1. No category

HAVREHØ TIL HESTE
RAPPORT
AF EVA SØNDERGAARD
AGROTECH
DECEMBER 2013
HAVREHØ TIL HESTE
Af Eva Søndergaard, AgroTech
INDHOLD
1.
Sammendrag .............................................................................................. 4
2.
Baggrund og formål ..................................................................................... 5
3.
Havrehø til heste ......................................................................................... 5
4.
Klaus holt.................................................................................................... 9
5.
Afprøvning af havrehø hos danske hesteejere................................................ 11
5.1. Hesteejere ............................................................................................. 11
5.2. Afprøvningen .......................................................................................... 11
5.3. Resultater .............................................................................................. 11
5.4. Økonomi ................................................................................................ 13
6.
Anbefalinger og ideer til klaus holt ............................................................... 14
6.1. Havrehø ................................................................................................. 14
6.2. Tørring .................................................................................................. 14
6.3. Produktudvikling ..................................................................................... 14
7.
Referencer ................................................................................................ 15
Bilag 1. Artikel til HesteMagasinet ....................................................................... 16
Bilag 2. Anni Bertelsen ...................................................................................... 21
Bilag 3. Ny Amtoftgaard .................................................................................... 24
Bilag 4. Hanne Kragh ........................................................................................ 28
Bilag 5. Stutteri vidtskue ................................................................................... 33
Havrehø til heste . 2013 | 3
1. SAMMENDRAG
Projektets formål har været at analysere og vurdere den af Klaus Holt producerede
havrehø i relation til foderværdi for hesten, produktets holdbarhed, udfodring og anvendelse. Havrehø er et kendt om end ikke udbredt foder i USA, som omtales på flere
hjemmesider fra såvel universiteter som landbrugsrådgivere. Der er dog ikke udført
mange videnskabelige undersøgelser af havrehø og dets anvendelse i fodringen af
heste. Havrehø kan slås på forskellige udviklingstrin, som vil påvirke indholdet af næringsstoffer. Indholdet af sukker og protein falder med udviklingstrinnet, mens indholdet af stivelse og fibre (NDF) stiger. Hvis havren slås tidligt, vil det være at sammenligne med græshø, mens det bliver mere sammenligneligt med helsæd, når det tages
på et senere udviklingstrin. Havrehøet, som indgik i nærværende undersøgelse, blev
taget lige før kornet var fuldmodent og havde derfor et højt stivelsesindhold og et relativt lavt proteinindhold. I undersøgelsen blev havrehøet udfodret i fire forskellige hestehold efter ejernes eget valg. Det blev fundet at kunne erstatte kraftfoderet og dele
af grovfoderet. Udfodring fungerede bedst ved tildeling af hele baller i foderhæk, på
foderbord eller på fold. Ved udfodring i enkeltbokse, hvor det blev tildelt på gulvet, var
der meget spild, som ikke tiltalte hesteejerne. Spildet var både i form af kerner, som
faldt fra stråene og i form af strå, som hestene ikke ville æde. For alle heste uanset
udfodringsmetode blev noteret stor ædelyst, og at det generelt ikke var muligt for
hestene at optage kerner uden samtidig optagelse af strå bortset fra de spildte kerner.
Af de fire deltagende hesteejere var tre åbne over for at anvende havrehø fremover
dog afhængig af prisen.
Klaus Holt anbefales at fortsætte med produktionen af havrehø og få indsamlet erfaringer om produktets værdi i relation til slettidspunkt både set i forhold til foderværdien, men også i forhold til sædskiftet. I forbindelse med salg af høtørringsanlæg anbefales desuden at medsælge rådgivning og/eller starthjælpspakke.
Havrehø til heste . 2013 | 4
2. BAGGRUND OG FORMÅL
Klaus Holt fik ideen til at lave havrehø, fordi han tænkte på hakkelse og ” det kunne
heste arbejde på i gamle dage”. Samtidig kunne han spare omkostningen til mejetærskning, og han tænkte, at det måtte være et ideelt foder til heste. Hestene ville
nemlig få kerne, men kan ikke optage dem uden at få strå med, hvilket alt andet lige
må være godt for hestenes fordøjelsessystem. Havrehalm er tungt fordøjeligt, men
virker ikke stoppende som fx hvedehalm. Tanken var, at havrehøet skulle gives frit og
der samtidig skulle være fri adgang til wrap eller hø, da det som udgangspunkt ikke
var meningen, at havrehøet skulle erstatte al andet grovfoder.
Klaus Holt var også opmærksom på at der er nogle udfordringer ved håndtering og
udfodring, og det var baggrunden for at inddrage AgroTech. Herefter blev følgende
projekt formuleret: ”Hakkelse blev tidligere udfodret til især arbejdsheste og var datidens kraft- og grovfoder. Efter mejetærskerens indførelse blev der ikke længere lavet
hakkelse, og heste og andre landbrugsdyr blev fodret med kraftfoder for sig og grovfoder for sig. For hestens fordøjelsessystem er opdelingen en ulempe, og der laves i
dag mange fuldfoderprodukter, som blander kraft- og grovfoder for at overkomme
disse ulemper. Hakkelse til heste i en moderne udformning har et stort potentiale som
fuldfoder til heste, men der er nogle faglige udfordringer.”
Formålet med projektet er derfor at analysere og vurdere den af Klaus Holt producerede havrehø i relation til foderværdi for hesten, holdbarhed, udfodring og anvendelse.
3. HAVREHØ TIL HESTE
Havrehø ”oats hay” er et kendt om end ikke udbredt foder i USA. Det omtales på flere
hjemmesider fra såvel universiteter som landbrugsrådgivere og indgår i enkelte undersøgelser omkring grovfoder især i sammenligning med andre former for hø.
Det fremgår, at havrehøet som regel er taget før eller i forbindelse med skridning,
hvilket er tidligere end havrehøet i nærværende undersøgelse. Indholdet af råprotein
og sukkerarterne glukose, fruktose og sukrose falder med plantens modenhed, mens
indholdet af stivelse og NDF (fibre) stiger (Chatterton et al., 2006). Fruktanindholdet
viser ingen entydig sammenhæng med plantens modenhed, men vil være mere afhængig af dag- og nattemperaturer i dagene omkring skårlægning. I figur 1 er data fra
Chatterton et al. (2006) sammenlignet med analyseresultater på Klaus Holts havrehø
fra 2013, som er taget på 4 forskellige udviklingstrin. Som det ses følger det samme
proteinniveau og bortset fra sidste prøve fra Klaus, også samme stivelsesniveau, mens
NDF ligger højere i de første af Klaus’ prøver og lavere i den sidste. Indholdet af stivelse i den sidste prøve vil være påvirket af kerneandelen, og det tyder på, at prøven fra
Klaus har indeholdt mere kerne end prøven fra Chatterton et al. (2006).
Havrehø til heste . 2013 | 5
60
50
NDF-Chatterton
40
Råprotein-Chatterton
Stivelse-Chatterton
30
NDF-KH
20
Råprotein-KH
Stivelse KH
10
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Figur 1. Indholdet af NDF, råprotein og stivelse i prøver af havrehø henholdsvis fra Chatterton et al. (2006) og
Klaus Holts fire slet i 2013.
En enkelt undersøgelse (Cymbaluk, 1990) sammenligner foderoptagelsen af forskellige
typer hø, og her optages ca. 2 kg TS pr. 100 kg hest af havrehø og Kentucky
bluegrass hø, mens der optages lidt mere af rør- og hejregræshø. Der er dog ingen
forskel i energioptagelsen, da havrehøet indeholder lidt mere energi end de øvrige
typer.
Nitratforgiftning nævnes som en mulig risiko ved optagelse af større mængder havrehø. Da nitrat ophobes i plantens stængel ved basen dvs. tæt på jorden, og da havrehø
fortrinsvis bliver skårlagt med høj stub, må risikoen dog anses for at være meget lille
(NRC, 2011).
Havrehø til heste . 2013 | 6
Tabel 1. Analyseresultater på havre- og kløverhø fra Klaus Holt i 2013
Foder
Havrehø
HavreKløverhø
helsæd
Beskri4. juli
15. juli
24. juli
1.august
Labora1. slæt
2. slæt
velse
I skridGennem
Mælke
Kerne
toriets
MarkLadening
nemagtig
næsten
referentørret
tørret
skredet
kerne
fast
ce
Tørstof
86,5
83,6
75,5
90
25
84,5
88,4
(%)
Protein
114
90
66
59
105
140
147
(g/kg
ts.)
Ford.
74
59
46
44
79
105
110
Protein
(g/kg
ts.)*
Træstof
315
318
303
250
250
259
260
(g/kg
ts.)
Sukker
115
127
(g/kg
ts.)
Stivelse
29,3
22,9
88,9
278
60
(g/kg
ts.)
NDF
547
556
525
438
550
469
443
(g/kg
ts.)
Kg TS
1,8
2,1
2,2
1,7
Ikke
1,3
1,3
pr. FE
angivet
g. ford.
133
124
101
75
137
143
Protein/FE
*
Der er regnet med en fordøjelighed af protein på 65 % ved træstofindhold >=315 g/kg. Ts., 70 %
findhold <315 g/kg ts og >285 g/kg ts og 75 % ved træstofindhold <285 g/kg ts.
Kløverhø
Laboratoriets
reference
1. slæt
64,8
135
101
273
112
462
1,3
131
ved træsto-
Heste har brug for energi, protein og en række andre næringsstoffer. Det kan være en
kunst at balancere forholdet mellem energi og protein, så hesten får dækket sine behov og samtidig får så meget foder, at den er mæt. I tabel 2 er angivet vejledende
normer for proteinindholdet pr. FE og for hestens optag af FE. Af Tabel 1 fremgår, at
hø baseret på græs og kløver indeholder rigeligt protein pr. FE i forhold til hestenes
behov. Kun hårdtarbejdende heste har reelt behov for at optage så meget protein.
Havrehø kan, når det er slået sent (Tabel 1), derimod anvendes til heste på vedligehold og i let arbejde eller diegivning. Eks.: En hest på 500 kg, der ikke er i arbejde,
har brug for 4,3 FE med et gns. proteinindhold på 75 g Ford. Protein dvs. svarende til
Klaus Holts havrehø fra 1. august 2013. Der går 1,7 kg. TS pr. FE, så hesten vil skulle
optage 7,3 kg havrehø for at få dækket sit behov for energi og protein. Det er lidt over
den gennemsnitlige tørstofoptagelse, som i Tabel 2 er angivet til 6,0-7,0 kg TS, men
vel under den maksimale tørstofoptagelse, som vil være ca. 10 kg TS. Dvs. at havrehø
i dette tilfælde ifølge tabellerne kan anvendes som eneste foder til hesten sammen
med en mineral- og vitaminblanding, som er afstemt efter mineralindholdet i havrehø.
Havrehø til heste . 2013 | 7
Tabel 2. Vejledende normer for hestens energi- og proteinbehov samt tørstofoptag (mod. e.
2002)
Vægt i kg.
g.
200
300
400
500
ford.
(udvokset
Samlet behov
FE/dag
Råvægt)
til:
TS/dag’
prot./
FE
Udvoksede
Vedligehold
75
2,1
2,9
3,6
4,3
heste
2,6-3,2
3,9-4,8
4,8-5,6
6,0-7,0
Drægtighed
95
2,5
3,4
4,3
5,1
sidste 3 mdr.
3,8-4,1
5,7-6,2
6,4-7,2
8,0-9,0
Diegivning 1-3
105
6,1
7,4
8,6
9,8
mdr.
4,8-6,0
7,2-9,0
8,0-10,0
10,0-12,5
Diegivning 4-5
100
4,1
5,7
6,8
8,0
mdr.
4,8-6,0
7,2-9,0
8,0-10,0
10,0-12,5
Opdræt
0,5-1 år
120
2,8
3,7
4,6
5,5
5,2-6,0
7,8-9,0
7,2-8,8
9,0-11,0
1-2 år
105
2,9
3,8
4,8
5,8
4,2-5,0
6,2-7,5
6,4-7,2
8,0-9,0
2-3 år
95
2,9
3,8
4,8
5,8
2,6-3,2#
3,9-4,8#
4,8-5,6#
6,0-7,7#
Tillæg for
Arbejdets hårdarbejde
hed
pr. time
Let
95
0,3
0,5
0,6
0,8
Jævnt
95
0,5
0,7
1,0
1,2
Hårdt
130
1,0
1,3
1,6
1,8
*Uddrag fra tabel 23 s. 34 i Meyer, 1996. Ved arbejde øges tørstofoptagelsen med 30-70 %
#
Anslået til at være som på vedligehold, da det ikke fremgår af Meyer (1996).
Falk-Rønne et al.,
600
5,0
6,0-7,8
6,0
7,8-9,6
11,0
10,2-13,8
9,1
10,2-13,8
6,4
9,6-12,0
6,7
7,8-10,2
6,7
6,0-7,8#
700
5,7
7,0-9,1
6,8
9,1-11,2
12,7
11,9-16,1
10,7
11,9-16,1
7,3
11,2-14,0
7,7
9,1-11,9
7,7
7,0-9,1#
1,0
1,1
1,5
1,7
2,1
2,4
ift. vedligehold.
Der skal dog tages forbehold for, om prøven er udtaget repræsentativt, så den dækker
indholdet i hver enkelt balle fra dette parti, og især skal der tages forbehold for, at
analyseresultatet er baseret på, at materialet svarer til havrehelsæd, hvad det jo ikke
gør. Desværre findes der i dag ikke hurtige analysemetoder, der er kalibreret til den
type grovfoder, der typisk anvendes til heste, så analyserne vil være kalibreret på
kvægfoder.
Grovfoder kan kategorisere efter mange faktorer. Først og fremmest den hygiejniske
kvalitet i form af indhold af støv, svampesporer og fejlgæring, hvor den optimale kvalitet er fravær af disse elementer. Dernæst har proteinindholdet, men også proteinkvaliteten betydning. Proteinet i kløver og lucerne indeholder mere lysin end proteinet i
græs og havre og har derfor en højere værdi for hesten. For mange heste er det dog
ikke et problem at få protein nok, og da vil et lavt proteinniveau pr. FE være ønskeligt
jf. Tabel 2. Indholdet af sukker og især fruktan har betydning, hvis hestene er tilbøjelige til at blive forfangne. Dette har kun betydning for kvaliteten af hø og wrap med et
højt tørstofindhold, da sukkeret forgæres i ensilage/wrap.
Lige som i græs, skal man også i havre være opmærksom på sukker- og fruktanindholdet, da der ikke sker en forgæring, som forbruger sukkeret. Som det fremgår af
Tabel 1, er sukkerindholdet i havrehøet ikke blevet bestemt, da laboratoriet har kategoriseret det som helsæd, hvor der normalt ikke vil være sukker i.
Endelig er der i grovfoder et indhold af mineraler, vitaminer og sporstoffer, som kan
betyde noget for foderets værdi. Ofte bliver der dog ikke analyseret for mineraler
mm., så denne værdi er ofte ukendt.
Der findes ikke i dag et system til at kategorisere grovfoder, men det kunne være ønskeligt, da det i givet fald vil gøre det nemmere at introducere nye typer af grovfoder
som fx havrehø til hesteejere, hvis det umiddelbart kan sammenlignes med andre
grovfodertyper.
Havrehø til heste . 2013 | 8
Et af spørgsmålene, der er dukket op, er, om byg kan bruges i stedet for havre. Der er
ikke fundet referencer på dette, men hvis kornet tages så sent, at kernerne er færdigudviklede, kan det ikke anbefales, da heste ikke udnytter ubehandlede bygkerner, så
godt som de udnytter havrekerner.
Et andet spørgsmål har været, om det vil være godt at have udlæg i havren og i givet
fald, om det skal være græs, kløver eller lucerne? Heller ikke dette er der fundet dokumentation på, men jf. Tabel 2 vil det jo også afhænge af, hvilke heste foderet skal
bruges til. I forbindelse med sædskifte kan det give god mening at så havre med et
udlæg af græs og kløver/lucerne og så tage det som havrehø, hvorefter græsset kan
etablere sig.
4. KLAUS HOLT
Klaus Holt har hjemsted på adressen Ullerupvej 1, 7760 Hurup, hvorfra han producerer
og sælger hjemmeproduceret økologisk grovfoder til heste og kvæg. Grovfoderet har
hidtil mest været baseret på græs og solgt som wrapballer. Han arbejder desuden på
at udvikle et simpelt og modulopbygget høtørringsanlæg til rundballer og har en prototype stående, som tørrer vha. en almindelig koldluftsblæser.
I 2012 lavede Klaus Holt 20 rundballer havrehø i fem partier:
1. Fire baller baseret på sort havre, som blev skårlagt 13. august og lå på skår i 6
dage, hvorefter det blev presset og tørret et døgn på høtørringsanlægget. Blev
derefter indpakket med 6 lag plastik og lagret indendørs.
2. Fire baller baseret på hvid havre efter samme procedure.
3. Tre baller baseret på hvid havre lagt på skår i 6 dage, hvorefter det blev presset
og stod et døgn på marken før indpakning som ovenfor.
4. Én balle sort havre efter samme procedure.
5. Otte baller sort havre lagt på skår i et døgn, hvorefter det blev presset og blæst på
tørringsanlægget i 4 dage. Lå herefter i 2 dage, hvorefter det blev blæst igennem
2 timer inden indpakning.
Havren blev skårlagt med en stubhøjde på ca. 20 cm.
T a be l 3 . T ør s t o fa n a l yse r på p r ø ve r a f h a vr e h ø u d t a g e t h os Kl a u s H ol t
TS på samlet
prøve
TS
Sort
Prøve 1
Halm
91,58
Korn
86,36
Sort
Prøve 2
Halm
89,84
Korn
87,32
Sort
Prøve 3
Halm
90,53
Korn
87,30
Hvid
Prøve 4
Halm
86,24
Korn
82,13
Sort
Prøve 5
Halm
77,07
Korn
82,38
87,48
Andel i prøvens TS
22,5
77,5
87,95
25,5
74,5
88,00
22,2
77,8
83,10
24,5
75,5
80,53
33,3
66,7
Havrehø til heste . 2013 | 9
Ud fra resultaterne i Tabel 3 er der regnet videre med en fordeling på 25:75 mellem
strå og kerne i havrehøet fra Klaus Holt (Tabel 4).
T a be l 4 . F o de r a n a l yse r på h vi d o g s or t h a vr e o g h a vr e h a l m sa m t b e r e g n e t i n d h ol d i h a vr e h ø .
Fodermiddel
%
TS
Energi
FE/kg
TS
Kg
foder/FE
Protein g.
ford.prot./kg
TS
Calcium
g/kg TS
Fosfor
g/kg
TS
Sukker
% af
TS
Stivelse
% af
TS
Træstof
% af
TS
Havre,
hvid1
85
0,91
1,29
65
0,8
3,6
18
47,8
13,5
Havre,
hvid2
85
0,86
1,37
58
0,8
3,6
-
-
11,8
Havre, sort2
85
0,92
1,28
78
0,9
3,4
-
-
13,9
Havrehalm1
85
0,21
5,51
4
4,1
1,4
0
0
41,4
Havrehø3
86
0,77
1,52
56
1,8
3,0
12
31,7
17,1
Wrap
60 % TS4
60
0,67
2,5
70
6,0
3,3
4
0
28,0
1
Fodermiddeltabel. Rapport 112. 2005. Dansk Kvæg
Foderanalyser indleveret til Videncentret, Heste (kilde: Eric Clausen, Videncentret, Heste)
3
Beregnet indhold ud fra fordelingen af strå og kerne i prøver udtaget hos Klaus Holt (Tabel 3), og hvor tabelværdierne fra PC Horse er brugt som udgangspunkt.
4
Værdier fra PC Horse
2
Havrehø til heste . 2013 | 10
5. AFPRØVNING AF HAVREHØ HOS DANSKE HESTEEJERE
Målet med at afprøve havrehøet hos nogle danske hesteejere var dels at få en tilbagemelding fra ejerne om deres opfattelse af havrehøets mulige anvendelse i deres
fodring og til deres heste og dels at få gennemgået en række foderplaner i praksis.
Klaus Holt kan bruge denne viden til at hjælpe andre grovfoderproducenter med at
opstarte en produktion af havrehø.
5.1. Hesteejere
Klaus Holt fandt selv tre hesteejere til afprøvning og derudover blev havrehøet afprøvet
på Stutteri Vidtskue. De deltagende hestehold er overordnet beskrevet i tabel 5 og mere
indgående i bilag 2-5.
T a be l 5 . H e s t e h o l d de r de l t o g i a f p r øv n i n g e n a f h a v r e h ø .
Navn
Hesterace
Hestenes brug
Antal
Primær
grovfoder
Anni Bertelsen
Bilag 2
Varmblod
Ridning
4
Wrap
Jeanne Bredesen
Bilag 3
Islændere
Avl og ungheste
25
Wrap
Hanne Kragh
Bilag 4
Varmblod
Ridning
6
Wrap, hø og
halm
Stutteri Vidtskue
Bilag 5
Varmblod
Ungheste
10
Wrap og hø
5.2. Afprøvningen
Hesteejerne fik hver leveret fem baller havrehø fra partierne 1, 2 og 5 (Se afsnit 4) og
udfodrede dem efter eget valg. Se mere om de enkelte steders afprøvning i bilag 2-5.
5.3. Resultater
Registrering af foderoptagelse og ædelyst
Hesteejerne blev bedt om at registrere mængde tildelt foder og evt. rester. Der blev
tildelt op til 12 kg havrehø pr. hest, og der blev registreret fra 0 til 60 % rester. For
hestene i grupper blev der ikke registreret mængde, men begge stutteriejere meldte
om god ædelyst hos hestene. Der blev ikke registreret forskelle mellem de forskellige
partier af havrehø.
Havrehø til heste . 2013 | 11
Spørgeskema
I spørgeskemaet blev ejerne bedt om at vurdere havrehøet i forhold til hestenes reaktion på foderet, eventuelle adfærdsændringer hos hestene og ejernes egen opfattelse
af produktet. I tabel 6 er spørgsmålene fra spørgeskemaet gengivet med en kvalitativ
gennemgang af svarene.
T a be l 6 . Re su l t a t e r fr a sp ør g e sk e ma .
Spørgsmål
Svar
Hvordan har anvendelse af havrehø Alle svarer ”Godt”. Enkelte noterer spild under kommentafungeret i dit hestehold?
rer.
Hvilke forventninger havde du til
brugen af havrehø?
Én skriver ingen, én skriver øget ædelyst, én at det vil være
et godt produkt for hestemaver og én at groft strå ikke bliver ædt.
Blev dine forventninger indfriet?
To svarer ved ikke, mens forventningerne om øget ædelyst
og at groft strå ikke ville blive ædt, blev indfriet.
Hvordan har du brugt foderet?
Som delvis erstatning for kraftfoder, korn og wrap dvs. som
et fuldfoder.
Har du observeret spild?
Alle svarer ”Ja”
Hvor meget spild har du observeret Ingen eksakte mængder er angivet. To mener kun det er
pr. dag?
den nederste del af stråene, andre at det er kerner og at det
stresser, at se så meget spild.
Har hestene sorteret i foderet?
Alle svarer ”Ja”
Beskriv hestenes sortering
Generelt at hestene går efter kerner, men også at de ikke
opnår at æde kernerne rent uden at få strå med
Har du bemærket adfærdsændringer hos hestene?
Alle svarer ”Nej”
Hvordan fungerer anvendelsen af
havrehø rent praktisk hos dig?
Én siger nemt at håndtere, én siger besværligt at håndtere
og to har blandede erfaringer
Er ædetiden ændret i forhold til
tidligere?
Tre svarer, at der er længere ædetid, én svarer, at det er
det samme
Er gødningskonsistensen ændret?
Tre svarer ”Ja”, én svarer ”Nej”
I hvilken retning er gødningskonsistensen ændret?
Generelt lysere og ved nogle heste løsere. Ingen påpeger
negative ændringer.
Har foderændringen påvirket lugten/klimaet i boksen?
To svarer ”Nej”, to svarer ”Ja”
Hvordan har foderændringerne
påvirket lugten/klimaet i boksen?
Lidt stærkere lugt. Mere vådt i boksene, da stråene ikke
suger og hestene roder mere rundt i boksen.
Vil du bruge havrehø fremadrettet? Én svarer ”Nej”, det er for bøvlet, og der er for meget spild.
tre svarer ”Måske”, afhænger af pris og tilgængelighed.
Havrehø til heste . 2013 | 12
Foderplaner
Som det fremgår af foderplanerne i bilag 2-5, fodres der i alle de deltagende hestehold
med store mængder grovfoder. Grovfoderet udgør ca. 80 % af de enkelte rationer,
hvilket nok er noget over gennemsnittet i danske hestehold, men det er naturligt, at
dem, der har vist interesse for denne undersøgelse, i forvejen har meget fokus på
grovfoderet i deres fodring.
Generelt fungerer havrehø fint i foderplanerne som erstatning for såvel kraftfoder som
wrap. I forhold til en ration med meget wrap/hø skal der justeres for calcium:fosfor
forholdet samt enkelte mineraler og vitaminer. Typisk giver anvendelsen af havrehø en
bedre balance mellem energi og protein i rationen, hvilket bør medføre en besparelse
på fodermængden og en positiv indflydelse på staldklimaet, når der ikke udskilles
overflødigt kvælstof.
5.4. Økonomi
Der er ikke beregnet en egentlig produktionspris, men Klaus Holt har beregnet en
salgspris baseret på konventionel dyrkning og en 50:50 fordeling af kerne og strå. Da
en balle vejer ca. 400 kg, giver det 200 kg kerne á 2 kr./kg og 200 kg halm á 0,40 kr.
kr. pr. kg, altså en pris pr. balle på 480 kr. + moms eller ca. 3 kr. pr. FE.
Prisen skal sammenlignes med, at mange typer sækkefoder med tilsvarende egenskaber koster fra 8 kr./FE og opefter.
Ud fra disse beregninger bør prisen ikke være afskrækkende for hesteejerne.
Produktionsprisen vil i høj grad være afhængig af om de i forvejen har udstyret til at
producere grovfoder. I Klaus’ tilfælde er omkostningen til indpakning sat til kr. 57 pr.
balle, og han anslår, at der er brugt kr. 1.000 på at tørre ballerne.
Havrehø til heste . 2013 | 13
6. ANBEFALINGER OG IDEER TIL KLAUS HOLT
Som det fremgår af undersøgelsen, var de deltagende hesteejere på forhånd positive
over for havrehø som et fodermiddel til heste. Undersøgelsen har dog også vist, at der
er store udfordringer for små hestehold i at håndtere udfodring af havrehø. Havrehø
bør have et potentiale, som et kombineret grov- og kraftfoder til heste og kan være
med til at give hestene mulighed for selv at regulere deres foderindtag alt efter, om de
mangler fyld eller energi. Som det fremgår af eksemplerne i kapitel 3 bør havrehø
kunne anvendes som fuldfoder til flere typer af heste alt efter, hvornår det er slået.
Det forudsætter, at indholdet af mineraler kendes, så der kan suppleres med den rigtige blanding, og at hestene har tid nok til at optage den mængde havrehø, de har brug
for.
6.1. Havrehø
Havrehø kan fortsat være en salgsafgrøde for Klaus Holt, da den som afgrøde passer
fint i hans sædskifte og til hans maskinpark. På sigt kan der måske sælges rådgivning
til andre landmænd i håndtering af havrehø. Havrehø har givet et potentiale i rationer
til heste, men der er endnu uafklarede spørgsmål, som nærværende undersøgelse ikke
har givet svar på. Det havrehø, der indgik i undersøgelsen, blev slået på et sent udviklingstrin og indeholdt derfor meget kerne. Dvs. at det er et produkt, som i foderplanen
bør erstatte kraftfoder. Her har det til gengæld den fordel, at hestene ikke kan optage
kerner uden at få strå med, så det er et bedre foder for hestemaver end kerner uden
strå. Ud fra undersøgelsen her og de beregnede foderplaner, ser det ud til, at havrehø
sagtens kan udgøre grundfoderet og dermed en stor andel af hestenes ration. Havrehøet skal suppleres med mineraler, vitaminer og evt. proteiner alt efter hestenes individuelle behov.
6.2. Tørring
Tørringsanlægget, som sælges gennem firmaet ECOHolt, har ikke kun potentiale i forhold til produktion af havrehø men i endnu højere grad ved produktion af andre høtyper. I forbindelse med salg af tørringsanlægget kan medfølgende salg af rådgivningseller starthjælpspakke være en mulighed, da udbyttet ved brug af tørringsanlægget vil
være større, hvis det anvendes korrekt, og her kan Klaus Holts erfaringer benyttes.
Det er også sandsynligt, at køberne af tørringsanlægget alligevel vil ringe, hvis de står
med udfordringer og så vil det være bedre, hvis det er en aftalt og prissat ydelse.
6.3. Produktudvikling
Klaus Holt anbefales at indsamle yderligere praktiske erfaringer om havrehø, især i
forhold til tidspunkt for slet, sluttørring i lade og indpakning med det formål at optimere produktionen, især i forhold til at undgå spild ved udfodring men også i relation til
at lave et konkurrencedygtigt produkt. Erfaringerne indsamles ved, at Klaus Holt producerer havrehø, noterer sin procedure samt forsøger at få tilbagemeldinger fra brugerne fx i form af et simpelt spørgeskema via e-mail tilsvarende det, der er benyttet i
denne undersøgelse. Der kan også arbejdes med at lave et fuldfoder ved at dyrke havren sammen med græs/kløvergræs/lucerne, så produktet bliver en slags tør helsædsensilage.
Havrehø til heste . 2013 | 14
7. REFERENCER
Chatterton, N.J., Watts, K.A., Jensen, K.B., Harrison, P.A, Horton, W.H. 2006. Nonstructural carbohydrates in oat forage. J. Nutr. 136, 2111S-2113S.
Cymbaluk, N.F. 1990. Comparison of forage digestion by cattle and horses. Can. J.
Anim. Sci. 70, 601-610.
Falk-Rønne, J., Rebbe, D., Clausen, E., Nielsen, K.A., Gudik-Sørensen, L., Gimsing, S.
2002. Landbrugsforlaget. 206s.
Meyer, H. 1996. Pferdefütterung. Blackwell Wissenschafts-Verlag Berlin Wien. 212s.
NRC (National Research Council) 2011. Nutrient requirements of horses. 6th revised
edition. Animal Nutrition series.
Havrehø til heste . 2013 | 15
BILAG 1. ARTIKEL TIL HESTEMAGASINET
Havrehø til heste . 2013 | 16
BILAG 2. ANNI BERTELSEN
Anni har et lille hestehold på fire heste bestående af to rideheste, én unghest og én
pony, som alle står i enkeltbokse. Alle heste var på fold 3-5 timer dagligt i februar,
hvor undersøgelsen forløb.
Der blev fodret med wrap på gulvet samt havre, lucerne og Fasebalancer i krybben.
Der strøs med halm.
Besvarelse af spørgeskemaet:
Anni havde ikke på forhånd forventninger til havrehø som fodermiddel. Hun brugte det
som delvis erstatning for både wrap og valset havre, og fodrede det ud i baljer i boksene. Hun synes, at der var for meget spild og ser det ikke som et fodermiddel, hun vil
bruge fremadrettet.
Kommentar til foderplaner:
Der er taget udgangspunkt i hoppen Latina på 5 år, som er en stor varmblodshoppe,
der bruges til ridning på lavt træningsniveau. Den er på fold 3-5 timer dagligt, og foderet udgøres af 8-10 kg græswrap (60 % tørstof), 1,5 kg Fasebalancer, 1,5-2 kg
havre, 0,5 kg lucerne, 2 spsk. salt og hvidløg.
Som det fremgår af figur 1 er der i rationen for lidt jod og vitamin B1. Jod bør der justeres for i mineralfoderet, mens hesten selv danner B1, når den fodres med store
mængder grovfoder som her. Der er rigelig med protein i rationen.
I figur 2 er havrehø lagt ind som eneste foder og heraf ses, at der er en fin balance
mellem energi- og proteinindhold, således at der udelukkende skal suppleres med mineraler og vitaminer. Kunsten bliver at få tilført nok calcium uden at få fosfor med,
hvilket nok vil kræve, at der suppleres med foderkridt for at opnå en god balance.
I figur 3 og 4 erstatter 6 kg havrehø halvdelen af wrappet, hvilket var den måde havrehøet blev udnyttet på i undersøgelsen. Her mangler stadig lidt jod, og der skal tilføres lidt mere salt, men ellers er der ikke de store udsving i forhold til den oprindelige
ration.
Havrehø til heste . 2013 | 21
Figur 1. Behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige foderplan uden havrehø og med wrap som primært grovfoder.
Figur 2. Behov og indhold af næringsstoffer ved fodring med havrehø til opfyldelse af behovet for energi.
Havrehø til heste . 2013 | 22
Figur 3. Behov og indhold af næringsstoffer ved fodring med havrehø som delvis erstatning for wrap til opfyldelse af behovet for energi.
Figur 4. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold ved fodring med havrehø som delvis erstatning for
wrap til opfyldelse af behovet for energi.
Havrehø til heste . 2013 | 23
BILAG 3. NY AMTOFTGAARD
Jeanne Bredesen, Ny Amtoftgaard har et hestehold på 25 Islandsheste bestående af 3
avlshingste, 10 avlshopper og 8 ungheste. Avlshopper og ungheste går i løsdrift med
halmstrøelse. I enkeltboksene bruges træpiller til strøelse.
Besvarelse af spørgeskemaet:
Jeanne havde en forventning om, at havrehøet ville øge ædelysten, hvilket blev indfriet. Havrehøet blev brugt som erstatning for wrap og udfodret dels på gulvet i enkeltbokse og dels på foderbordet i løsdriften. Hun oplevede mest spild på foderbordet i
form af halm, mens der i boksene kun var lidt strå tilbage. Det overvejes at bruge det
fremadrettet, men vil formentlig selv producere det.
Kommentar til foderplaner:
Der er taget udgangspunkt i hoppen Skutla på 11 år, som er en islandsk hoppe, der er
drægtig i 7. måned. Den går i løsdrift med halm, og foderet udgøres af græswrap (65
% tørstof) ad lib. og sliksten (Equilick).
Som det fremgår af figur 1, er der i rationen for lidt kobber og vitamin B1, når det
antages, at hoppen optager 10 kg wrap dagligt. Kobber bør derfor justeres i mineralfoderet, da det er særdeles vigtigt for fosterets skeletudvikling, at hoppen er velforsynet med kobber. Hesten danner selv vitamin B1, når den fodres med store mængder
grovfoder som her. Der er en lille overforsyning med protein.
I figur 2 erstattes wrappen delvis af havrehø, hvilket ikke medfører de store ændringer. Der mangles fortsat kobber og nu også vitamin E, som der bør justeres for. Der er
ikke længere overforsyning med protein.
I figur 3 erstattes wrappen helt af havrehø. Det medfører, at der nu er underforsyning
af protein, og der mangles både calcium, kobber, vitamin A og E, som der bør justeres
for.
Havrehø til heste . 2013 | 24
Figur 1. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den
oprindelige ration.
Havrehø til heste . 2013 | 25
Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration,
hvor havrehøet delvis erstatter wrap.
Havrehø til heste . 2013 | 26
Figur 3. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration,
hvor havrehøet helt erstatter wrap.
Havrehø til heste . 2013 | 27
BILAG 4. HANNE KRAGH
Hanne har et lille hestehold på seks heste bestående af fire rideheste, én unghest og
én avlshoppe. Alle heste står i enkeltbokse med halm som strøelse. Alle hestene var
på fold 9 timer dagligt i februar, hvor undersøgelsen forløb.
Der blev fodret med wrap på gulvet samt havre, lucerne og Fasebalancer i krybben.
Der strøs med halm.
Besvarelse af spørgeskemaet:
Hanne havde en forventning om, at havrehø var et godt produkt for hestemaver, men
kunne ikke selv konstatere, om det havde nogen effekt. Hun brugte det som delvis
erstatning for kraftfoderet og fodrede det i første omgang ud på gulvet i boksene. Hun
synes, der var meget spild. Prøvede senere at sætte en balle ud på folden, hvilket
fungerede rigtig godt, så hun er ikke afvisende overfor at anvende havrehø fremadrettet.
Kommentar til foderplaner:
Der er taget udgangspunkt i hoppen Willa Følhøj på 4 år, som er en stor varmblodshoppe, der er drægtig i 9. måned og i vallakken Things Amdi på 7 år, der bruges til
ridning på medium træningsniveau. Begge er på fold 9 timer dagligt, og foderet udgøres af græswrap (60 % tørstof), hø (kun Amdi), Mulego og halm.
Den oprindelige foderplan for Willa Følhøj fremgår af figur 1, hvoraf det ses, at rationen indeholder for lidt kobber og rigeligt med jern. Der bør justeres for kobberindholdet, da det er vigtigt for fostrets skeletudvikling. Jern kommer især fra halmen, og
indholdet her vil være usikkert, så det er svært at tage højde for. Der er en unødvendig overforsyning af protein, som især kommer fra Mulego.
I figur 2 erstatter havrehø lidt af wrappen og størstedelen af Mulego og halm. Det
medfører endnu større overforsyning af protein og underforsyning af kobber, selen, jod
og vitamin D og E. Bortset fra vitamin D, som dækkes ind når hestene går på fold, bør
der justeres for dette.
Den oprindelige foderplan for Things Amdi fremgår af figur 3, hvoraf det ses, at rationen indeholder rigeligt med jern, men ellers er vel balanceret. Der er igen en unødvendig overforsyning med protein, som især kommer fra Mulego.
I figur 4 erstatter havrehø lidt af wrappen og størstedelen af Mulego. Det medfører en
mindre overforsyning med protein, fortsat overforsyning med jern og underforsyning
af kobber. Kobberindholdet i rationen bør derfor justeres vha. mineralfoder.
Havrehø til heste . 2013 | 28
Figur 1. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den
oprindelige ration.
Havrehø til heste . 2013 | 29
Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration,
hvor havrehøet delvis erstatter wrap, Mulego og halm.
Havrehø til heste . 2013 | 30
Figur 3. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den
oprindelige ration.
Havrehø til heste . 2013 | 31
Figur 4. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration,
hvor havrehøet delvis erstatter wrap og Mulego.
Havrehø til heste . 2013 | 32
BILAG 5. STUTTERI VIDTSKUE
Stutteri Vidtskue har ca. 35 heste, primært varmblodsheste og primært avlshopper og
ungheste. Alle heste går i løsdrift og har adgang til wrap i foderhække udendørs, hø på
foderbordet i stalden og halm som strøelse.
Besvarelse af spørgeskemaet:
Der var en forventning om, at hestene ville levne stråene fra havrehøet, hvilket blev
indfriet. Havrehøet blev brugt som erstatning for wrap og blev udfodret dels på foderbordet i løsdriften og dels i udendørs foderhæk. Oplevede mest spild på foderbordet i
form af kerner på gulvet, mens der i foderhækken blev efterladt strå. Hestene optog
det særdeles villigt og var nemme at holde i huld og blanke i forsøgsperioden. Vil
overveje at bruge det fremadrettet, men vil formentlig selv producere det.
Kommentar til foderplaner:
Der er taget udgangspunkt i en 2-års varmblodshingst som repræsentant for den flok,
hvor havrehøet blev udfodret. Hesten går i løsdrift med adgang til stor fold og fodres
med hø ved foderbord, wrap i udendørs foderhæk og får 0,5 kg havre og 150 g mineralblanding ved opbinding én gang dagligt. Der er desuden adgang til strøelseshalm.
Den oprindelige foderplan for 2-års hingsten fremgår af figur 1, hvoraf det ses, at rationen indeholder for lidt jod og vitamin D. Normen for jod er blevet justeret inden for
de senere år, hvilket gør, at mange mineralblandinger nu ligger (for) lavt i jod. Underforsyning med vitamin D er ikke et problem, når hestene går ude uden dækken.
I figur 2 erstatter havrehø al wrappen og havren, så der kun suppleres med en mineralblanding, og det illustrerer en af udfordringerne ved havrehø, idet der bliver et meget skævt forhold mellem calcium og fosfor. For at opnå en velafbalanceret foderplan
vil der skulle suppleres med foderkridt og salt, og/eller den daglige dosering af mineralblandingen skal sættes op. Salvana (Figur 2 nederst) giver et bedre Calcium-fosfor
forhold end Racing Mineral (Figur 2 øverst), men til gengæld er der underforsyning af
kobber, hvilket ikke er ønskeligt.
Havrehø til heste . 2013 | 33
Figur 1. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den
oprindelige ration.
Havrehø til heste . 2013 | 34
Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold i en ration, hvor havrehøet erstatter wrap med to
forskellige mineraltilskud, øverst Racing Mineral og nederst Salvana.
Havrehø til heste . 2013 | 35