24 2. MARTS 2012 BAGSIDEN Nr. Pl Fa UGENS JOB Sten må kunne samles lettere! Ulrik Bremholm er 45 år og leder i dag bedriften Rubenlund Agro A/S med 17 ansatte i svinestaldene, i markerne og til udgående opgaver. Som 18-årig byggede Ulrik Bremholm en bugseret stensamler, der stadig tjener sit formål på de knap 1500 hektar. For på Langeland er der masser af sten. Vivi Aakjær har også holdt foredrag og rådgivet om sine erfaringer som opfinder. Foto: Sofie Torp Hansen Hårpynt-opfinder headhuntet til værksted 20-12-2011 16:07:40 Ulrik Bremholm og den stensamler, som han byggede for over 25 år siden for at lette samlingen af Langelands mange sten. I dag driver han Rubenlund Agro med 17 ansatte og særlig fokus på personaleledelse. Læs mere i Mark nr. 3. Foto: Claus Solhøj. Stensamleren fik aldrig maling Langelands jord er fuld af sten. Det mærkede Ulrik Bremholm på egen krop som 18-årig - og han gjorde noget ved det. Af Lars Bødker Smitt Som 18-19-årig byggede du selv en bugseret stensamler. Hvad var baggrunden for det ? »Her på Langeland er der masser af sten – vi bruger faktisk 2030 minutter pr. hektar om året på at fjerne sten. Og som ung føles det vældig hårdt og ensomt at samle sten på større arealer med håndkraft, mens det noget sjovere at køre traktor. Så mens jeg var elev på Rødkilde Gods, hvor der også var rigtig mange sten, kørte jeg omkring firmaet Overgård Maskiner på Sydfyn og fik ideerne til, hvordan en bugseret stensamler skulle sættes sammen. Og så gik jeg i gang på værkstedet her på Rubenlund.« ? Hvordan greb du opgaven an »Min far havde givet mig lov til at købe to hydraulikcylindre og de jernstænger, som selve stengreben består af – og så måtte jeg selv finde resten. Så trækket stammer fra en ammoniakvogn, vangerne fra en lastbil, aksler og dæk fra en mejetærsker og cylindrene har siddet på en frontlæsser. Og i næsten et år brugte jeg en masse timer - og mange kasser elektroder - på at svejse stensamleren sammen. Min far mente, at der ikke var grund til at ofre maling på sagen, før vi fik set, om den virkede. Det var i 1986, og den har ikke fået maling endnu – selv om vi stadigvæk bruger den cirka 150 timer om året på områder, hvor der er særligt behov.« ? Hvordan virker den »Den har samme bredde som traktoren, og greben samler sten på 10-50 centimeters diameter fra det øverste jordlag op i kasse, der kan tage to-tre ton, før der skal læsses af. Vi har naturligvis svejset meget på den siden. Hvor vi i 80erne kørte med en 75 hk traktor foran, har traktoren i dag 200- ” Vi bruger 20-30 minutter pr. hektar om året på at samle sten 250 hk, og det betyder, at en jordfast sten laver betydeligt større skrammer på stensamleren i dag end dengang. Men vi har altid kunnet reparere den. ? Bliver sten ved med at være et uforanderligt problem ” »Ja. Man kan naturligvis købe mere moderne stensamlere i dag, men vi vil alligevel ikke kunne købe en samler, der helt kan erstatte manden med greben i marken. Og i den situation er det rart at have en stensamler, der tager de store, og tungeste sten længst væk fra sporet – det gør jobbet lidt nemmere.« Nr. 3 MARTS 2012 Planteavlerens Fagmagasin Jan Hjeds, Agronom ALT OM ETABLERING AF VÅRSÆD TJEK SÅDYBDEN DET BETALER SIG! Læs side 17 PRØVEKØRT: KVERNELAND SÅMASKINE LÆGGER VÆGT PÅ SKÆRENE Læs side 34-37. Værdien af det gode team BYGKAMP 2012: KAMP OM MALTBYG SKUDT I GANG Læs side 26. De 16 ansatte på Rubenlund Agro A/S har en klar medarbejerpolitik at forholde sig til. Det ser Ulrik Bremholm mange fordele ved - for begge parter. BAROMETE R: Frontløberen, side 8-11 KORNPR ISEN VENTES AT FALDE Læs side M120305E1A01.indd 1 ■ Så din ungdoms stensamler har stadig en plads i maskinparken Hvem sagde .... ? Læs mere »Jeg ser i hvert fald ingen forandring eller anden løsning end at fjerne dem. Bare en enkelt sten kan stadigvæk ødelægge skærebordet på mejetærskeren, og vi vil helst fjerne alle sten fra 57 centimeters størrelse og opefter. På marker med lejesæd er det nødvendigt at kunne gå tæt på jorden med skærebordet, og lejesæd får vi erfaringsmæssigt i større eller mindre grad.« ? Ind til for et år siden levede Vivi Aakjær af at Maskinværskstedsopfinde hårelastikker og ejer lingeri-poser. Nu er dagen fyldt med landbrugs■ Vivi Aakjær redskaber i et maskin■ Medejer af Lem Maskinværksted. værksted Det var med høje hæle ■ Har opfundet hårelastikog en baggrund som opken DoubleLoops finder af blandt andet en hårelastik, at Vivi Aakjær trådte ind i bestyrelsen på Lem Maskinværksted A/S februar 2011. Hun blev samtidig medejer af virksomheden, der udvikler, producerer og patenterer redskaber til minilæssere. »Det er et anderledes job, end hvad jeg har været vant til, og det bedste ved mit job er ganske enkelt at få noget til at spire. Det er underordnet, om det er hårelastikker eller halmopsamlere. Det er selve processen med at bygge noget op, jeg synes er utrolig spændende. Nu er jeg selv opvokset på en gård, og det er jo lidt det samme, som når man om foråret ser græsset gro,« siger Vivi Aakjær. Hun blev headhuntet til virksomheden for at hjælpe med at lave en turn-around, og noget tyder på, at hun havde de rette forudsætninger trods det faktum, at hendes tid som opfinder indeholdt mere østrogen end et maskinværksted normalt er kendt for. Status efter første år er en stigning i omsætningen på 25 pct. i forhold til året før, og det er til dels takket være en ny forretningsplan, der gjorde, at virksomheden nu i langt højere grad satser på landbrugsredskaber, som de selv producerer. Vivi Aakjær kan nu »Det er underordnet, tilføje produkter til minilæssere på listen over opom det er hårelastikfindelser, der i forvejen ker eller halmopsamindeholder vasketøjsposer med flere rum til linlere. Det bedste er at geri og gylpeklude til babygge noget op.« byer. Vivi Aakjær -Bbv 12 27-02-2012 15:11:17 Mark nr 3 udkommer 5. marts og kan bestilles på tlf: 33 39 47 10 Udviklingsminister Christian Friis Bach Julie Petersen, Væksthusgartner (Vilvorde) ” Afvanding er den allervigtigste forudsætning for plantevækst. Det er derfor, der er hul i bunden af urtepotterne. Så kan overskudsvandet komme ud. Agronom Jan Hjeds, sagt på Bæredygtigt Landbrugs vækstkongres 23. februar. M120102E1A01.indd 1
© Copyright 2024