1. No category

Å r s b e r e t n i n g
Censorformandskabet
Pædagoguddannelsen
2 0 1 1 /1 2
Årsberetning 2011/2012
Censorformandskabet for
Pædagoguddannelsen
2
© Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen
Illustrationer: Børge Pugholm
Layout og grafisk produktion: Hanne Nissen
Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2012
3
Indholdsfortegnelse
4
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Censorformandskabets arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Censorformandskabets sammensætning . . . . . . . . . . . . . . 15
Allokering af censor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Tema. 7-trins-skalaen – hvordan virker den? . . . . . . . . . . . . . 21
Oversigt over censorrapporternes spørgsmål . . . . . . . . . . . . 40
Censorernes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne . . . . 41
Pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Dansk, kultur og kommunikation - her går det godt... . . . . . . . 51
Individ, Institution og Samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Sundhed, krop og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Udtryk, musik og drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Værksted, natur og teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Bachelorprojektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Ungdomspædagoguddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
5
Indledning
Censorformand Anders Hamming
Pædagoguddannelsen er igennem det seneste år kommet mere i fokus. Uddannelsen er blevet evalueret og den af ministeren nedsatte følgegruppe har afgivet en række anbefalinger til en sikring af en endnu
bedre pædagoguddannelse. Der har i medierne været fokuseret på problemer i professionen. Problemer som også har rejst krav i forhold til
uddannelsen: pædagoger skal være bedre til at spotte problemer, truede børn, børn med sprogproblemer, afskaffe negativ social arv osv. Selv
om det socialpædagogiske område også har været genstand for mediernes interesse, så har det stået i skyggen i forhold til den politiske dagsorden, der især handler om daginstitutionerne.
I 2011 nedsatte den daværende undervisningsminister Tine Nedergaard
en følgegruppe, som har været med til at fastlægge retningslinjerne for
en evaluering af uddannelsen og i forlængelse af denne evaluering udarbejdet anbefalinger i forhold til det videre arbejde med uddannelsen.
Evalueringen og følgegruppens anbefalinger blev offentliggjort i maj
2012, og det ser ud til, at der i efteråret vil være forhandlinger om en
revision af uddannelsen.
‘Up in the Sky’
I foråret og hen over sommeren har uddannelsesstederne været engagerede i akkreditering af uddannelsen. I slutningen af august er akkrediteringsmaterialet blevet fremsendt til EVA, og i løbet af efteråret kører selve akkrediteringerne.
Imens arbejder uddannelsesstederne med at skabe den bedst mulige
uddannelse og afholde prøver, som både skal være med til at sikre kvaliteten af fremtidens pædagoger samt give de studerende fair vilkår i
forhold til bedømmelsen.
7
Uddannelsen har nu 5 år på bagen og set fra Censorformandskabets
vinkel er den på mange måder kommet godt i vej. Prøverne afvikles i
langt de fleste tilfælde til censorernes tilfredshed, og det faglige niveau
er højt, hvilket afspejles i karakterniveauet.
I forbindelse med implementeringen af en ny uddannelse med nye fag
arbejdes der løbende med at konstruere fagenes identitet og indhold. I
forhold til bedømmelsesarbejdet er vi kommet et stykke ad vejen. Der
er efterhånden stor konsensus om uddannelse og fag, når man læser
censorrapporterne.
Men som evalueringen og følgegruppens anbefalinger også peger på,
så volder især linjefagene store udfordringer, hvilket også vil fremgå af
censornæstformændenes beretninger for de enkelte fag.
8
I det forløbende undervisningsår har uddannelsen også skiftet ministerium. Pædagoguddannelsen er sammen med en lang række erhvervsrettede videregående uddannelser flyttet til det nye Uddannelsesministerium. Centrale embedsmænd, som arbejdede med pædagoguddannelsen
i Undervisningsministeriet, er heldigvis flyttet med over i Uddannelsesministeriet. Det giver muligheder for kontinuitet i arbejdet, men flytningen betyder også nye muligheder og udfordringer. I forhold til den nye
eksamensbekendtgørelse har det betydet større frihed til uddannelserne, at man ikke længere er bundet sammen med f.eks. ungdomsuddannelserne. Udfordringerne er især, at det kan være lidt svært at finde ud
af hvem, der har ansvaret for hvad i ministeriet. Men kommer tid, kommer råd!
I det forløbende år har 521 censorer medvirket i 1327 prøver og bedømt 14555 studerende. Der bliver løbende lavet en flot indsats af
censorerne, som der er stor tilfredshed med. Censorerne er ifølge eksamensbekendtgørelsen forpligtigede til at afgive rapport1, når de har
afsluttet en censoropgave.
1 I daglig tale benævnt censorberetning.
Disse rapporter er grundlaget for denne beretning og giver såvel Censorformandskabet, Uddannelsesministeriet og uddannelsesinstitutionerne værdifulde informationer i forhold til pædagoguddannelsen.
Der er tradition for, at Undervisningsministeriet anviser et tema, som
man gerne ville have belyst i censorformandskabernes årlige beretning.
Årets tema blev i slutningen af 2011 meldt af Undervisningsministeriet
og Uddannelsesministeriet i fællesskab. For 2012 er temaet erfaringer
med 7-trins-skalaen.
Det er ikke muligt på baggrund af censorrapporterne at lave en erfaringsopsamling i forhold til dette tema. Censorformandsskabet har derfor valgt at lave en undersøgelse bestående af en række fokusgruppe interviews med erfarne censorer. Denne undersøgelse danner baggrund
for Niels Ejbye-Ernst’s artikel om erfaringer med 7-trins-skalaen, som er
en væsentlig og central del af denne beretning.
Beretningens kerneafsnit er de enkelte censornæstformænds beretninger for deres respektive fag. Disse beretninger er udfærdiget på baggrund af censorernes rapporter. Vi har her et stort og interessant materiale, som giver os et godt billede af bedømmelsesarbejdet.
Censorerne forholder sig i deres rapporter til 7 spørgsmål. De spørgsmål, som er af mere generel karakter, vil blive behandlet i et særskilt afsnit. Det drejer sig primært om censorernes samarbejde med eksamensadministrationerne og med Censorformandskabet/sekretariatet.
Jeg vil trække et enkelt forhold frem, som er gennemgående tema i beretningerne fra censornæstformændene i uddannelsens 3 obligatoriske
fag: Pædagogik; Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og Individ, institution og samfund (IIS).
Det drejer sig om, at der er en signifikant forskel på gennemsnitskaraktererne for rene skriftlige prøver og prøver som afsluttes med mundtlig
9
prøve. På fagprøver i helhed er forskellen på 1,16 og på de enkelte fag
svinger det mellem 0,8 og 1,17.
Det problematiske er ikke nødvendigvis, at der kan være forskel på
skriftlige og mundtlige prøvers karaktergennemsnit. Det hænger normalt sammen med, at det er to forskellige udtryksformer og at det skriftlige udtryk for mange studerende stiller større krav til dem. I DKK peges
der også på, at det kan være svært for de studerende at vise, at de lever
op til fagets krav i en ren skriftlig prøve. Men det jeg vil fokusere på, er
det problematiske i, at det for de studerende er et vilkårligt forhold, om
man afslutter faget med en ren skriftlig prøve og dermed sandsynligvis
en lavere karakter, eller om man afslutter med en mundtlig prøve/i de
fleste tilfælde nok en kombinationsprøve og efter al sandsynlighed får
en højere karakter. Det afhænger alene af om man er studerende på det
ene eller det andet uddannelsessted, eller om man skal til intern eller
ekstern prøve. Man kan stille spørgsmålstegn ved om det er en fair og
lige bedømmelse de studerende er udsat for.
10
11
Gns. karakter i IIS
Gns. karakter i Pædagogik
Gns. karakter i DKK
Gns. karakter i alle
fagprøver
Gns. karakter i hele
udd.
Skriftlige
prøver
6,68
6,98
6,72
6,78
6,78
Mundtlige
prøver
7,48
7,97
7,89
7,94
8,12
Pr. 31. august 2012 er der afholdt de sidste prøver på 1992 pædagoguddannelsen. Der har løbende været enkelte eller få studerende til afsluttende prøver og bacheloreksamen på uddannelsen.
Censorformandskabet har også påtaget sig opgaven at stille med censorer til to akademiuddannelser – Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen og Ungdomspædagoguddannelsen. I forhold til Ungdoms- og
Voksenunderviseruddannelsen har der været en enkelt allokering i november 2011. I forhold til Ungdomspædagoguddannelsen er der stigende aktiviteter, hvilket vil blive belyst i et særskilt kapitel.
Censorformandskabets arbejde
Censorformand Anders Hamming
Censorformandskabet har i undervisningsåret 2011-2012 afholdt 7 endagsmøder og 1 todagesmøde.
Censorformanden har holdt møde med ledernetværket for pædagoguddannelsen den 23. september 2011, hvor en række aktuelle emner blev
diskuteret.
Censorformand Anders Hamming har deltaget i følgegruppen for pædagoguddannelsens arbejde. I maj 2012 fremlagde følgegruppen en række anbefalinger til ”justeringer” af uddannelsen på baggrund af en større evaluering udarbejdet af Rambøll.
Censorformandskabet havde valgt at lade evalueringen af uddannelsen og følgegruppens anbefalinger være tema for årets møde med censorerne. Vi havde i god tid indkaldt til møde i Odense i april måned i
den sikre forvisning, at evaluering og anbefalinger ville være offentliggjort på dette tidspunkt. Desværre går det ikke altid så hurtigt, idet evaluering og anbefalinger først blev offentliggjort primo maj. Vi var derfor
nødt til at flytte det planlagte møde med forholdsvis kort varsel og dermed skuffe en stor gruppe censorer, som havde tilmeldt sig.
‘Toppen a’ poppen’
Det lykkedes at gennemføre mødet i begyndelsen af juni 2012 med
deltagelse af ca. 80 censorer. Et pænt fremmøde trods alt, når vi tager
både mødeflytningen og at det var midt i en travl eksamensperiode i
betragtning.
På mødet præsenterede Studiechef Peter Møller Pedersen fra VIAUC
evalueringen og gav spændende bud på, hvad fremtiden kan bringe.
13
Den 19. juni 2012 afholdt ministeriet en konference i Århus, hvor evaluering og anbefalinger blev præsenteret. Uddannelsesminister Morten
Østergaard og Undervisningsminister Christine Antorini deltog i konferencen. Fra Censorformandskabet deltog Brian Krogh Lassen, Marianne
Bech Larsen, Henriette Vognsgaard, Torben Munkholm og Anders Hamming. Der blev desværre ikke meldt meget nyt ud fra uddannelsesministeren om hvilke planer man har for uddannelsen, men efterfølgende
ser det ud til, at der hen over efteråret vil være politiske forhandlinger
omkring revision af uddannelsen.
I løbet af året har Censorformandskabet afgivet høringssvar i forhold til
den nye eksamensbekendtgørelse, og censorformand Anders Hamming
har deltaget i et møde med embedsmænd fra ministerierne i forbindelse med forberedelsen af den nye eksamensbekendtgørelse.
14
Censorformanden og censornæstformændene har løbende været i dialog med uddannelsessteder og censorer i forbindelse med konkrete
spørgsmål/problemstillinger.
Censorformandskabet får løbende henvendelser fra personer, der ønsker at være censorer på uddannelsen. Interessen er stor og vi håber
disse stadig er interesserede, når næste beskikkelsesrunde løber af stablen primo 2014.
Censornæstformand Torben Munkholm arbejder løbende med at redigere Censorformandskabets hjemmeside, så denne kan servicere censorer og uddannelsesinstitutioner med relevant og aktuelt materiale.
Censorformandskabets
sammensætning
FORMAND
Bachelorprojekt
(intern)
Anders Refslund Hamming
Nebelvej 13
6715 Esbjerg N
T:7266 3096
M: [email protected]
Pædagogik
(intern)
Marianne Bech Larsen
Fynsgade 3, st
6700 Esbjerg
T: 7266 3108
M: [email protected]
Individ, institution og
samfund
(intern)
Torben Munkholm
Korshøjen 15
8240 Risskov
T: 8755 3709
M: [email protected]
Dansk, kultur og
kommunikation
(intern)
Henriette Vognsgaard
Alexandragade 4, 1. tv.
5000 Odense C
T: 6318 4575
M: [email protected]
Sundhed, krop og bevægelse
(intern)
Brian Krogh Lassen
Vilhelmsborgvænget 17
8330 Beder
T: 6130 4077
M: [email protected]
Udtryk, musik og
drama
(intern)
Sonja Svendsen
Wilstersgade 27, 1.
8000 Århus C
T: 8755 3715
M: [email protected]
Værksted, natur og
teknik
(intern)
Niels Ejbye-Ernst
Virupvej 49
8530 Hjortshøj
T: 8622 2037
M: [email protected]
Bachelorprojekt
(aftager)
Birthe Bøhm
Hermanshøj 14 B
8800 Viborg
T: 5040 4820
M: birtheotto@
gmail.com
15
Allokering af censor
Frem til midten af februar 2012 foregik allokeringen af censorer gennem et først til mølle princip. Typisk fik 10 censorer tilbudt en konkret
allokering, og opgaven blev tildelt den, der først meldte positivt tilbage.
Opgaverne blev tilbudt de censorer, som havde haft færrest allokeringer. For at sige det mildt, det var det store samtaleemne i den periode,
når man mødte censorer og det fyldte hen over vinteren meget i censorrapporterne. Der var stor frustration over først til mølle princippet,
hvor censorer oplevede, at de nærmest skulle vogte over deres mail
24/7 for at have en chance for blive allokeret som censorer.
Henover efteråret og vinteren blev der arbejdet med nye allokeringsprincipper. I dag tilbydes allokeringerne stadig til grupper af 10 censorer ad gangen, og det er stadig de censorer, som har haft færrest allokeringer, opgjort efter antal studerende, som først får tilbudt opgaverne.
Men i stedet for først til mølle, har censorerne nu 24 timer til at respondere på tilbuddet. Efter 24 timer tildeles opgaven den af de positive respondenter, som har haft færrest allokeringer. Hvad censorerne ikke
kan se er, at når de får opgaven tilbudt, har den måske allerede været
forbi 20-30-40 andre censorer.
‘Take it or leave it’
Heldigvis kan man se i de censorrapporter, som er udfærdiget i foråret
og til sommereksamen, at de nye allokeringsprincipper har betydet færre frustrationer. Det giver sig både i form af positive udsagn, men ikke
mindst, så skriver censorerne ikke nær så meget om allokeringer i slutningen af året. Vi håber det nye allokeringsprincip fortsat vil fungere
godt.
Der er på nuværende tidspunkt 720 censorer, hvor af de 521 været allokerede 1 eller flere gange. Antallet af gange en censor bliver allokeret
påvirkes af flere forhold. Ud over hvor tit man selv responderer på til-
17
bud, så har det også stor betydning, at censorerne har et forskelligt antal beskikkelser og bliver derfor tilbudt forskellige mængder af censoropgaver. Nogle censorer er beskikket i 2-3 af de store fag med mange
prøver og har samtidig bachelorbeskikkelse i disse fag. Disse censorer
vil selvfølgelig blive tilbudt langt flere prøver end en censor, der kun er
beskikket i et enkelt linjefag.
En faktor som forstærker dette, er det forhold, at ved ca. 50 % af alle
censorbestillinger til bacheloreksamener har institutionerne angivet pædagogikcensorer som første prioritet.
Det nye allokeringsprincip synes at give en bedre fordeling af censoropgaver på de enkelte censorer; men vi har stadig en udfordring i forhold til at få flest mulige censorer i spil, således at en censor typisk har
minimum 2-3 allokeringer om året. Vi må dog fortsat skuffe de censorer, som ønsker 2-3 allokeringer om måneden. Det er ikke muligt, og
det har aldrig været vores intention.
18
19
Tema. 7-trins-skalaen
– hvordan virker den?
Censornæstformand Niels Ejbye-Ernst
I 2012 har Undervisningsministeriet bedt censorformandskaberne at
sætte fokus på 7-trins-skalaen, som har været i brug siden 2007. Artiklen vil afdække hvilke styrker, svagheder eller interessante problemstillinger censorer fra pædagoguddannelsens forskellige fag har fundet i
forbindelse med de sidste 4-5 års praksis med 7-trins-skalaen i pædagoguddannelsen.
Skalaen blev indført for at gøre det danske karaktersystem internationalt
sammenligneligt, idet det danske 13 tal, topkarakteren, var en ”undtagelseskarakter” der ikke blev uddelt ret ofte, og derfor gjorde det svært
for danske studerende, der søgte adgang til internationale topuniversiteter, hvor kravet var et gennemsnit bestående udelukkende af topkarakterer. Med 7-trins-skalaen skulle det også blive nemmere at omregne
danske karakterer til ECTS-skalaen.
I 7-trins-skalaen er der ingen undtagelseskarakterer2. Her er det hensigten, at karaktererne på sigt fordeles efter en normalfordeling, når samtlige karakterer i hele landet sammenholdes.
Karakterskalaens stipulerede normalfordeling af de studerende
der består pædagoguddannelsen
‘No matter where you are’
Karakterskala
2
4
7
10
12
Normalfordeling
10 %
25 %
30 %
25 %
10 %
Iagttaget ud fra denne synsvinkel er karakterskalaen, nationalt og over
en årrække, ”relativ”.
Samtidigt er det hensigten, at skalaen i den konkrete brug er ”absolut”
ud fra beskrivelserne af de enkelte karakterer i forhold til fagets og uddannelsens mål. For at lave en absolut karakterskala er det derfor nødvendigt, at beskrivelserne af karaktererne er tydelige, og at målbeskri2 13-skalaen havde karakteren 13 som undtagelseskarakter.
21
velserne for fagene i uddannelsesforløbet er klare og overskuelige. Den
nye skala stiller således store krav til tilrettelæggelse af prøver lokalt, således at lokale fortolkninger af fagene gennem viden-, færdigheds-, og
kompetencemål forholder sig til og korresponderer med overordnede
fagbeskrivelser.
Metodiske valg
I undersøgelsen af holdninger til 7-trins-skalaen valgte Censorformandsskabet metodisk at bruge gruppeinterviews, hvor respondenterne
blev udvalgt ud fra ensartede kriterier. Følgende kriterier har været styrende:
-- Censorer der har haft flest mulige eksamener indenfor seneste år.
-- Både mænd og kvinder fra hvert fag.
-- Både interne og eksterne censorer fra faget.
-- Der udvælges to censorer pr fag.
-- Geografisk hensyn (max. 50 km fra stedet hvor interviewet foregår).
22
Det kvalitative arbejde tilstræber ikke repræsentativitet. Gennem arbejdet er vi interesseret i at finde interessante og væsentlige problemstillinger angående 7-trins-skalaen, som fremadrettet kan bruges af censorer i arbejdet med prøver i pædagoguddannelsen. For at opnå en form
for gruppesynergi i de forskellige interviews, sammensatte vi interviews
grupper således, at censorer fra pædagogik og bachelorprojektet blev
en fokusgruppe på 4, censorer fra IIS og DKK blev en fokusgruppe på 4
og censorer fra linjefagene (UMD, SKB, VNT) blev en fokusgruppe på
6 censorer. De udvalgte censorer har alle haft et stort antal studerende
til eksamen indenfor deres fag gennem det sidste år. Materialet er således baseret på baggrund af praksisfortællinger, interviews og samtale med 14 aktive censorer med 750–1000 eksaminander tilsammen i
2011/2012.
For at åbne de forskellige gruppeinterviews bedst muligt, blev alle censorer bedt om at nedskrive 2-3 praksisberetninger, som skulle bruges
for at fokusere på censorers problemstillinger. I et brev til censorerne
blev en praksisfortælling kort beskrevet som flg:
”Du bedes nedskrive 2-3 korte praksisfortællinger der viser styrker,
svagheder eller særlige problemer du har oplevet ved 7-trins-skalaen.
En praksisfortælling rummer som andre fortællinger indledning og orientering, et begivenhedsforløb og en pointe, som i dette tilfælde omhandler styrker, svagheder eller interessante problemstillinger. Du skal
altså kort finde nogle begivenhedsforløb fra dit censorarbejde som du
gerne vil fortælle og drøfte sammen med andre censorer.”
(fra brev til censorerne)
I de efterfølgende semistrukturerede gruppeinterviews, som hver varede
90 minutter, har censornæstformændene og censorerne åbnet og undersøgt de problemstillinger, der lå i praksisfortællingerne, og som afslutning af hver fortælling har fortælleren eller censornæstformanden
summeret problemstillingerne op. De tre interviews er blevet transskriberet og bearbejdet gennem kategoriseringer/kodning for at kunne systematisere og fortolke generelle problemstillinger i forbindelse med
karaktergivning (med 7-trins-skalaen).
23
Temaer i undersøgelsen
Gennem praksisberetningerne blev der diskuteret en række temaer som
her skal belyses. For at lette overblikket præsenteres temaerne indledningsvis.
1.
1. Pædagoguddannelsen - Den er så bred!
2.
1. Diskussioner af problemer i 7-trins-skalaen
A. Eksterne årsager
B. Refleksioner over skalaen
C.Topkarakterer
D. Karaktererne fire og syv
E.Bundkarakterer
3.
1. Er der behov for vejledende karakterbeskrivelser
4.
1. Gode ting ved skalaen
5.
1. Diverse temaer: Forskelle i studieordninger, de studerende
medbringer talepapirer, den korte eksamenstid, eksaminators rolle,
forskellige videnformer til eksamen, skriftlig/mundtlig prøve.
1. Det er så bredt!
I de tre interviews kommer censorerne mange gange ind på, at pædagoguddannelsen spænder over forskellige målgrupper, at pædagoguddannelsens fag er meget store, og at begge dele vanskeliggør klare og
overskuelige centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er) og tydelige beskrivelser af, hvilke kompetencer den færdiguddannede pædagog skal have. Dette vanskeliggør den absolutte karaktergivning baseret
på skalaen: Fremragende A, fortrinlig B, god C, jævn D, tilstrækkelig E
og utilstrækkelig F og F minus.
24
Pædagoguddannelsens nye fag er i flere tilfælde præget af, at de er konstrueret på baggrund af uddannelsen før 2007. Faget DKK (Dansk, kultur og kommunikation) er et eksempel. En censor siger:
”Der er jeg enig med dig, der er eddermanme mange muligheder i
DKK, altså virkelig, fordi det er tre universitetsfag hver, altså dansk, kultur og kommunikation, altså, det er så bredt.”3
Pointen i citatet er, at det ikke er muligt at bedømme mangler, når der
er så bredt formulerede CKF’er og kompetencemål. Set ud fra danskfaglige, kulturfaglige eller kommunikationsfaglige beskrivelser i hvert af de
tre ”universitetsfag”, vil der være væsentlige mangler i enhver præstation i pædagoguddannelsen.
”Vores uddannelse er måske skruet sådan sammen så det nogle gange
kan være svært at finde ud af hvad der er manglerne.” Siger en censor i
faget pædagogik i en drøftelse af en case, hvor der er tvivl om den studerende skal have 00 eller 7.
Tilsvarende kritiseres linjefagene for at være overfladiske:
”Det er så bredt, kan man sige, linjefagene, fordi de bliver aldrig nogensinde fag. Du skal sidde og finde ud af om de kan lave nogle aktiviteter,
spille noget musik med nogle børn og lave noget teater med nogle børn
og de skal beskrive det på seks sider, det kan vel ikke lade sig gøre.”
3 Alle citater er blevet rettet til så de fremstår tydeligere i skriftsprog, under hensyntagen og i respekt for hvad der er blevet sagt som en helhed i teksten omkring citatet.
Da pædagoguddannelsen samtidig altid har været udformet lokalt af
selvstændige undervisere og undervisningssteder, er det ikke sikkert at
et fag fortolkes ensartet på forskellige uddannelsessteder. I faget Værksted, natur og teknik fremhæves, at der nogle steder eksamineres i faget
som om det var to forskellige fag fra den tidligere pædagoguddannelse:
”Okay, så den studerende har selv afgrænset. Jeg har endda oplevet at
så er der en underviser, der kun tager alle dem der har noget med natur og så er der en anden underviser, der kun tager alle dem med det
kunstneriske fag og dem med teknik, de er der slet ikke. Og så bliver
censor sådan en der skal agere i forhold til alt det.”
Flere censorer argumenterer mod 7-trins-skalaen ud fra følgende overvejelser:
”Jeg mener at syvtrinsskalaen generelt ikke egner sig til at dække den
faglige mangfoldighed, der er i så bred en uddannelse som pædagoguddannelsen, altså det at temaer, indhold og faglig tilgang brede sig ud
under denne her autoritetsfrie, hvad skal man sige, mulighed som de
studerende har for at agere rundt i forskellige institutionstyper og forskellige teorier.”
Her argumenterer en censor for at 7-trins-skalaen er for unuanceret i
en uddannelse, hvor der er meget store fag, meget forskellige målgrupper og vidt forskellige institutionsformer. Manglen på nuancer uddybes
i censorernes diskussion af karakteren 7.
2. Diskussion af problemer med 7-trins-skalaen
A. Eksterne årsager
Censorerne peger i to gruppeinterviews på at de studerende er blevet
mere fokuseret på at få høje karakterer. I dag er der en del studerende,
der vælger pædagoguddannelsen for at læse videre på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og et 7 tal i stedet
for et 10 tal kan have stor betydning for det videre studie.
25
”Der er faktisk rigtig stor forskel på et tital og et syvtal, når man regner
den samlede gennemsnitskarakter ud, og det skal man jo slet ikke tage
fejl af, der er meget stor forskel. Og det ved de studerende ganske udmærket godt.”
Selv om 7 tallet skal forstås som en god præstation betyder tallet et pres
på det studiegennemsnit, der er forudsætning for videre studier.
Flere censorer argumenterer for en skala, der ikke indeholder de numeriske spring der findes mellem 4 tallet, 7 tallet og 10 tallet.
”Jeg synes egentlig at det der måske kunne være den største forbedring
overhovedet ved karakterskalaen hvis det var et bogstav a, b, c, d, f eller en 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, der stopper vi ikke. Sådan at man ikke kommer ud i de der store spring, det synes jeg egentlig ville være det, der
var bedst.”
26
I ECTS sammenhænge er der som bekendt tale om ABCDEF, og F minus. Her kan man tale om, at der ikke er længere mellem A og B end
C og D. Ved det numeriske system har jeg imidlertid oplevet, det har
vi været inde på, at det kan være vanskeligt at holde fokus på den taksonomi der knytter sig til hhv. tilstrækkelig, god, jævn, fremragende,
ved tolvtallet ikke, der er der ofte tale om en irrelevant dimensionering,
som fokuserer på, hvordan man skal udtrykke fornemmelsen af forskel
på afstanden mellem fx ti og tolv, syv og ti. Jeg kunne derfor ønske mig,
at vi kunne forlade den numeriske og gå over til ECTS skalaen.
Begrundelsen for at undgå de numeriske spring er primært emotionelle,
idet det formuleres, at det er synd for de studerende, at de får forringet
deres gennemsnit markant, når de fx får karakterer.
B. Refleksioner over skalaen
En absolut karakterskala?
I de tre interviews er censorerne enige om, at 7-trins-skalaen er dårligt
beskrevet. Beskrivelserne af de enkelte karakterer er svære at omsætte i
forhold til fagenes mål, og fagenes mål er ofte meget åbne og konkrete:
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige
mangler.
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
Censorerne har i de fleste udsagn svært ved at acceptere det der kaldes en mangelskala. Det fremhæves som negativt at skulle fremhæve
mangler for et 10 tal eller et 7 tal. Det fremhæves ligeledes, at forskellen mellem få uvæsentlige mangler og nogle mindre væsentlige mangler er for diffus, og at forskellen mellem nogle mindre væsentlige mangler og en del mangler også volder besvær. Samtidigt fremhæves det, at
de fleste voteringer forløber problemløst.
”En del mangler, mindre væsentlige mangler, og der oplever jeg stadigvæk en stor diskussion imellem eksaminator og censor. Hvad er det?
Altså den der en del og mindre væsentlige og mange væsentlige og adskillelige, det diskuterer vi tit.(IIS)”
27
28
Der ligger ligeledes en del debat om forskellen mellem karakteren 4 og
karakteren 7. Her er sonderingen fra skalaen en del mangler og adskillige væsentlige mangler.
I de tilfælde hvor censorer fortolker karakter taksonomien og operationaliserer denne, er det ofte gennem selvstændige fortolkninger af mere
generel karakter fx:
-- En fremragende præstation skal indeholde refleksioner på mikro-,
mesa- og makro niveau (IIS)
-- En fremragende præstation skal indeholde et analytisk niveau med
en personlig stillingtagen og en diskussion (pædagogik)
-- En fremragende præstation skal vise, at den studerende kan forvalte
sin x-faktor (UMD)4
En censor formulerer sig om mangler gennem følgende billeder:
”Ud og se med DSB. Hvor går det hen ad? Bliver det der, eller står vedkomne af et par steder under vejs. Og et par små steder at stå af under vejs, det er okay, der kan vi godt stadigvæk være på et tolv. Hvis
det bliver stået af på et sådan lidt mere vigtige stationer fagligt, først og
fremmest altså, det er det faglige der, der i hvert fald er i højsædet hele
tiden, jamen så er vi allerede på et tital vil jeg sige. Og bliver det bekræftet yderligere med et, enkelt svung af den forkerte slags mere, så er
vi nede på et syvtal.”
Eksemplerne viser hvor personlige fortolkningerne af mangler er, og
hvor forholdsvis svært det er at sammenholde den absolutte skala med
mål fra de forskellige fag. Der er langt fra fagenes afsluttende kompetencemål og centrale kundskabs- og færdigheder til de brugbare bedømmelsesregler, som bliver formuleret i en samtale mellem ligestillede.
”Jeg tager fat i karaktererne syv og ti, fordi det er meget dem, der i sig
selv skal rumme og kan rumme mest. Det er fordi, der er tre trin imellem dem, kan man sige ikke, fra fire op til syv, eller fra syv og til ti. Og
det samme er der for syvtallets vedkomne til fire, ikke. For de studerende så fremstår syvtallet, nogle gange, i hvert fald her, som et mindre
godt resultat.”
En relativ bedømmelse nationalt og over tid?
Censorerne diskuterer også karaktergivning som ifølge Undervisningsministeriet skal fordele sig over den estimerede normalkurve for studerende der består5. Det fremhæves en del gange, at karakterer under 10
kan være svære at give:
7-trins-skalaen og 13-skalaen
I diskussionerne mellem censorerne bliver sammenligningerne mellem
de to karakterskalaer fremhævet i alle interviews. Selv om grundlaget
for karaktergivning med 7-trins-skalaen er formuleret som absolut ud
fra fagmål og karakterbeskrivelser, er sammenligning et stort problem.
4 De tre eksempler fra transskriptionen er omskrevet af NEE
6 Det at der ikke er høje gennemsnitskrav betyder ikke nødvendigvis at studerende
på pædagoguddannelsen har lave karakterer. Men selv uddannelser hvor adgangskravet er meget højt forventes at ligge på den stipulerede normalfordeling.
5 Med 10 % 12 taller, 25 % 10 taller, 35 % 7 taller, 25 % 4 taller og 10 % 02 taller
Gennemsnittet for en uddannelse skulle være på 7,00 efter Undervisningsministeriets estimerede normalfordeling af karaktererne. I pædagoguddannelsen er gennemsnittet i 2011 på 7,69 og i 2012 på 7,94.
De fleste af de studerende har gået på gymnasiet, hvor landsgennemsnittet ligger på 6,9 (i 2011 og 2012). Så tidligere har mange af de studerende der går på pædagoguddannelsen fået 02, 4 og 7, idet de ofte
ikke har ret høje adgangsgennemsnit til pædagoguddannelsen, hvor de
fleste uddannelsessteder ikke har adgangskrav6. De steder hvor et gennemsnit er adgangsgivende i 2012 er det under karakteren 7.
Censorerne diskuterer også om der er ”gået inflation i karaktererne”
med det stigende gennemsnit, som også kan ses i dette års beretning.
”At der måske er en begyndende inflation i det her, som jeg synes man
skal forholde sig til. Jeg har ikke lige svaret på det, fordi jeg tror de enkelte karakterer er givet i den bedste mening. Men det er i hvert fald et
andet grundlag end det oprindeligt var tænkt. Og det kan enten føre til
at man begynder at diskutere syvskalaen igen, eller at vi i censorsammenhæng begynder at diskutere, at vi umærkeligt er begyndt, at flytte
grænsen for hvornår de enkelte karakterer skal gives.”
29
Censorerne har alle brugt 13-skalaen i mange år, og bruger den sammenligning som Undervisningsministeriet lavede i 2007.(http://www.
kvuc.dk/log/file/pdf/karakterer.pdf)
Diskussionerne af omsætning er præget af personlige fortolkninger:
”Hvis man skal konvertere om, og der er det jo at syvtallet er otte og ni
ikke, og titallet er bare ti. Jeg synes bare de dækker meget mere, og vi
har brug for en diskussion af, hvad er det, de dækker. Altså for mig at se
så dækker titallet ikke bare det gamle tital, men vel længere ned, ikke,
og tager noget af det gamle nital med sig ikke.”
”For mig at se, så mangler vi en præcisering af disse to karakterer (10
og 12), som jo egentlig dækker de tidligere 8, 9, 10, 11 og 13, ikke? Og
skulle gerne være ud fra en ressourcetænkning i stedet for mangler.”
30
”Det er den rigtig meget og det er jo faktisk der hvor jeg oplever på den
gamle karakterskala at vi ligger helt fra 8 til 11 i den karakter (10 NEE)
der og der er altså stor niveauforskel synes jeg at jeg kan mærke.”
”Men det er med blødende hjerte, hvis det er sådan, at jeg synes den
studerende skulle have haft 9 eller 8, i hvert fald 8, og så vi bliver nødt
til at give 7.”
”Når jeg sådan kigger på skalaen syv, fire det er lig med et gammeldags
syvtal ikke, hvis man ser med den her skala, hvor de, hvor det er oversat
og så et syvtal, det er en otte-ni og et lille tital.”
Det fremgår af citaterne, der er hentet fra alle de 3 interviews, at der
må være en vis usikkerhed, når disse udsagn står uimodsagte i en forsamling af erfarne censorer med mange censuropgaver. Der er en del
eksempler på, at specielt karakteren 7 opfattes som 7 i 13-skalaen. Det
kan måske indgå i forklaringen af det ret høje gennemsnit pædagoguddannelsen har. At karakteren 7 i den nye skala også er ”et lille tital” eller at karakteren 10 ”tager noget af det gamle 9 tal med sig” viser, at
fortolkningerne ikke er lavet på baggrund af grundtanken i skalaen 7.
7 Fremragende A, fortrinlig B, god C, jævn D, tilstrækkelig E og utilstrækkelig F.
C. Topkarakterer
I to interviews fremhæves det gennem tre praksisfortællinger, at karakteren 12 ikke er høj nok. Den kan ud fra informanternes fortolkning
ikke rumme den særlige/sublime eller kunstneriske præstation i tilstrækkelig grad.
Undtagelseskarakteren (tidligere 13) mangler efter censorernes udsagn.
To af fortællingerne kommer fra faget UMD, som har pædagoguddannelsens højeste karaktergennemsnit (8,3), mens en kommer fra DKK.
”Vi må derfor enes om karakteren 12. Underforstået, vi ville gerne have
givet tretten, men det kan vi ikke. Så det er en kritik af 7-trins-skalaen,
hvad det forhold angår.”
”Der mangler her et fjortental til at kunne give det ekstra der. Fordi tolv
er fantastisk bred og vi mangler det sublime.”
”Så det, der i virkeligheden er problemet, det er lige præcis, det her der
handler omkring det kunstneriske i vores fag, som vi nogle gange kan
give noget for, og som kan have særlig betydning som kan opveje noget
andet, overfor noget mere mekanisk.”
Censorerne savner 13 tallet, som blev udskiftet, fordi det var en undtagelseskarakter i den tidligere skala, der gav problemer for studerende,
der gerne ville sammenligne deres gennemsnit med studerende fra andre europæiske lande.
D. Karaktererne fire og syv
Karakteren 7 indgår i de fleste praksisfortællinger enten koblet sammen
med en karakter over eller en karakter under. I mange rapporter fortælles, at de studerende ikke bliver glade for karakteren 7.
”En studerende har ydet en gennemsnitlig præstation og eksaminator
og jeg enes hurtigt om at give karakteren syv. Den studerende modta-
31
ger efterfølgende karakteren med en blanding af kedafdethed og vrede,
og kan ikke overbevises om at karakteren er udtryk for en gennemsnitspræstation.
Jeg kunne også have skrevet, jeg har oplevet så mange gange at det
med at få syv, det er, det opleves som en dårlig karakter.”
I rapporterne fortælles om studerende, som bliver meget fortørnede
over at få karakteren 7, sågar om studerende, som klager over karakteren.
Censorerne er enige om, at karakteren 7 rummer meget mere end de
andre karakterer, dette begrundes med afstanden til henholdsvis karakteren 4 og 10, som indrammer 7 tallet.
32
”Jeg tager fat i karaktererne syv og ti, fordi at, det er meget dem, der
i sig selv skal rumme og kan rumme mest. Det er fordi, der er tre trin
imellem dem, kan man sige ikke, fra fire op til, eller fra syv og til ti. Og
det samme er der for syvtallets vedkomne til fire, ikke. For de studerende så fremstår syvtallet, nogle gange, i hvert fald her, som et mindre
godt resultat.”
Diskussionen af ”en del mangler” og ”mindre væsentlige mangler” volder problemer, og opfattes modsætningsfyldt. Det blev diskuteret, hvordan en god opgave kan have en del mangler i et interview.
”Som jeg synes er noget af det værste at sidde og arbejde med, det er
at, det er det at der er noget, der hedder en del mangler fordi, altså,
hvad skal man pege på som en mangel?”
”Og fra den gode til den fortrinlige, det er helt klart at den fortrinlige er
langt bedre end den gode, men den gode er altså stadigvæk en god opgave, ikke, og den kan fremstå på forskellige niveauer.”
E. Bundkarakterer
Karakteren -3 eller F minus gives ikke ret tit (16 gange i sidste periode).
Censorerne vil ikke graduere den utilstrækkelige præstation og i alle interviews diskuteres denne karakter.
7-trins-skalaens sondering mellem en jævn, en god og en fortrinlig præstation indgår ikke i debatten, og tallet 7 associerer til en jævn præstation, som er fortolkningen i den tidligere brugte karakterskala.
”Eksaminator og jeg er enige om at efter bekendtgørelsens beskrivelse af præstationen til minus tre, men jeg nægter af etiske grunde at give
den karakter. Vi enes om karakteren nul nul. Begrundelse: jeg vil sammenligne det, at give karakteren minus tre med at sparke til et menneske der allerede ligger ned. Og det vil jeg af, igen, etiske grunde ikke
være med til. Det nægter jeg.”
”Jamen altså karakteren syv er jo en god karakter. Det er jo bare tallet,
der er problemet, tror jeg et eller andet sted.”
”Fordi hvorfor skal man sparke til en der ligger ned, man har ligesom givet budskabet.”
”Vi så sidder med det lille syvtal og med det store syvtal og jeg har i mit
baghoved, qua at jeg jo er både opdraget, studeret og undervist og været censor under den gamle trettenskala, at her burde der måske have
været et niveauforskel som den nuværende skala ikke giver mulighed for.”
”Den anden ting, det var det her med at der både er nul nul og så er
der et minus tre. Altså kan man graduere dumpning. Eller utilstrækkelighed og det kan man vel ikke, synes vi.”
”Jeg sådan også er af den gamle skole, men det kunne være rart engang
imellem at kunne give et otte eller et ni ikke?”
Af etiske grunde afvises det at graduere utilstrækkelighed, selv om den
tidligere skala rummede en mere nuanceret utilstrækkeligheds begrundelse (00, 03, 5).
33
Censorerne foreslår i tre tilfælde at sløjfe minus 3 og indføre gradueringer mellem karakteren 7 og karakteren 10.
”Ja, altså med hensyn til det sidste at der er et tretal, det synes jeg, altså,
det er lige præcis det tal, der sidder helt forkert placeret. Hvis der skal
være et tal mere i den skala, så skal det op og ligge imellem syv og ti.”
Sammenhængen mellem ECTS skalaen og 7-trins-skalaen forsvandt i
flere diskussioner.
3. Vejledende karakterbeskrivelser
I alle interviews spørges til behovet for vejledende karakterbeskrivelser.
Censorerne nikker til mere nuancerede beskrivelser, og specielt fremhæves at beskrivelser baseret på ressourcer er at foretrække frem for
mangler.
34
”Så en præcisering kunne være i form af vejledende karakterbeskrivelse, men med en ressourcetænkning frem for en mangeltænkning.”
”Jamen jeg hører egentlig at I mere eller mindre er enige i problematikken og at vi netop også skal kigge fremadrettet på det og så få en klar
præcisering af de karakterer.”
Selv om praksisberetningerne alle henviser til oplevede problemer siger
censorerne, at der i de fleste tilfælde ikke er problemer med fastsættelse af karakterer. I de problematiske situationer vil de vejledende karakterbeskrivelser være til hjælp.
”Jamen altså mit svar er at der er støtte at hente i målene og det er så
det vi gør og jeg ville da være åben for at de mål måske kunne beskrives lidt mere præcist.”
”Langt hen ad vejen vil jeg ikke have brug for den (vejledende karakterbeskrivelse, NEE), fordi så foregår det jo i en, i en dialogform men jeg vil
sige i de her få, få tilfælde hvor der har været sådan en bredde i vores
syn på, hvad hedder det, karaktergivningen, jeg ville rigtig gerne have
haft den her.”
4. Positive udtalelser rettet mod 7-trins-skalaen
Det er lutter kritiske eller problematiske praksisfortællinger de 14 censorer har fremlagt, og selve brugen af fortællinger støtter måske også at
fremhæve det usædvanlige, det der afviger fra de harmoniske og konsensusprægede eksamensforløb, som mange censorrapporter fremhæver.
Der er et par eksempler på at censorer reflekterer over positive sider
ved brugen af 7-trins-skalaen.
”Når det så er sagt, fordi jeg vil godt sige noget pænt om den her skala.
Så vil jeg så sige at, et eller andet sted så synes jeg, at jeg måske oplever
at karaktererne et stykke hen ad vejen er blevet mere retfærdige. Altså
jeg synes, bredden gør at man bliver mere skarpe på, på, jamen skal det
være den ene eller skal det være.”
”Jeg synes der er mere faglig argumenteren end der måske var ved trettenskalaen.”
5. Diverse temaer som diskussionen også rejste
I to interviews fremhæves, at karakterfastsættelse kan besværes af at fagene i pædagoguddannelsen stadig fortolkes forskelligt på forskellige
uddannelsessteder. Studieordninger kan fx tillade specialisering indenfor linjefag, eller fortolke sider af fagene selv om det afviger fra CKF’er
og kompetencemål. Der blev fremhævet eksempler på at fortolke linjefag lokalt, som to tidligere fag i den gamle uddannelse, og fastholde en
opdeling i fx værksted- og naturfag indenfor faget VNT.
Det blev også fremhævet specielt om linjefagene, at de forskellige studieordninger vægter procedureviden vidt forskelligt. I nogle eksaminationer indgår der demonstration, hvor de studerende fx spiller, agerer,
35
viser eksempler eller demonstrerer kunnen, mens der i andre studieordninger indenfor samme fag kun indgår en mundtlig eksamen.
På nogle uddannelsessteder kan de studerende til en afsluttende eksamen medbringe et større manuskript, som bruges flittigt under diskussion, mens det andre steder kun er tilladt at medbringe en disposition.
Flere censorer beklagede sig over, at eksamenstiden bliver stadig kortere, og at grundlaget for at give en absolut karakter dermed smuldrer. Nogle fag (IIS og DKK) har indført skriftlige eksamener i stedet for
mundtlige eksamener. Det betyder for faget DKK, at det ikke er muligt
for de studerende at inddrage konkret materiale, digitalt materiale eller
andet. Det betød også, at der ved et interview blev diskuteret om fremtiden skal åbne for andre former for eksamener, hvor fx digital port folio eller blogs kan inddrages.
36
Det er påfaldende hvordan skriftlige eksamener vurderes lavere end
mundtlige eksamener. Gennemsnittet i skriftlige eksamener indenfor IIS
er 6,68 og mundtlig er gennemsnittet 7,48, for DKK skriftligt 6,72 og
mundtligt 7,89 og for pædagogik skriftligt 6,98 og mundtligt 7,97.
”Altså jeg synes generelt det er højt, det er nemmere, hvad skal man
sige, at få en højere karakter for en mundtlig eksamen.”
”For det første ligger man en karakter lavere, halvanden karakter lavere,
hvis det er skriftligt, der er noget der tyder på, det har vi diskuteret, altså
hvad kan vi faktisk bedømme dem fra, kan vi bedømme den studerende ud fra et skriftligt materiale, når vi kigger på faget.”
Sammenfatning
7-trins-skalaen har fungeret i ca. 5 år. Interviews med 14 erfarne censorer, hvoraf halvdelen er undervisere på pædagoguddannelsen og halvdelen er eksterne, viser at der stadig er problemer med at bruge skalaen
efter hensigten.
Ved indsamling af det empiriske grundlag for artiklen er der brugt gruppeinterviews på baggrund af praksisberetninger. Praksisberetningerne
kan betyde, at censorerne ser mere kritisk på skalaen i interviewene,
end i forbindelse med eksamenssituationen, og censorerne fremhæver også flere gange, at der ikke almindeligvis er så mange problemer.
Praksisberetningerne og den narrative form betyder også, at interviewene indledes indenfor fortællingens univers i stedet for en teoretisering
af forskellige karakterskalaers beskaffenhed. Der er fx ikke indgået diskussioner om relative eller absolutte skalaer, mangel- eller ressourcetænkning, ECTS skala, harmonisering eller andet. Interviewet tager afsæt i den samtale, der foregår mellem erfarne censorer, der taler ud fra
den viden om karakterskalaen de bringer i spil i situationen.
Betragtet ud fra de tre gruppeinterview fungerer skalaen ikke som en
absolut skala, hvor karakterer kan begrundes ud fra taksonomien: fremragende, fortrinlig, godt, jævnt, tilstrækkelig og utilstrækkeligt gradueret
i to kategorier.
37
De fleste af de 14 censorer bruger i ret høj grad den tidligere skalas
karakterbenævnelser til at orientere sig indenfor 7-trins-skalaen. Tidligere tiders fortolkninger spiller en stor rolle i diskussionen af praksisberetningerne. Når topkarakteren savnes skyldes det, at den tilstræbte harmonisering ikke er accepteret eller forstået. Og når karakteren 7
omtales tvetydigt, kan det skyldes, at der ikke sonderes mellem jævn,
god, fortrinligt som skalaen tilstræber. Syvtallet ses som et problem, fordi det sænker de studerendes karaktergennemsnit, som set med de studerendes perspektiv betyder et problem. Set med en karakter skala optik skal karaktererne netop bruges til at selektere, og diverse former for
omsætning af karakterer udarbejdet af Undervisningsministeriet viser, at
7 i gennemsnit er et godt gennemsnit (ca. 8,5 omregnet fra 13-skala8).
De studerende har for manges vedkommende været vant til at få lavere karakterer i gymnasiet, idet gennemsnittet her er lige under 7 (2011,
2012). De fleste af vores studerende i pædagoguddannelsen har sikkert
8 http://www.uvm.dk/I-fokus/7-trins-skalaen/Omregning-af-karaktergennemsnit
ikke haft karakterer over landsgennemsnittet, idet optaget på langt de
fleste pædagoguddannelser er frit eller med et meget lavt gennemsnit.
De fleste af de studerende i pædagoguddannelsen i dag er tidligere blevet bedømt efter 7-trins-skalaen, så den utilfredshed censorerne påpeger der opstår, når de studerende får karakteren 7 eller derunder, kan
være opstået gennem studiet i arbejde med uddannelsen.
Skalaen fungerer heller ikke godt som en relativ skala, idet gennemsnittet er stigende. I 2010 var gennemsnittet for alle prøver 7,50, i 2011 var
gennemsnittet 7,69 og i 2012 er gennemsnittet 7,94.
Linjefagene og bachelorprojektet vurderes højest i uddannelsen.
38
Bachelor
Pædagogik
DKK
IIS
SKB
UMD
VNT
Total
2010
*
?*
7,79*
6,92*
7,45*
8,44*
7,85*
7,50*
2011
8,40
7,50
7,30
6,70
7,94
8,00
7,60
7,69
2012
8,60
7,80
7,78
7,03
7,95
8,33
7,99
7,94
*Bemærk at der i 2010 var ret få prøver i den nye uddannelse, som
først slår igennem i 2011.
Karakter
02
4
7
10
12
Stipulerede
normalfordeling
10
25
30
25
10
Fordeling
2011/12
5,5
15,7
30,5
27,9
19,0
Karakterfordeling i uddannelsen i 2012 sat i forhold til estimeret fordeling.
Det fremgår af ovenstående figur, at afvigelserne fra stipulerede normalfordeling specielt ligger ved karaktererne 02, 4 og 12. Sammentællingen er ikke helt sammenlignelig, idet fordelingen 2011/12 rummer
98,6 % af alle prøver, idet ca. 1,4 % ikke bestod prøverne. I den stipulerede normalfordeling iagttages kun studerende, der består pædagoguddannelsen.
Censorerne kritiserer karaktergivningen på baggrund af CKF og kompetencemål for at være umulig ud fra uddannelsens store bredde, men det
fremgår også af alle interviews, at der normalt ikke er de store problemer med karaktergivning, selv om det ud fra dette materiale ser ud til
overvejende at foregå gennem tidligere praksis med 13-skalaen.
Det kan diskuteres om karaktergivning ikke altid består af at undersøge mangler i forholdet til en fremragende præstation. De 14 censorer
fremhævede mangelbegrebet som et problem, som ikke blev modsagt
ved noget interview. At beskrive et menneske gennem mangler er langt
fra den diskurs om pædagogisk arbejde og det menneskesyn der præger den danske pædagoguddannelse. Karaktergivning betyder selektion
og i pædagoguddannelsen selekteres de studerende til et højere gennemsnit end det gennemsnit de kommer fra i gymnasiet eller HF. Stigningen af gennemsnits karaktererne forekommer i samme periode, som
timetallet i uddannelserne er faldet markant. Det er et paradoks, der
trænger til at blive undersøgt.
39
Det rejser spørgsmål om der er sammenhæng mellem karakterer og timetallet i en uddannelse?
-- Er den stigning vi ser fra 2010-2011 og igen fra 2011-2012 tilfældig,
eller vil tendensen fortsætte igen i 2013?
-- Er gennemsnitskarakteren fra de studerende fra adgangsgivende
uddannelse steget i perioden så det er forklaringen?
Der er flere faktorer, der kunne være interessante at belyse nærmere.
Flere af censorerne ser positivt på, at der for fremtiden laves vejledende
karakterbeskrivelser, selv om enkelte fremhævede, at det let kunne begrænse uddannelsen at formulere yderligere på de ret åbne beskrivelser
der ligger pt. Der var enighed om, at CKF og kompetencemål er en ringe støtte, hvis der er uenighed om karaktererne.
Der er grundlag for at diskutere karakterskala og karaktergivning på
kommende censormøder.
Oversigt over censorrapporternes
spørgsmål
1. Orientering: Kommentarer og vurdering vedr. eksamens-administrationens orientering f.eks. gældende regler, studieordning (herunder
CKF’er), planlægning, pensum mv.
2. Eksamensgrundlaget: Kommentarer og vurdering vedr. eksamensgrundlaget f.eks. retningslinier vedr. udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv.
3. Fagligt niveau: Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes
faglige niveau i f.t. udd.bek. mål (§1) samt fagbeskrivelser.
40
4. Forhold: Kommentarer og vurdering vedr. forhold, som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med
gældende regler.
5. Votering: Kommentarer og vurdering vedr. voteringsprocedurernes
hensigtsmæssighed i f.t. målevaluering.
6. Censorformandskab og sekretariat: Kommentarer og vurdering vedr.
censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning f.eks. hjemmesider, sagsvejledning, beskikkelse, allokering mv.
7. De nye fag: Kommentarer og vurdering vedr. dine erfaringer med
de(t) nye fag ved prøven.
Censorernes samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne
Censorformand Anders Hamming
Samarbejdet mellem censorer og institutionerne
Generelt er der stor tilfredshed med institutionernes orientering og information til censorerne, men der er også en række kritiske kommentarer og vurderinger.
I de kritiske kommentarer er der problemer, som går igen. Langt de fleste informationer til censorerne er til rådighed via institutionernes hjemmesider,
hvilket i langt de fleste tilfælde virker ganske udmærket. Men sammenlignet
med tidligere år, er der forholdsvis mange censorer, der kommenterer problemer med at finde rundt på nye hjemmesider eller at de modtager link fra institutionerne, som ikke virker. Det kunne se ud, som om de mange fusioner/
sammenlægninger af uddannelsessteder har været en stor udfordring på dette område. Ofte skal censorerne finde vej ned igennem hierarkisk opbyggede
hjemmesider. Enkelte steder kræver det lidt detektiv arbejde at finde vej. Der
har formodentlig også været en række omrokeringer af opgaverne med at administrere eksamen, hvilket helt naturligt har betydet, at der er censorer, som
har oplevet en anden service end de har været vant til. Man må regne med, at
mange af disse forhold allerede er ved at falde på plads.
Vi vil opfordre til, at institutionerne fortsat er de enkelte censorer behjælpelige med relevante informationer i forhold til studieordninger, eksamensbestemmelser, time- og køresedler osv. Et link der virker, gør samarbejdet mere glidende.
Det skal understreges, at langt de fleste censorer er godt tilfredse med samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.
Vi anbefaler at de enkelte uddannelsessteder systematisk samler op på de relevante censorers kommentarer, således at man kan optimere arbejdet med
eksamen.
Samarbejdet mellem censorer og Censorformandskabet/sekretariatet
Der er meget stor tilfredshed med Censorformandskabet og især sekretariatets
arbejde. Censorerne oplever, at de får en positiv og serviceminded behandling. Der skal også fra Censorformandskabet lyde en stor ros til sekretariatets
dygtige medarbejdere og ikke mindst Jette Møller, som servicerer Censorformandskabet på bedste vis.
41
Pædagogik
Censornæstformand Marianne Bech Larsen
I perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 har der været afholdt 248
prøver i pædagogik. De 3430 studerende der har været til afsluttende
prøve har i gennemsnit opnået bedømmelsen 7,8. Dermed er niveauet
steget siden sidste år, hvor gennemsnittet var på 7,5. Niveauet ligger ret
tæt på gennemsnittet for uddannelsen som helhed, der i år er på 7,94.
Karakterne fordeler sig på følgende måde sammenlignet med fordelingen fra sidste år:
Karakter
‘Gå ikke over sporet’
Antal studerende i pædagogik
fordelt
på karakterer
2010/11
Antal studerende i pædagogik
fordelt
på karakterer
2011/12
Karakter
fordeling
i % i pædagogik
2010/11
-3
2
7
0,1
00
67
70
02
217
4
Karakter
fordeling
i % for
hele pædagoguddannelsen
2010/11
Karakter
fordeling
i % for
hele pædagoguddannelsen
2011/12
0,2
0,1
0,1
1,8
2,0
1,6
1,6
191
5,9
5,6
5,5
5,2
649
541
17,7
15,8
16,0
15,7
7
1084
1069
29,6
31,2
29,8
30,5
10
985
942
26,9
27,5
28,8
27,9
12
661
610
18,0
17,8
18,2
19,0
7,5
7,8
7,69
7,94
Gennemsnit
Karakter
fordeling
i % i pædagogik
2011/12
Som det fremgår af modellen, er det gennemsnitlige niveau på uddannelsen som helhed steget siden sidste år. Stigningen kan noteres i forskellig grad i alle uddannelsens fag og kan ikke fremhæves som enestående for faget pædagogik. For en nærmere uddybning og drøftelse
henvises til artiklen: ”Tema. 7-trins-skalaen – hvordan virker den?” af
censornæstformand Niels Ejbye-Ernst.
43
Censorrapporter
Der er udarbejdet censorrapporter for 79,4 % af de afholdte prøver.
Som det fremgår af artiklen om censorformandskabets arbejde af censorformand Anders Hamming besvarer censorerne i alt 7 spørgsmål. I
artiklen behandles flere af spørgsmålene. Derfor har jeg valgt at fokusere på følgende to temaer med fokus på faget pædagogik: 1. eksamensgrundlaget og det faglige niveau og 2. det nye fag.
Eksamensgrundlaget og det faglige niveau
Blandt censorerne er der overvejende tilfredshed med eksamensgrundlaget. På en skala fra 1-5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende og 1 er
meget utilfredsstillende svarer 39,7 % af censorerne, at de finder eksamensgrundlaget f.eks. vedrørende udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv. særdeles tilfredsstillende. 35 % svarer i kategorien 4.
15,7 % svarer i kategorien 3 og kun 6,6 % og 2,2 % i henholdsvis kategorierne 2 og 1.
44
Til trods for dette peger en række censorer på, at vilkåret for at bedømme de studerendes faglige præstationer i pædagogik er ret forskelligartet på de forskellige uddannelsessteder. Af censorsekretariatets opgørelse fremgår, at der de fleste steder indgår en mundtlig del i prøven men,
at 20 % af prøverne udelukkende er skriftlige. Dette forhold er der særlig grund til at hæfte sig ved, fordi karakterniveauet er væsentligt lavere
ved prøver, der udelukkende er skriftlige. Her ligger det gennemsnitlige karakterniveau på 6,98 til forskel fra niveauet ved mundtlige prøver,
der ligger på 7,97. Den samme problemstilling gør sig gældende i fagene DKK og IIS.
Der er næppe tvivl om, at rene skriftlige prøver kan begrænse nogle eksaminanders mulighed for at demonstrere deres faglige kompetenceniveau. Der kan spørges om formen i for høj grad gør præstationen afhængig af skriftlige og kommunikative kompetencer?
I forlængelse af dette spørgsmål kan det fremhæves, at en række censorer peger på, at det er væsentligt, at der er en tilpas fordeling af den
skriftlige og mundtlige andel af eksamensgrundlaget. Der er fokus på,
at vægten mellem den skriftlige og mundtlige del kan forskydes for meget i den ene eller anden retning. Det opfattes både som et problem når
eksamensgrundlaget udelukkende er skriftligt og når det næsten udelukkende er mundtligt. Desuden fremhæver flere, at eksamen bør afspejle fagets centrale placering og funktion i uddannelsen, både med
hensyn til indhold, form og den afsatte tid.
Her følger nogle kommentarer, der beklager, at der mangler et skriftligt
bedømmelsesgrundlag og, at eksamenstiden er for kort i forhold til fagets omfang og indhold:
”Her var der ingen udarbejdelse af opgaver, blot et oplæg og en eksamination og så i deres hovedfag. Dette er en helt utilstrækkelig eksamensform (…) Den studerende havde mellem 6-8 minutter til at fremlægge deres hovedfag; pædagogik. Det er skidt for alle, at der ikke er et
skriftligt afsæt. Dette er en sparekniv, der underminerer en reel bedømmelse af den studerende (…)”
”Det skriftlige produkt bestod af en disposition som de studerende afleverede ved prøvens start, samt en litteraturliste som var tilsendt censor
på forhånd. Denne var alene et udtryk for hvilke tekster den studerende havde beskæftiget sig med gennem uddannelsen. Bedømmelsen af
prøven gik alene på det mundtlige oplæg, hvor den studerende havde 6
minutter til at fremlægge hvad de har lært på 3 år. Det er ikke rimeligt,
når spørgsmålene var så bredt formuleret fx var et af prøvespørgsmålene: ’dannelse og pædagogisk arbejde’.”
På andre uddannelsessteder vægtes det skriftlige bedømmelsesgrundlag
noget højere, men det kan også give problemer i forhold til en pålidelig bedømmelse:
45
”Man kan jo stille spørgsmålstegn ved om det er muligt at give de skriftlige opgaver som for de flestes vedkommende var på 15/16- 20 sider
en ordentlig behandling, når man i løbet af onsdag/torsdag/fredag får
tilsendt 21 opgaver, som den følgende onsdag/torsdag/fredag skal indgå i bedømmelsen. Det kræver at man kan frigøre mange timer og meget energi. Hvis man vil bibeholde de store opgaver vil det være betimeligt at censorerne får tilsendt opgaverne 12-14 dage før mundtlig
prøve.”
En censor skriver vedrørende voteringen:
”Det fungerer udmærket. Det kan dog give nogle vanskeligheder når
grupperne er på 4 personer, og fremlæggelserne samt eksaminationen
kan fremstå på et meget forskelligt fagligt niveau”.
Udsagnene repræsenterer en række censorers opfattelser af, at der er
stor forskel på, hvordan de forskellige uddannelsessteder prioriterer eksamen. Prioriteringen får betydning for eksaminandernes mulighed for
at demonstrere deres faglige kompetenceniveau og for at blive bedømt
på dette. Tid, omfang og form bør matche faget som grundlag for en
ensartet, retfærdig og pålidelig bedømmelse. Herunder må der desuden
tages fornødent hensyn til censorernes betingelser for at udføre arbejdet.
En af udfordringerne her bliver, at sikre hver enkelt eksaminand mulighed for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for bedømmelse af
det faglige niveau. Her bør der, som tidligere fremført tages fornødent
hensyn til fagets konstruktion. Pædagogik er et stort, bredt og samlende fag, der inddrager flere videnskabelige tilgange. Dette er der både
generel opmærksomhed på og stor tilfredshed med blandt censorerne.
Mere om dette i næste afsnit.
46
På trods af det forskelligartede eksamensgrundlag fremgår det af rapporterne, at censorer og eksaminatorer i langt de fleste tilfælde når frem til
en pålidelig og retfærdig bedømmelse uden store vanskeligheder. Dette
forhold underbygges i et fokusgruppeinterview med fire censorer, som
blev afholdt i juni 2012. Her var det informanternes opfattelse, at censorer og eksaminatorer som regel er ret enige om karakteren. Dette til
trods for, at det også er opfattelsen, at der er store spring imellem karaktererne i 7-trins-skalaen.
Et særligt punkt der fremhæves af nogle censorer er spørgsmålet om
ensartet, pålidelig og retfærdig bedømmelse ved afholdelse af prøver,
der omfatter en gruppebaseret præstation med efterfølgende individuel
eksamination.
Jeg finder anledning til at bringe punktet op, da det aktualiseres af, at vi
med ændring af eksamensbekendtgørelsen står over for muligheden for
at genindføre gruppeprøver.
Det nye fag
Der er udbredt enighed om, at det reformulerede fag pædagogik ikke
længere kan betegnes som nyt. Der ser ud at være en tydelig bevidsthed om, at faget dækker bredt og en tilfredshed med dette set i lyset af
den pædagogiske profession, som pædagoger varetager. Her kommer
nogle udsagn:
”(…) det faglige indhold er blevet bredt og mere mangfoldigt. Dette er
med til at styrke det faglige indhold, så det nærmer sig den pædagogiske virkelighed.”
”Pædagogikeksamen er velplaceret på 7. semester, da den på tværfaglig
vis samler trådene for den studerende.”
”Jeg synes, at de studerende er gode til at trække på forskellige aspekter
af antropologi, sociologi, psykologi og pædagogik, som alle er grene der
bidrager til et bredt pædagogisk syn.”
47
Censorernes tilfredshed med fagets bredde afspejler sig også i mere kritiske kommentarer. En censor fremfører i den sammenhæng, at præstationerne har været for ensidigt farvet af én af fagets videnskabelige tilgange på bekostning af bredden:
”Jeg synes, at langt de fleste opgaver havde en psykologisk tilgang til
pædagogikfaget. Og KUN en psykologisk tilgang. Jeg tænker, at det nye
fag lægger op til, at problemstillinger skal belyses med inddragelse af
flere videnskabelige tilgange.”
Endelig er der enkelte censorer, der beklager fraværet af specifikke perspektiver inden for fagets rammer. Her kommer et eksempel:
48
”Det slog mig, at der i alle eksamenspræstationer på nær en enkelt var
et næsten totalt fravær af bevidsthed om historiske forhold- det fylder
åbenbart meget lidt- det synes jeg er synd. En del af nutidens fortræffeligheder og fortrædeligheder træder nu først for alvor frem, når de ses
med fortidens tilstande som kontrasterende baggrund.”
Afslutning
At dømme efter censorernes rapporter er det reformulerede fag pædagogik ved at have fundet sine ben. Der er generelt tilfredshed med fagets konstruktion. Det faglige niveau er fint og samarbejdet mellem
eksaminatorer og censorer fungerer uden problemer i langt de fleste tilfælde.
Der peges dog på, at faget naturligvis skal vægtes i overensstemmelse
med sit omfang og indhold ved eksamen. Herunder er det væsentligt,
at eksamensgrundlaget har en karakter, der gør det muligt at bedømme
eksaminandens faglige niveau, ligesom det også har betydning, at der
er afsat fornøden tid til prøven.
Tak for samarbejdet med censorerne i pædagogik i det forløbne år.
Jeg ser frem til næste års samarbejde.
49
Dansk, kultur og kommunikation
- her går det godt...
Censornæstformand Henriette Vognsgaard
Man fristes til at sige, at her går det godt: Fagområdet Dansk, kultur og
kommunikation synes at have slået rødder i uddannelsen i al sin bredde, dybde og mangfoldighed.
Fagområdet udtrækkes fortsat til ekstern censur skiftevis med Individ,
institution og samfund, således at cirka halvdelen af alle studerende
skal have ekstern censor ved den afsluttende prøve i 5. semester. Der er
fortsat stort behov for censorer til faget - på nuværende tidspunkt er der
141 beskikkede censorer i DKK, og 90 censorer har været allokeret til
mindst én prøve i det forgangne år. 96,6 % er mellem 50-70 år.
I perioden fra 1. august 2011 til 31. juli 2012 har der været afholdt 164
afsluttende prøver med ekstern censur i Dansk, kultur og kommunikation i 5. semester. Studerende har i gennemsnit opnået karakteren 7,78.
Sidste år var gennemsnittet 7,3, det vil sige en stigning på knap 0,5.
Gennemsnitskarakteren for hele uddannelsen er 7,94.
Karakter
Antal studerende i DKK
2011 -12
Karakterfordeling i % i
faget DKK
2011 - 12
Karakterfordeling i % i
faget DKK
2010 - 11
Karakterfordeling i % for
hele pædagoguddannelsen
2011-12
-3
2
0,1
0,1
0,1
00
39
1,5
2,3
1,6
2
101
5,5
6
5,2
4
299
16,4
17,7
15,7
7
549
32,7
32,4
30,5
10
456
26,3
26,9
27,9
12
247
17,4
14,6
19
7,78
7,54
7,94
‘Primtal’
Gennemsnit
51
I beretningen 2011 problematiseredes det, at gennemsnitskarakteren
for DKK var faldet med 0,5 i forhold til året før. Dette gav naturligvis
anledning til nogen opmærksomhed, og et forsigtigt bud var givet i forhold til en vis uklarhed i søgen på kernefaglighed i forhold til faget, dalende timetal og uklarhed i forhold til fagets kompetencemål og vurderingsgrundlaget. Det kan så konstateres at gennemsnittet nu er steget
igen. Om dette er udtryk for at faget har fundet et fagligt ståsted og dermed en voksende ”konsensus” om bedømmelse af fagets kompetencemål, om de studerende kan demonstrere en større faglig identitet, om
karakterniveauet generelt er stigende trænger til nærmere undersøgelse.
52
Censorer i Dansk, kultur og kommunikation har igen kommenteret på
syv spørgsmål i censorrapporterne (se side 40). I dette års beretning vil
jeg primært opholde mig ved spørgsmål 3, 4 og 7. Der er afgivet 131
censorrapporter til de 164 prøver, hvoraf langt de fleste censorer har
svaret på de syv spørgsmål ved at udtrykke deres generelle tilfredshed.
Derimod er det mere sparsomt med uddybende kommentar til spørgsmålene. Generelt er der fortsat mange positive tilkendegivelser, der peger i retning af at fagets bredde er dets styrke, og at faget er godt på vej
i at definere sig som et centralt fag i uddannelsen.
Langt størstedelen af censorerne er meget tilfredse med diverse formelle informationer om f.eks. studieordning, censorafregninger m.m. - dog
falder der enkelte kritiske bemærkninger, om at der er plads til forbedringer enkelte steder samt at der ikke bør være for store forskelle de respektive professionshøjskoler imellem. En række censorer bemærker de
stramme tidsplaner i forbindelse med såvel forberedelse som ved gennemførelse af prøverne – et forhold der i sidste ende kan være bekymrende i forhold til kvaliteten af bedømmelserne.
Forholdet mellem prøveformer og faglige kompetencer
Det er ligesom sidste år et påfaldende forhold, at der er et forholdsvist
stort karakterspænd mellem skriftlige og mundtlige prøver, og dette kan
give fortsat anledning til undren og problematisering. 14 % af uddannelsesinstitutionerne afholder udelukkende skriftlige prøver i faget, og
86 % afholder mundtlige prøver.
Gennemsnitskarakteren ved skriftlige prøver er 6,72, og ved mundtlige
prøver er gennemsnittet 7,89. Dette efterlader et spænd på 1,17 (sidste
år var spændet 1,5). Eftersom forholdet er 14-86 % mellem hhv. skriftlige og mundtlige prøver, så er der naturligvis en større fejlmargin end
hvis det fordelte sig 50-50.
Gns. karakter DKK
Gns. karakter i hele udd.
Skriftlige
prøver
6,72
6,78
Mundtlige
prøver
7,89
8,12
Et par uddybende bemærkninger til dette er: ved de skriftlige prøver har
16 % fået bundkarakter (karaktererne 00 og 02), og blot 6 % har fået
bundkarakter ved mundtlige prøver. Samtidig har 31,5 % opnået topkaraktererne 10 og 12 ved de skriftlige prøver, hvor 45,1 % har opnået
topkarakter ved de mundtlige prøver.
Entydige forklaringer på disse forskelle kan nok ikke gives, men der kan
rimeligvis spørges til hvorvidt studerende er i stand til at honorere de
skriftlige (og måske akademiserede) krav, hvorvidt den skriftlige prøveform understøtter den studerendes mulighed for at demonstrere fagets
kompetencemål, hvorvidt den skriftlige prøveform kan ses som udtryk
for et besparelsesperspektiv og derved måske en devaluering af faget
og kvaliteten af bedømmelse? Og endelig kunne man spørge: Hvordan
kan der udvikles prøveformer der understøtter fagets kompetencemål
og udvikler kvaliteten af uddannelsen?
Der gives ikke entydige meldinger fra censorerne, hvorvidt den ene eller anden eller tredje prøveform understøtter den studerendes mulighed for at demonstrere fagets kompetencemål bedst muligt. Men der er
grund til fortsat at følge uddannelsesinstitutionernes udvikling og prioritering af prøveformer i forhold til vurdering af fagenes kompetencemål.
53
Fra en censor lyder det:
”De studerende havde afleveret et skriftligt produkt. Herudover skulle de lave en kreativ demonstration samt en teoretisk fremlæggelse inden den afsluttende samtale. Herved blev såvel den teoretiske som den
praktiske dimension tilgodeset. Det er klart, at jo mere den studerende gives mulighed for at demonstrere i eksamenssituationen, des bedre
kan en pålidelig bedømmelse sikres.”
Hos en anden censor lyder det:
”Som censor og lærer vil man altid gøre sit bedste for at give en retfærdig bedømmelse. men det er klart, at grundlaget for at gøre dette er forskelligt afhængigt af, om man har mulighed for at forberede sig ved at
læse de studerendes synopser. I denne sammenhæng skal censor ikke
forberede sig, og de studerende skal ikke forlods udfærdige et skriftligt
produkt. Man sparer penge til censor, og de studerende får ikke øvelse
i at disponere deres stof. Det kvalificerer næppe den retfærdige handling - ?”
54
Eksamensgrundlaget og det faglige niveau
Der er overvejende tilfredshed med eksamensgrundlaget (spørgsmål 2)
blandt censorerne. På en skala fra 1-5 (5 er særdeles tilfredsstillende
og 1 er meget utilfredsstillende) svarer 36 % af censorerne, at de finder
eksamensgrundlaget f.eks. vedrørende udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv. særdeles tilfredsstillende. 36 % svarer i kategorien
4. 20 % svarer i kategorien 3 og hhv. 6 % og 3 % i kategorierne 2 og 1.
Generelt er der tilfredshed med det faglige niveau (spørgsmål 3) i faget:
62 % erklærer sig særdeles tilfredse eller tilfredse.
Trods dette lyder der kommentarer i forskellige retninger:
”Eksaminanterne udviste generelt et højt fagligt teoretisk niveau og en
god praksisforståelse. Mange spændende opgaver og temaer var i spil
og blev behandlet med originale vinkler.”
Eller:
”Selv om eksaminandernes præstationer for en overfladisk betragtning
holder sig inden for fagbeskrivelsen, så er der efter min opfattelse ikke
tvivl om, at de generelle niveau er lavt med hensyn til teoretisk fundament (det teoretiske bygger næsten udelukkende på sekundære kilder
og ofte på tvivlsomme internetsider), empirisk analyse, kritik og refleksion (mange har svært ved at inddrage praktikerfaringer eller anden empiri i opgave og mundtlig fremlæggelse) osv. Og så er der et bekymrende ringe niveau for skriftsproget i opgaverne.”
Når dette er sagt, udtrykkes der generel tilfredshed med prøveformerne
i faget. Særlig tilfredshed er der ved afholdelse af kombinationsprøver,
hvor prøven tager afsæt i et kort skriftligt oplæg med en efterfølgende
mundtlig del. Det fremhæves som noget centralt, at faget fortsat vægter
empiri, praksisforankring og den musisk-æstetiske dimension. Herved
vægtes kompetencemålet om at kunne ”planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer” højt. Denne
prøveform vurderes generelt som en prøveform, der sikrer dels fagets
bredde, dels fagets handledimension.
”Når prøven er en kombinationsprøve - ville det være smukt, hvis de
studerende kunne få lov til at benytte fremlæggelsen til at demonstrere
færdigheder i faget - live eller ved et filmklip! Ikke noget med ”at klare
det” med en case i opgaven. Fremlæggelse kunne f.eks. afsluttes med et
par fokuspunkter, som havde den studerendes særlige interesse.”
...
”Man kunne ønske sig at de studerende i langt højere grad end de gør:
1. Relaterede deres besvarelser til den konkrete pædagogiske praksis,
2. Generelt lagde større vægt på fagets færdighedsdimension.”
Et nyt fag?
”Jeg mener ikke, at DKK er et nyt fag længere... Ellers er min kommentar, at faget er bedre end det gamle dansk-fag. Har bedre bredde, der
relaterer meget bedre til den pædagogiske praksis i et bredt perspektiv.
Man kan dog savne, at de studerende opfordres mere til at forholde sig
til det udøvende perspektiv i relation til æstetiske læreprocesser.”
55
”Det er absolut et fag der er under dannelse/udvikling. De undervisningsmæssige bidrag til fagets udførelse kommer fra flere faglige miljøer, og det er vigtigt, at man som censor - hver gang - tager hensyn hertil,
samtidig med at man er opmærksom på, hvorvidt fagets bestemmelser
opfyldes. Jeg mærker en generel åbenhed hos lærerne/eksaminatorerne
til at drøfte disse forhold.”
Censorernes tilfredshed med fagets bredde afspejler sig også i mere kritiske kommentarer i forhold til det ”nye fag”:
”Denne eksamination understreger blot det indtryk, jeg længe har haft:
At DKK er et fag, hvor ikke mindst den danskfaglige dimension udvandes i bekymrende grad.”
56
Og fra en anden censor lyder udfordringen:
”DKK skal stadig finde sine ben i forhold til uddannelsens andre fag.
der skal også findes en eksplicit balance mellem teoretisk indhold og
praktiske kompetencer - og samspillet mellem disse.”
Afrunding
At dømme efter censorernes mangeartede kommentarer og vurderinger
er faget Dansk, kultur og kommunikation fortsat i gang med at udvikle
sig. Det er opmuntrende, at fagets selvforståelse i høj grad vurderes at
være et fortsat samspil mellem æstetisk produktion, teoretisk forankring
og professionen.
Censorerne medvirker til at pege på perspektiver og problematikker,
som giver stof til eftertanke. Her er der blandt andet peget på problemstillingerne ved ensartet og retfærdig bedømmelse i relation til de prøveformer der pt. praktiseres rundt på uddannelsesstederne, det faglige niveau i det ”nye fag”. Censorernes indspark er med til at kvalificere
udviklingen af faget – og prøver - i de kommende år.
Tak for samarbejdet!
57
Individ, Institution og Samfund
Censornæstformand Torben Munkholm
Karakterfordeling
Beretningen er baseret på censorrapporter for perioden 1. august 2011
til 31. juli 2012. Der har været afholdt 114 prøver i Individ, Institution
og Samfund (IIS), hvor et samlet antal studerende på 1984 har mødt og
fået en karakter af i alt 89 censorer og minimum det samme antal eksaminatorer. Bachelorprøver i faget har i årets løb haft besøg af 29 censorer til 36 prøver.
Karakterfordelingen internt i faget har ændret sig en smule i opadgående retning. Det samlede gennemsnit er steget fra 6,7 sidste år til 7,03 i
denne beretning, en tendens der er gennemgående for alle fag og som
naturligvis afspejler sig i det samlede gennemsnit for hele uddannelsen.
Det er steget 0,25 procentpoint til 7,94.
Stigningen i IIS er sket på den jævne og gode præstation (hhv. 4 og 7),
men ikke på den fremragende præstation (12-tallet), som man ser tendenser til i andre fag i uddannelsen. Faget er, i modsætning til de andre
fag i uddannelsen, således i god overensstemmelse med den stipulerede normalfordeling, der fx forventer at 10 % vil få karakteren 12,
(jf. artikel af Niels Ejbye-Ernst).
‘Mindre grad’
59
Karakter
Antal studerende i
IIS fordelt
på karakterer
2010/2011
Antal studerende i
IIS fordelt
på karakterer
2011/2012
Karakterfordeling i
% i IIS
2010/2011
-3
1
3
0,1
0,2
0,1
00
47
46
3
2,3
1,6
02
134
147
8,6
7,4
5,2
4
326
446
21
22,5
15,7
7
480
659
30,9
33,2
30,5
10
401
468
25,8
23,6
27,9
12
165
215
10,6
10,8
19,0
6,7
7,03
7,94
Gennemsnit
60
Karakterfordeling i
% i IIS
2011/2012
Karakterfordeling i
% for hele
pædagoguddannelsen
2011/2012
Det noget lavere karakterniveau i IIS kan til dels forklares med de prøveformer der anvendes i faget set i forhold til andre fag. Der er afviklet
58 skriftlige og 56 mundtlige prøver i IIS, hvilket har betydet, at 56,6 %
af de studerende har skrevet opgave uden efterfølgende mundtlig prøve. Det er en bemærkelsesværdig udvikling fra sidste år, hvor der var
overvægt af mundtlige prøver (64 %). Udviklingen har betydet at IIS’
andel af de skriftlige fagprøver på hele uddannelsen nu udgør 57,2 %,
dvs. en væsentlig del af alle skriftlige prøver ligger på IIS. 84,4 % af alle
prøver er mundtlige.
Årsagen til denne pludselige og relativt omfattende ændring i prøveformer i lige netop dette fag ligger ikke lige for. Det er svært at se, at det
skulle kunne begrundes ud fra fagområdet, der er komplekst og opfattes abstrakt og fjernt fra det, som nye studerende opfatter som en pædagoguddannelse. En skriftlig prøve, der også stiller krav om kendskab og
evne til at håndtere en akademisk genre, kan gøre det svært for de studerende at honorere kravene, hvilket sammen med andre faktorer kan
være årsagen til et lavere karakterniveau. Spørgsmålet er om den skriftlige prøveform uden mundtligt forsvar giver de studerende de bedste
muligheder for at vise det de kan på dette tidspunkt i uddannelsen.
Gns. karakter i IIS
Gns. karakter i Pædagogik
Gns. karakter i DKK
Gns. karakter i alle
fagprøver
Gns. karakter i hele
udd.
Skriftlige
Prøver
6,68
6,98
6,72
6,78
6,78
Mundtlige
prøver
7,48
7,97
7,89
7,94
8,12
Som det fremgår af tabellen ligger de mundtlige IIS-karakterer stadig
lavt sammenlignet med de andre fag i uddannelsen, men forskellen er
mindsket fra sidste år, i det mindste set i relation til pædagogik og DKK.
Hvor det sidste år var ca. 0,8 procentpoint, er det denne gang reduceret til ca. 0,45.
61
Censorrapporter
Ved censorrapporten skal der besvares 7 spørgsmål, der vurderer forskellige forhold ved censuren på en skala fra 1 til 5, hvor sidstnævnte repræsenterer ”særdeles tilfredsstillende”. Her udelades spørgsmål 1
og 6, da de behandles andet steds i beretningen. (For oversigt over alle
spørgsmål, se side 40).
En sammenligning af svarene mellem fagene viser nogle mindre udsving. Eksamensgrundlaget (Spørgsmål 2) vurderes af over 70 % af censorerne som ”tilfredsstillende” eller ”særdeles tilfredsstillende”. Her er
det til dels linjefagene der ser ud til at have en utilfredshed eller uafklarethed. Det faglige niveau i IIS har været vurderet lavt tidligere, men
det ser ud at det i år vurderes, om ikke på niveau med andre fag, så dog
højere end tidligere. 16,3 % vurderer det faglige niveau som ”særdeles
tilfredsstillende”, mens tallene for DKK og pædagogik er hhv. 24,4 %
og 21,5 %. Linjefag vurderes meget forskelligt på dette punkt, fra 22,9
% i UMD til 33,6 % i SKB.
Kommentarerne er vidtspændende og viser bredden i både opfattelsen af faget og de problematikker man oplever som censor. Eksamensgrundlaget (Spørgsmål 2 og 3) kritiseres for unøjagtigheder og mangler
som anslagsangivelser, længde på opgaver, angivelse af individuelle afsnit i opgaver m.m., men også andre forhold, der er omtalt ovenfor, viser sig:
”Det faglige niveau er meget svingende. og jeg mener ikke, man
hjælper de studerende til at vise deres kompetencer ift. IIS på 8 sider og skriftligt - og med en stor gruppe, som dårligt mestrer det
danske sprog.”
”At eksamen alene baseret på den skriftlige opgave synes at være en
udfordring i forhold til, at de studerende viser analytisk dybde.”
”Uanset, så vil det være en højnelse med et skriftligt produkt fra den
studerendes side, som vi så holder mundtlig eksamen på.”
Kritikken er mere omfattende når det handler om det faglige niveau i
selve faget. Det bemærkes af flere censorer, at ”relativt mange studerende forholdt sig til ganske lidt tekst”, hvilket viser sig i litteraturlister,
der kun indeholder 3-4 fagbøger, hvilket er i underkanten af det rimelige, eller bekymrende, som det formuleres, til en afsluttende eksamen
på en mellemlang videregående uddannelse. Ligeledes nævnes problemer med at skrive et metodeafsnit i en opgave, alt for brede problemformuleringer der ikke kan anvendes som styringsredskab, mangel på
analytiske evner der ofte resulterer i en udbredt normativitet.
Afslutningsvis bringes her nogle udsagn fra besvarelsen af spørgsmål 7,
der spørger til en vurdering af det ”nye” fag IIS. Spørgsmålet kan være
lettere misvisende for det er jo ikke nyt mere, hvilket flere bemærker.
Bortset fra det er der stor opbakning til faget, der opfattes som nødvendigt og nyttigt i en moderne pædagoguddannelse:
”ISS faget bliver bare bedre og bedre og de fleste studerende elsker det.”
62
63
Kommentarerne viser ikke store uenigheder om faget, men der er dog
kritiske røster, der problematiserer fagets afgrænsning til pædagogik:
”Mange af opgavebesvarelserne inddrog pædagogikfagets teorier
og metoder. - Der er en meget stor forskel UC´erne imellem, hvad
vi hver især vægter som hørende til pædagogik og IIS. - Derfor bør
man i udarbejdelse af opgavesættet være meget opmærksom på, at
de udvalgte emner helt klart har en IIS faglig vinkel.”
Der synes også at være problemer med at finde en balance mellem fagets elementer, det gælder især det institutionelle og det samfundsmæssige:
”Finder det særdeles problematisk at det institutionelle niveau og
samspillet med individ og samfund ofte underbetones.- Der er ofte
mangel på faglige begreber på at belyse dette.”
”Faget er nødvendigt for at løfte professionen.”
”God overensstemmelse mellem fag(-et) og opgaver(-ne). Har svært
ved at se hvad det nye efterhånden er - jeg finder IIS som et integreret
fag i uddannelsen også fremadrettet.”
”Det nye fag er godt på vej.”
”Meget tilfreds med stigende grad af faglig relevans i forhold til den
praksis jeg kender rundt omkring i kommunerne qua mit konsulentarbejde.”
Tak for samarbejdet med censorerne i Individ, Institution og Samfund i
det forløbne år. Jeg ser frem til det kommende års samarbejde.
Sundhed, krop og bevægelse
Censornæstformand Brian Krogh Lassen
Censorer i Sundhed, krop og bevægelse
Der er på nuværende tidspunkt beskikket i alt 140 censorer til fagprøver i Sundhed, krop og bevægelse. Dette tal er uændret fra 2011. Samtidig hermed er man automatisk beskikket til bachelorprøver, hvor prøveemnet er indenfor Sundhed, krop og bevægelse.
Karakterfordeling
Der har været 1581 studerende til fagprøve i Sundhed, krop og bevægelse i den forgangne periode fordelt på 124 prøver. Gennemsnittet for
SKB er 7,95. Dette ligger dermed på niveau med sidste års gennemsnit for SKB (7,93). Mens SKB i 2011 var over gennemsnittet for pædagoguddannelsen (gennemsnittet for hele pædagoguddannelsen i 2011
var 7,69), ligger gennemsnittet i 2012 på niveau med gennemsnittet for
hele pædagoguddannelsen (7,94).
På næste side ses karakterfordelingen, hvor tallene fra sidste år ligeledes er gengivet:
‘Walk the Line’
65
Karakter
66
Antal studerende
i SKB fordelt på
karakterer
2010/11
Antal studerende
i SKB fordelt på
karakterer
2011/12
Karakterfordeling
i % i SKB
2010/11
Karakterfordeling
i % i SKB
2011/12
Karakterfordeling
i % i hele
uddannelsen
2010/11
Karakterfordeling
i % i hele
uddannelsen
2011/12
-3
0
3
0%
0,2 %
0,1
0,1
00
20
22
1,3 %
1,4 %
1,6
1,6
2
68
75
4,4 %
4,7 %
5,5
5,2
4
223
241
14,5 %
15,2 %
16
15,7
7
462
482
30 %
30,5 %
29,8
30,5
10
490
501
31,8 %
31,7 %
28,8
27,9
12
276
257
17,9 %
16,3 %
18,2
19
7,93
7,95
7,69
7,94
Som det fremgår af ovenstående ligger karakterfordelingen til prøven
i SKB tæt på sidste år, men med lidt flere i den lave ende og lidt færre
i den høje ende. Der har desuden været 34 bachelorprøver, hvor den
primære faglige tilgang har været SKB. Her er gennemsnittet 8,54.
Censorrapporterne
Der er lavet censorrapporter på 82 % af prøverne. En lille stigning i forhold til året før.
Ved censorrapporterne bedes censorerne vurdere 7 forskellige spørgsmål
på en likert skala fra 1-5. 5 er særdeles tilfredsstillende, 1 er meget utilfredsstillende og 3 repræsenterer en neutral position. Derudover er det
muligt at skrive yderligere kommentarer. I det følgende laves en kort opsummering af de afgivne svar.
I spørgsmålet (spm. 2) om eksamensgrundlaget, herunder retningslinjer
vedr. udarbejdelse af opgaver, ser vurderingen på skalaen fra 1- 5 således ud:
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
76 %
Neutral (3)
16 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
8%
76 % er altså tilfredse. Hvad med de sidste 24 %? En del kommenterer manglende præcision i eksaminationsgrundlaget, hvilket ifølge censorerne dels gør det vanskeligere for den studerende at løse prøven og
dels gør det vanskeligere for censor at vurdere prøven. Hvad er den optimale løsning, når der ikke er et præcist grundlag at arbejde ud fra? Citatet herunder er dækkende for denne problematik.
”Stadig opstår der tvivl om dimensioneringen mellem SKB´s elementer.”
Mere præcis eksamensgrundlag kunne derfor være svaret på en højere
tilfredshed på dette spørgsmål.
I spørgsmålet (spm. 3) om fagligt niveau i forhold til udd. bekendtgørelsens mål (§ 1) samt fagbeskrivelser ser vurderingen på skalaen fra 1-5
således ud:
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
65 %
Neutral (3)
25 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
10 %
Der er både en del kommentarer som udtrykker, at der er tale om jævne præstationer, ikke noget prangende niveau samt en del kommentarer, som udtrykker et fint niveau. Det viser, at der kan være store
forskelle fra prøve til prøve. Derudover er kommentarerne meget forskelligartede:
”Faget bliver ikke bredt nok ud.”
”Studerende kommer til at bevæge sig for meget i overfladen.”
67
”De studerende er gode til at komme med eksempler fra praktikken.”
”Kombinationen af fagets tre elementer kunne de fleste flette sammen.”
I spørgsmålet (spm. 4) om forhold som påvirker muligheden for at sikre
eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig
bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf. prøvebek. §
25), ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:
68
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
73 %
Neutral (3)
19 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
8%
De fleste af de afgivne kommentarer tydeliggør, at tingene er i orden.
Dette citat repræsenterer dette forhold:
”Der var sikret en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig
bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler.”
Mange udtrykker endvidere, at der var et godt samarbejde mellem eksaminator og censor. Kritikken er meget forskellig, og der tegner sig
ikke et entydigt billede. Kommentarerne går typisk på det grundlag,
hvorpå censor skal bedømme de studerende. Her er kritikken, at fordi grundlaget er på en bestemt måde (f. eks. et meget kort skriftligt produkt) kan en ensartet bedømmelse være vanskelig.
I spørgsmålet (spm. 5) om voteringsprocedurens hensigtsmæssighed i
forhold til målevaluering (jf. karakterbek § 12) ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
83 %
Neutral (3)
11 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
6%
Der er forholdsvis få kommentarer til dette spørgsmål. Der er flere, der
kommenterer på arbejdet med karakterskalaen, herunder at det er en
utilstrækkelig karakterskala, og at det er svært at give karakterer ud fra
denne skala. Netop karakterskalaen har vi i denne årsberetning behandlet nærmere i artiklen: ”Tema. 7-trins-skalaen – hvordan virker
den?” af censornæstformand Niels Ejbye-Ernst.
I spørgsmålet (spm. 7) vedr. kommentarer og vurdering i forhold til erfaringerne med de(t) nye fag ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:
Fag
SKB
UMD
VNT
Særdeles tilfredsstillende (5)
39 %
23 %
19 %
Tilfredsstillende (4)
29 %
30 %
27 %
Neutral (3)
25 %
27 %
31 %
Utilfredsstillende (2)
6%
18 %
15 %
Meget utilfredsstillende (1)
1%
2%
8%
Ved dette spørgsmål har jeg lavet en sammenligning med de øvrige linjefag, da der er markant forskel på SKB og de to øvrige, og specielt udtalt i forhold til VNT.
Her kan det konstateres, at der generelt er større tilfredshed med erfaringerne i SKB end tilfældet er i de to øvrige linjefag UMD og VNT. Et
par citater afspejler tilfredsheden:
”Jeg har været noget skeptisk over hvordan vi får dækket det hele ind,
men det går upåklageligt. Jeg synes fagsammenlægningen er god!”
”Aktuelt fag, med stor interesse fra de studerende.”
”SKB har som ”nyt” fagområde en god og stærk sammenhængskraft.”
69
”SKB er efterhånden landet som et helstøbt linjefag, hvor både det bevægelses- og sundhedsfaglige går hånd i hånd.”
I årsberetningen fra 2011 skrev jeg, at kommentarerne i forhold til dette
spørgsmål kunne samles i nogle overordnede kategorier:
-- Fagets bredde (nogle så det som positivt, andre negativt og atter andre konstaterede bare at der var denne bredde)
-- God fagkonstruktion
-- Udfordringen i at have flere elementer at skulle bedømme og deres
indbyrdes vægtning i forhold til hinanden (skriftligt produkt, mundtlig oplæg samt dialog, praktisk demonstration)
-- Mange anser det ikke længere som et nyt fag
70
I rapporterne fra det forgangne år, går alle disse kategorier igen og
har ligeledes en del kommentarer. Bredden i faget som afspejler sig i
CKF´er såvel som kompetencemål for faget, vil sandsynligvis til stadighed blive diskuteret. I dette års rapporter får dette område desuden en
del specifikke kommentarer til fagets sundhedsdel, som flere mener, er
en særlig udfordring. Citaterne her viser dette:
”Faget er godt, men fokus på sundhed er ikke stort nok.”
”Stadig svært for de studerende at balancere prøvens sundhedsfaglige
og bevægelsesfaglige indhold.”
”Sundhedsperspektivet og sundhedsniveauet er faldende i forhold til
tidligere.”
”Jeg kan konstatere, at bevægelsesfaget har fået størst tyngde.”
De forskellige prøveprodukter og vægtningen af disse, vil ligesom fagets bredde formentlig også til stadighed blive diskuteret, ikke kun i
SKB, men også de to øvrige linjefag.
Skønt mange mener, at spørgsmålet om de nye fag bør udelades, da det
ikke længere er et nyt fag, har vi i Censorformandskabet fundet det vigtigt at få belyst censorernes erfaringer om censorarbejdet med bedømmelsen af de nye fag, selv om de nu har eksisteret siden 2007. Netop
ovenstående forhold er vigtige at få behandlet på uddannelsesstederne.
Faglærere og ledelse bør via drøftelser, undervisningen og studieordningerne til stadighed arbejde med disse udfordringer, til gavn for den
studerende og til gavn for censorernes arbejde med bedømmelsen.
Evalueringen af pædagoguddannelsen
I april 2012 kom evalueringsrapporten fra evalueringen af pædagoguddannelsen. Rapporten er udgivet af Rambøll Management Consulting
og bestilt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Efterfølgende (maj 2012) kom den nedsatte følgegruppe for
pædagoguddannelsen med et sæt af anbefalinger til uddannelsesministeren. Det interessante i disse anbefalinger er, set med SKB faglige briller, (samt linjefagsbriller i det hele taget) tema nr. 5 som lyder således:
71
”Ændring af linjefagene: Linjefagene skal i højere grad sikre, at de studerende får bedre muligheder for – i løbet af uddannelsen – at opnå flere praktiske og didaktiske færdigheder og handlingskompetencer. Desuden skal linjefagene ikke rumme så mange og brede mål, men i stedet
fokuseres om færre mål og faglige elementer. Følgegruppen opfordrer
også til, at linjefagsrækken udvides med 1-2 nye linjefag for at hindre
CKF-trængsel og for at sikre at behov for viden om andre end de nuværende færdighedsområder dækkes.”
I censorrapporterne argumenterer mange til stadighed på at fastholde den praktiske demonstrationsdel i prøven, hvilket således ligger fint
i overensstemmelse med anbefalingen om at sikre de studerende bedre muligheder for at opnå praktiske og didaktiske færdigheder. I censorrapporterne er fagets bredde til stadighed til diskussion som jeg har
skitseret ovenfor. Anbefalingen om færre mål og lidt mindre bredde vil
måske være gavnligt i den henseende. Udfordringen består naturligvis
i at finde ud af, hvad der er vigtigt at have med, og hvad man bør/kan
udelade. At der er god overensstemmelse i hvad følgegruppen anbefaler og hvad censorerne mener, afspejler nedenstående citat:
”På baggrund af denne erfaring, kan jeg fristes til at ønske fagområdet
indsnævret. Herunder en afgrænsning til et mere aktivitetsorienteret fag,
hvor handling/aktivitet, evt. koblet med det tidligere anvendte begreb
”færdigheder” kommer mere i fokus.
Linjefagene bør efter min mening rumme handleaspektet i meget eksplicit grad i bekendtgørelsen og altså gerne med en smallere fagbeskrivelse.”
72
Optimisme for fagets fremtid
Det, der bør give grund til optimisme på fagets vegne, er den grundlæggende opfattelse af, at vi i SKB har en god fagkonstruktion. Dette går igen mange gange både i kommentarerne fra sidste år og i år, og
som nævnt jo også afspejles i forhold til tilfredsheden på likertskalaen
med faget. Evalueringen af pædagoguddannelsen bruges af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse til at udvikle
uddannelsen. Censorerne har også givet deres mening til kende: Der er
konsensus om, at det vil give mening at bevare faget, men med vigtige
ændringer til glæde for de studerende og til gavn for censorerne i deres
kommende arbejde som bedømmere i SKB. Jeg vil derfor opfordre ministeren til også at bruge censorernes input, når pædagoguddannelsen
og herunder SKB skal udvikles!
Tak for samarbejdet med censorer i SKB i det forgangne år. Jeg ser frem
til det kommende års samarbejde og er spændt på hvordan vores fag
udvikler sig.
73
Udtryk, musik og drama
Censornæstformand Sonja Svendsen
Censorer i Udtryk, musik og drama
Der er i øjeblikket beskikket 108 censorer til fagprøver i UMD. Disse
censorer er samtidig beskikket til bachelorprojekter, der har en UMD
faglig tilgang.
Der er i perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 afholdt 83 prøver i faget fordelt på 821 studerende. Det samlede datamateriale på 83 prøver
danner grundlag for beretningen.
Der er fra censorerne indgivet 67 rapporter, hvilket svarer til et datagrundlag på 81 %. Det er et mindre fald i forhold til 2011, hvor datagrundlaget var 82 %.
En stor del af rapporterne er suppleret med uddybende kommentarer.
Enkelte af kommentarerne medtages her for at give eksempler på synspunkter og holdninger fra censorerne.
‘Tilstrækkelig minimalt’
Karakterfordeling
Karaktergennemsnittet for fagprøverne er 8,3. Det er en ganske pæn
stigning i forhold til 2011, hvor karaktergennemsnittet lå på 8. For
samtlige prøver på uddannelsen på landsplan er gennemsnittet 7,94.
UMD er således med til at øge gennemsnittet for pædagoguddannelsen.
Der har desuden været 16 bachelorprøver med en primær faglig tilgang
til UMD faget. Her ligger gennemsnittet på 9,07.
Karaktererne for de 83 fagprøver fordeler sig som vist næste side.
75
Karakter
76
Antal studerende
i UMD
fordelt på
karakterer 2010/
2011
Antal studerende
i UMD
fordelt på
karakterer 2011/
2012
Karakterfordeling i %
i UMD
2010/
2011
-3
0
1
0
00
8
7
2
55
4
Karakterfordeling
i % i hele
uddannelsen
2010/
2011
Karakterfordeling
i % i hele
uddannelsen
2011/
2012
0,0
0,1
0,1
0,8
1,7
1,6
1,6
40
5,7
5,1
5,5
5,2
125
115
13
15,9
16
15,7
7
284
221
29,5
29,2
29,8
30,5
10
280
243
29
28,3
28,8
27,9
12
212
194
22
19,8
18,2
19
8
8,3
7,69
7,94
Gennemsnit
Karakterfordeling i %
i UMD
2011/
2012
Censorrapporter
Censorerne bliver i censorrapporterne bedt om at besvare og vurdere 7
spørgsmål omkring prøverne på en likert skala fra 1-5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende, 1 er meget utilfredsstillende og 3 repræsenterer en
neutral position.
I det følgende medtages enkelte af de supplerende kommentarer.
I spørgsmålet (nr. 2) om eksamensgrundlaget, herunder retningslinjer
vedr. udarbejdelse af opgaver, ser vurderingen på skalaen således ud:
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
68 %
Neutral (3)
18 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
14 %
En stor del af censorerne vurderer, at der er en tydelig præcisering af
eksamensgrundlaget for prøverne. Enkelte censorer problematiserer
synopseformen, som grundlag for eksaminationen og dermed vurderingen. Udsagnet herunder dækker denne problemstilling:
”Da synopserne ikke indgik i eksamensgrundlaget, var det åbenbart, at
de fleste ikke var særligt veludarbejdet, og derfor ikke gav en god basis
som forberedelse til eksaminationen. Én omfattede kun en liste i punktform.”
De studerendes faglige niveau
I spørgsmålet (nr. 3) om det faglige niveau i forhold til udd. bekendtgørelsens mål (§ 1) samt fagbeskrivelser ser vurderingen på skalaen fra
1-5 således ud:
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
62 %
Neutral (3)
23 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
15 %
Det fremgår tydeligt af de generelt meget fyldige kommentarer i rapporterne, at censorerne er opmærksomme på, hvordan CKF’er og kompetencemål i det relativt brede, men dog specifikke faglige område kan
komme til udtryk og blive vurderet retfærdigt og rimeligt.
Mere end halvdelen af censorerne vurderer, at det faglige niveau er tilfredsstillende, og i flere tilfælde, at niveauet ligger et godt stykke over
middel – altså særdeles tilfredsstillende. Dog pointeres det tydeligt i
mange af de supplerende kommentarer, at der en meget stor spredning
i det faglige niveau, og at 15 % vurderer niveauet som utilfredsstillende.
Her følger nogle eksempler på uddybende kommentarer:
77
”De studerendes faglige niveau var alle middel eller derover. Flotte præstationer såvel praktisk/musisk som teoretisk.”
”Eftersom timerne i UMD er meget få, er niveauet selvfølgelig derefter.
Ikke særlig højt.”
”De musikalske og pædagogiske og improvisatoriske færdigheder i den
anden gruppe var overvældende og overbevisende.”
”Det er et problem at forene ”store teorier” med ”små praksisforløb”.
Her var ikke meget praktisk musik/drama, men små, enkle eksempler.”
”ALLE studerende viste et fremragende resultat. Både i forhold til faglige
forventninger som til den undervisning de havde modtaget.”
78
”Alle omsatte ikke alene teori til praksis, men i udførelsen af de opgaver
de selv havde defineret lå de på et - for mig at se - ekstraordinært højt
niveau.”
”Den pædagogiske tankegang bagved var hele tiden nærværende…”
Det er bemærkelsesværdigt, at censorerne ikke, som i 2011 beretningen, problematiserer en ubalance mellem de studerendes håndværksmæssige og refleksive kompetencer i faget. I sidste beretning blev der i
de supplerende kommentarer i meget høj grad udtrykt en skepsis over,
om det overhovedet kunne lade sig gøre at lave en samlet vurdering i
én prøve. Dette synes ikke at være tilfældet for 2012. Det kunne se ud
som om, at der på uddannelsesstederne er kommet en større opmærksomhed på skabe en bedre balance i alle UMD fagets faglige aspekter.
På trods af, at mange af censorerne har kommentarer til det tilfredsstillende faglige niveau, så udtrykkes der fortsat bekymring over, at undervisningstimerne til faget med årene er forringet. Det kunne tyde på, at
det har en indvirkning på, at der er så stor en spredning i det faglige niveau. Herunder ses nogle af kommentarerne:
”Jeg føler det nogle gange svært, at være aldeles retfærdig i min bedømmelse. Jeg synes det er synd, at det skal gå ud over de studerende, at de
ikke har undervisning nok, og derfor aldrig bliver i stand til at levere det
helt store til en eksamen.”
”Ift fagbeskrivelsen for faget var det faglige niveau lavt; den studerende havde modtaget meget lidt undervisning trods tilfredsstillende fremmøde.”
”Det faglige niveau i dag, er ikke på højde med tidligere tiders niveau.
De studerende efterlyser flere timer i faget, og bedre mulighed for at
gennemføre deres forskellige projekter når de er i praktik.”
Der rejser sig helt klart nogle karakteristiske træk, og måske også paradokser ved censorrapporterne i denne kategori. På trods af det faldende timetal til faget er karaktergennemsnittet stigende i forhold til 2011.
En censor udtrykker det således, - og giver måske her et muligt svar på
nogle af paradokserne:
”De der behersker flest konkrete faglige færdigheder indenfor faget
UMD har primært tilegnet sig disse udenom uddannelsen. Der er for få
timer til at opnå det håndværksmæssige.”
I flere tilfælde gives udtryk for faglige præstationer der ligger langt over
middel og endda beskrives med termer som formidabelt, fremragende,
overvældende og overbevisende. Dette skal sammenholdes med en anden gruppe af studerende, som vurderes til et meget lavt fagligt niveau.
En forsigtig konklusion på dette kunne være, at vi med det lave timetal i faget nu ser en gruppe af studerende, der enten (i forvejen) er eller
bliver meget fagligt dygtige på trods, og en gruppe studerende, som har
rigtig vanskeligt ved at udvikle en forsvarlig faglighed indenfor faget.
Min vurdering er, at det lave timetal til faget særligt får betydning for de
studerende, som ikke har forudgående faglige kompetencer indenfor faget.
79
80
De er ikke i stand til at udvikle særligt fagets håndværksmæssige sider
med de få timer der er til rådighed. Denne antagelse understøttes fint af
nedenstående kommentarer fra en censor, der fremhæver, at en gruppe
studerende har fået supplerende undervisning i UMD:
”14 studerende karakterfordelt med 4 12-taller, 4 10-taller, 5 7-taller og
en enkelt 02 - viser vel lidt om det høje faglige niveau, som de studerende havde. Og dette gjaldt såvel deres fremlæggelser i grupper som
den individuelle mundtlige afprøvning. En af årsagerne er givetvis, at
de studerende havde deltaget i flere intense dramapædagogiske forløb,
som havde givet dem store og brugbare erfaringer. Herligt.” (Min understregning)
”Der var ikke formøde på 2. dagen trods skift af eksaminator. Det betød
at der i forbindelse med votering også skulle være tid til at få en gensidig præsentation og baggrund. Der gav også usikkerhed om der var tid
til at tale med eksaminator om en opgave, hvor der var grund til bekymring for om den studerende præstation i forhold til det skriftlige.”
I spørgsmålet (nr. 4) om forhold som påvirker muligheden for at sikre
eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig
bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf. prøvebek. §
25) ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:
”Eksaminanderne i gruppeeksaminer bør isoleres efter den individuelle
eksamen, så de ikke har mulighed for at kommunikere, herunder fortælle kommende eksaminander, hvad der evt. blev vægtet i samtalen.”
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
76 %
Neutral (3)
15 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
9%
De fleste af de afgivne kommentarer tydeliggør, at tingene er i orden.
Dette citat repræsenterer dette forhold:
”Der var et glimrende samarbejde med underviseren, og det sikrede eksaminanderne en retfærdig og saglig vurdering.”
Kritikken synes at samle sig om særligt to forhold: For lidt tid til prøverne og fysiske forhold på institutionen, som skaber uro. Nedenstående
udsagn giver eksempler på dette:
”På 1. dagen foregik eksaminationen i et lokale i et meget uroligt område. Det betød en enkelt afbrydelse, hvor en tilfældig kom ind i lokalet. Det lykkedes dog at afvikle eksamen så de studerende fik en fair behandling.”
”For lange dage, med for få pauser kan indvirke!!!”
En censor problematiserer, at studerende ved gruppeeksamen ikke holdes isoleret mellem eksaminationerne, hvilket kan have betydning for
en ensartet pålidelig bedømmelse.
I spørgsmålet (nr. 5) om voteringsprocedurens hensigtsmæssighed i forhold til målevaluering (jf. karakterbek § 12) ser vurderingen på skalaen
fra 1-5 således ud:
Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5)
82 %
Neutral (3)
12 %
Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2)
6%
Hvad angår voteringen, giver censorerne generelt udtryk for, at der er
god overensstemmelse mellem censor og eksaminator. God faglig dialog om karakterer, bedømmelse og feedback til de studerende. Der er
enkelte supplerende kommentarer, der giver anledning til kritik. Nogle
eksempler:
”De afsatte 5 minutter til votering og afgivelse af karakter til eksaminanden er i underkanten tidsmæssigt. Da der heller ikke er afsat pause mellem eksaminanderne, var det svært at overholde den afsatte tid.”
81
”Ved uoverensstemmelse i voteringen (4 vs 7) affødte min fastholdelse
af karakteren 4, at eksaminator informerede den studerende om uligheden og pointerede, at det var censor, der fastholdt den laveste karakter.
Da den studerende syntes at forstå og acceptere min (censors) argumentation modificerede eksaminator ”uenigheden” - alt i alt en ubehagelig oplevelse.”
(Stadig) på vej mod en UMD identitet
I spørgsmålet (nr. 7) vedr. kommentarer og vurdering i forhold til erfaringerne med de(t) nye fag ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:
Til sammenligning har jeg indsat de øvrige linjefag, og man ser her en
markant forskel mellem de tre linjefag.
82
Fag
UMD
SKB
VNT
Særdeles tilfredsstillende (5)
23 %
39 %
19 %
Tilfredsstillende (4)
29 %
29 %
27 %
Neutral (3)
27 %
25 %
31 %
Utilfredsstillende (2)
18 %
6%
15 %
Meget utilfredsstillende (1)
2%
1%
8%
Tallene viser at de nye fag VNT og UMD ikke vurderes højt af censorerne.
”En årsag kunne måske være at undervisningen mange steder er blevet
væsentlig reduceret i omfang.”
”De meget få undervisningstimer begrænser naturligt den håndværksmæssige kunnen/ færdighederne hos de studerende, hvilket også gør
det vanskeligt at eksperimentere og udvikle UMD som selvstændigt udtryk - en proces jeg håber, vil blive styrket fremover.”
”Efter lidt børnesygdomme er det nye fag UMD ved at være defineret men der er for få timer til at de fleste studerende kan nå et acceptabelt
niveau i forhold til at bruge musik instrumenter og håndværksmæssigt
brugbare metoder i drama - endsige mestre at kombinere dem i praksis
sammen med udvalgte brugergrupper.”
I årsberetningen fra 2011 skrev jeg, at kommentarerne i forhold til dette
spørgsmål samlede sig i nogle overordnede kategorier:
-- Det reducerede timetal til faget til udvikling af praktiske færdigheder
-- Udfordringen i at have flere elementer at skulle bedømme og deres
indbyrdes vægtning i forhold til hinanden (skriftligt, mundtligt, praktisk demonstration)
-- På vej mod en UMD identitet – eller fortsat de ”gamle fag”?
Her kan det konstateres, at der generelt er større tilfredshed med erfaringerne i SKB end tilfældet er i de to øvrige linjefag UMD og VNT. Her
følger nogle udsagn fra censorrapporterne, som måske kan medvirke til
en forklaring på denne forskel:
I rapporterne siden da, går alle disse kategorier igen og hertil knyttes
fortsat en del kommentarer. Særligt samler kommentarerne sig om det
reducerede timetal til faget til udvikling af praktiske færdigheder. Som
det ses af ovenstående, træder det her meget tydeligt frem, at censorerne er bekymrede.
”UMD er et kæmpe felt, der kræver mange både praktiske og teoretiske
færdigheder. Dette står i grel modsætning til det meget lille antal timer
faget er bevilget.”
At vi har en bredde i faget som tilfældet er, hvilket afspejler sig i CKF´er
såvel som kompetencemål for faget, vil sandsynligvis til stadighed blive diskuteret.
”Jeg har oplevet et lavere niveau af både det drama- og musikfaglige niveau siden indførslen af UMD.”
Citaterne her viser dette:
83
”Tiden og de begrænsede undervisnings- og vejledningsmæssige ressourcer gør det vanskeligt for studerende at opfylde de formelle krav til
både den skriftlige opgave og til praksisdel og samtaledel af den mundtlige eksamen.”
”UMD er et kæmpe felt, der kræver mange både praktiske og teoretiske
færdigheder. Dette står i grel modsætning til det meget lille antal timer
faget er bevilget.”
Der synes også stadig at være udfordringer på uddannelsesstederne i at
integrere de faglige delelementer i en samlet UMD identitet, hvilket ses
af nedenstående citater:
”Jeg synes det nye linjefag træder gradvist mere frem som en helhed.
Der er stadig noget at arbejde med.”
84
”Jeg ser meget lidt til det nye fag UMD. De fleste steder arbejder man
stort set som man plejer d.v.s. der undervises enten i drama eller i musik. Det eneste der er sket er, at der er færre timer.”
”… godt når eksaminator og censor dækker begge faglige aspekter i
UMD. Potentiel katastrofe, når der sidder to med samme faglige perspektiv. Store forskelle på krav fra sted til sted…..”
Evalueringsrapporten for pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen er i det forgangne år blevet evalueret af Rambøll
Management Consulting. Arbejdet er bestilt af Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser. I april 2012 kom evalueringsrapporten. Der blev nedsat en følgegruppe for pædagoguddannelsen, som efterfølgende i maj 2012 kom med en række anbefalinger til
uddannelsesministeren.
Følgegruppens anbefalinger er inddelt i 7 temaer, som udgør den overordnede ramme for anbefalingerne. I denne sammenhæng er der særlig
grund til at have opmærksomhed på tema 5, som lyder:
”Ændring af linjefagene: Linjefagene skal i højere grad sikre, at de studerende får bedre muligheder for – i løbet af uddannelsen – at opnå flere praktiske og didaktiske færdigheder og handlingskompetencer. Desuden skal linjefagene ikke rumme så mange og brede mål, men i stedet
fokuseres om færre mål og faglige elementer. Følgegruppen opfordrer
også til, at linjefagsrækken udvides med 1-2 nye linjefag for at hindre
CKF-trængsel og for at sikre at behov for viden om andre end de nuværende færdighedsområder dækkes.”
Anbefalinger retter sig altså her mod, at den studerende skal have bedre
mulighed for at udvikle praktiske og didaktiske færdigheder og handlekompetence. Det må siges at være helt i tråd med de kommentarer og
anbefalinger censorerne generelt giver i rapporterne. Et eksempel herpå
udtrykker dette forhold meget tydeligt:
”Da der er tale om en professionsbachelor, mener jeg at der skal være
en klarere vægtning af konkret faglig kunnen indenfor UMD.
Det virker på mig som om der er en tendens til at vægte det teoretisk
faglige højere end det praktisk faglige.
En ligevægtning - måske endda med hovedvægt på det praktiske kunne være ønskelig, da de studerende jo senere skal ud og praktisere ikke
alene deres VIDEN, men også deres KUNNEN.”
Følgegruppens retter ligeledes blikket mod, at der er brug for et eftersyn
af fagene og de faglige elementer, således at der sikres et match mellem
de studerendes kompetencer og arbejdsmarkedets aktuelle behov. Følgegruppen anbefaler, at der fokuseres på færre mål og faglige elementer, hvilket er helt i tråd med, hvad censorerne giver udtryk for. En censor udtrykker det således:
”Det stiller store krav til de studerende at leve op til UMD fagets bredde og niveauet ved prøven afspejler således, at den fagfaglige kunnen
bliver mindre fyldestgørende.”
85
Afsluttende kommentarer
Udfordringen den kommende tid bliver nu at diskutere, hvilke kompetencer og mål der er helt centrale at have med for at sikre den studerende reelle muligheder for at udvikle handlekompetence, der kan matche
behovet i aftagerfeltet. Det bliver spændende diskussioner, som sandsynligvis også fortsat ville have tildelingen af de økonomiske ressourcer
med som underliggende spor for drøftelserne.
Jeg vil gerne her sige censorerne tak for at bidrage til disse drøftelser
omkring UMD faget ved censormøder og ikke mindst gennem de mange uddybende og fyldige kommentarer i censorrapporterne. Nærværende afsnit i årsberetningen er ligeledes en del af arbejdet med at formidle centrale problemstillinger, som kan være afsæt for videre drøftelser
på uddannelsesstederne, såvel som i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse.
86
Tak for samarbejdet med censorer i UMD i det forgangne år. Jeg ser
frem til det kommende års samarbejde og vil fortsat opfordre censorerne til generøst at medvirke til at følge, dokumentere og medvirke til fagets udvikling.
87
Værksted, natur og teknik
Censornæstformand: Niels Ejbye-Ernst
Der er i øjeblikket beskikket 85 censorer til fagprøver i Værksted, natur
og teknik (VNT). Disse censorer er samtidig beskikket til bachelorprojekter, der har en VNT faglig tilgang. Af de beskikkede censorer har 45
% været allokeret mindst én gang i den forgangne periode.
Der er i perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 afholdt 87 prøver i faget fordelt på 1002 studerende. Det samlede datamateriale på 87 prøver danner grundlag for beretningen. 88,5 % af censorerne har indsendt censorrapport.
En stor del af rapporterne er suppleret med uddybende kommentarer.
Enkelte af kommentarerne medtages her for at give eksempler på synspunkter og holdninger fra censorerne.
Overblik og historik
‘Going down’
Karakter
Antal studerende i
VNT fordelt på
karakterer
2010/
2011
Antal studerende i
VNT fordelt på
karakterer
2011/
2012
Karakterfordeling i %
i VNT
2010/
2011
Karakterfordeling i %
i VNT
2011/
2012
Karakterfordeling
i % i hele
uddannelsen
2010/
2011
Karakterfordeling
i % i hele
uddannelsen
2011/
2012
-3
0
0
0
0,0
0,1
0,1
00
15
17
1,4
1,7
1,6
1,6
2
62
51
5,7
5,1
5,5
5,2
4
183
159
16,7
15,9
16
15,7
7
350
293
31,7
29,2
29,8
30,5
10
301
284
27,5
28,3
28,8
27,9
12
185
188
16,9
19,8
18,2
19
7,6
7,99
7,69
7,94
Gennemsnit
89
Det fremgår af ovenstående tabel, at faget VNT er steget fra 7,6 i gennemsnit i 2010/11 til 7,99 i 2011/12. Stigningen ligger tæt på den stigning, der generelt er forekommet i pædagoguddannelsen fra 7,69 til
7,94.
VNT ligger således sammenligneligt med resten af pædagoguddannelsen betragtet ud fra karaktergivningen. Stigningen i karaktererne indikerer, at den kritik der fremgik af sidste års beretning kunne være klinget af.
90
Rapportens opbygning
Alle censorer besvarer syv spørgsmål i forbindelse med afslutning af en
prøve. De syv spørgsmål besvares dels med en fem trins skala (Likert
skala), der spænder mellem meget dårligt og meget godt, hvor 3 repræsenterer en neutral position (hverken godt eller dårligt). Sidste års beretning gav anledning til at diskutere fem af spørgsmålene til censorerne,
fem spørgsmål der viste anderledes tendenser end tilsvarende spørgsmål i uddannelsen generelt. Dette års beretning er mere positiv.
1. Tilfredshed med information fra eksamensadministrationen (76,8 %
tilfredse, 13,3 % neutrale, 9,8 % utilfredse)
2. Eksamensgrundlag. Kommentarer og vurdering vedr. eksamensgrundlaget f.eks. retningslinjer vedr. udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv. (65,7 % tilfredse, 20,8 % neutrale, 13,5 % utilfredse)
3. Fagligt niveau. Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes
faglige niveau i f.t. uddannelses bekendtgørelse mål (§1) samt fagbeskrivelser. (56,8 % tilfredse, 30,7 % neutrale, 12,5 % utilfredse)
4. Ensartet og pålidelig behandling. Kommentarer og vurdering vedr.
forhold, som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en
ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf. prøvebek. §25).
(68,1 % tilfredse, 20,5 % neutrale, 11,4 % utilfredse)
5. Votering. Kommentarer og vurdering vedr. voteringsprocedurernes hensigtsmæssighed i f.t. målevaluering (jf. karakterbek. §12).
(71,2 % tilfredse, 18,8 % neutrale, 10 % utilfredse)
6. Tilfredshed med censorformandsskabet og censorsekretariatet.
(84,2 % tilfredse, 9,8 % neutrale, 5,9 % utilfredse)
7. Nye fag. Kommentarer og vurdering vedr. dine erfaringer med de(t)
nye fag ved prøven. (46 % tilfredse, 30,7 % neutrale, 23,3 % utilfredse)
Det er specielt i forhold til nye fag (54 % neutral eller utilfreds) og fagligt niveau (43,7 % neutral eller utilfreds), at VNT skiller sig ud indenfor besvarelserne. Disse to punkter er derfor undersøgt nærmere. Flere
af de andre spørgsmåls negative besvarelser, dvæler omkring de samme
temaer.
Fagligt niveau
Karakterstatistikken som indleder beretningen viser, at studerende i
2011/12 er blevet vurderet højere i år end sidste år. Et spring fra 7,6 til
7,99 viser, at det faglige niveau er forøget.
56 % af censorerne vurderer, at det faglige niveau er højt. Af alle censorkommentarer ses ved nærlæsning, at 51 % er positive, 40 % er negative og 9 % er formuleret neutralt.
De positive kommentarer fremhæver oftest kort at alt er i orden eller
særdeles fint:
”Fint fagligt niveau.”
”Det faglige niveau var tilfredsstillende.”
”Særdeles fint.”
”Med henvisning til uddannelsesbekendtgørelse og fagbeskrivelse havde alle studerende et fornuftigt fagligt niveau.”
De kritiske bemærkninger kan knyttes til censorernes opfattelse af faget VNT som uddybes senere i beretningen. De kritiske bemærkninger
fremhævede dele af faget VNT, som de studerende ikke forholdt sig til,
eller sider af faget hvor de studerende fremstod svage.
91
Der var også kritik af prøveformer som ikke vægtede, at de studerende
demonstrerede konkrete færdigheder.
”Ellers generelt mange gode pædagogiske og didaktiske overvejelser, så
det var mere i fht. det fagfaglige i både naturfagsdelen og værkstedsdelen, som manglede hos eksaminanterne.”
”De studerendes niveau var lavt - de havde simpelthen ikke læst tilstrækkelig teori og lavet kvalitative gode værker. Gedigne refleksioner
over faget som helhed manglede.”
”De fleste er dygtige (det var meritter) - og mange er velbevandret i naturfag - men der er en gruppe som intet forhold har til naturen og hvad
man kan bruge naturen til i pædagogisk øjemed. Det synes jeg er et
problem og som sætter VNT faget i ”orkanens øje” - det skal ændres.”
92
Om nye fag
Dette punkt vælger jeg at beskrive grundigt, idet det er her de største
problematiseringer ligger.
Sidste års beretning viste, at en del VNT censorer ikke er tilfredse med
det nye fag. Denne kritik er gentaget i år.
Figuren viser tilfredshed med de nye linjefag i pædagoguddannelsen på
en likert skala.
1: meget utilfredsstillende, 2: utilfreds, 3: er neutralt, 4 tilfreds,
5 særdeles tilfredsstillende.
Tallene viser at de nye fag VNT og UMD ikke vurderes højt af censorerne. Kun 46 % af censorerne vurderer VNT med tilfredshed.
VNT: Fordeling: 1=8,1 %, 2=15,2 %, 3=30,7 %, 4=26,8 %, 5=19,2 %
Tallene viser at en ret stor del af censorerne er utilfredse med det nye
fag. Nærlæsning af alle kommentarer viser, at 52 % er kritiske, 12 %
neutrale og 36 % positive. Mange formulerer sig kritisk, selv om de
markerer kommentaren som 3 (neutral).
93
Temaet i de kritiske kommentarer er følgende:
-- VNT fungerer ikke som et samlet fag. For mange steder har man
fastholdt et værkstedsfag og et naturfag, som det så ud i pædagoguddannelsen før 2007. Hovedparten af de kritiske kommentarer i
denne gruppe omhandler mangel på VNT faglighed, der enten bliver til natur- eller værkstedsfaglighed. Generelt kritiseres mangel på
fortolkning af teknikbegrebet.
”Der er store problemer med opfattelse af faget. De gamle seminariefag Naturfag og Værkstedsfag bliver fastholdt og dermed er det svært
for mange både for lærere og studerende at opfylde kompetencemålene for VNT.”
”Generelt rodet at de mange fagområder blandes -det er svært at vurdere naturfagsområdet i eksamensopgaverne.”
”Der var i nogen af opgaverne og fremlæggelserne en vis slagside til det
gamle værkstedsfag.”
-- Prøveformerne kritiseres i nogle tilfælde for ikke at understøtte demonstration og dermed procedure viden indenfor faget.
”For meget overvægt til enten det ene eller det andet fagområde.”
”Ved denne prøve var der realt ingen praktisk del, hvilket er usædvanligt ved en VNT prøve. Der var altså intet produkt, som gjorde at den
studerende havde mulighed for at vise sine færdigheder i forhold til fagets udtryk.”
”Enten værksted eller naturfag meget lidt teknik.”
”Faget vedbliver at være en konstrueret hybrid. Det er synd for både friluftsliv, det naturfaglige, og det værkstedsfaglige, som lider under sammensætningen.”
En del af de positive kommentarer tyder på, at nogle pædagoguddannelser har fortolket et samlet VNT fag, men der er ifølge kommentarerne flest steder, hvor VNT kritiseres for ikke at leve op til beskrivelsen af
det nye fag. Fagbeskrivelsen kritiseres også i en del kommentarer for at
understøtte en overfladiskhed, som ikke er til gavn for den pædagogiske profession.
94
”Det er vanskeligt at forene begge fag og teknik er ikke med.”
”Faget en mærkelig konstruktion - fungerer i mange tilfælde ikke som
en helhed og det er tydeligt, at det ikke falder nemt for de studerende
at få faget til at fungere som sådan. VNT-faget er for mig en besynderlig, administrativ konstruktion, som ikke gavner de studerende i hverken
værksted eller natur - når det nu er som det er, kunne man ønske, at en
opsplitning ift. eksamen kunne være en mulighed.”
”Det forekommer mig at det som egentlig skulle have været en styrkelse af linjefaget/fordybelsesfaget har medvirket til en mere overfladisk og
fagligt set upersonlig tilgang til faget/fagene. De studerende savner længere perioder med vejledning og undervisning, såvel i naturen/laboratoriet som i værkstedet.”
-- Faget beskrives oftest som et ”fag område”, hvilket tyder på at mange pædagoguddannelser ikke har vægtet at lave en nyfortolkning af
faget VNT.
”Det er ik’ muligt for de studerende at kunne fordybe sig i et fagområde, hvorfor deres indsigt bliver overfladisk. Jeg vurderer ikke at det er til
gavn for det pædagogiske arbejde.”
-- Ved nogle prøver kritiseres det at pædagoguddannelsen fx ikke har
naturfagligt uddannede undervisere, og at prøverne således bliver
for snævre.
”Eksaminatorerne havde med indførelse af faget i 2007 en værkstedsfaglig indgangsvinkel til VNT. De beretter hvordan de desværre ikke
længere har en naturfaglig underviser med i deres team. De gav udtryk for at være godt på vej i deres arbejde med udviklingen af faget og
egne kompetencer hvilket også var min fornemmelse.”
-- De positive vurderinger af faget VNT var dels tilkendegivelser af, at
faget fungerer efter hensigten på pædagoguddannelsen.
”I VNT eksamen på den pågældende uddannelsesinstitution, kan jeg
kun tilføje, at fagene supplerede på det smukkeste hinanden. Der var
en fin vinkel på både værksted natur samt det tekniske, da teknik kan
indeholde mange Variationer.
95
Det der måske var fraværende var IT- teknik, men dette var ikke et kardinalpunkt fra min side, og som sådan ikke en mangel.”
”Der var god sammenhæng mellem fagene: ”værksted”, ”natur” og
”teknik”, dog med en overvejende prioritering af værkstedsfagets æstetiske processer.”
”Der var god sammenhæng mellem fagene: ”værksted”, ”natur” og
”teknik”. Underviserne havde henholdsvis en naturfaglig og værkstedsfaglig baggrund, og havde suppleret hinandens undervisning godt.”
Der var også positive tilkendegivelser, der med forbehold fremhævede
positive sider af faget:
”VNT fungerer fint som (eksamens)fag ved prøven. Men faget er stort,
og det kan være vanskeligt at få det store overblik over eksaminandens
færdigheder.”
96
”Jeg synes, faget fungerer godt ved prøven. VNT er et stort fag, og det
kan være svært at nå ”hele vejen rundt” i vurderingen af den studerende.”
”VNT er et linjefag hvor to videnskaber mødes - på godt og ondt. Det
er et linjefag, hvor vidensomfanget er meget stort - både i fht til egen
færdigheder og pædagogiske overvejelser, metode, valg af udstyr, teknikker, virkemidler og meget mere.
Jeg vil dog sige, at jeg med tiden er blevet mere og mere glad for konstellationen og synes linjefaget rummer enormt meget potentiale i den
pædagogiske praksis.”
Der var endvidere en del korte kommentarer, hvor censorer udtrykte, at
faget fungerer:
”VNT er jo næppe så nyt mere. Jeg synes efterhånden det fungerer fint.”
”Kombinationen VNT er ok. Ved den her afholdte eksamen var der en
fin og ligelig vægtning af fagene.”
”Det fungerer fint!”
”Intet at bemærke.” (kombineret med 5 på likert skalaen som betyder
meget godt)
Generelt om rapporterne
Karaktergennemsnittet viser, at VNT vurderes som gennemsnittet af andre fag i pædagoguddannelsen.
Der er stadig utilfredshed med det nye fag, og mange rapporter tyder
på, at det ikke er lykkes hovedparten af uddannelsesstederne at fortolke
faget som et samlet hele.
Det er interessant at faget trods denne kritik i dag ligger lige over gennemsnittet af fag i pædagoguddannelsen. Det tyder på en pragmatisk
tilgang til problemerne, der ikke går ud over de studerende.
Andre aktiviteter i perioden
I forbindelse med Rambølls undersøgelse af pædagoguddannelsen har
jeg sammen med suppleant (Ida Berendsen) skrevet til følgegruppen, og
fremlagt nogle af de problemer, der kan ses af fagets censorrapporter.
Rambøll skrev om VNT efter interviews med undervisere og studerende:
”Mange informanter vurderer, at det i visse tilfælde kan være umuligt at
leve op til alle kravene i CKF’erne. Især inden for nogle fag er dette et
problem, hvilket også hænger sammen med, at nogle fag er brede. De
indeholder derfor CKF’er, der er så forskelligartede, at de kan være svære at kombinere. Som eksempel herpå nævnes linjefaget Værksted, natur og teknik ofte. Der er stor enighed om, at dette fag ikke fungerer,
idet det favner mange (for) forskelligartede områder.
97
Casestudiet samt interviewundersøgelsen blandt studieledere viser, at
faget er meget bredt, og CKF’erne peger i mange retninger. En underviser udtrykker, at ”Faget dækker alt fra regnorme, til computere, til lerfigurer”. Derudover er der, ifølge både studieledere og undervisere, som
i de andre fag på uddannelsen, en mangel på undervisningstid, hvilket
gør det sværere for underviserne at dække den faglige bredde. De lærere, der underviser i faget, har meget forskellige baggrunde og kompetencer inden for faget. Af disse årsager – faglig bredde, mangel på undervisningstid og forskellige lærerkompetencer – tolkes og udmøntes
faget forskelligt på udbudsstederne. Det medfører, at intentionen om
ensretning af uddannelsen besværliggøres, samt at det faglige niveau
sænkes, da de studerende ikke har mulighed for at opnå kompetencer
inden for alle tre elementer af faget. Derfor er der også problemer i forhold til eksamenssituationen, hvor eksaminator og censor kan have forskellige tolkninger af faget.”
98
Der er overensstemmelse mellem Rambølls resultater og censorkommentarer, men samtidigt tyder karaktergennemsnittet på, at censorerne
også ser positive sider i det nye fag?
Censorformandsskabet har desuden afholdt censormøde for at drøfte evalueringen af pædagoguddannelsen i juni 2012, hvor det også var
muligt at vende problemer med allokering til censur.
Der har været klager og opringninger til næstformanden inden for faget, der tyder på at nogle uddannelsessteder laver deres egen løsning
på beskrivelsen af faget eller viderefører den tidligere uddannelses fag
naturfag og værkstedsfag.
Jeg vil gerne takke for samarbejdet i året og ser frem til fortsat konstruktiv debat på kommende censormøder.
99
Bachelorprojektet
Censornæstformænd Birthe Bøhm og Anders Hamming
I det forløbende år har 3375 studerende afsluttet uddannelsen med bachelorprojekt.
Der er udfærdiget censorrapporter i forbindelse med 81,5 % af prøverne.
Karakteroversigt
Karakter
Antal studerende
Bachelor
fordelt
på karakterer
2010/11
Antal studerende
Bachelor
fordelt
på karakterer
2011/12
Karakterfordeling
i%
Bachelor
2010/11
Karakterfordeling
i%
Bachelor
2011/12
Karakterfordeling
i % i hele
uddan.
2010/11
Karakterfordeling
i % i hele
uddan.
2011/12
-3
2
0
0,1
0,0
0,1
0,1
00
31
36
0,9
1,1
1,6
1,6
2
127
118
3,7
3,5
5,5
5,2
4
422
394
12,3
11,7
16
15,7
7
944
944
27,5
28
29,8
30,5
10
1107
997
32,5
29,5
28,8
27,9
12
798
886
23,5
26,3
18,2
19
8,4
8,6
7,69
7,94
Gennemsnit
‘Find din vej’
Generelt går det vældig fint med bacheloreksamen. Karaktergennemsnittet er stigende fra 8,4 til 8,6. Det er et gennemsnit der ligger 0,66
over det samlede gennemsnit for uddannelsen. Her skal det tages i betragtning, at bachelorprojektet er det afsluttende samlende projekt på
uddannelsen, og at det må forventes, at de studerende har opnået et
højere fagligt niveau. Dette indikeres af de afgivne høje karakterer.
Censorerne er langt hen ad vejen tilfredse med niveauet.
101
Hvilket der gives klart udtryk for i de fleste rapporter. Det er dog påfaldende, at der synes at være en mindre uoverensstemmelse mellem
på den ene side det høje karakterniveau i forhold til resten af uddannelsen og på den anden side censorernes numeriske vurdering for tilfredshed med det faglige niveau, som scorer forholdsvis lavt med 63,9
% tilfredshed. Når man læser censorernes kommentarer, så kunne det
tyde på, at denne uoverensstemmelse hænger sammen med, at censorerne tilsyneladende ikke altid lægger de samme kriterier til grund for
deres besvarelse. Der er nogen usikkerhed i forhold til om censorerne
vurderer på de konkrete studerendes faglige niveau, eller om det er en
overordnet vurdering af hvordan de oplever det faglige niveau på det
pågældende uddannelsessted. Censorer der har medvirket ved reeksamination vurderer det faglige niveau påfaldende lavere end den generelle vurdering af det faglige niveau.
102
Mange censorer giver udtryk for at der generelt er et højt niveau og at
teori og praksis bliver koblet godt. Andre at niveauet kan være svingende, men at helheden er i orden.
Nogle kritiske røster problematiserer dog koblingen af teori/praksis og
brugen af 2. hånds teori.
Mulighederne for at sikre ensartet og retfærdig behandling, samt fair
bedømmelse
Det fremgår af rapporterne, at det er vigtigt for censorerne at sikre en
fair bedømmelse og ensartet behandling af de studerende i forbindelse
med bachelorprøverne. Flere censorer peger på, at det her kan være en
udfordring at fastholde dette, når man i løbet af en eksamensdag hele
tiden skal samarbejde med skiftende eksaminatorer, enkelte censorer
har oplevet op til 5 forskellige eksaminatorer på en dag.
Der er dog ikke noget der tyder på, at dette går ud over de studerendes
krav på ensartet og retfærdig behandling, men det er væsentligt, at censorerne er opmærksomme på denne udfordring. Dette forhold kan også
være en udfordring i forhold til voteringen.
Videnskabsteori og empiri i projekterne
Et tema som nogle censorer problematiserer i censorrapporterne, er de
studerendes kendskab til videnskabsteori og brugen af empiri i bachelorprojekterne.
I bekendtgørelsen om uddannelsen står der flg. i § 12, stk. 2: ”I projektet skal den studerende (1) demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og (2) skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, evt. fra praktikuddannelsen.” (vore parenteser og
fremhævelser)
Uddannelsesstedernes studieordninger skal fastsætte regler om ovenstående.
Vedr. (1) De fleste censorer finder, at de studerende arbejder tilfredsstillende med dette. Mange censorer nævner at studerende demonstrerer
kendskab til videnskabelig teori og metode. Andre studerendes kendskab er mangelfuld eller helt manglende, nævner nogle censorer. Flere
studerende beskriver ikke hvilke videnskabelige teorier og metoder de
benytter i projektet, men laver i stedet en kort læsevejledning.
Vedr. (2) Der kan både være tale om at inddrage egne undersøgelser og
erfaringer, eller andres.
Det er forskelligt hvorledes det gribes an på de forskellige uddannelsessteder. Nogle steder ønskes der egne undersøgelser indsamlet af den
studerende, evt. i praktikken - og andre steder kan der redegøres for
undersøgelser foretaget af andre, fx via forskning.
Generelt er censorerne tilfredse med de studerendes arbejde med stk.
12, men nogle censorer nævner, at de har set undersøgelser, der er for
overfladiske, andre at de savner kritisk analyse af egne eller andres undersøgelser.
Bachelorprojektet har en længde på 8 uger, hvilket er en relativt kort
periode i forhold til indsamling af egen (ny) empiri. I flere projekter
103
henviser studerende til egne praksiserfaringer fra fx praktikforløb og for
nogle censorer er spørgsmålet, om dette kan betegnes som empiri eller
om der snarere er tale om praksisoplevelser.
I stk. 12 tales der ikke direkte om empiri, men om undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, evt. fra praktikuddannelsen. Det
er derfor væsentligt at pointere, at reflekterede/bearbejdede praktiske
erfaringer, såvel egne som andres, kan anvendes som empirisk materiale i bachelorprojekterne.
104
Allokering af censorer til bachelorprojektet
Når man ser på allokeringen af censorer til bachelorprojektet, så falder
det i øjnene, at der i forhold til de 497 allokeringer til bachelorprøver i
292 tilfælde allokeres censorer på baggrund af en beskikkelse som pædagogikcensor, mens det for IIS og DDK i begge tilfælde drejer sig om
36 censorer, for specialisering drejer sig om henholdsvis 29, 18 og 21.
For linjefagenes vedkommende er det 34 i SKB, 16 i UMD og 15 i VNT.
Det er oplagt, at pædagogik som uddannelsens centrale fag, fylder meget i forhold til censorbestillingerne og dermed allokeringerne af censorer. Det kan være svært i øvrigt at se ud fra censorrapporterne, hvilken
rolle uddannelsens øvrige fag spiller i forhold til arbejdet med bachelorprojekterne. I hvilket omfang inddrages faglighed fra IIS og DKK i
udarbejdelsen af bachelorprojekter? Tages der udgangspunkt i specialiseringer? Eller linjefagenes handlekompetencer?
Disse spørgsmål kunne være interessante at få belyst set i lyset af evalueringsrapportens påpegning af de problemer uddannelsen har med at
sikre de studerende handlekompetencer og skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
105
Ungdomspædagoguddannelsen
Censorformand Anders Hamming
Der er fra 1. august 2011 til 31. juli 2012 blevet allokeret censorer til
44 prøver, disse prøver er fordelt på 12 censorer. Censorerne medvirker
ved halvdelen af prøverne på uddannelsen, 2. semester prøver og i forbindelse med afgangsprojektet.
Der er en fremgang i antal eksaminander fra 266 sidste år til 299 i år.
Overblik og historik
Karakter
Studerende
fordelt på
karakterer
2010/2011
Studerende
fordelt på
karakterer
2011/2012
Karakterfordeling i %
2010/2011
Karakterfordeling i %
2011/2012
-3
0
1
0
0,3
00
3
1
1,1
0,3
2
10
23
3,8
7,7
4
27
51
10,2
17,1
7
78
92
29,3
30,8
10
90
72
33,8
24,1
12
58
59
21,8
19,7
8,4
7,76
Gennemsnit
‘Fra nu kan det kun gå fremad’
Som det fremgår af karakterstatistikken, så er der sket et fald i gennemsnittet. Antallet af studerende, som ikke har bestået eksamen er stort set
uændret, men karakterfordelingen har jævnet sig betydeligt ud i forhold
til sidste år.
Censorerne har enkelte bemærkninger til samarbejdet med institutionerne, f.eks. gamle studieordninger på nettet.
Der er generel tilfredshed med samarbejdet med eksaminatorerne.
Det noget lavere karakterniveau sammenlignet med året før afspejler
sig i censorenes numeriske vurderinger.
Men generelt er der meget få kommentarer i censorrapporterne.
107
Å r s b e r e t n i n g
Censorformandskabet
Pædagoguddannelsen
Lembckesvej 7
DK-6100 Haderslev
T +45 7266 5160
[email protected]
censorformandskabet.dk
Censorformandskabet
Pædagoguddannelsen
2 0 1 1 /1 2