Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion Organisationer Samfund Kommunikation • Kommunikation er ikke overførsel mellem afsender og modtager • Kommunikation skabes bagud i form af rekursive operationer • Kommunikation består af tilslutninger, der selv skaber en horisont af tilslutningsmuligheder, der igen først bliver til kommunikation, hvis en ny operation sluttes til. • Kommunikation er kun mulig som selv-referentiel proces Sociale systemer • Et socialt system er et netværk af rekursivt kommunikation • Sociale systemer er autopoetiske • Systemer operativt lukkede, men kognitivt åbne 2. Generelt om samfundets differentiering Det funktionelt differentierede samfund Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Ret Andre kommunikationsformer Det tilgivelige Det utilgivelige Betingelsesløs gæstfrihed Visitation Kun det utilgivelige kan tilgives Betinget gæstfrihed Invitation Gæstfrihed At tilgive Er dette reelt? Er dette en leg? De handlinger, vi nu giver os af De handlinger, vi nu giver De handlinger, vi nu giver med, betegner ikke det, som de os af med, betegner det, os af med, betegner det, handlinger, disse handlinger som de betegner som de betegner betegner, ville betegne Dette er en leg Dette er realitet Leg Give Udveksling Gave 3. Definition af strukturel kobling plus et eksempel Strukturelle koblinger Irritation Former for koblinger: •Organisation •Kontrakt •Tema •Loven •Ejendom •…. Indifferens Kobling Differentiering Koblingens generelle form Definition • Koblinger kan forsyne systemerne med et kontinuerligt flow af uorden, imod hvilket systemerne kan skabe og forandre sig selv • En strukturel kobling kan defineres som enheden af irritation fra andre systemer og indifferens over for andre systemer • Et system kan kun kobles til et andet system, ved at det selv internt foretager denne kobling ved at gøre sig irritabel for andre systemers kommunikation. Så koblinger er altid systeminterne elementer, og når man studerer koblinger, undersøger man betingelserne for at systemer lader sig forstyrre af hinanden Kontrakten som kobling Pligt’ Frihed Kontrakt i A’s iagttagelse Pligt” Frihed Kontrakt i B’s iagttagelse Kontrakt om kontrakt Kontraktens konstruktion i forskellige systemer Kommunikations- Blik på kontrakten Kontraktlæsning system Retssystemet Ret/uret Løfte Det økonomiske system Organisation Betale/ikke-betale Udveksling Beslutning Beslutning om at gøre sig afhængig af en organisation i sin omverden 4. Hybridisering Differentiering vs. hybridisering • Latour understreger i bogen ”We have never been modern”, at differentering og hybridisering følges ad. Differentiering markeres her som rendyrkelse og hybridisering som forureningen af det rene • Men hvad hvis vi ikke tænker i denne dualitet ren/hybrid, men antager, at identitet altid er hybrider? Altså; at identitet er forskel? • Hvad betyder ‘snak om hybrider’ i en verden af hybrider? • Måske er det interessante ikke om noget kan klassificeres som en hybrid, om det er en ‘rigtig’ hybrid, om der er flere af dem, men den tiltagende dyrkelsen og anprisning af det hybride? • Altså; Hvad sker der med problematikken ”hybridisering”, når vi går fra første til anden orden og spørger til fænomenet ”hybridernes italesættelse”? Funktionssystemer er altid allerede hybrider Ret Ret Information Uret Uret Er forskellen ret/uret ret eller uret? Information Ikkeinformation Ikkeinformation Er ikke-information ikke en selv en information om ikke-information? Tese • Vores tese er ikke en udvikling fra rene identiteter herimod flere hybrider for vores udgangspunkt er, at der kun findes hybrider • Det symptomale ved ”partnerskabet”, ”den aktive medborger”, ”borgerkontrakten”, ”styringsdialogen” m.fl. er ikke simpelt, at de er hybrider, men at de udtrykker en stræben efter det hybride ‘Wannabe hybrids’ Identitet A=A non-A Hybrid A=non-A non-A • ‘Wannabe hybrids’ er identiteter, der sætter ‘det rene’ som mangelfuldt og ‘det hybride’ som noget, der kan fange en ekstraordinær og synergiskabende kvalitet • Men samtidigt kan de ikke undslippe deres operative form. Snarere end ‘overskridelse’ får vi ‘uddybelse’ 5. Hybridiseringsbestræbelser fører til uddybning af differentiering, men også mere komplekser former for strukturelle koblinger Der er forskel på koblinger Form 2 Form 1 Parasit Form 1 Form 2 Løs kobling Form 1 Form 2 Form 3 Fast kobling Form 1 Form 2 Form 3 Form 2 Hegemonisk kobling Den polyfone velfærdsinstitution Kode 1 Kode 4 + - + Kode 2 Kode 3 + - + - Funktionssystem 1 Funktionssystem 2 Funktionssystem 4 Funktionssystem 3 Kontraktens forskydning til Partnerskab Kontraktens form Pligt Frihed Kontrakt Diskret relation Fællesskab 23 Kontrakten, der ville være et fællesskab Form Pligt Formens konstitutive anden Frihed Kontrakt Fællesskab Et partnerskab er en kontrakt, der rækker ud efter det fællesskab, den aldrig kan blive 24 Kontrakter af anden orden Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Et løfte om løfter Kontrakter af første orden Et løfte På vej mod et fællesskab, der aldrig bliver….. 25 Partnerskab undersøgende samarbejde Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Ret: Et løfte om et løfte Økonomi: Udveksling af udvekslingsmuligheder Politik: en politikdannelsesform Velfærdsproduktion: et program for ydelsesudvikling Kontrakter af første orden Ret: Et løfte Økonomi: En udveksling Politik: Et implementeringsinstrument Velfærdsproduktion: et ydelsesprogram Partnerskaber: en scannings- og mulighedsmaskine • I partnerskaber kan funktionssystemers potentialer konstant scannes og afsøges. Hvilke muligheder for nye løfter og samarbejde får vi øje på hvis vi snakker i denne kode, og hvad hvis vi nu skifter kode igen? • På den måde skabes der i princippet konstant åbninger for ny strukturelle koblinger • Hvor en klassisk kontrakt af første orden kan ses som en realiseringsmaskine er partnerskaber er i modsætning hertil en maskine for produktion af muligheder! 27 Hvad ligger der bag? ‘Wannabe hybrid’ ???????? Samtidsdiagnostik At blæse med mel i munden • Hybrider gør paradokser produktive • Dobbelt talk: ”Gør som jeg siger – vær selvstændig”, ”Kom og vær med – bland dig ikke”, ”Lad os danne et fællesskab – vi skal ikke binde hinanden” Tese: Ubestemthedens funktion i flygtighedens regime ‘Wannabe hybrid’s frembringer produktivt ubestemthed i hyperkomplekse flygtige sammenhænge, hvor bestemthed er risikabelt Samtidighedsproblemets radikalisering? • Alle systemer opererer samtidigt • Ingen systemer kan der opererer på andres operationer • Grundlæggende er mulighederne få: Acceleration/udsættelse • Tese: Systemerne bliver refleksive om samtidighedsproblemet. De ved at ‘fremtidens’ er fortidens fremtid. Tilliden til simpel fremtidsgørelse er væk • Systemerne oplever sig derfor i stigende grad afhængige af hinanden. Det enkelte system gør i stigende grad deres egen operation afhængige af andres operationer. Vi får selektionstvang kombineret med afventning! Operativt iagttaget • Kommunikation må enten acceptere eller afvise kommunikationstilbud. Enten knyttes an eller også knyttes ikke an • Luhmann overvejer stilhed som ”både og”mulighed • Måske er ‘Wannabe hybrid’ en ækvivalent strategi? • ‘Wannabe hybrid’ tillader systemer at operere uden at det selekterer Hvad er ‘Wannabe hybrider’ da svaret på? • ‘Wannabe hybrid’ er en måde at håndtere kompleksitet på uden at reducere den – en måde at skubbe den foran sig på • ‘Wannabe hybrid’s er et imuneforsvar, når kommunikative autopiesis bringes i fare i flygtighedens regime
© Copyright 2024