Virkelighedens Luke Rhinehart hedder slet ikke Luke Rhinehart, men derimod George Cockcroft. Pseudonymet tog han for at forstærke indtrykket af, at ”Terningemanden” er en selvbiografi. Det er den ikke. Men terningelivet har han prøvet på egen krop. Her ses han i Canaan på sit landsted med egen sø, lidt skov og et smukt, hvidt træhus med en stor veranda. ”Terningemanden” Terningemanden fortæller historien om den succesfulde psykiater Luke Rhinehart, som er i midten af 30’erne og har kone og to børn, men finder sit liv umådelig kedeligt. Som han beretter: »Livet er øer af ekstase i et ocean af kedsomhed, og efter det fyldte tredivte år ser man sjældent land.« Indtil han en dag lader en terning træffe beslutninger for sig og går ned og voldtager sin bedste vens kone, der dog ikke yder den helt store modstand. Derfra går det slag i slag mod stadig mere farceagtige og komiske episoder, indtil Luke Rhinehart har komplet fremmedgjort sig selv for sin familie, kolleger og venner og udvisket sit eget jeg. Husker du TERNINGEMANDEN? Livets valg: »Terningerne får folk til at indse de utrolige muligheder, som livet har,« siger forfatteren bag 1970’er kultromanen ”Terningemanden”, en bog der i dag er mere populær, end da den udkom. Indblik har mødt Luke Rhinehart, der i virkeligheden slet ikke hedder Luke Rhinehart. SOLE BUGGE MØLLER (Tekst og foto) Jyllands-Postens udsendte medarbejder [email protected] NEW YORK, USA O g der står han på stationen i Hudson, New York, Terningemanden i egen høje person. 77 år, omkring to meter høj, hvidhåret under en bredskygget, grå hat, men stadig Terningemanden. Manden bag kultromanen af samme navn, en bog, der som i 1970’erne og 1980’erne fik mange læsere til at finde en terning frem, klar til at lade sig styre af tilfældet. I mit tilfælde dog i en ret tam udgave, hvor terningens magt begrænsede sig til at bestemme, hvilken pizza jeg skulle vælge eller hvilken fodboldkamp, som jeg skulle smide penge på – milevidt fra bogens hovedperson, Luke Rhinehart, der tyer til voldtægt, personlighedsskifte og i sidste ende mord for at udføre terningens befalinger. Så jeg er en smule lettet over at finde virkelighedens Luke Rhinehart på stationen – jeg har læst, at han selv har levet efter terningen, så jeg fandt det ganske sandsynligt, at terningen ville have dikteret ham ikke at møde op, eller måske fået ham til at agere sagtmodig Jesus, døvstum åndssvag eller hæmningsløs sexdyr. Sidstnævnte refererer til en scene i Terningemanden, hvor hovedpersonen under et cocktailparty for den anerkendte tyske psykiater Dr. Krum skifter personlighed hvert tiende minut. Men han er tilsyneladende ikke under indflydelse af terningen og er imødekommende, gæstfri og snaksalig - det er selvføl- gelig også muligt, at en femmer besluttede, at et mildt væsen skulle være dagens udgave af Luke Rhinehart. Det er knap 40 år siden, at Luke Rhinehart satte sig til at skrive ”Terningemanden”, men bogen er tilsyneladende lige så relevant i dag, som dengang de første ord blev nedfældet på en skrivemaskine på Mallorca. Hvem skulle have troet, at så simpel en idé ville være så langtidsholdbar og djævelsk lokkende selv i dag? Luke er George »Få bøger kan ændre dit liv. Denne vil.« Sådan lyder undertitlen til Terningemanden, og der er tilsyneladende noget om det. Udover de tusindvis af læsere verden over, som har slået sig på terningen efter at have Bøger af George Cockcroft Terningemanden (1971) Matari* (1975) (senere genudgivet som White Wind, Black Rider) Long Voyage Back* (1983) Adventures of Wim* (1986) (senere genudgivet som Whim) Jagten på Terningemanden (1993) The Book of the Die* (2000) Naked Before the World* (2008) Jesus Invades George* (2008) * Ikke oversat til dansk nogle små historier. Han tog natarbejde på et sindssygehospital ved siden af studierne, og når der ikke var noget at lave, skrev han på en roman, der handlede om, at Jesus kom ned på Jorden igen og udtrykte sine holdninger og derfor blev låst inde på et sindssygehospital. En af psykiaterne på hospitalet var en mand ved navn Luke Rhinehart, der praktiserede terningeterapi, men ellers var en mindre figur i bogen. Hovedpersonen var en vis Eric Cannon, som har en mindre rolle i bogen ”Terningemanden”. Efter omkring 100 sider opgav George Cockcroft dog romanen, lagde den til side og glemte alt om den. Indtil han et årti senere med en ph.d. i litteratur på sit cv underviste et seminar om frihed på Universidad de las Americas i Mexico City. Under en time sagde han henkastet, at den ultimative frihed selvfølgelig ville være at træffe alle sine beslutninger ved at kaste en terning. De studerende reagerede så kraftigt på ideen med enten fascination eller afsky, at der i en alder af 33 år gik et lys op for George Cockcroft. Han måtte skrive en bog om Terningemanden. Terningen gav ham en kone læst bogen, har den inspireret dokumentarfilmen ”Diceworld” om folk, der lever deres liv i terningens vold, inspireret et rejseprogram på Discovery, hvor terningen bestemmer, hvor værterne rejser hen, adskillige teaterstykker og er blevet kaldt en af århundredets 50 mest indflydelsesrige romaner af BBC og århundredets bedste af det engelske blad Loaded Magazine. Terningelivet er blevet beskrevet som at spille russisk roulette med seks patroner, hvilket dog ikke holdt den britiske journalist Ben Marshall fra at gå all in, da han besluttede at leve efter terningens tilfældige indskydelser for en historie til Loaded Magazine. Resultat: Han mistede sin kæreste - efter at have fået hende til at strippe på en natklub i Los Angeles - og tog en heroindosis, der kunne have kostet ham livet. Manden der har skabt alt postyret, virker dog ganske hyggelig, som han senere sidder foran ildstedet med sin døve hund i hjemmet i Canaan, en lille landsby af den slags, hvor man ikke låser døren, og hvor det er helt rimeligt at køre bil med et glas whiskey i kopholderen. Her bor han sammen med sin kone, Ann, på et landsted med egen sø, lidt skov og et smukt, hvidt træhus med en stor veranda. Virkelighedens Luke Rhinehart hedder i øvrigt slet ikke Luke Rhinehart, men derimod George Cockcroft. Pseudonymet tog han for at forstærke indtrykket af, at ”Terningemanden” er en selvbiografi. Det er den ikke. Men terningelivet har han prøvet på egen krop. »Terningerne får folk til at indse de utroli- George Cockcroft havde formet et makkerskab med terningen adskillige år tidligere. Aftalen mellem de to var, at George listede en række muligheder for, hvad han skulle fordrive dagen med, og så besluttede terningen for ham. Som dreng spillede han fantasi-baseballkampe, hvor terningen dikterede, hvor succesfuld batteren var, men snart udviklede det sig til, at han spurgte terningen til råds i det virkelige liv. Et lige antal øjne betød ja, ulige et nej. Han øvede sig også i at udtrykke følelser som had eller kærlighed mod en bestemt person - selvfølgelig dikteret af terningen. Den unge George havde dog aldrig overvejet, at der skulle være noget banebrydende over hans lille leg. Det var blot en måde som en ellers lidt genert dreng kunne krænge sig ud af sin skal på. »Jeg var en meget stiv og hæmmet person som ung og havde brug for at bryde fri. Og dette gimmick virkede for mig. Det var et påfund til at gøre ting, jeg ikke ellers kunne gøre,« siger han. Faktisk ville han aldrig have mødt sin kone gennem mere end 50 år, hvis det ikke havde været fordi terningen den dag i 1954 landede på en treer. George Cockcroft havde netop fået fri fra det psykiatriske hospital, da han kørte forbi to nydelige, unge sygeplejersker. Nu var George jo et lettere sky element og stoppede ikke op, men eftersom en af terningens funktioner var at få ham til at gøre ting, som han ikke ville gøre instinktivt, lod han terningen bestemme, om han skulle vende om og tilbyde dem et lift. Ulige: ja, lige: nej. Den grønne terning kiggede op på ham med sine tre hvide øjne, han vendte bilen, ge muligheder, som livet har. Men du behø- gav pigerne et lift og aftalte at spille tennis ver ikke kaste en terning. Alt, du behøver at med dem dagen efter. Og da han så sin fremgøre, er, at sætte dig ned en dag, afbryde din tidige kone hoppe omkring på tennisbanen i normale rutine og sige ”næste uge vil jeg gø- kort nederdel, var han solgt. Så da han satte re noget anderledes” og så skrive seks ting sig til skrivemaskinen og gav Terningemanned. Bare at gøre det vil få dig til den liv kunne han trække på siat tænke over, hvor ensformigt ne egne erfaringer. Men han dit liv er blevet, og hvor mange havde også opdaget, hvordan andre ting du kunne gøre,« siger terningen kunne lede til farligere George Cockcroft. og farligere situationer. Fascination og afsky Tilfælde på Mallorca George Cockcroft var aldrig født til at være forfatter. Faktisk interesserede han sig overhovedet ikke for litteratur eller for at skrive, da han var yngre, men skulle i stedet være elektronikingeniør. Indtil han blev træt af det og skiftede til psykologi. Da han var i starten af 20’erne, begyndte han at skrive Som så meget andet i George Cockcrofts liv var det et tilfælde, at ”Terningemanden” blev udgivet. Godt nok var han begyndt at skrive på romanen, men eftersom terningelivet havde Fortsættes E man først blev ringet op af Western Union, dræbt enhver ambition for en mere tilbageder så læste beskeden op. I røret berettede lænet livsstil (sammenholdt med det fakoperatøren, at de amerikanske rettigheder til tum, at han praktiserer zen), havde han ik”Terningemanden” var blevet solgt for ke specielt travlt med at skrive. Faktisk hav50.000 dollars, en uhyrlig sum for en unide han kun skrevet 220 sider på fire år. versitetsprofessor, så George var nødt til at Men så skete det, at han i 1969 sammen bede manden i røret om at gentage, for han med sin kone og tre børn flyttede til Malmåtte bestemt have læst forlorca for at undervise i littekert. Men den var god nok. ratur på universitet. Her leveIndenfor et par år købte Parade han et afslappet terningemount filmrettighederne til liv i hippiekolonien Deya og bogen. Den virkelige Terninstødte en dag på en ung knøs gemand sad i held. på 21 år, der selv havde en Og selv om Terningemanspirende forfatter i maven. den aldrig havde samme sucHan plagede George om at få ces i USA som i Europa (Danlov til at læse det foreløbige mark, Sverige og England er manuskript til ”TerningeFra undertitlen af bogen de lande, hvor den har solgt manden” og foreslog derefbedst), så kvittede George ter, at de to slog pjalterne Cockcroft lærergerningen og blev forfatter sammen og skrev en historie om sex, stofpå fuld tid. Hvis du har fået lyst til at lege med terningerne, fer og hippier. Det var jo 1969. Så de be»Selv om der var nogle økonomisk interhar George Cockcroft et forslag til hvilke mulighe- gyndte at skrive en såkaldt potboiler – en essante år i starten af 1980’erne, har jeg leder, du kan give terningen: bog skrevet udelukkende med profit for øje vet af at skrive lige siden, selv om jeg er en uden kunstnerisk formål overhovedet. Og meget uproduktiv forfatter,« siger han. så skete det, at de mødte en englænder på . morgen et den lokale pub, der netop havde startet sit Så uproduktiv, at han kun har udgivet i e d j e b ted a ar s r yderligere syv bøger på de 38 år, der er gået eget forlag og derfor ledte efter materiale. i f e i r r f ø ng Tag siden ”Terningemanden”. Han er ikke den Han fik det foreløbige manuskript til g du ka stemme. n i t s k slags forfatter, der ikke kan lade være med at ”Terningemanden” og potboilerens første e e b s t n s e i L ing n r e skrive. George Cockcroft kan sagtens lade 200 sider med tilbage til England og snart t d og la være. Faktisk lader han være det meste af tiefter modtog George et telegram, der medden. Så nyder han bare livet. Læser lidt. Siddelte, at forlæggeren med glæde ville udgidu har ve ”Terningemanden”. George fik endda et der i gyngestolen. Der kan gå måneder og år m o s n med knasende tørke i skriveland. Og så lige r andesom ddu irkeli forskud på 5.000 dollars, hvilket var en Fortæl en n elleanden l eeller d u vhar pludselig åbner himlen sig og inspirationen ganske pæn sum for en uudgivet forfatter været falsk overfor, hvad du virkelig dengang. regner ned over ham og han tapper løs på maskinen hver dag i Samtidig var George ravet uklar med lemener om ham eller hende. er hderen månedsvis, indtil bogen er færende.af universitetet, fordi han havde rødig og inspirationen igen tørrer get pot med de studerende, hvilket lederen ud. Sådan flyder årene forbi. bestemt ikke syntes var en god idé. Til genLad ter ningen gæld syntes de begge, det var en god idé, v æ destina Genoplivet popularitet tioner f lge mellem se at George Cockcroft tog orlov et I begyndelsen af dette årtusinde skete der or din n ks halvt år. Og så kunne han lige æste fe det mystiske, at ”Terningemanden” pludsegodt bruge tiden på at skririe. så lig begyndte at blive populær igen. Efter 30 ve de to bøger færdig. Brug dagen på at skabe – års relativ stilhed omkring bogen ville tilfælHvor de første 220 sider B rug annoncer, da det, at den pludselig blev langet over disken havde været fire år undervejs, ord, kunst, mad, med større hast end nogensinde. Og George så blev de næste 500 sider spyttet ud på fire humor, skitser, hvad du j Cockcrofts agent blev nu kontaktet af formåneder – vel at mærke samtidig med, at a t a arbejde på. ilat t t s læggere i lande, der aldrig havde udgivet bohan skrev potboileren færdig ved siden af har lyst til y l har gen tidligere, lande hvor den havde været sammen med sin ven (den blev knap 30 år udsolgt fra forlaget i 20 år, lande der ikke ensenere til Rhineharts bog ”Naked Before det sted the World”). Derpå sendte han begge bøger gang eksisterede i 1971. Fra oprindeligt at n a r e l l være trykt i seks lande – heriblandt Dantil forlæggeren, som var yderst tilfreds med l et e dage. ærge ti e f r t n e mark – bliver bogen nu trykt i over 25 lande ”Terningemanden” og knap så tilfreds med e t s g Ta r de næ o fra Thailand til Brasilien og Bulgarien til potboileren, men George var glad og regnef g e n . e d in Tyrkiet. de ikke med at bogen ville få den store opTerningemanden har altid været det, man mærksomhed, og så købte han Træd t vil kalde en kultroman – det vil sige, at den en sejlbåd, en 30 fods katamai l b a ge f mennes ikke er blevet promoveret på anden vis end ran, tog konen og børnene med kelige r ra den gennem folk, der har læst den og anbefalet på dæk og sejlede Middelhavet ace. Beg at gøre ynd tingene den til vennerne. Og så blev internettet optyndt i et par måneder. på d frem fo fundet og folk anbefalede ikke længere kun r verden in måde Uproduktiv forfatter bogen til vennerne, men til hele verden. s måde . Tilbage i USA modtog George Cockcroft en »Langt størstedelen af de fanbreve, som dag et telegram. Det var af den slags, hvor jeg får, er fra unge under 23 år, der ikke engang var født, da den udkom. Så en bog man skulle tro var forældet, appellerer paradoksalt nok til flere mennesker i dag end nogensinde før,« siger George Cockcroft. Og selv om han ikke er en person, der dvæler ved fortiden , så nager det ham tydeligvis, at der aldrig er blevet lavet en film over ”Terningemanden”. Det er ikke fordi, det ikke har været forsøgt. Faktisk har Paramount, som ejer rettighederne, fået skrevet ikke mindre end 15 filmmanuskripter gennem tiden, heraf det ene af Cockcroft selv, og et enkelt der ikke havde en eneste figur eller scene fra bogen, men projektet er altid strandet. Måske »Jeg havde ikke tid til at rette i "Terningemanden", så jeg tror, at det første udkast, som jeg skrev det forår, aldrig er blevet rettet fordi ”Terningeigennem. Jeg hader at tænke på, hvor dårligt den er skrevet, for jeg skrev den i hvert fald i hast,« siger George Cockcroft. Derfor har manden” er for han aldrig haft behov for at læse "Terningemanden" igen i sin helhed, men har dog læst enkelte afsnit, da han skrev filmmanuskriptet blasfemisk for ameover bogen. rikanerne, hvem Fortsat E »Få bøger kan ændre dit liv. Denne vil.« Terningespil til læserne ved. Derfor forsøgte George Cockcroft sammen med en gruppe producere i 2008 at købe rettighederne tilbage fra Paramount for en million dollars for at lave en film baseret på hans eget filmmanuskript, men Paramount afbrød pludselig forhandlingerne uden forklaring. Han håber dog på, at der snart vil ske noget. Gådefuld mystiker Der hersker en vis mystik omkring George Cockcroft, måske fordi han gemmer sig bag navnet Luke Rhinehart, måske fordi han for det meste lever et tilbagetrukket liv og til tider kunne hans forlægger ikke engang få fat i ham. Han giver ikke særlig mange interviews og gør ikke noget for at afmystificere sig selv. Der er ingen af de lokale boghandlere, der har hans bøger på hylden, ganske enkelt fordi de ikke ved, om han eksisterer. Og han føjer til mystikken med svar som disse: Fik terningerne dig nogensinde til at gøre vanvittige ting? »Jeg må hellere være påpasselig med at besvare det spørgsmål. Men i bund og grund, nej.« Men …? »Nej.« Men de fik dig til at gøre ting, du ikke ellers ville have gjort? »Ja.« Og så breder der sig et gådefuldt smil på hans læber. Men han siger ikke mere. Han forsikrer dog om, at han mest brugte terningen til uskyldige beslutninger som, »hvilken bog skal jeg læse«, »hvilket kapitel skal jeg skrive nu« og så videre. Terningerne lagde han på hylden efter at have skrevet ”Terningemanden” færdig, og hans tro på terningefilosofien er blødt lidt op på hans ældre dage. »I bogen følte Luke, at det var hans livsmission at se, hvor langt han kunne køre terningelivet ud og se, hvad konsekvenserne var. Jeg har aldrig følt den trang, så jeg brugte den mest til at træffe beslutninger, når jeg var ubeslutsom,« siger han. Men af og til hiver han stadig sine grønne yndlingsterninger frem - han har en stor glaskrukke fyldt med terninger i forskellige størrelser og farver stående på sit kontor - og overlader sin fri vilje til dem. F.eks. når han handler med aktier. Helt glemt er terningerne ikke. Har ikke noget jeg Fælles for de fleste af George Cockcrofts bøger er, at de leger med tilfældet, og hvordan vi i vores moderne samfund har lukket spontanitet og kreativitet inde til fordel for alvor og fornuft. Vi er låst fast i én bestemt personlighed. »Mange vestlige filosoffer tror, at vi har et sandt jeg. Men deres jeg er fyldt med selvmodsigelser, hvis du ser på den måde, de handler og tænker. Jeg har ikke noget jeg, men jeg ser blot en række tanker og følelser, der flyder fra min bevidsthed, der leder til handlinger. Luke bruger terningerne til at udforske, hvor påvirkeligt sindet er og til at se om mennesker vil være lykkeligere, hvis de var befriet fra at tro, at de har et jeg. Og jeg mener, at han påviste sit argument,« siger han. Vil det være sundt at gå så langt, som Luke gør med terningeterapien? »Nej, og jeg tror ikke, at der er nogen, der kan gøre det. Det har nogle hårde konsekvenser for Luke, at han bruger terningerne, men hvis du raflede så meget i virkeligheden ville dit liv falde fra hinanden ret hurtigt, og du ville miste dine venner og dem du holder af ret hurtigt.« Derfor mener han, at terningelivet hovedsageligt er en gimmick for unge mennesker. De kan eksperimentere mere med livet, fordi de ikke har formet permanente forhold. »Forhold kræver nærmest per definition tid og pålidelighed. Men jeg tror, at samfundet ville være en smule mere spændende, hvis det var antaget, at alle var upålidelige og en lille smule gale af og til. Så tror jeg, at vi alle ville føle os en smule friere.« Note: Dele af denne artikel er skrevet under indflydelse af terningen. Udvælgelsen af afsnit, citater og formuleringer i den endelige artikel er derfor tilfældigt valgt af terningen.
© Copyright 2024