1. No category

Årsberetning
2011 -
1
side 1 / intrp
Omslagsfoto Dermoid - se side 24-25.
Årsberetning
2011 2
Fra udstillingen Afgangsprojekter fra Institut for Ædelmetal, Emil Damgaard. 24. juni til 7. august 2011.
Indhold 4
1
Side 6-7
— Bestyrelsens
beretning
2
Side 8-11
— Ledelsens
beretning
3
Side 14-41
— Året i hovedtræk
1
2
4
Side 44-51
— Udstillinger
5
Side 52-55
— Erhvervelser
6
Side 56-64
— Virksomhedsoplysninger
Registrering og bevaring
s. 48
Store udstillinger
s. 54
Samlinger
s. 57
Bibliotek med samlinger
s. 48
Andre udstillinger
s. 55
Tekstil- og dragtsamlingen
s. 58
s. 21
Udlån fra Plakatsamlingen
s. 49
Præsentationer
s. 21
Udlån fra Arkiv for Dansk
Design og de grafiske
særsamlinger
s. 14
s. 18
3
Forskning
Forskning og publikationer
s. 30
s. 34
4
Kommunikation
s. 36
Kustode eller museumsguide
s. 38
Fremtidens museum
s.40
s. 59
s. 60
1
2
3
4
5
Undervisning
s. 64
Årsresultat 2011
Museumsstatestik
Designmuseets Venner
Medarbejdere
Medarbejderes repræsentation og udvalg samt deltagelse
i kursus, seminar mv.
s. 62
Erhvervelser
s. 22
s. 26
5
5
Drift og administration
Bestyrelsens
forord 2011 - De første skridt ind i en ny epoke
6
7
2011 har været et år, hvor mange vigtige beslutninger faldt
på plads i Designmuseum Danmark. Her nævnes et par af de
begivenheder som vil få afgørende indflydelse på museets fremtidige
virke.
E
n af de store begivenheder var da
museet i april skiftede navn fra
Kunstindustrimuseet til Designmuseum
Danmark. Navneskiftet blev markeret
samtidig med, at den internationalt anerkendte designer, Jasper Morrison, åbnede
udstillingen ”danish design – i like it!”.
Udstillingen gav genlyd i medierne
Designmuseum Danmarks bestyrelse 2011. Christian Holmsted
Olesen, Kim Weckstrøm Jensen, Flemming Lindeløv, Per Magid, Kjeld
von Folsach, Klaus Bonde Larsen og Pia Bech Mathiesen.
Mag. art. Anne-Louise Sommer –
tidligere rektor på Danmarks Designskole – startede som ny direktør den 1.
september 2011 og kort tid efter blev
den nye organisationsstruktur præsenteret. Den sætter bl.a. fokus på teamwork
og samarbejdsrelationerne med museets
mange interessenter – og specielt vore
mange besøgende.
Takket være en generøs bevilling fra A.P.
Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal er det
nu muligt – efter mange års forbere-
delse – at igangsætte en gennemgribende restaurering af Designmuseum
Danmark. Restaureringsprojektet
omfatter omlægning af museets tag samt
renovering af nogle af sandstensudsmykningerne og vil blive udført etapevis med
projektstart vinteren 2012/2013.
ledelse i selvejende kulturinstitutioner og
vil i løbet af en årrække have implementeret hovedparten af anbefalingerne.
Det første spadestik blev taget til det nye
”Designværksted”, som er et hus, der skal
danne rammen for museets fremtidige
undervisningsaktiviteter. Byggeriet er et
nulenergihus og muliggjort med generøs
støtte fra Villum Fonden. Huset står
færdigt i sensommeren 2012. Vi glæder
os til at bruge huset – ud over til undervisningsformål – til foredragsvirksomhed,
workshops, debatmøder osv. Internt i
museet kalder vi det nye nulenergihus
vort nye ”forsamlingshus”.
Til slut ønsker bestyrelsen at takke
tidligere museumsdirektør Bodil Busk
Laursen og alle museets medarbejdere for
indsatsen i 2011. Vi fortsætter i 2012.
Vi ønsker ligeledes at rette en varm tak
til fonde, private og samarbejdspartnere
som igen i 2011 har støttet museet.
Bestyrelsen arbejder målrettet efter
Kulturministeriets anbefalinger for god
Flemming Lindeløv
Bestyrelsen har i 2011 arbejdet med at
etablere en erhvervsklub, som der fortsat
vil blive arbejdet på i 2012
Igen velkommen til Anne-Louise Sommer – vi glæder os til det fortsat gode
samarbejde!
p.b.v.
Ledelsens
beretning En rejse
8
Designmuseum Danmark har bevæget sig ud på en rejse. I 2011
kom først navneskiftet, så et direktørskifte og så begyndte vi
arbejdet med en ny strategi, der skal vise retningen for den rejse,
det tidligere Kunstindustrimuseum skal bevæge sig ud på for at
blive et moderne designmuseum. Et moderne designmuseum der
fortsat ser det som en væsentlig opgave at varetage formidlingen
af kulturarven på vores hovedområder: Design, kunsthåndværk,
kunstindustri og østasiatisk kunst. Men derudover i højere grad
åbner op mod det omkringliggende samfund, er inkluderende og
rammer brede målgrupper og viser engagerende udstillinger om
den allernyeste udvikling inden for formgivning – i Danmark og
internationalt.
D
esignbegrebet forandrer
sig i disse år, og der er stor
opmærksomhed omkring design. Fra
politisk hold, i medierne og hos den
brede befolkning. Det er Designmuseets
mission, at vi er en aktiv medspiller i den
aktuelle designdebat og positionerer os
naturligt blandt de førende aktører, der
skaber og formidler viden om – og indsigt i – design. Det vil vi gøre ved at være
et oplevelsesunivers, der henvender sig til
et bredt og globalt publikum med hovedvægten på få, store og forskningsbaserede
udstillinger, hvor aktualitet og relevans
er gennemgående. Årsberetningen 2011
beskriver et forandringernes år. Et år der
rummede afslutningen på en lang æra og
begyndelsen på noget nyt.
Bevaring og ekspansion
Designmuseum Danmark står over for
forandringer, der vil sætte spor i vores
enestående arkitektoniske rammer. Vi
er dybt taknemmelige for, at fonde har
fundet projekterne støtteværdige.
I forlængelse af museets strategiplan fra
januar 2009 og beslutningen om at blive
i domicilet i Bredgade, det gamle Kgl.
Frederiks Hospital, er en omfattende
restaurering af de fredede bygninger
nødvendig. Hovedprojektet er blevet fa-
seopdelt, og det var en utrolig stor glæde,
da A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal
i efteråret bevilligede midler til restaurering af det 7000 kvm store tag, der dækker museumsfirkanten. En restaurering
af det oprindelige tag fra Kaare Klint og
Ivar Bentsens ombygning i 1920’erne har
længe været påkrævet, og man kan roligt
sige, at uden et nyt tag har vi ikke et
funktionsdygtigt museum. Bevillingen er
derfor en vigtig forudsætning for, at vi nu
kan realisere planerne og visionerne for
fremtidens Designmuseum. Det forberedende arbejde blev påbegyndt i oktober
9
10
11
2011, og vi forventer at selve restaureringen kan starte ultimo 2012.
En generøs bevilling på 10 millioner
kroner fra Villum Fonden har gjort det
muligt at opføre et Designværksted på
museets grund i umiddelbar forlængelse
af Villaen, der rummer museets administration. Nybygningen indpasses med
nænsomhed i den smukke og fredede arkitektoniske helhed, som Frederiksstaden
og ikke mindst museumsområdet udgør,
og den lægger sig fint i forlængelse af det
bedste i den danske arkitekturtradition.
Ud over æstetiske kvaliteter udmærker
bygningen sig ved at hvile på et bæredygtigt idégrundlag. Den er selvforsynende
med CO2 neutral energi (solceller,
solvarmepumpe og et særligt ventilationskoncept). Designværkstedet skal danne
ramme om mange forskellige design- og
museumsformidlende aktiviteter på alle
uddannelsesniveauer, og for første gang
vil man i regi af museet kunne lave eksperimenterende hands-on undervisning,
hvor videntilegnelse og designforståelse
også etableres gennem kreative designprocesser.
Byggeriet blev påbegyndt i sensommeren
2011 og forventes klar til ibrugtagning
ved starten af skoleåret 2012/2013.
Udstillinger og forskning – vores
kerneaktiviteter
Der er i 2011 i alt blevet afholdt 20 udstillinger samt introduceret 2 permanente
særudstillinger. Disse fordeler sig inden
for tre overordnede kategorier. Store,
mellemstore og meget små, hvor sidst-
nævnte har haft karakter af præsentationer. Denne fordeling har været praksis
igennem mange år, og det har været en
ressourcekrævende opgave at afholde
så mange udstillinger. Det blev derfor
besluttet ultimo 2011 at efterkomme
Kulturstyrelsens samt bestyrelsens anbefalinger af få, store og forskningsbaserede
udstillinger. Allerede indgåede aftaler
overholdes naturligvis, men fremover vil
vi forfølge det nye strategiske mål med
konsekvens.
Vi ønsker fortsat at styrke forskningsindsatsen. Designmuseet har status af sektorforskningsinstitution og udmærker sig
derigennem ved – i modsætning til universitetsforskningen – at have nærhed til
erhvervet og designbranchen. Kravet til
relevans for brugerne står centralt, og det
ønsker vi at indfri igennem forskning,
der understøtter museumsaktiviteten og
som vil stå helt centralt i designforskningen. Der skal arbejdes offensivt på at
skabe kritisk masse og synergi igennem
formaliserede samarbejder med andre institutioner (både universiteter og museer,
nationalt så vel som internationalt) samt
stimulere etableringen af mere uformelle
netværksdannelser. Der vil også blive lagt
et øget fokus på at skaffe den fornødne
finansiering til at tilknytte eksterne forskere til Designmuseet i projektansættelser af varierende varighed samt gennem
ph.d.-stipendiater.
Et af de store satsningsområder, hvor
udstilling og forskning mødes, er i
vores planer om at etablere et mode- og
tekstilmuseum som del af Designmuseet,
der allerede er formuleret i Strategiplanen
2009-2012. Et etårigt forsknings- og
kortlægningsprojekt af internationale
mode- og tekstilmuseer afsluttes medio
2012 med en række konkrete anbefalinger til Designmuseet. Disse vil danne
afsæt for fundraising, så vi kan realisere
ikke bare vores, men også branche og
brugeres, drøm om et sted, hvor modens
fascinerende historie og moderne kultur
formidles indsigtsfuldt og med både
dybde og bredde.
Fra Designmuseet og ud i verden
I 2011 har undervisningsafdelingen haft
et godt år, hvad angår de udadrettede aktiviteter. Som noget nyt har vi påbegyndt
en særlig indsats omkring indskolingsundervisningen, der belyses i et udviklingsprojekt, der afvikles i 2012. Og der har
været en markant stigning i antallet af
klasser, der har fulgt omvisnings/værkstedsforløb. Vi er opmærksomme på at
tænke undervisningstilbud ind på et tidligt tidspunkt i udstillingsproduktionen,
så sammenhængen mellem udstilling og
formidling bliver endnu tydeligere.
Vores udadrettede kommunikation er
styrket betragteligt. Der er gjort en god
indsats omkring øget aktivitet på sociale
medier (Facebook, Flickr, YouTube)
og formidlingen af vores mangeartede
aktiviteter gennem inddragelse af interviews og profilvideoer. Der har i 2011
været mange internationale pressebesøg
på Designmuseet, der således er blevet
eksponeret i både presse, TV og radio
i Danmark såvel som i blandt andet
Japan, USA og Tyskland. Det har især
været udstillingerne danish design i like
it! – Jasper Morrison samt Peter Jensens
Muser, der har trukket opmærksomhed.
I fremtiden bliver det en vigtig del af
museets formidling at komme ind bag
Designmuseets facade med fotos, film
mm – der er indhold, der kan deles via
sociale medier og på museets website,
som alene i 2011 har haft 103.865
unikke besøgende.
Vores udstillinger sættes i perspektiv af
events, talks, foredrag og debatskabende
arrangementer, så de får relevans og
nærvær. Alt sammen for at Designmuseet
bliver et åbent og tilgængeligt hus, der
samler alle: fra den almen interesserede
museumsgænger til folk fra branche og
erhverv.
Tak til
Designmuseum Danmark er et statsanerkendt specialmuseum, der nyder det
store privilegium at modtage statsstøtte.
Men mere end halvdelen af vores budget
genereres på anden vis. Gennem egne
indtægter og gennem generøs støtte og
donationer fra fonde og virksomheder.
Den støtte er uvurderlig – og den er en
absolut nødvendig forudsætning for, at vi
fortsat kan udvikle Designmuseet og leve
op til vision og mission.
I 2011 har vi modtaget støtte fra:
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal
Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige
Fonde
Augustinus Fonden
C.L. Davids Fond og Samling
Dansk Møbelindustris Fond
Fonden C.L. Davids Legat for Det Danske
Kunstindustrimuseum
Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for
Slægt og Venner
Kulturarvsstyrelsen
Lars Erling Sandbergs Legat
Nordea Fonden
Ny Carlsbergs Museumslegat
Selskabet Kunstindustrimuseets Venner
Sølvsmed Kay Bojesen og Hustru Erna
Bojesens Mindelegat
Varelotteriet
Velux Fonden
Villum Fonden
Desuden retter museet en særlig tak
til vores venneforening – der med sin
stiftelse i 1910 er en af landets ældste.
Venneforeningens gavmilde donationer
har muliggjort vigtige erhvervelser til
samlingerne.
Anne-Louise Sommer
Museumsdirektør og adjungeret
professor. April 2012
12
13
Hallingdal-rummet fra udstillingen "danish design - i
like it! japser morrison". 8. april - 30 decemeber 2011.
Udstillingen blev til med støtte fra Kvadrat.
Konservatorens arbejde
Lotte Klyver (cand.scient.kons.)
I dette år har Lotte Klyver været
ansat fra 1/1 2011 til 13/10 2011,
hovedsagelig til at konservere tegninger og akvareller af Finn Juhl. Dertil
kommer en række opgaver som:
Registrering og
Bevaring -
Udlån til Skovgaardmuseet:
Tilstandsrapport på et Skovgaard
maleri på papir.
Udlån til Brescia, Italien: Tilstandsrapporter på to Matisse klip.
Udlån til Milano, Italien: Tilstandsrapporter på fire tryk af Archimboldo.
Udlån til La, USA: Fremstilling af
passepartout ramme til tekstil.
Udlån til Statens Museum for Kunst:
Tilstandsrapporter, montering og
indramning af 19 plakater. Udlån til
Øregaard: Tilstandsrapporter, montering og indramning af 26 tegninger
af Ballin.
Udstillinger i huset: Montering og
indramning af 25 manifold tegninger
fotos af Kjærholm,
samt montering og indramning
af 6 Shepard Fairey plakater til
biblioteket.
Den skjulte kunstbevarer
Klargøre og emballere af ca. 250 bogenheder fra Hofjuveler Michelsens
arkiv.
14
Derudover har Lotte Klyver været
behjælpelig med pakning af udlån,
gennemgang af bøger for skadedyr,
rådgivning ang. emballering af bøger,
afmontering af plakater og udarbejdelse af materiale til hjemmesiden.
I begyndelsen af 90’erne modtog Designmuseets Arkiv for Dansk
Design som testamentarisk gave cirka 3500 tegninger og akvareller
af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt
Finn Juhls store møbelproduktion, der især bar præg af, at have
været håndteret og brugt. Designmuseets tilknyttede konservator
Lotte Klyver fortæller om sit arbejde med Finn Juhl-tegningerne og
konservering på museet generelt.
E
n bevilling på kr. 600.000 fra
Kulturstyrelsens (dengang Kulturarvsstyrelsen) daværende ENB-pulje
(Enestående National Betydning) i 2008
muliggør konserveringen af museets
samling af Finn Juhls tegninger. Siden
da har papirkonservator Lotte Klyver
arbejdet på at sikre bevaringen af de
skrøbelige tegninger. Designmuseets Finn
Juhl-samling tæller ca. 3500 tegninger,
heraf er ca. 100 akvareller opklæbet på
karton og ca. 3000 arkitekttegninger på
manifold-papir. Derudover findes et antal
kataloger, fotos, udklip og tekstilprøver.
Flere af samlingens akvareltegninger kan
ses i museets udstilling af blandt andet
det 20. århundredes design og møbelkunst, samt Designmuseets store udstilling om Finn Juhl som en hyldest og ikke
mindst fejring af møbelkunstnerens 100
års fødselsdag i 2012. ” Det at Finn Juhls
tegninger, akvareller og manifold-tegninger
nu er konserveret har stor betydning for
eftertiden, og især arbejdet med at omemballere tegningerne ordentligt, er vigtigt
i forhold til, om tegningerne stadig er i
god stand i fremtiden. Men også rensningen af de mange akvareller har en vigtig
betydning for deres bevaring, da snavs kan
give anledning til mikroorganismer og slid
af farvelag. Resultaterne af afrensningen af
akvarellerne kan allerede ses på Finn Juhl
udstillingen ’Møbler til sansning’, som vises
netop nu,” udtaler Lotte Klyver.
lering og afrensning. Om arbejdet med
manifold-papir fortæller Lotte Klyver:
”manifold-papir er meget følsomt overfor
fugt. Derfor var opgaven med tegningerne
svær og de vådprocesser, jeg normalt kan
foretage med almindeligt papir var ikke
muligt. Afrensning af overfladesnavs foregik
forsigtigt med sodsvamp og viskelæder.
Samtlige tegninger blev rettet ud så de ikke
lå med foldede kanter og blev emballeret
i mapper, der passer både til tegningerne,
men også til de skuffer de skulle ned i
efterfølgende.”
Papirets skrøbelighed
Præventiv konservering
En af de store udfordringer i konserveringsarbejdet har handlet om at sikre det
skrøbelige manifold-papir. Manifold-papiret er nemlig skrøbeligt og da det ofte
har været foldet og påsat tape, har det
også været nødvendigt med en omembal-
Selvom konservatorer har afgørende
betydning for kunstværkers fremtoning
på museet og dets udstillinger, er deres
arbejde ofte temmelig overset. Det er
vanskeligt for den almindelige museumsgæst at udpege konservatorens præg på
værket – og det er også vigtigt, at det er
sådan. Konservatorernes opgave er nemlig at bevare kunstgenstandene så godt
som originalt, og helst til evig tid.
”… mit fag som konservator er ikke
synligt udadtil, derfor kan det være svært
at begrunde vigtigheden af det,” bemærker Lotte Klyver. I den sammenhæng
understreger hun vigtigheden af at
betragte museets mange funktioner som
en helhed og ikke mindst, hvorledes konservering og bevaring er betydningsfulde
elementer af denne helhed. ”Det kan jo
ikke nytte noget, at man indsamler diverse
kunstgenstande, for så at oplagre dem ved
kummerlige forhold og ellers ikke bekymre
sig om, hvad der så sker med dem senere”
fremhæver hun og fortsætter: ”Derfor er
præventiv konservering virkelig en vigtig
del af mit fag.”
En udbredt opfattelse af præventiv
konservering er, at sikrer man sig gode
magasinforhold, det vil sige et tæt tag,
sollysafskærmning fornuftige temperatur
og luftfugtighed og ingen musehuller, så
er alt vel. Men præventiv konservering er
meget mere. Det handler fx også om de
æsker og den emballage som er i direkte
berøring med genstandene. Det er et
bevaringskoncept, hvor alle processer og
arbejdsgange omkring en samling genstande nøje er tilpasset, så de hver især
yder et minimum af slid på genstanden,
og i det hele taget griber mindst muligt
ind i materialernes fysiske tilstand.
”Desuden er den type af konservering, der
består af udarbejdelse af tilstandsrapporter,
monteringer og konservering af genstande
ved udlån og udstillinger, ligeledes vigtig.
Det er processer, der ved brug af en kon-
servator til opgaverne sikrer, at Designmuseet fremstår som et museum, der tager
konservering og bevaring alvorligt,” fastslår
Lotte Klyver.
Lige nu fejrer Designmuseum Danmark
100 året for møbeldesigneren Finn Juhls
fødsel med en særudstilling, hvor man
blandt andet kan fordybe sig i de nyligt
konserverede originale akvareller og
arbejdstegninger fra arkitektens hånd.
15
16
17
Akvarel af Finn Juhls Model 45.
Bibliotek med
samlinger Synliggørelse og tværgående samarbejde
18
19
Synliggørelse af biblioteket som det nationale og globalt dækkende
fagbibliotek for hele spektret af kunsthåndværk og design har
ligesom sidste år stået højt på dagordenen i 2011, og appellen til
de uddannelsessøgende – en meget betydelig del af bibliotekets
fremtidige brugere – har haft særlig prioritet.
P
å de indre linjer spillede biblioteket også i 2011 en aktiv rolle
i styrkelsen af samarbejdsrelationerne i
museet, bl.a. inden for bogvalget og i den
nye arrangementsaktivitet, ligesom et
udvidet samarbejde med museets undervisningsafdeling er i støbeskeen. Generelt
har et forøget nutidsengagement præget
aktiviteterne. Et af de umiddelbart mest
synlige resultater af den stærkt styrkede,
udadrettede kommunikation er det store
spring fremefter i antallet af modtagere
af bibliotekets nyhedsbrev: fra ca. 450 i
2010 til ca. 1200 i det forløbne år, efter
at museet og biblioteket har samkørt
udsendelsen af nyhedsbreve.
Den digitale chip
Amir Alavi: 2nd National Gathering of Iran Code. Iransk kulturplakat,
erhvervet til plakatsamlingen i 2011.
Med en meget betydelig donation fra
C. L. Davids Fond og Samling har
planlægningen af projektet Den digitale
chip kunnet påbegyndes. Det bekostelige
projekts implementering af digitale chips
i samlingens bogbestand er en meget afgørende informationsteknologisk krumtap i bibliotekets udviklingsperspektiv,
og dets realisering vil både tilfredsstille de
sikringsmæssige behov og indebære vidtrækkende og moderniserende forbedringer af bibliotekets praksis til stor almen
gavn for både bibliotekets brugere over
hele landet og for personalet. Projektet
forventes færdigt i sommeren 2012, således at det nye system med en nydesignet
selvbetjeningsautomat præsenterer sig for
publikum i august dette år.
indsigt i sine designprocesser og resultater, 2. gå-hjem-møder, hvor bibliotekets
og museets personale introducerer til
udvalgte emner i bibliotekets samlinger,
samt 3. interne personalearrangementer
medarbejderne, hvor specialister, typisk
forskere, der fast benytter læsesalen, deler
deres viden.
Events – vidensdeling
Til møderne med designeren var indbudt
keramikeren og designeren Ole Jensen
(24. februar), møbeldesignere Boris
Berlin (22. maj) og designeren Louise
Campbell (29. september). De tematiske
Bibliotekets arrangementsprofil blev i
2011 trestrenget: 1. ’Mød designeren’
blev temarammen for de gå-hjem-møder,
hvor en talentrig designer giver publikum
De meget velbesøgte møder (op til omkring 50 deltagere) afholdtes på torsdage
kl. 16.30 -18.00 bibliotekets læsesal eller
i Plakatsamlingen og Arkiv for Dansk
design, og i 2011 konsoliderede de sig
som en væsentlig del af stedets kultur.
— Udlån fra Plakatsamlingen
Eksternt
Statens Museum for Kunst, København:
”Toulouse-Lautrec – Den menneskelige
komedie”, 17. september 2011- 19.
februar 2012. 19 plakater.
Arkiv for dansk design og grafiske
særsamlinger
Også Arkiv for Dansk Design har haft
stor aktivitet med mange henvendelser
og besøg, hvilket har medført håndtering
af et stort antal tegninger og enheder i
samlingerne. Nyerhvervelse af nutidigt
dansk skitsemateriale er fortsat, ligesom
en af de grafiske særsamlinger, samlingen
af pladecovers, er vokset betydeligt som
forberedelse til en planlagt coverudstilling i museet i (åbning fastsat til oktober
2012).
20
I forbindelse med færdiggørelsen af konserveringen af Finn Juhl-tegningerne er
materialet ligeledes elektronisk registreret
i arkivets database. Et komplet arkiv
med skitsemateriale og tegninger af Poul
Kjærholm, doneret af familien, er indgået
og registreret. Et udvalg af dette arkiv
blev ved samme lejlighed udstillet på en
udstilling af Poul Kjærholms møbeldesign på museet, primo 2011.
Ligeledes er bl.a. ordnet og registreret
omfattende arkiver fra henholdsvis tekstildesigneren og væveren Vibeke Klint,
møbelarkitekten Erik Ole Jørgensen og
DSB’s tidligere chefdesigner Jens Nielsen,
samt tegninger fra Halskov & Dalsgaard
Design og emballage og grafisk design
fra firmaet Kurage, designet af Ruth Fabricius. Herudover er registreret ca. 170
tegninger, som tidligere er indgået, men
hidtil har henligget uregistreret.
pr. e-mail, og nær ved 200 har besøgt
samlingerne i løbet af året, enten i form
af studiebesøg eller som led i særarrangementerne for grupper. Særlig interesse
har der været for Finn Juhl og hans
tegninger til United Nations i forbindelse
med konkurrencen om nye møbler til
Formynderskabsrådssalen.
Det estimerede antal tegninger, der er set
i forbindelse med ekspeditionerne i 2011
er ca. 1.950 stk. Antallet af fotobestillinger: 64.
Alt registreret materiale er søgbart i
samlingernes databaser via museets hjemmeside. Samlet er pt. i alt registreret ca.
12.00 enheder i Arkiv for Dansk Design,
inklusiv de grafiske særsamlinger (et arkiv
= en enhed uanset størrelse).
21
Interessen for arkivets samlinger har vist
sig ved et stigende antal forespørgsler,
ligesom samlingerne er velbesøgte. Nær
ved 300 har henvendt sig telefonisk eller
Designer Ole Jensen fortæller ved bibliotekets gå-hjem-møde "Mød desigeren", d. 24. februar 2011.
introduktioner til emner i bibliotekets
samlinger omhandlede ’Alle tiders modejournaler’ (2. februar), ’Toulouse-Lautrec
og Cassandre – de to franske plakatikoner’ (14. april) Modedesigneren Erik
Mortensens dragtskitser og bibliotekets
modetidsskrifter’ (torsdag 7. oktober) og
’Poul Henningsen- lysdesigneren og stålrørsmøblernes ’slangetæmmer’’ (torsdag
10. november).
På Kulturnatten d. 14. oktober fortalte
møbeldesigneren Cecilie Manz om sine
nyeste design- og udstillingsprojekter,
og på udstillingen om Per Kirkebys
bogomslag til forlaget Bebop Bog, der
var kurateret af forfatteren Asger Snack
i samarbejde med biblioteket, var der
oplæsning af Asger Schnack og digteren
Eske K. Mathiesen. Ved åbningen d.
24. marts af udstillingen om mexicansk
kunsthåndværk i bibliotekets forrum,
introducerede dens tilrettelægger, Mikael
Witte, til udstillingen.
Frem til d. 13. marts stod udstillingen
’Design kloden rundt – Bibliotekets
profil’ i rummene foran biblioteket.
Med tekster og genstandsvalg formidlede
udstillingen bibliotekets spændvidde og
aktuelle fornyelsesproces.
Introduktioner for uddannelsesinstitutionerne.
Biblioteket har videreført sit fokus på
de studerende og uddannelsesinstitutionerne med fagspecifikke introduktioner
til brugen af bibliotekets bogsamling,
ligesom det læringsmæssige potentiale i
Plakatsamlingen og Arkiv for dansk design udnyttes. Der har været afholdt 35
specialintroduktioner for bl.a. Art of Style, Danmarks Designskole, Designskolen
Kolding, Designfaget ved Danmarks
Tekniske Universitet, Designfaget ved
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab,
Københavns Universitet, Designfaget
ved Syddansk Universitet, Københavns
mode- og designskole, Københavns
Tekniske Skoler og Produktionshøjskoler
og Roskildes Tekniske Skole.
Foruden introduktionerne for de studerende er udvalgte dele af bibliotekets
samlinger også blevet præsenteret for en
række foreninger og grupper af kunsthåndværkere, bibliotekarer m.m.:
Bogsamlingen: katalogisering,
hjemmeside, nye bøger på læsesalen, nye tidsskrifter
Hvor der i 2010 blev katalogiseret 814
enheder, ligger mængden af katalogiseret bogligt materiale for 2011 samlet
på 1029 enheder. Prioritetsområderne
inden for boganskaffelse i 2009: mode,
designteori, bæredygtighed, grafisk
design (herunder digital design) og litteratur vedrørende de nye ’designlande’
er blevet videreført i 2010. Arbejdet med
hjemmesiden har eksponeret bibliotekets
boganskaffelser og tiltag, og ligesom i de
senere år har ’månedens fund’ figureret
som en introduktion til et vedkommende
materiale i bibliotekets samlinger. I 2011
er det blevet fast praksis, at den digitale
præsentation af ’fundet’ uddybes med
visning af det fysiske ’fund’ i montren
på læsesalen. Den fornyelse af læsesalens
bogbestand, der blev påbegyndt i 2010
er tilendebragt i 2011, således at den nu
fremstår med et anderledes aktuelt og
attraktivt litteraturtilbud. Tilsvarende har
processen med kritisk revision af bibliotekets tidsskriftshold, der blev indledt
i 2010, i 2011 ført til opsigelser af en
række tidskrifter til fordel for nye inden
for hele designfeltet.
Plakatsamlingen: katalogisering
og kampagne
Filolog Tatiana Lodishensky har i 2011
nykatalogiseret ældre dele af den tyske
samling, reorganiseret den fysiske mappeplacering af plakaterne i den svenske
og i dele af den engelske samling, og
tilsvarende for talrige danske plakater.
Videreførelse af erhvervelseskampagner har videreført den i 2010 indledte
kampagne over for danske, specielt yngre
plakatdesignere og grafiske designere.
Et særligt punkt blev her plakater fra
Folketingsvalget. Plakatsamlingens
nye dialog med de yngre inden for det
grafiske felt er af betydelig værdi også
fremover gennem afleveringsaftaler. Parallelt hermed er den favorable aftale med
AFA JCDecaux om plakatdonationer
videreført i 2011.
— Udlån fra Arkiv for Dansk Design og de grafiske særsamlinger
Eksternt
Palazzo Reale, Milano: ”Arcimboldo”, 9.
februar 2011 – 22. maj 2011
4 kobberstik med motive efter Archimboldo “Humani Victus Instrumenta”
I 1/109, I 1/108, KKS104/367,
KKS106/367
Skovgaard Museet, Viborg: ”P.C. Skovgaard – Danmark dejligt”, 14. januar 2011
– 8. maj 2011 Maleri af P.C. Skovgaard:
”Udkast til udsmykning af H.C. Aggersborgs spisestue”
0121/185 2000
Museo di Santa Giulia, Brescia: ”Henri
Matisse – la seduzione della forma”, 11.
februar 2011 – 12. juni 2011
2 papirklip af Henri Matisse: ”Composition, violet et bleu” og ”L’esquimeau”
52b/1950, 52c/1950
Kalundborg Museum, Kalundborg:
”Juleudstilling”
Førsteudgaven af Johan Krohn’s ”Peters
jul”
I 3442
Øregaard Museum, Hellerup: ”Et skønt
virke – Mogens Ballins Værksted”, 25.
august 2011 – 30. december 2011
I alt 26 tegninger og 1 scrapbog
(III2734)
Internt
Designmuseum Danmark, København:
”Poul Kjærholm”, marts 2011 – maj
2011
I alt 27 tegninger og 22 fotografier fra
arkiv efter Poul Kjærholm
1000:0254
I alt udlånt i 2011: 84 enheder
www.furnitureindex.dk
Kvalitetsudviklingen af møbeldatabasen
er fortsat i 2011, og popularitetskurvens
klare stigning i 2010 er fortsat i 2011:
antal besøg blev på 92.651, 5903 flere
besøg end i 2010. Fremfor blot en løbende kvantitativ udvidelse, har kvaliteten
af de givne data om de danske møbler i
det 20. og 21. århundrede været centralt.
Indexet er ved udgangen af 2011 oppe på
ca. 13.350 indførsler, ca. 400 flere end
i 2010. I det forløbne år er der arbejdet
med over 10.260 poster, dels i form af
rettelser og opdaterende tilføjelser, dels
ved oprettelse af nye poster, nye billeder,
øget antal billeder pr. post og bedre billedkvalitet i de eksisterende.
Kvalitetsudviklingen har også betydet en
berigelse af indexets biografiske del: den
er blevet udvidet med 155 nye designerbiografier af danske møbeldesignere.
— Erhvervelser
Bogsamlingen
Af bogsamlingens tilvækst på 1029
katalogiserede enheder i 2011 er 449
egenfinansierede anskaffelser over
annuum. Kontakten til bibliotekets bytteforbindelse har i 2010 tilført bogsamlingen 45 boglige enheder og tilvækst til
19 løbende museumstidsskrifter. Hele
474 af de 1029 enheder er gaver.
22
Bibliotekets store netværk har som
tidligere år ført til betydelige boggaver
fra både institutioner og private. Især
skal fremhæves det store katalogværk fra
Paladsmuseet i Peking, doneret af museets venneforening. Fra Designskolens
Bibliotek er modtaget udskilte publikationer, og fra Ny Carlsberg Glyptoteks
Bibliotek en række udstillingskataloger
m.m. Blandt årets andre institutionelle
givere er Davids Samling, Videnskabernes Selskab, Teaterskolens Bibliotek,
Goldsmiths’ Company, London, Gentofte Bibliotek, Index, Det Kongelige Biblioteks Småtryk-afdeling, og Brøndums
Forlag. Bibliotekets modedokumentariske arbejde har resulteret i flere markante
erhvervelser, heriblandt modetidsskrifter
fra Elise Gug, modemateriale fra Jørgen
Nørgaard, scrapbøger og fotografier efter
modejournalisten Birthe Strandgaard og
en samlet donation af firmaets publikationer fra By Malene Birger.
Blandt årets private givere af meget forskelligartet, men designhistorisk vigtigt
materiale er Niels Arthur Andersen, Jane
Balsgaard, Ellen Bangsbo, Mogens Bencard, Thea Bjerg, Anne Dragsted, Carl
Anton Christensen, Michael von Essen,
Gunnar Jakobsen, Ole Jensen, Komplot
Design, Astrid Krogh, Louise C. Larsen,
Ebbe Simonsen og Tove Thage, ligesom
gaver også er skænket af ansatte og tidligere ansatte i museet og biblioteket.
Arkiv for Dansk Design & grafiske
særsamlinger
Arkivets tilvækst af tegningsmateriale,
fotos m. m. fra danske designere og
kunsthåndværkere har fortsat den
opadgående kurve. Der er modtaget i
alt 21 gaver i form af større eller mindre
arkiver og enkelttegninger inden for
tekstil, produktdesign, corporate identity,
møbeldesign og grafisk design: tegninger
fra Jette Gemzøe til vævede tæpper til
Designmuseet, tegninger og dokumentation fra Vibeke Klint, ligeledes til vævede
tæpper, inden for produktdesign skitser
fra Halskov & Dalsgaard Design og en
stor samling af udvalg, dokumenterende
materiale fra Henrik Jeppesen, CBD
Design,
Et omfattende materiale fra afdøde designchef Jens Nielsen vedr. DSB (fra Vibeke
Lassen Nielsen), arkiv fra møbelarkitekt
Erik Ole Jørgensen, 3D-modeller i papir
fra Louise Campbell, grafisk design,
emballage m.m., fra Ruth Fabricius og
Jesper Gundersen, firmaet Kurage, samt
6 påklædningsdukker fra ca. 1960, tegnet
og doneret af Marianne Toftum.
Til arkivets særsamling af pladecovers er
indkøbt en lang række ældre pladecovers
inden for klassisk, jazz og rock.
Plakatsamlingen
Plakatsamlingen har i 2011 erhvervet i
alt ca. 480 plakater som gaver fra danske
designere og private givere, hvoraf 179
er blevet katalogiseret. I alt er katalogiseret 430 plakater. Derudover er købt
en russisk-ukrainsk plakat med politisk
karikatur (1944), 3 aktuelle kulturelle
plakater fra Iran samt 6 plakater af den
amerikanske street artist Frank Shepard
Fairey.
Blandt de danske givere er AFA
JCDecaux, Søren Artpusher, Christian
Holm Donatzky, Gallerie Susanne Ottesen, Hvass & Hannibal, Kirsten Justesen
og Jette Ludvigsen. Især kan fremhæves
flere større gaver: forlagsboghandler Jarls
Borgens donation af hele sin samling
af danske og udenlandske kunstudstillingsplakater, det samlede plakatværk fra
Rasmus Koch, Christiania plakater fra
Ole Lykke Andersen, bestyreren af Christianias arkiv samt det originale forlæg til
Per Kirkebys plakat til museets udstilling
med Bebop bogomslag, skænket af Per
Kirkeby.
23
Udstillingen Per Kirkeby – Bebop bogomslag.
16. september – 27. november 2011.
Fra udstillingen: PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN.
18. november 2011 - 15. april 2012.
24
25
I samarbejde med Copenhagen Design Week 2011 præsenterede
Designmuseum Danmark tre små særudstillinger, som omhandlede
ny digital praksis. Et af værkerne, Dermoid, er resultatet af et toårigt
forskningsprojekt, hvor studerende under ledelse af professor
Mark Burry, Center for Informationsteknologi og Arkitektur (CITA)
har eksperimenteret med krydsfinermaterialets strukturelle
anvendelsesmuligheder med henblik på intelligent og bæredygtig
byggepraksis.
Forskning Mode på museerne - Interview med Ph.d. Marie Riegels Melchior
26
Kunst- og kulturmuseer i byer som New York, London – og
København – kaster sig oftere over mode som udstillingsemne.
Ph.d. og forskningsstipendiat ved Designmuseum Danmark, Marie
Riegels Melchior, fortæller om sit forskningsprojekt, der netop stiller
skarpt på, hvordan udvalgte internationale museer indsamler,
forsker og formidler mode, og hvordan disse kan ses i lyset af
Designmuseum Danmarks egen modesatsning.
I
de seneste ti år er der blevet kurateret
flere modeudstillinger på udenlandske kunst- og kulturhistoriske museer
end tidligere. Der er ligeledes opstået
flere specialmuseer med fokus på mode.
Marie Riegels Melchior forklarer, at dette
fænomen blandt andet er et udtryk for,
når det kommer til kunstmuseerne, at
den etablerede kunstverden har fået en
mere åben definition af, hvad kunst er.
Dertil er der en tendens til, for både
kunst- og kulturhistoriske museer, at
mode tildeles en central plads som
udstillingsemne. ”Interessen for udstilling
af mode på museerne hænger nøje sammen
med publikums interesse i emnet og deraf
ofte et højt besøgstal, der primært er udgjort
af et yngre og mere atypisk museumspublikum,” fortæller Marie Riegels Melchior.
i samfundet, såsom nutidens optagethed af individet, den enkeltes identitet
og selviscenesættelse. ”Sådanne emner
reflekteres i moden, forstået som det tøj, hvis
snit, silhuet, materiale og dekoration anses
for at være den givne tidsperiodes ideal,”
uddyber hun.
Den nye interesse for mode på museerne
hænger også sammen med bevægelser
Inden for det sidste år, er der særligt tre
internationale modeudstillinger, som
Med ansættelsen af Marie Riegels
Melchior har Designmuseum Danmark
igangsat en analyse af, hvordan andre
museer indsamler, forsker og formidler
mode. Analysen skal også belyse, hvilken
rolle mode spiller i forhold til Designmuseets synliggørelse og samfundsrelevans, og ikke mindst give en pejling
på, hvordan museets modesatsnings kan
realiseres.
Museale tendenser
Marie Riegels Melchior fremhæver. Hun
påpeger på denne baggrund en fremherskende modemuseologi i museumsfeltet:
”Jeg vil først fremhæve modeudstillingen
”Alexander McQueen: Savage Beauty”
kurateret af Andrew Bolton og vist på The
Metropolitan Museum of Art i New York
i foråret-sommeren 2011. Udstillingen
er ikke alene et eksempel på en blockbuster med et rekordantal besøgende (over
660.000 besøgende i de tre måneder udstillingen blev vist), men den eksemplificerer
også den dramatiske scenografi og iscenesættelse, som karakteriserer modeudstillingerne
og nærmest forventes af publikum” fortæller
Marie Riegels Melchior som fortsætter:
”Dernæst er udstillingen ”Balenciaga and
Spain” kurateret af Hamish Bowles, European editor at large for amerikanske Vogue,
vist på de Yong – Fine Arts Museum of San
27
Fra udstillingen Peter Jensens Muser
5. august - 30. oktober 2011
Walter Van Beirendonck udstillingen Dream the World
Awake på MoMu, Antwerpen, 2012.
Fransisco i foråret 2011 et eksempel på, at
museets fokus på mode alene handler om
udstillingen af mode – ikke indsamling –
samt egen forskning i og bevaring af mode.
Mode inviteres ind på museet, men ikke
længere end til særudstillingslokalerne og
forventes at kunne fungere som en døråbner
for resten af museet for det modeinteresserede publikum. Problemet ved dette er, at
museet indirekte overgiver både forskningsarbejdet og indsamlingen til private eller
andre offentlige institutioner og ender på
dette område som en ramme for formidling
– en udstillingshal med andre ord..”.
Den tredje udstilling Marie Riegels
Melchior nævner, er udstillingen ”Diana
Vreeland after Diana Vreeland,” som
fra begyndelsen af marts og frem til
slutningen af juni 2012 vises i Palazzo
Fortuny i Venedig. Udstillingen er en
fortolkning af den legendariske moderedaktørs modeudstillinger i 1970’erne og
1980’erne for Costume Institute, der er
del af The Metropolitan Museum of Art
i New York. ”Udstillingen viser, hvordan
der, med Diana Vreelands indtog i museumsverdenen, skete et udstillingsmæssigt
paradigmeskifte, hvad angår udstillingen af
beklædning og mode. Nærmere betegnet går
paradigmeskiftet ud på en bevægelse væk
fra udstillinger dikteret af de genstande,
der blev vist, hen imod udstillinger, hvor
fortællingen, der dramatiseres gennem
visuelt stærke iscenesættelser, er i centrum.
Fx som når en modereportage skabes til et
modemagasin og genstandene henstilles til
rekvisitter eller udvalgte sandhedsudsagn
om fortællingens virkelighed,” slutter Marie
Riegels Melchior.
Hvis vi retter blikket tilbage til Danmark, har Designmuseum Danmark
siden slutningen af 1980’erne interesseret sig for modedesign, hvilket allerede
markeres med særudstillingen ”Stjerner i
fransk mode” (1988). Siden begyndelsen
af det nye årtusinde har satsningen været
mere markant gennem to store særudstillinger – ”Marimekko – historien om et
nordisk brand (2007) og ”Walk on the
Wild Side. Margit Brandt modedesign
1965-1980” (2010) – samt museets
medfinansiering af ph.d.-projekt om
dansk modes historie, design og identitet
i perioden 1950-2008. Det aktuelle
forskningsprojekt om mode på museerne
er et udtryk for konkretiseringen af den
fremtidige satsning.
Forskningsprojektet er gjort muligt gennem genererøse donationer fra henholdsvis Nordea-fonden og 15. Juni Fonden.
Forskningsprojektet blev påbegyndt i
februar 2011 og afsluttes med udgangen
af maj 2012.
Forskningsprojektet er udført af
projektansat etnolog og ph.d. Marie
Riegels Melchior. Der er etableret et
advisory board i forbindelse med projektet med repræsentanter fra Designmuseum Danmark, Københavns
Universitet, Danmarks Designskole,
Copenhagen Business School og
Danish Fashion Institute.
I forskningsprojektet indgår følgende
internationale eksempelstudier:
Röhsska museet (Göteborg),
Nordiska museet (Stockholm), ModeMuseum Provencie Antwerpen –
MoMu (Antwerpen), Victoria & Albert
Museum (London), The Fashion
& Textile Museum (London), The
Fashion Museum (Bath), Snibston
Discovery Museum (Coalewille), The
Bowes Museum (Barnard Castle),
The Gallery of Costume (Manchester), The Costume Institute ved The
Metropolitan Museum of Art (New
York) og The Museum at the Fashion
Institute of Technology (New York).
Forskningsprojektet har i 2011 resulteret i følgende:
”Mode på museerne. Resultater
fra elleve internationale eksempelstudier” (intern rapport, publiceret
november 2011).
Afholdelse af international konference ”Public Wardrobe. Rethinking
Dress and Fashion in Museums”,
november 2011. Konferencen er
blevet til på baggrund af NordForks
finansieret forskningssamarbejde
mellem Designmuseum Danmark
og Nordiska museet. Som resultat af
konferencen udgives en antologi med
titlen ”Public Wardrobe. Understanding Fashion and Dress Museology”,
redigeret Marie Riegels Melchior
og Birgitta Svensson (professor
ved Nordiska museet/Stockholms
Universitet).
28
29
Peter Jensen.
Foto fra udstillingen Peter Jensens Muser
5. august - 30. oktober 2011.
— Forskning og publikationer
Ulla Houkjær
Marie Riegels
Melchior
Publikationer
Anmeldelse af ”Kunst oder kommerz?
Meissener Porzellan im 19. Jahrhundert
Staatliche Schlösser, Burgen und Gärten
Sachsen, Dresden 2010, 132 s. i Keramiske Noter nr. 33, 2011.
Bøger og tekstsamlinger
Lars Dybdahl
30
Forskning i international modehistorie
med vægt på tendenser i modens historie
og teori fra ’demokratiseringen’ i det
19. århundrede og frem til de nutidige
udviklingstendenser i modens system og
mangeartede udtryksformer.
Forskning i pladecoverets visuelle kultur
som baggrund for kuratering af museets
forskningsbaserede udstilling ’Pladecoveret – vinylens revival’, programsat til
oktober-marts 2012-13. To artikler om
LP-coverets visuelle kultur ca. 1950 til i
dag publiceres i bog om pladecoverets historie, udgives i 2012 (red. Lars Dybdahl
og Laura Liv Weikop).
Publicering
Redaktør på bogen: Lars Dybdahl & Ida
Engholm (red.): Klædt på til skindet.
Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. København 2011
Modegalskaben brød stagnationen – moden accelererer, s. 10-25 og s. 212 i: Lars
Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt
på til skindet. Modens kultur og æstetik.
223 s. Forlaget Vandkunsten. København
2011
Forspil til nutiden – fra det knækorte oprør til stilpluralismen, s. 26-43 og s. 212f
i Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.):
Klædt på til skindet. Modens kultur og
æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten.
København 2011
Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria
Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten Toftegaard (red.) (2011):
Snit. Industrialismens tøj i Danmark,
København: Museum Tusculanums
Forlag.
Skov, Lise & Marie Riegels Melchior
(red.)(2011):,”New European Fashion
Centres: Dreams of Small Nations in a
Multi-centered Fashion World”, Special
Issue of Fashion Theory. Journal of Dress,
Body and Culture, Volume 15, Issue 2,
Oxford: Berg.
Artikler
Melchior, Marie Riegels (2011): “Dansk
modetøj er demokratisk mode”, i: Lars
Dybdahl & Ida Engholm (red.): Mode,
København: Forlaget Vandkunsten.
Melchior, Marie Riegels (2011): ”From
Design Nations to Fashion Nations?
Unpacking Contemporary Scandinavian
Fashion Dreams”, i: Fashion Theory, vol.
15, issue 2, pp. 177-200.
Melchior, Marie Riegels (2011):
“Catwalking the Nation: Challenges and
Possibilities in the case of the Danish
Fashion Industry”, i: Culture Unbound.
Journal of Current Cultural Research,
vol. 3, pp. 55-70.
Melchior, Marie Riegels, Lise Skov &
Fabian Fauerholt Csaba (2011): ”Translating Fashion into Danish”, i: Culture
Unbound. Journal of Current Cultural
Research, vol. 3, pp. 209-228.
Melchior, Marie Riegels (2011): ”Da
dansk mode fik identitet”, i: Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria MackinneyValentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten
Toftegaard (red.) (2011): Snit. Industrialismens tøj i Danmark, København:
Museum Tusculanums Forlag.
Christian
Holmsted Olesen
Tatiana
Lodishensky
Artikel
Olesen, Christian Holmsted: “Danish
Design – I like it – Jasper Morrison”,
Udstillingskatalog 2011, (10 ns)
Kirsten Toftegaard
Artikel
Lodishensky, Tatiana: The History of
a kovsh – From a mead drinking bowl
to an Empress’s token of appreciation
and on to a prized exhibit at a Danish
museum, s. 137-145 I Søren Mentz &
Mette Skougaard (red.): Danish-Russian
Cultural Relations 1700-1900. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg
Slot, 2011.
Anmeldelse af Alden Cavanaugh &
Michael E. Yonan ed.: ”The Cultural Aesthetics of Eighteenth-Century Porcelain”,
Farnham 2010, 215 s. i Keramiske Noter
nr. 33, 2011.
Nikolina
Olsen-Rule
Olsen-Rule, Nikolina: ”Mode som performance –teatralsk og konceptuel mode
I 90’erne og 00’erne” i Dybdahl, Lars
og Ida Engholm: Klædt på til skindet.
Moden kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten, København 2011.
Olsen-Rule, Nikolina: ”Det store kludetæppe – modeblogs og digital mediering af mode” i Dybdahl, Lars og Ida
Engholm: Klædt på til skindet. Moden
kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten,
København 2011.
Toftegaard, Kirsten: ”Dansk kunsthåndværk og tøj. Mellem skrædderi, konfektion, kunst og mode”, i Solveig Hoberg,
Helle Leilund, Maria Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior og Kirsten
Toftegaard Snit. Industrialismens tøj i
Danmark, Museum Tusculanums Forlag,
Københavns Universitet, 2011.
Toftegaard, Kirsten: ”Mode er musik er
kunst – Modedesigneren Henrik Vibskov”, i Anna Billing-Wetterlundh, red.:
Torsten och Wanja Söderbergs pris 2011,
Röhsska museet, 2011
Toftegaard, Kirsten: ”Livets skrøbelighed – Beklædningsdesigner Nikoline
Liv Andersen”, i Claus Hagedorn-Olsen:
Langsomt siver det gennem mine hænder – Nikoline Liv Andersen, Horsens
Kunstmuseum, 2011
Toftegaard, Kirsten: Hallingdal –
5.478.000 meter stof……”, upubliceret
2011, i forbindelse med udstilling på
Designmuseum Danmark 2011.
Anmeldelse af ”Georgine Ipsens
erindringer” ved Kathrine Jørgensen &
Bente Holst, København 2010, 173 s. i
Keramiske Noter, nr. 33.
31
32
33
Fra Kulturnatten 14. oktober 2011. Komfort Zone - lounge
og installation af Kathrine Baastrup og Sidsel Götke.
Facebook
1.143 nye ”synes godt om” (dette
svarer til en samlet stigning på 75%
sammenlignet med 2010)
1.910 samlede ”synes godt om”tilkendegivelser
334.655 opslagsvisninger (dette
svarer til en samlet stigning på 1.068
% sammenlignet med 2010)
538 feedback til opslag (dette svarer
til en samlet stigning på 261% sammenlignet med 2010)
Kommunikation -
www.designmuseum.dk
Besøg: 159.190
Unikke besøgende: 103.865
Heraf udgør
Nye besøgende ca. 64%
Gentagende besøgende ca. 36%
Sidehenvisninger: 552.663
YouTube
Museet fik sin egen YouTube-kanal i
2011 og har i løbet af året opnået:
8.072 visninger, hvoraf det fremgår at
4.542 af disse er afspilninger indlejret
på andre websites.
Kanalen har fået i alt 18 abonnenter
i 2011 og af de demografiske data
fremgår det, at ca. En tredjedel er
fra Danmark. Ligesom museets besøgende på andre digitale platforme
er viser tendensen, at der er stor
interesse for Designmuseum Danmark i udlandet, særligt USA, Japan,
Storbritannien og Tyskland.
34
Nyhedsbrev
Derudover har museet fået sit eget
digitale nyhedsbrev i 2011. Uden videre markedsføring har nyhedsbrevet
fået omkring 1.300 abonnenter. Nyhedsbrevet bliver ikke udsendt med
faste intervaller, men når museet har
noget nyt at fortælle. Der inviteres
også til gå-hjem-møder og åbninger
gennem nyhedsbrevet.
2011 har været et travlt år i kommunikationsafdelingen – hvor
der bl.a. har været fokus på international presse, forskellige typer af
events samt formidling på nye digitale kommunikationsplatforme.
M
an kan roligt sige, at museet
gjorde sig bemærket i pressen
i 2011 med en række gode og opsigtsvækkende nyheder. Dels blev navneskiftet, markeret med lanceringen af
udstillingen ”danish design – i like it –
Jasper Morrison”. Historien blev taget op
af diverse medier – herunder fik museet
bl.a. omtale i det anerkendte design- og
livsstilsmagasin Wallpaper.
En anden udstilling, der tiltrak mediernes opmærksomhed, var Peter Jensens
Muser. Der mødte traditionen tro en
række modebloggere op til åbningen,
hvilket har betydet, at museet og udstillingen opnåede ekstra opmærksomhed på
internationale blogs, som f.eks. Vogue og
Bryan Boy, www.bryanboy.com.
Endelig blev offentliggørelsen af nyheden
om museets nye direktør, mag.art AnneLouise Sommer også markeret med
interviews i Politiken og Weekendavisen,
samt en række omtaler og noter i medier
landet over.
Designmuseum Danmark har registreret
ca. 87 presseklip i danske trykte medier
i 2011. Hertil kommer online presseomtale og internationale medier.
EVENTS
Under modugen blev der ligesom tidligere, afholdt publikumsarrangementer
i samarbejde med Copenhagen Fashion
Festival, hvor bl.a. DSB’s medlemsklub
S-more inviterede deres medlemmer til
foredrag om modemagasiner på bibliotekets læsesal, samt Fashion Talk i caféen,
hvor museets postdoc Marie Rielgels
- Malene Stilling, studerende ved Det
Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering, Designskolen.
”Der er, og har altid været, en stærk
relation mellem Designmuseum
Danmark og Kunstakademiets
Designskole. På museet får de studerende den bedste introduktion til
designhistorien og til museets brede
og fremragende samling af design og
kunsthåndværk. Ved besøg i udstillingen, i arkiverne og i biblioteket
vækkes de studerendes interesse
for designhistorien. Ved udstillinger
såvel for studerende som for unge
designere udbredes kendskabet
til, hvad der udgår af strømninger
fra nyuddannede designere. På
det seneste er der også opstået et
meget frugtbart samarbejde mellem
forskere fra museet og fra Kunstakademiets Designskole. Et samarbejde
som vi på skolen ser meget frem til
vil udvikle sig til gavn for samfundet
som for design- og kunsthåndværkerbranchen.”
Udsmykning af museets forgård. Digital løber af Egetæpper.
Foto fra Copenhagen Design Week 2011.
CEO, Danish Fashion Institute og
Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse,
udtaler:
“Vi har gennem flere år haft et stærkt og
frugtbart samarbejde med Designmuseum
Danmark omkring udstillinger, analyser
og symposier mv. Designmuseet spiller en
væsentlig rolle gennem deres iscenesættelse af
En anden stor event, hvor Designmuseet
indgik vigtigt samarbejde, var Copenhagen Design Week. Museets besøgende
og de mange pressefolk og samarbejdspartnere der deltog ved Festivalen, kunne
I tråd med Designmuseets modesatsning
har samarbejdet med Danish Fashion
Institute været med til at tiltrække nye
besøgende og sætte fokus på mode
og tekstil, som en del af den danske
kulturarv.
Et par udsagn fra andre brugere:
“Det er altid dejligt at komme på
museet, der hersker altid en kærlig
og kyndig ånd og i min arbejdsrelaterede kontakt med museet, mødes
jeg af ildsjæle med stor interesse for
mine indsigter. I mine øjne er museet
begyndt på et nyt kapitel, hvor der
rækkes ud i nye retninger, hvor især
udstillinger som Phantom Limbs for
alvor understreger, hvor relevant og
vedkommende museets gigantiske
samlinger kan sættes i spil så det
rejser interessante samtidsrelevante
spørgsmål.”
- Jens Overbye,
prorektor ved Det
Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering,
Designskolen.
moden i en kunstnerisk kontekst. Moden er
nemlig meget mere end eksport, omsætning og modeshows. Moden afspejler vores
samfund og samtid og evner at omsætte og
reflekterer tendenser og strømninger med en
hastighed, der er højere og mere tydelig end
noget andet kulturelt fænomen. Moden er
medvirkende til at skubbe til den enkeltes
selvopfattelse og iscenesættelse i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Samarbejdet
med Designmuseum Danmark har gjort
det muligt at understøtte historiefortællingen om modens betydning i det kulturelle
billede. Vi ser frem til et fortsat samarbejde
i 2012 og fremover.”
Melchior var i dialog med designeren,
Peter Jensen. Der var stort fremmøde til
begge arrangementer og deltagerne har
siden efterspurgt lignende arrangementer.
Hvad siger brugerne?
Af Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelses rapport fra 2011
fremgår bl.a. at der er en stigende
tilfredshed blandt de 327 adspurgte
med service og betjening i museets.
Undersøgelsen giver bliver brugt i
museet til at forbedre den totale museumsoplevelse hos de besøgende.
opleve tre projekter kurateret særligt til
museet af Karen Kjærgaard i forhallen
og museets indgangsparti ugen igennem.
I efteråret afholdt museet et anderledes
event, hvor der i anledning af erhvervelsen af designvirksomheden Muutos møbler til den faste samling, blev inviteret til
pressemøde og fremvisning i festsalen.
Muuto og Designmuseum Danmark
indgik et samarbejde, hvor omkring 20
journalister fra internationale designmagasiner, samt dansk presse blev inviteret
til at komme og tale med et udvalg de
personer og virksomheder, der har stået
bag nogle af Muutos mest markante produkter. Efter presseeventen blev Muutos
5-års fødselsdag og museets erhvervelse
af genstande fejret med en fest, hvor
branche, presse og venner deltog.
DIGITALE- OG SOCIALE MEDIER
Der er fortsat i 2011 blevet gjort en stor
indsats for, at få flere og flere nyheder
bredt ud via digitale medier. Konklusionen på tallene fra bl.a. Facebook og
Google Analytics peger på, at der er en
stærk tendens til, at besøgende fra Facebook søger videre på museets website.
Faktisk er andelen af trafik fra Facebook
til museets website så stor, at det totale
antal besøgende på websitet ville være
faldet fra 2010-2011, hvis ikke det var
fordi, vi er aktive på Facebook. Dette
leder os til konklusionen, at det fortsat
giver mening at kommunikere på de platforme (fx Facebook eller Twitter), hvor
brugerne og trafikken findes i forvejen.
Der vil fremadrettet blive arbejdet i kommunikationsafdelingen på at målrette og
tilpasse kommunikationen endnu bedre
til de digitale (og sociale) medier.
35
- Kustode eller museumsguide? – medarbejderne udgør en vigtig del af
museets brand.
Interview med museumsmedarbejder Michael Ehlers.
36
Audioguides, Smartphone APPs, iPads og digitale infostandere.
Den moderne museumsoplevelse handler i dag om formidling på
mange forskellige platforme. Men uanset hvor mange foldere, skilte
og interaktive digitale formidlingstiltag, der findes på et museum,
vil det man tidligere kaldte kustoden, i dag kaldet museumsguiden
eller museumsmedarbejderen, være afgørende for museumsoplevelsen
som en helhed. Her fortæller museumsmedarbejder Michael Ehlers
om mødet med museumsgæsten i det daglige arbejde.
37
møder, når de kommer ind ad døren. Og selvom det primært handler om at holde opsyn og sikre, at kunstværkerne ikke bliver berørt
eller beskadiget, er det i høj grad også dialogen med museumsbrugerne, som står i centrum,” forklarer Michael Ehlers.
Hvilke oplevelser har bidt sig fast i din hukommelse?
Opsyn vs. guide
Som museumsmedarbejder i Designmuseum Danmark har
man typisk mange forskellige opgaver – lige fra dagligt opsyn i
samlingerne, til fernisering, servicering af gæster, udstillingsopsætning til billetsalg. Museet tilstræber tværgående funktioner,
som giver medarbejderne indsigt i forskellige arbejdsområder
og funktioner, da det kan give en mere inspirerende hverdag
og være med til at skabe et mere interessant arbejdsmiljø, hvor
man kender til flere forskellige typer af udfordringer og problemstillinger. I sidste ende kan den mere all-round tilgang også
medføre en mere helhedsorienteret forståelse for den museale
praksis. Og det kan ifølge museumsmedarbejder Michael Ehlers
også komme publikum til gode: ”Jeg tror på, at man i fremtiden
vil gå mere væk fra at betragte museumsmedarbejdere som vagter
eller opsyn, men mere som guider, der kan formidle viden om
museets forskellige områder, tiltag og projekter videre til museumsgæsterne,” udtaler han.
Michael Ehlers har selv en baggrund fra sundhedssektoren som
ergoterapeut, og har siden 2004 været ansat i Designmuseum
Danmark. Det startede med, at han assisterede med opsætning
af en udstilling og siden hen har han fået flere og flere typer af
opgaver.
”Jeg har altid interesseret mig for at arbejde med mennesker. Og en
af fordelene ved at arbejde i Designmuseum Danmark er, at hvis
man vil, kan man få lov at blande sig i mange områder. Jeg har
virkelig fået lov til en masse ting. Der er sjældent to arbejdsdage,
der er ens herinde og jeg kan godt lide den all-round tilgang til mit
arbejde. Vi er jo ikke så mange og der opstår hurtigt en fortrolighed. På mange måder er det en ret intim arbejdsplads,” fortæller
han.
Det kan også være en udfordring at være på gulvet, fordi det
kræver, at man som menneske er på. Man skal både være på
vagt og holde øje, og så skal man heller ikke være bange for at
gå i dialog med mennesker. ”Det er klart, at man skal kunne lide
at have med mennesker at gøre. Vi er de første mennesker gæsterne
Som museumsmedarbejder har man det særlige privilegium, at
man kommer helt tæt på museumsbrugerne. Og som Michael
Ehlers understreger, kommer man ofte hjem med nogle sjove
oplevelser. ”Det er ofte sjovt at se, hvordan turister har anderledes adfærd end de herboende besøgende. For eksempel har jeg
flere gange bidt mærke i, hvordan vores japanske gæster har en
underfundig måde at gå i stå på, hvis noget ikke virker. Hvis de fx
ikke kan åbne døren, første gang de prøver at gå ud fra museet – ja
så bliver de stående i forhallen og går ligesom lidt i stå. Det sker
ofte, fordi vores hoveddør binder en smule, men så griner vi lidt
sammen og hjælper dem ud,” siger han.
Den gode museumsoplevelse
Når man som Michael Ehlers og hans kollegaer har sin daglige
gang blandt museets besøgende, får man et særligt personligt
indblik i, hvad der virker i formidlingen og hvad der ikke virker. Ifølge Michael Ehlers handler den gode museumsoplevelse
om at få gæsterne til at føle sig velkommen og selv foretrækker
han, når han går på museum, at blive ført rundt i en samling og
blive informeret: “Jeg synes audioguides er en god ting, når de fungerer. Man skal ikke blive i tvivl om, hvor man skal gå hen. Det at
blive ført rundt på en lækker og smidig måde virker altid godt. Og
selvfølgelig udstillingens karakter. Når jeg går på museum, lægger
jeg også altid mærke til nogle lidt nørdede ting, som belysning,
podier, ophængning, hængsler og den slags. Man bliver jo lidt farvet
af sit arbejde.”
Som museumsmedarbejder bliver man dagligt mødt med
mange typer af spørgsmål. Det stiller både krav til museets
interne kommunikation og til alle medarbejdere om at holde
sig opdateret om, hvilke aktiviteter der foregår i huset. Som
Michael Ehlers understreger, kan formidlingsniveauet på udstillingerne variere og det stiller også store krav til de mennesker,
der konfronteres direkte med besøgende.
”Vores rolle som museumsmedarbejdere består i høj grad i, på
bedste vis, at finde de informationer, folk efterspørger. Jeg ser mig
selv som en slags facilitator i forhold til at sende vores gæster i den
rigtige retning. Vi er ikke eksperterne, men vi er i langt højere grad
blevet omvandrende informationscentre – i forhold til tidligere.
Der var det mere opsynsrollen, der gjaldt, hvor man ikke interagerede så meget med museets besøgende. Der er selvfølgelig stadig
fokus på, at vi skal holde opsyn, så det er en balance mellem både
at holde opsyn og gå i dialog med gæsterne. Jeg oplever også, at folk
er begyndt at spørge mere om tingene. Der er ofte flere spørgsmål
end svar, og vi har i særdeleshed oplevet dette med udstillingen
Phantom Limbs af benandsebastian, hvor publikum er meget
spørgelystne. Og det gør jo mit job både udfordrende og interessant,” slutter han.
- Fremtidens Designmuseum
Interview med museumsdirektør Anne-Louise Sommer
inspirerede museet generationer af unge formgivere, der fornyede
og forædlede det foreliggende. Det kan bl.a. ses gennem dansk
møbeldesigns guldalders store designere fra starten og midten af det
20. århundrede, som fx Kaare Klint, Hans J. Wegner og Børge Mogensen, hvis design omsætter historiske møbler i tidsvarende udtryk.
Den rolle vil vi som museum gerne tage på os igen, og vi har et
klart ønske om at knytte uddannelserne tættere til museet.
Hvad er din bedste museumsoplevelse?
38
Flere unge besøgende, nye digitale platforme, debatskabende
arrangementer, tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne,
eksemplarisk design, bredt favnende og præcist kommunikerende
udstillinger. Dette er blot nogle af de ord som Designmuseum
Danmarks direktør, Anne-Louise Sommer, bruger til at beskrive
det museum hun vil være med til at skabe – nemlig fremtidens
Designmuseum.
Hvordan vil du beskrive fremtidens Designmuseum?
Designmuseum Danmark rummer en helt central del af dansk
kulturarv, hvor publikum har mulighed for at trække historiske
tråde fra dansk designs guldalder og tilbage i tiden, til de historiske
forlæg, som mange af de største danske designere har hentet deres
inspiration fra.
En af de opgaver, som ligger mit hjerte meget nært og som jeg i
samarbejde med museets medarbejdere ser frem til at tage fat på,
handler om gennem en lang række forskellige tiltag at få skabt den
bedst mulige museumsoplevelse for den bredest mulige målgruppe.
Nye typer af formidling i udstillingerne såvel som nye digitale
platforme skal gøre design tilgængelig for de mange.
Hvad er det for et museum, som du vil være med til
at skabe?
Vi skal skabe designmuseet for alle. Vi har tidligere haft en relativ
snæver målgruppe og vi vil meget gerne brede denne ud, så vi får
bedre fat i børnefamilier og studerende. Vi har derfor bl.a. indført
gratis adgang for studerende og kan allerede mærke, at det har givet
udslag i langt flere unge besøgende på museet.
Jeg ser det også som en vigtig opgave, at vi fremadrettet
arbejder med at formidle på mange niveauer – og så vil vi være
mere inkluderende. Det betyder at vi som eksperter inden for
museums- og designområdet skal være noget for branchen og
for alle borgere. Vi skal kvalificere den aktuelle designdebat, så
vi bibringer folk viden om og indsigt i design. Vi vil engagere
folk – med udstillinger og arrangementer. Vi skal tilbyde en
bred vifte af design talks, workshops, forelæsninger og familiearrangementer. Kort sagt, vi skal målrette formidlingen overfor
specifikke målgrupper.
Må et museum gerne være støvet?
Det synes jeg helt klart det må, men det skal være støvet på den
gode måde. Vi har jo ekstremt mange ting, der henvender sig til
specialister – og vi giver publikum mulighed for at fordybe sig i
samlinger og arkivalier mm.
Det vi kender som moderne dansk design er netop blevet til i dialog
med fortiden. Og det er museet et glimrende eksempel på. Da
Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) blev etableret
i 1890 var formålet, at det skulle styrke uddannelse, udøvere og
branche. Ved at udstille de eksemplariske, historiske forbilleder
At kåre én museumsoplevelse som den bedste er svært, når man som
jeg er privilegeret og har haft mange og skønne oplevelser gennem
tiden. For en design-freak er det klart, at det altid er en fantastisk
oplevelse at se V&As store og spektakulære temaudstillinger, hvor
“modernisme”, “postmodernisme”, “æsteticismen i slut 1800-tallet”
eller “viktoriatiden” behandles kompetent, sprudlende og på baggrund af enorm faglig indsigt – og hvor udstillingerne udmærker
sig ved måske nok at have design eller kunsthåndværk i centrum,
men hvor det altid sættes i spil i forhold til kunst og kultur bredt
set. Det er den slags udstillinger, man gerne rejser for at se, og
ofte tænker tilbage på. Og hvor man som besøgende beriges med
ny indsigt – også selv om man måske opfattede sig som lidt af en
ekspert på forhånd.
Men ofte får man også den store museumsoplevelse fra uventet side.
For nylig var jeg i New York City og besøgte The Ellis Island Immigration Museum. Et relativt nyt museum hvor hele den komplekse
og mangesidige historie om immigrationen til Amerika blev fortalt.
Fra alle egne af kloden, til alle tider siden 1600-tallet og både den
frivillige og den ufrivillige (slaverne) indvandring. Rammerne var
den lille ø uden for Manhattan, hvor man i perioden fra 1892 til
midten af det 20. århundrede screenede de potentielle nye borgere.
Man kunne i bogstaveligste forstand mærke drømme, forhåbninger
og i visse tilfælde også skuffelse, for de der blev sendt tilbage, i takt
med at man bevægede sig igennem de autentiske arkitektoniske
rammer. Her blev historien virkeliggjort gennem det enkelte menneskes historie og gennem en dygtig formidling af det makrohistoriske niveau. Rørende genstande som gamle kufferter, breve og foto
hjemmefra, klædedragter og små erindringssager blev udstillet side
om side med genetablerede sygestuer, registreringsskranker, protokoller, officielle rapporter og den store ventehal. Mange, mange
stemmer fortalte dette bevægende og centrale kapitel i amerikansk
historie, og der blev gjort flittig brug af nye interaktive udstillingsdesign og formidlingsformer. Hver besøgende på museet kunne
få sin oplevelse og genkende sin historie på et eller andet plan.
Det tror jeg er meget værdifuldt - at kunne favne bredt og ramme
præcist i sine udstillinger.
Hvad bringer du med dig til Designmuseum Danmark?
Jeg bringer to ting med mig. På den ene side har jeg, gennem min
forskning, en meget stor designhistorisk viden og på den anden side
har jeg gennem min rolle som underviser og rektor fået indblik i
det allernyeste design, det der bliver fremtiden. Jeg favner derfor
både det lidt støvede tilbageskuende og så det nye og fremadrettede.
Når man underviser handler det også om, at omsætte de historiske linjer til noget der har relevans for nutiden. Det har været
udfordrende og meget lærerigt at arbejde med at få historien gjort
levende og interessant overfor en målgruppe som designstuderende.
Jeg mener sagtens, at man kan formidle bredt uden at miste det
historisk faglige – hvis man forstår sin målgruppe og formår at
engagere folk.
Sidst men ikke mindst bringer jeg ledelsesmæssige erfaringer med
mig. Jeg har haft stort fokus på forandringsledelse gennem fusionen
af de tre skoler, der pr. 2. juni 2011 blev til Det Kongelige Kunstakademis skoler for arkitektur, design- og konservering.
39
Du er for nylig blevet adjungeret professor ved
Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitets
designuddannelser. Hvad vil det betyde for Designmuseet som forskningsinstitution?
Mit professorat vil også bidrage til at styrke museets status af
sektorforskningsinstitution og på sigt har vi på museet ambitioner
om at spille en større og samlende rolle nationalt og internationalt inden for designforskning. Vi har allerede et stærkt netværk
i ind- og udland og de forskningsaktive medarbejdere i museet
indgår i mange forskningsfaglige sammenhænge – og det skal vi
have til at vokse. Derudover er allerede mange både indenlandske
og udenlandske forskere der kommer og drager nytte af og bruger
vores arkiver. Men jeg vil gerne understrege, at forskning jo ikke er
noget i sig selv, med mindre vi forstår at gøre den relevant for vores
brugere – og besøgende. Det er derfor vigtigt at vi får udviklet og
styrket den tværgående kommunikation, der forener museets undervisning, formidling og forskning. Forskning handler jo ikke kun
om at studere genstande og historiske perioder, det handler også om
at forstå museumsbrugere, deres adfærdsmønstre og behov – og ikke
mindst at få indblik i, hvordan potentielle brugere kan få glæde af
de mange ting museet har at byde på.
Undervisning Undervisningsafdelingens arbejde kvalificerer museumsbesøget
40
Gennem arbejdet i undervisningsafdelingen er det muligt at nå
bredt ud til grupper af børn, unge og uddannelsessøgende, der
ikke på egen hånd ville besøge museet. Der er fokus på at tilbyde
undervisning af høj kvalitet til fremtidens designinteresserede.
Museet udgør et læringsrum, der adskiller sig markant fra
klasseværelset, hvor underviserne, autentiske genstande og objekter,
både er meget anderledes og har stærke referencer til hverdagsdesign.
41
Workshop med porcelænsmaling og desig af påklædningsdukker.
P
r.1.feb. 2011 fik afdelingen en
18 timers medarbejder, hvis
hovedopgaver er at varetage kvalificering
af undervisere, udvikling af afdelingen
og udvikling af nye undervisningstilbud.
Omdrejningspunktet i dette arbejde
blev i 2011 en række strukturændringer i afdelingen, som bl.a. indeholder
temamøder omkring museumsdidaktik,
teambuilding og en ændret arbejdsplan
for underviserne.
Ansættelse og oplæring af undervisere/
omvisere.
Udvikling af undervisning, omvisninger og undervisningsmateriale.
Varetagelse af museets gratis søndagsomvisninger i forårs- og efterårssæsonen.
Familie-workshops i vinter- og efterårsferier samt på Kulturnatten.
Basisaktiviteter:
Booking af omvisninger og undervisning.
Museet udbyder 17 forskellige undervisningsforløb samt læringsressourcen sitet
www.designprocessen.dk
Familieworkshops i nye omgivelser
Familieworkshops afholdes tirsdage og
torsdage i vinter- og efterårsferien. Et
typisk workshopforløb vil relatere til
museets aktuelle eller permanente udstillinger.
I vinterferien 2011 blev der arbejdet med
mosaikker med reference til museets keramik- og mosaiksamling. I efterårsferien
blev workshops som noget nyt afholdt i
museets festsal. Det blev en stor succes
med ca. 175 deltagere og gav samtidig
mange familier mulighed for at besøge
museet. Vi fik med festsalen som ramme
mulighed for at tilbyde to værkstedsaktiviteter samtidig, dels porcelænsmaling
med reference til museets store porcelæns
studiesamling, dels påklædningsdukker,
hvor aktiviteten gik i dialog med modeudstillingen ”Peter Jensens muser”.
Undervisningsbesøg i 2011
Undervisningen bookes fortsat gennem
Undervisningsafdelingen/Bookingen og
ca. 5350 fysiske hoveder modtog undervisning i 2011, og det digitale site www.
designprocessen.dk har været velbesøgt.
Dertil kommer skoler og et ukendt antal
andres downloads af undervisningsmaterialer fra museets og skoletjenestens
hjemmeside. Samlet har ca. 11.600
personer fået undervisning eller besøgt
museet med deres skoler/institutioner/
foreninger.
historie og natur og teknik. Projektudvikler: Kirsten Rotbøll Lassen. Vejleder
på projektet, Ingelise Flensborg DPU.
Supervision Helle Laustsen. Projektet er
tildelt 300.000 kr. fra Kulturstyrelsens
formidlingspulje 2.
Udviklingsprojekter i 2011
I 2011 har undervisningsafdelingen
arbejdet med at udvikle et særligt
læringsrum, kaldet Identity Lab. Identity
Lab er som et formidlingstiltag sat i værk
i forbindelse med udstillingen Rokokomania, der vises fra 2.05 – 23.09, 2012.
Designmuseum Danmark har modtaget
støtte af Kulturstyrelsen til formidling i
udstillingen Rokoko-mania.
”Hands On” er et undervisningstilbud til
folkeskolens indskolingsklasser, fra børnehaveklasse til 3. klasse. Projektets fokus
er en sansebaseret tilgang til museets
samlinger, som bl.a. omfatter 3 emnekufferter med genstande, der relaterer til
udvalgte objekter i samlingerne. Materialet giver mulighed for at berøre, erfare og
reflektere over og formulere sig omkring
designbegreber som materiale, overflade,
form, konstruktion. Undervisningen vil
pege hen mod fagene: billedkunst, dansk,
Identity Lab – et nyt læringsrum
Nyt Designværksted
Byggeriet af designværkstedet, som
Villum Fonden tidligere har bevilliget
10 mio. kr. til, er kommet rigtig i gang i
2011. Det forventes at værkstedsundervisningen fysisk kan flytte ind i den ny
bygning i løbet af sommeren 2012, og at
værkstedsundervisningen er etableret pr.
august 2012.
Foto fra åbningen af Snedkernes Efterårsudstilling 2011.
14. oktober - 30. oktober 2011.
42
43
Udstillinger
2011 Om dansk design og det at forbedre ting — Interview med Jasper Morrison.
44
45
En af de udstillinger der i 2011 tiltrak opmærksomhed
blandt danske og internationale medier, og blev rost af
museumsbrugere var danish design – i like it! jasper morrison.
Læs museumsinspektør Christian Holmsted Olesens interview
med Jasper Morrison.
D
et danske Kunstindustrimuseum skifter navn til Designmuseum Danmark i 2011, og i den
anledning iscenesætter og kuraterer den
verdensberømte, britiske designer Jasper
Morrison (f. 1959) en udstilling om
dansk design. Udstillingen er fra museets
side et forsøg på at synliggøre nogle
kvaliteter ved dansk design set gennem et
udefra kommende blik. Dansk ”kunstindustri” er med betegnelsen Danish
Design for mange år siden blevet et internationalt succesrigt fænomen, og i dag er
der et behov for at gøre status over, hvad
det egentlig indeholder.
Jasper Morrison har, som det fremgår af
udstillingstitlen, et nært forhold til dansk
design, og han har igennem flere af sine
egne værker ladet sig inspirere af dansk
design. Udstillingen er et samarbejde
mellem museet og tekstilvirksomheden
Kvadrat, som fremstiller Hallingdal,
der er anvendt på en række af de bedste
polstermøbler i verden. Hallingdal er
designet af den danske designer Nanna
Ditzel i 1965, og i dag har Kvadrat produceret mere end 5.478.000 meter af det
slidstærke tekstil. Morrison anvender selv
Hallingdal flittigt på sine polstermøbler,
i denne udstilling udgør det baggrunden
for de øvrige udstillingsgenstande.
Kunstindustrimuseet blev grundlagt af
Industriforeningen i København og Ny
Carlsberg Museumslegat i 1890 inspireret af tilsvarende institutioner i udlandet.
Ligesom det første ”designmuseum”,
Victoria & Albert Museum , i London
skulle Kunstindustrimuseet styrke befolkningens kvalitetsbevidsthed og virke
som inspirationskilde for erhvervsliv og
designere. Kunstindustrimuseet blev omdrejningspunktet for udviklingen af en
dansk designkultur. I det 20. århundrede
foregik store dele af danske designuddannelsers undervisning i museet og en
hjørnesten i dansk design blev videreudviklingen og forfinelsen af de historiske
genstandstyper, som forefindes i museets
samlinger.
Dansk design fik sit store internationale gennembrud, da den udenlandske
presse besøgte Københavns Snedkerlaugs
Udstilling i Kunstindustrimuseet i 1949.
De efterfølgende årtier blev begrebet
Danish Design et anerkendt varemærke
i udlandet. Dansk design er præget af historiske forbilleder, enkelhed, stor grad af
detaljebearbejdning, en særlig forståelse
for sansningen af materialerne, en meget
pragmatisk tilgang til designopgaven og
en demokratisk og fornuftspræget holdning til det at formgive til hverdagen.
Designeren Jasper Morrison er kendt
for at designe ting til at blive brugt i
hverdagen, og i modsætning til mange af
hans samtidige er hans fokus ikke rettet
mod at skabe spektakulære, opmærksomhedskrævende objekter. Hans designs
har ofte et beskedent, velkendt, nærmest
arketypisk præg.
I 2009 lancerede den italienske møbelproducent Magis hans stol Trattoria, som
parafraserer en simpel bondestol, der har
fået plasticsæde- og ryg. Den ligner, bortset fra plasticsædet og – ryglænet, Børge
Mogensens kendte folkestol, J39, som
blev tegnet til FDB i 1944. Trattoria er et
godt eksempel på Morrisons arbejde med
at bearbejde og forbedre de historiske
arketyper og gøre dem tidssvarende, hvad
angår produktion, anvendelse og udtryk.
Og på den måde ligner Morrison Mogensen og flere af de danske designere.
Mogensen hentede ligesom Morrison
inspiration i fortidens hverdagsgenstande
og søgte at ”rense” og raffinere dem til
perfektion.
Dengang begrebet Danish Design opstod
var man ikke flov over at genbruge former og ideer fra tidligere perioder, og det
adskilte dansk design fra centraleuropæisk, som også var rationelt tænkt ligesom
dansk formgivning, men ønskede at bryde med fortiden. Møbeldesigneren Hans
J. Wegner har engang sagt, at ”Danish
Design var en vidtgående renselsesproces”. For Morrison drejer design sig om
at forbedre hverdagens genstande. I dag
er det svært at tale om national design,
det er Jasper Morrison et godt eksempel
på. Han har tegnestuer i London, Paris
og Tokyo og formgiver for virksomheder
i mange lande.
Jasper Morrison er blevet betegnet som
en hovedeksponent for den nye bølge
af rationalisme inden for design, som vi
har set i de seneste årtier. Hans design
af alt fra vinglas til sporvognssystemer
forener asketiske, elegante former med
opfindsomhed, humor og følsomhed.
Morrison er tilhænger af det klassiske modernistiske designideal, hvor
designerens primære rolle er at tjene
industrien og forbrugeren ved at gøre
ting nemmere at producere og bedre
at leve med i hverdagen. Han skaber
ikke som mange andre af samtidens
store designere konservationsstykker
til museer, der primært skal overraske
med provokerende æstetik. Tværtimod
har han i de udstillinger, han har vist på
andre museer fremhævet design, som er
anonymt eller ”Supernormal”, som hans
udstilling kurateret i samarbejde med
Naoto Fukasawa på Triennalen i Milano
2007 hed. ”Special is generally less useful
than normal”, mener Morrison. Og
netop brugen af tingene, livet med dem
er det helt centrale for Morrison, som
med begrebet ”Uselessnism” gør op med
design, der ikke kan bruges til noget og
kun er skabt for underholde folk og give
designerne en personlig profil. Morrison
ser i det, han kan kalder ”Utilism”, som
på mange måder svarer til det, man har
kaldt den ”den funktionelle tradition”
i Danmark, en proces, som er drevet af
nødvendighed, men er alt andet end tør
og giver masser af rum for humor, ironi
og charme.
Morrisons praktiske syn på designopgaven har mange lighedspunkter med
beskrivelser af den danske designtradition. Arkitekten Steen Eiler Rasmussen
skriver i en artikel i tidsskriftet Dansk
Kunsthåndværk 1960 om forskellen på
Bauhaus og den danske brugskunst, at
den danske brugskunst er mere orienteret
mod brug end Bauhaus-traditionen, som
”interesserede sig mere for formens æstetiske virkning, for at skabe en ny stil”.
Rasmussen argumenterer for at dansk
design ”ikke får sit værd ved synsmæssige oplevelser, men ved at være gode
redskaber”. Nogle vil nok være uenige
med Rasmussen i hans syn på centraleuropæisk design, spørgsmålet her er, om
danske designere har en særlig evne til
at skabe holdbare, brugbare, redskaber,
der gør hverdagen nemmere, sådan som
46
også Morrison mener design bør være. I
forbindelse med Morrisons arbejde med
udstillingen fortæller han:
Da du blev bedt om at kuratere denne
udstilling om dansk design, tøvede du
ikke med at sige ja, og den titel, du har
valgt til udstillingen, antyder, at du har et
særligt forhold til dansk design. Hvad er
det, du kan lide ved dansk design?
Min bedstefar arbejdede for Danish
Bacon i England, og han blev interesseret
i danske møbler, fordi han ofte rejste til
København i 1950’erne og 60’erne. Han
boede på et typisk engelsk landsted, som var
fuldt af antikviteter med undtagelse af én
stue, som han moderniserede med danske
møbler, hvide gulvtæpper og trægulve. Den
stue var fuld af lys og så forskellig fra alt,
hvad jeg tidligere havde set, at den gjorde
et uudsletteligt indtryk på mig, og den har
sikkert været stærkt medvirkende til, at jeg
blev designer. I dag beundrer jeg dansk designs skønhed og holdbarhed (både fysisk og
æstetisk). Der er noget meget menneskeligt
og hensynsfuldt over formerne, som giver
atmosfæren en enkel gavmildhed, som jeg er
en stor beundrer af.
Kunne du prøve at forklare de menneskelige og hensynsfulde former og holdbarheden i nogle af de ting, du kan lide?
Der er mange at vælge imellem, men lad os
tage den rustfri stålkasserolle og foden på
PK22-stolen (tegnet af Poul Kjærholm) eller
Y-et på Y-stolen (tegnet af Hans J. Wegener). Det er alt sammen former, som er
holdbare, fordi de er almindelige og smukke
på samme tid, og menneskelige, fordi de
svarer til vores fysiske og mentale opfattelse
af komfort. Det er ikke så let at forklare,
men vores øjne kan føle disse former, når
de ser dem, og de udstråler noget meget
menneskeligt, en menneskelig tilgang til
fremstillingen af ting, som ikke har ændret
sig ret meget, siden den første gryde blev
formet i hånden.
Jeg ved, at du er blevet inspireret af nogle
af de danske designere, f.eks. Børge
Mogensen og Poul Kjærholm. De var
begge to designere, som stræbte efter at
fortsætte en lang tradition for at forfine
møbelarketyper. Er det relevant i dag at
basere design på eksisterende idéer?
Det er det i hvert fald for mig! Jeg mener,
at det er nærmest instinktivt og er foregået
til alle tider. Ligesom jeg netop nævnte den
første håndlavede gryde, kan vi jo prøve at
forestille os, hvor den anden kom fra! Vi
kom ikke til månen i et eneste blændende
glimt af inspiration. Og det er ikke anderledes med stole; der findes tusindvis af
typer, som alle er i stadig udvikling, og jeg
er ret sikker på, at de alle sammen har deres
oprindelse i ægypternes første stole eller de
første udhuggede stentroner til konger. Det
ligger i menneskets natur at blive inspireret
af det, andre mennesker har frembragt.
Mange af de danske produkter, du kan
lide, er formet i hånden, og man kan føle
de naturmaterialer, de er lavet af. Tror du,
det gør en forskel at designe i hånden i
stedet for f.eks. på en computer, og er det
lettere at værdsætte eller forstå produkterne, når de er lavet af naturmaterialer?
Det er jeg ikke længere sikker på. I begyndelsen af computertegningens historie
tror jeg, at vores manglende dygtighed til
at bruge teknikken betød, at visse designs
blev oversimplificeret. Men i vore dage kan
man lave meget komplekse former med
3D-programmer, der kan reproduceres
meget nøjagtigt som prototyper, som derefter
kan blive modificeret osv. Så selv om vi har
mistet den intuitive formgivning, som kommer af dygtigt håndværk, så har vi vundet
en meget højere grad af kontrol. Jeg tror, at
vi snart vil komme til at se former, som det
ikke var muligt at fremstille med håndværk
alene. Og så alligevel – kombinationen af
dygtigt håndværk og naturlige materialer
tilføjet den skønhed, som kun tiden kan
give, er svær at overgå!
Du har engang sagt, at design er et middel til at forbedre atmosfæren, og når du
opbygger udstillinger, prøver du altid at
fremhæve de udstillede genstandes sande
værdi. Du har brugt Nanna Ditzels stof
Hallingdal fra Kvadrat som baggrund i
denne udstilling, og jeg ved, at du ofte
bruger Hallingdal i dine møbler. Hvorfor
det? Hvilken form for atmosfære har du
forsøgt at skabe i denne udstilling?
Jeg har brugt Hallingdal i mange år, efter
at jeg opdagede to-tone-vævningen. Det er
et stof med en sådan dybde og klarhed, og
som i den grad er identisk med den danske
stil, at det var et helt naturligt valg som
baggrund for denne udstilling.
Hvilken fremtid ser du for dansk design?
Er det stadig relevant, eller er det bare en
nostalgisk stil fra gamle dage?
Jeg er sikker på, at dansk designs guldalder
vil give yngre generationer af danske designere en masse inspiration; når vi ser alle de
udvalgte genstande udstillet sammen, håber
jeg, at de vil virke friske og vise vej fremad
mod en ny guldalder.
Vi lever i en verden fuld af designede
ting. Giver det mening at blive ved med
at designe flere ting af samme slags?
Hvad er en designers vigtigste opgave i
dag?
Designerens opgave er at skabe det bedste
hvad-som-helst, som skal designes, hvad
enten det er et dørhåndtag, en sko, en
telefon eller en stol. Man kunne måske godt
argumentere for, at der bliver designet for
mange nye ting, men det er en udviklingsproces, og hvis vi ikke hele tiden havde
designet nye stole, så ville vi alle sammen
sidde på flade sæder med lodrette rygge
eller på sten. Designerens opgave er at gøre
noget for det menneskeskabte miljø ved
at designe ting, som forbedrer dagliglivets
atmosfære. Et design, som ikke medfører en
forbedring, må siges at være en fiasko. Du
kan sige, at dette er subjektivt, men der er
en almindelig konsensus styret af praktiske
hensyn og iagttagelse, som, hvis den blev
gjort gældende, desværre ville konkludere, at
der er omkring 99 fiaskoer for hver succes.
47
Hvordan bærer en designer sig ad med at
skabe en ”objektiv” succes? Hvad er din
egen metode? Hvordan begynder du, og
hvordan ved du, om et design er rigtigt?
Jeg tror, en objektiv succes kan opnås på
flere måder. Det kan ske ved et tilfælde, ved
hjælp af en inspiration i øjeblikket, eller
gennem langvarig erfaring og øvelse. De to
første er ret sjældne, men er som regel rene
eksempler på værdien af design, mens den
sidste er en mere nyttig, mindre spektakulær
”tjeneste” over for samfundet. Den tager
form af en slags instinkt for, hvad der er
rigtigt, eller hvad der er en passende løsning
på det foreliggende problem, støttet af en
mængde erfaring med hensyn til at gennemføre projektet, og med en balance mellem de
ingredienser, som tilsammen udgør en god
genstand: praktisk anvendelighed, økonomi,
holdbarhed i struktur og form, og endelig
det mystiske og usynlige ”je ne sais quoi”,
som gør, at vi rækker ud efter en bestemt
yndlingsstegepande, sætter os i én stol frem
for en anden, eller sætter lapper på albuerne
af en gammel jakke.
Som designer er du rationel og sensitiv
i din tilgang, i lighed med mange af de
store danske designere fra den såkaldte
guldalder for dansk design, funktionalisterne, og du argumenterer for, at vi
skal gå tilbage til designets historiske og
idealistiske formål og tjene industrien og
de glade, forbrugende masser på samme
tid. Er der sket nogen ændringer, siden
de postmodernistiske designere proklamerede, at forbrugerne havde behov for
irrationelt design, hvor det sjove var vigtigere end formen, osv.? Ser du en forskel
mellem den måde, du designer på, og de
modernistiske designere?
Min udtalelse om de glade, forbrugende
masser blev skrevet for 10-15 år siden, og
siden da er jeg blevet klar over, at design er
betydelig mere kompliceret, end jeg troede,
da jeg skrev den artikel. Selv om det stadig
er et nydeligt, idealistisk mål at sætte for
design, så er vi allerede kommet ind i den
postmoderne æra, ikke den, vi måske kunne
forestille os, hvor alt er skæg og ballade,
men en, hvor vi er mere åbne over for
menneskelige behov i stedet for naivt at
tro, at design og industri sammen kan løse
alle verdens problemer med en blanding
af rationel tænkning og nye maskiner. I
vore dage er forbrugertilfredshed en mere
sammensat størrelse, som kræver balance
mellem egenskaber som strukturel og visuel
holdbarhed, aktiv og statisk ydeevne, skønhed, ironi, humor og sjov (i meget omhyggeligt afmålte mængder) samt en rimelig
pris. Så ja, jeg synes, tingene har ændret sig
temmelig meget.
- Hovedudstillinger
- Andre udstillinger
Det bedste i 100 år
My Precious
Hvad har en femten en halv cm høj
kaffekande i brunt stentøj fra 1709 til
fælles med en B&O radio fra 1939 og
et jakkesæt med grisemotiver fra 2001?
Alle tre er blandt de 100 værker, som
vises på udstillingen ”Det bedste i 100
år”. Fælles for dem er, at de på hver deres
måde repræsenterer nybrud inden for
kunsthåndværk og design.
Kunstindustrimuseet viser i samarbejde
med Møbelsnedkerforeningen et udvalg
af det ypperste inden for moderne snedkerkunst. På udstillingen My Precious
har snedkere fra Danmark, Australien,
Japan, Frankrig og Sverige, sat sig for
at vise, hvad det bedste håndværk kan i
dag og hvilke forskelle der er mellem de
respektive landes snedkertraditioner.
Danish Design – i like it!
Poul Kjærholm: Skitser, modeller
og møbler
Til 6. marts 2011
7. april – 30. december 2011
48
Den verdenskendte designer Jasper Morrison har altid været fascineret af dansk
design. Nu kuraterer og iscenesætter han
en udstilling om dansk design, håndplukket fra Designmuseum Danmarks righoldige samlinger. Danish design – i like it!
er et udefrakommende og internationalt
blik på dansk design, og udstillingen
markerer at Kunstindustrimuseet har
skiftet navn til Designmuseum Danmark.
Udstillingen er støttet og lavet i samarbejde med KVADRAT.
Peter Jensens muser
5. august – 30. oktober 2011
Peter Jensen har gennem hele sin karriere bygget sine kollektioner op over en
særligt karismatisk person, en Muse, som
har givet tid og rum til designet. Designmuseum Danmark præsenterer udvalgte
Muser. Udstillingen, der bygges op af
Verner Pantons ikoniske trådreoler for
Montana, viser de fem Musers forskellige
temperamenter.
Til 16. januar 2011
29. marts – 31. juli 2011
Designmuseum Danmark har modtaget en omfangsrig samling af tegninger
og modeller af møbelarkitekten Poul
Kjærholm. Samlingen er en gave givet til
museet af hans efterkommere, for at sikre
at det enestående materiale kan forblive
samlet og tilgængeligt for offentligheden.
Samtidig har en stor bevilling fra Hermod Lannungs Museumsfond muliggjort
erhvervelsen af nogle af de møbler, der
har placeret Kjærholm på det internationalt designverdenskort, som for eksempel
hans første fladstålsstol, pk25.
For at markere disse nyerhvervelser og
fejre en af historiens mest talentfulde
danske møbelarkitekter, udstiller museet
hele sin samling af Poul Kjærholms
møbler side om side med tegninger og
modeller.
- Præsentationer
Lady sings the blues – væveren
Ane Henriksen
18. marts – 7. august 2011
På udstillingen vises værker, der alle forholder sig konceptuelt til Designmuseum
Danmarks ældre samling - og særligt
måden hvorpå de kuriøse kulturgenstande vises i et museum, løsrevet fra deres
kulturhistoriske kontekst. Til udstillingen
har benandsebastian specialfremstillet udstillingsmontrer, der går direkte i
dialog med museets fine gamle montrer,
designet særligt til museet af møbelarkitekten Kaare Klint i 1927.
Designed by Ando
Kunsthåndværkerprisen af 1879 har været uddelt i 131 år. Kunsthåndværk, der
indsendes til bedømmelse, bliver fordelt
i fem kategorier: Glas, keramik, tekstil,
metal (smykker og lignende) og diverse
(for eksempel kollager og håndindbundne bøger). Prisvinderne får overrakt
en medalje (sølv- eller bronzemedalje)
ved den årlige medaljeoverrækkelse, der
finder sted på Københavns Rådhus og
de præmierede kunsthåndværk bliver
efterfølgende udstillet i museet.
Den verdensberømte japanske arkitekt
Tadao Ando fylder 70 år i 2011. I den
anledning vises ca. 45 bøger om hans
arkitektur, signerede og med originaltegninger af ham selv. Nogle tegninger svarer til udførte bygninger andre til endnu
ikke udførte projekter. Bøgerne giver et
blik ind i Andos værksted og siger lidt
om hans arbejdsgang og kunstneriske
gemyt.
Institut for Ædelmetal
Tekstilkunstneren Dorte Østergaard
Jakobsen har igennem flere år arbejdet
med at kombinere lys og mønstre. På
udstillingen viser hun akrylpaneler med
slyngede prikmønstre boret direkte i
akrylen. LED lys er fræset ind i siderne
af panelerne, så prikmønstret fremstår lysende. Panelerne er en smuk og
anderledes lyskilde, udsmykning eller
rumdeler.
23. juni- 7. august 2011
Den danske væver Jette Gemzøe har
udviklet og styret processen med
fremstillingen af 110 m trappeløbere til
museets fire smukke trapper. Løberne er
håndvævede af syv danske vævere på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk.
Dette enestående projekt er gennemført
for en bevilling fra Højesteretssagfører
C.L. Davids Fond for Slægt og Venner.
Udstillingen dokumenterer processen.
SE 30 års fødselsdag (i Grønnegården)
Bibliotekets præsentation – Design kloden rundt
I år er det første gang i mange år, at der
ikke er et fastlagt tema for Snedkernes
Efterårsudstilling. Det eneste clue er
foreningens runde 30 års fødselsdag,
som alle har brugt som anledning og
afsæt for årets møbel. Det udfordrende
ved det brede og ikke fastlagte oplæg
er, at årets udstillerfelt kommer til at
vise lige så mange forskellige møbler,
som der er udstillere på ”Min 30 års
fødselsdag”. Møblet er så at sige frit,
og der kan fabuleres vidt og bredt over
begreber, materialer, farver og idéer. SE’s
fundamentale koncept er dog stadig det
samme: nemlig at skabe innovative og
signaturstærke prototyper i et ikkekommercielt samarbejde mellem designer
og producent. Gæsteudstillere er altid en
fast del af SE’s årlige repertoire, for nye
greb og friske øjne fornyer værkerne og
skærper foreningens profil. Snedkernes
Efterårsudstilling er under protektion af
HKH Kronprins Frederik.
Med udstillingen DESIGN KLODEN
RUNDT synliggør museets Bibliotek
sin nutidige og historiske spændvidde og
den fornyelsesproces, der har fundet sted
i 2010 på hele bibliotekets aktivitetsfelt:
fra ’globale’ nyprioriteringer inden for
bogkøbet over styrkelse af kommunikationen til den nutidige dokumentation af
dansk design.
Afgangsprojekter i smykkekunst fra Institut for Ædelmetal udstilles i perioden 24.
juni – 7. august 2011.
Nyuddannede designere giver deres
deres bud på sjove, alvorlige, poetiske,
filosofiske, fortællende eller vilde smykker. Smykkerne overrasker og afsøger
nye områder som åbner op for et væld af
materialer og ideer.
Hjerte hjerte – væveren AnneMarie Egemose
De udstillende kunstnere er:
Hannah Maj Kragh Bagge
Anna-Maria Barse
Emil Damgaard
Anna Furrer
Birgitte Holmsteen
Birgitte Ladegaard
James Stoklund
13. oktober – 1. november 2011
18. november 2011 – 15. april 2012
De to unge prisbelønnede arkitekter
Robert Adam Benedict Clement og Daniel Sebastion Dreyer Dornonville de la
Cour - også kendt som benandsebastian
– modtog Planken Ud Prisen, som blev
uddelt for femte gang i 2011. Dette skete
samtidig med åbningen af den anmelderroste udstilling - Phantom Limbs.
Til 20. februar 2011
Kunsthåndværkerprisen
Behåret mandebryst, eksistentiel
nøgenhed og selvoptaget kropsfiksering
er centrale temaer på udstillingen Lady
Sings the Blues, hvor billedvæveren
Ane Henriksen har taget den moderne
kvindes eksistentielle og spirituelle søgen
under behandling. Udstillingen viser et
udvalg af skitser, digitaltryk, porcelænsplatter og vævede billeder.
PHANTOM LIMBS – BENANDSEBASTIAN
Udstillingen er skabt og kurateret af
benandsebastian i forbindelse med Planken ud Prisen 2011.
Jette Gemzøe – arbejdsproces/
trappeløbere
Foto fra udstillingen PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN
18. november 2011 - 15. april 2012
Til 13. marts 2011
4. marts – 8. maj 2011
I 24 miniaturetekstiler bevæger tekstilkunstneren Anne Marie Egemose sig
mellem det filosofiske, det poetiske og
det banale. Anne Marie Egemose blander
kendte og egne væveteknikker i de ofte
rumlige tekstiler, alle holdt i en stringent,
koloristisk farveskala.
Mexicansk kunsthåndværk
25. marts – 12. juni 2011
Udstillingen bygger på forfatteren,
grafikeren og rejselederen Mikael Wittes
private samling. For Nyhavn Rejser har
han ledt mange danskere rundt i Mexico
og mødet med kunsthåndværkere har
givet mageløse oplevelser. I forbindelse med udstillingen udgives bogen,
KUNSTHÅNDVÆRK I MEXICO på
Forlaget Klim
Årets bedste bogarbejder
20. maj – 19. juni 2011
Designmuseum Danmark har hvert
forår dannet rammen om udstillingen
Årets Bedste Bogarbejde, der viser særligt
fremragende design fra det sidste års
produktion udvalgt fra forskellige kategorier: Kunstbøger, børnebøger, bogbind
etc. Blandt de udvalgte værker kåres
årets smukkeste bog, hvor samspillet
imellem det æstetiske og funktionelle er
i særklasse.
23. juni- 7. august 2011
Udstillingsarkitekter: Pulsk Ravn og Mette Kit Jensen i samarbejde med vejleder
Paul K. Schäfer.
Kunstforeningen af 14. august
12. august -11. september 2011
Kunstforeningen af 14. august udstiller
årets indkøb.
Per Kirkeby – Bebop bogomslag
16. september – 27. november 2011
Siden forlagets start i 2000 har kunstneren Per Kirkeby udformet omslag til
Forlaget Bebops udgivelser af udenlandsk
poesi i oversættelser og til genudgivelser
af danske digtsamlinger.
I rammer, designet af Per Kirkeby selv,
præsenterer udstillingen en betydelig del
af kunstnerens bogkunst: alle de ca. 50
omslagsoriginaler Kirkeby har leveret til
forlaget. Udstillingen tilrettelægges i samarbejde med forfatteren og forlagslederen
Asger Schnack, og Per Kirkeby udformer
udstillingsplakaten.
25. november 2011 – 19. februar 2012
DOTS
2. december 2011 – 12. februar 2012
Juletræ – ICONSTRUCTED CHRISTMAS
2. – 30. december 2011
Juletræ og særudstilling vises i museets
forhal samt udstillingsrummene foran
butikken.
ICONSTRUCTED CHRISTMAS er
et samarbejde mellem Designmuseum
Danmark to nyuddannede designere fra
Det Kongelige Danske Kunstakademis
Designskole, Malene Stilling og Mine
Neumann.
ICONSTRUCTED CHRISTMAS blev
oprindeligt skabt i forbindelse med en
udstilling på den danske ambassade i
Washington DC i 2010. Her arbejdede
de to unge designere med at nyfortolke
danske møbelklassikere fra 50’erne
og 60’erne. Projektet er en hyldest til
moderne dansk design og arkitektur
skabt i perioden, hvor arkitekten Vilhelm
Lauritzen opførte den danske ambassade
i Washington DC (1960).
I 2011 blev to permanente særudstillinger etableret i museet:
Webmuseum og INDEX: Design to
improve life.
49
50
51
Fra udstillingen Poul Kjærholm: Modeller, skitser og møbler
Erhvervelser 52
53
I 2011 erhvervede Designmuseum Danmark 219 genstande.
Blandt disse var en række større samlinger, der dækker alle museets
mangeartede indsamlingsområder. Dansk design – et af museets
hovedsatsningsområder – er nu øget med vigtige erhvervelser, der
dækker flere temaer og perioder i dansk designhistorie.
P
oul Kjærholms arbejder (skitser,
modeller og værker) er fremover
fyldigt dokumenteret i Designmuseum
Danmarks samlinger takket være familien
og Hermod Lannungs Museumsfond.
Enken efter overarkitekt for DSB, Jens
Nielsen, har doneret en lang række
modeller og tegninger, der er med til
at kaste lys over denne tidlige periode i
dansk industrielt design. Jens Nielsen var
blandt de første der blev uddannet på
akademiet under professor Erik Herløw,
i 1966. Halskov og Dalsgaard, Cecilie
Manz og MUUTO er ligeledes blevet
grundigt repræsenteret, både i genstande
og tegninger, takket være flotte donationer fra designerne selv.
Halssmykket, Moulin Rouge, er skabt af Kasia Gasparski i 2010 og
erhvervet til Designmuseets samling i 2011.
Museets Tekstil- og dragtsamling fik
en generøs donation af britiske efterkrigstekstiler fra Galleriet Francesca
Galloway. Samlingen på 15 stykker
repræsenterer det bedste af britiske
tekstiler fra perioden efter 1945. Blandt
designerne er Lucienne Day, Linda Harper og Evelyn Redgrave. En anden vigtig
donation til Tekstil- og dragtsamlingen er
en perlebroderet kjole fra 1925-1927.
Til en tidligere udstilling hvor danske
studerende fra Danmarks Designskole
gik i grafisk dialog med studerende ved
Guangzhou Akademiet omkring udviklingen af håndlavede bøger, er der i 2011
indgået 7 eksemplarer af disse unikke
bøger, der var resultatet af den spændende proces.
En gave fra Ny Carlsberg Fondet gav
museet mulighed for at erhverve et betydeligt værk på smykkefronten. Halskæden ”Moulin Rouge” af Kasia Gasparski
repræsenter nutid dansk smykkekunst og
forestiller teatrets grundplan og inventar
og er inspireret af hele stemningen fra
Moulin Rouge.
- Tekstil- og dragtsamlingen
- Samlinger
54
31/2011, Camilla Prasch, hvidt halssmykke
32/2011, Patricia Tind, Sidsel Götke
og Helen Clara Helmsley, halsmykke
“Dollar rips”
33/2011, Poul Kjærholm, ECK støbejerns gitter.
34/2011, Poul Kjærholm, “PK 0”
model, 1952.
35/2011, Poul Kjærholm, “PK 25”
model, 1951.
36a-c/2011, Poul Kjærholm, “Frisvinger stol” model i 3 dele, 1953.
37 a-b/2011, Poul Kjærholm, “PK 0”
to små modeller, 1952.
38/2011, Poul Kjærholm, “PK 25”
model, ca.1951.
39a-c/2011, Poul Kjærholm, tre
frisvinger modeller en metal to gips.
40/2011, Poul Kjærholm, model,
spånflet sæde og ryg.
41a-b/2011, Poul Kjærholm, model,
stol i mørkt træ.
42/2011, Poul Kjærholm, model,
chaiselong valnød.
43/2011, Poul Kjærholm, model,
skalstol m sæde i to dele.
44/2011, Poul Kjærholm, model,
skalstol, lænestol.
45a-c/2011, Poul Kjærholm, model,
marmorbord med metal askebæger.
46/2011, Poul Kjærholm, model,
sofa.
47a-h/2011, Poul Kjærholm, model,
to stol til ophæng på væg med løse
hynder.
48a-b/2011, Poul Kjærholm, model.
49/2011, Poul Kjærholm, lysestage
i 33 dele.
50/2011, Peder Rasmussen, skulptur, ”Ude i skoven”, 2010, gave fra
Birgit Pedersen
51/2011, Cecilie Manz “Micado”,
bord, gave fra designer og producenten Fredericia Furniture
52a-u/2011, Cecilie Manz “Minima”
drikkeglas, karafler og skåle m. låg,
gave fra designer og producenten
Holmegaard
53a-e/2011, Cecilie Manz “Spectra”,
2 vasesæt, gave fra designer og
producenten Holmegaard
54a-c/2011, Cecilie Manz “Simplicity” røgfarvet skåle og stor vase,
gave fra designer og producenten
Holmegaard
55a-c/2011, Cecilie Manz “Caravaggio” pendel lamper, gave fra designer og producenten Lightyears
56a-g/2011, Cecilie Manz “Minima”
karafler og skåle m. låg, gave fra designer og producenten Holmegaard.
57/2011, Poul Kjærholm, lille bog
m. 2 prøver, 13 fotokort, 3 foldekort,
folder m. løse 16 løse sider + oversigt.
58/2011, Poul Kjærholm, Kennedy
Memorial 11 fotokort og tegning i
rulle.
59/2011, Kasia Gasparski, halskæde
“Moulin Rouge”, 2010, gave fra Ny
Carlsbergfondet.
60 – 90/2011 Tekstil.
91/2011, kinesisk batteriradio fra
Maotiden, gave fra Jens Bork.
92a-f/2011, rejseæske til skopudsning med indhold, gave fra Jens
Bork.
93/2011, lille stol Liao dynastiet,
gave fra Jens Bork.
94/2011, Hans J. Wegner, stol “CH25”, 1950.
95/2011, Jasper Morrison, stol
“Trattoria”.
96/2011, Evald Nielsen lille sølvknap,
gave fra Lotte Paludan.
97/2011, Per Anoldi, stol “Zig Zag”
,1988 , gave fra Dansk Møbelindustris Fond.
98a-b/2011, skrivemaskine, ”Olivetti Studio 46”, gave fra Elisabeth
Andersen.
99a-b/2011, transportabel skrivemaskine, ”Mercedes Prima”, gave fra
Elisabeth Andersen.
100a-h/2011, Poul Scott og Ann Linnemann , 4 kopper ”Landscape” og
underkopper ”Garden”.
101/2011, Mette M. Ørsted, keramisk
fad, “Sandbund”
102/2011, Piet Hein/Bruno Mathson/
AJ, bord, “Superelipsebord”.
103/2011, Kare Bennicke, keramisk
relief, ”City view”.
104a-b/2011, Steffen Schmelling,
”Junior KIM box”.
105a-b/2011, Steffen Schmelling,
”Teenage KIM box.
106/2011, Gertrud Vasegaard, lille
vase, gave fra Helle Lassen.
107/2011, Gertrud Vasegaard, lille
vase, gave fra Helle Lassen.
108/2011, Michael Geertsen, porcelænsskulptur.
109a-b/2011, Axel Salto, 2 trykplader, gave fra Kirsten Christensen.
110/2011, “MaxiMat” foderautomat,
gave fra CBD Design.
111a-d/2011, Halskov & Dalsgaard,
køkkenudstyr, “Fläckig”, gave fra
designerne.
112a-g/2011, Halskov & Dalsgaard,
porcelænsstel, gave fra designerne.
113/2011, Halskov & Dalsgaard ,
kuffert, “ServiceCase”, gave fra
designerne.
114/2011, Halskov & Dalsgaard,
værktøjskasse, “Carry-Lite”, gave
fra designerne.
115/2011, Halskov & Dalsgaard,
metalkurv, “Embrace”, gave
fra designerne.
117/2011, Halskov & Dalsgaard
dørgreb, gave fra designerne
118a-i/2011, Halskov & Dalsgaard,
pilledispenser, “Medinizer”, gave fra
designerne
119a-h/2011, Halskov & Dalsgaard,
pilledispenser, “Mininizer”, gave fra
designerne
120/2011, Jens Nielsen , stol for
DSB, gave fra enken efter Jens
Nielsen
121/2011, Jens Nielsen, model af
transformator – afgangsprojekt,
gave fra enken efter Jens Nielsen
122/2011, faxmaskine, “Olivetti OFX
325”, gave fra Thora Fisker
123/2011, Jacob Jensen, bordtelefon,
“76 E”, gave fra Christian Holmsted
Olesen
124a-c/2011, Jacob Jensen, radio,
“Beomaster 1200”, 2 højttalere,
“Beovox 2702”
125/2011, Anders Smith, arbejdslampe, “Goliath 250+”, gave fra
designer og producenten JO-EL
126/2011, Anders Smith, arbejdslampe, “Goliath 100”, gave fra
designer og producenten JO-EL
127/2011, Jens Nielsen, model
IC3 tog, gave fra enken efter Jens
Nielsen
128a-c/2011, støvsuger, 2008, gave
fra producenten Nielfisk
129/2011, kontakter, “LH Fuga”,
opsat på plade af Jasper Morrison,
gave fra producenten Lauritz
Knudsen
130/2011, Søren Ulrik Pedersen, stol,
“Suppose”, gave fra designeren
131/2011, Piet Hein, stålbakker, gave
fra producenten Piet Hein Design
132/2011, Mads Quistgaard, stort
vægur for Banedanmark, gave fra
designeren
133/2011, Pelikan design, stol, “Café
stol”, gave fra Niels Gammelgaard
134a-b/2011, Halskov & Dalsgaard,
isske, “Charm”, gave fra designerne
135/2011, æggedeler, “Charm”, gave
fra designerne
136a-b/2011, Halskov & Dalsgaard,
tragt, “Charm”, gave fra designerne
137a-b/2011, Halskov & Dalsgaard,
tragt, “Charm”, gave fra designerne
138/2011, Halskov & Dalsgaard, sutteflaskeholder, gave fra designerne
139/2011, Axel Salto, bog, ”SaltoPapir”, gave fra Holbæk Museum
140/2011, Finn Juhl, bakke, gave fra
Anne Fabricius
141a-g/211, J. M. Ørskov, bestik,
gave fra Anne Fabricius
142/2011, J&J Krohn(prod.), dampbøjet stol, gave fra Kirsten Lund
143/2011, Ole Gerløv-Knudsen, stol,
“Spandestol”, gave fra enken
144a-b/2011, tennisketcher med
holder, “Slazinger”, gave fra Michael
von Essen
145a-c/2011, tallerkener, Wedgwood,
gave fra Tobias Fischer-Hansen
146/2011, kinesisk hovedpude i
porcelæn, gave fra G. Kabell
147/2011, Henning Andreasen ,
telefonmedhør ,”F 78”, gave fra
Jens Bork
148a-b/2011, Jacob Wagner, kander,
“Flow”, gave fra producenten Muuto
149a-b/2011, Harri Koskinen, lampe,
“Cosy”, gave fra producenten Muuto
150a-b/2011, Harri Koskinen, lampe,
“Cosy”, gave fra producenten Muuto
151/2011, Norway Says, karaffel,
“I’m Boo”, gave fra producenten
Muuto
152a-c/2011, Norway Says , drikkeglas, “Same but different”, gave
fra producenten Muuto
153/21011, Ole Jensen, skål, “Vitamin container”, gave fra producenten
Muuto
154a-b/2011, Ole Jensen, æggebæger, “Egg cup”, gave fra producenten
Muuto
155a-c/2011, Norway Says, salt- og
peberkværn, “Plus”, gave fra producenten Muuto
156a-b/2011, Matti Klenell, vase,
“Four”, gave fra producenten Muuto
157/2011, TAF Architects, lampe,
“Wood lamp”, gave fra producenten
Muuto
158/2011, regnemaskine, “Original
Odhner”, gave fra Gorgen Zander
159/2011, Jacob Jensen Design,
radio, “Tangent Fjord”, gave fra
Timothy Jensen
160/2011, Bente Skjøttgaard, skulptur, “Macro Cubes”
161/2011, Laust Balsgaard, stentøjsmodel, gave fra kunstneren
162/2011, Laust Balsgaard, stok,
gave fra kunstneren
163/2011, Stok/målepind
164/2011, Georg Jensen Sølv A/S.
Kasse med samling af smykkemodeller 380 stk. gibsafstøbninger, gave
fra Georg Jensen
201a-b/2011, model af Kenwood
køkkenmaskine, gave fra CBD
Design
202a-b/2011, model af Grundfoss
pumpe, gave fra CBD Design
203/2011, model af telefon, gave fra
CBD Design
204/2011, model af telefon, gave fra
CBD Design
205/2011, cykelbagagebærer , gave
fra CBD Design
204/2011, model af Falcks førstehjælpskasse, gave fra CBD Design
206/2011, ”Calffeeder”, gave fra CBD
Design
207/2011, radio, danske tekster
ca.1928-29, gave fra enken efter
designer Jens Nielsen
208/2011, sølvrangle, gave fra
Johannes Fredriksen
209/2011, Imac skærm, gave fra
Maja Honore og Martin Christiansen
210/2011, Imac tårn, gave fra Maja
Honore og Martin Christiansen
211/2011, Imac mus, gave fra Maja
Honore og Martin Christiansen
212a-b/2011, unika bogbind, “Maculaturalia” 1922, gave fra Det Kgl.
Bibliotek
213/2011, Chen Mu Yu & Louise Aakerman Nielsen , bog, “Book Bounce
4”, gave fra kunstnerne
214/2011, Aiko & Sofie Hannibal ,
bog, “Book Bounce 11”, gave fra
kunstnerne
215/2011, Louise Ryberg & Sea
Turtle , bog, ”Book Bounce 15”, gave
fra kunstnerne
216/2011, Wind & Leon Sloth,
bog, “Book Bounce 16”, gave fra
kunstnerne
217/2011, Grassi & Nanna Hvass
, bog, “Book Bounce 23”, gave fra
kunstnerne
218/2011, JiJi & Kristoffer Holmlund
Kjærskov , bog, “Book Bounce 25”,
gave fra kunstnerne
219/2011, bog, “Book Bounce”, gave
fra kunstnerne
1/2011, perlebroderet kjole, 1925-27,
gave fra Cai Schat Behrend
2a-b/2011, lang lyseblå kjole med
hvide besætninger med tilhørende
bolero, 1930’erne, gave fra Cai Schat
Behrend
3a-c/2011, brudeslør med løse
ærmer I sølvstof, ca. 1935, gave fra
Cai Schat Behrend
4a-b/2011, stribet jakke og bukser,
Dranella, 1989, gave fra Anne
Damgaard
5a-b/2011, cowboyspencer med
t-shirt, Dranella, 1974, gave fra Anne
Damgaard
6/2011, lilla maxi-nederdel, Dranella, begyndelsen af 1970’erne,
gave fra Anne Damgaard
7a-b/2011fløjsbukser med hvid
slipover, Dranella, 1970’erne, gave
fra Anne Damgaard
8a-c/2011, Lyslilla sæt, bukser og
bluse, Dranella, 1984, gave fra Anne
Damgaard
9/2011, blomstret skjorte, Dranella,
omkring 1980, gave fra Anne Damgaard
10/2011, sorte ridebukser, Dranella,
1990’erne, gave fra Anne Damgaard
11/2011, grønne ridebukser,
Dranella, 1990’erne, gave fra Anne
Damgaard
12a-b/2011, nålestribet jakke og
nederdel, Dranella, 1990, gave fra
Anne Damgaard
13/2011, sort lynlåsfrakke, Dranella,
1990, gave fra Anne Damgaard
14/2011, blå bomuldskjole med stoftryk, gave fra Grete Ehs Østergaard
15/2011, stråhat med sort netslør,
Fonnesbech, 1950’erne, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
16/2011, æggeskalsfarvet uld-gabardine-frakke, Hobson, 1960’erne,
gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
17a-b/2011, gul barnefrakke i kippervævet uld, Maison de Bonneterie,
Amsterdam, 1941-42, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
18/2011, gul viyella-pigekjole med
smocksyning og lille krave, Maison
de Bonneterie, Amsterdam, 1941-42,
gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
19a-b/2011, viyella-pigekjole i rød og
blå tern med krave, Maison de Bonneterie, Amsterdam, 1945-62, gave
fra Vibeke Lassen-Nielsen
20/2011, gulternet viyellakjole med
kulørt smocksyning, Maison de Bonneterie, Amsterdam, 1945-46, gave
fra Vibeke Lassen-Nielsen
21/2011, lille børnetyrolerslag, Ein
Tosmann modell, 1968-69, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
22/2011, grå uldfrakke til barn, 197071, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
23a-b/2011, jumpsuit med jakke,
model Bee Cee, 1980, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
24a-d/2011, guldsko, hofskomager
H.C. Dahl’s EFTF. i original æske,
gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
25/2011, lille ungarsk barnekjole
med broderi, 1930’erne, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
26a-c/2011, dukketøj, skjorte,
livstykke og ble, gave fra Vibeke
Lassen-Nielsen
27/2011, fichu i sort tyl, ca. 1910,
gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
28/2011, hvid batistskjorte med læg
og broderi til dreng, gave fra Vibeke
Lassen-Nielsen
29ab/2011, hverdagskjole i bomuldsvoile med trykte blomster og lavendelfarvede flæser og bælte, 1926,
gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
30/2011, orange silkechiffonkjole
med trykt mønster, 1920’erne, gave
fra Vibeke Lassen-Nielsen
60a-b/2011, rosa chemise og underbenklæder, silke med blonder, 192028, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
61/2011, rosa natbluse i crepe de
chine, gave fra Vibeke LassenNielsen
62a-b/2011, ternet pigekjole I
bomuld med smocksyning og bælte,
Maison de Bonneterie, Amsterdam,
1949-50, gave fra Vibeke LassenNielsen
63a-b/2011, sort overdel, snøret i
ryggen, volanter, ca. 1860, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
64/2011, hvid pigekjole med broderet
bærestykke, blå kant forneden samt
bindebånd, 1930’erne, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
65/2011, rosa pigebomuldskjole med
hvide striber og lyseblå smocksyning, 1950’erne, gave fra Vibeke
Lassen-Nielsen
66a-b/2011, undertrøje og underbenklæder, tricot i charmeuse
med blonder, 1941, gave fra Vibeke
Lassen-Nielsen
67/2011, hvidt herre-silkegeorgettetørklæde til kjole og hvidt, 1930’erne,
gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
68/2011, aftentaske, 1941, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
69/2011, lille hvidt forklæde, gave fra
Vibeke Lassen-Nielsen
70a-l/2011, matrossæt til dreng, 12
dele, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen
71a-p/2011, 16 kollektionsark med
stofprøver, Christian Dior, 1963, gave
fra Vibeke Lassen-Nielsen
72/2011, stofbane, ‘Calyx’, design
Lucienne Day, gave fra Francesca
Galloway
73a-b/2011, stofbane og ekstra
stykke, ‘Mobiles’, design Marian
Mahler, gave fra Francesca Galloway
74/2011, stofstykke, ‘Frames and
Pebbles’, design Jacqueline Groog,
gave fra Francesca Galloway
75/2011, stofbane, ‘Mobile’, design
June Lyons, gave fra Francesca
Galloway
76/2011, stofbane, ‘Mirage’, design
Young Liberty, gave fra Francesca
Galloway
77/2011, stofbane, ‘Herb Antony,
design Lucienne Day, gave fra Francesca Galloway
78/2011, stofbane, ‘Weald’, design
Edinburgh Weavers, gave fra Francesca Galloway
79a-b/2011, stofbane og ekstra
stykke, ‘Stones of Bath’, design John
Piper, gave fra Francesca Galloway
80/2011, stofbane, ‘Kernoo’, design
Victor Vasarely, gave fra Francesca
Galloway
81/2011, stofbane, ‘Shape’, design
Shirley Craven, gave fra Francesca
Galloway
82/2011, stofbane, ‘Mandarin’,
design Linda Harper, gave fra Francesca Galloway
83/2011, stofbane, ‘Volution’, design
Peter Hall, gave fra Francesca
Galloway
84/2011, stofbane, ‘Galleria’, design
Barbara Brown, gave fra Francesca
Galloway
85/2011, stofbane, ‘Graphic 4’,
design Conran Fabrics, gave fra
Francesca Galloway
86/2011, stofbane, ‘Cascade’, design
Evelyn Redgrave, gave fra Francesca
Galloway
87/2011, rød ‘lappe’-kjole, design
Margit Brandt, gave fra Vibeke Lyngholt gennem Birgitte Hiul
88a-b/2011, rødgardistuniform og
taske, gave fra Jens Bork
89a-b/2011, jacquard-vævede påsyningsmærker, Mao og Marx, gave fra
Jens Bork
90/2011, naturfarvet råsilkekjole,
design Margit Brandt for Tage Vanggaard, gave fra Ida Munk
165/2011, stofprøve, ‘Kavi’, design
Karen Schrader, a Grautex Fabric,
erhvervet af museet
166/2011, stofbane, ‘Dunhammer’,
design Arne Jacobsen, a Grautex
Fabric, erhvervet af museet
167/2011, stofbane, ’Soulage’, design
Børge Glahn, L.F. Foght, erhvervet
af museet
168/2011, stofbane, ’Guldfasan’, design Axel Salto, L.F. Foght, erhvervet
af museet
169/2011, stofbane, ’Frugthaven’,
design Bent Karlby, erhvervet af
museet
55
Virksomhedsoplysninger -
Årsresultat
2011 -
Bestyrelse og repræsentantskab
Designmuseet modtager statstilskud i henhold til ”Lov om museer mv.” § 16
56
57
Bestyrelsen for Designmuseum Danmark
Formand: Direktør Flemming Lindeløv
Næstformand: Advokat Per Magid
Adm. direktør Pia Bech Mathiesen
Direktør Kjeld von Folsach
Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen
Malermester Klaus Bonde Larsen
Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant
Repræsentantskabet for Designmuseum Danmark.
Formand: Direktør Flemming Lindeløv, udpeget af DI
Næstformand: Advokat Per Magid, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner
Direktør Johan Adam Linneballe, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner
Direktør Kjeld von Folsach, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling
Adm. direktør Jacob Holm, udpeget af DI
Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen, udpeget af DI
Cand.jur. Lene Kann-Rasmussen, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner
Malermester Klaus Bonde Larsen, udpeget af Håndværksrådet
Civilingeniør Ole Lachmann, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner
Adm. direktør Pia Bech Mathiesen, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling
Direktør Anne-Marie Mærkedahl, udpeget af Håndværksrådet
Dr.med. Ole Thage, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner
Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant
Bibliotekar Sanne Scharff, medarbejderrepræsentant
Direktør Asger Høeg, ekstraordinært medlem udpeget af Repræsentantskabet
Revision: Deloitte – Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Arkitektbistand: Bornebusch – Arkitekter A/S
Tilsynsførende: arkitekt Michael Jørgensen, MAA
Indtægter
Tilskud fra staten
Entreindtægter
Driftstilskud fra fonde og private
Diverse indtægter
Ikke offentlige tilskud
Omsætning, museumsbutik
Indtægt ejendom
Indtægter i alt
16.518.962
2.247.956
476.773
2.629.843
10.701.028
1.395.927
3.502.351
37.472.840
Udgifter
Personale
Ejendomsskat
Driftsudgifter ejendomme
Samlingernes forvaltning
Undersøgelser og erhvervelser
Udstilling og markedsføring
Andre aktiviteter og markedsføring
Administration
Entré
Vareforbrug og lønomkostninger m.v., museumsbutik
-12.612.813
-91.855
- 4.105.939
- 1.301.098
-2.483.420
- 2.488.581
- 9.932.128
-1.413.760
- 13.011
-1.515.719
Udgifter i alt
-35.958.324
Renter
Renteindtægter
Renteudgifter
Renter (netto)
Årets resultat, overskud
43.274
-3.221
40.053
1.554.569
Årets overskud på kr. 1.554.569 anvendes til dækning af tidligere års underskud, der pr. 1. januar 2011 var på i alt kr.
2.169.280. Tidligere års underskud andrager herefter kr. 614.711 pr. 1. januar 2012.
Museumsstatistik
2011 -
Designmuseets
Venner 2011 Museets Venner siden 1910
58
- Besøgstal
Besøgende
Voksne og grupper
Copenhagen Card
Studerende og pens.
Fri entré inkl. onsdag
Besøgende til bib.
Besøgende i alt
2009
2010
2011
26.333
2.357
8.210
26.118
4.983
68.001
21.739
3.338
9.000
26.520
5.631
66.228
18.804
3.455
11.292
24.173
5.399
63.123
Selskabet Designmuseets Venner (tidligere Selskabet
Kunstindustrimuseets Venner) er stiftet i 1910 og har til formål
at støtte museet, dets samlinger og dets virke. Ny formand for
Vennerne, Johan Adam Linneballe, opsummerer årets begivenheder.
- Bibliotekets udlån
Samlet udlån
2010
Bøger, tidsskrifter m.m.
22.523
Heraf udgjorde
Fjernlån
Læsesal
Antal besøgende
Beholdning af bøger, pjecer, tss.
Tilvækst af bøger, pjecer m.v.
Beholdning af grafiske dokumenter
Tilvækst Antal besøg på hjemmeside m.v.
Heraf besøg på bibliotekets onlinekatalog
Heraf besøg på Furnitureindex
1.636
17.363
5.631
199.235
1.789
357.333
4.369
132.054
24.102
83.768
- Website
På www.designmuseum.dk har i 2011 haft 159.190 besøg,
552.663 sidevisninger og 103.865 absolut entydige besøgende.
www.designprocessen.dk blev besøgt af 46.000 webbrugere
www.furnitureindex.dk havde 92.651 besøg
- Undervisning
I alt 3.462 elever i folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler, mellemlange og
videregående uddannelser modtog undervisning på museet i 2011.
- Omvisninger
Søndagsomvisninger og omvisninger til private: 1.743 personer har gennem
året deltaget i museets udbudte omvisninger.
Året i hovedtræk
På et bestyrelsesseminar i september blev
der arbejdet med nye visioner for selskabet, herunder en ny samarbejdsplan med
museet.
Blandt foreningens arrangementer i 2011
kan nævnes:
Grønnegårdsteatrets forestilling Henrik
og Pernille i august.
Et velbesøgt julemøde, hvor museumsinspektør Jørgen Hein fortalte levende om
Rosenborg - Rigets skatkam-mer.
Fhv. leder af Designmuseum Danmarks
tekstilsamling Charlotte Paludan holdt
i september et gå-hjem-foredrag, som
oplæg til en veltilrettelagt tur til Lyon
den 29.09-3.10.
I september fik 39 Venner, under kyndig
ledelse af fhv. formand Ole Thage, en
dejlig oplevelse i smukt fransk efterårsvejr. På programmet var bl.a. besøg
ved byens silkeindustrier og spændende
museer, samt gode madop-levelser i
Poul Bocuses hjemby. Det blev en flot
afslutning på et vægtigt formandskab –
specielt med en stor indsats i Vennernes
jubilæumsår 2010. Ole Thage valgte at
trække sig efter knap 3 år på posten.
Den 11. oktober blev næstformand
Johan Adam Linneballe ved et ekstraordinært bestyrelsesmøde enstemmigt valgt
som ny formand, og den 11. november
blev Bodil Busk Laursen og Mogens
Bencard udnævnt til æres-medlemmer,
som tak for deres mangeårige store og inspirerende deltagelse i Vennernes arbejde.
Før jul blev forårets mange oplevelser
programsat af et nyt og dynamisk arrangementsudvalg.
Selskabet har hele året bevaret sit gamle
navn, Selskabet Kunstindustrimuseets
Venner, men som planlagt blev dette
ændret til Designmuseets Venner på generalforsamlingen i 2012. Så vi fremover
vil fremstå med samord-nede navne,
og derfor bedre vil kunne støtte op om
museet, dets samlinger og dets virke,
med nye spændende arrangementer og
relevante gaver.
59
Medarbejdere 60
- Ledelse
- Biblioteket, Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen
Bodil Busk Laursen, direktør, fratrådt 31. maj
Anne-Louise Sommer, direktør, ansat fra 1. september
Ledelse
- Samlinger og formidling
Bogsamling
Charlotte Malte, registrator, på forældreorlov til 15. marts
Christian Holmsted Olesen, museumsinspektør, 20. årh.s design og møbelkunst
Kirsten Toftegaard, museumsinspektør, leder af Tekstil- og Dragtsamlingen
Kirsten Rotbøll Lassen, udvikler af undervisning, fratrådt 31. maj *
Mine Anne Sofie Neumann, udstillingsarkitekt, 11. november til 5. december*
Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef
Peniila Anastasia Laviolette, registrator, barselsvikar deltid fra 1. januar til 30. juni
Rikke Rosenberg, leder af Undervisningsafdelingen, stillingen er samfinansieret med Skoletjenesten, Københavns kommune
Ulla Houkjær, museumsinspektør, ældre samling
Anne Kathrine Bastrup, underviser, omviser, deltid
Anette Sophie Fuglsang, underviser, omviser, deltid
Annette Gundelach, underviser, omviser, deltid
Christina Himmelev Carlsen, underviser, omviser, deltid
Gisela Kruse Rønnov, underviser, omviser, deltid
Gitte Jungersen, underviser, omviser, deltid
Helle Birgit Laustsen, underviser, omviser, deltid
Projektansættelse
Marie Riegels Melchior, forskningsstipendiat, ansat 1. februar
Lars Dybdahl, bibliotekschef
Anja Lollesgaard, bibliotekar
Ellen Bangsbo, biblioteksmedhjælp, deltid, 31. januar til 25. februar*
Jytte Johansen, bibliotekar, deltid, fratrådt 1. marts
Malene Dybbøl, bibliotekar, 28. marts til 25. april*
Nils Frederiksen, bibliotekar
Peter Querling Jacobsen, biblioteksbetjent
Sara Fruelund, bibliotekar, deltid, tiltrådt 15. marts
Sara Thetmark, bibliotekar, deltid 15. marts til 30. september
Susanne Scharff, bibliotekar, deltid
Søren Nordhausen, biblioteksmedhjælp, tiltrådt 19. december*
Arkiv for Dansk Design, Furnitureindex og grafiske specialsamlinger
Anne Kristine Skjelbo, Furnitureindex, deltid*
Christina Collet Hvolgaard Sørensen, bibliotekar, også tilknyttet Bogsamlingen
Plakatsamlingen
Tatiana Lodishensky, filolog, deltid*
Projektansættelse
Christine Rosenlund, magister, deltid, 2. maj til 12. august
Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver, papirkonservator, deltid, 1. januar til 14. oktober.
Museumsbutikken
Ann-Christine Rørvang, daglig leder, på barsel fra 1. januar til 31. december
Anders Henk, daglig leder, barselsvikar 1. januar til 31. december, deltid
Annette Gundelach, daglig leder, barselvikar 1. januar til 31. december, deltid
Caroline Marie Conzelmann, butiksmedarbejder, deltid
Gisela Kruse Rønnow, butiksmedarbejder, deltid
Ida Wieth-Knudsen, butiksmedarbejder, deltid, fratrådt 1. marts
Marie Junia Fly Käszner, butiksmedarbejder, deltid, tiltrådt 1. september
- Drift og administration
Benjamin Bjerre Olesen, IT-medarbejder, deltid, ansat fra 14. marts
Boris Hagelskjær Jensen, museumshåndværker
Dorthe Glad, rengøringsassistent, deltid
Hans Nørgaard, museumsbetjent
Henriette Falkenberg Andreasen, sekretariat
Jette Nedergaard, bogholder
Kasper Hedegaard, IT-medarbejder, deltid
Kirsten Petersen, rengøringsassistent
Mads Bengtson, konduktør, fratrådt 1. maj *
Michael Ehlers Pedersen, sanitør, deltid
Morten Iversen, IT-medarbejder, deltid,
Poul-Erik Mortensen, regnskabschef
Rasmus Willy André Ramlau Vilmar, værkstedsassistent, deltid 22. august til 14. oktober*
Thomas Bakke, museumsforvalter
Thea Mottes, assistent
Opsyn, deltid
Allan Christiansen, Anders Henk, Birgith Chrisensen, Carolin Marie Conzelmann , fratrådt 1. december, Franz Tage Christensen, fratrådt 1. marts, Gisela Kruse Rønnov, Henrik Hansen, Ida Wieth-Knudsen, fratrådt 1. marts, Jørgen Fabricius Mogensen,
Katrine Schmidt Jensen, ansat 5. juni, Kenn Roy Rasmussen, Lisbeth Piil Nielsen, Mads Bengtson, ansat 15. maj, Marie Junia Fly
Käszner, ansat 1. september, Mette Kirk, Michael Ehlers Pedersen, Nina Flagsted Kvorning, ansat 11. november, Rasmus Cortsen.
*Flexjob, jobtræning, puljejob, praktikanter, løntilskudsjob m.v.
61
- Medarbejdernes repræsentation i bestyrelser og udvalg samt deltagelse i
kurser, seminarer mv.
Anne-Louise
Sommer
62
Medlem af bestyrelserne for:
Dansk Design Center (udpeget af Kulturministeriet, Forskningsministeriet og
Undervisningsministeriet)
Det Kongelige Danske Kunstakademis
skoler for Arkitektur, Design og Konservering (udpeget af Kulturministeriet)
Finn Juhl Institute (formand)
Pris-komiteen for Torsten och Wanja
Söderbergs Nordiska Designpris
Den norske Ballethøyskole, Oslo
Kulturcenteret Assistens
Development Centre UMT / Udviklingscenter for Møbel og Træ
Designmuseets Venner (tidligere Kunstindustrimuseets Venner)
Medlem af:
Dansk Designråd
Kulturklubben i København
Øvrige hverv:
Editorial Advisory Board, Design and
Culture, Berg journals
Nordisk Kulturfond, sagkyndig inden for
området arkitektur og design
Redaktionsmedlem Årsskrift for Kirkegårdskultur
Beskikket censor ved Københavns
Universitet, Århus Universitet, Syddansk
Universitet og Roskilde Universitet
Vejleder ph.d.-studerende ved Kunstakademiets Designskole og Designskolen i
Kolding
Deltagelse i seminarer, konferencer og
arrangementer
Åbningstale på Trapholt ”Marcel
Breuer – en gigant i det 20. årh.” d. 15.
september
Nordisk Kulturfond møde i Göteborg d.
19.-20. september
Researchtur til London med bestyrelsen
for DevelopmentCentre UMT / Udviklingscenter for Møbel og Træ d. 21.-23.
september
Researchtur til Helsinki med Dansk
Designråd d. 29.-30. september
MOKO-seminar ”Sådan kommer du
fremtiden i møde” på Kunstakademiets
Designskole d. 26. oktober
Researchtur til Brasilien med Regeringens Internationale Kulturpanel d.
19.-27. november
Kulturministeriets forskningsudvalgs årlige Bomholt-seminar på Nationalmuseet
d. 1. december
Kirsten Toftegaard
Christian
Holmsted Olesen
Medarbejderrepræsentant for Designmuseet i Det rådgivende forskningsudvalg for Statens Museum for Kunst,
Danmarks Kunstbibliotek og Designmuseet
Designmuseets repræsentant i Kulturarvens forskerskole
Medlem af bestyrelsen for Designrådet
Medarbejderrepræsentant i Designmuseeets bestyrelsen
Medlem af kuratorgruppen for Webmuseum.dk
Censor ved Syddansk Universitet i
Designhistorie og Designledelse
29 oktober – 1. november, Studietur
med Designrådet til Finland, tema:
designpolitik
16. – 21 november, Studietur til New
York med Wegners tegnestue, tema:
Danish Modern i USA
Undervisning og foredrag i og om
samlinger
Efterspørgslen på foredrag og undervisning i museets faste udstillinger og på
magasiner om dansk designhistorie og
møbelkunstens historie har været stor i
2011. Studerende ved Danmarks Designskole, Arkitektskolen i Aarhus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet,
Designskolen i Kolding og en række
udenlandske og danske designforskere,
journalister og erhvervsvirksomheder
har deltaget i en række undervisningsog omvisningsdage tilrettelagt at
museets inspektører.
Nils Frederiksen
Deltaget i kunstportalen Arkades generalforsamling 16.februar 2011 i Århus
Konferencer og workshops
Anja Lollesgaard
Lars Dybdahl
Medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsens Erhvervsforskerudvalg,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
Medlem af Det rådgivende forskningsudvalg ved Center for Designforskning,
Kunstakademiets Arkitektskole
Medlem af bestyrelsen for Knud V Engelhardts Mindelegat
Medlem af Det kunstneriske Råd, Glasmuseet Ebeltoft
Medlem af juryen for Kunsthåndværkermarkedet i Århus 2011
Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg (SUSI)
Censor ved de danske universiteter inden
for design, kunsthistorie og Visuel Kultur
Hæderspris
I 2011 modtaget Albertsen Fondens nye
hæderspris for formidling af kunsthåndværk og design
Christina Collet
Hvolgaard
Censor ved IVA, Det informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks
Biblioteksskole)
Sanne Scharff
Medarbejderrepræsentant i Det danske
Kunstindustrimuseums repræsentantskab
Medlem af arbejdsgruppen for Den Nationale Kørselsordning (det interurbane
lånesystem)
Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg (SUSI)
Tillidsmand for bibliotekargruppen
Nikolina OlsenRule
Har deltaget i følgegruppen i forbindelse
med redesign af spørgeskema for Kulturstyrelsens (tidligere Kulturarvsstyrelsen)
Nationale Brugerundersøgelse.
Valgt ind i bestyrelsen i Museer i København, efterår 2011.
Deltaget i kurset Montering, håndtering
og bevaring af papirgenstande (KEPkursus hos ODM)
29. september 2011
Medstifter af netværk for kommunikationsmedarbejdere på museer- og kulturinstitutioner. Møde 2 gange årligt. Første
møde blev afholdt på Designmuseum
Danmark i foråret 2011.
Tatiana
Lodishensky
Deltog i Center for Kunst & Interkulturs
(CKI) rundbordssamtale om publikumsudvikling.
Rapport om publikumsudvikling:
http://www.kunstoginterkultur.dk/2012/
pdf/Fra-guder-til-tjenere.pdf
Deltaget i kurset Dansk fonetik og udtalelære for udenlandske studerende, overbygningsniveau (Nina Møller Andersen),
foråret 2011, Københavns Universitet
Deltaget i Avanceret kursus i skriftlig
dansk for udenlandske gæstestuderende,
overbygningsniveau (Nina Møller Andersen), foråret og efteråret 2011, Københavns Universitet
Ekstern lektor, sammen med leder af
undervisningsafdelingen Rikke Rosenberg, i faget Kulturarv på Københavns
Universitet (IKK), foråret 2011
Medlem af Kulturnattens styregruppe.
Workshop “Material Encounters of East
India Trade 1600-1850”, Ashmolean
Museum, Oxford, 1.-2. July 2011. Deltagelse med paper: “Encounters in textile
patterns between East and West”
Organisering af The 24th General
Assembly of the Centre Internationale
d’etudes des textiles anciens, afholdt på
Designmuseum Danmark 2. oktober, og
organisering af efterfølgende konference
i samarbejde med Maj Ringgaard, Nationalmuseet: “Cultural Encounters in Textiles and dress between Northern Europe
and the World” 3.-6. oktober 2011.
Deltagelse i HERA møde og workshop,
“Fashioning the Early Modern: Creativity
and Innovation in Europe, 1500-1800”,
7.-8. oktober 2011 i Århus.
Konference “Public Wardrobe – Rethinking Dress and Fashion in Museums”,
Nordiska museet, 10. – 11. november,
2011, Stockholm. Deltagelse med paper
“Clothes and textiles – two sides to the
question”.
Deltagelse i HERA møde og workshop,
’Fashioning the Early Modern: Creativity and Innovation in Europe, 15001800’30. november – 3. december 2011
i Stockholm.
Faglige hverv
Delegeret for Danmark i CIETA (Centre
Internationale d’Études des Textiles
Anciens).
Associated partner i HERA-projektet:
’Fashioning the Early Modern: Creativity
and Innovation in Europe, 1500-1800’,
medlem af external advisory board.
Designmuseum Danmarks repræsentant
i bestyrelsen for Textilskolen i Holte,
Haandarbejdets Fremmes Skole.
Medlem af Dragtpuljen.
Medlem af Dragtpuljens arbejdsgruppe
med støtte fra Kulturstyrelsen:
Textilnet.dk
Foredrag
Foredrag på Kunstmuseet Trapholt, 27.
april 2011, i forbindelse med udstillingen: ’Walk on the wild side – Margit
Brandt Modedesign 1965 – 1980. Titel
på foredrag: ’Og i begyndelsen var the
Beatles…..
Ulla Houkjær
Seminar deltagelse, KØS om kunst i det
offentlige rum, 26/1
Seminardeltagelse, Nationalmuseum i
Stockholm, MASRELIEZ seminar, 22/2
– 23/2
Keramikstudiedag på Haderslev Museum
i Ehlers Samling, 11/3
Seminardeltagelse, Victoria & Albert
Museum, London. English Ceramic
Circle: seminar FIRE & FORM, om
barokkens keramik, 26/3-29/3
KUAS årsmøde for museerne i Nyborg
med temaet: Museumslandskabet i forandring, 27/4 – 28/4
Kursusleder og oplægsholder ved keramikseminar og konference i København
for internationale forskere, arrangeret af
The French Porcelain Society, London.
Oplæg på Kunstindustrimuseet, Thorvaldsens Museum, Gisselfeld Slot, Ordrupgaard om dansk keramik, 5/5 – 8/5
Helle Laustsen
Udviklingsmedarbejder i undervisningsafdelingen, Helle Laustsen, deltog
i og færdiggjorde Museumsunderviseruddannelsen under ODM. Uddannelsen
giver viden og værktøjer til at opbygge,
kvalitetssikre, drive og videreudvikle
undervisning på museer.
63
Drift og
administration 64
Museets regnskabsafdeling varetager en række funktioner,
som er fælles for hele virksomheden, og dertil kommer
administrationen af de mange projekter, som kommer
til i årets løb. I samarbejde med ledelsen gennemføres
sonderinger og undersøgelser, der har til formål at sikre
den bedst mulige udnyttelse af de økonomiske ressourcer
og en sikring af museets langsigtede økonomiske situation.
Det er glædeligt, at det også i år er lykkedes at slutte
regnskabet med et pænt overskud.
Redaktion: Anne-Louise Sommer,
Nikolina Olsen-Rule ansv.
Korrektur: Henriette Falkenberg Andreasen
Design: Jarl Christian Axel Hansen
Tryk: narayana press
Alle fotos af taget af Pernille Klemp
- undtagen følgende:
s. 02: Emil Damgaard
s. 10: Jarl Christian Axel Hansen
s. 12: Hanne Fuglbjerg
s. 20: Nils Frederiksen
s. 22: Lars Gundersen
s. 23: Stamers kontor
s. 27: Marie Riegels Melchior (foto til højre)
s. 29: Mette Mærsk
s. 32: Sidsel Götke
s. 41: Anne-Louise Sommer
s. 46: Hanne Fulgbjerg
s. 48: Stamers kontor
s. 59: Jarl Christian Axel Hansen
© 2012
Regnskab
Museets administrative platform for
økonomi og økonomistyring er Dynamics Navision 6.0. Systemet består af et
finansmodul, kreditormodul, debitormodul samt et detailsalgsmodul, der
omfatter billetsalg og museumsbutik med
tilhørende lagerstyring. Dynamics Navision 6.0 indeholder et salgs-/marketingsmodul, der giver mulighed for etablering
af en klar snitflade og fælles platform for
de opgaver, hvor økonomi og formidling
smelter sammen.
Administrative rutiner på finans- og
regnskabsdelen forsøges løbende optimeret, således at de daglige rutiner og
kontroller er så effektive og informative
som muligt. Som en del af dette arbejde
udføres ressourcekontrol og periodevis
opfølgning på årets forventede driftsresultat. Museets årsregnskab disponeres,
udarbejdes og opstilles af administrationen, hvorefter det lægges til godkendelse og påtegning hos museets eksterne
revisor.
Lov om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet, vedtaget af Folketinget
den 21. december 2010, har igennem
hele 2011 sat yderligere fokus på de
administrative rutiner ved tilpasningen til
de nye regnskabskrav.
SLS – Statens Løn System
Museets lønninger udbetales via statens
lønsystem og følger de administrative
retningslinier og regler inden for det
statslige område. Via opkobling til
Økonomistyrelsen inddaterer museet
alle lønoplysninger og -data elektronisk.
Hele papirflowet er blevet digitaliseret,
herunder alle medarbejdernes lønsedler,
der afleveres elektronisk i E-Boks.dk.
Designmuseum Danmark
Bredgade 68
1260 København K
www.designmuseum.dk
Billetsalg og butiksregnskab
Billetsystemet, der blev indført i december 2009, har igennem hele 2011
fungeret efter hensigten. Museets butik
overgik i juni måned 2010 til stregkoder
af alle varer. Det nye lagerstyringssystem
har igennem 2011 opfyldt de forventede
mulighed for en detaljeret økonomistyring og opfølgning af omsætningstal m.v.
Ejendomsadministration og personaleadministrative opgaver hører ligeledes til
museets regnskabsafdelings arbejdsområder.
Denne folder er lavet i samarbejde
med Arctic Paper
66