1. No category

Tranegårdskolen
December
2011
Vingesuset
DER ER ALTID EN LØSNING
DU ER SET
Frivillige arbejder en søndag i november
ENGAGEREDE
FORÆLDRE I 6.A
Nina fortæller
JUL I TRANEGÅRD
Tranegård spiller skak
INDSKRIVNING AF NYE
BØRNEHAVEKLASSEELEVER
LINDS LEDER
Af Maja Olsen, skolesekretær
Indskrivningen af nye børnehaveklasseelever er
startet.
S
om sekretær på Tranegårdskolen står jeg for indskrivningen af nye elever.
Jul er glæde og forventning. En tro på fremtiden, her og nu.
Jul er håb, men også vished.
Jul er erindringen om det, der var, men aldrig mere skal
være, det der alene lever i vore hjerter.
Jul er fællesskab og varme.
For nogle er den gaver, for andre er den blot det at være
sammen, sammen om glæden, forventningen, erindringen og
håbet.
Jul er et tilsagn, et løfte.
I julen tændes lyset og minder os om, at for hver og en af os
brænder der et lys, der aldrig skal slukkes.
Hver og en er vi hinandens verden og skæbne.
Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden
at han holder noget af dets liv i sin hånd.
Der er en uudtalt fordring på at tage vare på det.
Det er jul.
Vi går tiden i møde, hvor alle
vores kommende børnehaveklasse elever indskrives. Det
starter den 15. december og
slutter den 15. januar 2012 kl.
23:59 via Genvej.
I den forbindelse får vi mange
henvendelser
på
kontoret
fra forældre til skolesøgende
børn. ”Bor vi i skoledistriktet?”,
”Hvad er vores muligheder
for at komme ind, hvis vi ikke
bor i skoledistriktet?”, ” Vi har
søskende på skolen, men er
flyttede ud af skoledistriktet, har
det nogen betydning?”.
Som forælder ønsker man jo
kun det bedste for sit barn, og
særlig skolegangen har stor betydning. Derfor gør alle forældre
sig mange tanker om, hvor
deres børn skal gå i skole.
GLÆDELIG JUL TIL ALLE MED TAK FOR ÅRET DER GIK OG
HÅB OM DET BEDSTE FOR ALLE I DET NYE
Tranegård er heldigvis i høj
kurs hos de skolesøgende, og
det er vi rigtig glade for. Vi har
desværre ikke plads til alle, der
søger os. Vi optager 24 elever
i hver 0.klasse. Vi optager først
vores søskende børn, så længe
de bor i Gentofte kommune.
Bagefter optager vi børn, der
bor i skoledistriktet, og til sidst,
hvis der er plads, optager vi
børn udenfor skoledistriktet.
Der er altid plads til en
pebernød mere.
Elevsamtaler
L
ærerne afholder løbende
samtaler med eleverne, hvor
de taler om eleven og elevens
skolegang herunder resultater, mål, opførsel og indsats.
Elevsamtalerne skal ses i sammenhæng med de mange andre
samtaler, vi afholder, og elevplanen.
Det er altid en særlig periode og
vi følger indskrivningen med stor
spænding, det er jo vores kommende Traner.
INDHOLDSFORTEGNELSE
skolebestyrelsen
Ann-Irene
Jarlgaard
Carsten
Hornecker
Mette Thorup Niels Erik
Sørensen
Friis
Pia Samuel- Jan
sen Schütze Rosiek
Michael
Jørgensen
Forside
Linds leder
Skolebestyrelsen, sådan ser
de ud
Indskrivning af nye
børnehave-klasseelever
Elevsamtaler
Jul i Tranegård
Københavnerelever får en
på opleveren i dansk landbrug
Skolernes motionsdag
Langt væk hjemmefra - set
derfra
Langt væk hjemmefra - set
herfra
Skolebestyrelsens møde
med BOS
Gentofte Kommunes nye
skolevision og -værdigrundlag
Elevrådet, sådan ser de ud
Præsentation af Tranegård
Løbehjul
Forældrerepræsentantskabs-møde
Maling af 6.a’s klasselokale
Vold i familien
Arbejdssøndag i november
GFO svømning
Og der spille stadigvæk skak
Orden
En god dag
En dag på skolens kontor
Idræt i 1.a
9. klasse og hvad så
Vidste du at?
Next stop Afrika
Tranefonden
Formanden har ordet
Ansvarshavende redaktør:
Skoleleder, Torben Lind
[email protected]
JUL I TRANEGÅRD
rummet. Alle 508 børn, pædagoger og lærere samlede alle
steder i fællesrummet, hvor der
blev underholdt på scenen.
Af Torben Lind
Klasser
optrådte,
vores
nissepigelærere-pædagogersekretærer sang akkompagneret af julenisseorkesteret.
Der var en lille tale, hvorefter
Tranegårds jule- og mandskor
trådte op på scenen og sang
Rudolf med den røde tud og
Nu er det jul igen, hvorefter det
hele var overstået. Børnene fik
frikvarter og vi andre fik æbleskiver.
J
ulen er noget ganske særligt. I julen er der et budskab
om at tage vare på. Julen er
gentagelse af noget, vi har gjort
så mange gange før, men som
vi alligevel sætter pris på at gøre
igen.
1. december var også dagen, hvor vi inviterede bedsteforældre på besøg i GFO’en for
at de sammen med børnene
kunne jule-klippe-klistre. I hele
december sørger vi for pebbernødder til alle.
På Tranegård er december en
lang tradition.
Den 13. december havde vi
selvfølgelig Lucia-optog. Det
er et gribende syn, at se Luciaoptoget bevæge sig igennem
skolen. På denne dag var der
også julegløgg og æbleskiver
i GFO’en, hvor der var et mini
Lucia-optog.
I slutningen af november satte vi
et flot juletræ op i fællesrummet
og over vores indgang.
0.b pyntede juletræet i fællesrummet sammen med deres
femtevenner i 5.b. Den 1. december tændte vi juletræet til
morgensamling, hvor vi sang
julesange. Lysene lyste smukt i
mørket.
Anne havde det vigtige job at
råbe. Maja skulle kontrollere.
Der var præmie for 1, 2 og 3
rækker. Vi havde selvfølgelig
sørget juleunderlægningsmusik.
Og så var det atter jul.
Som regel bryder anlægget
sammen, hvilket øjeblikkelig
forårsager kaos. Men ikke mere
end der hurtigt bliver organiseret
råbekæder, så skolen runger af
tal, der bliver råbt videre. Det er
jo trods alt alvor.
Den 1. december kom børnehaveklasserne med juledekorationer til kontoret, hvor de fik
mandriner og en julehistorie.
Om lørdagen gik vi i Hellerup
Kirke klassevist. Her havde
vi vores fælles afslutning. En
elev læste juleevangeliet op,
Elo’s gospellkor optrådte, og
vi sang nogle af vores elskede
julesange. Christine Gjerris
holdt en tale, og jeg sluttede
af med at ønske alle en god og
glædelig jul. Helt lige som sidste år. Så gik vi ud i sneen og
forsvandt i alle retninger og alligevel i samme retning. Hjem til
familien.
Nogle af billederne er fra julen
2010, da Vingesusets deadline
for trykning gør, at vi ikke er helt
opdaterede.
Den 14. december tog vi hul på
en af årets højtidsstunder: Julebingo i kaldeanlægget.
Klasserne havde på forhånd
valgt bingonumre, afleveret dem
på kontoret og som de på dagen havde skrevet op på tavlen,
så alle havde en chance for at
følge med.
Da vinderne var fundet blev der
kaldt til fælles samling i fælles-
Rune og Glenn til morgensang
sammen med 5.a, der spiller på
intrumenter.
Børnehaveklasse A finder ord
og bogstaver på hele skolen,
som de skriver ned.
Her er de så, når de ikke lige er
til at få fat i.
Københavnerelever får en på opleveren
i dansk landbrug
LANGT VÆK HJEMMEFRA - SET DER FRA
Af Frederik Friis, 9.a
9.a har været i landbrugspraktik en uge i Barrit sammen med
deres lærere Bodil Hasselris og Christian Jensen
9.a har været i landbrugspraktik arrangeret af Christian Jensen, klasselærer i 9.a.
D
J
er blev nogle historier at
fortælle, da Frederik Friis kom hjem til Hellerup efter
en uge i landbrugspraktik hos
Hans-Peter Christensen i Barrit.
- Jeg prøvede at inseminere en
so, fortæller Frederik Friis, som
om han i grunden er lidt overrasket over sig selv. Det er med
garanti noget, som den 15-årige
skoleelev fra Hellerup aldrig har
gjort før. Men til ære for fotografen havde han ikke noget imod
igen at hoppe en tur op på en
stor so med en sædpose.
- Nu må vi se, om der kommer
grise ud af det, drillede landmand Hans-Peter Christensen
sin praktikant.
Landmand Hans-Peter Christensen
indrømmer, at det giver lidt ekstra
arbejde, at have en praktikant med
rundt i en uge, men han gør det
gerne.
Reddede en so
Frederik Friis var sammen med
9.a fra Tranegårdskolen en uge
i praktik gennem Østjysk Landboforening. Han kom til familien
Christensens gård og var i løbet
af ugen med Hans-Peter Christensen og hans medarbejdere
på arbejde blandt de 300 søer
og på de 180 hektar marker.
- Jeg fik lov til at køre traktorer og
være med ude og køre markræs
på ATV’er og i bil sammen med
familiens ældste dreng, så det
var rigtig sjovt, forklarer Frederik
Friis.
trede for ordningen, selvom det
giver lidt ekstra arbejde.
Muligheden for at køre de store
traktorer og markræs med gamle
biler og firhjulede motorcykler er
noget af det, som har begejstret
Frederik Friis i Barrit.
Af journalist Elisabet D. Hyttel og
fotograf Søren E. Alwan, Horsens
Folkeblad
Han oplevede også at redde en
gris, som en so havde ligget på,
og var med til at skyde en so,
der var syg.
- Det var overraskende humant,
medgiver Fredrik, der nok havde
en fordom om, at grisene levede
under kummerlige forhold på en
ikke-økologisk gård.
- De har ikke meget plads, men
de bliver passet godt, siger Frederik Friis.
God mad
På forhånd havde han forventet,
at man på landet spiser godt, og
det har han fået bekræftet.
- Derhjemme er vi omgivet af
alle mulige take-away-steder, så
det får vi et par gange om ugen,
men det gør man jo ikke lige her.
Det er dansk mad med hakkebøf
og sådan noget, og det kan jeg
godt lide, siger Frederik Friis.
Hans-Peter Christensen og
hans kone Anne har før været
værter
for
københavnske
skoleelever og er meget begejs-
- Det er god PR for landbruget. Frederik har f.eks. set,
hvordan vi behandler en gris
med skuldersår, så han ved,
hvordan det foregår, når han
f.eks. senere ser noget om det i
fjernsynet, forklarer Hans-Peter
Christensen, og Frederik nikker
bekræftende.
Skolernes
motionsdag
eg boede på Staksrodevej
8, 7150 Barrit. Jeg boede
hos en familie bestående af fire.
Landmanden hed Hans-Peter,
og konen hed Anna. Der var en
søn på 14 år ved navn Jakob og
en datter på 10 år. De var alle
sammen meget søde og imødekommende. Man kunne ikke se
det med det samme, men jeg
fandt ud af den anden dag, at
begge børn var adopteret. Det
var, da jeg mødte deres ukrainer
Alexander. Han var af den type,
der kun kunne de ting, som man
havde vist ham, hvordan man
gjorde. For eksempel kunne
han ikke finde ud af at feje foderhuset, fordi Hans-Peter ikke
havde vist ham hvordan. Det,
synes jeg, var meget komisk.
De havde også en anden ansat,
der hed Michael. Han var en
alt-mulig mand. Han beskæftigede sig dog mest med såning af markerne den uge. De
drev almindeligt landbrug med
180 hektar planteavl med korn
og raps. De har 300 grisesøer
som producerer 7500 grise pr.
år. Den største oplevelse, jeg
havde, var helt klart at prøve at
inseminere en gris. Jeg havde
ikke troet, at jeg selv ville få lov
til at gøre det. De var virkelig
gode til at vise mig, hvordan det
skulle gøres og rette mig, hvis
jeg gjorde noget forkert. Jeg troede på vej over til Horsens, at
der ville være kæmpe forskel på
land og by, men den tanke har
jeg slet ikke mere. Udover at der
er en del længere til alting, er
det ikke en så betydelig forskel,
som jeg havde forestillet mig.
Jeg synes, at det har været en
helt uovertruffen fantastisk tur.
Jeg er helt vildt taknemmelig
over, at vi fik lov til at komme af
sted. Jeg vidste, at det var en
god mulighed for at lære noget
om landbruget, men det var vildt
heldigt, at min familie var virkelig
åbne over for de spørgsmål, jeg
stillede. Mange tak for det!
LANGT VÆK HJEMMEFRA - SET HJEMMEFRA
Af Niels Erik Friis, far til Frederik Friis, 9.a, og medlem af skolebestyrelsen
Skolernes motionsdag sat i gang
i fællesskab og godt humør.
T
ranegårdskolen har igen
givet Frederik 2 helt ekseptionelle, lærerige og givende
oplevelser – og så endda i
samme uge. Tak for det, også
for at der (selvfølgelig) har været indlagt en hel masse faglig
forberedelse i undervisningen
og for forberedelse til eremitageløb. Jeg så tilfældigvis Christian komme løbende med 9.a for
et par uger siden og så engagementet på nærmeste hold.
Landbrugspraktikken var hos en
meget sød og engageret familie
med far og mor på 46 år med 2
søde adoptivbørn fra Columbia
på 14 og 10 år år, en presset
økonomi, da kg prisen på grise
er faldet fra 17 kr til 10 kr, værdi
af gælden langt overstiger værdien af gården, 300 grise, 1200
pattegrise, 2 ansatte, og alligevel overskud til at give Frederik
så lærerig og spændende en
uge. Også lærerig torsdag aften,
hvor 9.a i den lokale landboforenings lokaler efter fællesspisning lavede en præsentation for
alle værtsfamilier (ca. 100 personer) af forskellige emner om
Gentofte kommune, Hellerup,
Tranegårdskolen etc. (alle elever præsenterede et emne ud
fra slides, de selv havde lavet –
samlet ca en 1/2 times præsentation).
Børnenes præsentationer ligger
på forældreintra.
Frederik oplevede og lærte
meget og fik god backup fra
de 2 lærere som var med på
turen, og som har givet Frederik
en helt igennem fantastisk uge
sluttende med eremitageløb i
næste uge.
Håber nogen fortæller Villabyerne og/eller andre lokale informationskilder om dette rigtige
gode eksempel på, hvad man
også gør og kan opleve på
Tranegårdsskolen.
Vi iler med at sende rosen videre til Bodil Hasselris og Christian Jensen, som gjorde muligt.
skolebestyrelsens møde med bos
Af Torben Lind
Af Torben Lind
Hvert år mødes skolebestyrelsen med BOS, vores
politiske udvalg.
S
kolebestyrelsen
havde
fornøjelse af at mødes med
BOS den 7. november. Til forskel fra tidligere havde BOS
denne gang valgt at mødet
skulle foregå på Skovshoved
Skole med 3 skoler på en gang.
Vi skulle derfor mødes med BOS
sammen med Maglegårdskolen
og Hellerup Skole. Tidligere har
vi haft BOS for
os selv, så vi
var spændte på,
hvad vi ville få
ud af mødet
med så mange
mennesker på
en gang.
På dagen havde
Hellerup
Skole fået flyttet deres møde
med BOS, så
vi mødtes med
BOS sammen
med
Maglegårdskolen. Vi mødte talstærkt
op, så vi fyldte godt i rummet.
Vi tog udgangspunkt i Gentoftes
nye vision og nye værdigrundlag
for skolerne i Gentofte, som vi har
trykt andetsteds i Vingesuset.
Afløseren for SKUB understreger, at eleverne skal udnytte
og udvikle deres resurser og
potentialer maksimalt, og at organisationen skal understøtte
deres læring. Den er bygget op
omkring tre centrale punkter
– faglighed, fremsyn og fællesskab. Og særligt fællesskabet vil
kommunen have styrket. Det er
meget i tråd med den skoleform,
vi kender så godt på Tranegård,
så vi er gået hen og blevet moderne.
Gentoftes nye skolevision
For os er undervisning en social
handling. Vi lærer i fællesskaber,
og vi skal kunne fungere i fællesskaber.
Faglighed er hele grunden til,
at vi er her og er Tranegårds
centrale omdrejningspunkt som
grundlaget for læring, kreativitet
og innovation.
I den rammesætning skal vi nå
længst muligt med vores elever.
Samtalen blev derfor en stor
cadeau til vores skoleforståelse.
Nu har vi i så mange år måttet
høre på, at vi sad bagerst i bussen, så ingen kan vel fortænke
os i at være glade for, at vi nu
sidder i førersædet. Når det er
sagt, så er ønsket ikke så meget at sidde i førersædet som at
have lov til at lave skole på den
måde, vi opfatter som den bedste skoleform.
Vi fryder os altså ikke så meget
over at være kommet til ære og
værdighed som til at have fået
retten til forskellighed og frihed
under ansvar.
Der er ikke kun én rigtig måde,
men mange. Til gengæld vil vi
gerne stå på mål for, at der er
rigtigere måder at lære og undervise på. Vi har allerede vist,
i vores praksis, at der er noget,
der virker, som vi derfor ønsket
at bevare og tage med os.
Vi har trykt vores præsentation
af Tranegård,
så den kan
holdes op mod
Gentoftes nye
vision og værdigrundlag. Så
kan man selv
drage sine konklusioner.
Mødet
med
BOS var ikke så
meget et dialogmøde som
et møde med
en række udsagn, så hvis
der kun er plads til et møde med
BOS, vil vi foretrække at mødes
med dem Tranegård alene, så vi
har muligheden for at gå i dialog
med BOS om vores virkelighed
og praksis.
Pia Nyring sagde: “Vi er blandt
andet nødt til at lære at drage
mere nytte af forældrenes kompetencer og stille krav til deres
opbakning og engagement, så
vi får den sidste gruppe unge,
som ikke gennemfører, med på
vognen”.
Gentofte har vedtaget en ny vision og et nyt værdigrundlag for
skolerne i Gentofte
VISIONEN
Børn og unge lærer uden
grænser
- de udnytter og udvikler deres
ressourcer og potentialer maksimalt.
Voksne indretter strukturer og
organisation, så de til enhver tid
fremmer børns læring.
VÆRDIGRUNDLAGET
Værdigrundlaget udgøres af tre
bærende værdier:
• Faglighed
• Fællesskab
• Fremsyn
FAGLIGHED
I Gentofte prioriterer vi børn
og unges faglige og personlige
udvikling højt – med fokus på
kreativitet, problemløsning og
innovation. Vi udvikler konstant
de fysiske og mentale rammer,
så de understøtter de kvalifikationer og kompetencer, der
giver den enkelte de bedste udviklingsmuligheder.
FÆLLESSKAB
I Gentofte er forskellighed en
styrke. Derfor har vi læringsmiljøer, der er præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse
og stærke relationer. Forældrene
har en særlig forpligtigelse til
at bidrage til og være en del af
dette fællesskab, hvor man lærer af og sammen med andre.
ELEVRÅDET
FORMAND: Christian, 8.a
NÆSTFORMAND: Sophie, 9.a
FREMSYN
I Gentofte udvikler vi ny viden og
erkendelser, inddrager forskning
og samarbejder med lokale virksomheder og indgår i nationale
og internationale partnerskaber.
Alle har mulighed for og pligt
til at tage nye initiativer. Politikere og ledere prioriterer udfordringerne, så medarbejdere,
forældre, børn og unge oplever
tydelig ledelse og retning.
PRÆSENTATION AF TRANEGÅRDSKOLEN
Af Torben Lind
Tranegårdskolen har sin egen vision, egne værdier og
mål. Det er oplagt at se på dem, nu hvor Gentofte har formuleret vision og værdier for alle skolerne i kommunen
for at sammenligne dem.
Tranegårdskolen ønsker at
være en unik skole i et fælles
skolevæsen.
Tranegårds værdigrundlag
Tranegårds vision
Tranegård et godt sted at være,
Tranegård et godt sted at lære.
Faglighed betyder meget her.
Den er vores centrale værdi og
kerneydelse, men vi har blik
for hele mennesket. Uddannelse skal ses sammen med
dannelse. Hvad hjælper det at
komme ud med et flot karaktergennemsnit, hvis man ikke er
et ordentligt menneske og kan
indgå i fællesskaber? Sammenhæng og helhed.
Visionen dækker over, at
Tranegård både i skole og
fritid danner og uddanner hele
mennesker, som både har et
højt selvværd og et højt fagligt
niveau. Mennesker, som kender
sig selv godt, og som føler sig
værdifulde – både som individ
og som en del af de sociale sammenhænge. Mennesker som er
nysgerrige og har lyst til at lære
i en tro på, man lærer bedst et
sted, hvor man trives.
Faglighed, fællesskab og ordentlighed.
Fællesskab dækker over, at
læring her er en social handling.
Vi lærer af og sammen med
andre. Vores læringsmiljøer er
præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke
relationer.
Vores motto er: Sammen er
du bedst!
Tranegårds mål
Vi ønsker at være blandt de
bedste 2 % folkeskoler målt ud
fra vores værdigrundlag.
Målet dækker bl.a. over, at
vores elever skal udnytte og
udvikle deres resurser og potentialer maksimalt, at vores
elever skal udvikle sig som hele
mennesker og blive dannede
og uddannede, og at vi indretter
strukturer og organisation, så
de til enhver tid fremmer vores
elevers læring og udvikling.
Vi er rammesættende. Vores
udgangspunkt er klassen, klasseværelset og klasselæreren.
Vi mener, at den enkelte elev
trives i en overskuelig ramme,
hvor klasselæreren er det centrale omdrejningspunkt både for
den enkelte elev og klassen,
men også for de øvrige lærere
omkring klassen og klassens
forældre. Der er en større frihed
i rammen end udenfor rammen. Vi mener ikke, man kan
lade børnene tage ansvar for
egen læring. Det er et voksent
ansvar, som eleverne gradvist
kan samarbejde med de voksne
om, efterhånden som de bliver
større. Men det fjerner ikke den
grundlæggende opfattelse, at
de voksne må påtage sig ansvaret, og at de gør det.
Ordentlighed er bl.a. vores
regler for fællesskabet og
dækker over værdier som respekt, tolerance og anerkendelse. Nærhed, ansvarlighed og
engagement. Glæde, nysgerrighed og lyst til at lære samt
tryghed og venskaber.
Modern Classic
Vi er en skole fast forankret i
traditioner, men med mod på
fornyelse. Vi kalder det: Modern
Classic. På den ene side har vi i
årenes løb lært, hvad der virker,
på den anden side er vi parate
til at lære nyt, udvikle ny viden
og erkendelser, inddrage forskning og indarbejde det, hvis det
virker.
Fra vores fortid har vi fx taget
morgensang, tranedage og
teater med os, mens vi fx har
taget bevægelse, skak, Collaborative Learning og forældreinddragelse med os fra vores nutid.
med en ledelse, der er skarp på
grænser og fokus. En skole med
klare grænser og en klar ledelse
trives. Når rammen tydeliggøres, kan energien formålsrettes.
Forældrene
Forældrene er vores vigtigste
samarbejdspartner og udgør en
uudnyttet resurse, som vi konstant arbejder på at involvere
mest muligt i skolens hverdag.
Det ser vi i det daglige samarbejde, skolebestyrelsesarbejdet,
men også eksemplificeret i
forældreforeningen, Tranefonden, der byder sig til i mange
sammenhænge som f.eks.
forældrearbejdsdage, hvor forældrene kommer for at hjælpe
med at sætte skolen i stand,
rydde op, male, foredrag,
præsentationskurser for elever,
velkomstarrangementer for nye
børn og for forældre, trafikforhold og meget mere. Engagementet blandt forældrene
er stort og skal bare slippes løs i
skolens hverdag.
Ledelsens opgave er at bane
vej og være det enzym, der
får tingene til at ske, at sætte
kursen, afgrænse, vælge, opmuntre og coache. Ledelsen
skal have tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for
elever, pædagoger og lærere,
sikre at mål omsættes til praksis, følge op på undervisningen, observere undervisningen
systematisk, være synlig, være
fysisk tilstede i undervisningen,
sørge for sparring og vejledning
og være i dialog med lærerne
og pædagogerne om mål og
indhold.
Ledelsen
Som ledelse er vi tydelige,
nærværende,
praksisorienterede, udviklingsorienterede,
anerkendende og har fokus på
resultater. Det er i hverdagen,
vi skaber vores resultater. Resultater skaber vi i fællesskab
sammen med især kolleger,
elever og forældre. Vi har holdninger og tør have forventninger
og stille krav. Både til os selv,
men også til vores samarbejdspartnere ikke mindst vores
elever og deres forældre. Når
rammen er klar, skabes der ro
og overblik. Det er derfor vigtigt
tion og efter- og videreuddannelse samt en afdækning af:
Hvad er god undervisning, og
hvad kan en god lærer.
Disse indsatsområder er valgt
ud fra en forestilling om, at vi
skal gøre mere af det, der virker
baseret på evidens.
Tilfredshedsundersøgelser lavet blandt elever, forældre og
ansatte synliggør en meget stor
tilfredshed med Tranegårdskolen. Senest har vi gennemført en
undersøgelse blandt forældrene
ifm. to forskellige forældrerepræsentantskabsmøder, hvor
100% af forældrene fra alle
klasser giver udtryk for stor
tilfredshed med skolen. På
samme måde har vi massiv
søgning til vores klasser på alle
klassetrin, men ikke mindst til
vores børnehaveklasser.
Tranegård arbejder i den nærmeste fremtid med en stribe indsatsområder.
Det er vi stolte over, men ikke
mere end at vi hver dag står lidt
på tæer for at lykkes.
Vi arbejder med en rækkefølge,
hvor vi udarbejder og synliggør
vores værdigrundlag, vision og
mål, så de er kendt af alle, udarbejder et ledelsesgrundlag og et
læringsgrundlag, som følges op
af en strategisk kompetenceudviklingsplan.
Tranegårdskolen er en god
skole, der er godt rustet til at
møde fremtiden. Vi tror på, at
vi er et godt valg, og vi vil også
fremover arbejde hårdt på at udvikle skolen og vores kvalitet.
Vi udvikler og udarbejder
forældresamarbejdet inkl. en
synliggørelse af skolens krav til
elever og forældre.
Vi samler det hele i vores Udviklingsplan 2012, hvor alle indsatser beskrives og oversættes
til handlinger. Udviklingsplan
2012 fungerer som et dynamisk styringsredskab og skaber
overblik.
På det nære plan har vi nogle tunge indsatsområder som
læsning, bevægelse, skak,
Re-Load Tranegård, trivsel,
overgange i unges liv, inklusion, Collaborative Learning,
ledelsesnærvær, kommunika-
LØBEHJUL
Af Torben Lind
D
en helt store dille for øjeblikket er løbehjul. Der
har hele tiden været løbehjul,
skateboards og waveboards,
men lige nu er der løbehjul alle
vegne. Indenfor og udenfor. Det
kalder på nogle beslutninger:
Må der være løbehjul indenfor,
eller skal de være udenfor? Stiller vi krav til sikkerhedsudstyr eller ej? Hver gang vi arbejder os
ind på et svar, kommer der nye
spørgsmål.
Hvis ansvar er det, at børnene
benytter sikkerhedsudstyr? Hvis
de kommer løbende på løbehjul
i skole uden sikkerhedsudstyr,
kan og skal vi så kræve af dem,
at de har sikkerhedsudstyr på?
Kan vi overhovedet håndhæve
det?
Forældrene har jo sendt deres
børn af sted uden sikkerhedsudstyr. Hvis vi kræver sikkerhedsudstyr, hvad vil vi så stille krav
om? Hjelm, tandbeskytter, håndledsbeskytter og knæbeskytter? Hvordan vil vi håndhæve
kravet? Og hvor længe gælder
det? Er det døgnet rundt, er det
fra kl. 7-17, eller hvad er det
egentlig, der skal gælde.
Det er uomtvisteligt, at mange
børn har glæde ved at løbe på
løbehjul, og at der er meget
bevægelse i dem. Men så er der
spørgsmålet om skader. Vi har
inden for de sidste år oplevet et
par skader. En lærer er faldet
ned fra et skateboard efter at
være blevet hevet i armen, så
hun faldt og brækkede håndleddet. Her ville en hjelm eller
tandbeskytter ikke have hjulpet. Måske en håndledsbeskytter. En elev er hoppet med sit
løbehjul og fik styret op på en
tand, der brækkede. Her ville
tandbeskytteren måske have
Tranegård er en skole i bevægelse, og det er jo godt.
Utallige undersøgelser viser, at der er en ligefrem
sammenhæng mellem indlæring, trivsel og bevægelse.
hjulpet. På tilsvarende vis giver
det problemer at have løbehjulene indenfor. De frister til brug.
De svinger til højre og venstre
og laver mærker på vægge og
gulve. Udenfor har vi sat stålwirer op, så man kan lænke sit
løbehjul til det. Men så får vi at
vide, at de ikke kan tåle vand, at
der bliver pillet ved dem osv.
Løbehjul er især en drengeaktivitet. Store bevægelse og energi. På mange måder lever vi
i en reguleret hverdag, hvor vi
ikke må være “for vilde”. Underforstået, at mange drengeaktiviteter er vilde, og det må de så
holde op med at være. Det er
klart, at primærønsket må være,
at børnene ikke kommer til
skade i skoletiden. Men på den
anden side, skal vi heller ikke
sikkerhedsgøre os i et omfang,
så de bliver pakket ind i vat.
Det må være muligt at slå sig.
Skole er også at prøve sig af fysisk at kende sin krop, og hvad
den kan. Det betyder, at man
kan falde uden sikkerhedsnet.
Sprøgsmålet er så bare, hvor
meget man skal kunne falde
og slå sig. Vi er med andre ord
havnet i et dilemma. På den ene
side glæden og bevægelsen på
den anden side reguleringen af
adfærd på en måde, så det er
til at være her på en god måde
både for dem, der løber på løbehjul og alle andre. Og så lige
det, at når vi beslutter, så skal
beslutningen være til at efterleve.
Skolebestyrelsen er ved at
se på løbehjul og de mange
spørgsmål, der knytter sig til
brugen af løbehjul. Vi har ikke
det endelig svar lige nu, men vi
arbejder på at få det, så det er
klart i foråret.
HVAD SIGER LOVEN?
Ifølge juridisk afdeling kan
skolen godt kræve, at skateboard/løbehjul medbringes
på eget ansvar, og at skolen
ikke påtager sig ansvaret for
tingene. Samt at forældrene
selv skal sørge for det nødvendige
sikkerhedsudstyr,
og at skolen ikke påtager
sig ansvaret for at kontrollere, om børnene rent faktisk
bruger det.
fORÆLDREREPRÆSENTANTSKABSMØDE
Af Torben Lind
H
vert år afholder vi 2-3
forældrerepræsentantskabsmøder. Her har forældrerepræsentanterne fra alle klasser mulighed for at mødes med
skolebestyrelsen og ledelsen.
Som regel kommer der 2
repræsentanter fra hver klasse.
Dagsorden er typisk en indledning med nogle aktuelle nyheder,
en klasserunde og et tema.
Klasserunden
Vi tager som regel en klasserunde. Her får hver klasses
forældrerepræsentanter tid til
dels at fortælle om deres klasse,
og hvad der optager dem, dels at
lytte til, hvad de øvrige forældrerepræsentanter har at fortælle
om deres klasser. Klasserunden
har vist sig at have stor værdi
både som et sted, hvor man
kan fortælle, hvad der optager
den enkelte klasse og dele erfaringer, men også som et sted vi
samles som skole.
I år var ingen undtagelse.
Klasserne havde meget at
fortælle, men samtidig var den
enslydende tilbagemelding fra
alle klasser, at de er meget
tilfredse med Tranegårdskolen. Og da vi som skole ikke
er bedre end det, man som
forældre oplever i klassen, er
det ikke mindst et udtryk for en
stor tilfredshed med de pædagoger og lærere, man møder i
sin hverdag og deres store arbejde.
Den store tilfredshed betyder
ikke, at der ikke kan være problemer, men at der er tillid til, at
vi som skole tager hånd om de
problemer, der viser sig undervejs.
Selvfølgelig kan vi ikke stille
alle tilfredse, og alle forældre
går ikke hjem med det svar, de
havde ønsket sig på forhånd,
men derfor kan man godt være
lyttet til og behandlet ordentligt.
Vi gentog konklusionen for forsamlingen og sagde, vi ville offentliggøre os på den, uden at
det fik nogen til at mene noget
andet.
Tema
Næste punkt på dagsordenen
var temaet og aktuelle emner, som fylder lige nu. Og her
fylder økonomi og reduktionen
i specialundervisningen meget.
Vores økonomi er meget presset
og har været det i flere år, da vi
har skullet løbe både et underskud ind og samtidig har skullet
løbe kommunale besparelser
ind. I skoledelen fik vi for første
gang i mange år overskud i julen 2010. Vi kom ud med et lille
overskud på 287.000 kr. Hvad
der ikke er så meget, når man
tænker på de mange millioner,
vores budget udgøres af. I GFO
delen kom vi ud med et underskud på 637.000 kr. Den eneste
måde vi kan løbe penge ind på,
er ved at spare i kerneydelse og
løn. Vi kan nu glæde os over,
at vi har bidraget til Gentoftes
fælleskommunale kasse med
vores 287.000 kr. og så ellers gå
i gang med at løbe de 637.000
kr. ind. Det skal nok lykkes.
Specialundervisningen er konstant under pres. Vi har måttet
aflevere to stillinger, så vi er
gået fra 84 timer til ca. 30 timer,
idet man i Gentofte Kommune
er gået fra en behovsmodel til
en matematisk model. Modellen
er ikke fuldt implementeret, så
vi forventer yderligere reduktion
i specialundervisningen. Det
betyder, at vi skal udvikle nye
forståelser for rummelighed og
specialpædagogiske indsatser
ikke mindst for hvordan vi forebygger, at indsatserne bliver
nødvendige.
Pia Samuelsen Schütze,
medlem af skolebestyrelsen
Referatet
Pia Samuelsen Schütze stod
for det fantastiske referat, der
ikke bare var gennemarbejdet
og godt, men også til en forandring kom ud meget kort tid efter
mødet var afholdt, hvad der
allerede har affødt flere rosende
bemærkninger.
-for en
endnu
bedre
skole
Maling af 6.A’s klasselokale
Af Steen Madsen, forælder. 6.A
Foredrag om vold i familien
2 pedeller, der hjælper med at
skaffe materialer og give råd og
vejledning
Den 2. november havde vores
relationsmedarbejder
Anne
Dorte Hansen arrangeret et
foredrag om familievold og
kærestevold for vores 8. og 9.
klasser. Foredraget var et tilbud
i kampagnen Bryd tavsheden
der er igangsat af foreningen
Børn og Unge i Voldsramte
Familier. Foreningens formål
er aktiv forebyggelse af vold i
familien og mellem kærester
gennem oplysningskampagner,
temadage og en webbrevkasse.
Foreningen siger
2 små ruller, der kan komme
ind bag radiatorer
3 liter panelmaling
3 timer
4 sæt ruller med spand (en til
hver væg)
4 skafter til at rulle højt op på
væggen
5 ruller afdækningstape (der
må ikke være for lidt)
7 halvanden liters sodavand
8 pensler til kanter og paneler
9 børn
L
Det hele var forberedt: Maling,
pensler og tilbehør var indkøbt.
Det var aftalt med skolen hvad
vi måtte male. De værste huller
i væggene var spartlet ud, så de
var klar til at blive malet.
Da vi havde fået dækket gulvet af
og sat tape på, så vi kunne undgå at ramme paneler og skabe,
gik vi frygtløst i gang med at rulle
maling på væggene. Vi organiserede et hold per væg, herunder
også de af børnene, der havde
lyst til at hjælpe. Andre ville hellere lege lidt i gården og rundt
på skolen, og det passede også
helt fint; det er faktisk lidt svært
at være 10 voksne og 10 børn
i et klasselokale sammen med
26 sæt møbler og så ramme
væggene med maling.
Da væggene var færdige, tog
vi panelerne og sendte en depeche af sted for at købe pizzaer for at belønne os selv for
det fine arbejde. Og flot hvidt var
det – det var en stor fornøjelse
at pille afdækningen ned og beundre resultatet.
Kl. 20:30 gik vi hjem igen efter at
have malet, spist pizza og hygget os gevaldigt.
Opskrift på maling af et
klasselokale:
1 Tovholder, der er villig til at
organisere projektet, lave aftaler
med de andre forældre, snakke
med pedellerne om det, der skal
indkøbes og styre arbejdet
Af Anne Bunch
1 skruemaskine til at skrue ting
ned fra væggen
2 ruller afdækningspapir (der
må ikke være for lidt)
igesom så mange andre klasselokaler på Tranegårdskolen trængte 6.A’s klasselokale
kraftigt til en kærlig hånd. Og da
skolen gerne ville have prøvet
af på endnu en klasse, om det
er en mulighed, at forældre og
børn medvirker til at male deres
eget klasselokale, gik vi i gang
med projektet den 22. september kl, 17:00.
Vold i familien
10 liter vægmaling
11 forældre, der vil give det en
skalle med arbejdet
12 pizzaer
Hvad ville vi gøre om?
Det er meget svært at undgå at
male på gulvet. Så næste gang
ville vi flytte alle møbler ud,
dække hele gulvet til og passe
på med ikke at løbe for meget
ud og ind af lokalet. Helt ligesom
derhjemme.
”Vi skal ’larme’ tavsheden væk.
Vi vil ikke acceptere, at det fortsat er tabu at tale om vold i hjemmet - og de alvorlige fysiske og
ikke mindst psykiske problemer,
som denne adfærd fører med
sig. Hvis ikke vi hjælper vores
børn og unge med at afsløre
de skræmmende oplevelser og
tale åbent om volden i hjemmet,
risikerer vi, at de som voksne accepterer volden som en naturlig
del af omgangen med andre
mennesker. Også dem som de
måske holder allermest af.
Elever lyttede interesserede til,
hvorfor det er vigtigt at tale om
og være opmærksom på, hvor
grænserne er i forhold til fysisk
og psykisk vold. Eleverne hørte
en kvinde fortælle om, hvordan
hendes barndom havde været
præget af vold i hjemmet, og
hvordan det har påvirket hende
både dengang og senere i livet.
Det var en gribende beretning,
hvor mange blev berørt. Der var
mulighed for at stille spørgsmål
og undre sig sammen med politiet, den voldsramte og de fremmødte fra foreningen af Børn og
Unge voldsramte familier.
Det var en meget reflekterende
forsamling store elever der forlod Kranhallen den dag, og
foredraget har givet stof til eftertanke for mange.
Vibe Lønstrup 9.B har lavet interview kort efter foredraget den
2. november:
Hvad synes du om foredraget i
Kranhallen om børn og unge i
voldramte familier?
“Jeg synes, det var meget inter-
essant, og jeg blev faktisk overrasket over tallene. Jeg syntes,
det var en rigtig god idé, og man
fik virkelig øjnene op for “the reality”! Det virker også som om,
at der er gode muligheder for
hjælp, hvis man kommer fra en
voldsramt familie.”
Sofie 9.B
Det var meget oplysende, og
vi fik et bedre billede af, hvor
mange der oplever vold og hvad
de egentlig går igennem. Vi
synes, det var spændende, fordi
der var mange indslag. Vi hørte
bl.a. en rørende historie fra en,
der selv havde oplevet vold i
hjemmet, og det gjorde stort
indtryk på os. Vi blev opmærksomme på, hvor vigtigt det er at
fortælle om det, og at vide at det
ikke er ok. At man ikke skal føle
skam eller skyldfølelse, og at
man skal bryde tavsheden”.
Emilie, Nina og Valentine 9.B
Vi synes, at det var rigtig godt.
Arrangementet var godt og det
nåede ikke at blive kedeligt,
fordi der var en rapper og politimand med.
Historien om den voldsramte
pige gjorde størst indtryk. Vi
hørte om, hvad det vil sige, at
vokse op i en voldsramt familie
og også hvilken påvirkning, det
har på ens voksne liv.
Rasmus og Christian 9.B
ARBEJDSSØNDAG I NOVEMBER
Vi har haft forældrearbejdsdag og fået malet
og lavet ramper.
I
sidste nummer af Vingesuset
beskrev jeg mit første møde
med Tranegårdskolen, hvor et
opslag om en forældrearbejdsdag i foråret have fanget min interesse. Nu er jeg så selv blevet
en del af Tranegårdskolens fællesskab, og dermed havde jeg
også den fornøjelse at deltage
i skolens arbejdsdag søndag d.
13. november.
Skolen skulle gøres vinterklar.
Der skulle fejes blade, males
skure, bygges udendørs bordtennis, males udendørs skakspil, klippes græs m.m., men
sidst og ikke mindst skulle alle
de børn på skolen, der er bidt af
et galt løbehjul eller skateboard
forkæles med nye udfordrende
ramper.
Vejret var med os. Efterårssolen
stod højt på himlen, og allerede
fra kl.8.30 summede skolen af
arbejdsivrige forældre og børn.
Det logistiske forarbejde var
perfekt, materialerne var købt
ind, og selv arbejdshandsker
var der sørget for. Arbejdsopgaverne blev fordelt efter frivillighedsprincippet, og man kunne
melde sig ind på de opgaver der
matchede ens kompetencer.
Det vil sige at alle har mulighed
for at gøre en forskel, man behøver ikke at være udstyret med
et specielt håndværkergen for at
deltage.
Jeg kender selv mine egne
begrænsninger og turde ikke
slippe mig selv løs med hverken
boremaskine eller hammer, så
derfor gik jeg sammen med flere
andre i gang med at fjerne blade
fra skolens parkeringsplads.
Selvom der forekom at være
uendelig mange blade, var arbejdsmoralen høj og gennem et
godt samarbejde og med hjælp
fra et par meget aktive piger fra
0. kl. blev de nedfaldne efterårsblade fjernet.
Efter denne opgave var løst, gik
jeg en tur rundt på skolen, og
det var et imponerende syn, jeg
blev mødt af - der blev sømmet,
boret, malet, skruet, og hele
skolen boblede af engagement.
Der var indtil flere børn, der
deltog i de forskellige arbejdsopgaver, imens andre
Af Casper Gregers
kiggede beundrende, og for
nogles vedkommende måske
endda overraskede, på deres
forældres håndværksmæssige
udfoldelser. Derudover var der
masser af tid for børnene til at
lege, køre på løbehjul, spille
bold og der var også købt en ny
tegnefilm hvis man trængte til
en lille pause.
sluttede sent på eftermiddagen,
da de sidste søm var slået i.
Men enhver hjælp var velkommen, både fra dem der deltog
en time, og dem der var her det
meste af søndagen. Det var imponerende at hele 100 børn og
voksne havde valgt at bakke op
om dagen.
Stor tak til alle, og især et tak til
Tranefonden for initiativet, den
gode planlægning og organisering.
Vores læsedyr følger opmærksomt med. Kan børnene mon
læse?
Og også tak til Kim, serviceleder, Brian, pædagog, og Peter,
pædagog. Uden disse fires store
indsats, planlægning og organisering havde der ikke været en
arbejdsdag.
Jeg ser allerede frem til at skolen skal gøres forårsklar.
Hvem mon linsen peger på?
Udover at de praktiske opgaver
der skulle løses, har arbejdsdagen den vigtige funktion, at der
er tid til at pleje og videreudvikle de sociale netværk imellem forældrene, både når man
i fællesskab skal planlægge
hvordan man angriber en arbejdsopgave, men også over den
fine frokost der blev arrangeret,
blandt andet med lækkert kød
på grillen.
GFO svømning
af Tina Isaksson, GFO pædagog
F
or 3. klasserne er der kun
en måned tilbage, hvor
de skal nå at få de sidste ting
på plads omkring bevægelse
i vandet, balance, vejrtrækning og elementskift, som er de
4 grundlæggende færdigheder,
de har arbejdet med under hele
svømme forløbet.
Det har været rigtig spændende
Selv havde jeg en familiefødselsdag der ventede hjemme,
så jeg havde ikke mulighed for
at deltage hele dagen, en dag
der begyndte i morgensol, og
for manges vedkommende først
at se børnenes udvikling på de
5 måneder, de har været igang
med GFO - svøm i Kildeskovhallen.
Undervejs har både 2. og 3.
klasserne kastet sig ud i vandpolo, livredning, synkronsvømning samt udspring på forskellige
niveauer. Her har de taget forskellige mærker i Aqua Champ,
og især udspring har for både 2.
og 3. klasser været en stor udfordring, men sejren er stor, når
ens venner fra klassen står og
klapper af én, når man for første
gang har sprunget fra 1 m. eller
3 m. vippen. Det giver børnene
selvtillid og mod på at prøve
flere nye og udfordrende svømmefærdigheder, samt at det er
sjovt at bevæge sig i vand.
En dag på skolens kontor
… Og der spilles stadig væk skak
Af Casper Gregers
’R
emis’, ’skakmat’,
skak’, ’springer
’rokade’, det fyger om
den slags sætninger
tilfældig dag i GFO’en.
Af Ditte Rosentoft, skolesekretær
’bondetil A3’,
sig med
en helt
Fra klokken 14-16 hver mandag står der organiseret skak
på programmet. Her er samlet
optil 50 børn, der higer efter at
lære mere om dette spændende
”M
spil. Børnene er i meget kompetente hænder, undervisningen
varetages af Klaus Berg, der er
flerfoldig danmarksmester og
damelandsholdspilleren Marie
Frank Nielsen.
Men siden Team Traneskak
begyndte i august måned, er det
ikke kun om mandagen, at der
spilles skak. Det har bredt om
sig, og vi har kunnet mærke en
markant stigende interesse for
skak.
Skak er blevet en naturlig del
af GFO’ens aktivitetsmuligheder. På alle tider af dagen, og
næsten også på alle tænkelige
steder, kan man se børn i gang
med et parti skak. Og interessen favner bredt, det er både
drenge og piger der samles om
spillet, og eleverne fra 0.klasse
har også mod på at udfordre 3.
klasserne. Ligeledes bliver pædagogerne også testet på deres
skakevner.
å jeg få et kladdehæfte?”, spørger en elev
fra 6. klasse. ”Jeg har slået mig,
må jeg få et plaster, Ditte?”,
spørger en anden elev fra 1.
klasse. Telefonen ringer, og der
kommer et forældrepar ind, som
har et møde med Torben Lind
om en evt. ny kommende elev,
de står og venter sammen med
en lærer, som skal på tur og skal
have HT-kortet. Endnu en elev
er nu kommet til og spørger, om
hun må få en æske med tegnestikker?
Der bliver kaldt i højtalerne, at
der er morgensang. Forvaltningen ringer om en difference på
mellemregningskontoen, mens
lille Ida skal trøstes og have
renset en hudafskrabning på sit
knæ efter et fald i skolegården.
Og samtidig høres tonerne og
trommer af Jutlandia fra fællesrummet.
Dagene på skolens kontor er
fyldt fra morgen til eftermiddag
af den ene eller anden grund.
Bøger og engangsmateriale
som skal bestilles, så grundlaget for undervisningen er klar.
Alle skal have hjælp, og der er
ingen problemer, der er for små
til at løses.
Der er fuld drøn på, og dørene
og telefonerne står ikke stille
i lang tid på skolens kontor.
Men selvom det indimellem går
meget stærkt, er jobbet som
skolesekretær et dejligt job.
med store og små udfordringer,
der skal løses her og nu. Puslespillet med vikardækningen som
skal passes, når lærerne er på
tur, på kursus eller er fraværende
Kombinationen med en hverdag
med og blandt børn sammen
med kontorarbejde er god. Man
kan ikke blive andet end glad,
når man er omgivet af kreative
lærere og glade og dejlige børn.
Idræt i 1.A
ORDEN
V
i er optagede af, at der skal
se ordentligt ud, men hvem
har ansvaret for det? Ting sker
ikke af sig selv, så for at hjælpe
forståelsen lidt på vej, kommer
ledelsen ud i klasserne for at se,
hvordan der ser ud.
Vi starter med at melde vores
ankomst i højtaleranlægget,
hvorefter vi iført et rapportpapir kommer ud i alle klasserne
5 minutter senere. Her bliver
ordenen vurderet: Gulv, borde,
stole, reoler, vægge, skraldespand, dukseordning og området foran klasserne. Alt sammen
oversættes til en talværdi, som
registreres og ved skoleårets afslutning lægges sammen, så vi
kan se, hvilken klasse, der har
klaret opgaven bedst. Det virker.
EN GOD DAG
Af 7.z og Louise Lund
H
er er Alexa sammen med
en hval. Eller en del af den.
Vi var på Statens museum for
kunst og gik derefter videre til
Botanisk have og så hvaludstillingen.
Der var mange spændende effekter, men mest interessant
var nok den lange hvide stødtandlignende genstand, som
ved nærmere eftersyn på det
lille skilt viste sig at være en
hvalpenis. Vi sluttede dagen af
med at se enkeltstartkørerne
ved Hellerup station.
En god dag.
Af Brian Tagmose og Peter Svensson
Forhindringsløb med
musik sammen med Brian T. og
Peter S.
Det er en stor fornøjelse at have
gymnastik med 1.A. Børnene
strutter af energi og glæder sig
til gymnastiktimerne hver gang.
De står nærmest og hopper på
stedet, allerede når vi samles
for at gå over i Gersonshallen.
De elsker at røre sig, og hvis
de ellers får lov, foregår al bevægelse i den alder jo også i løb
fra A til B.
Vi har stor glæde af at arrangere
forhindringsbaner af forskellig
sværhedsgrad og udformning.
Nogle baner gennemløbes
med større hastighed og små
forhindringer. Andre er mere
krævende i sin udformning, og
er således sværere at forcerer,
og foregår i et roligere tempo.
Børnene falder uvilkårligt på
mange forskellige måder. Men
de falder blødt og kan således
på en god måde forholde sig til,
hvorledes kroppen opfører sig
ved de mange pludselige fald
og vægtforskydninger. Det er
rigtig god træning, og børnene
elsker det. Turen krydres med
god og rytmisk musik til. Dette
sammenholdt med børnenes
naturlige iver og glæde ved udfoldelserne sikrer, at alle virkelig
får rørt musklerne og får sved på
panden.
9. klasse – og hvad så?
Af Ida Seehusen, uddannelsesvejleder på Tranegårdskolen
Valg af ungdomsuddannelse og
Uddannelsesvejledning
bange for, at det lukker af for videre uddannelse.
Skal det være gymnasiet, en
erhvervsuddannelse, 10. klasse
eller måske et år til udlandet på
’high school’. Disse tanker går
vores 9. klasse elever og deres
forældre rundt og overveje lige
nu.
Er man ikke afklaret om valg af
ungdomsuddannelse, eller er
man ikke helt klar – det kan være
på det faglige plan – karaktererne er ikke helt i top, eller på det
personlige, man er såmænd dygtig nok, men måske stadig lidt
umoden, så vælger rigtig mange
at tage et 10. skole år. Enten
på én af de mange privatskoler,
Med vedtagelse af ’Ungepakke
2’ skal alle unge være i gang
med en ungdomsuddannelse eller en aktivitet, der leder hen
mod gennemførelse
af en ungdomsuddannelse.
Mange er allerede
afklarede: det skal
være gymnasiet – for
det er det sikreste,
siger min mor. Og
ja, det er rigtig at
ganske få vælger
en erhvervsuddannelse direkte efter
9. klasse – langt de
fleste af vore elever
på Tranegård vælger
en gymnasial uddannelse – på
det almene gymnasium STX. En
lille gruppe vælger HHX handelsgymnasiet eller tekniske
studentereksamen HTX.
Og nu er det sidste nye skud
på den ’gymnasiale stamme’
skudt op: EUX en erhvervsuddannelse på fire år hvor man
samtidig får gymnasiale fag på
HF niveau – det betyder, at man
kan søge ind på videregående
uddannelser, evt. med supplering af enkelte fag, men samtidig
har man en afsluttet erhvervsuddannelse som fx elektriker eller
tømrer – en rigtig god løsning
for de elever, der er ’læsetrætte’
og egentlig gerne vil have en
erhvervsuddannelse, men er
der tilbyder 10. klasse eller på
’vores’ egen Gentofte 10. klasse
center. Eller eleverne tager et år
på efterskole, der jo har rigtig
mange gode tilbud, både m.h.t.
det faglige men også andre aktiviteter som kreative fag, sport,
filosofi osv.
Men lad os nu antage, at de
unge – og ikke mindst deres
forældre er afklaret: ’jeg skal på
. . .’, hvad er så proceduren?
Først og fremmest skal eleven
’Uddannelsesparathedsvurderes’ – nyt ord, men der er ikke
så meget nyt i begrebet i forhold
til de gymnasiale uddannelser –
det er det, vi i ’gamle’ dage kaldte ’Egnet’ eller ’Ikke egnet’.
Det nye ligger i, at eleverne
nu også skal UPV kort for ’Uddannelsesparathedsvurderes’
til både gymnasiale og erhvervsuddannelser.
Tidligere
så man næsten udelukket på
det faglige niveau, men nu skal
eleven desuden vurderes på to
andre parametre: de personlige
kompetencer og de sociale kompetencer. Vi ser på modenhed,
ansvar, kommer eleven til tiden
hver dag, afleverer sine ting til
tiden, deltager aktivt
i
undervisningen,
er med i det gode
samarbejde i klassen
osv.
Skolen og jeg som
uddannelsesvejleder
vurderer om eleven er uddannelsesparat.
Er eleven
og hjemmet uenig
i vurderingen, kan
eleven indstilles til
en optagelsesprøve
på gymnasiet eller
erhvervsuddannelsen, men i langt de
fleste tilfælde vælger forældrene at lytte til vurderingen.
Selve tilmeldingen til ungdomsuddannelse foregår digitalt på
www.optagelse.dk .
Her kan eleverne ønske op til
fem forskellige ungdomsuddannelser og/ eller gymnasier og
studieretninger. Det er vigtig at
understrege, at det er ønsker:
mange elever forventer, at de
kommer ind på deres 1. prioritet – jeg hører tit: ’Jeg skal på
Øregård eller Aurehøj’, og de
bliver skuffede, hvis det ikke
lykkes – men ligesom juleaften
kan man ønske, man skal nok
få en gave, men man kan ikke
være sikker på, at det er det,
man allerhelst vil have. Er man
erklæret UP, har skrevet uddannelsesplan og opfylder kravene
om aflæggelse af FSA, har man
retskrav på optagelse på den
valgte
ungdomsuddannelse.
Den unge skal nok få plads på et
gymnasium – og langt de fleste
får deres 1. prioritet opfyldt.
Men inden hele tilmeldingsproceduren går i gang, kommer jeg
i klasserne og instruere eleverne grundigt, og I vil kunne læse
meget mere om deadlines osv.
på Forældre- og Elevintra. Så
følg med her!
Sidder I nu som forældre, og er
stadig forvirrede og uafklarede,
kan I hente hjælp flere steder
(også selvom jeres barn går i en
mindre klasse – det er altid godt
at være på forkant).
www.ug.dk har en udmærket
side alene henvendt til forældre
– I finder fanen på forsiden med
gode råd til, hvordan I støtter
jeres barn i valg af uddannelse.
I kan ligeledes få hjælp på www.
uu-nord.dk
Og sidste nyt på vejledningsfronten er www.evejledning.dk.
Undervisningsministeriets nye
digitale vejledningsportal, hvor
I kan henvende jer, både med
mails, på telefon og på chat.
eVejledning har åbent alle
dage 10–22, dog i weekenden 12–20. Vi svarer på alle
spørgsmål vedr. uddannelse,
både ungdomsuddannelser, de
videregående uddannelser – og
hvis I selv overvejer mere eller
anden uddannelse, hjælper vi
såmænd også med det.
Ida Seehusen er uddannelsesvejleder i UU-Nord og har
været på Tranegårdskolen som
vejleder siden 2006. Ud over
Tranegård, er hun også vejleder
på Bakkegårdsskolen og Gentofte Skole. Hun er desuden
tilknyttet eVejledning.
Vidste du at…?
Af Carsten Hornecker,
medlem af skolebestyrelsen
K
ulden og vintermørket er
over os, og det skærper
naturligt appetitten og måske
også trangen til at hygge lidt
ekstra med de søde sager. Det
skal der være plads til – det er
jo kun jul en gang om året. Alligevel er det måske en god idé at
repetere nogle grundlæggende
forhold omkring de sukkersøde
sager, ikke mindst set i børneperspektiv.
Sukker indeholder kun tomme
kalorier, i modsætning til fx frugt
som ud over det naturlige sukkerindhold også indeholder
vitaminer og mineraler. Hvis indtaget af tomme kalorier er for
stort, så optager de pladsen for
sundere madvarer, og der vil
være risiko for, at man ikke får
dækket sit behov for vigtige vitaminer og mineraler. Dermed
går kroppen/hjernen glip af den
energi, der skal til for at præstere optimalt i løbet af dagen;
ikke mindst i forbindelse med
læring er det vigtigt at være på
toppen, så det giver god mening at holde øje med sukkerindtaget.
Ifølge statistikken spiser og
drikker vi danskere i øvrigt over
20 kg sukker om året i form af
hovedsagligt sodavand, saft,
slik, chokolade og kager.
Sundhedsstyrelsen har oprettet
en hjemmeside, hvor du blandt
andet kan teste om din familie har nogle sunde kostvaner
(www.enletterebarndom.dk),
og derudover giver den efterfølgende planche fra Landbrug &
Fødevarer stof til eftertanke.
Kilder: www.voresmad.dk,
www.altomkost.dk
NEXT STOP AFRIKA
Gfo´en går amok i skrald og
gamle aviser.
Pengene fosser ud af statskassen, kommunekassen, klassekassen, kirkebøssen, tegnebogen, sparekassebogen, baglommen, forlommen, inderlommen osv. Onkel Joakim er gået
på pension og har taget hele
sin trilliantiske formue med til
Disneyland, og Anders And river sig i håret pga den penible
pekuniære situation derhjemme
i Andeby, mens Rip, Rap og Rup
– med vanlig snusfornuft – blot
tæller knapperne. De ved da
godt, hvordan man laver penge
– selv. Ægte falske penge.
Af Mikael Timm, GFO pædagog
overvejende del af børnene er
procesorienterede. Det er selve
skabelsen og legen, der er deres
omdrejningspunkt og fornøjelse,
og ikke et endeligt produkt, som
den resultatorienterede pædagog her gør sig til talsmand for.
Det handler om legen, at skabe
et univers fra grunden og øve
sig i det virkelige liv.
Bastian og Sofies ”papirmennesker
I den daglige praksis er der
heldigvis muligheder begge orienteringer.
Albert og Isak maler deres u-rampe
lavet af ispinde og pap
Det samme gør mange af de
børn, der kommer og går i tegne/malerummet. Hver eneste
dag bliver der lavet butikker og
en ikke uanselig bunke pengesedler. NU KAN DET VÆRE
NOK!, råber pædagogen. DET
ER TOTALT SPILD AF PAPIR!
Hvorefter han farer til kopirummet og fabrikerer en mængde
eviggyldige 7-øre sedler, som
oven i købet bliver lamineret,
så de kan holde i hundrede år
- mindst. Næste dag ligger de
fine pengesedler dog ubenyttede hen, mens børnene – som
altid - laver butikker og pengesedler efter eget hoved. Hvad
gik der lige galt her, evaluerer
pædagogen, mens han for sig
ser træerne falde og skovene
forsvinde.
Grunden er enkelt. Langt den
Tegne-/male-rummet er i den
ene ende et forholdsvis selvforvaltende
område,
hvor
børnene netop kan udfolde
deres egne ideer; lave butikker,
huler, dukketeater, cirkus, youname-it ...kun fantasien sætter grænserne. Der bliver lavet
varer til butikkerne med bånd og
sløjfer, tegnet tegninger, skrevet spændende og sjove bøger
Bastian laver papirmennesker
året stifter bekendtskab med
diverse materialer (papir, sten,
pap, ostevoks, ler, skrald mm)
og forskellige teknikker (grafik,
papmaché, tegning, maling,
origami, gouache mm) samt får
lettere indsigt i kunsthistoriske
epoker og stilarter, når vi ”kopierer” kendte kunstneres værker.
I mellemrummet arbejder børn
og pædagoger sammen om at
realisere egne værker. Børnene
har ofte en god idé, men er ikke
helt sikre på, hvordan den kan
udføres. Så bliver der snakket
og afprøvet løsninger, indtil den
bedste form er fundet. Ideerne
er ofte så gode, at mange andre
børn får lyst til at være med.
Men hov! Hvad blev der egentlig
af talen om PAPIRSPILD, Onkel Joakims trilliantiske formue,
hullet i statskassen og de forsvundne skove? Det er ikke
glemt! Bare rolig. Nu kommer
sløjfen.
I begyndelsen af det nye år vil
vi være samfundsøkonomiske
og samfundsbevidste. Vi vil
indsamle tonsvis af genbrug:
aviser, emballage, dimser, elektriske dingenoter, gamle stoleben, iturevne paraplyer… alt,
hvad vi kan få fat i. Vi vil lege,
at vi bor i Afrika og tage de
forhåndeværende ting, sætte
dem sammen på nye måder og
lade fantasien flyve til ukendte
egne i vores hoveder.
Der vil være plads til såvel den
procesorienterede som den resultatorienterede – også i det
nye år.
TRANEFONDEN ØNSKER ALLE EN
GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR
MED EN STOR TAK FOR ÅRET DER GIK OG
ALLE DE MANGE FLOTTE BIDRAG
Hvis du mener, at Tranefonden gør eller
kan gøre en forskel, så er din økonomiske
støtte en uvurderlig hjælp.
Indbetal på konto:
Reg.nr. 3336 Konto nr. 3336 166 101
De fleste betaler kr. 500 pr skoleår ( pr. familie).
ER DU EN MULIG
SPONSor?
SPONSORER:
med såvel 8 som 16 sider og
meget mere.
Den anden del af rummet er
voksenstyret og kører periodisk
med tematiske beskæftigelser.
Ideen er at børnene i løbet af
Audi
Gladsaxe
Forts
at ma
nge
spons tak tilvore
s
orer
Audi
Glads :
ax
VIP re
ceptio e
ner
Max
Pack im
ard B
Willis
ell
forsik
ringsm
ægle
Husk
r
godt
på de
m
,
valgs
ituatio når du er
i
nen.
Hvis du er interesseret i fx at investere en bandereklame
på fodboldbanen i GFO gården, vil du mødes med åbne
arme. Kontakt Formand Michael Jørgensen 27 89 29 29
Vingesuset
nyt fra skolebestyrelsen
GLÆDELIG JUL OG
GODT NYTÅR
2011 rinder ud og julen er på vej og med det
nytåret.
Tranegård er i en rivende
udvikling, men ikke hurtigere end at vi stadig har
vores værdier faglighed,
fællesskab og ordentlighed
med os.
vores børn til livsduelige
og glade mennesker. Vi
ved, det ikke altid er den
letteste opgave, men så
meget detsto flot er det at
se det gode resultat.
Glæden er overalt. Juletræet er tændt og lyser
i mørket som et symbol
på den livskraft, der er på
Tranegård.
Tak til de mange, der
gjorde det muligt og som
har skabt resultater, vi kan
være glade for. Især tak til
pædagogerne og lærerne,
der har en vigtig opgave
med at danne og uddanne
Vi glæder os til jul og næste
skoleår, men først skal vi
hygge og gøre alt det, vi
godt kan lide.
huskat
Sidste skoledag før jul
17. december
Så er vi halvvejs. Den
første del af skoleåret
2011-2012 er ved at slutte.
Julen er tid til traditioner og
fællesskab, noget vi sætter
højt. Der bliver hygget og
julet i klasserne, i GFO’en
og i fællesrummet.
Første skoledag efter jul:
5. januar til normal tid.
Glædelig jul og godt nytår.
DEADLINE FOR
NÆSTE NUMMER
AF VINGESUSET
ER
29. FEBRUAR 2012