Jonas K. Thompson CV. nyt - Teatertekniker Jonas Krogager

Skolepakke+ Uge 7‐9, 2013 Helle Dyhr Fauerholdt: Mi og Mo på Safari Faust: 29764964 ISBN: 9788702128505 Mi og Mo er i Afrika, ‐ på safari i en stor jeep og sammen med Musa, der bor i Afrika. Musa ved næsten alt og viser alle de afrikanske dyr frem. De slår lejr for natten, og med gevær, kamera og et godt bål venter de på savannens natdyr. De får et kort møde med en stor hanløve, som kommer meget tæt på. Der bliver skudt, ‐ men er det mon med gevær eller kamera? Bogen egner sig til selvlæsning i 1. klasse af de elever, der har fået godt styr på bogstaverne og ønsker sig en mere abstrakt historie fra fjerne verdensdele. Men bogen er også god som læsning sammen med en voksen, der vil tale historien og hele oplevelsen igennem. Sproget er fint og enkelt med mange lydrette ord, og bogen er rigt og gennemtænkt illustreret i farver. Nana Gyldenkærne: Lukas, min Lukas Faust: 29761787 ISBN: 9788763828482 Amalie går i 8. klasse og livet er kaotisk. Forældrene er skilt, moren drikker, hun føler sig ensom og socialrådgiveren presser på for at få Amalie på efterskole. Amalie fortæller sin nye veninde, Lise om sin hemmelige kæreste ‐ Lukas fra 10. klasse. Det spidser til, da moren bliver fyret, kommer til skade i en alkoholrus og kommer på sygehuset. Samme dag oplever Amalie en fuldkommen afvisning af en overrasket Lukas, som slet ikke kender Amalie. Amalie fortæller veninden Rikke og hendes mor, at Lukas har forsøgt at voldtage hende. Politiet bliver involveret, og Amalie kan ikke komme ud af sit eget spind, men alting falder efterhånden på plads. Bogen er en letlæst fængende ungdomsroman og henvender sig til piger fra 12 år. Den er velskrevet og engagerende fritidslæsning med vedkommende temaer for målgruppen. Anita Krumbach: Røv og gulvsand Faust: 29755612 ISBN: 9788763828628 Da Aksels far bliver fyret, går familien i opløsning. Aksel forsøger nu at navigere i et absurd kaos af gale voksne, der udover forældrene Henning og Skipper, moderens nye mand Beder, Aksels klasselærer Ebba Helbak og lægen Bent Vasegård, også tæller landstrygerne Syvspring og Bing Bang Banjomand. Aksel og vennen Gregers, nu som vagabonderne Røv og Gulvsand, beslutter sig for at rejse til Hamburg for at se Märklin Museum for modeltog. Bogen er en kort roman i et særligt fortættet sprog for børn og unge fra 12 år om en familie i opløsning ‐ set med en 13‐årigs øjne. Den er meget vedkommende og velskrevet med korte kapitler og en flot og godt ramt forside. Anita Krumbach er især kendt for sin ligeledes stramt komponerede roman "Et mærkeligtligt skib", der med en lavmældt og knugendende historie, samtidig går ind hos læserne ‐ børn som voksne ‐ og skaber håb. Lad også dette ske i "Røv og gulvspand". Skolepakke+ Uge 7‐9, 2013 Hanne Åxman Christensen: Sabine og Muhammet Faust: 29752028 ISBN: 9788792824912 Da Sabine på 17 forelsker sig i den flotte Muhammet, er det både dejligt og besværligt. Både med hensyn til regler og religion. Veninderne synes, hun skal droppe ham, og hans far truer også i baggrunden. Da Sabine bebrejder Muhammet, at han ikke tør vise sig offentligt med hende, går det galt, og de skilles. Sammen med to veninder tager hun til Skagenfestival, hvor hun savner Muhammet. Pigerne bliver uvenner, og nu er hun helt alene. Det er uvant, men adskillelsen modner både Sabine og Muhammed. Bogen er en rigtig god klassisk ungdomsroman for unge af begge køn fra ca. 13 år. Temaerne omkring forelskelse og kulturforskelle er relevante, ‐ og bogen er fængslende og underholdende, ‐ og en man ikke lige glemmer, når man har lagt den fra sig. Helle Hinge: Filosofi Faust: 29735476 ISBN: 9788702136845 Efter en kort introduktion om filosofi er bogen struktureret efter filosofiens epoker: antikken, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, romantikken, moderne tid og postmoderne tid. Fra hver epoke er udvalgt tre filosoffer, hvis tanker beskrives efter en kort indføring i epoken. Teksten er sat læsevenligt i to spalter, og hvert opslag rummer to illustrationer af dokumenterende eller stemningsskabende karakter, ‐ alle er de forsynet med billedtekst. Bogen har indholdsfortegnelse, stikordsregister og medieliste. Fagbogen er for de 12‐14‐årige, ‐ til interesselæsning eller til brug i undervisning i for eksempel historie og kristendomskundskab på 6.‐8. klassetrin eller til faglige læsekurser. Opgaver til dette kan for hele serien (Gyldendals store fagbøger) findes på www.fagliglaesning.dk; nu i form af aktive pdf‐filer. Jens Hartmann: Musikinstrumenter Faust: 29727341 ISBN: 9788702127836 Fagbogen om musikinstrumenter har en fængende forside med et farverigt foto af et par "seje, glade gutter", der står med el‐bas og guitar og synger i mikrofon. Indholdet er en beskrivelse af forskellige instrumenter og deres historie, men man får også indblik i menneskets opfindelse af de første instrumenter, ‐ lidt om, hvad lyd er og en god og letforståelig forklaring på, hvordan den menneskelige stemme fungerer. De udvalgte instrumenter er strenge‐, tangent‐ og strygeinstrumenter, blæsere og slagtøj. Desuden omtales forskellige definitioner af orkestre. Til sidst sammenfattes mange slags musik let overskueligt ved at inddele dem i forskellige genrer. Elektronisk musik og dens instrumenter tildeles også god plads. Bogen indgår i serien De små fagbøger og kan læses af børn mellem 9 og 11 år. Bogen er velegnet til både faglige læsekurser i musikundervisningen, til emneopgaver og til fritidslæsning Skolepakke+ Uge 7‐9, 2013 Dale E. Basye: Hulen hvor de slemme børn ender Faust: 29778841 ISBN: 9788771281064 Søskendeparret Milton og Marlo dør begge under en af Marlos narrestreger på skolen, hvor en eksplosion sender dem til Hulen (=helvede). Her møder de Bea "Else" Bubb (=Satan, som her er en kvinde) og leder skolen i underverdenen for de slemme børn og unge. De undervises blandt andet af Richard Nixon, tidligere præsident i USA og udsættes for mange slemme ting i undervisningslokalerne. De vil gerne flygte, selvom det allerede er "ude" med dem... Her er det første bind på dansk af en ellers ny forfatter. Der er en vignet i form af små djævle forud for hvert kapitel, som fint understøtter historien. Der bruges et levende sprog med en satirisk og humoristisk tone i en historie, der på den gode måde, er lidt langt ude. Bogen er en intelligent satirisk og sjov roman og vil more gode læsere fra 12 år. Line Kyed‐Knudsen: Pigen på loftet Faust: 29784833 ISBN: 9788702132717 Bogen er første bind i en ny serie. Plottet tager udgangspunkt i et miks mellem gys og kærlighed i den lille by Grimstrup, hvor fire klassekammerater rodes ind i den ene mystiske affære efter den anden. Isabella er bøgernes fortæller, og da hun og hendes familie flytter ind i en gammel købmandsgård, dukker der et spøgelse op fra fortiden. Et spøgelse, som skal have hjælp til at finde fred, og heldigvis har Isabella og Noah evner inden for clairvoyance og telepati. Gyserniveauet er tilpas for målgruppen, men det er nok lige så meget forelskelserne og de forskellige misforståelser blandt de unge, som vil appellere til læserne. Gyserserien er for de 11‐14‐årige piger, som ikke gider læse noget alt for tøset, men heller ikke helt vil undvære veninde‐
fnidder og spirende kærlighed. Forsiderne er flotte og ser tilpas uhyggelige ud. Randi Solvang: Pi er 100 år Faust: 29769427 ISBN: 9788776077235 Bogen er til den allerførste læsning i børnehaveklassen og giver børnene en fornemmelse af at have læst en rigtig bog. Pi er en fe, der drikker te og klæder sig ud som heks og indianer. Jo leger, han er en ko, ‐ og til sidst får de is. Handlingen er enkel, og sproget er overvejende holdt i enstavelsesord på 1 ‐ 2 bogstaver. Derudover er typerne meget store, og bogen er illustreret med rigtig sjove og fortællende billeder i farver. Med en god forside og indbinding i stift bind som en “rigtig” bog, vil bogen med sikkerhed blive et hit. Heldigvis er der flere i serien “Læs lydret” ‐ og samme forfatter har netop udgivet en tilsvarende bog: Ko og so. Anbefales til den allerførste læsning fra 5 år ‐ for eksempel i børnehaveklassen. Bogen kan Skolepakke+ Uge 7‐9, 2013 bruges til læsetræning, hvor der er behov for små lydrette ord, ‐ særligt da den giver en succesoplevelse af at have læst en rigtig bog. Der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside. Caroline Ørsum: Den første freak på månen Faust: 29809437 ISBN: 9788763828970 Den unge Neil er besat af rummet, og desperat forsøger han at finde sig selv og sin identitet. Han er lige smidt ud af skolen og bliver hentet af sin håbløse mor, der tager ham og lillebroderen med over til mosteren, der bor et sted i Jyllands "udkantsdanmark". Neil kan ikke klare at være afskåret fra internettet og sit liv i København, men da han møder Thea, er der meget, der ændrer sig. Bogen er en ungdomsroman til fritidslæsning af især drenge fra 14 år om det at være en ung fyr med en håbløst, uansvarlig mor og et liv, der generelt ikke går helt som forventet. Den har en flot grafisk forside af en lavt hængende fuldmåne i et forladt landskab med en rød skrottet bil i forgrunden, der understøtter bogens twist af out‐of‐space og mystik. Katrine Marie Guldager: Frøken Fine skal til fødselsdag Faust:29790973 ISBN: 9788711382400 Bitte har fødselsdag en måned tidligere end Fine, og pigerne har set en smart t‐shirt, som de begge ønsker sig. Fine får overtalt sin mor til at købe den dyre t‐shirt til Bitte, men hun føler, der er noget er galt ved fødselsdagen. Bitte viser slet ikke, om hun er glad for gaven, og da Fine har fødselsdag, regner hun bestemt med at få den flotte t‐shirt af Bitte. Men Bitte kommer ikke, og Fine bliver ked af det. Bogen henvender sig specielt til piger fra 2. klasse, der er kommet godt i gang med læsningen. Lixen er 14, og handlingen om venindernes forventninger, glæder og skuffelser rammer målgruppen godt. Sproget er flot, typografien stor og illustrationerne af Mette‐Kirstine Bak, gør den ret uimodståelig. Og her må sammenlignes med "Frøken Ignora"‐serien af samme makkerpar.