program

STORE
PRAKSISPERSONALEDAG
Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget afholder i år, for første gang, Store Praksispersonaledag. Temaet
for dagen er identisk med Store Praksisdag – Det gode praksisliv, og der bliver en dag i både nord og syd.
Du kender det sikkert. Lægen er netop kommet hjem fra et kursus og fortæller begejstret om det nye
i frokostpausen. Du nikker og smiler. Forsøger at tale med. Uden rigtigt at være med, fordi du ikke har
været på kursus. Du er måske også i tvivl om, hvad din rolle bliver i det nye, der skal ændres. På hvad det
indebærer for dig. Det nytter jo heller ikke noget, at det ene hjul drejer, hvis resten af hjulene ikke ændrer
retning.
Da det gode praksisliv vedrører og skabes af alle i klinikken, er det vigtigt for os, at det ikke blot er lægerne, som kommer af sted og bliver inspireret. Hele praksis skal have følelsen af at sidde over frokosten og
være en del af fællesskabet. Så hjulene kan dreje i samme retning samtidig. Det er nemmest at foretage
ændringer, når alle er med fra start og kan støtte hinanden undervejs.
Det er ingen facitliste på det gode praksisliv. Du vil blive præsenteret for en række værktøjer, få inspiration fra kolleger samt danne netværk. Kort sagt: Du er selv med til at skabe det gode praksisliv. Det er
derfor med stor glæde, at vi byder velkommen til de første Store Praksispersonaledage i Region Sjælland.
Om eftermiddagen kan du deltage i én af seks sessioner, hvor det gode praksisliv bliver belyst fra forskellige vinkler. Du kan fx opleve supervision, samt høre og se, hvordan de fysiske rammer påvirker dagligdagen i klinikken, arbejde med organisationspsykologi i teams, opgaveglidning og meget mere.
Dagen sluttes af med lidt motion af lattermusklerne, men også med mulighed for refleksion, når Rune Strøm
indtager scenen med høj energi. Hans shows får de bedste anmeldelser på landsplan. Vi får lov at opleve en
verdenspremiere, når han går på scenen med ”Kommunikation og konflikthåndtering i lægestanden”.
Vel mødt til Store Praksispersonaledag – vi glæder os til en spændende dag sammen med dig.
Formand Næstformand
Helle Iversen
Preben Cramon
Praktiserende læge
Sunhedsfaglig chef, overlæge
”DET GODE PRAKSISLIV”
Hvad er det - og hvad
skal der til?
DAGENS PROGRAM
Kl. 8.00-8.30
ANKOMST OG MORGENKAFFE
Kl. 8.30-8.40
VELKOMST V/FORMANDSKABET FOR KVALITETS- OG EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Kl. 8.40-9.55
HVORDAN BEVARES DEN GODE HVERDAG I KLINIKKEN?
Mange læger bliver ramt af stress og truende udbrændthed på grund af en belastende og travl hverdag, hvor man både skal tage sig af patienternes problemer - og samtidig være chef og styre en klinik.
Hvad kan man gøre for ikke at ende i denne situation, og i stedet beholde et tilfredsstillende og dejligt
arbejdsliv?
I denne session kommer tidligere praktiserende læge Liselotte Rønne, som er stoppet på grund af stress,
og fortæller, hvorfor det gik galt for hende.
Professor, cand.psych., dr.med Bobby Zachariae, som er ekspert i sundhedspsykologi og cand.scient.pol,
coach og psykoterapeut Steen Lykke vil give os et indblik i, hvordan vi holder stressen og udbrændtheden
fra døren og opnår ”Det gode praksisliv”
Sessionsledere:
Jakob Olsen, kvalitetskonsulent og praktiserende læge & Lene Rasmussen, konsultationssygeplejerske
Kl. 9.55-9.15
FORMIDDAGSPAUSE
Kl. 9.15-11.30
DEBAT OM SCREENING FOR TYKTARMSKRÆFT
Screeningsprogrammet for tyktarmskræft er over os, og de praktiserende læger har allerede modtaget
mange epikriser, efter deres patienter har indsendt afføringsprøver. Nogle er også blevet indkaldt til
koloskopi, som i nogle tilfælde også har endt med en diagnose.
Alt dette foregår ved siden af almen praksis, idet alle breve og indkaldelser bliver sendt centralt fra
regionerne. Men er det hensigtsmæssigt at bypasse de praktiserende læger? Er det egentlig godt eller
skidt at screene for tyktarmskræft? Og hvad med ressourcerne: Giver det problemer for de patienter,
som de praktiserende læger henviser, fordi der pludselig er ventetid på koloskopier?
Hør John Brodersen, specialist i almen medicin og lektor fra Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet debattere med overlæge Lennart Friis, ansvarlig for tarmkræftscreening i Region Sjælland.
Sessionsledere:
Sven Frederick Østerhus, kvalitetskonsulent og praktiserende læge & Christina Svanholm,
yngre almen mediciner
Kl. 11.30-13.00
FROKOST OG MARKEDSPLADS
Kl. 13.00-14.30
PARALLELLE SESSIONER
Kl. 14.30-15.00
EFTERMIDDAGSPAUSE
Kl. 15.00-16.00
KOMMUNIKATION OG KONFLIKTHÅNDTERING I LÆGESTANDEN V/RUNE STRØM
Er det nok bare at være fagligt kompetent, eller er der noget andet, vi også skal huske at have med?
Dette spørgsmål stiller Rune Strøm i sit barske, men sjove og energiske show, hvor han giver en
skæv vinkel på hverdagen i sundhedsvæsnet. Glæd dig til Sundhedsvæsnet med løg(n).
Rune Strøm, foredragsholder, forfatter og kommunikationsekspert
Rune Strøm er en sjov, dygtig og engageret foredragsholder, som tydeligt har meget på hjerte.
Han formår at kombinere faglige emner med personlige vinkler, hvilket helt sikkert er en væsentlig
årsag til, at han altid scorer højt i sine evalueringer fra både foredragsdeltagere og købere.
Kl. 16.00 - 17.00
TAPAS TIL HJEMTUREN
SEKS PARALLELSESSIONER
KL. 13.00-14.30
SUPERVISION
Arbejdet i almen praksis indebærer, at man igen og igen bliver konfronteret med patienternes problemer
og livets grundvilkår. Det kræver en stærk psyke. Det er derfor vigtigt igennem hele praksislivet at få
supervision for ikke at brænde ud.
I sessionen vil der blive demonstreret to forskellige supervisionsmetoder, og man vil få indblik i, hvordan en supervisionsgruppe fungerer.
Undervisere:
Helena Galina Nielsen, tidligere praktiserende læge og supervisor & Jan Helge Larsen, tidligere praktiserende læge og supervisor. Jørgen Strøbech, tidligere praktiserende læge og supervisor & Aase Tholund
Jacobsen, praktiserende læge og supervisor.
Sessionsleder: Jørgen Vinberg, praktiserende læge
Sessionsleder: Poul Erik Holst, praktiserende læge
EVIDENSBASERET DESIGN - VENTEVÆRELSETS BIDRAG TIL SUNDHED OG HELING
Evidensbaseret design er et redskab til at skabe et helende miljø. Konceptet er, at man, på systematisk vis, anvender eksisterende viden fra forskning og praksis, som baggrund for indretningsprocessen.
Altid med det formål at skabe de bedst mulige rammer.
Her er det ikke kun kunst og interiør, men også funktionaliteten i rummet, der kan gøre en forskel.
Denne session vil tage udgangspunkt i venteværelset hos den praktiserende læge. Hvorfor fungerer
nogle rum rigtig godt? og andre skidt?
Hvad er det, der gør det rart for patient og personale at være i rummet, og hvad kan vi med små eller
større midler gøre, for at venteværelset kan medvirke til at sænke stressniveauet og dermed skabe en
bedre oplevelse for både patienter og personale.
Underviser:
Pernille Weiss Terkildsen, ejer af firmaet Archimed.
Sessionsleder: Christina Svanholm, yngre almen mediciner
”DEN GODE LEDER”- HVORDAN SKABES DET GODE ARBEJDSLIV?
En dynamisk og travl hverdag i klinikken rummer ofte risikoen for, at der opstår situationer og konflikter, der kan påvirke oplevelsen af det gode arbejdsliv og arbejdsklimaet. Alle har en rolle i dette;
både lederne imellem, personalet imellem, mellem lederen og personalet - og i ikke mindst i forhold til
patienterne.
Der vil i denne session blive arbejdet med, hvordan I bliver den gode sociale, servicerende leder.
I en vekslen mellem teori, praktik og dialog med deltagerne vil der blive arbejdet med både positive og
negative erfaringer fra hverdagen.
Underviser:
Ekstern lektor, Master i organisations psykologi og Coach Michael Duncan
Sessionsleder: Jakob Olsen, kvalitetskonsulent og praktiserende læge
STOP MEDICIN
Seponering af medicin, hvordan? - er barrieren hos mig eller patienten?
Modereret og indledt af Andreas Heltberg giver Michael Nixon, ph.d., master i public health, et indlæg om
mulige barrierer for at seponere medicin hos lægen og hos patienten.
Derefter gennemgår Mikala Holt Havndrup, farmaceut, den nye seponeringsliste ud fra et farmaceutisk
perspektiv med cases fra almen praksis – hvordan trapper man eksempelvis ud af et SSRI!
Afbrudt af en mindre pause afsluttes workshoppen med, at Charlotte Vermehren, farmaceut, ph.d.,
kommer med forslag til medicingennemgang og seponering hos den ældre patient og patienten på
plejehjemmet.
Undervisere:
Michael Nixon, ph.d., master i Public Health samt Mikala Holt Havndrup, farmaceut, Charlotte Vermehren, farmaceut, ph.d. og Nanna Klingen Haugaard, sidstnævnte tre fra Lægemiddelenheden, Kvalitet
& Udvikling.
Sessionsledere: Andreas Heltberg, kvalitetskonsulent, speciallæge i almen medicin, ph.d. studerende
og Kirsten Grausen, Lægesekretær
OPGAVEGLIDNING
Almen praksis står overfor nye udfordringer, med både ny overenskomst og akkreditering. Tiden kan
blive knap, når voksende bunker af papirer er ved at gøre lægens skrivebord usynlig, og nye krav og
vejledninger truer med at tage endnu mere tid fra selve mødet med patienten.
Kom og hør hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så tiden bliver brugt mest effektivt, og patienterne
forbliver i centrum. Opgaveglidning handler om, hvordan lægen kan uddelegere forskellige dele af arbejdet i klinikken til andre personalegrupper. Det gælder alt fra administrative opgaver, til rutinemæssige undersøgelser og behandling af akutte patienter.
Undervisere:
Klaus Roslind, praktiserende læge, Sven Frederick Østerhus, kvalitetskonsulent og praktiserende læge
& Lene Rasmussen, konsultationssygeplejerske
Sessionsledere: Sven Frederick Østerhus kvalitetskonsulent og praktiserende læge & Lene Rasmussen,
konsultationssygeplejerske
DDKM - KLAR TIL AKKREDITERING
På workshoppen arbejdes der med krav til retningslinjer. Underviserne tager udgangspunkt i en eller
to givne standarder, der gennemgås fra a-z. Deltagerne får mulighed for at komme godt i gang med at
udarbejde retningslinjer til egen klinik under kyndig vejledning.
Undervisere:
Pia Koefoed, praktiserende læge og tidligere surveyor & Gregers Hansen-Nord, praktiserende læge og
deltager i pilotprojektet om akkreditering af almen praksis.
Sessionsleder: Gitte Eriksen, sekretariatsleder, KAP-S
MÅLGRUPPE:
Alt praksispersonale i almen praksis i Region Sjælland, ansatte læger
i regionsklinikker samt uddannelseslæger. Yderligere er der inviteret
relevante personer fra regionen og kommuner.
TID: Tirsdag, den 17. marts 2015 (Korsør) & Tirsdag, den 24. marts 2015
(Maribo) kl. 8.00-16.00. Herefter er vil der være tapas og kollegialt
samvær
STED:
Comwell Korsør, Ørnumvej 6, 4220 Korsør
Bangs Have Pavillionen, Bangs Havevej 23, 4930 Maribo
DELTAGERGEBYR:
Ingen deltagerbetaling. Der ydes tabt arbejdsfortjenste ved deltagelse
ARRANGØR:
Store Praksispersonaledag arrangeres og finansieres af Kvalitets- og
Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland.
Se mere på www.kap-s.dk
TILMELDING:
www.kap-s.dk
TILMELDINGSFRIST:
1. marts 2015
KONTAKT:
For yderligere spørgsmål til Store Praksisdag kan der rettes
henvendelse til KAP-S’ sekretariat, Annika Uth – tlf. 26 13 76 10
KAP-S - Kvalitet i Almen Praksis Sjælland
Alleen 15 | 4180 Sorø.
T +45 2613 7610 | F +45 5787 5299
[email protected] | www.kap-s.dk