Niels Åkerstrøm - Velfærdsledelse
Velfærdsledelse – Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse – Mellem styring og potentialitet, Hans Reitzels Forlag, kommer i april. Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Vores traditionelle samfundsforestilling Stat Det universelle Marked Individ Det partikulære Drømmen om staten, der kan repræsentere samfundet i samfundet, og den politiske topledelse, der både er i og uden for samfundet, og derfor kan styrer med stor S Det funktionelt differentierede samfund Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Ret Diagnose • Samfundet kan ikke repræsenteres i samfundet • Staten er trådt ned fra sin trin højere status • Systemerne flyver blindt ind i fremtiden med en begrænset resonansevne Repræsentations og styringsparadokset • Hvordan kan det politiske system indtage en rolle som styrende, når det ikke kan repræsentere samfundets helhed, og altid må forlade sig på de øvrige funktionssystemers selv-styring? Velfærdsinstitutionernes selvstændiggørelse Den potentielle organisation Den strategiske organisation Den fagligt ansvarlige institution Den uskyldige institution • Hvordan får man et organ-i-et-hierarki til at genkende og genskabe sig selv som selvstændig med ansvar for egen udvikling, strategi og resultater? • Hvordan styrer, gennem budskab som ”Gør som jeg siger. Vær selvstændig!” • Hvordan kan man som organisation styre sig selv, når man er fanget i et dobbeltbind mellem at udvise selvstændighed og gøre som der bliver sagt Den formelle institution Den homofone organisation (den fagligt ansvarlige institution) Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Banker Aviser Virksomheder Forlag Praksisser Interesseorganisationer Børnehjem Radiokanaler Plejehjem TV-stationer Regering Elsket/ikke elsket Plejefamilier Hospitaler Partier Hjælp/ikke hjælp Sund/ikke sund Familier Børser Forvaltning Klinikker Bistanden Internetsider Venskaber Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Kærlighed Den heterofone velfærdsinstitution Kode 1 Kode 4 + - + Kode 2 Kode 3 + - + - Funktionssystem 1 Funktionssystem 2 Funktionssystem 4 Funktionssystem 3 Den heterofone socialforvaltning Bedre/ dårlige læring og udvikling Betale/ikke betale Ret/uret Hjælp/ikke hjælp Pædagogik Økonomi Ret Omsorg ”Du er i min tale” Kode Ret/uret Hjælp/ikke Hjælp Betale/ikke betale Bedre/dårligere læringsmæssigt Klientbillede Retsubjekt med rettigheder og pligter En omsorgstrængende Investeringsobjekt og økonomisk partner Et barn, der skal formes og udvikles Ledelsesudfordringer i den heterofone organisation • Hvordan at lede, når der ikke kan lokaliseres nogen superkode, der kan afveje kodernes værdier mod hinanden? • Hvordan at lede, når organisationens helhed ser forskellig ud afhængigt af koden? • Hvordan at undgå, at afvejninger bliver personliggjorte? • Hvordan tager man ansvaret for eventuel ekskludering af hensyn? Den kommunikationsafsøgende organisation + - + + - + + - + - I modsætning til problemet om prioritering og afvejning mellem koder, bliver det nu muligt at anskue funktionssystemerne som et åben reservoir, som organisationen kan eksperimentere med. Vi får en organisation, der fortsat afsøger, hvilke potentialer funktionssystemerne repræsenterer for at stille et spørgsmål, sætte en sag, beskrive organisationen eller formulere en strategi. Vi får den kommunikationsafsøgende potentialitetsskabende organisation Hash-samtalen • Hash-samtalen er et dialogkoncept udgivet i 2005 af Komiteen for Sundhedsoplysning. • Formålet med hashsamtalen sættes som ”at bibringe den unge mere nuancerede og bevægelige holdninger til hashrygning for derigennem at hjælpe den unge til at skabe positive forandringer for sig selv”. • Fra begyndelsen lægger konceptet vægt på, at hash bliver betragtes forskelligt, og dette er et grundvilkår, når man som professionelle ønsker, at tematisere hash over for den unge • Forebyggelseskonsulenten siger: ”Jeg mener ikke man kan bruge ordet ’behandling’ i forbindelse med hash. Man kan jo ikke misbruge hash” • Lederen af en behandlingsinstitution siger ”Jeg ser meget alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og kokain” Hash-samtalens kodning • En pædagogisk kodning, hvor det handlinger om at flytte den unges bevidsthed om hash, • En medicinsk kodning, hvor det handler om, hvordan hash påvirker sundheden • En omsorgskodning, hvor det handler om at hjælpe den unge ud af sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Hash-samtalen som afsøgende • Konceptet vægt på, at der skal skabes en ”åben og ligeværdigt dialog”. Det betyder, at alle tre kodninger skal virke på en tilbagetrukket måde: • Den pædagogiske kommunikation må ikke være belærende. • Den medicinske kommunikation må ikke være behandlende. • Og omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk. • Som man skriver handler ”det ikke om behandling men om troværdig dialog”, og ”Den voksne må kunne diskutere ud fra eksakt viden uden at tromle frem med følelsesbetonede forbud og løftede pegefingre”. • Det betyder, at samtalen og dens præmisser må skabes indefra samtalen. Samtalen bliver kommunikationsafsøgende. Kodningen skal bestemmes af, hvad der skaber åbninger i samtalen. For konceptet er det ikke givet, at den unge vil knytte an i samtalen. Konceptet sætter derfor ikke simple samtalepræmisser op, men snarere metoder for afsøgning af kommunikationsmuligheder. I det lys er koderne altså snarere et repertoire end faste præmisser. Heterofoniens og afsøgningens paradokser • Hvordan at lede en organisation, der hele tiden skal holde muligheder åbne, og endda holde åbent hvilke sprog mulighederne ses i? • Hvordan kan man undgå, at de ’oprindelige’ kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke? • Hvordan kan man skabe en saglig præmishorisont for beslutninger, når man samtidigt ønsker fortsat åbenhed for forskellige saglige blikke? • Er der overhovedet ”et sted”, hvor man kan stå som leder, uden at komme i vejen for nye muligheder? Kompleksiteten presses nedad! Selvskabt ledelse Hvad der før blot var rammer, lederen kunne referere til som begrundelse for handling, er i dag nogle, ledelsen selv skal tage ansvaret for at skabe. Flere og flere traditionelt eksternt fastsatte præmisser for ledelse gøres i dag til internt selvskabte præmisser. Ledelse Selvreference Rammer Omverden Forestillinger Grundværdier Mål Funktion Sprog …. Fremmedreference Polykontekstualismens imperativ Monokontekstualisme Polykontekstualisme I et monokontekstuelt verdensbillede ser, iagttageren det som han ser. Verden forventes at være som den ser ud til at være. Iagttageren er alene iagttager af første orden. I et polykontekstuelt verdensbillede, ser iagttageren også det han ser, men han ved samtidigt, at det han ser, ses anderledes af andre iagttagere. Han er også iagttager af anden orden. Det betyder ikke, at han kan se sin iagttagelses blinde plet, eller se det de andre iagttagere ser. Men det er en indsigt i, at der findes mange alternative iagttagelser, at verden er iagttagerafhængig, og at man selv iagttager fra et bestemt perspektiv, som man aldrig får fuld indsigt i. Så polykontekstualisme er et verdenssyn, der medtænker, at det jeg ser, nok ses anderledes af en anden iagttager. Enhver iagttagelse har en blind plet. En iagttager ser det vedkommende ser, men ser ikke at, han ikke ser, det han ikke ser Konsekvensen • Velfærdsledelse er blevet en politisk ledelse!
© Copyright 2024