Turismeområde Bisserup - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Formålet med planlægningen er at opgradere de eksisterende campingmuligheder ved den sydlige kyst. Antallet af campingenheder i Bisserup udvides. Ændringen giver også mulighed for et kvalitetsløft i forhold til servicefunktioner. Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund heraf gennemgået de udlagte arealer til turismeformål. Formålet med denne del af kommuneplanen er at sikre at udlægene passer med kommunens vision og strategier. Arealudlægget skal ses i sammenhæng med kommunens projekt om Maritimt Knudepunkt. De Turismestrategiske overvejelser indeholder en opdeling af kommunen i 4 delområder - Købstæderne, Det åbne land, Kysten og Øerne, samt et enkelt emne - overnatning. I forbindelse med kommunens turismestrategi er der sat fokus på at eksisterende virksomheder skal have mulighed for at udvide deres aktiviteter, så de passer til efterspørgslen. Bisserup hører til kysten, som indeholder vigtige turismedestinationer. Bisserup ligger ved den sydlige kyst, hvor der ikke er ret mange sommerhusområder. Delområdet ”Kysten” er vigtig på grund af den alternativ ankomstmulighed til kommunen. De fremtidige visioner er at udvikle overnatningsmuligheder bl.a. gennem en opgradering af campingmulighederne. Det er vurderingen at antallet af campingenheder ikke opfylder behovet i den sydlige del af kommunen. I Bisserup planlægges der for mulighed for udvidelse af den eksisterende campingplads. Udlæggets indhold Bisserup Camping udvides med et nyt anlægsområde på 6.000 m2 og en ramme på 100 campingenheder, udover de 130 campingenheder, der er givet tilladelse til nu. Den samlede ramme på campingenheder udvides. Udlægget placeres på et sted, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til byen og servicefunktionerne. 2 Forhold til anden planlægning Grundvand Området ligger i et område med drikkevandsinteresser. Anvendelsen forventes ikke at have en negativ indvirkning på drikkevandsinteresserne. Se kortet ved siden af. Natura 2000 Campingpladsen grænser op til et Natura 2000 område, der indeholder habitat, fuglebeskyttelse og ramsar. Anlægsområdet, der ligger på den eksisiterende campingplads’ modsatte side er dyrket som helt almindelig landbrugsjord. Placeringen betyder at udvidelsen ikke vil give en ekstra påvirkning af Natura 2000 områderne. Se kortet ved siden af. 3 Kystforhold Arealet er placeret uden for kystnærhedszone. Se kortet ved siden af. Fortidsmindebeskyttelseslinie Den eksisterende campingplads ligger inden for byggelinien i forhold til fortidsmindet Bisserup Skanse. Det nye udlæg ligger uden for byggelinien. Se kortet ved siden af. 4 Landskabsplanlægning Landskabskarakterbeskrivelsen for det område Bisserup ligger i indeholder en anbefaling til planlægningen om ny bebyggelse. Ny bebyggelse bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse i Bisserup by. Eksisterende forhold Indbyggere Bisserup er et lille bysamfund, som har ca. 550 fastboende. Byen ligger i det sydøstligste hjørne af kommunen - langt fra de større bysamfund , og derfor er turismen i høj grad med til at holde samfundet i gang, og en del af beboerne arbejder med turisme - primært som bierhverv. Infrastruktur Vejene til Bisserup by er mindre veje. Vejbetjeningen af Bisserup Camping foregår via Skafterupvej, som ender ved campingpladsen. Derudover er der mulighed for at ankomme af vandvejen til Bisserup lystbådehavn, som dog ikke er ret stor. Servicefunktioner Bisserup har en del servicefunktioner, som bruges af byens faste befolkning. Da befolkningsgrundlaget i byen er vigende vil en velfungerende campingplads med mange besøgende være med til at understøtte købmanden og kroen. 5 Beliggenhed Campingmulighederne Bisserup Camping ligger centralt placeret tæt på havnen og Bisserup by. Campingpladsen oplever en vis efterspørgsel og må hvert år afvise gæster på grund af størrelsen. Bisserup Camping ligger på adressen Skafterupvej 182, Bisserup. Matrikel nr. 36 dq, Bisserup by, Holsteinborg Der er ikke nogen andre campingpladser i området, ligesom der kun er meget få andre overnatningsmuligheder. Areal Den eksisterende campingplads dækker et areal på 20.000 m2. Anlægsområdets areal er 6.200 m2. Anvendelse Arealet skal anvendes til campingplads. Arealet har hidtil været anvendt dels til campingplads og dels til landbrugsmæssig drift. Slagelse Kommune vil følge udviklingsarbejdet op med relevant planlægning. 6 Fremtidige forhold Oplevelser Bisserup og området omkring byen har en del oplevelser at byde på. Selve byen har en kunstnertradition. Mange kunstnere har valgt at bosætte sig i byen for at arbejde. Nogen bor der hele året, og andre kommer for få inspiration i sommerhalvåret. Nybyggeri Der må udelukkende etableres nye bygninger til servicefunktioner for campingpladsen - som fx køkkenfaciliteter, bade- og toiletrum mindre tørvejrsrum. Bisserup ligger i et helt unikt naturområde. Hele området fra Bisserup og nordpå til Skælskør er præget af nogle enkelte store herregårde - Holsteinborg, Basnøs og Borreby. Geologisk er området også interessant, idet området mellem Bisserup og Stignæs har en dobbelt kyst, der stammer fra da istiderne formede landskabet. Nye bygninger skal så vidt muligt etableres i forbindelse med campingpladsens øvrige eksisterende bygninger Der må maksimalt bygges 200 m2 yderligere og nye bygninger skal placeres inden for campingpladsens samlede areal. Ny bebyggelse må maksimalt opføres i 1 etage med udnyttet tagetage. Bisserup by udgør sammen med Holsteinborg en kulturhistorisk helhed. De små huse, de smalle gader, den lille havn, stammer alt sammen fra det feudale samfund, da godset regerede over landsbyen. 7 Eksisterende udlæg til campingplads i Bisserup Signaturforklaring Eksisterende campingplads Nyt udlæg til campingplads i Bisserup Signaturforklaring Anlægsområder
© Copyright 2024