Valby d.8.1.2014 Referat af bestyrelsesmøde tirsdag d. 7.januar 2014 Deltagere: Poul, Peter, Henrik, Johnny J, Bo 1. Mødeleder: Poul, referent: Bo 2. Ændring af bestyrelsen: Bestyrelsesmedlem Lis Rimer er efter eget valg udtrådt af bestyrelsen, hvilket hun har meddelt skriftligt. I stedet indtræder den hidtidige suppleant Johnny Jørgensen i bestyrelsen. 3. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde den 3.12.2014: Referatet blev godkendt uden videre. 4. Opfølgning: a. Justering af vinduer, status: Tømreren er færdig med opgaven bortset fra en enkelt udestående klage vedr. en altandør på Sylviavej. Derudover er det konstateret, at en enkelt beboer (Gitte Kobbernagel) ikke har ønsket at give tømreren adgang til sin lejlighed. b. Gavl Sylviavej/ Horsekildevej, status: Vi har stadig ikke modtaget nogen tilbagemelding fra kommunen. c. Velkomstpakke: Der var et ønske om at velkomstpakken indeholder nogle præsentable billeder, og at der bliver en omtale af vores husorden med link til selve husordenen. Henrik følger op. d. Aftale med Johnny Holt, status: Forhandlingerne har været strandet vedr. antallet af tilladte opsparede overarbejdstimer, og hvordan de skal nedbringes. Forhandlerne var heller ikke internt enige om, hvorvidt merarbejdet skulle kunne udbetales i stedet for at blive afspadseret. Mens forhandlingerne har ligget brak, har forhandlerne indhentet tilbud på viceværtopgaven fra servicefirmaet, som fungerer som afløser for Johnny Holt. Bestyrelsen diskuterede tilbuddet, som vil indebære store økonomiske besparelser for foreningen. Der var dog ønske om en hyppigere trappevask end det, der fremgår af tilbuddet. Der var også diskussion af, hvorvidt det er tilstrækkeligt med skakttømning hver anden dag. Johnny, Poul og Bo, der alle har prøvet at tømme skakter ved Johnny Holts fravær, bekræftede at det var tilstrækkeligt. Endelig blev det drøftet hvorvidt Johnnys arbejde for gårdlauget er af tilstrækkelig god kvalitet, og at det er utilfredsstillende, at han har nægtet at udføre opgaver, han er blevet bedt om at udføre. Og der blev stillet spørgsmål ved, hvordan beboerne skal kunne få fat i viceværtsfirmaet, når akutte opgaver opstår. Ret beset er det ikke anderledes end i dag, hvor der også kan opstå akutte problemer udenfor Johnny Holts arbejdstid. Efter diskussionen blev der stemt om, hvorvidt vi skal opsige Johnny Holt og overgå til servicefirma. Resultat af afstemningen: Forslaget blev vedtaget med 4 stemmer for og 1 imod. Henrik Norit ønskede at spørgsmålet i stedet skulle afgøres på den kommende generalforsamling. Bo følger op. e. Understrygning af tag på Sylviavej: Opgaven er færdig, og det oven i købet uden at de pågældende loftsrum har skullet tømmes for at mureren kunne komme til. 5. Økonomi i A/B Remisen: Der var et ønske om at også medlemmer som er udtrådt af bestyrelsen før der er gået et fuldt år får udbetalt godtgørelse. 6. Eventuelt: a. Støj: Bestyrelsen har modtaget en henvendelse med klage over støjgener fra en beboer på Sylviavej 21. Bestyrelsen besluttede følgende: Vi meddeler klageren, at vi behandler klagen. Kopi af svaret til BXP. Vi indkalder et svar fra den beboer, der klaget over, og vi medsender vores husorden. Vi indkalder parterne til et fælles møde om problemet efterfølgende. Poul og Bo følger op. b. Opfølgning på afbrændt stikkontakt: Janne Vangbergs søn har spurgt om vedligeholdelseskontoen dækker morens – for anden gang inden for kort tid - afbrændte stikkontakter. Bestyrelsen afslo, fordi det var en gentagelse indenfor kort tid, som bestyrelsen opfatter som misbrug af stikkontakten, og bestyrelsen udtrykte sin bekymring for en rigtig brandsag i lejligheden. Henrik følger op. c. Venteliste: Efter Lis er udtrådt af bestyrelsen skal der tages stilling til hvilket ventelistesystem foreningen skal have. Der ønskes et enklere system. Og der skal være gebyr for at stå på den eksterne venteliste. Det nye system skal beskrives i foreningens vedtægter. Tages op på mødet med BXP mhp. forberedelse af GF. d. Nøglesystem til vaskeri: Det eksisterende nøglekortsystem ønskes afskaffet ved lejlighed. Systemet skal omstilles , når der ad anden årsag opstår behov for reparationer af låsesystemet. e. Affaldssortering: Der kan være risiko for at affaldsskakterne af kommunen vil blive lukket, fordi beboerne ikke foretager tilstrækkelig megen affaldssortering. Det besluttedes at orientere om fordelen ved affaldssortering i bestyrelsens beretning. f. Oplysning om bestyrelsens ændrede sammensætning: Sedlerne i opgangene skal opdateres. g. På næste bestyrelsesmøde skal der afsættes tid til at lave udkast til bestyrelsens beretning. h. Næste møde: tirsdag den 11.2.2014.
© Copyright 2024