1. No category

Sankt Lukas Kirke
Kirkeblad nr. 1 • 1. marts – 31. maj 2006
Kirkeblad nr. 3
1. juli – 30. september 2011
TRINITATIS
www.sktlukaskirke.dk
>>
Indholdsfortegnelse
Deadline for næste
nr. af kirkebladet er
10. august 2011
Præsten skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Fra nabosognene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Kunstforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
’Og Gud så, at det var nice’ - anmeldelse . . 6
Berlintur, sogneaften og sommerudstilling . 8
Skolebibler til fire skoler . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Organisten skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Kalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Gudstjenester og andagter . . . . . . . . . . . . . . 15
Børn i kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Mere børn i kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
‘Røsten i ørkenen’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Fra Menighedsplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Fra sognemedhjælperen . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Fra menighedsrådsformanden . . . . . . . . . . 22
‘Louises hjørne’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Kirkeblad nr. 1 • 1. marts
– 31. maj 2006
Kirkeblad nr. 3
1. juli – 30. september 2011
TRINITATIS
www.sktlukaskirke.dk
Illustrationer:
Poulsen, Thomassen, Jeppesen og Trocmann
Kirkebladet udgives af Skt. Lukas sogns menighedsråd.
Redaktion: Henrik Em. Hansen (ansvh. red).
Indlæggene i bladet dækker ikke
nødvendigvis menighedsrådets holdning.
Grafisk produktion: WERKs Grafiske Hus a|s
Sognemedhjælper Maria-Louise Hansen
Træffes på tlf.: 2966 6164.
E-mail: [email protected]
Kbf. sognepræst Henrik Em. Hansen
Ellemarksvej 19, 8000 Aarhus C
Tlf.: 8614 1228.
Træffes bedst 12-13 (undt. mandag)
E-mail: [email protected]
Formand for menighedsrådet Karen Haugstrup
Holtevej 15, 8000 Aarhus
Tlf.: 2336 1375
Sognepræst Vibeke Houmøller
Stadion Allé 58, 8000 Århus C
Tlf.: 8614 9508, Mobil: 2012 4008.
Træffes bedst 12-13 (undt. fredag)
E-mail: [email protected]
Kirkens hjemmeside:
www.sktlukaskirke.dk
Kirkekontoret – Skt. Lukas Kirkeplads 1
Kontoret er åbent mandag-fredag kl. 9-13,
torsdag tillige 16-18.
Telefontid: mandag, tirsdag, onsdag og fredag
kl. 9-12 og torsdag fra kl. 9-13 og kl. 16-18.
Tlf.: 8612 4278 Fax: 8612 4303.
E-mail: [email protected]
KIRKEBIL
Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt
ved at komme til gudstjeneste og andre af
menighedsrådets arrangementer, kan træffe
aftale om gratis transport til og fra kirke
med kordegnekontoret på tlf.: 8612 4278
senest dagen før kl. 10.00 hverdagen før et
arrangement/gudstjeneste, da kontoret er
lukket lørdag, søn- og helligdage.
Kirketjenerkontoret
Kirketjenerembedet er vakant.
Organist John Wedell Horsner
Elverdalsvej 80, 8270 Højbjerg.
Tlf.: 8611 5919. E-mail: [email protected]
Sankt Lukas Kirke
2
Se, alt dette er næsten en slags nøgle til
evangeliets fortælling om de to disciple, der gik til Emmaus og talte sammen
om deres erindring og deres håb.
De talte om ”alt dét, der var sket“…
”om alt dét med Jesus fra Nazareth.“
De fordybede sig i dé minder, de havde
om ham.
Og gjorde derfor dén erfaring – som
alle, der kun lever i mindernes verden
gør – nemlig: at ”erindringen“ er en
dragt, der ikke længere rigtig passer.
Det er selvfølgeligt
muligt at leve i sine
minder, men hvordan
lever man så?
Kan man virkelig
siges at leve et rigtigt
liv, når øjeblikket og
hverdagen har mistet
sin glæde og glans,
og kun de blege minder står tilbage.
Det er et tilbagetrukket liv, for erindringen mætter ingen.
Emmaus-disiplene havde dog også
haft et håb.
Men det håb var såmænd ligeså livløst som mindet: ”Vi havde dog håbet,
at det var ham, der skulle frelse Israel“.
Og hér gik de så med deres døde minder og deres tomme håb, da de pludseligt blev standset.
Det var en tredie person, som de
ikke straks genkendte, og som slog
følgeskab med dem.
I begyndelsen lyttede han tålmodigt
til deres skuffelser og beklagelser, men
tilsidst blev det ham dog for meget:
РӁh, hvor er I uforstandige og
tungnemme til at tro“.
Og så fik de to disciple ellers en
bibellektion, de sent skulle glemme.
Men hvad vil det så sige ”at være
tungnem til at tro“?
Ja, kort sagt, at vi ikke vil være tro
og trofast mod dét liv, som vi har her
og nu.
Vi skal være tro mod dagens og
vejens gerninger, og lære at glæde os
over dén gentagelse, som vi hele tiden
oplever i den daglige vane.
>>
3
FRA SOGNEPRÆSTEN
Den danske theolog Søren Kierkegaard
skrev engang en publikation, som fik
titlen ”Gjentagelsen“.
Med den ville han sige noget om
livet, vi lever her og nu.
Men denne virkelighed, som han
altså kaldte en ”gentagelse“, er altid
under kraftig beskydning.
Den angribes fra to fronter: forfra
og bagfra.
Angrebet forfra benævner han
”håbet“.
”Håbet“ er som en ny klædning.
Men man har aldrig haft den på,
og véd derfor ikke, hvordan den vil
klæde een.
Angrebet bagfra kalder han
”erindringen“.
”Erindringen“ er en aflagt klædning,
som – hvor skøn den end er – ikke passer mere, fordi man er vokset fra den.
Gentagelsen – altså øjeblikket lige
nu – er derimod en uopslidelig klædedragt, der slutter fast og ømt.
”Den, der ikke fatter, at livet er en
gentagelse, og at just dette er livets
skønhed, har dømt sig selv.“ Siger
Kierkegaard og fortsætter: ”For håbet
er en vinkende frugt, der ikke mætter.
Ligesådan er det med Erindringen.
Gentagelsen derimod er det daglige
brød, der gør mæt med velsignelse.“
>>
Jesus besejrede menneskets mest gemene
fjende – døden – for i stedet at give os livet her
og nu.
Det er jo det frydefulde ved kristendommen,
at fordi Jesus opstod fra døden, har vi fået dét
løfte, at en opstandelse også vil blive os til del
– engang.
Ja, men her og nu – i dag – skal vi leve livet
i fulde drag.
Frimodigt, glad og taknemmeligt.
Det skal også være en styrke, når livet går
nedad.
Jamen, så er der da al mulig anledning til
at være glad – også på trods af dagligdagens
modgang og fortrædeligheder. Ja!
Men lad så denne glæde komme til udtryk
– bl.a. i sangens form.
Gør det f.eks. når vi om lidt skal synge de så
sejrssikre og jublende ord, der siger:
”Ja, jeg véd, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde“!
Velsignet Påske.
AMEN
N.B. Denne prædiken – holdt 2. påskedag
i kirken – bringes, fordi flere har givet udtryk
for, at den burde ud til en større kreds.
Nuvel, det er hermed gjort – blot skal man
altid huske, at der er meget stor forskel på ”det
læste“ og ”det hørte“, for som den gode Paulus
konstaterede: ”troen kommer af det, der høres“.
Henrik Em. Hansen
>>
FRA NABOSOGNENE
Fremover vil de vigtigste arrangementer fra nabosognene
– Sct. Pauls og Langenæs – blive meddelt i denne rubrik.
Sct. Pauls kirke
Langenæskirken
Festugen
Søndag den 28. august kl. 15.
Festugekoncert med guitarkvartet
og musikskoleelever.
Søndag den 4. september kl. 17.
Festugegudstjeneste ved Flemming Baatz
Kristensen. Lovsangsband medvirker.
Efterfølgende spisning og koncert i teltet
på kirkepladsen.
Ved redaktionens afslutning var intet meddelt
fra Langenæs sogn.
4
>>
SKT. LUKAS SOGNS KUNSTFORENING
Skt. Lukas sogns kunstforening holder pause med
udstillinger indtil den 28. august og vi ønsker alle
en god sommer.
Den 28 august kl. 14.30 har vi fernisering med Arne Haugen
Sørensen, som udstiller raderinger, litografier og malerier
både i sognehuset og krypten. (Se nedenfor)
Vi håber at rigtig mange af vores medlemmer og interesserede
kommer til denne spændende dag.
Kunstforeningens nye folder med den kommende sæsons
udstillinger kan ses i sognehuset fra juli 2011.
På gensyn fra kunstforeningens bestyrelse
Flot Kunstudstilling af Arne Haugen Sørensen
Arne Haugen Sørensen drog til Paris 17 år gammel, siden har
han været bosat på Mallorca, tilbage i Danmark fra 1967 til
1981, hvorefter han flyttede til Spanien, hvor han fortsat bor.
Egentligt er det besynderligt, at denne dramatiske og til tiden
næsten surrealistiske kolorist er blevet så populær hos det
danske kirkefolk.
For Haugen Sørensen sprænger de rum, hans billeder
kommer ind i, både med sine voldsomme og provokerende
motiver og sine skingert udanske farver.
Haugen Sørensen arbejder ligesom flere af de nyere kirkekunstnere i flere materialer, akrylmaleri, glasmosaik og skulptur, men med en stadig gentagelse af relativt få motiver.
Vi ser meget frem til at høre om Arne Haugen Sørensen
og håber at se rigtig mange af jer.
5
Foredrag inden
kunstudstilling
Inden åbningen
af udstillingen
den 28. august
holder kunsthistoriker
Hans Jørgen Frederiksen
et foredrag om netop Arne
Haugen Sørensens kunst.
Foredraget begynder
kl. 13.30 og varer godt
tre kvarter.
>>
”OG GUD SÅ, AT DET VAR NICE“ – EN ANMELDELSE
”OG GUD SÅ, AT DET VAR NICE“
busk eller bare har set fortabte ud, når talen er
faldet på nådesgaver og Løvhyttefester, skal altså
ikke længere føle os dumme.
Lad der blive lys, med andre ord. Alle sproglige
forhindringer er nu ryddet af vejen, så den kristne retoriks tågebanker ikke længere forhindrer
»manden på gaden eller kvinden i bussen«, som
det hedder i føromtalte kronik, i at læse »Biblen så
let som en god roman«.
Og let er det i hvert fald blevet, også for mig, der
sjældent tager bussen. I den nye udgave af Den
Nye Aftale hedder det ikke længere at ’genopstå’
men i stedet ’at blive levende igen’. Man er ikke
længere ’salig’ men derimod ’heldig’, og det hedder
ikke at ’omvende sig’ men ’at ændre sit liv’.
Dertil bruges ordet ’synd’ og ’at synde’ i meget
mindre omfang end tidligere.
Redaktionsgruppen har nemlig i stort omfang
brugt søgemaskinen Google som en rettesnor for,
hvad der var særlige Bibelord. Her har redaktionsgruppen så googlet ’synd’ og ’at synde’ og fundet ud af, at det var meget stærke Bibel-ord – hvilket de for Guds skyld ville undgå. Først langt, langt
nede på resultatlisten optrådte ’synd’ nemlig i
andre sammenhænge, som i ’det er synd for mig’
og ’at synde’, der uden for den bibelske sammenhæng tilsyneladende var mest brugt i forbindelse
med slankekure. Hvilket alligevel var lidt for meget
ved siden af.
Så derfor: Ud med de mange synder i det nudanske sprogs navn!
Og ja, når det kommer til teologien i det regnestykke, er der vel mange, der nu kan føle sig en
hel del lettere til mode, men når det kommer til
de sproglige udvælgelseskriterier og resultater i
den forbindelse, kan det måske alligevel godt give
bagslag.
For skal man virkelig læse Bibelen – eller i dette tilfælde Den Nye Aftale – »så let som en god
roman«?
Det skal man selvfølgelig helt selv vurdere, men
i fald det skal være muligt, må man vel forvente, at
sproget kan løfte sig op og tilføre læseoplevelsen
noget interessant.
Det har imidlertid slet ikke været intentionen
Bibeloversættelse. ’Ud med kirkesproget og ind
med dagligsproget’ lyder mottoet bag den nyredigerede, nydanske udgave af Den Nye Aftale. Er det
godt nyt? Og er alt nyt godt?
Vorherre til hest! At jeg – ukristeligt opdraget,
født i synd (og helt sikkert undfanget i synd), hverken døbt eller konfirmeret – på en og samme gang
skulle sympatisere med holdninger fremsat af
henholdsvis formanden for Indre Mission, HansOle Bækgaard, og Morten Kvist, valgmenighedspræst og medlem af Det Etiske Råd, er næsten
mere, end mit selvbillede kan klare.
Jeg skal spare læseren for mine indre kvababbelser og hastigt fremdrage genstanden for disse
højst overraskende sympatier, som jeg snart vil
vende tilbage til: Vi taler om den netop udkomne
og nye reviderede udgave af Det Nye Testamente,
der i sin nudanske udgave, som først udkom i
2007, hedder Den Nye Aftale.
Allerede fire år efter den nudanske udgave fra
2007 har Bibelselskabet fundet det nødvendigt at
opdatere Den Nye Aftale igen.
Redaktionsgruppen bag den nye revidering, der
blandt andet består af den såkaldte ’sprogvasker’
og cand.mag. Malene Bjerre, har foretaget mere
end 1500 forbedringer, lyder det ifølge pressemeddelelsen, så Den Nye Aftale nu serveres på »et
mundret og moderne dansk, der er lige til at gå til
for alle aldersgrupper«.
Et andet medlem af redaktionsgruppen, den
teologiske medarbejder og fagredaktør bag den
nyreviderede udgave, Cecilie Vestergaard Raaberg,
uddyber i en kronik i Kristeligt Dagblad sammen
med generalsekretær i Bibelselskabet Morten
Thomsen Højsgaard, at intentionen med Den Nye
Aftale er at give »indholdet af kristendommen tilbage til de mennesker, som ikke
er fortrolige med kirkekoderne«. Det betyder altså, at man effektivt har
»omsat kirkesprog til
dagligsprog«.
Alle os, der aldrig
er faldet i baghold
ved en brændende
6
Af kulturjournalist Nana Goul, Weekendavisen,
hvor anmeldelsen har været bragt 6.5.2011
Når jeg bladrer igennem Den Nye Aftale er det
da også den sproglige fattigdom og næsten sproglige kluntethed, der slår mig mest. I sammenligning med den udgave, jeg har liggende fra 1996 af
Det Nye Testamente, er der ikke blot tale om en
religiøs afmystificering, men også en grundlæggende afpoetisering og indimellem ligefrem en
forvrøvlethed.
for Den Nye Aftales sprogvasker Malene Bjerre
– snarere tværtimod.
I et interview, der er tilgængeligt på Bibelselskabets hjemmeside, forklarer Malene Bjerre således, at: »det, vi sigtede efter, var, at sproget skal
være neutralt og upåfaldende. Et sprog som alle,
både dem på 10 og dem på 70, kan enes om at
tale. Det er ikke påfaldende, det er ikke specielt
(…). Vi vil lave et sprog, som er glasklart som en
vinduesrude.
Når man kigger igennem det, skal man ikke
se glasset, så skal man kun se det, der er på den
anden side. Man skal kun se indholdet.
Gammelt glas kan jo være vældig smukt, det er
bare ikke det glas, vi vil lave.«
Nej, det glade budskab skal gå klart igennem
– men gør det virkelig det bedre, hvis man benytter sig af et »neutralt og upåfaldende« sprog, der
»ikke er specielt«?
Og hvorfor egentligt ikke bibeholde lidt af det
gamle, smukke glas – når det nu faktisk er smukt?
Det kan umiddelbart være svært at forstå, og det
er her, jeg pludselig finder klangbund hos formanden for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard. Han
er grundlæggende positiv over for projektet, men
udtaler samtidigt til Kristeligt Dagblad, at »det er
klart, at hvis ordene er forfladigede, og de ikke får
meningen med, så snyder man i værste fald læseren og taler i bedste fald ned til læseren«.
Ja, det er en faldgrube, men en anden udtrykkes af Morten Kvist, valgmenighedspræst og medlem af Det Etiske Råd – også til Kristeligt Dagblad:
»Jeg synes, den er en indskrænkning af de fortolkningsmuligheder, og dermed også det potentiale, der ligger i Bibelens ord. Derfor synes jeg, at
sådan et meget pædagogisk projekt kan gå hen og
blive meget uheldigt. Man må ikke gøre det religiøse mysterium mindre.« Ifølge disse to herrer
er der altså ikke blot fare for, at den nyreviderede
udgave af Den Nye Aftale er fattigere rent sprogligt og betydningsmæssigt – men også at det religiøse indhold mister noget, når ordene absolut
skal klinge i det reneste nudansk uden bibelske
dimensioner.
Lad os tage en sammenligning. I Bjergprædikenen
i Matthæusevangeliet lyder det i Det Nye Testamente fra 1996 således: »Salige er de fattige i
ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som
sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige,
for de skal arve i jorden.«
Og tilsvarende i Den Nye Aftale: »I virkeligheden
er I heldige hvis I er fattige og har fået Helligånden,
for I hører til hos Gud. I er heldige hvis I sørger, for
I vil blive trøstet. I er heldige hvis I er små og ubetydelige, for I vil overtage jorden.« I dette tilfælde
synes jeg ikke, man kan tale om sprogvaskning,
men snarere om sprogforvanskning. Hele rytmen,
poesien og store dele af betydningslagene er jo
helt forsvundet. Og salig kan da ikke oversættes
med heldig! Der knytter sig netop – og rettelig
– en bibelsk dimension til udtrykket »at være
salig«, som man netop benytter, når man vil betegne en usædvanlig lykkelig og tilfredsstillet tilstand,
der peger ud over det almindelige.
Ikke om jeg forstår, hvorfor Bibelselskabets
redaktionsgruppe er så bange for bibelske udtryk
og hellere vil være heldige end saglige. Måske ville
det ikke skade at holde lidt fat i de sproglige rødders poesi og betydning – og til gengæld holde lidt
igen med at bruge Google som rettesnor?
Eller vil vi faktisk gerne have det næste trin,
hvor det hedder sig, at »Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, at det var nice?« Hvilket jo i
øvrigt stammer fra Det Gamle Testamente, der
efter nye, nudanske regler følgelig må hedde Den
Gamle Aftale. Hvilket igen rejser en problematik,
for ærlig talt, hvem gider læse en gammel aftale,
når der er kommet en ny? Selv om der kunne være
nok så meget godt at hente dér. Det lyder bare ikke
så fresh.
7
>>
BERLINTUR, SOGNEAFTEN OG SOMMERUDSTILLING
SOGNEAFTEN
Torsdag den 29. september kl. 19.30
Foredrag af velfærdsforsker professor
Jørn Henrik Petersen. ”En velfærdsstat
under erosion? Værdier i forfald? Det
sunkne Atlantis?”
Vi er gået fra en pligtkultur til en rettighedskultur, vurderer
velfærdsforsker Jørn Henrik Petersen, som mener, at Dronningens
opsang i sin nytårstale til danskerne var tiltrængt.
Vi har opbygget et system, hvor de fleste er optaget af at få mest
muligt ud af systemet og bidrage mindst muligt til systemet. Tidligere
tiders pligtkultur er samtidig afløst af en rettighedskultur.
Hvis vi ønsker at bevare det system, vi kender i dag, skal vi lære at
vise mådehold og glad og fro betale vores skat.
Berlins domkirkes alter
Jørn Henrik Petersen er leder af Center for Velfærdsstatsforskning
på Syddansk Universitet og har bl.a. været medlem af
Velfærdskommissionen og formand for TV2s bestyrelse.
SOMMERUDSTILLINGEN I SOGNEHUSET
Mit navn er Lene Christensen, jeg er uddannet
teolog og har i foråret 2011 været i virksomhedspraktik hos Maria Louise som sognemedhjælper.
En dag taler vi om sommerudstillingen til
Sognehuset, om at jeg laver hånddukker – sådan
nogle fra Muppet Show og om at dele af Biblen
kan være svær at videreformidle.
Tre ting der umiddelbart intet har med hinanden at gøre. Hurtigt fandt vi dog på at lægge
tingene sammen, og ideen til en udstilling med
hånddukker var skabt
Så på den måde er de
oplagt til at formidle et
emne, som er svært at
tænke på. Og det er døden
og dommen.
For hvad ved vi egentligt? Hvad frygter vi? Taler vi nogensinde med
hinanden om vores forestillinger?
Er vi bange for straffen over vores liv?
I udstillingen har jeg valgt at ophænge nogle af de bibeltekster, som omtaler blandt andet
engle og dom. Ligesom jeg har opsat tekster
fra nutidens musik, hvor englevinger og væsner med horn også trives lystigt. Udstillingen
rummer således både modsigelser og stof til
eftertanke.
Mit håb er, at sommerudstillingen kan vække
til eftertanke og diskussion, men først og fremmest til smil.
Som sagt, så gjort
Min idé har været at lave et dommedagsscenarie, med engle og djævle. Det er sådan med
hånddukkerne, at de ikke kan blive uhyggelige.
Uanset hvor tungt emnet er, har de stadig store rare øjne og er bløde i deres facon.
8
>>
SKOLEBIBLER TIL FIRE SKOLER
SKOLEBIBLER TIL FIRE SKOLER FRA TRE KIRKER
– og et møde med en af modtagerne
Skolen, Fjordsgades Skole,
Læssøe Gades Skole og
Forældreskolen.
I torsdags nåede biblerne ud til skolerne, og da jeg
i anden anledning besøgte
Forældreskolen netop den
dag, aftalte jeg med fagudvalgsformanden i kristendom, lærer Steen Thomasen,
at han i løbet af weekenden
ville se nærmere på bogen,
så vi kunne mødes mandag eftermiddag. Steen
Thomasen er begejstret og glad. Han fremhæver
f.eks. indledningen, som er en instruktiv, forståelig
og længe ventet undervisning i, hvordan man kan
bruge Biblen.
Tidligere var det rigtig svært for eleverne at
finde rundt. Det mener han er slut nu.
Endvidere nævner han de historiske kilder og
alt det arkæologiske, der gør fortællinger i Biblen
nærværende. Alle elever spørger, om der findes
dokumentation. Den bliver nu gennemgået, endda meget begribeligt. – Bogen er moderne, med et
indbydende layout. Billederne er flotte og dramatiske, de underbygger teksten. Det gør også de lilla
symbolstregtegninger der er strøet rundt i margen. Sammenligningen af de tre store religioner
bør også fremhæves, siger Steen Thomasen.
Det bliver tydeligt for alle brugere af denne skolebibel, hvor mange ting islam, jødedom og kristendom er fælles om.
På Forældreskolen rummer elevflokken både
muslimer, buddhister, hinduister, katolikker og
kristne. Vi når også at tale om persongalleri, ordforklaringer, symboler og talemåder, og slår fast,
hvor kulturbærende, eviggyldige og uopslidelige
kristendommens fortællinger er. – Vi bliver til slut
enige om, at hver eneste klasseværelse burde have
5 eksemplarer stående, så man let og ubesværet
kunne bede et par elever undersøge dette eller
hint, der uvægerligt dukker op i den åbne samtale
om eksistentielle problemstillinger.
I februar skrev Bibelselskabets Forlag ud til skolerne, at der nu blev udgivet en skolebibel, der
ville give elever og skoler mulighed for i et moderne formsprog at diskutere, fortolke, kritisere og
i det hele taget forholde sig til Biblens skrifter i
undervisningen.
Bibelselskabets Forlag har på opfordring fra flere lærere og religionspædagoger samlet tre udgivelser i én og lavet en skolebibel, som i mange
år frem vil være et referenceværk. Sådan skriver
Selskabet selv, og der er god grund til at tro, det
holder stik, for Skolebiblen indeholder nemlig:
• Hele den autoriserede bibeloversættelse
fra 1992.
• En revideret og opdateret version
af Det Nye Testamente på nudansk.
• En religionspædagogisk og moderne illustreret
bibelguide, samt et helt nyt og oplysende
bibelleksikon, skrevet til brug i skolen med
afsæt i Fælles Mål 2009.
• Skolebiblen er indbundet i et stærkt
og slidstærkt omslag.
Vi, Langenæs Kirken, Sct. Pauls Kirke og Skt. Lukas
Kirke greb chancen.
Vi besluttede at sende de fire skoler i vores
sogne et klassesæt hver. Kirkerne ønsker selvfølgelig at være med til at gøre skoleelever bekendt
med Biblen, og samtidig ønskede vi også at markere og sige tak for vores gode samarbejde
med de fire skoler. Skolerne er Rudolf Steiner
Karen Haugstrup
9
>>
ORGANISTEN SKRIVER
I ER LYKKELIGE
af John Wedell Horsner
stilling. De ikke bare ”ønskede” at se, men hos
Grundtvig ”længtes” de med ”hjertesuk og englesange”. Efter hvad? – Efter dén tid, da ”Guds
Søn med liv og styrke sejrer over død og mørke”.
Vi er her midt i det romantiske appellerende
ordvalg, som især kendetegnede den ældre
Grundtvig (han var 80 år gammel, da han skrev
salmen). Evangeliets ord er således klart forstærkede og intensiverede.
Men sin vane tro bliver Grundtvig ikke stående ved en nok så følelsesnær gendigtning af
evangeliet.
I tråd med masser af hans andre salmer og
bibelhistoriske sange bliver det næste skridt, at
bibelteksten gøres nærværende, vedkommende.
Derfor hedder det i salmens vers 3: ”Held os,
kristne på det jævne, nådens tid er ej forbi!”
Med det teatralske udråb ”Held os!”
(Oehlenschläger og andre samtidige) forkyndes
det, at vi med Kristus er ”lykkens skødebørn”.
Ikke blot har vi altså det privilegium at være
børn, men endogså at hvile i lykkens skød.
Salmen fortsætter med en definering af lykken (vers 4 og 5). Den består i ordets forkyndelse, dåben og nadveren, hvori ”Jesus Kristus med
vor glæde er lyslevende til stede”.
”Øjne, I var lykkelige, I, som så Guds søn på
jord”, indleder Grundtvig en af sine sene og
karakteristisk udtryksstærke salmer.
Den fremkom første gang i hans egen salmebog til Vartov kirke, ”Fest-Psalmer”, i 1864,
og den bygger på teksten til 13. søndag i Trinitatistiden, som er hentet fra Lukasevangeliets
10. kapitel: ”Salige er de øjne, som ser det, I ser.
For jeg siger jer: Mange profeter og konger har
ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at
høre det, I hører, og fik det ikke at høre.”
Denne tilstedeværelse danner overgang til de to
sidste vers (6 og 7), aktualiseringens og nutidiggørelsens vers, hvor det ellers ”blindfødte hjerte” på baggrund af evangeliets virksomhed når
frem til som genfødt at se Jesu ”guddomsglans”,
ja, ligefrem at se lyset i lyset.
Salmen runder af med at skifte begyndelsesversets datid ud med klar nutid. Det hedder
derfor: ”Øjne, I er lykkelige, I, som ser Guds Søn
Grundtvig tager først et historisk-gendigtende
greb i Lukas-teksten. Øjnene kalder han ”lykkelige” og ørene ”hovedrige”. Allerede her findes
en poetisering, som fortsætter i beskrivelsen
af de hedengangne kongers og profeters ind-
10
164
Øjne, I var lykkelige
på jord”. Og det pointeres til sidst, at det er hin enkelte, det handler om, hans/hendes åbenhed over for evangeliet: ”Hjerte, da du
ordet tro’de, livets træ oprandt af rode!”
”Vilkåret for lovsangens varme og liflighed er folkelighed”, sagde
Grundtvig engang.
Også i salmen om de lykkelige kristne forsøgte han at gøre det
klart og nærværende i sin tids sprog, der var den modne romantiks, en tiltaleform, der vist heller ikke i dag forfejler sin virkning.
En tid lang var salmen i koralbogen henvist til den noget
livstrætte melodi, der hører til salmen ”Herre, jeg har handlet
ilde”.
I mange menigheder opretholdt man imidlertid at synge den
på Heinrich Nutzhorns melodi, oprindelig komponeret til sangen
”Ser til fuglene i luften, hvor de svinge sig med sang”, men allerede brugt til ”Øjne, I var lykkelige” i Grundtvigs ”Fest-Psalmer” fra
1870, altså med såvel forfatterens som komponistens tilslutning.
I sen erkendelse af denne melodis udtryksmæssige kvaliteter er
den blevet optaget i den nyeste udgave af koralbogen.
Det er også denne melodi, vi benytter i Sankt Lukas kirke.
Et par ord om Nutzhorn
Han var cand. teol. og lærer i historie
og musik ved Askov højskole fra 1865 til
1921 og komponerede, samlede og registrerede danske sange og salmer.
Han var den egentlige udgiver af Højskolesangbogen gennem en menneskealder, og hans noter heri og i forskellige
arkiver er stadig af afgørende betydning
for forskningen i dansk sang- og
salmehistorie.
Øjne, I var lykkelige,
I, som så Guds Søn på jord.
Øren, I blev hovedrige,
da I lytted til hans ord,
for hvis tunge sammen råde
kun Guds sandhed og Guds nåde.
Konger og profeter mange
længtes efter eders kår,
hjertesuk og englesange
spåed om det gyldenår,
da Guds lys og liv med styrke
sejrer over død og mørke.
Held os, kristne på det jævne!
Nådens tid er ej forbi;
som oplyst på kirkestævne
lykkens skødebørn er vi:
øjne ser, og øren høre
ham, som har Guds ord at føre.
Han, som liv og lys uddeler
med sin Ånd og med sit ord,
han, som alt det brudte heler
i sit bad og ved sit bord,
Jesus Kristus, med vor glæde
er lyslevende til stede.
Han, skønt verden ser ham ikke,
troen dog for øje står,
og i alle øjeblikke
ordet hans til hjerte går,
tænder lys i gravens mørke,
planter Paradis i ørke.
Blindfødt var det ømme hjerte,
ser dog nu hans Guddoms-glans;
død var sjælen til vor smerte,
lever nu i Ånden hans,
igenfødte til Guds rige
vi det ser i lys tillige.
Øjne, I er lykkelige,
I, som ser Guds Søn på jord!
Øren, I blev hovedrige,
da I hørte livets ord!
Hjerte, da du ordet tro’de,
livets træ randt op af rode!
BESØG KIRKENS MUSEUM I KIRKENS ÅBNINGSTID
Hvad ‘Den gamle by’ mangler på det kirkelige område,
ja, det har Skt. Lukas Kirke!
11
>>
JULI
2011
Søn.
03.
10.00
Henrik Hansen
2. s. e. trin. (Lk. 14,16-24)
Tir.
05.
14.00
Sommer Café
Søn.
10.
10.00
Henrik Hansen
3. s. e. trin. (Lk. 15,1-10)
Tir.
12.
14.00
Sommer Café
Ons.
13.
22.00
Jazzgudstjeneste
Søn.
17.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
4. s. e. trin. (Lk. 6,36-42)
Tir.
19.
14.00
Sommer Café
Søn.
24.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
5. s. e. trin. (Lk. 5,1-11)
Tir.
26.
14.00
Sommer Café
Søn.
31.
10.00
Henrik Hansen
6. s. e. trin. (Matt. 5,20-26)
MESSEHAGEL
Menighedsrådet har besluttet, at der skal fremstilles en ny hvid messehagel.
Vor konsulent – Pelse Asboe ’Broderi Moderne’ – er i skrivende stund
ved at indhente tilbud fra vævere, der skal væve stoffet.
Har du lyst til at være med på holdet, der skal brodere på denne messehagel
er du meget velkommen til at deltage.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Hedvig Jørgensen Marselis Boulevard 34 3. tv. tlf 86290570
12
>>
AUGUST
2011
Tir.
02.
14.00
Sommer Café
Søn.
07.
10.00
Henrik Hansen
7. s. e. trin. (Lk. 19,1-10)
Tir.
09.
14.00
Sommer Café
Ons.
10.
17.00
Bibelmaraton
Søn.
14.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
8. s. e. trin. (Matt. 7,15-21)
Tir.
16.
14.00
Sommer Café
Ons.
17.
14.30
Basarkredsen i krypten
Tor.
18.
17.00
Det’ for børn i Sct. Pauls Kirke
Søn.
21.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
9. s. e. trin. (Lk. 16,1-9)
Tirs.
23.
19.30
Menighedsrådsmøde
Søn.
28.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
10. s. e. trin. (Lk. 19,41-48)
13.30
14.30
N.B. Kunstudstillingen indledes med et foredrag
af kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen
Kunstudstilling – Arne Haugen Sørensen
14.00
Sommer Café
Tir.
30.
Kommende gudstjenester på Lokalcenter Marselis
Torsdag den 18. aug.
Torsdag den 15. sept.
kl. 14.00
kl. 14.00
Vibeke Houmøller
Henrik Hansen
13
13
>>
SEPTEMBER
2011
Tor.
01.
19-23
Natkirke
Søn.
04.
10.00
Henrik Hansen
11. s. e. trin. (Lk. 18,9-14)
Tir.
06.
14.00
Café Lukas
Ons.
07.
14.30
17.00
Basarkredsen i krypten
Bibelmaraton
Tor.
08.
17.00
Det’ for børn i Skt. Lukas Kirke
Søn.
11.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
12. s. e. trin. (Mk. 7,31-37)
Tir.
13.
19.30
Menighedsrådsmøde
Søn.
18.
10.00
Henrik Hansen
13. s. e. trin. (Lk. 10,23-37)
Gudstjeneste m. høstsalmer
Tir.
20.
14.00
Café Lukas
Ons.
21.
14.30
Basarkredsen i krypten
Søn.
25.
10.00
Henrik Hansen
14. s. e. trin. (Lk. 17,11-19)
Tor.
29.
19.30
Sogneaften med Jørn Henrik Petersen
14
>>
GUDSTJENESTER OG ANDAGTER
JAZZGUDSTJENESTE
– i Skt. Lukas Kirke onsdag den 13. juli kl. 22.00
Skt. Lukas Kirke gentager sidste års succes med at kombinere tanker,
ord og toner i en jazzgudstjeneste.
De tre jazzmusikere Pojken Flensborg (piano), Hans Mydtskov (sax)
og Torben Bjørnskov (bas) lægger den musikalske bund til en sanselig,
stemningsfyldt og anderledes gudstjeneste, hvor ordet og musikken smelter
sammen til en helhed over temaet ”kærlighed”.
Musikerne improviserer over sange og salmer om kærlighed, og undervejs
reflekterer sognepræst Vibeke Houmøller over temaet i Højsangen
fra Det gamle Testamente
… NÅR STILHEDEN GØR EN FORSKEL – NATKIRKE I SKT. LUKAS
Natkirke i Skt. Lukas torsdag den 1. september
Fra og med efteråret er der Natkirke den første torsdag i måneden.
Sådan kan du bruge Natkirken
Kirken er hver gang åben fra kl. 19 – 23.
Gennem aftenen vil der være levende musik
og en café ovre i sognehuset.
• du kan komme når som helst i løbet
af aftenen og blive så længe, du vil.
• du kan deltage i de faste programpunkter
eller lade være.
• du kan tænde et lys, skrive en bøn,
finde stilhed til eftertanke…
• du kan drikke en kop kaffe og få en snak
med en frivillig eller en præst.
Kl. 21.00 er der nadverandagt.
Kl. 22.30 er der slutandagt.
SE MERE PÅ WWW.NATKIRKE.WORDPRESS.COM
15
>>
BØRN I KIRKEN
BABYSALMESANG
Alder
Babysalmesang forløber over 8 tirsdage
kl. 10.00 – 11.00. Første gang tirsdag den
23. august.
Barnet skal ved begyndelsen være 2 til 6 mdr.
Deltager antal pr. hold: 16 voksne med hver ét
barn. Det er gratis at deltage.
Babysalmesang forgår i kirkerummet hvor vi vil
synge, lytte, sanse og danse. Salmesangen kan
skabe en unik kontakt mellem det lille barn og
den voksne. Din stemme er en af de vigtigste i
barnets liv, derfor er det
ikke vigtigt hvor
godt du synger
– men at du
synger.
Tilmelding
Til babysalmesang sendes senest den 8. august
2011.
Ved tilmelding oplyses barnets navn og fødselsdato, forældres navn, adresse, telefon og
e- mail. For yderligere og praktiske oplysninger se kirkens hjemmeside eller kontakt
sognemedhjælperen.
Tilmelding sendes til sognemedhjælper
Maria Louise Bøg Hansen på
[email protected]
BØRNESANG OG SALMEKLANG I SKT. LUKAS KIRKE
Hold 1 kl. 15.15 – 16.00 for børn i alderen 9 mdr. til 2 år.
Hold 2 kl. 16.15 – 17.00 for børn i alderen 2 år til 5 år.
Første gang mandag den 22. august 2011.
Vi mødes om mandagen i kirkerummet, hvor
vi synger nyt og gammelt – salmer og sange. Vi
sejler med Noa på det store hav, siger som krokodiller og flyver som engle. Vi spiller på små
instrumenter og stikker hovederne ned i spande. Vi udforsker kirken og gemmer os under
himlen. Kom og vær med i børnevrimlen.
I uge 42 holder vi efterårsferie og 1. søndag
i advent den 27. november deltager vi som
afslutning på forløbet i familiegudstjenesten
kl. 14.00.
Tilmeldingen sendes til sognemedhjælper
Maria Louise Bøg Hansen sognemedhjaelper.
[email protected]
Børnesang og salmeklang er for alle børn i alderen 9 mdr. til og med 5 år samt deres voksne.
Om du er forældre, bedste eller barnepige
spiller ingen rolle.
Det er gratis at deltage i Børnesang og Salmesang. For yderligere og praktiske oplysninger se
kirkens hjemmeside www.sktlukaskirke.dk
Ved tilmelding oplyses
barnets navn og fødselsdato, forældres navn,
adresse, telefon og
e-mail.
16
>>
MERE FOR BØRN
DET’ FOR BØRN
Kom og vær med til gudstjeneste, hvor der er plads til at ungerne kan kravle rundt, snakke
med præsten, lytte til en god historie, synge med på salmer og fagtesange. ”Det’ for børn” er en
kort temagudstjeneste for børn og voksne med efterfølgende fællesspisning og sker i et samarbejde
mellem Skt. Lukas Kirke og Sct. Pauls Kirke. Aftensmaden laves af trofaste frivillige og koster 10 kr.
for børn og 20 kr. for voksne. Alle er velkomne – tilmelding er ikke nødvendigt.
Alle gudstjenester begynder klokken 17.00.
Torsdag den 18. august
i Sct. Pauls Kirke: Stormen på søen
Torsdag den 8. september i Skt. Lukas Kirke: Hullet i taget
Torsdag den 13. oktober
i Sct. Pauls Kirke: Fiskeren Peter
Torsdag den 10. november i Skt. Lukas: Fra død til levende
Torsdag den 8. december i Sct. Pauls Kirke: Nu det jul igen
Bag Det’ for børn står sognepræsterne Vibeke Houmøller
og Erik Møller, sognemedhjælperne Maria Louise Bøg
Hansen og Martin Frøkjær-Jensen samt gode frivillige.
MINI-KONFIRMAND
I skoleåret 2011 / 2012 udbyder Skt. Lukas Kirke i samarbejde med Sct. Pauls Kirke
og Langenæskirken mini-konfirmandundervisning. Undervisningen henvender sig til alle børn
på 3. klassetrin, der bor eller går i skole her i lokalområdet.
Undervisningen byder på både fysiske og kreative aktiviteter, når præster og sognemedhjælpere
ved de tre kirker sammen med børnene går på opdagelse i Biblen, kristendommen og kirken.
Undervisningen begynder i januar 2012 og afsluttes sidst i marts. Det endelige program
og tilmelding kommer på kirkens hjemmeside. For yderligere oplysninger kontakt sognemedhjælper
Maria Louise Bøg Hansen på mail [email protected]
Englebørnene I
17
>>
RØSTEN I ØRKENEN:
Lektor på Århus universitet Hans Hauge
KVINDELIGE PRÆSTER
Jeg var engang modstander af kvindelige præster.
Jeg var 8 år, da jeg var det. Nu er jeg det ikke mere.
Men først dette:
Hvorfor falder medlemstallet i takt med, at
der bliver flere kvindelige præster? Hvorfor vil
mange præster og politikere nedlægge folkekirken samtidig med, at der kommer flere kvindelige præster? Hvem er det mon der i dag er
modstandere af kvindelige præster?
Jeg tror, det er de anti-kirkelige og de progressive. Men nu om min egen modstand.
”Antallet af kvindelige præster er steget støt lige
siden (de første kvindelige præster), og den første er blevet biskop (nu er der to).
På en måde har det naturligvis ændret grundlæggende på livet og troen i folkekirken.
Men det er meget svært at redegøre for, nøjagtig på hvilken måde det har ændret på sagerne”.
Sådan skrev Ebbe Reich i Kun et gæstekammer
(1999). Han har ret. Og det er det paradoksale.
Det har ændret folkekirken grundlæggende,
men hvorfor er det så så svært at redegøre for
det?
Jeg har gemt en bog
med mine tegninger, fra da jeg var barn
Tegningerne er fra omkring 1955. De fleste er
af jetjagere, og der er også utallige fiskekuttere,
men der står ikke, at de er fra Hirtshals.
Og så er der en usædvanlig hæslig og grim
kvinde med store bryster, sorte tænder og bumser på næsen. Hun hedder Helga Jensen.
Baggrunden er den, at jeg i præstegården i
Farstrup i Himmerland må have hørt en masse
grimme ord om Helga Jensen.
Jeg havde også fået at vide, at min far havde søgt embede i Hirtshals, men det var
hemmeligt.
Det måtte jeg ikke sige noget om. Derfor var
kutterne uden navn.
Og endelig fløj der en masse jetjagere over
byen, der ikke lå langt fra flyvestationen i
Aalborg.
Jeg er klar over, at der er dem, der mener, at det
intet har ændret. Det mener jeg ikke, at de kan
have ret i. Hvis de havde, ville kvindelige præster slet ikke have været nødvendige.
Der er også noget andet, der er steget støt.
Tilsyneladende. Nemlig antallet af danskere,
som ikke er medlemmer af folkekirken.
Sognet bestod af Farstrup, Lundby, Kjølby og
Staun. Staun er nu en del af dansk litteratur, idet
det var der, Jens Smærup Sørensen boede, og
det er Staun og Farstrup, som han skriver om i
romanen Mærkedage.
18
Deri er der også jetjagere. På den anden side
fjorden lå Gjøl. Det lykkedes dog aldrig vækkelserne at komme til Himmerland.
Smærup Sørensens forældre kom vist ikke
så ofte i kirken, hvor købmandens kone var
organist.
Skolelæreren var kirkesanger og ledede præmiewhist i forsamlingshuset. Lægen var en
mand. Det var dyrlægen også.
Symbolsk er det, at hovedpersonen
Mærkedage bliver gift med en kvindelig præst,
som de hedder, og dermed angiver vi endnu, at
kvinder er det andet køn.
Jeg tror min far og mor i deres himmel
glæder sig med os her på jorden.
Datteren blev født uden for ægteskabet, men
det betød nu i praksis ikke noget.
Så sent som i 1975 ville den socialdemokratiske
kirkeminister, Jørgen Peter Hansen, dog gribe
ind, fordi der var en præst, der boede sammen
med en kvinde. På polsk.
Min far blev så præst i Hirtshals. Det var et
indre missionsk sogn. Der skulle dog gå mange
år, før der kom en kvindelig præst til Hirtshals.
Min far var død, men min mor boede der.
Byens præster protesterede og en af dem rev
et billede af Jesus i stykker i Missionshuset.
Men de gamle missionsfolk gik trofast i kirke
til ”pige-præsten”, som de kaldte hende.
I dag vil socialdemokraterne have kristendomsundervisning og konfirmandundervisning væk
fra skolen.
Der er sket meget, siden Helga Frida Jensen,
cand. theol. fra Århus 1954, blev indsat som
hjælpepræst i Skive i 1955.
Hun blev dog ikke ordineret. Biskop Baun
Viborg nægtede, i stedet gjorde biskop Erik
Jensen det.
Det år hvor jeg tegnede hende.
Der var seks kvinder og to mænd, der den 20.2.
blev ordineret i Helsingør Domkirke af en kvindelig biskop. Et par mandlige provster udtrykte
glæde over, at der var så mange kvinder.
Kvinder er stadigvæk det andet køn.
Den ene af dem, der blev ordineret, var min
datter.
Tiden går hurtigt. Vaner ændres let.
Englebørnene II
19
>>
FRA MENIGHEDSPLEJEN
ÅRETS GANG I MENIGHEDSPLEJEN
Den første aktivitet er forårsloppemarkedet,
som finder sted i begyndelsen af marts måned.
håndarbejder, udført af basarkredsen, krambod m. hjemmelavet bagværk og syltetøj.
Amerikansk lotteri, m. gevinster fra sponsorer
og håndarbejder.
Derudover er der cafeteria, hvor vi kan tilbyde div. lækkerier.
Afviklingen finder sted fredag og lørdag og
byder på mange forskellige ”lopper”, pænt
opdelt i div. afdelinger.
Derudover er der en lille cafe ”cafe Ida”, hvor
der kan købes friskbagte vafler og kaffe/te og
kakao.
Senere i november er Menighedsplejen vært
ved en middag for alle, der har lyst til at deltage.
Til denne aften bestiller vi også maden fra et
firma. Frivillige står for de praktiske opgaver.
I aftenens løb er der underholdning og amerikansk lotteri. Gæsterne betaler et mindre beløb,
resten dækkes af Menighedsplejen. Vores mål
for aftenen er, at alle får en god oplevelse.
Sidste arragement i året er igen spisning for
Det Blå Sted, som finder sted mandag efter 1.
søndag i advent. Denne aften er menuen:
flæskesteg m. det hele og risalamande.
Gudstjeneste og underholdning er som
beskrevet ved påskearrangementet.
Pengene, der kommer ind ved årets arrangementer, uddeles efterfølgende af præster og
sognemedhjælper.
Blandt andet har sognemedhjælperen uddelt
julehjælp til et stigende antal ansøgere.
Julehjælpen er indsamlet af Menighedsplejen
og gives i form af et gavekort til Føtex.
Feriehjælp gives i form af en kontant håndsrækning til delvis dækning af fx.spejderlejr el.
anden form for ferie.
Derudover betaler Menighedsplejen taxakørsel til kirkens arrangementer undtagen kirkebil
til højmesser.
Desuden yder Menighedsplejen et kontant
beløb til Det Blå Sted. Alle pengemidler, vi samler ind, går til personer i sognet, der har brug
for en økonomisk håndsrækning.
Næste arrangement er spisning for Det Blå Sted
(et værested i Frederiks Alle), som finder sted
mand. efter Palmesøndag.
Vi begynder med gudstjeneste i kirken, inden
vi samles til middag i sognehuset.
Denne aften byder vi på lammesteg og en
dessert. Drikkevarer til maden er sodavand.
Senere er der kaffe mv., samt underholdning
v. sognemedhj. Maria Louise B. Hansen, sognepræst Vibeke Houmøller og formand f. menighedsrådet Karen Haugstrup.
Maden køber vi i en forretning m. ”mad ud af
huset”.
Menighedsplejen afholder udgifterne til
arrangementet, og frivillige afvikler de praktiske opgaver.
Næste arragement, Menighedsplejen er vært
ved, er Bededagsaften. Vi planlægger aftenens
forløb med fællessang og underholdning.
Derefter er der varme hveder m. kaffe/te.
Ved kaffen har vi amerikansk lotteri.
Gevinsterne har vi dels fra sponsorer dels fra
basarkredsen’s håndarbejder.
Overskuddet fra aftenens arrangement går til
Menighedensplejens arbejde.
Senere på året har vi novembermarked.
Med loppemarked fredag og lørdag i krypten.
I sognehuset har vi lørdag salgsboder m.
Hedvig Jørgensen. Formand f. Menighedsplejen
20
>>
FRA SOGNEMEDHJÆLPEREN
SOMMER I CAFÉ LUKAS
Cafeen er åben kl. 14.00-16.00 tirsdage i juli og august
Dog er der Cafeen lukket tirsdag den 23. august
– grundet andet større arrangement i lokalerne.
I september er der Café Lukas tirsdag den
6. og 20. ligeledes kl. 14-16.
Vi mødes i kirkehaven når solen skinner
– er vejret ikke med os rykker vi ind i Sognehuset.
Husk solhat til de varmeste dage og en trøje
til de lidt koldere sommerdage.
Alle er velkomne til et par gode timer med sang,
fortælling, hyggeligt samvær, mundgodt og leg
for både store og små.
Kaffe m. brød serveres af trofaste frivillige kl. ca. 15.00 og koster 20 kr.
Har du en ide til en god aktivitet så kontakt sognemedhjælperen.
Kirkebil kan bestilles ved kordegnen senest dagen før på 86 12 42 78.
Kom ud og nyd sommeren.
Venlig hilsen sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen
BASARKREDSEN
Vi begynder igen onsdag den 17. august
kl. 14.30 i krypten.
Har du lyst til at deltage i det frivillige arbejde,
er lidt kreativ m.h.t. håndarbejde eller andet,
er du meget velkommen.
For nærmere oplysning kontakt venligst
Hedvig Jørgensen.
21
>>
FRA MENIGHEDSRÅDSFORMANDEN
MENNESKER MØDES
I en nylig offentliggjort undersøgelse om fjernsynsprogrammer,
viser det sig, at flest danskere helst vil se de programmer,
hvor nogen dummer sig, begår fejl eller gør sig til grin.
var advokat og den syvende snød også folk for en
masse penge. Den niende var gift, og den tiende
var heller ikke rigtig klog.
– Har det altid været sådan? Eller er en fejlfinderkultur ved at brede sig?
Hvis det er et nyt fænomen, så hvorfor? Kan tendensen være prisen for, at vi, hvis vi vil, kan følge
hinandens færden døgnet rundt, og vi måske derfor føler os berettiget til ligefrem at have en vis ret
til at udtale den ene eller anden dom. Nøjes vi ikke
længere med, at tanker er toldfri? Råber vi dem ud
over torvene?
Svaret er nok ikke så enkelt.
– Jan Schmidt ville have os til at dimle og fundere
over de fordomme, vi hver især måtte gå rundt
med. Og meget gerne grine, men grine mest af os
selv. Og latteren i kirken vidnede om, at vi alle følte
os lidt ramt. Og det var vel i grunden ikke så galt.
– Nu er historien så også fortalt i Skt. Lukas
Sogns kirkeblad.
Men bare tilbøjeligheden ikke breder sig til Skt.
Lukas Kirke. Det er helt bombe sikkert både personalets og menighedsrådets mål, at alle skal føle sig
velkommen og veltilpas i hinandens selskab, og at
vi møder hinanden med tillid og uden fordomme.
Det slog mig, at andre steder er tanken om fordomme og fejlfinderkultur åbenbart ikke fremmed, da Jan Schmidt, sognepræst bl.a. i Vistoft
Kirke på Mols i sin prædiken 1. Påskedag, fortalte
om ”dimbulugen”.
Mens Løgstrup husker os på, at vi, i mødet med et
medmenneske, bærer en flig at dette menneskes
skæbne i vore hænder.
Engang var det Emma Gad, der gav tonen an for,
hvordan vi bør omgås hinanden. Senere blev hun
lidt til grin. Vi talte også om pli og hjertets dannelse. Engang sang vi ”Kom lad os brokke os”.
Nu kan vi forhåbentlig nøjes med at slå fast, at
høflighed er gratis.
Ugen fra Palmesøndag til Påskedag kaldes den stille uge, fordi ugen skal give plads til eftertanken.
Før i tiden kaldte man også ugen for ”dimmelugen”, da man nogen stedet viklede stof om kirkeklokkens knebel – eller brugte en træknebel
– fordi klokkerne også skulle markere påskehøjtiden. Hvis man kom lige lovlig godt i gang, kunne
man faktisk blive bedt om at dimle, altså dæmpe
sig lidt.
Menighedsmødet 2011
”Kirken skal summe af liv hele ugen”, var overskriften på en helsides artikel i Kristeligt Dagblad
6. maj i anledning af, at avisen har udskrevet en
konkurrence om, hvem der får eller har Danmarks
bedste kirkelige tiltag. Fem personer var blevet
bedt om at komme med deres bud på, hvad der
kendetegner den gode idé, og hvordan kirken kan
få flere.
– For at understrege sin pointe, fortalte Jan
Schmidt en historie: En mand havde ti sønner. Han
blev engang spurgt om, hvad de lavede. Joh, den
første var skolelærer og den anden havde også fri
det meste af tiden. Den tredje var murer og den
fjerde drak også en kasse øl om dagen. Den sjette
De fem personer med de gode anbefalinger er
fremtidsforsker, Liselotte Lyngsø. Hun vil ”have
tømt ud i køleskabet”. De unge efterlyser kant og
holdning, siger hun, derfor skal man turde lade
kirken gå ind på baner, der deler vandene.
22
Den anden adspurgte er rådgiver Christian
Schwartz Lausten. Han synes, kirken skal styrke
kommunikationen og bruge alle medieflader. Vi
skal få smartphones ved alteret, så der kan sendes
ud af huset.
Det ene område var en fornyelse af indhold i eftermiddagstilbud til ældre mennesker.
Det andet var øget fokus på det behov mange
folk i 40+ kan føle for spiritualitet i deres trosliv.
– Mette Bock er tidligere programredaktør i DR.
Hun snakker om tomme sognegårde i ugens løb,
hun vil byde folk indenfor, så de f.eks. kan læse
avis, få lektiehjælp og snak.
Kaospilot Peter Busch mener, vi skal gøre op
med, hvilken plads kirken fremover skal have i
samfundet.
Skal kirken blive ved med at være traditionsbundet, eller skal den bevæge sig i en anden retning? Spørger han.
Hvis vi tog stilling til det spørgsmål, bliver det
langt lettere at brainstorme på de mange muligheder, er hans bud.
Skred i klokkeprojektet
”Jeg finder, at der er tale om en smuk og elegant
løsning, som henter sit motiv fra kirkens formsprog.” Så flot skriver Kgl. Bygningsinspektør, Niels
Vium i sin anbefaling af den store klokkerenovering, vi står foran i Skt. Lukas Kirke. Det var fin
læsning.
Det er også skønt at kunne fortælle, at Herman
Sallings Fond har skænket kirken 220.000 kr. til
den ny klokke.
Det var en dejlig, dejlig dag, den dag meddelelsen kom. Nu har tegnestuen Regnbuen travlt med
alle enkelttegningerne. Projektet begynder sandsynligvis til foråret.
Ok, så! Vi må være tålmodige.
Så har vi Thomas Blachman, X-faktor-dommer
og jazzmusiker. Han vil have kirken til at skærpe
tonen. For i de næste år kommer kampen til at
stå imod det moderne menneskes totale ensomhed. Kirken skal derfor blive langt mere menneskelig. Smid præstekjolen og skru op for varmen.
Præsterne skal insistere på at blande sig og udvikle nye ideer for åndens skyld.
– Endelig har vi konceptudvikler Henrik
Helsgaun. Han vil invitere folk indenfor og sige, at
her er rammerne, I har mulighederne. Hvad har I
brug for?
Toogfyrre mennesker
mødtes med Berlin som mål
Sikke en tur, sikke en gruppe, sikke et program,
sikke meget at lære, sikke dygtige fortællere, sikke
en spændende by, sikke meget til eftertanken, sikke en stemning, sikke et fællesskab, sikke der var
tænkt på detaljen, sikke bussen blev fuld af sang,
sikke en omhu for at alt kunne klappe.
Og klappet blev der. – Vores spand af år spændte fra midt i tyverne til forbi halvfemserne. 1000,
1000 tak for tre uforglemmelige dage i Berlin. Det
er helt overvældende, at Skt. Lukas Kirke ”tog” på
så flot en tur.
Lige præcis det, ”Hvad har I brug for?” spurgte vi
Skt. Lukas Sogns menighed om forleden, da menighedsrådet inviterede til det årlige menighedsmøde, hvor alle er velkomne til at give deres bud på,
hvordan Skt. Lukas Kirke, efter deres mening skal
udvikle sig.
Mange mennesker mødes
som brugere af kirkens lokaler
– Mødet er lovbefalet, og det er det andet af slagsen. Dagsordenen skal indeholde bemærkninger
til regnskab og budget, samt menighedsrådets
visioner for det kommende år.
Min første tanke var, da jeg så overskriften på
avisen, at Lukas summer af liv hver eneste dag.
Der er nemlig ikke en eneste af ugens syv dage,
uden at masser af mennesker helt frivilligt mødes
og møder op for at deltage i et fællesskab.
For få minutter siden kom jeg hjem fra det årlige brugermøde. Tyve forskellige brugergrupper
nyder godt at vores smukke lokaler. Det kræver
logistisk snilde, og det har vores kordegne, og det
kræver omhu og ordenssans; respekt og tillid. Det
er det, mødet først og fremmest handler om; og
det går godt.
Desværre har vi i den sidste tid måttet skuffe
fem nye grupper/ansøgere, der også gerne ville
”høre til”.
Det går desværre ikke, for kirken summer af liv
og er i fuldt brug hver evig eneste dag.
Velkommen til at være med til det hele.
Da vi forleden havde inviteret til menighedsmøde, var der to områder, der bør give menighedsrådet stof til overvejelser og noget at arbejde videre
med, så det meget gerne udmønter sig i nye tilbud.
Karen Haugstrup
23
>>
LOUISES HJØRNE
KRISTENDOMMEN GIVER MIG
PERSPEKTIV OG DYBDE
Af Nicolai Wammen, borgmester
Biblen rummer mange gode passager. Både
smukke ord som jeg bliver glad over at læse og
kan bringe trøst, men også kloge passager, hvor
man kan hente visdom og inspiration.
Allermest holder jeg af Paulus 1. Korintherbrev
kap. 13, som vi også kender som Kærlighedens
højsang og som der oftest prædikes over til
bryllupper. For mig repræsenterer Paulus ord
om kærligheden det smukkeste i kristendom-
Udlejning af krypt og sognehus
men. På samme tid både en anprisning af kærligheden som det største, vi har, og en formaning til os om at holde os det for øje.
Jeg tror det er en vigtig værdi at bære med sig!
At holde fast i at der er noget i livet og tilværelsen, der er større end alt andet. For omend vi i
et moderne pulserende liv kan jagte mangt og
meget, sætte os mål og have ambitioner, så er
det i sidste instans kun kærligheden, der kan
forløse os.
”… havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge,
men ikke havde kærlighed, da var jeg intet”,
skriver Paulus til menigheden i Korinth
Det er ord, der er gode at huske på. Ord som
giver perspektiv og dybde – og det kan vi alle
have brug for.
Menighedsrådet har udarbejdet et regelsæt for, hvem der kan leje sognehuset
og kirkens krypt, til hvilke formål, samt
hvornår lokalerne kan benyttes. Der er nu
mulighed for at arrangere kaffe i forbindelse med bisættelser/ begravelser, der
foregår i kirken, samt mindre receptioner
i forbindelse med vielser foretaget af én af
kirkens to præster.
Interesserede kan få yderligere oplysninger ved at kontakte kirkekontoret.
Se også kirkebladet
på hjemmesiden under
www.sktlukaskirke.dk