Emnesag 15/6498
Dok. nr. 57964/15
28. april 2015
Boligplacering af flygtninge og indvandrere i Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune har i løbet af 2014 oplevet en betydelig stigning i antallet af flygtninge og indvandrere, der er omfattet af den tre-årige integrationsperiode, hvor Norddjurs Kommune har ansvaret for
modtagelsen, boligplacering, sprogundervisning mv.
På kommunalbestyrelsens møde den 17. marts 2015 blev det blandt andet besluttet, at der skal tages
stilling til en samlet plan for boligplaceringen af flygtninge og indvandrere, herunder en beskrivelse af
de samlede økonomiske konsekvenser ved også at boligplacere de nye borgere i den vestlige del af
kommunen.
Planen skal ses i sammenhæng med integrationspolitikken, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen
i august 2014. Integrationspolitikken indeholder følgende fire strategier:
1.
2.
3.
4.
Den gode modtagelse
Øget beskæftigelsesfrekvens
Børn og familier, som trives
Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur.
Baggrund
Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at
anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted.
Kommunernes boliganvisningsforpligtelse omfatter efter integrationsloven ikke familiesammenførte,
som forventes at tage ophold hos den, der er meddelt familiesammenføring med. Kommunen har således alene pligt til at anvise den første permanente bolig. Ændrer flygtningens boligbehov sig efterfølgende, er kommunen ikke efter integrationsloven forpligtet til at anvise en ny bolig.
Kommunen kan ikke opfylde sin pligt til at anvise en permanent bolig til nyankommne flygtninge ved at
anvise et tidsbegrænset lejemål. Hertil kommer, at anvendelsen af tidsbegrænsede lejemål har betydning for kommunens bloktilskud.
Norddjurs Kommune har ved boligplacering et godt samarbejde med de almene boligselskaber. Men der
er udfordringer med at få dækket behovet for lejemål med en passende husleje - set i forhold til de
nyankommne flygtninges ydelse/indkomst.
Ifølge ”Lov om almene boliger” § 59 er der mulighed for, efter kommunalbestyrelsens bestemmelse, at
stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed.
På nuværende tidspunkt er der ikke indgået samarbejdsaftaler mellem kommunens boligforeninger og
Norddjurs Kommune, om at kommunen kan råde over 25 % af de almene boliger, og en sådan aftale vil
skulle godkendes af kommunalbestyrelsen.
1
Nogle kommuner har som alternativ til 25 % aftalen erfaring med samarbejdsaftaler med boligforeninger, hvor der aftales specifikt i forhold til konkrete boligområder, forventet antal og eventuelt deleboliger, så der f.eks. har boet 3 til 4 personer i hver lejlighed.
Flere boligforeninger i Norddjurs Kommune har tilkendegivet, at de gerne vil indgå i et samarbejde.
For at få afklaret vilkårene for et samarbejde yderligere kan myndighedsafdelingen, når planen for boligplacering er politisk vedtaget, invitere boligforeningerne til en dialog om mulighederne og præmisserne for et samarbejde.
Følgende boligforeninger har tilkendegivet et ønske om et samarbejde:
Boligforening
Placering
Lejerbo
Nørager, Vivild og Ørsted.
Boligselskabet af 2014 (Tidligere
Randersegnens Boligforening)
Auning, Allingåbro, Ginnerup, Gjerrild, Glesborg,
Grenaa, Holbæk, Kare, Nørager, Ramten, Vivild og
Ørsted.
DjursBo
Auning.
Boligselskabet B45
Trustrup, Ålsrode, Anholt og Grenaa.
Grenaa Andelsboligforening
Fjellerup, Bønnerup, Glesborg, Gjerrild, Voldby,
Trustrup og Grenaa.
Der skal ved boligplacering tages hensyn til busdriften, som i en del yderområder primært består af
skolebusser. Det er væsentligt, at der tages hensyn til busdriften, da de nyankommne løbende skal
deltage i sprogundervisning og forskellige møder på Rådhuset i Grenaa.
Endvidere er det væsentligt for den gode modtagelse og integrationen, at placeringen sker i områder,
hvor der ikke er for langt til butikker, naboer mv., da det er en vigtig del af indsatsen for at blive integreret i det danske samfund.
Aktuelt kommer en stor del af kvoteflygtningene alene og efterspørger efterfølgende familiesammenføring, der medfører ændrede behov for bolig. Det er ikke muligt at forudsige omfanget lige som
Folketinget løbende drøfter forudsætninger og muligheden for familiesammenføring, der også vil have
en indvirkning på den fremtidige udvikling.
Norddjurs Kommune var i 2014 tildelt en kvote på 46 flygtninge. I alt modtog kommunen 192 personer,
der i var omfattet af integrationsperioden på de tre år inkl. familiesammenføringer. I 2015 er kvoten
på 113 flygtninge. Det forventes, at antallet som minimum vil nå op på 253 personer, når der også ta-
2
ges højde for familiesammenføringer. Den foreløbige kvote for 2016 er på 42, hvortil der ligeledes skal
forventes et stort antal familiesammenførte.
For at understøtte strategien om den gode modtagelse samt børn og
familier, som trives, vil Norddjurs Kommune:
1. Så vidt muligt boligplaceres flygtninge permanent fra starten, med en passende husleje
set i forhold til den enkelte persons/families ydelse/indkomst.
Da det aktuelt primært er enlige flygtninge, som ankommer, skal der findes et stort antal boliger. En stor del af de, der ankommer alene, har ægtefælle og eventuelt børn, der fortsat befinder sig i udlandet, og der er erfaring for, at der efterspørges efterfølgende familiesammenføring og dermed vil der ske ændringer i behovet og typen af bolig.
2. Indgå tidsbegrænsede samarbejdsaftaler med boligforeninger mv. om adgang til fire ”billige” boliger i den vestlige del af kommunen, der kan bruges til midlertidig indkvartering.
Der er behov for etablering af midlertidige boliger, så det sikres, at der er ledig kapacitet såfremt der modtages mange flygtninge på én gang og de derfor vanskeligt kan boligplaceres på
den meget korte tidsfrist, som Udlændingestyrelsen aktuelt arbejder med, hvor Norddjurs
Kommune får besked 4-6 uger før, at boligplaceringen rent faktisk sker og til at boligen skal
være indflytningsklar og møbleret. De midlertidige boliger skal være fast møbleret.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser. Kommunen
vil dog få en udgift til husleje og tomgangsleje, når boligerne ikke benyttes. Omfanget vil afhænge af, dels huslejens størrelse, og dels den nyankommne flygtninges egenbetaling. Der vil
blive lavet en trangsvurdering.
3. Indgå tidsbegrænsede samarbejdsaftaler med boligforeninger om adgang til et antal boliger i den vestlige del af kommunen til børnefamilier. Det vurderes, at der vil være behov
ca. 20 boliger af varierende størrelse til familier over 2 år.
Den højeste prioritet for boligplaceringen i den vestlige del af kommunen er således børnefamilier eller kvoteflygtninge, som ved indflytning søger om familiesammenføring. Behovet er
vurderet til 20 familier ud fra den nuværende udvikling og antallet af børn, der søges familiesammenført.
Ved at indgå i et samarbejde med boligforeninger vil de nyankommne flygtninge få mulighed
for at blive placeret i permanent bolig straks ved modtagelse i Norddjurs Kommune. Herved
sikres det, at de ikke skal flyttes til et nyt område indenfor kort tid og myndighedsafdelingen
undgår at placere den nyankommne flygtning i midlertidig bolig, for derefter senere at anvise
en permanent bolig.
4. Oprettelse af op til tre modtagerklasser som kan understøtte boligplaceringen af børnefamilier i den vestlige del af kommunen.
Det er muligt at have op til 12 elever i hver modtagerklasse fordelt over tre skoleårgange. Af
hensyn til børnene og eventuel skolekørsel er det væsentligt, at boligplaceringen sker i nærheden af skolerne.
3
Det foreslås, at modtagerklasserne i den vestlige del af kommunen placeres på Auning Skole.
Her vil det være muligt at indrette lokalerne i daginstitutionen Nyvang til at kunne rumme
modtagerklasserne, når de nuværende børnehavebørn flytter til den nye daginstitution i Auning. Dette forventes at ske ultimo 2015.
Det undersøges, om lokaler til SFO og juniorklub i en kortere periode kan anvendes til modtagerklasser.
Ved at placere modtagerklasserne på Auning Skole vil det som udgangspunkt være muligt at
udnytte de eksisterende skolebusruter og eleverne i modtagerklassen for 7.-9. årgang vil kunne
blive på Auning Skole ved overgang til den almene skole.
Den skønnede årlige driftsudgift pr. modtagerklasse er på ca. 0,6 mio. kr. På kommunalbestyrelsens møde den 17. marts blev der bevilget 2,4 mio. kr. til oprettelse af fire modtagerklasser, hvoraf de to klasser er oprettet på Kattegatskolen. Den resterende del af de afsatte midler
kan finansiere oprettelsen af to modtagerklasser på Auning Skole, hvorfor der kan blive behov
for finansiering af yderlig én modtagerklasse i Auning Skole.
Der forventes en engangsudgift på 0,1 mio. kr. til mindre istandsættelse af lokalerne i Nyvang
og en udgift på 0,3 mio. kr. til indkøb af undervisningsudstyr i form af smartboards,
pc’er/tablets og skolemøbler.
4