1. No category

Læring i fanfiction for børn og unge
Bachelorprojekt
Udarbejdet af: Pernille Gade Nielsen
Vejleder: Helene Høyrup
Antal ord: 11.730
Danmarks biblioteksskole, Aalborg
26. maj 2010
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Abstrakt
Dette er en teoretisk afhandling, der vil forholde sig til læringsaspektet ved fanfiction for børn
og unge i skolealderen. Dette opnås ved først at give en præsentation af fanfiction som genre
ud fra forskellige indholdselementer i fanfictionmiljøet. I anden del af opgaven fokuseres der
på forskellige væsentlige teorier med udgangspunkt i fanfiction som delt indhold i digitale
uformelle læringsrum. Disse teorier omhandler new literacies, participatory culture og formel
og uformel læring. I tredje del af opgaven benyttes anvendt teori til at sammenholde
læringsaspektet i fanfiction med børn og unges produktion af denne, hvorefter resultater
sammenfattes i konklusionen.
1
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Indholdsfortegnelse
Abstrakt .............................................................................................................................1
Problemformulering ..........................................................................................................3
Indledning..........................................................................................................................3
Metode ...............................................................................................................................4
Opgavens opbygning ...................................................................................................5
Fanfiction...........................................................................................................................6
Fanfiction – en definition.............................................................................................6
Fandom ........................................................................................................................7
Subgenrer.....................................................................................................................8
Termer..........................................................................................................................9
Fanfiction – et kort historisk perspektiv ....................................................................10
New Literacies.................................................................................................................11
Participatory Culture .......................................................................................................13
Affinity Spaces ..........................................................................................................14
Formel og uformel læring................................................................................................16
Læringsaspektet ved fan fiction.......................................................................................19
Fan fiction som literacy .............................................................................................20
Læring i fan fiction ....................................................................................................21
Konklusion ......................................................................................................................24
Litteraturliste ...................................................................................................................26
Bilag 1: Zuper_zutang .....................................................................................................28
Bilag 2: Gunilla ...............................................................................................................30
Bilag 3: Pernille ...............................................................................................................33
2
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Problemformulering
Denne opgave vil sætte sin fokus på fanfiction fænomenet for børn og unge. Hypotesen går
på, at fanfiction er en undervurderet genre, hvis man tænker på den i en læringssammenhæng.
Ud fra dette vil følgende problemstilling blive diskuteret:
Hvordan kan fanfiction ses i henhold til et læringsaspekt, når det gælder børn og unge i
skolealderen?
Denne problemstilling vil blive udarbejdet på baggrund af følgende underspørgsmål:
•
Hvordan defineres fanfiction som genre?
•
Hvordan kan man forholde læring til fanfiction?
•
Hvorfor skriver og børn og unge fanfiction – og hvad kan de lære ud fra det?
Indledning
Fanfiction er et vidt begreb. Man kan måske danne en generel mening ud fra ordet; fan og
fiktion. Fiktion af fans. Fiktion for fans. Altså en nedskrevet tekst, der er skrevet af fans og
læses af andre fans. Men hvis det er en nedskreven historie af forfattere, hvorfor kan man så
ikke finde disse tekster fx ude på bibliotekerne eller i skolerne her i Danmark, kan man så
undre sig over. Der er 3 svar. Fanfiction er ikke kommercielt publiceret, da det tager afsæt i et
originalt univers. Fanfiction figurerer primært på nettet blandt fans af fiktive universer. Og
fanfiction har ikke været specielt meget i fokus når det kommer til lærende institutioner som
skoler og biblioteker. Især ikke undersøgelser om skolealdersbørn, der producerer fanfiction,
mener Rebecca W. Black (Black, 2008, side 17). Dette kan man også selv konkludere ud fra
en gennemgående informationssøgning efter litteratur omhandlende både børn, læring og
fanfiction i samme emnefelt.
Selvom fanfiction fænomenet er blevet mere udbredt, har jeg observeret, at der ikke lader til
at være speciel megen fokus på det i Danmark – hverken i skoler eller på børnebiblioteker.
Dette ville måske ændre sig, hvis man kiggede på hvad børn og unge kan lære ved at skrive
og læse fanfiction. Kan det ikke tænkes, at der rent faktisk foregår læringsprocesser i det at
man skriver, læser, lærer at benytte online værktøjer, alt sammen med henblik på at dele sine
tanker og historier med andre ligesindede i digitale sfærer, hvor man kan deltage og dele
interesser med andre ligesindede alt efter interesse og færdigheder?
” Thus, although fan fictions are derivative in the sense, that their design is mediated through
fans’ interpretations of media and popular culture […] the genre lends itself to a great deal of
literate innovation that is intimately tied to issues of literacy, learning and identity that
certainly call for further exploration.” (Black, 2008, side 17)
3
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Ovenstående citat kan jeg kun være enig i. Jeg har derfor i denne opgave valgt at fokusere på
fanfiction produceret af børn i skolealderen - i en læringssammenhæng, da jeg mener det er
denne aldersgruppe, der især kan gøre nytte af udviklede kompetencer og færdigheder, man
måske udvikler ved produktion af fanfiction.
Metode
Denne opgave sætter sin fokus på fanfiction for børn og unge i henhold til læringsaspektet,
jeg mener der foregår under skrive- og læseudvikling i fanfiction. Opgaven forholder sig til
tanken om, at der foregår læring når børn og unge producerer fanfiction.
En gennemgående informationssøgning omkring børn og unge koblet sammen med fanfiction
gav kun få relevante resultater, og jeg blev derfor nødt til at brede søgningen ud, hvilket gav
flere brugbare resultater.
Jeg har påtænkt mig, at begynde opgaven med at give en præsentation af fanfiction med
henblik på at se, hvad der gør fanfiction til den genre den er. Jeg ser dette som en
nødvendighed, da læseren måske ikke har specielt meget kendskab til fænomenet. Jeg
ræsonnerer desuden, at ved at give en præsentation af fanfiction ud fra teoretiske kilder, kan
opveje en del af det overfladiske beskrivende element. Til at gøre dette har jeg valgt primært
at støtte mig op af tekster såsom Hellekson og Busse: ”Fan fiction and fan communities in the
Age of the Internet” fra 2008, ”Textual Poachers: television fans & participatory culture”
skrevet af medieforskeren Henry Jenkins i 1992, samt forskellige internetkilder. Jeg anvender
disse kilder, da jeg mener de vil fremkomme med essentielle pointer og termer, der vil være
brugbare i en beskrivende diskussion af fanfiction som genre. Jeg forudser dog, at jeg i dette
afsnit vil ende med at støtte mig en del op af egen fortolkning af fanfiction, da det ikke er
lykkedes mig at finde særlig meget deskriptiv litteratur af fanfiction.
For at danne et teoretisk grundlag, der skal ligge til grund for analysedelen omkring
læringsaspektet ved fanfiction, har jeg efter nogen overvejelse valgt at gøre brug af både
Lankshear og Knobel’s videnskabelige artikel ”Sampling the ’new’ in New literacies” fra
2007 og Henry Jenkins et al. definition og diskussion omkring participatory culture i teksten
”Confronting the new challenges of participatory culture: Media Education for the 21st
century” fra 2006. Derudover bliver Lotte Nyboe’s ”Digital Dannelse: børn og unges
mediebrug og –læring inden og uden for institutionerne” fra 2009 anvendt. Disse vil fremgå
som mine primære informationskilder, da de alle omhandler de aspekter jeg ønsker at
fokusere på; nemlig læring ved fanfiction for børn og unge. Et par af disse tekster er blevet
brugt i undervisningen på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg og er derfor også valgt baseret
udfra den viden jeg har opnået i lektionerne.
I analysedelen forventer jeg at opnå svar på ovenstående problemformulering. Dette gøres på
baggrund af benyttet teori opgaven igennem, egen viden samt inkludering af kvantitativ
4
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
empiri: For at understøtte mig til et empirisk faktor, valgte jeg meget tidligt i forløbet tage
kontakt til nogle børn og unge, der producerer dansk fanfiction. Jeg valgte dem, da jeg anså
denne aldergruppe (13-17 år) till at passe på betegnelsen ’skolealderbørn’. De blev fundet og
rekruteret inde på den danske Harry Potter fanfiction hjemmeside Diagon-alley.dk, hvor jeg
fik deres samtykke til at foretage nogle korte interviews over mail omhandlende deres erfaring
med og holdning til fanfiction. Disse mails er vedlagt som bilag Jeg kan se potentiale ved at
inddrage deres svar i en analysesammenhæng, da det kan understøtte anvendt teori, men jeg er
samtidig bevidst om, at deres respons ikke holder i en generalisering af børn og disses læring
ved produktion af fanfiction. Til dette skulle jeg have benyttet flere respondenter og brugt
langt mere tid. Da interviewene blev foretaget så tidligt i beløbet er spørgsmålene måske
heller ikke faglige nok i forhold til den udvikling opgaven har været igennem under
bearbejdelsen af teoritiske kilder.
Det kunne også have været hensigtsmæssigt, at have undersøgt og tage kontakt til nogle
engelsktalende børn og unge i stedet, da der tydeligt figurerer langt mere fanfiction på engelsk
end der gør på dansk. Dog må jeg ud fra resultaterne af informationssøgning efter dansk
litteratur forholde mig til, at det måske er i Danmark, der skal sættes mere fokus på fanfiction
Jeg har meget bevidst valgt et emne, jeg har stor viden og erfaring indenfor. Dette har givet
mig mulighed for hurtigt at kunne relevansbedømme de resultater jeg har fundet i
litteratursøgningen, samt er det medvirkende til, at jeg kan støtte mig op af egen viden i
opgaven. Jeg forudser i forlængelse af dette, at en stor del af opgaven vil fremgå baseret ud
fra mine egne erfaringer med fanfiction. Derfor kan alle data måske ikke verificeres og bruges
i en troværdig undersøgelsessammenhæng. Jeg vurderer dog samtidig at denne form for
kvalitative empiri, altså nærved 10 års erfaring i fanfiction miljøet er nok til at kunne
understøtte flere af de teorier, jeg fremkommer med. Min baggrund i fankulturen kan både ses
som værende god og dårlig. Fx er jeg meget bevidst om, at jeg er meget positiv indstillet
overfor fanfiction fænomenet, hvilket måske implicit kan fornemmes mellem linjerne. Dog vil
jeg ikke desto mindre understrege, at jeg vil bestræbe mig på, at holde mig så objektiv som
overhovedet muligt.
Jeg vil i denne opgave påpege vigtigheden for anvendelsen af, hvad jeg definerer som ’fanspeak’; engelske betegnelser brugt i fanfiction miljøet. Dette forholder sig til, at flere begreber
og termer ofte kun er kendt i original udgave blandt fans i fan kulturerne – altså på engelsk,
hvilket er det primære sprog fans benytter sig af. Den indforståede mening i betegnelserne
gør, at en direkte oversættelse til dansk ikke kan lade sig gøre. Jeg vil derfor gøre brug af
’fan-speak’ i original version, for at kunne give et bedre indblik i kommunikationen og
interaktionen, der foregår i fankulturer såsom fanfiction miljøer.
Opgavens opbygning I selve opgaven har jeg valgt at starte bredt og derefter snævre ind til det specifikke emne jeg
ønsker at diskutere nærmere; børn og unge i skolealderen og disses læringskompetencer i
henhold til fanfiction fænomenet. For at kunne diskutere dette, har jeg valgt at starte opgaven
5
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
med en introduktion af fanfiction som genre. Dette vil foregå med udgangspunkt i teoretiske
kilder, samt ved hjælp af både egen viden og erfaring indenfor fanfiction. I samme afsnit vil
flere termer og begreber indenfor fanfiction fænomenet blive præsenteret og diskuteret. Ud
over dette vil jeg give en kort beskrivelse af fanfiction set ud fra et historisk perspektiv.
Derfra bevæger jeg mig videre over i det teoretiske aspekt ved fanfiction. Her vil new
literacies, particapatory culture og formelle og uformelle læringsprocesser blive præsenteret
og diskuteret, for at blive anvendt i en diskussion og analyse omkring læringsaspektet ved
fanfiction for børn og unge. I analyse afsnittet vil jeg gøre brug af den anvendte teori,
hvorudover jeg vil inddrage et empirisk element i form af svar fra interviews af unge
fanfiction forfattere fra Danmark. Kvalitativ empiri i form af egen viden vil også blive
anvendt.
Til sidst fremkommer jeg med min konklusion, hvor jeg vil sammenfatte resultaterne af
opgaven, samt reflektere over opgaveskrivningens forløb.
Fanfiction
For at kunne give et konkret indblik i, hvad fanfiction egentlig er, er det relevant at kigge
nærmere på hvilke fænomener aspektet indeholder. Dette vil blive studeret i de følgende
afsnit, hvor enkelte termer og begreber inden for fanfiction kulturen bliver inddraget og
forklaret.
Fanfiction – en definition Hvad er fanfiction? Umiddelbart et simpelt spørgsmål, men alligevel et der har opnået utallige
forskellige definitioner. De fleste vil nok kunne forholde sig til definition fra den engelske
wikipedia, der formuleres således:
Fanfiction (alternately referred to as fanfiction, fanfic, FF, or fic) is a broadly-defined term
for fan labor regarding stories about characters or settings written by fans of the original
work, rather than by the original creator.1
Altså er fanfiction fiktion skrevet af fans med inspiration fra et univers skabt af en anden
forfatter. Bogen i et nyt medielandskab (2007) beskriver dog også fanfiction i samme dur som
værende et ”Hvad nu hvis…”-scenarie, hvor brugeren lever sig ind i det officielle univers og
skriver nye handlinger med dens personer og miljø (Bogen i et nyt medielandskab, 2007, side
15). Begge definitioner kan bruges, da de mere eller mindre siger det samme.
For at kigge lidt nærmere på fænomenet, må man dog først spørge sig selv hvilken
indgangsvinkel man ønsker at tage til den. I dette tilfælde bør det ses ud fra et litterært
1
http://en.wikipedia.org/wiki/Fanfiction
6
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
perspektiv. Præcist hvad gør fanfiction til den genre den er, og hvornår og hvordan går
grænserne mellem fanfiction og professionelle tekster? Grænsen mellem Professionelle
tekster, eller måske rettere professionel fiktion (profics) og fanfiction (fanfics) er, at fanfiction
skrives af ’amatør’-forfatttere med forkærlighed til et specifikt medie eller tekst, alt imens
profics er skrevet ud fra forventet kommerciel succes med henblik på profit.(Black, 2008, side
10) Fanfiction genren adskiller sig dog også fra professionel fiktion på andre måder, Bl.a ved
at fanfiction primært deles på nettet, at genren har undergenrer, og at det er muligt for læsere
at give feedback på historier.
For igen at kommentere Blacks kontrast af profics mod fanfics, så er denne med til at
fanfiction anses som litteratur skreven af ’amatører’, hvor kvaliteten ikke nødvendigvis er på
højde med de originale værker (Black 2008 ; Young 2007) Denne generalisering af
manglende kvalitet i fanfiction anser jeg dog som forholdsvis misvisende, da jeg er af den
mening, at der eksisterer en del fics, der er så gennemgående godt skrevet, at de faktisk kan
have mere at byde på, end det originale værk har. De kan bare være svære at finde, hvis man
som sofistikeret fanfiction læser, har høje forventninger til kvalitetsfiktion (Young, 2007). Et
synspunkt på fanfiction som amatørfiktion (Bode, 2008, side 2) er at alt hvad ’amatør’
egentlig betyder i fankultur er ‘ubetalt’, hvilket jo kan sættes i kontrast til publicerede
romaner.
Som litterær genre er fanfiction svær at placere. Der er flere forskellige typer af fanfiction;
korte noveller, lange romaner, poesi m.m Udover dette kan utallige genrer inddrages alt efter
hvad forfatteren ønsker at skrive ud fra. Der er derfor ikke deciderede karaktertræk for
hvordan fanfiction historier skal se ud for at kunne karakterises som værende fanfiction
historie. Young påpeger i relation til dette ”Still, fanfic remains a bastard child in the literary
family, its very right to exist still in the dispute in some quarters” (Young, 2007, side 1)
Fandom For at bevæge sig ud i fanfiction miljøet som fan fungerer dette ofte ved at man er en del af et
fandom. Et fandom består af folk, som er (ofte dedikerede) fans, der kommunikerer med og
påvirker hinanden, men det er først og fremmest et sted, hvor fans kan mødes og dele deres
interesse for et fiktivt univers. (Black 2008; Hellekson & Busse 2008, Jenkins 1992). I
forlængelse af dette skriver medieforskeren Henry Jenkins allerede tilbage I 1992:
”Organized fandom is, perhaps first and foremost, and institution of theory and criticism, a
semistructured space, where competing interpretations and evaluations of common texts are
proposed, debated and negotiated and where the readers speculate about the nature of mass
media and their relationship to it” (Jenkins, 1992, side 86). Folk allerede en del af
fankulturen vil måske bedre kunne forholde sig til begrebet fan community, der løst kan
oversættes som ’fællesskab for fans’.
7
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
•
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Canon
Fanfiction tager oftest afsæt i en såkaldt canon, som på dansk kan oversættes til værende et
kanonisk eller originalt univers.. Canon forholder sig til, at det officielle værk har verificerede
konkrete data. Altså kan canon beskrives som det der er sket i et fiktivt univers.
•
Fanon
I kontrast til canon tager fanon i hul på det ’uofficielle’ fra et kanonisk univers. Ofte i form af
en idé, der bliver accepteret fans imellem, men ikke er en decideret part af canon.
Hellekson & Busse påpeger, at: ”Fanon is not an inferior interpretetion of canon in this light,
but a fantasy based on the needs of the individual writers rather than the reality established
by shared sorce text” (Hellekson & Busse, 2006, side 88) Citatet angiver således, at fanon
umiddelbart afhænger af den individuelle læser/bruger, hvor personens egen fortolkning af,
måske endda ønsketænkning baseret ud fra det kanoniske univers bliver nedskrevet i
fanfiction historierne. Herunder kan især shipping nævnes som eksempel, hvor fanfiction
forfatteren kan romantisere par, der ellers ikke er nogen konkret basis for i det fiktive univers.
Subgenrer Det kan have sine vanskeligheder at skabe et ordentligt overblik over fanfiction fænomenet.
Det er især for novicen et enormt univers at bevæge sig ud i. Der eksisterer utallige termer og
begreber, både i fanfiction og i de tilhørende fandoms. Disse betegnelser er forvirrende at
finde rundt i, og har ofte en implicit mening. Selvom fanfiction måske er en genre i sig selv,
er jeg personligt af den overbevisning, at den blandt andet er skabt (og kontinuerligt
genskabes) ud fra de undergenrer og termer fanmiljøet indeholder. Og der er mange,
utvivlsomt med flere ude i fremtiden
Som sagt, findes der utallige termer og subgenrer, når det kommer til fanfiction. At
subgengenrer kan deles ud i endnu flere undergenrer, gør det ikke lettere. Jeg vil derfor kun
forholde mig til nogle få essentielle begreber. Dette gøres med henblik på at give læseren et
indblik i de forskellige elementer, der er fremtrædende inden for fanfiction genren. I denne
sammenhæng er det vigtigt at påpege, at der derudover findes flere anvendte definitioner af
forskellige termer, hvilket ofte afhænger af de(t) fandom(s), der figurerer inden for de fiktive
universer. Følgende vil jeg gå ind og give en overfladisk beskrivelse af enkelte relevante
subgenrer og termer, som er med til at gøre fanfiction til den genre den er.
•
Gen, het og slash
Når man skriver fanfiction er der tre hovedgenrer, man kan vælge at skrive ud fra. Disse er
gen, het og slash. Gen står for generelt, og anvendes når der ikke er nogen fokus på det
seksuelle eller romantiske element i historien. Het indikerer et heteroseksuelt aspekt, enten
canon-baseret eller opfundet af forfatteren selv, mens slash inddrager det homoseksuelle
8
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
element. Den sidste genre er en stor del af fanfiction miljøet, hvortil der foregår en del
forskning i (Hellekson & Busse, 2006);
•
Angst og fluff
Når fanfiction forfattere beskriver deres historie som angst er det for at gøre læserne
opmærksom på, at plottet primært er dramatisk. Fluff er det stik modsatte, hvor happy ends til
gengæld figurerer.
•
Crossovers og AU
Crossover defineres ved, at to eller flere fiktive universer bliver kombineret i en fanfiction,
men AU konkretiseres som foregående i et alternativt univers.
•
OC og Mary Sue
OC står for original character, og er en meget anvendt genre inden for fanfiction. OC hentyder
til, at fanfiction forfatteren skaber en helt ny person i historien, som ellers ikke hører til i
canon. Mary Sue konceptet hører ind under OC-genren, men er i stedet en mere negativ
reference hertil, da Mary Sue figuren ofte er baseret på forfatteren selv. (Hellekson & Busse,
2008)
Termer •
Copyright
”Is fan fiction original or is it just a form of copying? Copyright owners often ask why fan
fiction writers don’t just come up with something original”2
Når det kommer til fanfiction foregår der, for det meste, ikke nogen betaling fra læserens side,
da dette ses som overtrædelser af copyrightloven. Dog er original ophav et gråt område, når
det kommer til det med at skrive en historie baseret ud fra et originalt vers og derefter dele
den med andre online. Lotte Nyboe (2009) argumenterer for, at man nødvendigvis ikke ved,
hvornår det er lovligt, at benytte materialer andre steder fra – det mest ligger jo frit
tilgængeligt (Nyboe, 2009, side 190). Selvom det er sjovt at bruge fx figurer og fiktive
verdener fra et andet originalt univers, er der dog alligevel noget alvorligt ved at ’låne’ disse.
Der kan opstå legale problemer med hensyn til ophavsret. Eftersom eksempelvis
piratkopiering på internettet er forbudt, er det måske ikke så underligt at det debateres
hvorvidt fanfiction også er en form for piratkopi. Citatet i begyndelsen af afsnittet forholder
sig til dette. Efter fanfiction er blevet et mere udbredt fænomen, lader det desuden også til, at
flere forfattere bliver obs på eksistensen af denne. Online figurerer der flere forfatteres in-put
2
http://www.chillingeffects.org/fanfic/
9
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
på disse ’amatør’-historier. Der er både negative og positive holdninger, hvor jeg har valgt at
give et eksempel på hver.
Den kendte roman forfatter Anne Rice er en af dem, der forholder sig negativt overfor
fanfiction. Hun er bestyrtet over, at folk benytter hendes fiktive personer og skriver, at de er
copyrightet3. Dette resulterede i, at fanfiction baseret ud fra hendes værker blev fjernet fra
nettet. Et eksempel i den anden ende er forfatteren J. K. Rowling, der har valgt en hel anden
tilgangsvinkel til fanfiction, og i stedet har givet positiv respons på, at folk skriver historier ud
fra hendes Harry Potter bøger.
En måde hvorpå fanfiction forfattere kan angive, at historien de har udgivet online ikke er
kommerciel og ikke hører til canon på nogen måde, er ved at inkludere en disclaimer i starten
af deres historie. Herved, pointerer Kreiner (2006), kan fanfiction forfatterne gøre det klart at
de ikke ejer hverken figurerne eller universet og at historien er skrevet med henblik på profit
(Kreiner, 2006, side 16).
Det er ikke altid lige nemt, at finde en mellemvej, når diskussionen går på ophavsret af
originale værker. Heller ikke i forhold til fanfiction, hvilket jeg tror mange har svært at
forholde sig til. Et mål kunne måske være, at sætte større fokus på at kontakte
copyrightindehaverne og forespørge sig om muligheden for at skrive fanfiction baseret ud fra
deres værker.
•
Feedback
En af de ting, der er med til at definere fanfiction som genre er uden tvivl muligheden for, at
læserne kan give forfatteren feedback på deres historier. Dette er en særdeles stor kontrast til
kommerciel og publiceret fiktion, hvor den enkelte fan ikke kan give forfatteren hverken
positiv eller negativ respons på værket, man kan sende fan mails til forfatteren, men chancen
for at forfatterinput på kommentarer er ikke stor. Distancen er ikke så stor imellem fanfiction
forfattere og læsere, hvor man kan give forskellige former for feedback, alt efter hvor man
læser fanfiction henne. Jeg vil ikke komme ind på de forskellige former for feedback, men i
stedet henvise til Black (2008), der kommer med flere eksempler herpå, heribland beta-reader,
som er en person (ikke selve værkets forfatter), der kigger på værket med et kritisk øje og
’retter’ den før den bliver publiseret online. Alle forfattere kan godt lide at vide, at deres
arbejde bliver læst og værdsat, mener Kreiner (Kreiner, 2008, side 17). Her er fanfiction
forfattere ingen undtagelse.
Fanfiction – et kort historisk perspektiv Et aspekt der er med til at definere nutidens fanfiction er, at den primært deles på nettet. Dette
har dog ikke altid været tilfældet. Fanfiction kan endda siges at have eksisteret i flere
hundrede år – langt før internettet gjorde det muligt at dele historier med fans fra hele verden.
3
http://www.annerice.com/ReaderInteraction-MessagesToFans.html
10
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Hvis man går ud fra opfattelsen om, at fanfiction er en form for uofficiel videreudvikling fra
en anden forfatteres originale værk, går fanfiction som genre langt tilbage i tiden. Myten om
Robin Hood fx opstod fra folkemunde og er blevet fortalt, videreudviklet, bygget på og senere
nedskrevet i papirform – og endnu senere revideret til at kunne blive anvendt i medier såsom
film og tv-shows. Romanen ”Stolthed og fordom” skrevet af den kendte romanforfatter Jane
Austeen har ligeledes fået ’uofficielle’ efterfølgere skrevet af andre forfattere.
Den moderne tilgang til fanfiction opstod derimod i 1960’erne fra science fiktion shows og
deres fandoms. Flere undersøgelser peger på, at det er Star Trek fandoms og disses historier,
der har med til at skabe fanfiction som litterær genre (Jenkins 1992; Kreiner 2006; Helleksen
& Busse 2008). Det var her den organiserede fandom opstod (Jenkins, 1992), og hvor
fanzines4 begyndte at indeholde både fanart og fanfiction. Delingen af fanfiction var dog
afhængig af at folk kendte til de forskellige forfattere og fanzines og det foregik ofte ved
uddeling fra hånd til hånd. Altså var fysisk tilstedeværelse ofte et must.
Dette er ikke længere tilfældet. Der var fanfictionboom da internettet og tilgængeligligheden
til denne opstod, og hvor man som fanfiction forfatter nu kunne få læsere hele verden over.
New Literacies
New literacies er et vigtigt begreb, når det gælder forskning inden for fan fiction. Jeg benytter
denne engelsksprogede betegnelse baseret ud fra Lankshear & Knobel’s videnskabelige
artikel: ”Sampling the ’New’ in new literacies” fra 2007, da jeg anser dette som værende
brugbart stof til at undersøge fan fiction i en litterær sammenhæng.
Hvad er New literacies så? For at kunne anvende begrebet må man først gøre det klart i
hvilken sammenhæng selve begrebet literacy gør sig gældende ud fra. Literacy har ikke nogen
præcis dansk betegnelse, men den kan defineres på flere forskellige måder alt afhængende af,
hvordan man ønsker at forholde sig til den. Den umiddelbare holdning må være det ’at man er
i stand til at læse og skrive’, men dette er nok ikke helt præcist nok. I stedet vil følgende afsnit
bygge på Lankshear & Knobel’s (2007) analytiske fremstilling af literacies og new litereacies
set ud fra et sociokulturelt perspektiv. Literacy har de formuleret således: ”Socially
recognized ways of generating, communicating and negotiating meaningful content through
the medium of encoded texts within contexts of participation in Discourse” (Lankshear &
Knobel, 2007, side 4). Meningen med dette kan være svært at oversætte til konkret dansk, så
jeg vil forholde mig Høyrups tilgang til literacy, som set i sammenhæng til at være skabende,
oplevende, lærende og tænkende via sprog og medier (Høyrup, 2009, side 1) Lanskhear &
Knobel (2007) forholder sig i sammenhæng med dette til, at literacy skal ses i en
sociokulturel kontekst, hvor hvilket de er en integreret del.
4
Uofficielle magasiner produceret af fans for fans
11
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
I starten af 90’erne kom betegnelsen new literacies frem i søgelyset. Det var der de digitale
medier for alvor begyndte at udvikle sig, hvilket medførte at nye former for literacies blev
muliggjort. Den teknologiske udvikling er nok mere kendt blandt bibliotekarer som Web 2.0.
Michele Knobel og Colin Lankshear er to af de førende eksperter inden for feltet New
literacies, hvilket jeg bl.a. konkluderer ud fra, at størstedelen af de tekster jeg har undersøgt i
tiden under denne opgave, har haft referencer til de to eksperters forskning (Black 2008;
Nyboe 2009; Burke & Hammett 2009 m.fl).
Selvom Black (2008), Nyboe (2009), Burke & Hammet (2009) alle forholder sig til new
literacies, så bruges forskellige betegnelser, såsom fx digitale literacies, internet literacies,
new Information and Communication technologies (ICT). Ideen er dog den samme. I dette
afsnit vil jeg dog primært anvende betegnelsen new literacies.
New literacies anvendes som sagt som en ny tilgang til literacies i forbindelse med internettet
og Web 2.0. Lankshear & Knobel (2007) beskriver en række typiske eksempler på dette; bl.a.
online gaming, webblogging, deltagelse i online social networking, kreation og deling af
musikvideor, samt fan fiction. Dette er dog blot en liste af nogle få eksempler på new
literacies, men det giver en god idé om, hvad begrebet indebærer.
Men helt præcis hvornår kan literacies så kaldes nye? Dette giver Lankshear & Knobel (2007)
et bud på. Det de mener, er centralt for at literacies kan kaldes nye er, at de indeholder det de
kalder for ’new technical stuff’ og ’new ethos stuff’. Dette kræver dog en lidt nærmere
forklaring:
’New technical stuff’ kan relateres til den teknologiske udvikling, der er foregået inden for i
de digitale medier. Internettet er blevet en del af folks hverdag, og det kræves ikke længere
specielt megen teknisk viden eller digital kunnen for at kunne skabe nyt og/eller revideret
indhold online med henblik på at dele det med andre. Revideret indhold kan i denne
sammenhæng omtales som værende remixed indhold, hvor Lankshear & Knobel (2007, side
8) kommenterer, at originale tekster bliver kopieret, cuttet, delt, editeret, revideret og mixed
indtil det er et ’nyt’ værk – ofte i høj kvalitet og populært, da ’almindelige’ brugere også
formår at benytte de digitale værktøjer. (Lankshear & Knobel, 2007, side 8). I denne
sammenhæng forholder Nyboe (2009) sig til mediekonvergensen for børn og unge i den
digitaliserede kultur og skriver: ”I denne kultur opstræder børn og unge som deltagere, der
ikke alene forbruger, men også genbruger indhold for at skabe nyt. Alt kan mixes, blandes
sammen, og digitale udtryksformerer derfor altid under udvikling.” (Nyboe, 2009, side 187).
Jeg må altså ud fra dette konkludere, at det er tilgængeligheden til at kunne anvende
brugervenlige digitale værktøjer i Web 2.0, der spiller ind som et teknologisk aspekt af New
literacies.
Når det til gengæld omhandler ’New ethos stuff’, sætter Lankshear og Knobel (2007) fokus
på den deltagende og samarbejdende del af New literacies. Hvor literacy førhen var mere
’publiceret’, ’individuel’, ’forfatter-centreret’ og en del mere ’ekspert-domineret’, foregår new
literacies nu langt hen af vejen som deltagende, samarbejdende og fordelt (Lankshear &
12
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Knobel, 2007, side 9). I denne sammenhæng anvender Lankshear og Knobel er model
omhandlende mindsets (Lankshear & Knobel, 2007, side 11), som jeg dog ikke har påtænkt
mig at benytte her, da en grundig gennemgang og forklaring a modellen ville være påkrævet.
Jeg bliver nødt til at tænke på både pladsen og det konkrete emne for denne opgave. Derfor
vil jeg i stedet komme med min egen formulering på, hvordan ’new ethos stuff’ hører ind
under new literacies. Det gør sig klart at mange grænser inden for online literacies bliver
mere udviskede. Remixed indhold, samt mulighederne for at samarbejde omkring det
pågældende indhold, fx i forhold til diskussion, beta-reading og feedback er med til at folk
rækker ud igennem den social networking, hvor social deltagelse ikke har nogen grænser, at
folk støtter sig op af hinandens ekspertise og hvor samarbejde på tværs af sociale sfærer bliver
sat som noget af det første. (Udarbejdet fra Lanksher & Knobel, 2007, s. 10-14)
Participatory Culture
I forrige afsnit blev der taget udgangspunkt i en diskussion omkring Lankshear & Knobels
(2007) definition af literacy og new literacies. Dette blev gjort ud fra formodningen om at fan
fiction er en del af Web 2.0 og derfor er et typisk eksempel på en new literacy. De nye digitale
literacies forholder sig bl.a til, at nye former for literacies er gjort mulige i de udviklede
digitale medier, som langt hen af vejen er let tilgængelige og let anvendelige, og hvor
deltagelsen og interaktionen mellem brugere spiller en primær rolle. Det deltagende og
samarbejdende element er værd at studere nærmere, når det kommer til fanfiction. I dette
anser jeg Henry Jenkins forskning, som brugbart materiale. Mere konkret, så har Henry
Jenkins et. al i den videnskabelige artikel ”Confronting the challenges of participatory
culture: Media Education in the 21st century” fra 2006 sat fokus på den specifikke del af new
literacies, der omhandler det samarbejdende og deltagende aspekt – set ud fra et
læringssammenhæng.
Dette afsnit vil tage afsæt i Jenkins et al. (2006) undersøgelse og diskussion af
participatory culture, som han definerer ud fra følgende punkter:
1. With relatively low barriers to artistic expression and civic engagement.
2. With strong support for creating and sharing one’s creation with others.
3. With some type of informal mentorship whereby what is known be the most experienced is
passed along to novices.
4. Where members believe their contributions matter.
5. Where members feel some degree of social connection with one another (at the least they
care what other people think about what they have created (Jenkins et al., 2006, side 7)
13
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Disse punkter forholder sig til de deltagende egenskaber og læring, der foregår i de nye
digitale literacies, Lankshear & Knobel (2007) kom ind på. Participatory culture kan altså
sættes i kontrast til forbrugerkulturen, i og med at tilgangen til literacy skiftes fra at være ud
fra den individuelle (for)bruger og til at være på brugere involveret i fællesskaber (Jenkins,
2006; Nyboe, 2009; Lankshear & Knobel 2007)
Det første punkt i Jenkins (2006) definition af participatory culture kan oversat betyde, at
barriererne for kunstnerisk udfoldelse og medborgerligt engagement er forholdsvis lave Dette
kan relateres til Lanskear og Knobels (2007) argument omkring tilgængeligheden til de
digitale medier –de fleste folk har adgang til, og kan uden speciel megen erfaring inden for
digitale medier, selv skabe nyt indhold på tværs af medier. Altså en form for
mediekonvergens. Davies og Merchant (2009) kommenterer i denne sammenhæng
brugervenligheden ved Web 2.0 og forholder sig til nettet som værende ’the read-write web’.
Altså en formodning om, at internettet ikke længere kun ses som et sted man lagrer og har
tilgang til information, men i stedet fungerer som et interaktivt miljø, hvor man debatterer,
reagerer på andres ideer og information og tilføjer egen viden. (Davies & Merchant, 2009,
side 3).
I og med, at samarbejde, interaktion og deltagelse mellem brugere er blevet et af de
grundlæggende aspekter inden for den online kultur, så giver dette tanke for at bruge denne
participatory culture blandt børn og unge i en lærende sammenhæng. Dette er ud fra
formodningen om, at børn opnår ny viden og udvikler digitale dannelseskompetencer man kan
benytte senere hen i livet. Jenkins (2006) argumenterer i forlængelse af dette for, at den
samarbejdende kultur skal i fokus for børn og unge, da de uformelle læringprocesser kan
supplere de formelle. Han skriver:”Our goals should be to encourage youth to develop the
skills, knowledge, ethical frameworks and self-confidence needed to be full participants in
contemporary culture” (Jenkins, 2006, side 8). Han indikerer altså, at med fokus på læring, så
bør og kan børn og unge hjælpes til at videreudvikle deres færdigheder og viden inden for de
nye digitale literacies, som de allerede er en del af gennem deres anvendelse af digitale
medier.
Den form for læring, der finder sted i participatory culture, kan sammenholdes med ideen om
at der foregår uformel læring. Dette kan diskuteres ud fra begrebet affinity spaces.
Affinity Spaces Affinity spaces er et af de punkter Jenkins (2006) tager op til debat, når det gælder
participatory culture i relation til læring. Han får sin inspiration fra forskeren James Paul Gee
(2004), der kalder de uformelle læringskulturer i paricipatory culture for affinity spaces. Han
funderer over hvorfor folk lærer mere, deltager mere aktivt, samt engagerer og fordyber sig
langt mere i populærkultur, end de gør ved formel læring ud fra tekstbøger i skolen. Affinity
spaces giver god mulighed for læring, mener han, da medlemmerne i communities ved at dele
fælles interesse og motivationen for at dyrke denne, er med til at bryde grænserne mellem
alder, klasse, race, køn og formel læring. Folk kan desuden deltage på flere måder alt efter
14
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
færdigheder og interesse. Derudover er de afhængige af peer-til-peer læring, hvorved
deltagere er motiveret til at opnå ny viden og videreudvikle eksisterende færdigheder,
samtidig med at ingen-og alle er eksperter, i og med man kan støtte sig op af hinandens
ekspertise. (Jenkins et al., 2006, side 9; Refereret fra Gee, 2004). Altså foregår der flere
uformelle læringsprocesser i disse ’ligheds-rum’.
Jenkins et al.(2006) fastholder, at affinity spaces adskiller sig fra formelle læringsinstitutioner
på flere forskellige måder. Den uformelle læring i populærkulturen anses fx som både
eksperimentel og innovativ, bevægelig og mobil i forhold til interesser. (Jenkins et al., 2006,
side 9) Han pointerer, at det er muligt at kombinere de uformelle og formelle læringsprocesser
i en skolesammenhæng, hvor det normalt er underviseren, mere konkretiseret ’den voksne’,
der lærer børn. Når man sammenligner dette med affinity spaces og uformelle læringskulturer
for børn i online communities, kan man se at der er sket en udvikling i mediepædagogikken:
Hvor det førhen var de voksne, der lærte børn, er det nu børn, der lærer børn. Børn og unge
anses ofte som værende ’ligeværdige’, når det gælder uformel videndeling i affinity spaces.
Burke (2009) er en af dem, der argumenterer for potentialet ved participatory culture i en
skolesammenhæng, Hun pointerer, at børn og unge opnår sofistikerede færdigheder og viden
gennem de sociale networks de benytter sig af i fritiden, altså i de uformelle læringsmiljøer,
og at disse uformelle læringskompetencer langt overgår det der behøves i skolerne (Burke &
Hammet, 2009) Men er participatory culture kun positiv, hvis det ses med henblik på at blive
kombineret med de formelle læringsinstitutioner?
Jenkins et al. (2006) forudser, at der kan opstå nogle sociale udfordringer man bør tage i
betragtning, hvis man vil anvende participatory culture i en læringssammenhæng. Dette
kommer til udtryk i hvad han referer til som følgende: participation gap, transparensproblem
og etiske dilemmaer.
Selvom de fleste børn og unge er opvokset med de digitale medier fra barnsben af, betyder det
dog ikke at alle har samme adgang til digitale medier, fx i form af manglende
hjemmecomputer. Altså kan der derved være en form for digital ’ulighed’ mht. deltagelse i
teknologierne. Denne ulighed definerer Jenkins et al. (2006) som værende participation gap.
Eftersom participatory culture understøtter dannelsen og brugen af online indhold, så bliver
forventningerne til unge om at have den nødvendige teknologi og tilhørende ressourcer, samt
adgangen til denne, større. (Alverman, 2009, side 15) Man må altså tænke nærmere over det
skel, der vil være mellem mere eller mindre digitalt avancerede børn, hvis man ønsker at
anvende participatory culture i formelle læringsinstitutioner.
Transparensproblemet forholder sig tanken om, at selvom børn og unge konstant bliver bedre
til at anvende digitale medier, så er de ikke nødvendigvis i stand til at bedømme indholdet.
Altså hvorvidt indhold på nettet er autentisk eller falsk og om det er brugbart i en
referencesammenhæng. Det er her nødvendigt at børn og unge kan være i stand til at vurdere
indhold med et kritisk øje.
15
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
De etiske dilemmaer når det gælder participatory culture forholder sig til, at når børn og unge
deler indhold online, så er de ikke nødvendigvis i stand til at forudse og bedømme hvad der
anses som ansvarligt at poste online. Manglende etiske normer kan ses i den kontekst, at når
børn og unge skaber og deler indhold online, så er der ikke nogle konkrete retningslinjer at
følge. Hvordan skal børn og unge så vide, hvad det er de kan poste omkring dem selv, venner
eller temaer på sociale networks og andre communities? I denne sammenhæng bør det
nævnes, at der findes moderators på en del online communities, fx benytter bloggen
Livejournal sig af dette. Hertil kommenterer Jenkins (2006): ”Different online communities
have their own norms about what information should remain within the group and what can
be circulated more broadly.” (Jenkins, 2006, side 17) Dette forholder sig til tanken om, at
etik og normer rent faktisk eksisterer online blandt børn, unge og fans imellem. Det kan dog
så argumenteres om de er godt nok forberedt til at anvende disse etiske valg og hvis ikke, om
de så er i stand til at forholde sig til umiddelbare konsekvenser af denne. Et mål kunne her
være, at finde måder at hjælpe børn og unge til at kunne forholde sig refleksivt i forhold til de
valg, de foretager – og med den viden og information de bidrager med online - som aktive
deltagere i participatory culture.
Hvis man tænker på participatory culture i relation til en formel uddannelsessammenhæng, så
har uddannelsesinstitutioner måske endnu ikke opdaget det fulde potentiale ved at inddrage de
nye digitale literacies, hvor børn unge og unge opnår uformelle kompetencer og færdigheder
ved tilknytning til og interaktion i de sociale og digitale networks. Jenkins (2006) kommer
med et bud på et muligt samarbejdsgrundlag mellem formelle og uformelle
læringsinstitutioner, hvor den uformelle digitale dannelse kan supplere formel læring. Disse
digitale dannelseskompenenter er løst oversat; leg, performance, simulation, appropiation,
multi-tasking, distribueret kognition, kollektiv intelligens, vurdering af information,
transmedia navigation, networking og social forståelse. (udarbejdet fra Jenkins, 2006, side 4
og 22-55). Disse vil jeg dog ikke komme videre ind på i dette afsnit. Jeg må blot konstatere at
det virker til, at de uformelle læringsprocesser, der foregår i participatory culture kan
kombineres med formel læring i en undervisningssammenhæng, så længe man ved der er
sociale udfordringer at forholde sig til.
Formel og uformel læring
Efter at have diskuteret begreberne New literacies og participatory culture med tanke på fan
fiction, har jeg erfaret, at læring spiller en vigtig rolle, når det kommer til at skabe og dele
indhold med andre online – om end i en uformel læringssammenhæng Det vil derfor være
hensigtsmæssigt at kigge nærmere på den formelle og uformelle læring, for derved at kunne
danne en videre analyse i opgaven. Dette vil gøres ved blandt andet at se på kontrasten
imellem formel og uformel læring.
16
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
I dette vil litteratur skrevet af Lotte Nyboe (2009), Rebecca W. Black (2008) og Henry
Jenkins et al (2006) blive anvendt primære informationskilder. Nyboe (2009) kommer ind på
både formel og uformel læring og mediebrug for børn og unge, hvilket jeg anser som brugbar
i en forlængelse af en diskussion omkring Jenkins et al.s (2006) videnskabelige artikel
vedrørende uformelle læringsmiljøer. Rebecca W. Black (2008) tages i brug, da hun
undersøger fanfiction miljøer med udgangspunkt i affinity spaces.. Diskussionen omkring
formel og uformel læring vil hele tiden foregå med henblik på fanfiction i en
læringssammenhæng.
Når man snakker om læring, går tanken ofte på ’det at lære noget’. Dette kan ses ud fra flere
forskellige perspektiver, men der er nok mest brugt i pædagiske sammenhænge. Jeg vil dog
forsøge at holde mig til det litterære perspektiv på læring.
Synet på læring har udviklet sig gennem årene. Hvor man førhen talte en del om
kvalifikationer ved læring, taler man nu i stedet om kompetence, som betegner kapaciteten til
at udnytte lærte kvalifikationer på baggrund af personlig viden i forskellige situationer.
(Nyboe, 2009, side 63). Det er vidt bekendt, at der eksisterer to former for læringsprocesser;
den formelle og den uformelle. Flere er af den mening, at formel læring typisk henviser til den
undervisning, der foregår i skolerne, mens uformel læring primært foregår i fritiden. (Nyboe,
2009, Black 2008, Jenkins 2006).
Man kan sige, at formel læring tager afsæt i fastsat indhold med fokus på at opfylde et
decideret mål. Fx er der i de fleste læringsinstitutioner allerede fastsatte undervisningsplaner
og tekster, som forholder sig til udvalgte digitale medier, hvorimod uformel medielæring er
baseret ud fra umiddelbare behov og forholder sig til den digitale kulturs medier (Nyboe,
2009, side 82). Undervisningsformen er ofte valgt af underviseren selv, men når undervisning
er baseret ud fra fastsatte mål for læring, så kan det være svært at inkludere medielæring. Når
dette er tilfældet bruger Jenkins bl.a. disse ord til at beskrive de formelle læringssystemer:
’konservativ’, ’stillestående, ’relativt uændrede læringsinstitutioner” samt ’manglende
bevægelighed’ (Jenkins et al., 2006, side 9). Langt hen af vejen handler formel læring altså
om pligt og nødvendighed, mener Black, med regler og normer til følge, samt læreren i en
autoritær rolle i forhold til regler i skolerne. (Black 2008) Ved formel læring kan eleverne
desuden mere anses som værende publikum end aktive deltagere. Selvom de studerendes
deltagelse i undervisning også er i fokus, er det dog slet ikke på højde med det der foregår i fx
de uformelle læringsrum såsom sociale netværker i den digitale kultur. Gang på gang bliver
der hverken afsat tid eller dialog fra elevernes side, og de har derfor langtfra mulighed for at
komme med deres input og perspektiv, når det gælder viden baseret ud fra en tekstbog. I
forlængelse af dette observerer Black: ”Specifically, students have few opportunities to
contribute knowledge in meaningful ways that might actually shape the course and type of
instruction offered” (Black, 2008, side 42). Et andet aspekt ved formel læring er, at
’bedømmelse’ ofte finder sted. Hvis man relaterer dette til en skolesammenhæng, så er
karakterer og vurdering fra underviserens side med til at forme formelle læringsprocesser.
17
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Det er ikke min hensigt at stille mig negativ overfor formel læring, men når det kommer til
læringsprocessen ved de digitale literacies såsom fan fiction, kan man fornemme en ret
tydelig kontrast mellem formel og uformel læring.
Når det kommer til uformel læring forholder dette sig, som førnævnt, ofte til
aktiviteter der foregår i fritiden. Uformel læring finder sted hele livet igennem, uanset om vi
vil det eller ej. Det er en del af alle menneskers hverdag, som ofte opnås gennem lyst og
motivation til at udfolde og udtrykke sig på forskellig vis, og ved deltage i forskellige typer af
lærende og legende processer (Nyboe, 2009, side 70) Altså betyder dette, at uformel læring
kan ses som en form for livslang læring. Black (2008) bruger dog i stedet betegnelsen selvlæring, med fokus på eget ansvar for læring ved deltagelse og interaktion med andre brugere i
sociale networks, fx i fan communities. Motivationsfaktoren, leg og selv-læring kommer jeg
lidt videre ind på senere hen i afsnittet. Først vil jeg dog forholde mig Jenkins et al. (2006)
argumentation af affinity spaces, som uformelle læringsmiljøer, hvor han stiller formel og
uformel læring op imod hinanden (rereferet fra Gee, 2004). Han kommenterer, at uformel
læring ofte er ’eksperimentel’, ’innovativ’, ’kan videreudvikles efter nødvendighed’ og ’mobil
i forhold til interesse’ (Jenkins et al. , 2006, side 9), hvilket stiller sig stærk op imod formelle
læringsinstitutioner som nævnt førhen.
I et tidligere afsnit blev den uformelle læring berørt i (Jenkins 2006 med reference til Gee,
2004), hvor der især blev sat fokus på, at et fællesskabs delte interessere og motivationen for
denne interesse er en altafgørende faktor, når det kommer til uformelle læringsmiljøer. (se.
Affinity spaces) I dette blev der blandt andet argumenteret for, at folk kan deltage ud fra
færdigheder og interesse, at ingen- og alle er eksperter, og at der foregår peer-til-peer læring,
hvor man motiveres til at opnå ny viden og videreuvikle allerede eksisterende færdigheder
ved at støtte sig og af hinandens viden. (Jenkins, 2006, side 9). Black (2008) forholder sig her
til, at der er mange former for ekspertise og at der værdsættes flere former og versioner for
viden. Derfor er ’ekspert’ og ’novice’ begreberne ret udflydende. (Black, 2008, side 39).
Nogle eksempler på peer-til-peer læring kan være beta-reading og feedback. Ved at
samarbejde og dele viden og ekspertise med hinanden, om det så er ved at komme med
almindelig feedback, gennemtænkt konstruktiv kritik eller at man lader andre kigge på ens
grammatik og sætningstrukturer, så er peer-til-peer læring ideelt, når det gælder uformelle
læringsprocesser i sociale netværker.
Hvor formel læring primært er det, der foregår på læringsinstitutioner, med fastsat
undervisning og tekster, er den desuden autoritær i det aspekt, at læreren langt hen af vejen er
den der fungerer som ’vejleder’, og som er med til at sørge for, at elever bevæger sig inden
for de fastsatte rammer og normer. Derer uformel læring mere tilfældig og ustruktureret, da
der ikke figurer deciderede autoritative folk.
Uformel læring knytter sig i vid udstrækning til leg og legekultur. (Nyboe, 2009) Hun
forholder sig til at legekulter på mange måder ses som en mediekultur nu til dags. Især for
børn, understreger hun, anvendes digitale medier til at komme i leg (Nyboe, 2009, side73).
18
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Leg bruges, observerer Jenkins et al (2006): ”…as means of exploring and processing
knowledge and of problem-solving…” (Jenkins et al., 2006, side 23). Altså kan børn kan opnå
forskellige kompetence ved deltage i engageret leg.
Som nævnt er motivationsfaktoren en vigtig faktor, når det kommer til uformel læring, også
når det gælder fan-aktiviteter såsom fx at skrive fan fiction. Alle kender til det, at et specifikt
emne i undervisningen ikke kan vedligeholde ens opmærksomhed, og at man ikke har
hverken motivation eller interesse for at deltage. Kort sagt så giver interesse for noget, større
interesse for selv-læring og deltagelse. Dette kan sættes sammen med ovenstående
engagement i leg, hvor man dyrker en interesse ofte i forhold til lyst og entusiasme. Jenkins et
al. kommenterer i denne sammenhæng skiftet fra leg til engagementet ved, hvor han antager
at det er motivationen, der er den dedicerende faktor, når det kommer til at dedikere sig til
noget. Han skriver; ”The individual is willing to go through the grind because there is a goal
or purpose that matters to the person” (Jenkins et al., 2006, side 9)
Når det kommer til motivationen ved at dele egne værker online, mener Alversen (2008)
desuden også, at audience appeal og tid til uddybende diskussioner af en færdig tekst er nogle
af de væsentligste medspillede faktorer. (Alversen, 2008, side 10) Altså, at man ved at have
tilknytning til communities, hvor andre deler samme interesser og mål og værdsætter ens
produkter, så har mere lyst til –og motivation for at dele sine værker.
Der er uden tvivl flere faktorer, der spiller ind når man kigger på læring ud fra en formel eller
uformel kontekst, men faktum er dog at læring, uanset type, kan ses som middel til at udvikle
viden og kompetencer.
Læringsaspektet ved fan fiction
Efter at have diskuteret flere teorier med henblik på fan fiction, nærmere beskrevet new
literacies, participatory culture og læringsprocesser ved uformel læring, vil dette blive
anvendt i en videre analyse omkring læringsaspektet ved fanfiction for børn og unge i
skolealderen Der er flere interessant emner, man kunne studere i denne sammenhæng, men for
at ikke at sprede mig endnu mere ud, vil jeg forholde mig til problemstillingen og dennes
underspørgsmål med fokus på hvordan læringsaspektet spiler ind i børn og unges produktion
af fan fiction.
De følgende afsnit vil forholde til problemstillingen om hvorfor læring er en del af børn og
unges produktion af fanfiction. Til dette vil anvendt teori fra opgaven blive bearbejdet i en
analysesammenhæng. For at kunne understøtte analysen og de anvendte teorier, vil jeg
derudover gøre brug af mine egne teorier og konklusioner baseret ud fra egen viden og
erfaring med fanfiction, både i form af hvad jeg vidste i forvejen og hvad jeg har lært i løbet
af denne opgave. Ud over dette vil jeg inkludere kommentarer fra de interviews jeg foretog af
nogle unge danske fanfiction forfattere. Disse omtales som følgende: Zuper_Zutang,
19
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Gunilla og Pernille, der alle er forholdsvis erfarne indenfor dansk fanfiction. De er alle tre
imellem 13 og 17 år og bruges derfor under betegnelsen ’skolealderbørn’. Deres svar er
vedlagt som bilag.
For at diskutere fan fiction i en læringssammenhæng, må man først forholde sig til selve
fænomenet fanfiction. I starten af opgaven forholdte jeg mig til fan fiction som værende en
litterær genre, der tager udgangspunkt i et originalt værk, der tilhører en publiceret (betalt)
forfatter. Selvom fanfiction måske ikke er et originalt værk, betyder dette ikke nødvendigvis
at fanfiction ikke kan være på samme litterære højde som original fiktion. Distinktionen
mellem holdningen til professionel publiceret fiktion og amatørskrivning som fan fiction
forholder sig primært til copyright, da fan fiction ikke er skrevet med henblik på profit
eftersom dette ville bryde ophavsretten (Kreiner, 2006, side 8) Fanfiction foregår primært
online mellem i de såkaldte fandoms. Digitale rum hvotil folk har en tilknyttning, og hvor de
’mødes’ med henblik på at diskutere meninger og holdninger, dele skabt indhold og
kommentere på dette, hvilket bl.a. sker i form af fanfiction. Altså er det et socialt online
netværk, hvor folk kan mødes med andre, der deler samme interesse for et kanonisk univers.
Fan fiction som literacy For at se fanfiction i et læringsperspektiv forholdte jeg mig i afsnittet ’New
Literacies’ bl.a til det digitale aspekt ved denne, da fanfiction nu til dags primært deles på
online fan fiction arkiver. Jeg har en hypotese om, at fan fiction hører ind under new
literacies. Dette forholder sig til Lankshear & Knobels (2007) argumentation for at new
literacies skal ses ud fra et sociokulturelt perspektiv med henblik på en ny tilgang til literacy
ud fra de digitale medier og netværker, der er gjort mulige ved i kølvandet på Web 2.0.
Ved at forholde sig til new literacies bestående af både ’new technical stuff’ og ’new ethos
stuff’ kan man ud fra dette diskutere om ikke den lette tilgængelighed og anvendelighed af de
teknologiske egenskaber i Web 2.0, der er medvirkende til at fan fiction er et typisk eksempel
på en sådan literacy. I teorien kan alle, hvis de ønsker det, skrive en historie med
udgangspunkt i et originalt værk, poste den online og derved dele den med andre i løbet af
meget kort tid. Det kræver ikke speciel megen teknisk viden eller kunnen. Ved at benytte et
allerede eksisterende værk, kan man kombinere, editere, revidere og remixe værker på tværs
af medierne, kan børn og unge nemt fremkomme med ’nyt indhold’. Her påpeger Alversen:
”Young people are tirelessly editing and remixing multimodal content they find online to
share with others, using new tools to show and tell” (Alversen, 2008, side 10) I dette er
fanfiction en digital literacy
At de nye literacies er mere samarbejende, deltagende og langt mindre ekspertdominerede end
traditionelle literacies kan ligeledes relateres til fanfiction, idet fanfiction af ’amatører’ med
henblik på at blive delt med og læst af andre med samme interesse for et eller andet kanonisk
univers. Som Nowak skriver:“Fan fiction isn’t simply a pastime or a hobby. It is another way
of thinking about art, and being such, it is another way of thinking about literacy.” (Nowak,
side 13)
20
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Læring i fan fiction Da jeg i sin tid seriøst begyndte at overveje emnet om læringsaspektet ved fan fiction og børn
og unge, havde jeg en formodning om, der foregår læring når børn skriver og læser fanfiction.
Jeg var dog ikke bevidst om hvilke og hvordan dette foregik. Efter at have studeret Jenkins et
al. (2006) videnskabelige artikel omhandlende participatory culture og medieundervisning
var jeg dog ikke i tvivl om, at dette hørte ind under en diskussion omkring fanfiction, da der
fokuseres på det deltagende og samarbejdende aspekt ved new literacies, hvori fanfiction
hører ind under. En kontrast imellem formelle og uformelle læringskulturer er blevet
diskuteret i teoriafsnittet, men jeg vil dog også komme lidt ind på den her, da man ved hjælp
af dette kan undersøge hvilket læringsmiljø fanfiction er en del af.
Participatory culture kan ses som en kultur, hvor folk ikke kun er forbrugere,
men også er brugere, der skaber og bidrager med indhold. Når det kommer til udviklingen
inden for computere og internet, kan den digitale deling af produkter også beskrives som Web
2.0. Om ikke andet, så hører tanken om at skrive historier og poste dem online ind under det,
at skabe og bidrage med indhold. Dette kan man sammensætte med Jenkins (2006) definition
af participatory culture, som en form for uformelt læringsmiljø. Hvis jeg ser på fan fiction
som en af de nye digitale literacies i Web 2.0, hvor folk skaber og deler indhold må hinanden,
må jeg altså forholde mig til, at det er uformel læring, der foregår når børn og unge producerer
fanfiction. Så ja, børn og unge lærer når de skriver og læser fanfiction – det foregår bare i
uformelle læringsrum.
Gennem min bearbejdede teori (Lankshear & Knobel 2007; Jenkins 2006; Black 2008; Nyboe
2009; Gee 2004) har jeg erfaret at uformel læring foregår hele livet igennem og ofte forholder
sig til lyst, motivation, leg, deltagelse, samt det at eksperimentere og udtrykke sig alt efter
færdigheder og interesse.
Alle disse aspekter mener jeg er værd at tænke på når det kommer til børns produktion af
fanfiction. Jenkins skrev at uformelle læringsmiljøer, her med betegnelsen affinity spaces, har
en del byde på, når det kommer til læring (Jenkins, 2006, side 9) Hvordan de har det, er så
spørgsmålet. Jeg vil blandt andet forholde mig til affinity spaces for at diskutere hvad børn og
unge lærer ved og af at skrive fan fiction, og deri også hvorfor de skriver, da jeg tror dette kan
have en sammenhængende effekt. Umiddelbart kunne jeg forestille mig, at læring i fan fiction
foregår ved, at børn og unge kan (videre) udvikle læse- og skrive færdigheder, hvilket de kan
gøre brug af andre steder. Fx i formelle læringsmiljøer såsom skolen. Dette er da også en
faktor alle af mine interviewdeltagere forholder sig til, da jeg spurgte dem om, hvorvidt de
kunne fornemme en udvikling inden for deres produktion af fan fiction gennem årene. I denne
sammenhæng har jeg dog valgt at inddrage Zuper_zutang’s svar, da den har flere elementer,
der forholder sig til (videre)udvikling af færdigheder:
”Selvfølgelig fornemmer man en udvikling gennem 3 år. Og selv hvis man ikke føler den, må
den være ret så tydelig, når man kigger på sine ældre værker.
Desuden er jeg nok ekstra opmærksom på mine udviklinger, fordi jeg kender mange
21
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
mennesker privat, der er blevet til noget, og når man spørger dem: "Hvordan får jeg success
indenfor et hvilket som helst område?" svarer de allesammen: "Lær af de bedste!". Så det jeg
har gjort er, jeg har taget kontakt til forfattere, jeg har fået betareaders, taget kurser,
udfordret mig selv mange gange, og på den måde har jeg lært en helt masse, og jeg er altid
meget omhyggelig med at indføre de ting jeg har lært i mine historier. Præcis på samme
måde, som når jeg lærer basketball, og min coach fortæller mig hvordan jeg skal gøre ude på
banen, jeg gør som han siger, og det virker.”
”Lær af de bedste” sprang mig lige i hovedet, da jeg læste det. Når man tænker på
Jenkins(2006) 3. punkt i det han definerer participatory culture ud fra: ”with some type of
informal membership whereby what is known by the most experienced is passed along to
novices” (Jenkins et al., 2006, side 7), kan man tydeligt se en sammenhæng mellem fanfiction
og den form for deltagende kultur, de uformelle læringsrum er en del af. Fanfiction forfattere
imellem deler ud af deres viden og ekspertise, hvor man lærer af, og kan støtte sig op af andre
indenfor fandoms – både på den ene eller den anden måde. Barriererne mellem eksperter og
novicer er altså ret udviskede, når det kommer til forfattere i fan fiction miljøet (Black 2008,
Jenkins 2006). Dette kan ses som en ideel peer-til-peer læringsmiljø, hvor børn og unge
fungerer mere eller mindre som værende ’ligeværdige’ og hvor deltagerne er motiveret til at
opnå ny viden, og (videre)udvikle kompetencer og færdigheder (Jenkins, 2006, side 9).
Zuber_zutang angav et eksempel på sådan en form for peer-til-peer læring, hvor folk hjælper
og støtter sig op af hinandens ekspertise, nemlig beta-reading. Gennem beta-reading kan man
videreudvikle sin evner som forfatter, mener Black (2008) om det så forholder sig til
grammatik, sætningsstrukturer eller plothuller.
Når det kommer til at skrive og publicere fan fiction, kan man også se på det ud fra teknisk
lærende synspunkt. Jeg har førhen nævnt tilgængeligheden ved Web 2.0 og børns deltagelse
og engagement i de digitale meider allerede fra barnsben af. At børn og unge remixer
produkter på tværs af medier er heller ikke noget nyt. Fx vil jeg mene, at fan art i form af
enten tegniner eller manips (manipulerede og reviderede originale billeder) og fanvideor ofte
kan baseres ud fra original fiktion eller fan fiction, hvilket henleder tanken hen på, at børn
rent faktisk lærer at benytte donline værktøjer til at remixe indhold. Alversen understøtter
denne teori omkring læring og kommenterer: ”Adolescentswho create visually and aurally
narrated texts that rely on viewers and listerners’ imaginations for interpretation have had to
teach themselves to use technically sophisticated authoring software” (Alversen, 2008, side
12) Børn og unge lærer altså ofte sig selv at bruge disse digitale medier. Dog skal det nævnes,
at jeg har på nettet observeret en del uofficielle guides, skrevet af fans, med henblik på at lære
andre hvordan man remixer medier på tværs af hinanden. Dette kan relateres til den ændrede
mediepædagogik, Jenkins et al(2006), hvor børn ikke længeres behøves at blive lært af
voksne, men i stedet lærer af hinanden.
Det sociale aspekt er også en form for uformel læring, når det kommer til det med at dele fan
fiction med andre. Ikke fordi man ikke lærer at begå sig i formelle læringsinstitutioner såsom
skoler, men når det kommer til de digitale rum, kan der være andre regler og normer der er
22
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
gældende – ofte afhængende af hvilke communities man befinder sig i. Jenkins et al. (2006)
forholdte sig bl.a. også til den sociale tilknytning brugere føler de har med hverandre i
participatory culture. (Jenkins et al. 2006, side 7) Hvordan disse normer, regler og sociale
tilknytning til hverandre kommer til kende i fanfiction miljøet, er så spørgsmålet. Jeg vil give
et eksempel på dette ved at forholde det til feedback. Hvad er social accepteret blandt fans at
skrive, når de giver kommentar til en historie. Der lader til at være en implicit enighed om, at
hvis man kommenterer en anden forfatters værk, så forholder man sig primært positiv og
opmuntrende i kommentaren. (Kreiner, 2006, side 17). Altså er der blandt fans både
indforståede regler og normer om hvordan man forholder sig til fanfiction. Derfor kan det
tænkes, at børn og unge, ved at begå sig i mange former for digitale sfærer, kan lære at
forholde til andre miljøer, og derved lære at benytte de indforståede regler og normer der er
socialt accepteret brugere imellem.
Hvis man tænker på fanfiction, som en skrevet historie inspireret ud fra en anden forfatters
værk, kan man i denne sammenhæng tænke på hvorfor børn og unge ikke skriver en original
historie, i stedet for at ’låne’ andres værker og fiktive personer, remixe indholdet til noget
’nyt’ og derefter dele den med andre. Jeg fremkom tidligere med teori på, at motivationen en
stor del af læreprocessen i de uformelle læringskulturer, hvilket fanfiction communities hører
ind under. Motivationen spiller også ind, når det kommer til det med at læse, skrive og poste
fan fiction online. I motivation vil jeg dog mene at lyst/engagement er inkluderet.
Eftersom fan fiction for det meste foregår i fandoms, foregår det derved primært i digitale
rum, hvor fans kan dele indhold, kommentere andres og diskutere med andre ’ligesindede’ –
altså folk, der deler den samme interesse for og forkærlighed til et eller flere fiktive universer.
Er det monstro er vildt gæt, hvis man siger, at forkærligheden til et originalt univers er det der
ligger bag om motivationen til at dele skrevne værker i universet med andre? Den uformelle
læreproces kan i fan fictionsammenhæng både forholdes til børn og unges engagement og
dedikation til et fiktivt univers, men også til historiernes læsere, der fx ved positiv feedback er
med til at motivere folk til at skrive mere. Negativ eller ingen feedback kan dog have en
modvirkende effekt, mener jeg. Dette kommer Gunilla da også kom lidt på i et spørgsmål
omkring læserkommentarer. Hun er med i en gruppe, der har foretaget undersøgelser og
efterfølgende konkluderet at der er mange på Diagon-alley.dk, der udgiver fanfiction, men
ikke får kommentarer fra læsere. Dette synes gruppen ’er synd’ og de er derfor som gruppe
påbegyndt en feedbackprocess. Her er endnu et eksempel hvor brugersamarbejdet og
deltagerkulturen kommer til rette. Mht. ’synd’ i Gunilla’s kommentar vil jeg inddrage en egen
observation; Jeg har ofte observeret at del forfattere, der er holdt op med at skrive fanfiction,
da de ikke får nogen form for feedback. De ender måske med ikke at have tiltro til deres evner
som forfattere, når de ser at de ser at lige deres fics ikke lader til at have læsere. De bliver
altså ikke motiveret til at (videre)udvikle deres kompetencer og færdigheder.
En anden potentiel form for uformel læringsprocess når det gælder fan fiction,
der støtter sig op af originale værker eller shows, kommer Jenkins et al. (2006) ligeledes ind
på. Nemlig det med at være kreativ. Her pointerer Pernille: ”Nogle gange er det også en
lettelse, at man ikke selv behøver opfinde nogle personer og alle deres karaktertræk, men de
23
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
faktisk allerede er der.” Hun forholder sig altså til det faktum, at der er en original tekst at
tage udgangspunkt i. I og med at man ikke behøver at tænke nærmere over, at der er fiktive
personer med allerede eksisterende karaktertræk, kan man måske i stedet bruge mere tid på at
fokusere på andre aspekter i historien. Dette kan fx være at gøre mere ud af grammatikken
eller plottet. I forhold til dette skriver Jenkins;”For beginning creators, appropriation
provides a scaffolding, allowing them to focus on some dimensions of cultural production and
rely on existing materials to sustain others” (Jenkins, 2006, side 33). Alt I alt, så kan det, at
man kan støtte sig op af et originalt univers anses som en medvirkende part af den
læringsproces, der foregår når man skriver fan fiction. Forfatterne har til dels en form for
frihed til at koncentrere sig om at udbygge plottet og figurerne i stedet selv at skulle bygge et
univers helt op fra grunden.
Konklusion
Jeg har i denne opgave forsøgt at forholde mig til min problemstilling omkring
læringsaspektet ved børn og unges produktion af fan fiction. Ved at benytte mig af teoretiske
kilder og egen viden om og erfaring med fan fiction formåede jeg at give en præsentation af
fan fiction som genre. Ud fra dette konkluderede jeg, at fan fiction har mange brugbare
definitioner, men den generelle idé går ud på, at det er fiktion skrevet af fans med
udgangspunkt i et originalt værk med en anden forfatter. Disse tekstproduktioner deles online
med henblik på læsere, der deler samme interesse for et fiktivt univers som forfatteren selv.
I forhold til dette er fanfiction en typisk eksempel på en new literacy, hvilket både forholder
sig til den teknologiske udvikling inden for tilgængelige og brugervenlige digitale medier, og
til det deltagende og samarbejdende element mellem brugere de digitale medier er med til at
fremme. Participatory culture hører herindunder med tanke på at tilgangen til literacy
udskiftes fra at fokusere på den individuelle (for)bruger nu forholder sig til brugeres
involvering og kommunikation i fællesskaber. Man er nu ikke kun forbruger af indhold, men
nu også deltagende bruger, der er med til at producere og remixe indhold med henblik på at
dele det med andre ’ligesindede’. Dette kan ses som uformelle læringsmiljøer, for hvilket
produktion af fanfiction er en del af. Man opnår ved uformel læring kompetencer og
færdigheder man kan benytte senere hen i livet. Dette er fanfiction en part af.
Jeg har gennem min opgave forsøge at forholde mig til problemstillingen om, at hvordan
læringsaspektet er en del af fanfiction når det kommer til børn og unge i skolealderen. Dette
gjorde jeg ved benytte anvendt teori omhandlende new literacies, participatory culture og
formelle og uformelle læringsrum. Hvis man forholder Jenkins definition af participatory
culture og affinity spaces som uformelle læringsrum, så kan fanfiction ses som værende
uformel læring, der foregår i et online fælleskab med andre ligesindede.
24
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Men hvad kan børn så lære ved at skrive og læse fanfiction? Et aspekt gælder benyttelsen af
digitale værktøjer, hvor børn lærer (sig selv) at bruge de remixe og skabe indhold på tværs af
medierne.
De kan lære at støtte sig op af hinandens ekspertise og færdigheder, der kan være med til at
udvikle deres evner som forfattere. De kan lære at udtrykke sig kreativt i skreven form, hvor
de ved at kunne støtte sig op af et originalt univers, kan fokusere på andre aspekter end lige
det at skulle skabe et univers fra bunden. De kan også lære at begå sig i forskellige sociale
miljøer, hvor regler og normer er indforståede blandt de tilknyttede deltagere. De lærer af lyst
og af interesse. De lærer glæden ved at dele interessen for et fiktivt univers med andre, og de
lærer at motivere andre til at blive ved med at læse og skrive fanfiction.
Jeg kunne blive ved med at komme med eksempler på hvordan læringsaspektet
er en del fanfiction for børn og unge kan lære. Det vil jeg ikke gøre. I stedet vil jeg
konkludere, at ja, læring er en del af fanfiction og at børn og unge kan (videre)udvikle
færdigheder og kompetencer de kan bruge i fremtidige og andre situationer. Eventuelt også i
formelle læringsinstitutioner såsom skoler og biblioteker.
Hvis jeg skal reflektere over opgavens emne og opgaveforløbet, bliver jeg nødt til at give mig
selv en del kritik. Mit emne er simpelthen været for bredt, hvilket har resulteret i anvendelse
af forskellige teorier, der har været svære at sætte sammen, så de passede til min tilgang til
emnet. Jeg har ikke været forberedt på, hvor fagspecifikt jeg skulle forholde mig, for at kunne
kombinere både læring, skolealdersbørn og fanfiction. Dette kan også afspejles ud fra mine
knapt så fagspecifikke mailinterviews, som blev foretaget tidligt i undersøgelsen. Jeg synes
dog stadig at jeg fik nogle enkelte brugbare svar jeg kunne sammensætte med min analyse.
Selvom det er uundgåeligt at opgaver ændrer sig drastisk gennem deres forløb, så havde jeg
ikke regnet med, at en tilgang til fanfiction set i en læringssammenhæng for børn og unge,
kunne få mig spredt så bredt ud med hensyn til anvendt teori i en analyse. Jeg synes dog
alligel jeg formåede at forholde mig nogenlunde op af problemstillingen. Jeg fik dog desværre
ikke alt for ofte mulighed for, at gøre brug af min egen erfaring i fanfictionmiljøet. Dette
havde jeg ellers troet opgaven vil benytte sig en del af.
Ud over dette , synes jeg dog at opgavens forløb og emnet har være ganske interessant, og jeg
er stadig af den mening at der bør være mere fokus på læring ved fanfiction for skolebørn. Jeg
vil afslutte denne afhandling med et citat fra Black (2008), hvor hun forholder sig til
potentialet ved studere fanfiction for skolebørns sammenhæng:
”What I am suggesting, though, is that many aspects of anime, manga and fan fiction have the
potential to expand our understandings of how new generations of school-age fans make use
and make sense of new media and ICT’s across shifting linguistic, cultural, and semeotic
contexts” (Black, 2008, side 604)
25
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Litteraturliste
Alverman, D. E. (September 2008) “Why bother theorizing Adolescent’s online literacies for
Classroom practice” I: Journal of Adolescent and Adult literacy, 52(1), s. 8-19
Black, R.W. (2008) “Adolescents and Online Fan fiction”. London: Peter Lang
Bogen i et nyt medielandskab (2007) Biblioteksstyrelsen
Bode, Dana C. (2008) “Symposium. And now a word from the amateurs”. I: Transformative
work and Cultures, 1 – lokaliseret d. 20/4-2010 på
(http://journal.transformativeworks.org/index.php/twc/article/view/51/53)
Burke, A. & Hammet, R.F ”Assessing new literacies: Perspectives from the classroom”. New
York: Peter Lang¨
Chilling Effects (u.å) Copyright. Lokaliseret d. 15/4 på
(http://www.chillingeffects.org/fanfic/) – senest tjekket d. 17/5-2010
Davies, J. & Merchant, D. (2009)”Web 2.0 for schools. Learning and social participation”
New York, Peter Lang
Diagon-alley hjemmeside (u.å) (www.diagon-alley.dk) – senest tjekket d. 19/5-2010
Gee, J.P. (2004) “Situated Language and Learning: A Critique of Traditional Schooling”.
New York: Routledge
Hellekson, K. & Busse, K. (2006) “Fan fiction and fan communities in the age of the
internet”, Mcfarland & Co.
Høyrup, H. (2009): “Digitale dagsordener. Et essay om børnelitteraturen i et “New
Literacy”-perspektiv”, I Nedslag i børnelitteraturforskningen, 10
Jenkins, Henry (1992) “Textual Poachers. Television Fans & Participatory Culture”,
Routledge
Jenkins, H. et al. (2006) ”Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media
Education for the 21st Century”, The MacArthur Foundations’s Digital Learning Program
Kreiner, C. (2006) “Harry Potter Fan Fiction on the Internet from a literary perspective”
Københavns Universitet, Det humanistiske fakultet.
Lankshear, C. & Knobel, M. (2007) ”Sampling ’the New’ in New Literacies”, I: A New
Literacies Sampler. New York: Peter Lang, s. 1-24
Nowak, J. (2009) “Research Paper: Fanfiction, learning and the library”, 15 sider.
Lokaliseret d. 12/5-10 på: http://classes.tametheweb.com/jeffnowak/files/2009/04/researchpaper.pdf
26
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Nyboe, L. (2009) “Digital Dannelse: Børn og unges medieforbrug og –læring inden og uden
for institutionerne”, Frydenlund
Rice, Anne (14. februar, 2009) ”Anne’s Message to fans” Lokaliseret d. 5/5 på
http://www.annerice.com/ReaderInteraction-MessagesToFans.html
Young, C. ( februar 2007) “The fan fiction phenomena. What Faust, Hamlet and Xena the
warrior princess have in common” I: Reason magazine Lokaliseret d. 20/4 på
http://reason.com/archives/2007/01/30/the-fan-fiction-phenomena
Wikipedia – the free encyclopedia. (u.å) Fanfiction. Lokaliseret d 15/4-10 på
http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page – senest tjekket d. 20/5-2010
27
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Bilag 1: Zuper_zutang
Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? (+alder?! Via denne hjemmeside.
Da jeg var 11 år fandt jeg herind ved et tilfælde, mest fordi jeg er Harry Potter-fan.
Først brugte jeg mest forummet, men så udforskede jeg lidt de andre dele af hjemmesiden, og
fandt frem til fanfiction-sektionen.
På den måde kom jeg ind i universet, og der gik ikke længe før jeg selv gik i gang med min
første, dog ret så primitive, fan fiction.
Hvad var din reaktion på fan fiction?!: Jeg elskede det, lige fra starten. Jeg havde på det
tidspunkt, hvor jeg opdagede det, i flere år gerne ville være forfatter, men jeg var for lille og
utålmodig på det tidspunkt, til at skabe mit eget univers, så det at kunne stjæle en andens
univers, og udgive sine historier ganske lovligt alligevel var en Gud's gave.
Jeg kan selvfølgelig se, at du skriver inden for Harry Potter fandom, men skriver du
også for andre fandoms (evt. link? Jeg skriver også ffs indenfor CHERUB-serien af
Robert Muchamore. Jeg har ikke udgivet noget endnu, bortset fra mit Harry Potter x
CHERUB cross-over, som du kan finde på min profil under navnet "CHERUB". Men der er
mange universer jeg er betaget af, og jeg er en kreativ dreng, så med tiden er jeg sikker på, jeg
nok skal få skrevet over flere universer end blot de to.
Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk? Indtil
videre har jeg kun skrevet på dansk. Men jeg er meget fascineret af stort set alle sprog, og
foruden de sprog, man lærer i folkeskolen (dansk, engelsk og tysk) har jeg også lært mig selv
fransk, spansk, japansk og er i gang med at forsøge at lære italiensk og arabisk, og der er en
masse andre sprog jeg også gerne ville lære. Under disse selvstudieforløb har jeg nogle gange
skrevet fanfiction på andre sprog, for at udfordre mig selv, men jeg har aldrig gemt eller
udgivet det jeg har skrevet. Så det korte af det lange må være: Jeg har skrevet lidt, udgivet
intet, men der skal nok komme noget med tidens løb
Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du? Jeg skrev min første
fanfiction, Den Sidste Troldmand, i 2007, da jeg var 11, tror jeg... for jeg tegnede også nogle
Dragon Ball fanfictions, eller hvad det hedder, når det er tegneserier man laver. Og hvis ikke,
skulle der jo også skrives manuskripter til disse, såeh.. Egentlig har jeg lidt skrevet fanfiction
siden 2006, men min første seriøse fanfiction blev påbegyndt i 2007 (og er i øvrigt aldrig
blevet afsluttet).
Hvad tiltaler dig ved fanfiction? For det første er det dejligt, at man ikke ALTID skal tænke
på at skabe sit eget univers. Derfor, når jeg er doven, skriver jeg altid enten realistiske
historier, der foregår i vores verden, eller fanfictions.
For det andet elsker jeg at bruge tankerne, og jeg skriver tit "hvad nu hvis..."-fanfictions.
F.eks., hvad nu hvis Snape ikke dræbte Dumbledore? Hvad nu hvis Harry og Hermione fandt
28
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
sammen i stedet for Ron og Hermione? Hvad nu hvis Harry var blevet sendt på børnehjem,
fordi Dursley-familien ikke gad have ham? Og så videre.
Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online? Det var ikke rigtig noget,
jeg tænkte over. Jeg var ny forfatter, og jeg skrev mit første kapitel på, hvad, en times tid... Så
lagde jeg det bare ud uden egentlig rigtig at tænke over det. Egentlig tror jeg også, jeg husker,
der var noget med, at jeg blev sur da jeg modtog min første kommentar med konstruktiv
kritik. Haha, mange ting har ændret sig
Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?! Hvordan?
Selvfølgelig fornemmer man en udvikling gennem 3 år. Og selv hvis man ikke føler den, må
den være ret så tydelig, når man kigger på sine ældre værker.
Desuden er jeg nok ekstra opmærksom på mine udviklinger, fordi jeg kender mange
mennesker privat, der er blevet til noget, og når man spørger dem: "Hvordan får jeg success
indenfor et hvilket som helst område?" svarer de allesammen: "Lær af de bedste!". Så det jeg
har gjort er, jeg har taget kontakt til forfattere, jeg har fået betareaders, taget kurser, udfordret
mig selv mange gange, og på den måde har jeg lært en helt masse, og jeg er altid meget
omhyggelig med at indføre de ting jeg har lært i mine historier. Præcis på samme måde, som
når jeg lærer basketball, og min coach fortæller mig hvordan jeg skal gøre ude på banen, jeg
gør som han siger, og det virker.
Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. -Hvorfor? CHERUB-crossoveren.
Fordi den er min første crossover, og fordi den er vellykket iflg. læserne, og jeg tror, den er
blevet så god som den er, fordi jeg skriver om ting, der virkelig interreserer mig.
Skriver du reviews/kommentarer til andre folks fanfiction?! (Jeg var selv en lurker i
mange år, før jeg begyndte at kommentere andres Faktisk ikke så meget xD Det er bare ikke
noget, jeg gør. Jeg læser andres historier, og hvis jeg så en dag møder dem siger jeg lige:
"Hey, jeg har læst din historie, og jeg synes den er god/dårlig, fordi, blablabla", men af en
eller anden grund gider jeg ikke kommenterer dem.
Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. i skolen? På en måde, ja. Efter jeg er
begyndt at skrive fanfiction er jeg begyndt at se på ellers kedelige dagligdagssituationer, som
for eksempel matematiktimen, eller opvasken, og sige: "Hvordan kan jeg tage sådan en
kedelig og ubrugelig situation og indføre den i en historie, så den bliver sjov?".
Håber det hjalp lidt
- Zuper
29
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Bilag 2: Gunilla
Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? (+alder?!)
Jeg var 13 år, da jeg læste min første fan fiction. Siden jeg har været lille, har jeg interesseret
mig meget for Harry Potter, og det var de bøger, der fik mig til at indse, hvilken glæde bøger
kan være. Aldrig havde jeg hørt om fan fiction, men en dag skrev jeg ”Harry Potter” på en
søgemaskine for børn (kan ikke huske, hvad den hed, men er rimelig sikker på, at den ikke
findes mere) og blev henvist til siden, der hed diagon-alley.dk, og jeg blev helt betaget af
denne side. Både fordi man kunne skrive historier, og også på grund af det gode indtryk jeg
fik af siden.
Hvad var din reaktion på fan fiction?!
Den første fan fiction jeg læste, fik jeg et positivt indtryk af. Den var sjov og spændende og
mere forlangte jeg ikke. De fleste af de historier, jeg læste, var på den måde, og jeg blev rigtig
glad for, at man overhovedet kunne skrive historier med sine yndlingspersoner fra bøger osv.
Selvfølgelig var der til tider historier, hvor jeg blev frastødt, da detaljerne omkring sex eller
vold var for malende, men der var jo sat en aldersgrænse på til 18, så det var jo min egen
skyld, at jeg så læste den.
Men alt i alt var jeg rigtig glad for disse historier.
Jeg kan selvfølgelig se, at du skriver inden for Harry Potter fandom, men skriver du
også for andre fandoms (evt. link?)
Jeg er i gang med en historie om Buffy the Vampire Slayer, men den er ikke lagt ud endnu, da
kapitel 1 ikke er færdig – jeg vil meget gerne sende dig et link, når den bliver lagt ud, hvis det
er
Ellers har jeg skrevet en meget kort – og meget dårlig – historie hvor jeg genbrugte nogle
temaer og titlen fra filmen Den røde violin (http://dine-historier.dk/?p=story&id=125).
Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk?
Den førnævnte Buffy historie skriver jeg på engelsk, men ellers har jeg kun skrevet på dansk,
da mit engelske ikke er så godt. Her på det sidste er jeg blevet bedre til det, og derfor skriver
jeg Buffy historien på engelsk – både som en træning og også fordi jeg elsker det engelske
sprog. På en måde synes jeg, at man kan udtrykke sig mere på engelsk, så hvis Buffy aldrig
bliver til noget, vil jeg nok på et eller andet tidspunkt skrive noget andet på engelsk.
Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du?
Jeg var 13 år, da jeg skrev min første fan fiction. (http://diagonalley.dk/fanfiction/?show=story&sID=3366%E2%8C%A9=dan ← den er ikke speciel god,
men HP7 var lige udkommet, og jeg var blevet forelsket i Rose/Scorpius, så derfor ville jeg
skrive en kærlighedshistorie om dem). Det link, du har fået, er til en historie, hvor der står, at
den er ny, men det er, fordi jeg slettede den gamle, fordi før var de to historier hver for sig, og
30
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
nu ville jeg samle dem, som du kan se. Intet af det sproglige er blevet ændret, så det er stadig
på det niveau, hvor jeg var som 13-årig.
Hvad tiltaler dig ved fanfiction?
Som før nævnt er det, at man kan skrive sin egen historie om ens elskede personer fra bøger.
Og friheden til at opfinde nye personer i universet. Man kan gøre, lige hvad man vil med
universet og personerne – opfinde sit eget drama. Personerne, der måske var kærester i bogen,
får en ny i ens egen historie, og man kan selv lave komedier og tragedier alt efter, hvad man
vil.
Nogle gange er det også en lettelse, at man ikke selv behøver opfinde nogle personer og alle
deres karaktertræk, men de faktisk allerede er der. Man behøver ikke sidde og spekulere over,
hvem skal være sød osv. når det er allerede er skrevet. Selvfølgelig hvis man selv laver sin
historie med personerne, hvor de slet ikke passer er som i bøgerne, så skal man jo sidde og
tænke over alle de ting.
For lige at opsummere så er det friheden til at skrive, hvad man vil, om personer fra bøger og
lettelsen ved ikke selv at tænke så meget
Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online?
Jeg har faktisk aldrig haft det skidt med det eller været nervøs over for kritik eller noget.
Måske var det, fordi jeg var så ung, da jeg lagde noget ud, så det slet ikke gik op for mig, men
jeg tror også, at det var på grund af den side, hvor jeg lagde tingene ud på.
På diagon-alley – eller DA, som jeg nu vil kalde det – er brugerne venner med hinanden. Vi
kender hinanden og kan fortælle kritik på en måde, så folk får lyst til at skrive videre og ikke
bare bliver jordet fuldstændigt. På DA er vi faktisk næsten som en familie – vi deler vores
glæder og sorger med hinanden. Vi kan grine og græde sammen, og når der opstår problemer
mellem brugerne, så prøver vi at løse dem på en hyggelig måde, så alle føler, at de er blevet
hørt og forstået.
Derfor tror jeg, at det var meget rarere for mig, at lægge min første historie ud der, end måske
så mange andre steder hvor jeg måske ikke har den samme opfattelse.
Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?! Hvordan?
Jeg kan ikke bare fornemme det, men jeg ved det. Jeg ved, at jeg har gjort et kæmpe
fremskridt fra den dag, hvor jeg var 13 og skrev min første historie til nu, hvor jeg er 15 og
har skrevet mange historier.
For det første er jeg blevet meget bedre til kommaer og grammatik, da jeg virkelig har sat mig
ind i det og lært alle de regler, der findes – eller i hvert fald de fleste af dem, tror jeg
Så har jeg også fokuseret meget på brug af sproget, og hvordan man fanger sin læser. Skriv
flere detaljer og få beskrivelser af omgivelserne med osv. Det er meget vigtigt, ellers er der
bare dialog, dialog og atter dialog, og det fanger ikke altid en læser. Jeg er også begyndt nogle
gange at bruge metaforer og ordbilleder samt en masse symbolik, så folk kan få lov til at
tænke lidt over historien også.
Og ellers har jeg forbedret mit ordforråd, da jeg er blevet ældre og har hørt, læst og forstået
31
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
flere ord, end dengang jeg var 12.
Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. -Hvorfor?
Jeg er mest stolt over Just Susan (http://diagonalley.dk/fanfiction/?show=story&sID=2808%E2%8C%A9=dan), da hun var den første
person, jeg selv opfandt i HP-universet, og hun er næsten mig. Jeg har skrevet om almindelige
pigeproblemer i en magisk verden, men stadig så alle folk på en måde kunne genkende sig
selv i hende og sige: ”Hey, sådan har jeg det også nogle gange!” Og derfor er jeg mest stolt
over hende og min historie, fordi den får folk til at tænke på sig selv, og da den har en
lykkelig slutning, får de håbet op for, at hvis de har det på samme måde som hende, så vil de
også få en lykkelig slutning.
Skriver du reviews/kommentarer til andre folks fanfiction?! (Jeg var selv en lurker i
mange år, før jeg begyndte at kommentere andres)
Jeg prøver altid at kommentere andres historier, når jeg læser dem, da jeg synes, at det er flot
af dem, at de har mod til at lægge deres historier ud. På DA er jeg medlem af en gruppe, hvor
vi er i gang med at kommentere en af alle folks historier, da vi har fundet ud af, at der er
mange, der aldrig får en kommentar, selvom de lægger en historie ud, hvilket, vi synes, er
synd.
Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. i skolen?
Det har ikke haft den store effekt, nej. Den udvikling, jeg har beskrevet før, også er kommet
til syne i de stile, jeg skriver i skolen.
Ellers er jeg også begyndt at skrive mine egne historier, da jeg håber lidt, at jeg en dag vil
kunne blive forfatter – eller i hvert fald forfatter i min fritid. I historierne bruger jeg nogle
gange de ideer, jeg skriver om i mine fan fictions, så det har vel en lille effekt, men ellers
ikke.
Mvh.
Anne
32
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Bilag 3: Pernille
* Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? *
Jeg tror, jeg begyndte at læse Fanfictions, efter at Harry Potter og Halvblodsprinsen udkom på
dansk, at dømme efter de første tråde jeg deltog i på Diagon-alley.dk
Jeg var utrolig grebet af hele troldmandsverdenen dengang i 2006, så det var ofte, at jeg sad
og læste om Harry Potter på nettet.
DA var den første Fanfiction-side jeg fik øjnene op for, og jeg husker, at jeg ikke var bruger
den første uge, jeg læste Fanfictions. Jeg kan også huske, at jeg sad klistret til skærmen flere
timer i træk og sugede til mig. Jeg havde jo aldrig før set en hjemmeside hvorpå man skrev
om noget, der allerede var skrevet, og jeg kan huske, at jeg allerede begyndte at forme mine
egne historier inde i hovedet kort tid efter.
Der gik også noget tid, hvor det kun var DA, der var kilden til skønlitterære tekster på nettet.
Senere fandt jeg et link tik fanfiction.net, som er et meget større arkiv, hovedsagligt på
engelsk, og siden har jeg skiftet mellem rigtig mange forskellige arkiver og forums.
* Skriver du også for andre fandoms (evt. link?) *
Jeg skriver hovedsagligt Harry Potter Fanfictions, men har skrevet et par enkelte sider for
andre fandoms også. De er dog ikke publicerede, for de er langt fra færdiggjort, og det har
altid været Harry Potter-universet der som fandom har trukket mest i mig.
Og så skriver jeg selvfølgelig også mine egne historier, som ingen andre har rettighederne til.
* Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk? *
Jeg skriver ikke kun på dansk, nej. Jeg har eks. et one-shot på DA, skrevet på Engelsk, men
dette er det eneste publicerede jeg har på engelsk. Det skyldes, at resten er skrevet for andre
fandoms, som jeg også har nævnt før. Hver tekst fylder 1-2 sider og er ikke engang
færdiggjorte noveller. Det kommer også an på, hvad man skriver om, om det lyder bedst på
dansk eller engelsk. Svære og seksuelle temaer som sex og depression er for mig meget lettere
at skrive på engelsk, fordi jeg kan tage afstand fra det. Og så er der rigtig mange ting der lyder
dumt på begge sprog!
* Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du? *
Jeg skrev min første Fanfiction i sommeren/efteråret 2006, og da var jeg 13 år gammel. Jeg
har skrevet tekster før dette også, men det var Fanfiction der rigtigt startede det for mig og fik
mig til at se, at det at skrive virkelig er noget jeg brænder for, også den dag i dag.
Historien er ikke længere på DA, men var det engang, for jeg slettede den engang i 2008 (eller
deromkring), fordi den i mine øjne slet ikke var god nok til at repræsentere mig længere. Jeg
var jo blevet meget bedre i løbet af de 2 år der var gået.
* Hvad tiltaler dig ved fanfiction? *
Det kan både være nemt, men også meget svært, at skrive Fanfictions. Jeg har generelt altid
haft nemt ved det. Min største (og populæreste) Fanfiction til dato, Kronhjorten, var rigtig
33
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
nem at skrive i starten.
Jeg tror det skyldes, at skriver man ”videre” på noget der allerede eksisterer (som Harry
Potter), får man en masse redskaber serveret på et sølvfad. Du får rammen og det hvide lærred
og skal egentlig bare fylde det ud med de farver, der passer dig. Det kan ofte være rigtig nemt
at tage en allerede eksisterende karakter, fordi denne allerede er halvt beskrevet så man bedre
kan koncentrere sig om handling og plot, ikke om personen der er med.
Men samtidig kan det også være rigtig svært. For mig er Lily Evans (som er hovedpersonen i
”Kronhjorten”) en nem karakter. Både fordi hun er teenager, og derfor fuld af en masse
følelser på én gang, men også fordi jeg i mange tilfælde kan sætte mig ind i hendes sted.
Severus Snape på den anden side, eller Dumbledore, er rigtig svære karakterer, fordi de er
lavet så pokkers dybe. Derfor er det rigtig svært at gøre dem ære i noget, man selv har skrevet.
At være tro mod en karakter kræver jo også, at man kan skabe nye situationer uden at få
ham/hende til at virke ude af karakter.
* Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online? *
Jeg har det godt med det. Jeg publicerer det, jeg kan stå inde for og har generelt den stilling til
det, at vil man læse det, så gør man det. Jeg kan huske, at jeg i starten var meget OBS på, hvor
mange kommentarer jeg fik for hvert kapitel, men jeg har senere fundet ud af, at det er lige
meget, hvis man elsker det man har skrevet.
Men jeg har jo også en masse tekster (og et par ufuldstændige Fanfictions) på min computer,
som jeg ikke føler, er klar til at se dagens lys. Og at de heller aldrig bliver det, fordi jeg kan
lide dem som de er, men godt ved, de ikke er ret gode. Det er nogle jeg har for mig selv, som
jeg kan gå tilbage til, når jeg vil tænke tilbage på da jeg var yngre.
* Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?!
Hvordan? *
Det kan jeg helt bestemt! For det første fordi jeg er blevet ældre og har gået i skole, hvilket
har gjort at jeg har fået andre redskaber at arbejde med. Men også på grund af de
kommentarer jeg har fået, de bøger jeg har læst, og de Fanfictions jeg har læst.
Kommentarerne er en vigtig del af det at skrive fanfiction, også selvom man bør blive ved at
skrive videre, selvom man ikke får nogen. Gode, kritiske kommentarer får dig til at tænke
over ting, du kan gøre bedre, og gør din skrivestil bedre, og et ”Hvor er du bare god!” engang
imellem gør også hele oplevelsen meget bedre.
Ved at læse andres Fanfiction (og generelt skønlitteratur), har jeg set og læst andres
skrivestile. Det har givet mig inspiration og nye idéer, og jeg kan tydeligt se, at mit ordforråd
er blevet en hel del større siden jeg begyndte at skrive. Man kan også se, at mine første
karakterer var meget overfladiske og perfekte, og at jeg ikke havde en særlig god forståelse af,
hvor dyb en person kan være. Det er tydeligt at se, at mine senere karakterer er meget mere
spændende og troværdige, fordi de netop har fejl og skjulte sider, som først dukker op hen ad
vejen.
* Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. - Hvorfor? *
34
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Jeg tror, Kronhjorten er den historie, der betyder mest for mig – overhovedet. Det gælder både
for Fanfiction og for mine originale tekster. Jeg begyndte at skrive for næsten 2 år siden, og
den har fulgt mig gennem hele mit liv i den tid. I modgang og medgang, gennem
skriveblokader og tider, hvor ordene vældede ud. Jeg har den meget kært, fordi jeg har lagt
hele mit hjerte i den, og fordi en del af mig står skrevet i hvert kapitel. Alle vigtige personer i
historien bærer også præg af mit humør og min personlighed gennem hele historien, fordi jeg
har givet dem problemer og træk som jeg selv har haft gennem tiden. Derfor har Lily og
James også udviklet sig meget gennem historien, og den har ændret sig til det bedre.
Den er også meget lang! Den fylder over 100 sider i Word, hvilket er meget, når man tænker
på, at jeg kunne have brugt alle de idéer på noget, der kunne udgives. Men fanfiction er jo et
redskab, noget der i sig selv ikke kan tjene dig et formål, i den forstand at du ikke kan sælge
det. Det er noget du bruger for at komme ud med idéer, der ikke har en karakter eller en
karakter, der ikke har en baggrund. Det er nemmere at skrive idéen om et slagsmål ned, hvis
du har rammerne og personerne, end hvis du først skal til at tænke over alle de løse ender, og
derfor har det dét formål, at du bliver bedre. Det er en øvelse, og en hobby. Og så er det
underholdning at læse andres fanfiction. I få tilfælde er det ligeså godt (hvis ikke bedre) som
at læse J. K. Rowlings egne bøger (når vi snakker Harry Potter). Jeg læste engang en engelsk
Fanfiction af 4 ”bind”, der i alt varede knapt 2 Harry Potter bøger!
* Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. skolen? *
Det har det helt klart. Det har haft en gensidig effekt, for skolen har også påvirket mine
fanfictions. Generelt, da jeg startede, havde jeg en forholdsvis god forståelse for, hvad der
lyder godt på skrift, men jeg blev meget bedre til at skrive, efter at jeg begyndte at få
kommentarer og begyndte at læse andres fanfictions. Når man læser andres værker og tænker,
”hvor er det godt”, så begynder man også at stille sig selv spørgsmålet, Ville det virke godt,
hvis jeg brugte de samme metoder?
Og det var det jeg også gjorde, hvilket både gjorde mine Fanfictions bedre, men også mine
dansk- og engelskstile. Når noget fungerer i en fanfiction, fungerer det oftest også i originale
værker. Jeg kunne også mærke en STOR forskel i engelsktimerne. Jeg læser faktisk flest
engelske Fanfictions, og har gjort det siden jeg fik øjnene op for fanfiction.net, og det har
givet mig et langt bredere engelsk ordforråd, som også har givet mig rigtig meget i den
mundtlige del af undervisningen (og i stilene, selvfølgelig).
Også omvendt har skolen givet mig redskaber til at gøre mine fanfictions bedre. Da jeg gik i
8. klasse fik jeg en ny dansklærer, som også var vores klasselærer, og hun rettede stile på en
anden måde, end vores tidligere lærer, ved at lave et skema over, hvor god man var til de
forskellige dele af at skrive en stil. Afsnit, indhold, kommatering, alle de ting, der er rigtig
vigtigt for, at en historie skal kunne fungere. Karaktermæssigt gjorde det mig meget bedre,
fordi jeg kunne se, hvad jeg gjorde galt, og når jeg gjorde noget galt i min stil, måtte jeg også
gøre det galt i min fanfiction, og derfor fik det mig til at rette og skrive mine fanfictions på en
ny måde.
Og så har det også givet mig noget socialt. Mange skriver fanfictions om problemet de selv
har oplevet eller kan sætte sig ind i, og for det meste er det, der står skrevet realistisk og
35
Pernille Gade Nielsen
6. Semester
Bacheloropgave
26/5-2010
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
troværdigt, og når jeg har læst fanfictions, har jeg derfor fået en bedre forståelse for, hvorfor
folk er som de er, og hvorfor vi er forskellige. Det har gjort mig mere tålmodig, og har gjort,
at jeg eks. har været mere på, når vi har gennemgået karakterer i noveller i
danskundervisningen.
Og så har det jo været en hobby – og er det stadig. Min dagligdag er stadig fyldt med noveller
og fanfictions, og det er det jeg laver efter skole, mens andre går til sport eller ser fjernsyn!
Jeg håber du kan bruge det til noget
Og hvis du har flere spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive igen!
- Pernille
36