om brug af moderne teknik i undervisningen

18 / LØRDAG 9. FEBRUAR 2013
LØRDAG 9. FEBRUAR 2013 / 19
Uddannelse
»
Det gør undervisningen meget mere spændende og ikke så ensformig.Det er dejligt at komme
ud af klassen, og at læreren ikke bare står og snakker, så man lige så stille sidder og falder fra.
LYKKE NIELSEN, VUC-elev, om brugen af smartphones i undervisningen.
Uddannelsessider
VUC bruger QR-koder i undervisningen, som kursisterne
kan scanne på deres smartphones. Her er det Demelza
Endenburg, Lykke Nielsen og Kuntse Bobasha, der er i
gang med at scanne en QR-kode. Foto: Morten Stricker.
Ti Uddannelsessteder bidrager
på skift med stof til uddannelssiderne de er:
• Lemvig Handelsskole
• VUC Holstebro-Lemvig-Struer
• Holstebro Elitesport
• Struer Statsgymnasium
• VIA University College
• Uddannelsescenter Holstebro
• Produktionsskolen Nordvestjylland
• Erhvervsakademi MidtVest
• Holstebro Gymnasium
• Lemvig Gymnasium
Matematik på YouTube
Af Lena Kaasing
VUC Holstebro-Lemvig-Struer
HOLSTEBRO:
Michael
Hundsdahl arbejder også med
moderne teknik i sin matematikundervisning på VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Med
brug af iPad, smartboard eller smartpen (en ”kuglepen”,
som kan optage det, man skriver og siger) laver han korte
videoer af cirka 5-8 minutters
varighed, hvor han gennemgår teori og regneeksempler.
Videoerne lægges på YouTube. »Her er de let tilgængelige for kursisterne, og de kan
se dem et hvilket som helst
sted på deres computer eller
telefon. Det betyder også, at
det er nemt for dem at finde
dem frem, når de sidder med
en konkret opgave, de mangler hjælp til. Vi plejer at sige
’se i bogen, se video, spørg
din sidemand, se video igen,
spørg din anden sidemand –
og så spørg læreren’,« fortæller han.
Netop fleksibiliteten og mulighederne for at tilpasning til
den enkelte klasse og kursist,
er vigtig for Michael og årsagen til, at han ikke bare bruger eksisterende ressourcer
som www.frividen.dk.
»Det skal passe 100 procent
til kursisterne og det, de ar-
Eksempler1
Her er eksempler på de QR-koder, der
bruges i undervisningen. Prøv selv at
scanne dem og se, hvad der sker:
SMARTPHONES GIVER APP-NORME MULIGHEDER
Teknologi. Pludselig hænger
der QR-koder, de små ”stregkoder”, som kan læses med
smartphones, over hele VUC.
Hanne Søllingwraae Fjord
har udfordret sine kursister
til en skattejagt som en
del af undervisningen.
Af Lena Kaasing
VUC Holstebro-Lemvig-Struer
HOLSTEBRO: Skattejagten kan være
en oversættelsesøvelse, hvor kursisterne skal finde og scanne QR-koder ophængt forskellige steder på skolen, og
oversætte de sætninger, de får, når de
scanner koden.
Det er ikke kun QR-koder, men et
stort udvalg af forskellige apps med
quizzer, spil og undervisningsøvelser samt brug af chatfora, der indgår
i Hannes undervisning. Eksempelvis
flash cards, en slags vendekort med et
spørgsmål eller en glose på den ene side og et svar eller glosens betydning på
den anden side.
»Flash cards er et meget enkelt redskab, som er med til at gøre glosetræning sjovt og mere nærværende for
kursisterne. At bruge deres smartphones og de sociale medier gør det også
meget fleksibelt for kursisterne, for de
har jo altid deres mobil med sig. Så kan
de øve gloser i bussen, eller hvor det nu
passer dem bedst.De kan også lave deres egne kort med præcis de gloser, de
har brug for at øve,« forklarer Hanne
Søllingwraae Fjord.
Demelza Endenburg husker en time,
de fik til opgave at gå rundt og tage billeder af ting på skolen ud fra en liste
med franske ord i ental og flertal, og
kursisterne er enige om, at det ville være dejligt, hvis flere lærere ville arbejde
på samme måde som Hanne.
Alvor bag legen
De grundlæggende øvelser bag de mange aktiviteter kunne selvfølgelig have
været lavet på traditionel vis på klassen.
Men Hanne Søllingwraae Fjord er
meget klar omkring værdien af hendes
alternative undervisningsredskaber og
det udbytte, det giver i undervisningen.
»Det vigtigste er, at det aktiverer kursisterne, og at alle deltager. De kan lide
at komme op at stå – det giver en helt
anden energi i klassen, og ingen får
mulighed for at sidde og gemme sig.«
Her er kursisterne helt enige.
»Det gør undervisningen meget mere spændende og ikke så ensformig.Det
er dejligt at komme ud af klassen, og at
læreren ikke bare står og snakker, så
man lige så stille sidder og falder fra,«
siger Lykke Nielsen, mens både Demelza Endenburg og Kuntse Bobasha nik-
ker. De tre kursister uddyber og forklarer, at de føler, at de lærer mere, fordi
det er sjovt, og de får lyst til at deltage.
»Og når man skal optage sig selv,
mens man læser en tekst højt, og bagefter lægge det på vores Facebook-gruppe, så gør man sig mere umage - for alle
de andre kan jo høre det,« tilføjer Demelza med et smil.
Kræver noget af underviser og kursister
Hverken Hanne eller kursisterne synes
at være i tvivl om, at brugen af moderne teknik i undervisningen giver bedre
læring og mere energi i klassen.
»Men man skal være villig til at tage
chancer og prøve noget nyt. Og så skal
man brænde for det, ellers kan kursisterne mærke det, og så bliver det aldrig godt” siger Hanne. ”Og så kræver
det en god klasse,« tilføjer hun.
»De skal være med på eksperimentet.«
bejder med. Det skal være på
det niveau, de forstår, og i det
sprog og de termer, vi normalt
bruger i klassen.«
Han erkender dog, at der
er en del arbejde i at forberede og producere videoerne, og
at han stadig udvikler på sin
brug af videoer som formidlingsform.
»Det er en kontinuerlig proces for at finde ud af, hvad kursisterne får mest ud af. Videoerne gør undervisningen mere individuel, og kursisterne
bliver mere selvstændige og
selvhjulene. De kan se videoerne både før, under og efter
undervisningen, de kan springe i indholdet, som de vil, og
kan finde netop det, de har
brug for at få gennemgået. Og
når de ser videoerne som en
del af deres forberedelse inden timen, frigøres tid til at
arbejde med opgaverpå klassen,« forklarer Michael, som
også ser et stort potentiale i videoerne, når kursisterne skal
i gang med eksamensforberedelse.
Så Michael er slet ikke færdig med at udvikle sin undervisning, og video-afleveringer, hvori kursisterne selv løser og gennemgår en opgave
præcis som Michael gør i sine
videoer, er næste tiltag.
Fakta1
Nye teknologier i undervisningen
VUC Holstebro-Lemvig-Struer udvikler konstant på
undervisningsformer og undervisningsredskaber, og lægger
stor vægt på at have det rigtige tekniske udstyr.
{{ VUC Holstebro-Lemvig-Struer har smartboards i alle klasselokaler.
{{ Underviserne kan bruge ”klikkere” (Audienceresponse system) i
undervisningen.Med klikkerne kan kursisterne svare på spørgsmål i quizzer,
afstemninger og multiple choice-opgaver. Dette redskab giver dels mulighed
for at afgøre, hvorvidt kursisterne har forstået det gennemgåede stof,
og dels giver det mulighed for fælles refleksion over de indkomne svar.
{{ Kursister på VUC Holstebro-Lemvig-Struer kan benytte et
oplæsningsprogram, CD-ord, som kan læse tekst højt fra computeren.
Dette tilbud er særligt tiltænkt ordblinde og læsesvage.
{{ Underviserne arbejder på forskellige måder med bl.a.apps,
Facebook, mindmaps og videoer i deres undervisning.
{{ VUC Holstebro-Lemvig-Struer tilbyder net-undervisning,
hvor al undervisning foregår over nettet.