Information om Seniorcentret Indholdsfortegnelse Information om Lions Park Søllerød ..................... 3 Eksempler på lejligheder .................................... 5 Venteliste ........................................................ 6 Råd og udvalg .................................................. 6 Åbent hus arrangement ..................................... 7 Frisør .............................................................. 7 Rygepolitik ....................................................... 7 Husdyr ............................................................ 7 Plejecentralen ................................................... 8 Trænings- og Aktivitetscentret ............................ 9 Restauranten ...................................................12 Faciliteter .......................................................16 Underholdning/aktiviteter ..................................18 Plan over Lions Park Søllerød .............................20 2 Information om Lions Park Søllerød Lions Park Søllerød blev bygget i midten af tresserne på initiativ af Lions Club Søllerød. Bebyggelsen er projekteret af arkitekterne M.A.A. Peter Hvidt og O. Mølgaard-Nielsen og ingeniørfirmaet O.H. Brødsgaard. Lions Park Søllerød ejes af Fonden Lions Park Søllerød. Seniorcenteret er en nutidig, bebyggelse med individuelle boliger af forskellig størrelse. Til bebyggelsen er knyttet forskellige faciliteter som bibliotek, selvbetjeningsvaskeri, frisør, en kiosk med dagligvarer, et trænings- og aktivitetscenter samt en restaurant, som ligger ved forhallen. Seniorboligerne er lejeboliger til friske og selvhjulpne seniorer, som ved indflytningstidspunktet har ressourcer, både til den omstilling, der kræves i forbindelse med en flytning, og til at bidrage til fællesskabet, som er en vigtig del af livet i SeniorCentret. Vores vision er at fremstå som et attraktivt botilbud til seniorer, hvor hver dag opleves enestående. Vi sætter beboerne i centrum og har fokus på kommunikation, effektivitet og kvalitet. Lions Park Søllerød ledes af Fondsbestyrelsen. Den daglige ledelse varetages af direktør Birte Jexen. 3 I denne informationspjece findes oplysninger og svar på en del af de spørgsmål, der er i forbindelse med en indflytning til SeniorCentret. Finder De ikke svar på alle spørgsmål i informationspjecen, er De altid velkommen til at rette henvendelse til personalet på administrationskontoret i Lions Park Søllerød, som ligger i blok A. Kontoret har åbent alle hverdage fra kl. 9-12. Vi kan kontaktes på tlf. 45 58 40 00 mandag til fredag kl. 9–14. De er desuden velkommen til at læse mere om os på vor hjemmeside www.lionspark.dk Birte Jexen Direktør April 2014 4 Eksempler på lejligheder Der er både to og treværelseslejligheder i SeniorCentret, alle er af forskellige lejlighedstyper, nogen med altan/terrasse – ikke to lejligheder er ens. Lejemålets pris afhænger af størrelse og stand. Bemærk venligst, at tegningerne ikke er målfaste. 5 Venteliste Når De har besluttet at lade Dem skrive op til en lejlighed i Lions Park Søllerød, kontaktes administrationskontoret, som vil fremsende et skema. Skemaet udfyldes med navn og adresse samt oplysninger om, hvilke lejlighedstyper De måtte være interesseret i. De kan til hver en tid ændre Deres ønsker samt tidspunktet for, hvornår De ønsker at gå fra at være passiv til aktiv ansøger. Råd og udvalg BeboerRåd BeboerRådet i Lions Park Søllerød har til formål at skabe dialog og samarbejde mellem Seniorcenterets beboere og Lions Park Søllerøds direktør om emner, som har beboernes interesse. Formålet med rådet er at sikre, at beboernes synspunkter indgår i væsentlige beslutninger vedrørende drift og udvikling af Lions Park Søllerød. Formanden og et medlem af BeboerRådet er medlemmer af Fondsbestyrelsen. Kostrådet Kostrådet i Lions Park Søllerød består af direktør, køkkenchef, afdelingsleder samt beboere fra seniorcenteret og plejehjemmet. Kostrådet behandler og diskuterer emner som kostpolitik, kostplaner, kvalitet samt nye tiltag. 6 Løvekredsen Løvekredsen består af beboere fra SeniorCenteret, og kredsens funktion er at give ideer og inspiration til arrangementer i SeniorCenteret i samarbejde med ledelse og medarbejdere. Åbent hus arrangement Mindst en gang årligt arrangeres åbent hus, hvor alle interesserede er velkomne til at få en rundvisning i SeniorCentret – her vil et par beboere vise deres lejligheder frem og direktøren vil besvare spørgsmål under en kop kaffe i Restauranten. Denne dag vil blive annonceret i lokalaviserne og på hjemmesiden. Frisør Frisøren har åbent 4 dage om ugen. Frisørsalonen findes i underetagen ved siden af Trænings- og Aktivitetscentret. Der skal betales kontant. Rygepolitik Lions Park Søllerød har rygepolitik – hvoraf det fremgår at personalet ikke ryger, samt rygning på fællesarealer ikke er tilladt. Husdyr Husdyr er ikke tilladt, men i specielle tilfælde kan direktøren i samråd med beboerrådet gives dispensation. 7 Plejecentralen Plejecentralen består af en personalegruppe med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Herudover er elever og i begrænset omfang andre hjælpere knyttet til Plejecentralen. Plejecentralen servicerer udelukkende beboere i SeniorCentret. Har De brug for hjælp til personlig pleje, praktisk bistand og sygepleje visiteres hjælpen gennem Rudersdal Kommunes Visitationsteam. Plejecentralen yder hjælp til Seniorcentrets beboere dag, aften og nat. Som noget helt unikt kan sygeplejerskerne fra Plejecentralen tilbyde straks-hjælp til alle Seniorcentres beboere ved akut sygdom m.m. Kontakt Plejecentralen for yderligere praktisk information på telefon 45 58 25 34 i telefontiden hverdage mellem kl. 8.00 og 9.00 samt igen mellem kl. 13.00 og 14.00. 8 Trænings- og Aktivitetscentret Trænings- og Aktivitetscentret er et åbent center for alle beboere i Lions Park Søllerød. Træningstilbud og arrangementer Beboere i Seniorcentret tilbydes fysiske, sociale og kulturelle aktiviteter. Sammen med husets beboerinformation ”InfoNyt” udsendes hver måned en oversigt over månedens arrangementer og træningstilbud. Træningstilbud Balancehold I vinterhalvåret er der balancetræning en gang ugentligt mod brugerbetaling, dog gratis for medlemmerne af Fitnessclubben. 9 Gymnastik To gange om ugen er der gymnastik. Alle kan deltage, da gymnastikken både kan udføres siddende og stående. Deltagelse er gratis. Lions Fitness Club Som medlem af Lions Fitness Club er det muligt at benytte fysioterapiens træningsapparater. Medlemskab giver gratis deltagelse på balance- og stavgangshold, samt brug af massagestol (pris kr. 350,for hele året). Massagestol Beboere i Seniorcentret kan mod mindre betaling benytte massagestolen. Gratis for medlemmer af Lions Fitnessclub. Senior Fitness test Efter behov tilbyder Trænings- og Aktivitetscentret en senior fitnesstest. Denne test giver et fingerpeg om testpersonens fysiske form, samt hvordan der skal trænes for at undgå funktionstab. Stavgang I sommerhalvåret arrangeres en gang om ugen stavgangsture i nærområdet. Der er mulighed for at gå både korte og længere ture med vejledning mod brugerbetaling, dog gratis for medlemmer af Fitnessclubben. 10 Trænings- og Aktivitetscentret arrangerer frivillige tilbud: Fredagscafé Den anden fredag i hver måned afholdes fredagscafé med forskellige temaer samt af og til underholdning. Gudstjeneste/altergang En gang om måneden afholder Gl. Holte Kirke gudstjeneste med altergang i Trænings- og Aktivitetscentret. Efter gudstjenesten serveres der kaffe og kage. Ture ud af huset Der arrangeres ture ud af huset. Det kan dreje sig om ture til museer, indkøbsture eller blot en tur ud i det grønne alt afhængig af beboerønsker. Underholdning og foredrag Der planlægges løbende varierende underholdning og foredrag. Andre arrangementer Af andre arrangementer kan nævnes skak, musiske dage, banko, akvarelmaling og petanque. 11 Restauranten Husets franske køkkenchef og køkkenpersonalet sørger for, at der dagligt kan nydes veltilberedte måltider alle årets dage mellem kl. 17.15 og 19.00. Restauranten er ramme om mange af Lions Park Søllerøds aktiviteter, bl.a. sang, musik, kunstudstillinger, månedens gæstekok, temauger og festmiddage. I sommermånederne er terrassen foran restauranten et hyggeligt mødested. Slægt og venner er velkomne! Placering i restauranten Ved indflytningen vil De af køkkenpersonalet få at vide, hvor De skal sidde fremover. Beboere med gæster anvises bord. 12 Spiseordninger: I restauranten har De valget mellem følgende: Fuld pension: Middagspension: Spisebillet: Enkelt måltid: Morgenmad, frokost og middag Daglig middag 15 aftensmåltider pr. måned Frokost eller middag Vedrørende priser henvises til den aktuelle prisliste. Morgenmad Ønsker De morgenmad fra restauranten, skal den bestilles dagen før. Der er mulighed for at indtage morgenmaden i restauranten eller at få den bragt til Deres bolig mod betaling. Frokostplatte Det er muligt at konvertere dagens middagsmenu til en frokostplatte. Frokost Fra mandag til fredag (ikke på lørdage og søndage) mellem kl. 11.15 og 13.00 kan der købes håndmadder i restauranten. Spiseordning I henhold til lejekontrakten skal hver beboer aftage minimum 15 måltider pr. måned. 13 Menuplan Der bliver i slutningen af hver måned udsendt en menuplan. Den aktuelle menuplan kan desuden ses på vores hjemmeside. Middagsordningen De skal som beboer ikke tilmeldes fast spisedag. Dette giver Dem frihed til selv at bestemme, om De den pågældende dag ønsker at spise i restauranten. De medbringer egen spisebillet, der afleveret til personalet ved indgangen til restauranten, inden De sætter Dem til bords. Af samme personale får De udleveret et sæt spisebestik og et glas. Drikkevarer De kan købes drikkevarer i restauranten. Indkøbene afregnes samlet en gang månedligt via månedsregning. De kan medbringe drikkevarer i restauranten til eget forbrug. Ved afholdelse af selskaber er det ikke tilladt at medbringe drikkevarer. 14 Gæster De er meget velkommen til at medtage gæster til måltiderne. Antallet af gæstekuverter skal dog bestilles senest dagen før og inden kl. 12.00. De registreres for deres gæstemiddagsgæster samtidig med deres egen middag registreres. Prisen pr. gæstemiddag er den samme som for en beboermiddag. Selskaber De er som beboer velkommen til at benytte restauranten eller husets festsal vederlagsfrit til afholdelse af selskaber. Som betingelse stilles dog, at forplejningen leveres af vor restaurant. Der kan aftales individuelle menuer eller bestilles ud fra månedens menuplan. 15 Faciliteter Kiosk I kiosken, som findes i forhallen ved hovedindgangen, finder De et udvalg af dagligvarer. Kiosken drives af frivillige fra Lions Club Søllerød og har åbent fra 9.00 til 12.00 mandag, onsdag og fredag. Bibliotek Lions Park Søllerøds bibliotek ligger i pejsestuen ved siden af restauranten. De har her mulighed for at låne bøger, både skønlitteratur og opslagsværker. Aviser ligger til fri afbenyttelse i biblioteket og må ikke fjernes. Der findes desuden tv og video i biblioteket. Derudover er der etableret trådløs internetadgang. Løvebus Lions Park Søllerød råder over en minibus med handicapvenlig indretning. Med Løvebussen arrangeres der ture ud af huset som f.eks. ture ud i naturen og museumsbesøg. Deltagerene betaler et beløb til dækning af transport og eventuel forplejning. Løvebussen kan ikke udlånes til beboerne. Informationer og opslag Arrangementer og aktiviteter annonceres enten via udsendelse af informationer til alle boliger i Seniorcentret eller ved opslag på tavlerne ved hver boligblok. 16 Elevatorer Der findes elevatorer i Seniorcentrets fire boligblokke og ved restauranten. Elevatorerne er forbeholdt persontransport. Ved flytning af bohave bedes trapperne benyttet. Gæsteværelse Der er mulighed for at leje et gæsteværelse. Pejsestue De finder vor pejsestue som en del af biblioteket i den ene ende af festsalen. Pejsestuen benyttes til forskellige arrangementer arrangeret af såvel beboere som medarbejdere. Vaskeri Lions Park Søllerød har eget selvbetjeningsvaskeri med vaskemaskiner, tørretumblere, rulle samt strygejern og -bræt. Vaskeriet ligger ved forhallen. Betaling for brug af vaskemaskiner og tørretumblere foregår med et betalingskort. Værksted Værkstedet er åbent for alle beboere. Værkstedet er beliggende i kælderen under bygning D. Vinduespolering Ønsker De indvendig vinduespolering, bedes De selv aftale dette med vinduespudseren. Ønsker De udvendig vinduespudsning opkræves dette sammen med huslejen. 17 Underholdning/aktiviteter I Lions Park Søllerød arrangeres underholdning i form af sang, musik, foredrag, film m.v. med såvel professionelle kræfter som amatører. Billard Hver tirsdag og lørdag spilles der billard i forhallen. Bridge Der er flere faste ugentlige hold. Kunst i Lions Park Søllerød I restauranten vil De kunne se værker af forskellige kunstnere. Udstillingerne skifter hver anden måned, hvor der bliver holdt en fernisering. Information om dette vil blive uddelt og meddelt på opslagstavlerne. 18 Højtider I Lions Park Søllerød gør vi altid meget ud af højtiderne. Jul, nytår, påske, pinse, Sankt Hans, husets fødselsdag m.v. fejres med ekstra god mad og underholdning. 19 Plan over Lions Park Søllerød Seniorcentret Blok D Seniorcentret Blok C Seniorcentret Blok B Seniorcentret Blok A Plejecenter Træningscenter Hovedindgang Plejecenter Øst Restaurant Nord Syd Vest Rev. juli 2014
© Copyright 2024