11
Skolebigården
Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe – 2010 7534 / 65 98 15 00
● 0/5
●1/6
●2/7
● 3 /8
●4/9
Ringe & Omegns Biavlerforening
Se skolebigårdens program på hjemmesiden
Mandskab i skolebigården :Aksel Scheby, Olav Salten
Honning Tidende
Foreningens nye skolebigård ved foreningens hus Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge
Efter 10 år med en god skolebigård i Herringe, har Ringe & Omegns
Biavlerforening indrettet ny skolebigård i Søllinge, Sdr. Højrupvejen 104, hvor
foreningen har hus og plads, som er velegnet til formålet.
Skolebigårdens program for 2014 lægges på foreningens hjemmeside i god tid
inden kursusstart.
Begynderkursus: Tilmelding til Aksel Schebye, [email protected] /
2010 7534 / 65 98 15 00.
Hjælp i skolebigården søges: Har du lyst til at give en hånd med i
undervisningen og arbejdet i øvrigt, hører bestyrelsen gerne fra dig.
Varroabehandling nu i december - hvis det ikke er gjort
Oxalsyredrypning er en vigtig del af vores varroa-bekæmpelsesstrategi, som en yderst
effektiv behandling. Metoden virker absolut bedst når bierne sidder i vinterklynge, hvor
der er ingen eller kun meget lidt yngel i bifamilien. Alle danske biavlere bør gennemføre
denne behandling hvert år. Vi anbefaler, at behandlingen sættes i gang i slutningen af
november, starten af december
Succesfuld biavl er lig med succesfuld varroa-bekæmpelse.
Schweiz og Finland behandler helt ned til - 5 grader og har gode erfaringer hermed.
Vinterklyngen er mest muligt sammenkrøbet ved - 5 gr. og nedefter.
Oxalsyre blandingen bør have stuetemperatur, når den dryppes til bifamilierne – brug
evt. en termokande i arbejdet. / Flemming Vejsnæs DBF.
Læs mere om oxalsyrebehandling: www.biavl.dk
Gør det selv – tegninger og mål på grej til din biavl.
http://www.biavl.dk/biavl/download.html
Køb eller sælg bimateriel her:
www.biavl.dk / bishoppen / køb og salg
Foreningens skolebigårde i Søllinge og Sødinge
Begynderkursus: Tilmelding til Aksel Scheby
[email protected] / 2010 7534 / 65 98 15 00
December 2013
www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk
Sponsorerne
De støtter os og vi støtter dem – Se dem også på vores hjemmeside
www.oles-olie.dk www.sydfyns-specialfoder.dk www.almindeligbrand.dk
www.tuborgfondet.dk www.etr.dk www.lm-linolie.dk www.skovsbiavl.dk
www.dlf.dk www.jensen-seeds.dk www.3f.dk/oestfyn [email protected]
1
10
Bestyrelse / kontingent
EU har vedtaget forbud mod bejdsemidlerne neonikotinoider i
afgrøder attraktive for bier i foreløbig 2 år
Neonikotinoider er midler, der bl.a. anvendes ved bejdsning af
frømateriale og registreres første gang i 1998 i nektar. I 1999 bliver
anvendelsen af disse midler forbudt i Frankrig. Ligesom de også
forbydes i Tyskland på et tidspunkt efter at 11 000 bifamilier i Baden –
Württemberg er forgiftet med Clothianidin.
Foruden at bierne optager midlerne gennem nektar og pollen, så viser
undersøgelser at bierne også indtager disse stoffer fra guttationsvandet,
dvs. det vand som planterne kan afgive i løbet af natten og som ligger
på bladene om morgenen.
Små mængder af neonikotinoider dør bierne ikke af, men de mister
deres orienteringsevne, lige som de reducerer deres evne til yngle
Desuden har stofferne en forstærkende effekt – forsøg viser, at bier
udsat både for neonikotinoider og angrebet af nosema har væsentlig
større dødelighed end bier, der kun er angrebet af nosema eller også har
optaget neonikotinoider.
Neonikotinoider er også sprøjtemidler som thiamethoxam, clothianidin
og imidacloprid, der er nervegifte og primært plantebeskyttelsesmidler i
landbruget. Insektmidlerne er de mest brugte på verdensplan og i
Danmark er disse nikotinbaserede midler især brugt i rapsmarkerne.
Med baggrund i stor tilbagegang for honningbier på verdensplan har et
flertal af EU`s medlemsstater støttet et midlertidigt forbud mod
pesticider med neonikotinoider fra 1.dec. 2013 og to år frem. Men det vil
stadig være lovligt at bruge midlerne i afgrøder, som ikke anses for
attraktive for honningbier. Men *guttation kan også gøre grønne
marker
attraktive for bierne?
* side 3
Lidt fra øparrestationer for 2013
Hverdage 13 -18 Lørdag10 -14
www.lm-linolie.dk
Mandø - Ikke et imponerende år- tilført 211 Q - 139
parret = 66 %. Livø en smule bedre. Noget af
forklaringen kan være det sene forår med sen
anlæggelse af droner, mener dronning avler foreningen
af 1921
Formand / webmaster
Olav Salten
Rosenvænget 13, 5540 Ullerslev
2257 1031 / 65 35 24 77
[email protected]
Næstformand
Aksel Scheby
Kirketoften 14, 5750 Ringe
2010 7534 / 65 98 15 00
[email protected]
Kasserer for aftenskolen
Poul Emil Frederiksen
Åvang 4 5772 Kværndrup
62 29 10 71
[email protected]
Kasserer
Henning Jørgensen
Banehøjvænget 10
Højby, 5260 Odense S
2422 5765
[email protected]
Sekretær
Per Holme
Holmevej 11
5750 Ringe
2646 0046
[email protected]
Suppleanter
Helmuth Knudsen,
Gudbjerg
[email protected]
Hans E Larsen
Odense
[email protected]
Skolebigården
Sdr. Højrupvejen 104
Søllinge
5750 Ringe
Kontakt
Aksel Scheby
2010 7534
[email protected]
Korinth entreprenørfirma A/S
Hågerupvej 35, 5600 Fåborg
62 64 11 89 / 40 44 58 89
[email protected]
Revisorer:
Henning Drejer og Jørgen Vilster
Suppleant. Allan Nielsen
Kontingent i 2014:
Lokalforening kr. 85,00 om året.
Danmarks Biavlerforening kr. 700,00 om året.
Som medlem af DBF er du ansvarsforsikret, produktAnsvarsforsikret og arbejdsskadeforsikret.
År kontingentet skal betales inden udgangen af
november for at sikre levering af Tidsskrift for biavl
nr.1.det kommende år.
Som medlem af DBF får du 12 gode og spændende
blade om biavl, og har ansvarsforsikret dine bier.
Kan betales på net-bank
her bruges kort art 01 giro 7 03 40 24
Foreningen har ved bankoverførsel
reg. nr. 1551 konto nr. 7 03 40 24
Dette giro nr. kan også bruges til betaling af andre
arrangementer, ligeledes kan du benytte
bankoverførsel,
Husk gerne en besked med navn og hvilken betaling.
Honning Tidende udsendes i april, september og december elektronisk til medlemmer / andre
interesserede med mailadresse og som blad til øvrige medlemmer. Henvendelse til sekretæren,
hvis bladet udebliver.
Honning Tidende kan også læses på og udskrives fra hjemmesiden:
www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk
OBS!
Har du fået ny e-mail adresse eller mobilnummer, kan du ændre det her www.biavl.dk / min side.
Ændringer tilgår din lokale forening. Du kan også give besked til sekretæren [email protected]
9
2
Fortsat fra side 8
Jeg må understrege dette, at dersom en dronning får lov til at løbe ud i et
overrum, hvor andre dronningceller er, så vil alle disse blive ødelagte. Og dersom
bierne og denne dronning rystes af tavlerne foran stadet, for at man kan lade
nye celler bygge, og man lader bierne og denne dronning gå ind i stadets
underrum, så vil denne dronning ødeægge den dronning, der findes der i
forvejen, selv om den er nok så frugtbar og værdifuld. Netop denne
omstændighed benytter jeg mig undertiden af, når jeg vil have en dronning
skiftet og ikke har en befrugtet dronning. (NOTE: Den nye dronning kan evt. mærkes, før
man lader den løbe ind i underrummet)
At avle dronninger i magasinet anser jeg for den bedste metode af alle. Men i
det tidlige forår er bierne for svage til at benytte denne metode, men meget
kan dog gøres for at skaffe mange bier i et stade, og ved at give dem
yngeltavler, kan metoden anvendes tidligere end ellers.
I dette afsnit mener jeg at have skrevet noget af stor værdi for biavlen, og
dersom det vil føre til avl af en bedre slags dronninger end tidligere, vil det
være en rigelig belønning for alle mine anstrengelser i den retning●
Note: Erhvervsbiavler Kurt Holbæk fortæller, at hans kollega på New Zealand driver
deres biavl ved, at der klækkes en dronning fra indført / egen dr. celle over dronning gitteret, hvorefter de trækker dronningegitteret ud i stedet for at lade den nye
dronning løbe ind af flyvesprækken. Og i langt de fleste tilfælde vil den unge dronning
slå den gamle dronning ihjel. Såfremt en ubefrugtet dronning kommer frem i egen
bifamilie, vil den gamle dronning i langt de fleste tilfælde gå til ved denne
fremgangsmåde, men lugter jomfruen af anden bifamilie, vil hun blive slået ihjel.
www.bygma.dk
Øster Ringevej 37, 5750 Ringe
88 32 30 35 / Email: [email protected]
Samarbejde med andre sydfynske biavlerforeninger
25. september mødtes repræsentanter fra Fåborg, Langeland, Ringe og
Svendborg biavlerforeninger i vores forenings hus i Søllinge og formålet var, at
etablere et samarbejde foreningerne imellem. Med et mere bredt medlems grundlag mener, vi at der kan skabes mere kvalitet i foreningerne og at
arbejdet i bestyrelserne med fordel kan fordeles på flere hænder.
Alle foreninger havde naturligvis alt programlagt for 2013, så snakken måtte
dreje sig om kalenderåret 2014, hvor hver forening som udgangspunkt byder
ind med et arrangement.
c/o Erling Christoffersen, Højmevej 12, 5250 Odense SV - www.dlf.dk
Store vintertab i 2012 / 2013 på grund af sult.
Hvor meget vinterfoder bør man give en bifamilie?
Vinteren 2012 / 2013 var lang med det koldeste forår (marts, april og maj) i
17 år. Marts den koldeste i 26 år og april koldest i 25 år og den lune maj kunne
ikke hive op i regnskabet, siger seniorklimatolog John Cappelen fra DMI.
Månedens skribent Karin Gutfelt er bekymret for, om bierne har foder nok.
Danmarks biavlerforenings undersøgelse af vintertab viste, at vintertabet var
dobbelt så stort som normalt – og at især sult var årsagen.
Det man kan lære af den lange og kolde vinter er, at bierne skal fodres sådan,
at der er mindst 8 – 10 kg* foder tilbage i familien i midten af marts måned,
fordi en bifamilie skal bruge minimum 6 - 8 kg foder alene for at opføde det
nye bisamfund i foråret.
(*Vejsnæs i Tidsskrift for Biavl 2012)
Erhvervsbiavler med 400 bifamilier Kurt Holbæk, Vordingborgvej 185, 4682
Tureby skriver i Tidsskift for Biavl nr. 2 i 2007 om sin grønne biavl og om, hvor
meget foder han indvintrer sine bier med, for at være sikker på, at familierne
har foder nok, også når foråret lader vente på sig.
Hver bifamilie får i alt knapt 23,5 kg sukker. I de 29 år, hvor jeg
har drevet biavl, har det ikke været nødvendigt at fodre med mere. Driv fodring om foråret bandlyst i min biavl.
Kurt Holbæk påbegynder fordringen ca. 1.august og har fodret færdig i midten
af september, sådan at fodringen sker, mens der endnu er pollen (proteiner) i
naturen og temperaturen tilstrækkelig høj til, at bierne kan invertere foderet
og forsegle det tilstrækkeligt godt.
Erhvervsbiavler med 200 bifamilier Helmuth Knudsen, Mullerup Hovvej 21,
5892 Gudbjerg siger: Hver bifamilie skal minimum fordres med 1/2 pakke
apifonda, når honningen er taget fra og med en hel pakke apifonda
senest i midten af august. Evt. fodring tidligt om foråret skal være med
fast foder. (11/2 pakke apifonda indeholde19,1 kg. tørstof)
Åbjergvej 7 A, Holse st
5464 Brenderup
40 16 66 13 / 64 44 13 13
www.honninggaarden.dk
3
8
Fortsat fra side 7
Skovsbovej 360 – Egense, 5700 Svendborg
hverdage 10 – 17, lør. 9 – 12
62 20 97 40 / www.sydfyns-specialfoder.dk
Odensevej 63, 5750 Ringe
62 62 27 22,Fax: 62 62 52 22
salg – bytte - reservedele
[email protected] / www.etr.dk
Guttation – sådan kommer grønne markers giftige frøbejdsemidler neonikotinoider - ind i din bifamilie.
Guttation hos en padderokplante og på et jordbærblad – bi henter sukkerholdigt vand i den
grønne kornmark fremkommet ved guttation.
Bejdsemidlerne Neonikotinoider registreres første gang i 1998 i nektar
og bierne henter giftstofferne ind i bifamilien, når de på planter henter vand,
som er fremkommet ved Guttation. Guttation er den dråbedannelse på
bladspidser eller langs bladrande, som skyldes safttrykket i plantens vedkar.
Når der er høj vandmætning i jorden, trænger der vand ind i planternes rødder,
drevet af osmotiske kræfter (mængden af opløst stof er højere inde i roden end
udenfor den). Vandet ophobes i planten og fremkalder et let overtryk i roden.
Dette overtryk presser vandet ud gennem særlige organer i bladspidsen eller
langs bladranden, og derved dannes der dråber. Det er altså rodtryk og ikke
undertryk, forårsaget af fordampningstab, som skaber energien bag denne
proces.
Guttationsdråberne indeholder en række forskellige, organiske stoffer, først og
fremmest sukkerstoffer, og opløste, mineralske næringsstoffer, men desværre
ofte også opløste bejdsemidler. Guttation må ikke forveksles med dugdannelse,
som skyldes fortætning af atmosfærens vanddamp på planternes overflader.
Modsat guttation findes dugdråber overalt på planten.
Den omlarvede ramme blev hængt imellem de 2 yngeltavler over
dronninggitteret. Og 2 dage efter undersøgte jeg rammen og fandt, at alle
cellerne var antaget og halvt udbygget, og de små larver flød i så meget foder,
at dette fyldte mere en havdelen af cellen. Af disse blev der i rette tid fortrinlige
dronninger. Jeg havde nu nået mit mål, idet jeg kunne avle de bedste
dronninger, når og hvor jeg ville, og det medens stadet havde en æglæggende
dronning, altså uden tab af honningudbytte. Dertil kom at disse celler sad på
en pind, så de var lette at tage af uden at beskadige nogen tavle eller
dronningcelle.
Først gik jeg forsigtigt frem og gav ikke familien nye celler før de første var
taget bort og ny åben yngel var hængt ind i magasinet. Jeg lod cellerne blive
der, hvor de var bygget, indtil de var lige ved at løbe ud, altså 10 dage.
Næst sommer gik jeg videre, idet jeg hængte en ny omlarvet ramme ind, så
snart de første celler var forseglede, og så vidt jeg kunne se, blev det sidste sæt
ligeså godt, som det første, men jeg fik ikke ligeså mange antaget. Det var dog
sjældent, at de antog mindre end 9 celler af de første 12, og oftest antog de
dem alle, men ved at give dem for mange, antog de senere undertiden kun 5
eller 6.
På denne måde havde jeg nu en familie, der havde en æglæggende dronning
under dronninggitteret, og i rummet ovenover havde jeg dronningeceller på
alle udviklingstrin. Samtidigt havde jeg unge dronninger i ammebure i
forskellige andre dele af magasinet. Man vil således indse, at der næsten ikke
er nogen grænse for, hvad man kan opnå ved denne metode. Jeg skal dog
bemærke, at de dronninger, jeg avlede ved denne metode den første sommer,
vist nok er lidt bedre end de, fra den anden sommer, fordi de blev bedre
forsynet med foder, når man hængte ny åben yngel ind i overrummet hver 10.
dag.
Jeg tilråder heller ikke, at man sætter mere end 12 celler på en liste, fordi
larverne ellers bliver fodret mindre. Jeg har prøvet med indtil 24, og har fået
dem alle antaget og fuldendte, men når familien ikke var usædvanlig stærk,
blev de ikke så gode, som når de kun var 12.
>9
Fra d. 1/4 til d. 1/10
onsdag16 – 19 og fredag 14 – 19
Fra d. 1/10 til d. 1/04
fredag 14 – 19
www.skovsbiavl.dk
7
4
Dronning avl i magasinet uden honningtab og sådan kan du
Indvintring kun på kunsttavler, som bygges ud under fodringen kun
indføre en ubefrugtet dronning i en dronningret familie.
med opløst sukker i sidste del af september– hvordan går det?
Doolittle (1846 – 1918), biavler I Borodino I staten New York.
Kilde; Artikel i American Bee Journal.
Kilde: Hilmar Jaksland, Hardanger (Øst for Bergen), Norges Birøkterlag
I et par stader anbragte jeg åben yngel ovenover dronningegitteret og som
ventet, fik jeg ganske rigtigt opført dronningeceller, der blev fortrinlig plejet,
men i reglen kun 2 til 3 stk. på en yngeltavle Jeg gennemtænkte nu denne
erfaring en nat, hvor jeg lå vågen, og det stod da snart klart for mig, at disse
celler blev bygget netop under de samme betingelser, som når bier ønskede at
udskifte deres dronning, og netop disse forhold havde givet mig mine bedste
dronninger. Selv om dronningen nedenunder var god nok, så kunne hun dog
ikke gå igennem dronninggitteret og lægge æg i de yngeltavler, som fandtes i
overrummet. Derfor fik bierne den opfattelse, at de måtte have en bedre
dronning, og derfor forsøgte de at frembringe en sådan over dronninggitteret.
Jeg havde altid set, at når bierne fik lov at bestemme selv, og de ønskede at
udskifte deres dronning, medens hun endnu var iblandt dem, så opførte de
aldrig mere end 3 til 4 dronningceller, ofte kun 1 eller 2. Da bierne byggede
netop det samme antal over dronninggitteret, og at jeg aldrig ar set bier
sværme, fordi de havde disse celler over gitteret, viser begge disse iagttagelser,
at bierne betragter det som et almindeligt dronningskifte.
Nu måtte jeg prøve om den samme plan, der har vist sig så god under biernes
dronningskifte, ville vise sig at være lige så god over dronningegitteret. I så
tilfælde havde jeg opnået en meget stor fordel, som kunne være til gavn for
alle biavlere. En ramme med dronningeceller blev omlarvet og for at sikre mig,
tog jeg 2 tavler med åben yngel for at få mange bier til at passe
dronningelarverne.
>8
Det at give bierne sådanne forhold, at de ikke bare overlever en streng
vinter, men også møder foråret friske og i god fysisk form, er noget at det
vigtigste for at drive biavl heldigt.
Pollen og honning og specielt lynghonning indeholder ufordøjelige stoffer,
som ophobes i biens tarm i løbet af vinteren. Tillader vejret ikke bierne at
tømme tarmen, når foråret trækker ud, bliver resultatet bugløb og nosema
syge og dermed stor forårs svindsot i bifamilien. Store mængder pollen i
familien sætter også gang i ynglesætningen i lune vinterperioder og dermed
øges forbruget af pollen og det giver yderligere ophobning i tarmen.
Norske forsøg i 60erne havde vist, at bierne kunne overvintre godt helt uden
tilgang til pollen og fodret kun med opløst sukker. Sukker afgiver ved
forbrænding kun vand og kuldioxid og giver derfor ingen ophobning i tarmen.
Jeg indvintrede hver kube på kun 5 rammer, så bierne sad trangt og i klaser
uden på kuben. I oktober var alle 5 rammer fuldt besat og det var de også
ved udvintringen i marts næste år. Men så oplevede jeg noget, som jeg ikke
havde set tidligere. Før var jeg vant til, at bierne havde renselsesflugt ved 8
– 10 grader, men nu måtte temperaturen op på 15 grader før bierne kom ud.
Pletterne i sneen var få, så bierne havde ikke særlig trang til at tømme sig.
Næste vinter var strengere og bierne kom ikke ud før d. 20. april, man alle
bifolk var i fin form. Siden jeg begyndte med dette, har jeg ikke mister bifolk
om vinteren eller set bugløb. En fordel mere ved metoden er, at alle tavler
bygges ud kun med arbejderceller.
Fremgangsmåden er, at jeg løfter det gamle yngelleje til side i sidste del af
september og sætter den nye kasse med kunsttavler på bunden. Oven på
sætter jeg en tom kasse, som bierne rystes ned i for ikke at miste
dronningen. Bierne skal selvfølgelig fodres straks og jeg beregner 2.4 kg.
foder pr tavle og fodrer så længe, som bierne tager foder ned.
Bier indvintret på denne måde når stort set ikke at få pollen fra naturen i
tavlerne og kan derfor ikke sætte gang i ynglen, før de finder pollen selv eller
får tilført pollen. Forårsudviklingen begynder måske lidt senere, men det
tjenes ind igen.
Note: Vinterbier har stort fedtlag og højt proteinindhold i kroppen og dannes i juli,
august og september og det er derfor vinterbier, som
Hilmar Jaksland indvintrer på rene sukkertavler
sidst i september måned.
www.jensen-seed.dk
Labriksgyden 12, Birkum,
5220 Odense SØ
[email protected]
Bierne bestøver 1/3 af verdens fødevarer
Hilmar Jaksland var en meget anerkendt biavler
og har bidraget med utallige artikler i Birøkteren.
Døde i Bergen 25. februar 1992..
Norges
Birøkterlag
Stiftet 1884
5
6
Kalenderen
Vi har
samarbejdet
med Danmarks
biavlerforening
siden 1988
www.garfors.dk
Damhusvej 16, 5750, Ringe
62 62 50 48
www.oles-olie.dk
Økologisk biavl
Reglerne vedr. afstandskravene foreslås ændret
Danmarks Biavlerforening og Landbrug og Fødevarer foreslår en lempeligere
fortolkning af afstandskravene ved økologisk biavl. Forslaget er positiv
modtaget i det økologiske kontroludvalg.
Men der er lang ved endnu før Naturerhvervsstyrelsen ændrer procedurer, fordi
der ved ændringer også skal udarbejdes retningslinjer for kontrol.
Kilde: Landbrug og Fødevarer
Bitur til Krakow og det sydlige Polen
Kom foråret i møde og planlæg ferien i uge 17/2014
Afgang tirsdag den 22. april 2014
Hjemkomst onsdag den 30. april 2014
Pris: 6.295,- kr.
Inkluderer bl.a. entréer, frokost ud & hjem samt
festaften med folklore (musik og underholdning)
9 dages bustur sammen med Nilles rejser til
Krakow og den sydlige del af Polen.
Samtlige dage er der spændende udflugter til forskellige
turistattraktioner.
Der bliver biavlerbesøg og vi vil både opleve
store og små biavlere, bimaterielforhandling og
salgsvirksomheder.
Udførligt program kommer i december og kan rekvireres på
tlf. 62 29 13 35 eller [email protected]
eller ses på
www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk
Tilmelding er begyndt
Ringe og Omegns Biavlerforening.
Forslag til aktiviteter og indlæg fra foreningens medlemmer modtages gerne
Torsdag den 23. januar. Kl. 19
Flemming Vejsnæs, konsulent i DBF
Om nyt i biavl - hvad lykkedes godt i biavl 2013
og hvad kan vi gøre bedre i 2014.
Torsdag den 6. februar kl. 19
Vagn Thorsen, biavler i Sdr. Rind ved Viborg
Om koldpresset honning, honning som mirakelmiddel
og hvad vi også kan bruge honning til.
Torsdag den, 6. marts kl. 19
Gudrun Holm fra fødevarestyrelsen
Om regler for behandling af levnedsmidler og
om, hvordan vi må arbejde med honning.
Tirsdag den 18. marts kl. 19.00. (Arrangør er Svendborg Biavlerforening)
Vejen til en bedre biavl går gennem avlsarbejdet. Dronningeavler Peter Stougaard,
Odder. Foredraget og kaffe koster 50 kr. Sted: Svendborg Natur og Miljøskole,
Skårupøre Strandvej 47, 5881 Skårup Fyn.
Torsdag d. 20.marts kl. 19
Rune Havgaard Sørensen er ny sekretariatsleder i DBF
Om Danmarks Biavlerforening, hvad han har beskæftiget sig med tidligere
og hvad han forventer af jobbet i Danmarks Biavlerforening.
Pris for møderne i Ringe og kaffen: 180 kr. Enkeltmøde 50 kr.
Medbring selv
Tilmelding til Poul Emil Frederiksen 62 29 10 71 / [email protected]
Alle møder i Ringe Biavlerforening er på Tingagerskolen i Ringe
- Indkørsel fra Lombjergevej
Generalforsamling i Ringe & Omegns Biavlerforening torsdag d. 8. maj 2014
kl. 19 i foreningens hus Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge.
Note: Regnskabet for 2013 revideres i begyndelsen af januar måned.
Evt. overskud ved salg i foreningen hus af øl & vand, kaffe / the med brød tilgår foreningens kasse.
– se priser i huset..