Kort over himmelbjergruten
Konferencekatalog KORTDAGE 2013 Geoforum samler traditionen tro hele den danske geodatabranche til konferencen Kortdage 2013. Kortdage sætter i år fokus på forskellige temaer, der omgiver og påvirker den danske geodatabranche, og hvor anvendelsespotentialet for kort, GIS og geodata er stort. I konferencekataloget kan du læse indgående om programmet for Kortdage 2013. Kolding 4.-6. november 2013 GEOFORUM 2013 • KORTDAGE | 1 4 3 2 Auditorium A Konference Lokale E Galleri Konference Lokale D Garderobe Udstilling Toiletter Indgang Project Toiletter Telefon Foyer/ Toilets Udstilling C F Udstilling B G Elevator til værelser Businesscenter A M5 M4 M3 M2 M1 1 Reception K Restaurant Trompetéren Room service Operatørrum Kongres kontor/ Harlekin L Auditorium B Auditorium C Pool/ Sauna/ Spa. Konferenceassistence J Bar Lounge M9 M8 M7 M6 5 Konferencekontor Køkken Restaurant I Entrance 2 | KORTDAGE • 2013 Meeting 3 Restaurant H Lounge Toiletter/Garderobe Skovbrynet Camp Camp Camp Camp Camp Frokostområde Restaurant Scipio Auditorium C Lift, rooms Meeting 1 Auditorium B Stairs to rooms Meeting 2 Auditorium A Petanque Enrance Lokale E Lobby Teatersalen Lokaleplan over Comwell Kolding Skovbrynet Lounge Lobby Operatørrum Teatersalen Kære Kortdagsdeltager! Velkommen til Kortdage 2013. Stedet, hvor næsten 700 konference–deltagere mødes for at udveksle erfaringer, pleje netværket og drøfte fælles udfordringer og løsninger indenfor kort- og geodata-domænet. I år vil hovedtalerne handle om stedbestemt information i tre nye domæner. Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg Hospital vil fortælle om gevinsten ved lokalisering af hospitalsudstyr. Alberto Broggi fortæller om at køre fra Italien til Kina i en førerløs bil, og Kim Bleshøy Nielsen kommer og fortæller om Augmented Reality. Tre spændende hovedtalere, der alle vil fortælle om nye anvendelser af geodata. Indholdsfortegnelse Find rundt på Comwell Kolding ............................................................................................ 2 Velkommen til Kortdage 2013 ............................................................................................... 3 Program for mandag ................................................................................................................ 4 Program for tirsdag .................................................................................................................. 5 Program for onsdag ................................................................................................................ 6 Plan over udstillingsområdet ................................................................................................... ...................................................................................................7 7 Kort over hotellernes placering ............................................................................................. 8 Liste over foredragsholdere .................................................................................................... 9 Præsentation af hovedtalere ................................................................................................ 10 I programmet finder du et bredt udvalg af forskellige sessioner. De 85 abstract-bårne indlæg samler et større udsnit af de emner, der er aktuelle for GIS- og geodata-området. I år har vi lagt særlig vægt på at gennemføre et par længere spor om beredskab, om den finansielle sektor og om forsyningsområdet. Gå ikke glip af ............................................................................................................................ ............................................................................................................................13 13 Præsentation af sessioner og foredrag .............................................................................. ..............................................................................15 15 Mandag eftermiddag har vi en workshop om kartografi, hvor du får mulighed for at høre nogle spændende indlæg og selv deltage med input omkring, hvad god kartografi er. Tilsvarende er der tirsdag formiddag mulighed for at blive introduceret til grundlæggende begreber indenfor GIS og geodata. Kig også ind til de studerendes to sessioner og hør, hvad de studerende går og arbejder med. Om torsdagen holder vi De Studerendes Dag, hvor op imod 100 studerende fra landets universiteter forventes at kigge forbi, og vi afslører vinderne af årets gymnasiekonkurrence. Ud over disse spændende aktiviteter er der god mulighed for at pleje sit netværk. I år har vi gjort en særlig indsats for at møde nye kontakter ved f.eks. at deltage i Speed Networking, beundre blærerøvs burnout’en eller tage på Pad Walk. Sidst, men ikke mindst, er der vores store udstilling, hvor alle leverandørerne er klar til at give dig en helt særlig opmærksomhed. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1780 København V Mette Borg og Jesper Høi Skovdal Velkommen til tre inspirerende og lærerige Kortdage! Bo Grave Formand for Kortdagsudvalget 2013 tlf.: +45 3886 1075 mobil: +45 2280 9039 [email protected] www.geoforum.dk No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG 2013 • KORTDAGE | 3 MANDAG DEN 4. NOVEMBER 2013 08:30 – 09:30 Registrering og kaffe 09:30 – 10:00 Velkomst 10:00 – 11:00 Keynote: Geodata på Bispebjerg Hospital - en forretningsmæssig gevinst Frie data 11:30 – 12:00 12:00 – 12:30 3D Beredskab I 17 Big data 21 10 23 Frie data - hvordan er det gået? Bente Steffensen, Geodatastyrelsen Placering af solceller - Analyse Tyge Pontoppidan Jensen, Københavns Kommune Et fælles og dynamisk situationsbillede for alle aktører Rune Homann, Informi GIS Tilgængeligt, troværdigt og handlingsrettet: terrændata Morten Revsbæk, SCALGO Grunddata – og datafordeleren Mads Bjørn-Møldrup, Geodatastyrelsen Smart City 3D Geoportals Kilian Ulm, COWI Skal vi ikke lige lave en 112 app? Steffen Svinth Thommesen, Geodatastyrelsen Brug Danmarks Højdemodel helt gratis Asger Skovbo Petersen, Septima Frie data som løftestang for vækst Lea Dyrholm Hansen, Informi GIS Demokrati och kortare handläggningstid med 3D i stadsbyggnad Håkan Engman, Agency9 AB Kortlægning af space-time data i et fremtidsperspektiv Lars Brodersen, AAU Mapmatching Lars Rosenberg Randleff, Hermes Traffic Intelligence 12:30 – 13.30 Speed networking/Open Space 27 Mød de andre deltagere kortvarigt, men intenst. Vi sørger for at bryde isen. Du får lov at møde en række ligesindede og potentielle samarbejdspartnere og udveksle oplysninger. Frokost Grunddata i bedre kvalitet 29 Trafik Beredskab II 31 Nye GIS-metoder 35 37 13:30 – 14:00 Enkel og effektiv ejendomsregistrering Karen Skjelbo, MBBL Trængselskommissionens anbefalinger for roadpricing Harry Lahrmann, AAU Beredskabets brug af geokodede bygninger og relaterede data Dan L. Skjoldborg, Greve Beredskab The complex data structure for CityGML François Anton, DTU Space 14:00 – 14:30 Adresser - nu med meget mere “geo” - hvad er der i det for mig? Morten Lind, MBBL Åbne data og selvkørende biler Jens Peder Kristensen, ITS Danmark Oversvømmelser ved digebrud Peter A. Klagenberg, Kystdirektoratet 2D feature extraction using Delaunay triangulation Darka Mioc, DTU Space 14:30 – 15:00 Grunddata for vandløb, søer og klimatilpasning Ian Berg Sonne, Geodatastyrelsen Pendlingsmobilitet Michael Weber, LE34 UNOSAT LIVE map – geo-information til katastrofeindsats Ivan Bæhr, UNOSAT Spatial and nonspatial systems: radiophysics to mapdata Ulf Månsson, SWECO 15:00 – 16:00 42 GIS på tværs Droner 43 16:00 – 16:30 En øjenåbner Rikke Ulk, Antropologerne GIS, digitalisering og effektivisering — fra idé til virkelighed Anne Juul Hornsgaard, Atkins Droner – ”Et øje i det høje” Jesper Falk, COWI 16:30 – 17:00 Har dine miljødata værdi – og for hvem? Jens Jakob Nørtved Bork, Danmarks Miljøportal GIS til allokering af elever i omlagte skoledistrikter Andreas Pedersen, MapWork Erfaringer med civile droner Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen, Geoteam 17:00 – 17:30 Klar kommunikation om oversvømmelser i Aarhus Kommune Birgitte T. S. Jensen, COWI Oversigt over gravearbejder Minna Vadskjær, Grontmij Vejdirektoratets brug af droner Svend Elgaard, Vejdirektoratet 17:30 – 18:30 Udstillerreception 18:30 – 21:00 Middag 21:00 – 22:30 4 | KORTDAGE • 2013 De små innovative: Blærerøvs Burnout Sponsor Ignite 45 46 Udfra nogle gode oplæg vil deltagerne formulere nogle regler for den gode kartografi på Internet. Sponsor-sessionen er en mulighed for at holde dig orienteret om nyheder blandt produkter og ydelser. Sponsorerne har i år kun 5 min. hver til at vise deres formåen. 46 47 VI TAGER FORBEHOLD FOR, AT DER KAN SKE ÆNDRINGER I PROGRAMMET. 40 7 Kaffe & kage & frugt Husk brugeren Manifest: web-kartografi Udstilling 11:00 – 11:30 15 10 Generalforsamling 47 TIRSDAG DEN 5. NOVEMBER 2013 09:00 – 09:45 Keynote: Førerløs bil fra Italien til Kina 09:45 – 10:30 Kaffe & kage & frugt 48 Store linjer 50 Finansielt spor I Forsyning I 52 10:30 – 11:00 Udfordres GIS-branchen af BIG data? Henrik Kaltoft, LE34 FOT Thomas W. Møller, FOTdanmark Brug af kortdata set i et forsikringsperspektiv Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension 11:00 – 11:30 Internet of Things: Vores ting snakker. Hvad betyder det for mig? Jørgen Bundgaard Wanscher, Atkins Omkostningseffektivt GIS i de danske kommuner Anette R. Poulsen, Frederikssund Kommune Grunddataprogrammets betydning for ejendomssektoren Per Smed, Kombit 11:30 – 12:00 Den social digitale velfærdsmodel/Big Data & GIS Sik Cambon Jensen, KMD GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Lise Schrøder, Aalborg Universitet Ejendomsdatarapporten – infrastruktur for ejendomshandel Jørgen Skrubbeltrang, MBBL 12:00 – 12:30 Smart governance – GIS, mobilitet og nye arbejdsformer Bo Grave, Rambøll En sammenlignende analyse af åbne myndighedsdata i Europa Henning Sten Hansen, AAU Danske BoligArkitekters brug af geodata Jens Bo Nielsen, Bolius 54 GIS intro - bench learning 56 Status på ”Det Digitale Vandselskab” (DDV) Finn Asmussen, HOFOR Debatoplæg om DDV ved: Søren Holst, Orbicon Informatik Karina Topp, Aarhus Vand Igennem fire små kurser introduceres grundlæggende begreber indenfor GIS og geodata Paneldebat om DDV Finn, Søren og Karina sidder i spørgepanelet GIS i et multiforsyningsselskab Susi Finkielman, Frederiksberg Forsyning 12:30 – 13.30 Frokost 13:30 – 14.00 Demonstration af den førerløse bil, v. indgangen til Kolding Teater, udendørs 14:00 – 14.45 Gymnasiekonkurrencen Udstilling Fremtid 11 7 Planlægning I 15:15 – 15:45 På farten Forsyning II 61 62 Rejseplanlægger som planlægningsværktøj Thorbjørn Nielsen, GST Geokodning af bygninger – hvorfor dog? Inge Flensted, FOTdanmark Et hul i jorden - hvor svært kan det være? Henrik Ravn Lager, MBBL Autoritative geodata med lovgivningen som specifikation Lasse Baaner, KU Ruteplanlægning med Open Street Map Hans Gregers Petersen, Septima Hydrologiske højdedata, klimatilpasning og nye jobs Jesper Rye Rasmussen, NIRAS Kort med driftsinfo til alle tavlecomputer og mobiltelefoner Bengt Paulsson, Sweco Studerendes session 63 Studerende ved Danmarks læreanstalter fortæller om deres eksamens- eller ph.d.-projekter Kaffe & kage & frugt Planlægning II 17:00 – 17:30 Finansielt spor II Fuldt digitale og objektorienterede planer Henrik Larsen, Naturstyrelsen 15:45 – 16:30 16:30 – 17:00 60 65 Sundhed 66 Databaseteknik Forsyning III 67 68 GeoDesign – et nyt begreb i GIS verdenen Peter Byrn, Informi GIS Smart Sundhed Anne Marie Carstens, Geodatastyrelsen Vejen fra Oracle til PostGIS Jonas Lund Nielsen, Geodatastyrelsen Vejdirektoratets klimasikring Christian Axelsen, Vejdirektoratet Grønne geodata og glade brugere Hanne K. Nielsen, Rudersdal Kommune Kommunal Sundheds GIS Erling Kristensen, Helsingør Kommune NoSQL og geodata Rune Tvilum, Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører Aut. deloplande og befæstelsesgrader til afløbsmodeller Søren H. Rasmussen, Envidan 18:30 – 19:00 Præmieoverrækkelse og velkomstvin 19:00 – 01:30 Den fine middag MTM-sessionen 69 Studerende ved MTMuddannelsen vil fortælle om deres projekter PadWalk 14:45 – 15:15 59 70 70 70 VI TAGER FORBEHOLD FOR, AT DER KAN SKE ÆNDRINGER I PROGRAMMET. 2013 • KORTDAGE | 5 ONSDAG DEN 6. NOVEMBER 2013 Keynote: Augmented reality, Kim Bleshøy Nielsen, Intertisement 09:45 – 10:30 Kaffe & kage & frugt Det åbne land 72 Smart city 73 Socio-økonomi 75 11 Grønland Værktøjskassen 76 78 10:30 – 11:00 Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Jens Bligaard, Videncentret for landbrug Adgang til geografisk information og data har effektiviseret varmeplanlægningen Anders Dyrelund, Rambøll Adgang til geografiske grunddata - bud fra Danmarks Statistik Erik Sommer, Danmarks Statistik NunaGIS - Det ’fælles’ i en moderne geodata platform Thomas Gaarde Madsen, Grønlands Selvstyre Videndeling på Internet - blog og video Lene Fischer, KU 11:00 – 11:30 Jordbrugsanalyser i NaturErhvervstyrelsen Peter Ritzau Eigaard, NaturErhvervstyrelsen Smart Aarhus - en digital markedsplads Line Knive, Aarhus Kommune Socio-økonomisk Danmarkskort Thomas Kristian Andersen, GISGroup Hvad er geografisk infrastruktur uden geodata? Jens Gottlieb, Asiaq Lær dine (web)brugere at kende med Google Analytics Mik W. Thomsen, Ishøj Kommune Anvendelse og visning af artsdata i HNV-kortet til prioritering af fokus Sune Piedrahita Pedersen NaturErhvervstyrelsen Open data Aarhus Birgitte Kjærgaard, Aarhus Kommune Politisk geo-kommunikation: Politikeren tilbage på ølkassen Jeanette M. Olsen, Geomatic Find hvalen! - Grønlands geografiske informationssystem Peter Jørgensen, Asiaq Introduktion til QGIS Jørgen Hørslev Hansen, COWI 11:30 – 12:00 12:00 – 12.30 Afslutning 12:30 – 13.30 Frokost Udstilling 09:00 – 09:45 79 VI TAGER FORBEHOLD FOR, AT DER KAN SKE ÆNDRINGER I PROGRAMMET. Teatersalen Auditorium A Auditorium B Auditorium C Skovbrynet Lokale E Udstillingen Farverne i programmet afspejler lokalet, hvori sessionen foregår. Sidehenvisninger til kataloget er påsat de enkelte sessioner. Se endvidere lokaleplan side 2. Kortdage er også på mobilen: m.kortdage.dk Bland jer i debatten eller følg med på Facebook og Twitter: - Geoforum på Facebook: https://www.facebook.com/GeoforumDK - Kortdage på Facebook: https://www.facebook.com/groups/GeoforumDK/events 6 | KORTDAGE • 2013 - @GeoforumDanmark: https://twitter.com/GeoforumDanmark - @Kortdage: https://twitter.com/kortdage Når du tweeter, så benyt hashtag #kortdage 7 Hotel Comwell Kolding Kort over udstillingsområdet 2013 1 2 3 Skranke 5 13 14 15 19 20 21 12 16 17 18 22 23 24 6 Deltagerregistrering 4 7 R1 8 9 10 11 25 26 Kom og mød Geoforums bestyrelse kortfordig.dk Brugstedet.dk 2013 • KORTDAGE | 7 Kortdagsudvalget 2013 Øverst fra venstre Bo Grave, Rambøll, formand Katarina Ritz, Geodatastyrelsen Jesper Kilsmark, Aarhus Kommune Tina Grønholdt Hansen, COWI Lars Brodersen, AAU Lars Kristian Engelsby Hansen, KU Knud Søndergaard, Hofor Niels Christian Nielsen, Rybners Gymnasium Emil Møller Rasmussen, AAU Mette Borg, Geoforum Jesper Høi Skovdal, Geoforum Hotelinformation Hotel Comwell Kolding Skovbrynet 1 6000 Kolding Tlf. +45 76 34 11 00 www.comwell.com First Hotel Banegårdspladsen 7 6000 Kolding Tlf. +45 76 34 54 00 www.firsthotels.com Best Western Grønningen 2 6000 Kolding Tlf. +45 75 53 21 22 [email protected] Hotel Koldingfjord A/S Fjordvej 154 6000 Kolding Tlf.: +45 75 51 00 00 www.koldingfjord.dk Saxildhus Jernbanegade 39 6000 Kolding Tlf. +45 75 52 12 00 www.saxildhus.dk Scandic Kokholm 2 6000 Kolding Tlf.: +45 75 51 77 00 [email protected] Kolding Vandrerhjem Ørnsborgvej 10 6000 Kolding Tlf. +45 75 50 91 40 www.danhostelkolding.dk Comwell Kolding Fjord Vandrerhjem Scandic Best Western First Hotel Saxildhus Kortet viser hotellernes placering 8 | KORTDAGE 2013 • Foredragsholdere ved Kortdage 2013 Alberto Broggi ................................................................................................................................................11 Anders Dyrelund ............................................................................................................................................73 Andreas Pedersen ...........................................................................................................................................44 Anette Rosengård Poulsen ............................................................................................................................50 Anja Ballegaard Westermann .......................................................................................................................64 Anne Juul Hornsgaard ...................................................................................................................................43 Anne Marie Carstens .....................................................................................................................................66 Asger Skovbo Petersen...................................................................................................................................25 Bengt Paulsson ................................................................................................................................................62 Bente Steffensen ..............................................................................................................................................15 Birgitte Kjærgaard ..........................................................................................................................................74 Birgitte Toft Søndergård Jensen ..............................................................................................................43, 69 Bo Grave ..........................................................................................................................................................49 Bo Overgaard ..................................................................................................................................................47 Christian Axelsen ...........................................................................................................................................68 Claes Brylle Hallqvist .....................................................................................................................................10 Dan Løbnitz Skjoldborg ................................................................................................................................35 Darka Mioc......................................................................................................................................................39 Erik Sommer ...................................................................................................................................................75 Erling Kristensen ............................................................................................................................................66 Eva Sahlin ........................................................................................................................................................40 Finn Asmussen ...............................................................................................................................................54 François Anton ...............................................................................................................................................37 Gunner Bendtsen ...........................................................................................................................................27 Hanne Krarup Nielsen ...................................................................................................................................65 Hans Gregers Petersen ...................................................................................................................................60 Harry Lahrmann ............................................................................................................................................31 Henning Sten Hansen ....................................................................................................................................51 Henrik Hedelund............................................................................................................................................69 Henrik Kaltoft .................................................................................................................................................48 Henrik Larsen .................................................................................................................................................59 Henrik Ravn Lager .........................................................................................................................................62 Håkan Engman ...............................................................................................................................................19 Ian Berg Sonne ................................................................................................................................................31 Inge Flensted ...................................................................................................................................................61 Ivan Bæhr ........................................................................................................................................................37 Jeanette Mayland Olsen .................................................................................................................................76 Jens Bligaard ....................................................................................................................................................72 Jens Bo Nielsen ...............................................................................................................................................53 Jens Gottlieb ....................................................................................................................................................77 Jens Jakob Nørtved Bork ...............................................................................................................................42 Jens Peder Kristensen.....................................................................................................................................33 Jesper Falk .......................................................................................................................................................45 Jesper Rye Rasmussen ....................................................................................................................................61 Jonas Lund Nielsen.........................................................................................................................................67 Jonas Åradsson ...............................................................................................................................................47 Jørgen Bundgaard Wanscher ........................................................................................................................48 Jørgen de Mylius .............................................................................................................................................71 Jørgen Hørslev Hansen ..................................................................................................................................79 Jørgen Skrubbeltrang .....................................................................................................................................53 Karen Skjelbo ..................................................................................................................................................29 Karina Topp.....................................................................................................................................................55 Kasper Købke ..................................................................................................................................................40 Kilian Ulm .......................................................................................................................................................19 Kim Bleshøy Nielsen ......................................................................................................................................11 Lars Brodersen ..........................................................................................................................................23, 40 Lars Rosenberg Randleff................................................................................................................................25 Lasse Baaner ....................................................................................................................................................59 Lea Dyrholm Hansen .....................................................................................................................................17 Lene Fischer ....................................................................................................................................................78 Lene Wul ..........................................................................................................................................................70 Line Gerstrand Knive.....................................................................................................................................74 Lise Schrøder...................................................................................................................................................51 Mads Bjørn-Møldrup .....................................................................................................................................15 Malene Savange Ringgaard ...........................................................................................................................63 Mathias Kofoed Poulsen ................................................................................................................................64 Michael Weber ................................................................................................................................................33 Mie Winstrup ..................................................................................................................................................63 Mik Wulff Thomsen .......................................................................................................................................78 Minna Vadskjær .............................................................................................................................................44 Morten Lind ....................................................................................................................................................29 Morten Revsbæk .............................................................................................................................................23 Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen ..................................................................................................................45 Per Smed ..........................................................................................................................................................52 Peter A. Klagenberg........................................................................................................................................35 Peter Byrn ........................................................................................................................................................65 Peter Jørgensen ...............................................................................................................................................77 Peter Ritzau Eigaard .......................................................................................................................................72 Rasmus Halling Lorentzen ............................................................................................................................70 Rikke Ulk .........................................................................................................................................................42 Rune Homann.................................................................................................................................................21 Rune Tvilum ....................................................................................................................................................67 Sik Cambon Jensen ........................................................................................................................................49 Simon Bentholm .............................................................................................................................................47 Steffen Svinth Thommesen............................................................................................................................21 Sune Piedrahita Pedersen ..............................................................................................................................73 Susi Finkielman ..............................................................................................................................................55 Svend Elgaard..................................................................................................................................................46 Søren Holmgren .............................................................................................................................................71 Søren Holst ......................................................................................................................................................54 Søren Højmark Rasmussen ...........................................................................................................................68 Thomas Balstrøm............................................................................................................................................56 Thomas Gaarde Madsen ................................................................................................................................76 Thomas Kristian Anderen .............................................................................................................................75 Thomas W. Møller ..........................................................................................................................................50 Thorbjørn Nielsen ..........................................................................................................................................60 Torben Weiss Garne .......................................................................................................................................52 Torben W. Rasmussen....................................................................................................................................69 Tyge Pontoppidan Jensen ..............................................................................................................................17 Ulf Månsson ....................................................................................................................................................39 2013 • KORTDAGE | 9 MØD HOVEDTALERNE Velkomst Formand for Kortdagsudvalget, Bo Grave, byder sammen med Geoforums præsident, Mikkel Wendelboe Toft, velkommen til Kortdage 2013. Sammen vil de stå for en festlig åbning af konferencen med forskellige overraskelser undervejs. Læs også Bo Graves velkomst til Kortdage 2013 på side 3. Bispebjerg Hospital Åbningssessionens key note, Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg Hospital, vil sætte fokus på effekterne af en banebrydende løsning og de forventede forretningsmæssige gevinster ved at anvende geo-værktøjer i den mikroverden, som et hospital er, i modsætning til makroverdenen, hvor vi er vant til at se geoværktøjer anvendt. Bispebjerg Hospital har implementeret en løsning, der giver mulighed for, at personalet dynamisk kan lokationsbestemme kritiske enheder på hospitalet via digitalt udstyr med et såkaldt ”Real Time Location System” (RTLS). Dette kan både være genstande som fx en kørestol, men også personer i forbindelse med nødopkald. Dermed reduceres tiden, der bruges på at genfinde udstyr og lokalisere personale på hospitalet, hvilket i nogle tilfælde kan være ved nødopkald efter speciallæger. Til sammenligning har studier vist, at 40 % af de amerikanske sygeplejersker bruger ca. en time om dagen på at finde udstyr. Løsningen indeholder ligeledes en central overvågning af temperatur og luftfugtighed i kritiske enheder og sikrer således, at fx patientrelateret mad, 10 | KORTDAGE • 2013 medicin og transplantationsmateriale opbevares under rette forhold. Dette nedsætter risikoen for, at fx værdifuldt transplantationsmateriale eller medicin går tabt som følge af forkert opbevaring eller fejl i udstyr. Løsningen er baseret på ”WiFi tags”, som er trådløse sendere, som er fastgjort til eller båret af genstande og personer. Alle ”WiFi tags” er i forbindelse med et trådløst netværk, der kan identificere de enkelte ”WiFi-tags” og deres placering i 3-dimensioner samt modtage information, som den enkelte ”WiFi tag” registrerer om fx temperatur og luftfugtighed. Claes Brylle Hallqvist har siden 2010 haft det overordnede ansvar for byggeriet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, som opføres på det eksisterende Bispebjerg Hospitals område frem til 2025. Han er desuden en del af direktionen for Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler. Tidligere var han leder af Strategisk Ejendomsudvikling i Deloitte og har desuden arbejdet med at udvikle og gennemføre flere større byggerier bl.a. for Københavns Lufthavne og Det kongelige Teater. Han er uddannet akademiingeniør og cand.jur. MØD HOVEDTALERNE Førerløs bil fra Italien til Kina Fra Italien kommer tirsdagens hovedtaler, Alberto Broggi, der som leder af The Artificial Vision and Intelligent Systems Laboratory (VisLab) ved Universitetet i Parma står bag udviklingen af en førerløs bil. Den førerløse bil navigerer ved hjælp af geodata samt kameraer, der holder øje med striberne på vejen og omgivelserne. Den har igennem flere år gennemført køreture i trafikken som forsøg. I 2010 kørte holdet bag den førerløse bil hele vejen fra Parma i Italien til Shanghai i Kina i forbindelse med Verdensudstillingen. I Danmark har vi formodentlig allerede nu tilstrækkeligt gode kort og geodata til, at selvkørende biler kan finde vej præcist. Data er endda ”gratis” takket være frikøbet af grunddata. I fremtiden må man forvente, at de frie data gør det lettere og billigere at indføre ny teknologi også på transportområdet. Alberto Broggi er professor ved Universita di Parma og præsident for VisLab. Som pioner indenfor området med førerløse biler har han skrevet mere end 150 publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter og har modtaget prestigefyldte arbejdslegater fra European Research Council. Alberto Broggi vil levende fortælle om sit pionerarbejde med udviklingen af og status for førerløse biler, der af mange spås til at realiseres som fremtidens køretøj. Augmented Reality Onsdagens hovedtaler er Kim Bleshøy Nielsen der er Augmented Realityspecialist og adm. direktør for Esbjerg-firmaet, Intertisement. den virkelige verden. I dag benytter vi os bl.a. af de mange tekniske muligheder i og omkring vores smart devices, til at sætte indhold, informationer og visualiseringer i forhold den verden, vi bevæger os i. Kim Bleshøy Nielsen giver en medrivende gennemgang af den verden, vi kommer fra, og hvilken verden, vi er på vej imod, gennem eksempler fra både egneog andre spændende virksomheders arbejde indenfor feltet Augmented Reality. Intertisement har arbejdet med kreative og banebrydende løsninger for danske og internationale kunder som VW, DIOR og LEGO m.m. Augmented Reality giver i dag tryksager og reklamer nyt liv og interaktivt indhold. Ved at holde din smartphone eller tablet PC ind over artiklens indhold, bliver nyheder og billeder i bladet til aktuelle videoklip. Til januar åbner virksomheden et internationalt kontor i New York for at komme tættere på deres internationale kunder og hente inspiration hjem til de nordiske markeder. Vi bruger ikke kun det trykte medie til at sætte det digitale lag i forhold til 2013 • KORTDAGE | 11 Klar, parat, Spatial Suite Grontmijs nye FKG-version af Spatial Suite er på hylderne Nu behøver du ikke at vente længere. De første 8 danske kommuner har taget den nye version af landets mest udbredte WebGIS-platform, Spatial Suite, i brug, og vi har også en version og en række FKG-moduler til dig, uanset om du er ny eller eksisterende bruger. Se mulighederne på spatialsuite.dk Gå ikke glip af... I det følgende giver vi nogle appetitvækkere på programmet for Kortdage 2013. Hovedtalerne ved Kortdage 2013 Tre fremragende morgensessioner giver dig noget at tænke over. ne i fællesskab udarbejder et manifest eller et sæt dogmeregler for et fagfelt, der savner ledetråde. I år er turen kommet til web-kartografi. Forsynings-sporet - i år med debat En hel forsyningsdag bliver det til i år, hvor ikke mindre end otte foredrag kommer godt omkring forsyningsaspekter med geodata. Forsyningssporet bliver også rammen for Kortdages debatsession, hvor emnet bliver Det Digitale Vandselskab. MTM-sessionen Studerende fra landets eneste masteroverbygning indenfor GI, MTM-uddannelsen ved AAU, fortæller om studiet og om, hvad de bruger deres uddannelse til hjemme i virksomhederne. Almendannende og sociale aktiviteter Her er en business case af dimensioner med geodata fra Bispebjerg Hospital. Her er en fantastisk mulighed for brug af geodata i fremtidens førerløse biler. Her får du et kig ind i, hvor langt man er med brugen af augmented reality. Fremtiden ligger lige rundt om hjørnet. Særlige sessioner, hvor der i en anderledes form sættes fokus på et tema Demonstration af den førerløse bil Alberto Broggi og hans hold fra universitetet i Parma tester den førerløse bil. Den skal ud at køre på geodata, på gaderne i Kolding - første gang nogensinde i Danmark - og vi følger den hele vejen. Manifest - workshop om web-kartografi En fortsættelse af sidste års succes, hvor deltager- Speed networking Kortdage afholder igen i år et speed networking arrangement. Er du ny på Kortdage, så få lynhurtigt 10 nye kontakter Sponsor Ignite 5 minutters speed talk med fuld passion og gnist fra sponsorerne af Kortdage 2013. De små innovative - Blærerøvs Burnout Med et brag af et oplæg fra forfatteren bag bogen: ”Data – virksomhedens nye grundstof ” skal vi se, hvordan de frie grunddata for alvor har skabt innovation. Tre tema-spor, der kommer hele vejen rundt Beredskabs-sporet Igennem seks gode indlæg bliver der masser af viden og dialog om geodata indenfor beredskab. Det finansielle spor Geodata anvendes i stigende grad indenfor det finansielle område. Seks gode foredrag kommer med eksempler på, hvordan geodata gør en forskel indenfor forsikring og pension, ejendomshandel samt bankvirksomhed. Fokus på uddannelse og rekruttering De studerendes dag Tirsdag den 5. november har vi inviteret 100 studerende fra landets læreanstalter til at deltage i Kortdage 2013. Tag godt imod de studerende, der kommer med god inspiration fra vore viden-højborge og med masser af gå-på-mod og spørgelyst. Bench-learning - GIS intro 3 hurtige lektioner i basale emner indenfor Geografisk Information. Kom ind og få genopfrisket fagligheden i det mere grundlæggende. De studerendes session En særlig session, hvor studerende stiller sig op og holder et indlæg over et studieprojekt. Studerende kan her mødes, udveksle faglige idéer og netværke. Gymnasiekonkurrencen Gymnasieelever fra hele landet har knoklet med at tænke nyt omkring GI. De bedste præmieres og alle plakaterne udstilles ved Kortdage 2013. Lounge Der vil være to lounge-områder, hvor man kan sætte sig i sofaen og fordøje indtryk eller føre en samtale i ro og mag. Geoforums stand i udstillingen Mandag kan du møde Geoforums bestyrelse og drøfte den nye Strategi 2018. Tirsdag kan du høre mere om den nye uddannelsesportal, Kortfordig.dk. Onsdag kan du møde redaktionen bag eksempelportalen, Brugstedet.dk. Generalforsamling Geoforums generalforsamling vil igen i år blive afviklet under Kortdage. I år med dialog om Geoforums nye Strategi 2013. Pad Walk Vær social på en faglig måde og prøv Pad Walk. Tag på travetur med dit eget device og prøv en location based service - med kyndige guider indenfor historiske steder i Kolding. Den fine middag Igen i år er den fine middag på programmet - find festtøjet eller det afslappede dress frem og glæd dig til en hyggelig aften i godt lag og med særlig underholdning 2013 • KORTDAGE | 13 STAND 13 3D Bymodel • BBR Geokodning • Digitale planer • Digitalisering • Dronekortlægning Forsyningssoftware • Hydrologisk højdemodel • KortInfo • Ledningsregistrering Luftbåren bathymetri • Målertjek • Oversvømmelseskort • Termofoto • WebGIS Mandag d. 4. november Teatersalen Sessionsleder: Thomas W. Møller FRIE DATA 11:00 - 11:30 11:30 - 12:00 Frie data - hvordan er det gået? Grunddata – og Datafordeleren Frie data blev en realitet den 19. december 2012, da ”Forslag til lov om ændring af lov om Kort og Matrikelstyrelsen” blev enstemmigt vedtaget i Folketinget. Som led i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om et grunddataprogram i oktober 2012. I juni 2013 tiltrådte Danske Regioner aftalen, så det nu er en samlet offentlige sektor, der skal realisere grunddataprogrammet. Frie data har betydet en kæmpe forandring – alle kan nu frit hente, anvende, forædle og videresælge de frie data mod blot en kreditering af Geodatastyrelsen. Det er slut med komplicerede aftaler, rettigheder og betalingsmodeller. Frie data er en gave til os alle, men det er en gave med forpligtigelser, da der politisk er store forventninger til de gevinster, frie data skal realisere i form af: • Vækst - privat sektor (fri adgang til geografiske data) • Effektiviseringer - Offentlig sektor (nye rettigheder) • Indsigt og åbenhed i forhold til det offentliges data og forvaltning - Borgere og foreninger (fri adgang til geografiske data) Overskrifterne i dagspressen har også været med til at sætte forventningerne højt: • Guldgrube gemt i gratis Matrikelkort (Sille Wulff Mortensen, Børsen oktober 2012) • Jubel over statslig databonanza: gennembrud med gratis adgang til CVR- og Matrikelnumre (Henrik Nordstrøm Mortensen; Version2 oktober 2012) • …Væksteventyr ligger for fødderne af danske virksomheder... (Jakob Chor, Berlingske Business november 2012) Hvordan er det så gået med Geodatastyrelsens implementering af frie data? Den 1. januar 2013 blev der åbnet for adgang til at downloade de frie data. I løbet af 1. kvartal 2013 Bente Steffensen Geodatastyrelsen Bente Steffensen, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Bente Steffensen, geograf fra Anvendelse - Land og By, Geodatastyrelsen, har i 2012 bl.a. indgået i arbejdet omkring at skabe fri og effektiv adgang for brugerne til Geodatastyrelsens geografiske grunddata, så potentialet i frie data bedst muligt kan udnyttes. I 2013 er arbejdet fortsat med at følge op på indsamling af brugebehov og ønsker ift . adgang og anvendelse af frie data. Medforfatter: Tina Svan Colding, funktionsleder i Anvendelse Ejendom og Hav, Geodatastyrelsen blev der således oprettet mere end 4.000 nye brugere og foretaget mere end 10.000 bestillinger af data til download. I løbet af årets første måneder blev der løbende åbnet for Kortforsyningens frie data-tjenester og antallet af forespørgsler på Kortforsyningen er steget med 70% i forhold til 2012. Vi går bag om tallene og ser på, hvad de frie data har betydet for brugerne? Hvem er de nye brugere? Hvad er brugernes respons på de frie data (offentlig og privat sektor), og hvorfor er de begyndt at anvende GSTs data og til hvad? Har de fundet på nye spændende anvendelser? Betyder de nye brugere og anvendelser nye krav og behov til vores distribution og formidling af data? Hvilke kanaler kan de forskellige typer af brugere med fordel anvende? Grunddata er de data, der bruges overalt i den offentlige sektor. De er en vigtig forudsætning for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og effektivt. Grunddataprogrammet indeholder en række konkrete forbedringer og tiltag omkring offentlige grunddata. Data skal være af en høj kvalitet, gratis at benytte for alle og på længere sigt distribueres via en fællesoffentlig ”Datafordeler”. Intentionen er, at grunddata vil understøtte effektivisering af den offentlige sektor og være en kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser i den private sektor. Hvordan går det så, her ca. ti måneder inde i 2013? Datafordeleren er udbudt i formen konkurrencepræget dialog og processen kører for fuld damp. Der sigtes mod at vælge en leverandør i maj 2014. Implementeringen af Datafordeleren vil som udgangspunkt foregå i to tempi. Først migreres Kortforsyningen og OIS/AWS 1:1 for at sikre en stabil og sikker drift. Efterfølgende konsolideres de offentlige myndigheders forskellige distributionsløsninger til én samlet platform. I første omgang er fokus på distribution af de frie grunddata, men på længere sigt arbejdes der for, at også andre typer fagdata kan distribueres via Datafordeleren. Mads Bjørn Møldrup Geodatastyrelsen Områdechef for Leveranceinfrastruktur i Geodatastyrelsen, Geodatastyrelsen Ansvar for, at Geodatastyrelsens ydelser og applikationer er behovsdrevne, standardiserede og tilgængelige døgnet rundt som en del af den fællesoffentlige digitale infrastruktur - herunder driften af Kortforsyningen. Medforfatter: Nicolas Lemcke Horst, Grunddata-ambassadør, Digitaliseringsstyrelsen. Geodatastyrelsen vil få en helt central rolle i Datafordeleren. Hovedparten af den samlede datamængde er Geodatastyrelsens, og styrelsen er også blevet udpeget til at varetage det vigtige operatøransvar. Operatøren får det daglige forretningsansvar i forhold til den kommende drifts- og udviklingsleverandør og skal på en række områder koordinere aktiviteterne mellem de dataansvarlige myndigheder, private og offentlige dataanvendere og Digitaliseringsstyrelsen, som ejer og har ansvaret for Datafordeleren. Operatøren får derfor en helt central rolle i at sikre den fællesoffentlige distribution af grunddata. Geodatastyrelsen ser frem til at kunne udnytte de mange erfaringer og kompetencer omkring drift og udvikling af Kortforsyningen i en fællesoffentlig kontekst. Oplægget vil dels give et indblik i, hvad operatørrollen indebærer, og dels hvor langt Geodatastyrelsen er i det forberedende arbejde med at migrere Kortforsyningen over i Datafordeleren. 2013 • KORTDAGE | 15 SEEMORE Driving Smarter Decisions Kom forbi og hør om: Mød os på stand nr. 10 t Intergraphs danske brancheløsninger til alle forsyningsarter t Geospatial 2013 - én samlet GIS-løsning, der giver dig et unikt overblik over dine data uden konvertering t Mobile registreringsløsninger til borgere og professionelle Mandag d. 4. november FRIE DATA Teatersalen Sessionsleder: Thomas W. Møller 12:00 - 12:30 Auditorium A Sessionsleder: Lars Flemming 3D 11:00 - 11:30 Frie data som løftestang for vækst – et perspektiv fra den private sektor Placering af solceller. Analyse vha. 3D, borgerdialog og visualisering på kort Som del af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi har Folketinget besluttet at frigive grunddata med det formål at skabe vækst indenfor både den offentlige og private sektor. Indenfor det offentlige kan frie grunddata af høj kvalitet være med til at effektivisere myndighedernes arbejde på tværs af enheder, forvaltninger og sektorer, mens den private sektor kan udnytte de frie grunddata til at skabe nye digitale produkter og løsninger. Københavns Kommune ønsker at motivere og understøtte københavnske borgeres og virksomheders investering i solceller. Målet er, at el, produceret på solceller, dækker 1 % af det samlede elforbrug i 2025. Dette svarer til ca. 11.000 ton CO2-reduktion og ca. 280.000 m2 solceller. Indtil videre har debatten dog i høj grad handlet om, hvordan de frie grunddata kan bidrage til at effektivisere den offentlige sektor, og i mindre grad om, hvordan frit tilgængelige grunddata kan medvirke til innovation, vækst og nye arbejdspladser indenfor den private sektor. Spørgsmålet er, hvorledes det forventede potentiale i frie grunddata omsættes til virkelige aktiviteter, som konkret understøtter digitaliseringsstrategiens målsætninger indenfor den private sektor. Hvilke tiltag kan vi i GIS-branchen foretage os for at øge væksten? Hvilke barrierer skal overvindes for at fx opstart af virksomheder på baggrund af frie grunddata kan være med til at skabe arbejdspladser? Hvorledes kan der stimuleres til udvikling af innovative løsninger indenfor både de traditionelle og nye områder? Lea Dyrholm Hansen Informi GIS Mit arbejdsområde består i at udvikle og konfigurere demonstrationsmodeller, bearbejde tilhørende geodata og bidrage til eksternt salg og marketing. Medforfattere: Sune Due Møller, Søren Tollund Christensen, Jan Juul Jensen og Peter Høg Gerlich Med udgangspunkt i egne tiltag vil vi, som repræsentanter for en privat virksomhed, give konkrete bud på, hvordan vi kan bidrage til at få de frie grunddata i spil. Vi vil diskutere, hvorledes GIS-branchen kan medvirke til en bredere anvendelse hos eksisterende brugere og til anvendelse af geodata i nye brancher og sektorer, som traditionelt ikke har haft en geografisk tilgang. Vi vil også give eksempler på, hvorledes man kan nedbryde barriererne, så virksomheder uden forudgående GIS-kendskab, som fx den nye verden af app-udviklingshuse, kan gøre effektiv brug af de fritstillede data. Københavns Kommune ønsker at fremme grøn vækst og arbejder også for at fremme brugen af solceller på kommunens egne bygninger. Målet er, udover at reducere CO2, også at opnå erfaringer med teknologien, herunder med bygningsintegrerede solceller. Et af projekterne omkring solceller er at udarbejde en analyse af solindstrålingen på de københavnske tage for at kunne vurdere deres egnethed i fht. solceller. Målet med analysen er dels, at kommunen selv kan bruge data til at vurdere egnetheden af kommunale bygninger og på den måde få et værktøj til at screene bygningerne. Dels er målet, at et kort over egnede tage kan bruges til at skabe opmærksomhed i offentligheden omkring solceller. Tanken er, at borgere og virksomheder kan se kortet og blive inspireret til at overveje, om solceller kan være attraktivt for dem. Derudover kan kortet Tyge Pontoppidan Jensen Københavns Kommune Ajourføring, 3D, FOT, mv. Københavns Kommune Medforfatter: Winn Nielsen have interesse for branchen generelt og også her være med til at fremme klimadagsordenen. Analysen er baseret på kommunens 3D bymodel, der er koblet med vejrmodeller for Danmark. Resultatet af analysen er efterfølgende blevet opgjort i sammenhængende flader, geokodet og transformeret til 2D, så det kan vises på kommunens offentlige kortportal: http://kbhkort. kk.dk, og indlejret i en informationsside omkring solceller: www.kk.dk/sol. Data kan således kobles til relevante registre, f.eks. BBR og SAVE. Kort og hjemmeside blev frigivet lige inden sommerferien. Udover selve analysen kan vi fortælle lidt om de første erfaringer med borgerdialogen og om reaktionerne på kortet, samt lidt om mulighederne for at videreanvende data. 2013 • KORTDAGE | 17 de erliggen d n u n e e af d beroend af u , t k je ro endelse p v r, t n r a e v e h g g astruktu te i læ r t f n y in n la , p s n t d e nch mhe fik, a ergi bra ektivtra g virkso ll n o o e k r e r o d f o f n n inde ovet lig ku er især øge beh tørst mu jd s s r e e r b r e d a n d r y u nte g tilb m at konsule udviklin andle o IT s h sor. s d n o n a c u k f e e am Sw rn er spon s . e o r v e c o a f m e g r n w p a e v o S og og r ind vor vand, el nsulente r mange e 2013 h f o e g a k a e g d n t IT r r in e s n o orsy på K mråd Sweco ffektiv f delseso Træf os e n r. n e o e v t n k e r A e at sik lige s teknik. er, eller n offent c e r d u t o s m s a r, s naturre og natu jø il m , t r transpo G N I L K I V D U S D N U F M A S R IT FO Mandag d. 4. november Auditorium A Sessionsleder: Lars Flemming 3D 11:30 - 12:00 12:00 - 12:30 Visual and GIS-suitable 3D City Models for Smart City 3D Geoportals Demokrati och kortare handläggningstid med 3D i stadsbyggnad Highly accurate 3D city models derived using aerial images and photogrammetry are becoming an important subject for Smart City 3D Geoportal initiatives. These 3D city models have to be visually appealing for sustainable urban planning and city marketing, but also need to fulfil the user’s requirement to perform analysis and queries within his Geographic Information System. Efficient collaboration and communication is fundamental in building and managing sustainable cites. Leveraging the benefits of clarity of 3D illustrations, Internet based visualization tools provided as a cloud service allow easy distribution of information. Also, it allows collaborative work in project teams internally within city organisations as well as externally for architects, experts, builders, politicians and other stakeholders involved in the project. All members have assigned authorisation and editing rights under a role-based access structure. We deliver building-oriented 3D city models consistent with the official 2D cadastre. Unique ID’s are assigned to all buildings and useful geometric attributes like building volume, roof slope and surface etc. are calculated to be used in valuable GIS queries. These smart 3D datasets add significant value to Smart City GIS fulfilling requirements for solar potential analysis, shadow analysis, etc. We will show our extensive experience in the creation of such visual appealing 3D city models for urban planning and city marketing as well as the sustainable use in Geographic Information Systems. In the past years we have been awarded considerable international 3D projects in Denmark, Switzerland, Monaco and the Middle East. We create our reality-based 3D city models using in-house developed produc-tion and QC tools based on Microstation. Therefore we can easily adapt or extend the production method according to geographical distinctions and special cli-ent- or market-related requirements. Kilian Ulm COWI Market Manager at COWI and represents the company in the Germanspeaking market. Since his graduation from ETH Zurich in 2002 his special focus has been on digital cities and virtual reality. Kilian has been strongly involved in COWI’s international 3D projects in Monaco, Geneva, Zurich, and Doha. The 3D data is conform to the CityGML standard accepted by the Open Geospatial Consortium (OGC). Detailed roof structures including dormer windows and chimneys (level-of-detail 2) are derived photogrammetrically from stereo aerial images and facade details (level-of-detail 3) are added using terrestrial data e.g. from mobile mapping surveys. The 3D city models are provided for example in CityGML or Geodatabase format and therefore these can be stored and managed in a relational database, which makes them suitable for Smart City GIS, 3D Geoportals and Spatial Data Infrastructures. At Kortdage 2013 we will present the latest results of our projects around the World. An interactive project model can easily be published externally on the website allowing the user to navigate freely and to make comments in the virtual 3D model. The tools are focused to be intuitive and easy to use to maximize the usability among people without 3D expertise. Large terrain and 3D city models can now be used as a tool by a wider audience. As a cloud services the service does not require any install or maintenance for the user. Also it does not require install or maintenance resources from the IT organisation to operate the service. The presentation will include online demos from customer projects such as Norrköping, Göteborg, and others. In these projects, citizens have been asked to contribute with comments and ideas for the development of the city environment. The interest from the citizens has been very positive. Surprisingly few comments inserted by citizens were deemed abusive or provocative. Also the media interest has contributed to the attraction to the web site with the 3D model. Håkan Engman Agency 9 Företagsledning och försäljning, Agency 9 Experience derived from the projects will be presented eg. Göteborg received 450 suggestions from Citizens, some including detailed architectural 3D models uploaded through the interface. Over 9000 unique visitors have discovered the power of the media and explored the development of the city in 3D. Another aspect of democracy and involvement in the urban planning is the access to information. Traditionally projects are communicated through document, formal information meetings and exhibition centers. Web access has the advantage of being available 24/7. In many projects the public hearing meeting attract the people that are against the project but rarely the people for a project. Reaching a wider group of citizens through web, opens up for building a positive support for projects. Planners can also with a click publish and update 3D interactive illustrations to multiple exhibition facilities on screens and visualisation tables (large horizontal mounted touch screens) to create an interactive dialogue with citizens. 2013 • KORTDAGE | 19 Vand de forkerte steder koster en bondegård Hvad stiller man op, hvis man bor i et område, der gang på gang bliver oversvømmet efter store regnskyl, og man til sidst ikke kan forsikre sit hus? Geodatastyrelsen er klar med en hjælpende hånd til arbejdet med at forebygge oversvømmelser. Geodatastyrelsens hydrologiske højdemodel kan bruges til at beregne, hvor vandet løber hen og hvilke områder, der er mest udsatte. Ved at bruge modellen kan kommunerne sætte ind i prioriteret rækkefølge med klimaindsatsen og begrænse oversvømmelserne, før de sker. Derudover kan private boligejere se, hvordan de bedst muligt selv kan sikre sig, så forsikringen ikke bortfalder. Det kan spare både de berørte borgere og samfundet for store udgifter. Den hydrologiske højdemodel er en del af de frie data og stilles gratis til rådighed for alle. Læs mere om den hydrologiske højdemodel på www.gst.dk/hydrohojde I Geodatastyrelsen får vi Danmark til at hænge bedre sammen. Geodata, alle de kolossale mængder af data, der kan knyttes til et sted, kan vi bruge klogt og digitalt intelligent. Derfor kan vi hjælpe med at sikre, at ambulancen finder den ringende mobiltelefon, at risiko for vand i kældre forudsiges og at alt fra cykelruter til miljøzoner planlægges optimalt. Vi bygger på en lang tradition for med referencenet, kort, søkort og matriklen at sammenbinde danske steder på land og på vand. Med digitaliseringen og geodata er vi med til at effektivisere den offentlige sektor på tværs. Og – også i samarbejde med mange private virksomheder – kan vi sikre hurtige og nemme anvendelser for borgerne. Vi er 300 medarbejdere, der nytænker danske steder digitalt. Det synes vi er et stort og udfordrende perspektiv på geografisk viden. Læs mere på www.gst.dk Mandag d. 4. november Auditorium B Sessionsleder: Lars Sand Kristensen BEREDSKAB I 11:00 - 11:30 Et fælles og dynamisk situationsbillede for det samlede beredskab Det gælder om at skabe sammenhæng og kontinuitet i samfundets beredskab. Man er godt på vej i Danmark, men kan dog stadigvæk lære meget af praksis i andre lande, hvor man tænker meget mere i samlokalisering og samtænkning på tværs af de forskellige myndigheder og deres organisationer. Myndighederne gør et rigtig godt stykke arbejde, men hver for sig. Ofte har de svært ved at sætte sig ind i hinandens opgavesæt, fordi man har sin egen missionsforståelse og sin egen organisationskultur. Det gør det svært at medtænke andre led – både andre led i ens egen struktur og organisation, men i særdeleshed i forhold til andre myndigheder - det, der kaldes sektoransvar og sektorprincip. I udlandet er der flere eksempler på, at det er lykkedes at strukturere et beredskab, som understøtter sammenhængen mellem forskellige myndigheder og deres organisationer. Det drejer sig i bund og grund om at effektivisere den operative kommunikation ved mindre og større hændelser; ved at skabe et ensartet og dynamisk situationsbillede mellem alle aktører. Amerikanske FEMA, Federal Emergency Management Agency, er et rigtig godt eksempel. Senest under stormen Sandy havde de den overordnede rolle at opsætte en portal, hvor de hurtigt Rune Homann Informi GIS Rune er kommunikationskonsulent med ansvar for udvikling af beredskabsområdet. Medforfatter: Peter Byrn, Informi GIS kunne udstille data til alle relevante myndigheder og virksomheder. Portalen kan skaleres efter behov for at opnå den nødvendige kapacitet. I New York har man med en blanding af lovgivning og meget fokus på samarbejde og effektiv teknologi (bl.a. GIS) fået sat tingene imponerende meget i system, så man kan reagere hurtigt og meget effektivt, når der er en hændelse, der kræver indsats fra mange forskellige enheder. I forbindelse med orkanen Sandy blev 2 millioner indbyggere berørt af manglende elektricitet, 236.000 blev midlertidigt hjemløse og subwaystationer blev oversvømmet. Det er dén og lignende cases jeg vil fremhæve, så man kan se eksempler på, hvordan man rent praktisk håndterer den slags dér, hvor man er længst fremme rent udviklingsmæssigt. 11:30 - 12:00 Skal vi ikke lige lave en 112 app? Kom og hør om erfaringerne med dette projekt – og hvordan det egentlig er gået. Lad os få en debat omkring, hvad man skal tænke over, når man ”bare” lige vil lave en app. Før var situationen, at når 112 modtog et opkald, skulle anmelderen være i stand til at opgive en valid adresse, hvis opkaldet ikke kom fra en fastnettelefon (75 % af alle opkald kommer fra en mobiltelefon). Dette kan i mange tilfælde være svært, hvis man ikke er stedkendt, er i en skov eller bare ikke ved, hvor man er. I slutningen af 2012 var over halvdelen af alle mobiltelefoner, der blev solgt, en smartphone og der var på det tidspunkt solgt 2,5 millioner smartphones i Danmark. Ideen var at udvikle en 112-applikation, der er meget simpel og som starter et opkald til alarmcentralen og samtidig sender mobilens GPSkoordinater til alarmcentralen. 112-applikationen fungerer uafhængigt af 112-telefonopkaldet og kan derfor ikke give problemer for ”det normale” 112-opkald. Brugerne skal ikke foretage sig andet, end de plejer, nemlig at tale. Applikationen klarer resten. 112-applikation skulle således være et supplement til opgavevaretagelsen hos alarmcentralen. 112-applikationen vil være en succes, hvis applikationen i bare 5 % af de tilfælde, hvor anmelderen ikke har været i stand til at opgive en adresse, kan medvirke til, at 112 Alarmcentralen kan sende f.eks. en ambulance på baggrund af de tilsendte koordinater. Steffen Svinth Thommesen Geodatastyrelsen Steffen er funktionsleder. Uddannet Naturgeograf med en sund interesse for ølbrygning. I mit daglige virke er jeg Funktionsleder i området Forsvar og Beredskab i Geodatastyrelsen med ansvar for beredskabsområdet. Medforfatter: Mikkel Petersen, Intergraph Uddannet Datamatiker med stor passion for madlavning, DIY og teknik. Ansat i Intergraph Danmark A/S, som Mobil- og Webudvikler, hvor jeg til dagligt beskæftiger mig med udvikling af mobile geospatiale løsninger. Hvis man sætter det på spidsen, kan man vel sige, at hvis blot applikationen kan hjælpe i ét tilfælde, hvor der kunne være gået et menneskeliv tabt, så har det været det hele værd. Egentligt lyder det jo som et meget enkelt projekt. Teknisk er det ikke ”svært” at lave en app, der klarer opgaven. Men applikationen skal også hænge sammen med de bagvedliggende og allerede eksisterende systemer hos Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen. Hvordan får man spredt budskabet omkring sådan en applikation? Den er jo ikke ligefrem underholdende at bruge som f.eks. Angry Birds. Projektet er finansieret af TrygFonden og udviklet i privat/offentligt samarbejde med en række forskellige parter. Hvordan løser man den opgave? 2013 • KORTDAGE | 21 $,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6 DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE ,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+ LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/:HEVHUYLFHV'DQ'$6(MHQGRPV J0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH 'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN \%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HG QJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXU DWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/ 0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEH HU 'DQ'$6 DQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP % UJHU H .(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6 D %\JJHVDJ9 9 (MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6 ¡ DWDEDVH/( (5 *U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ D .RPPXQHSODQ Q :HE*,61\%%5-0$1GN:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GD -0$1GN:HE EVHUYLFH EDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO GQLQJV,QIR: J :HE*,6 &ODXV.M UJDDUG+DQVHQ RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5 WXUGDWDEDVH' '$, :HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR /*0/* *,6' 'DWWDE :HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH KDQGOHU:HE*,6 $,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6 LLJLWDO J DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE R RJ0 R ,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+ H' 'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQ 1\ RPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q /H HGQ GQLQJ OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1 DWXUGDWD N1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5 EV+DQV0LOOLQJ HUYLFHV; ;0/ /*0 J/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ :HE*,66 6DJVEHKD DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV 0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJV HKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQ \VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU +HMUHYDQJā$OOHU¡Gā7HOHIRQāJHRJUDI#JHRJUDIGN ZZZJHRJUDIGN DQ'$6/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5 0¡GRVSnVWDQGHQ Q 1 V Mandag d. 4. november Auditorium B Sessionsleder: Lars Sand Kristensen BEREDSKAB I 12:00 - 12:30 Auditorium C Sessionsleder: Allan Aasbjerg Nielsen BIG DATA Kortlægning af space-time data. Den 4. dimension i et fremtidsperspektiv. Tilgængeligt, troværdigt og handlingsrettet terrændata Fænomener af enhver art forandrer sig uafbrudt både på kort sigt og i det lange perspektiv. Klimaet ændrer sig uafbrudt. En vej ældes allerede dagen efter, den er blevet færdig. Demografien ændrer sig minut for minut. Grænserne for Udkantsdanmark ændrer sig dag for dag og for hvert nyt spørgsmål, der stilles til fænomenet. Vandløbskvaliteten ændrer sig time for time. Vi kortlægger og visualiserer fænomener, som alle er foranderlige. Indenfor de sidste 10 år er der sket en massiv udvikling indenfor teknologi til præcis opmåling af jordens overflade. Med denne teknologi er det muligt at lave digitale højdemodeller, der meget nøjagtigt angiver terrænets højde for meget store områder. Ikke desto mindre fastholder vi i arbejdet med visualisering af geoinformation i store træk retten til at præsentere fænomener som statiske. Det betegnes gerne som ”et øjebliksbillede”, hvilket i sig selv er godt nok, men dermed gør vi uforvarende både kortbrugerne og os selv en bjørnetjeneste. Når brugerne fører samtaler om fænomener fx ved at kigge på statiske kort og statiske geovisualiseringer, er det selvfølgelig let for brugerne at antage fænomenernes statiske tilstand, og så kan samtale og beslutninger egentlig godt gå hen og blive noget virkelighedsfjerne. Det fortjener hverken opgaverne eller samfundet. Der er gjort forsøg på at bryde barrieren for at få gang i ”den 4. dimension” i kort og geovisualisering. Det store, grundlæggende gennembrud er vi dog ikke nået til endnu. Det er fortsat foran os i tiden. Alene i det danske kort/geodata-domæne har emnet været diskuteret siden midten af 1980’erne, desværre uden de afgørende fremskridt. Lars Brodersen Aalborg Universitet Lars er Lektor i Geokommunikation, geoinformation, informationsdesign og projektstyring. Medforfatter: Jan K. Staunstrup, Aalborg Universitet En bremse på udviklingen er bl.a., at vi fx fortsat mangler et begrebsapparat til at tale om ”den 4. dimension”. Vi mangler også en fællesforståelse af, hvad vi egentlig vil opnå med visualisering af den 4. dimension – andet end fordi-vi-gerne-villekunne. Vi mangler desuden et fælles overblik over, hvordan det kan og bør gøres (mål og midler). I foredraget vil jeg præsentere ansatser til et sådant begrebsapparat, give et overblik over informationstyper (spatio-temporal information), samt vise eksempler på kartografiske spatiotemporale metaforer, dynamiske visuelle variable og brugeranimation. Jeg vil også undersøge tidskategoriseringens natur. Jeg kommer desuden med et bud på, hvor geo-domænet står stærkt og svagt i forhold til andre fagdomæner. Alt sammen selvfølgelig i det perspektiv, at der skal ske noget praktisk-konkret udviklingsarbejde af attraktiv og effektiv spatiotemporal geoinformation i en hektisk hverdag til gavn for producenter og brugere. Potentialet i anvendelsen af disse detaljerede højdemodeller er i princippet enormt, da de kan bruges til at besvare en lang række interessante hverdagsspørgsmål som eksempelvis: Hvor finder jeg en cafe med sol på terrassen? Er der havudsigt fra den ejendom, som jeg overvejer at købe? Hvilke risici er der for, at mit hus bliver oversvømmet? Vi beskæftiger os med at udvikle effektive algoritmer til at analysere højdemodeller med henblik på at besvare spørgsmål som de ovenstående. Igennem dette arbejde har vi identificeret tre overordnede udfordringer for, at det fulde potentiale af detaljerede højdemodeller kan udnyttes. For det første skal terrændata gøres handlingsrettet. Det er nødvendigt med præcise og veldefinerede analyser af højdemodeller, således at egentlig information kan produceres på baggrund af det data, som højdemodellen består af. For det andet skal højdemodellen være troværdig – også henover tid. Det skal altså være muligt løbende at opdatere højdemodellen og de deraf afledte analyser, både som følge af nye (muligvis lokale) terrænopmålinger, og som følge af crowdsourcede ajourføringer af højdemodellen fra brugere med lokalkendskab. For det tredje skal både højdemodel og de deraf 11:00 - 11:30 Morten Revsbæk, SCALGO Morten er direktør i Scalgo. Forsker i effektiv håndtering af store terrændatamængder og er medstifter samt direktør for Scalable Algorithmics (SCALGO), som udvikler algoritmer, soft ware og cloud-baserede løsninger, der effektivt kan distribuere, visualisere og analysere meget store højdemodeller. Medforfatter: Lars Arge, Thomas Mølhave afledte analyser gøres tilgængelige for brugere på tværs af geografi, platforme og ekspertise-niveau. Ved at bygge på vores know-how indenfor håndtering af store datamængder, og ved at anvende vores grundforskningsbaserede data-processerings- og data-analyse-teknologi, har vi udviklet en cloud-baseret platform, som adresserer de ovenfor nævnte udfordringer. I vores præsentation vil vi beskrive vores syn på de generelle udfordringer, som eksisterer for at indfri det fulde potentiale af detaljerede højdemodeller. Med udgangspunkt i Geodatastyrelsens nyligt frikøbte højdemodel for Danmark (DHM), vil vi demonstrere, hvorledes vores platform forsøger at imødekomme disse udfordringer på et nationalt niveau. Dette gøres ved både at gøre troværdige data og nationale analyser tilgængelige for brugerne i deres beslutningsproces. 2013 • KORTDAGE | 23 Når du har adgang til ArcGIS Online har du også automatisk adgang til en lang række data og services - blandt andet frie grunddata. Kom forbi hos Informi GIS på stand 15, hvis du vil vide mere... Mandag d. 4. november Auditorium C Sessionsleder: Allan Aasbjerg Nielsen BIG DATA 11:30 - 12:00 12:00 - 12:30 Brug Danmarks Højdemodel helt gratis Mapmatching Nu hvor Danmarks Højdemodel er blevet frit tilgængelig for alle, er det oplagt at kigge sig om efter frit tilgængelige værktøjer til at udnytte potentialet i Danmarks Højdemodel. Asger Skovbo Petersen Septima I dag opsamles og behandles store mængder data fra mobile enheder. Disse spænder fra smartphones og traditionelle gps-enheder over OBU’er til avanceret flådemonitorering til præcisionsmåleudstyr. Partner, Seniorkonsulent i Septima. Asger er uddannet civilingeniør fra DTU og har arbejdet med Open Source GIS og geodata i mere end 10 år. Siden januar 2013 har Asger arbejdet som partner i Septima, der er specialister i geografisk IT og frie grunddata. En stor del af disse data indeholder brugbar GNSS-baseret positionering med koordinater, retning, tidsstempel og evt. hastighed. Vil man blot kigge på øjebliksinformationer, kan punkterne bruges stort set enkelvist. I dette indlæg vil vi gennemgå en lang række tips og tricks til at kunne få maksimal værdi ud af Danmarks Højdemodel udelukkende med brug af Open Source værktøjer. Efter oplægget vil du kunne gå hjem og bruge Danmarks Højdemodel helt gratis. Brug Danmarks Højdemodel helt gratis. Om brug af Danmarks Højdemodel med Open Source værktøjer. Lige siden Danmarks Højdemodel oprindeligt blev leveret, har det været en udfordring at få bragt højdedata i spil. De eksisterende GIS kunne kun arbejde med højdemodellen, hvis der blev købt dyre udvidelsespakker, og omfanget af data kunne gøre det tungt at arbejde med data, selv hvis man havde de fornødne udvidelser. Nu hvor Danmarks Højdemodel er blevet frit tilgængelig for alle, er det oplagt at kigge sig om efter frit tilgængelige værktøjer til at udnytte potentialet i Danmarks Højdemodel. Inden for Open Source verdenen findes adskillige særdeles kraftfulde værktøjer til at håndtere rasterdata såsom Danmarks Højdemodel. Open Source projektet “GDAL” er for eksempel gået hen og blevet de facto standard for læsning og skrivning af spatiale rasterdata. Flere kommercielle produkter såsom ArcGIS og Safe FME har da også valgt at basere deres rasterhåndtering på dette projekt. I dette indlæg vil vi gennemgå en lang række tips og tricks til at kunne få maksimal værdi ud af Danmarks Højdemodel udelukkende med brug af Open Source værktøjer. Efter oplægget vil du kunne gå hjem og bruge Danmarks Højdemodel helt gratis. Indlægget er udformet så både nybegyndere og garvede GIS-”guruer” får noget med hjem. Vi starter med en kort introduktion til geospatiale rasterdata og den urskov af tilhørende filformater, som man kan have glæde af at kende til, når man arbejder med højdedata. Derefter benytter vi denne vigtige viden til at transformere højdedata downloadet fra Kortforsyningen til et format, som gør det praktisk muligt at arbejde med data. Vi ser for eksempel på et setup, som tillader os at indlæse og visualisere hele den landsdækkende højdemodel på en ganske almindelig bærbar computer. Sammenholdes de indhentede data med digitale kort af veje eller geografiske områder, vil man kunne danne overbliks- og sammenhængsbilleder med langt større brugsværdi, end de enkelte punkter hver især kan give. Rejsetider, forurening, støj og dispersion er blot eksempler på information, der kræver, at de enkelte punkter tilknyttes et kort-element, hvorved sammenhængen kan etableres. Vi har i de seneste fire år arbejdet sammen med Vejdirektoratet på den absolutte forkant indenfor behandling af GNSS-data relateret til trafik. Dette gælder både statistisk baseret på historiske data og i realtid fra kørende enheder. Vi vil i oplægget gennemgå nogle af de klassiske og nogle af de mere komplicerede udfordringer, man vil løbe på, når virkeligheden skal behandles automatisk. Vi betragter databehandlingen som raffinering af data til destillerede resultater og vil gennemgå nogle af de metoder, der normalt anvendes for at undgå, at de aggregerede resultater påvirkes af fejlbehæftede data. Lars Rosenberg Randleff Hermes Traffic Intelligence CEO, Cand. Scient. Ph.D. Lars er specialist i avancerede algoritmer og behandling af store GNSS-datamængder med specielt henblik på vejsektoren. Fokus i Hermes Traffic Intelligence er PTI (Pervasive Traffic Intelligence), der går ud på at yde den bedste beslutningsstøtte til alle beslutningstagere i den daglige trafi k - såvel bilisterne, som den centrale kontrol af lyskryds og andet intelligent udstyr til brug i trafi kafviklingen. Medforfatter: Jørgen Bundgaard Wanscher, Cand. Scient. Ph.D. Det afgørende i design og konstruktion af systematisk behandling af GNSS-data er hvilken type applikation, de destillerede data skal anvendes til. Drejer det sig om politiske beslutninger vedrørende større infrastrukturprojekter, kan selv små afvigelser eller forsimplinger i behandlingen resultere i meget dyre fejldispositioner. Traditionel rutevejledning derimod behøver ikke nødvendigvis den højeste kvalitet, da folk i sidste ende alligevel selv bestemmer, hvorledes de fører deres egen bil. Her er troværdighed i de resulterende data vigtigere end de sidste procent i præcision. Oplægget vil fokusere på konkrete eksempler og situationer, hvor destillerede data benyttes i dag. 2013 • KORTDAGE | 25 WL O .R U W G D *,6VD O JVFKHI RJ + HQU L N.D O WRIW * ,6F K HI YL N * , 6 .RQ VXOHQW +HLQH7R UVVR Q DQ 0 L F K D H O :H E H U JH G Q D W 6 ºG 0 V R VHK YDG Mandag d. 4. november Skovbrynet Sessionsleder: Gunner Bendtsen SPEED NETWORKING/OPEN SPACE 11:00 - 12:30 Open Space - hvad er nu det? GEOFORUMS STAND Kom og mød Geoforum og få en snak om foreningens aktiviteter Mød nye mennesker, ud fra faglige fællesnævnere! Er du ny på Kortdage? Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig for at få svar på dine spørgsmål? Vil du gerne møde ligesindede, finde folk fra andre steder eller andre brancher at udveksle tips og erfaringer med? Trænger du til ”et break” fra geodata-snakken og vil samtidig bruge tiden fornuftigt? Udstillingen Gunner Bendtsen Kommunikationsfabrikken Gunner Bendtsen, Kommunikationsfabrikken har mange års erfaring med at give en peptalk, levere ny energi til virksomheder, teambuilding af enhver art og netværksopbygning. Specialet er at lave øvelser med udgangspunkt i LEGO universet, hvor man virkelig udfordrer sig selv. På Geoforums stand i udstillingen er der mulighed for at møde bestyrelsen og høre mere om foreningens aktiviteter. Vi har i år valgt at holde fokus på Geoforums nye Strategi 2018, på vores nye uddannelsesportal, Kortfordig.dk, og på Brugstedet.dk, der indeholder en lang række gode eksempler på anvendelse af geodata. Standen er bemandet i pauserne. Program for standen - så deltag i Kortdages ”Open Space”-session mandag formiddag. At knytte kontakter og netværke er vigtigt og et centralt element i Kortdage. Vi har tidligere tilbudt ”speed networking”, og i år er formatet ”Open Space”, hvor det er deltagernes interesser og de problemstillinger, man vil gøre noget ved, der er omdrejningspunkt for mødet. Program: Kort oplæg om Open Space (10 minutter) • Hvorfor bruge tid på det? • Hvordan kommer det til at foregå? • Hvad skal I have med Jer hjem? Open Space faciliteringen sættes i gang (1 time og 15. minutter) Mandag den 4. november i tidsrummet kl. 12:30 - 13:30 samt kl. 15:00-16:00 Her kan du møde Geoforums bestyrelse og drøfte den nye Strategi 2018. Tirsdag den 5. november kl. 9:45 - 10:30, kl. 12:30-13:30 samt kl. 15:45-16:30 Her kan du høre mere om den nye uddannelsesportal, www.kortfordig.dk. Onsdag den 6. november i tidsrummet kl. 9:45 - 10:30 Her kan du møde redaktionen bag eksempelportalen, www.brugstedet.dk. Afrunding Sessionen er faciliteret af Gunner Bendtsen fra KommunikationsfaBRIKKEN, der har mange års erfaring med at få folk til at mødes med udbytte. Vel mødt! Tip om tiden ved Kortdage! De forskellige sessioner kører overordnet efter samme ur. Nye indlæg begynder generelt på samme minuttal. Det giver den bedste mulighed for at skifte spor, hvis det er nødvendigt, uden at komme ind midt i. De enkelte sessioner slutter ca. 5 minutter før annonceret sluttid. Det giver tilstrækkelig tid til, at man kan nå at skifte spor. 2013 • KORTDAGE | 27 VI UDFORDRER DIG Udviklingen inden for GIS og geodata går stærkt, og måden vi tilgår geografiske data på er under stadig forandring. Hos COWI tror vi på, at udvikling af nye teknologier og smartere arbejdsgange er vejen til optimal udnyttelse af GIS og geografiske data til gavn for dig, din virksomhed og samfundet som helhed. Vi udfordrer dig på teknologi, processer og formidling af data og information. Besøg vores stand på Kortdage og deltag i spændende udfordringer. POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder. Mandag d. 4. november Teatersalen Sessionsleder: Kirsten Elbo GRUNDDATA I BEDRE KVALITET 13:30 - 14:00 14:00 - 14:30 Enkel og effektiv ejendomsregistrering – perspektiver for kommuner o.a. Adresser - nu med meget mere ”geo” - hvad er der i det for mig? I arbejdet med implementering af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gennemføres der nu i Ejendomsdataprogrammet en forenkling og forbedring af hele ejendoms- og bygningsområdet. Når Ejendomsdataprogrammet om nogle år er gennemført vil det være til fordel for alle, der er afhængige af let adgang til pålidelige ejendomsoplysninger. Grunddataprogrammets delprogram 2 omfatter adresser, administrative inddelinger og stednavne. Delprogrammets mål er at gennemføre en ambitiøs forbedring af de grunddata, som det offentlige kan stille til rådighed, og af de services, som skal levere data sikkert og effektivt. Ejendomsdataprogrammet får afgørende betydning for myndighedsbehandlingen i bl.a. kommunerne og anvendeligheden af ejendomsdata i Danmark i almindelighed. Indlægget vil bl.a. redegøre for de omlægninger, der er igangsat med henblik på at reformere registreringen af ejendoms- og bygningsdata. Herunder redegøres der nærmere for de overordnede implementeringshensyn samt om ejendomsdataprogrammets tidsplan. I foredraget vil vi præsentere de enkelte elementer i initiativet og beskrive, hvordan hver ændring vil få konkret betydning for borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder. Den nuværende registrering og anvendelse af ejendomsoplysninger afspejler, at hver enkelt sektor og myndighedsområde har udviklet systemer og arbejdsgange, som passede til egne behov. Denne udvikling er forløbet i en tid, hvor det ikke var muligt eller almindeligt digitalt at udveksle og sammenstille data fra flere kilder. Karen Skjelbo Ejendomsdataprogrammet Program og projektledelse, Ejendomsdataprogrammet Indlægget er et fælles indlæg fra program- og projektledelsen i Ejendomsdataprogrammet. Peter Lindbo Larsen: Programleder Karen Skjelbo: Projektleder BBR 2.0 Peter Knudsen: Projektleder Matriklens udvidelse Medforfattere: Peter Lindbo Larsen og Peter Knudsen I foredraget vil vi gennemgå den nye begrebsmodel, den fremtidige, forenklede ansvarsfordeling mellem de involverede myndigheder og basisregistre, den forestående harmonisering, samt ”vask” af de nuværende ejendomsdata. Vi vil se nærmere på informationsindhold og processer ift. Matriklen, BBR 2.0 og Ejerfortegnelsen. De første forbedringer vil allerede vise sig omkring årsskiftet 2013-2014, så vores præsentation vil gennemgå de aftalte og planlagte forbedringer af adressedata en for en. Vi vil beskrive, hvordan en mere simpel, men også meget mere rig, datamodel gør det lettere for forsyningsselskaberne at anvende adressen som en stabil reference for forbrugs- og forsyningsoplysninger. Vi vil beskrive, hvordan en mere rig brug af geografiske koordinater (hver adresse får mere end et adressepunkt) gør de nye adressedata meget mere anvendelige i GPS-systemer og andre Location Based Services. Vi vil også vise, hvordan den entydige, geografiske identifikation, ved de forskellige ejendomstyper og bygninger, vil give geografien en mere fremtrædende rolle på ejendomsdataområdet. Vi vil beskrive, hvordan en tidlig dannelse af data om nye vejnavne og adresser gør det nemmere for 112 og andre aktører i beredskabet at finde frem - i tide. Endelig vil vi vise, hvordan brugerne får mere pålidelige og aktuelle ejendomsdata på et tidligere tidspunkt i ejendomsprocessen – ovenikøbet med mindre besvær. Vi vil beskrive, hvordan den nye datamodel sikrer, at adressen knyttes meget mere sikkert og enkelt Morten Lind MBBL Programleder for Grunddata delprogram 2, ”adresseprogrammet”. Specialkonsulent i MBBL. til vejmidte, jordstykke og den bygning, som adressen giver adgang til. Vi vil vise, hvordan delprogrammet sikrer, at de helt essentielle oplysninger om hvilken administrativ enhed (sogn, afstemningsområde, rets- og politikreds osv.), adressen ligger i, kan leveres sammen med adressen. Vi vil vise, hvordan den nuværende situation, hvor adressedata ofte er måneder gamle, før der nåes ud til brugernes applikationer, skal afløses af en situation, hvor der helst kun går minutter eller evt. få timer. Endelig vil vi beskrive, hvordan en tæt kobling af adressen til oplysningerne i CPR og CVR betyder, at en række offentlige løsninger vil komme til at hænge meget bedre sammen - på tværs af den digitale forvaltning. Du kan læse mere på: www.ejendomsdataprogrammet.dk 2013 • KORTDAGE | 29 Danmarksførendespecialisti løsningertilindsamlingafgeodata,opmålingogafsætning Tlf:77332233, eͲmail:[email protected],www.geoteam.dk Mandag d. 4. november Teatersalen Sessionsleder: Kirsten Elbo GRUNDDATA I BEDRE KVALITET 14:30 - 15:00 Grunddata for vandløb, søer og klimatilpasning På baggrund af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi har Regeringen og KL i oktober 2012 indgået en aftale om grunddata. Som led i dette grunddataprogram er der for vandforvaltning af vandløb og søer samt klimatilpasning startet et projektarbejde. Det skal skabe fælles geografiske grunddata, der skal kunne anvendes på tværs af alle administrative opgaver, som vedrører vand og klima. Projektet er i daglig tale kendt som Delaftale 3 under Grunddataprogrammet: Grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning. Udfordringen er, at der i dag ikke findes et fælles, landsdækkende grunddatasæt for vandløb og søer, som skaber sammenhæng mellem forskellige myndigheders vandløbsdata på tværs af administrative grænser. Det giver en mindre effektiv sagsbehandling på vandløbsområdet og det medfører, at de samme data etableres og vedligeholdes flere gange. Det er en barriere for, at en kommende klimatilpasningsindsats kan være virkningsfuld og omkostningseffektiv. Derfor er der nu nedsat et tværoffentligt projekt, der skal sikre, at der etableres fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning. Udgangspunktet er den eksisterende registrering af vandløbsdata i FOT (Fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag). Projektet skal desuden sikre, at der er sammenhæng mellem FOT data, vandforvaltning og øvrige data, der skal indgå i det såkaldte tilpasningslag for etablering af en hydrologisk tilpasset højdemodel som grunddata for klimatilpasning. Ian Berg Sonne Geodatastyrelsen Specialkonsulent Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og Grunddata. GIS-analyse, datamodeller og klimatilpasningsdata. Medforfatter: Rikke Folving Ginzburg Projektet har deltagelse af Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Geodatastyrelsen, KL og FOTdanmark og har organisatorisk ophæng i Geodatastyrelsen. Forventningen til fremtiden er, at • data etableres og vedligeholdes samlet • der opnås en bedre samordning af sagsbehandling på vandløbsområdet mellem forskellige myndigheder • der opnås enighed om et fællesoffentligt datasæt som baggrund for en virkningsfuld og omkostningseffektiv klimatilpasningsindsats • udgifter til systemleverandører, der fremover kan basere deres systemer på grunddata, reduceres Auditorium A Sessionsleder: Eric thor Straten TRAFIK 13:30 - 14:00 Trængselskommissionens anbefalinger omkring landsdækkende roadpricing Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om at nedsætte en kommission, som skal komme med forslag til, hvordan trængsel og forurening reduceres i hovedstadsområdet. Kommissionen bliver sammensat af et bredt panel af eksperter, erhvervsliv, pendlere, miljøorganisationer m.fl. og skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for - inden for såvel en kort som en længere tidshorisont – at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet og sikre større overgang til kollektive transportformer. Kommissionen skal: 1) Analysere de grundlæggende udfordringer for hovedstadens transportsystem på både kort og langt sigt 2) Analysere fordele og ulemper ved forskellige tiltag til løsning af udfordringerne Harry Lahrmann, Aalborg Universitet Lektor, Forskning og undervisning i trafi k. Indlægget vil kort referere Trængselskommissionens samlede anbefalinger. I Trængselskommissionen kommissorium er kommissionen specifikt bedt om at ”belyse mulighederne for roadpricing på landsplan”. Kommissionen har valgt at henlægge dette arbejde til en særlig arbejdsgruppe i kommissionen. Dette indlæg vil i særlig grad belyse resultaterne af dette arbejde med fokus på de udfordringer, som et GPS-baseret roadpricingsystem giver ved valg af takststruktur og digitalt kortværk. 3) Udarbejde forslag til en samlet strategi og finansieringen heraf Indlægget vil, med udgangspunkt i en kort gennemgang af projektets organisatoriske forankring, fokusere på datagrundlaget og den valgte datamodel, samt på planen for distribution og vedligeholdelsestjenester. 2013 • KORTDAGE | 31 Jeg synes det er en god idé, at.. . Øj!Djeetgvdial! uhH! Mandag d. 4. november Auditorium A Sessionsleder: Eric thor Straten TRAFIK 14:00 - 14:30 14:30 - 15:00 Åbne data og selvkørende biler Udvikling af pendlermobilitet i Danmark 1982-2012 2013 er året, hvor to større ændringer inden for transportområdet får væsentlig betydning for, hvordan hele området udvikler sig. De to emner er åbne data og selvkørende biler, som dette abstrakt vil omtale. Pendlingen har udviklet sig meget i takt med velstandsudviklingen og milliardinvesteringerne i motorvejsbyggeri i Danmark siden 60’erne. Åbne data Geodatatyrelsen har pr. 1. januar 2013 frigivet en lang række data i form af landkortdata, Matrikelkortet og Danmarks Højdemodel. Disse data er af stor interesse for mange aktører inden for transportområdet, men med den tidligere prismodel har forretningsmodellerne kun i begrænset omfang kunnet hænge sammen. Der har været for store opstartsbarrierer for mindre virksomheder til at komme i gang og de løbende licensbetalinger har været dræbende for mange forretningsmodeller. Et eksempel på problemstillingen har været Open Street Maps ønske om at bruge FOT-data (Fælles fotogrammetrisk kortlægning af Danmark) til forbedring af Open Street Map. Stevns kommune frigav deres FOT-data, men blev kort efter sagsøgt af en privat virksomhed, som følte, deres marked blev truet. Med åbne data er alle FOT-data for hele landet nu frit tilgængelige, hvilket vil tillade, at Open Street Map og lignende organisationer nu kan optimere deres kort. Netop Open Street Map er vurderet af vejmyndigheder og Dansk Cylistforbund som værende det mest oplagte kortgrundlag for en national cykelplanlægger. Jens Peder Kristensen ITS Danmark Jeg er formand for ITS Danmark og ved siden af rådgiver inden for intelligente transportsystemer. Det vil sige alt, hvad der har med brug af IT indenfor transport at gøre. Jeg beskæft iger mig bl.a. med åbne data inden for transport og deltager i et europæisk forskningsprojekt, MOBiNET, som har til formål at stille bl. a. åbne data til rådighed for flest mulige brugere. I det seneste år har jeg arbejdet en del med perspektiverne med selvkørende biler. Selvkørende biler De selvkørende biler er kommet ud at køre på vejene meget hurtigere, end de fleste havde turdet drømme om. Googles meget omtalte biler kører rundt i Californien og de øvrige bilproducenter har travlt med at lave deres egne versioner af den selvkørende bil. Samtidigt kommer der biler på markedet, der i stadigt større omfang er næsten selvkørende. Mercedes, Volvo og BMW har allerede modeller på markedet, som kan styre, bremse og accelerere, så de kan følge trafikken uden, at bilisten behøver at gribe ind. Den hastige fremmarch af selvkørende biler giver dog anledning til mange overvejelser omkring HMI, etik, ansvar, teknologi, energiforbrug, sikkerhed og lovgivning. Disse overvejelser vil blive adresseret ved foredraget. Med udgangspunkt i de nyeste pendlingsdata fra 2012 opdateres tidsseriestudierne, der beskriver pendlingsudviklingen i Danmark, fra 1982 til 2002, nu frem til 2012. Der er tale om en hel unik analyse (nationalt og internationalt), som med udgangspunkt i GIS-analyser beskriver udviklingen i fordelingen af arbejdssteds- og bostedsadresser i Danmark over en 30-årig periode. Udviklingen i pendlingen tegner et nyt Danmarkskort med tyngde på en stærk korridor i Østjylland - og på Sjælland som en udstrakt byregion. Kortene viser, hvordan f.eks. den østjyske korridor udvides og inddrager en større og større del af midtjylland i et større bysystem. Datagrundlaget for analyserne er baseret på en optælling af pendlingen udfra bopælsadresser og arbejdsstedsadresser aggregeret på sogneniveau. Pendling mellem sogne blev vist som luftlinjer og antallet af pendlerluftlinier, der passerer et givet sted (såkaldte ’desireline traces’), blev opsummeret på et grid på 2 gange 2 km. Analyserne viser en eksplosiv udvikling i pendlingen, hvor det samlede området indenfor hvilket, at mere end 1000 pendlere passerer, i perioden fra 1982 til 2012 er vokset fra 13.448 km2 til 26.052 km2. Dette er en stigning på 94 %. Udviklingen har været voldsomst i Jylland, hvor området er vokset fra 5.609 km2 i 1982 til 13.890 km2 i 2012, hvilket er en stigning på 148%. Michael Weber LE34 Landinspektør/GISkonsulent Michael Weber er uddannet landinspektør og arbejder med udvikling, support og salg af LE34s GIS-produkter. Analyserne indeholdt i oplægget blev udarbejdet under hans tidligere ansættelse som videnskabelig assistent ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet. Her var fokus på byrumsanalyser baseret på GPS-data, udvikling af smartphoneapplikationer, Web-GIS og GIS analyser. Medforfattere: Henrik Harder, AAU, Thomas Alexander Sick Nielsen, DTU Transport, Kristian Reinau, AAU. Med udgangspunkt i ovenstående, giver GISanalyser et særdeles godt billede af det rumlige aftryk af pendlingen i Danmark i perioden 19822012 og dermed også af udviklingen fortrinsvis i den bilbaserede mobilitet i perioden. Indlægget vil gennemgå undersøgelsens vigtigste resultater og kæde dem sammen med udviklingen i persontransport, uddannelsesniveau og udvidelsen af det danske motorvejsnet. Indflydelsen fra den fysiske planlægning og udbygningen af erhverv langs motorveje indgår ligeledes i indlægget. Derudover vil indlægget give eksempler på yderligere anvendelser af pendlingsdata. 2013 • KORTDAGE | 33 Geodata Danmark er nu en del af Orbicon Geodata Danmark er fra den 1. oktober blevet en del af Orbicon. Orbicon leverer blandt andet IT-løsninger til forsyningsvirksomheder, og de samlede kompetencer i de to virksomheder udgør et perfekt match til at udvikle komplette og dialogbaserede GIS- og selvbetjeningsløsninger. Vi supporterer og udvikler fortsat produkterne, og med flere medarbejdere vil vi i endnu højere grad kunne udvikle nye løsninger efter jeres behov. Mød os på standen, og lad os tale om mulighederne i et samarbejde. Mandag d. 4. november Auditorium B Sessionsleder: Lars Sand Kristensen BEREDSKAB II 13:30 - 14:00 Beredskabets brug af den geokodede bygning og relaterede data Indlægget belyser beredskabets brug, muligheder og visioner vedr. geokodede data i indsatskøretøjerne i Greve & Solrød beredskab. Greve Kommune, Solrød kommune og beredskabet i de 2 kommuner arbejder sammen om at sikre et geografisk datagrundlag for beredskabsindsatsen. Beredskaberne i de to kommuner indgår i et samarbejde om det kørende materiel i kommunerne, og der er også en række andre samarbejdsområder. Bl.a. administrerer beredskabet kommunens risikoforvaltning og centralforvaltede biler. Begge kommuner har gennemført bygningsgeokodningen og uploadet den i FOT2007. På basis af dette har kommunerne dannet et tema til brug for beredskabet. Beredskaberne anvender disse oplysninger i deres kørende materiel, SIMAcar. Beredskaberne anvender også en række andre geografiske oplysninger i bilerne, herunder optælling af antal personer på enkeltadresser. Det er oplysninger, der støtter beredskabet i indsatssituationer. Beredskabet og kommunerne har i fællesskab et ønske om at udbygge disse værdifulde datasæt, og sikre en valid og mere automatisk opdatering. Oplægget vil belyse, hvad kommunen og beredskabet gør p.t., herunder brugen af mobile PC-er, Dan Løbnitz Skjoldborg Greve Brandvæsen Viceberedskabsinspektør, Styring af kommunale biler Brandsyn Geografisk information system i brandkøretøjer IT Brandkøretøjer og materiel Medforfatter: Leif Højland Olsen (GIS- koordinator, Greve Kommune) geokodede bygningsoplysninger, personoplysninger på adresser, ledninger, m.m. Jeg vil også belyse, hvad det er, vi gerne vil opnå med at benytte geokodede data i bilerne, og hvilke oplysninger, der er interessante i den sammenhæng. Problemerne i, og forudsætningerne for det, vi gør, vil ligeledes blive belyst. Samarbejdet mellem kommunerne og beredskabet, de gennemførte datasammenstillinger og opdateringsproblematikken er vigtige forudsætninger. Endeligt optegnes en – realistisk - vision for, hvordan centralt udstillede og opdaterede data kan hjælpe beredskaberne med at redde menneskeliv og spare samfundsressourcer. 14:00 - 14:30 Oversvømmelser ved digebrud Kystdirektoratet har ansvaret for stormflodsberedskabet i Syd- og Sønderjylland. En af opgaverne i forbindelse med stormflodsberedskabet er at vælge, om, og i så fald hvornår, politi og hjemmeværn skal begynde at evakuere beboerne i de oversvømmelsestruede områder. Traditionelt har det været meget vanskeligt at beregne de enkelte parametre i forbindelse med en stormflod. Især hvis den medfører et eller flere brud på de havdiger, der er bygget til at beskytte beboerne bag digerne, så har det været vanskeligt at vise hvor og hvornår, der skal igangsættes en evakuering af befolkningen. Ved at benytte sig af Danmarks Højdemodel, blev det muligt at udvikle scenarier for oversvømmelser fra havet. I udviklingen af metoderne til beregning og visning af oversvømmelser blev det hurtigt klart, at GIS ikke kunne bruges alene uden brug af anden software. Derfor blev bl.a. modelleringsprogrampakken MIKE 21 FM indlemmet i udviklingsarbejdet. Disse modelleringsværktøjer kan kun håndtere en relativt lille mængde terrænpunkter, så der blev udviklet et intelligent udtyndingsværktøj til at minimere antallet af punkter uden at miste information om terrænformer etc. Man ikke kan nøjes med at bruge Danmarks Højdemodel uden at tilføje alle de hydrauliske hindringer og passager, som det progrederende vandlegeme vil blive påvirket af på sin vej fra havet og ind i det oversvømmelsestruede landområde. Derfor er der udviklet metoder til at håndtere dette. Peter A. Klagenberg Kystdirektoratet Kysttekniker. Modellering af oversvømmelsesscenarier med dynamisk digebrud ved hjælp af især MIKEmodelleringsværktøjer, GIS og programmeringsværktøjer. Medforfatter: John Jensen, Kystdirektoratet Det er relativt let at oversvømme landområder ved at hæve den ydre vandstand til over den kritiske tærskel-værdi for den lokale højvandsbeskyttelse for området. Det er langt mere besværligt at beregne realistiske digebrud i det beskyttende havdige. Ved at beregne erosionskraften i mængderne af havvand, der løber hen over diget, har vi kunne definere tidspunktet, hvor diget begynder at bryde sammen, og hastigheden, hvormed diget bryder nedad. Herudfra kan det også estimeres, hvor bredt hvert digebrud vil blive ud fra de erosive kræfter såsom den ydre vandstand, vindpåvirkningen, samt mængden af vand inde bag diget fra å-tilstrømning. Resultaterne af dette udviklingsarbejde er, at vi nu bl.a. kan vise en række scenarier for hvert oversvømmelsestruet område. Politi og beredskab har derved nu et stærkt realistisk værktøj med bl.a. tidsafhængig vandudbredelse og maksimal oversvømmelsesdybde til at iværksætte fx evakuering rettidigt. 2013 • KORTDAGE | 35 Leica Nova MS50 - Træf den rigtige beslutning Verdensnyhed! Leica MultiStation kombinerer totalstation, billedbehandling, og scanning, i en samlet løsning. Aldrig har scanning været lettere tilgængeligt, nu integreret i den vel-kendte Leica totalstation. De vante arbejdsgange, nu suppl ret med scanning, hurtig integration af nyt arbejdsområde. Teleskopkamera – 30 gange forstørrelse med autofokus, se detaljer du ikke har kunnet se før, direkte på skærmen. Det rentable instrument, der aldrig samler støv på hylden. Se MultiStation inden du køber dit næste landmålingsinstrument, kontakt Leica på 4454 0202 Scanner op til 1000 pkt./sek. Scanningsrækkevidde op til 1000 meter Automatisk punktsky-registrering Se og drej din 3D punktsky direkte på skærmen Reflektorløs rækkevidde ud over 2000 meter Betydeligt reducerede måletider Prisme søgning med 20 Hz live vidoe stream To kameraer (oversigt- & teleskopkamera) 30X forstørrelse på teleskop-kameraet med høj opløsning Automatisk fokusering Tegn og skriv direkte på din billededokumentation fra de to kameraer Automatisk optagelse af panoramabilleder Lydløse og markedets hurtigste/præcise motorer Leica Geosystems A/S Hørkær 12 A DK-2730 Herlev Tlf. +45 4454 0202 36 | KORTDAGE • 2013 HR-Design.dk www.leica-geosystems.com/nova Mandag d. 4. november Auditorium B Sessionsleder: Lars Sand Kristensen BEREDSKAB II 14:30 - 15:00 Auditorium C Sessionsleder: Kasper Saunders Bang NYE GIS-METODER 13:30 - 14:00 UNOSAT LIVE map - integreret geo-information til styring af katastrofeindsats The compact abstract cell complex n-dimensional data structure for CityGML Anvendelse af geodata og geografisk baseret it bidrager til effektiv indsats og rationel udnyttelse af ressourcer ved styring af katastrofeindsats. UNOSAT (UN Operational Satellite Application Programme) har siden 2000 leveret satellitbaseret geografisk information og analyser til brug for styring og koordinering af international humanitær katastrofeindsats. Looking from recent trends, 3D spatial city models are becoming more practical in most applications (Yanbing et al., 2007, Qu et al., 2008, Ping-ping et al., 2009). The ranges are from city planning, preserving historical sites and buildings, vehicle navigation, 3D simulators, tourism and even in complex disaster management procedures. UNOSATs kerneprodukt har været detaljerede kort i PDF-format til download fra UNOSATs website. Kortene er baseret på remote sensing analyse af katastrofen og ødelæggelsernes omfang kombineret med information om berørt befolkning og ressourcer. Katastrofeforløb er kendetegnede ved hurtig omskiftelighed og uforudsigelighed. Derfor er det ofte nødvendigt at opdatere og publicere nye kort med meget korte intervaller. Interval for opdatering afhænger af situationen og hvilke sensorer, som passerer hen over katastrofeområdet. UNOSAT har lanceret det webbaserede interaktive dynamiske ”UNOSAT LIVE map” som supplement til de statiske PDF-kort. UNOSAT LIVE map er en videreførelse af GEOPICTURES projektet, som blev præsenteret på Kortdage i 2012. Det går i sin enkelhed ud på at kombinere satellitbaserede ekspertanalyser og geoinformation med information fra indsatspersonel i katastrofeområdet ved brug af satellit og mobil kommunikation samt upload af geo-tagged foto-dokumentation fra smartphone app. Ivan Bæhr UNOSAT Web GIS Specialist. Udvikling og implementering af webGIS-løsning til styring og monitorering af international humanitær katastrofeindsats. Det hele samles på UNOSAT LIVE map i et nearreal-time Common Operational Picture som et fælles beslutningsgrundlag for indsatsledelsen. UNOSAT er baseret på CERN i Geneve og alle informationer samles på UNOSATs servere, som hostes i CERNs server Cloud i Geneve, hvorfra informationerne publiceres som UNOSAT LIVE map til de involverede parter i katastrofeindsatsen. Siden lanceringen af GEO-PICTURES sidste år er UNOSAT LIVE map gået ind i implementeringsfasen. Det bliver forhåbentlig muligt at vise spritfriske aktuelle eksempler fra den operative anvendelse af det interaktive UNOSAT LIVE map. Der vil desuden blive mulighed for deltagere med smartphone at afprøve UN ASSIGN app i praksis og således sætte Kortdage på kortet. With the ease of 3D measurement tools and techniques (i.e. Light Detection and Ranging, Interferometric Synthetic Aperture Radar), 3D are now available at application levels. In spatial science, the relationship between spatial objects is considered to be a vital element. In addition to the Toblerís first law of geography stated each spatial object is related to other spatial objects, but near things are more related than distant things. At this moment, 3D objects often are used for visual aids, improving human insights, spatial observations and spatial planning (Xu et al., 2008, Schulte and Coors, 2008). This scenario involves with 3D geometrical data handling without having the needs in topological information. But nevertheless, in the near future, users will shift to more complex queries corresponding to existing 2D spatial queries approach. Therefore, by having 3D spatial objects without having this relationship or topology is impractical for 3D spatial analysis queries. Many efforts can be seen by many researchers in improving the geometrical 3D data such as the management of François Anton DTU Space The compact abstract cell complex n-dimensional data structure for reconstruction from CityGML models, Danmarks Rumcenter, DTU Space Fotogrammetri, Homotopi fortsætning, Intervalanalyse, Voronoi diagrammer, Delaunay grafer samt Haskell. Medforfatter: Muhamad Uznir Ujang, Alias bin Abdul Rahman surface and subsurface data, 3D generalization for different Level of Details (LoD), compression and decompression for large storage of 3D data but less on the aspects of topological information. Since 3D applications are more taking into place, a proper structure of topological information in 3D objects is needed. In this research, we will present a new method of creating topological information by using compact abstract cell complexes data structure for 3D spatial city models. This can be useful for various 3D applications. This data structure introduces a new solution for minimizing 3D topological data storage, 3D object’s data ordering, and 3D traversal between separated connected components. It will improve data retrieval time by providing 3D adjacency, 3D indexing, and nearest neighbor information. We finally conclude with its generalization to n-dimensional space. 2013 • KORTDAGE | 37 GENSYN MED KORTDAGE 2012 LOUNGE Der vil være to lounge-områder, hvor man kan sætte sig i sofaen og fordøje indtryk eller føre en samtale i ro og mag. Der er ingen grund til at være lounge-løs her... 38 | KORTDAGE • 2013 Mandag d. 4. november Auditorium C Sessionsleder: Kasper Saunders Bang NYE GIS-METODER 14:30 - 15:00 14:00 - 14:30 2D feature extraction using the dual graph of the Delaunay triangulation Spatial and nonspatial systems: The radiophysics way to map data! This research work is an attempt to automate the process of extracting region feature boundaries from colour images that can be used for data input in GIS. Experience a radiophysisists approach to map data. Then the opposite: Learn a geographers approach to radiological data. In colour images, various region features can be distinguished based on their colour. Region features in colour images are of interest in applications such as mapping, GIS, climatology, change detection, medicine, etc. The region features thus extracted as object border can be stored as vector maps in a GIS or a spatial database after labelling and editing. Here, we present a complete methodology of the boundary extraction and skeletonization process from colour imagery using a colour image segmentation algorithm, a crust extraction algorithm, and a skeleton extraction algorithm. This process is an attempt to eventually replace manual digitization process by computer assisted boundary detection and conversion to a vector layer in a GIS or a spatial database. We are showing that the manual digitization process can be replaced by computer assisted skeletonization using scanned paper maps. We are using the Delaunay triangulation and the Voronoi diagram in order to extract the skeletons that are guaranteed to be topologically correct. In our work, we are exploiting a graph isomorphism between a dual graph of the Delaunay graph of the sampled points and the medial axis Darka Mioc DTU Space Lektor ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi, Danmarks Rumcenter (DTU Space) GIS, sted-bestemte databaser, Voronoi diagrammer, samt Delaunay grafer. Medforfatter: Ojaswa Sharma, François Anton of the sampled region features. This dual graph captures the fact that two Delaunay triangles share two vertices or an edge. Then, we apply it to the computation of the medial axis of the features selected in an image. The features thus extracted as object centrelines can be stored as vector maps in a GIS after labelling and editing. This research work can also be used for updates from sources that are either paper copy maps or digital raster images. Also, we present a prototype application for the semi-automated or completely automated processing of satellite imagery with an application to coastline extraction, road extraction, and extraction of features from the old paper maps. Other applications include extraction of fields, clear cuts, clouds, snow coverage as well as heating or pollution monitoring, and dense forest mapping among others. Decommissioning a nuclear power plant requires a well thought-out decommissioning plan. Before dismantling work is carried out an extensive inand outdoor sampling program is in progress. Already in the early stages there was a need for spatial data in the planning process. See how an innovative radiophysisist solves this challenge by implementing a GIS in a nonspatial system. Then learn how this unconventional data can be transformed to fit into a conventional GIS. Lesson 1: A radiophysisist, coming from a nonspatial background, can learn and provide new perspectives on the spatial industry. But also create challenging data transformation scenarios like the need for transforming Excel-spreadsheets with 1.000 columns and PDF-maps. The actual radiological measurements consists of millions of values describing radioactive isotopes. These values are not spatial on it’s own. However it turned out that spatial databases and geometries like 3D PointClouds could help visualizing these series in an effective and beautiful way. Ulf Månsson SWECO Projektleder og GIS-konsulent hos SWECO. Ulf har over 15 års erfaring med GIS og fokuserer på Spatial ETL. Ulf er internationalt anerkendt for sin FME-expertise og var blandt de første i verden, der officiellt blev tilldelt akkrediteringen, ”FME Certified Professional”. Lesson 2: Spatial ETL tools can be very helpful in automating import and visualization of all kind of data - even if there is no spatial component. Large time series can otherwise be very hard to visualize and perform quality checks on. The presentation will be based on an ongoing decommissioning project at the Barsebäck Nuclear Powerplant. Live demo with 3D and PointClouds will be shown. Sweco provides map support for handling sampling activities of all the facilities including the surrounding land and environment. All the samples are identified and tracked in a 3D model. The samples contains information about the level of radioactivity and different chemicals. 2013 • KORTDAGE | 39 Mandag d. 4. november Skovbrynet Sessionsleder: Jimmy Holm Olsen MANIFEST 13:30 - 17:30 Hvad er god kartografi? Manifest – workshop om web-kartografi I en workshop på 4 timer vil du få mulighed for at blive introduceret til forskellige syn på kartografi og selv blive inddraget i en kreativ dialog om, hvad kartografi har af betydning for kommunikationen med kort og geodata. Målet med workshoppen er at skabe noget i retning af det manifest, der blev skabt ved Kortdage 2012. Workshoppen vil indeholde 3 spændende indlæg fra Eva Sahlin, Lars Brodersen og Kasper Købke, der vil give hver deres bud på ting, man bør overveje i forbindelse med valg af kartografi. Mellem hvert oplæg vil der være forskellige øvelser og udfordringer til deltagerne. Kom og vær med til 4 spændende timer om et helt centralt emne i forbindelse med opsætning af kort og GISløsninger. På dette års workshop er temaet dog anderledes. Det overordnede tema er: hvad er god kartografi på Internettet. Vi vil have fokus på emner som grafiske fremstillinger, hvordan får vi kreativiteten tilbage, og hvad giver det unikke kort. Igen i år vil der naturligvis også være fokus på slutbrugerens oplevelse. Program 13.30 – 13.45 Velkommen og introduktion til formen på workshoppen 13.45 – 14.00 Refleksionsøvelser om, hvad det faktuelle kort er 14.00 – 14.30 Oplæg ved Eva Sahlin om det faktuelle kort med udfordringer til vanetænkningen 14.30 – 15.00 Gruppearbejder med udgangspunkt i Evas oplæg 15.00 – 15.30 Oplæg ved Lars Brodersen om det faktuelle kort igen med udfordringer til vanetænkningen 15.30 – 15.50 Gruppearbejder med udgangspunkt i Lars‘ oplæg 15.50 – 16.05 Pause 16.05 – 16.45 Oplæg ved Kasper Købke, her vil kartografien blive taget op til revurdering. Ud fra overskriften ”kort, men godt!” vil Kasper komme med sit kunstneriske og kreative perspektiv på, hvad et kort er, eller rettere, hvad det også kan være. Hvornår kan man f.eks. sige, at et kort ikke længere er et kort? Som billed-kunstner arbejder han konstant på, gennem sine værker, at få beskueren til at kigge det rigtige sted hen. Ved nogle enkle tegne- & visualiseringsteknikker og kunstneriske greb kan han få beskueren til at se og opleve lige præcis det, han ønsker. Deltagerne vil blive involveret gennem tegneøvelser. 16.45 – 17.20 Skabelse af et manifest til præsentation på afslutningen i tråd med sidste års afslutning. 17.20 – 17.30 Afrunding og farvel og tak! Eva Sahlin 40 | KORTDAGE • 2013 Lars Brodersen Kasper Købke Mandag d. 4. november Udstillingen TAK TIL SPONSORERNE Tak til sponsorerne af Kortdage 2013! Har du vundet? Geoforum vil gerne sige mange tak til alle I virksomheder, der har støttet Kortdage 2013 med et sponsorat. Præmieuddeling fra de mange udstillerkonkurrencer foregår: Det er glædeligt, at både danske og internationale virksomheder er med til at bakke op om arrangementet. Jeres støtte af Kortdage er med til at muliggøre, at det samlede GI-samfund i Danmark kan samles til årets største begivenhed indenfor vores fællesskab. I udstillingen kl. 18.30 som opvarmning til Den Fine Middag På bagsiden af kortdagskataloget er alle Kortdages sponsorer vist med logo. Kortdages udstillere holder reception i udstillingen og byder på et glas vin mandag sidst på eftermiddagen. Kom og hils på udstillerne og få en snak inden aftensmaden. Udstillernes præmieoverrækkelse finder sted: tirsdag den 5. nov. kl. 18.30 i udstillingen. OBS! Er du vegetar eller har du brug for ”særlig” kost? Hvis ja, skal du henvende dig til Lene Marcher, som så vil sørge for at din aftensmad svarer til dit behov. Tlf.: +45 7634 1427 Er din kommune medlem af Geoforum? De fleste kommuner og regioner er medlem af Geoforum og har haft god gavn af dette medlemskab. Er du GIS ansvarlig i en kommune, bør du overveje om et kollektivt medlemskab vil være en fordel for din kommune. Husk, at Geoforums sekretariat altid er åben over for spørgsmål og dialog. e-mail.: [email protected] Du kan kontakte os på [email protected] eller på telefon 38 86 10 75. Med venlig hilsen Mette Borg og Jesper Skovdal Geoforums Sekretariat 2013 • KORTDAGE | 41 Mandag d. 4. november Teatersalen Sessionsleder: Peter Schack Madsen HUSK BRUGEREN 16:00 - 16:30 En øjenåbner ”…det skal være brugervenligt, og det skal være driftsikkert. Jeg går fuldstændig op i limningen, hvis teknikken ikke virker. Jeg er bestemt ikke noget geni til teknik – så det skal bare virke.” Chauffør i Indsatslederbilen, Politiet. Vi vil i dette indlæg dele vores erfaringer med at arbejde værdiorienteret i udviklingen af geografiske informationer og services i en mobil kontekst. En udviklingsmetode, hvor processen starter med at få indsigt i, hvad der er værdifuldt for brugeren, og ender med en løsning, der matcher behovet. Et alternativ til den traditionelle teknologiorienterede udviklingsmetode, hvor løsningen kommer først og brugerens udbytte sidst. Hvis man er heldig! Indlægget tager udgangspunkt i et konkret udviklingsprojekt hos Geodatastyrelsen, hvor styrelsen tog det værdiorienterede skridt fuldt ud. Det betød, at man sammen med konsulenter fra Antropologerne tog i marken blandt den særlige stamme af folk fra staten, der udfører opgaver i felten. Mobile digitale sagsbehandlere bliver de kaldt. Ved hjælp af antropologiens klassiske værktøjskasse blev der søgt indsigt hos medarbejdere fra syv statslige institutioner i forsøget på at forstå, hvordan deres verden og forretningsudviklingen i styrelsen kan befrugte hinanden. Erfaringerne var mange. GST-medarbejdernes forudindtagethed blev udfordret. Ny indsigt i hvilke behov, brugerne finder mest vigtige, duk- 42 | KORTDAGE • 2013 16:30 - 17:00 Har dine miljødata værdi – og for hvem? Rikke Ulk Antropologerne Rikke Ulk er antropolog og grundlægger af et fi rma ved navn Antropologerne, der laver innovation via forståelse og forandring. Siden 2003 har Rikke arbejdet med at give organisationer ny viden om den verden, de laver nye produkter eller tjenesteydelser til, via forståelse, og med at involvere mennesker, både indenfor og udenfor organisationen, i at forandre, så det nye kommer til at fungere i det virkelige liv. Rikke har blandt andet hjulpet Geodatastyrelsen med en ny tilgang til at udvikle ydelser til samtidens og fremtidens kortbrugere. Medforfatter: Jesper Koch, Geodatastyrelsen kede op. GST-medarbejderne lærte at lytte og opdage på en ny måde. Indsigten blev brugt som afsæt for at udarbejde et katalog for service- og informationsforbedringer og til at fremstille en håndfuld mock-ups, der beskriver mulige løsninger til de mobile digitale sagsbehandlere. Den antropologiske tilgang har vist sig fuldt anvendelig - også i et så teknologiorienteret domæne som vores. For i sidste ende må teknikken tjene mennesket og ikke omvendt. Danmarks Miljøportal er stedet, hvor data om natur og miljø opdateres, udstilles og deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og virksomheder. Danmarks Arealinformation på Danmarks Miljøportal er stedet, hvor kommuner, regioner og Miljøministeriet distribuerer miljødata til glæde for både borgere, advokater, landmænd, ejendomsmæglere, miljømedarbejdere og mange andre forskellige brugere. Arealinformation har omkring 20.000 unikke og aktive brugere om måneden. Arealinformation giver mulighed for, at data kan vises inden for mellem 20 sekunder og 5 minutter fra det tidspunkt, hvor data bliver registreret. Onlineredigering tillader tidstro data og er med til at styrke den digitale forvaltning. Princippet ”brugeren i centrum” har været et rød tråd i udviklingen af systemet. Resultatet er et systemdesign, hvor både fagfolk og brugere uden det store forhåndskendskab kan være med. På den ene side kan kommunernes sagsbehandlere på miljøområdet bruge systemet i deres daglige Jens Jakob Nørtved Bork Danmarks Miljøportal Portefølgemanager, Danmarks Miljøportal arbejde. På den anden siden kan en borger, der vil have oplysninger om et jordstykke, nemt finde, hvad vedkommende er kommet efter. Arealinformation er en succeshistorie i den danske digitaliseringsverden og et godt eksempel på, hvordan lettere tilgængelighed af data og informationer øger borgerinddragelsen. Foredraget giver eksempler på, hvordan data anvendes af brugerne, og hvorfor det er så afgørende, at data bliver inddateret løbende og så præcist som muligt. Hverdagens dataproducenter vil blive hyldet og i oplægget lægges der vægt på, hvordan alle de indberettede miljødata bliver brugt. Vi ser også nærmere på nogle af de mange muligheder, det nye Arealinformation byder på. Mandag d. 4. november Teatersalen Sessionsleder: Peter Schack Madsen HUSK BRUGEREN 17:00 - 17:30 Klar kommunikation om oversvømmelser Her får du indblik i kunsten at omdanne ekspertens GIS-kort til borgervenlig kommunikation. Aarhus Kommune har i foråret 2013 lanceret en ny sektion om oversvømmelser på kommunens hjemmeside. Aarhus er en af de byer, der igennem de senere år har oplevet voldsomme oversvømmelser som følge af ekstreme regnskyl. Siden 2007 har specialister i kommunens Teknik og Miljøforvaltning arbejdet med at kortlægge problemer og udfordringer som følge af klimaforandringer. Til det arbejde har de haft deres eget GIS-værktøj med komplekse klimadata, og det er denne viden, der nu bliver formidlet til borgerne via kommunens hjemmeside. Det er dog ikke eksperternes GIS-værktøj, borgerne møder på hjemmesiden. Forud er gået et arbejde med at gøre de komplekse klimadata forståelige for ikke-fagfolk og præsentere dem på en brugervenlig og overskuelig måde, således at borgerne kompetent og ubesværet føres intuitivt frem til de informationer, de søger. Opgaven med at omdanne den komplekse ekspertviden til digital borgerservice har krævet et tæt samarbejde mellem specialister inden for GIS og kort, miljø og klima, webudvikling og kommu- Birgitte Toft Søndergård Jensen Cowi A/S Senior GIS-Specialist, Birgitte Toft Jensen er senior GIS-specialist og projektleder hos COWI og har arbejdet med GIS og geodata management siden 1987. Er faglig leder af kompetencecenter og strategisk kompetenceudvikling i geodata management teamet i COWIs GIS- og it-afdeling. Ved siden af arbejdet er hun ved at tage en ”Master in Technology Management” (MTM) på Aalborg universitet. Medforfatter: Lisbeth Moliin er projektleder og kommunikationsrådgiver i COWIs managementafdeling. Hun har speciale i strategisk kommunikation og har de seneste år haft særligt fokus på digitale medier og på at facilitere webudviklingsprocesser og skabe webløsninger, der er skræddersyet til kundernes virkelighed. nikation. I dette oplæg kan du høre, hvordan alle kompetencer blev bragt i spil og hvilke redskaber, der blev inddraget for at sikre en målrettet proces. Projektet er et glimrende eksempel på, hvordan teknik og formidling smeltes sammen for at ende ud med en god løsning for borgerne. Auditorium A Sessionsleder: Nils Bo Wille-Jørgensen GIS PÅ TVÆRS 16:00 - 16:30 GIS, digitalisering og effektivisering — fra idé til virkelighed Oplægget vil give konkrete bud på, hvordan man kommer i gang med anvendelsen af GIS til effektivisering på tværs af kommunens forvaltningsområder, hvor de typiske faldgruber ligger og hvordan man overkommer dem. Effektivisering og digitalisering ligger øverst på den kommunale dagsorden. Vi står i disse år overfor en demografisk udfordring i kombination med økonomisk smalhals. Således er rammerne sat for de kommende års udvikling i den offentlige forvaltning: færre skal løse flere opgaver — og helst i en bedre kvalitet. Det overordnede strategiske grundlag er i orden — der er i samarbejde mellem stat, regioner og kommuner enighed om, at digitalisering er godt, og at selvbetjeningsløsninger er vejen frem til bedre borgerservice og bedre velfærd for færre penge. Der er i fællesoffentligt regi fokus på fælles løsninger, fælles frie grunddata og en fællesoffentlig datafordeler. Det offentlige, og ikke mindst kommunerne, skal drives med et klart blik mod bundlinjen og med ”forretningen” for øje. På Kortdage kan vi alle enes om, at anvendelsen af GIS som analyse- og kommunikationsværktøj har meget at byde på, både internt i kommunens arbejdsprocesser og eksternt i dialogen mellem borgere og kommune. Men hvordan får vi det til at ske i praksis? Hvordan bliver GIS forløser, ja endog indløser af den effektiviseringsgevinst, som tidens digitaliseringsstrategier er skrevet op imod? Anne Juul Hornsgaard Atkins Danmark A/S Anne er projektleder og arbejder med rådgivning inden for anvendelse af GIS gennem strategier, digitalisering og effektivisering. Kunderne er primært kommuner, regioner og statslige styrelser. Anne fungerer både som proceskonsulent, rådgiver og projektleder, og afholder workshops, interviews og skriver strategier, procesplaner, mv. også uden nødvendigvis at søsætte meget store og dyre udviklingsprojekter. Det drejer sig ikke om teknik, det drejer sig om politik, om forandringsprocesser, organisering og mod til at gå nye veje. Vi er mange, der render rundt med en fornemmelse af, at GIS kan noget særligt, at GIS er et nyttigt værktøj i hele kommunens opgaveportefølje. Men hvordan får vi inddraget hele organisationen, hvordan får vi søsat den konkrete forandringsproces, det er at bringe GIS i anvendelse på tværs af fagforvaltninger som et relevant og brugbart værktøj? Med udgangspunkt i nogle af de erfaringer, vi har fra strategiprojekter i kommuner, regioner og styrelser, vil vi give bud på, hvad der skal til for at få skabt den proces, der sikrer, at GIS kommer til at spille en væsentlig rolle i den kommunale virkelighed — også udenfor Kortdage. Vi ved, teknikken er på plads: stort set alt, hvad vi har fantasi til at forestille os, kan lade sig gøre, 2013 • KORTDAGE | 43 Mandag d. 4. november Auditorium A Sessionsleder: Nils Bo Wille-Jørgensen GIS PÅ TVÆRS 16:30 - 17:00 17:00 - 17:30 GIS til allokering af elever i omlagte skoledistrikter Oversigt over gravearbejder Metoden tager udgangspunkt i problemet og målet har været en løsning, der ikke kræver teknisk indsigt at bruge. Information om gravearbejder er af stor interesse ikke mindst for de borgere, som bliver berørt heraf, enten fordi ”deres vej” bliver gravet op, eller fordi det giver nogle gener i form af omkørsel eller trafikproblemer. Gentofte Kommune har fået godkendt et frikommuneforsøg, hvor kommunen som landets eneste nedlægger de oprindelige 11 skoledistrikter til fordel for to store – skoledistrikt Øst og skoledistrikt Vest. Dette nye tiltag betyder, at Gentofte Kommune kan undlade at ændre de 11 gamle skoledistrikter i forhold til antallet af børn i de enkelte distrikter og deres kapacitet. Dette kunne tidligere være nødvendigt op til flere gange årligt for ikke at overskride kapacitetsgrænsen på visse skoler. I stedet tages der først og fremmest udgangspunkt i forældrenes ønske til hvilke skoler, deres barn skal gå i, når eleverne skal allokeres til skolerne. Da der selvfølgelig er nogle skoler, der er mere søgte end andre, skal der også bruges andre mere objektive faktorer til afvejning af hvilken skole, der tildeles. Derfor bruges der, udover en søskendegaranti, også afstande fra bopæl til skole i allokeringen. Da det er sagsbehandlere uden en omfattende GIS-kompetence, der benytter metoden, er det vigtigt, at værktøjet er simpelt og nemt. Samtidig med er input og output Excel-filer. Derfor benytter Gentofte Kommune en applikation, hvor afstandene bliver beregnet ud fra et Excel-ark med de kommende elevers adresser og skoleønsker samt et ark med skolernes adresser. 44 | KORTDAGE • 2013 Andreas Pedersen MapWork GIS-konsulent, Freelance med speciale i at udvikle kraft fulde GIS-applikationer med en simpel og intuitiv brugergrænseflade. Medforfattere: Michael Rasmussen og Rie Rose Møller Pedersen, Gentofte Kommune. Applikationen er skrevet i python og bruger netværksmotoren i ArcGIS til at finde afstanden og skrive den ind i et Excel-ark sammen med et link til et kort, der bliver autogenereret. Således får sagsbehandlerne den ønskede afstandsværdi dokumenteret på et kort, hvor den korteste rute for hver enkel elev er visualiseret. På den måde er data tilgængeligt hurtigt og nemt. For at få det bedst mulige resultat, kræver det et meget detaljeret netværk, der indeholder alle veje, stier, gangbroer mm. Der kan således ikke sættes spørgsmålstegn ved, om afstandene er de korteste. Oplægget vil vise problemstillingen omkring omlægning af skoledistrikter, samt hvordan applikationen fungerer i praksis. Endvidere vil der blive redegjort for, hvordan vej- og stinetværket er blevet genereret på baggrund af data. Køge Kommune har stor fokus på at give borgerne god information om, hvad der sker i kommunen, og information om gravearbejder er blot et af flere tiltag. Køge Kommune har derfor oprettet en ”Graveportal”, der viser, hvor der aktuelt er gravearbejder i kommunen, og som giver en let tilgængelig information om aktuelle gravearbejder i kommunen til borgere, politikere og andre. Brugeren kan let på kortet få et overblik over de aktuelle gravearbejder og deres beliggenhed. Samtidig kan man på en liste få information om, hvem der graver hvor, hvornår og med hvilket formål. Brugeren kan for det enkelte gravearbejde få information om: • Hvem, der graver • Hvorfor, man graver • Periode for gravearbejdet (start og slut) • Trafikal påvirkning (beskrivelse af evt. trafikale gener) • Kontaktoplysninger • Link til mere uddybende information om gravearbejdet Minna Vadskjær Grontmij Chefkonsulent Projektledelse, rådgivning til forsyningsselskaber, kommuner, regioner, samt ministerier/styrelser. Medforfatter: Steen Muchitsch, Køge Kommune Graveportalen består af to dele, én informationsdel, som er rettet mod borgere og politikere, og én administrationsdel, som er rettet mod de sagsbehandlere i kommunen og virksomheder, der skal vedligeholde informationen om gravearbejder i systemet. Graveportalen er en af kommunens mange tiltag for at give bedre information til borgerne, men det er også et led i øget digitalisering og selvbetjening, idet borgere selv kan søge og derved spare sagsbehandlerne for en række henvendelser. Graveportalen er kun den første af flere løsninger, som kommunen har i støbeskeen, hvor der er fokus på borgerinformation, selvbetjening og støtteværktøj for sagsbehandlerne. Den næste løsning, der er på trapperne, er en løsning til promovering af kommunens udviklingsprojekter. Mandag d. 4. november Auditorium B Sessionsleder: Kristian Skak-Nielsen DRONER 16:00 - 16:30 Droner – ”Et øje i det høje” Dette bliver et indlæg, der kombinerer ”hands on erfaring” med perspektivering på baggrund af ”friske” erfaringer. ”Nem kortlægning eller uønsket overvågning?” Overskriften er planket fra Weekendavisen d. 25. april 2013, og er et godt eksempel på den opmærksomhed, de små væsener har tiltrukket sig i kredse uden for kortlægning og militær. For tilgængeligheden af droner (UAV) i alle prisniveauer har åbnet en verden af muligheder og udfordringer. Det gælder for os landmålere og kortlæggere, at der muligvis ikke er så meget nyt under solen, da vi har kortlagt fra luften i årtier. Gennem mange år har vi, hvis vi ville, kunnet hente mange andre oplysninger ud af vores luftfotos end kantsten, tagudhæng og nedløbsbrønde. Nu har den viden, så at sige med dronernes mellemkomst, for alvor ramt en række andre fagområder. Spændende er det at anvende droner til kortlægning, som er det primære emne for dette oplæg. Nu er der åbnet op for, at man med smarte softwareløsninger kan levere ortofotos og terrænmodeller med god nøjagtighed om eftermiddagen, når området er overfløjet om formiddagen. Lad os slå det fast med det samme: det kan man, hvis ellers en række forudsætninger er opfyldt. Lad det dermed også være sagt, at den kommercielle brug af droner absolut i skrivende stund er i sin vorden. I dette indlæg vil vi dele nogle af vores erfaringer, som vi har høstet som værende blandt de første 16:30 - 17:00 Bliv flyvende - erfaringer med civile droner Jesper Falk COWI A/S Landinspektør, Sektionsleder. Jesper Falk, Landinspektør fra AUC (1999). Har siden 2001 været ansat hos COWI A/S, hvor han er sektionsleder for landmålingsgruppen. Medforfatter: Stephan Mølvig kommercielle danske brugere af droner primært til traditionel kortlægning. Vi vil også fortælle om styrker og svagheder ved den tilgængelige teknologi, der er kombinationen af vores mangeårige erfaringer med produktion af ”traditionelle” luftfotos og den nye og ”hurtige og billige” teknologi, som dronerne tilbyder. Desuden vil vi perspektivere mulighederne ved at løfte lidt af sløret for hvilke andre sensorer, udover det almindelige digitale kamera, vi arbejder med, f. eks termografi, som virker meget lovende i f.eks. byområder. Det bliver et indlæg for alle, der interesserer sig for de perspektiver, som dataindsamling fra droner (UAV) tilbyder professionelle brugere af geodata. Dronedata ses som et supplement til de kendte og velfungerende metoder, men heri ligger også muligheden for at udvikle nye eller mere tilgængelige datatyper for bedre forståelse af kendte udfordringer, f.eks. analyser af trafikafvikling eller optælling af planter. På Kortdage sidste år præsenterede vi et system til kortlægning med anvendelse af civile droner. I år vil vi dele de erfaringer, vi har fået med dronerne. De har fået meget opmærksomhed siden og listen med potentielle anvendelser er uendelig lang. Listen med konkrete professionelle projekter løst med brug af droner er imidlertid kortere. Gennem det sidste år har vi i samarbejde med flere offentlige og private aktører gennemført en række opgaver. Erfaring ved disse kortlægningsopgaver fremlægges og der gives en status på udviklingen, som den ser ud lige nu. Den udvikling, vi har set indenfor laserscannerteknologi til brug for kortlægning, minder på mange punkter om den udvikling, vi ser indenfor drone-teknologien lige nu. Man kommer bl.a. let til at stå med store mængder data. Erfaringen viser imidlertid, at med et par tips er det intet problem selv at fremstille sine produkter. Disse tips giver vi dig på Kortdage. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem projektets succes og evnen til at anvende den rigtig drone til den rette opgave på den rette måde. Til kortlægning er droner nemlig ikke bare droner. For at sikre en fornuftig økonomi i et projekt er det nødvendigt at være bevidst om de muligheder og begrænsninger, der er ved de forskellige typer, der findes på markedet. Herunder spiller Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen Geoteam A/S Business Developer Står for forretningsudvikling i Geoteam herunder UAS-området. Uddannet landinspektør med speciale i GPS-teknologi og er både professionel UAV pilot og fritids UL-pilot. lovgivningen på området en væsentlig rolle. Gør man sig et par tanker om de oplagte faldgrupper, såsom paspunkter, vejr og lovgivning, så kan man hurtigt blive flyvende. Vores erfaringer med dronekortlægning viser, at man kan generere resultater med en rigtig god nøjagtighed. Middelfejlen på paspunkterne (indmålt almindelig RTK) kan komme ned på under en 1 cm, og en højdesammenligning mellem to modeller viser afvigelser over store områder på max 5 cm. På Kortdage 2013 vil vi således vise nogle af de mest interessante resultater af de opgaver, vi har løst. Som Kortdagsdeltager kan du med dine egne øjne se, hvad du selv kan fremstille på en enkelt dag. Fra vejprojekter til grusgrave, vandløb, stenbrud, mv. Med egne øjne vil du se detaljeringsgraden i ortofotoet og se hvilke afvigelser, der er mellem to modeller. 2013 • KORTDAGE | 45 Mandag d. 4. november Auditorium B Sessionsleder: Kristian Skak-Nielsen DRONER 17:00 - 17:30 Auditorium C Sessionsleder: Hans Ravnkjær Larsen SPONSOR IGNITE Kortlægning og opmåling med droner til vejprojekter Sponsor i en fart! Vejdirektoratet ser store potentielle muligheder i brug af terrænmodeller og ortofoto produceret med små droner. Det giver mulighed for at få målt terrænmodeller dækkende større områder, end det er praktisk muligt med traditionel landmåling. Oplev sponsorerne i høj fart: På kun fem minutter får sponsorerne på Kortdage 2013 lejlighed til at præsentere sig selv. I vil kunne mærke, hvad de brænder for. Der er rigelig tid til at sætte billeder og tempo på, hvad driver dem, og I får rig lejlighed til at tale videre med dem om det efter sessionen. Opmålingen er detaljeret og med forholdsvis stor præcision. Den kan gennemføres med hurtig mobilisering og efterfølgende hurtig levering af data. Samtidig hermed får man et højopløseligt ortofoto, der dokumenterer opmålingen. I forbindelse med udførelsen af anlægsprojekter efterspørges ofte opmåling af status på arbejdet og opgørelse af mængder ved jordarbejde. Det kunne være i forbindelse med skifte af entreprenører, eller når vi som bygherre ønsker at kontrollere, om entreprenørens fremdrift stemmer overens med hans opgørelser og rapporter til vores tilsyn. Her giver dronekortlægningen nogle nye muligheder, idet man indenfor nogle få arbejdsdage kan få produceret en aktuel terrænmodel. Herudfra kan der beregnes differencer og volumen i forhold vejprojektet og andre relevante terrænmodeller. I præsentationen vil jeg belyse de muligheder, Vejdirektoratet ser i dronekortlægning til forskellige opmålinger i forbindelse med anlægsprojek- 46 | KORTDAGE • 2013 Svend Elgaard Vejdirektoratet Jeg arbejder som fagkoordinator for kortlægning og landmåling i Vejdirektoratets Anlægsdivision. Jeg koordinerer arbejdet med tilvejebringelse af kort- og opmålingsgrundlag til alle vores anlægsprojekter. Grundlaget, der etableres, er vektorkort, terrænmodeller, ortofoto, fi kspunkter, detailmålinger mm. Desuden arbejder jeg med generelle aft aler om kort til brug i det samlede Vejdirektorat. ter. Jeg vil komme med en vurdering af metodens anvendelighed i forhold til andre konkurrerende opmålingsmetoder. Jeg vil desuden belyse de udfordringer, der er forbundet med dronekortlægning, hvor udfordringerne er både praktiske og lovgivningsmæssige. Min præsentation vil desuden indeholde praktiske eksempler på anvendelse af data fra droner i forbindelse med anlægsprojekter. Sluttelig vil jeg forsøge at vurdere til hvilke formål, at Vejdirektoratet kan benytte kortlægning fra droner i fremtiden, idet jeg vurderer, der vil ske en kraftig vækst i brugen af droner til mange forskellige formål. Vi lover højt tempo og energi og lader produktbladene, detaljerne og specifikationerne ligge hjemme. Kom og vær med som del af det ’live studio audience’, der giver stemningen, når vi filmer præsentationerne og gør dem tilgængelige for sponsorerne og for Geoforum sidenhen. Sponsor- og udstillerreception Kortdages udstillere holder reception i udstillingen og byder på et glas vin mandag sidst på eftermiddagen. Kom og hils på udstillerne og få en snak inden aftensmaden. 16:00 - 17:30 Mandag d. 4. november Teatersalen Sessionsleder: Katarina Ritz BLÆRERØVS BURNOUT 21:00 - 22:30 Auditorium A Sessionsleder: Jesper Høi Skovdal GENERALFORSAMLINGEN 21:00 - 22:30 De små innovative: Blærerøvs Burnout Generalforsamling i Geoforum Mandag aftens blærerøvs-session sætter fokus på, at en lang række offentlige data pr. årsskiftet 20122013 er blevet stillet til rådighed til fri brug for alle. melig ressource for indsigt og innovation for den fremsynede virksomhed. For konkurrenten bliver det måske enden. Der afholdes Generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter den: Vi skal se nogle knaldgode eksempler på, hvordan nye idéer og nye løsninger omsider har fået lov til at blomstre. Især er forholdene for de helt små virksomheder blevet forbedret, fordi betalingsbarrieren, som for nogle har været nærmest uoverstigelig, nu er fjernet. Hvorfor bliver data så afgørende for virksomheder? Hvad er mulighederne og udfordringerne? Hvordan kan du selv udnytte data som et nyt råstof i forretningen? Dokumenter og fremsatte forslag kan ses på hjemmesiden www.geoforum.dk/generalforsamling Data som strategisk ressource Vi starter sessionen på det generelle niveau med at høre om, hvad data i dag egentlig kan komme til at betyde for en virksomhed. Vi skal høre om, hvordan et helt nyt syn på data som en ressource er ved at vinde genklang. Simon Bentholm, adfærdsdesigner fra virksomheden /KL7, sætter scenen med afsæt i sin nye bog ”Data – virksomhedens nye grundstof ”, som udkom i september. Data breder sig i disse år ind i alle afkroge af vores liv og virksomheder. Alt, hvad vi gør, siger og køber, har et dataspor. Vi bygger et 1:1 kort over verden og lærer langsomt at bruge det. Det skaber en revolution på linje med adgangen til olie, elektricitet, og Internet. Data bliver en uudtøm- Gennem historisk og teoretisk baggrund, eksempler, konkrete værktøjer og perspektivering kommer vi både vidt omkring og helt tæt på hverdagen. 4. NOVEMBER 2013 KL. 21.00 HOS COMWELL KOLDING I AUDITORIUM A. Dagsorden ved Generalforsamling 2013 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning om selskabets aktiviteter. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse. ”Eet er et Søe-Kort at forstaae, Et andet, Skib at føre” – Ludvig Holberg. Konkrete eksempler Herefter vil vi blive præsenteret for en række innovative måder at anvende de frie geografiske data på. Blandt andet vil BOLIGA, den uafhængige boligportal fortælle historien om, hvordan de har taget de frie data i brug – med de glæder og udfordringer, som fulgte med. Septima viser nogle seje løsninger og spændende sammenstillinger af data. 5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af præsident - hvert andet år. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter: i. 3 bestyrelsesmedlemmer. ii. 2 suppleanter til bestyrelsen. 9. Valg af revisorer og revisorsuppleant. i. 1 statsautoriseret eller registreret revisor. ii. 1 intern revisor. iii. 1 intern revisorsuppleant. 10. Eventuelt. Diskussion og debat Vi slutter af med en fælles diskussion af muligheder, eventuelle barrierer og lader idéerne flyve frit. Fra venstre: Simon Bentholm, /KL7 Jonas Åradsson, BOLIGA Bo Overgaard, Septima SEPTEMBER 2012 ŔGEOFORUM | 15 2013 • KORTDAGE | 47 Tirsdag d. 5. november Teatersalen Sessionsleder: Jesper Stenstrup FREMTID 10:30 - 11:00 Udfordres GIS-branchen af Big Data Det er en lidt mærkelig fornemmelse, vi GIS-folk går rundt med, når der pludselig dukker et buzzord som Big Data op. Slår man Big Data op på Wikipedia får man følgende forklaring: ”Big Data er et begreb indenfor datalogi, der bredt dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data.” Det er jo præcis den beskrivelse, som vi selv har brugt om GIS de sidste årtier: mulighederne, der ligger i netop at fortolke store datamængder og give overblik. Så tankerne bag Big Data er ikke fjerne for os, men forstår vi reelt, hvad Big Data er for et begreb, og kan vi filtrere det vigtige fra i den hype af Big Data, som vi er vidne til her i starten af 10’erne? Kan vores ”gamle” softwaresystemer, databaser og dataanalyser følge med eller...? Med Big Data er de store IT-firmaer, som IBM, SAS Institute, SAP, m.fl., også begyndt at forholde sig til GIS – ikke som noget nørdet og specielt, men som en selvfølgelighed. Det er hér, at den store mulighed for geodatabranchen ligger, men måske også risikoen for, at vores lille domæne bliver opslugt af den store sammenhæng og virkelighed. Hvis GIS-branchen skal bestå som en selvstændig branche, skal vi finde vores ben at stå på i forhold Henrik Kaltoft LE34 Henrik er GIS-chef og har det ledelsesmæssige ansvar for forretningsområdet GIS i LE34. Henrik har dog holdt fast i den GIS og IT faglige del og bruges ofte som sparring internt og eksternt som proceskonsulent og seniorrådgiver. 14 års erfaring indenfor GIS og IT-branchen omfatter bred erfaring med rådgivning, offentlig forvaltning, digitalisering, udvikling og implementering af ITsystemer. til nye samarbejdspartnere, nye markedsområder, nye teknologier og roller. GIS-branchen står overfor en tid med forandringer og måske endda en omkalfatring. Det er faktisk ikke noget nyt: GIS i forandring har vi næsten altid talt om. I ”GIS i Danmark 2” fra 1999 er det overskriften på første kapitel. Så hvorfor er det vigtigt netop nu at stoppe op og tænke sig godt om? Oplægget vil forme sig som en perspektivering med stort udsyn leveret af en leverandør og passioneret GIS-mand med konkrete erfaringer i bagagen. Kom ind forbi til et tempofyldt, inspirerende og perspektiverende oplæg, hvor GIS sættes op imod Big Data og herunder forholder sig til bl.a. Datafordeleren, Smart Cities, Internet of Things og meget andet. 11:00 - 11:30 Internet of Things: Vores ting snakker og hvad betyder det så for mig? Kom og bliv inspireret omkring ”Internet of Things”, som fænomenet kaldes: Hvad er det? Hvad betyder det for geodata-branchen? Hvad kan vi bruge det til? Hvor ligger udfordringerne? Jørgen gennemgår disse spørgsmål og giver eksempler fra sit daglige arbejde med Internet of Things. Mennesker har i årevis benyttet Internet til at udveksle data og kommunikere. Hvad sker der, når mobiltelefoner, sensorer, biler, kaffemaskiner og andre af dagligdagens dimser også blander sig i snakken? I første omgang ikke det helt store. Ligesom der i første omgang ikke skete det store, da mennesker begyndte at kommunikere via Internet, men så kommer ændringerne alligevel snigende. Først sidder der en kørecomputer i bilen. Derefter aflæses elmåleren digitalt via Internet, så man slipper for den manuelle indtastning. Inden man ser sig om, har man pludselig en mobiltelefon med Internet mellem hænderne og uploader billeder til Facebook, som om det er det mest naturlige i verden. Den samme tendens gælder for virksomheder og offentlige institutioner. Når en entreprenør for få år siden skulle tømme skraldespande og glemte en adresse, endte det med en klagesag og en tur tilbage for at tømme skraldespanden. Nu kan bilens integrerede computer med GPS automatisk hente tømningsruten og fortælle chaufføren med det samme, at han sprang en adresse over. Ligeledes kan live data gøres tilgængelige via sensorer ved åer og vandløb, så kommunens borgere altid er opdaterede omkring risiko for oversvømmelse. De kan endda få det som alarm på deres telefon. 48 | KORTDAGE • 2013 Jørgen Bundgaard Wanscher Atkins GIS & IT Jørgen er senior Specialist, teknisk specialist med stærk teoretisk og praktisk baggrund. Han evner hurtigt at sætte sig ind i nye felter, samt konkret, direkte og forståeligt videreformidle nødvendig information på alle niveauer. Jørgen Bundgaard Wanscher Atkins Dette er bare begyndelsen. Fremtiden rummer meget mere omfattende muligheder for automatisk dataopsamling, tværgående dataanalyser og involvering af brugerne. Det giver helt nye muligheder indenfor bl.a. sundhed, planlægning og drift ved at give adgang til de rigtige data på det rigtige tidspunkt. Det rejser imidlertid også spørgsmål omkring standardisering, datamængder, pris og ejerskab for data, kvalitetssikring og privatlivets fred. Denne præsentation vil kort gennemgå begrebet Internet of Things: Hvad er det, hvad er mulighederne og hvilke udfordringer, står vi overfor? Fokus lægges på, hvad Internet of Things betyder for geodata-branchen, herunder hvorfor geodatabranchen er afgørende for mange af anvendelsesmulighederne. Endelig vil et eksempel fra vores daglige arbejde blive gennemgået i form af udfordringer ved og erfaringer fra at opsætte et sensornetværk i miniskala for det Europæiske Miljøagentur (EEA). Tirsdag d. 5. november Teatersalen Sessionsleder: Jesper Stenstrup FREMTID 11:30 - 12:00 12:00 - 12:30 Den social digitale velfærdsmodel/Big Data & GIS Smart Governance – GIS, mobilitet og nye arbejdsformer Danmark er i dag i en digital førertrøje, på en måde, som har skabt opmærksomhed i resten af verden. Med basis i den gode danske velfærdsmodel, tilsat en ambitiøs politisk vilje, garneret med digitale teknologier, og til sidst, men ikke mindst, serveret med en stor portion fælles socialt ansvar, har man i Danmark skabt noget unikt. Dette indlæg vil tegne perspektiver for nogle af fremtidens anvendelser af GIS og mobilteknologi. Dansk IT og Dagbladet Information udskrev i slutningen af sidste år en essay-konkurrence med det formål at få belyst hvilke muligheder og udfordringer, som venter, når Danmark i løbet af de næste 10 år springer ud som et 100% styret d-land – ’d’ for digitalt. Jeg deltog sammen med 26 andre og var blandt de 3 vinder-essays, som blev præmieret med et møde med vores Uddannelsesminister, Morten Østergaard. Ved mødet med ministeren fik jeg lov til at fremlægge min vision, mine ideer og mine forudsigelser for, hvor Danmark er på vej hen i den digitale proces. Digitalisering er for mig at indsamle, bruge og danne ny data i et flow, hvor data får lov til at gro og udvikle sig. Vi har i mange år sagt, at data skal slippes fri, men i en digitaliseret verden skal data også videreudvikles og skabe ny viden / data. Snart får vi Datafordeleren, som, for mig at se, er utrolig vigtig, men dog blot en stor så-maskine, som kan sprede korn. Livet opstår først ude på markerne, og det er dér, at de digitale bønder skal sikre høsten. Af denne del, af datas livscyklus, har vi i dag kun skimtet toppen af isbjerget. Data og kort og GIS hænger uløseligt sammen i en 100% digitaliseret verden. Jeg vil i mit indlæg Sik Cambon Jensen KMD A/S Sik Cambon Jensen, GIS Udvikler / GIS GURU, KMD A/S Udvikling af GIS-løsninger til kommunerne med fokus på design og analyse. Udviklingen af en ny klient til brug op imod E&M fylder pt. meget af min tid. Data skal være nemt at fi nde, bruge og videregive. fokusere på GIS-delen set i forhold til det essay, som blev forelagt ministeren. ”De generationer af digitale indfødte, som vokser op i disse år, vokser op i en verden, hvor socialdigital færden er en naturlig del af livet og hvor kravene og ønskerne til disse generationer kan øges uden større problemer. Det socialdigitale velfærdssystem er en ”Robin Hood”-platform, hvor den, som kan give, giver til den, som ikke kan – og her taler vi om tid, overskud og menneskelige ressourcer. Formen udspringer af de sociale medier såsom Facebook, men er også funderet i en vidensbase med en digital logik og et anonymt kendskab til individet, som karakteriserer Google. Der bliver i disse år talt rigtig meget om offentlige digitaliseringsstrategier og krav til at arbejde mere effektivt i såvel den offentlige som i den private sektor. Med udgangspunkt i Smart Governance vil jeg i dette indlæg perspektivere GIS og andre IT-teknologiers betydning for fremtiden arbejdsformer. Nøgleordene for Smart Governance er: effektivitet, fælles platform, mobilitet og fortsat innovation ved udnyttelse af nye teknologier såsom ”skyen”, mobilt bredbånd, integrerede systemer samt nye forretningsformer. Mange af de ”smarte” løsninger ville ikke være smarte, hvis ikke de indeholdt stedbestemt information. GIS vil derfor få en helt afgørende betydning for at kunne gøre backend-systemerne effektive og smarte. Med de frie data er der skabt et fælles referencegrundlag for at arbejde med stedbestemt data. I mit indlæg vil jeg argumentere for, at de frie grunddata er en forudsætning for Smart Governance. Umiddelbart ligger der mange effektiviseringsgevinster i at kunne arbejde med data i marken og data fra marken. Ved at have de seneste informationer online, lige gyldigt hvor man er, vil de nye teknologier kunne facilitere og understøtte bedre Bo Grave Rambøll Er leder for afdelingen, Integrated Business Technology. Herunder hører arbejdet med GIS, geodata og mobile løsninger internt i Rambøll. planlægning, kommunikation og beslutningsstøtte. Dette åbner helt nye perspektiver for demokratisk inddragelse af borgerne, og for den måde, man vil kunne levere ydelser til borgerne. Også muligheden for kontrol og kommerciel udnyttelse åbner nye muligheder. Indlægget vil indeholde eksempler herpå. Løsninger som Giv et praj eller Rapport fra stedet er kun de øverste snefnug af isbjerget. Med GPS, sensorer og kraftige processorer i mobilteknologi, er der skabt et enormt grundlag for at indsamle information (endda stedbestemt). Data kan let sendes over det mobile bredbånd, og skyen giver gode muligheder for at gemme og behandle informationen. Sidst i mit indlæg vil jeg give nogle eksempler på, hvordan man kan arbejde smartere ved udnyttelse af disse nye teknologier. Kombination af viden, data, sociale medier og ikke mindst kompetente brugere har dannet basis for et digitalt samfund, som man ikke havde forestillet sig, men som, vi alle har drømt om, ville komme.” 2013 • KORTDAGE | 49 Tirsdag d. 5. november Auditorium A Sessionsleder: Inge Flensted STORE LINJER 10:30 - 11:00 Ny strategi for FOTdanmark for 2013-2015 Det er den første strategi i FOTdanmarks historie. Den er et tegn på en modenhed i samarbejdet mellem stat og kommuner, der tydeliggør en klar fælles digitaliserings- og effektiviseringsambition og med nogle tydelige pejlemærker for de kommende års arbejde. Kom og hør om de nye initiativer i FOTdanmark. Ved årsskiftet 2012/2013 har FOTdanmark nået den første milepæl – at blive landsdækkende, hvad angår etableringen af datagrundlaget. Samtidig er der opbygget en samarbejdsorganisation med aktive medlemmer og ressourcepersoner, der indgår i udviklingen og kvalitetssikringen af datagrundlaget og medvirker til at bringe FOTdata i anvendelse. Fremadrettet er hovedopgaven derfor at arbejde for, at FOT-data ajourføres og i nødvendigt omfang at tilpasse specifikationerne. FOT-data – i samspil med andre data – kommer til at udgøre det fælles geografiske administrationsgrundlag for det offentliges opgavevaretagelse, herunder til såvel statslige som kommunale forvaltningsopgaver. FOTdanmarks bestyrelse har udarbejdet dette strategiske grundlag for, hvordan FOT-samarbejdet skal positioneres og bidrage til tværoffentlige samarbejder om anvendelse og vedligehold af FOT-data. De første skridt mod sektorsamarbejder er taget. Det er samarbejder om ajourføring med særskilte sektorer og forvaltningsområder. Der er således indgået aftale med Kulturstyrelsen om 50 | KORTDAGE • 2013 Thomas W. Møller FOTdanmark Ny strategi for FOTdanmark for 2013-2015, FOTdanmark Sekretariatsleder i FOTdanmark. deling af data om Fredede Fortidsminder. Der er ligeledes en aftale på vej om udveksling af data om vindmøller med MBBL (BBR) og Energistyrelsen. Sådanne aftaler indgås mellem de involverede styrelser og parterne bag FOTdanmark. FOTdanmarks bestyrelse har koordineret og fremmet disse initiativer. Det er essentielt, at FOT-samarbejdet har en form/struktur, der gør, at FOTdanmark kan understøtte fællesoffentlige aktiviteter. Dette gælder uanset, om de initieres af FOTdanmark eller i andre sammenhænge og kan være drevet af andre interesser og behov. Det er den første strategi i FOTdanmarks historie. Den er et tegn på en modenhed i samarbejdet mellem stat og kommuner. Den tydeliggør en klar fælles digitaliserings- og effektiviseringsambition og med nogle tydelige pejlemærker for de kommende års arbejde. Kom og hør om arbejdet med de nye initiativer og pejlemærker i FOTdanmark. 11:00 - 11:30 Omkostningseffektivt GIS i de danske kommuner - samarbejde og Open Source Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi stiller store krav til et omkostningseffektivt GIS i de danske kommuner. Krav, der blandt andet er løst igennem et tæt samarbejde imellem kommunerne over hele landet, samt ved at basere løsningerne på open source. I de seneste år er der opstået en række større fælleskommunale open source GIS-projekter. Her kan nævnes kommunal udvikling og anvendelse af apps til borgerregistreringer, fælleskommunal anvendelse af open source GIS-programmet QGIS, etablering af programmer til registrering af metadata til kommunale geodata, cykelruteplanlægger, sundheds-GIS, med flere. Anette Rosengård Poulsen Frederikssund Kommune Anette er GIS-koordinator, og tager sig af alle udviklings- og analyseopgaver inden for GIS i såvel teknisk forvaltning som i andre forvaltninger. Endvidere har hun ansvaret for den daglige drift samt ansvar for administration og formidling af geodata. Medforfatter: Erling T.L. Kristensen, Helsingør Kommune, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Erling Kristensen er GIS-koordinator og har det overordnede ansvar for GIS både overfor sagsbehandlere og borgere i Helsingør Kommune. En oversigt og beskrivelse af de fleste af disse projekter findes på www.KOSGIS.dk. KOSGIS.dk betyder Kommunal Open Source GIS i DK og er et samlingssted for kommunale open source GISprojekter i Danmark. muner. Man kan her blive inspireret og muligvis finde nye samarbejdspartnere, som sammen kan få udviklet og implementeret de gode idéer. På KOSGIS.dk finder man således oplysninger om, hvor de forskellige open source programmer kan downloades samt links til de forskellige blogs og brugerfora. I disse online fora diskuterer brugerne løsninger, hjælper hinanden med konkrete spørgsmål, aftaler videreudvikling, osv. Open source projekterne er i stor stil baseret på nye samarbejdsformer, hvor man på Internet løbende opdaterer hinanden samt træffer de nødvendige beslutninger om nye initiativer, mm. En tæt dialog er med til at sikre en høj grad af fællesskab omkring projekterne. På KOSGIS.dk finder man også links til en række andre open source GIS værktøjer og ikke mindst et idé-rum, hvor det er muligt at komme med nye projektidéer og produkter, som endnu ikke er udviklet. Det er ikke kun i kommunerne, at man har fået øje på den fælleskommunale open source succes. Open source programmet, ”RapportFraStedet”, er således kommet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, www.modernisering.nu. Det er et eksempel på, hvordan den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi kan lykkes. Formålet med KOSGIS.dk er dermed at fremme brugen af open source GIS i de danske kom- Tirsdag d. 5. november Auditorium A Sessionsleder: Inge Flensted STORE LINJER 11:30 - 12:00 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden I 2009 gennemførte Geoforum i samarbejde med Aalborg Universitet en undersøgelse af GISparatheden i den offentlige sektor i Danmark. Denne blev præsenteret på Kortdage samme år. Et helt centralt emne i undersøgelsen var implementering af INSPIRE. En række institutioner på nationalt og regionalt niveau, samt hovedparten af de danske kommuner, deltog og bidrog dermed til at give et samlet billede af status og udfordringer i forhold brugen af geografisk information, opbygningen af den fælles infrastruktur for geografisk information og arbejdet med at videreudvikle grundlaget for den digitale forvaltning. Det fremgik blandt andet tydeligt af undersøgelsen, at en af de store udfordringer handlede om adgang til data, ligesom det var tydeligt, at der var et stort behov for GIS-kompetenceudvikling. Lise Schrøder Aalborg Universitet Lise Schrøder, Lektor, Aalborg Universitet Infrastrukturer for geografisk information og Fysisk planlægning. Medforfattere: Henning Steen Hansen, Line Hvingel og Jesper Høi Skovdal aktuelle tiltag og tendenser som frikøbet af de offentlige data og den generelt større opmærksomhed, også fra politisk side, omkring den store rolle geografiske data spiller i den digitale forvaltning, inddrages. I løbet af sommeren 2013 gennemføres en ny opdateret spørgeundersøgelse, som ikke bare giver mulighed for at gøre status på ny, men som også kan give et indblik i væsentlige udviklingstendenser. Den danske undersøgelse er tilrettelagt i samarbejde med ULI, som har gennemført tilsvarende undersøgelser i Sverige siden slutningen af 1990’erne. I 2010 kom Finland også med. Planen er i denne omgang at gennemføre sammenlignelige undersøgelser i både Danmark, Sverige, Finland, Estland og Letland. På Kortdage præsenteres resultaterne af den nye undersøgelse, hvor der med afsæt i svarene fra 2009 fokuseres på, hvordan det er gået med implementeringen af INSPIRE. Betydningen af På Kortdage præsenteres kortfattet, hvordan udfordringerne i Danmark kan ses i relation til tilsvarende problematikker i nogle af de lande, vi i øvrigt sammenligner os med. 12:00 - 12:30 En sammenlignende analyse af åbne myndighedsdata i Europa Hvis du ønsker at have viden om den seneste udvikling på europæisk plan vedrørende åbne myndighedsdata, så er det her, du kan blive inspireret til at forøge nytteværdien af den danske regerings beslutning om åbne og frie myndighedsdata. De offentlige myndigheder i Europa producerer hver dag enorme datamængder med en skønnet markedsværdi på 240 milliarder kr. ifølge Europakommissionen. I løbet af de seneste 10 år har der været øget fokus på åbne og frie myndighedsdata – ikke mindst i forlængelse af INSPIRE-direktivet. Det er heller ikke mindst på grund af det såkaldte PSI-direktiv, som omhandler genbrug af offentlige myndighedsdata. For nærværende har 7 europæiske lande truffet beslutning om et helt eller delvist frikøb af data. På denne baggrund besluttede SDI-gruppen på Aalborg Universitet at gennemføre en sammenligning af åbne myndighedsdata i de 7 lande. Åbne data betyder ifølge det internationale initiativ ’Open Government Data’, at data frit kan anvendes og videredistribueres. ‘Myndighedsdata’ refererer til data, der produceres af offentlige myndigheder som led i sagsbehandlingen. For at kunne diskutere åbne og frie myndighedsdata må der fastlægges nogle klare definitioner. Adskillige forsøg herpå er gjort. Gennem en konsensus-proces blandt 30 eksperter på området, fastlagde Open Government Data initiativet i december 2007 otte principper, som må være opfyldt for at kunne leve op til definitionen på Henning Sten Hansen Aalborg Universitet Professor Undervisning og forskning indenfor infrastruktur for GI, geografisk analyse og modellering m.v. Medforfattere: Line Hvingel, Lise Schrøder, Esben Munk Sørensen og Bent Hulegaard Jensen. åbne myndighedsdata. Data må være komplette, primære, rettidige, tilgængelige, digitale, have ens adgang, have åbne formater og være uden licens. Med udgangspunkt i ovenstående 8 principper tilføjet med spørgsmål vedr. baggrunden for beslutningen om åbne myndighedsdata, betalingsmodellen, samt de organisatoriske rammer, udviklede vi en analyseramme. Dernæst definerede vi myndighedsdata som data vedr. centrale objekter i den offentlige forvaltning. Dette kunne fx være personer, virksomheder, bygninger og parceller. Ved hjælp heraf gennemførte vi en sammenligning af initiativerne vedrørende åbne myndighedsdata i Danmark, Finland, Norge, Island, Holland, England og Spanien. Bortset fra Norge og Island er landene forpligtede til at følge PSI- og INSPIRE-direktiverne. Præsentationen på Kortdage vil beskrive resultaterne af undersøgelsen og pege på særligt gode eksempler i landene, der er omfattet af undersøgelsen. 2013 • KORTDAGE | 51 Tirsdag d. 5. november Auditorium B Sessionsleder: Tina Grønholdt Hansen FINANSIELT SPOR I 10:30 - 11:00 Brug af kortdata set i et forsikringsperspektiv Med frikøbet af de såkaldte frie grunddata, er der nu også åbnet op for, at den finansielle sektor kan udnytte de muligheder, der ligger i geografiske grunddata. Den hydrologiske højdemodel er en del af de frie grunddata og kan indgå som et vigtigt værktøj til forudsigelse af skader som følge af skybrud og stigende vandstand. Det ved de hos forsikringsselskaberne, og brancheorganisationen, Forsikring & Pension, har derfor valgt at medfinansiere statens indkøb af den hydrologiske højdemodel. Der er ikke noget økonomisk forsvarligt alternativ til forebyggelsen af skybrudsskader og jo mere koordineret forebyggelsen foretages, jo bedre. Med den hydrologiske højdemodel får blandt andet kommunerne mulighed for at foretage en samlet prioritering af forebyggelsesindsatsen. Det vil være en stor gevinst for både samfundet og Torben Weiss Garne Forsikring og Pension Torben Weiss Garne er underdirektør i brancheorganisationen, Forsikring og Pension. Torben er ansvarlig for bl.a. klimaområdet og jura. Torben Weiss Garne har bl.a. ansvaret for udbredelsen af forsikringsskadedata til kommunerne, indgåelsen af et klimapartnerskab med Miljøministeriet og tilblivelsen af varslings og forebyggelses app’en: ”Husets vejralarm” samt Forsikringsvejret.dk. de virksomheder og boligejere, der bliver ramt af skybrud i fremtiden. Forsikring og Pension vil forsøge at tegne et billede af mulighederne for anvendelse af den hydrologiske højdemodel og andre geografiske grunddata. 11:00 - 11:30 Grunddata-aftalernes betydning for ejendoms- & finanssektoren Dette indlæg bliver en ”Tour de force”-gennemgang af Grunddata-aftalerne og deres betydning for hovedsageligt ejendoms- og finanssektoren. Grunddata-aftalerne er en del af Økonomiaftalerne for 2013 mellem staten og kommunerne. Regionerne har nu tiltrådt aftalen. Aftalerne er opdelt på 8 aftalepakker, der omfatter: GD-1 Ejendom: Omlægning og udbygning af flg. grunddata-registre: Matriklen, BBR, Tinglysning, Nyt Ejerregister, m.fl. Det gamle ESR nedlægges og data mv. flyttes til andre offentlige grunddataregistre. Som konsekvens af ESRs nedlæggelse skal kommunerne etablere minimum 3 nye it-løsninger til håndtering af Ejendomsskat, Ejendomsbidrag og leje-/administration af kommunal ejendom/jord. GD-2 Adresser, distrikter og stednavne: Omlægning og udbygning af Danmarks Adressesystemer og Distriktsinddelinger samt Stednavneregistret. GD-3 Vandløb mv. GD-4 Geodata / Kort: Primært frikøb af data og bedre adgang til data. 52 | KORTDAGE • 2013 Per Smed KOMBIT A/S Per er udviklingschef og forestår aft aler/forhandling vedr. Grunddataaft alerne. Aft alestof vedr. fællesoffentlige it-løsninger under Grunddataprogrammet. Finansiering og organisering af kommunale it-projekter ifm. GD-aft alerne. GD-7 Fællesoffentlig Datafordeler: Status og nye tidsplaner for Datafordeler. GD-8 Det nye fællesoffentlige Governance Board. Aftalerne indebærer en række større omlægninger i de offentlige grunddata, ændrede arbejdsgange og dataindhold, nye prismekanismer og nye adgangsvilkår - herunder etablering af den fællesoffentlige Datafordeler. Som konsekvens af aftalerne skal kommunerne etablere en række nye (fælles?) it-systemer - bl.a. til afløsning for ESR, der efter en overgangsperiode nedlægges. GD-5 Persondata - CPR: Pt. under analyse mhp. ny forhandling og aftale - herunder trinvis udfasning af kopiregistre. Hør om de enkelte 8 initiativers praktiske konsekvenser for private og offentlige aktører. Særskilt fokus på nye forretningsmuligheder, ændrede arbejdsprocesser og et forenklet offentligt sæt af grunddata. GD-6 Virksomhedsdata - CVR: Udbygges og kvalitetssikres. Justering af struktur - herunder trinvis udfasning af kopiregistre. Afslutningsvist et kort vue over hvilke registre og opgaver, der fortsat ligger i pipeline til de kommende forhandlinger. Tirsdag d. 5. november Auditorium B Sessionsleder: Tina Grønholdt Hansen FINANSIELT SPOR I 11:30 - 12:00 12:00 - 12:30 Ejendomsdatarapporten – infrastruktur for ejendomshandel Danske BoligArkitekters brug af geodata Hvis man er interesseret i større digitaliseringsprojekter, hvor de største gennemgående udfordringer ligger i feltet i samarbejdet mellem flere interessenter/aktører samt brug af flere leverandører og konsulentfirmaer, mens selve udviklingen af IT er en mindre udfordring, bør man høre om Ejendomsdatarapporten. Man skal gå ind og høre det, hvis man interesserer sig for, hvordan de offentlige data om boliger og ejendomme anvendes i forbindelse med arkitekters rådgivning af boligejere. Hvis man vil høre om, hvordan de mange sammenstillede ejendomsoplysninger i Ejendomsdatarapporten bliver anvendt og hvordan der sammen med brugere arbejdes på at gøre rapporten endnu bedre. Siden 2006 har det været et politisk mål, at det skal være lettere og billigere at handle bolig. Flere initiativer blev sat i gang for at opnå dette mål. Et af initiativerne byggede på ønsket om at give hurtigere adgang til ejendomsoplysninger fra offentlige registre via en samlet digital indgang. På Kortdage 2008 blev foranalysen og business casen fremlagt og i september 2009 blev projektet DIADEM (Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel) sat i gang i. I oktober 2012 kunne ”Ejendomsdatarapporten” med de offentlige oplysninger sættes i drift på portalen Boligejer.dk. ”Ejendomsdatarapporten” er målrettet til ejendomshandel i alle dimensioner. Det vil sige, at det er muligt for både private og professionelle brugere at tilgå ”Ejendomsdatarapporten” på portalen, men der er også udviklet en system-tilsystem-løsning, alene målrettet de professionelle. Med ca. 50 ejendomsoplysninger fra en lang række af myndigheder og registre har det været et stort tværoffentligt digitaliseringsprojekt. Der har Jørgen Skrubbeltrang MBBL Specialkonsulent i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) Medforfatter: Kirsten Elbo, Specialkonsulent i digitalisering og samordning af ejendomsdata. dels været et samarbejde med de private brugere og dels et samarbejde med myndigheder. Digital adgang til oplysninger i offentlige registre, der er relevante for ejendomshandel, lyder måske umiddelbart som et meget enkelt og let håndterbart succeskriterium. Hvilke oplysninger er relevante, hvilke er ikke og hvordan bliver de bedst formidlet og anvendt i en digital brugssituation i en rådgivers længerevarende formidlingsforløb? Fra projektstart var det klart, at der var behov for et samarbejde med de kommende brugere for at få brugernes behov kombineret med opgaven med at få etableret digital adgang til de forskellige data og få dem præsenteret som oplysninger i en digital brugerflade. Efter lanceringen er der i 2013 gennemført en større evaluering af udviklingsprojektet, hvor brugerrepræsentanter og myndigheder har været inddraget. Præsentationen på Kortdage 2013 vil tage udgangspunkt i denne evaluering og de mange læringspunkter, der har været i et så stort projekt. Endvidere vil man blive informeret om, hvad der står på ønskelisten til videre udvikling på området. Set i lyset af de foregående indlæg er indlægget her et konkret eksempel på, hvordan de frie grunddata skaber værdi på ejendomsområdet. Indlægget omhandler en faggruppe, nemlig arkitekterne, som har fået glæde af de frie grunddata. Det kommer i sidste ende også mange danske boligejere til gavn, som via om- eller tilbygning ønsker at forbedre deres bolig og derfor søger professionel hjælp hos en arkitekt. Det har hidtil været lidt af en jungle at finde rundt i data, at finde de relevante data og også at få adgang til disse data. Bolius er en af drivkræfterne bag en ordning, som skal gøre det nemmere for arkitekterne at hjælpe boligejerne. Man kan få rigtigt meget at vide om den enkelte bolig på Internet, hvis man blot ved, hvor man skal søge efter information. Boligarkitekter er en gruppe af professionelle, som anvender mange forskellige informationer, og det ideelle er, at disse informationer er samlet et sted. Bolius og DANSKE ARK har sammen etableret ordningen Danske BoligArkitekter, der består af ca. 100 arkitekter. Disse har et særligt ønske Jens Bo Nielsen Bolius Jens Bo Nielsen, Underdirektør, Danske BoligArkitekter v/Bolius Boligejernes Videncenter Overordnet ansvar for udvikling og administration i Bolius. Projektleder på etablering af Danske BoligArkitekter. om at hjælpe de mange boligejere med om- og tilbygninger. Bolius har undersøgt adgangsmulighederne til de offentligt tilgængelige informationer, herunder ikke mindst kortdata. Fælles for informationerne er, at de kan hjælpe arkitekterne til at få det nødvendige overblik over boligerne. På det grundlag er der etableret en foreløbig løsning. Indlægget vil give et indblik i hvilke informationer, Danske BoligArkitekter har samlet på deres intranet, samt hvordan man nemmest får adgang til disse informationer. Desuden vil det blive belyst, hvad der står på ønskelisten til den videre udvikling af en endnu bedre løsning, herunder nødvendigheden af større samarbejde mellem de offentlige udbydere. Indlægget sætter også fokus på udfordringerne undervejs, som blandt andet omfatter: Hvordan etableres adgang til Kortdata og de andre offentlige informationer om private ejerboliger? Hovedemner i foredraget vil være værdien af tidlig brugerinddragelse og tværoffentligt samarbejde. 2013 • KORTDAGE | 53 Tirsdag d. 5. november Auditorium C Sessionsleder: Arne Kirt Hansen FORSYNING I 10:30 - 11:00 Status på ”Det Digitale Vandselskab” (DDV) DDV kan beskrives som en paraply for et partnerskab mellem vandselskaberne, der sammentænker en række initiativer. DDV sikrer, at der prioriteres og styres ud fra en fælles strategi for alle i DDVpartnerskabet. Strategien lægger op til at få taget fat på det potentiale for bedre kvalitet og effektivisering, der ligger i standardiseringen af arbejdet med data. Her gælder det bl.a. om at udnytte og koordinere igangværende og nye digitaliseringsprojekter i de enkelte vandselskaber, så de kan blive til fælles gavn for alle vandselskaber. DDV blev etableret i starten af 2012 og har allerede efter knap 2 år sat sine tydelige spor. I samarbejde med leverandører og rådgivere arbejdes der ihærdigt på at videreudvikle de velkendte branchemodeller for ledningsregistrering i vand (DANVAND) og spildevand (DANDAS). Samtidig skabes fælles begreber og registreringsvejledninger, som alle større og mindre forsyninger kan benytte sig af. Branchen har brug for et stærkt DDV, som i samarbejde med eksterne interessenter, som f.eks. forsyningssekretariatet og kommuner, kan skabe de bedste digitale løsninger, når der skal kommunikeres digitalt. Samtidig er DDV branchens talerør, hvis der skal gives input til INSPIRE eller lignende projekter. Finn Asmussen HOFOR Finn er sektionsleder, HOFOR A/S Sektionsleder i Teknologiafdelingen hos HOFOR med fokus på digitalisering, standardisering og videndeling. Branchesamarbejdet har høj prioritet, hvor bl.a. DDV er med til at understøtte de effektiviseringstiltag, som er nødvendige i HOFOR og resten af branchen. DDV har også brug for støtte fra leverandører og rådgivere, så forankringen kommer til at ske så bredt som muligt. Derfor er DDV hele tiden interesseret i konstruktive input, som kan være med til at forbedre DDV. DDV har gang i mange aktiviteter og projekter. Indlægget vil give et overblik over, hvad der arbejdes med i øjeblikket og hvilke fremtidige projekter, DDV vil gennemføre. Et af de vigtigste projekter, som blev gennemført i 2012, var ”Referencedatamodelprojektet”. Projektet beskriver i overordnede termer rammerne og principperne for den fremadrettede digitaliseringsindsats i DDV og baserer sig på OIO-metoden. 11:00 - 11:15 Det Digitale Vandselskab – Hvordan realiseres visionen i praksis? Forsyningssektoren er flyttet ud af Teknisk Forvaltning og agerer nu som selvstændige selskaber med ansvar for egen drift og økonomi. De overvåges af Forsyningssekretariatet, der stiller individuelle effektiviseringskrav til selskaberne. Dette øger naturligt fokus på alle områder og arbejdsgange i selskabet, og nye IT-løsninger kommer ofte på tale, som en del af løsningsforslagene. DANVA har gennem mange år arbejdet med datamodeller, og dette arbejde videreføres i Det Digitale Vandselskab. Her har man blandt andet udstukket nogle rammer for, hvordan en IT-arkitektur kan implementeres, men arbejder nu også med flere andre projekter. For mange Forsyningsselskaber, især de små og mellemstore, er det unægteligt en stor opgave at gå i gang med. Man har ofte nok at se til i den daglige drift og mangler overskud til udviklingsarbejde. Desuden ligger der en stor viden rundt omkring i Forsyningsselskaberne, som måske ikke bliver inddraget - til gavn for alle andre. Derfor er der brug for samarbejde på tværs af forsyningsselskaber, interesseorganisationer og leverandører. Herudfra kan gældende standarder og modeller løftes fra beskrivelser og kravspecifikationer til kørende løsninger ude i forsyningerne. I denne proces vil der være mange udfordringer 11:30 - 12:00: Debat om DDV 54 | KORTDAGE • 2013 Søren Holst Orbicon Informatik Søren Holst er ansat som markedschef i Orbicon Informatik. Er uddannet landinspektør og har været ansat såvel i det offentlige som i det private erhvervsliv. og spørgsmål, man skal tage stilling til. Indlægget vil behandle emner som: • Dækker de gældende standarder behovene? • Skal Forsyningerne bruge standarderne, eller ”opfinde” andre, der netop er skræddersyet til ens eget behov? • Hvordan sikrer man integration mellem systemer? • Hvad med økonomien? De gratis glæder er der ikke mange af… • Hvad gør leverandørerne for at hjælpe udviklingen videre? • Hvad kan man gøre som medarbejder ved en forsyning? Oplægget vil inddrage konkrete cases fra Forsyningsverdenen, som viser nogle af de udfordringer, som vi står overfor. Det er mit håb, at oplægget kan skabe debat om, hvad det er for nogle løsninger, vi ønsker os i fremtiden. Dette skal også ses i lyset af, at teknologieksport er et område, som vi i Danmark forventer, vil vokse i de kommende år. Panelet rummer: Finn Asmussen, Søren Holst, Karina Topp Tirsdag d. 5. november Auditorium C Sessionsleder: Arne Kirt Hansen FORSYNING I 11:15 - 11:30 12:00 - 12:30 DDV i praksis GIS i et moderne multiforsyningsselskab I Aarhus Vand har vi en vision for vores IT, der lyder som følger: Dette foredrag vil beskrive hvilke GIS-datamodeller, -teknologier, -analyser og -metoder, et moderne multiforsyningsselskab bruger for understøtte de store forandringer, der sker i forsyningssektoren i disse år. ”Aarhus Vand vil med IT sikre Aarhus Vands kunder og medarbejdere en fleksibel og effektiv digital hverdag gennem et integreret og skalérbart IT-setup, som understøtter forretningsprocesser, efterlever krav til sikkerhed og standarder, og er på forkant med forretningens behov.” Visionen er ambitiøs, men vi tror på, at det lader sig gøre. DDV giver os mulighed for at udvikle, dokumentere og kommunikere best practice for arbejdsprocesser, sådan at vi både internt, men også over for leverandører og på tværs af branchen, kan skabe et ensartet billede – dér, hvor det giver mening. De, der arbejder med arkitektur i branchen, har set lyset, men udfordringen er naturligvis at få dem med, som ønsker at få understøttet forskellige arbejdsgange. For at få alle med er der brug for gode eksempler på, hvordan det kan bruges. Vores projektdata bruges i mange løsninger og i den forbindelse er f.eks. projektpolygoner centrale: Kundeservice: • Kundeservice, omstilling af telefonkunder • Information om projektstade • Vagttelefonen udenfor alm. arbejdstid Ordstyrer ved debatten: Mads Staunskjær Karina Topp Aarhus Vand Karina Topp er souschef i afdelingen Plan og Projekt i Aarhus Vand. Tovholder på Aarhus Vands IT-strategi og deltager aktivt i branchearbejde blandt andet i DDV-arbejdsgruppen. Medforfatter: Jeppe Steen Andersen Plan- og projekteringsfasen • Koordinering mellem to forsyningsarter • Udtræk af adresse til masseudsendelse ifbm. advisering • Udsendelse af spørgeskema, papir og digital • Forespørgsler omkring myndighedsforhold For at tilgodese Forsyningssekretariatets rapporteringskrav og benchmarking, skal analyserne ske på et ensartet og standardiseret grundlag. Derfor anvendes DANVAs datamodeller som DANDAS og DANVAND. Modellerne løser ikke alle problemer, da de data, forsyningen skal levere, ikke altid er omfattet af modellerne. Arbejdet med begrebsmodeller og registreringsvejledninger er også vigtige tiltag for, at forsyningernes datagrundlag bliver sammenlignelige og ensartede. Projektafslutning, regnskabsopfølgning • Kontrol af data • Projektlederen kontrollerer tilgange og afgange For at effektivisere informationsindsamlingen har Frederiksberg Forsyning taget en række mobilværktøjer i brug, således at arbejdet kan decentraliseres og flyttes ud til de primære brugere af data. Smartphones anvendes af driftsmedarbejderne til at indsende praj fra marken til mestrene, således at de kan se, hvor der et problem, hvad det drejer sig om, og opnå et billede af, hvad problemet er. DDV kan bruges som en ramme for dokumentation af dette, sådan at snitflader mellem forskellige applikationer kan standardiseres. Derved bliver udvikling billigere og nye muligheder for automatisering åbenbares. Samme metode anvendes af driften til at hjælpe med at indsamle informationer om f.eks. brønddæksler. Endvidere kan udvalgte medarbejdere med tablets opdatere specifikke egenskabsdata og driftshændelser direkte i GIS fra marken. LER - Ledningsudlevering • Manuel ledningsudlevering, når forespørgslen rammer et igangværende projekt Susi Finkielman Frederiksberg Forsyning Susi er chef for GIS og Doku mentationi Frederiksberg Forsyning Har det overordnede ansvar for GIS samt dokumentationen af anlæg, som er drevet af Frederiksberg Forsyning. Dette gælder for forsyningsarterne Gas, Vand, Fjernvarme og Kloak. Jeg har arbejdet med GIS og dokumentation i 20 år. De seneste 16 år for Frederiksberg Forsyning. Jeg har været projektansvarlig for digitalisering af anlægsdata samt opbygning af GIS helt tilbage fra, at dokumentationen blot var en bunke papirtegninger. Samarbejdspartnere og rådgivere betjenes via ForsyningsGIS’ hjemmeside. Således kan data findes og hentes uden, at GIS-medarbejdere skal involveres. Endvidere behandles 90% af alle LER-henvendelserne automatisk og vagtcentralen har direkte adgang til informationer om hvilke områder, der er udleveret ledningsinformationer om, og hvem, der har modtaget dem. På den måde kan der handles hurtigt ved uventede driftsforstyrrelser, som ofte skyldes gravearbejder. Alt i alt har disse initiativer betydet, at ressourcer er blevet frigivet fra trivielle manuelle arbejdsgange. Disse ressourcer har kunnet overføres til værdiskabende dataindsamling og forædling. Publikum inddrages - skyd løs! 2013 • KORTDAGE | 55 Tirsdag d. 5. november Skovbrynet Skovbrynet Sessionsleder: Thomas Balstrøm GIS INTRO - BENCH LEARNING 10:30 - 12:30 DE STUDERENDES DAG 9:00 - 17:30 3 hurtige lektioner om GIS, GPS-teknologi og datafangst De studerendes dag ved Kortdage I løbet af 3x25 minutter vil du ved at følge denne session få en hurtig gennemgang af de væsentligste begreber inden for vektor-GIS og GPS-teknologi og blive brush’et op på de nyeste datafangstmetoder til generering af geodata. Igen i år har vi inviteret studerende indenfor fagområdet Geografisk Information til at deltage i Kortdage. 10:30 - 11:00 Vektor-GIS Den vektor-baserede GIS-datamodel er stadigvæk den foretrukne ved arbejder med præcise grundkort og i sagsbehandlinger af enhver art. Alle objekter i den virkelige verden lagres med udgangspunkt i tre simple geometerier: punkter, linjer og flader. Og ved at knytte egenskabsdata til disse geometrier og lagre det hele i en rumlig database kan der opbygges repræsentationer af bygninger, infrastrukturer, topografier mv. og beskrivelser af deres indbyrdes relationer, så de kan behandles og analyseres i et GIS. 11:00 - 11:30 GPS GPS-teknologien, som kun er godt 25 år gammel, har fuldstændig revolutioneret vores mulighed for at navigere rundt i den virkelige verden. Ingen kan fare vild i dag, hvis man medbringer en GPS (og har lært at anvende den!), men hvordan kan det egentlig lade sig gøre at éns position kan bestemmes så nøjagtigt overalt på kloden? De matematiske beregninger bag positionsbestemmelserne er meget kompleks, men hovedprincipperne i en nøjagtig stedbestemmelse er ret enkle og vil blive forklaret i denne session. 56 | KORTDAGE • 2013 Thomas Balstrøm AAU Som lektor i geoinformatik på overbygningsuddannelsen i landinspektørvidenskab arbejder jeg med alle aspekter af geografisk informationsteknologi. Medforfatter: Ole Jacobi 11:30 - 12:00 Datafangst Datafangstmetoderne er også revolutioneret de seneste tiår – især mht. laserskanning af terrænoverflader. At hele Danmark i dag er dækket af en meget præcis højdemodel, har bl.a. muliggjort en række meget præcise beregninger af afstrømningsforhold til brug for klimatilpasningsplanlægninger og visualiseringer af byområder. Udviklingen af droner til overflyvning og fotografering af mindre landområder er også i hastig udvikling til kortlægninger af overflader uden for tidspunkterne for de normale landsdækkende ortofotoflyvninger. 12:00 - 12:30 Efteruddannelse Lars Brodersen giver et kort oplæg om MTM-uddannelsen. Derefter giver Per Knudsen et kort oplæg om Geoforums kursus- efteruddannelsestilbud. Besøgsdagen er på andendagen af Kortdage 2013, den 5. november kl. 09:00-17:30. Forventeligt kommer der studerende fra Aalborg, Horsens og København, som besøger udstillingen og får lejlighed til at være i god dialog med de udstillende virksomheder og deltagerne ved Kortdage. De studerende har base udenfor mødelokalet Skovbrynet og det bliver også her, at der serveres frokostsandwich for de studerende i tidsrummet kl. 12:30- 13:30. Vel mødt til de studerende! Tirsdag d. 5. november Ved indgangen til Kolding Teater, udendørs Sessionsleder: Jesper Kilsmark DEN FØRERLØSE BIL 13:30 - 14:00 Demonstration af den førerløse bil Et team fra italienske Vislab ved universitetet i Parma vil tirsdag middag demonstrere en førerløs bil. Det er planen, at bilen afgår fra Koldinghus og dens færd gennem byen og frem til Comwell vil blive filmet - forventeligt også af fremmødte tv-hold. Det er første gang, at en førerløs bil kører på vejene i Danmark. Den førerløse bil navigerer på geodata, GPS og med kameraer, og skal køre gennem Kolding. Bilen ankommer til vendepladsen ved teaterindgangen ved Comwell, hvor der vil være lejlighed til at se den for deltagerne ved Kortdage 2013. Tirsdag morgen, inden demonstrationen, har du mulighed for at høre mere om den førerløse bil, da morgenens hovedtaler er manden bag bilen, professor Alberto Broggi fra Vislab. Er dit forsyningsselskab medlem af Geoforum? Flere og flere forsyningsselskaber er blevet medlem af Geoforum, og har haft god gavn af dette medlemskab. Er du GIS ansvarlig i dit forsyningsselskab, bør du overveje om et kollektivt medlemskab vil være en fordel for jer. Husk, at Geoforums sekretariat altid er åben over for spørgsmål og dialog. Du kan kontakte os på: [email protected] eller på telefon 38 86 10 75. Med venlig hilsen Mette Borg og Jesper Høi Skovdal Geoforums Sekretariat 2013 • KORTDAGE | 57 Teatersalen Sessionsleder: Mikkel Wendelboe Toft GYMNASIEKONKURRENCEN Konkurrence for gymnasieklasser Al information er knyttet til et sted. Alle steder har tilknyttet information. Det kaldes geodata. Geodata findes i mange former fx som kort over veje og adresser, så vi kan finde frem til et sted, men det kan også være data fra en gps i din telefon, som viser, hvor du er, eller hvor dine venner er. Vi bruger information om steder hver dag – i bilens gps, google maps eller når du tjekker ind på Facebook. Reddere bruger gps til at komme hurtigere frem, og myndigheder bruger geografisk information til at begrænse udslip af forurenende stoffer. 14:00 - 14:45 Se alle de megaflotte og superspændende plakater fra gymnasieeleverne i området foran Teatersalen I denne konkurrence vil vi gerne have dit bud på hvordan geodata kan anvendes på en ny og anderledes måde. Således at det skaber værdi for dig og samfundet omkring dig. Du kan eventuelt finde inspiration på http:// www.brugstedet.dk hvor en masse sjove eksempler er samlet. Her er tidligere års vindere også præsenteret. Hvornår? Frist for aflevering af bidrag er 5. Oktober 2013. Vinderen afsløres på Kortdage den 5. November i Kolding. De tre bedste forslag præsenteres på Kortdage, hvor den endelige vinder findes. Hvordan? Præsentationen skal uploades som plakat (pdf-fil, størrelse A3). Vi opfordrer til, at man samarbejder i mindre grupper. Hvem? Geoforum indbyder alle gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om anvendelsen af geodata. Konkurrencen er en del af konferencen Kortdage 2013. Hvad? Præsentér en ide til anvendelse af geodata i DIN hverdag eller samfundet omkring dig. Vi opfordre til utraditionelle og nytænkende forslag! Læs mere på www.kortdage.dk/gymnasiekonkurrence 58 | KORTDAGE • 2013 Præmie Geoforum udlodder en præmie på 10.000 kroner som studierejsestipendium til den bedste ide! 2. og 3. præmie er 2.500 kroner. Desuden bliver de tre bedste ideer lagt ind på Geoforums geodata-side BrugStedet.dk. Dommerkomité Består af repræsentanter fra gymnasieskolen, virksomheder og universiteter. Vinderne kåres Årets tre bedste plakater i gymnasiekonkurrencen vil blive fremlagt. Hvert hold får 10 min. til at præsentere deres emne. Sluttelig er tilhørerne i salen dommere, men alle tre hold løber med en præmie. De studerendes session Kom på forkant med udviklingen og den seneste forskning. Studerende ved danske universiteter fremlægger deres projekter i denne session, se s. 63-64 Tirsdag d. 5. november Teatersalen Sessionsleder: Eli Skop PLANLÆGNING I 14:45 - 15:15 15:15 - 15:45 Fuldt digitale og objektorienterede planer Autoritative geodata med lovgivningen som specifikation I ”Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011 – 2015” er der under afsnit 8.2 fokus på ”Digitalt overblik på planområdet”. KL, kommunerne og NST har i denne sammenhæng udviklet et forslag til at gøre lokalplanerne fuldt digitale. Med ”fuldt digitale planer” menes, at planernes juridiske plandokumenter udveksles og stilles til rådighed i et standardiseret digitalt format. Hvad er autoritative geografiske grunddata? Hvad skal der til for, at de grundlæggende data i naturog miljøforvaltningen kan blive autoritative? Det er de spørgsmål, som oplægget både diskuterer og søger at besvare. Målet er at skabe online adgang til specifikke planinformationer og bestemmelser for de enkelte arealer og grunde, at skabe et nemmere og samlet overblik over lokalplaner, at forbedre kvaliteten af planerne, samt at gøre myndighedernes administration af lokalplaner mere sammenhængende, gennemskuelig og effektiv. Der er i et pilotprojekt udviklet et forslag til en fælles datamodel for de fuldt digitale lokalplaner. Løsningen repræsenterer en nytænkning af planlægningen med udgangspunkt i et objektorienteret koncept. Det betyder, at såvel lokalplanens redegørelsestekster som de konkrete bestemmelser med tilhørende egenskaber knyttes til geografiske objekter - enten den samlede lokalplans geografi, delområder eller andre geografiske elementer. Det kan være en vejstrækning, et byggefelt eller afgrænsningen af en given anvendelse. Fremtidens fuldt digitale lokalplan består således af en række geografiske objekter, som tilsammen danner den samlede lokalplan, og som hver især har tilknyttet planbestemmelser af forskellig art. Det er også muligt at knytte billeder, video, 3D animationer, mm. til de enkelte geografiske objekter. Den udviklede datamodel kan med fordel genanvendes i forbindelse med andre typer af planer så som kommuneplaner, naturplaner m.fl. Henrik Larsen Naturstyrelsen Henrik er chefkonsulent og har det overordnede ansvar for PlansystemDK og har gennem årene deltaget i en række arbejdsgrupper og udvalg vedrørende geodata i fællesoffentligt regi. Medforfattere: Camilla Rosenhagen, KL, og Christian Fischer, Septima P/S. Når først planerne er opbygget efter en sådan objektorienteret datamodel, er der mangfoldige muligheder for geografisk præsentation af planer og for via selvbetjeningsløsninger at få online adgang til de enkelte planbestemmelser. Fx vil det være muligt online at hente oplysninger om byggemuligheder for en konkret ejendom eller oplysning om planlagte vejanlæg på et givent område. Den primære målgruppe er planlæggere og byggesagsbehandlere i kommunerne og statslige myndigheder. Virksomheder og borgere vil få en hurtigere og mere målrettet information om planbestemmelser for de enkelte ejendomme. Alt i alt synes der således at være en bred samfundsmæssig værdi i at gøre planerne fuldt digitale. Oplægget vil præsentere forslaget til datamodel, give eksempler på anvendelsesmuligheder og på, hvordan det geografiske og objektorienterede koncept kan nytænke det offentliges sagsbehandling. Forslaget vil desuden bidrage til at gøre geografien til en mere central del af den offentlige forvaltning. Autoritative geodata kan beskrives som retlige geodata, der umiddelbart og uden yderligere prøvelse kan lægges til grund for retlige beslutninger. Man kan også beskrive deres autoritet som en retlig gyldighed. Det afgørende for retlige geodatas autoritet er imidlertid, om de er gyldige, fordi deres retlige gyldighed knytter sig til selve datasættet, eller om de er gyldige, fordi datasættet er retvisende m.h.t. objekternes retlige gyldighed i henhold til lovgivningen. Forskellen kan virke lidt kryptisk, men er i virkeligheden ikke så kompliceret. Oplægget vil rede trådene ud og illustrere problemstillingen med nogle af de eksisterende og velkendte grundlæggende arealregulerende regelsæt for skov, landbrug, planlægning og vandløb. Eksemplerne vil også vise, hvordan lovgivningen desværre ofte er skruet sammen på en måde, så den står i vejen for autoritative geografiske grunddata. I Regeringens og KL’s digitaliseringsstrategi erkendes problemet med de tvivlsomme retlige geodata. Det fører til en målsætning om, at der skal arbejdes mod bedre kvalitet og deklaration af miljødata. Lasse Baaner KU Lasse er adjunkt ved Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Underviser og forsker i miljøretlige problemstillinger med særligt fokus på vand og natur, rådighedsindskrænkninger, geodata, arealregulering og planlægning. Det erkendes, at forskellene på miljødatas kvalitet er for store og svære at gennemskue for brugerne, hvilket skaber usikkerhed og mindre effektivitet. Derfor er det ambitionen, at myndighedernes registreringer fremover lever op til skærpede krav. Det er ikke alene registreringerne, der er problemet. Problemet er en areallovgivning, der er skruet sammen på en måde, så den ikke understøtter en digital forvaltning. Hvis der skal øget fokus på samspillet mellem lovgivning og geodata, og hvis udviklingen skal gå mod flere autoritative geodatasæt, så er det lovgivningen, der skal udvikles. Arealreguleringen skal stedfæstes på baggrund af kompetencenormer, hvor retsvirkningen knyttes til registreringen. Vi skal bevæge os fra, hvad man kan kalde en retligt konstaterende til en retligt konstituerende afgrænsning af de enkelte objekter i datasættene. 2013 • KORTDAGE | 59 Tirsdag d. 5. november Auditorium A Sessionsleder: Thomas Kristian Andersen PÅ FARTEN 14:45 - 15:15 15:15 - 15:45 Rejseplanlægger som planlægningsværktøj Ruteplanlægning med Open Street Map Når et nyt erhvervsområde udstykkes, er der ét spørgsmål, som går igen fra potentielle investorer: Ruteberegning er udbredt i mange sammenhænge, men hvad er op og ned? Kan det virkelig passe, at et rutenet oparbejdet og vedligeholdt af hr og fru Danmark er bedre end data fra FOT, TeleAtlas og Navteq? ”Hvor lang rejsetid er der til lufthavnen?” Dette spørgsmål kan i dag bedst besvares med formodninger, for hvad er effekten af en ny buslinje, en kommende metro, en planlagt letbane, eller et hurtigtog? Rejseplanlægning med offentlig transport er en kompleks disciplin. Den er mere kompleks end ruteplanlægning med bil. Ikke alene kan man vælge forskellige transportmidler (bus, metro, tog), men også forskellige kombinationer (mulighed for skift, f.eks. fra tog til bus undervejs). Ydermere er den hurtigste rejse fra en destination til en anden ikke konstant, men ændrer sig over døgnet som følge af forskellige køreplaner. Læg hertil begrænsninger for maksimale gangafstande ved skift, maksimale ventetider, osv. Hvis der yderligere skal tages højde for fremtidige trafikscenarier, øger det kompleksiteten betragteligt. Open Trip Planner (OTP) er et nyt open source system, der muliggør, at rejseplanlægning (som kendt fra f.eks. rejseplanen.dk) kan indgå i beslutningsprocesser for fysisk planlægning. Systemet er primært designet til almindelig rejseplanlægning, men med de medfølgende værktøjer kan man udarbejde meget komplekse trafikale analyser. Det er endvidere muligt, vha. åbne formater, at manipulere de bagvedliggende data og ændre modellen efter behov. 60 | KORTDAGE • 2013 Thorbjørn Nielsen Geodatastyrelsen ”Rejseplanlægger som værktøj til fysisk planlægning” Thorbjørn arbejder i Geodatastyrelsens kontor for databehandling (DAB) som metodeudvikler for højdemodeller, og kommer fra en stilling som GIS-projektleder i Københavns Kommune. Her bestod arbejdsopgaverne bl.a. af udbygning og vedligehold af GIS, database- og distributionssystemer, som servicerer såvel interne sagsgange som eksterne samarbejdspartnere. Vi har ved tidligere Kortdage hørt om, hvad OpenStreetMap er, hvor hurtigt, der bliver kortlagt i Danmark, og hvor fedt det er, at almindelige mennesker kan lave kort hurtigt og smertefrit. Det til trods, er brugen af OpenStreetMap i forvaltninger og firmaer ikke eksploderet, som man måske kunne tro/forvente. Er OSM blot et modefænomen eller ligefrem bare et “Second Life” for kortdata? I oplægget beskrives baggrunden for OTP. Det demonstreres, hvorledes OTP kan anvendes. De forskellige analysemuligheder gennemgås, og der gives eksempler på deres anvendelse. Der gives en introduktion til GTFS (General Transit Feed Specification), som er et udvekslingsformat for køreplansdata, og dermed et centralt omdrejningspunkt i OTP. Med udgangspunkt i brugs-cases fra den virkelige verden vil jeg i dette foredrag gennemgå nogle af de ting, man med fordel kan bruge data fra OSM til med hovedvægt på ruteberegning. Igennem foredraget vil jeg komme med en række sammenligninger med FOT-data, som mange kortdagsdeltagere nok kan relatere til. Foredraget vil blive eksemplificeret med bestemmelser af rejsetiden til Rigshospitalet fra forskellige destinationer baseret på rejseplanen. dk. Bestemmelsen er blevet til ved at sende til- og frapunkter mod rejseplanen.dk og tolke resultatet. I indlægget vil jeg også komme ind på forskellige former for Open Source rutekomponenter, der findes på markedet i dag. De fleste almindelige mennesker opfatter nok ”kort” (og geodata) som værktøjer til hjælp til navigation. Der vil også blive givet et eksempel på, hvor langt man kan komme med metro og til fods på 1 time. Udgangspunktet er 400 meter fra Lergravsparken Station, og er en kombination af gang og metro. Det er et krav til FOTs vejmidter, at de tilsammen skal udgøre et netværk, som man derfor vil kunne beregne ruter på. OSM-data har ikke samme formelle krav, da alle kan indlæse data i systemet. Alligevel er de at foretrække i en del tilfælde. Mod at give køb på det standardiserede og autoritative fås en potentielt hurtig kortlægning af fx restrik- Hans Gregers Petersen Septima Hans Gregers Petersen, Seniorkonsulent, Septima P/S Gregers er uddannet civil ingeniør med speciale i soft ware engineering og matematiske/statistiske modeller. tioner - fx. venstresving, indkørsel forbudt og hastighedsbegrænsninger. Når ”Nørregade” blændes af for trafik, kan det være med i OSM (og rutemoteren) så hurtigt, som det er kortlagt. Hvor meget betyder opdateringsfrekvens i forhold til det autoritative? Begrebet ”stier” afspejler i OSM nok mere den almindelige persons opfattelse end i FOT-standarden. Det gør det enklere at modellere vores almindelige adfærd som fodgængere og cyklister. Kan en kommune sende folk via stier, der ikke er i FOT, og hvor skal jeg stå af cyklen og trække? Siger man OSM vil man i mange tilfælde også sige open source. Der findes et væld af open source ruteberegningsmotorer til OSM-data. Der findes motorer, der er på højde med traditionelle kommercielle konkurrenter og som understøtter restriktioner, hastighedsbegrænsninger, færgetrafik, begrænsninger som ”træk din cykel” osv. Foredraget vil fremdrage et par af de gængse datatyper og forklare styrker og svagheder ved dem. Tirsdag d. 5. november Auditorium B Sessionsleder: Tina Grønholdt Hansen FINANSIELT SPOR II 14:45 - 15:15 15:15 - 15:45 Geokodning af bygninger – hvorfor dog? Hydrologiske højdedata, klimatilpasning og nye jobs Der har gennem de seneste 5-10 år været gjort store anstrengelser i kommunerne for at geokode bygninger. I samme periode har der på centralt plan været gjort forskellige anstrengelser for at påvise, at geokodning er et rentabelt indsatsområde. Den hydrologiske højdemodel er en del af de frie grunddata. Den indgår som et vigtigt værktøj i forebyggelsen af skader som følge af skybrud og stigende vandstand. Kommunernes anstrengelser har båret frugt, idet op mod halvdelen af de bygninger, der er registreret i BBR, nu er geokodet. Det er gået lidt tungere med at påvise den gode business case. Gevinsterne er sandsynligvis store, men de er vanskelige at konkretisere og ligger i høj grad andre steder end i kommunerne, hvor ressourcerne skal prioriteres. Det er det helt typiske dilemma i digitaliseringsanstrengelserne, også kaldet høsteså-problematikken. Med udgangspunkt i denne situation besluttede FOTdanmarks bestyrelse i 2012 at iværksætte et pilotprojekt, med det formål at fremme bygningsgeokodning i kommunerne. I Grunddataprogrammet indgår geokodning ligeledes som et vigtigt aspekt, som i nogle tilfælde kan gå hen og blive et nødvendigt led i den fremtidige sagsbehandling. Derfor blev der i slutningen af 2012 nedsat en arbejdsgruppe med det formål at lette og fremme det arbejde, der er igangsat i mange kommuner, med geokodning af bygninger. Arbejdsgruppen har medlemmer fra kommunerne, MBBL og GST, og har et kommissorium med følgende fire opgaver: 1. Udarbejdelse af en vejledning og metode til geokodning Inge Flensted FOTdanmark Konsulent ved FOTdanmark. Arbejdsgruppen omkring bygningsgeokodning har medlemmer fra MBBL, GST og kommunerne. Det er helt oplagt, at den offentlige sektor er storforbruger af disse data. Derfor benytter kommuner og forsyningsvirksomheder, der er langt i udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, i vid udstrækning de hydrologiske data til at udpege potentielle risikoområder. 2. Udarbejdelse af forslag til arbejdsprocesser ved opdatering af de geokodede bygninger 3. Etablering af infrastruktur (de nødvendige snitflader mv.) samt etablering af værktøj til vedligehold af allerede geokodet bygningstema 4. Gennemførsel af demonstrationsprojekter vedrørende anvendelse af FOT bygninger i de kommuner, der deltager i pilotprojektet. Anvendelsespotentialet går langt videre og en lang række andre sektorer har for alvor fået øjnene op for, hvad geodata kan bruges til. Ejendomssektoren er et eksempel, hvor nytteværdien er til at tage at føle på. Ejendomsselskaber, administratorer, industrivirksomheder og udlejere har store fordele af, at deres rådgivere inddrager de hydrologiske data i klimatilpasningen. Indlægget afholdes af parterne bag projektet og vil fremlægge aktuelle resultater og planer for værktøjer og vejledninger. Klimasikring indgår på lige fod med elementer som genopretning, modernisering og energioptimering i sektorens investeringsplaner. Der fokuseres på løsninger, som kan skabe ekstra værdi i form af rekreative arealer og bedre kvalitet. Det er løsninger, som også kan udføres samtidig med andre renoveringer. Dermed udnyttes alle de synergier og gevinster, der er i at tænke helhedsorienteret. Medforfattere: Lars Misser, MBBL, og Bo Overgaard, Septima. Inge Flensted, FOTdanmark, vil indlede med et kort oprids af baggrund for projektet og status for arbejdet med bygningsgeokodning i kommunerne. Lars Misser, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, vil fremlægge beslutninger om IT-infrastruktur og værktøjer under udvikling. Bo Overgaard, Septima, vil vise en mock-up af et værktøj, der skal kunne sammenkoble data fra BBR og FOT, og som kan anvendes til at danne bygningsflader for BBR-bygninger. I de kommende år investeres milliarder i klimatilpasningen. Det er naturligt nok interessant for de, der er direkte involveret i de konkrete projekter. Hvis vi ser på perspektiverne for geodatabranchen, er det også et vækstområde, vi skal interessere os for på en anden måde. Jesper Rye Rasmussen NIRAS Jesper Rye Rasmussen fungerer som markedschef indenfor Mapping med ansvar for salgs- og marketingsaktiviteter i Danmark samt udvalgte markeder internationalt. Et af de væsentlige arbejdsområder er udviklingen og udbredelsen af hydrologiske højdemodeller og disses anvendelser indenfor såvel den offentlige som den private sektor. Her ligger helt oplagt store muligheder for jobskabelse og udvikling af nye kompetencer. Fundamentet skal opbygges allerede i uddannelsessektoren. Danmark har nogle unikke muligheder for at blive foregangsland og levere løsninger internationalt. Med udgangspunkt i erfaringer fra klimatilpasningsprojekter for ejendomssektoren er det formålet med indlægget at: - Vise konkrete anvendelser af hydrologiske højdedata på ejendomsniveau i Danmark, - At præsentere eksempler på internationale opgaver, hvor GIS- og geodata benyttes i helhedsorienteret vandplanlægning, - At sætte fokus på de muligheder, Danmark har for at skabe vækst og jobmuligheder i geodatabranchen gennem investeringer i udvikling, forskning og uddannelse indenfor klimatilpasning. 2013 • KORTDAGE | 61 Tirsdag d. 5. november Sessionsleder: Arne Kirt Hansen FORSYNING II 14:45 - 15:15 Et hul i jorden - hvor svært kan det være? Hvert år udføres mere end 90.000 gravearbejder i veje og på offentlige arealer. Hver gang skal graveaktøren lave et forberedende arbejde, der blandt andet består i at indhente ledningsoplysninger via Ledningsejerregistret (LER). Der skal derpå ansøges om gravetilladelse i de systemer, den relevante vejmyndighed benytter sig af. Det omfattende arbejde med at udveksle informationer i forbindelse med gravearbejderne gør det relevant at se på, om der er et effektiviseringspotentiale ved en informationsudveksling mellem LER og gravetilladelsessystemerne. Ledningsejerregistret (LER) blev etableret på baggrund af en folketingsbeslutning. Formålet var at lette entreprenørers undersøgelser forud for gravearbejder og reducere antallet af skader på nedgravede ledninger. LER har siden 2005 fungeret som ”kontaktbureau” mellem 2.000 entreprenørvirksomheder og 5.000 ledningsejere, så de der graver let kan få fat i de relevante ledningsplaner, før arbejdet går i gang. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter iværksatte i 2012 sammen med Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening en forundersøgelse med henblik på at kortlægge den samlede administrative proces omkring gravearbejder. Formålet var, ud over en kortlægning, også at undersøge potentielle fordele ved at skabe større sammenhæng mellem de involverede systemer. Henrik Ravn Lager MBBL Arbejder hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med Ledningsejerregistret (LER) og sammenhængen til andre systemer. Medforfatter: Mads Staunskjær, Selvstændig rådgiver. Et af de systemer, entreprenøren kommer i kontakt med i den proces, er Ledningsejerregistret (LER), som har til formål at lette entreprenørers undersøgelser forud for gravearbejder og reducere antallet af skader på nedgravede ledninger. Som det eneste system på graveområdet dækker LER hele landet, men udgør kun en (lille) del af den administrative proces omkring et gravearbejde. Du vil kunne høre mere om den samlede administrative proces, som LER indgår i, og nogle af de tekniske og forretningsmæssige udfordringer, der er i at komme tættere på en sammenhæng mellem systemerne. 15:15 - 15:45 Kort med driftsinfo til alle tavlecomputer og mobiltelefoner Idag bör en kartlösning som riktar sig brett till allmänhet och media fungera bra på iPad och andra tavlecomputer, samt på iPhone och de vanligaste smartphones. Och så givetvis även på PC. Hur gör man för att välja en teknisk lösning som klarar detta? Många använder bakgrundskartor från Google, Apple eller OpenStreetMap istället för material från de traditionella kartproducenterna, när man ska visa viktig information. Fungerar det lika bra med de nya kartorna? När det sker driftavbrott behöver forsyningsvirksomheder snabbt få ut information om omfattningen. Kunder och media vill även ha prognoser på, när strömmen beräknas vara tillbaka. Sweco har fått uppdraget från E.ON att skapa en modern lösning för detta. De viktigaste utmaningarna, där vi gjorde utvärderingar och tog fram lösningar på, var: - Plattformsoberoende och mobilitet - Portalfunktion (extern och intern) - Crowd-sourcing av multimedia - Ökat informationsinnehåll - Black site Vi tittade under förstudien på möjligheten att göra appar för åtminstone iPhone och Android eller att välja de nya möjligheterna i JavaScript och HTML. Vi fastnade för det senare alternativet. För riktigt gamla mobiltelefoner aktiveras en länk till endast textinformation i tabeller. Databasen med avbrottsinformation används inte endast till webbkartan. Den behöver också 62 | KORTDAGE • 2013 Bengt Paulsson Sweco Bengt Paulsson arbejder som Area Manager i Sweco med geografisk informationsteknologi og er tilknyttet Swecos region Syd, som har aktiviteter på begge sider af Øresund. Siden 1985 har han arbejdet i forskellige roller med GIS- og IT-udvikling i flere lande. Bengt Paulsson, Sweco Medforfattere: Ulf Månsson, Torbjörn Stenström, samt Peter Rothstein. anpassas för att sprida information via SMS, RSS, telefonsvarare, och applikationer för säker kommunikation till myndigheter och massmedia. Vi har även byggt in funktioner för crowd-sourcing och multimedia. I första hand riktar detta sig till personal i fält, som kan skicka in aktuell status på skador och reparationer. Det allra viktigaste är snabb och kvalitetssäkrad information. För detta behövs en produktionskedja, där informationen samlas in från verksamhetssystemen och bearbetas för att optimera informationsspridning till de olika kanalerna. Som teknisk plattform valdes PostGIS, Java och FME Server. Det ställs mycket stränga krav på ITsäkerhet. Informationen måste lotsas genom ett stort antal brandväggar fram till publiceringen. Kopplat till valet mellan app och browser finns också ett val av bakgrundskarta för bästa information. Som underlag för beslutet jämfördes informationsinnehållet på några viktiga platser i en analys. Tirsdag d. 5. november Skovbrynet Sessionsleder: Emil Møller Rasmussen STUDERENDES SESSION 14:45 - 15:00 15:00 - 15:15 Operationel udpegning af indsatsarealer ifm. de kommunale vandplaner Spot the Flood - en raster-baseret analyse af oversvømmelsestruede områder Det er forsøgt at lave en objektiv udpegning på baggrund af naturressourcegrundlaget og administrative lag. Formålet var at lave en lave et effektivt udgangspunkt for udpegningerne og en ensretning af samme, landet over. Desuden vil oplægget være interessant for folk, der beskæftiger sig med rumlige analyser og modelleringer. Det er særligt folk, der arbejder med raster-GIS og højdemodeller, der er målgruppen, da dele af metoden også vil kunne bruges inden for andre emner. Case studier i Suså og Skjern Å har vist, at modellen udpeger arealer, der er forskellige fra kommunernes udpegninger. Kom og hør, hvad denne forskel skyldes og hvordan modellen er bygget op. Find ud af, om modellen kunne være en inspiration til fremtidige udpegninger i netop din kommune. Eutrofiering af kystnære havområder med kvælstof foranlediger iltsvind, hvilket kan skabe ”døde zoner”, hvor størstedelen af det marine liv går tabt. Iltsvind kan bl.a. forebygges ved at etablere vådområder i det terrestriske miljø. En del af kvælstoffet vil dermed blive denitrificeret, så den samlede udledning af kvælstof til havet reduceres. Ved foredraget, der bygger på mit speciale, præsenteres en GIS-model designet til at udpege de arealer i landskabet, der bedst egner sig til en konvertering til vådområder. Modellen tager udgangspunkt i naturgrundlaget (jordtype, relief og afstand til eksisterende vådområder). Den inddrager også arealanvendelsen, infrastruktur, samt politiske og forvaltningsmæssige begrænsninger fra bl.a. lokalplaner. Den egentlige udpegning sker på baggrund af en vægtet overlay-analyse. Som en krølle på halen er hvert af de egnede arealer skaleret i forhold til hin- Malene Savange Ringgaard KU Malene er Cand. Scient. i Geografi og Geoinformatik, Københavns Universitet Har netop afsluttet mit speciale om udpegning af arealer, der egner sig som vådområder. Til formålet er der lavet en operationel GIS-model. anden, idet det samlede landbrugsopland beregnes på baggrund af en højdemodel og arealanvendelsen. Kommunerne er primært ansvarlige for at udpege arealer til nye vådområder. Indtil nu er det sket på et forskelligt grundlag fra kommune til kommune og indenfor de enkelte kommunegrænser. I modsætning hertil tager GIS-modellen udgangspunkt i nedbørsoplandet samt landsdækkende og offentligt tilgængelige data. På trods af, at modellen både kan resultere i objektive og subjektive udpegninger, konkluderes det, at modellen på et overordnet niveau er et beslutningsstøtteværktøj, der kan støtte de kommunale udpegninger, som foretages i forbindelse med EUs vandrammedirektiv og de kommunale vandplaner. Sammenligningen mellem de udpegede arealer af Næstved Kommune og af modellen resulterede i, at der kun er 10 % rumligt overlap mellem udpegningerne. Det betyder, at udpegningsmetoden har afgørende betydning for hvilke arealer, der vurderes egnede. Oplægget vil også være spændende for de, som er interesserede i at høre om hvilke muligheder, der er for at bruge ESRIs Modelbuilder til at automatisere modelleringer. Tema: Klima & Energi Derfor skal man se dette indlæg:Man skal høre mit oplæg, hvis man interesserer sig for, hvordan geografiske data og modellering kan bidrage til en velovervejet klimatilpasning. Oversvømmelser koster samfundet dyrt og med de forventede klimaforandringer, hvor størrelsen og antallet af kraftige nedbørshændelser forventes at stige, vil også ødelæggelserne på grund af oversvømmelse forøges. For at reducere disse skader er det vigtigt, at tilpasningstiltagene er målrettet arealer med høj oversvømmelsesrisiko, hvor værdifulde elementer findes. Derfor er det vigtigt at kunne identificere disse områder. Dette kan gøres vha. analyser baseret på den frit tilgængelige hydrologisk tilpassede højdemodel. Det regnvand, som rammer overfladen, men hverken fordamper eller infiltrerer, flyder på overfladen til lavninger i topografien, hvor det samles. I lavninger infiltrerer vandet eller fordamper. Hvis – og kun hvis – en lavning bliver fuldstæn- Mie Winstrup KU Mie er M.Sc .GIS samt Cand.Scient i Geografi og Geoinformatik, Københavns Universitet Jeg har netop afsluttet min kandidatuddannelse i Geografi og Geoinformatik ved Københavns Universitet. Desuden har jeg en master i GIS fra University of Edinburgh. dig fyldt med vand, så vil det overskydende vand strømme til de nedstrømsliggende vandoplande. Jeg har udviklet en model til at modellere regnvandets afstrømning på overfladen, hvor der tages højde for infiltration til jorden, kloakbrønde og afstrømning fra opstrøms vandoplande. Baseret på en nedbørshændelse af en specifik størrelse bliver resultatet fra modellen et kort af hoved-afstrømningsvejene og udbredelsen af oversvømmede arealer, samt vanddybde i disse områder. Således er resultatet mere detaljeret end de nuværende ’bluespot’-kort, hvor der ikke tages højde for infiltration og hvor alle lavninger antages at være helt fyldt med vand. I dette oplæg vil jeg præsentere denne metode og vise, hvordan denne er implementeret med ESRIs modelbuilder. Jeg vil vise hvilke resultater, man kan få ved at køre modellen, samt hvordan disse resultater er anderledes i forhold til de nuværende ’bluespot’-kort. 2013 • KORTDAGE | 63 Tirsdag d. 5. november Skovbrynet Sessionsleder: Emil Møller Rasmussen STUDERENDES SESSION 15:15 - 15:30 15:30 - 15:45 Kierkegaard, gravsteder og MobilGIS En Kort- og Landmålingsteknikers arbejdsområder Eller har du prøvet at lede efter et bestemt gravsted, som f.eks. tante Olgas, men måtte opgive til sidst i virvaret blandt alle de andre gravsteder på kirkegården? Som et led i uddannelsen til Kort- og Landmålingstekniker har jeg gennemført et praktikforløb hos virksomheden Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S i deres Odense-afdeling. Få svaret på, hvordan sådanne problemer og kirkegårdsadministrator-relaterede problemstillinger kan løses med en smartphone app. Bliv klogere på, hvordan en postgreSQL/PostGIS database kan løse flere delproblemer i denne sammenhæng som f.eks. selve ruteberegningen. Rigtig mange data er frit tilgængelige i Danmark. Tænk bare på de geografiske grunddata. Det er ikke al data, det er lige nemt at få adgang til. Hvordan forholder det sig f.eks. med gravsteder? Hvordan finder man ud af, hvor en person er begravet på kirkegården, og ikke mindst hvilken kirkegård? For afdøde blandt ens familie eller venner ved man det nok, men hvad nu, hvis det kun er nogle bekendte? Eller måske vil man godt vide hvor Søren Aabye Kierkegaard ligger begravet? I disse tilfælde er det straks meget sværere og man skal til at lede efter svaret mange steder. Først skal der søges på nettet eller slås op i sognebøger for at finde kirkegården. Derefter skal den præcise position på kirkegården findes ved at spørge på kirkegårdskontoret, som måske har lukket. Ja, det er langt fra nogen enkel opgave. Løsningen er selvfølgelig en smartphone app. Mange mennesker har jo efterhånden en smartphone. Den er jo altid lige ved hånden. 64 | KORTDAGE • 2013 Mathias Kofoed Poulsen Aalborg Universitet Mathias er geoinformatik studerende fra Aalborg Universitet Som en del af kandidatuddannelsen i geoinformatik på Aalborg Universitet har vi skrevet om udviklingen af en smartphone app til brug for at gå på opdagelse blandt gravsteder på en kirkegård. Medforfatter: Peter Christian von Westphal Thomsen Informationer om begravede personer samles i et centralt register og der udvikles en app til at få adgang til disse informationer. En smartphone app med et dertil hørende GIS kan bruges til meget andet end blot at finde Kierkegaards gravsted for historie-interesserede personer. Indenfor kirkegårdsadministration kan det have stor værdi for f.eks. en graver at have en mobil adgang til hvilke serviceydelser, det enkelte gravsted er belagt med. Ligeledes kan det også tænkes, at reservation af gravsteder kan lettes gennem brugen af en smartphone app. I oplægget vil de relevante målgrupper inden for kirkegårdens verden, som kan drage nytte af smartphone apps, blive klarlagt. Spørgsmålet om, hvordan den øgede digitalisering i samfundet i en snarlig fremtid vil muliggøre et søgbart register over afdøde personer, vil blive forsøgt adresseret. Praktikforløbet har givet mig indsigt i nogle af de arbejdsområder, en færdiguddannet Kort- og Landmålingstekniker kan have. Derigennem ser jeg mig fremadrettet i stand til at kunne identificere egne læringsbehov på resten af studiets 3. og 4. semester. Foredraget bliver over praktikforløbets to hoveddele: 1. del: GIS (MapGO) 2. del: Landmåling GIS-forløbet bestod i registrering af kirkegårde mhp. dannelse af udbudsmateriale til anlægsgartnere. Til dette er anvendt MapGO (Grønne Områder), som primært arbejdsredskab i MapInfo Professional. Arbejdet med kirkegårdsregistreringerne har givet et indblik i arbejdsmetoder og -rutiner, som her fremlægges med styrker og svagheder samt en vurdering af registreringsrutinerne før, under og efter markkomplementeringen. Anja Ballegaard Westermann VIA UC Horsens Anja Ballegaard Westermann, 3. sem. studerende, Kort- og Landmålingspraktikant, VIA UC Horsens campus, Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S Studerende på VIA University College Horsens campus Teknisk-Merkantil Højskole. Kort- og Landmålingspraktikant ved Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S, Odense. Landmålingsdelen af praktikforløbet har primært været indenfor bygningsafsætning. En landmålers arbejdsopgaver i marken og på kontoret med den efterfølgende databehandling har også været en del af forløbet. Afgrænsningen i landmålingsdelen har derfor været koncentreret om arbejdsrutiner ved bygningsafsætning, hvor jeg har indsamlet viden om de forskellige arbejdsmetoder og vinkler, en landmåler vælger at gå til opgaven med. Nøgleordene for mit foredrag er nøjagtighed, transformering og databehandling. Tirsdag d. 5. november Teatersalen Sessionsleder: Eli Skop PLANLÆGNING II 16:30 - 17:00 17:00 - 17:30 GeoDesign – et nyt begreb i GIS-verdenen Grønne geodata og glade brugere Geodesign er i princippet koblingen mellem geografi og design. Konceptet giver os en ny kraftfuld kontekst, så vi kan udvide vores traditionelle metoder til at kigge på omgivelserne/geografien – og på forhånd forstå den virkning, vores handlinger vil få på omgivelserne. Dette er historien om et agilt udviklingsprojekt i samarbejde mellem en kunde og en leverandør. Geodesign omfatter således alt, der ligger under et projekt, og alt, der ligger over og rundt om et projekt. Herunder også hvad, der eksisterer i og uden for bygninger i forbindelse med projektet, samt hvordan tingene påvirker hinanden og hvordan alle disse påvirkninger vil ændre sig med tiden. Geodesign giver en ny kontekst og går skridtet videre fra traditionel kortlægning. På et højere niveau kan brugen af kort og viden om omgivelserne proaktivt hjælpe i ønsket om at designe vores omgivelser og dermed hjælpe os til at tage bedre beslutninger. Det handler grundlæggende om at bruge geografien i designprocessen. Når vi laver nye veje, nye huse, nye skoler og byer. Det handler om at inkorporere geografien og vores massive viden om omgivelserne allerede i planlægningsfasen. Det skal gøres i en iterativ proces, hvor vi diskuterer eksempelvis bygningens design og funktion i forhold til dens konsekvenser for lokalsamfundet, dyrelivet og bæredygtigheden. Det skal vi gøre, fordi vi, med klimaforandringerne in mente, har brug for en systematisk Peter Byrn Informi GIS A/S Peter er Senior Sales Executive, og ansvarlig for salg og forretningsudvikling i Informi GIS A/S. Medforfatter: Rune Homann, Informi GIS A/S design- og planlægningsproces, hvor vi inddrager alle relevante fysiske, sociale, økonomiske og biologiske faktorer som beslutningsgrundlag. Dermed kan vi finde den optimale måde, hvorpå vi kan anvende vores ressourcer. For at Geodesign kan nå sit fulde potentiale, kræver det teknologiske værktøjer i form af eksempelvis effektive GIS-systemer og interoperabilitet mellem forskellige IT-systemer. Det handler om at kunne skitsere og designe på en måde, så du får genereret visualiseringer on-the-fly. Dette muliggør, at du selv og andre kan evaluere konsekvenserne af designet med det samme, rette det til og evaluere på ny. Der vil under præsentation blive berørt emner som Integreret design og forvaltning, Geodesign og 3D-GIS, Analyser og indvirkning af design, 3D visualisering, Cloud GIS og frie grunddata. For 4 år siden opstod der i Rudersdal Kommune et behov for et system til at administrere driften af kommunens grønne arealer på en simpel og let overskuelig måde. Vi havde været igennem en række udbud og nedskæringsrunder, hvor det blev tydeligt for os, at grønne geodata i en flad filstruktur var for tungt at arbejde med. Det var omfattende at vedligeholde geodata og vi brugte uforholdsmæssigt meget papir på at printe kort. Vi havde et ønske om et system, hvor vi let kunne: - Registrere og ajourføre data om de grønne elementer - Budgettere - Styre driftsafviklingen på opgaveniveau - Sammenholde kvalitetskrav med elementer i kortet - Udføre kvalitetskontrol Hanne Krarup Nielsen Rudersdal Kommune Hanne er GIS projektleder i Rudersdal Kommune. Vedligeholdelse, implementering og udvikling af GIS i Rudersdal Kommune. Medforfattere: Ole Urup Mogensen og Sune Edmund Pedersen. behov er i fokus og med tanke for, at andre kunder også ville kunne bruge produktet. Vi er nu så småt ved at høste de fordele som projektet om grønt vedligehold har givet os, og det tætte samarbejde har vist sig meget værdifuldt for både leverandør og kommune. Der fandtes desværre ikke et sådant system på markedet. Det har været en udfordrende og spændende proces at få alle ender til at hænge sammen med brugernes behov, kontrakter, business cases osv. Processen har tydeligt givet en synergieffekt både for os som kunder og for leverandøren. Vi har været i stand til at udnytte hinandens kompetencer og få et spændende produkt ud af det, som brugerne er glade for. Derfor indgik vi et samarbejde med Grontmij om at udvikle en platform, som kunne opfylde vores behov. Et udviklingsprojekt, hvor slutbrugerens I dette oplæg vil jeg komme nærmere ind på de udfordringer, der har været i processen, samt hvilke erfaringer, vi har gjort os. Desuden ville vi gerne have det til at virke på tablets, så alle data kunne tages med i marken uden, at vi skulle printe. 2013 • KORTDAGE | 65 Tirsdag d. 5. november Auditorium A Sessionsleder: Vibeke Boisen Brandhof SUNDHED 16:30 - 17:00 Kommunalt sundheds-GIS - hvorfor og hvordan? Smart Sundhed Effektiviseringsdagsordenen råber på kløgtig planlægning overalt i den offentlige forvaltning. Der skal leveres mere velfærd for færre penge og historien om kolde og varme hænder er allerede kørt over af nye dagsordner: Målrettet borgerinddragelse, selvhjælpsgrupper og organiseret frivilligt arbejde. Engagerede borgere ses som drivkraft til at løse opgaver, der tidligere var institutionaliserede i den velfærdsstat version 1.0, som mange af os er vokset op i. Siden 2007 har de danske kommuner haft ansvaret for den forebyggende sundhedsindsats. Sundhedsstyrelsen sidder for bordenden og sætter barren for hvilke indsatser, der bør og skal leveres, mens kommuner og regioner skal få budgetterne til at gå op, give os borgere en god service, gode sygdomsforløb, hvis vi bliver ramt, og generelt en høj livskvalitet - for færre midler! For at få enderne til at nå, skal der skal tænkes ”smart”! Smart er et af de store dagsordensættende begreber i 2010’erne. Smart cities bevægelsen skyller ind over Europa. I Danmark er flere byer med på det smarte. Smart cities udfolder sig i en ramme, der fokuserer på forretningen: hvad er det, en kommune skal og kan? Den bygger på en nyfortolkning af samarbejdet med dens borgere som aktive medspillere. Det er klassisk GIS-tænkning at fremhæve, at en kobling af registerdata med geografi giver overblik 66 | KORTDAGE • 2013 17:00 - 17:30 Anne Marie Carstens Geodatastyrelsen I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære opgaver og den forebyggende indsats på sundhedsområdet. Anne Marie er erfaren projektleder med særlig viden om offentlig administration, beslutningsprocesser og samarbejdsstrukturer i det offentlige. Hun har en bred viden om GIS og geodata og anvendelsesmuligheder især hos offentlige myndigheder. Med de nye kommunale opgaver er der kommet fokus på, hvordan kommunerne bedst kan etablere et godt beslutningsgrundlag til brug for de faglige og politiske processer i forbindelse med den kommunale sundhedsindsats. og dermed et godt grundlag for at træffe bedre beslutninger. Det er en forholdsvis enkel opgave, når det drejer sig om at fremskrive kommunens skoledistrikter og at præsentere resultatet på et kort. Kan man betragte en konkret kortlægning af sundhedsdata på samme måde som andre data, der omhandler os borgere? Hvad er de sandsynlige gevinster? Hvor ligger knasterne? Hvad er allerede muligt og virkelighed? Hvordan får vi fremmet ideen? Foredraget giver et bud på muligheder og begrænsninger i at tænke GIS og den forebyggende sundhedsindsats sammen på en smart måde. Det er med en geografisk dimension, der er koblet til de mange data, som kommuner, regioner og stat indsamler om vores helbred og livsformer. Der vil blive sat fokus på de samfundsmæssige aspekter, borgerinddragelse, det strategiske grundlag og de teknologiske og etiske udfordringer i at tænke Smart Sundhed. GIS er et fantastisk værktøj til at visualisere sammenhænge, som ellers er vanskelige at dokumentere. Det vil derfor også være naturligt at bruge GIS på sundhedsområdet. Der gives en status på behov og udvikling igennem årene og et perspektiv på fremtidens muligheder - herunder en status på pilotprojekter fra de sidste 2 år, som Helsingør Kommune har deltaget i sammen med blandt andet Statens Serum Institut (SSI) og GST. Allerede i 1854 viste John Snow med registreringer af drikkevandsbrønde på et kort, at GIS kan være af afgørende betydning for forståelsen af udbredelsen af kolera. GIS-registrering af smittekilder er fortsat vigtig i den forebyggende sundhedsindsats. Efterfølgende er der kommet mange andre gode eksempler på, hvordan GIS kan gøre en forskel i forbindelse med sundhedsplanlægningen. Helsingør Kommune deltog i GST-projektet ”Sundhedens Geografi”, der skulle undersøge mulighederne for at anvende kort til sundhedsdata. GST-projektet var vellykket og havde deltagere fra SSI og DAK-E (der har de store sundhedsregistre), samt 4 kommuner. Erling Kristensen Helsingør Kommune Erling er landinspektør og GIS-koordinator. Er GIS-koordinator og har det overordnede ansvar for GIS både overfor sagsbehandlere og borgere i Helsingør Kommune. På grundlag af data fra Københavns Kommune blev der produceret eksempler på udbredelsen af kronikersygdomme. Vejen syntes umiddelbart banet for anvendelse af GIS på sundhedsområdet, men der er fortsat mange uafklarede forhold: Hvordan med datatilsynet? Hvordan geokodes sundhedsdata? Hvilke inddelinger skal anvendes? Hvordan kan data præsenteres og analyseres sammen med andre temaer? Hvordan med finansieringen? HRKS tog bolden op fra GST-projektet med anvendelsen af GIS indenfor det kommunale sundhedsområde - senere også sammen med GeoSjælland. Deltagelse med mange sundhedsfolk havde været af afgørende betydning for GST-projektets succes. fagfolk inddrages i projekterne. Projekterne er baseret på vores CPR-adresse, men på længere sigt kan vi måske håbe på, at GISsundhedsanalyser også kan baseres på hvor, vi er, når vi ikke er hjemme (på arbejde, i fritidshus, mm.). En vision, som dog kræver langt bedre registre, end vi har i dag. Tirsdag d. 5. november Auditorium B Sessionsleder: Jan Juul Jensen DATABASETEKNIK 16:30 - 17:00 17:00 - 17:30 Vejen fra Oracle til PostGIS NoSQL og geodata Et eksempel, der viser, at open source er overskueligt at gå til og kan fungere godt i driftsmiljøer, hvor der stilles store krav. Facebook, Google, Twitter og LinkedIn, for at nævne nogle få, bruger NoSQL databaser til at levere data med lynhurtige svartider. De har alle konstateret, at når der er tale om ekstremt store datamængder med ekstremt mange samtidige dataforespørgsler, så kan relationelle databaser ikke følge med. Geodatastyrelsen har introduceret PostGIS som distributionsdatabase til webtjenester i Kortforsyningen, der tidligere har benyttet Oracle Spatial som database. Motivationen for at benytte PostGIS var ønsket om en mere fleksibel, omkostningseffektiv og skalérbar databaseplatform, fokuseret på datadistribution via Kortforsyningens webtjenester. Et pilotprojekt blev iværksat for at belyse forskellige muligheder og krav til systemet. De matrikulære WMS-tjenester blev valgt som case-studie. Som resultat heraf blev det besluttet at indfase det nye databasesystem etapevis. Desuden blev det klart, at vi kunne starte med en platform, som ikke nødvendigvis fra dag ét havde alle Oracle Spatials avancerede funktionaliteter. Hver for sig er både Oracle og PostGIS i stand til at levere den funktionalitet, som Kortforsyningen har behov for. Der vil dog altid være nuanceforskelle, så en særlig udfordring har været at få PostGIS som distributionsdatabase koblet tilpas smidigt til styrelsens autoritative lager- og produktionssystem, som stadig er baseret på Oracle databaser. Der har under hele forløbet været fokus på at benytte in-house ressourcer og mandskab. Dette har Jonas Lund Nielsen Geodatastyrelsen Jonas er AC-specialist og uddannet geograf fra 2009. Har siden da arbejdet med udvikling af tjenester og infrastruktur i Kortforsyningen, herunder indførslen af MapServer og PostGIS. givet anledning til et lidt større indledende tidsforbrug i forbindelse med kompetenceudvikling. Til gengæld resulterer det i langt større indsigt i og føling med det endelige system. På samme måde er vi selv i højere grad i stand til løbende at optimere og tilpasse databaseinfrastrukturen. Kom og hør om nogle af de problemstillinger, Geodatastyrelsen stødte på undervejs i forløbet. Hør også om, hvordan vi fandt løsninger på problemstillingerne. Vores erfaringer er generelt rigtig positive, om end skiftet ikke ubetinget var ”plug and play”. Indlægget vil komme ind på resultaterne fra pilotprojektet og gennemgå praktiske aspekter ved at benytte PostGIS i stedet for Oracle. Derudover vil organisatoriske og kompetencemæssige udfordringer blive berørt. Er det også fornuftigt at anvende NoSQL databaser til mindre dataset og hvad med geodata? Dette indlæg vil give en introduktion til NoSQL databaser og fokusere på, hvordan de kan anvendes til lagring af geodata. Der tages udgangspunkt i et konkret eksempel på en web-app med kortvisning til udpegning af egnede placeringer af nye dagligvarebutikker. Det gennemgås, hvordan data lagres fra web-apps til Open Source NoSQL databasen CouchDB, og hvordan data nemt kan replikeres mellem servere og web-apps. Dette er især anvendeligt, når mobile enheder er offline og stadig skal have mulighed for at gemme registreringer, selv om der ikke er adgang til en server. CouchDB er speciel i forhold til andre NoSQL databaser, idet alle operationer foregår via http-kald. Den har således indbygget webserver. Dette gør den utrolig nem at installere og vedligeholde. Alle data lagres som JSON-dokumenter med mu- Rune Tvilum Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører Rune er IT-Developer, hos Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S Udvikling af geospatiale løsninger til web, mobil og desktop. lighed for at ”attache” filer. Det er hermed muligt at køre en web-app direkte fra databasen. Det vil blive demonstreret, hvordan der kan indekseres og søges på tværs af data og dermed leveres lynhurtige søgeresultater. Der vil endvidere blive set nærmere på, hvordan kort genereres som ”tiles” med kortmotoren, mapnik, som er bedst kendt for at generere kort til OpenStreetMap. Vi skal endvidere se, hvordan tiles kan gemmes i CouchDB og replikeres til mobile enheder, samt på brugen af Leaflet som kortbrowser. Målet er at lave en mobil-app, som kan køre fuldstændig offline med kort samt registrering af data. Keywords: NoSQL, CouchDB, GeoJSON, Tiles, Mapnik, Leaflet, Mobilløsninger, replikering offline/online, Node.js. ElasticSearch. 2013 • KORTDAGE | 67 Tirsdag d. 5. november Auditorium C Sessionsleder: Arne Kirt Hansen FORSYNING III 16:30 - 17:00 Vejdirektoratets klimasikring Vejdirektoratets fremmeste opgave består i at opretholde sikre og fremkommelige statsveje. Denne opgave vil fremover blive sat under øget pres ved et ændret klima med bl.a. flere ekstreme nedbørfænomener. Allerede nu ses en øget tendens i oversvømmede strækninger af veje, som har forårsaget stor skade og gene for trafikanterne. Vejdirektoratet giver denne problematik stor bevågenhed og vil imødekomme disse klimatiske udfordringer ved at udføre forskellige analyser, der kan fortælle om både nuværende og fremtidige problemstillinger i denne kontekst. Denne opgave indebærer en analyse af hele det danske statsvejnet, hvorpå strækninger, med en stor risiko for oversvømmelse og en betydelig konsekvens heraf, skal udpeges. Disse strækninger på statsvejnettet kaldes risikoområder. Der er udviklet en dybdegående GIS-model, der, i samspil med feltarbejde, har til opgave at kortlægge reelle risikoområder. Med dette menes, at der i denne model graves flere spadestik dybere end blot at udpege lokale lavninger, hvor vand opmagasineres. For at generere et mere virkelighedstro resultat, er det nødvendigt at inddrage flere faktorer af forskellig art. Herved opnås en model, der kan justeres på baggrund af lokale forhold. Ydermere inddrages klimafaktorer i modellen for at muliggøre at kunne udpege områder, hvor der i 68 | KORTDAGE • 2013 17:00 - 17:30 Automatiske deloplande og befæstelsesgrader til afløbsmodeller Christian Axelsen Vejdirektoratet Christian er akademisk specialist, Vejdirektoratet Christian Axelsen er akademisk specialist hos Vejdirektoratet og arbejder med GIS, remote sensing og klimatologi. fremtiden vil opstå nye risikoområder, der ikke tidligere har været kendt. Ved at anvende en hydrologisk tilpasset model, data indeholdende jordbundsforhold, samt lokale dræningsforhold i kombination med klimaforskrifter fra IPCC, kan der udpeges strækninger af statsvejnettet, der kan betegnes som risikoområder. Disse udpegninger vil kunne facilitere den videre beslutningsproces i afgørelsen af, hvor præventive foranstaltninger vil skulle foretages og placeres for at undgå fremtidige negative hændelser forårsaget af flere ekstreme vejrforhold. Hermed vil Vejdirektoratet kunne reducere sårbarheden overfor en øget fremtidig nedbørsmængde og strømline tiltag, så der opnås mest klimatilpasning for pengene. Indlægget vil gennemgå de grundlæggende trin i analysen, hvor der gåes fra simpel mod en mere kompleks analyse. Det vil beskrive de forskellige inddragede datatyper. Herudover vil de opnåede resultater blive gennemgået og perspektiveret. I forbindelse med, at alle kommuner skal have udarbejdet oversvømmelseskort til deres klimatilpasningsplan, har vi udviklet et GIS-værktøj, der kan være behjælpelig og effektivisere opsætningen af afløbsmodeller. Værktøjet automatiserer processen med inddeling i deloplande samt bestemmelse af befæstelsesgrader. Dette har typisk været manuelt arbejde med at indtegne deloplande. Alternativt har man manuelt kunnet knytte hver matrikel til en brønd og herefter indtegne befæstede arealer manuelt ud fra luftfotos. Befæstelsesgrader kan også estimeres som ét overslagstal gældende for et større område, som fx ganges på husarealet for hver matrikel. Dette er en almindelig GIS-operation. Formålet med GIS-værktøjet er at automatisere det manuelle arbejde og mindske antallet af mandetimer, hvilket i sidste ende betyder billigere pris for kunderne. Kvaliteten er selvfølgelig stadig i top. Til udarbejdelse af oversvømmelseskort bruger vi MIKE URBAN med 2D Overland Flow (MIKE FLOOD), hvilket er integreret i ESRI’s ArcGIS-miljø. Derfor var det naturligt at opbygge GIS-rutinen i ArcGIS og med integrationen mellem MIKE URBAN og ArcGIS er det muligt at hente og skrive data direkte til MIKE URBAN databasen fra ArcGIS. GIS-rutinen for inddeling i deloplande tager udgangspunkt i de enkelte matrikler. For hver ejendomsmatrikel identificeres de bygninger, der ligger på den. Det undersøges hvilken ledning, der ligger nærmest bygningerne. Matriklen knyt- Søren Højmark Rasmussen EnviDan A/S Projektingeniør. Hydraulisk og hydrologisk modellering og GIS-analyser. tes herefter til ledningens opstrøms brønd. Vejmatrikler inddeles efter hvilke arealer, der ligger nærmest de givne ledningsstykker. Disse knyttes til ledningens opstrøms brønd. Matrikelkort samt bygninger (FOT) er i år blevet tilgængeligt via Geodatastyrelsen, hvorved der ligger landsdækkende data tilgængelige til GIS-rutinen. Data til bestemmelse af befæstelsesgrad er COWIs luftfotos, DDO (Danmarks Digitale Ortofoto), herunder CIR (Farveinfrarød). Det særlige ved CIR er den infrarøde kanal, der sammenholdt med den synlige røde og grønne kanal er meget karakteristisk for vegetation. Dette gør det lettere at skelne vegetation, svarende til de ikke-befæstede arealer, fra de befæstede. I klassifikationen kan der forekomme fejl pga. objekter i luftfotoet. Hvis træer hænger ind over vejbanen eller der er mos på tage opstår sådanne fejl. Disse vil være klassificeret rigtig ud fra, hvad der er synligt fra luften, men følger ikke hensigten med klassificeringen. For at eliminere sådanne fejl bruges data for bygninger og veje (FOT) for at sikre, at alle veje og bygninger bliver klassificeret som befæstede. Tirsdag d. 5. november Skovbrynet Sessionsleder: Vibeke Bendixen MTM-SESSIONEN 16:30 - 17:30 MTM-sessionen - Studerende ved MTM-uddannelsen vil fortælle om deres projekter Repræsentanter fra 3 af de 5 projektgrupper på MTM, der i øjeblikket er i fuld sving med deres afsluttende masterprojekt, vil præsentere deres arbejde og oplevelser på MTM-studiet. De vil bl.a. fortælle: 1. Om deres utilfredse tilstand før MTM: - Hvorfor har vi valgt at tage denne masteruddannelse? - Hvad stod vi og manglende eller var utilfredse med, inden vi startede på MTM-uddannelsen? - Hvilke forventninger havde vi til MTM-uddannelsen? Kunne det give en større tilfredshed? 2. Om undervisningsfagene og relationen til projektet: - Vi har haft en lang række interessante og relevante fag på MTM: a. Videnskabsteori b. Projektstyring c. GIS-teknologi d. Geografisk analyse e. Geokommunikation og visualisering f. Geoinformation i en samfundsmæssig kontekst - Hvorledes er disse fag anvendt dels i projekterne på MTM og evt. i forbindelse med det daglige arbejde? Torben W. Rasmussen Vejdirektoratet GIS-koordinator. Faglig koordinering af distribution og udvikling af Anlægsdivisionens geodata og systemer. Projektledelse af udviklingsprojekter indenfor geodata og systemer i Anlægsdivisionen. Netværksformand for netværk for harmonisering af Vejdirektoratets geografisk orienterede systemer og datasamlinger. 3. Om projekter (arbejdet og resultater) - Præsentation af tanker fra Masterprojektet, som alle grupper skal aflevere i starten af januar og forsvare i slutningen af januar 2014. - Det er det tredje og sidste projekt, som grupperne skal udarbejde på MTM-uddannelsen. - De to første projekter har været foranalyse og analyse/definition til den endelige prototype, som skal udarbejdes i Masterprojektet. Prototypen skulle gerne løse det problem, som hver gruppe, for over et år siden, har dannet deres projekt og projektgruppe på. - Vi vil præsentere elementer fra arbejdet i disse projekter. Det er meget forskellige problemstillinger, de 5 grupper har arbejdet med. 4. Om hvad har vi lært (kan det bruges til noget?) - Endelig vil vi fortælle om, hvad vi har lært på MTM-uddannelsen og hvad vi kan tage med os i det daglige faglige arbejde. - Vi vil også fortælle om, hvorledes det er at deltage i en MTM-uddannelse. Læs endvidere artiklen om MTM-uddannelsen side 13-15 i GEOFORUM nr. 146, se: http://www. geoforum.dk/GEOFORUM-146-10542.aspx Henrik Hedelund, Ishøj Kommune Mine primære opgaver er at udvikle og vedligeholde forskellige GIS-temaer, -løsninger og -systemer, samt udbrede brugen af GIS i Ishøj Kommune. I MTM-sammenhæng arbejder jeg i en projektgruppe, der beskæft iger sig med SundhedsGIS - mere specifi kt med ”Adgangen til alment praktiserende læger i Danmark”. Birgitte Toft Jensen COWI Birgitte er senior GIS-specialist og projektleder hos COWI og har arbejdet med GIS og geodata management siden 1987. Er faglig leder af kompetencecenter og strategisk kompetenceudvikling i geodata management teamet i COWIs GIS- og it-afdeling. I den projektgruppe, jeg arbejder i, beskæft iger vi os med at udvikle et webbaseret geoinformationssystem til et el-net selskab. Geoinformationssystemet skal understøtte arbejdsgangen ved kabelskabs- og transformereftersyn. I udviklingsprocessen fokuserer vi på, at strukturere/standardisere geodata og at forstå brugernes ønsker og behov til det nye system. 2013 • KORTDAGE | 69 Tirsdag d. 5. november Teatersalen Lokale E og udendørs Sessionsleder: Niels Christian Nielsen PAD WALK 16:15 - 17:30 Prøv historiske kort og data på tablet eller telefon DEN FINE MIDDAG Menu og program - mens du lærer Kolding før og nu at kende I samarbejde med Historisk Atlas og Kolding Stadsarkiv inviterer vi Kortdages deltagere til at blive beta-testere af formidling og selv-guidede ture. Der er lagt rigtig mange spændende data i form af billeder og beskrivelser af steder i værtsbyen Kolding op på www.historiskatlas.dk, der også er tilgængelig som app til Android og iPhone. Vi mødes i Lokale E kl. 16.15 - altså, midt i kaffepausen! 18.30 Velkomstdrink Pink, Yellowglen, Sparkling Rosé Regn med cirka 20 minutter til introduktion og derefter en gåtur på en times tid. 19:00 Dørene åbner 19.00 Forret Nøddebagt laks med citroncreme og dild Vin: Krems Grüner Veltliner Under Kortdage, tirsdag d. 5 november, bliver der lejlighed til at hilse på Rasmus Halling Lorentzen, der er IT-udvikler på Historisk Altas. Ligeledes vil Lene Wul, stadsarkivar i Kolding og ansvarlig for de anvendte lokale data, være med på Pad Walken. De vil fortælle om atlassets organisatoriske og tekniske opbygning, hvorefter I vil få mulighed for at udforske nærområdet på egen hånd. Der er nemlig tale om en ”hands-on” aktivitet, hvor arrangørerne lægger stor vægt på respons fra deltagerne. Har du vundet? 19.45 Hovedretsbuffet Braiserede oksekæber i ragout af svampe og piquillos Rosastegt okseryg med bagt rodfrugt Risotto med skovsvampe Lammekølle med hvidløg og citron Græske kartofler med krydderurter Vegetarsalat hvedekorn/byg/spelt En frisk grøn salat Grov flûtes Vin: Krems Blauer Zweigelt 20.55 Underholdning Præmieuddeling fra de mange udstillerkonkurrencer foregår: I udstillingen kl. 18.30 som opvarmning til Den Fine Middag 21.40 Dessertbuffet Udvalg af oste med kiks og garniture Kage fra egen konditor Vin: Alambre Moscatel de Setubal Kaffe & te serveres i forbindelse med desserten 22:30 Musik og dans (indtil kl. 01:00) 01.00 Natmad ”Gullaschsuppe (hot!)” 01:30 Lyset slukker, men festen kan jo fortsætte andetsteds.. 70 | KORTDAGE • 2013 19:00 - 01:30 Tirsdag d. 5. november Teatersalen UNDERHOLDNINGEN MUSIK Alting handler om indstilling! Jørgen de Mylius Det er både morsomt og gribende, når Søren Holmgren fortæller om, hvordan han som blind fandt vejen til succes i internationalt erhvervsliv. Foredraget er for alle, der ønsker at lade sig smitte med motivation og begejstring og få konkrete værktøjer til selv at skabe udvikling og forandring. Det er nemt at lade den ene dag tage den anden og helt glemme at stoppe op og reflektere. Det er nemt at hidse sig op i trafikken, fordi de andre bilister ikke har helt de samme kørefærdigheder som en selv. Men det kræver mod og vilje at vælge et lykkeligt og succesrigt liv, som til fulde lever op til den - om end lidt fortærskede - frase om at ”se muligheder frem for begrænsninger”. Det mod og den vilje har foredragsholder og forfatter Søren Holmgren. Han ser ingen begræns- ninger. Han fortæller om, hvordan han har brugt sine værktøjer fra elitesport til at blive en succes i erhvervslivet. Søren Holmgren er en anerkendt foredragsholder, underviser og mentaltræner – og efterspørgslen efter Sørens inspirerende budskaber og værktøjer har bragt ham rundt i verden. Han har sit eget firma ’i to i – improve performance’. Søren er tidligere elitesportsmand med to olympiske guldmedaljer bag sig og titlen som ’årets bedste nye sælger’ hos IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika. Derudover er Søren forfatter til bogen ”Blind tillid – vejen til personlig succes”. Jørgen de Mylius behøver ingen nærmere præsentation. Jørgen de Mylius – tak for al musikken Jørgen de Mylius – eller bare Mylle - har været en del af tv og radio i et halvt århundrede, og er nærmest blevet et synonym med både det danske og internationale melodi grand prix, hvor han har fungeret som henholdsvis vært og kommentator et hav af gange. ”50 år i medierne. Med musikken som omdrejningspunkt. Det har været en forrygende og overraskende rejse. Og er det stadig. Musikkens verden har beriget mig i 55 år, for det begyndte alt sammen som en hobby. Jeg var 12 år, og Elvis’ stemme i Radio Luxemburg slog benene væk under mig. Nu har jeg foretaget den rejse igen. Jeg har forsøgt at genopleve samværet med de mennesker, der har haft betydning og dermed har været med til at gøre mig til den, jeg er. De 50 professionelle år startede lige så forunderligt som forløbet har været. Inde i varmen det ene øjeblik, ude i kulden det næste. Men altid med min tro på, at der var nogen, der ville have udbytte af det, jeg lavede.” Mylle har desuden lavet et utal af tv og radioudsendelser. Her kan nævnes ”Efter Skoletid”, ”Eldorado” og ”Musikboxen”. Ved Kortdage 2013 er det Mylle, der leverer musikken - hvem kan gøre det bedre end netop ham? 2013 • KORTDAGE | 71 Onsdag d. 6. november Teatersalen Sessionsleder: Henrik Larsen DET ÅBNE LAND 10:30 - 11:00 Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Landbrugets ønsker og muligheder indenfor GIS Landbruget i Danmark er langt fremme teknologi- og IT-mæssigt. Flere steder anvendes geografiske informationer og satellitpositionering allerede i forbindelse med produktionen. Netop denne branche er blevet endnu mere interessant at holde øje med, idet den politiske og teknologimæssige udvikling peger på helt nye muligheder for løsninger – men også på nye krav til de myndigheder, som forvalter på landbrugs-, miljø- og naturområdet. Indlægget vil både fokusere på Videncentrets nuværende IT-aktiviteter, det nyligt afsluttede arbejde i Natur- og Landbrugskommissionen, samt på databehovet generelt i branchen. Kommissionens opdrag var at udarbejde ”forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.” En stor mundfuld, som mundede ud i en lang række anbefalinger og forslag til handlinger. Der lægges eksempelvis op til, at husdyr- og gødningsreguleringen skal foretages efter helt nye modeller. Heri vil en lang række lokale og geografisk varierende faktorer have betydning for, hvordan den enkelte bedrift reguleres. Der vil desuden fortsat være stort fokus på, at landbrug og natur går hånd i hånd. Fremtidens 72 | KORTDAGE • 2013 Jens Bligaard Videncentret for landbrug Leder af Afdelingen for Management Systemer. Koordinator for ITudvikling, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Ansvarlig for udvikling af Dansk Markdatabase, Mark Online, Markkort Online, Planteværn Online, DLBR Mark og andre planterelaterede it-programmer. planlægning vil dermed stille krav til præcise og pålidelige informationer om forholdene i det åbne land. Videncentret for Landbrug arbejder for at indsamle, bearbejde og formidle den nyeste viden for at skabe de bedste betingelser for dansk landbrug. Igennem sit arbejde og tætte kontakt med landbrugserhvervet har Videncentret opbygget et stort kendskab til landbrugets behov og de muligheder, som findes. Indlægget fra Videncentret vil give et overordnet perspektiv på, hvad Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger kan komme til at betyde for branchens anvendelse af geografisk baserede systemer og teknologi. På et generelt niveau vil indlægget endvidere tegne et billede af landbrugets ønsker og muligheder for at anvende data, herunder geodata. 11:00 - 11:30 Jordbrugsanalyser i NaturErhvervstyrelsen Der arbejdes i NaturErhvervstyrelsen med forvaltning af det åbne land med et stadig større fokus på geografi og naturdata. Som følge af en lovændring af landbrugsloven, overtager NaturErhvervstyrelsen ansvaret for at drive it-portalen, jordbrugsanalyser.dk. Analyserne har tidligere været varetaget af Statsforvaltningen i Nordjylland, som har rapporteret til primært kommuner og andre institutioner med planlægningsopgaver. Der er inden for de seneste år oparbejdet en større afdeling i NaturErhvervstyrelsen, som arbejder specifikt med landbrugsoplysninger på kort som følge af EU-krav. Mange af de data, som indgår i analyser af jordbruget, hentes fra NaturErhvervstyrelsen. Under Fødevareministeriet ligger ligeledes ansvaret for regelsættet, der danner grundlag for de oplysninger, som der offentliggøres. Det er vigtigt med de rette analyser af jordbruget for at træffe de rette beslutninger ved planlægning og udstedelse af tilladelser til landbruget. Behovet for analyser ændres i forhold til hvor langt i planprocessen, kommunerne befinder sig. Det er ligeledes vigtigt at tilgodese kommunerne, da det er dem, som sidder med planlægningen. Ved at placere ansvaret for jordbrugsanalyserne i NaturErhvervstyrelsen, er det muligt at udnytte synergieffekter og øget anvendelse af data. Behovet for jordbrugsanalyser i dag og i de kommende år stiller store krav til valide og opdaterede Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen Chef for enheden, Kort, under Center for kontrol i NaturErhvervstyrelsen. Enheden har til opgave at varetage funktioner relateret til EU-kontrol. Medforfatter: Sune Piedrahita Pedersen data. Det er nødvendigt, at det, der vises, er de nyeste data, da dette er direkte forbundet med den kommunale planlægning. Heraf afledes investeringssikkerheden, der skal ligge til grund for landbrugets fremtid. På jordbrugsanalyser.dk findes oplysninger om alt fra jordbundsforhold til husdyrproduktion på et detaljeret niveau. Data, der er vigtige at sammenholde og anvende for at finde udfordringer og mulige løsninger på kendte problemstillinger. Det vil resultere i et bedre beslutningsgrundlag for alle brugere af jordbrugsanalyser.dk. Det vil bidrage til at sikre gode muligheder for at føre de anbefalinger, Natur- og Landbrugskommissionen er kommet med, ud i livet. Der bliver i oplægget vist, hvordan jordbrugsanalyser.dk ser ud i dag. Desuden vil der blive givet et par eksempler på de analyser, som er blevet foretaget eller som kunne foretages. Onsdag d. 6. november Teatersalen Sessionsleder: Henrik Larsen DET ÅBNE LAND 11:30 - 12:00 Auditorium A Sessionsleder: Poul Nørgård SMART CITY 10:30 - 11:00 Anvendelse og visning af artsdata i HNV-kortet til prioritering af fokus Adgang til geografisk information og data har effektiviseret varmeplanlægningen Det store datamateriale og dynamikken i kortet vil kunne komme til at gøre en forskel i måden, mange opfatter biodiversitet og naturværdier på. Kortet forventes lige nu at skulle anvendes aktivt til prioritering af midler i høståret 2014. Den stigende adgang til digital information, herunder især GIS, som gør det muligt at automatisere analyser af energidata, energisparetiltag og energiforsyning, har en dobbelt positiv effekt. Dels kan vi bedre finde de mest optimale løsninger for samfundet og dels kan vi gøre det mere effektivt uden manuelt tidsrøvende dobbeltarbejde. NaturErhvervstyrelsen satte i 2012 et samarbejde med Århus Universitet i gang i om et projekt, som skulle resultere i et landsdækkende kort, der kunne vise noget om biodiversiteten. Kortet skulle samle flest mulige artsdata og forhold med betydning for biodiversiteten og være meget detaljeret. Tanken med kortet er at vise i hvilke dele af landet, der er en høj biodiversitet, og hvor, der må siges at være mindre. Herigennem skal det biddage til en diskussion af hvilket niveau for biodiversitet, vi ønsker. På længere sigt er det håbet at kunne se en udvikling over tid i naturen. Det vil kræve flere optællinger af arter rundt om i landet og første udgave af kortet vil være med til at sætte fokus på disse områder. Kortet er et grid-baseret rasterkort med grid i størrelsen 9,6 meter gange 9,6 meter. Hvert grid kan score på 14 forskellige værdier alt afhængig af, hvor det er placeret og hvilke arter, der er observeret i området. Værdierne er udregnet i landbrugsområder og inden for §3-områder. Kortet dækker dermed en stor del af landet. De komplekse data har vist sig nødvendige at bearbejde for at kunne vise i de kortdata-tjenester, som anvendes til offentlig fremvisning af kort. Vi Sune Piedrahita Pedersen NaturErhvervstyrelsen Sune er fuldmægtig og har ansvaret for geodata til eksterne og interne parter. Står for flere af de anvendte GIS-løsninger inden for huset. Anvendelse af eksterne data og udvikling af nye metoder til kontrol af landbrugsarealer. Herunder øget anvendelse og effektivisering af baggrundskort i sagsbehandlingen. Mit arbejde vedrører også sikring af historisk data på landbrugsområdet som kortindtegninger og vektordata. har derfor også haft et samarbejde med Danmarks Miljøportal, som er det sted, hvor kortet er offentliggjort. Det er på længere sigt målet at sammensætte støtteordninger og foranstaltninger i de områder, hvor det vurderes at gavne biodiversiteten med baggrund i HNV-kortet som en afgørende faktor. Det er derfor vigtigt, at HNV-kortet er nøjagtigt og dynamisk, samt at det præsenteres på en forståelig måde for såvel landbruget som andre med interesse i biodiversiteten i Danmark. Oplægget indeholder en fremvisning af kortet og dets særkende samt nogle eksempler på resultater i forskellige områder. Det vil blive vist, hvordan en forvaltning af disse områder kunne se ud. Det blive en stor udfordring at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler på den mest samfundsøkonomiske måde, så omstillingen kan ske uden velfærdstab. Der bliver behov for mange analyser af det sammenhængende energisystem og af slutforbrugernes anlæg, hvis kommuner, forsyningsselskaber og energiforbrugere i fællesskab skal finde frem til de bedste løsninger. Flere vil bo i byerne, og netop i byerne har vi mulighed for at etablere et smart energisystem, hvor fjernvarme og fjernkøling i samspil med el-systemet opsamler og lagrer de billigste fluktuerende vedvarende energikilder. Den stigende digitalisering og ikke mindst den frie adgang til data har gjort det lettere at finde de bedste og mest smarte løsninger – dvs. løsninger, der er omkostningseffektive og forstår at udnytte de relativt få, men mest essentielle, data. Indenfor energiområdet er en lang række digitale data interessante, f.eks. digitale matrikelkort og BBR-registret. Fælles for alle data er, at det er hensigsmæssigt at knytte dem til en geografisk placering på et kort - ganske enkelt, fordi man i planlægningen jo Anders Dyrelund Rambøll Anders Dyrelund er markedschef for energi og har siden 1979 arbejdet med teknisk/økonomiske analyser og redegørelser, der fremmer en bæredygtig udvikling af vores byer, herunder strategiske energiplaner, varmeplaner, udbygningsplaner og projektforslag iht. Varmeforsyningsloven for kommuner og varmeforsyningsselskaber, m.fl. Medforfattere: Thomas Rønn, Christian Vang Madsen, Henrik Pilegaard Mortensen og Jesper Gry. simulerer virkeligheden, og fordi et godt kort kan give det bedste overblik over virkeligheden. Det er eksempelvis i stigende grad muligt at fastholde en kontinuitet i datagrundlaget fra idéfasen til driftsfasen og at overføre data frem og tilbage mellem kommune og selskab, så man undgår dobbeltarbejde. Kommunernes og forsyningsselskabernes mere end 30 års erfaring med energiplanlægning og de nyeste muligheder for digitale hjælpemidler vækker stor interesse i udlandet. Man er især imponerede (og lidt misundelige) over det gode samarbejde, der er mellem alle aktørerne indenfor energiområdet. Herunder er det især det fælleskommunale samarbejde og den frie adgang til mange data. 2013 • KORTDAGE | 73 Onsdag d. 6. november Auditorium A Sessionsleder: Poul Nørgård SMART CITY 11:00 - 11:30 11:30 - 12:00 Smart Aarhus - en digital markedsplads Open Data Aarhus Dét er Smart Aarhus et bud på. Hvordan kan vi arbejde med byudvikling, der tager højde for digitaliseringen? Hvordan griber vi det an i en tid, hvor forandringer sker hurtigere end nogensinde før, hvor traditionelle systemer har spillet fallit og hvor brugerne i stigende grad sætter dagsordenen? Det kræver en ny logik for, hvordan vi handler og træffer beslutninger. Open Data er et grundelement i udviklingen af det digitale samfund. Åbne offentlige data er interessante for virksomheder og borgere, men den offentlige sektor kan i høj grad også selv drage nytte af den åbenhed. Dét er Smart Aarhus et bud på. Et bud, hvor borgere og myndigheder, erhvervsliv og vidensinstitutioner arbejder sammen om at udnytte digitale muligheder og tage udfordringer op på tværs af siloer og hierarkier. En markedsplads for alle, der vil skabe værdi af de digitale muligheder. Oplægget vil præsentere en ny model for byudvikling, der bryder med traditionelle beslutningslogikker. Modellen kan karakteriseres som en ”top-up”-model, fordi vi i Smart Aarhus både satser på en bottom up drevet byudvikling og samtidigt har et stærkt formandskab, der kan styrke implementeringen i de enkelte institutioner og virksomheder. Oplægget henvender sig til alle, der er interesserede i et bredere perspektiv på byudvikling og som har interesse for udfordringerne og mulighederne i digitaliseringen. Open data og geodata er centrale for en smart by. Med hjælp fra teknologien og Internet kan vi forbedre og forbinde mange forskellige områder af vores liv. Et eksempel herpå er, når den samme app giver os overblik over både de hurtigste, de sikreste og de mest miljørigtige måder at komme hjem fra arbejde. 74 | KORTDAGE • 2013 Line Knive Aarhus Kommune Line er konsulent hos Aarhus Kommune Erhvervs- og byudvikling i Borgmesterens afdeling. Line har i flere år arbejdet med strategisk digital byudvikling og er projektleder for Smart Aarhus i Aarhus Kommune. Medforfattere: Martin Brynskov, Aarhus Universitet. Jonas Krougstrup, Region Midtjylland. Mirko Presser, Alexandra Instituttet. Et andet eksempel er, når mobiltelefonen bruges til at oversætte kalorieforbruget fra den daglige cykeltur til CO2-besparelser og samtidigt kan foreslå andre måder at gavne miljø og sundhed på. Den slags apps og services bygger på data om geografi, trafik, miljø og rigtigt meget andet. Data, der er et vigtigt råstof i den digitale økonomi. Netop geodata er ofte centrale i udviklingen af nye tjenester. Smart Aarhus er et alternativt mindset og en ny måde at organisere byudvikling på. Smart Aarhus baserer sig på en række principper, der bl.a. indebærer, at man tænker en ny arbejdsdeling mellem offentlig og privat. I oplægget vil vi præsentere Smart Aarhus organisationen og principperne, samt gennemgå nogle eksempler på, hvordan vi arbejder med at udnytte Aarhus Smart city’ potentiale. I Aarhus har vi igangsat et målrettet initiativ med frigivelse af data – Open Data Aarhus. Det er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Vi har etableret en open data platform i betaversion (www.odaa.dk). Det er bl.a. geodata om bevaringsværdige bygninger i Aarhus, naturoplevelser i Aarhus og en 3D bymodel over Aarhus Midtby. Kortdata/geodata er generelt essentielle ift. åbne data, da meget i dag handler om, hvor vi befinder os i forhold til andre ting: parkeringspladser, busstoppesteder, svømmehaller, skove, m.v. Hvad kan disse data og kommende åbne data fra Aarhus bruges til? Erfaringer fra andre lande og undersøgelser viser, at efterspørgslen efter data stiger eksplosivt, når de sættes fri. Det kan betyde store gevinster for både den private og den offentlige sektor. Målet med at sætte data fri i Aarhus er bl.a., at: - Udfordre den traditionelle arbejdsdeling mellem borger, det offentlige og virksomheder. Dvs. at lade andre komme til og skabe en ny form for demokrati og et behovsdrevet udviklingsmiljø - Støtte udviklingen af nye og anderledes services - Løse nogle samfundsmæssige udfordringer - Skabe en økonomisk værdi Birgitte Kjærgaard Aarhus Kommune Birgitte er projektleder, ITK- innovation teknologi kreativitet, Aarhus Kommune Projektleder for Open Data Aarhus, som er et projekt under Smart Aarhus. Medforfatter: Peter Schack Madsen, Aarhus Kommune. For dataejeren/det offentlige kan frigivelse af data have en række fordele. Det kan bl.a. have en økonomisk gevinst, en politisk gevinst, en profileringsgevinst og en kvalificeringsgevinst. Dataejer kan f.eks. have et ønske om at få kvalificeret data, udviklet en løsning med det pågældende datasæt, men ikke selv have ressourcer til det. Ved at sætte 3D bymodellen over Aarhus Midtby fri, kan dataejer f.eks. få den opdateret med hjælp fra udviklere, arkitekter o.lign. i byen. Data om naturoplevelser (bålpladser, løberuter, shelters m.v.) er også sat fri i Aarhus. Med de data kan en borger udvikle en brugervenlig og nytænkende løsning, der kan øge interessen for og brugen af de faciliteter i naturen omkring Aarhus. Til Kortdage forventer vi at fremvise en række eksempler på brugen af data fra OpenData Aarhus. Som et af de konkrete mål i projektet er der etableret en open data platform, www.odaa. dk, der fungerer som ét søgbart site til åbne data. Platformen vil også blive vist i oplægget. Onsdag d. 6. november Auditorium B Sessionsleder: Lasse Kjemtrup SOCIOØKONOMI 10:30 - 11:00 11:00 - 11:30 Adgang til geografiske grunddata - bud fra Danmarks Statistik Socio-økonomisk Danmarkskort Mange aktører på geodataområdet, herunder Geoforum, er i aktiv dialog med Digitaliseringsstyrelsen i bestræbelserne på at fremme tilgangen til frit tilgængeligt grunddata. Socio-økonomiske data tæller mange forskelligartede faktorer, som f.eks. alder, indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Hver for sig eller sammenholdt giver det mange muligheder for forskellige analyser. Det er Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvar for dette tiltag i det offentlige. Læs mere om arbejdet om brug af grunddata på: http://www.digst.dk/ Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata. Persondata er i første omgang ikke omfattet af frikøb af grunddata, se: http://www.digst.dk/ Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata/Projekterne/Persondata. Der er sikret fri adgang til en række centrale geografiske grunddata, se: http://www.digst.dk/ Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata/Projekterne/Geografiske-grunddata. Der kan forventes et pres på Danmarks Statistik for at få adgang til (flere) data på små geografiske områder såsom brug af 100x100 meter kvadratnet-celler. Uanset, om der skal diskretioneres eller ej på individdata, så kan det antages, at Digitaliseringsstyrelsen samt Geoforum vil argumentere for, at Danmarks Statistik skal stille flere data til rådighed, om det så er aggregeret eller ej uden krav om direkte brugerbetaling. Levering af serviceopgaver fra Danmarks Statistik, under kommuneniveau eller mere detaljeret Erik Sommer Danmarks Statistik Chefkonsulent i Kundecenter i Danmarks Statistik. Speciale i kvadratnetdata, pendlingsopgaver samt vejsidesegmenteringsdata. Kundecenter udfører statistikfaglige ydelser mod betaling og er leveringsdygtig med skræddersyede opgaver og standardprodukter, der rækker ud over, hvad der ligger i www.statistikbanken.dk. Vi har også data til download i vores Betalingsdatabank på www. dst.dk/betalingsdatabank. end det offentliggøres, er i dag en del af vores indtægtsdækkede virksomhed. Det vil det være indtil andet aftales fx som en tilretning af vores arbejdsplan ved frikøb af data. Vores priser på serviceydelser skal hvile i sig selv. På Kortdage 2013 vil Danmarks Statistik komme med et bud på, hvad der kan forventes fremover, samt perspektivere over tidligere erfaringer med at stille statistiske data frit til rådighed, som det kendes fra Statistikbanken på www.dst.dk. Herfra blev data tidligere solgt via databank-abonnementer, men er i dag blevet frigivet. I dag frigives alle offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik samtidig i Statistikbanken. Som udgangspunkt er det i dag ned til kommuneniveau. Ved at visualisere de forskellige faktorer på et kort, får analyserne en geografisk dimension. Der kan hurtigt skabes et overblik over, hvordan befolkningssammensætningen ser ud i et område. Denne visuelle fremstilling af data kan være en stor hjælp for personer, der beskæftiger sig med blandt andet sundheds-, børne- og ældreområdet. En faktor, som gennemsnitlig alder, vil f.eks. kunne anvendes til at udarbejde overskuelige geografiske analyser indenfor børne- og ældreområdet. Det kan være et vigtigt grundlag for og aktivt værktøj i planlægningen. Helt konkret vil man på et socio-økonomiske kort f.eks. kunne vise, hvor andelen af 0-6 eller 60+ årige er størst. Dermed kan det fastsættes, hvor det vil være favorabelt at placere kommende institutioner, skoler og ældrecentre. På socio-økonomiske kort vil man ligeledes kunne vise udviklingen i uddannelsesniveau over tid. På den måde kan man se, om uddannelsesniveauet er blevet hævet de sidste 10 år. Det ville f. eks. kunne vises, om der er flere, der har opnået en bachelorgrad eller gennemført Thomas Kristian Andersen GISGroup Thomas er uddannet i geografi fra KU og til daglig direktør i GISGroup. Det er en innovativ virksomhed med speciale i GIS-løsninger til offentlige myndigheder og private. Thomas har stor erfaring med at udvikle og skræddersy produkter og løsninger på baggrund af kundernes konkrete ønsker, bl.a. en nem løsning til at få vist socio-økonomiske data på kort. en ungdomsuddannelse i specifikke geografiske områder, hvor der har været en indsats for at hæve uddannelsesniveauet gennem etablering af nye uddannelsesinstitutioner eller ved målrettede kampagner for at få flere til at læse videre efter folkeskolen. Oplægget vil redegøre for, hvordan man kan få fat i socio-økonomiske data, og hvordan de nemt kan implementeres i gængse GIS-systemer. Der vil blive taget udgangspunkt i forskellige cases, der viser, hvordan socio-økonomiske data og kort kan bruges i praksis. Endvidere vil det, gennem en live demo, blive undersøgt, hvordan den socio-økonomiske profil ser ud for Kortdages deltagere. 2013 • KORTDAGE | 75 Onsdag d. 6. november Auditorium B Sessionsleder: Lasse Kjemtrup SOCIOØKONOMI 11:30 - 12:00 Politisk geo-kommunikation: Politikeren tilbage på ølkassen Vi hører hele tiden fra politiske kommentatorer, at politisk kommunikation er professionaliseret. Det er ikke unormalt at høre vælgere sige, at politikerne kun tænker på genvalg og ikke på borgernes interesser. Spindoktoren er den onde ”mørkets fyrste”, der styrer politikeren som en dukkefører. Behøver en professionalisering af politisk kommunikation og politisk interessevaretagelse at være modsætninger? Overhovedet ikke! Faktisk kan de to supplere hinanden. Brugen af politisk geomarketing er stadig ny i Danmark. Selvom der ivrigt hentes inspiration i lande som USA og Storbritannien, er der fortsat mange uudforskede muligheder i den danske politiske kommunikation. Det er der mange årsager til. Heriblandt er økonomi og det faktum, at brugen af professionelle metoder har været underlagt stor skepsis blandt befolkningen. Men professionel politisk geomarketing kan faktisk hjælpe politikeren med at komme tættere på sine vælgere og i højere grad forstå deres hverdag. Via GIS og demografisk segmentering kan vælgerne kortlægges. På den måde kan vi tegne et kort over hvilke holdninger og værdier, borgerne i et område er karakteriserede ved. Det er en metode, vi indtil videre har begrænsede erfaringer med i Danmark. Her har politisk marketing ofte handlet om at hyre professionelle reklamefolk til formulering af slogans og udarbejdelse af kampagnemateriale. Geomarketing er imidlertid ikke et ukendt fænomen i den private 76 | KORTDAGE • 2013 Jeanette Mayland Olsen, Konsulent, Geomatic A/S Jeanette Mayland Olsen er cand.scient.pol. og arbejder til daglig som konsulent i Geomatic med ansvar for det offentlige marked. sektor, hvor man i mange år har brugt denne metode til direct marketing-kampagner. Vi har således i ti år beskæftiget os med geodemografisk segmentering, hvor danskerne - på baggrund af statiske data fra Danmarks Statistik og livsstilsdata fra Gallups Index Danmark, inddeles i 30 typer fordelt i 8 grupper. Typerne har hver deres karakteristika inden for uddannelse, indkomst, beskæftigelse, holdninger, værdier, forbrug, etc. Auditorium C Sessionsleder: Bjarne Fog GRØNLAND 10:30 - 11:00 NunaGIS – ideen om det ’fælles’ i en moderne geodata platform Du kan ligeledes høre nærmere om, hvordan udviklingen af en moderne geodata-platform som NunaGIS tager afsæt i og forsøger at indfange den særlige grønlandske opfattelse af natur og det ’fælles’ - i modsætning til idéen om privat ejendomsret. I Grønland eksisterer der ingen privat ejendomsret til jord. Jorden er fælles og ejes af alle, der bor i landet. I kraft af en evne til at kunne tilpasse sig og flytte efter fangstdyrene har Inuit formået at overleve på kanten af det mulige for den menneskelige eksistens. Naturen og hensynet til det ’fælles’ stod over individets behov. Dette verdensbillede har udviklet og forandret sig i takt med, at Grønland indenfor en relativ kort periode er blevet moderniseret. Det ’fælles’ og det, at naturen er ’over’ individet, er stadigvæk en meget væsentlig del af den kulturelle identitet og det at være grønlænder. Med dette kendskab til borgeren, kan der kommunikeres mere målrettet, idet afsenderen kan vælge at fokusere på de budskaber, der optager vælgeren i det specifikke område. Klassifikationen giver et unikt indblik i typernes hverdag, værdier og holdninger. Den kan derfor bruges som et kompetent redskab i planlægningen af såvel annoncekampagner, valgmøder og debatindlæg som direct marketing, dør-til-dør-kampagner, m.v. Hvordan integreres og forankres en sådan verdensopfattelse i en moderne digital geodata-platform? Oplægget vil indeholde eksempler på analyser, vi tidligere har foretaget, og også behandle perspektiverne i politisk kommunikation på baggrund af geodemografiske analyser. Eksemplerne dækker både det lands-, regional- og lokalpolitiske niveau. Det analoge kort over Grønland har gennem flere hundrede år gradvist taget mere konkret form på grundlag af opdagelsesrejser og ekspeditioner. I første del af præsentationen gives et kort rids af den historiske kortlægning og bosættelse af Grønland. Her ses på Inuits indvandring med eksempler på den særlige betydning, de ’fælles’ landskaber og jagtmarker har haft for Inuit og deres kulturhistoriske udvikling. Anden del præsenterer den grønlandske nationale webGIS, som hedder NunaGIS (www.nunagis.gl). Thomas Gaarde Madsen Grønlands Selvstyre Thomas er afdelingschef i Teknik og Landsplanlægning i Grønlands Selvstyre. Afdelingen består af Landsplanmyndigheden. Bygningsmyndigheden, Bygherrefunktion for Selvstyrets anlægsopgaver, Beredskabsmyndighed og Sprængstofmyndighed. Medforfatter: Aviaja Marsilie Neumann Sinkbæk NunaGIS blev lanceret i 2008 og er under fortsat udbygning. Etableringen af NunaGIS betyder, at vi nu har digitale digitale kort. Vi satser meget på, at vi får én samlet webGISplatform for hele den offentlige sektor i Grønland, både centrale og lokale myndigheder. De grønlandske kommuner har taget en fælles beslutning om, at alle kommuner bruger en fælles platform for digitale kommuneplaner med udgangspunkt i NunaGIS. Når en borger vil ansøge om en arealtildeling, så skal det foregå via NunaGIS. Som tredje og sidste del af præsentationen gives eksempler på, hvordan det ’fælles’ i Inuit’s naturog kulturforståelse er integreret i NunaGIS. Der vil blive set nærmere på, hvordan arealerne i Grønland administreres i praksis - som et alternativ til den dominerende vestlige tankegang om privat ejendomsret og matrikler. Onsdag d. 6. november Auditorium C Sessionsleder: Bjarne Fog GRØNLAND 11:00 - 11:30 11:30 - 12:00 Hvad er geografisk infrastruktur uden geodata? Find hvalen! NunaGIS - Grønlands geografiske informationssystem Grønland er et stort land med store udfordringer og muligheder. Udnyttelsen af råstofferne og øvrige naturressourcer i Grønland er på de grønlandske, danske og udenlandske avisforsider og debatteres ivrigt i og uden for Rigsfællesskabet. NunaGIS er Grønlands geografiske information på Internet: Det er håbet, at indtjeningen på råstofferne kan give det økonomiske grundlag for udviklingen af det grønlandske samfund. Den geografiske infrastruktur er en af de grundlæggende forudsætninger for adgangen til råstofferne: Hvor findes råstofferne? Hvordan er tilgængeligheden? Hvilke energipotentialer er der i området? Her er kortkomponenten en vigtig grundsten i den geografiske infrastruktur. Spændet i den geografiske infrastruktur i Grønland for digitale geodata er stort: • I den ene ende af geodata-skalaen er de digitale tekniske grundkort i 1:500 over de bebyggede områder. • I den anden ende af skalaen finder vi det eneste landsdækkende digitale kort i 1:250.000 over det åbne land. Den kortmæssige dækning derimellem er sporadisk. Der findes ikke ét samlet topografisk kort i en rimelig målestok, som eksempelvis 1:50.000 eller 1:100.000 over det åbne land i Grønland. Ansvaret for kortlægningen i Grønland er delt mellem den danske stat og Grønlands Selvstyre. Jens Gottlieb Asiaq, Grønlands Forundersøgelser Jens er uddannet kartiograf og arbejder med teknisk og topografisk opmåling og kortlægning af Grønland. Mine opgaver er blandt andet projektledelse, fotogrammetrisk kortlægning, offentlige kortlægningsudbud, grundkortlægning af byer og bygder, kvalitetskontrol, afsætningsopgaver, kloakledningsregistrering, samt geotekniske og hydrologiske opmålinger. NunaGIS dækker over et komplet system af databaser, servere og teknikker til administration og webpublicering af stedbestemt information i Grønland. Det er et mangfoldigt og tværfagligt system, som benyttes af kommuner, Selvstyret og nøglevirksomheder i det grønlandske samfund. Der er i stor udstrækning pligt og aftaler, der sikrer, at alt stedbestemt information samlet publiceres her. Hvilke udfordringer giver dette? Efter nogle hårde og arbejdsomme år har Asiaq fået opbygget et levedygtigt WebGIS og en Spatial Data Infrastruktur med involvering og geo-kodning af samfundsnødvendige registerdata. Geodatastyrelsen i Danmark har ansvaret for den topografiske kortlægning i det åbne land. Grønlands Selvstyre ved Asiaq har ansvaret for de tekniske grundkort i bebyggede områder, det vil sige byer og bygder. Arealmæssigt er der ingen tvivl om, at NunaGIS er kongerigets største. Indholdet er også komplekst. Den spatielle database (PostGresSQL/PostGIS) skal håndtere over 15.000 datakilder i over 9 UTM- zoner. NunaGIS består af 10 websites! Grønland og Danmark arbejder heldigvis sammen omkring udvidelse af den topografiske kortlægning over dette tomrum. Oplægget vil i tekst og billeder præsentere følgende: Ved dette foredrag har du mulighed for at høre nærmere om kortlægning i et arktisk land og om, hvordan Asiaq skaber grundlaget for den geografiske infrastruktur med opmålingsmetoder som GPS, fotogrammetri og remote sensing. Der er projekter indenfor eksempelvis grundkortlægning, vandkraft, råstofefterforskning og anden udnyttelse af Grønlands naturressourcer. - Et moderne webbaseret kortsystem (SpatialSuite) http://dk.nunagis.gl - Et specialudviklet system, som præsenterer stedbestemt information for hele Grønland - Stedet, hvor alle, der producerer kort i Grønland, kan vise det samlet – GST, DCE, GEUS, o.s.v. Peter Jørgensen Asiaq - Grønlands forundersøgelser Peter er uddannet landinspektør, og arbejder som projektleder for NunaGIS. - En web-præsentation med en meget bred målgruppe: På 3 sprog vises data for borgere og sagsbehandlere, turister og forskere, ministerier og råstofindustri samt for Julemanden og hans rensdyr! - En selvbetjeningsløsning, der kræver (lidt) forudgående kendskab! - Et avanceret administrationssystem til arealsagsbehandling. Der er ingen matrikler i Grønland. I NunaGIS registreres alle brugsrettigheder til arealer. Systemet er ejet af Grønlands Selvstyre og stilles til rådighed for de grønlandske kommuner, Selvstyret og borgere. Departementet for Boliger, Natur og Miljø har det overordnede ansvar for NunaGIS. Asiaq har ansvaret for opgaver i relation til driften og vedligehold samt videreudvikling. Systemet kommet i drift på baggrund af fondsmidler fra Miljøministeriet i Danmark og en stor indsats i Landsplanafdelingen og Asiaq gennem de sidste 5 år. 2013 • KORTDAGE | 77 Onsdag d. 6. november Skovbrynet Sessionsleder: Ole Dittmer Andersen VÆRKTØJSKASSEN 10:30 - 11:00 Videndeling på Internet - blog og video I vores verden med GIS og GNSS sker udviklingen i et rivende hastigt tempo. Det kan være svært at følge med. Hvordan kommer man videre og hvordan kan man lære mere uden hele tiden at skulle på kursus eller spørge kolleger om hjælp? En af mulighederne er at bruge blogs til at søge ny viden eller at dele den med andre. Der ligger rigtig mange vejledninger på producenternes brugerhåndbøger, men de er sjældent rettet ud mod en praktisk anvendelse. Ved at søge på Internet viser der sig en stor jungle af videoer og vejledninger, som kan anvendes. I et indlæg på Kortdage vil jeg vise, hvorledes man søger hjælp, men også hvorledes man selv kan oprette vejledning til kolleger med brug af video og/eller tekstvejledninger. • Eksempel på video på youtube: http://www. youtube.com/watch?v=I5JUAds5qD8 • Eksempel på blog: http://wiki.gis.com/wiki/index.php/List_of_GIS-related_Blogs • Hvordan opretter man en blog? • Hvordan laver men en videovejledning? • Hvordan laver man en tekstvejledning? • Faldgruber og tidsrøvere: Opdateringer til nye versioner, forespørgsler fra brugere. Lene Fischer KU Lene Fischer, Søg og del, Københavns Universitet Underviser i GIS og GNSS på længerevarende og korte kurser på Københavns Universitet. Udvikler i samarbejde med institutioner og fi rmaer arbejdsmetoder til brug af GIS/GNSS. Disse emner kan fylde et helt kursus..., men kan også vises på et indlæg på Kortdage – og med vejledning, som efterfølgende kan bruges fra en blog ;-) 11:00 - 11:30 Lær dine (web)brugere at kende med Google Analytics Gennem de senere år har kortløsninger (WebGIS) på Internet fået en efterhånden meget stor rolle i både kommuner og stat. Det gælder dels for sagsbehandlere, som har fået en stor mængde GIS-data samt et væld af avancerede GIS-værktøjer til sin rådighed i en helt almindelig webbrowser. Dels har WebGIS-løsninger fået en større rolle i kommunikationen mellem kommune/stat og borger, hvor der ligeledes stilles et væld af data og værktøjer til rådighed for borgerne. Denne udvikling er glædelig, fordi arbejdet med geografiske data, når ud til en langt bredere gruppe gennem Internet. Vi har ikke en særlig stor viden om, hvordan sagsbehandlere og borgere rent faktisk anvender alle disse data og værktøjer. Hvis vi skal skabe bedre løsninger, som brugerne kan lide at bruge og vil vende tilbage til for at finde information eller opdage spændende geografiske sammenhænge med, så er det nødvendigt at optimere løsningerne til brugerens behov. Man kan sige, at vi skal være bedre til at markedsføre vores løsninger. Derfor har Ishøj Kommune igangsat et moniteringsarbejde af brugernes faktiske adfærd på kortløsningerne. Ishøj har valgt Google Analytics til denne monitering. Dette indlæg vil, gennem en kvantitativ analyse af brugeradfærd på vores webGIS-løsninger, forsøge at danne et mere håndfast billede af, hvordan forskellige brugere anvender Ishøjs kortløsninger. 78 | KORTDAGE • 2013 Mik Wulff Thomsen Ishøj Kommune Mik er GIS-Teamleder og har det overordnetde ansvar for drift , vedligeholdelse og udvikling af GIS og geodata i Ishøj Kommune. Medforfatter: Martin Bjærge Jensen, Septima. Indlægget vil præsentere tal og grafer for den helt specifikke anvendelse af dels en borgerrettet kortløsning og dels en sagsbehandlerrettet kortløsning. På baggrund af resultaterne vil vi komme med konkrete anbefalinger til de to løsninger, der kan bidrage til at brugerne får en endnu bedre oplevelse af vores webkort-løsninger. Analysen kan betragtes som et markedsføringsarbejde af to produkter (borgerløsning og sagsbehandlerløsning). Det skal forståes som den proces, der skal gennemgås for at fintune sine produkter til sit marked (borgere og sagsbehandlere). Wikipedia om markedsføring: ”Betegnelsen dækker over fx produktplanlægning, markedsundersøgelse, produktudvikling, prisfastsættelse, distribution, markedsmodning, konkurrentanalyse, reklame, PR, emballage, tryksager, merchandise, kampagner, o.m.a.” Onsdag d. 6. november Teatersalen Sessionsleder: Bo Grave Sessionsleder: Ole Dittmer Andersen VÆRKTØJSKASSEN 11:30 - 12:00 Introduktion til QGIS - tips & tricks Til de deltagere ved Kortdage 2013, der har lyst til at få tips og tricks i brugen af QGIS (Quantum GIS), giver jeg et indblik i vores erfaringer med start op af værktøjet for både nye og gamle GIS-brugere. Jeg vil lave en gennemgang af opsætninger og funktioner, der hjælper brugere til at undgå fejl og lette brugen af programmet. Der er en ny version 2.0 på vej. Forhåbentlig er den tilgængelig i begyndelsen af november, når der er Kortdage. Her kan det f.eks. vælges at få vist alle funktioner på dansk. Jeg viser vigtige opsætninger af koordinatsystemet, så man opnår den rigtige projektion, og så nye tabeller, der oprettes, bliver oprettet med det korrekte koordinatsystem. Hvordan åbnes data? Det er muligt at åbne mange forskellige GIS- og CAD-formater i programmet. Der vil blive lavet en gennemgang af de enkelte formater og versioner af disse, der kan åbnes direkte ind i programmet. Jeg vil vise en nem måde at se en oversigt over de mapper, du kan hente data fra, herunder tilkobling af WMS-tjenester, hvor der forbindes og lagene vises i en oversigt. Herefter kan et eller flere lag vælges, for at de kan blive vist. Jørgen Hørslev Hansen COWI Jørgen er GIS-konsulent i COWI. Jørgen har igennem mange år arbejdet med digitalisering og dataarbejde i COWIs GIS- og kortdivision. I de sidste otte år har Jørgen arbejdet som GISkonsulent og han har oparbejdet en stor kontaktflade til kommuner, forsyningsvirksomheder og private virksomheder. AFSLUTNINGEN 12:00 - 12:30 Afslutning med manér Vi runder Kortdage 2013 af med manér ved at samle op på tværs af programmets mere end 100 aktiviteter. Med højt tempo og brændværdi præsenterer vi jer for resultatet af Manifestet, et gensyn med den førerløse bil og tendenser i tiden omkring os. Oplev eller genoplev de bedste, nyeste, skæveste og mest tankevækkende elementer fra de tre dage, når vi sender jer hjem med god energi og gnist. Og kom så godt hjem efterfølgende! Tak for denne gang og på gensyn. Jørgen er specialist i digitalisering, databearbejdning og datakonvertering. Hans indsigt i GIS betyder, at han hurtigt ser potentialet i at nå nogle effektive løsninger. man bygger sit eget tegningshoved op med mulighed for at indsætte målestok, nordpil og signaturforklaring i layoutet. Alle lag, der bliver læst ind i programmet, får en vilkårlig farve som stil. Det er muligt at ændre stilarten og gemme denne i et projekt, så man er fri for at ændre farven hver gang, at den samme tabel åbnes. Der kan endvidere laves simpel tematisering via attributter fra en kolonne. Hvordan udskrives data? Hvordan gemmer man sine layout? Der vises et eksempel på, hvordan 2013 • KORTDAGE | 79 En stor tak til vores sponsorer på Kortdage 2013 Evaluering af Kortdage 2013 Geoforum vil gerne høre fra Kortdage deltagere, hvordan vi kan gøre Kortdage endnu bedre i fremtiden. Derfor gennemfører vi en evaluering af Kortdage. Evalueringen fra Kortdage 2012 er grundlaget for mange af de ændringer, der er gennemført i årets konference. Når du er kommet hjem fra Kortdage, vil du modtage en e-mail med en opfordring til at deltage i evalueringen. Evalueringen er lagt op sådan, at det ikke tager dig mere end 5-10 minutter at gennemføre den, og den gennemføres online. Brug denne mulighed for at præge Kortdage og vær med til at sætte gang i en udvikling, der er til glæde for GI-menigheden i Danmark. På gensyn næste år i Aalborg, den 19. - 21. nov. til Kortdage 2014
© Copyright 2024