1. No category

Sankt Lukas Kirke
Kirkeblad nr. 1 • 1. marts – 31. maj 2006
Kirkeblad nr. 1
1. marts – 31. maj 2010
FASTE - PÅSKE - PINSE
www.sktlukaskirke.dk
>>
Indholdsfortegnelse
Deadline for næste
nr. af Kirkebladet er
10. april 2010
Præsten skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Kunstforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kirkehøjskole og natkirke . . . . . . . . . . . . . 6
Sogneaften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Fra salmeværkstedet . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Særlige gudstjenester og andagter. . . . . . 9
Koncerter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Kalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Menighedsplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Fra udsendte medarbejdere . . . . . . . . . . 16
‘Røsten i ørkenen’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Børne-og babysalmesang . . . . . . . . . . . 20
Fra sognemedhjælperen . . . . . . . . . . . . 21
Fra menighedsrådsformanden . . . . . . . . 22
‘Louises hjørne’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Sankt Lukas Kirke
Kirkeblad nr. 1 • 1. marts
– 31. maj 2006
Kirkeblad nr. 1
1. marts – 31. maj 2010
FASTE - PÅSKE - PINSE
www.sktlukaskirke.dk
Illustrationer:
Poulsen, Thomassen og Jeppesen
Kirkebladet udgives af Skt. Lukas sogns menighedsråd.
Redaktion: Henrik Em. Hansen (ansvh. red).
Indlæggene i bladet dækker ikke
nødvendigvis menighedsrådets holdning.
Layout og tryk: WERKs Grafiske Hus a|s
Organist John Wedell Horsner
Elverdalsvej 80, 8270 Højbjerg.
Tlf.: 8611 5919. E-mail: [email protected]
Kbf. sognepræst Henrik Em. Hansen
Ellemarksvej 19, 8000 Århus C
Tlf.: 8614 1228
Træffes bedst 12-13 (undt. mandag)
E-mail: [email protected]
Sognemedhjælper Maria-Louise Hansen
Træffes bedst mandag-fredag 12-13
i kirken eller på tlf.: 8612 5752
E-mail: [email protected]
Sognepræst Vibeke Houmøller Kristensen
Stadion Allé 58, 8000 Århus C
Tlf.: 8614 9508, Mobil: 2012 4008
Træffes bedst 12-13 (undt. fredag)
E-mail: [email protected]
Menighedsrådet Karen Haugstrup
Holtevej 15, 8000 Århus C
www.sktlukaskirke.dk
Kirkekontoret – Skt. Lukas Kirkeplads 1
Kordegn Anne Rust Nørgaard
Kontoret er åbent
mandag-fredag kl. 9-13, torsdag tillige 16-18
Tlf.: 8612 4278
E-mail: [email protected]
Kirkebil
Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt
ved at komme til gudstjeneste og andre af
menighedsrådets arrangementer, kan træffe
aftale om gratis transport til og fra kirke
med kordegnekontoret på tlf.: 8612 4278
senest dagen før kl. 10.00.
Kirketjenerkontoret
Olav Bach
Kirketjeneren træffes bedst man-fre. 12-13
på tlf.: 2360 2438
2
Vi befinder os i dén periode, som
slutter med kristenhedens allerstørste
hændelse: påsken.
Der er noget fantastisk over netop
den kommende tid.
Den rummer alle følelser, lige fra:
forventning, glæde, vrede, skuffelse,
smerte og sejrsstemning.
Nu var han på vej. Jesus.
På vej mod hovedstaden Jerusalem.
Og alle – undtagen han selv – var
ikke i tvivl om, at målet for ham var det
ene: at genrejse landet Israel
Han havde jo til fulde vist, at han
besad kræfter, der kunne styre selv
vejr og vind; kræfter der kunne uddrive
dæmoner, helbrede syge samt opvække døde mennesker.
Ja, man sammenlignede ham allerede hans hans forfar David, der efter
have besejret Goliath fortsatte mod
kongetronen og vandt den.
Men noget gik galt! Tingene udviklede
sig på en ganske anden måde end disse forventningsfulde jøder havde forestillet sig.
Det begyndte ellers som forudset og
varslede så godt med tempelrensningen.
Men så resten: uværdigt og fejt var
det; som et umælende og modstandsløst dyr lod han sig håne, pine og fornedre uden en lyd.
Ja, han gik oven i købet i forbøn for
sine modstandere.
Men dén Jesus, der kom ridende ind
i Jerusalem var ikke en fantast eller en
kryster.
Han var Guds søn, der kom for at
vise Guds ægte sindelag: ikke magtens, men kærlighedens og åbenhedens sindelag.
Han ville vise, at det, der varer her
i livet; det, der holder og gør stærk, at
det er kærligheden.
Dén kærlighed, der aldrig kan tvinges igennem; dén kærlighed, der aldrig
opstår ved magt.
Det var dét, Jesus ville vise i Jerusalem; og det var derfor, at hans ankomst
blev en parodi på et triumftog.
Men – og det er hvad vi har at holde os
til – han gennemførte Guds plan. Han
gik i døden for dem, han elsker.
I afmagt og åbenhed gav han sit liv.
Ikke kun for de udvalgte, de rettroende, men for alle!
3
præsten
Fra sogne
>>
>>
Også for det sammenrend af tvivlsomme
eksistenser, der havde fulgt ham på hans vej –
både de trofaste og de frafaldne; de overmodige og kujonere; de pæne mørkemænd og de
letlevende damer; dem, der ville stå og spytte på ham og soldaterne, der satte tornekronen
på hans hoved.
Dén påske skabte skaberen Gud en ny
orden.
Een, der sletter dé skel og grænser, vi normalt sætter omkring os og andre for at give vort
liv – såkaldt – mening.
Gud satte sit ”gode navn og rygte på spil”,
da han lod sin søn dø i kærlighedens tjeneste.
Han gjorde det for at vise, at en sådan grænseløs sårbarhed og kærlighed altid vil være
stærkere og langt mere holdbar end hvad magt
kan gennemtvinge.
Påskedag blev der sat en tyk streg under, at dét
er rigtigt.
På dén dag, hvor ingen palmer blev Jesus til
del, kom han tilbage fra dødens favntag.
Ikke som en hævnende engel, der ville gøre
regnskabet op med alle dem, der svigtede, men
derimod for at være sammen med alle vi ”Petere” og andre af samme slags.
Han viste, at livet altid vil sejre, og at mørket,
ondskaben og døden i sidste ende vil stå som
taberen overfor kærligheden.
”Kærligheden, hjertegløden,
stærkere var her end døden,
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korets død i vores sted.”
Velsignet påske
Henrik Em. Hansen
Som det lyder i en kendt salme.
Se også kirkebladet
på hjemmesiden under
www.sktlukaskirke.dk
4
>>
Skt. Lukas Kunstforening
Søndag den 10. januar afholdt kunstforeningen
generalforsamling. Der var 8 kunstværker til
udlodning blandt de 56 medlemmer. Af formandens beretning fremgik det, at alle ferniseringer havde været velbesøgt og festlige. Ligeledes lød der tak til Ensomme Gamles vel og Y`s
mens Club for støtte. Det er fortsat bestyrelsens håb, at pressen vil blive mere imødekommende for omtale af udstillingerne. Som afslutning kunne dirigenten John Nicolaisen takke for
god god ro og orden.
De heldige vindere af årets udlodning af indkøbte værker var: medlems Nr. 40 Nellie Hermansen Skov, Nr. 29 Helle Abrahamsen, Nr. 30
Rikke Skov Sørensen Nr. 14 Frederiksbjerg Y´s
mens Club, Nr. 23 Ida Kjeldsen, Nr. 4 Ella Kipp,
Nr. 52 Tania Fagernæs Hansen og Nr. 68 Vibeke
Sørensen og Nr. 61 Flemming Moss Hansen fik
en bog (ekstra præmie).
Søndag den 11. april kl. 14.30 inviterer kunstforeningen til fernisering med kunstneren Jørgen Lisborg.
Jørgen Lisborg maler med pastel og akryl og
udtrykker stemninger i naturen og skitser fra
Indien/Nepal.
Med Bronze skulptur/relief er motiverne symbolske eller religiøse. De religiøse bronze skulpturer f.eks fisken i net, fredsduen, krucifix, korsets gåde og påske budskabet.
Samme dag udstiller hustruen og kunstneren
Bodil Ingerslev Lisborg.
Bodil Ingerslev Lisborg laver miniature vævninger, som er inspireret af naturen.
Vi kan glæde os til at se miniature vævninger med hulemaleri, forårssolen, vinter, marker,
moskusokser og Puszaen, Ungarn m.m.
Udstillingen varer til tirsdag den 18. maj 10
Samme dag havde
vi forud for generalforsamlingen fernisering med kunstneren
Mona Dam, udstillingen var velbesøgt.
Kom og se hendes
spændende glas og
oliemalerier, som hun
udstiller i kunstforeningen frem til den
16. februar 10.
Mange har allerede tegnet nyt medlemsskab for
2010, og prisen er uændret kun 250,00 kr.
Man kan melde sig ind i kunstforeningen
ved at ringe til vores kasserer Lars Kabel tlf.
86149508 eller indsætte kontingent kr. 250,00
pr. år Reg.nr. 3629, kontonr.3629071482
Søndag den 28. februar 2010 kl. 14.30 har vi
fernisering med kunstneren Bøje Prejsler Hansen, hvis oliemalerier er inspireret af naturen,
både over og under vandet! Bøje Prejsler Hansen har arbejdet meget med fiskebilleder efter
dykning ved det Indonesiske koralrev. Han henter også inspiration fra Provence og farveverdenen spænder vidt.
Udstillingen varer indtil tirsdag den 6. april
10.
Åbningstiderne i Sognehuset er mandag-fredag
kl. 9-13, torsdag tillige 16-18, gæster såvel nye
og nuværende medlemmer af kunstforeningen
er meget velkonme til at kigge indenfor og se
vores udstillede værker.
På glædeligt gensyn
fra kunstforeningens bestyrelse.
5
>>
Kirkehøjskole og natkirke
Langenæs og Skt. Lukas Kirkehøjskole
Vintersæsonen 2009-2010
Kloden og kristendommen
Kirkehøjskolen sætter fokus på klimaproblematikken
og sammenhængen mellem kloden og kristendommen.
Tirsdag den 9. marts kl. 19.30 i Skt. Lukas Kirke
(indgang fra Skt. Lukas Kirkeplads)
Meteorolog Jesper Theilgaard
Klimaet efter København – hvor er vi på vej hen?
Foredraget går bag om de videnskabelige rapporter og gør i et letforståeligt sprog rede for,
hvad klimadebatten drejer sig om. Hvad ligger der bag den bekymring,
som i øjeblikket spredes over det meste af kloden?
Er vi virkelig på vej mod en klimatisk katastrofe eller er det forskerne og politikerne,
der overdriver? Hvad er politik og hvad er realiteter?
Og hvad kom der ud af klimatopmødet i København?
Pris for deltagelse: 50 kr.
Natkirke i Skt. Lukas Kirke
Torsdag den 15. april
Efter et par års pause bliver der igen mulighed for Natkirke
i Skt. Lukas Kirke – første gang torsdag d. 15. april
og fra efteråret en gang om måneden.
Kirken vil være åben fra kl. 19 – 23
Den bærende tanke med Natkirken er at åbne kirken uden på forhånd
at definere, hvordan og hvornår og hvor længe man skal bruge kirken.
Man kan komme og gå som man vil.
Man kan være der i 5 minutter og man kan blive der hele aftenen.
Man kan sætte sig på en bænk i kortere eller længere tid.
Man kan gå rundt i kirken.
Man kan sidde fordybet i stilhed, bøn eller tanke. Man kan læse i Bibelen eller i en andagtsbog.
Man kan tænde lys. Man kan tale med en præst. Man kan knæle ved alteret. Man kan deltage
i en nadverandagt – og man kan lade være. Der vil være en præst og en gruppe frivillige tilstede
i rummet hele aftenen. Ovre i sognehuset vil der være en café, hvor man kan få en kop kaffe og tale
med andre natkirkegængere.
6
>>
Sogneaften
Torsdag den 25.marts kl. 19.30:
Biskop Karsten Nissen med emnet
”Troens vilkår i vores tid”
Tro og religion er på dagsordenen i disse år
Europa var det første kristne kontinent. Her udbredtes kristendommen
i århundrederne i de første århundreder efter Kristus, og her opstod en
syntese imellem kirke og samfund.
Kirkerne i Europa og Nordamerika har sendt tusindvis af missionærer til Afrika, Asien og Latinamerika.
Missionsarbejdet bar frugt; i dag bor der flere kristne syd for Ækvator end nord for.
Men hvordan er forholdet i dag imellem kirke og samfund i Europa og Nordamerika?
Syntesen imellem kirke og samfund er ved at smuldre, og de europæiske lande er præget
af sekularisering og pluralisme. Indvandringen har medført at de øvrige store verdensreligioner
er rykket tæt på os, og der opstår nye former for åndelighed og religion samtidig med
at den ateistiske bevægelse gør sig gældende på en ny og offensiv måde.
Hele denne udvikling har vi også gennemlevet i Danmark, og det sætter folkekirken
over for en ny udfordring. Samtidig med at medierne sætter fokus på religionens rolle,
er der mange som mener, at der er for meget religion i det offentlige rum.
I foredraget vil Karsten Nissen stille spørgsmålet om troens forudsætninger og vilkår i vores tid.
Hvad kræver de nye udfordringer af kirken?
Er det muligt at fastholde troen på Gud i en tid, hvor mange anser tro og naturvidenskab
som modsætninger?
Englebørnene I
Besøg kirkens museum i kirkens åbningstid.
Hvad ‘Den gamle by’ mangler på det kirkelige område,
Ja, det har Skt. Lukas Kirke!!!
7
>>
Fra salmeværkstedet
Påskeblomst! hvad vil du her?
Et kort uddrag af Jørgen Kjærgaards værk ’Salmehåndbog’
Af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, 1817 under titlen
“Siig mig, Blomst! hvad vilst du her!” (2l vers)
I årene 1815-19 udgav
Grundtvig et tidsskrift,
Danne-Virke, som skulle være et litterært forsvarsværk for dansk ånd
og kultur.
I bind II fra 1817, skrev
han selv digtet ’PaaskeLilien’, bestående af
en prolog på 13 vers, en dramatisk del, hvor
romerske soldater og jøder diskuterer Kristus,
hans død og opstandelse som ender med at
udspille sig for deres øjne, samt endelig en epilog på 8 vers.
Til Sang-Værket 1837 redigerede Grundtvig
selv et udvalg pa 15 vers.
Digtet var dermed bragt i salmeform.
Først mod slutningen af århundredet korn
det i brug med Jakob Knudsens og Valdemar
Brückers Salmebog 1892, der optog 8 vers, og
siden med 7 i både Tidehvervs Tillæg 1934, og
i “Salmer Valgmenigheder og Frimenigheder”
1935.
Med 6 vers gik salmen ind i Den Danske Salmebog 1953, hvorfra den uændret er gået videre til Den Danske Salmebog 2002.
dages elegante narcisse, men netop en lavstammet, lettere forpjusket ‘bondeblomst fra
landsbyhave’.
Sådan så Grundtvig sig selv i 1817, som den
oversete, foragtede skribent, der dog følte sig
kaldet til en stor åndskraftig indsats.
Digtet er på sin vis en kristelig parallel til H.
G. Andersens ‘Den grimme Ælling.
I salmetonen er det private veget til fordel for
det almene.
Ikke blot fordi originaldigtets ‘jeg’ er blevet
til et menighedens “vi”, men fordi anliggendet
angår enhver, der beskæftiger sig med kristendom.
Påskeblomsten er blevet en budbringer, en
herold, hvis budskab salmen tyder og giver
videre.
Salmens form tillader den, der synger eller
læser den, selv at deltage i fortolkningsprocessen, og undervejs tilegne sig den indsigt, digteren henter hos den oversete blomst.
Igennem mange år var det fast tradition at
Grundtvigs “Paaske-Lilien” blev opført pa Det
Kgl. Theater påskelørdag.
Entreindtægterne
tilfaldt byggeriet af
Grundtvigskirken på
Bispebjerg i København.
Til dette brug
komponerede Carl
Nielsen i 1910 den
melodi, salmen endnu synges på.
Det oprindelige digt, Paaske-Lilien, er stærkt
selvbiogralisk.
På Grundtvigs tid var begrebet “Paaskelilie”
både botanisk og i overført betydning noget
bondsk.
Benævnelsen blev brugt nedsættende, som
et øgenavn for en enfoldig person, og selve blomsten var endnu ikke fremavlet til vore
8
>>
Særlige gudstjenester og andagter
Familiegudstjeneste og kirkefrokost Palmesøndag
Gudstjeneste Palmesøndag d. 28. marts kl. 10.00 ved Vibeke Houmøller
Efter gudstjenesten er der kirkefrokost i Sognehuset.
Pris 40,- kr. for voksne, børn til og med 7. klasse gratis.
Tilmelding til kirkefrokost senest d. 20. marts til sognemedhjælperen
på [email protected] eller telefon 86 12 57 52
Påskelørdagandagt
Påskelørdag – lørdag d. 3. april kl. 19.30 - holdes i kirken en kort andagt,
hvor flere af de salmer, der er skrevet til denne dag vil lyde. Andagten varer små tyve minutter
Friluftsgudstjeneste
2. pinsedag – den 24. maj kl. 11 på ”Engen” / Kalvehaven
Som noget nyt i år flytter vi gudstjenesten 2. pinsedag ud i de skønne omgivelser,
I har så mange af i Skt. Lukas Sogn.
Gudstjenesten finder sted i Kalvehaven – populært kaldet ”Engen”
– (indgang fra Skovbrynet overfor Marselisborg Gymnasiums bagindgang).
Det bliver en gudstjeneste for alle sanser – et fællesskab under åben himmel
på tværs af generationerne. Bl.a. medvirker det rytmiske kor Guess What,
og der vil være nadver. Der kan bestilles kirkebil til gudstjenesten.
Tag klapstole, tæpper og puder med til at sidde på. Kirkens caféstole stilles op til dem,
der har særligt brug for en ordentlig siddeplads. Det er oplagt at tage en frokostkurv
med til efter gudstjenesten. Kaffe, te, øl og sodavand sørger Skt. Lukas Kirke for.
Bemærk: I tilfælde af regnvejr flyttes gudstjenesten indendørs i Skt. Lukas Kirke.
Besked om evt. flytning af gudstjenesten vil blive givet på www.sktlukaskirke.dk
inden kl. 9:00. I så tilfælde vil kirkebilen også vide besked.
Det’ for børn
Foråret byder på tre gudstjenester for børn og forældre i Skt. Lukas og
Sct. Pauls Kirke. Kom og være med til både gudstjeneste og spisning.
• Torsdag d. 11. marts i Skt. Lukas Kirke: ”Da Jesus gik på vandet.”
• Torsdag d. 8. april i Sct. Pauls Kirke: ”Nadver, der er brød nok til alle.”
• Torsdag d. 6. maj i Skt. Lukas Kirke: ”Kr. Himmelfart”
Prisen for aftensmaden er 10 kr. for børn og 20 kr. for voksne.
Bag ”Det’ for børn” står sognepræsterne Vibeke Houmøller
og Erik Møller, sognemedhjælperne Maria Louise Bøg Hansen,
Martin Frøkjær-Jensen og gode frivillige som laver dejlig mad.
9
>>
Musik og koncerter
Påskekoncert
Påskekoncert med Århus Studiekor i Skt. Lukas Kirke
Onsdag den 24. marts kl. 19.30
Århus Studiekor synger satser af bl.a. Sergej Rachmaninov,
Mogens Pedersøn, Francis Poulenc og Eric Whitacre.
Der er gratis adgang.
Forårskoncert i Sankt Lukas kirkes krypt
Tirsdag den 4. maj kl. 19.30 hilses foråret velkomment med den
traditionsrige forårskoncert i Sankt Lukas kirkes krypt.
En perlerække af danske sange og romancer – ældre som nyere,
kendte sommindre kendte – står på programmet, og ind imellem
får publikum lejlighed til at medvirke i en håndfuld fællessange.
Krypten vil være pyntet med blomster, bøgegrene og levende lys.
I pausen serveres kaffe og the.
De medvirkende er barytonsangeren Lars Thodberg Bertelsen, kendt som fortolker
af bl.a. danske sange. Sankt Lukas kirkes kor og John Wedell Horsner, som dirigerer koret
og sidder ved flyglet som akkompagnatør.
Der er gratis adgang til musik og servering.
Torvedagskoncerter
Hver lørdag kl. 12 i marts og april er der torvedagskoncert i Skt. Lukas kirke.
Koncerterne varer ca. 20 minutter, og gennem sæsonen
bydes på et varieret udbud af klassisk musik
for bl.a. orgel, violin, sang og korsang.
Der er gratis adgang.
10
Koncert med Ollerup Efterskoles fælleskor
Koncerten vil desuden indeholde et af de
nyere kor hovedværker, Freddy Mercurys
Bohemian Rhapsody.
Der er lagt op til en spændende musikalsk oplevelse, hvor de unge mennesker ikke
blot formidler musik men også glæden ved at
beskæftige sig med musik.
Ollerup Efterskole – Sang & Musik, har hjemme i skolebyen Ollerup tæt ved Svendborg.
Skolen underviser 114 sang- og musikglade
unge mennesker på 9. og 10. klassetrin.
I løbet af året gennemføres en række større
musikprojekter – musical, nytårskoncert, bevægelsesshow, festival og en turne rundt i landet
og til Tyskland med koncerter.
Den smukke Skt. Lukas Kirke bliver forhåbentlig en god ramme omkring en musikoplevelse for de unge mennesker og et talstærkt og
opmærksomt publikum.
Onsdag den 26. maj kl. 19.30 i Skt. Lukas Kirke
For første gang skal Ollerup Efterskoles store fælleskor give koncert i Skt. Lukas Kirke i
Århus.
Koret er på ikke mindre end 114 sangere!
Det er blevet en god tradition, at skolens fine
kor giver koncerter i en række af landets store kirker.
I år skal koret bl.a. synge i Vor Frue Kirke i
Svendborg, Thomas Kingo Kirke i Odense, Skt.
Pauls Kirke i København – og altså her i Skt.
Lukas Kirke.
Koncerten indledes og afsluttes med skolens
store fælleskor, hvor alle 114 elever deltager.
Ind imellem er der indslag med det store
klassiske orkester og en mindre vokalgruppe.
Der bliver bl.a. lejlighed til at høre stor og
pompøs musik af Rachmaninov og Franz Biebl,
rytmisk musik af Sting og Leonard Cohen men
også en række traditionelle gospelsange.
Pilgrimsvandring
– I og ved Marselisborg skovene sammen med konfirmander og pilgrimspræst Elisabeth Lidell
Fredag den 19. marts kl. 14 – 19
Vi går foråret i møde i skov og ved strand, vandrer ca.10 km., holder nadver i det fri,
går en strækning i stilhed og taler med hinanden om kristendom. Vi mødes i Skt. Lukas Kirke kl. 14,
hvorfra vandringen udgår. Arrangementet slutter også her med aftensmad og mulighed for at dele
tanker om pilgrimsturen. Medbring drikkelse og lidt frugt til at styrkes på undervejs.
Alle er velkomne. Pris: 50 kr.
Tilmelding til Vibeke Houmøller på [email protected] eller tlf. 20 12 40 08
11
>>
Marts
2010
Ons.
Lør.
03.
06.
14.30
12.00
Basarkredsen i krypten
Torvedagskoncert
Søn.
07.
10.00
16.00
Vibeke Houmøller - kirkekaffe
3. s. i fasten (Joh. 8,42-51)
Vibeke Houmøller
14.00
19.30
14.30
17.00
12-16
10-14
12.00
Café Lukas
Kirkehøjskole i Skt. Lukas
Ensomme Gamles Vel
Det’ for børn i Skt. Lukas Kirke
Loppemarked
Loppemarked
Torvedagskoncert
Tir.
09.
Ons.
Tor.
Fre.
Lør.
10.
11.
12.
13.
Søn.
14.
10.00
Henrik Hansen
Midfaste (Joh. 6,24-35)
Tir.
Fre.
Lør.
16.
19.
20.
18.30
14-19
12.00
Menighedsrådsmøde
Pilgrimsvandring
Torvedagskoncert
Søn.
21.
10.00
Henrik Hansen
Mariæ bebudelses dag (Luk. 1,46-55)
Tir.
Ons.
23.
24.
Tor.
Lør.
25.
27.
14.00
14.30
19.30
19.30
12.00
Café Lukas
Basarkredsen i krypten
Påskekoncert
Sogneaften v. Karsten Nissen
Torvedagskoncert
Søn.
28.
10.00
Vibeke Houmøller - kirkefrokost
Palmesøndag
Kommende gudstjenester
på Lokalcenter Ankersgade:
Kommende gudstjenester
på Lokalcenter Marselis:
Tor. d. 11. marts kl. 14.00 V. Houmøller
Tor. d. 8. april
kl. 14.00 H. Hansen
Tor. d. 6. maj
kl. 14.00 N. Berthelsen
Tor. d. 18. marts kl. 14.00 V. Houmøller
Tor. d. 15. april kl. 14.00 H. Hansen
Tor. d. 20. maj kl. 14.00 V. Houmøller
12
>>
April
2010
Tor.
01.
10.00
Henrik Hansen
Skærtorsdag (Joh. 13,1-15)
Vibeke Houmøller
Langfredag
Torvedagskoncert
Henrik Hansen
Påskelørdagsandagt
Fre.
02.
10.00
Lør.
03.
12.00
19.30
Søn.
04.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
Påskedag (Matt. 28,1-8)
Man.
05.
10.00
Tir.
06.
Ons.
Tor.
Lør.
07.
08.
10.
14.00
19.00
14.30
17.00
12.00
Henrik Hansen
2. påskedag (Joh. 20,1-18)
Café Lukas
Generalforsamling i menighedsplejen
Basarkredsen i krypten
Det’ for børn i Skt. Lukas Kirke
Torvedagskoncert
Søn.
11.
10.00
14.30
Vibeke Houmøller
Konfirmation
Fernisering i sognehuset
Ons.
Tor.
Lør.
14.
15.
17.
14.30
19-23
12.00
Ensomme Gamles Vel
Natkirke
Torvedagskoncert
Søn.
18.
10.00
Henrik Hansen
Konfirmation
Tir.
20.
Ons.
Lør.
21.
24.
14.00
18.30
14.30
12.00
Café Lukas
Menighedsrådsmøde
Basarkredsen i krypten
Torvedagskoncert
Søn.
25.
10.00
Henrik Hansen
3. s. e. påske (Joh. 14,1-11)
Lør.
Fre
29.
30.
19.30
10.00
Bededagsaften i sognehuset
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
Bededag (Matt. 7,7-14)
13
13
>>
Maj
2010
Søn.
02.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
4. s. e. påske (Joh. 8,28-36)
Tir.
04.
19.30
Forårskoncert i krypten
Tor.
06.
?
Det’ for børn i Sct. Pauls Kirke
Søn.
09.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
5. s. e. påske (Joh. 17,1-11)
Tor.
13.
10.00
Henrik Hansen
Kristi Himmelfarts dag (Luk. 24,46-53)
Søn.
16.
10.00
Henrik Hansen
6. s. e. påske (Joh. 17,20-26)
Tir.
18.
14.00
18.30
Café Lukas
Menighedsrådsmøde
Søn.
23.
10.00
Henrik Hansen
Pinsedag (Joh. 14,15-21)
Man.
24.
10.00
Vibeke Houmøller - kirkekaffe
2. pinsedag (Joh. 6,44-51)
Friluftsgudstjeneste
Ons.
26.
19.30
Koncert med Ollerup friskole
Søn.
30.
10.00
Vibeke Houmøller – kirkekaffe
Trinitatis søndag (Matt. 28,16-20)
Ny telefontid på kirkekontoret
Fra den 1. marts ændres kirkekontorets
telefontid fra kl. 9 - 13 til 9 - 12. Dog ikke torsdag
14
>>
Menighedsplejen
Generalforsamling i Skt. Lukas Sogns Menighedspleje
Tirsdag den 6. april kl. 19.00 afholder Sankt Lukas Sogns Menighedspleje generalforsamling
i Sognehuset ved Sankt Lukas Kirke.
Forslag, der ønskes behandlet på mødet skal indleveres til formanden,
Hedvig Jørgensen, senest den 22 marts 2010.
Dagsorden samt forslag kan afhentes på kordegnekontoret fra den 25. marts 2010
Tilmelding til generalforsamlingen senest den 25. marts 2010 til sognemedhjælperen
på tlf. 8612 5752. Alle er velkomne!
Basarkredsen
Vi er en lille kreds af damer der mødes 2 onsdage om måneden.
Vi vil meget gerne udvide kredsen, så kar du lidt med dine hænder, har lyst til at deltage
i det frivillige arbejde, er du meget velkommen.
Alt hvad vi producerer sælges / bortloddes til vores årlige novembermarked.
Pengene der kommer ind, går til udelukkende til menighedsplejens vigtige arbejde her i Sognet.
Har det din interesse, så kontakt venligt: Hedvig Sørensen Marselis Boulevard 34, 3. sal tv.
Eller på Tlf. 8629 0570.
Bededagsaften
Torsdag den 29. april afholder Sankt Lukas Sogns menighedspleje traditionen tro en hyggelig
bededagsaften, med varme hveder underholdning og amerikansk lotteri med fine gevinster.
Kaffe og brød 15.00 kr.
Kirkebil kan bestilles ved Sognemedhjælperen på tlf. 8612 5752
Forårsloppemarked
Kom til loppemarked i Sankt Lukas Kirke
Fredag, den 12. marts fra kl.12.00 til kl.16.00 og
Lørdag, den 13. marts fra kl 10.00 til kl 14.00
Restaurant ”Hos Ida” serverer riskbagte vafler, kaffe,
the og saftevand.
Overskuddet fra markedet går ubeskåret til Sankt Lukas Sogn’s Menighedsplejes
arbejde i sognet.
Lopper afhentes gerne ved henvendelse til Erik Andersen telefon 8614 8363 / 2630 8363.
Vi modtager ikke hårde hvidevarer og større møbler.
15
>>
Fra vore udsendte medarbejdere i Hong Kong
800 hotdogs, 1200 stykker smørrebrød og en snaps
”Julen, jo den er da fin nok, men julebasaren!!
Den er nok den bedste begivenhed på hele
året!”
Ja, det var ikke små forventninger, der ventede os, da vi i august tog fat på arbejdet i Hong
Kong med årets julebasar – en begivenhed,
som vel nok må siges at være blandt de vigtigste også for kirken hernede.
Sømands- og udlandskirkerne modtager
nemlig ikke midler via kirkeskatten, så samtlige aktiviteter i det efterfølgende år beror på de
penge, der er indsamlet denne dag sammen
med de donationer fra danske kirkegængere i
fx Skt. Lukas Kirke i det forgangne år.
– Hvem vidste fx at Fætter BRs moderselskabs afdeling i Hong Kong har indrettet et
lokale som en vaskeægte Fætter BR-butik med
røde gulvtæpper og snakkende bamser?
700 frikadeller og tak
Men ikke bare blandt de omkring 700 danskere i
byen mærkede vi opbakningen til vores arbejde.
På de mange containerskibe med danskere ombord var støtten til vores arbejde igen i år
intet mindre end imponerende.
Det stadige fald i antallet af danske søfolk, gjorde os lidt bekymrede for, hvor mange lodsedler det mon ville lykkes os at sælge til dem i år,
men ganske uden grund.
Ak ja, er det ikke også, hvad vi hører hver
søndag i gudstjenesten? At vi ikke skal bekymre os?
Den imponerende støtte, de viste os, ikke
blot økonomisk men også eksempelvis ved, at
flere af hovmestrene tilbød at stege frikadeller til smørrebrødene på selve dagen, er enestående.
– Et tydeligt tegn på, hvor værdsat kirkens
arbejde er blandt søens folk.
Same procedure as last year, James
Konceptet var enkelt
I løbet af en lørdag i november kom mere end
800 voksne og et par hundrede børn til kirken for at købe danske julevarer, lodsedler og
lakridser, og boltre sig i hotdogs, smørrebrød
og æbleskiver.
Over 100 frivillige stod bag, og syv timer
senere havde kirken sikret sig et overskud på
omkring 350.000 kroner. Fantastisk!
Hong Kong back stage
Men et projekt af denne størrelsesorden kræver
selvsagt en del forarbejde.
Så allerede i august måned skrev vi ud til en
masse danske og internationale virksomheder,
og snart begyndte det at vælte ind med donationer til både lodsedlen og selve basardagen.
Udstyret med landkort, adresser og en god
portion tålmodighed kørte vi så ud i alle hjørner
af Hong Kong for at hente de mange ting.
Det er rigtig sjovt at møde danskerne på denne måde på deres arbejdsplads, og høre lidt
om hvad de går og laver til daglig.
Basardagen nærmede sig, og dagen før tog flere fri fra arbejde for at tilslutte sig gruppen på et
halvt hundrede mand, der pakkede kasser ud
og gjorde klar til den store dag.
Her blev mønstret helt tydeligt; mange har
været med i mange år, og de har deres faste
plads i den samme bod hver gang.
– Og ve den, der forsøger at ændre på denne praksis.
Efterhånden blev de mange boder med jule16
... og Afghanistan
pynt, tøj til store og små, tombola, delikatesse, slikbod og ikke mindst restauranten med
godt dansk smørebrød med øl og snaps klar til
dagen.
les og tørsten slukkes til tonerne af svingende
jazz fra det lokale band.
Imens blev alle indkøbene pakket og sendt
forsvarligt hjem til den enkeltes bopæl med
hjælp fra det danske flyttefirma i byen.
De frivillige, trætte men glade, pakkede
boderne sammen igen, og så var der ellers velfortjent mad og drikke og hygge til langt ud på
aftenen.
Sikken en oplevelse!
En fantastisk dag
Og det var de besøgende også: Allerede en
halv time inden begyndte de myldre ind ad
dørene, og der kom lynhurtigt gang i handelen
og en festlig stemning.
Ved frokosttide søgte folk ud til området
omkring svømmebadet, hvor sulten kunne stil-
Anne og Mikael Giødesen
Afghanistan
Fra og med næste nummer vil der være en
beretning om livet i Afghanisan set med en
yngre læges øjne.
Vibeke Sørensen – en flittig kirkegænger
– er den unge læge, der udsendes.
Vibeke Sørensen skriver om sig selv:
Jeg er aktuelt yngre læge i forsvaret.
Skal til Afghanistan den 3. februar 2010 og
arbejde som yngre læge, dels i traumemodtagelse, dels på almindelig infirmeri dernede.
De seneste fem måneder har jeg gennemgået
forsvarets reservelægeuddannelse som forberedelse til udsendelsen til Afghanistan.
Jeg blev uddannet Cand. Med. i 2007, og har
haft turnus i Ålborg, hvor jeg under turnus har
været organisatorisk engageret og bl.a. været
tillidsrepræsentant og siddet som yngre læge
repræsentant i læge kredsforeningen i Nordjylland.
Helt tilbage er jeg født på fødselsanstalten
i Århus, hvor der i dag er medicinsk bibliotek.
Jeg er døbt i Elev kirke og konfirmeret i
Nr. Åby kirke på vestfyn.
17
>>
Da kirkebladets kronikør – Anders Klostergaard
Petersen – desværre ikke har nået at få sendt sit
bidrag til redaktionen, har redaktøren valgt at bringe
en artikel af læge Ole J. Hartling fra 2006 – dog uden
at have nået af få hans tilladelse.
Røsten i ørkenen:
I øvrigt har Anders Klostergaard Petersen meddelt,
at han ikke længere vil være en del af kronikpanelet.
Vi beklager naturligvis hans beslutning, fordi Anders
Klostergaard altid har leveret gode og tidssvarende
artikler.
Vi takker for hans arbejder og søger i stedet at finde
en kvalificeret afløser – og det bliver svært!
Drab på begæring
v. Ole J. Hartling
Aktiv dødshjælp. Det er en myte, at aktiv dødshjælp primært er for dem, der lider af ufattelige smerter. Undersøgelser i Holland, hvor aktiv dødshjælp er tilladt, viser, at kun
fem procent af dem, der beder om aktiv dødshjælp,
er smertepatienter.
i døden. Og aktiv dødshjælp er altid aktiv nemlig med den
klare intention at afslutte livet, tage af dage, aflive eller hvad
man nu måtte sige.
Sæt nu, at det, som mange ønsker skal være lovligt, faktisk
er lovligt. Det er derfor vigtigt at slå fast: hvis dette at give
lindrende behandling eller at ophøre med en behandling,
der ikke gavner, fremskynder døden, så er det ikke aktiv
dødshjælp. Det har altid været god lægegerning, og det
rummes allerede i lovgivningen. Der er en afgørende forskel
på at vælge en vej, som ikke afvender døden og direkte
at forårsage døden. Man kan sige det på den måde, at en
dødelig indsprøjtning ville dræbe både en syg og en rask,
men at undlade en behandling vil ikke have nogen virkning
på en rask person.
Der er efterhånden mange meningsmålinger, der har vist, at
det vil befolkningen have. På en B.T.-forside for nylig stod
der slet og ret: »Danskerne vil have aktiv dødshjælp.«
Denne gang viser telefoninterviews af 1014 tilfældigt udvalgte personer, at 877 går ind for lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Der er flere problemer i en sådan undersøgelse. Også
denne gang er spørgsmålet formuleret med omhu, men det
er svært at undgå, at ordene om et så vanskeligt emne bliver værdiladede. Der spørges om, hvorvidt »aktiv dødshjælp« skal kunne »ydes til patienter, der lider ubærligt,« og
som »frivilligt og velovervejet« anmoder om det. Dødshjælp
er et plusord – det er hjælp. Ubærlig lidelse kan ikke bæres
– derfor ubærlig. Hvad vil frivillig egentlig sige? At noget er
frivilligt er på forhånd godt, men kan det blive problematisk i
denne sammenhæng? Velovervejet er også godt, men hvor
mange overvejelser skal der til, før noget er velovervejet?
Måske skulle man altså først omhyggeligt redegøre for
begrebet og for de muligheder, der findes, og forklare,
at langt de færreste af os kommer til at dø med ubærlige
smerter. Videre spørge om det sjældne og ekstreme bør
danne grundlag for en generel lov. Bede den adspurgte
om at overveje, om en sådan lov kunne have uheldige
konsekvenser og måske skitsere nogle af dem.
Måske skulle spørgsmålet lyde: »Bør der indføres en lov,
der tillader en læge at slå sin patient ihjel, hvis denne er i
stor lidelse og beder om det.« Og måske ville nogle så svare: »Nej, ikke ligefrem slå ihjel«.
Men jeg tør alligevel godt forudse, at der stadig ville være
et flertal, som umiddelbart svarer ja, at det går de ind for:
der skal være en lov, som tillader lægen at slå patienten
ihjel, hvis lægen bliver bedt om det af den lidende patient.
Det skyldes endnu et alvorligt problem med disse undersøgelser, og det er, at man i sagens natur næsten altid spørger raske. Man beder på en måde raske om at svare på
noget, de ikke ved, nemlig hvordan de ville synes om at
være døende og i ubærlig lidelse og, om de så ikke hellere
ville dø straks. Det vil alle foretrække, jeg også. Sådan som
det er formuleret.
Et af problemerne er nemlig, at man ikke uden videre kan
gå ud fra, at de adspurgte ved, hvad de svarer på. Jeg
har indimellem bedt mennesker om at forklare, hvad aktiv
dødshjælp er, og mange ved det faktisk ikke med sikkerhed. Det får man også indtryk af, når tilfældigt udvalgte
spørges på TV. De er blot enige om, at unødvendig lidelse
skal undgås. Det, der skal tages stilling til, lyder rigtigt.
Flertallet af læger er modstandere af lovliggørelse af aktiv
dødshjælp, og de er næppe i tvivl om, hvad der menes med
det – og hvem denne handling sandsynligvis vil blive pålagt!
Undersøgelser viser, at modstanden er des mere udtalt, jo
tættere lægerne i deres arbejde er på patienter med alvorlige lidelser.
Med begrebet aktiv dødshjælp er der tale om det, der i
straffeloven kaldes »drab på begæring«. Det internationale
begreb er eutanasi. Aktiv dødshjælp er den danske betegnelse. Den er uheldig, fordi den fokuserer på hjælp, men
det er hjælp til at fremkalde døden, ikke hjælp, dvs. omsorg
18
Jeg håber det fremgår, at meningsmålinger på dette område er problematiske. Men legalisering af aktiv dødshjælp er
i det hele taget et kompliceret spørgsmål at tage stilling til.
Alligevel bliver debatten ofte skandaløst forenklet til: undgå
unødvendig lidelse og lad patienter få lov at dø med værdighed og i respekt for deres selvbestemmelse. En så forenklet fremstilling betyder jo, at er man modstander af, at
en sådan lov indføres, bliver det nærmest til, at man åbenbart ønsker, at patienter skal lide, og at man er imod værdighed og selvbestemmelse.
ko, men hensigten er at bedre tilstanden. Hvis en læge, der
har fulgt sin patient og sikret denne beroligelse og smertelindring med injektioner f.eks. hver fjerde time, har oplevet,
at den svækkede patient dør to timer efter sidste sprøjte,
så blev det jo i sagens natur den sidste, men er det smertelindringen eller sygdommen, som er dødsårsagen?
Ville en legalisering af eutanasi gøre noget ved vores kultur
og menneskesyn? Vil det betyde noget for læge-patientforholdet? De, der går ind for aktiv dødshjælp, skylder at forklare, hvorfor den ikke skal udstrækkes til dem, der ikke
selv kan bede om det, men som også lider. Barmhjertighedsdrab hedder det jo. Hvorfor skal barmhjertigheden
begrænses, hvis det er barmhjertigt og værdigt at lindre
lidelsen ved at fjerne den, der lider? Det er interessant, at i
det lovforslag, der i 1939 blev forelagt førerkancelliet i Tyskland, er de to muligheder, dvs. eutanasi efter anmodning og
uden anmodning, omtalt side om side i henholdsvis paragraf 1 og 2. Også dengang indgik ordet værdighed som
begrundelse og var det tilbagevendende plusord i debatten, ofte i det nu berygtede begreb »det livsuværdige liv«
(»lebensunwertes Leben«).
Der er andre ganske udbredte mis-forståelser. En er, at de
patienter der beder om aktiv dødshjælp f.eks. i Holland gør
det på grund af smerter. Men det har vist sig, at det kun er
ca. fem procent. Også i Holland har man forstand på smertebehandling. Nej, årsagerne er oftest, at patienterne føler
sig sølle, til besvær, tilovers, modløse og trætte. Og her er
der efter min mening mere brug for omsorg end et nok så
velment tilbud eller mulighed for at blive taget af dage.
En anden ofte mødt misforståelse er, at lægerne i nogle tilfælde giver så meget medicin, at døden alligevel fremskyndes. De gør det i det skjulte, ja nogle antyder endda, at
lægerne ikke ønsker en lov om aktiv dødshjælp blot for at
kunne udøve den i hemmelighed og uden kontrol. Påstanden er uhyrlig, men det er desværre en af stereotypierne
i denne debat. Det kaldes så passiv dødshjælp. Og det er
en betegnelse, som burde være obsolet, men som desværre har vundet hævd. Den er dårlig, fordi den fokuserer
ikke blot på dødshjælp, men også på passivitet. Læger der
beskæftiger sig med lindrende (palliativ) behandling f.eks.
på hospice, véd, at lindrende behandling er aktiv og skal
være det, og at det ikke er aktiv dødshjælp, fordi døden
ikke tilstræbes. De smertestillende doser givet på den rette
måde er nødvendige, og ville ikke true en rask persons liv,
men en døende og skrøbelig patient vil måske få forkortet
livet med nogle timer. Men endnu en almindelig misforståelse er, at smertestillende behandling af svært syge altid forkorter livet. Det er slet ikke tilfældet: effektiv smertelindring
lindrer ikke blot lidelsen, men kan bedre hele tilstanden, fordi den løfter patienten ud af en choktilstand.
Jeg mener, at hollandske læger arbejder med gode viljer.
Jeg har mødt nogle af dem, og ved konferencer om lindrende behandling af alvorligt syge er de optaget af at retfærdiggøre sig og forklare, hvor omhyggeligt og ansvarsbevidst de arbejder. Men loven giver store og tilbagevendende
problemer, og det er næsten vemodigt at læse de redegørelser og vejledninger, som den hollandske lægeforening
har udgivet om eutanasi. Hvor havde alle de ord og overvejelser været inderligt overflødige, hvis man havde fastholdt, at eutanasi ikke er en del af lægegerningen, og at en
læge, der følger patienten i et svært forløb og søger at lindre bedst muligt, ikke også kan forventes at skulle tage
patienten af dage.
Loven pålægger hollandske patienter og læger nogle i virkeligheden umulige overvejelser og afgørelser.
Måske er det derfor, at den seneste diskussion i Holland
drejer sig om det dilemma, læger bringes i, og at det måske
slet ikke skal være lægerne som udfører eutanasi, fordi
den lægelige vurdering af en sygdoms udsigter under alle
omstændigheder bør tilsidesættes af patientens begæring,
så f.eks. også depression skal kunne være indikation for
eutanasi.
Der henvises indimellem til en undersøgelse udført påforanledning af den forening, »En værdig død«, som i Danmark
arbejder for at få legaliseret aktiv dødshjælp. Undersøgelsen skulle vise, at hver tiende praktiserende læge har ydet
aktiv dødshjælp. Underforstået, at når så mange alligevel har gjort det, kan det lige så godt lovliggøres. Desværre
kolporterer en del journalister helt ukritisk denne undersøgelses resultater. Svarprocenten var kun omkring 20, hvilket
i andre sammenhænge ville anses for at være invaliderende
for konklusionen. Et af de tvetydige spørgsmål, der bygges
på, er, om lægen nogen sinde har givet en smertestillende
injektion vel vidende, at det ville kunne forkorte patientens
liv. Hvad skulle f.eks. en hjertekirurg svare på et spørgsmål
om, hvorvidt han er vidende om, at operationen ville kunne
koste patienten livet? Ja, måtte han svare, der er den risi-
En berømt aforisme er tillagt Aristoteles og lyder: »En handling bliver en vane, som bliver et karaktertræk, som bliver
en skæbne.«
I den danske lægeforening havde vi engang besøg af en
hollandsk kollega, og vi spurgte ham, om han havde udført
eutanasi. Han svarede, at det havde han gjort fire gange.
»Var det svært?« spurgte vi. »Det var værst første gang,«
lød svaret.
19
>>
Børne - og babysalmesang
Forårshold i babysalmesang
Tirsdage kl. 10.00 – 11.00. Første gang tirsdag den 6. april
Unik kontakt mellem det lille barn og den voksne kan skabes
med sang.
Din stemme er en af de vigtigste i barnets liv, derfor er det ikke
vigtigt hvor godt du synger – men at du synger for barnet.
Babysalmesang foregår i kirkerummet, hvor vi vil synge,
lytte, sanse og danse.
Alder: barnet skal ved begyndelsen være mellem 2 og 6 mdr.
Deltagerantal pr. hold: 14 børn og deres voksne.
Det er gratis at deltage.
Sidste undervisning tirsdag den 25. maj kl. 10.00 – 11.00
Mandag den 24. maj deltager vi som afslutning på forløbet i friluftsgudstjenesten kl. 11.00.
Tilmelding seneste den 4. april til sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen
på [email protected]
Ved tilmelding oplyses navn og fødselsdato på barnet, den voksnes navn, adresse,
telefon og mailadresse.
Forårshold i ”Børnesang og Salmeklang”
Mandage kl. 15.30 – 16.30
Første gang mandag den 12. april.
Børnesang og salmeklang er for alle børn i alderen 9 mdr. til og med 2 år samt deres voksne.
Om du er forældre, bedsteforældre eller børnepasser spiller ingen rolle.
Kom og være med til at synge. Vi mødes i kirkerummet, hvor vi synger nyt og gammelt
– salmer og sange. Vi sejler på det store hav og flyver som fugle.
Vi spiller på små instrumenter og stikker hovederne ned i spande. Vi kravler op i træets top
og falder ned i en tryk favn. Vi udforsker kirken og gemmer os under himlen.
Kom og vær med i børnevrimlen.
Som afslutning på forløbet deltager vi mandag
den 24. maj i friluftsgudstjenesten kl. 11.00.
Tilmelding seneste den 4. april til sognemedhjælper Maria
Louise Bøg Hansen på [email protected]
Ved tilmelding oplyses navn og fødselsdato på barnet,
den voksnes navn, adresse, telefon og mailadresse.
20
>>
Fra sognemedhjælperen
Café Lukas
Forårsfornemmelser i Café Lukas. Forårets program byder på gode oplevelser
og hyggeligt samvær for alle der har lyst til at være med. Kaffe og brød 15,- kr.
Cafeen er åben følgende tirsdage kl. 14.00 til 16.00:
9. marts: Quiz for de kvikke om Danmark.
23. marts: Hygge og fællessang.
6. april Koncert: Århus Ældrekor synger forårets sange.
20. april: Opvisning i folkedans og fremvisning af dragter fra foreningen ”Dans Med Os”.
18. maj: ”2. Verdenskrig på film” ved Maria Louise Bøg Hansen
Kirkebil kan bestilles dagen før hos sognemedhjælperen
på telefon 86 12 57 52
Lopper
Vi modtager lopper hele året
til vores 2 årlige loppemarkeder.
Se også kirkebladet
på hjemmesiden under
www.sktlukaskirke.dk
Dog ikke hårde hvidevare
og større møbler.
Overskuddet går til
Menighedsplejens arbejde.
Henvendelse til Erik Andersen
86 14 83 63 / 26 30 83 63
21
>>
Fra Menighedsrådsformanden
Tror du virkelig på Gud?
Går troen i arv?
Magter et menighedsråd overhovedet opgaven, så præsterne får de bedste betingelser for evangeliets forkyndelse? Gives der muligheder for de mangeartede forventninger
fra alle aldre, der kan være til kirken? De overvejelser skal
rumsterer til stadighed. Og kun et er stensikkert: Det er ikke
muligt, at ”skabe kirke” på den måde et sogn ønsker det,
hvis ikke sognet ”blander sig”, giver ros og ris, men først
og fremmest inspirerer og giver visioner, tanker og ønsker
videre. Faren for ensidighed er snublende nær, hvis ikke alle
aldre blander sig. Så vær mere end velkommen til at komme an. Ingen sidder med de vise sten, men måske kan vi
finde dem sammen. Ethvert menighedsråd vil helt givet gerne og bør også imødekomme forslag fra sognet, men rådet
skal først gøres bekendt med ønskerne, før de bliver til virkelighed. På gensyn.
Lotte Thor Høgsberg, journalist på TV2 stiller sig selv
spørgsmålet i forordet til sin interviewbog ”Dig, mig og
Gud, to generationer taler om tro”. Bogen er en af de mange udgivelser om tro og eksistens, der er udkommet i efteråret 2009. Høgsberg svarer bekræftende på spørgsmålet
”Tror du virkelig på Gud?”. ”Ja, jeg tror på Gud. Men jeg
gør det sjældent”, skriver hun og fortsætter, at der næsten
aldrig tales om trosspørgsmål i hendes omgangskreds, –
”men vi får vores børn døbt og konfirmeret, mange anser
kun ægteskabet for ægte, hvis man vies i kirken og vi går
også i kirke juleaften. Vi gør det alt sammen, fordi det en
del af vores kultur, og mange af vores traditioner har rødder
i kristendommen, og vi vil ikke undvære dem!”. Derfor finder hun, at ordet kulturkristen er en god betegnelse.
Det Lotte Thor Høgsberg vil undersøge med bogen er,
om troen på Gud går i arv. Hun vil se på, om troen på Gud
følger med, når man forlader sit barndomshjem. Derfor
har hun interviewet en række kendte mennesker og deres
voksne børn. Jeg vil gerne anbefale bogen, ikke fordi det
lige præcis er de bestemte mennesker, der sammen bliver bedt om at forholde sig til emnet, det kunne have været
så mange andre, mere fordi emnet nødvendigvis må optage alle, der overhovedet spekulerer over fremtiden. Arv og
miljø, miljø eller arv, tro og tvivl, tro eller tvivl er altid emner
til debat. – Lotte Thor Høgsberg slutter sit forord med at
konstatere, at samtalerne har overbevist hende om, at det
betyder noget, om hjemmet har været kristent; til trods for
tvivl er troen blevet en del af voksenlivet. Hun opfordrer
til, at vi alle funderer lidt over kristendommens betydning i
vores hverdag og for vores værdier. For ”de ting, vi gør, de
tanker vi har, og den måde, vi handler på, er i mange tilfælde ikke tilfældige, men påvirket af mange generationers tro
på Gud”.
Kirke i det ny årti
Globalisering, individualisering, sekularisering er alle tre
begreber, der i det sidste årti er blevet til hverdagsord. Vi
får tanker og ideer i lind strøm fra hele verden hver eneste
dag; man risikerer at se sig selv som ene-stående, for hvad
skal man vælge? Fællesskaber kan gå hen og blive noget,
man kun deltager i, hvis det passer lige nu og her. Verdensborger er et andet nyt ord. Vores børn skal være verdensborgere, så de kan begå sig i et pluralistisk samfund. Det er
spændende, men også en kæmpe udfordring, som vi skal
passe på at tage alvorligt. Det går ikke over, og skal det
heller ikke. Men vi skal være opmærksomme på, at der ikke
bliver frihed på alle hylder, så alt bliver relativt uden retning,
fællesskab, mening, faste værdier og sandheder. Hvad skal
vi tro på, så? Der er ikke noget der tyder på, at det spørgsmål med tiden bliver lettere at finde svar på. Derfor er det
så godt, vi har folkekirken. – Det vi kender som Løgstrups
suveræne livsytringer, gælder de også ind i det næste årti?
Vil det stadig være sådan, at vi møder hinanden med tillid og åbenhed, at vi føler os forpligtet på hinanden, at vi i
mødet med hinanden, er bevist om, at vi altid bærer en flig
af den andens skæbne i vores hænder? Ser vi et medmenneske i de mennesker vi møder? – De spørgsmål kan vi
ikke undvære kirken til minde os om.
Visioner og ønsker for det næste årti
Ethvert menighedsråd må være dybt optaget af, om troen
på Gud går i arv. Det er lige præcis det spørgsmål, der gør
det så spændende at være i menighedsråd. Det er også
den store udfordring. For har menighedsrådet i dets sammensætning mulighed og vilje til at skabe rammer for et
trosliv, for menighedens fællesskab for flere generationer?
22
ønsker, der ikke opfyldes andre steder i Århus. Gennem
samarbejde med nabokirkerne kan der måske spares, så
der bliver råd til annoncering, PR og en super hjemmeside.
– Mange forskellige slags gudstjenester, aften, eftermiddag,
frilufts- og musikgudstjenester. Gerne koblet med andre kirker. – Før højtider tilbud om salmesang, orgel og kaffe,
samt daghøjskole evt. i samarbejde med kommunen.
– Fokus på de kirkelige handlinger, fokus på brugernes
behov så meget, at det tydeligt afspejles i budgettet. – Skt.
Lukas Kirke skal være en attraktiv arbejdsplads. – Medarbejderudvikling gennem ansvar for egen konto indenfor
eget område. – En tavle med navne på alle de præster der
har været ansat ved Lukaskirken. – Støtte til det gode kirkeblad. – Skærpet opmærksomhed på, hvornår store udgifter
kan dukke op. – Pulje til gudstjenester, så pengene er der,
når ideerne kommer. - Midler afsat til lønforhandlinger og til
indkøb, der letter arbejdsgange. – Styrke musiksiden. – Prioritere børnefamilier. – Minikonfirmander som indsatsområde. – Bakke op om og respektere, at det kan tage tid at få
et børnekor op at stå, når den ny børnekorsleder tiltræder. –
Være professionelle ved det årlige syn, så der ikke går penge fra forkyndelsen til vedligehold.
– For nylig kom rapporten ”De unge voksne og kirken” som
Center for ungdomsstudier og Religionspædagogik har
lavet for Kirkefondet. Det centrale i rapporten er, hvordan
de 18 -35 kan inddrages mere aktivt i kirken, altså mennesker på Lotte Thor Høgsbergs alder. Charlotte HofmanBang, der er projektleder i Kirkefondet mener, at de unge
gerne vil være med, de vil det bare på deres egne præmisser. Unge går ind i et stykke konkret arbejde, og når det er
løst, går de ud igen, viser en rundspørge blandt 32 kirkeaktive unge. En af de adspurgte mener, der bør indføres en
kvajekvote for de unge, så det bliver accepteret, at der eksperimenteres. Charlotte Dyrmose, kirkeordfører for de konservative bliver også spurgt i rapporten. Hun mener så, det
er irrelevant, om de unge kommer i menighedsråd, blot de
kommer i kirken, og dermed bliver en del af menigheden.
Hun foreslår, at ældre kirkegængere hjælper de yngre tilrette, så de føler sig velkomne. – I et interview om religion og
politik bliver 31årige Ida Auken teolog og MF spurgt om kirkens vigtigste opgave i dag. Uden slinger i valsen svarer
hun ”at gøre sig relevant, at vise den stadig har kraft, både
som det, der kan danne ramme om de store begivenheder,
men også som det sted, der kan styrke mennesker i deres
hverdag og almindelige liv. En kirke, der har noget at sige til
de helt almindelige bekymringer, alle mennesker gør sig”.
Som det fremgår ovenfor, var der næsten frit valg fra alle
hylder, men kun fra hylder relevante for Skt. Lukas Kirke.
– Det er menighedsrådets mål, at lukaskirken opleves relevant og viser sin kraft, som Ida Auken udtrykker det. Som
det sted, hvor mennesker i deres hverdagsliv kan hente
styrke. Som kirken, der har noget at sige til de helt almindelige bekymringer, alle mennesker gør sig.
Hvad så med Sankt Lukas Kirke i Århus?
Hans Raun Iversen skriver i kristeligt Dagblad, at Folkekirken i løbet af det 20. Århundrede bevæger sig fra rummelighed til mangfoldighed. Det kan han ret i, men det ændrer
ikke på, at kirkens altafgørende og eneste kerneydelse stadig er og altid vil være evangeliets forkyndelse med dåb
og nadver. Basta! (italiensk ”det er nok”). Netop derfor er
det menighedsrådets håb, at de rigtig mange gode aktiviteter for børn, unge og ældre, der hver eneste dag foregår
i Lukaskirken kan være med til at pege frem mod højmessen om søndagen. Sådan er de tænkt. Ikke en eneste af de
mange tilbud/invitationer til at komme indenfor i kirken er
tilfældige, alle er de forberedt og gennemtænkt i respekt og
med henblik på netop højmessen. Derfor mødtes menighedsrådet to timer før sædvanligt til menighedsrådsmøde
den 19. januar 2010. Foruden forberedelse til dagsordenspunkterne, skulle vi hver især bordet rundt fremlægge de
visioner og ønsker som budget 2011 skal afspejle for kirkelivet i Sankt Lukas kirke. Personalet var selvfølgelig også
blevet spurgt. Der kom en mangfoldighed af ønsker og forslag, hermed gengivet vilkårligt og i grove træk:
Om alt dette og gerne mere til inviterer menighedsrådet
sognet til det såkaldte menighedsmøde den 28. april,
2010 kl. 19.30 i Sognehuset. Det er et lovfæstet årligt
offentligt møde, som alle menighedsråd har pligt til at afholde I ”Dig, mig og Gud” siger Johs. Møllehave, at han ikke
kan lide ordet ”kulturkristen” men meget bedre ordet ”salmebogskristen”. Det er sådan nogen, det fik/får kristendommen ind med skolemælken. Kulturkristen eller salmebogskristen, ja hvad skal man sige. Måske ikke noget. Lad
Grundtvig få det sidste ord med sin eviggyldige 1. strofe fra
”Menneske-livet”:
Menneske-Livet er underligt,
Langt meer end vi kan beskrive;
Dog lysner det op fra slægt til slægt,
hvor mennesket holdes i live.
Velkommen til det hele i Skt. Lukas Kirke.
– Kirken, som et vindue ud mod verden, f.eks. med en venskabsmenighed i Afrika og kollekterne til ydre mission knyttet til et projekt. – Evaluering, gennemgang af og eftertanke
på de arrangementer vi har, fordi de koster mange penge.
Imødekommer torvedagskoncerter og sogneaftener f.eks.
Karen Haugstrup
23
>>
Louises hjørne: ‘Fem i farten’
Jens Rosendahl
Hvad betyder evangeliet for dig?.
Overskriften lyder som en ordentlig mundfuld. Hvordan skulle
det kunne lade sig gøre at svare på det. Men jeg forsøger.
Svaret kunne være meget kort: Evangeliet betyder det hele.
Skeptikere vil nok sige at det er lidt løsagtigt at hænge sit liv op
på rygtet om en mand, der har levet engang for længe siden og
som sagde han var Guds søn og blev straffet for det. Det er det
så, altså noget letfærdigt, lidt modigt, for dristigt, selvfølgeligt.
Og hvad hvis rygtet viser sig ikke at holde stik. Vi ved jo
ingenting og det kan ikke bevises.
Ja, for mig ville svaret nok blive det samme. Jeg ville holde mig til det alligevel, fordi der ikke er så meget andet jeg kan
gøre. Det er det eneste og mest forløsende og befriende jeg
har mødt på min vej her i verden. Sikkerhed gives der så ikke
meget af i foretagendet.
Uden evangeliet ville jeg og alle andre være overladt til os
selv, og hvad vi nu kunne stille op af godt og ondt. Begge dele
er i os og mellem os. Men man opdager på et eller andet tidspunkt i livet at det alligevel ikke rigtig dur til noget i længden.
Det gode, som vi sommetider nok vil, får vi ikke gjort, og vi får
aldrig styr på det. Og det onde breder sig, både det vi selv gør,
det vi ser omkring os, og det der sker i os selv. Forsøger vi alligevel kun at holde os til det sikre, ender livet i én stor anstrengelse for at være god nok, for at afbøde det værste, for at rette
op, for at tage sig ud, for at stå mål med. Én vild anstrengelse,
der ikke fører nogen vegne hen i virkeligheden, men tværtimod
ødelægger det hele. Og jeg bliver træt og giver op. Så er det
også lige meget.
Det er der evangeliet kommer ind og overtager alle mine fallitter. Det fortæller, at jeg både er tilgivet og at jeg er elsket og
kan begynde forfra hver dag. At jeg ikke skal gå og anstrenge mig og spare sammen, at jeg ikke skal stå mål med, at jeg
ikke skal præstere noget som helst. Det er jo en befrielse der
vil noget. Og den sætter så mig fri, så jeg ikke bliver træt og
giver op, men tør fortsætte det her liv, som jeg ikke kan klare. Og måske kan jeg endda engang klare at dø den død der
altid venter.
Hvad betyder evangeliet i din arbejdsdag?
Det betyder jeg er færdig med at stille mig an og færdig med
at anstrenge mig og færdig med at fortvivle og færdig med at
gemme mig.
Jeg kan gå frit og ånde frit, selv om jeg næsten altid ved,
hvor stor en kujon jeg er og ved, hvor tit jeg ikke kan klare
sagerne.
Hvis jeg bare kunne huske det evangelium, havde hørt og
havde fattet det, havde jeg muligheden for at blive et elskværdigt menneske, der kunne leve i overensstemmelse med skaberværket omkring mig. Glæde mig over det, over alt der var
dejligt og smukt og sommetider måske endda selv blive en fin
livsbekræftende fyr, når jeg huskede bedst.
Og jeg tror det er evangeliet, der giver mig mod til at elske
på trods af, for det er jo også altid risikabelt at elske noget eller
nogen.
Når det er nærmest, evangeliet, tør jeg måske endda rejse
mig og afsløre mit eget hykleri og de andres, når vi stiller os an
og finder på de mærkeligste selvretfærdige ting, som vi tror,
tager sig ud og betyder noget. Det er jo en befrielse af de afgørende, at vi bare kan være der som dem vi er. At vi måske nok
er sådan nogen, der ved en hel del, men ikke rigtig kan det alligevel og som slet ikke kan leve op til kravene.
På den måde får evangeliet mig til at gå i rette med min egen
forgængelig og mit eget hykleri og befrier mig for det allerværste, at blive låst fast i den situation og ikke rigtig kunne leve
mere.
Evangeliet er først og sidst en stor befrielse for vort eget og
vor egen anstrengelse.
Selvfølgelig skulle det kunne ses på os. Det skal da kunne
ses langt væk, at vi var lysets børn, men det kniber det med.
Er der et skriftsted med særlig betydning for dig?
Synes jeg nok ikke lige der er. Der er jo mange og vigtigheden
af dem skifter sammen med den tid og de forhold man lige nu
er i.
Hvilken helligdag betyder mest for dig?
Jeg ved det ikke.
Har du en yndlingssalme og hvorfor?
Jeg har vist en hel stribe salmer som jeg sådan går og siger
eller synger for mig selv.
Salmevers er for mig tit de bedste bønner man har, og så er
de endda tit til at huske, når så meget andet er blevet væk.
Udlejning af krypt og sognehus
Menighedsrådet har udarbejdet et regelsæt for,
hvem der kan leje sognehuset og kirkens
krypt, til hvilke formål, samt hvornår lokalerne
kan benyttes. Der er nu mulighed for at arrangere kaffe i forbindelse med bisættelser/
begravelser, der foregår i kirken. Samt mindre
receptioner i forbindelse med vielser foretaget
af én af kirkens to præster.
Interesserede kan få yderligere oplysninger
ved at kontakte kirkekontoret.