Odense Kommune, Kultur, Plan og Byg

Gode idéer og holdninger til planlægningen for Bisserup?
For-offentlighedsfase jf. planloven § 23 – revision af bevarende lokalplan for Bisserup, Slagelse Kommune
Slagelse Kommunes Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg har besluttet at se på muligheden for at revidere den bevarende
lokalplan for Bisserup. Udgangspunktet er at skabe mulighed for at bruge helårshusene til såkaldte flexboliger, og at
Bisserup fortsat skal være omfattet af en lokalplan med bevarende bestemmelser. Lokalplanen skal ikke forhindre, at
Bisserup kan forblive en levende og attraktiv landsby.
Udover lokalplanens bestemmelser for flexboliger og bevaring af bebyggelse har udviklingen siden den oprindelige
lokalplans udarbejdelse vist behov for bestemmelser for ny teknologi, for eksempel placering af solceller og solvarme.
Hvad synes du?
• Har du planer for din ejendom, vi skal kende og måske have med i lokalplanen?
• Er der forhold i den eksisterende lokalplan, der er særlig god eller uhensigtsmæssig?
• Hvad er vigtig i den eksisterende og kommende planlægning for Bisserup?
• Er det en god idé at give muligheder for flexboliger i Bisserup?
Hvis du har idéer, forslag eller bemærkninger til den kommende planlægning – positive som negative – er du velkommen til at sende dem til Slagelse Kommune, Center for Plan og Byg på [email protected] inden d. 28. november 2014.
Center for Plan og Byg informerer om den kommende planlægning for Bisserup, på Bisserup Bytings Årsmøde fredag d 14. november 2014 kl 19.00 i Bisserup Forsamlingshus. ALLE er velkomne.
Efter d 28. november 2014 vil vi samle de modtagne kommentarer og anvende dem i den videre planlægning samt
fremlægge dem for Erhvervs, Plan og Miljøudvalget.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Konsulent Niels Ditlev på 4094 8694
- Planlægger Jeanette Olsen på 5857 9208 eller [email protected]
Hvad er en flexbolig:
En flexbolig er en helårsbolig, hvor der er givet en personlig tilladelse (efter boligreguleringsloven) til at anvende boligen til
fritidsformål. Tilladelsen bortfalder ved salg af ejendommen. Langt de fleste boliger i kommunen kan allerede i dag anvendes som
flexboliger, men i enkelte områder, hvor der f.eks. i lokalplaner udtrykkeligt er angivet, at området er til helårsbeboelse, kan det
ikke lade sig gøre uden at ændre lokalplanen.
Center for Plan og Byg
slagelse.dk