Differentiering, koblinger og
hybrider
Niels Åkerstrøm Andersen
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
2013
1. Overordnet skelnen
Systemer
Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer
Interaktion
Organisationer
Samfund
Kommunikation
• Kommunikation er ikke overførsel mellem
afsender og modtager
• Kommunikation skabes bagud i form af rekursive
operationer
• Kommunikation består af tilslutninger, der selv
skaber en horisont af tilslutningsmuligheder, der
igen først bliver til kommunikation, hvis en ny
operation sluttes til.
• Kommunikation er kun mulig som selv-referentiel
proces
Sociale systemer
• Et socialt system er et netværk af rekursivt
kommunikation
• Sociale systemer er autopoetiske
• Systemer operativt lukkede, men
kognitivt åbne
2. Generelt om samfundets
differentiering
Det funktionelt differentierede
samfund
Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret
Politik
Økonomi
Massemedier
Sundhed
Omsorg Ret
Andre kommunikationsformer
Det tilgivelige
Det utilgivelige
Betingelsesløs gæstfrihed
Visitation
Kun det
utilgivelige
kan tilgives
Betinget gæstfrihed
Invitation
Gæstfrihed
At tilgive
Er dette reelt?
Er dette en leg?
De handlinger, vi nu giver os af De handlinger, vi nu giver De handlinger, vi nu giver
med, betegner ikke det, som de os af med, betegner det,
os af med, betegner det,
handlinger, disse handlinger
som de betegner
som de betegner
betegner, ville betegne
Dette er en leg
Dette er realitet
Leg
Give
Udveksling
Gave
3. Definition af strukturel kobling
plus et eksempel
Strukturelle koblinger
Irritation
Former for koblinger:
•Organisation
•Kontrakt
•Tema
•Loven
•Ejendom
•….
Indifferens
Kobling
Differentiering
Koblingens generelle form
Definition
• Koblinger kan forsyne systemerne med et kontinuerligt
flow af uorden, imod hvilket systemerne kan skabe og
forandre sig selv
• En strukturel kobling kan defineres som enheden af
irritation fra andre systemer og indifferens over for andre
systemer
• Et system kan kun kobles til et andet system, ved at det
selv internt foretager denne kobling ved at gøre sig irritabel
for andre systemers kommunikation. Så koblinger er altid
systeminterne elementer, og når man studerer koblinger,
undersøger man betingelserne for at systemer lader sig
forstyrre af hinanden
Kontrakten som kobling
Pligt’
Frihed
Kontrakt i A’s
iagttagelse
Pligt”
Frihed
Kontrakt i B’s
iagttagelse
Kontrakt
om kontrakt
Kontraktens konstruktion i forskellige
systemer
Kommunikations- Blik på kontrakten Kontraktlæsning
system
Retssystemet
Ret/uret
Løfte
Det økonomiske
system
Organisation
Betale/ikke-betale
Udveksling
Beslutning
Beslutning om at gøre
sig afhængig af en
organisation i sin
omverden
4. Hybridisering
Differentiering vs. hybridisering
• Latour understreger i bogen ”We have never been modern”, at
differentering og hybridisering følges ad. Differentiering markeres
her som rendyrkelse og hybridisering som forureningen af det rene
• Men hvad hvis vi ikke tænker i denne dualitet ren/hybrid, men
antager, at identitet altid er hybrider? Altså; at identitet er forskel?
• Hvad betyder ‘snak om hybrider’ i en verden af hybrider?
• Måske er det interessante ikke om noget kan klassificeres som en
hybrid, om det er en ‘rigtig’ hybrid, om der er flere af dem, men
den tiltagende dyrkelsen og anprisning af det hybride?
• Altså; Hvad sker der med problematikken ”hybridisering”, når vi
går fra første til anden orden og spørger til fænomenet
”hybridernes italesættelse”?
Funktionssystemer er altid allerede
hybrider
Ret
Ret
Information
Uret
Uret
Er forskellen ret/uret ret eller uret?
Information
Ikkeinformation
Ikkeinformation
Er ikke-information ikke en selv en information om
ikke-information?
Tese
• Vores tese er ikke en udvikling fra rene
identiteter herimod flere hybrider for vores
udgangspunkt er, at der kun findes hybrider
• Det symptomale ved ”partnerskabet”, ”den
aktive medborger”, ”borgerkontrakten”,
”styringsdialogen” m.fl. er ikke simpelt, at de
er hybrider, men at de udtrykker en stræben
efter det hybride
‘Wannabe hybrids’
Identitet
A=A
non-A
Hybrid
A=non-A
non-A
• ‘Wannabe hybrids’ er identiteter, der sætter
‘det rene’ som mangelfuldt og ‘det hybride’
som noget, der kan fange en ekstraordinær
og synergiskabende kvalitet
• Men samtidigt kan de ikke undslippe deres
operative form. Snarere end ‘overskridelse’
får vi ‘uddybelse’
5. Hybridiseringsbestræbelser fører til
uddybning af differentiering, men også
mere komplekser former for strukturelle
koblinger
Der er forskel på koblinger
Form 2
Form 1
Parasit
Form 1
Form 2
Løs kobling
Form 1
Form 2 Form 3
Fast kobling
Form 1 Form 2 Form 3 Form 2
Hegemonisk kobling
Den polyfone velfærdsinstitution
Kode 1
Kode 4
+ -
+ Kode 2
Kode 3
+ -
+ -
Funktionssystem 1
Funktionssystem 2
Funktionssystem 4
Funktionssystem 3
Kontraktens forskydning til
Partnerskab
Kontraktens form
Pligt
Frihed
Kontrakt
Diskret relation Fællesskab
23
Kontrakten, der ville være et fællesskab
Form
Pligt
Formens konstitutive anden
Frihed
Kontrakt
Fællesskab
Et partnerskab er en kontrakt, der rækker
ud efter det fællesskab, den aldrig kan
blive
24
Kontrakter af anden orden
Kontrakter af anden orden:
Partnerskaber:
Et løfte om løfter
Kontrakter af første orden
Et løfte
På vej mod et fællesskab, der aldrig bliver…..
25
Partnerskab undersøgende
samarbejde
Kontrakter af anden orden: Partnerskaber:
Ret: Et løfte om et løfte
Økonomi: Udveksling af udvekslingsmuligheder
Politik: en politikdannelsesform
Velfærdsproduktion: et program for ydelsesudvikling
Kontrakter af første orden
Ret: Et løfte
Økonomi: En udveksling
Politik: Et implementeringsinstrument
Velfærdsproduktion: et ydelsesprogram
Partnerskaber: en scannings- og
mulighedsmaskine
• I partnerskaber kan funktionssystemers potentialer
konstant scannes og afsøges. Hvilke muligheder for nye
løfter og samarbejde får vi øje på hvis vi snakker i denne
kode, og hvad hvis vi nu skifter kode igen?
• På den måde skabes der i princippet konstant åbninger for
ny strukturelle koblinger
• Hvor en klassisk kontrakt af første orden kan ses som en
realiseringsmaskine er partnerskaber er i modsætning hertil
en maskine for produktion af muligheder!
27
Hvad ligger der bag?
‘Wannabe hybrid’ ????????
Samtidsdiagnostik
At blæse med mel i munden
• Hybrider gør paradokser produktive
• Dobbelt talk: ”Gør som jeg siger – vær
selvstændig”, ”Kom og vær med – bland
dig ikke”, ”Lad os danne et fællesskab – vi
skal ikke binde hinanden”
Tese: Ubestemthedens funktion i
flygtighedens regime
‘Wannabe hybrid’s frembringer produktivt
ubestemthed i hyperkomplekse flygtige
sammenhænge, hvor bestemthed er risikabelt
Samtidighedsproblemets
radikalisering?
• Alle systemer opererer samtidigt
• Ingen systemer kan der opererer på andres operationer
• Grundlæggende er mulighederne få: Acceleration/udsættelse
• Tese: Systemerne bliver refleksive om samtidighedsproblemet. De
ved at ‘fremtidens’ er fortidens fremtid. Tilliden til simpel
fremtidsgørelse er væk
• Systemerne oplever sig derfor i stigende grad afhængige af
hinanden. Det enkelte system gør i stigende grad deres egen
operation afhængige af andres operationer. Vi får selektionstvang
kombineret med afventning!
Operativt iagttaget
• Kommunikation må enten acceptere eller
afvise kommunikationstilbud. Enten knyttes an
eller også knyttes ikke an
• Luhmann overvejer stilhed som ”både og”mulighed
• Måske er ‘Wannabe hybrid’ en ækvivalent
strategi?
• ‘Wannabe hybrid’ tillader systemer at operere
uden at det selekterer
Hvad er ‘Wannabe hybrider’ da
svaret på?
• ‘Wannabe hybrid’ er en måde at håndtere
kompleksitet på uden at reducere den – en
måde at skubbe den foran sig på
• ‘Wannabe hybrid’s er et imuneforsvar, når
kommunikative autopiesis bringes i fare i
flygtighedens regime