OM KRETA 1 KRETA Græsk gæstfrihed, charmerende landsbyer og smuk natur PRAKTISK INFORMATION SPISESTEDER OPLEVELSER & UDFLUGTER 2 OM KRETA Kære gæster Falk Lauritsen Rejser byder jer rigtig hjerteligt velkommen til Kreta. Vi håber, I har fundet jer godt til rette, slapper af og nyder jeres ferie. Her i håndbogen finder I mange informationer om jeres rejsemål, som vi håber, I vil få glæde af i løbet af jeres ferie. Vi gør opmærksom på, at restauranter, forretninger osv. i denne håndbog samt andet udleveret materiale er nævnt som forslag - og dermed ikke er et udtryk for vores anbefaling af det pågældende sted. Skulle I have yderligere spørgsmål, vil jeres rejseleder altid hjælpe. Vi ønsker jer en god og oplevelsesrig ferie. Med venlig hilsen Falk Lauritsen Rejser SERVICE INKLUDERET HOS FALK LAURITSEN REJSER Informationsmøde Informationsmøde Med mindre I rejser ”På egen hånd”, inviterer vi til informationsmøde, hvor vores rejseledere giver jer en række praktiske informationer og oplysninger om Kreta og fortæller om jeres mange oplevelsesmuligheder. Her kan I også få svar på de spørgsmål, som I måtte have i forbindelse med jeres ferie. Mød jeres rejseleder Vores rejseledere besøger flere gange ugentligt jeres hotel/ feriekompleks. I kan se hvornår i informationsmappen ved receptionen. 24-timers servicetelefon Hvis I ikke har mulighed for at træffe rejselederne på hotellet på de fastsatte tidspunkter, er I velkomne til at kontakte jeres rejseleder på servicetelefonen døgnet rundt. Servicetelefon Chania: +30 695 558 6191 Servicetelefon Rethymon: +30 695 558 6190. FALK LAURITSEN REJSER - INDHOLD INDHOLD Grækenland 4 Kreta 5 Chania 6 Agii Apostoli, Kalamaki og Kato Stalos 7 Platanias, Agia Marina og Maleme 8 Rethymnon 9 Kalives og Almyrida 10 Flora og Fauna 11 Top 5 seværdigheder 12 Praktiske oplysninger 14 Shopping og indkøb 26 Nøøøj, det’ for børn 27 Det græske køkken 28 Gode restauranter 30 Drikkevarer 32 Oplevelser på Kreta 33 3 4 OM GRÆKENLAND - FALK LAURITSEN REJSER GRÆKENLAND Landet med de charmerende øer Den tungt læssede katamaran pløjer sig gennem det azurblå hav. De kalkede huse forude ligner på afstand store dynger af sne mellem klippestykkerne. Først tættere på ser I liv - sortklædte kvinder i skyggen med deres kniplinger og gamle mænd med deres muldyr. Grækenlands fastland og de næsten 1.400 øer i det græske øhav byder på varierede landskabsbilleder – små landsbyer med krogede, brostensbelagte gader, eroderede bjergsider, frodige olivenlunde og historiske ruiner. Arven fra oldtidens Grækenland Europæisk kultur står også i gæld til de store, græske naturfilosoffer og tænkere fra Ptolemæus, Demokrit og Archimedes til senere Sokrates, Platon og Aristoteles. Den ville ikke have været det samme uden atheniensere, der for 2.500 år siden indførte Europas første demokrati. Eller uden de grækere, der skabte de første olympiske lege i 776 f.Kr. og dramatikerne, som skabte de første komedier og tragedier. Verdens første teater blev, som de første olympiske lege, skabt i hovedstaden Athen, og ofte spiller de græske guder Zeus, Athene og Poseidon centrale roller. I dag dyrkes de kun af et mindretal. Den religiøse magt ligger hos den græsk-ortodokse kirke, som har 98 procent af befolkningen med sig. Øerne, landet og rejsemålene Grækenland ligger på den sydligste del af Balkanhalvøen og er tre gange større end Danmark. Foruden fastlandet består Grækenland af flere store øgrupper, som tilsammen huser omkring 1,5 mio. af landets ca. 11 mio. indbyggere. Øerne udgør en femtedel af Grækenlands areal. Størst er Kreta i den sydøstlige del af Middelhavet mellem Europa og Afrika. Kreta er hjemsted for 600.000 mennesker og bl.a. kendt for paladset i Knossos, som i bronzealderen var centrum for den minoiske kultur. Rhodos – den største af De Dodekanesiske Øer – var i antikken litteraturens, filosofiens, retorikkens og kunstens kraftcenter. Blandt de fine gamle kulturseværdigheder er den antikke by, Lindos og det antikke Akropolis. Frodige Samos i det ægæiske hav på grænsen til Tyrkiet byder på vilde orkideer, enorme olivenlunde, vinmarker og skyggegivende akacietræer. Den græske ø Kos er beliggende i det Ægæiske Hav og har et areal på ca. 295 km² med ca. 30.000 indbyggere, hvoraf de fleste bor i og omkring Kos by. Rige kulturskatte og smuk natur samt et dynamisk natteliv i specielt Kos by kendetegner øen. FALK LAURITSEN REJSER - OM KRETA 5 SERBIEN BULGARIEN Fakta om Grækenland MAKEDONIEN Befolkning: Ca. 11 millioner ALBANIEN Hovedstad: Athen (Ca. 4 mio. indbyggere) Antal øer: Ca. 1.400 heraf ca. 170 beboede Største ø: KretaITALIEN (Ca. 600.000 indbyggere) Religion: Græsk-ortodoks kristendom Første olympiade: Athen, 776 f.Kr. Seneste olympiade: Athen, sommer OL i 2004 Lefkas Thessaloniki TYRKIET GRÆKENLAND Samos Delfi Athen Kos Nafplion Olympia Rhodos Mystra Sparta Kreta KRETA På grænsen mellem Det Ægæiske og Det Libyske Hav finder man øen Kreta. Denne smukke ø med den særprægede form strækker sig over 8312 km2 og er den største af de græske øer. Øen er ca. 250 km lang og på det bredeste sted er den 60 km. På Kreta bor der ca. 600.000 lokale indbyggere, hvoraf hovedparten bor i de større byer, som er Heraklion (ca. 130.000 indb.), der også fungerer som administrerende hovedstad, Chania (ca. 70.000 indb.) og Rethymnon (ca. 30.000 indb.). Trods øens størrelse er en stor del af landskabet ikke bebygget, hvilket bl.a. skyldes de mange bjergkæder, som strækker sig over hele øens midte fra øst til vest. Fra vest starter Lefká Ori (de hvide bjerge), og mod midten toner Ida-bjergkæden frem, hvor man også finder det højeste punkt på Kreta, bjerget Psiloritis, som er ca. 2.456 meter højt. Hvis man kunne køre Kreta rundt langs kysten, ville man tilbagelægge 1.046 km, og på denne tur ville man opleve, hvor imponerende denne smukke ø er. Landskabet ændrer sig konstant, da der nogle steder er tørt uden nogen form for beplantning, mens man andre steder på øen vil finde fascinerende natur med dejlige dale, små landsbyer med oliventræer, appelsinlunde, vingårde og drivhuse. På øen kan man også se flotte kastanje-, ege-, oliven- og cyprestræer, som rejser sig i landskabet. Men det er ikke kun naturen, der er imponerende. I de mange hyggelige landsbyer, kan I møde lokalbefolkningen, som er utrolig imødekommende og en oplevelse at besøge. I mange af de små landsbyer kan I se gamle stenhuse og klostre, som rummer en spændende historie og vidner om de mange forskellige folkeslag, som har beboet øen op gennem historien. Særligt for kretenserne er det at de er meget gæstfrie ligesom de er et meget stolt folkefærd. Der er stor forskel på om man besøger folk langs kysten frem for oppe i bjergene, eller om man tager til Vestkreta kontra Østkreta; hver egn har sin egen stolthed og levevis. 6 OM KRETA CHANIA I Chania finder I et spændende udvalg af restauranter og hyggelige taverner samt en smuk havnepromenade, hvor der specielt i aftentimerne er en fantastisk feriestemning. Omkring år 520 f. Kr. blev der grundlagt en by, hvor Chania ligger i dag. Grundet byens havn fik den stor betydning for øen, og blev øens naturlige trafikale knudepunkt, hvor besøgende fra de omkringliggende øer og fra fastlandet kom for at handle med øens indbyggere. På kort tid blev Chania den største by på Vestkreta. Ved afslutningen af den tyrkiske besættelse i 1851 blev Chania øens hovedstad, en titel som byen beholdt indtil 1972, hvor man valgte at gøre Heraklion til hovedstad. Da Heraklion blev gjort til øens hovedby, mistede den tidligere hovedby noget af sin status, og derfor valgte man, at Kretas Tekniske Universitet skulle placeres i Chania. Chania har en ny og en gammel bydel. I den gamle bydel finder man mange levn fra de folkeslag, som har beboet Kreta gennem tiderne. I den gamle bydel ser man fx bygninger fra den venezianske og tyrkiske periode og den store ”Janitshar-moske” er blandt de bygninger, som tyrkerne opførte under den osmanniske æra. Chania er meget mere end smukke historiske bygninger. Byen er også et godt handelscentrum, især hvis I ønsker at købe lædervarer, kunsthåndværk og smykker. I markedshallen kan I købe lokalproduceret honning, olivenolie og raki. De små, hyggelige boder i markedshallen er en oplevelse for alle sanser, hvor den liflige duft af krydderier og tilberedte madvarer breder sig mellem boderne, mens I kan følge med i, hvordan de lokale handler på markedet. FALK LAURITSEN REJSER - AGII APOSTOLI, KALAMAKI OG KATOS STALOS AGII APOSTOLI, KALAMAKI OG KATO STALOS Her finder I det bedste af Kreta samlet i tre charmerende byer: Hyggelige taverner, skønne sandstrande og en lokal lystfiskerhavn, der sørger for ingredienserne til aftensmaden. Slip lidt væk fra de mange turister; kig hinanden i øjnene og nyd Kreta, som de lokale gør. Agii Apostoli og Kalamaki består af mange små bugter med dejlige sandstrande i et naturskønt område. Strandene har klart, lavt vand, der er perfekt at bade i, hvis I rejser med børn. Ved stranden i Agii Apostoli finder I den kendte strandbar ”The Iguana” og også stranden Golden Beach, der har fået sit navn efter sandets fantastiske farve. Byerne byder på små, fine taverner, og de ligger tæt på Chania by. En gåtur dertil langs stranden er en smuk oplevelse, der skaber dejlige ferieminder. I Kalamaki finder I en lille lystfiskerhavn, hvor de små, farverige kretensiske fiskerbåde leverer deres fangst til områdes restauranter, og I har masser af muligheder for at finde et godt sted at spise. Kato Stalos er kuperet, hvilket betyder, at mange af husene er bygget på bjergskråningerne. I de senere år er Kato Stalos blevet en populær badeby med et væld af lokale taverner og souvenirbutikker. Området ligger i nærheden af Chania, hvortil der jævnligt kører lokale busser. Kato Stalos ligger ca. 7 km fra Chania. Byens strand er lavvandet og meget børnevenlig med dejligt strandsand og klart vand. 7 8 PLATANIS, AGIA MARINA OG MALEME - FALK LAURITSEN REJSER PLATANIAS, AGIA MARINA OG MALEME Platanias ligger ca. 12 km fra Chania by og er en meget populær ferieby. I Platanias er I tæt på det hele. I den livlige bymidte er der et stort udvalg af små, græske taverner og caféer, barer, diskoteker, samt souvenirbutikker og supermarkeder. Kystområdet ved Platanias og Agia Marina er kuperet, hvilket betyder, at mange af husene er bygget på bjergskråningerne. Platanias er et meget populært ferieområde og fra flere af byens restauranter er der en fantastisk udsigt over kysten. Fra den gamle bydel Pano Platanias er der en fin udsigt over det omkringliggende område med appelsin- og olivenlunde. Platanlundene i området har givet byen dens navn. Agia Marina er en lille by, som mere eller mindre er vokset sammen med Kato Stalos, og er de senere år blevet en populær og hyggelig badeby. Her er et væld af lokale taverner og souvenirbutikker. Området ligger i nærheden af Chania, hvortil der jævnligt kører lokale busser. Agia Marina ligger ca. 2 km fra Platanias og cirka 9 km vest for Chania centrum. Der er gode busforbindelser fra Platanias til Chania med stop i Agia Marina og i Kato Stalos. Den lille, charmerende by Maleme rummer fascinerende historie fra krigens tid. Det var her tyske faldskærmstropper invaderede Kreta i 1941. Besøg de faldne tyskeres egen gravplads, hvor botanikken er holdt i blodets farve, og I har udsigt over militærlufthavnen, som tyskerne besatte, inden kretenserne fik jaget dem væk fra øen igen. FALK LAURITSEN REJSER - RETHYMNON RETHYMNON Havnen i Rethymnon blev opført af venezianerne og er en oplevelse, specielt i aftentimerne, hvor der er mange besøgende. Langs havnepromenaden ligger restauranterne side om side og i stearinlysenes skær kan I nyde en dejlig, græsk middag mens aftenstemningen sænker sig over havneområdet. Rethymnon er Kretas tredjestørste by med ca. 30.000 lokale indbyggere, og byen besøges hvert år af et stort antal feriegæster, som kommer for at holde ferie i den charmerende by. Rethymnon er blevet et yndet feriemål ikke mindst på grund af den charmerende bymidte med hyggelige restauranter og lokale taverner samt den livlige feriestemning langs den lange strandpromenade. Rethymnon byder også på oplevelser med levn fra byens storhedstid; et hyggeligt basarområde ved fæstningen (Fortezza) og smalle gader med en blanding af venezianske, tyrkiske og græske bygningsværker. Byens storhedstid var først i den venezianske periode fra år 1211, hvilket I kan se, når I går rundt i byens små gader. I byen ses mange byporte bl.a. ”Guoraporten”, som er en del af et større fæstningsværk, som venezianerne opførte fra 1540-1570. I byen ligger også den store venezianske fæstning ”Fortezza”, som blev bygget for at beskytte byen mod piraternes angreb. Fra fæstningen kan I nyde den vidunderlige udsigt over havet og byen. I Rethymnon er der også en dejlig sandstrand, som strækker sig over 15 km, hvor I kan nyde solen og en svalende dukkert i bølgerne. 9 KALIVES OG ALMYRIDA - FALK LAURITSEN REJSER KALIVES OG ALMYRIDA Kalives og Almyrida ligger sydøst for Chania ved Souda-bugtens indløb og her finder man grønne bakkedrag samt fine og børnevenlige sandstrande. Her gør turkisblåt vand, afslappende rammer og hyggelige taverner det muligt at få ladet batterierne helt op. Charmerende Kalives har ca. 1.000 fastboende indbyggere og byder på smukke udsigter over Akrotiri-halvøen, blomstrende bougainvilleaer, fine, gamle huser og smalle, stemningsfulde gader. På de lokale taverner vender grækerne verdenssituationen over et brætspil og en kaffe og om aftenen er der et fint, men afslappet liv på og omkring landsbyens barer og caféer. Kalives byder på to flotte badestrande, hvoraf den ene er har fået EU’s ”blå flag” for sit rene, turkisblå vand. Lidt længere mod øst finder man den noget mindre landsby Almyrida med blot ca. 75 fastboende grækere. Her udfolder livet sig omkring hovedgaden, hvor man kan finde supermarkeder, bagerier, caféer og barer. I nærheden af stranden, der i øvrigt også er særdeles populær blandt windsurfere, ligger yderligere en stribe restauranter og taverner, der byder på friskfanget fisk og kretensiske retter. Byens primære sandstrand er finkornet og lavvandet og et rigtig godt valg for børnefamilier. Desuden ligger der en mindre sandstrand på den anden side af byen samt en rullestensstrand. Nabobyen, Plaka, er i gåafstand fra Almyrida og også et besøg værd. Tag en smuk gåtur på promenaden langs stranden og spis middag på Elpis, som regnes for at være blandt Kretas bedste restauranter. FALK LAURITSEN REJSER - FLORA & FAUNA FLORA & FAUNA FLORA Kreta har et utroligt rigt planteliv, hvilket især skyldes det varme klima. Der findes mere end 1500 forskellige plantearter på øen, hvoraf ca. 125 af dem er endemiske, hvilket vil sige, at de kun findes her på Kreta. En af disse endemiske planter er Erontas, hvilket betyder kærlighed på græsk. Planten vokser på stejle klippesider. Det var tradition, at unge mænd satte liv og lemmer på spil for at klatre op og plukke planten til deres elskede, ifølge sagnet. bedste oliven, når træet er mellem 30 og 100 år. Høsten af oliven foregår fra november til januar, og om det er sorte eller grønne oliven afhænger af høsttidspunktet. Den kretensiske dadelpalme vokser vildt på øen. Ved Palm Beach/Palmestranden Moni Préveli er der en palmelund med dadelpalmer beliggende ved den flotte bugt. Derudover er der også mange platan-, appelsin- og citrontræer på øen. Kun 2 % af øen er dækket af skov, hvilket der er flere grunde til. I gammel tid, da man byggede paladser som Knossos, ryddede man mange skovområder for at kunne bygge disse mægtige paladser. Grundet de høje temperaturer har man gennem tiden også været plaget af skovbrande, som har medført, at store skovområder er blevet ødelagt. Dette har også betydet, at der i dag kun findes ca. tolv forskellige træsorter på Kreta. Blandt de mest almindelige træer er eg, valnød, pinje, cypres og tamarisk. Nogle af de mest karakteristiske træer på Kreta er cypres- og eukalyptustræet. Cyprestræet er højt og smalt, når det er ungt, men når det bliver ældre, breder det sine grene ud. Cyprestræer bliver ofte plantet ved kirkegårde. Dyrelivet på Kreta er lige som øens flora meget varieret. Man kan bl.a. se geder overalt på øen. Der er også får, æsler og andre husdyr. Eukalyptustræet kendetegnes ved, at det altid vender kronen mod solen, hvilket gør, at træet dagligt drejer en smule. Dette betyder, at barken revner og skaller af i store flager. Ud over udseendet kan man også kende et eukalyptustræ ved at tage et blad og gnide lidt på det, hvorved der straks fremkommer en særpræget duft af eukalyptus. Overalt på Kreta vokser der oliventræer, og faktisk er ca. 40 % af øen dækket af disse træer. Et oliventræ begynder først at sætte frugter, når det er ca. 8-10 år gammelt. Træet kan blive op til 1000 år - dog plukkes de FAUNA Kreta har et helt fantastisk fugleliv. Især i bjergene holder mange fuglearter til, når de er på vej mod enten Afrika for vinteren eller mod deres ynglepladser i sommerhalvåret. Her kan I være heldige at opleve lammegribben, som lever ganske få steder i verdenen. Dens vingefang kan blive over 3 meter, og det er den eneste fugl i verden, som spiser knogler. Dette sker ved at den flyver højt op, kaster knoglerne fra sig ned på klipperne således de bliver knust og derefter flyver ned for at spise dem. På Kreta kan I desuden opleve bl.a. hejrer, svaler, finker og forskellige sangfugle samt ikke mindst cikader og søpindsvin langs kysten. Den vilde Kri-kri ged på Kreta lever kun i området omkring Lefká Ori-bjergene, og på øen Agia Theodori. Der findes også forskellige havskildpadder, om end de er sjældne og truede. Hvis man er heldig, kan man også støde på en sort kamæleon på Akrotiri-halvøen nær Chania, som er det eneste sted den lever i Grækenland. 11 12 TOP 5 SEVÆRDIGHEDER - FALK LAURITSEN REJSER TOP 5 seværdigheder SAMARIA-KLØFTEN De stenede skråninger prydes af århundreder gamle cypresser i Europas længste kløft. Turen gennem den 16 km lange Samariakløft går fra Omalosplateauet i 1.200 meters højde og ned til badebyen Agia Roumeli. På det smalleste sted kan I næsten røre begge sider af kløftens bjergvægge, og på skygge-bunden rager kløftens bjergvægge mere end 300 meter op i vejret. Kløften, der kløver sig gennem bjergene Lefká Óri, er skabt af naturens kræfter eller – som nogle siger – af Titanen Kronos der svang sit sværd og ramte jorden i kampen mod Olympia-guden, Zeus. KNOSSOS-PALADSET Knossos var den første hovedstad for den europæiske civilisation og var i bronzealderen den største by på Kreta. Paladset blev bygget for mere end 4.500 år siden og visse levn kan dateres til 7.000 år f.Kr. Knossos har været beboet siden stenalderen, men paladset storhedstid var i perioden fra 1900 f.Kr til 1600 f.Kr. I dag står kun ruinerne tilbage af Kong Minos’ tidligere regeringssæde. Man kan dog fortsat levende forestille sig, hvordan det har set ud i storhedstiden, og lade sig imponere over den højt udviklede civilisation, det historiske tidspunkt, taget i betragtning. Knossos-paladset ligger lige uden for Kretas hovedby, Heraklion. SPINALONGA Spinalonga er øen der er mest kendt som de spedalskes ø, men den utrolige historie om øen går også længere tilbage i tiden, end historien om de mange spedalske som blev forvist til øen i 1903. De spedalske opbyggede deres eget minisamfund, med bl.a egne taverner, bageri og hospital. Fik man børn som ikke var spedalske, blev disse fjernet fra familien og bragt tilbage til fastlandet. Historien om Spinalonga er ikke mindst fascinerende, men også utrolig tragisk. Historien kan også opleves igennem romanen “Øen” af Victoria Hislop, som omhandler pigen Alexis der rejser til Kreta for at finde frem til moderens græske rødder. ELAFONISSI Det turkisblå vand og hvide sand, der i vandkanten har et lyserødt skær, danner rammen om en af Kretas smukkeste strande - Elafonissi. Ud for stranden ligger en mindre ø og kun en lagune skiller den fra resten af Kreta. Stranden kaldes for paradiset og de ”De græske Maldivere” og det ikke uden grund. Dette betagende område er klart én af Kretas naturperler. MELIDONI Nord for den lille, hyggelige landsby Melidoni ligger den fascinerende drypstenshule, Gerontospilios. Flotte stalaktitter hænger ned fra oven i grotten. Grotten er beliggende på bjergskråningen mellem Aspalathes og Prasses i 220 meter højde. Indgangen er 4 meter bred og 2,5 meter høj. I 1823 søgte mere end 300 kretensere tilflugt i Gerontospilios-grotten under tyrkerens angreb på Kreta. Den lokale befolkning nægtede at overgive sig til tyrkerne, hvilket resulterede i at alle mistede livet pga. iltmangel, da tyrkerne tændte bål ved indgangen til grotten for at jage kretenserne ud. FALK LAURITSEN REJSER - TOP 5 SEVÆRDIGHEDER Samaria-kløften Knossos-paladset Spinalonga Elafonissi Melidoni 13 14 PRAKTISKE OPLYSNINGER - FALK LAURITSEN REJSER PRAKTISKE oplysninger AKTIVITETER ALALOUM MINIGOLF, AGIA MARINA VED CHANIA Alaloum minigolf ligger i Agia Marina overfor Hotel Santa Marina Plaza. Det er en 18hullers minigolfbane, der indbyder til masser af sjov. Der er desuden en legeplads, en kæmpe hoppeborg og flere andre aktiviteter. Se priser i informationsmappen på hotellet/i komplekset. BOWLING / GOLDEN FUNPARK, AGIA APOSTOLI VED CHANIA Bowling / Golden FunPark er beliggende ved LIDL og INKA i Agia Apostoli mellem Platanias og Chania. Funpark tilbyder spændende og sjove aktiviteter for hele familien med indendørs og udendørs legepladser og hoppeborge. I Funpark kan I bl.a. spille udendørs minigolf eller bowling på en af de 8 baner på 1. sal. I Funpark er der også et stort udvalg af spillemaskiner/videospil mod gebyr samt mulighed for at spille billard. Derudover er der computer med internet. I caféen er der mulighed for at købe drikkevarer og små, lette retter samt snacks. Se åbningstider og priser i informationsmappen på hotellet/i komplekset. BIOGRAFER Cineplex biograf er beliggende i Chania på Tzanakaki Stratigoli i nærheden af markedshallen. Tlf.nr. 28210 51850-1. Cine Pantelis er beliggende i Rethymnon. Tlf. nr.: 28 310 29 241 På plakaten er der oftest de nyeste film med engelsk tale. Komforten i biografen er dog ikke helt på højde med biograferne i Danmark. PORTO PLATANIAS SPA, PLATANIAS VED CHANIA Porto Platanias Spa er et veludrustet spacenter med et stort udvalg af behandlinger og faciliteter. Beliggende i hotel Porto Platanias i Platanias. Telefonnr. 2821038800. VANDSPORTSAKTIVITETER Der er mange muligheder for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter, f.eks. jetski, bananbåd og vandski (mod gebyr) på strandene ved Chania, Agia Marina og Rethymnon. Der er også mulighed for at bestille undervisningslektioner i flere af vandsportsaktiviteterne (mod gebyr). Priserne varierer fra sted til sted. I informationsmappen kan I se priseksempler på forskellige vandsportsaktiviteter. AMBASSADE/KONSULAT Det Danske Konsulati Chania: El. Venizelou 107A, 73100 Chania, Kreta Tlf. nr.: +30 282 10 57 330 Åbningstider: Man.-fre. kl. 09.00-15.00 Personlige henvendelser: Man.-fre. kl. 09.30-13.30 Danmarks Ambassade i Athen: Mourouzi 10, 4. sal, 10674 Athen Tlf. nr.: +30 210 725 6440 Åbningstider: Man. – fre. kl. 10.00 – 13.00. Telefonisk henvendelse: Man. – fre. kl. 09.00-15.00 Skulle I få brug for at kontakte ambassaden, bedes I rette henvendelse til jeres rejseleder. FALK LAURITSEN REJSER - PRAKTISKE OPLYSNINGER APOTEKER Apotek hedder “farmakio” på græsk, men der vil ofte stå ”pharmacy”, som er engelsk. Apotekernes facader er markeret med lysskilte udformet som et stort grønt kryds eller et rødt malteserkors. Åbningstiderne følger forretningernes åbningstider (se under indkøb og butikker). Der er altid ét apotek, der holder døgnåbent. På døren henvises der til det døgnåbne apotek. AVISER Der er mulighed for at købe et udvalg af internationale aviser i flere af de større kiosker og supermarkeder i byerne. I højsæsonen er det også muligt at finde danske aviser. De er dog ofte forholdsvis dyre og er gerne en dag eller to forsinkede. BADNING Der er rig mulighed for at bade ved de mange skønne strande rundt langs Kretas 1.046 km lange kystlinje. Strandene er meget forskellige; der er både fine sandstrande og strande med større sten og/eller klipper. At strandene er stenstrande betyder også, at der findes en del søpindsvin. Søpindsvin er små sorte dyr med en masse pigge, som lever på stenene i vandkanten. Heldigvis er de lette at få øje på, da vandet er meget klart. Søpindsvinene holder oftest til ude i siden af strandene, hvor der ikke er så meget trafik af badende mennesker frem og tilbage. Skulle uheldet være ude, og I kommer til at træde på et søpindsvin, tilrådes I at søge læge for at sikre, at I får alle piggene ud, så der ikke går infektion i såret. Vandet ved Kreta er meget klart, da der er mange strømninger i vandet. Strømningerne betyder at vandet skiftes ud hele tiden, og vandtemperaturen kommer derfor meget sjældent op over 25 grader. I afsnittet om ”Strande” kan I læse om de dejlige strande langs Kretas kyst og nyttige informationer om badeflag m.m. BANK Der er flere banker fordelt over hele Kreta. Bank hedder ”trapeza” på græsk. I får oftest den bedste vekselkurs i banken, selvom der alle steder tages en eller anden form for vekselgebyr. Pas skal medbringes, når I skal veksle penge i banken. Bankernes normale åbningstider er mandag – fredag kl. 08.00 – 14.30. Fredag dog kun til kl. 14.00. BARER OG CAFÉER I både Chania og Rethymnon finder I et stort udvalg af barer og caféer, og alle steder er der også en række diskoteker. I informationsmappen kan I læse mere om de forskellige barer, cafér og diskoteker. BILUDLEJNING På Kreta er der gode muligheder for at leje bil. I bør være opmærksomme på, at det er utroligt vigtigt at have de rigtige forsikringer. For yderligere information samt priser for leje af bil, se informationsmappen. I mappen kan I også læse om trafiksikkerhed på landevejene på Kreta. I er også meget velkomne til at kontakte rejselederne for nærmere oplysning. De kan også være behjælpelige med bestilling. BRANDFARE De græske øer har de senere år været udsat for flere skovbrande pga. det tørre klima i sommermånederne. Hjælp os venligst med at beskytte naturen og de smukke omgivelser på øen ved at følge nogle få, simple regler: • Der må ikke tændes bål i naturen • Der må ikke ryges i skovområder, heller ikke når I kører med åbent bilvindue eller på motorcykel. • Smid ikke cigaretskod eller andet affald i naturen. Skulle I observere en skovbrand, ring venligst 199 til brandvæsnet og rapportér, hvad I ser. 15 16 PRAKTISKE OPLYSNINGER - FALK LAURITSEN REJSER BUSSER På Kreta er der et velfungerende infrastruktursystem med busruter til de større byer og mellem ferieområderne på øen. Det er billigt og nemt at køre i bus og de fleste busser er komfortabelt indrettede med aircondition. I forruden er der et skilt, så I kan se, hvor bussen kører hen. Busserne kører i ruteplan mellem Chania og Kolymbari. På ruten passeres kystbyerne, bl.a. Kalamaki, Stalos, Agia Marina, Platanias, Gerani og Maleme. Dvs. at der er busstoppested i nærheden af de fleste hoteller. Derudover kører der lokalbusser til f.eks. Heraklion, Rethymnon, Hersonisos og sydkysten. Der findes en busplan, men den udskiftes desværre ret ofte. Som hovedregel kører bussen mellem Chania og Kolymbari ca. hver halve time. Kontakt eventuel jeres rejseleder for nærmere information om bustider. Billetter kan købes på busstationen, i busserne og i enkelte kiosker. Hvis I køber billetter i bussen, er det en god ide at have aftalte penge, da billetkonduktøren ikke altid kan give tilbage. Kører I med bussen fra hovedstationen i Chania eller Rethymnon, skal billetten købes dér. Det er vigtigt at gemme billetten under hele turen, da billetkontrol kan forekomme. Stoppestederne findes langs hovedvejen og er markeret med runde, blå skilte med en bus. Når bussen kommer, er det vigtigt at give tegn til chaufføren om, at I skal med bussen ellers risikerer I, at bussen kører forbi uden at stoppe. BØRN Grækerne elsker børn, og I vil opdage, at jeres børn vil få meget opmærksomhed under ferien. I vil også opleve, at grækerne selv tager deres børn med overalt, også til de lidt sene aftenarrangementer. CYKEL / SCOOTER / MOTORCYKEL På Kreta er afstandene mellem byerne, seværdighederne og strandene forholdsvis korte, og det gør det nemt og ideelt at udforske øen på to hjul. I byerne rundt omkring på øen findes utallige udlejere af både cykler, motorcykler og scootere. For yderligere information og priser kan I kontakte jeres rejseleder. Ifølge græsk lovgivning er det lovpligtigt at køre med hjelm, når man kører på scooter og motorcykel. Ved leje af scooter og motorcykel kræver de græske myndigheder kørekort til knallert og/eller motorcykel. Almindeligt kørekort til bil betragtes ikke som værende gyldigt. DRIKKEPENGE På Kreta er det normalt at give drikkepenge for en serviceydelse. Det gælder både tjenere, kuffertdrenge, buschauffører ved deltagelse i dagsudflugter og til rengøringspersonalet. På restauranter er det god skik at lægge 5 – 10 % af regningens beløb i drikkepenge, forudsat at der er ydet en god service, og at maden var veltilberedt. Til rengøringsdamen kan I lægge et par euro, som ofte resulterer i lidt ekstra god rengøring på værelset eller i lejligheden i løbet af ferien. Læg drikkepengene på hovedpuden eller lign. så det er tydeligt, at det er drikkepenge og ikke ser ud som om, pengene er glemt. Har I været på en heldagsudflugt med turistbus, så vil chaufføren også gerne have en lille anerkendelse af sit arbejde. Så også her kan I give lidt drikkepenge. Når der lægges drikkepenge, råder vi jer til at lægge minimum 0,50 €, da det nemt kan blive betragtet som en fornærmelse, hvis der gives for lidt. FALK LAURITSEN REJSER - PRAKTISKE OPLYSNINGER DRIKKEVAND Vand fra hanen kan drikkes visse steder på øen. Spørg rejselederne for nærmere information. DISKOTEKER / BARER Både i Chania by og i Platanias er der en del barer og diskoteker. De fleste er beliggende omkring havnepromenaden og i de små sidegader. De fleste barer og cafeer har åbent fra tidligt på aftenen, og nogle allerede fra om eftermiddagen. Hvis I vil på diskotek, skal I vente til efter kl. 24.00, for ellers er der ingen mennesker. Langs med havnepromenaden i den gamle bydel i Chania ligger mange hyggelige barer, hvor I fra de bløde stole kan følge med i livet på havnen, mens I nyder en kølig forfriskning. En af de mest besøgte barer i Chania er Elmondo Bar, hvor musikken primært er rock. Baren byder på alt fra klassiske cocktails og tropiske drinks til diverse desserter. I Chania findes der flere små, hyggelige diskoteker/barer i den lille sidegade ”Sourmeli”, som ligger få meter fra det lille og centrale springvand ved den gamle havn. I turistbyen Platanias findes der også et mindre udvalg af diskoteksbarer, som er meget populære blandt turisterne. Social og Eclipse er to bud på velbesøgte steder, sammen med Tropicano, der ligger få hundrede meter fra centrum. På de nævnte steder spilles de bedste sommerhits og alle holder åbent til langt ud på natten. I Agia Marina ved Chania finder man det store og kendte diskotek Villa Mercedes, som også har en restaurant. I Platanias finder man også Mylos Club. Begge har åbent fra midnat til de tidlige morgentimer. Åbningstiderne kan variere i løbet af sæsonen. Begge har ofte forskellige arrangementer og gæsteoptræden med udenlandske bands. I Rethymnon er et stort udvalg af barer og cafeer langs strandpromenaden og i den gamle by. Hvis I ønsker at opleve den græske og kretensiske dans, tilbyder flere hoteller og restauranter arrangementer med mad, vin, lokal musik og traditionelle danse. DYKNING Vandet omkring Kreta er meget klart med en sigtbarhed på op til 30 meter, hvilket gør det til et ideelt sted at dykke. Grunden til at vandet er så klart, er at der er forholdsvis mange strømninger i vandet. Desværre gør det også, at der ikke er så meget at se på, i forhold til de tropiske egne med koralrev og eksotiske fisk. Det skal dog ikke afholde jer fra at opleve Kreta under overfladen, for der er stadig en masse spændende steder at dykke. Erfarne dykkere kan bl.a. dykke i de flotte grotter og huler, som er en helt fantastisk oplevelse. Nybegyndere har mulighed for at tage forskellige dykkercertifikater. Falk Lauritsen Rejser samarbejder med firmaet Blue Adventures Diving, som holder til på marinaen i Chanias gamle bydel samt Paradise Diving Center, der er beliggende lige udenfor Rethymnon by. Her kan I under kyndig vejledning fra en certificeret PADI-instruktør prøve kræfter med livet under havoverfladen. For nærmere information, priser og booking kan I kontakte jeres rejseleder. ELEKTRICITET Der bruges 220 volt på hotellerne (som i Danmark). Flade stik passer i stikkontakterne hernede, men ved runde stik skal der anvendes en adaptor. Adaptorer kan købes i elektronikforretninger og i større supermarkeder. På enkelte hoteller kan I låne eller leje en adaptor i receptionen. FORSYNINGSSVIGT Der forekommer ind imellem strømsvigt på øen, som resultat af overbelastning. Disse afbrydelser kan forekomme i enkelte områder eller på hele øen og vare lige fra 10-15 minutter til flere timer. FOTOGRAFERING Kreta er en smuk ø med mange seværdigheder og flot natur, som indbyder til at tage nogle dejlige feriefotos. Vær dog opmærksom på, at der er fotograferingsforbud flere steder. 17 18 PRAKTISKE OPLYSNINGER - FALK LAURITSEN REJSER Det er forbudt at fotografere indenfor i de fleste kirker. Det er for at beskytte ikoner og fresker, som ofte er mange hundrede år gamle. I er dog velkomne til at tage billeder af den udvendige del af alle kirker. Desuden er det forbudt at fotografere ved militære anlæg. og opvisning med græsk dans. Midsommerfesterne offentliggøres i avisen. Spørg evt. rejselederen, som kan fortælle, hvor den nærmeste midsommerfest finder sted. Hvis I gerne vil tage et billede af kretenserne, f.eks. den ældre herre udenfor den lille cafe, så er det altid en god idé at spørge først. Oftest vil de med et smil på læben sige, at det må I gerne. Især hvis de kan få lov til at se billedet bagefter. 15. AUGUST: Jomfru Marias himmelfart. Denne dag er alle butikker lukkede, og alle grækere valfarter til de kirker, hvor man har Jomfru Maria som helgen. FRUGT OG GRØNTSAGER Der findes masser af dejligt, friskt frugt og grønt på Kreta. Da der kan være andre bakterier, end I er vant til, tilråder vi jer at vaske og skrælle alt frugt og grønt, inden det spises. HELLIGDAGE I løbet af året er der flere mærkedage, som fejres i Grækenland. Nedenfor en oversigt med de mest fejrede helligdage. På helligdage holder de fleste forretninger lukket. 25. MARTS Nationaldag. Der er optog og dans til minde om starten på uafhængighedsoprøret i 1821. PÅSKEN: Se særskilt afsnit om påsken i Grækenland. 1. MAJ: Valborgs dag. På denne dag fejres forårets komme. De lokale pynter op med blomster, og mange går rundt til venner og bekendte med flotte blomster og blomsterkranse. 20. – 27. MAJ: Mindefest for Slaget om Kreta i Chania i 1941. 24. JUNI Johannes Døberens fødselsdag. Dette fejres oftest med midsommerbål og mindehøjtideligheder i de kirker, som er tilknyttet Johannes Døberen, typisk aftenen før. De lokale samles i deres kvarterer, hvor de brænder blomsterne, som blev hængt på døren 1. maj. Enkelte steder er der større forsamlinger JULI: Ugelang vinfestival i Rethymnon. 28. OKTOBER: ”Ochi-dagen”. En græsk festdag til minde om grækernes nej (”ochi”) til Mussolinis opfordring til kapitulation i 1940. Dagen fejres med stor fest og parader. 7. – 9. NOV.: National festdag til minde om eksplosionen i Arkádi-klostret i 1866. HERRELØSE HUNDE OG KATTE Som feriegæst og besøgende er det fristende, at fodre nogle af de mange tiggende hunde eller katte, men det er bedst at lade være. Byerne kan leve med et vist antal herreløse hunde og katte, men antallet stiger altid voldsomt i turistbyerne, og disse dyr bliver et problem om vinteren. Der er ikke nogen til at fodre dem, og der udvikles nemt sygdomme og forgiftninger blandt dyrene. HOTELORDEN Hoteller og lejlighedskomplekser forventer ro efter kl. 23.00 af hensyn til jeres medrejsende. Derudover er det ikke tilladt at opføre sig uforskammet eller uagtsomt i f.eks. beruset tilstand. Hvis I kommer til at ødelægge noget på hotellet, så kommer I naturligvis til at erstatte det. Hotellet har ret til at sætte jer på gaden, hvis hotelordenen overtrædes groft og gentagne gange. HOVEDPINE, SVIMMELHED OG KVALME Disse symptomer skyldes ofte væskemangel. Husk at drikke rigeligt med vand i varmen, det tilrådes at drikke 2-3 liter dagligt. Husk at alkohol og kaffe er vanddrivende. FALK LAURITSEN REJSER - PRAKTISKE OPLYSNINGER INDKØB Butikkernes åbningstider i Grækenland er noget anderledes, end det vi er vant til fra Danmark, og det kan være svært at vejlede om de præcise åbningstider, da de ofte varierer fra butik til butik. Mange af forretningerne holder siesta, dvs. midt på dagen går personalet hjem for at spise frokost og slappe af. Til gengæld har forretningerne åbent til ud på aftenen. På Kreta er der rig mulighed for at handle i de mange butikker, som findes både i Chania, Platanias, og Rethymnon. Butikkerne findes i centrum af byerne og her kan man få alt fra lokalt fremstillede varer til kendte mærkevarer. Prisniveauet i disse butikker er meget lig de danske priser. Under hotelinfo i Falk Lauritsen Rejsers informationsmappe på hotellet, er der nærmere information om jeres hotel. INSEKTER Uanset hotelkategori kan der forekomme insekter, som f.eks. myg, myrer og kakerlakker. Bliver I generet af disse, bedes I give besked til rejselederen eller receptionen, som gerne sørger for sprøjtning. Er I generet af myg, kan I købe en myggemaskine til at sætte i stikkontakten. Den holder myggene på afstand. I kan også købe en forebyggende spray på apoteket, som sprayes på kroppen. Har myggen allerede stukket, kan I købe lindrende creme til at tage kløen på apoteket. DR. VITTORAKIS, PLATANIAS - CHANIA overfor Hotel Minoa Palace, Tel: +30 28210 60606 Mobil: +30 69 3256 606 Man-fre: 09.00-20.00 Lør: 10.00 -17.00 Søn: 10.00 -17.00 INTERNET Der er flere internetcaféer i byerne. Priserne varierer fra cafe til cafe, men ligger omkring 3,00 € pr. time. Mange internetcafeer ligger i forbindelse med cafeer, og følger deres åbningstider. Desuden er der mulighed for internetadgang på flere af de større hoteller. På mange hoteller er der udover et internethjørne i receptionsområdet også mulighed for trådløs internetopkobling med egen computer. LÆGE I tilfælde af sygdom er I meget velkomne til at kontakte jeres rejseleder, som vil være jer behjælpelig i forhold til lægehjælp. I kan dog også vælge selv at tage kontakt til lægen. Dette kan gøres ved henvendelse i receptionen, som kontakter lægen. Vær opmærksom på, at det ikke altid er samme læge, som vi har kontakt til. Vi har kontakt til følgende lægeklinikker: DR. NIKOS, RETHYMNON Koudourioti 148-150, Rethymnon Tlf: 0030 69 44 57 44 74 Åbningstider: Mandag – Lørdag: 09.00-13.30 samt tirsdag, torsdag og fredag fra kl: 17.30-20.00 KIRKER I de fleste større græsk-ortodokse kirker er der gudstjeneste hver lørdag kl. 17.00 - 17.30 og søndag kl. 7.00 - 10.00. Husk at respektere lokalbefolkningens normer bl.a. med hensyn til påklædning i kirkerne. Skuldre og knæ skal være tildækkede, både hos mænd, kvinder og børn. 19 20 PRAKTISKE OPLYSNINGER - FALK LAURITSEN REJSER I de små landsbykirker vil I ofte kunne opleve, at de ældre kvinder har en fast plads i kirken, og denne plads vil de ikke overlade til en anden person. MAVEPROBLEMER Der findes andre bakterier her i landet end i Danmark, hvilket kan give problemer med maven. Kontakt lægen, hvis maven ikke er i orden i løbet af et døgn. MARKEDER I Chania er der marked hver onsdag, torsdag og lørdag. ONSDAG: Ved Margounion-gaden og Efedron Polerniston i den østlige bydel. TORSDAG: I Nea Chora-området i den vestlige bydel, som regel nede ved vandet. LØRDAG: Ved Minos-gaden i den østlige del af den gamle by. I Chania kan I også besøge markedshallen i den gamle bydel, der er åben hver dag fra 8-20. I Rethymnon er der marked torsdag og lørdag formiddag. TORSDAG: På parkeringspladsen ved byparken. LØRDAG: På parkeringspladsen bag busterminalen. Hver lørdag formiddag er der ligeledes et stort marked i Heraklion by. Her kommer sælgere fra hele området, for at sælge deres varer til lave priser. Markedet er det eneste sted, hvor det er muligt stadig at handle om priserne. På markederne kan I bl.a. købe friskfangede fisk og frugt, olivenolie, krydderier, kretensisk ost, tekstiler og forskellige souvenirs. Se informationsmappen på hotellet/i komplekset for åbningstider. PENGEOVERFØRSEL Rejselederen kan være behjælpelig med pengeoverførsler fra Danmark. POLITI Politi på græsk hedder ”astinomia” og der findes to forskellige slags. De ”almindelige” betjente, som bærer lyseblå skjorter og en mørkeblå baret, samt turistpolitiet. Politiet er generelt meget hjælpsomt, hvis I har brug for hjælp, og næsten alle taler engelsk. Politiets nødnummer er 100. Det almindelige politi kan kontaktes på telefon +30 28210 28744 Turistpolitiet i Chania kan kontaktes på telefon +30 28210 25931. Nødnumre: Politi: 100, Ambulance, 166: Brand: 199. Får I brug for politiet, kontakt venligst jeres rejseleder. POST Postkort kan købes i næsten alle butikker og supermarkeder. Det er nemmest at købe frimærkerne sammen med postkortene, da det ikke er alle steder frimærker sælges separat. Det tager normalt 4-7 dage, at sende et postkort hjem fra Kreta, men det kan også tage længere tid. Postkasserne er gule og opstillet flere steder i byerne. Hvis der er flere postkasser at vælge imellem, så skal I putte kortene i den, hvor der står ”abroad” (udland). I kan også vælge at aflevere postkortene til jeres rejseleder, som sørger for at sende postkortene fra postkontoret. PÅKLÆDNING Når I går rundt i byen, bør I som minimum være iklædt en soltop/t-shirt og shorts, da det ikke alle steder er velset, at gå rundt uden bluse eller top. FALK LAURITSEN REJSER - PRAKTISKE OPLYSNINGER På strandene er det de fleste steder acceptabelt at ligge topløs. Ved besøg i kirker og kapeller bør I overholde de lokales regler for passende påklædning, dvs. at man skal bære tøj, der dækker både skuldre og knæ. Vær opmærksom på, at dette gælder både mænd, kvinder og børn. Desuden er det ikke velset at bære hat eller solbriller i landets kirker. PÅSKE Den græsk-ortodokse påske er den største højtid i kirkeåret, lidt ligesom julen for de fleste danskere. Det er sjældent, at den katolske og den græsk-ortodokse påske falder på samme tid, da man har forskellige tolkninger af kalenderen. Officielt begynder påsken med ”ren mandag”, som falder fastelavnsmandag. Ren mandag markerer starten på den 40 dage lange faste. En god ortodoks spiser ingen animalske retter under fasten, dog faster langt størstedelen kun i ugen før påsken og andre kun langfredag. I hele påskeugen er der gudstjenester hver dag i alle kirker og også i enkelte kirker om aftenen. Læs mere om påsketraditionerne i informationsmappen. RESTAURANTER Se længere fremme i håndbogen under ”Gode restauranter”. SEVÆRDIGHEDER MARKEDSHAL I CHANIA: Den store markedshal i Chania er helt sikkert et besøg værd, hvis man vil ud og handle gode, billige varer. Selve bygningen er fra 1912, og den korsformede bygning er en tro kopi af markedshallerne i Marseille. Åbningstider: Mandag, onsdag og fredag: kl. 07.00 – 13.30. Tirsdag, torsdag og lørdag: kl. 07.00 - 13.30 og igen 17.30-21.00. Det er gratis at komme ind i markedshallen. AGIA TRIADA KLOSTRET: Klostret blev grundlagt i 1600-tallet af en veneziansk familie og var i mange år det mest betydningsfulde på Kreta. Efterfølgende har det fungeret som præsteseminarium. Når man besøger klostret, skal man have tildækkede skuldre og knæ. Hvis I ønsker at besøge klostret, er det nemmest, hvis I lejer bil, da der kun er én daglig busafgang fra Chania til Akrotiri-halvøen, hvor klostret ligger. ARKÆOLOGISK MUSEUM: Det Arkæologiske Museum i Chania viser mange spændende fund fra Chania-regionen. Fra Platanias kan man tage lokalbussen til Chania. IMBROS-KLØFTEN: Imbros-kløften er et alternativ til Samaria-kløften, hvis man evt. har mindre børn med. Turen gennem kløften er på ca. 7 kilometer og starter ved byen Imbros. Fra enden af kløften er det muligt at køre med bus eller taxa tilbage til byen. Hvis I ønsker at vandre gennem Imbros-kløften, foreslår vi, at I lejer en bil, hvis dagen ikke skal blive for lang. Der er dog mulighed for at tage offentlig transport. GROTTER: Kreta siges at være øen, hvor den græske gud Zeus er født og opvokset. Han er født i Dikti-grotten og opvokset i Ida-grotten. Det er kun muligt at nå begge grotter ved leje af bil eller motorcykel, da der er bjergkørsel. ARKÁDI-KLOSTRET: Dette klosters historie bredtes til hele Europa i 1866, da omkring 1000 mænd og kvinder sprængte sig ihjel frem for at leve under tyrkernes besættelse. Dette betyder, at klostret den dag i dag har en helt særegen atmosfære. Ved klostret findes også et lille museum med flere genstande fra klostrets storhedstid. Skuldre og knæ skal være tildækkede ved besøg i klosteret. Klostret ligger ca. 25 km fra Rethymnon. Det er muligt at køre med bus fra Rethymnon til klosteret. 21 22 PRAKTISKE OPLYSNINGER - FALK LAURITSEN REJSER FORTEZZA: På den store fæstning, Fortezza, fra 1500-tallet kan I nyde udsigten over hele Rethymnon. Om sommeren er der desuden mulighed for at overvære koncerter m.m. i amfiteateret på Fortezza. FORTET KOULES - Ved Heraklions Venetianske havneområde kan I beskue fortet Koules. Fæstningen blev bygget for første gang i 1211 af venetianerne. Fæstningen er i dag restaureret og ligger i gåafstand fra centrum i Heraklion by. MOCHOS - ”Olof Palmes by” ligger smukt, højt oppe blandt fjeldtopperne i Diktimassivet. Olof Palme havde i sin tid en forkærlighed for Grækenland, og fik derfor erhvervet sig et hus i denne lille by. Vejen hertil er en eventyrlig panoramavej og byen er hyggelig med sit lille bytorv og sin smukke kirke. Perfekt udflugtsmål med scooter. FAISTOS-PALADSET - Faistos paladset har den smukkeste beliggenhed af alle de minoiske paladser. Paladset består af de oprindelige fundamenter og er ikke rekonstrueret i modsætning til Knossos. Åbningstider: Mandag - lørdag fra kl. 08.00-17.00. Entre: Ca. 4 euro pr. voksen, børn under 18 år er gratis, pensionister over 65 år ca. 2 euro. Paladset ligger et stykke syd for Heraklion, og det er muligt at tage bus fra den centrale holdeplads i Heraklion. Se i informationsmappen eller spørg rejselederen vedr. åbningstider og entrepriser til de forskellige seværdigheder, samt hvis I gerne vil leje bil eller ønsker flere forslag til oplevelser på egen hånd. STRANDE På Kreta er der mange skønne strande med hvert deres særpræg. Nedenfor kan I læse om flere af øens populære strande. På de fleste strande er der mulighed for at leje liggestole og parasoller. Langt de fleste steder kan I følge med i badeforholdene ved hjælp af de flag, der sættes op på stranden af de lokale livreddere. RØDT FLAG: Badning frarådes GULT FLAG: Vær opmærksom GRØNT FLAG: Badning er sikkert Vi gør opmærksom på, at der på stranden vil være diverse strandsælgere, der sælger frugt, kager m.m. Fra de lokale livreddere bliver det stærkt frarådet at købe disse varer, da de ikke lever op til de hygiejniske standarder, som må forventes af madvarer. STRANDEN I CHANIA/PLATANIAS Området fra den vestlige side af Chania og indtil efter Platanias er der et dejligt, børne-venligt strandstykke med sand/stenstrand. Især området ved Agia Marina by har et lækkert strandstykke, hvor man kan gå langt ud, før det bliver dybt. Langs stranden er der forskellige vandsportsaktiviteter i højsæsonen (mod gebyr). Bemærk at der også findes hyggelige små bugter i området ved Agia Apostoli, med yderst børnevenlige strande. MARATHI STRANDEN Denne strand er beliggende på Akrotiri-halvøen ved Chanias østlige side. Marathi-stranden er en god sandstrand med stille og roligt samt flot, klart vand. Der ligger et par taverner ned til stranden, hvor I kan købe forfriskninger. FALASARNA STRANDEN På Kretas vestlige kyst ligger denne strand, som er en af de mest attraktive strande på vestkysten. Flotte bugter med hvidt sand og på klippesiden ligger der mange taverner og barer, hvorfra I kan nyde udsigten. ELAFONISSI STRANDEN Elafonissi er en af de flotteste strande på hele Kreta. Den er beliggende på sydvestkysten. Egentlig er det den lille ø, der ligger ud for kysten, der hedder Elafonissi, men i dag betegnes hele området under dette navn. Det er en lækker sandstrand, som også er børnevenlig. Vandet er så lavt, at man kan gå helt ud på Elafonissi-øen. Ca. 500 m fra stranden ligger et par taverner. FALK LAURITSEN REJSER - PRAKTISKE OPLYSNINGER PREVELI STRANDEN Preveli stranden ligger på Kretas sydkyst. Området er meget frodigt med bl.a. palmer. Stranden ligger lidt afsides og for at komme til den dejlige sandstrand, skal man køre 1½ km. fra Moni Previli klostret, og gå det sidste stykke, som vil tage ca. 30 min. ned af stejle trapper/klippesten til stranden. En gåtur som er ufremkommelig for gangbesværede og familier med klapvogn. I kan også tage vejen via Megalopótamos, følge grusvejen ca. 6 km. og herfra gå ned til palmestranden. Det tager ca. 15 min. STRANDE VED RETHYMNON Stranden strækker sig fra Rethymnons havn og ca. 15 km mod øst med stribevis af strande, der regnes for nogle af Kretas bedste. Fra havnen og ud langs havet løber Odós Venizélou, hvor den smukke palmebevoksede strandpromenade er. Her er lavt og børnevenligt vand samt mange hyggelige caféer og restauranter. De fleste steder findes der livreddere i højsæsonen. Hvis der er kraftige bølger, skal I aldrig bade: Strømmen forårsager flere drukneulykker hvert år. I enkelte tilfælde kan badeflagene ikke være skiftet, så husk at passe på jer selv. SPORT Grækerne er meget passionerede mennesker, også når det kommer til sportsgrene. Der findes flere store klubber i Grækenland, som breder sig inden for flere forskellige sportsgrene, f.eks. Olympiakos og Panathinaikos. Den mest populære sportsgren i Grækenland er fodbold. Rigtig mange barer har storskærme, hvor I kan følge forskellige sportsbegivenheder flere aftener om ugen. Hvis I selv har lyst til en aktiv ferie, er der flere forskellige muligheder på Kreta. DYKNING Der er gode muligheder for at udforske verdenen under havoverfladen i Kretas meget klare havvand. Se mere info under afsnittet ”Dykning” tidligere i denne håndbog samt i informationsmappen. GOKART Er I mere til oplevelser på fast grund, så der også mulighed for dette. Der er flere gokartbaner på Kreta. En oplagt chance for at se hvem i familien, der kører bedst og ikke mindst hurtigst. Mega Drive er en af de største gokartbaner på Kreta og ligger 2 km syd for Chania. Her er der mulighed for, at hele familien kan komme ud at køre. De har en lille bane med elektriske biler for de helt små på 2-6 år. Der er også mulighed for, at de 6-10-årige kan køre i mindre gokarts. Det specielle ved Mega Drive er deres dobbelte gokarts, hvori der kan sidde to personer. I caféen er der mulighed for at købe drikkevarer og små, lette retter samt snacks. De tilbyder at afhente jer på jeres hotel, i deres minibus med plads op til 9 personer, ved at ringe på deres telefonnummer + 30 28210 97533. Lige udenfor Kato Stalos mod Chania ligger der også en gokartbane (Cart Club). Se priser i informationsmappen. MINIGOLF På Kreta er der flere minigolfbaner, hvor hele familien kan dyste. Minigolf er en sjov aktivitet for både store og små, så her har alle mulighed for at være med. For mere information se afsnittet omhandlende ”aktiviteter”. SUPERMARKEDER Hvis I holder ferie i lejlighed og gerne vil købe ind til madlavning, så findes der er række større supermarkeder med et bredt udvalg af internationale varer. 23 24 PRAKTISKE OPLYSNINGER - FALK LAURITSEN REJSER Der er selvfølgelig også mange minimarkeder med et mere begrænset udvalg, men oftest er priserne højere her end i de store supermarkeder. De tre største supermarkeder er Carrefour, LIDL og INKA. Der ligger to store supermarkeder i den vestlige udkant af Chania, i bydelen Agii Apostoli. Disse store supermarkeder er både i Rethymnon og Chania-området at finde langs hovedvejen, der går igennem byerne parallelt med stranden. SOLEN Solen er dejlig, men der er god grund til at dyrke den med omtanke. Husk solcreme og undgå så vidt muligt at være i solen fra 12-15, hvor solens stråler er ekstra stærke. Hvert år får ca. 12.000 danskere konstateret hudkræft. Pas godt på dig selv – og hinanden. TAXA Når I kører med taxa på Kreta er det altid en god ide at aftale prisen på forhånd. Især ved længere ture. Det er nemlig langt fra alle taxachauffører, der bruger det lovpligtige taxameter. I Chania er taxaholdepladsen ved 1866-pladsen. I kan ringe efter en taxa på et af følgende numre: +30 28210 98700 eller +30 28210 98701.Taxaholdepladsen i Platanias er ved byens torv, men det er også muligt at stoppe taxaer på gaden. Ønsker I at ringe efter en taxa, kan det gøres på telefonnr.: +30 28210 60555. Taxa i Rethymnon kan bestilles på tlf. +30 28 310 25 000. Se priseksempler for taxa i informationsmappen eller kontakt jeres rejseleder. TELEFON Når I ringer til Danmark fra udlandet, skal I taste følgende: 0045 + hele abonnementsnummeret i Danmark. Har I en dansk mobiltelefon med, gælder samme procedure mht. landekode. På de fleste hoteller har I mulighed for at ringe fra hotelværelset. Vi vil dog gøre opmærksom på, at minutprisen på hotellerne oftest er høj og tillagt et gebyr. Hvis I ringer fra en dansk mobiltelefon, er det også ret dyrt. Afhængigt af hvilket abonnement I har. Det tilrådes at benytte en telefonboks, når I ringer hjem fra udlandet. Der er telefonbokse både til mønter og telefonkort. Telefonkort kan købes i kiosker og supermarkeder fra 5 euro og opefter. Landekoden for opkald til græske telefonnumre er 0030, som skal tastes før abonnementsnummeret. TIDSFORSKEL Ved ankomst til Kreta skal uret stilles en time frem. TOILETPAPIR På Kreta er det ikke tilladt at smide toiletpapir eller lignende i toiletkummen. Det skal derimod altid smides i spanden, som står ved siden af toilettet. FALK LAURITSEN REJSER - PRAKTISKE OPLYSNINGER TURISTINFORMATION I Chania er der en turistinformation tæt ved 1866-pladsen. Her er de behjælpelige med langt de fleste ting. Turistkontoret er åbent mandag til fredag fra kl. 09.00 og til 14.00. Lørdag og søndag er der lukket. I Rethymnon er turistinformationen beliggende ved havnepromenaden. I er også altid velkomne til at kontakte jeres rejseledere ved spørgsmål og for inspiration til oplevelser. TYVERI Vi ser desværre af og til, at vores gæster bliver bestjålet, og derfor opfordrer vi jer til selv at forebygge dette. For at minimere risikoen for tyveri foreslår vi følgende: • Lej en safeboks på hotellet til opbevaring af penge og værdigenstande. • Sørg for ikke at have flere kontanter på jer, end I har råd til at miste. • Brug en pengekat/et mavebælte. • Lad jer ikke narre af blomsterpiger el. lign. • Vær opmærksomme, når I opholder jer på steder med mange mennesker. Lomme-tyven er oftest på spil i områder med større menneskemængder. VALUTAEN Valutaen i Grækenland er euro og 1 euro svarer ca. til 7,50 dkr. I sedler findes der 500, 200, 100, 50, 20, 10 og 5 euro og i mønter findes der 2 og 1 euro, samt 50, 20, 10, 5, 2, og 1 cent. Der er hæveautomater mange steder, hvor I kan hæve penge hele døgnet. Vær opmærksom på, at der fra VISA-kort max. kan hæves 260 €, svarende til ca. 2000 dkr. pr. døgn. Jeres egen bank trækker altid et gebyr på ca. 30 dkr., hver gang kortet benyttes i en kontantautomat i udlandet. 25 26 SHOPPING & INDKOB - FALK LAURITSEN REJSER SHOPPING & indkøb LÆDERVARER, HÅNDLAVEDE SMYKKER, KERAMIK OG OLIVENOLIE Under jeres ferie på Kreta er det nærliggende at købe forskellige souvenirs og ferieminder med hjem til Danmark. Info Den mest kendte handelsgade er Halidon Street i Chania, som går fra 1866-pladsen og ned til havnen. Der er flere ting, som er typiske for Grækenland og Kreta. Prisniveauet i Grækenland er efterhånden på niveau med de danske priser, det har dog stadig sin charme at købe feriesouvenirs og specialiteter med hjem. Nogle af de mest attraktive køb på Kreta er smykker og lædervarer som ofte kan erhverves til væsentligt lavere priser end i Danmark. På Kreta kan I desuden købe lokalproduceret keramik samt håndvævede duge og tæpper. Blandt de kulinariske souvenirs kan I finde et stort udvalg af raki, krydderier og tørrede krydderurter, lokalproduceret vin, oliven og ikke mindst olivenolie. I smykkeforretningerne sælges både smykker i enkelt design til de mere raffinerede og prangende kreationer. Skridlof er en sidegade til Halidon, en gade som er bedst kendt som lædergaden. Læderforretningerne ligger side om side, og udvalget er stort, og der er mulighed for at handle om priserne. På Vestkreta er det største handelscentrum Chania by, som byder på et spændende udvalg af indkøbsmuligheder. De fleste butikker ligger placeret omkring centrum, hvor der ved 1866-pladsen ligger flere nyere forretninger som f.eks. butikker med tøj og sportsartikler. Butikkerne på denne gade er primært souvenirbutikker og guldsmedeforretninger. Guld og specielt håndlavede smykker er produkter, som er kendetegnet for Chania. På Østkreta kan man gøre mange unikke fund i Heraklion by. De populære shoppinggader såsom 25. august-gaden, 1866-markedsgaden og Dedalou finder I i hjertet af Heraklion, centeret omkring Morosini-springvandet og -pladsen. Her er masser af hyggelige caféer, moderne tøj- og skobutikker samt små perler i form af specialforretninger og markeder. I byens basarområde ved Fortezza-fæstningen i Rethymnon kan I købe græske specialiteter som olivenolie, ost, honning, vin, raki og krydderurter. Derudover er der et spændende udvalg af lædervarer, smykker og tekstiler i basaren. FALK LAURITSEN REJSER - NØØØJ, DET’ FOR BØRN Nøøøj, det’ for børn Når børnene har en god ferie – så har forældrene det også. Og børnene stiller helt særlige krav til en god ferie. Derfor har vi uddannet vores rejseledere i børnehøjde, så de kender de bedste strande, ved hvor I kan lege hele dagen – og hvor I får de bedste is. Vi tilbyder vores Nøøøj, det’ for børn-service på alle rejsemål med 24-timers rejselederservice. Uddannet i børnehøjde Alle vores rejseledere er uddannet til at give en god ferie for hele familien – og tage sig ekstra godt af de mindste. Så de ved præcis, hvad der gør en ferie god for både de allermindste, de lidt ældre og de største børn. Glade børn med i prisen Når I rejser med All Inclusive, får I mad og drikkevarer – og glade børn med i prisen. Så kan hele familien få deres livretter – og I skal ikke bruge tid på at finde en restaurant når sulten melder sig. Falken Laurits Vi har verdens sødeste maskot; Falken Laurits. En sød lille fyr, der har fløjet det meste af verden rundt, og som guider jer til Falk Lauritsen Rejsers mest børnevenlige oplevelser. Flyv med børn På falklauritsen.dk får I 6 tips til en god flyrejse med børn De allerbedste tips På falklauritsen.dk finder I altid de bedste tips til jer, der rejser med børn, til jeres konkrete rejsemål. Her kan I finde inspiration til udflugter, aktiviteter, restauranter og hoteller – og selvfølgelig hvor I får de bedste is. 27 28 DET GRÆSKE KØKKEN – FALK LAURITSEN REJSER Det græske KØKKEN Det græske køkken har traditioner helt tilbage til det oldgræske og det byzantinske køkken. Madretterne har ikke forandret sig meget gennem tiderne, og hovedbestanddelene er stadig gode, friske råvarer, som er lokalt produceret. Mange af de velsmagende græske retter bl.a. tzatziki, moussaka og ikke mindst græsk salat, har vundet indpas i mange danske kogebøger. Til de græske retter bruges der mange friske krydderurter i tilberedningen som f.eks. hvidløg, oregano og kanel, uden at retterne er stærke. Oliven er også en af de vigtige ingredienser i det græske køkken, enten hele oliven i salater eller serveret som aperitif eller presset olie. Kreta ligger i Middelhavet, hvilket betyder at udvalget af fiskespecialiteter og friskfangede fisk på menukortet i de lokale restauranter, er stort. Der findes adskillige spændende fiskerestauranter især i de gamle bydele ved havnene for eksempel i Chania by. Grækerne går generelt meget sent ud og spiser. Det grækerne typisk bestiller på restaurant er mezes. Mezes minder lidt om den spanske tapas, som består af en række små kolde og varme retter, som man bestiller samlet. Maden serveres midt på bordet, og så sidder man ellers og spiser lidt fra alle tallerkner og deles om maden. Denne måde at spise på er udover at være fantastisk hyggelig, også en oplagt måde at smage mange af de græske specialiteter på. FALK LAURITSEN REJSER - DET GRÆSKE KØKKEN Forretter Hovedretter TZATZIKI: Yoghurt med hvidløg og agurk. MELITHIANOS SALATA: Auberginesalat. TARAMOSSALATA: Fiskerognssalat. TONO SALATA: Tunsalat CHAPODISALATA: Blækspruttesalat. Blækspruttestykker i marinade af eddike. PATATO SALATA: Kartoffelsalat. Kogte kartofler i marinade. SAGANAKI: Friturestegt eller paneret ost. MELITHANES: Stegte auberginer. KOLOKIFTHIA: Stegt zucchini. AGINARES: Artiskokker. ELYES: Oliven. KOLOKOTHAKIA TIGANITA: Friturestegte zucchiniblomster fyldt med ost. CHORIATIKI SALATA: Græsk salat af tomat, agurk, peber, løg, oliven og fetaost. KEFTEDES: Stegte kødboller af kalve- og lammekød med hvidløg og mynte som de dominerende krydderier. REVIFORTH KEFTEDES: Kroketter af blendede kikærter med krydderier. KALAMARI: Små friturestegte blæksprutter. DOLMADES: Vinblade fyldt med ris, kød og krydderi SOUVLAKI: Kød på spyd med løg, tomat og peber. MOUSSAKA: Aubergine, kartofler, fars og bechamelsovs i lag. STIFADO: Stykker af okse- eller kalvekød i tomatsauce med masser af løg. PASTITSIO: Den græske udgave af lasagne. Makaronirør med kødsauce og bechamel på toppen. GIOVETSI: Kalve/oksekød i tomatsauce med risformede pastagryn. STAMNA: Sammenkogt ret med kalve/oksekød, forskellige grøntsager (f.eks. squash, aubergine, gulerødder, kartofler og løg) med smeltet fetaost på toppen. YEMISTA: Tomater eller peberfrugter fyldt med ris, en smule kødfars og krydderier. 29 Desserter Dessert er et forholdsvis nyt fænomen i Grækenland, og de lokale spiser sjældent kage i forlængelse af middagen, som i stedet afsluttes med en kop stærk, sød kaffe. Kager og desserter spises, som en selvstændig ret før eller efter middagen. BAKLAVÁ: Kage fyldt med nødder og honning. BOUGÁTSA: Kage med fyld af yoghurt og ost. LUKUMÁDES: Friturestegte dejboller, serveret med honning. 30 RESTAURANTER & SPISESTEDER - FALK LAURITSEN REJSER GODE RESTAURANTER På Kreta er udvalget af restauranter og lokale græske taverner stort. I Chania by er der græsk atmosfære og stemning i byens gader, hvor der ligger mange restauranter, barer og hyggelige taverner. I aftentimerne er restauranter og barerved havnepromenaden godt besøgt af både lokale indbyggere og feriegæster. I Rethymnon, som også er et af øens populære ferieområde, er feriestemningen intens med et godt udbud af små taverner, restauranter og barer. Nedenfor har vi valgt at præsentere et udsnit af øens mange spisesteder og restauranter. ZEPOS RESTAURANT, CHANIA Zepos er den ældste restaurant på havnepromenaden ved den flotte havn i Chania. Her kan I prøve nogle af de mange spændende forretter, som det græske køkken byder på. Hver aften er der græsk live-musik i området ved havnen, som skaber den helt rigtige atmosfære, mens I nyder de velsmagende retter og den fantastiske udsigt fra Zepos ud over Chanias havn. Tlf.nr.: +30 28210 94100 RESTAURANT NYMFI, AGIA MARINA, CHANIA Restaurant Nymfi ligger i smukke omgivelser trukket lidt væk fra strandvejen i Agia Marina. Nymfi laver lækre internationale retter som fx steaks og autentisk, græsk mad til en rimelig pris. Her er en hyggelig atmosfære og god betjening. En dag i ugen er der levende musik under åben himmel. Det kan være nødvendigt med bordbestilling i højsæsonen, da restauranten er meget populær. Tlf.: +30 28210 60639 RESTAURANT GREEN EYE, CHANIA Restaurant Green Eye er én blandt mange hyggelige caféer og restauranter i den indre by i Chania. Green Eye ligger bagved kirken i Chania og skiller sig ud ved at den er populær blandt danskere. Her vises ofte danske nyheder og sportskampe. Maden er god og portionerne er store, og med den hyggelige placering er der lagt an til en stemningsfyldt aften. Tlf. +30 699 558 86 21 RESTAURANT LEVENTIS, PANO STALOS, CHANIA Denne restaurant serverer traditionel græsk/kretensisk mad og tilbyder mange små, græske specialiteter. Tavernen er især kendt og meget rost for sit rigtig gode køkken. Tlf.: +30 28210 68155 RESTAURANT DIMITRIS & SAKIS, KATO DORATSO, CHANIA Restaurant Dimitris & Sakis er beliggende i Kato Doratso lige ovenfor Agii Apostoli i hyggelige omgivelser. Her er lækre retter for hele familien og man går ikke sulten herfra. Prøv den lokale vin – især dessertvinen er helt speciel her. På Dimitris & Sakis er der mulighed for et pragtfuldt måltid under den græske himmel. Tlf. +30 28210 33253 FALK LAURITSEN REJSER - RESTAURANTER & SPISESTEDER ALMIRAS FAMILY RESTAURANT, PLATANIAS, CHANIA Ligger i Platanias lige over torvet, på vej mod Old Village. Hyggelig familierestaurant, der har et bredt udvalg af græske retter og specielle børnemenuer. Ønsker børnene noget fra det almindelige menukort, laves der halve portioner til halv pris. Restauranten har også et hjørne med legetøj til de yngste. Nyd en god middag på tagterrassen med en fantastisk udsigt. Tlf.nr.: +30 28210 60083 RESTAURANT LOTTOS, AGIA MARINA, CHANIA Restaurant Lottos er en hyggelig familierestaurant og både store og små gæster kan finde noget på det varierede menukort. Restauranten tilbyder mange internationale retter, men restauranten er nok allermest kendt for de lækre pizzaer. Portionerne er generelt store, så man får meget for pengene. Tlf.: +30 28210 60212 RESTAURANT AROKARIA, PLATANIAS, CHANIA Restaurant Arokaria er beliggende i den hyggeligste have med blomster og store træer ved hovedvejen, der går igennem Platanias. I haven serveres maden med et smil af familien, som arbejder sammen i restauranten og den nydes i den græske atmosfære ved de små, fine borde. Arokaria er en skøn smagsoplevelse i en typisk, græsk restaurant. Tlf.: +30 28210 68490 RESTAURANT OTHONAS, RETHYMNON Othonas har til huse på T. Petixaki Square i Rethymnon. Restaurantens beliggenhed i den gamle bydel skaber de perfekte rammer om en hyggelig middag. Her kan I nyde de græske specialiteter og endda prøve kylling med jordbærsovs. Restauranten er desuden certificeret af ”Greek Academy of Taste” bl.a. på grund af det varierede, græske menukort. Tlf. nr.: + 30 28310 55500 PAGLACCIO, RETHYMNON Serverer alt indenfor pasta og pizza samt græske specialiteter. Her får man Rethymnons bedste pizzaer og har man en sød tand må man absolut ikke gå glip af deres vidunderlige cheese cake. Restauranten er beliggende lige på strandpromenaden i hyggelige og indbydende omgivelser. Tlf: 0030 2831 055 255 AMBROSIA, RETHYMNON Tilbyder alt indenfor international mad med fokus på græske nationalretter. Her får man god mad serveret med et stort smil og en lille sjov kommentar med på vejen. Prøv deres frappe som man hurtigt bliver glad for under sin ferie. Restauranten har en meget indbydende atmosfære beliggende direkte på strandpromenaden. Tlf: +30 2831 024 404 HARI’S, RETHYMNON Men sin beliggenhed i hjertet af den gamle by tæt ved Rimondi-fontænen er der en helt speciel og hyggelig stemning på denne restaurant. Menukortet er italiensk inspireret og byder på et bredt udvalg - blandt andet lækre pastaretter og pizzaer bagt i stenovn. Lidt længere nede af gaden finder man Hari’s Creperi, hvor man kan nyde en dessert i form af velduftende pandekager med alverdens forskelligt fyld. Tlf.: +30 28 310 22 900 31 32 DRIKKEVARER – FALK LAURITSEN REJSER DRIKKEVARER De gastronomiske specialiteter skal selvfølgelig ledsages af et spændende udvalg af drikkevarer. I kan sagtens drikke øl og sodavand til de fleste retter, men vi foreslår, at I også prøver nogle af de lidt mere specielle drikkevarer, som de lokale foretrækker. KAFFE Grækerne er et meget kaffedrikkende folkefærd, og kaffe findes i alverdens afskygninger her på Kreta. Den græske kaffe, som hedder Greek Coffee, er nøjagtig det samme som f.eks. tyrkisk kaffe. Den serveres i små kopper, hvor alt grums ligger i bunden og med et glas vand ved siden af. I kan vælge mellem tre styrker, alt efter hvordan I foretrækker jeres kaffe: Sketo (bitter), metrio (lidt sød) eller glykos (meget sød). Skal man have noget, som minder om den danske kaffe, skal man bestille Filter Coffee, dog er det mange steder det samme som stempelkaffe, og kun enkelte steder laves kaffe, som vi kender det hjemmefra. FRAPPÉ På en varm sommerdag er det også utroligt populært med den græske specialitet frappé, som er kold Nescafé med isterninger. Drikkes med eller uden mælk og sukker. Kaffen som er meget koffeinholdig er dejlig forfriskende i varmen. ØL På græsk hedder øl bira, og de to mest kendte græske ølmærker er Mythos og Alpha. Disse er almindelige pilsnerøl, og smagen minder om f.eks. en Tuborg eller Carlsberg. Udover de lokale mærker er de mest udbredte udenlandske ølmærker på øen Heineken og Amstel. VIN Grækenland har ikke altid været kendt for sin vinproduktion, men er så småt ved at gøre sig gældende også på det internationale marked. Der findes op til 250 druesorter, og selv ikke de græske drueavlere kan holde rede på alle sorterne. På Kreta er der mange vindrueplantager. Særligt nær Heraklion og Sitia finder man mange vingårde der er gode til at lave tørre hvid- og rødvine. Rødvinen Skalani fra Boutari er anbefalelsesværdig. Hos de lokale vinproducerende bønder kan man finde de bedste og mest særprægede vine. Det kræver dog, at man tager lidt uden for byerne, for at finde en lokal vinbonde. Grækerne er de første, som overhovedet havde en decideret vinkultur, hvor vin var en del af dagligdagen. Det stammer måske fra myterne om, at vin er en gudedrik, og vinguden Dionysos lærte grækerne at dyrke vin. Dog har vinlysten været dæmpet i mange år efter den tyrkiske besættelse, men nu er den heldigvis kommet tilbage. Ouzo Ouzo drikkes af næsten alle og på alle tider af døgnet. Ouzoens historie stammer efter sigende helt tilbage til de græske guders tid, hvor guderne drak denne drik for at gøre sig udødelige. Ouzo produktionen er fortsat en tradition. Præcis hvad ouzoen består af, har gennem alle tider været hemmelig – kun de få indviede kender 100 % til sammensætningen af denne drik. Dog ved man, at den består af Melass, som er en smags- og duftløs spiritus med 96 % alkohol. Dertil tilsættes blandt andet vand samt forskellige krydderier – hvoraf hovedkrydderiet er anisfrø. Man kender smagen af anis fra bl.a. Kongen af Danmark-bolsjer FALK LAURITSEN REJSER - OPLEVELSER PÅ KRETA Oplevelser PÅ KRETA Oplevelser skal deles med dem, du holder af. Falk Lauritsen Rejser har tilrettelagt en række spændende oplevelser til nogle af områdets mest interessante seværdigheder. Nedenfor finder I en kort beskrivelse af nogle af vores udflugter. Yderligere oplysninger kan I finde i vores udflugtsprogram eller i informationsmappen på jeres hotel/lejlighedskompleks. Billetter til udflugterne kan købes efter informationsmødet eller hos jeres rejseleder på hotellet/lejlighedskomplekset. Tilmelding til udflugterne skal ske hos rejselederen senest dagen før, udflugten finder sted, inden kl. 17.00 og gerne tidligst muligt, for at undgå udsolgte udflugter. Bemærk, at betaling skal ske ved tilmelding. I kan betale med euro eller Visa/Dankort. Udover Falk Lauritsen Rejsers egne udflugter byder Kreta på museer, skønne strande og andre oplevelser i naturen, som I kan udforske på egen hånd. Hos jeres rejseleder kan I få inspiration og information om øens mange muligheder. Falk Lauritsen Rejser forbeholder sig ret til at aflyse udflugter som følge af dårligt vejr eller manglende tilmeldinger. Programændringer kan forekomme Mit elskede Kreta Rethymnon Kreta har et grønt og blomstrende landskab, som indbyder til at tage ud og opleve øens smukke natur. På denne tur tager vi væk fra turistområderne og besøger øens små, grønne oaser. Dagens første stop er Vrisses, som er en lille charmerende landsby. Byen ligger godt gemt i bjergene, og fra byen er der en fantastisk udsigt over de mange oliventræer i området. Her besøger vi familien Braoudakis, som vil fortælle om produktionen af de lokale kretensiske drikke som vin, raki og ouzo. Der er selvfølgelig mulighed for at smage, før vi besøger familiens museum, hvor I kan se flere oprindelige ting fra et kretensisk hjem. Bl.a. kan I se, hvad en bedstefarstol er. Vi kommer til Miriokefala, hvor vi besøger Jomfru Maria-kirken. Omkring frokost kommer vi til Lappa, hvor der er mulighed for en bytur rundt i de hyggelige gader og ikke mindst prøve den lokale avokadocreme, som produceres i Lappa. På den lokale taverne kan I nyde frokosten (for egen regning). Der er en enestående udsigt ud over den blågrønne sø Kournas, der er den eneste ferskvandssø på Kreta. Området omkring søen byder på en smuk natur og et unikt dyreliv, hvor man kan se skildpadder, hvis man er heldig. I løbet af dagen vil vi fortælle om grækernes traditioner og levevis, så I kan få et indblik i de lokale forhold og hverdagslivet på Kreta. Turen er en hyggelig udflugt for både børn og voksne. 33 34 OPLEVELSER PÅ KRETA – FALK LAURITSEN REJSER Samariakløften På øen findes der mange både større og mindre kløfter, men den mest berømte er Samariakløften, som, udover at være den største på Kreta, også er den længste i Europa. Spørger I kretenserne, vil de sige at Samaria er den eneste ”rigtige” kløft og har man ikke besøgt Samaria, har man ikke besøgt Kreta. Pirate Cruise Chania Vi starter i ca. 1200 meters højde og begiver os nedad og ind i kløften. Undervejs vil I se mange flotte buske og blomster, hvor flere af dem er endemiske, hvilket vil sige at de kun vokser på dette ene sted. Hvis vi er heldige, kan vi også se den sjældne bjergged Kri-Kri, som findes omkring Lefká Ori-bjergene. Ca. halvvejs inde i kløften passerer vi den forladte landsby, som i sin tid tog navn efter selve kløften, Samaria. Her boede kretenserne indtil kløften blev en fredet naturpark. Det mest imponerende sted på vandringen er ”Jernporten”, som er det smalleste sted i kløften, hvor der kun er ca. 3 meter imellem de mere end 300 m. høje klippevægge. Turen foregår til fods gennem dette prægtige område, som strækker sig over i alt 16 km. En fantastisk naturoplevelse, men også en fysisk krævende tur, der kræver god kondition og godt fodtøj. I løbet af sejlturen besøger vi nogle af de små øer i bugten mellem Akrotiri og Kalives, hvor man kan se de gamle, venetianske fæstninger. Vi stopper bl.a. ved Almyrida strand, hvor der vil være mulighed for at bade. Mens forældrene slapper af og kan nyde solen, har børnene mulighed for at lege med skibets pirat, der vil sørge for piratlege og sjove aktiviteter i løbet af dagen. ”The Black Pearl” vil også kaste anker ved den fantastiske sandstrand ved Marathi, hvor der vil være mulighed for at nyde en frokost på båden eller at gå fra borde og spise frokost på en hyggelig taverne på land. Souda-bugten er fyldt med smukke skatte fra naturen og på denne bådtur besøger vi nogle af de bedste strande i området og bader i krystalklart vand. Det gamle piratskib, ”The Black Pearl”, vil danne rammen om en dejlig dag på havet for både store og små. På stranden vil piraten også arrangere lege og aktiviteter for de mindste gæster. Pirate Cruise er en skøn udflugt for hele familien, hvor der vil blive leget, hygget og ikke mindst slappet af i den fantastiske Souda-bugt. Ekskl. frokost. FALK LAURITSEN REJSER - OPLEVELSER PÅ KRETA Mezeaften Gør som grækerne. Nyd et klassisk græsk måltid meze bestående af forskellige små retter og hovedretter af lækre hjemmelavede specialiteter af fisk, kød eller vegetariske råvarer. Det græske køkken er alsidigt og kombinerer madtraditioner fra øst og vest, og som andre af landene omkring Middelhavet er der tradition for at servere et udvalg af mange små retter på én gang. Maden er inspireret af, at kretenserne i mange år boede dør om dør med venetianerne og tyrkerne. I Chania har vi reserveret plads i Restaurant Zepos på havnepromenaden og i Rethymnon på Restaurant Othonas i den gamle bydel. Her er der mulighed for at deltage i en rigtig hyggelig aften med lækre retter fra det traditionelle, græske køkken. Til middagen serveres lokale vine, mens værten hygger om gæsterne og fortæller små anekdoter. For de yngste gæster er der mulighed for en børnemenu. Santorini NB! Uden dansk rejseleder Ikke så langt fra Kreta ligger Grækenlands perle – Santorini. Det er uden tvivl den mest fotograferede ø i hele Grækenland, og det er ikke uden grund. Allerede ved ankomsten til øen bliver man betaget af dens flotte natur. Santorini blev skabt ved et gigantisk vulkanudbrud for flere tusinde år siden og det dramatiske landskab vidner om hvilke naturkræfter, der har været på spil. Nogle mener endda at Santorini er det forsvundne rige ”Atlantis”, som sank i havet for mange tusinde år siden. Den dag i dag kan man se resterne fra vulkanudbruddet i form af ”Calderaen”, som er et vulkankrater fyldt med vand. De mange hvide huse dekoreret med blåmalede døre og vinduer står i flot kontrast til det sorte og røde lavasand, som præger landskabet. Vi tager til øens nordligste by, Oia, som især er kendt for sine enestående solnedgange og smukke, hvide huse. Byen er et eftertragtet motiv til græske postkort med den betagende udsigt over byen og havet i baggrunden. Vi besøger også Fira, som er øens hovedstad. Fira er beliggende ca. 260 meter over havoverfladen, så herfra kan I nyde den flotte udsigt over Calderaen eller gå de 387 trin ned til vandet eller nyde turen på heste- eller æselryg. Når turen atter går tilbage til byen kan I benytte kabelbanen op. En oplevelsesrig dag på Santorini, hvor I samtidig har mulighed for at få taget fantastiske billeder til feriealbummet. 35 SKÅN MILJØET e håndbog Genbrug denn én du eller giv den til på ferie al sk kender, som på Kreta BADEFERIE MED OPLEVELSER FOR BÅDE STORE OG SMÅ! Læs mere om vores mange spændende rejsemål og få inspiration til jeres næste ferie på falklauritsen.dk Tlf. 70 10 26 88
© Copyright 2024