Ringe & Omegns Biavlerforening Kursus i praktisk biavl Kurset koster 4oo kr. Medlemskab af Ringe & Omegns Biavlerforening koster 85 kr. Kan betales på net-bank - her bruges kort art 01 giro 7 03 40 24 Foreningen har ved bankoverførsel reg. nr. 1551 konto nr. 7 03 40 24 Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe (alt arbejde for foreningen er uden vederlag for alle, så alle indtægter medgår til klubhusets og foreningens drift) Formålet med undervisningen er at få kendskab til biernes samfund og praktisk arbejde i bigården, således at man bliver i stand til at håndtere egne bifamilier på en rationel måde, så man får det bedste udbytte af honning og ikke arbejder mere med bierne end der er grunde til. Undervisningen er med udgangspunkt i materialet til begynderundervisning udgivet af Danmarks Biavlerforening kapitlerne 1 – 12 / disk 1 og 2, hvor året i bigården følges. Herefter praktisk oplæring derved at kursisterne med vejledning passer foreningens bifamilier på en rationel måde fra udvintring til indvintring, helt på samme måde, som var det egne bifamilier. Undervisningsmaterialet fra Danmarks Biavlerforening baserer sig på biavl i opstablingsstader, fordi stadetypen er mest fremherskende. Princippet er enkelt og rationelt i opstablingsdrift, men foretrækker man i egen biavl at bruge trugstader, tilpasser man nemt driftsformen til denne stadetype. Det praktiske arbejde omfatter biavl både i opstablingsstader* og i trugstader*. *Note: Opstablingsstader kan i Danmark købes til de fleste anvendte rammemål, men ikke alle rammemål er velegnede til opstablingsdrift. Norsk mål foretrækkes af de fleste danske storbiavlere, fordi magasinet kvadratisk, rammen er passende lav og med et fornuftigt tavleareal. Langstroth er det mest anvendte rammemål i verden og kendes kun i opstablingsdrift. Trugstader findes i Danmark som standardstader og vandrestader. Et standardtrugstade har 18 rammer i truget og magasiner med 8 rammer, som oftest er med målene 12 X 10 eller Lav Normal, men det er muligt at købe trugstader til rammer i Norsk mål. Vandrestader har 11 – 13 rammer i truget og magasiner med 6 rammer. Vandrestadet blev udviklet for at lette arbejdet og øge indtjeningen ved bestøvningsopgaver. Stadet sættes i frugt og bær tidligt i foråret og efter frugtblomstringen deles bifamilien i to stader og det ene stade gives en importeret dronning før ny udstationering i vårraps, hvid- og rødkløver, purløg m.m.. Ved indvintringen slås familierne ofte sammen igen 2 og 2. Vandrestader og magasintypen er helt fortrængt af opstablingsstader og er ikke længere i almindelig handel. Torsdag 13. 03. 2014 kl. 19 Som udgangspunkt vises biernes by (30 min), så vi har klarhed over bisamfundet. - almindelig snak om biernes anatomi, orden, formering, biavl og evt. lidt praktisk arbejde med at gøre klar til sæsonen Torsdag 20. 03. 2014 kl. 19 Biavl for begyndere disk 1: kapitlerne 1 – 5 vises og kommenteres - ser til bierne og evt. fodre - placering af en bigård, flora - lidt om vokstavler, prægning m.v. - tråder og sætter voks i rammerne - forskellige rammemål og rammemålets praktiske betydning, mens kursisterne har rammerne i hænderne- krav til bifamilier ved anskaffelse. Torsdag 27. 03. 2014 kl. 19 kapitlerne 6 - 9 vises og kommenteres - arbejdet med at tråde og sætte voks i rammerne fortsættes og evt. andet praktisk arbejde - tråd af forskellig tykkelse og krav til spændingen i loddeapparatet - betydningen af tykkelsen af vokspladen og forskellige prægninger – 4.9 mm, 5.1 mm og 5,43 mm celleprægning er i handlen - er det overhovedet er nødvendigt med en celleprægning? Torsdag 10. 04. 2014 kl. 19 kapitlerne 10 – 12 vises og kommenteres - rengøring / skift af bunde i foreningens opstablingsstader / trugstader i det omfang der er behov for det - bierne gives første udvidelse ved at sætte et magasin under vinterlejet - det gøres kursisterne klart, hvorfor vi fortrækker at foretage udvidelsen under vinterlejet og at udvidelsen bliver det nye vinterleje. - kan man også udvide ved at sætte magasinet over det gamle vinterleje? - hvor hurtigt udvikler en bifamilie sig og kan man fremme udviklingen - mangler der at trådes, sættes voks i, andet, gøres det nu Torsdag 01. 05. 2014 kl. 19 Vi ser til bierne - nøje gennemsyn for tegn på sygdomme, forebyggelse af sygdomme, sundhedsattester ved flytning - 3. og evt. 4. magasin sættes oven på og et gitter placeres mellem kasse 2 og 3 – der trækkes ingen tavler op over gitteret. Opstablingsdriftens ide er at rammerne bliver i de respektive magasiner og der arbejdes kun med hele magasiner - forskellige typer af gitre - behovet for plads til dronningens æglægning – antal celler pr dm2 Torsdag 12. 06. 2014 kl. 19 Vi ser til bierne - tager forårs honningen fra og helst uden brug af røg - nye tavler sættes i magasinerne og skal det være jomfru- eller kunsttavler - skrælning og slyngning vises og resten af honningen slynges andet steds - sorte tavler slynget for honning sorteres fra til omsmeltning med hård hånd - det forklares, hvorfor vi kun meget lidt ser efter svæmfeber i bifamilierne i løbet af sæsonen og hvordan man rationelt håndterer en bifamilie i sværmtilstand - honningbehandling – hvor meget skal man røre og hvornår er honningen klar til at tappes Torsdag 03. 07. 2014 kl. 19 Vi ser til bierne - vi danner aflæggere (nye bifamilier) i 2-familiestaderne både med celle og med jomfrudronning og gør rede for, at dette tidspunkt er absolut bedste til dannelse af nye aflæggerfamilier. - dronefamilier - dronningen rystes ned i nederste magasin og gitteret flyttes til oven på nederste kasse, som er det nye vinterleje. Bierne bygger nu evt. dronningeceller over gitteret og det forklares, at det ikke er sværmceller og at cellerne aldrig kan udløse en sværm, men har andre konsekvenser, hvis de ikke fjernes efter 4- 6 dage (dette er den eneste gang, hvor vi evt. ser efter dronningeceller i bifamilierne overhovedet) Søndag 20. 07. 2014 kl. 9 Vi ser til bierne - ser efter om aflæggerne er i orden - tager sommerhonningen fra og lader honningen slynge i Ullerslev, hvor tavlerne skrælles med maskine og honningen slynges i en stor radialslynge. Man gerne må komme og kigge. (Muligvis gives første foder denne dag umiddelbart efter at honningen er taget fra) - hvornår er trækket forbi og hvornår er bedste tidspunkt til at tage den sidste honning fra - hvordan rører man honning og hvad er gode røreredskaber – boremaskine / cementblandemaskine, podning, hygiejne Lørdag 26. 07. 2014 kl. 9 Vi ser til bierne - Myresyrebehandling – der anvendes nedfrosne kræmerplader, men andre metode nævnes - der fordres 1. gang - hvor meget vinterfoder skal en bifamilie gives og hvornår – fodertyper - betydningen af antal tavler i vinterlejet - dronninger skiftes når vi har dem – betingelserne for indføring af ny dronning og bedste tidspunkt - kursisterne opfordredes til at deltage i kursus i avl af egne dronninger næste sæson, fordi det er så simpelt og nemt at avle egne dronninger og at man derved forbedre bifamilierne og mindsker arbejdet med bierne meget betydeligt og begrænser sværmning) Torsdag 14. 08. 2014 kl. 19 Vi ser til bierne - bierne fodres færdig – at pakke bierne behøves ikke før efter oxalsyrebehandlingen i december / januar? - snak i huset om, hvordan sæsonen er gået - opbevaring af jomfrutavler og hvor mange skal man overhovedet gemme til næste sæson - hvor meget ny voks producerer en bifamilie pr. sæson og kan man øge udbyttet af voks uden at det koster Honningudbytte sidst i december eller først i januar, når der er lidt frost – tidspunkt aftales senere Vi ser bierne - familierne behandles med oxalsyre og det forklares, hvordan syren fordeler sig i en bifamilie, hvordan den virker på miderne og hvorfor behandlingen foregår i koldt vejr midt på vinteren - har man trugstader, skal man huske at rense flyvesprækkerne i løbet af januar måned ----- O ----Bemærkninger Brug af røg bør begrænses, især når man tager honning fra, fordi røgen får bierne til at søge ind i cellerne og derfor er vanskelige at børste af. Stadekort føres løbende sæsonen igennem – det lidt tykke bølgepap fra foderkassen er velegnet og giver skriveunderlag i sig selv. Stadekortet er vigtigt, når det skal afgøres om dronningen skal udskiftes / eller blive som god dronegiver. Efter mødet d. 14. august, hvor bierne er fodret færdige, kan vi evt. aftale besøg hos en biavler, hvor vi ser ham smelte voks og præge egne nye vokstavler – man kan nemlig udmærket lave sine vokstavler selv. Inden man som kursist anskaffer bifamilier, bør man forhøre sig i biavlerforeningen, fordi det slet ikke er ligegyldigt, hvad man køber – forskellen mellem at få gode eller dårlige bifamilier er som dag og nat. - Og det er lovpligtigt, at der følge en sundhedsattest med, som sælger altid skal bekoste. Evt. har biavlerforeningen i løbet af sommeren lavet bifamilier med nye dronninger på grundlag af afprøvet avlsmateriale fra avlerringen, som kan købes til en meget rimelig pris. Foreningens honninghøst kan købes – pris 860 kr./ spand (spanden tilhører foreningen) Mvh Ringe & Omegns Biavlerforening