1. No category

20. ÅRGANG | NR. 3 | Juni 2013
Et godt år – men også nye udfordringer
Mere end 400 beboerdemokrater deltog ved årets repræsentantskabsmøde og garantforsamling.
Foto og tekst: Nicolas Egedorf
KommuneInfo
God dialog
fører til
rettidig omhu
Styringsdialogen, som
var en del af styringsreformen fra 2009, lægger op
til et tættere samarbejde
mellem kommuner og
boligselskaber. Der er stor
forskel på, hvor langt man
er nået med styringsdialogen i de enkelte kommuner, men i Gladsaxe
er man langt fremme, og
det er både kommunen
og Gladsaxe almennyttige
Boligselskab glade for.
Igen i år var der fyldt op til sidste stol, da DAB inviterede til repræsentantskabsmøde og
garantforsamling 2013.
- 2012 har været et godt år for DAB.
2012 har også været et år, der har budt
på udfordringer, vi ikke er vant til.
Således indledte DAB’s formand,
Henrik Berg, bestyrelsens beretning
ved årets repræsentantskabsmøde og
garantforsamling. De nye udfordringer
handler om kriminaliteten i visse boligområder, og Henrik Berg kunne forsikre
for, at det er noget, DAB i samarbejde
med kommune og politi forholder sig
aktivt til.
På de positive sider kunne Henrik Berg
berette om stor interesse fra udlandet
for DAB og det almene system, lanceringen af DAB’s CSR strategi med tilhørende rapport, mange spændende nybyggerier og renoveringer, et nyt initiativ omkring
økonomiske, rådgivning af udsættelses-
truede beboere og udviklingssamarbejde
med Lejerbo omkring erfaringsudveksling
og vidensdeling. Henrik Berg glædede
sig også over, at Bestyrelsesportalen
er blevet godt modtaget i selskaber og
afdelinger.
Formanden genvalgtes, og to nye
bestyrelsesmedlemmer kom til
Henrik Berg blev genvalgt som bestyrelsesformand for DAB, mens Bente
Hylleborg, Helen Siegvardsen, Lisbeth
Bentsen og Ole Bak alle genvalgtes til
DAB’s bestyrelse. Borgmester i Høje
Tåstrup Kommune, Michael Ziegler,
og næstformand i Ballerup almennyttige
Boligselskab, Jette Fesner, valgtes
som de to nye medlemmer i DAB’s
bestyrelse.
LÆS MERE på side 4
LÆS MERE på side 8 og 9
KortNyt
Afdelingen skal
ikke tilmelde
beboere til elleverandør
Foto: Colourbox
Ny indkøbsportal tilbyder billige
rammeaftaler
For fremtiden bliver det
beboerens egen opgave
at til- og framelde sig en
elleverandør.
Almen Indkøb hedder den indkøbsportal, som Lejerbo
står bag. Den skal indeholde rammeaftaler om priser på
forskellige varer og ydelser.
pris, hvis der er 500.000 almene
boliger, der kan bruge det, frem for
måske 50.000, siger hun.
Alle boligselskaber, der er administreret af DAB, er i løbet af foråret
blevet tilbudt at melde sig til Almen
Indkøb. De selskaber, som har
tilmeldt sig, kan fra et tidspunkt i
løbet af efteråret benytte sig af den
nye indkøbsportal, som er gratis
for almene boligselskaber. Almen
Indkøb bliver i stedet finansieret
af, at leverandørerne skal betale
tre procent af omsætningen på
aftalerne. (tsa)
Nyt gebyr for at være skrevet op til en bolig
Fremover koster det 150 kroner om året at være skrevet op til boliger hos DAB.
Gebyret for at være skrevet op til
en bolig er blevet hævet fra 125
kroner til 150 kroner. Det er sket,
fordi beløbet skal dække de omkostninger, der er ved at have en
venteliste.
DAB må som et alment boligselskab ikke tjene penge på at have
boligsøgende skrevet op på en
venteliste, så derfor bliver gebyret
udelukkende hævet for at dække
omkostningerne ved ventelisten.
Ændringen trådte i kraft den
1. juni. (tsa)
Foto: Colourbox
2
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
Foto: Colourbox
For fremtiden behøver almene
boligselskaber ikke længere selv at
holde udbud på visse varer. Lejerbo
vil nemlig i løbet af 2013 foretage
udbudsrunder, som skal resultere i
rammeaftaler om entrepriser, håndværkerydelser og byggematerialer.
Lejerbo har tilbudt så mange
boligselskaber som muligt at blive
en del af Almen Indkøb. Det er der
ifølge Ulla Gregor, som er sekretariatschef i DAB, en god grund til.
- Jo flere der er med i det, jo
billigere bliver priserne. Leverandører er mere interesserede i at
komme med en konkurrencedygtig
Når en beboer flytter ind i en afdeling administreret af DAB, er det
ikke længere afdelingens opgave at
melde beboeren til en leverandør af
el. Det skal beboeren nemlig selv
sørge for. Det er konsekvensen af
en lovændring, som skal sikre, at
beboerne selv kan vælge den udbyder af el, som de har lyst til. Det
fortæller Dennis M. Christensen,
der er kontorchef i DAB’s beboerservice.
- Tidligere havde boligafdelinger
en fast leverandør, men det er der
gjort op med nu, så beboerne har
frit valg, siger han.
Det vil også blive beboerens
opgave at framelde sig elleverandøren, når de flytter ud igen.
(tsa)
I det seneste nummer af DAB Nyhedsbrev skrev vi, at bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige kan
få refunderet op til 2300 kroner
skattefrit om året, hvis der har været udgifter til telefon eller internet
i forbindelse med frivilligt arbejde. I
samme artikel skrev vi, at bestyrelsesmedlemmer og frivillige kan
få en refusion for administrative
udgifter.
Der skulle i stedet have stået, at
bestyrelsesmedlemmer og frivillige kan få en godtgørelse på op til
2300 kroner.
Ved en godtgørelse får modtageren et beløb, der er fastsat på
forhånd, imens modtageren ved
en refusion får dækket præcis de
udgifter, der har været i forbindelse
med det frivillige arbejde.
Bestyrelsesmedlemmer og frivillige kan vælge enten at få godtgørelsen eller en refusion for de
faktiske udgifter. Derfor var det en
fejl, da vi i seneste nummer skrev,
at der var tale om en refusion, og
det beklager vi. (tsa)
Grove overtrædelser af husordenen kan
afgøres i Fogedretten
En ny dom fra Østre Landsret fastslår, at Fogedretten kan bestemme i sager om for eksempel vold mod
ansatte på boligkontorerne.
Foto: Colourbox
Præcisering
Tidligere var det Boligretten, som
skulle tage sig af klagesager, som
havde en vis størrelse. Det kunne
for eksempel være, hvis sagen
indebar, at vidner skulle indkaldes.
Men nu har en afgørelse i Østre
Landsret fastslået, at grove sager,
der kan ende med en udsættelse,
kan afgøres i Fogedretten.
Østre Landsrets afgørelse falder
i en sag, hvor en beboer i en afdeling administreret af DAB opførte
sig voldeligt på sit ejendomskontor.
Landsretten afgjorde, at det var i
orden, at DAB krævede, at beboeren blev sat ud, og at sagen på
grund af dens alvorlige karakter
godt kunne afgøres i Fogedretten.
Den nye afgørelse har stor betydning for, hvor hurtigt sagerne bliver
behandlet. Sagsbehandlingstiden
i Fogedretten ligger nemlig typisk
på tre til fire måneder, imens det
gerne tager et helt år at få behandlet sagerne i Boligretten.
(tsa)
Ny folder om renoveringer og nybyggeri
DAB’s serviceudvalg har foreslået, at bestyrelsesmedlemmer skal have mere information om,
hvordan renoveringer finder sted. Det har resulteret i udgivelsen ”En Byggesags Forløb”.
Af Thomas Sjølund Abildsten
Står din afdeling over for et større renoveringsprojekt, og er
du i tvivl om, hvad bestyrelsens rolle er i den sag? Så kan du
finde råd og vejledninger i den nye udgivelse, ”En Byggesags
Forløb”, som en fokusgruppe nedsat af DAB’s serviceudvalg,
står bag.
- Det kan virke overvældende, når man som bestyrelsesmedlem jonglerer med beløb på op til 600 millioner kroner.
Derfor er det vigtigt at få klarlagt, hvem der har ansvaret for
hvad, siger Steen Ejsing, der er byggechef i DAB og medlem af
serviceudvalget.
I den nye vejledning kan du læse en grundig gennemgang
af, hvordan renoveringer og nybyggerier forløber. Der er blandt
andet gode råd til, hvordan beboerne skal genhuses, hvordan
de implicerede skal informeres om projektet, og hvad byggesagshonoraret skal være. Derudover indeholder udgivelsen en
guide til, hvordan processen for et renoveringsprojekt forløber
– lige fra forberedelsen af projektet til det nye byggeri kan
tages i brug.
”En Byggesags Forløb” kan findes
på dabbolig.dk som printvenlig pdf
i ventremenuen under punkterne
> Udgivelser og > Byggeri.
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
3
KommuneInfo
< Fortsat fra forsiden
En god dialog fører til rettidig omhu
Et i forvejen godt samarbejde i Gladsaxe er blevet endnu bedre med styringsdialogen.
Foto og tekst: Nicolas Egedorf
- Vi har altid haft et godt samarbejde
med boligselskaberne i Gladsaxe
og i særdeleshed med Gladsaxe
almennyttige Boligselskab, fortæller
chefkonsulent i Gladsaxe Kommunes byrådssekretariat, Jesper Graff
Thøger.
- Men med styringsdialogen kan vi, i
forhold til det almindelige tilsyn, tage
nogle mere overordnede problemstillinger op og møde udfordringerne allerede, når de melder sig i horisonten.
Jesper Graff Thøger er en del af
den fire mand store styregruppe, som
Gladsaxe Kommune stiller med, når
boligselskaber og administrationsselskaber er inviteret til den årlige
styringsdialog. Gruppens sammensætning viser, at man dels søger at
favne bredt fagligt, og dels at man
tager styringsdialogen seriøst. For i
gruppen sidder både vicekommunaldirektøren, den tekniske vicedirektør
for By- og Miljøforvaltning og chefen
for arbejdsmarkedsafdelingen, hvor
kommunens boligformidling hører
hjemme.
- Det betyder, at vi hurtigt kan svare
på de fleste spørgsmål til selve styringsdialogen, og så er det praktisk,
at det er de mennesker, der senere
skal arbejde med de konkrete sager,
som sidder med til dialogen, forklarer
Jesper Graff Thøger.
Nemmere og hurtigere
I DAB er det kontorchef Aksel Bonnichsen og forvaltningskonsulent
Jane Skou Gettermann, som assisterer GaB ved styringsdialogen, og også
her har man mærket en positiv effekt
af den tættere dialog med kommunen.
- Det fungerer godt, at man en
gang om året sætter sig og tager det
overordnede view. Nogle af de ting,
vi tidligere har skullet skrive meget
frem og tilbage om, kan vi snakke om
her, og vi kan også se, at kommunens
styregruppe får nogle flere fuldmagter
fra byrådet til at træffe administrative
afgørelser, når vi først har været gennem styringsdialogen. Det gør sagsgangen meget hurtigere og nemmere,
fortæller Aksel Bonnichsen.
Styringsdialogen sætter fokus på
de store udfordringer
Jytte Jensen, som er formand i
Gladsaxe almennyttige Boligselskab,
har allerede oplevet, hvordan styringsdialogen med kommunen kan sætte
mere fokus på – og fremme arbejdet
med – de store udfordringer.
- Vi har lige været gennem anden
runde, hvor vi hurtigt blev enige med
kommunen om, at alting kørte perfekt. Lige indtil vi nåede til Værebro
Park. Så skal jeg love for, at der blev
snakket. Vi møder hos kommunen et
hold, der er rigtig godt orienteret, og
det er alle tiders. Jeg synes, at styringsdialogen har gjort problemerne
i Værebro Park enormt synlige – på
den gode måde, fortæller Jytte Jensen, som glæder sig over den store
indsats, boligselskab og kommune er
i gang med.
Et eksempel på et samarbejde,
som selskabsformanden giver styringsdialogen en stor del af æren for.
Nogle af styringsdialogens aktører, fra venstre: Jesper Graff Thøger er nøglepersonen i boligselskabernes kontakt til Gladsaxe Kommune i forhold til
styringsdialogen og deltager også i selve dialog-møderne. Her mødes kommunens styregruppe med Gladsaxe almennyttige Boligselskabs formand
Jytte Jensen (midten) og næstformand Peter Berg Nellemann. De bakkes op med vejledning, tal og facts om boligafdelingerne af kontorchef Aksel
Bonnichsen (til højre) og forvaltningskonsulent Jane Skou Gettermann fra DAB.
4
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
BT
Øverst: Rami Panduro Zouzou og Maja Munch Nielsen skal sørge
for, at helhedsplanen bliver en succes i Ellemarken.
Til venstre: Kricket minder en smule om rundbold, og er meget
populær i lande, som Ellemarkens beboere har rødder i.
Behovsanalyse og kricket en del af Ellemarkens
nye helhedsplan
Rami Panduro Zouzou og Maja Munch Nielsen skal sørge for, at alle Ellemarkens beboere får
deres behov opfyldt.
Tekst og foto: Thomas Sjølund Abildsten
Medierne har ikke bragt mange positive historier om Ellemarken i løbet af
2013. Bandekonflikt og politirazziaer
har været skyld i problemer for store
dele af Køge. De negative historier
har også skygget for mange af de positive tiltag, som foregår i Ellemarken,
og nu skal en ny helhedsplan sørge
for, at det bliver endnu bedre at bo i
Ellemarken fremover.
Den boligsociale helhedsplan i
Køge startede op den 1. maj, og
er dermed det seneste skud på
stammen af helhedsplaner, hvor en
afdeling administreret af DAB indgår. I dette tilfælde er Ellemarken
er gået sammen med Karlemoseparken, Søparken og Hastrupparken
om helhedsplanen. Den er blevet
til i et samarbejde imellem de fire
boligafdelinger og deres beboere,
boligselskaberne der administrerer
afdelingerne, Køge Kommune, SSP og
politiet. Helhedsplanen er finansieret
af Landsbyggefonden, og så har Økonomi- og Indenrigsministeriet også
postet penge i projektet.
Beboernes behov skal kortlægges
Rami Panduro Zouzou er sekretariatsleder for den nye helhedsplan. Han
har ansvaret for alle fire boligafdelinger, og han fortæller, at helhedsplanen ikke kun skal fokusere på de
kriminelle beboere.
- Der bor mange mennesker i boligområderne, som ikke er udsatte, og
de skal også føle, at helhedsplanen
er til for dem, siger han.
Til at sørge for, at alle Ellemarkens
beboere får noget ud af helhedsplanen, er Maja Munch Nielsen blevet
ansat. Hun skal udelukkende være
boligsocial medarbejder for Ellemarken, og ifølge Rami Panduro Zouzou
er en af grundene til, at hun blev
ansat, at hun kan favne alle slags
mennesker. Maja Munch Nielsen
skal bruge det første stykke tid efter
hendes ansættelse på at foretage en
behovsanalyse iblandt Ellemarkens
beboere, så hun ved præcis, hvad der
er brug for i afdelingen.
- Jeg er uddannet sociolog, så det
ligger i mit DNA, at jeg vil undersøge
min målgruppe og finde ud af, hvad
der er behov for, før jeg kommer med
svar på, hvad der skal til for at løse
opgaven, siger hun.
Børn skal spille kricket
Men selv om behovsanalysen endnu
ikke er færdig, så er der allerede sat
gang i nye tilbud. Ligesom i flere andre boligafdelinger kan børn og unge
i Ellemarken nu gå til både street
fodbold og street dans, men som
noget nyt kan interesserede nu også
gå til kricket i alle helhedsplanens
fire boligafdelinger. Mange af Ellemarkens beboere har rødder i lande, hvor
kricket er meget populært, så derfor
er der store forhåbninger til, at mange
børn og unge vil bruge deres tid på
kricketbanen.
Den boligsociale helhedsplan i
Køge er sat til at vare i fire år, og
Rami Panduro Zouzou er tryg ved, at
den nok skal give positive resultater.
- Jeg er sikker på, at hvis vi
opfylder de forskellige parametre i
helhedsplanen, så får boligområderne
både et fagligt og et socialt løft, siger
han.
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
5
Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (tv), betragter sammen med Gladsaxes
borgmester, Karin Søjberg Holst, og formanden for Gladsaxe almennyttige Boligselskab, Jytte
Jensen, samt afdelingsformand Annie Aarestrup, håndværkerne, som murer tidskapslen inde bag
grundstenen.
Minister Carsten Hansen fik sammen med borgmester Karin Søjberg
Holst æren af at mure Bytoftens grundsten ind i afdelingens kommende
beboerhus.
Carsten Hansen var imponeret over den høje
standard i Bytoftens nye boliger.
- Hvis jeg kunne få familien overtalt til at
flytte med herover, er det lige før, jeg kunne
få lyst til at flytte ind her, sagde ministeren
med et blink i øjet til Jytte Jensen.
- Du kan få et nummer på ventelisten, svarede Jytte Jensen, som med det samme var
med på spøgen.
Jytte Jensen underskriver sammen med borgmester Karin Søjberg Holst
(tv) papirerne, som skal mures ind i Bytoften.
Byggeri – og en hilsen – til fremtiden
Grundstensnedlæggelsen i Bytoften blev markeret med flotte taler og ministerbesøg.
Foto og tekst: Nicolas Egedorf
En skønne dag – langt ude i fremtiden – vil håndværkere fremdrage en
tidskapsel fra Bytoftens mure. Her vil
de finde lokale aviser anno 2013, dokumenter om byggeriet, taler fra rejsegildet samt et udvalg at tidens mønter. Til
den tid er møntfoden i Danmark måske
en anden, men Bytoften vil stadig vidne
om stolte almene traditioner og en
periode i Danmarkshistorien, hvor den
almene sektor viste vejen frem.
6
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
Der var fint besøg i Gladsaxe almennyttige Boligselskabs nye Bytoften, som
er under opførelse, da der 5. april var
inviteret til grundstensnedlæggelse.
Minister for By, Bolig og Landdistrikter,
Carsten Hansen, murede sammen med
Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg
Holst, grundstenen fast i boligafdelingens beboerhus, og forinden havde
formanden for Gladsaxe almennyttige
Boligselskab, Jytte Jensen, indsat
kapslen med de tidstypiske effekter bag
muren.
Bytoftens beboere fik af talerne ros
for den dristige beslutning om at rive
deres egne hjem ned og opføre en helt
ny boligafdeling. En sejr for fornuften
og et resultat, som med ministerens
ord, ”I alle kan være rigtig, rigtig stolte
af”.
Beboere skal tage
Værebro Park tilbage
DAB, Gladsaxe almennyttige Boligselskab, afdelingsbestyrelsen og Gladsaxe Kommune går
sammen om at skabe et endnu bedre Værebro Park.
Af Thomas Sjølund Abildsten
Lommepengejobs til de unge, uddannelsesplaner for 16 til 19-årige samt
flere udendørs arrangementer, som
skal tiltrække socialt liv. Det er bare
nogle få af de mange ideer, som måske bliver en realitet i Værebro Park.
Over de næste mange år skal der
nemlig gøres meget for at forbedre
forholdene for beboerne i afdelingen. DAB, Gladsaxe almennyttige
Boligselskab og afdelingsbestyrelsen
vil i samarbejde med blandt andre
Gladsaxe Kommune og politiet gennemføre store forandringer i Værebro Park. Der er allerede nedsat en
styregruppe for projektet, hvor blandt
andre DAB’s administrerende direktør,
Niels Olsen, og Gladsaxe Kommunes
kommunaldirektør, Bo Rasmussen, er
medlemmer.
Trygt at vandre i Værebro
De første initiativer er allerede sat
i gang for at gøre Værebro Park til
et endnu bedre sted at bo og vokse
op. Den 21. maj blev der afholdt en
tryghedsvandring i afdelingen, hvor
beboere, bestyrelsesmedlemmer,
politimænd samt repræsentanter
for kommunen og DAB deltog. Her
kunne beboerne fortælle, hvor der for
eksempel manglede belysning, eller
om nogle buske og træer trængte
til at blive beskåret eller fældet, så
Værebro Park kan få et mere hyggeligt og trygt udseende. Per Hedeman
er kriminalassistent ved Vestegnens
Politi, og han synes, at en tryghedsvandring er et godt initiativ.
- Der kommer rigtig mange gode
indspark til, hvad man kan gøre på
både den lange og den korte bane
her i afdelingen, siger han.
Et af målene med tryghedsvandringen er at skabe bedre fysiske
rammer, så Værebro Parks beboere
kan gå frit omkring i afdelingen uden
at bekymre sig for de få kriminelle
unge. Ifølge Aksel Bonnichsen, som
er kontorchef i DAB, er det vigtigt, at
beboerne tager områderne i Værebro
Park tilbage fra de kriminelle.
- Skal visionen om, at ”Værebro
Park skal være et godt sted at bo og
Skal visionen om,
at ”Værebro Park
skal være et godt
sted at bo og vokse
op” gå i opfyldelse,
er beboerne også
en meget vigtig
brik.
Aksel Bonnichsen,
kontorchef i DAB
vokse op” gå i opfyldelse, er beboerne også en meget vigtig brik. Uden
deres medvirken vil det ikke lykkes,
siger han.
Kulturfestival for beboere
og besøgende
Tryghedsvandringen er ikke det
eneste, der bliver gjort for at gøre
det mere attraktivt for Værebro Parks
beboere at færdes rundt omkring i
afdelingen. Den 17. august bliver der
afholdt en kulturfestival, hvor både
Værebro Parks beboere og besøgende fra områderne omkring afdelingen
er inviteret. Dagen vil blandt andet
byde på underholdning fra en scene
og madboder med lækre retter fra så
forskellige madkulturer som den pakistanske, den danske og den tyrkiske.
Du kan læse meget mere om, hvad
der skal ske i Værebro Park på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. Du kan
finde hjemmesiden ved at søge på
”Projekt Værebro Park” i Google.
Øverst: På trods af at forårsvejret viste sig fra sin triste
side, var der alligevel mødt så mange op, at DAB’s landskabsarkitekt, Marianne Alsing, blev nødt til at bruge
megafon, for at alle kunne høre hende.
Til venstre: Beboerne kom med flere ideer ved tryghedsvandringen, som flittigt blev skrevet ned.
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
7
RPM 2013
Henrik Berg fortalte i bestyrelsens beretning om de nye og uvante udfordringer,
der møder boligafdelingerne, men også
om de mange initiativer der tages i DAB
for at møde udfordringerne.
”Hold ud – der er mange, der gerne vil gøre
en forskel”
DAB’s formand, Henrik Berg, havde i bestyrelsens beretning opmuntrende ord til beboerne
i de afdelinger, som udfordres på trygheden.
Foto og tekst: Nicolas Egedorf
DAB forholder sig til de nye og uvante
udfordringer med kriminalitet i visse boligafdelinger som en moderne boligorganisation i tæt samarbejde med politi
og kommune, og man har ligeledes
nedsat en fokusgruppe om boligsociale
forhold og frivillighed, der skal komme
med initiativer, der kan tage problemerne i opløbet, forsikrede Henrik Berg
deltagerne ved årets repræsentantskabs- og garantforsamling om.
Men 2012 bød også på masser af
positivt nyt. Henrik Berg fortalte om
DAB’s strategi frem mod 2014, som
lægger op til styrket samarbejde med
boligselskaberne, og på energiområdet glædede formanden sig over det
nye lovforslag, der vil gøre det muligt
for beboere i almene boligområder
at udnytte solenergi til deres private
elforbrug. Henrik Berg fortalte også
om de mange nye byggerier, der skød
op i 2012, og at DAB vil se mere
kritisk på samarbejdet med visse
entreprenører, hvor man har oplevet
en mere rå mentalitet. Der var tak til
de, der har deltaget i forskellige fokusgrupper, hvoraf et af resultaterne
er den nye publikation ”En byggesags
forløb”.
DAB fortsætter indsatsen for bedre
udlejning i udkantsområderne, DAB’s
digitale strategi er på skinner med
8
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
Bestyrelsesportalen og elektronisk
tilbud på ledige boliger, og et projekt
om elektronisk flyttesyn er på vej.
Alt i alt et godt – men udfordrende
– år i DAB.
Debat om indkommet forslag
Et indkommet forslag fra Lyngby
almennyttige Boligselskab fremført af
Janni Rosendahl fik særlig opmærksomhed. Forslaget gik ud på, at der
til DAB’s nuværende og kommende
samarbejdsaftaler inden for bank,
finansiering, formueforvaltning og
realkredit skulle knyttes en række
opstillede etiske og sociale betingelser, der blandt andet sikrer alle
beboere i DAB-administrerede boliger
ret til at etablere en gratis NemKonto
i pengeinstituttet.
I forbindelse med DAB’s egen
kommende CSR (Corporate Social
Responsibility) strategi – på dansk
kaldet social ansvarlighed – blev det
ligeledes foreslået, at DAB opstiller
etiske og sociale betingelser til sine
leverandører ud fra devisen: ”Vi stiller
krav om mindst de samme etiske og
sociale værdisæt til vores leverandører, som vi i DAB stiller til os selv”.
- Vi bør gå foran og hjælpe de
svage beboere i vores boligafdelinger.
Derfor stiller vi det her forslag, da
vi synes, det er urimeligt, at svage
beboere skal betale et gebyr for at
have en bankkonto, begrundede Janni
Rosendahl forslaget.
Første argument fra salen bakkede
forslaget op og lød: Der er kommuner,
der stiller det her krav. Læsø Kommune har gennemført det. Man drøfter
det i EU med henblik på, at det også
skal være et krav i hele EU, fordi der
faktisk er rigtigt mange
mennesker i det sydlige Europa, der
ikke er i stand til at have en konto.
Modargumenterne fra salen gik
blandt andet på, at der er stor forskel
på beboernes private bankforretninger og en stor virksomhed, som
DAB’s bankforretninger – og at man
ikke skal blande de to ting sammen.
Derudover blev det nævnt, at det er
staten, som kræver af borgerne, at de
har en NemKonto, og derfor bør det
også være staten, som lægger pres
på bankerne, så kunderne er garanteret en gratis NemKonto.
Efter en omfattende og til tider
skarp debat gik forslaget til afstemning. Forslaget blev ikke vedtaget.
LÆS hele formandens beretning på dabbolig.dk
Spørgsmål og kommentarer til bestyrelsens beretning
Mickal Andersen, Køge:
- Tak for en
god beretning.
Og tak til DAB
for den store
opbakning,
vi får nu i
Ellemarken.
Det har lønnet sig med det store arbejde,
vi startede med for fire-fem år siden.
Vi håber, vi fortsætter samme vej med
DAB, nærområdet, politiet og alle de nye
aktører, vi får med. Tusinde tak for jeres
opbakning.
1
Stemningsbilleder fra DAB’s
repræsentantskabsmøde
og garantforsamling 2013
2
Leif Luxhøj,
Samvirke:
- Hvordan går
det med hjemfaldspligten?
Foto og tekst: Nicolas Egedorf
1 Henrik Berg (tv) kunne sammen med næstformand,
Peter Berg Nelleman (nr. 2 forrest), traditionen tro
ønske nye og genvalgte bestyrelsesmedlemmer tillykke
med valget. Jette Fesner (forrest til højre), næstformand i Ballerup almennyttige Boligselskab, er sammen
med Michael Ziegler, borgmester i Høje Tåstrup kommune, de nye medlemmer af DAB’s bestyrelse. Michael
Ziegler var desværre optaget af byrådsmøde på dagen.
Bagerst ses fra venstre mod højre genvalgte Ole
Bak, Helen Siegvardsen, Bente Hylleborg og Lisbeth
Bentsen.
Svar ved
Niels Olsen:
- Det er så
store summer, der er tale om, så man
satser i øjeblikket på en samlet løsning,
som inkluderer boligorganisationerne og
kommunerne og staten. Det bedste, vi kan
gøre, er, at lade det hold, der arbejder med
det, arbejde færdigt. Jeg forventer, der
kommer en god løsning.
Teddy
Petersen,
Køge:
- Hvorfor skal
det være så
kolossalt
svært at sige
folk, som ikke
opfører sig
ordentligt i boligafdelingen, op?
2 Også i år stod DAB’s landskabsgruppe for en
konkurrence. Denne gang skulle deltagerne gætte
titlen på bogen Bo Trygt, som DAB har udarbejdet for
AlmenNet. Bogen lå frit fremme, så det var ikke så
svært, og præmien var fem flotte rhododendron, som
blev fordelt til fem heldige vindere. Landskabsgruppen
delte i år også prydjordbær af sorten Deep Rose med
flotte lyserøde blomster ud til de mange fremmødte
beboerdemokrater.
3
3 DAB har udarbejdet en ny pjece – ”En byggesags
forløb” – som skal hjælpe beboerdemokrater igennem
den ofte svære proces, når der skal bygges nyt eller
renoveres. Den blev til repræsentantskabsmødet og garantforsamlingen præsenteret for deltagerne af chefen
for DAB’s anlægsgruppe, Steen Eising (th) og arkitekt
Torben Andersen, ligeledes DAB’s anlægsgruppe.
Svar ved Uffe Kjær:
Hvis det var så enkelt, så gjorde vi det
også. Men der er en masse krav i henhold
til lejeloven for, at man kan smide nogen
ud. Vi bestræber os på at bygge sagerne
op så godt, som vi overhovedet kan, så vi
er sikre på at vinde dem. Og der er sket
nogle skridt i den retning, at det er blevet
nemmere. Der kommer en ny lovgivning,
ifølge hvilken myndigheder og politi kan
oplyse os, om nogen i vores boligområder
er blevet dømt for kriminalitet udført i
boligområdet. Så kan vi opsige de pågældende, og det har vi tænkt os at benytte
os af.
Næstformand i
Lyngby almennyttige
Boligselskab, Janni
Rosendahl, fremførte
på repræsentantskabsmødet forslaget
om etiske og sociale
betingelser over for
banker og leverandører, som beskrevet
på side 8.
Foto og tekst: Nicolas Egedorf
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
9
Beboerformand i Køge glad for Street Ways:
Ingen politikere er gået os imod!
Ellemarken spiller en central rolle, når Køge Kommune ruller en koordineret indsats ud for
unge i byens boligområder.
Tekst: Kenneth Wöhlisfeldt. Foto: Thomas Brolyng Steen
- Alle politikere i Køge har været enige
om, at Street Ways er en rigtig god
ide – og det er jeg naturligvis meget
stolt over.
Sådan siger Mickal Andersen,
der er afdelingsformand i Ellemarkbebyggelsen i Køge. Ungdomsklubben
Spidsen, der ligger i Ellemarken, var
i begyndelsen af april omdrejningspunktet for det nye initiativ, der skal
inddrage unge i lokale og kulturelle
fællesskaber omkring street-kulturen
som fx rap, street dance og parkour.
Projektet kørte som et forsøg i
Køge tilbage i 2010, men dengang
var Ellemarken ikke med.
- I 2010 havde vi selv en række
aktiviteter kørende, men da vi blev
spurgt, om vi ville med i denne omgang, var jeg slet ikke i tvivl. Naturligvis skulle vi det. Aktiviteterne i Street
Ways er jo gratis – og det er vigtigt.
Mange af vores beboere har måske
ikke de store penge, og har ikke økonomi til at gå til sport og andre fritidsaktiviteter, siger Mickal Andersen.
Budget på 837.000 kroner
Som kulmination på forårets Street
Ways-aktiviteter afholdes der i maj
en endags Street Party-festival på
Tapperiet i Køge. Her vil deltagerne i
Street Ways-undervisningsforløbene
optræde med de ting, de har arbejdet
med, ligesom der vil være workshops,
battles, Street Soccer-turnering samt
Øverst: Skal en rap rime på hver eneste linje? De unge fik sig nogle gode snakke, da de mange
aktiviteter blev skudt i gang i Ellemarken. Øverst til højre: Mickal Andersen, der er afdelingsformand i Ellemarken, er glad for, at hele kommunen bakker op om Street Ways-aktiviteterne.
Nederst til højre: Det har været svært at få pigerne med til traditionelle fritidsaktiviteter, men
street dance vil de rigtig gerne deltage i.
Aktiviteterne i Street Ways er jo gratis – og det er vigtigt. «
Mickal Andersen, afdelingsformand i Ellemarken
10
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
koncerter med de etablerede kunstnere inden for Street-kulturen; Abbaz,
Kesi, BOC og TopGunn. Endagsfestivalen planlægges og afvikles
i samarbejde med den landsdækkende Street Party-organisation.
I hvidbøgerne for de boligsociale
områder i Køge kan man læse, at
unge ofte savner aktiviteter i boligområderne, og at relativt få benytter sig
af de etablerede fritids- og kulturtilbud – og at de foretrækker aktiviteter
i deres nærmiljø.
Køge Kommune har afsat 837.000
kroner til projektet frem til sensommeren 2014.
Frank Humble er egentlig uddannet
sælger, men ad omveje endte han med
at arbejde som bankrådgiver. Det gav
ham en god ballast til at være økonomisk rådgiver.
Kate Tachau og Jesper Hansen har haft flere gode møder med Frank Humble. På computerskærmen
ses det budget, som de tre udviklede i fællesskab.
Økonomisk rådgiver hjalp beboere
i Skælskør
Frank Humble blev ansat som Skælskør Boligselskabs økonomiske rådgiver i november 2012.
I et halvt år har han hjulpet beboere med at få styr på indtægter og udgifter.
Af Thomas Sjølund Abildsten. Fotos: Nicolas Egedorf
Frank Humble sidder ved sit skrivebord på Parkvej i Skælskør. Over for
ham sidder Jesper Hansen og Kate
Tachau. De taler sammen om det
budget, som Frank har hjulpet Jesper
og Kate med at udarbejde. Det er et
budget, som Jesper og Kate virkelig har haft nytte af, for i november
sidste år kunne parret ikke betale
husleje. I dag er huslejegælden betalt
tilbage, og der er endda overskud til,
at de kan bruge lidt penge på andet
end de faste udgifter.
Jesper og Kate er ikke de eneste,
Frank har hjulpet. Han har nemlig selv
opsøgt de beboere, han har hjulpet,
og når han gjorde det, gjaldt det om
hurtigt at præsentere sig ordentligt.
- En dag bankede jeg på 108 døre
og snakkede med mellem 30 og
40 mennesker. Man har jo bare et
splitsekund til at gøre et godt indtryk,
siger Frank.
En engel sendt fra himlen
Flere økonomiske rådgivere
Frank arbejdede på Parkvej fra november 2012 til maj i år. I den periode
nåede han at rådgive mange beboere
om, hvordan de bedst forvaltede
deres økonomi, og med over 20 år
som bankrådgiver i forskellige banker
rundt omkring på Sjælland, havde han
stor erfaring med at oplyse beboere
om kredit og debet.
Jesper Hansen og Kate Tachau har
haft glæde af Franks hjælp, for uden
ham ville parret nok være sat ud af
deres lejlighed i dag. Derfor husker
de med glæde tilbage på den dag,
Frank bankede på deres dør og tilbød
hjælp.
- Der var en periode, hvor vi nærmest stod med det ene ben ude på
gaden, så da Frank bankede på, var
det lige som om, en engel var sendt
ned fra himlen, siger Jesper.
Skælskør Boligselskab er ikke de
eneste i DAB-regi, som har haft en
økonomisk rådgiver. Flere andre
boligselskaber, der er administreret af
DAB, har rådgivere ansat, som hjælper beboerne i de lokale boligafdelinger. Også i DAB-huset er der ansat en
økonomisk rådgiver. Han hedder Jens
E. Jørgensen, og han startede hos
DAB den 1. februar.
Siden han startede, har han også
hjulpet udsætningstruede beboere
med at få styr på økonomien, og
derudover har han udarbejdet et
budgetskema, som alle beboere i
boligafdelinger administreret af DAB
kan bruge til at få et overblik over
indtægter og udgifter.
Budgetskemaet kan findes på
dabbolig.dk under punktet ”Beboer” i
menuen i venstre side af skærmen.
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
11
ArkitekturGuide
Det tæt/lave pionerbyggeri
Af Torben Weirup
Foto: Karsten Weirup
Omgivet til flere sider af marker og
store græsplæner, træer og bløde
bakker ligger Tinggården i Herfølge.
Det grønne præg strækker sig ind i
bebyggelsen, der er velsignet med et
meget stort antal forskellige buske
og træsorter, plæner, legearealer og
hyggekroge – foruden de mange små
private haver og individuelt anlagte
bede foran de enkelte huse. Tinggården består af 244 boliger. Dels rækkehuse og dels lave etageejendomme
der også rummer enkeltværelseslejemål. Området er tydeligvis præget af,
at her er en stor demografisk spredning af børnefamilier og ældre, par og
enlige – samt bamser og sovedyr, der
bor i nogle af vinduerne.
Hvis beboerne skulle have lyst til at
træffe hinanden på kryds og tværs,
er der rige muligheder i skikkelse
af flere forsamlingshuse til arrangementer og fester – men i det daglige
først og fremmest de talrige uformelle
12
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
mødesteder. Der er mange borde og
bænke – og der er i ordets bedste
betydning noget landsbyagtigt over
Tinggården. Med nogle af husenes
røde farve skabes en næsten svensk
idyl, der understreges af vegetationen
og især de høje træer.
De enkelte sektioner – eller afsnit
-– lukker sig om hinanden, så der
skabes intimitet og overskuelighed.
Men samtidig er området gennemvævet af stier på kryds og tværs, der
binder Tinggården sammen og samtidig viser ud til landskabet omkring
bebyggelsen. Det er også på denne
måde – med stisystemet – lykkedes
at adskille biltrafikken fra gående og
cyklende. Samt legende børn.
Farvel til højhusene
Første del af Tinggården er opført i
1978; den næste i 1983. I den første
etape af de rustikt byggede huse,
hvoraf flere har trappeadgang til
første sal via en trappe i stål, var et
gennemgående materiale til ydervæggene træ. I anden etape er det udskiftet med eternit, der har en særligt
brandhæmmende egenskab. Eternit
blev tidligere produceret med asbest,
der anses for sundhedsfarligt, men
netop i 1970erne og 80erne blev det
fremstillet uden – og fik derfor en
renæssance. Samtidig var der i tiden
en forkærlighed for mere ukonventionelle materialer.
Tæt/lavt byggeri er
først og fremmest en
reaktion på højhusbyggeriet i satellitbyerne.
Tinggården har et slogan. Det
hedder »… mere end bare et sted at
bo« – og det passer til de drømme
om fællesskab, der er udtrykt i det
arkitektoniske greb. Tinggården er
et tidligt eksempel på det tæt/lavebyggeri, der begyndte at blive et ideal
i 1970erne. Faktisk fik det et startskud i årtiets begyndelse, da Statens
Byggeforskningsinstitut udskrev
en konkurrence om en ny type boligbyggeri.
Tæt/lavt byggeri er først og fremmest en reaktion på højhusbyggeriet
i satellitbyerne, der havde afløst
mange af bykernernes brokvarterer
med mange baggårde som foretrukken boligform. De nye etagebyggerier udgjordes ofte af relativt store
lejligheder – i forhold til den gamle
boligmasse – med moderne faciliteter. Men nogle syntes, der manglede
noget. Fælles- og naboskab. Andre
syntes, at det samme gjaldt for
tidens populære parcelhuse. I begge
tilfælde var der en tendens til, at
beboere isolerede sig.
Princippet for tæt/lavt byggeri var
at skabe en ny fordeling mellem det
private og det offentlige for eksempel
i form af på den ene side de små
haver og på den anden de store
fællesarealer, der blev anlagt, så de
indbød til at mødes med andre.
Nytænkningens frontløbere:
Vandkunsten
Arkitekterne bag Tinggården er ingen
ringere end Vandkunsten, der var og
er en af landets mest progressive
tegnestuer med især en interesse
i at skabe rammer for mødet mellem mennesker – og konstruktionsmæssigt at arbejde med billigere
og mere uprætentiøse materialer.
Vandkunsten har en slags ideologisk
udgangspunkt i de eksperimenter
med boformer og de diskussioner, der
prægede nogle miljøer navnlig i sidste
halvdel af 1960erne, da fantasien
skulle til magten, og livet skulle leves
frit og kollektivt på samme tid. Det
var så før, universitetsmarxisterne
satte sig på Ungdomsoprøret. Tegnestuen er dannet i netop 1970, og året
efter vandt Vandkunsten den omtalte
konkurrence udskrevet af Statens
Byggeforskningsinstitut. Første etape
af Tinggården er Vandkunstens tidligste boligbyggeri. Siden skulle mange
andre komme til.
Blandt meget kendte bygningsværker af Vandkunsten kan for eksempel
nævnes IKEA-butikscentret nord
for København, der er fra 1995, og
Den Grønne Planet fra 2010, der
er Danmarks første daginstitution
opført som passivhus. Vandkunsten
har modtaget stort set alle de priser,
medaljer og hædersbevisninger, der
kan tildeles tegnestuer. Herunder den
der bærer Alvar Aaltos navn.
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
13
En af de helt unge beboere prøver de frie
vægte, som motionsrummet også rummer
et righoldigt udvalg af.
Arbejdsgruppen bag det nye motionsrum fik god opbakning af bestyrelsen, som her repræsenteres
af afdelingsformand Janni Rosendahl, bagerst. Fra venstre mod højre: Jørgen Nielsen, Kenneth
Rosendahl og Vibeke Møller.
Virumgaard spiller med musklerne
Beboerne kan nu boltre sig i supermoderne motionsrum.
Foto og tekst: Nicolas Egedorf
- Det er gået over forventning. Vi har
flere tilmeldte nu, end vi behøver,
for at det kan løbe rundt. Vi havde
budgetteret med, at der skulle være
60 tilmeldte husstande, og vi er nu
oppe på 75 husstande – omkring 115
beboere.
Således fortæller næstformand
Jørgen Nielsen et par måneder efter,
at Lyngby almennyttige Boligselskabs
afdeling Virumgaard indviede et helt
moderne og meget veludstyret motionsrum midt i boligafdelingen.
Tidligere var der to lokaler med
blandt andet billard, men de blev ikke
rigtig brugt, og beboerne gav udtryk
for, at de gerne ville have et motionsrum i stedet. En arbejdsgruppe af
beboere har stået for planlægningen,
og DAB har rådgivet omkring finansiering. Det nye lokale på 100 m2 er
renoveret fra grunden og rummer alle
de maskiner, et træningshungrende
hjerte kan begære.
Og så er det billigt at træne i Virumgaard. Det koster kun 750 kroner
om året for husstandens første medlem og 150 kroner for de følgende.
Adgang til motionsrummet foregår via
en brik, og beboerne har selv ansvar
for at passe godt på rummet. Det ved
man, at de kan i Virumgaard.
Til venstre: Som i et professionelt fitness-center er der både maskiner for kredsløb og styrke i Virumgaards nye motionsrum. Til højre: Beboerne
Anette Strand og Inge Skjønnemand var med til indvielsen og glædede sig over de nye maskiner, og at motionsrummet ligger midt i boligafdelingen:
– Det bliver meget nemmere for os at få noget motion nu, når man ikke skal til og med bussen for at komme i svømmehallen og så videre.
14
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
Nyt kickstartkursus for
selskabsbestyrelsesmedlemmer
LÆS MERE om det
nye kickstartkursus
i kursuskataloget
for efteråret 2013.
Hent kataloget
på dabbolig.dk
Nyvalgte selskabsbestyrelsesmedlemmer kan få kickstartet
deres bestyrelsesarbejde med et nyt kursus.
Af Thomas Sjølund Abildsten
DAB har i mange år haft succes med
at afholde kickstartkurser for nyvalgte
afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Til
efteråret får selskabsbestyrelsesmedlemmer også muligheden for at få
en god start på bestyrelsesarbejdet,
når der for første gang bliver afholdt
kickstartkurser for dem.
DAB’s sekretariatsleder, Ulla Gregor,
skal være foredragsholder ved kurset,
og hun mener, at deltagerne i kurset
vil blive godt klædt på til at tage sig
af bestyrelsesarbejdet.
- Vi er hele tiden opmærksomme
på, hvordan vi kan optimere vores
kursustilbud til bestyrelserne. Derfor
synes vi, at det er en udmærket idé
at supplere de kurser, vi allerede har,
med at have et, der er målrettet til
selskabsbestyrelser, siger hun.
Kursisterne bliver introduceret til,
hvilke interesser selskabsbestyrelser
varetager, og hvad bestyrelsesmedlemmernes ansvar er. Derudover vil
kursisterne også blive tilbudt at indgå
i et netværk for selskabsbestyrelsesmedlemmer. Det er noget, der har
været forespørgsler om, fortæller Ulla
Gregor.
- Kurset her vil være et godt udgangspunkt for at lære andre bestyrelsesmedlemmer at kende, så der er
basis for at danne et erfaringsforum,
siger hun.
Kickstartkurset for selskabsbestyrelsesmedlemmer finder sted den
25. september fra klokken 17.00 til
21.00. Prisen for kurset er 300 kroner, og der er sidste tilmeldingsfrist
den 26. august.
Reception
I anledning af at DAB’s bestyrelsesformand
Henrik Berg
fylder 60 år,
indbyder vi til reception,
torsdag den 20. juni 2013
kl. 15.00-17.00
på Finsensvej 33, 2000 Frederiksberg.
Alt er ikke tilladt med videoovervågning
En pjece fra Datatilsynet hjælper med at give et overblik over, hvilke regler der gælder for
videoovervågning.
Af Thomas Sjølund Abildsten
Hvis du og din afdelingsbestyrelse
overvejer at sætte overvågningskameraer op i afdelingen, er der en del
regler, I skal være opmærksomme på.
Vidste du for eksempel, at afdelingsbestyrelser ifølge loven skal have prøvet andre løsninger på et problem, så
som gentagne tilfælde af hærværk,
før videoovervågning må sættes op.
Dette er en af de regler, du kan
læse i Datatilsynets pjece om videoovervågning i boligorganisationer.
Pjecen samler de regler, der gælder
om overvågning i almene boligafdelinger, og kan være nyttig læsning
for afdelinger, som enten har eller
overvejer at anskaffe sig overvågningskameraer.
I pjecen kan du også læse, at det
ikke er nok at sætte skilte op om,
at der er overvågningskameraer i
afdelingen. Beboere som flytter ind i
afdelingen, efter kameraerne er sat
op, skal faktisk informeres grundigt,
om alt der har med kameraerne at
gøre. De skal have information om,
hvorfor de er sat op, at optagelserne
kan blive overleveret til politiet, og
hvor lang tid optagelserne bliver opbevaret, før de bliver slettet.
Du kan finde pjecen ved at
gå ind på datatilsynet.dk.
Find menupunktet
”Publikationer”, og tryk på
”Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer”.
DAB Nyhedsbrev | nr. 3 | Juni 2013
15
Iris Jensen, formand i Skoleparken,
medlem i selskabet, medlem af
DAB’s repræsentantskab, BL kredsdelegeret, 70 år d. 8/8 2013.
Ringsted Boligselskab
Kurt Flemming Olsen, medlem i
Hovmarkshuset, medlem i Hovmarkshuset A, 60 år d. 20/8 2013.
Niels Hylling Christensen, medlem
i selskabet, medlem i Grantoften,
medlem i Grantoften, medlem af
DAB’s repræsentantskab, 70 år d.
25/8 2013.
Herlev alm. Boligselskab
Søren Homann Nielsen, formand
i Lille Birkholm I & II, medlem i
selskabet, medlem i Lille Birkholm
Ældreboliger, medlem af DAB’s
repræsentantskab, 60 år d. 21/6
2013.
Taastrup alm. Boligselskab
Kirsten Rasmussen, kasserer i Sønderby, 50 år d. 16/7 2013.
Boligforeningen ’32
Jørgen Sand, medlem i Afd. 1 Grådybet, Gl. Vardevej m.fl., medlem
af repræsentantskabet, 70 år d. 4/7
2013.
Michael Judge, formand i selskabet,
formand i Lille Birkholm Varmeselskab a.m.b.a., kasserer i Lille
Birkholm III, medlem i DAB, 60 år
d. 30/7 2013.
Boligorganisationen SAMVIRKE
i Lyngby
Susanne Langkilde Mortensen,
næstformand i Afd. 8 - Rosenhaven,
50 år d. 2/8 2013.
Hillerød alm. Boligselskab
Anie Plovgaard Frederiksen, sekretær
i Grundtvigsvænget, medlem i selskabet, 60 år d. 21/8 2013.
Boligselskabet Filsø
Inge Junghans, medlem i selskabet,
medlem i Østvænget, medlem af
repræsentantskabet, 70 år d. 7/7
2013.
Brøndby alm. Boligselskab
Harry Nielsen, medlem i Rheumpark,
75 år d. 14/6 2013.
Brøndby Kommunes Ældreboliger
Birgit Steffensen, medlem i Ældreboligerne Glentemosen, 75 år d. 14/8
2013.
Hørsholm almene Boligselskab
Susanne Rohde, medlem i Ådalsparken, medlem af DAB’s repræsentantskab, medlem af repræsentantskabet, 70 år d. 16/8 2013.
Søren Dale Pedersen, medlem i
selskabet, medlem i Breeltevang,
medlem af repræsentantskabet, 60
år d. 26/8 2013.
Køge alm. Boligselskab
Frank Frost, medlem i selskabet,
medlem af DAB’s repræsentantskab,
BL kredsdelegeret, 60 år d. 29/7
2013.
Rita Hansen, medlem i Nørreby, 85
år d. 31/7 2013.
Ølstykke alm. Boligselskab
Kirsten Daugaard Hansen, formand
i Tjørnehøjvænge, næstformand i
selskabet, medlem af DAB’s repræsentantskab, BL kredsdelegeret, 60
år d. 2/8 2013.
DAB Fødselsdage
Lise Strøm Madsen, økonomimedarbejder i Beboerservice, 60 år d.
8/7 2013.
Henrik Bjerre, økonomimedarbejder i
FG 1, 50 år d. 25/7 2013.
Klaus Petersen, projektleder i Anlægsgruppen, 50 år d. 3/8 2013.
Ingrid Delfs Mattsson, sekretær i
Scanning, er tiltrådt stillingen
d. 16/4 2013.
Sven Christensen, chefkonsulent i
FG 4, er tiltrådt stillingen d. 1/5
2013.
Rikke Julie Dahl, boligrådgiver i
Beboerservice, er tiltrådt stillingen
d. 1/5 2013.
Karsten Fogde, sekretariatsleder for
boligsocialt projekt, blandt andet for
Lolland alm. Boligselskab, er tiltrådt
stillingen d. 1/5 2013.
Jørgen Skriver, kontorchef i FG K, er
tiltrådt stillingen d. 1/5 2013.
Marianne Assenholt, økonomimedarbejder i FG 3/Skælskør, er tiltrådt
stillingen d. 1/6 2013.
Mads William Biener, praktikant i
Kommunikation, tiltræder stillingen
d. 1/8 2013.
DAB Fratrædelser
Liselotte Grønlund Antonsen,
teamleder i Beboerservice, 50 år d.
14/8 2013.
DAB Jubilæum
Bent Bro, chefarkitekt i Anlægsgruppen, 25 år d. 1/8 2013.
CARLSHØJ
Søren Kim Jensen, medlem i Afdeling
B7 til B15, 60 år d. 13/7 2013.
Esbjerg alm. Boligselskab
Leif Gudsø, formand i selskabet,
formand i Spangsbjergparken,
medlem af DAB’s repræsentantskab,
medlem af repræsentantskabet, BL
kredsdelegeret, 70 år d. 25/7 2013.
DAB Tiltrædelser
Bettina Kjærgaard, boligrådgiver i
FG K, er fratrådt stillingen d. 3/5
2013.
Ole B. Andreasen, inspektør i FG 3/
Skælskør, fratræder stillingen d.
30/6 2013.
Jeanette Østergaard Jacobsen, økonomimedarbejder i FG 3/Skælskør,
er fratrådt stillingen d. 31/5 2013.
Nekrolog
LÆS MERE PÅ dabbolig.dk
Nyt fra bestyrelsen
Ønsker du at få vist dit billede, skal du sende det elektronisk til [email protected]. Så er
det lagt i bestyrelsesforummet på dabbolig.dk Ønsker du ikke omtale af din kommende runde
fødselsdag, så giv venligst redaktionen besked. Se kontaktoplysninger herunder.
Det er med sorg at måtte meddele, at forvaltningssekretær i FG2,
Yvonne Petersen, er død.
Yvonne, der for et par år siden kunne fejre sit 25-års jubilæum i DAB,
kerede sig om sit arbejde og sine kollegaer, for hvem hun altid viste
stor indlevelse og omsorg. Yvonne kæmpede de sidste år af sit liv
mod kræften. En kamp hun ulykkeligvis til sidst tabte.
Æret være Yvonnes minde.
Se nyheder fra BL på bl.dk eller tilmeld dig ”BL informerer”
ved at klikke på UDGIVELSER og derefter på BL INFORMERER.
Se listen over DAB’s foldere og pjecer på dabbolig.dk
Nyhedsbrevet udsendes 6 gange om året til alle afdelings- og selskabsbestyrelsesmedlemmer og
ejendomskontorer i selskaber og afdelinger, DAB administrerer, medarbejderne i DAB, Folketinget,
Regeringen og kommuner, DAB samarbejder med. Redaktion og produktion: Kommunikation i DAB. Journalist og fotograf: Nicolas Egedorf.
Design og layout: Uwe Jahn. Ansvarshavende redaktør: Jeanette Press. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Redaktionens telefon:
77 32 01 32. Internet: dabbolig.dk E-mail: [email protected] Papir: MultiArt Silk Tryk: CS Grafisk i 3.500 eksemplarer.
Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til
ClimateCalc.
Kompensation er købt hos:
ClimateCare
www.climatecalc.eu
Cert. no. CC-000012/DK
CVR-nr. 55 77 52 14
Ballerup alm. Boligselskab
René Cromefeldt-Bie, formand i
Grantoften, medlem i selskabet,
medlem i Grantoften, medlem af
DAB’s repræsentantskab, 50 år
d. 4/7 2013.