1. No category

FEBRUAR 2012
Find blanketter
og vejledninger i
Servicebutikken
Du kan downloade eller bestille alle blanketter,
vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på
www.danskbyggeri.dk/servicebutikken
2
1
Side 6 Et menneskeligt hus
Side 12
Favrholm Campus
Træets mangfoldighed
Side 20
Slut med rod på pladsen
Side 24
Fortiden fik en krog
i fremtiden
Side 28
Vi skal det samme sted hen
Side 32
Rette linjer
– ingen krøller, tak!
Side 36
Træets verden
Side 40
Et liv i træets tjeneste
Forsidefoto: Adam Mørk
træ februar 2012
Side 44
Drivhusene der blev
opgraderet til statsbesøg
Side 48
Når Paris skal bygges
i Dyrehaven
Side 52
Poetisk landsted
Side 56
Hotelværelser i moduler
– i træ forstås
Side 58
Maritimt byggeri
Kerteminde
Udgiver
Træsektionen, Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
[email protected]
Ansvarshavende redaktør
Søren Meyer
Tlf. 72 16 02 26
[email protected]
Redaktionssekretær
Jan Hesselberg
Tlf. 72 16 01 39
[email protected]
ISSN: 1903-9670
træ udgives af Træsektionen under
Dansk Byggeri. Træsektionen er
den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet
set udgør en meget betydelig del
af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Grafisk design
MONTAGEbureauet ApS
www.montagebureauet.dk
Produktion
Jørn Thomsen / Elbo A/S
www.jto.dk
Oplag 11.200
Redaktionsgruppen
Søren Meyer, Dansk Byggeri
Jan Hesselberg, Dansk Byggeri
3
Kontante fordele
ved medlemskab
af Dansk Byggeri
Overenskomstdækning
Netværk
Som medlem undgår virksomheden tiltrædelsesoverenskomster med fagforbundene. Fx skal man ikke
betale det særlige bidrag til Uddannelsesfonden på op
til 50 øre pr. time pr. medarbejder.
Virksomheden får desuden likviditetsmæssige
fordele, idet man ikke skal betale feriepenge på forskud hver måned. Gennemsnitligt sparer virksomheden 300-600 kr. pr. år pr. ansat (murer, tømrer, snedker eller maler) med Dansk Byggeris feriekortordning.
De mange muligheder for faglige fællesskaber i Dansk
Byggeri er en del af medlemskabet. Til sammenligning
koster det op til 10.000 kr. pr. år at deltage i en netværksgruppe hos private udbydere.
Rådgivning
Dansk Byggeri yder den nødvendige rådgivning og
bistand gratis, når medlemmer skal have behandlet
eventuelle tvister og konflikter om erhvervsjuridiske
og arbejdsretlige emner. På den måde sparer virksomheden advokatsalær, hvilket for en typisk sag
koster op til 10.000 kr.
Uddannelse
Uddannelsesfonden giver Dansk Byggeris medlemmer
et tilskud på 35 kr. pr. medarbejder pr. time til AMUkurser. Medlemmer betaler desuden mindre svendeprøvegebyr end uorganiserede virksomheder og får
kurser til medlemspris.
Rabataftaler
Virksomheden sparer 105 øre pr. liter diesel og får en
rabat på 615 kr. pr. 1.000 liter fyringsolie. Der er et
årligt besparelsespotentiale pr. medarbejder på
1.500 kr. for telefoni, 800 kr. for værktøj og 1.200 kr.
for kontorartikler.
Markedsføring med Byg Garanti
Som medlem har man adgang til en række hjælpeværktøjer, som gør det let og billigt at markedsføre
virksomheden. Alene annoncering på krak.dk udgør
en værdi af mere end 4.000 kr. årligt.
Politisk indflydelse
Politisk indflydelse kan ikke gøres op i kroner og øre.
Men det har store omkostninger for branchen, hvis vi
ikke er til stede på den politiske scene for at tale byggeriets sag.
1
Velkommen til et nyt nummer af træ, som blandt andet bringer en
god historie at varme sig på, mens vi venter på, at det for alvor bliver
forår.
I november 2011 blev Jakon A/S ved et stort arrangement i DGIbyen præsenteret som nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2011, der
uddeles af Arbejdsmiljørådet.
Det var en stor og stolt dag for virksomheden, der blev fremhævet for en markant indsats for at undgå arbejdsulykker. Det var også
en stolt dag for branchen, at netop en trævirksomhed var med helt
fremme.
Derfor skal der naturligvis lyde et stort tillykke fra træ, som i en af
de spændende historier i dette nummer tegner et portræt af Jakons målrettede indsats for et
bedre arbejdsmiljø.
Jakon i Ballerup er et håndværksfirma med cirka 345 ansatte, hvoraf hovedparten er tømrere
og snedkere. Jakon prioriterer et godt arbejdsmiljø højt og arbejder løbende for forbedringer ved
hjælp af et enkelt arbejdsmiljøledelsessystem uden tung administration.
Artiklen her i træ indeholder flere synspunkter, som er værd at tænke nærmere over. For det
første, at man med forholdsvis enkle midler kan gøre en stor indsats. Et af Jakons virkemidler er
transportable kasser med blandt andet skovl, skraber og affaldsposer, som virksomheden placerer
på alle sine byggepladser. Dels for at gøre det nemt at rydde op, dels som en stadig påmindelse
om det helt grundlæggende synspunkt, at enhver på pladsen både skal passe på sig selv og sine
kolleger.
For det andet, at indsatsen for et godt arbejdsmiljø også er en indsats for virksomhedens økonomi. Jakon ser sine arbejdsmiljørepræsentanter som en værdiskabende faktor. Ja, faktisk sætter
Jakon lighedstegn mellem godt arbejdsmiljø og høj produktivitet. Eller som Jakon siger det på sine
oprydningskasser: Rod koster kassen – ryd op på pladsen!
Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri
5
Et menneskeligt hus
Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.
n
Af Marie Leth Rasmussen
n
Fotos: Adam Mørk
Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets mo-
om at få logistikken til at fungere bedst muligt. Den menneskelige di-
numentale, silhuet ligger det nye Center for Kræft og Sundhed Kø-
mension er helt væk. Vi ville skabe et sted, hvor mennesket var i cen-
benhavn. Bygningen lyser op mellem de røde mursten med facader i
trum, og hvor selve arkitekturen støtter op om rehabiliteringen, fortæller
aluminium og organiske indgangspartier i træ, der nærmest står som
Morten Rask Gregersen fra Nord Architects, som står bag bygningen.
skåret ind i det blanke metal.
- Center for Kræft og Sundhed København har fokus på rehabilite-
Konstruktionen af det enestående hus har været lidt af en svende-
behandling. Derfor ønskede Københavns Kommune og ledelsen i
prøve for håndværkerne, der har stået med en af de mest komplice-
centeret at få et hus, der på en gang var et ikonbyggeri og et hus,
rede tagkonstruktioner, der endnu er set herhjemme. 3D modellerne
hvor brugernes trivsel var i centrum. For at løse de modsatrettede
har kørt på overtid for at få alle de små trekantede tage til at gribe fat
ønsker tegnede Nord Architects et hus, som bestod af en række små
i hinanden og få alle samlinger til at passe sammen.
huse, som er bundet sammen af et stort skulpturelt tag. Resultatet er
et hus, som på en gang er letgenkendeligt og spektakulært.
- Vi har brudt bygningen ned i mindre enheder, så centret ikke synes så stort, men virker menneskeligt og overskueligt. Mange sundhedscentre og hospitaler er indrettet som maskiner, hvor det gælder
6
Svær tagkonstruktion
ring og forebyggelse og er på mange måder et brud med traditionel
- Taget er utrolig flot og utrolig kompliceret. Vi har flere gange oplevet, at vi har måttet begynde forfra, fordi det ikke kunne lade sig
gøre at få alle ender til at mødes, siger Michael Glyholt fra Hellerup
Byg, der vandt totalentreprisen.
7
Tag og facade går i ét
Gårdrummet er ligesom indgangspartierne, beklædt med Termo-
Tagkonstruktionen er skabt af trækassetter leveret af Taasinge Træ A/S.
wood. Termowood er brandimprægneret fyrretræ, der både er miljø-
Kassetterne er først beklædt med tagpap og dernæst aluminium for at
venligt og vedligeholdelsesfrit. For at undgå, at der opstod et bestemt
få facade og tag til at synes som én flade. Det skulpturelle tag er også
mønster i gårdrummet, er der anvendt tre forskellige tykkelser træ til
synlig i flere af rummene indvendigt, hvor den savtakkede form går ned
beklædningen. De tre typer lister er derpå sat op i vilkårlig rækkefølge.
og skaber nogle opsigtsvækkende rum.
- Det er jo nogle vildt flotte rum. Jeg har aldrig set noget, der ligner
- I starten syntes jeg, at det var ret underligt, at der slet ikke var
noget mønster. Vi skulle bare tage brædderne fra bunken og sætte
det før. Så selvom det har været hårdt at få det op at stå, så er vi jo
dem op. Det gjorde tømrerarbejdet mere uforudsigeligt, end det plejer
også ret stolte over at være med til det her byggeri. Det bliver jo et
at være, fordi samlingerne sidder forskellige steder. Der var ikke nogen
byggeri, folk rejser til København for at se, siger Michael Glyholt.
gentagelser, som man kunne læne sig op af og sige ”sådan gjorde vi
sidste gang”. Men nu har jeg gået og kigget på det i noget tid, og så kan
Klostergård
jeg godt se, at det giver mening, siger Jan Mantzius fra Tømrergården i
Det er ikke kun taget, som har skabt udfordringer for håndværkerne.
Tuse der har været ansvarlig for alt tømrerarbejdet.
Også den indvendige gård har krævet lidt ekstra arbejde. Gården er
8
- Ja, tilføjer Michael Glyholt, når vi går rundt herinde med bygherren,
tænkt som et sted til fordybelse og ro ligesom i de gamle klostre med
og viser det frem, så er det jo en enorm tilfredsstillelse, at vi har fået det
intime opholdsmuligheder, terrasser, træer og vandbassin.
til at lykkedes.
9
Helende arkitektur
For Nord Architects Copenhagen har det været væsentligt at få træ
er huset indrettet, så der både plads til private aktiviteter og til at tage
ind i bygningen for at skabe kontrast til den kølige facade ud mod
del i fællesskabet. Ligesom der er rum til at være aktiv og dyrke mo-
vejen. Træet er med til at skabe en varm og venlig atmosfære, som
tion, meditere og tænke over livet.
får brugerne til at føle sig hjemme. På den måde kan huset være med
til at støtte rehabiliteringen.
- Vi har været meget inspireret af tankerne bag helende arkitektur,
Blandt husets helt store attraktioner er fitnessrummet på første
sal, der har udsigt udover parken, og gårdrummet i stueplan, hvor
man kan sætte sig ud og nyde solen om sommeren. Andre faciliteter
som går ud på at skabe rammer, der kan virke helende. Det betyder
i centeret er det store fælleskøkken, hvor man kan lære at lave sund
blandt andet, at man skal bygge med menneskelige dimensioner og
mad, kontorer og så selvfølgelig den store lounge, der møder bruger-
organiske materialer, som appellerer til sanserne. Derudover er det
ne, når de træder ind ad døren. Loungen er bemandet af frivillige, der
også vigtigt, at bygningen er overskuelig, så man let kan orientere
selv har kræft eller familiemedlemmer, som har kræft. På den måde
sig, siger Morten Rask Gregersen.
bliver brugerne mødt af mennesker, som kender til nogle af de følelser, de går igennem.
Plads til mange aktiviteter
10
For nogle mennesker er det en svær beslutning at komme her,
Center for Kræft og Sundhed København er et sted, hvor kræftramte
fordi de skal se deres sygdom i øjnene. Derfor er det meget vigtigt, at
og pårørende kan komme og få livet til at fungere med kræft. Det er
huset tager imod folk på den rigtige måde, så de får lyst til at bruge
et hus for både unge og gamle, meget syge og næsten raske. Derfor
husets mange tilbud, slutter Morten Rask Gregersen. n
11
Favrholm Campus
Træets
mangfoldighed
Novo Nordisks nye kursuscenter i Hillerød er en modig
og moderne omdannelse af den fredede herregård
Favrholm. Centret er et unikt og allerede meget berømt byggeri ved sin helt egen stemning af fortid og
nutid og med særegne løsninger og materialevariationer, hvor specielt træ er anvendt meget og utraditionelt.
12
13
Den flotte tilbygning, der må fryde enhver, der elsker træ, står endnu
gyldent og varmt, men vil med tiden gråne og tilpasse sig de ældre
bygningers stråtækte tage.
n
Af arkitekt m.a.a. Dorthe Bech-Nielsen
n
Fotos: Novo Nordisk
n
Luftfoto: E. Pihl & Søn A.S.
Verdens største insulinproducent er Novo Nordisk, som ligger i Hillerød og er et firma i konstant vækst. Derfor er det også naturligt at
holde fokus på udvikling af medarbejderne. Det er den korte baggrund for Novo Nordisks læringscenter i Hillerød tæt ved fabrikken
– et lærings- og kursuscenter, som virksomhedens medarbejdere fra
hele verden kan få glæde af.
Den lidt længere version af historien handler om Novo Nordisk, der
i 1993 købte den fredede herregård Favrholm fra 1400-tallet. Favrholm
bestod da af et stråtækt hovedhus og en længe. Allerede i 1996 genskabte virksomheden en tilhørende sø på baggrund af kortmateriale
fra 1700-tallet. Nu ligger gården så i et bevaringsværdigt naturområde.
Nordisk ønskede en helt ny type konferencecenter, et moderne dyna-
I første omgang benyttede Novo Nordisk gården som forsøgs-
misk og interaktiv center til inspiration og rekreation for deres medar-
stalde for kreaturer. Men for få år siden – i 2006 – valgte Novo Nor-
bejdere fra hele verden. Og de ønskede et arkitektonisk markant byg-
disk at ombygge og udvide Favrholm til et læringscenter for virksom-
geri uden for mange lige linjer og gerne med stor variation af materialer.
hedens medarbejdere. Der blev derpå udskrevet en arkitektkonkurrence, som det hollandske arkitektfirma seARCH vandt.
Det har Novo Nordisk opnået. Kompleksitet, begrænsninger og
mange specifikke ønsker bevirker ofte, at byggerier bliver anderledes
spændende og unikke og skiller sig ud. Og det opleves markant i
Fredning og bevaring
Favrholm Campus.
Det har været en meget krævende opgave for såvel arkitekter, bygherre som de udførende håndværkere. For udover, at Favrholm er en
Et kursuscenter anno 2011
fredet gård, så ville man også bevare den nu fredede sø, som besø-
Det har taget to år at skabe det ny Favrholm Campus. Det er sket
ges af mange sjældne fuglearter.
ved en omdannelse og restaurering af de eksisterende bygninger,
Det betød, at ikke alene Kulturarvsstyrelsen har spillet med ved
udvidelsen. Novo Nordisk har også rådført sig med Danmarks Natur-
Østfløjen, der er bygget som en ny længe, og Nynord, der er gravet
fredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening for at bevare natu-
ned og indbygget i en skrænt ved søen.
ren og det rige fugleliv i området.
14
men nok så iøjnefaldende er de to meget forskellige tilbygninger:
Det unikke lærings-, udvikling- og aktivitetsmiljø består af typiske
Men trods de mange krav og hensyn har Novo Nordisk ikke slæk-
konference- og kursusfunktioner, et stort auditorium, kontorer, møde-
ket på de ønsker, som firmaet havde til et moderne kursuscenter. Novo
lokaler, reception, restaurant og hotelværelser. Hertil kommer mange
servicerende faciliteter og oplevelser, der giver gæsterne ekstra ener-
egenproduktion inden for alle betonarbejder (in situ og elementmonta-
gi og stimulerer til at tænke i nye tanker. Der er blandt andet gode
ge), murer-, tømrer- og snedkerarbejder. Det har naturligvis været en
sports- og fitnessfaciliteter ude såvel som inde. En pragtfuld udsigt
spændende og udfordrende opgave for det store entreprenørfirma.
og arkitekturens eget selvstændige sprog byder konstant på nye oplevelser. Flere steder er der referencer til enten Favrholms historie eller
Omdannelse – transformation
til Novo Nordisks historie. Hele centret er tilpasset nutidens markante
Udgangspunktet har for de implicerede i høj grad været landbruget,
trend med stærke farve, bløde loungemøbler og bevidst brug af det
som fortsat er et vigtigt bindeled for Novo Nordisk, der begyndte sin
varme og naturlige træ, så centret overalt emmer af atmosfære og
virksomhed med at udvikle insulin fra grise og køer. Derfor ville beva-
imødekommenhed.
ring af de gamle bygninger aldrig have været til diskussion – uanset
fredning eller ej. Historiens betydning ses også med den karakte-
Træ i alle afskygninger
Favrholm Campus viser i alle tre bygninger, hvor fantastisk et ma-
ristiske, velkendte abis-tyr i Novo Nordisks logo.
Både hovedhuset, hvor der er indrettet reception og restaurant, og
teriale træ er. Her ser man, hvor mange anvendelsesmuligheder træ
den eksisterende sidebygning, der nu rummer 25 værelser og et stort
har, da træ anvendes til stort set alt fra konstruktioner til facade og
fitnesscenter, er renoveret med stor respekt for deres tidligere virke.
tagbeklædninger og indendørs til loft, gulv og vægbelægninger, til
Med rustikke vægge og friholdte synlige bjælker og stolper er den
møbler, køkkener og andet speciel design.
gamle konstruktion synlig og dominerende. Stolperne fremstår ube-
E. Pihl & Søn A.S. har været hovedentreprenør på byggeriet, og
rørte med mærker efter køerne, der, hvor de har stået og gnedet sig.
har stået for udførelse af elementmontager. Pihl har desuden haft
15
Træ er brugt over alt. Her i et lille ko-øreformet møderum med planke-
I det moderne auditorium står de massive træelementer som rå
gulv og træpaneler. Bemærk udsigten ud over det fredede søområde.
vægge uden indvendig beklædning.
Den gamle konstruktion er en fin kontrast til den nye indretning med
let. Men for at få en mere ensartet overflade, fordi elementerne hurtigt
blandt andet en varm koboltblå reception med moderne møbler og
bliver farvet forskelligt af solen, og for at få en mere UV-bestandig
elegante lette lamper. Det har dog ikke været helt let at omdanne de
overflade, valgte vi efterfølgende at slibe og lakere alle overfladerne.
600 år gamle bygninger. Det fortæller projektleder Frank AarslewJensen fra E. Pihl & Søn A.S.
- Renoveringen af Favrholm Campus blev en lidt større opgave
Til den udvendige listebeklædning er der anvendt ikke mindre end
35 kilometer cumaru-træ fra Sydamerika. Naturligvis FSC-certificeret.
Listerne er påsat ubehandlet, og vil som så meget lignende eksotisk træ
end forventet, da stort set alle etagebjælkerne var i så dårlig stand,
med tiden gråne og kommer til at spille sammen med den eksisterende
at vi blev nødt til at udskifte dem. Og det var nogle meget store bjæl-
bygnings stråtag. At valget er faldet på cumaru skyldes de hollandske
ker, der måler 25 gange 25 centimeter.
arkitekter, som kender den hårde træsort fra nybyggeri i Holland.
Østfløjen – træarkitektur i topklasse
mentvægge fremstår varme og markante. Væggene er forskydelige,
Den mest iøjnefaldende af de nye tilbygninger er så absolut den nye
så der kan etableres forskellige auditoriestørrelser fra 60 til 230 per-
længe, Østfløjen, som kobler sig næsten provokerende direkte på det
soner. Alt – bortset fra gummigulvene – er i træ, og i gangen til audi-
eksisterende hovedhus. En udfordring, det gamle kompleks ikke desto
toriet ligger en café, naturligvis gennemført med fyrretræsmøbler, og
mindre klarer. Fløjen er nemlig en genopretning af den symmetri, som
her kan kursisterne indtage en kop kaffe i pauserne.
I Østfløjen ligger det store auditorium, hvor de massive træele-
gården blev opført med i 1400-talllet. Den er koblet sammen med hovedbygningen med et cirkelslag som en spejling af bygningerne over-
Nynord – en indre oplevelse
for. Altså endnu en længe, men stilmæssigt er den helt sin egen og sin
Mens den nye Østfløj er meget markant udefra, må man sige at den
egen tid bevidst med store glaspartier og moderne materialer.
nedgravede tilbygning Nynord gør sig meget bemærket indendørs.
Oppefra er det tydeligt, at længen først og fremmest viser sin sær-
gen er i niveau med søen – dels for at efterleve kravene til søen og be-
længere man bevæger sig fra hovedindgangen. Længen er på både
skytte det rige fugleliv, men også for ikke at tage udsigten fra hoved-
tag og facade meget utraditionelt beklædt med ubehandlede lister af
huset. Ikke mindst disse skrappe krav har bevirket, at arkitekterne til
den hårde træsort cumaru fra Sydamerika, og det efterlader i den
fulde har opfyldt Novo Nordisks ønske om originalitet og skæve rum.
grad et skulpturelt indtryk.
Nynord, der rummer 14 forskellige møderum, er opført med skæ-
Mod syd skifter materialet på længen dog langsomt til en gyldent
ve betonvægge. Novo Nordisk havde en serie forskellige møderum i
farvet alubeklædning, der så helt tager over og ender med at dække
tankerne i varierende stil fra klassicistisk, til modernistisk, antroposo-
den meget brede gavl mod Roskildevej – et originalt og meget effekt-
fisk og minimalistisk. Men arkitekterne valgte at tage udgangspunkt i
fuldt materialesammenstød.
Novo Nordisks og Favrholms referencer til koen.
Østfløjen er opført med massive træelementer, og man kommer
Hvert mødelokales grundplan refererer på den måde til formen på
med denne nye fløj ikke uden om at klassificere byggeriet som en
koens øre, men er ellers alle forskellige i såvel størrelse som materia-
markør indenfor moderne træarkitektur.
lebrug og indretning. I det ene er alle overflader og vægge malet gule,
- Bortset fra vådrum, toiletkerner og lignende er hele den nye længe,
i et andet er der glatte strandsten på vægge og gulv, mens et tredje
Østfløjen, opført med massivtræselementer. Det har været en vanskelig
er helt grønt med fotostater af en skov på vægge og lofter og indret-
opgave at bygge med massivtræselementer, da de er meget fugtpåvir-
tet med hængesofaer og sækkepuder.
kelige. Derfor opførte vi et telt over hele byggepladsen, så elementerne
16
Nynord er som nævnt indbygget i skrænten foran søen, så bygnin-
egenhed ved at forvrænge spejlingen, så bygningen bliver bredere jo
Skønt rummene alle betegnes som møderum er et indrettet som
kunne monteres i tørvejr, fortæller Frank Aarslew-Jensen og fortsætter:
motionsrum, et andet som drivhus, da nutidens møder kan afholdes i
- Planen var, at træelementerne indvendigt skulle stå rå og ubehand-
mange forskellige rammer. Også som walk-and-talk i en gennemgå-
ende inspirerende gang. Alle møderum har tilknyttet køkkener i sort-
akustikløsning. Træbladenes glød er også med til at farve og fordele
bejdset krydsfiner, og farverige toiletter udsmykket af kunstneren Gina
lyset fra flere koøreformede ovenlys. Gangen er derudover oplyst af
Thorstensen. Og – ikke mindst – så er der fra alle møderum en fan-
en lysvæg ind mod skrænten, som anvendes til at fortælle Novo
tastisk udsigt over søen.
Nordisks historie i tekst og billeder.
Nynord er opført i beton og stål, men materialet træ er bestemt
Så det er bestemt ikke kedeligt at holde møder i Favrholm Cam-
ikke glemt. Tagkonstruktionen bæres af en adskillige store synlige lim-
pus, og de heldige kursister har adgang til Nynord direkte fra recep-
træsdragere, og flere af møderummene har plankegulve. Mest mar-
tionen via en koboltblå trappenedgang. Når man så når ned i Nynord,
kant er træ dog anvendt i den lange gennemgående gang, som præ-
åbner der sig en helt anden verden i farver, skrå vægge, udsigt og
ges af et nedhængt loft, hvori der hænger ca. 68.000 små én milli-
træflapperne giver Nynord karakter af at være en hule, hvor man er
meter tykke krydsfinerblade ophængt i et trådnet. Disse træblade
lidt isoleret fra resten af verden og kan fordybe sig.
giver et bølgende, afslappet indtryk og fungerer samtidig som en
Set fra oven er det tydelig, hvordan den nye træsvungne Østfløj med et symmetrisk cirkelslag kobler sig sammen med den gamle hovedbygning.
Foran hovedbygningen ses det delvis nedgravede Nynord ud mod det fredede søområde.
17
Fremtidens Favrholm Campus
I dag er Favrholm Campus lidt som tre bygninger, men når landskabet
igen er groet til omkring skrænten og Nynord, og træbeklædningen på
Østlængen er patineret i en grå farve, der spiller sammen med de eksisterende bygningers stråtage, vil Favrholm Campus fremstå som et
samlet hele, hvor bygningernes alder og historie underordnes.
Favrholm Campus vil til den tid komme til at stå som et symbol på
en mangfoldighed i arkitektur og materialebrug, og Favrholm hæver
sig allerede fra meget andet ved den suveræne brug af fredede bygninger. n
FAKTA
Adresse: Roskildevej 58, 3400 Hillerød
Bygherre:
Novo Nordisk A/S
Bygherrerådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekter:SeARCH
Hovedentreprenør: E. Pihl & Søn A.S.
Ingeniører:
Moe & Brødsgaard A/S
Opført:
2009 - 2011
Brutto etageareal:
7025 m2
Et loft af 68.000 små én millimeter tykke krydsfinerblade giver et
bølgende og afslappet indtryk.
En gammel kostald, hvor gnidemærker fra køerne er bevaret synlige
på stolperne, er omdannet til en moderne og venlig restaurant.
18
19
Jakon A/S, med 345 ansatte, arbejder målrettet med at
forbedre arbejdsmiljøet – senest ved at sætte fokus på
ryddelighed og den enkeltes muligheder for at rydde op.
I november 2011 blev Jakon nomineret til Arbejdsmiljø-
Slut med
rod på pladsen
Prisen for indsatsen.
n
Af Jan Broch Nielsen
Rod koster kassen – ryd op på pladsen!
Produktivitet og arbejdsmiljø
Sådan står der på de transportable kasser med blandt andet skovl,
- For os hænger produktivitet og arbejdsmiljø sammen. Derfor har alle
skraber, affalds­poser, sorteringsvejledning for affald og opsamlings-
vores bygge­ledere og formænd en arbejdsmiljøuddannelse, og vi ud-
skema for oprydningsniveauet, som Jakon A/S i Ballerup i dag place-
peger helt fra begyndelsen en arbejdsmiljø­repræsentant for hver byg-
rer på alle sine byggepladser for at gøre det så nemt som muligt at
geplads uanset størrelse, så han kan være med til at kortlægge og
rydde op og holde orden.
løse eventuelle udfordringer sammen med formand og byggeleder,
Den praktiske kasse er resultatet af et initiativ, taget af virksomhedens Sikkerhedsklub, som besluttede at sætte fokus på uorden og
rod. Fordi rod ikke alene koster kassen, men også er en væsentlig
årsag til arbejdsulykker.
Samtidig gennemførte virksom­heden et program med budskabet,
at en ryddelig byggeplads ud over færre ulykker også øger produk-
siger Morten Walbeck, der selv er tømrer med 20 års erfaring og en
lang række arbejdsmiljøkurser i bagagen.
Senest har Morten Walbeck taget akademiuddannelsen i arbejdsmiljø, som han roser meget.
- Det er en virkelig god uddannelse, som jeg kun kan anbefale til
alle, der vil arbejde seriøst med arbejdsmiljøet, fastslår han.
tiviteten og styrker arbejdsglæden.
Alle skal tage ansvar
Nomineret til ArbejdsmiljøPrisen
Morten Walbeck ser meget sin daglige indsats som rådgivning til
Den målrettede indsats for oprydning skaffede i november 2011
medarbejderne og hjælp til selvhjælp. Arbejdsmiljøet skal håndteres
Jakon en nominering til ArbejdsmiljøPrisen 2011 i kategorien arbejds-
på pladsen, og alle – fra byggeleder til arbejdsmand – skal tage an-
ulykker.
svar for sikkerheden.
Det er arbejdsmiljøleder Morten Walbeck fra Jakon glad og stolt
over:
­-Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø højt, og vi ser vores arbejdsmil-
- I vores syn på arbejdsmiljø er det helt grundlæggende, at man
jørepræsentanter som en værdiskabende faktor i produktionen. Der-
både skal passe på sig selv og sine kolleger. Omdrejningspunktet for
for er det et klap på skulderen til alle i virksom­heden, at Jakon bliver
alle er, at man i hverdagen skal udbedre alt, der ikke er sikkerheds-
nomineret til prisen, siger han.
mæssigt i orden, for at bringe risikoen ned. Det duer ikke, at man for-
Indsatsen begyndte med en afdækning af, hvad snublestenene for
søger at fralægge sig et ansvar ved fx at sige - jeg skal ikke sætte
oprydning egentlig er. Fx kan mangel på poser eller redskaber nemt
gelænderet op, for det er jo ikke er mig, der har taget det ned, siger
føre til, at der ikke bliver ryddet op.
Morten Walbeck.
Kassen med grej blev derfor udviklet både som en øjenåbner og
20
Det bliver også indskærpet nye medarbejdere på et firetimers introduktionskursus.
Han tilføjer, at en af de større udfordringer er hele tiden at slå fast,
for at sikre, at man altid ved, hvor man kan finde udstyr til en simpel
at hver eneste medarbejder har et personligt ansvar for, at alle kom-
oprydning.
mer godt hjem hver dag.
- For os hænger produktivitet og
arbejdsmiljø sammen, siger
arbejdsmiljøleder Morten Walbeck,
der her ses ved siden af en mockup af en væg, designet af Olafur
Eliasson til den nye Opera i Oslo.
Væggen er fræset ud på Jakons
værksted ved hjælp af 3D på en
CNC-fræser. Derpå er hvert element bearbejdet manuelt for at få
hjørner og kanter til at stå skarpt i
forhold til kunstnerens ønsker. I
Oslo er væggen belyst bagfra som
reference til det lysspil, der kan opstå i en isbræ.
21
Enkelt ledelsessystem
Jakon er ikke arbejdsmiljøcertificeret, men virksomheden har et enkelt
arbejds­miljø­ledel­sessystem, der, uden et tungt administrativt systemer opbygget efter de danske og internationale standarder på området. Derfor har Jakon forpligtet sig til løbende at forbedre arbejdsmiljøet. Det sker bl.a. gennem uddannelse af medarbejderne samt udvikling af bedre arbejdsprocesser og tekniske hjælpemidler.
Arbejdsmiljøledelse er integreret som en naturlig del af virksomheden, og Jakon arbejder ud fra erkendelsen af, at løbende forbedringer kun kan gennemføres med succes, hvis de tænkes ind i alle virksomhedens processer. Forandringer skal forankres hos den enkelte
medarbejder på alle niveauer.
Eller som Jakon skriver på sin hjemmeside: ”Vi ønsker at blive set
som en ordentlig og redelig virksomhed, også når det gælder arbejdsmiljø”. n
For lidt arbejdsmiljø i planlægningen
I forhold til sin størrelse har Jakon forholdsvis få arbejdsulykker, og
Morten Walbeck er sikker på, at tallet nok skal komme endnu længere ned gennem fortsatte initiativer.
I den forbindelse efterlyser Morten Walbeck større bevidsthed om
arbejdsmiljøet i planlægningsfasen hos bygherrer, arkitekter og rådgivende ingeniører. Alt for ofte overlader bygherre og projekterende de
grundlæggende overvejelser om arbejdsmiljø til entreprenøren, selv
om det i sidste ende er bygherrens ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden.
- Vi oplever forholdsvis tit, at arbejdsmiljø ikke er tænkt godt nok ind
i projekterne. Fx hvordan vi skal montere store og tunge vinduer i fjerde
sals højde på en sikker måde. Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke
kan tage entreprenøren med på råd, før udbuddet er afsluttet, men de
rådgivende ingeniører burde faktisk opbygge viden på dette punkt, eller
måske selv søge rådgivning bland praktikere. Set med mine øjne ville
det endda kunne styrke deres forretning, siger Morten Walbeck.
I mellemtiden fortsætter han med at optimere arbejdsmiljøet. En
indsats der begyndte med et valg til sikkerheds­repræsentant som
ung tømrer i 1987.
22
Jakons arbejdsopgaver falder ofte inden for indretning og aptering.
Jakon A/S blev nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2011 i kategorien
- En ryddelig arbejdsplads betyder mindre risiko for arbejdsulykker.
”arbejdsulykker” for en målrettet indsats for ryddelige byggepladser.
Derfor besluttede vi på Sikkerhedsklubbens årlige konference at sætte ind mod rod, som ofte er en stor udfordring på byggepladser, fortalte Brian Larsen (til venstre), der er formand for Sikkerhedsklubben,
på en workshop efter prisuddelingen. Til højre arbejdsmiljøleder
Morten Walbeck.
Jakon
m
o
t
r
Ko
sndværk
rste hå
ø
t
s
s
r
mark
af Dan
arten e
p er et
hovedp
f
ru
e
ra
ll
o
a
v
har virk
tte, h
A/S i B
5 ansa
elingen
Jakon
4
fd
3
ra
a
k
re
cir
ri,
r tøm
r med
snedke
Ud ove
firmae
maskin
dkere.
g
e
o
n
r
s
a
t
g
o
inven
tømrere
ger for
drift.
afdelin
n
e
d
ice og
e
somh
mt serv
a
s
n
o
t
ntreog be
g fage
murer
ved- o
o
h
,
den
lOfte in
ed tota
rering.
åde m
u
b
a
r
t
e
s
jd
ret i
re
e
eri og
involve
A/S arb
været
nybygg
r
Jakon
e
a
d
h
.
å
n
b
o
r
enborg
vor Jak
den fo
f Amali
a
ring, h
e
n
priser in
t
e
p
ls
a
og
ætte
retning
istands
for ind
raen og
e
p
O
t
ande
blandt
De transportable kasser med blandt andet skovl,
skraber, affaldsposer, sorteringsvejledning for affald
og opsamlingsskema for oprydningsniveauet gør det
nemt og effektivt at rydde op.
23
Fortiden
fik en krog i
fremtiden
Rigtige tømrere kan hugge tømmer med en økse,
mener arkitekt bag restaurering af historisk gård på Als.
n
Af Henning Pedersen
- En rigtig tømrer skal naturligvis kunne hugge et stykke tømmer med
- Jeg har brugt faste håndværkere gennem 25 år til kirkerenoveringer,
en økse. Hvis han ikke kan det, er det ikke ham, jeg kan bruge.
restaureringer af gamle huse og andre opgaver. Murværket kom Klaus
John Kronborg Christensen er yderst kontant, når han vælger hånd-
Wittes Byggeforretning i Mjels til at tage sig af. Og de frivillige mødte så
værkere. Han er restaureringsarkitekt og manden, der var i spidsen,
op på en fast dag hver uge og hjalp til. To af de frivillige var ældre mure-
da en historisk gård på Nordals blev forvandlet fra ruin til attraktion.
re, en var smed, og resten var bønder fra Holm. Men træværket kræve-
Man kan faktisk godt sige, at fortiden har slået en krog i fremtiden
de professionelle folk hele vejen igennem. Så det har Hardy Becks Byg-
med restaureringen af Jollmands Gaard i landsbyen Holm, få kilome-
geforretning i Augustenborg klaret. Hardy Beck var selv med fra star-
ter vest for Nordborg. For Jollmands Gaard, som oprindelig hed
ten, og i løbet af projektet var der generationsskifte i firmaet, hvor
Lundsbjerggård, er en af de ganske få såkaldte kroggårde, der er
sønnen Johnny Beck tog over. Så der har været to generationer Beck
tilbage. I grundplan danner bygningerne form som en fiskekrog.
med i restaureringen, fortæller arkitekt John Kronborg Christensen.
Deraf betegnelsen kroggård.
Jollmand selv hed Peter til fornavn. Han var 90 år, da han i 1997
Opgave for en bulldozer
testamenterede halvanden hektar jord med bygninger til en fond, som
Både de professionelle håndværkere og de 15 frivillige fra støttefor-
blev døbt Jollmands Gaard. To år senere døde Peter Jollmand. Men
eningen, der har været aktive i processen, blev mødt af mange for-
han nåede at opleve, at der blev dannet en støtteforening for det pro-
skellige udfordringer undervejs. Den gamle gårds historie kan spores
jekt, der skulle bringe den gamle gård tilbage til fordums skønhed og
helt tilbage til 1400-tallet. De bygninger, som håndværkerne, med
bevare den for eftertiden som historisk og kulturelt formidlingscenter.
restaureringsarkitekten i spidsen, tog fat på at give en fremtid, kan
dateres til slutningen af 1700-tallet.
Nogen mente noget med det
I 2001 blev gården fredet.
- Det skete, da Kulturarvsstyrelsen fandt ud af, at nogen mente
- Der var mange, der i 2002 mente, at det var vanvittigt at gå i gang
med at renovere Jollmands Gaard. At det hele var noget faldefærdigt
skrammel, der for længst burde have været fjernet med en bulldozer.
det seriøst med at få den til at hænge sammen igen. Jeg har været
konsulent for Kulturarvsstyrelsen i mange år, og jeg véd, at hvis noget
som Jollmands Gaard skal fredes, så skal der være nogen, der vil
generationer Beck fra Hardy Beck Byggeforretning i Augustenborg.
Christensen.
Senior Hardy Beck var med fra start på restaureringen af Jollmands
Og dermed lå der en lille halv snes års restaureringsarbejde forude
for professionelle håndværkere og frivillige.
24
Der har været masser af bindingsværk at boltre sig med for de to
tage sig af det. Det var der her på Nordals, fortæller John Kronborg
Gaard. Johnny Beck tog over både i firmaet og på gården
i landsbyen Holm.
25
Det kunne de praktisk set godt have haft ret i. Men at se og mærke,
Jollmands Gaard. Efter tusindvis af arbejdstimer og masser af bidrag
hvordan en flok mennesker ligefrem liver op ved at arbejde med sådan
fra Realdania, Kulturarvsstyrelsen, Sonningfonden, Bygningsbeva-
en opgave viser, at vores gamle bygningskultur er noget, der virkelig har
rings fonden og en række andre fonde, var det tid til at indvie den
værdi for alle og er værd at værne om. Uden ”gamle huse” mister vi let
færdigrestaurerede gård.
vores identitet og selvværd. Med ”gamle huse” kan vi både overleve og
- Det var da en stor dag for os alle sammen. Ikke mindst for de
leve. Ikke mindst i landsbyen Holm, siger John Kronborg Christensen.
mange lokale, der dels har støttet projektet og især for dem, der har
Med til at gøre de gamle bygninger specielle er, at der er bygget
været med i arbejdet. Heldigvis fik vi besøg af rigtig mange, som ville
med tre tavls bindingsværk og buede skråstivere, der indgår i bin-
se det færdige resultat, siger restaureringsarkitekt John Kronborg
dingsværket. Rundt om i Danmark blev ellers bygget med to tavls
Christensen, som har sin tegnestue ”lige rundt om hjørnet” lidt nord
bindingsværk.
for Nordborg.
Stuehuset er den ældste af bygningerne, der danner krogen.
Og så går arkitekten og forbereder sig på en ny opgave, der vil
Mellem stuehuset og stalden ligger bryggerset. Stalden består af
manifestere Jollmands Gaard yderligere som en unik alsisk turistat-
både kostald og hestestald. Gårdens vestlænge og laden mod nord
traktion.
- Vi har fået et hus mere, som nu skal flyttes til samme areal som
rummer kornkister og tærskeloer.
Jollmands Gaard. Det er et gammelt genforeningshus lavet af genKlar til indvielse
brugsbindingsværk. Det tilhører Danebod Efterskole ved Fynshav. Og
På en smuk sensommerdag, ni år efter at det omfattende restaure-
planen er, at huset skal pilles ned stykke for stykke og flyttes til Holm,
ringsprojekt blev skudt i gang, gik Dannebrog så til tops over
fortæller John Kronborg Christensen. n
Støtteforeningen bag Jollmands Gaard har tæt på 80 medlemmer.
Mange af dem var med, da afslutningen på restaureringsprojektet blev
markeret med indvielse. Vejrguderne mødte også op i stiveste puds.
Kik ind
den
Planen med
rede
totalrestaure
ed
og fred e
aard er,
Jollmands G
ngere
at den skal fu
e
som et levend
m for
eu
us
hjemstavnsm
ek
nd ultur.
den alsiske bo
26
en for besøg
Gården er åb
et rundt fra
hver lørdag år
til 11.30,
klokken 9.30
n få en
hvor man ka
sning.
guidet rundvi
Adressen er
aard,
Jollmands G
, Holm,
Møllegade 15
g.
6430 Nordbor
Historien om historien
1997: 90-årige Peter Jollmand testamenterer sin gård til fonden
”Jollmands Gaard”.
1998: Oprydningsarbejdet går i gang på ruinen i landsbyen Holm.
13. april 1999: Jollmands Gaard får en støtteforening.
28. oktober 1999: Peter Jollmand dør på Guderup Plejecenter.
29. juni 2001: Kulturarvsstyrelsen freder Jollmands Gaard.
27. august 2002: De første håndværkere rykker ind for at tage hul
på selve restaureringsarbejdet.
Restaureringsarkitekt John Kronborg Christensen guidede
de mange besøgende på en historisk vandring ved indvielsen af den restaurerede Jollmands Gaard.
14. oktober 2003: Skov- og Naturstyrelsen godkender første etape
– ”Renovering af gavl”.
August 2004: Genopbygningen af anden etape ”Renovering af
stuehuset” går i gang.
10. februar 2006: Skov- og Naturstyrelsen godkender renoveringen
af stuehuset.
1. juni 2006: Renoveringen af staldene indledes. Loftsbjælkerne er
afstivet og ydermuren fjernet.
2007: Der ryddes og sorteres til den store guldmedalje i papirer og
effekter rundt om på gården.
1. september 2008: Håndværkerne går i gang med af renovere vestlængen.
18. juni 2009: Arbejdet indledes på den store lade.
15. december 2010: Tækkefolkene kan holde jul i bevidsthed om,
at deres del er færdig.
Foråret 2011: Bygningerne på kroggården bliver færdige. Efter otte år
med genopbygning, står gården færdig, som den så ud i 1790. Arbejdet
med etablering af udenomsarealer og andet fortsætter.
16. september 2011: Den færdigrestaurerede Jollmands Gaard
indvies officielt.
27
Vi skal det samme
sted hen
På køkkenfabrikken TMK står ledelse og medarbejdere sammen om at udvikle nye produkter
og skabe et godt arbejdsmiljø. Det har givet fabrikken 3F’s pris som bedste arbejdsplads
i Midt – og Vestjylland og en flot 3. plads på landsplan.
n
Af Marie Leth Rasmussen
Det er mandag eftermiddag, og der er travlt i produktionen. Der er en
- Ja, supplerer Ole Lund Andersen: - Vi har mange medarbejdere,
masse køkkener, der skal gøres færdige og leveres ud til kunderne.
som har været her i mange år, så vi har en utrolig faglig viden, vi kan
Alligevel har timelønnet John Madsen og tillidsmand Verner Jensen
trække på. Nogle gange er det bare småjusteringer, der skal til for at
taget sig tid til at snakke med mig om, hvordan det er at arbejde på
skabe et endnu bedre produkt.
TMK. Snakken foregår på direktør Ole Lund Andersens kontor, og
selvom chefen er til stede, så flyder ordene frit. Som Verner Jensen
Indsourcing blev løsningen på krisen
siger: -Vi har ingen hemmeligheder her. Vi skal det samme sted hen.
TMK er det eneste danske køkkenfirma, hvor alle materialer er lavet
i Danmark. Beslutningen om at producere alt i Danmark kom med
Medarbejdere med i produktudviklingen
finanskrisen. Hvor andre danske firmaer valgte at outsource dele af
Åbenhed er nøgleordet på TMK, hvor direktør Ole Lund Andersen
produktionen, så gik den midtjyske køkkenfabrik den anden vej og
dagligt går rundt på fabrikken og snakker med medarbejderne om
hentede produktionen af højglanslåger hjem fra Italien:
produkterne og arbejdsmiljøet. Medarbejderne bliver taget med på
råd, når der skal udvikles nye køkkener til Svane Køkkenet eller Tvis
bedre og billigere selv, hvis bare vi effektiviserede produktionen. Og
Køkkenet, så de værste børnesygdomme undgås.
så udvidede vi sortimentet, så der blev flere farver at vælge imellem,
”Det er nok involvering i projekterne, der virkelig gør en forskel”,
svarer Verner Jensen på spørgsmålet om, hvorfor køkkenproducen-
28
- Vi fandt ud af, at vi egentlig kunne producere højglanslågerne
siger Ole Lund Andersen.
Strategien om at gå mod strømmen lykkedes. TMK’s markedsandel
ten har fået så flot en placering i 3F’s konkurrence. Han fortsætter:
er vokset, og i både 2010 og 2011 har der været sorte tal på bundlin-
- Vores viden om produkterne bliver brugt. For eksempel med vores
jen. Inde på Ole Lund Andersens kontor er der da også en tydelig
nye Svane køkken S12. Der har vi fortalt om nogle mulige problemer
stolthed over, at det er lykkedes at vende skuden med en dansk til-
med lågerne og på den måde fået bremset nogle af de dumme ting.
gang til produktionen. For både Verner Jensen og John Madsen er det
29
Den gode arbejdsplads er en pris, som uddeles hvert år af 3F. Det er medarbejderne selv,
som indstiller virksomheden. TMK fik med
tredjepræmien 10.000 kr. Hvad pengene skal
gå til diskuteres ivrigt i personalebladet, der
uddeles til alle 225 ansatte på fabrikken.
vigtigt, at det er et gennemført dansk produkt, de er med til at sætte i
den fik så flot en placering i 3F’s konkurrence. Indsatsen har nemlig
verden: - Det er 100 % dansk. Det er jeg faktisk stolt af, at det kan
fået antallet af arbejdsulykker til at falde til næsten nul på fabrikken.
lade sig gøre. Det er virkelig kvalitet, det vi har, siger John Madsen.
Og det er vel og mærke i en branche, der er notorisk kendt for at
være farlig at arbejde i. Næste år sætter virksomheden også fokus på
Fokus på sikkerhed
det psykiske arbejdsmiljø. Alle medarbejdere kommer rundt og besø-
I løbet af de sidste fire år har den midtjyske køkkenfabrik også øget
ger tre arbejdsområder, de selv har valgt.
sit fokus på sikkerhed. Under mottoet: ”En ulykke er en ulykke for
- Jeg tror, det bliver meget interessant. Det bliver lidt af en øjenåbner
meget”, arbejder et sikkerhedsudvalg på TMK med at højne sikkerhe-
at få indsigt i det, de andre går og arbejder med, siger Verner Jensen,
den. Alle nærulykker bliver registreret og analyseret, så man kan se,
Ja, siger Ole Lund Andersen og griner: - Vi får nok mange direktører.
hvad der var skyld i ulykken.
- Mange ulykker skyldes ubetænksomhed, eller at man glemte
noget, fordi man var stresset. Vi har fået rettet op og fået styr på de
Samarbejde og sammenhold er vigtigt på køkkenfabrikken. Og for
små ting, som var farlige. Som medarbejdere har vi også pligt til at
Verner Jensen er det nok det, der for alvor gør fabrikken til en god ar-
henvende os til en kollega, hvis der er noget, han gør, som kan udvik-
bejdsplads:
le sig til noget farligt. Og det bliver virkelig taget alvorligt. For ti år
- Vi har nogle gode kolleger og en god omgangstone. Vi kan godt
siden, ville man have sagt: Det skal du ikke blande dig i. Sådan er det
tåle at få noget røg. - Ja, tilføjer John Madsen: Der er en god ånd. Det
ikke nu, siger Verner Jensen.
falder meget naturligt. Alle bidrager positivt. Det er blevet en del af hver-
Lykkedes det at holde måneden fri for ulykker, giver virksomheden
dagen. Folk er også meget åbne, når der kommer nye. De nye føler, at
rundstykker. - Og det har vi fået i mange måneder nu, siger John
der bliver taget godt imod dem. Det er hyggeligt at være her, slutter
Madsen med et smil.
han, inden det igen er blevet tid til at gå ind og passe produktionen. n
Fokus på psykisk arbejdsmiljø
Det stærke fokus på arbejdsmiljø var en af grundene til, at virksomhe-
30
Gode kolleger
31
Rette linjer
– ingen krøller, tak!
En uges praktik som frisør var nok for Tina Grangaard
– nu er hun direktør for tømrer- og snedkerfirma med 25 medarbejdere.
n
Af Per Jensen
Tina Grangaard troede, at hun var til krøller. Ligesom utallige andre
ældste søn, Ib Madsen, er også tømrer, og han er byggeleder på
unge piger mente hun, at frisørfaget måtte være sagen. Efter en uge i
vores egne byggepladser. Han står for indkøb af materialer, og det er
praktik i en frisørsalon, var hun kureret. Tina Grangaard er ikke til krøl-
ham, der flytter folkene rundt. Hans lillebor, Ole Madsen, er uddannet
ler. Hun er til rette linjer.
smed. Han tager sig af alt materiellet, rigger byggepladserne til og
Så i stedet blev hun teknisk assistent indenfor metalverdenen.
gør færdigt rundt omkring, fortæller Tina Grangaard.
Egentlig ville hun gerne have slået de rette linjer indenfor bygge- og
anlægsbranchen, men det var ikke til at få en fod ind. Dengang. I dag
Opvokset på værkstedet
kan Tina Grangaard slå alle de rette linjer, det passer hende i bygge-
- Jeg er jo ikke uddannet indenfor træet. Men gennem hele min op-
branchen. Hun er administrerende direktør for Madsen & Grangård
vækst har jeg nærmest boet på værkstedet. Jeg har haft min daglige
A/S Tømrer- og Maskinsnedkeri i Vejrumbro en halv snes kilometer
gang her, siden jeg lærte at gå. Og jeg har fået indblik i, hvordan en
stik øst for Viborg – i retning mod Randers.
byggeplads fungerer. Jeg var teknisk assistent på Grundfos i nogle år.
Madsen & Grangård – Grangård med bolle-å.
Der var jeg glad for at være, og jeg var på Grundfos i ni år. Og det var
- Det korrekte er dobbelt-a. Så det bruger jeg, selv om firmanavnet er
da en omvæltning at komme hjem til Vejrumbro og en lille tømrervirk-
med bolle-å. Det var min far, der på et tidspunkt slog over i det den-
somhed. Men far var begyndt at tale om generationsskifte, så lige
gang mere moderne bolle-å. Hvorfor? Spørg mig ikke! siger Tina
efter sommerferien i 2001 startede jeg her, fortæller Tina Grangaard.
Grangaard med et smil.
Dengang havde virksomheden også en produktion af vinduer og
døre, primært i træ.
Direktøren skulle hedde Tina
- En medarbejder, der tog sig af ordrer og tilbud rejste. Jeg tog
Folk med begge ben på jorden hænger som bekendt ikke på træer-
over med salg, planlægning og kontakt til andre firmaer og lavede til-
ne. Og kvinder med ”chef” på visitkortet myldrer ikke ligefrem i tøm-
bud og bekræftede ordrer. Det tog jeg mig af de første to et halvt år.
rer- og snedkerverdenen. Men da grundlæggerne af virksomheden i
Da de to gamle så stoppede, blev jeg administrerende direktør, for-
Vejrumbro, Børge Madsen og Ejvind Grangård, valgte at trække sig
klarer Tine Grangaard.
tilbage ved årsskiftet til 2004, lå det i kortene, at den nye administrerende direktør skulle hedde Tina. Ikke Henrik, ikke Ib og heller ikke
Mere kompliceret behøver det ikke være i det midtjyske.
- Mens jeg stadig var på Grundfos, havde jeg taget lidt økonomi,
Ole. Der var andre ting, de var meget bedre til. Og Tina var det bed-
administration og ledelse på merkonomstudiet. Så jeg var da klædt
ste valg til direktørstolen.
rimeligt på til opgaven.
- Madsen & Grangård var personligt ejet af min far og Børge
32
Madsen frem til 2001. Dengang tog vi så hul på det generationsskifte,
Fra skrivebord til byggeplads
som vi afsluttede ved indgangen til 2004. På det tidspunkt havde vi
I det daglige klarer hver af de fire medejere af Madsen & Grangård
ændret firmaet til et familieaktieselskab, og i dag er det anden gene-
hver sin gebet og tager de beslutninger, der nu følger med. Når der
ration, der har den daglige ledelse. Min bror, Henrik Grangaard, er
ind imellem skal tages større beslutninger, stikker Henrik, Ib, Ole og
uddannet tømrer og er aktiv ude på byggepladserne. Børge Madsens
Tina hovederne sammen.
33
Tømrerlærling Mathias Christensen får sig
en snak med chefen på værkstedet.
- Vi briefer også løbende hinanden om, hvordan det går ude på byg-
penge i nyt for at fortsætte produktionen. Vi havde 80 procent af om-
gepladserne. Og det hænder da, at jeg forlader skrivebordet og tager
sætningen på tømreropgaver og mente, at det var bedre at koncentre-
en tur rundt for at kigge og være lidt med dér, hvor det sker, siger
re os om tømrer- og snedkeropgaver. Men det gjorde da ondt at måtte
Tina Grangaard.
sige farvel til en halv snes medarbejdere på vindues-produktionen.
Det var også en fælles beslutning mellem de fire, da Madsen &
Grangård i 2005 lukkede produktionen af vinduer og døre.
- Det var en trist beslutning. Men vores maskiner, og produktionen i
det hele taget, var ikke tidssvarende. Og vi ville ikke investere mange
Fru Jensen og de store
- Men ellers gør vi i alt fra fru Jensens gerigter til store licitationer.
Vi bevæger os ganske vist ikke meget i parcelhusbyggeri, fordi vi
ikke vil konkurrere med typehusfirmaerne. Men hvis nogen kommer
med tegningerne til deres drømmehus, kan vi da godt være med i en
hovedentreprise. Men vi vil helst have fagentrepriser og gerne med et
miks af opgaver. I øjeblikket er vi i gang med både nybyggeri af almene boliger og plejehjemsrenovering, siger Tina Grangaard.
Hun tager selv tørnen med at følge tæt med i, hvilke projekter og
opgaver, der kommer i udbud.
- Lige nu sorterer vi ikke så meget, men byder på, hvad der er, forklarer den kvindelige chef for tømrer- og snedkerfirmaet i Vejrumbro.
Dame-tømrer
Hun er godt selv klar over, at hun tilhører en lidt sjælden race.
- Der har da været nogle få eksempler på, at jeg er blevet betegnet ”dame-tømrer”. Men det er mit indtryk, at mange faktisk synes, at
det er lidt spændende med en kvindelig chef for et tømrerfirma. Da vi
gennemførte generationsskiftet og jeg blev direktør, bakkede vores
egne medarbejdere op. De var med på, at det nu var nye tider. Og
Tina Grangaard har hørt betegnelsen ”dame-tømrer”. Men selv om
hun er uddannet teknisk assistent inden for jern, véd hun udmærket,
hvordan en høvlebænk fungerer.
Tina Grangaard er på det nærmeste opvokset på tømrerværkstedet.
Siden 2004 har hun været administrerende direktør for virksomheden.
34
Halvdelen af folkene bag
Madsen & Grangård A/S
studerer tegningerne til et
kommende byggeprojekt.
Firmaets administrerende
direktør Tina Grangaard og
entreprise- og byggeleder
Ib Madsen.
jeg har også mødt mange positive samarbejdspartnere i branchen.
- Jeg kan såmænd udmærket slå søm i. Da vi byggede hus til os selv
Der er aldrig nogen, der har tvivlet på mine kvalifikationer. Vi har truk-
for seks år siden, var jeg også med til at isolere og lægge tagsten. Men
ket på det, vi kunne i Dansk Byggeri, vi har haft nogle erfarne medar-
min mand, Henrik Gjørtler, er selvstændig tømrer. Så han får lov til at
bejdere, og så lærer jeg stille og roligt af ”de gamle” i firmaet. Så det
klare eventuelle opgaver derhjemme, griner Tina Grangaard.
er faktisk gået rigtig godt, konstaterer Tina Grangaard.
Det mener andre tilsyneladende også. Den unge ”dame-tømrer”
Henrik Gjørtler er ikke med i Madsen & Grangaard.
- Han vil ikke ansættes her. Han er glad for den måde, han arbejder
fra Vejrumbro er nu i gang med sin anden periode som medlem af
på med at sælge sin arbejdskraft og typisk løse mindre opgaver for
repræsentantskabet i Viborg Erhvervsråd. Og hun har takket ja til en
andre kolleger i branchen, som måske har brug for et par ekstra
forespørgsel fra Dansk Byggeri om at deltage i et vækstforum i
hænder. Men vi hyrer ham da til haste-opgaver, hvis han har tid, siger
Region Midtjylland.
Tina Grangaard, som selv finder tid til lidt håndbold, når der skal kobles lidt af fra direktør-opgaverne. Og så må den bedre halvdel hygge
Tømrer-mand og datter
sig med parrets datter på små tre år, mens mor agerer jernhård lady
Tina Grangaard overlader så til gengæld gerne hjemlige gøremål med
for Ørum Idrætsforening. n
hammer og sav til gemalen.
35
Træets verden
Oslo
Certificeret
havn med
vindue
dansk
tilkæmpebølge
passivhuse
Vipo Vinduer A/S - et mangeårigt medlem af
så det, set indefra, næsten ikke er synligt. Ud-
man køber det billigere vindue med U-værdier
Dansk Byggeri og beliggende i det nordvest-
vendigt vil der være mulighed for flere forskel-
på det dobbelte eller mere. Ejer af Vipo Vin-
jyske ved Vestervig tæt på Vesterhavet – blev
lige træsorter samt alu-beklædning.
wduer, Victor Søgaard forventer dog, at der
for år tilbage introduceret til Passivhus kon-
Vipo Vinduers filosofi er at benytte natur-
med stramningen i BR i 2015 vil komme en
ceptet af den tyske vinduesspecialist og pio-
materialer i størst mulig udstrækning i sine
stor efterspørgsel og måske også allerede i
ner Franz Freundorfer. Franz Freundorfer har
produkter; eksempelvis er anvendt pressede
2014, når tiden for de nye krav nærmer sig.
siden midten af 90’erne været en af de store
træfibre og fåreuld som isoleringsmateriale
Så er det rart allerede nu at være parat, lyder
drivkræfter bag udviklingen af passivhusvin-
fremfor syntetiske og opskummede materialer.
det fra stormomsuste vestkystområde.
duer og -døre og har bl.a. stået bag verdens
”Passiv-One” overholder de skærpede krav
første certificerede passivhusdør. Mødet ledte
til energimæssig ydeevne, som træder i kraft i
videre til et egentligt udviklingsarbejde, hvor
2020 Bygningsreglementet. Vipo Vinduer A/S
også civilingeniør Troels Kildemoes fra ingeni-
satser med det nye ”Passiv-One” på såvel re-
ørfirmaet Ellehauge & Kildemoes har deltaget.
novering som nybyggeri, da vinduet egner sig
Det nye passivhusvindue, som er døbt
”Passiv-One”, er testet og godkendt af Passiv-
fortrinligt til begge typer opgaver.
I første omgang vil vinduet foreligge i en
haus Institut i Darmstadt. Et af kravene til pas-
topstyret udgave, men andre typer er under
sivhus vinduer er en total U-værdi ≤ 0.8 W/
udvikling.
m2*K. Med en 3-lags energirude med en
Det har været en meget stor udfordring for
U-værdi på 0.7 W/m *K ligger ”Passiv-Ones”
en virksomhed af Vipo´s størrelse at udvikle
totale U-værdi på 0.79 W/m2*K. Benyttes i
”Passiv-One”. Men de skærpede krav fra Byg-
stedet en rude med U-værdi på 0.5 W/m2*K,
ningsreglementet samt stigende energipriser
kommer den totale u-værdi ned på 0.62 W/
har tydeliggjort, at vinduer med lavere varme-
m *K. De ekstremt lave U-værdier betyder, at
tab er afgørende ved både nybyggeri og reno-
de indvendige overfladetemperaturer på de
vering. Vipo Vinduer A/S har derfor store for-
koldeste dele af vinduet ikke falder til under
ventninger til ”Passiv-One.
2
2
+16° C selv ved udetemperaturer på -10° og
normal indetemperatur på 21° C.
Læs mere på www.vipo.dk
Tonny Skjernø fra Vipo Vinduer fortæller, at
lige nu er det dog mest prisen på et vindue,
Det patenterede vindue er konstrueret med
der bestemmer. Der er ikke en reel efterspørg-
Adm. dir. Victor Søgaard og Tonny Skjernø
meget slanke profiler i fyrretræ og på en måde
sel på vinduer med U-værdier på 0,6 endnu, –
viser her det nye passivhusvindue fra Vipo.
Omvendt træbro skiller vandene
som en ny ”Moses”
Arkitektfirmaet RO and AD Architecture har i Holland, lidt nord for Antwerpen, skabt en
forunderlig ”Moses-oplevelse”. I forbindelse med restaureringen af et forsvarsværk ”Fort de
Roovere” fra 1700 tallet, har man konstrueret en træbro, der ligger i niveau med vandlinien.
Som en ”grøft” skærer denne bro sig igennem voldgraven og vandet deri, omkring fæstningen.
Broen er udført i FSC og PEFC certificeret Accoya træ, der er imprægneret med en ugiftig
behandling således, at træet får en forlænget levetid, men alligevel fremstår i naturlig tilstand
og desuden ikke afgiver giftstoffer til vandet. En helt anderledes bro, der giver et ny oplevelse
ved at gå på en bro – kig blot her på siden.
36
Oslo havn med dansk kæmpebølge
dager Arkitekter har bestræbt sig på at skabe
at udføre en høj grad isolering på en buet ge-
en bygning der, ud over at se pæn ud, også
ometri. Med disse teknologier kan det årlige
er bæredygtig i sin konstruktion og miljøvenlig
energiforbrug skæres ned med 70-80 % i for-
i sin drift. Kort sagt f… flot. Glemte rent at
hold til konventionelle HVAC-systemer. Åbnin-
skrive… bygningen hedder ”BØLGEN”
ger i glasfacaden og ventilationsskodder i ta-
Bygningen er placeret på molen som et
hængsel mellem byen og fjorden og vil funge-
af luft. I øvrigt reagerer disse gennemsigtige
re som vartegn for byfornyelsesprojektet på
lag på sollyset og giver bygningen tilstrække-
Akerbrygge. Den skiller sig ud fra mængden,
ligt dagslys i rummet.
men forholder sig underspillet til sin kontekst
Lendager Arkitekter har i 2011 skabt en unik
og særpræget bygning i Oslos havneområde.
get skaber et sundt, fysisk flow og udveksling
og respektfuldt i forhold til stedets historie.
Lendager Arkitekter satte straks et par pri-
Bølgen er et mødested. Når vejret tillader
det, kan bryggen udenfor bygningen inddrages og fra den attraktive store tagterrasse er
En bygning, der er multifunktionel og bygger
mære krav op: der skal være et godt indekli-
der frit udsyn til fjorden, Rådhuset og Akerhus
på Norges tusindårige traditioner i træbygnin-
ma, gode lys og arbejdsforhold. Men hvordan?
fæstning. Det åbne gulvplan kan underindde-
ger. Samtidig leder bygningens formsprog
også tankerne hen på skibenes former i havnen og vandets bølger. Bygget i ærlige materi-
Jo – her er et par af løsningerne citeret fra
Lendager Arkitekter’s web:
”Alle gulvplader fungerer som en stor radi-
les efter midlertidige behov og kan optage
større begivenheder som konferencer, kulturarrangementer eller koncerter.
Bygningen kombinerer norsk tradition for
aler, beton i gulvet, 785 kvm, knap 400 kvm
ator ved hjælp af ”conrete–core–conditioning”,
højisolerende thermoglas i facaden og masser
der varmer eller køler rummet efter tempera-
træbyggeri med de nyeste digitale produktions-
af træ i facadekonstruktionen af limtræ be-
tur. Væggen er en strålende mur, som udfører
metoder og bæredygtige energiløsninger. Det
klædt med træ hentet fra lokalområdet rundt
opvarmning eller køling gennem et integreret
har resulteret i en bygning, der kombinerer
om Oslo, og endelig en kæmpe tagterasse på
net af vandrør. Adskillelse af konditioneringen i
kendte og ukendte elementer. Både i form-
600 kvm også med lokalt hentet træ. Flot, at
rummet fra ventilationen opnås ved at anven-
sprog og materialitet. Træ er et særdeles miljø-
vi har danske arkitekter, der kan slå deres nor-
de opvarmning- og kølingssystemer med et
venligt materiale og er fra første skitse inkorpo-
ske kollegaer på hjemmebanen. Bygningen
naturligt ventilationsnet. Isoleringslaget i mu-
reret i både konstruktion og facadesystemet.
formeligt vrider sig som en bølge, der hvor
ren er en ”cellulose filling”, der er fremstillet af
havnebassinet møder havnefronten, og Len-
genbrugspapir. Materialet giver mulighed for
Læs mere på lendagerark.dk
Designer forener ådringsteknik og fyrretræ til et sprælsk gulv
Designer Pernille Snedker Hansen er nomineret til Biennalleprisen for
ideen med at bruge den ældgamle ådringsteknik på fyrretræsstave til
gulve. Brædderne marmoreres enkeltvis og danner tilsammen et gulv,
der næsten kan virke psykedelisk i sin overvældende farvesammensætning.
Pernille Snedker Hansen har fremstillet 24 kvm af gulvet, men håber
at ideen kan vise sig levedygtig i en egentlig produktion. Faktisk har
Pernille Snedker Hansen en drøm om at gulvet, som hun kalder ”Marbelous Wood”, kan medvirke til at fremme nordisk gulvindustri i forhold
til importerede gulve i eksotiske træarter. På sin vis er det vel ikke helt
forkert at kalde ”Marbelous Wood” for et nyt og eksotisk fyrretræsgulv.
37
Træets verden
VELUX hus i Frankrig
energiforbrug i Europa”, siger Jesper Salskov
Jensen, direktør i VELUX’ Danmark.
Maison Air et Lumière, luftens og lysets
Green Lighthouse i København og Bolig for
Livet udenfor Aarhus har fået selskab af
hus, blev åbnet den 20. oktober 2011 og blev
VELUX Maison Air et Lumière i Frankrig, der
bl.a. præsenteret på den store byggeudstilling
er det sidste af 6 huse i VELUX Gruppens
BATIMAT på VELUX’ store stand.
Husets arkitektoniske udformning under-
projekt Model Home 2020.
støtter balancen mellem et godt indeklima og
Med projektet viser VELUX Gruppen,
energi- besparelser. Bl.a. er taget en aktiv spil-
hvordan det er muligt at bygge og renovere,
så bygninger både er energieffektive, CO2-
Lumière i Frankrig er nybyggede huse, mens
ler i at regulere indeklimaet og kan ses som en
neutrale og har et godt indeklima.
LichtActiv Haus i Tyskland er en renovering af
slags femte facade, der er udformet og place-
et enfamilieshus.
ret for at udnytte sollyset optimalt til både
De seks huse i Model Home 2020-projektet er meget forskellige og består af fem enfa-
Hele strategien bag Model Home 2020
energi og dagslys i huset. Huset er opbygget
milie-boliger og en offentlig bygning, Green
er at demonstrere, hvordan vi kan bygge
af moduler i forskellige former, der gør det
Lighthouse, der er administrationsbygning til
bæredygtigt med de løsninger og produkter,
muligt at skabe mange forskelligartede huse
Det naturvidenskabelige fakultet ved Køben-
vi har til rådighed i dag. Hvis vi overfører løs-
ud af den samme grundstruktur. Maison Air
havns Universitet. Bolig for Livet i Lystrup
ningerne til flere bygninger, er vi i stand til
et Lumière bruger vedvarende energi bl.a.
uden for Aarhus, Sunlighthouse i Østrig, Car-
drastisk at reducere CO2-udledningen fra byg-
fra solfangere på taget og producerer mere
bonLight Homes i England og Maison Air et
ninger, som står for hele 40 % af det totale
energi, end det bruger.
Eksotisk træ
Tømrermester henter nye kunder på messe
Tømrermester Niels
Hansen fra Skive er
vant til at deltage i de
lokale messer, fordi det
giver nye kunder. Således også da der blev
afholdt boligmesse i
Kulturcenter Limfjord
(KCL) i Skive i slutningen af oktober. Niels
Hansen og sønnen Jan
Kolding Hansen har fo-
Fotosafari er blevet en populær rejseform, og
kus på energibesparel-
i Sydafrika er der poppet mange hotel-lodges
ser, både ved nybyggeri og renoveringer af eksisterende huse. Sønnen skal derfor også snarest
op, ofte bygget mest i træ, da man har teak-
igennem uddannelsen til energivejleder. På messen har tømrermesteren derfor bygget sin stand
træ og andre eksotiske træarter, så at sige,
op med fokus på nye vinduer og isolering. På markedsføringssiden er der lagt op til messerabat
lige ved døren. Således også her i ”Madikwe
og så er BYG GARANTI-logoet naturligvis med på skilte og andet salgsmateriale fra Skive-virk-
Game Reserve” lidt nord for Johannesburg i
somheden. Også folderen ”Vil du trække din tømrer fra i skat”, som Træsektonen har udarbej-
Sydafrika, hvor selv den lille pavillon er i træ
det, var med på standen.
og hævet op i trækronerne, så man kan nyde
eftermiddagsteen i grønne omgivelser.
Niels Hansen fortæller, at messen gav konkrete ordrer langt over forventning, så firmaet er
naturligvis med igen på næste års messe.
JKH
38
4-8 etagers
boligblokke i træ
bygges i Malmø
Det svenske byggefirma Veidekke er i gang
med at opføre boligblokke i træmoduler i
udkanten af Malmø.
Modulsystemet, der bygges i træ er udviklet af firmaet Derome Mark & Bostad. Der produceres moduler til bærende ydervæg, eta-
giver byggeriet en bedre økonomi og mindre
geadskillelser og de enkelte rum, og på den vis
energiforbrug både i opførelsen og i driften, og
kan man sige, at rummene som sådan placeres
dermed et mere miljøeffektivt byggeri.
som ”rum i rummet” på de i forvejen monterede
moduler til facade og etageadskillelse.
Byggeriet er offentligt støttet og dermed er
Bemærk også, at man har løst problemet
med overdækning ved at etablere en liftplatform i firkant rundt om alle fire facader, og der-
alle, de til byggeriet udviklede, systemer og pla-
med kan man trække overdækningen med
ner offentlige og kan bagefter bruges af alle i
op, efterhånden som man får bygget husets
byggebranchen. Ifølge Derome Mark & Bostad
4-8 etager.
Vinduer og yderdøre får nyt kvalitetsog garantimærke
Fra årsskiftet vil et nyt navn og
logo garantere forbrugerne, at de
har købt certificerede vinduer og
yderdøre.
Fra årsskiftet dukker der et helt nyt mærke op
på alle vinduer og yderdøre herhjemme, som er
underlagt en uvildig certificering. Navnet er
Dansk Vindues Verifikation, DVV, og sammen
Stillads – det laver
man da selv
med et tilhørende logo er det fremover det synlige tegn på, at man som forbruger har købt et
kvalitetsprodukt med garanti.
Godt nok er stilladser blevet lavet i træ/gran-
Den hidtidige mærkning har været bygget
rafter i århundreder her i Europa, men de sid-
op omkring Teknologisk Instituts mærke, men
VinduesIndustrien har fundet, at tiden var inde
ste 60-70 år har de præfabrikerede systemer
til at indføre sit eget navn og mærke på de
Direktør Claus Arberg, formand for Vindues-
vel taget fuldstændig over i det professionelle
certificerede produkter, og dermed markere,
Industrien i Danmark, med det nye logo som
byggeri. Men der kan jo være undtagelser
at mærket fremover følger kvalitetsstandarden
fra årsskiftet viser forbrugerne, at de har købt
– som her hvor fotografen kom forbi et
og ikke certificeringsorganet.
certificerede vinduer eller yderdøre.
renoveringsprojekt i Reykjavik.
39
Et liv i
træets tjeneste
Denne artikel blev skrevet til træs september udgave 2010, men af redaktionelle
årsager udskudt. Jeg havde besøgt Thomas Thomassen i hans hjem i Jægerspris
og fik ved den lejlighed en tanke, der mange gange har strejfet mig i forbindelse
med mit arbejde: At det netop ikke er et arbejde, men en hobby, som giver gode og
uventede oplevelser, men som også kræver en god del ydmyghed over for personer,
der ved mere, end jeg selv gør. Mennesker, som opfrisker bevidstheden om, at man
i skriveprocessen kan risikere at gøre vold på den viden og de pointer, som interviewpersonen øser af. Måske er det derfor, vi journalister i ubevidst selverkendelse
kalder interviewpersoner for ’ofre’.
Thomas var en vidende person og en god fortæller dér i træhuset,
skovsdistrikt, og siden da to år ved godset Giesegaard på Sydsjæl-
som duftede af ordentlig pibetobak, og hvor tiden et øjeblik stod stil-
land. Men jeg var fejlplaceret på det gods, og jeg plejer at sige, at
le. Dertil var han en nådig og venlig korrekturlæser, som tilmed ud-
Peter Moltesen blev min redning. Jeg havde nydt godt af hans under-
trykte taknemlighed over vores møde. Den var gengældt.
visning på Landbohøjskolen, og det var ham, der oprettede faget
træteknik, der ikke bare indledte en lille guldalder for træindustrien,
Thomas Thomassen døde i december 2010.
men også blev en afgørende faktor i mit liv.
At bygge en ølvogn
n
Af Carsten Sivertsen
Moltesen havde i 1949 etableret Trærådet, og hans viden om – og
arbejde med – træteknik og andre skovbrugsfag fik stor betydning.
Ved første øjekast ligner det bare en almindelig pind, der er sømmet
Indtil da havde skovbrugsstuderende, groft sagt, kun lært, hvordan
fast på facaden. Men et nærmere eftersyn afslører, at det er en fug-
en ølvogn skulle bygges. Men med Moltesen kom ny viden, nyt initia-
tighedsmåler, hvor reaktionsveddet på den ene side og det normale
tiv og muligheden for at erhverve nye færdigheder.
ved på den anden side følger luftens fugtighed med udsving på op til
Trærådet blev etableret under Akademiet for Tekniske Videnskaber
halvanden meter. En enkel anskueliggørelse af Thomas Thomassens
med det formål at fremme anvendelsen af træ i industri og håndværk.
lange liv med træ i alle afskygninger.
Senere blev Trærådet en del af Teknologisk Institut, og her blev
Solid viden, stærke meninger og en utrættelig formidling har givet
Thomas Thomassen ansat i 1960.
Thomas Thomassen en blivende position som en af de personer, der
ved mest om træ og om de teknikker, der skal anvendes for at bringe
På rette hylde
det bedste frem i materialet.
Han var kommet på rette hylde, med forskning, undervisning, konsulentarbejde og en stor formidlingsindsats, der med tiden skulle spre-
Guldalder
Med egne ord fik han lov at opleve den ’lille guldalder’, som kom med
Talrige er de bøger, artikler, rapporter og instruktionsblade, som
professor Peter Moltesen, der var lærer ved Landbohøjskolen fra
Thomas Thomassen har været ophavsmand til. Men han har også
1948 til 1984.
leveret en meget konkret og praktisk indsats via samarbejdet med
- Efter min forstkandidateksamen var jeg to år i Livgarden, derefter
skovtaksator i Sverige og fuldmægtig i Tisvilde-Frederiksværk Stats-
40
de sig til Sverige, Finland og Letland.
håndværkere og industrien;
- Det har givet den tværfaglighed, som jeg lægger så stor vægt på.
41
Stukningsmaskinen
Til Sverige
Tæt på pensionsalderen fik Thomas Thomassen i 1989 sammen med
Pensionsalderen, der blev nået i 1990, forhindrede ikke Thomas Tho-
møbelsnedker Ove Hansen patent på en stukningsmaskine i Dan-
massen i samme år at blive ansat ved Svensk Træforskningsinstitut i
mark og en række andre lande.
Stockholm. Et af de områder, han beskæftigede sig med, var den i
- Stukning var også på det tidspunkt en kendt teknik, men hidtil
havde det kun været muligt at stukke små emner. Derfor havde teknikken været uinteressant for møbelindustrien. Vi konstruerede en
maskine, hvor det blev muligt at komprimere en planke i længderetningen, på samme måde som et sugerør kan foldes, eller en bælg i
en harmonika kan presses sammen. Planken kan efter sådan en behandling bøjes i flere planer. Med vores teknik kunne vi fx tage en
Sverige ret upåagtede løvtræsindustri, og han holdt også en lang
række foredrag om korrekt tørring af træ.
Publiceringen af bøger om træteknik fortsatte – på svensk og andre sprog.
Den modsatte vej, fra Sverige til Danmark, hentede Thomas Thomassen allerede i 60’erne en solid viden om styrkesortering af træ:
- Her var svenskerne langt fremme. I Danmark havde vi i mange år
planke på 2,60 og komprimere den i længderetningen til 2,08. Siden
bygget på erfaringen, og det førte ofte til overdimensionerede kon-
udvidede den sig som en svamp til 2,47, men den var nu blevet flek-
struktioner for at være på den sikre side. Men med den rette sortering
sibel i en grad, hvor det også var muligt at slå knuder på den, uden at
i forhold til styrken kunne vi hjælpe industrien frem til en mere korrekt
den knækkede. Og den kunne bøjes i tre planer, hvor det med den
anvendelse af træet. Sammen med en kollega har jeg autoriseret flere
hidtidige teknik kun havde været muligt at bøje i ét plan.
hundrede savværks- og trælastfolk i korrekt styrkesortering.
Oprindelig var det den anerkendte møbelarkitekt Poul Kjærholm,
der havde efterspurgt teknikken. Og nu var den der.
- I 1989 lavede jeg den første stol med stukket træ. Den var ikke køn,
men det blev udstillet som forsøgsprojekt i Bella Center i maj 1989.
Senere leverede PP Møbler 50 stole til Snapstinget på Christians-
Den indtil videre seneste udgivelse, som Thomas Thomassens har
siddet i redaktionen for, er en bog om træfacader. Den kom i 2008 fra
Træinformation, som den 81-årige træekspert har arbejdet for siden
borg, og stukningsteknikken affødte også ordrer fra producenter af
starten af 90’erne. Træinformation var oprettet i 1954 under navnet
fodpaneler til søjler, sejlringe til skibsmaster og sågar fra en golfspiller
Træbranchens Oplysningsråd og er det foretagende, der har skrevet
med et særligt ønske om at få en helt speciel putter.
mest og bedst om træ i byggeriet.
I dag har stukningen af store emner for længst gået sin sejrsgang
over hele verden.
42
Usvækket fascination
Jo, fascinationen af verdens bedste byggemateriale er usvækket. n
Efterskrift af direktør Bjarne Lund Johansen, Træinformation:
Især efter sin pensionering fra Teknologisk Institut skrev Thomas
ved byggeriet af Operaen. Vi fik et spørgsmål om træskallerne,
meget for os. Han var den type, der ikke kunne holde op med at
der omslutter operasalen – ville de kunne holde den krumme facon?
arbejde. Bl.a. skrev han tre bøger for os, og det var en proces, der
bragte os meget tæt på hinanden, fordi jeg var medskribent på dem.
Jeg mente bestemt, at de kunne, men jeg ringede for at høre, hvad
Thomas mente. Jeg husker, at det var ved indgangen til sommerferi-
Jeg er arkitekt, og Thomas var forstuddannet og havde en livslang
en, men typisk for Thomas sørgede han for, at vi fik sat et interimi-
erfaring fra Teknologisk Institut. Det gav forskellige indgangsvinkler
stisk laboratorium op, hvor vi ved hjælp af et trætørringsanlæg
til en værdifuld faglig sparring. Samarbejdet var en lykkelig symbio-
testede træets reaktion på fugt og udtørring.
se. Han var en fantastisk læremester og på mange måder en ’faglig
far’ for os andre.
Da sommerferien var slut, kunne vi på basis af det grundige forsøg
sende en beroligende besked om, at træet ville bevare krumningen.
Træinformation er en uafhængig rådgiver for professionelle fagfolk,
Beviset var leveret i form af den faglige indsigt og den entreprenør-
og her trak vi også på Thomas’ viden. Et typisk eksempel på det var
ånd, som Thomas stod for. Vi skylder ham meget.
43
Drivhusene
der blev opgraderet
til statsbesøg
Præsident George W. Bush har været her. Tibetanernes åndelige leder Dalai Lama har været her,
og FN’s generalsekretær Kofi Annan har været her. Men det er først nu, at rammerne er de rigtige
til at modtage alverdens statsmænd på Marienborg, statsministerens repræsentative bolig i LyngbyTårbæk kommune nord for København. Med en ca. 600 kvadratmeter stor konferencebygning har
Danmarks skiftende politiske ledere omsider fået en funktionel ramme om de begivenheder, der
med mellemrum tiltrækker store mængder af pressefolk.
n
Af Carsten Sivertsen
n Fotos:
DMR image
Marienborg har i 50 år været statsministerens fornemme embeds-
kelt udtryk, og i stedet for forstyrrende søjler i salen er der lagt fire
bolig. Landstedet blev opført i 1745 til kaptajn Olfert Fischer og står
limtræsbjælker op for at bære hele taget. Limtræsbjælkerne bæres af
som et smukt eksempel på den tids byggeskik. Men efter årtusind-
søjler i nordfacaden samt af en in-situ-støbt betonkerne inde i bygnin-
skiftet og de store statsbesøg blev det efterhånden indlysende, at
gen. Resultatet er en bygning, hvis stern flugter med sternen på den
Marienborg ikke havde de nødvendige robuste rammer til at huse
bagvedliggende gartnerbygning, men som i den anden ende rejser
pressekonferencer med et deraf følgende kaos af pressefolk, kame-
sig markant på grund af terrænfald på ca. 3,5 meter.
raer, stativer og andet grej. Sliddet på det fine, gamle hus blev sim-
Den nye træbeklædte bygningsvolumen er sammen med mellem-
pelthen for voldsomt. Derfor blev det besluttet at etablere en presse-
bygningen opført på en plint af in-situ-støbt beton, som også ses i de
og konferencesal på stedet.
gamle drivhuse, og som binder hele nybygningen sammen.
Valget faldt på drivhusene
i bygningens fulde bredde. Facaden åbner presse- og konferencesa-
Opgaven med at designe nybyggeriet i de historiske omgivelser er
len ud mod den smukke park med Mølleåen i baggrunden.
I den høje ende bliver bygningens tyngde opvejet af en glasfacade
smukt løst af Holsøe Arkitekter. Placeringen lå ikke klar på forhånd,
men valget faldt på at fjerne de to drivhuse i den vestlige ende af par-
Flådeeg og ceder
ken, der i årenes løb havde forsynet Marienborg med blomster og
Træet i bygningen er en historie for sig. Indvendigt er der anvendt
grøntsager og ikke mere blev anvendt. Nybyggeriet skulle overtage
dansk flådeeg, bl.a. i form af 300 mm brede planker som gulv i salen.
drivhusenes plads og holde sig indenfor det areal, de tidligere havde
Egetræerne blev plantet for at sikre fremtidige leverancer af skibstøm-
optaget. Samtidig skulle der etableres en kobling til den bagvedlig-
mer, efter at englænderne i 1807 havde røvet den danske flåde. Men
gende stråtækte gartnerbygning, der i dag er omdannet til et moder-
tiderne skifter, og træet kan i dag anvendes til fredeligere formål end
ne køkken.
orlogsskibe.
Arkitekterne valgte at erstatte de to drivhuse med tre sammen-
44
Udvendigt er der brugt Western Red Cedar fra Canada som et af
koblede bygningsvolumener, da bygningen ellers blev for høj i forhold
de få ’fremmede’ materialer. Nordamerikansk cedertræ har en bety-
til den eksisterende gartnerbygning. Der er valgt en ‘foldet’ tagkon-
delig længere levetid end cedertræ fra Europa, og derfor passer det
struktion uden skråbånd og synlige afstivninger for at fastholde et en-
fortrinligt til det danske klima. Cedertræet anvendes både som tagbe-
Presse- og konferencesalen er placeret på det areal, hvor drivhusene tidligere lå.
Bygningen er fremover en robust ramme om begivenheder, der tiltrækker stort presseopbud.
Statsministeren og de andre officielle repræsentanter kommer ned ad trappen til venstre
– pressen ad den anden. I midten er plantevæggen et levende minde om de drivhuse, der engang lå her.
45
På træspånen er der lagt solvarmepaneler,
som supplerer den øvrige energiforsyning.
Panelerne er placeret, så de ikke forstyrrer
linjerne i byggeriet.
klædning i form af tagspån og som rombeformet og modulmonteret
Loftet i konferencesalen er beklædt med pudsede Monolofter fra
listebeklædning på facaderne. Resultatet er en klar og præcis byg-
Rockfon. De er med til at sikre både akustik og en rolig overflade
ningsvolumen med gennemførte tag- og facadedetaljer helt i tråd
under den foldede tagkonstruktion.
med det enkle og klare udtryk, som drivhusene repræsenterede.
Som et usædvanligt element er der for enden af konferencesalen
Tagspån kan holde i flere årtier uden nogen form for overfladebe-
monteret en 6 meter høj plantevæg, som er med til at fastholde erin-
handling. Årsagen er bl.a., at spånen er vandafvisende og har et højt
dringen om de drivhuse, der en gang lå på stedet. Plantevæggen er
indhold af råd og svampehindrende stoffer.
den eneste egentlige udsmykning i bygningen. Loungeområder og
Med tiden vil cedertræet blive sølvgråt og få den samme patine-
toiletter fremstår primært i en smuk, varm gul nuance.
ring som stråtaget på gartnerbygningen. At der er stråtag på denne
bygning skal i øvrigt ikke forlede nogen til at tro, at der er tale om en
Dansk design
gammel bygning. Den blev opført i 1972 efter tegninger af Vilhelm
Brugerne af huset vil blive mindet om mange gode sider af dansk
Wohlert. Udvendigt fremstår den som før – dog med nyt stråtag. Men
design og håndværkstradition. Dørgreb, lamper, møbler og armaturer
ud over koblingen til konferencebygningen har det indre undergået en
bringer bl.a. navne som Kay Fisker og Arne Jacobsen på læben, og
komplet ombygning, så det i dag er et moderne køkken.
på toiletterne er gulvbelægningen håndhugget skifer. Marienborgs
konferencesal er dermed også blevet et udstillingsvindue vendt mod
Harmonien
de mange udenlandske gæster, der i årene fremover skal besøge den
Sammenhængen med den omgivende park, skov og de øvrige byg-
lille perle nord for København.
ninger har været et centralt punkt for Holsøe Arkitekter.
Indvendigt er bygningen multifunktionel på et afgrænset areal. Adgangen til konferencesalen er delt op i tre entré- og loungeområder.
Om nødvendigt kan der skabes forbindelse mellem de tre områder,
Byggeriet er særdeles energieffektivt.
På taget ligger 50 kvadratmeter solceller, som sammen med to
så de kan anvendes sammenhængende. Men som udgangspunkt er
varmepumper sørger for den rette temperatur i byggeriet, herunder
den ene side tiltænkt statsministeren og hendes VIP-gæster, mens
forsyningen til gulvvarmen under egetræsplankerne. Med tre boringer i
den anden side bl.a. er tiltænkt pressefolkene.
80 meters dybde er der mulighed for at sende overskudsvarme ned i
Adgangen til salen sker via to trapper, som går fra de intimbelyste
den lerholdige undergrund, når sommervarmen er over Danmark, og
loungeområder med begrænset dagslystilgang og ned til salens store
for at hente varmen retur i de kolde måneder. Samtidig er der arbejdet
velbelyste volumen med udsigt til parken. Fra karnapperne mod øst
med effektiv isolering, herunder vakuum-isolering i de stålrammer, som
og vest kan man opleve terrænets dramatiske fald samt områdets
omkranser vinduerne i karnapperne. Det betyder alt sammen, at byg-
varierede vegetation og skulpturer. Elevatoren i overgangen mellem
geriet opfylder betingelserne for at høre ind under lavenergiklasse 1.
mellembygning og gartnerbygning benyttes til transport af mad fra
Bygningen er i videst muligt omfang opført af bæredygtige og ved-
storkøkken til sal og til befordring af gangbesværede mellem de for-
ligeholdelsesminimale materialer, der enten kan genanvendes eller
skellige niveauer. Derudover rummer bygningen toiletter og de depot-
bortskaffes med et minimum af miljømæssig belastning.
rum, der gør det muligt hurtigt at fjerne samtlige stole og borde fra
salen. Salen kan møbleres på et utal af måder afhængigt af arrangementernes karakter. Ved mindre arrangementer kan der i salen etableres vilkårlige rumdannelser med flytbare skærmvægge.
46
Tænkt på energien og miljøet
Byggeriet er opført for Slots- og Ejendomsstyrelsen og stod færdigt i efteråret 2010.
I sandhed et prisværdigt byggeri. n
Igangsat under statsminister
Anders Fogh Rasmussen, indviet af statsminister Lars Løkke
Rasmussen og nu presse- og
konferencesal for statsminister
Helle Thorning Schmidt.
FAKTA:
Arkitekt: Holsøe Arkitekter A/S
Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Hovedentreprenør: Jakon A/S
• Marienborg er opkaldt efter Marie Lindencrone, der var gift med Olfert Fischer, som bygningen
blev opført til.
• I 1934 blev ejendommen købt af højesteretssagfører Christian Ludvig David, som i 1960
testamenterede bygningerne, området og indbo til Staten. C.L. David er begravet i slotsparken.
• Marienborg har for de fleste statsministre fungeret som repræsentativ bolig og stedet, hvorfra bl.a.
nytårstalen holdes. Men statsminister Hilmar Baunsgaard brugte også Marienborg som privatbolig.
47
Når Paris
skal bygges
i Dyrehaven
Da Det Kongelige Teater opførte stykket De Tre Musketerer i Ulvedalene,
var det noget af en byggeudfordring, som skulle overvindes før stykket kunne blive
en realitet. Der skulle tages hensyn til naturen i Ulvedalene, bizarre konstruktioner skulle
opføres, teknik skulle udtænkes. Og alt sammen under en næsten umulig stram tidsplan.
n
Af Theis Holtz Hansen
Før D’Artagnan i fællesskab med sine forbundsfæller, de tre muske-
for måtte Stig Krøjer få en virksomhed til at flyve over terrænet og
terer, Athos, Porthos og Aramis, kan gå så grueligt meget igennem
tegne kvoter op. Det endte med, at de måtte tegne næsten hele
for at sikre freden mellem Frankrig og England, skal Paris og resten
scenografien om, lige inden de skulle i gang med at bygge.
af Alexandre Dumas’ univers naturligvis bygges først.
Det gjorde Det Kongelige Teater i 2009, da teatrets hidtil største
I mellemtiden var et fredet træ væltet på grunden.
- Hvis der ligger et stykke træ, som har en større størrelse end en
produktion ”De tre musketerer” skulle opføres. Stykket havde over
hund kan bære det væk, så må det faktisk ikke flyttes, siger Stig
200 skuespillere og statister, og der var plads til 3500 tilskuere. Et
Krøjer, og fortsætter, - så for at få lov til at flytte det måtte vi fotogra-
teaterstykke af sådan en størrelsesordning tager mange år at plan-
fere træet og opbevare det i et depot, og lægge det tilbage på nøjag-
lægge, men selve opbygningen skal gøres på få uger, med en umulig
tig den plads, det havde før.
stram tidsplan. For at gøre opgaven endnu mere besværlig skulle
På den måde er man hele tiden nødt til at have naturens krav i
hele dramaet foregå i Ulvedalene, med begrænset plads og omgivet
mente, når man vil bygge i Ulvedalene. Blandt andre tiltag, der blev
urørlige urgamle træer og fredet græs.
taget for at skåne naturen, var en ridesti. For hvis der skulle heste
Manden med ansvaret for dramaets omgivelser var produktions-
med i stykket, ville de hurtigt ødelægge terrænet ved at ride samme
lederen og bygningskonstruktøren Stig Krøjer. Han skulle gøre de kre-
rute aften efter aften. Derfor fik tømrerfirmaet Allan Svendsen og Søn,
ative tanker til virkelighed og sørge for, at det blev gjort på en måde
som havde vundet licitationen om tømrerarbejdet, til opgave at bygge
så naturen stod urørt, når forestilling var ovre.
en ridesti i tømmer, som var hævet et stykke over jorden.
Kunsten at bygge på naturens præmisser
den kunne holde til at en hestevogn kom farende henover, fortæller
- Normalt plejer vi at få et læs træ derude, og så står vi og skærer det
Lasse Teubner, konduktør ved Allan Svendsen & Søn. Stien kunne i
til på stedet, forklarer Stig Krøjer.
første omgang ikke holde, så der måtte ekstra forstærkning til for at
- Vi måtte teste stien med en flere ton tung lift for at sikre os, at
Men den her gang var man nødt til at bygge delene på værksted
tage trykket.
og sætte dem sammen ude på grunden. Af hensyn til naturen må
man ikke ændre på terrænet i Dyrehaven. Derfor er der skrappe krav
om at terræn, kvoter, højder og mål passer sammen. Det viste sig
Et hjørne at kulissens 15 meter høje mur kunne glide ned med
dog, at de kvoter, som tegningerne baserede på, ikke passede. Der-
en wire. På den måde kunne man med ild-effekter simulere en
dramtisk eksplosion.
48
49
For Lasse Teubner var naturen dog ikke kun en udfordring. Han
Kulissens smukke naturlige omgivelser er yderst fredet.
Selv placeringer af grene skal dokumenteres
husker tilbage på den specielle arbejdsplads i Dyrehaven, hvor det
og lægges nøje på plads bagefter.
ikke var unormalt at have rådyr som tilskuere.
- Det var en oplevelse af de helt store, siger Lasse Teubner.
Tømte Europa for aluminium
I hjertet af hele scenografien stod der en stor aluminiums kuppel med
en diameter på omkring 12 meter. Da den skulle bygges, var aluminiumsmarkedet i Europa helt i bund, og de nødvendige profiler var i forvejen ret specielle. Det endte derfor med, at Det Kongelige Teater
ne rykkes fri fra muren og glide ned med en wire. På den måde kun-
tømte hele Europa for den type aluminiumsprofiler.
ne man lave en eksplosion og sprænge noget af muren i stykker.
Derudover var der kun én virksomhed i Danmark, som kunne valse de store aluminiumsprofiler.
- De bruger en helt specielt teknik, som man ikke må se. Det er
- Der var et stort ønske om at benytte mere teknik den her gang,
end vi ellers plejer, forklarer Stig Krøjer.
Udover eksplosionseffekten var der også to store porte som kun-
simpelthen en fabrikshemmelighed. Man må bare tro på, at det virker,
ne sænkes ned og fungere som trapper. Den ene af portene kunne
siger Stig Krøjer. Det gjorde det heldigvis.
endda folde trapperne ud, så det blev til en platform.
For både at spare tid og penge på opsætning, og på samme tid
Det var dog ikke alle de tekniske ønsker, som blev opfyldt. Der var
skåne Ulvedalene for flere lastbiler, fik man den idé at flyve den samlede
også planer om en skøjtebane rundt om kuplen, men det var ikke mu-
kuppel derud. Derfor spurgte man hæren om hjælp, men den helikop-
ligt. Det samme gjorde sig gældende for en elevator, som skulle være
ter, som kunne klare at bære den store kuppel, var optaget i Jylland.
placeret midt i kuplen, så skuespillerne kunne benytte den til at komme
- Vi gik meget langt for at få det til at lykkes, for det slider meget
op fra en kælder nedenunder. I stedet blev det til en vindeltrappe.
på skoven med al den trafik. Og så havde det jo også været noget af
et PR-stunt, siger Stig Krøjer.
I stedet måtte man samle kuplen ude på stedet.
Mere friluftsteater i fremtiden
For Det Kongelige Teater har De Tre Musketerer været en stor suc-
Rundt om kuppelen blev der sat trækassetter op i flere etager. Dem
ces. Derfor er de allerede også så småt i gang med at planlægge det
havde Allan Svendsen & Søn brugt tre uger på at bygge hjemmefra.
næste stykke. Det er stadigt hemmeligt, hvad det bliver for et. Men
for Lasse Teubner fra Allan Svendsen & Søn er der ingen tvivl om, at
50
En 15 meter højteknologisk mur
han gerne vil være med igen, hvis muligheden byder sig. Selvom de
Ved siden af den store kuple var der en 22 meter lang og 15 meter
før har hjulpet Det Kongelige Teater med scenografi, var Ulvedalene
høj mur. Øverst i venstre hjørne af muren var der et stykke, som kun-
alligevel en hel speciel oplevelse. n
Den 15 meter høje og 22 meter brede mur var en af de største udfor-
Den enorme aluminiums kugle tømte Europa for aluminium, da den
dringer. Den blev spækket med teknik.
skulle konstrueres.
51
Poetisk landsted
I et fredet landskab tæt på Silkeborg ligger et utrolig smukt landsted med tre sorte
træhuse. Husene er på en gang klassiske og meget moderne, inspireret af japansk
arkitektur, men bygget med nordiske materialer.
n
Af Marie Leth Rasmussen
Det er arkitekten Lise Juel, som står bag det bemærkelsesværdige
sorte træværk. Det er nogle gode gedigne materialer, siger Steen
landsted, som nærmest virker lige så meditativt som det kuperede
Ginnerup.
landskab, det er en del af. Opført som et svensk bjælkehus med en
formation som en dansk trelænget gård, gør landstedet umiddelbart
Jagthytte i moderne fortolkning
ikke meget væsen af sig. Det er ikke en monumental bygning. Men
Der er fem brædder per meter, og vinduerne er omhyggeligt placeret,
detaljerne afslører utrolig godt håndværk og en omsorg for detaljen,
så de danner en rytme på facaden. Samtidig slår teaktræet i vindues-
der gør huset opsigtsvækkende i sig selv.
rammerne en tone af efterår an. Og det er ikke tilfældigt. For efteråret er
- Grunden har tilhørt familien i flere generationer. Så det var vigtigt,
den tid på året, hvor skoven står smukkest, ligesom det er på denne tid
at huset kunne rumme alle generationer og både pege tilbage i tid og
af året, at familiens medlemmer går på jagt. De stemninger ville Lise
fremad. Der skulle være en arkitektonisk udveksling mellem det nu-
Juel gerne udtrykke i arkitekturen. Landstedet skulle skabe en atmos-
tidige og det klassiske, siger arkitekt Lise Juel.
fære som en gammeldags jagthytte, men i en moderne fortolkning.
Derfor tegnede hun husene med indvendige beklædninger i birketræ.
Konstruktionerne en del af udsmykningen
For at opnå den udveksling har Lise Juel tegnet et sort bjælkehus, der
Godt samarbejde
stikker noget ud fra de gængse typer, vi er vant til at se. Detaljerne på
De indvendige birketræsbeklædninger har krævet godt samarbejde
facaden og taget er blevet forstørret op, så konstruktionerne er blevet
med entreprenøren:
en del af udsmykningen. På det klassiske sorte tagpap er de små tre-
- Steen Ginnerup A/S har været meget fleksibel. De var været fanta-
kantslister, der binder tagfladerne sammen, blevet forstørret og æn-
stisk gode til at indgå i et samspil og diskutere materialer og muligheder.
dret til markante rektangulære lister, der fortsætter nedad på facaden
Opsætningen af finerpladerne blev afprøvet i 1:1 på Ginnerups værk-
som relieflister, hvor de skaber en inddeling og rytme langs huset.
sted, før den rette metode blev udført på pladsen. Den åbne dialog har
Skarptskåret
tionelle og meget kompromissøgende i deres løsningsforslag, men
Selve huset fremstår også meget skarptskåret med skjulte tagrender,
Ginnerup har været optaget af at få et optimalt resultat, siger Lise Juel.
medført et væsentligt smukkere hus. Entreprenører kan være konven-
der er med til at give huset det nutidige udtryk. Det er hovedentreprenør og tømrer Steen Ginnerup, som har sørget for at føre visionerne
ud i virkeligheden.
For Steen Ginnerup har arbejdet med huset også været spændende:
- Lise Juel har haft høje krav til den indvendige beklædning og
- Lise Juel har haft nogle spændende ideer. Hun ville gerne have
trapper, som man ikke ser normalt. Det har været mulighedernes
en markant listetætning på taget, og skjulte tagrender og tagnedløb
kunst. Birkefinerbeklædningen var noget, man skulle tænke over,
for at give huset et karakteristisk udseende. Ligesom hun gerne ville
siger Steen Ginnerup med tydelig jysk ”understatement”.
have bræddemodulet på facaden til passe med vinduerne, så vinduerne blev en del af rytmen, og vi undgik tildannelser af træet. Vinduerne og terrasserne er i teaktræ, og det ser rigtig flot ud op mod det
52
Den indvendige birkebeklædning skaber atmosfære og varme.
53
Inspireret af japansk arkitektur
salen. Trappen smyger sig ned med et smukt formet gelænder, der
Birketræsbeklædningen er gennemført, så beklædningen går ind i
danner skyggevirkninger på det glittede betongulv. For Steen Ginne-
vinduesrammerne, der nærmest står som skåret ud i træet. En af de
rup har arbejdet med trappen været en af de allerstørste udfordringer
detaljer der er med til at give huset sit japanske udseende midt i et
og glæder ved det ambitiøse projekt:
- Trappen er nok det, jeg er mest stolt af. Den er foldet ud af et
meget nordisk landskab.
- Jeg er meget inspireret af japansk arkitektur. Japanerne har en
enkelt stykke asketræ med specielle balustre. Det er meget specielt
anden måde at tænke arkitektur på end os. I Japan er det rammen
og anderledes fra, hvad man normalt ser. Det har krævet en del ar-
for det ritualiserede liv, der er primært. I Vesten er det ofte lige mod-
bejde at få det til at gå op i en højere enhed, siger Steen Ginnerup.
sat. Her er arkitekturen primært tænkt som et design objekt set udefra. Den japanske arkitektur arbejder med rummet indefra og ud. Så-
Overraskende rumligheder
dan er det også med landstedet. Her har sammenhængen mellem
En anden flot detalje er gangen, der fører op til den dobbelthøje stue i
de indre rumlige sekvenser og landskabet været det primære, siger
hovedbygningen. Her har Lise Juel blotlagt de bærende træbjælker i
Lise Juel.
loftet, der danner en rumlig overgang og et lysfilter ind til den dobbelthøje store stue med udsigt til kip og det omgivende landskab.
Trappe foldet i et stykke
- Konstruktionerne er med til at danne en rumlig ornamentik og
Udover birketræsbeklædningen byder landstedet også på en del
rytme, der skaber intimitet og karakter i huset. Det bærende i husets
overraskelser. En af de ting, der for alvor giver hovedbygningen ka-
koncept er den rumlige vandring gennem huset, der knytter an til det
rakter, er den smukke trappe, der forbinder stueetagen med første-
smukke landskab, slutter Lise Juel. n
Trappen er foldet af et enkelt stykke asketræ og har meget specielle
balustre.
Det nære landskab
NORD
Læ, sol og ophold
Udsigt mod søen
Vestvendt
aktivitets- og ankomstplads
VEST
ØST
garagebygning
morgenterrasse
gæstehus
hovedhus
Syd-vestvendt
opholdsterrasse
SYD
Udsigt mod mosen og skovbrynet
Arkitekt Lise Juel
54
08-02-2010
Vinduesrammer og terrasser i teaktræ skaber en flot kontrast til det sorte bjælkehus.
Blå bog Lise Juel
Uddannet arkitekt: 1996
Fakta
Selvstændig: 2010
Landstedet blev nomineret til tømrerprisen
Restaurering af Jørn Utzons Can Lis 2011
2011 og blev i efteråret 2011 præmieret
”Skrænten” egoistbolig ud til Kattegat 2011
som det smukkeste byggeri i Silkeborg
Kommune. Landstedet består af hovedhuset,
For Kim Utzon Arkitekter:
et gæstehus og et hus til garage og teknik
Utzon Center i Aalborg i samarbejde med
Jørn Utzon 2008.
Tidligere projekter: Arkitekt Lise Juel:
Areal: 340 m2
Rådgiver: Arkitekt Lise Juel A/S
Entreprenør: Steen Ginnerup A/S
Ingeniør: Kaj Sixhøj
Steen Ginnerup
Uddannet tømrer: 1972
Selvstændig: 1977
Tidligere projekter: Mønsted Kalkgruber
Nr. Vosborg (snedkerarbejde)
Tårupgaard hovedbygning
55
Hotelværelser
i moduler
– i træ forstås
n
Af Jan Hesselberg
Forsikringsakademiet, der har domicil på Rungstedgaard, havde be-
matche bygningens øvrige farvenuancer sammen med naturen om-
hov for en hurtig udvidelse af den daværende hotelkapacitet på 100
kring bygningen.
værelser med 40 nye værelser, heraf 4 indrettet handicapvenligt. Arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg tegnede en smuk buet længe i 2
sentligt, og at man hos HP BYG A/S har erfaringer med at kunne hol-
etager til formålet, men for at korte byggetiden på stedet ned, så blev
de fejlretningsprocenten meget langt nede, i og med at f.eks. flisear-
byggeriet projekteret som et modulbyggeri, hvor modulerne placeres
bejdet i badeværelserne og malebehandlingen foregår i opvarmede
på et søjlefundament. Tilbygningen ligger i et meget smukt område
produktionslokaler i Jylland hos HP BYG A/S.
ved Karen Blixen Museum, og naturligvis har man bestræbt sig på at
Transporten fra Linderum i Nordjylland, lidt syd for Sindal, der
få hotelbygningen til at falde godt ind i området, der vender ud mod
næsten ikke kan være større til Rungstedgaard i Nordsjælland, er
en lille mose. Lundgaard og Tranberg har tidligere vist, at de formår at
foregået på lastbil til byggepladsen, hvor alt i forvejen var gjort klar til
tegne projekter, der passer ind i omgivelserne. Således også her.
monteringen af modulerne på punktfundamenterne.
Den nye værelsesfløj danner næsten en kvart cirkel, så hver modul
56
Kris Houmann fortæller desuden, at byggetiden kan afkortes væ-
Energimæssigt har man fra bygherrens side ikke ønsket at gå
buer en smule, og der er anvendt træ overalt både ud- og indvendigt.
videre, end det der kræves af nugældende bygningsreglement, Kris
Projektleder Kris Houmann fra HP Byg A/S fortæller, at der til de ud-
Houmann fortæller, at både vinduer og isoleringsstørrelser er efter
vendige facader er brugt Moelven Thermowood i fyrretræ, der gen-
gængse standarder i henhold til lovgivningen.
nem den særlige varmebehandling er mere modstandsdygtig overfor
Byggeprojektet har haft et omtumlet år, der giver et meget godt
skimmel og svamp, og får en levetid der nærmer sig teaktræets leve-
billede af byggebranchens meget svære vilkår for tiden. Oprindeligt
tid. Der er egeparketgulve i værelserne, og på de udvendige terrasser
var entreprisen vundet af JDL BYG A/S, der dog tidligt i forløbet gik
er det også egetræ . Vinduerne er, af driftshensyn, af typen træ/alu
konkurs, og projektet lå stille, indtil HP BYG A/S overtog entreprisen.
fra Krone Vinduer, der udvendigt er behandlet i en matsort farve for at
HP BYG A/S har færdiggjort entreprisen i efteråret 2011. n
Fakta
Hotelfløj med 40 værelser
Bygherre: Forsikringsakademiet
Arkitekt: Lundgaard og Tranberg
Ingeniør: Alectia
Entreprenør: HP BYG A/S
Byggeår: 2011
57
Maritimt byggeri
Kerteminde
Kerteminde Bådelaug har haft nogle travle år. Siden 2008 har man bogstavelig talt
fået søsat 2 store projekter og har et ”skib” eller 2 mere på vej i søen. De 2 første
projekter er et stort Søsportscenter placeret ved havnefronten og umiddelbart i nærheden af det andet, nu afsluttede projekt, Jollehavnen. På begge projekter har det
lokale arkitektfirma Sunke+F2 tegnet moleanlæg og bygningerne samt udformningen
af de omliggende arealer. Arkitekt m.a.a. Anders Sunke er mangeårig ivrig sejler og har
derfor sejlsporten inde under huden og dermed optimale forudsætninger for at forstå
brugernes behov på de 2 projekter.
n
Af Jan Hesselberg
Søsportscenteret, der er opført af Kerteminde Sejlklub og Kerteminde
med åbne for brugen af den nye jollehavn. Medlem af Dansk Byggeri,
Kajakklub i fællesskab, består af 5 store sammenhængende længe-
Træsektionen, Triers Tømrer og Snedker ApS, Kerteminde, har stået
bygninger bygget i træ med en stålkonstruktion i gavlene. De 5 gavle
for opførelsen af de små fiskerhuse og moleanlægget. Ib Trier fortæl-
på centeret fremstår som en samlet facade med glaspartier ud mod
ler, at det er blevet et meget benyttet fristed siden indvielsen i maj
havneområdet, så man har maximalt udsyn ud mod havneområdet
2011. Selv en råkold januardag, hvor fotografen var forbi, var der
inde fra bygningen. Centeret skal først og fremmest give Kerteminde
aktivitet i Jollehavnen. Træet til mole og fiskerhytterne er alt sammen
faciliteter til at tiltrække store sejlsportsevents til byen, hvor man hidtil
trykimprægneret træ, hvor fiskerhytterne så efterfølgende er malet
har manglet disse faciliteter. En lang række fonde og sponsorer har
sorte. De 16 fiskerhytter er bygget hjemme på firmadressen og så
gjort byggeriet muligt ved at skaffe de fleste af de 5 mio. kr. til bygge-
transporteret til deres respektive sokler på lastbil. Jollehavnen har
riet samt de 2.6 mio. kr. til opgradering af eventfaciliteter.
kostet ca. 6 mill. kr., og de er skaffet som et bedre sammenskuds-
Medlem af Dansk Byggeri, Træsektionen, Mogens Knudsen A/S
i Langeskov, har stået for byggeriet af Søsportscenteret og Jacob
Knudsen er godt tilfreds med resultatet, der, trods lidt forsinkelser
grundet vejrliget, stod klart i slutningen af 2011.
Jollehavnen, der ejes af den selvejende institution ”Kerteminde
der dog på sigt skal betales tilbage via brugerbetalingen.
Bådelauget har en plan mere. Man arbejder på at udvide yderligere langs sydmolen i Jollehavnen og etablere et broanlæg mere, og
desuden er der planer om at genskabe byens gamle søbad, i den
Jollehavn” der består af jollehavn og 16 fiskerhuse, er ligeledes fær-
form som det oprindelige søbad havde i 1900-tallet. Så der sker
dig og som et ekstra maritimt indslag, kom borgmester Sonja Ras-
bestemt noget på havnen i Kerteminde i disse år.
mussen ved den officielle indvielse sejlende til jollehavnen, udstyret
med en saks, så borgmesteren kunne klippe den røde snor og der-
58
gilde imellem brugerbetaling, fondsmidler og et lån fra kommunen,
Planen er, at de nye projekter skal stå klar i 2013, hvor Kerteminde
har 600 års jubilæum som købstad. n
59
træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.
Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet set udgør en
meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Udgiver:
Træsektionen
under Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
[email protected]