Nr. 4 Årgang 2011 Vingesuset Læs, læs, læs Indskolingen læste tusindvis af sider i Læseugerne koloni er kolosjovt Nina fortæller LINDS LEDER Skolen i bevægelse skolens cirkel S kole er på mange måder gentagelse. Vi har indskrevet de nye børnehaveklasser, som i maj mødes for første gang i fællesskab i skolens fællesrum for officielt at blive en del af skolen. Det er et ganske særligt øjeblik fuld af spænding og uro, men også fyldt med glæde og forventning. Børnene sidder med deres forældre foran scenen og efter en kort velkomst vil de blive kaldt op en ad gangen. På scenen vil de få en håndtryk og blive stillet på række 2 og 2, hvorefter de går med børnehaveklasselederen ned i klassen. Forældrene bliver tilbage og hører lidt om skolen og vores forventninger og krav til forældresamarbejdet. Til sidst får forældrene lov til at komme ned i klassen til deres børn, hvorefter arrangementet slutter. Det er et stort øjeblik, som bliver bundet sammen i et tilsvarende arrangement i slutningen af juni, hvor 9. klasserne kommer til dimission. Her vil de på samme måde have forsamlingens fulde opmærksomhed, når de på tilsvarende vis vil blive kaldt op en ad gangen til et håndtryk og eksamensbevis. Ringen er sluttet. Ansvarshavende redaktør: Torben Lind [email protected] I år har vi indført ”Bevægelse” på en række årgange ud fra en tro på, at øget bevægelse giver et bedre liv, men også en viden om, at der er videnskabeligt belæg for at øget bevægelse giver en øget indlæring, koncentration og hukommelse. Vi har valgt at sætte ind i vores nuværende 5. og 6. klasser, da erfaringen viser, at de unges villighed til at røre sig falder, jo ældre de bliver, og at det er lettere at påvirke de unges vaner jo yngre de er. Vi er derfor også i gang med en dannelsesproces, hvor vi vil virke på børnenes holdninger til det at bevæge sig. bevægelsesprojektet i de involverede klasser. Senest har vi haft møde med forældrerepræsentanterne, der også giver udtryk for tilfredshed med projektet. Vi deltager i mange forældrearrangementer og har på den måde lejlighed til at tale med forældrene om deres oplevelser. Der er en stor tilfredshed blandt forældre og elever med Vi fortsætter med bevægelsesprojektet næste år. Vi vil lade omfanget følges med de nuværende 5. og 6. klasser, så det til næste år omfatter 5.-7. klasse osv. Af Morten Gammelgård Poulsen, Idærtslærer Nogle glade deltagere i Nykredit Cup skolebestyrelsen V Ann-Irene Jarlgaard Carsten Hornecker Mette Thorup Niels Erik Sørensen Friis Pia Samuel- Jan sen Schütze Rosiek Michael Jørgensen i var til Skolemælk Cup i Kildeskovshallerne. Ungerne gav den super gas og hyggede sig. Samtlige spillere viste sig som ægte, dedikerede konkurrenceatleter og vandt begge rækker. Faktisk vandt vi både guld og sølv i 4. klassesturneringen, og guld og bronze i turneringen for 5. og 6. klasserne. Men uden støtten fra de mange, der ikke spillede denne dag, havde det selvfølgelig ikke været muligt. Tak for en god dag. Klubben Af Torben Lind Mange af vores børn i 4. og 5. klasse går i klubben. Klubben har som sådan ikke noget med skolen at gøre. Den er en del af Fritidscenteret, der hører under Ungdomsskolen. Det vil sige, at den øverste leder af klubben er Hans Andresen, ungdomsskoleleder, mens Kenneth Severinsen er daglig leder. www.hellerupfc.dk Skoleudviklingssamtale Af Torben Lind Skoleledelsesteamet reflekterer løbende over skolens resultater, organisation og udvikling. Det er vigtigt at give sig tid til at holde fokus. Gør vi nu det rigtige? Skoleudviklingssamtalen er i den forbindelse en anledning til at stoppe op og sammen med forvaltningen at tegne et samlet billede af: Hvor er skolen nu? Hvor skal den hen fremadrettet? Og hvordan kommer vi derhen? 2 gange i løbet af skoleåret har vi skoleudviklingssamtaler med forvaltningen. I praksis betyder det, at vi får besøg af Knud Nordentoft, pædagogisk chef. Samtalen tager udgangspunkt i dokumenter som skolens strategi- og handleplan, læringsgrundlag, organisationsmodel og seneste resultatrapport. Indhold i skoleudviklingssamtalerne Vi taler om skolens resultater, kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske praksis set i lyset af de politiske mål, skolens egne ambitioner og vores fremdrift i forhold til de nuværende mål i skolens strategi- og handleplan. I den forbindelse kigger vi på skolens strategi- og handleplan for at se, om der er behov for at justere målene. Vi taler også om skolens arbejde med Vision 2020, den special- pædagogiske indsats, Service i udvikling og børnenes alsidige kompetencer. Mål med skoleudviklingssamtalen Det overordnede formål med skoleudviklingssamtalerne er at bidrage til en høj kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis til gavn for det enkelte barns læring og trivsel. De konkrete mål med skoleudviklingssamtalerne er at bruge hinanden som sparringspart- Knud Nordentoft, pædagogisk chef nere, at understøtte klar og tydelig ledelse, at understøtte ledelsesteamets opgave med at drive skolens didaktiske og pædagogiske udvikling via fælles drøftelse af og refleksion over: Skolens mål og resultater, organisering af de pædagogiske processer og udvikling og evaluering samt at give indsigt i skolens arbejde med implementering af de politiske mål og skolens styrker, potentialer og udfordringer. Klar og tydelig ledelse og løbende dialog mellem skoleledelse og skolechef Forskning tyder på, at en forvaltning, der udøver klar og tydelig ledelse og stiller krav og forventninger til skolerne, og som indgår i en tæt og løbende dialog med skolerne om deres arbejde, har positiv effekt på skolernes præstationer (”Den højt præsterende skole”, AKF 2010). Af Torben Lind Vi afholder løbende pædagogisk arrangementer for lærere og pædagoger. Vi fik walket og talket. Og til slut var der mulighed for at spise sammen til lyden af Youtube music. Det sidste er ikke uvæsentligt, da hver deltager fik lov til at vælge et stykke musik, og det hurtigt blev klart, at det var vigtigt for hver enkelt at vælge og spille sit valg for kollegerne. Meddelelse Den 13. januar havde vi ca. 100 interesserede forældre på besøg for at høre om skolestart på Tranegårdskolen. I anledning af at prins Christian starter på Trangårdskolen, forventer skolen en del opmærksomhed, men vi vil gøre det bedste for, at alle skal få en så god skolestart som muligt. V Pædagogiske arrangementer Sidst havde vi lejlighed til at lære om adfærdsmæssige udviklingsforstyrrelser, facebookpolitik og kontaktpædagogernes rolle i indskolingen. Nye børnehaveklasser Når det kunne lade sig gøre at mødes lærere og pædagoger, skyldes det, at forældrene overtog GFO’en og dermed gjorde det muligt for pædagogerne at deltage i det pædagogiske arrangement sammen med lærerne allerede kl. 12. i stillede op i stærkeste opstilling, det vil sige vi mødte frem med vores skolebestyrelsesformand, Michael Jørgensen, de 2 børnehaveklasseledere, Tina Ernst og Karin Rosenkilde, viceskolelederen, Anne Bunch, og jeg selv. Mødet foregik i vores medarbejderrum, hvor der var sat stole op til ca. 100 interesserede gæster. Og rummet var godt fyldt op. Efter at have hilst personligt på alle gæsterne, fortalte vi om Tranegård, vores hverdag, ønsker og håb. Det er et af årets vigtigste møder set med vores øjne, og derfor tillægger vi det stor værdi. Det er vores første møde med forældre, vi måske skal arbejde sammen med i 10 år. Resultatet af mødet blev, at vi – da vi lukkede for ansøgere – havde ca. 75 ansøgere til vores to børnehaveklasser. Det er forvaltningen, der står for indskrivningen på den enkelte skole, så det er altså ikke os selv, der afgør, hvem der starter på skolen. Alle forældre, der har børn på skolen allerede, er garanteret optagelse. Alle børn fra skoledistriktet blev optaget, de ledige pladser blev suppleret med børn udenfor skoledistriktet i kraft af det frie skolevalg. De forældre, der ikke bliver imødekommet, får tilbudt en anden skole. Planlægning 2011-2012 Af Torben Lind V i er allerede i gang med at planlægge det nye skoleår. Selvom det kan synes, som om det først er om lang tid, det skulle være aktuelt, så kræver det længere tids planlægning. Ikke mindst fordi vi i princippet skal planlægge for et helt år som følge af læreraftalen. Det vil sige, at vi skal have al planlægning klar den 1. juli for hele skoleåret 2011-2012. Skolebestyrelsen har vedtaget timefordelingsplanen, og vi har holdt vores første fagfordelingsmøde. Normalt planlægger vi med 2-3 fagfordelingsmøder, hvor vi undervejs laver regnestykker på alle lærerne for at få det til at passe. Når alle op- gaver er fordelt, går skemalæggeren i gang med at lægge skema. Det sker elektronisk. Inden det vi har et færdigt skema, har vi lagt over 30.000.000 versioner. Som oftest er skemaet klart inden sommerferien. Mens skemalæggeren arbejder planlægger lærerne deres kommende år. Normering Vi har gjort vores normering op. Efter at vi har fået indregnet bl.a. barsler, negativ løn- og prisfremskrivning og de 900.000 kr., vores specialundervisning er reduceret med, så skal vi sige farvel til to pædagoger og to lærere. Forældrene overtog GFO’en fra klokken tolv fredag. Af Torben Lind Vi var lidt spændte på, hvordan det ville forløbe og derfor kom vi løbende forbi for at sikre os, at alt var i orden. Og det var det. Forældrene lavede en fantastisk indsats. Uanset hvad tidspunkt vi sneg os forbi, var det til lyden af glade barnestemmer og forældre, der så ud til at være glade, som talte med børnene og hinanden og de forældre, der løbende kom for at hente deres børn. Kort sagt en dejlig dag. Vi er meget glade for, at det kunne lade sig gøre og vil ikke undlade at sige tak. Forældrerepræsentantskabsmøde Der var stort fremmøde til forældrerepræsentantskabsmødet d. 14. marts. Her havde forældrerepræsentanterne mulighed for at mødes med skolebestyrelsen og skolens ledelse. Vi valgte igen at lave en klasserunde, hvor hver klasse fik lejlighed til at fortælle om livet i klassen. Selv om det tager lang tid at komme igennem, er det godt brugt tid. Vi havde også lejlighed til at tale om nogle udvalgte temaer. Specialundervisningen fyldte meget, da vi fremover nednormeres med 2 stillinger i specialundervisningen, hvilket svarer til ca. 40% af den tid, vi har til specialundervisning. Mødet var præget af et stort engagement fra de fremmødte, så de 2 timer gik hurtigt. At være på koloni Af Nina 8.B Læsning Af Torben Lind L æsning fylder meget i vores bevidsthed på alle årgange. Vi har udarbejdet en læsestrategi, ansat to Reading Recovery lærere, som kan booste børnene i 1. klasse, ansat en læsevejleder som både har faste timer og løse timer på fuld tid. Vi har lavet læseuge, hvor børnene i indskolingen har læst på fuld kraft. Noget vi har kunnet følge med i ved at se læseormen brede sig på væggene ned gennem gangene. Vi laver læsekonferencer i 0.-3. D et er sjovt, at være på koloni med skolen. Det knytter elever fra forskellige klasser sammen, imens man samtidig ser lærerne fra en mere afslappet side. Her betyder alderen ikke noget, og alle morer sig. Både voksne og børn havde det sjovt på de forskellige udflugter, som vi var ude på i sommers: vi gik ture langs stranden, badede når vejret tillod det, red på shetlandsponyer, og tog til byen for at brænde nogle lommepenge af i de forskellige butikker. Der gik også et par dage med afslapning, hvor der blev spillet spil, malet på sten, og spillet rundbold. Alle glædede sig også til den helt store tur til Faarup Sommerland, hvor vi fik lov til at gå rundt for os selv, for at prøve forlystelser og spise candyfloss. På den sidste dag underholdt vi hinanden med små shows og quizzer, som handlede om den forløbne uge. Der blev også uddelt nomineringer, og der blev grinet og snakket meget. Under hele turen var der en rengørings konkurrence i gang – for hver dag der gik, fik værelserne karakterer, hvor man så på den sidste dag lagde pointene sammen og klasse, hvor vi gennemgår alle børnene. I de møder deltager dansklæreren, læsevejlederen og jeg selv. Det er meget interessant at følge med i. Der foregår mange spændende aktiviteter. I 1.a har de fx haft en længere forløb med Snøvsen, som har lavet alle mulige ting, som børnene har skullet læse om og opdage. Jeg havde selv et hold elever på besøg, der ledte efter Snøvsen på mit kontor. De fandt ham og hørte om alle de ting, han har lavet. Læseorm I indskolingen har de læst og læst, og hver gang en elev har læst en bog, er det blevet noteret på en rund farvet papskive, der har udgjort kroppen i læseormen, som vi dag for dag har kunnet se blive større og større, lige indtil den fik snoet sig rundt om alle vægge i indskolingen og ind i fællesrummet. fandt en vinder. Præmien er forskellig hvert år, og det opildner de fleste elever til at få gjort rent. Danmarksmesterskaberne i oplæsning Der blev serveret morgenmad fra kl. 8-9, hvorefter vi smurte madpakker til dagens tur. Hver aften blev der serveret god dansk mad, som lasagne, kyllingelår og koteletter. Senere hen ad aftenen ved 8-tiden fik vi kage og saftevand. T ranegård har haft en intern konkurrence i oplæsning for at finde vores repræsentant til oplæsning i Gentofte. Vi havde en række dygtige delt- agere, som gjorde en flot indsats. Efter nogle flotte oplæsninger blev det Josephine, 6.z, der løb af med sejren og som skal repræsentere Tranegård, når der afholdes Gentoftemesterskaber i oplæsning. Tak til de mange, der kæmpede kampen, og held og lykke til Josephine. Det er hyggeligt at være på koloni, og nyde det gode vejr sammen med sine venner fra skolen. Skak i skolen skal give ro på stolen Af Torben Lind Erfaringen er, at skoleskak styrker elevernes intellektuelle og sociale udvikling, og at skoleskak skaber gode resultater både med hensyn til koncentration, fordybelse i undervisningen og faglige resultater. V i har valgt at inddrage skak i skolen og GFO, da meget tyder på, at skak har god virkning på børnene. Dansk Skoleskak kunne således præsentere en rapport for Folketingets uddannelsesudvalg i februar, som viser, at skak forbedrer elevernes kundskaber i både matematik og læsning. Henrik Højstrøm fra Dansk Skoleskak udtaler: ”Skoleskak har en positiv effekt på den øvrige undervisning på tværs af køn, alder og etnicitet. Det styrker eleverne såvel socialt som fagligt og øger deres koncentration og indlæring.” Og skakspillet da får også opbakning fra professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der siger: ”Skak lærer børnene at analysere, og hjælper især børn med matematik- og koncentrationsproblemer. Selvom eleverne er vant til at spille computerspil, så giver skak dem en hel masse ting, der virkelig udfordrer de små grå hjerneceller. Skak styrker børnene både socialt og fagligt. Det øger deres koncentration og indlæring.” Den eksisterende forskning omkring skoleskak, tyder altså på, at koncentrationsevnen og den logiske tankegang smitter af på læringen i matematik og læsning såvel som andre fag, ligesom eleverne får nogle gode sociale oplevelser Skak i skolen hjælper også de urolige børn I skak lærer man at koncentrere sig, tænke flere træk frem og se konsekvenserne af sine handlinger – ét forkert træk kan sætte dig skakmat! Skak giver nogle af de flimrende børn rum til fordybelse - og det har vores børn meget brug for. De lærer også, at det godt kan betale sig at høre efter, når de får korte instruktioner. De kan bruge den viden, de får, lige med det samme på brættet. De urolige elever bliver hurtigt grebet af det. De kan godt være lidt vilde og ustrukturerede i starten, hvor det handler om, at ’min konge, skal nok dræbe din’. Men efterhånden, som de lærer reglerne, falder der ro over dem. De får hurtigt succesoplevelser, fordi de ser, at de jo godt finde ud af det, og at de faktisk er i stand til at koncentrere sig om noget og tænke logisk – det betyder tit, at de kommer igen næste gang. Det kan være en stor hjælp til kunne at klare sig i en stadig mere boglig skole. Jan Andersen og datter, Sophia, der dog her tager sig et slag Uno Praktiske skaktiltag som er sat i gang: • Pia Samuelsen Schütze, sb-medlem, er primus motor i skakprojektet • Vi har nedsat en skakarbejdsgruppe under ledelse af Pia Samuelsen Schütze • Vi har oprettet en skoleskakklub i GFO regi, hvor eleverne kan komme efter skoletid. Foreløbig fra 0.-3. klasse, men på sigt fra 0.-9. klasse. • 4.a er blevet undervist i skak af lærere og Jan Andersen, skak- og matematikentusiast • 4. a har deltaget i Københavns Åbne skolemesterskaber • Jan Andersen, skak- og matematikentusiast tilbyder sin coaching • Jan Andersen laver et kursus for vores matematiklærere om matematik og skak Praktiske skaktiltag som er på vej: • Intern Traneturnering • Skak i matematik • Undervisning af lærere og pædagoger • Undervisning af børn • 4. klasserne deltager fast i Københavns Åbne skolemesterskaber • GFO skak • Inddragelse af forældre, fordi både børn og voksne kender spillet • Intern Tranegårds turnering, hvor vindere fra hver årgang kvalificerer sig til at spille mod Jan Andersen i blindskak. Dvs. Jan ikke får lov til at se brættet med brikker, men skal huske det i hovedet • Forældrene til skoleskakeleverne sætter en lørdag i skoleskakkens tegn. Der lines op til det helt store med bl.a. lyn-skak, show-skak, kondi-skak og simultan-skak mod Jan Andersen, der foruden at være en god skakspiller også underviser eleverne på skolen i skoleskak. Gersonhallen danner rammerne for det i alt 6 timers lange skak-event. De fremmødte forældre vil få lov til selv at prøve kræfter og bryde deres hoveder i forældre-turneringen, der i dagens anledning også kommer på skemaet. Ideen og målet med arrangementet er at samle nok bidrag til at udvide Tranegårdskolens beholdning af skakudstyr til glæde for endnu flere skoleskakspillere samt kendskabet og interessen for skak. Traneskak E fter ugers intens træning under kyndig vejledning af Jan Andersen, skakentusiast, klassens lærere Pernille Bøgedal og Elo Lindhardsen samt Pia Samuelsen Schütze, holdleder og skolebestyrelsesmedlem, deltog 4.a lørdag den 5. marts i København Open i skoleskak, hvor de ikke bare vandt deres række, men også havde en dejlig dag fyldt med fællesskab, hvor de kunne dele glæder og sorger, alt i mens forældrene kunne følge med, opmuntre og ikke mindst beundre og være med. Arrangementet foregik i rådhushallen på Gentofte Rådhus. Her blev spillerne sat overfor hinanden og dagen igennem kunne de så dyste. Hver spiller var garanteret 6 spil – på tid. Det vil sige, at hver spiller havde 20 minutter til at spille i. Noget der ikke altid var lige let at huske. Koncentrationen var intens. Der blev fulgt med. Ikke bare af spilleren selv, men også af klassekammerater og forældre. Når 4.a deltager er det ikke mindst på grund af fællesskabet og den fælles oplevelse. Skoleskak er i høj grad et socialt projekt. Her kan børn mødes til venskabelig dyst på tværs af alder, køn, kultur og etnisk baggrund og få nogle gode timer sammen. Skak styrker børnenes faglighed, koncentration og indlæring og har en effekt på alle undervisningsfag. Allerede nu er der solide beviser for, at skak forbedrer elevernes kundskaber i både matematik og læsning. Til slut efter dagens mange spil kunne resultatet gøres op. 4.a havde ikke bare haft nogle fornøjelige timer sammen. De havde også vundet. Gustav vandt 2. pladsen, Louise vandt 1. pladsen, og 4.a vandt en pokal for flot deltagelse. Medaljer og pokal blev overrakt af socialminister Benedikte Kiær. Alle børnene fik en medalje, vinderne fik pokaler og Pia Samuelsen Schütze kunne på Tranegårdskolens vegne tage pokalen for flot deltagelse. Så bliver det ikke bedre. Du skal fejre dine sejre Konfliktmægling/ mediation Vi har lært, at det er vigtigt at planlægge og fejre sine succeser. Derfor har vi med glæde kunnet fejre to succeser til vores morgensamling, hvor alle eleverne er til stede. D en første succes, vi fejrede, var Josephine, 6.z, der har vundet den lokale konkurrence i oplæsning på Tranegård. Josephine var på scenen, der blev holdt en tale, og som tak læste hun et stykke op for alle eleverne. Forsamlingen var helt stille, mens de lyttede til oplæsningen. Det var spændende og læst med indlevelse oven i købet af en bog, der var ved at klappe i og med en mikrofon i hånden. Vel læst blev der klappet i den helt store stil. Den anden fejring gjaldt vores 4., 5. og 6. klasser, som har været til Skolemælk Cup, hvor de kom hjem med nogle flotte placeringer. Guld og sølv til 4. klasserne og guld og bronze til Af Ann Irene Jarlgaard, skolebestyrelsesmedlem 5. og 6. klasserne samt 2 flotte pokaler. Vi fik de to vinderhold på scenen, fik givet dem pokalerne og på bedste fodboldmaner sunget ”Der er et yndigt land”, hvorefter en dreng fra 4. klasse og en dreng fra 6. klasse fik anbragt pokalerne i vores pokalskab, alt i mens vi sang Tranesangen. Af: Pia Samuelsen Schütze, skolebestyrelsesmedlem Ø Specialundervisning Specialundervisningstildelingsmodellen er ændret med tilbagevirkende kraft og økonomien reduceret. Det betyder kon- kret, at vi har fået reduceret vores budget med 900.000 kr. Vi har allerede tidligere fået reduceret i specialundervisningsbudgettet, så det rammer hårdt her. 900.000 kr. svarer til 2 stillinger eller 50 lektioner, som nu skal fjernes. Resultatet bliver, at vi fremover vil have 1/3 af de timer, vi har i år, til at lave specialundervisning for. Det gælder både den specialundervisning, der gives til den generelle specialundervisning, og den specialundervisning der gives til børn med diagnoser. Lokalelån Det hænder, at vi låner vores lokaler ud til arrangementer efter aftale. Det kræver, at man indgår en skriftlig aftale, hvor man bl.a. forpligter sig til at rydde op og gøre rent. Det er ikke alle arrangementer, man kan holde her. Fx lægger vi ikke lokaler til fødselsdage, mens vi gerne vil lægge lokaler til en klassefest. Vi har ikke en endelig liste over, hvilke arrangementer man kan lægge på skolen. Det bliver afgjort fra gang til gang. de seneste år har der været meget fokus på konfliktmægling som en metode til at løse problemer og konflikter indenfor mange områder. Denne metode har vist sig at være særdeles effektiv og bliver nu brugt i mange sammenhæng, herunder mægling på skoler, hvor der blandt elever og voksne uddannes konfliktmæglere. Ordet meditation stammer fra latin, og betyder ”i midten”. Mægling efter mediationsmetoden kan beskrives som en særlig struktureret proces, hvor igennem parterne med modstridende interesser støttes til selv at finde en løsning. Grundlæggende for metoden er, at parterne har ansvar for resultatet og mæglerne har ansvar for processen. Økonomi endnu en gang konomien fylder meget. Økonomi er muligheder, men nogen gange føles den som en begrænsning. De sidste 3 år har vi oplevet, at vores økonomi er blevet reduceret væsentligt, så var det gælden, der skulle afvikles, så var det kronereduktioner, så var det 3 % af hele budgettet, vi fik fjernet, senest hedder den en negativ pris- og lønfremskrivning, barsler og reduktion af vores specialundervisningsbudget. I -for en endnu bedre skole Børn løser børns konflikter Børn kan sagtens selv løse konflikter, det behøver ikke altid være de voksne der gør det. På flere skoler er der allerede i dag konfliktmæglere, både blandt børn og voksne. Konflikter på de forskellige klassetrin er ofte forskellige, i eksempelvis de små klasser kan konflikter være sådan noget som, hvem skubbede, og hvem skal have lov til at spille hvilken bold og hvor – i de større klasser er der helt andre konflikter. Som mægler skal man være neutral, stille åbne spørgsmål, må ikke afbryde, være tålmodig og have forståelse. Mægleren træffer ingen afgørelser og fungere heller ikke som dommer. Mægleren skal i stedet for støtte parterne i en dialog, således at der kan nås frem til en løsning på den pågældende konflikt. Børnene, der har konflikten, skal selv forklare, hvad der er sket, hvordan de oplever det, og hvad det betyder for dem hver især. Børnene øger deres sociale handlekompetence og lærer, hvordan konflikter kan løses på en anden måde end ved skyld og straf. Jeg vil rigtig gerne arbejde på, at der på Tranegårdskolen uddannes konfliktmæglere både blandt elever som voksne, idet jeg mener, at det kan være med til at styrke børnene i at håndtere konflikter på en social acceptabel måde, som kan være gavnlig for børnene både nu og ud i al fremtid. GFO’en Frank Lottenburger er stoppet som leder af GFO’en, og derfor skal vi have ansat en ny GFO-leder. E fter 5 år på Tranegårdskolen har Frank valgt nye udfordringer, og vi står derfor i den situation, at vi skal finde en ny GFO-leder, der ikke bare kan være den nye leder, men også kan udfylde det tomrum, Frank efterlader. Det stiller krav til både talent for ledelse og relationskompetence. Kompetencen til ansættelse af en ny GFO-leder ligger hos skolebestyrelsen og pædagogisk chef, Knud Nordentoft. De vil i fællesskab nedsætte et ansættelsesudvalg, som vil stå for ansættelsen. I den nærmeste fremtid vil skolens ledelse stå som leder af GFO-en, indtil vi ansætter den nye leder. Rent processuelt vil jeg tale med GFO-rådet om deres ønsker til en ny leder, tale med skolebestyrelsen om ansættelsesudvalget, lave et opslag, vise skolen frem for interesserede kandidater, afholde ansættelsessamtaler og ansætte den nye GFO-leder. som blev sat op i forbindelse med jordskælvet. Det er nu snart et år siden, at jordskælvet ramte Haiti, og hjælpere fra mange lande kæmper stadig side om side med lokalbefolkningen for at få genetableret Port Au Prince. Alle håber på, at hverdagen igen engang kan blive normal, selv for de mennesker der for altid vil være præget af katastrofen. victorias Nytårstale 7.b har holdt nytårstaler N år jeg ser tilbage på året der gik, ser jeg tilbage på et år, som bød på mange spændende og gode oplevelser. For mig gav den traditionsrige tur til mine bedsteforældres sommerhus med min mor og søster igen i år mange rigtig gode oplevelser. Det er dage, hvor vi får mulighed for at bade i havet, spille kroket, synge sammen med min bedstefar og spise masser af danske jordbær. Det er ren afslapning, og jeg nyder de dage. En anden god oplevelse var, da min mor, søster og jeg tog rundt i Danmark. Vi var blandt andet i Århus, Skagen, Strandby og Frederikshavn, hvor min oldeforældre stammer fra. Vi benyttede også lejligheden til, at sejle en tur til Læsø. Det var fantastisk at opleve et så lille samfund, der er så forskelligt fra den hverdag, jeg kender. Jeg har her på det seneste tænkt meget over, hvor privilegerede vi er, og hvor godt vi egentlig har det her i Hellerup. Vores forældre har flere penge end de fleste andre danskere, og af den grund får vi flere ting end andre børn i Danmark. Lige nu er julen netop overstået, og mange fik IPods, IPhones og Mac-computere, jeg selv inklusiv. Det er ligesom blevet en selvfølge at få alt, hvad man ønsker sig. Mange ting bliver dog sat i perspektiv, når man taler med andre jævnaldrene, som kommer fra andre steder i landet. Jeg talte med min jævnaldrende kusine, der bor på Møn. I hendes klasse har ingen Iphones eller Mac-computere, og det er heller ikke et ønske, og det gør bestemt ikke få alt det, man ønsker sig, men jeg, og sikkert også andre, skal lære at sætte bedre pris på alle de ting, vi har og får. min kusine mindre lykkelig, at hun ikke har de samme materielle goder som jeg selv har. Jeg synes, det er fantastisk at 300.000 mennesker mistede livet, og endnu flere mistede alt, hvad de ejede, og bor den dag i dag stadig i de teltlejre, Et andet sted i verden blev hverdagen på få sekunder ændret for uendelig mange børn og voksne, det var på Haiti. Haiti blev i januar måned ramt af et katastrofalt jordskælv, som på få sekunder jævnede Haitis hovedstad Port Au Prince med jorden. Omkring En anden vigtig begivenhed jeg husker fra i år, var da store dele af verden gik i stå. Det var da vulkanen Eyjafjallökul gik i udbrud på Island. En giftig askesky fra vulkanen gjorde at store dele af luftrummet i Europa og andre steder i verden blev lukket og al flytrafik stop- pet. Denne begivenhed ryddede mange avisers forsider, og mange forskere diskuterede, hvorvidt denne askesky ville kunne påvirke vores klima. Forskerne sagde blandt andet, at det ikke ville være utænkeligt, hvis askeskyen kunne nedkøle klimaet globalt. Askeskyen er for længst lettet, og det samme er flyverne, men det var spændende at opleve, hvordan det hele gik i stå. Naturkatastroferne - jordskælvet på Haiti og vulkanudbruddet på Island - viser bare, at naturen stadigvæk har magten over os, og at vi ikke selv kan styre hvor, hvornår og hvordan naturen skal fungere. Naturen er et fantastisk fænomen, som gør, hvad det passer den. Vi skal værne om naturen og vise den respekt, så den også er her til de generationer som følger efter os. Nu bliver år 2010 om få timer til år 2011. Nogle ting jeg især glæder mig til i det nye år, er de rejser, der er planlagt. Blandt andet går turen til London, som jeg skal opleve for første gang i mit liv, ligeledes skal jeg på skiferie til Hemsedalen i Norge, hvilket jeg også ser meget frem til. 2010 har budt på mange gode oplevelser, og jeg håber og tror, at 2011 vil gøre det samme. Godt nytår! Hvor svært kan det være? Kære forældre T ak til alle forældre der i hverdagen hjælper med til aktiviteter i klasserne og i diverse udvalg. Man tænker måske, at den enkelte hjælp i den enkelte situation ikke bidrager med det store. Men det gør det. Hver dag består af mange små og store hændelser som kædes sammen til en sammenhæng. Og hver lille hjælp og opmærksomhed som DU yder, kan teo- retisk ganges med 800 forældre, som også bidrager eller kunne gøre det. Og så bliver forskellen kvalificeret ekstra undervisning, nogenlunde rene omgivelser inde og ude og bedre ude faciliteter. I disse tider hvor nedskæringerne sidder løst hos kommunen, er vores indsats, mere end nogensinde, velkommen – og nødvendig. Skolen er ikke et selvspillende klaver. Ledelsen af vores skole er båret af få mennesker. Projekter i klasserne kommer ikke ned fra himlen, de skal opfindes og udføres af lærerne. Alt det praktiske inde og ude skal ordnes af vores 2 pedeller. Specielt hvis vi ønsker et fortsat højt undervisningsniveau, Så vores engagement er efterspurgt. tydelig. Hvilke aktiviteter har vi haft gang i: Præsentationsundervisning for 9. Klasserne E ndnu engang har Chris Rycroft (forælder) brugt en weekend på at støtte 9. klasserne med ”præsentations teknik”. Chris, som er professionel underviser i virksomheder, giver de ældste elever en usædvanlig viden om, hvordan de skal præsentere deres stof for andre. Elever lærer lærdom, men ikke at formidle den. Det gør man normalt først senere i livet, hvis man endda gør det. Men til mundtlig eksamen skal eleverne for 1. gang ”sælge” deres viden. Og viden pakket ordentlig ind i den forberedte præsentation giver bedre karakterer! Arbejdslørdag d. 2. april I år mødte 36 forældre og børn op til at ordne skolen udvendigt. Og de gik til den. Der blev malet stakit ud til Gersonsvej, sat tag på GFO materialeskur, trådhegn i lille gård og så generelt klippet ned, fejet og grillet frokost. Kanon vejr og humør. De fleste vil nok tænke, at en 1/2 lørdag kan bruges bedre derhjemme, men at være en del af det sammenhold og se børnene samtidigt blive trænet udendørs i håndbold til den store skoleturnering, det var alle pengene værd. Og så blev vores skole flot. Skolens maskinpark består af hånddrevne koste , skovle samt en nedslidt bladstøvsuger og gulvvaskemaskine. Ikke imponerende skolens størrelse taget i betragtning. Man kan grine lidt af det. I gamle dage var det naturligt, fordi arbejdskraft var billig. Men i dag hvor dette ikke er tilfældet, kan det undre, at vi skal humpe os igennem med noget udstyr, som mere hører hjemme inde på Nationalmuseet! 1000 tak til Brian og Peter fra GFO’en som altid møder op. Og hatten af for alle jer, som troppede op i rent tøj og gik beskidte hjem med vabler. ”Vores søns mundtlige eksamen blev bare bedre” Af Charlotte Baungaard mor til Alexander i 9. kl. nu 1. G. Alexander fik topkarakter i mundtlig engelsk. Den højeste karakter i engelsk, som han nogensinde havde fået. Vi er ikke i tvivl om, at Alexander havde stor stor gavn af det præsentationskursus Chris Rycroft stod for. Alexander går nu i 1. G, og har fortsat helt tydeligt glæde af det kursus. Det burde være obligatorisk for alle 9. Klasser. Fantastisk at en forælder (Chris) stiller sig til rådighed på denne måde. Det er jo sådan et kursus, mange voksne kæmper dagligt for at få fingrene i på deres arbejdsplads. Sådan skal det gøres! Jeg er så glad for min traktooor! En tilfreds forælder på Øregård Gymnasiums fejemaskine. Bare vi også havde sådan én. Gratis rundvisning på Nationalmuseet den 3. april Ulla Manning (forælder), som er arkæolog på museet havde haft 43 forældre og børn til rundvisning med foredrag. Ullas speciale er beklædning fra Stenalderen og fremad i historien. En fantastisk gestus fra Ulla, som gav store som små en god weekendoplevelse. Økonomi Eller mangel på samme. Vores forening Tranefonden kandiderer muligvis til at være verdens mindste fond. Eller i hvert tilfælde den fattigste. Vi har haft ca. Kr. 30.000 i kontingent i dette skoleår. Når skolepatrulje og kolonitilskud er afholdt, så er der under kr. 8.000 tilbage til at slå til søren med. Det er lidt, og det kan jo ikke løbe rundt med mindre at vores sponsorer støtter i det omfang de gør. Hvis du mener, at Tranefonden gør eller kan gøre en forskel, så er din økonomiske støtte en uvurderlig hjælp. Forts at Indbetal på konto: Reg.nr. 3336 Konto nr. 3336 166 101 De fleste betaler kr. 500 pr skoleår ( pr. familie). mang e spons tak tilvore s orer Audi Glads : ax VIP re ceptio e ner Max Pack im ard B Willis ell forsik ringsm ægle Husk r godt på de m , valgs ituatio når du er i nen. Vingesuset nyt fra skolebestyrelsen Skolen og Forældre Skolens fagfolk, økonomerne, erhvervslivets topfolk, politikerne – alle er i disse år meget optagede af at fremlægge deres holdninger til, hvordan fremtidens folkeskole skal være. M en os forældre, der skal lægge børn til - hvad siger vi? - Hvordan skal vores skole se ud nu og om 5 år og 10 år. Vi har en skole som holder sig tæt op af mere klassiske og traditionelle tanker og vi forældre holder måske meget fast i dem. Vi kan selv huske, hvordan det var og skolen var jo god nok. Vi er trygge ved noget vi kender. Og alligevel er det sket meget siden SKUB ideen blev præsenteret – På et enkelt år kan man ikke se den store forskel, men på 10 år bliver forskellen meget tydelig. I Gentofte kommune arbejdes der lige nu på vision 2020. Livet SPONSORER: Audi Gladsaxe er du en Mulig sponsor? Hvis du er interesseret i at investere en bandereklame på fodboldbanen i GFO gården, vil du mødes med åbne arme. Kontakt Formand Michael Jørgensen 27 89 29 29 efter SKUB projektet, der startede helt tilbage i 1998. Skolebestyrelsen deltager aktivt i visionsarbejdet og vi vil naturligvis tage alle gode ideer og tiltag med i vores eget arbejde for Tranegårdskolen. Her får vi mulighed for at afstemme Gentofte Kommunes overordnede vision med vores egen. Til inspiration vil jeg anbefale alle til at gå på: YouTube –RSA Animate – Changing Education Paradigme Tranegårdskolen har en række værdier som ligger fast når der arbejdes med visioner. Faglighed og fællesskab. Skolebestyrelsen har valgt i den kommende periode at have fokus på disse 2 områder: Hvad er det vi forbereder eleverne til, og hvordan kan vi gøre det bedre. Vi vil også kigge på forældresamarbejde, både mellem skole og forældre, men også forældre imellem. For vi er forskellen – Forældrene. Vores opbakning og engagement kan være med til gøre forskellen på en god skole og en fantastisk skole. Så vær med, følg med, giv lyd og ikke mindst giv tid. Michael C. Jørgensen, skolebestyrelsesformand