Niels Åkerstrøm - Velfærdsledelse

Velfærdsledelse –
Om håndtering af flerstemthed
Niels Åkerstrøm Andersen
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
CBS
2013
Oplægget er baseret på bogen:
Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
(2014): Velfærdsledelse –
Mellem styring og potentialitet, Hans Reitzels Forlag,
kommer i april.
Center for skole og
velfærdsledelse
Find os på
facebook
Vores traditionelle
samfundsforestilling
Stat
Det universelle
Marked
Individ
Det partikulære
Drømmen om staten, der kan
repræsentere samfundet i
samfundet, og den politiske
topledelse, der både er i og
uden for samfundet, og
derfor kan styrer med stor S
Det funktionelt differentierede
samfund
Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret
Politik
Økonomi
Massemedier
Sundhed
Omsorg Ret
Diagnose
• Samfundet kan ikke repræsenteres i samfundet
• Staten er trådt ned fra sin trin højere status
• Systemerne flyver blindt ind i fremtiden med en
begrænset resonansevne
Repræsentations og styringsparadokset
• Hvordan kan det politiske system indtage en
rolle som styrende, når det ikke kan
repræsentere samfundets helhed, og altid må
forlade sig på de øvrige funktionssystemers
selv-styring?
Velfærdsinstitutionernes
selvstændiggørelse
Den potentielle
organisation
Den strategiske
organisation
Den fagligt ansvarlige
institution
Den uskyldige
institution
• Hvordan får man et organ-i-et-hierarki til at
genkende og genskabe sig selv som
selvstændig med ansvar for egen udvikling,
strategi og resultater?
• Hvordan styrer, gennem budskab som ”Gør
som jeg siger. Vær selvstændig!”
• Hvordan kan man som organisation styre
sig selv, når man er fanget i et dobbeltbind
mellem at udvise selvstændighed og gøre
som der bliver sagt
Den formelle
institution
Den homofone organisation
(den fagligt ansvarlige institution)
Styrer/styret
Betale/ikke betale Information/ikke information
Banker
Aviser
Virksomheder
Forlag
Praksisser
Interesseorganisationer
Børnehjem
Radiokanaler
Plejehjem
TV-stationer
Regering
Elsket/ikke elsket
Plejefamilier
Hospitaler
Partier
Hjælp/ikke hjælp
Sund/ikke sund
Familier
Børser
Forvaltning
Klinikker
Bistanden
Internetsider
Venskaber
Politik
Økonomi
Massemedier
Sundhed
Omsorg
Kærlighed
Den heterofone
velfærdsinstitution
Kode 1
Kode 4
+ -
+ Kode 2
Kode 3
+ -
+ -
Funktionssystem 1
Funktionssystem 2
Funktionssystem 4
Funktionssystem 3
Den heterofone socialforvaltning
Bedre/ dårlige læring og udvikling
Betale/ikke betale
Ret/uret Hjælp/ikke hjælp
Pædagogik
Økonomi
Ret
Omsorg
”Du er i min tale”
Kode
Ret/uret
Hjælp/ikke
Hjælp
Betale/ikke
betale
Bedre/dårligere
læringsmæssigt
Klientbillede
Retsubjekt med rettigheder og pligter
En omsorgstrængende
Investeringsobjekt og økonomisk partner
Et barn, der skal formes og udvikles
Ledelsesudfordringer i den
heterofone organisation
• Hvordan at lede, når der ikke kan lokaliseres
nogen superkode, der kan afveje kodernes værdier
mod hinanden?
• Hvordan at lede, når organisationens helhed ser
forskellig ud afhængigt af koden?
• Hvordan at undgå, at afvejninger bliver
personliggjorte?
• Hvordan tager man ansvaret for eventuel
ekskludering af hensyn?
Den kommunikationsafsøgende
organisation
+ -
+ + -
+ + -
+ -
I modsætning til problemet om
prioritering og afvejning mellem
koder, bliver det nu muligt at anskue
funktionssystemerne som et åben
reservoir, som organisationen kan
eksperimentere med. Vi får en
organisation, der fortsat afsøger,
hvilke potentialer funktionssystemerne repræsenterer for at stille
et spørgsmål, sætte en sag, beskrive
organisationen eller formulere en
strategi. Vi får den kommunikationsafsøgende potentialitetsskabende
organisation
Hash-samtalen
• Hash-samtalen er et dialogkoncept udgivet i 2005 af Komiteen
for Sundhedsoplysning.
• Formålet med hashsamtalen sættes som ”at bibringe den unge
mere nuancerede og bevægelige holdninger til hashrygning for
derigennem at hjælpe den unge til at skabe positive forandringer
for sig selv”.
• Fra begyndelsen lægger konceptet vægt på, at hash bliver
betragtes forskelligt, og dette er et grundvilkår, når man som
professionelle ønsker, at tematisere hash over for den unge
• Forebyggelseskonsulenten siger: ”Jeg mener ikke man kan
bruge ordet ’behandling’ i forbindelse med hash. Man kan jo
ikke misbruge hash”
• Lederen af en behandlingsinstitution siger ”Jeg ser meget
alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og
kokain”
Hash-samtalens kodning
• En pædagogisk kodning, hvor det handlinger om
at flytte den unges bevidsthed om hash,
• En medicinsk kodning, hvor det handler om,
hvordan hash påvirker sundheden
• En omsorgskodning, hvor det handler om at
hjælpe den unge ud af sine sociale problemer,
hvoraf hash blot er et aspekt.
Hash-samtalen som afsøgende
• Konceptet vægt på, at der skal skabes en ”åben og ligeværdigt dialog”.
Det betyder, at alle tre kodninger skal virke på en tilbagetrukket måde:
• Den pædagogiske kommunikation må ikke være belærende.
• Den medicinske kommunikation må ikke være behandlende.
• Og omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk.
• Som man skriver handler ”det ikke om behandling men om troværdig
dialog”, og ”Den voksne må kunne diskutere ud fra eksakt viden uden
at tromle frem med følelsesbetonede forbud og løftede pegefingre”.
• Det betyder, at samtalen og dens præmisser må skabes indefra
samtalen. Samtalen bliver kommunikationsafsøgende. Kodningen skal
bestemmes af, hvad der skaber åbninger i samtalen. For konceptet er
det ikke givet, at den unge vil knytte an i samtalen. Konceptet sætter
derfor ikke simple samtalepræmisser op, men snarere metoder for
afsøgning af kommunikationsmuligheder. I det lys er koderne altså
snarere et repertoire end faste præmisser.
Heterofoniens og afsøgningens
paradokser
• Hvordan at lede en organisation, der hele tiden skal holde
muligheder åbne, og endda holde åbent hvilke sprog
mulighederne ses i?
• Hvordan kan man undgå, at de ’oprindelige’ kerne professioner
opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre
blikke?
• Hvordan kan man skabe en saglig præmishorisont for
beslutninger, når man samtidigt ønsker fortsat åbenhed for
forskellige saglige blikke?
• Er der overhovedet ”et sted”, hvor man kan stå som leder, uden
at komme i vejen for nye muligheder?
Kompleksiteten presses nedad!
Selvskabt ledelse
Hvad der før blot var
rammer, lederen kunne
referere til som begrundelse
for handling, er i dag nogle,
ledelsen selv skal tage
ansvaret for at skabe. Flere
og flere traditionelt eksternt
fastsatte præmisser for
ledelse gøres i dag til
internt selvskabte
præmisser.
Ledelse
Selvreference
Rammer
Omverden
Forestillinger
Grundværdier
Mål
Funktion
Sprog
….
Fremmedreference
Polykontekstualismens imperativ
Monokontekstualisme
Polykontekstualisme
I et monokontekstuelt
verdensbillede ser, iagttageren det
som han ser. Verden forventes at
være som den ser ud til at være.
Iagttageren er alene iagttager af
første orden.
I et polykontekstuelt verdensbillede, ser iagttageren også
det han ser, men han ved samtidigt, at det han ser, ses
anderledes af andre iagttagere. Han er også iagttager af
anden orden. Det betyder ikke, at han kan se sin
iagttagelses blinde plet, eller se det de andre iagttagere
ser. Men det er en indsigt i, at der findes mange
alternative iagttagelser, at verden er iagttagerafhængig, og
at man selv iagttager fra et bestemt perspektiv, som man
aldrig får fuld indsigt i. Så polykontekstualisme er et
verdenssyn, der medtænker, at det jeg ser, nok ses
anderledes af en anden iagttager.
Enhver iagttagelse har en blind plet. En iagttager ser det
vedkommende ser, men ser ikke at, han ikke ser, det han ikke ser
Konsekvensen
• Velfærdsledelse er blevet en politisk
ledelse!