JOB- OG KRAVPROFIL

Ad) 4 Vurdering af indsats
Teamet og barnets/den unges socialrådgiver vurderer i samråd, hvorvidt der er behov for at iværksætte en indsats.
Den aktuelle indsats vil afspejle det aktuelle risikoniveau.
Eksempler på indsatser:
- Rådgivning til personale på skolen og/eller forældre ved:
- Distriktspsykolog
- Familiekonsulent
- Socialrådgiver
- Henvisning til Klinik– og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. Efter en forsamtale på klinikken kan barnet/den
unge tilbydes et behandlingsforløb på klinikken. Typisk 10
psykologsamtaler.
SELFO-TEAM
Team for selvmordsforebyggelse
Ad 5) Opfølgning
Der aftales, hvem der er tovholder på sagen og denne følger
barnets/den unges trivsel og udvikling fremadrettet.
Tovholder informerer relevante personer omkring barnet/den
unge, om aftaler og eventuelle fokuspunkter, der skal være
opmærksomhed på fremover.
En handleguide der viser dig, hvordan du gør, hvis du har kendskab til
et barn eller en ung, der er truet af
selvmord
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl
om, hvad jeg skal gøre?
Kontakter Selfo-teamet.
December 2012, ver. 1.1
Selfo-teamets formål:
Vi rådgiver de professionelle og omsorgspersonerne omkring barnet
eller den unge. Ingen skal stå alene med et barn eller en ung, der
har selvmordstanker eller selvmordsadfærd.
Vi leverer en hurtig, kvalificeret sparring og vejledning til arbejdet
med disse børn og unge. Du bliver klædt på til at handle og håndtere
evt. berøringsangst.
Vi vurderer det aktuelle risikoniveau og iværksætter relevante foranstaltninger.
Vi sørger for at orientere distriktets socialrådgivere og psykolog, der
varetager det opfølgende arbejde.
Risikovurderingsskema i SEFE-T:
Risiko–niveau
Suicidalitet
Risiko og beskyttende faktorer
Risikoniveau 1
Selvmordstanker,
Påvirkelige risiko-
Ingen eller kun modera-
Ingen øget selv-
men ingen planer,
faktorer og stær-
te foranstaltninger. Efter
mordsrisiko
intentioner eller
ke beskyttelses-
selvmordsforsøg/
handlinger.
faktorer.
selvskadende handling
bør tilbydes/anbefales
Selfo-teamets medlemmer:
opfølgning. Udlevér kontaktoplysninger til hjælp.
Teamet kan kontaktes:
Mandag - fredag indenfor almindelig arbejdstid.
Risikoniveau 2
Øget selvmordsrisiko
Janni Nielsen
Socialrådgiver
64 82 81 53
[email protected]
Bjørn Petersen
Socialrådgiver
64 82 81 55
[email protected]
Lotte Eilsø
Socialrådgiver
64 82 81 58
[email protected]
Louise Sørensen
Socialrådgiver
Mulig intervention
Selvmordstanker
Akkumuleret risi-
Indlæggelse kan være
med konkrete pla-
ko og få beskyt-
nødvendig afhængig af
ner, men ingen
tende faktorer.
risikofaktorer. Lav krise-
selvmordsadfærd.
plan. Udlevér kontaktoplysninger til hjælp. Pårørende inddrages.
Risikoniveau 3
Akut øget selvmordsrisiko
64 82 82 21
[email protected]
Pia Majgaard
Psykolog
20 31 28 26
[email protected]
Niels B. Christensen
Psykolog
64 82 82 97
[email protected]
Lisbeth Terndrup
Psykolog
64 82 82 15
[email protected]
Jens Villemoes
Familiekonsulent
64 82 84 90
[email protected]
Jeannette Littau
Sundhedsplejerske
64 82 81 50
[email protected]
Der tages forbehold for ændringer
Potentielt livsfarli-
Psykiske lidelser
Indlæggelse med mindre
ge selvmordsfor-
med alvorlige
det er muligt at reducere
søg eller vedva-
symptomer, eller
risikoen signifikant. På-
rende selvmords-
akut opståede
rørende skal inddrages
tanker med stærk
begivenheder; få
om muligt.
intention eller
eller ingen be-
selvmordsadfærd.
skyttende faktorer tilstede.
Samtalens afslutning:
Hvis ikke forældre allerede er kontaktet, informér da barnet/
den unge om, at du vil kontakte dem og fortælle om samtalen.
Sørg for, at forældre eller en anden voksen er sammen med
barnet/den unge, så denne ikke bliver ladt alene på noget
tidspunkt så længe, der er risiko for selvmord.
Opsummér de aftaler, der er indgået.
Ad 2) Kontakt Selfo-teamet
Du tager kontakt til en af Selfo-teamets medlemmer, se kontaktoplysninger på side 2.
Du fortæller kort, om den aktuelle situation.
Den person du kontakter, indkalder øvrige medlemmer i teamet, der herefter håndterer sagen. Herunder foretager en
vurdering af, hvorvidt der er behov for en akut risikovurdering. Dette sker typisk i samarbejde med barnets socialrådgiver og evt. distriktspsykologen.
Selfo-teamet behandler sagen indenfor maks. 48 timer.
Ad 3) Akut risikovurdering
I samarbejde med dig og evt. barnets socialrådgiver foretager
Selfo-teamet en risikovurdering.
Der tages udgangspunkt i din samtale med barnet samt i
SEFE-T.
SEFE-T er en metode til vurdering af selvmordsrisiko, anbefalet af Klinik– og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, Odense.
Modellen omfatter:
- Identificering af risikofaktorer
- Identificering af beskyttelsesfaktorer
- Undersøgelse af selvmordsadfærd
På baggrund heraf bestemmes risikoniveau og indsats.
Hvis der ikke kan skabes kontakt til et af selfo-teamets medlemmer, benyt da Børn- og Ungeafdelingens hovednummer 6482 8150.
Andre kontakter:
Udenfor almindelig arbejdstid kan du kontakte:
Alarmcentralen
112
Børn– og Ungeafdelingens vagttelefon
114
Lægevagten Region Syddanmark
70 11 07 07
Psykiatrisk Skadestue, Odense
65 41 41 57
65 41 41 58
Livslinien. Anonym telefon og netrådgivning
for selvmordstruede og pårørende.
Alle dage 11:00 – 23:00.
70 201 201
www.livslinien.dk
Udenfor Selfo-teamets træffetid, kan du henvende dig til en af
ovenstående kontakter, alt efter, hvor alvorlig du vurderer risikoen
er.
Ad 1) Samtale med barnet
Sådan går du frem,
når du kontakter Selfo-teamet:
1
Tag en samtale med
barnet og kontakt
forældrene
2
3
4
Kontakt
Selfo-teamet
Selfo-teamet foretager
akut risikovurdering
Vurdering af indsats
Rammer for samtalen:
Det er vigtigt, at det er dig, der tager den første samtale med
barnet/den unge, da vedkommende har henvendt sig til dig,
og dermed har udtrykt tillid til dig.
Sørg for at samtalen foregår i rammer, hvor I kan tale sammen uden at blive forstyrret.
Fokuser på, at det er muligt at få hjælp til at komme ud af
tilstanden/situationen, men lov ikke mere, end du kan holde.
Vis og hav respekt for den barnets/den unges subjektive opfattelse af fortvivlelse og smerte.
Vær ikke nervøs for at italesætte risikoen for selvmord.
Forskningen viser, at selvmordstruede oplever det som en
lettelse, at der sættes ord på. Du gør ikke ondt værre ved at
tale om selvmord med barnet/den unge.
Spørgeguide:
Har du ønsket du var død, eller ønsket, at du kunne falde i
søvn og ikke vågne op igen?
Har du rent faktisk haft tanker om at begå selvmord?
Hvis ja, har du konkrete planer, og har du tænkt dig at gøre
alvor af det?
Hvor mange gange har du haft sådanne tanker?
Når du har disse tanker, hvor længe varer de så?
Kunne/kan du holde op med at tænke på at begå selvmord
eller ønske at dø, hvis du selv vil?
5
Opfølgning
Er der ting – nogen eller noget (f.eks. familie, religion, smerten ved at dø) – der kan afholde dig fra at ønske at dø eller
gøre alvor af dine tanker om at begå selvmord?
Hvilke grunde har du haft til at tænke på at ville dø, eller begå selvmord?
Se uddybende forklaring til punkterne på næste side.
Har du forsøgt at begå selvmord?
Har du gjort nogen skade på dig selv?
Antal forsøg?