24
2. MARTS 2012
BAGSIDEN
Nr.
Pl
Fa
UGENS JOB
Sten må kunne samles
lettere!
Ulrik Bremholm er 45 år
og leder i dag bedriften
Rubenlund Agro A/S med
17 ansatte i svinestaldene,
i markerne og til udgående
opgaver. Som 18-årig byggede Ulrik Bremholm en
bugseret stensamler, der
stadig tjener sit formål på
de knap 1500 hektar. For på
Langeland er der masser af
sten.
Vivi Aakjær har også holdt foredrag og rådgivet om sine erfaringer som opfinder. Foto: Sofie Torp Hansen
Hårpynt-opfinder
headhuntet til værksted
20-12-2011 16:07:40
Ulrik Bremholm og den stensamler, som han byggede for over 25 år siden for at lette samlingen af Langelands mange sten. I dag
driver han Rubenlund Agro med 17 ansatte og særlig fokus på personaleledelse. Læs mere i Mark nr. 3. Foto: Claus Solhøj.
Stensamleren
fik aldrig maling
Langelands jord er fuld
af sten. Det mærkede
Ulrik Bremholm på egen
krop som 18-årig - og han
gjorde noget ved det.
Af Lars Bødker Smitt
Som 18-19-årig byggede
du selv en bugseret stensamler. Hvad var baggrunden for det
?
»Her på Langeland er der masser af sten – vi bruger faktisk 2030 minutter pr. hektar om året på
at fjerne sten. Og som ung føles det
vældig hårdt og ensomt at samle
sten på større arealer med håndkraft, mens det noget sjovere at
køre traktor. Så mens jeg var elev
på Rødkilde Gods, hvor der også
var rigtig mange sten, kørte jeg omkring firmaet Overgård Maskiner på
Sydfyn og fik ideerne til, hvordan
en bugseret stensamler skulle sættes sammen. Og så gik jeg i gang på
værkstedet her på Rubenlund.«
?
Hvordan greb
du opgaven an
»Min far havde givet mig lov til
at købe to hydraulikcylindre og
de jernstænger, som selve stengreben består af – og så måtte
jeg selv finde resten. Så trækket
stammer fra en ammoniakvogn,
vangerne fra en lastbil, aksler og
dæk fra en mejetærsker og cylindrene har siddet på en frontlæsser. Og i næsten et år brugte jeg
en masse timer - og mange kasser
elektroder - på at svejse stensamleren sammen.
Min far mente, at der ikke var
grund til at ofre maling på sagen,
før vi fik set, om den virkede. Det
var i 1986, og den har ikke fået
maling endnu – selv om vi stadigvæk bruger den cirka 150 timer om året på områder, hvor der
er særligt behov.«
?
Hvordan
virker den
»Den har samme bredde som
traktoren, og greben samler sten
på 10-50 centimeters diameter fra
det øverste jordlag op i kasse, der
kan tage to-tre ton, før der skal
læsses af. Vi har naturligvis svejset meget på den siden. Hvor vi i
80erne kørte med en 75 hk traktor foran, har traktoren i dag 200-
”
Vi bruger 20-30 minutter pr. hektar om året
på at samle sten
250 hk, og det betyder, at en jordfast sten laver betydeligt større
skrammer på stensamleren i dag
end dengang. Men vi har altid
kunnet reparere den.
?
Bliver sten ved med
at være et
uforanderligt problem
”
»Ja. Man kan naturligvis købe
mere moderne stensamlere i dag,
men vi vil alligevel ikke kunne
købe en samler, der helt kan erstatte manden med greben i marken. Og i den situation er det rart
at have en stensamler, der tager
de store, og tungeste sten længst
væk fra sporet – det gør jobbet
lidt nemmere.«
Nr. 3
MARTS 2012
Planteavlerens
Fagmagasin
Jan Hjeds,
Agronom
ALT OM ETABLERING AF VÅRSÆD
TJEK SÅDYBDEN DET BETALER SIG!
Læs side 17
PRØVEKØRT:
KVERNELAND
SÅMASKINE LÆGGER
VÆGT PÅ SKÆRENE
Læs side 34-37.
Værdien af
det gode team
BYGKAMP 2012:
KAMP OM MALTBYG
SKUDT I GANG
Læs side 26.
De 16 ansatte på Rubenlund Agro A/S har en klar
medarbejerpolitik at forholde sig til. Det ser Ulrik
Bremholm mange fordele ved - for begge parter.
BAROMETE
R:
Frontløberen, side 8-11
KORNPR
ISEN
VENTES
AT FALDE
Læs side
M120305E1A01.indd 1
■
Så din ungdoms stensamler har stadig en plads i
maskinparken
Hvem sagde .... ?
Læs mere
»Jeg ser i hvert fald ingen forandring eller anden løsning end at
fjerne dem. Bare en enkelt sten
kan stadigvæk ødelægge skærebordet på mejetærskeren, og
vi vil helst fjerne alle sten fra 57 centimeters størrelse og opefter. På marker med lejesæd er
det nødvendigt at kunne gå tæt
på jorden med skærebordet, og
lejesæd får vi erfaringsmæssigt i
større eller mindre grad.«
?
Ind til for et år siden levede Vivi Aakjær af at
Maskinværskstedsopfinde hårelastikker og
ejer
lingeri-poser. Nu er dagen fyldt med landbrugs■ Vivi Aakjær
redskaber i et maskin■ Medejer af Lem Maskinværksted.
værksted
Det var med høje hæle
■ Har opfundet hårelastikog en baggrund som opken DoubleLoops
finder af blandt andet en
hårelastik, at Vivi Aakjær trådte ind i bestyrelsen på Lem Maskinværksted A/S februar
2011.
Hun blev samtidig medejer af virksomheden, der udvikler,
producerer og patenterer redskaber til minilæssere.
»Det er et anderledes job, end hvad jeg har været vant til, og
det bedste ved mit job er ganske enkelt at få noget til at spire.
Det er underordnet, om det er hårelastikker eller halmopsamlere.
Det er selve processen med at bygge noget op, jeg synes er utrolig spændende. Nu er jeg selv opvokset på en gård, og det er jo
lidt det samme, som når man om foråret ser græsset gro,« siger
Vivi Aakjær.
Hun blev headhuntet til virksomheden for at hjælpe med at
lave en turn-around, og noget tyder på, at hun havde de rette forudsætninger trods det faktum, at hendes tid som opfinder indeholdt mere østrogen end et maskinværksted normalt er kendt for.
Status efter første år er en stigning i omsætningen på 25 pct. i
forhold til året før, og det er til dels takket være en ny forretningsplan, der gjorde, at virksomheden nu i langt højere grad satser på
landbrugsredskaber, som
de selv producerer.
Vivi Aakjær kan nu
»Det er underordnet,
tilføje produkter til minilæssere på listen over opom det er hårelastikfindelser, der i forvejen
ker eller halmopsamindeholder vasketøjsposer med flere rum til linlere. Det bedste er at
geri og gylpeklude til babygge noget op.«
byer.
Vivi Aakjær
-Bbv
12
27-02-2012 15:11:17
Mark nr 3 udkommer
5. marts og kan bestilles
på tlf: 33 39 47 10
Udviklingsminister Christian Friis Bach
Julie Petersen,
Væksthusgartner
(Vilvorde)
”
Afvanding er den allervigtigste
forudsætning for plantevækst.
Det er derfor, der er hul i bunden af urtepotterne. Så kan
overskudsvandet komme ud.
Agronom Jan Hjeds, sagt på Bæredygtigt Landbrugs
vækstkongres 23. februar.
M120102E1A01.indd 1