Luftmiljögruppen i Sverige AB

Idekatalog til temaet MUSIK
Periode: 9. januar kl. 8 – 29. februar kl. 16 2012
Webadresse: pallesgavebod.dk/volume
Samarbejde med Ramasjang:
I samarbejde med Ramasjang Live laver Palles Gavebod en karaokekonkurrence. Via temasiden kan
børnene lave musikvideoer af sig selv og uploade dem på pallesgavebod.dk/volume.
Børnene kan vælge mellem 2 numre:
Medina ”Kun for dig”
Hej Matematik ”Party i Provinsen”
Når man har valgt hvilken sang, man vil lave musikvideo til, afspilles nummeret og man mimer, danser,
synger højt eller gør noget helt andet til nummeret. Børnene kan vælge at efterligne musikvideoen eller
lave deres helt egen fortolkning. Det er helt op til dem selv.
En dommerkomite vurderer videoerne. Komitéen bestemmer selv hvilke kriterier videoerne bedømmes
efter, men det gælder om at lave videoerne så originale og fantasifulde som muligt.
Børnene skal have et login til Palles Gavebod for at kunne uploade deres musikvideoer.
Præmien er et personligt møde med MGP-vinderen 2012 og dennes mentor, der er en kendt musiker.
Dicte, Marie Frank, Pilfinger og Bryan Rice var fx coaches ved de indledende MGP-workshops, som DR
afholdt i efteråret.
Deadline for upload af musikvideo er fredag den 24. februar kl. 24
Vinderen afsløres fredag den 2. marts kl. 18 i Ramasjang Live og på pallesgavebod.dk.
Det kræver ikke meget af biblioteket at være med:
Det kræver ikke andet end en computer med netadgang og højttalere samt en mulighed for at optage et
videoklip for at deltage i denne konkurrence, endsige være med til temaet i det hele taget. Videoen kan
indsendes enten direkte eller vedhæftet en almindelig mail til mailadressen: [email protected]
og børnene kan bruge temaet via temahjemmesiden – helt uden jeres hjælp.
Hvis der er mulighed for det kan biblioteket indrette et lille ”lydstudie”, hvor børnene kan arbejde med
deres videoer og hvor der både er webcam på computeren og rekvisitter til børnene.
Men hvis I kun har en computer med netadgang og højttalere, så kan I optage børnene med et almindeligt
videokamera eller endda med en mobiltelefon. Billedkvaliteten er ikke afgørende, om end det tilrådes at
der er tilstrækkeligt lys på stedet, så man kan se børnene på deres video.
Det vigtigste er, at der kommer mange videoer ind til temasiden og at børnene har det sjovt med at lave
dem!
På bibliotekerne skal I være klar til at hjælpe børnene med at oploade deres videoer på temahjemmesiden,
hvis der er behov for det. Det kan betyde, at I evt. skal hjælpe dem med:
- at oprette en brugerkonto på pallesgavebod.dk. I kan se på projekthjemmesiden, hvordan man gør det.
- at sende børnenes musikvideo vedhæftet en mail til [email protected]. Det kræver, at I har
en mailkonto klar, som kan sende filer af en vis størrelse.
1
- at finde forskellige former for rekvisitter eller have dem klar. Fx en mikrofon (som ikke behøver virke, men
den er vigtig, hvis videoen skal være en filmet ”liveoptagelse”)
Fællesevent:
Torsdag d. 9/2 kl. 14 synger alle børn i landet med på fællessangen. Sangen er MGP-vinderen 2011 ”Tro på
dig selv” af Chestnut Avenue. Der vil være nedtælling på temasiden, så man kan følge med i hvornår det
sker. Kl. 14 den 9. februar vil man kunne trykke på play-knappen på temasiden og sangen vil tone frem
sammen med teksten.
Husk at optage jeres lokale fællessang og send det ind til [email protected]. Vi sender
videoerne videre til Ramasjang, der sampler videoerne sammen og viser et sammenklip i deres udsendelse
fredag den 2. marts.
Den 9. februar er med andre ord en fremragende dag at samle en masse børn til fx biblioteksorientering
eller bare for at synge fællessang. I kan også tage på besøg på SFO, musikskoler eller andre steder, hvor I
med en computer med højttalere og netforbindelse kan arrangere en sjov fællessang.
Det vil også være muligt at downloade teksten til sangen, som derefter nemt og hurtigt kan printes.
Hvad kan man lave på biblioteket:
Indret et studie, hvor man kan indspille musikvideoer.
Fremskaf forskellige rekvisitter, som børnene kan bruge til at klæde sig ud og til at ligne professionelle
musikere. Gamle solbriller, caps, vilde jakker og parykker kan gøre det rigtig sjovt at optage en musikvideo.
Opsæt evt. tavler med billeder, der kan bruges til baggrund i musikvideoen. Alt fra flotte naturscenerier,
byer til mønstre og klare farver.
Lydstudie /musikvideostudie
Skal det være mere avanceret så kan en computer med høretelefoner udstyres med forskellige
programmer til at komponere og/eller mixe musik. Samt med videoredigeringsprogrammer så børnene kan
arbejde med deres musikvideoer inden de uploader dem på Palles Gavebod.
Her er en liste over gratis lyd- og videoredigeringsprogrammer:
- Audacity http://audacity.sourceforge.net/
- Avid Free DV http://en.kioskea.net/download/download-1992-avid-free-dv
- Windows Movie Maker http://windows-movie-maker.dk.malavida.com/d3203-download-gratis-windows
- KRISTAL Audio Engine http://www.kreatives.org/kristal/index.php?section=details
- VideoSpin: http://www.videospin.com/Redesign/
- Avidmus: http://avidemux.sourceforge.net/
•
•
•
•
En anden ide er at få lokale musikere til at spille, så man kan få musikken rigtig live. Print teksten til
en af de to sange og/eller fællessangen og få nogen til at synge til live musik. En oplevelse for livet!
I kan også få lokale dansere, evt. fra en danseskole til at danse til forskellig genremusik (ballroom
/hiphop), men også tilbyde, at de deltager i de videoer, som optages i det tidsrum, de er til stede.
Dagens tone: Hver dag, på et fastlagt tidspunkt, spiller man f.eks 3 numre for fuld styrke ud i
biblioteket. I kan få børnene på biblioteket til at udvælge numrene. Her kan I lave konkurrence,
hvor præmien er at vælge musiknumrene.
Dagens musik på toilettet. Hvis I har mulighed for at afspille musik på toiletterne, så gør det
endelig! Hæng gerne en sætliste op på toiletdøren, så kunderne kan se navnene på det musik de
hører.
2
•
•
•
•
•
•
Lav lydmure og -zoner: Hvis det er muligt kan I afspille forskellig musik, forskellige steder i rummet,
så børn og voksne går igennem musikzoner. Man kunne også i et afgrænset område spille rigtigt høj
musik og i andre zoner spille læsemusik.
Lav lytteklubber: Børnene kommer ind på biblioteket med deres ynglingsmusik og fortæller, hvorfor
de kan lidenetop den musik. Hvis børnene kan synge/spille kunne man i lytteklubben optage det og
oploade det på pallesgavebod.dk/volume.
Gæt en sang. Syng kendte sange på forskellige sprog og lad børnene gætte dem eller oversæt en
sang fra engelsk til dansk (eller et andet sprog) med google oversæt. Lad børnene gætte, hvilken
sang det er.
Gæt filmmusik. Lav cd med filmmusik og lad børnene gætte hvilken film musikken stammer fra.
Prøv et instrument: Demonstration af instrumenter og mulighed for at prøve dem. Man kan
samarbejde med den lokale musikskole eller musikforretning.
Åben scene/scenen er din: Der laves en scene eller et område, hvor børnene kan optræde for
hinanden. De kan spille, synge eller danse. Husk at optage på video og sende den ind til
[email protected]! Den kan måske ikke vinde konkurrencen, men kan måske få en del
opmærksomhed for Palles Gavebod.
Ideer til udstillinger:
•
•
•
Instrumenter. Når I alligevel arrangerer prøv et instrument, så tal med samarbejdsparterne om ikke
de vil være med til at udstille en masse seje, smukke, mærkelige og måske berømte instrumenter.
Optagelse af musik gennem tiderne: Udstilling med musikmaterialerne historie (spolebånd,
vinyl, kassettebånd mm.) Vil fungere godt som baggrund til musikvideoer.
Lav tidstavle over instrumenternes og musikkens historie. Ved begge udstillinger kan laves små
lydklip med musikstykker eller lyden af de forskellige instrumenter.
Ideer til konkurrencer:
•
•
•
•
MGP for SFO. Inviter jeres lokale SFO til mini MGP. De øver i SFOen og mødes så til en finale på
biblioteket. Dommerpanel evt. musiklærer/ musikbibliotekarer. Biblioteket sørger for scene,
forfriskninger og præmier. Køb evt. pokal. På nettet fås de i alle prisklasser
http://www.pokalforum.dk/?gclid=CKK3_f3FxKsCFYK-zAodAh8w0g. Det kan også være en
luftguitarkonkurrence, Grand Prix ”look a like” mv.
Husk også at lave noget lokalt PR for det, så lokalavisen, radioen, TV-stationen har mulighed for at
formidle noget fra det.
Lav den fedeste ringetone til dit bibliotek.
Spil-konkurrencer: Guitar Hero, Sing Star mv.
Ideer til andre arrangementer:
•
•
•
•
•
•
•
Musikere hjælper med at komponere musik til børns sange/digte.
Lav en musikfilm. Filmene vises på bibliotekets storskærm og indsendes naturligvis til Palles
Gavebod.
Lær at danse (danselærer på biblioteket)
Gæste-DJ på bibliotekerne
Stomp på bibliotekets materialer
Lav musik med hverdagens lyde. Biblioteket optager en række hverdagslyde som stilles til rådighed.
Kordage på biblioteket. Der øves om formiddagen og over middag inviteres forælderne til koncert.)
Lær børn at bruge audacity så de kan indspille egne sange.
3