Brev fra mig 1983

Glesborg d. 10. sept. 2013
- et godt sted at lege, lære og være
Som vi plejer at synge til morgensang i løbet af september måned: Septembers
himmel er så blå, dens skyer lyser hvide….
Teksten passer i hvert tilfælde rigtig
fint på vejret i år. Efter alt at dømme ser det ud til at både små og store børn – og
for den sags skyld også vi voksne, nyder det dejlige sensommervejr.
Åben socialrådgivning/konsulentbistand.
Som et nyt tiltag i Norddjurs Kommune vil man afprøve en ny model, som skal give
såvel børn, forældre og medarbejdere indenfor skole- og dagtilbudsområdet nemmere
adgang til råd/vejledning eller måske bare en snak med en socialrådgiver.
I Børneby Glesborg kan man træffe socialrådgiver Annette Hammerum følgende
steder og tidspunkter:



Bønnerup Bh.:
Den første fredag i måneden fra kl. 10.00 – 11.15
Savværket:
Den første fredag i måneden fra kl. 11.30 – 13.00
Glesborg Skole/SFO + Glesborg Bh.: Hver 2. tirsdag i de lige uger fra kl. 12.30
– 15.45 (i et af lokalerne på skolens kontorgang)
I er alle meget velkomne til at benytte jer af ovenstående tilbud.
Bestyrelsen i Børneby Glesborg.
Som det også fremgår af referatet fra d. 13. aug., har forældrerepræsentant Ulf
Harbo trukket sig fra bestyrelsen af arbejdsmæssige årsager. I stedet er 1.
suppleant Søren Hansen indtrådt i bestyrelsen. Herfra skal lyde en tak for indsatsen
til Ulf og et velkommen til Søren.
Skolen.
Traditionen tro tager hele skolen hvert andet år på en fælles skoleudflugt i starten
af skoleåret. I år drog hele skolen d. 20. aug. til Mønsted Kalkgruber – verdens
største kalkmine. Det var en rigtig god tur, med mange spændende oplevelser – bl.a.
minetog, 18.000 flagermus og i den underjordiske biograf et super flot
multimedieshow, der fortalte om kalkens og grubernes historie. Billederne vistes på
de rå kalkvægge og spejledes desuden i den store sø. Lyden var endvidere i surround,
hvilket også var medvirkende til en helt speciel oplevelse og klang i det meget
”rustikke lokale”.
I indeværende uge startede vi med et nyt tiltag: Familiemotion.
Hver mandag og onsdag kl. 7.45 – 8.30 er der familiemotion i hallen for alle de børn og
forældre, der har lyst til at starte dagen med motion. Husk at have idrætstøj på og
håndklæde med.
Som endnu et sundt tiltag er det nu muligt hver mandag i formiddagspausen (i
skolegården) at købe en frugtbakke til 5 kr. og et skolebrød til 2 kr. Torsdage og
fredage kan man som sædvanligt købe et sundt måltid i skoleboden (Bixen).
Familieklasser.
Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet at oprette decentrale
familieklasser på lokale skoler. På Glesborg Skole er vi så heldige, at vi er blandt de 2
første skoler i kommunen, som får lov til at oprette et familieklassetilbud.
Familieklassen er et tilbud til forældre og børn om en gang ugentligt i en periode på
12 uger, at gå sammen i skole. Her vil lærer Ida Frost og pædagog Mette Melin
sammen med familierne ved fælles indsats arbejde på, at barnet får en endnu bedre
skoletid fremadrettet. Læringen foregår bl.a. ved, at man i fællesskab forstørrer alt
det positive men samtidig også arbejder målrettet med det, som kan være svært.
Forældre har mulighed for at søge om lønkompensation, for mistede arbejdstimer i
denne periode.
SFO.
Roald Jensen er ansat som pædagogmedhjælper i SFO. Roald er uddannet indenfor
skov og teknikområdet og er i sin fritid desuden meget aktiv spejderleder.
Jeanet har malet en rigtig flot væg i vores nye motorikrum/tumlerum – et meget flot
bjerg i forbindelse med den lille klatrevæg. Det ser nu næsten ud som om, at man
klatrer over bjerget. Dagplejen og Glesborg Børnehave anvender også rummet. I er
alle meget velkomne til at stikke hovedet ind i rummet for at se det, det er nemlig
blevet super godt.
Glesborg Bh., Bønnerup Bh. og Savværket.
Der kommer kommunalt tilsyn i børnehaverne d. 16. sept. Jette Marksten (konsulent i
skole- og dagtilbudsafdelingen i Norddjurs Kommune) kommer rundt i vores
børnehaver og observerer, hvordan vi arbejder med børnene samt taler med
medarbejderne om bl.a. brugen af Infoba. Tilsynet afsluttes med en dialog med
ledelsen omkring det observerede og den videre udvikling. Vi glæder os til dagen og til
mødet med Jette, som i øvrigt skal på tilsyn rundt i samtlige Norddjurs Kommunes
dagtilbud……
Vi får i alle 3 daginstitutioner besøg af en IT-supporter i forhold til Infoba. Tanken
er, at der i hvert dagtilbud med tiden skal oplæres en superbruger. I Bønnerup er det
Birgit, i Savværket Hanne og i Glesborg Bh. er det Marie og Birgitte. For dagplejen er
det Inger. Charlotte fra Savværket bliver fra Børneby Glesborg forvaltningens
testperson ift. nye tiltag i Infoba.
Sæt allerede nu gerne kryds i kalenderen - vi afholder en café-forældreaften med
temaet: ”læring og inklusion i dagtilbud”:
I Bønnerup Bh. torsdag d. 31. oktober kl. 19.00 - 20.30
I Glesborg Bh. torsdag d. 14. november kl. 19.00 - 20.30
I Savværket tirsdag d. 26. november kl. 19.00 - 20.30
Dagplejen.
I skrivende stund har dagplejen netop gennemført deres heldagslegestue nr. 3. Det
er indtil videre gået godt og ”projektet” evalueres fortsat løbende, så alle får mest
muligt ud af dagen.
Lone Kauczki
afd. leder dagpasning
[email protected]
mobil 2339 2704
Helle Bruun Poulsen
distriktsleder
[email protected]
mobil 5134 3160
Lasse Dalén
afd. leder skole og SFO
[email protected]
mobil 2425 9029
Til forældrene i Glesborg Børnehave.
Der har været stor gensynsglæde efterhånden som de forskellige børn og voksne er kommet
tilbage fra ferie. Alle har haft gode oplevelser, og alle var glade og parate til nye
udfordringer. Vi voksne synes, at alle børnene er vokset med mange centimeter. Det ser oven
i købet ud til, at det gode vejr fortsætter i en uendelighed.
Tak for den gode og mangeartede hjælp I ydede til arbejdsdagen – vi kan i dag rigtigt glæde
os over de fine resultater. Der var jo desværre ikke nok maling og nogle har allerede meldt
sig til at få opgaven færdiggjort – vi venter nu bare på at få mere maling, - så vi gir lyd til jer
der gerne ville hjælpe. Er der flere, må I meget gerne sige til.
Senere på året skal vi have plantet diverse træer mm., og vi håber at nogle med værktøj, der
kan klare den noget stenede jord, vil hjælpe - det kommer der mere om senere.
Vi har fået en ny dreng i Minisveskerne – Alex (Alessandro) 3 år og d. 1. september startede
Nor Emil hos Rosinerne. Endelig er Elisabeth på tre år, som tidligere var hos Rosinerne, blevet
storesøster og startet i børnehave igen – denne gang hos Minisveskerne. Og d. 16. september
starter Lineta på 3 år også hos Minisveskerne. Derudover starter 2 nye børn hos Rosinerne d.
1. okt. Det er Frederik og Freja. Velkommen til jer alle og til jeres familier – vi glæder os til
samarbejdet.
Desværre har vi måttet sige farvel til Daniel fra Minisveskerne, da familien er flyttet
nærmere Randers og Mathilde er desværre rejst til Ålestrup sammen med sin familie.
Et stort tillykke til august og septembers fødselarer: Selma blev 2 år d. 15. august, Malou
blev 3 år d. 19. august og Nor Emil fylder 1 år d. 12. september
Alle er nu tilbage fra ferie og har fået genoptaget hverdagen, og vi er så småt gået i gang
med planlægning af efteråret.
Noget er fastlagt og startet: Vi har gymnastiksalen om mandagen fra kl. 9.30 - 11.15, i den tid
vil Sinne Marie på skift udfordre alle Svesker motorisk. Børnene er delt i to hold efter alder
– Mellemsveskerne er delt i to. Børnene skal ikke have gymnastiktøj med, men I må meget
gerne give dem bevægelsesegnet tøj på denne dag – noget man kan kravle, krybe, tumle osv. i.
Rosinerne er i gang med at udforske området med små ture samt fortsættelse af arbejdet
med sproget. Børnene er blevet store, og de færdes så fint blandt de ældre børn - mest om
eftermiddagen.
Minisveskerne arbejder med dekorering af grupperummet, med sprogstimulering og har
sammen med Mellemsveskerne lavet aftryk af fødderne samt fået dejlige fodbade.
Mellemsveskerne har gang i et sporemne: Aftryk af hænder og fødder, dyreaftryk osv.
udforskes ude og inde. Desuden produceres der dækkeservietter med aftryk af fødderne.
Storesveskerne har også fokus på sproget, og vi vil i løbet af efteråret sprogvurdere alle.
Alle 5-årige skal have foretaget en test af deres sproglige kunnen – bl.a. hvad forstår de?
Hvor stort er ordforrådet? Og hvad udtrykker de? Anne kontakter jer, når det er jeres
barns tur. Alle vil efterfølgende blive inviteret til en snak om resultatet. I uge 39 + 40 har vi
naturvidenskab på programmet - det indebærer, at vi laver en masse forskellige forsøg med,
hvad man kan med f.eks. æg, cola, bål osv. Hvis I har sjove fif tager vi gerne imod.
Vi var så heldige, at Cirkus Mascot d. 3. september kom til byen og inviterede os til workshop
samme dag - de børn, der kom i cirkus med forældrene om aftenen, kunne så der vise, hvad de
havde lært.
Jens er startet som pædagogstuderende i et halvt års praktik, som slutter d. 31. januar 2014
og Line slutter sit halve års praktik d. 24. september. Det er spændende at have
praktikanter, som alle tilfører institutionen noget nyt, og det er godt at vide, at vi ligeledes
er med til at udvikle kommende pædagogers viden og praksis indenfor 0 - 6 årsområdet.
Jamileh er startet på uddannelse efter at have været en rigtig god hjælp for os alle her i
børnehaven. Vi håber, at hun bliver glad for studiet som revisorassistent. Michaella har indtil
d. 6. september timerne. Og som de fleste af jer sikkert har bemærket, er Laila startet som
tilkaldevikar.
Tirsdag d. 1. okt. kl. 18.30 – 20.00 holder vi forældremøde for vuggestuens forældre.
Onsdag d. 25. sept. har vi som en del af ”sundhedstema” høstfest for børnene – nærmere
besked om hvilke råvarer mv. som i eventuelt kan bidrage med i denne forbindelse.
D. 16. august havde vi tilsluttet os den nationale LUSEDAG og det med stort held. I havde
derhjemme åbenbart fået skræmt dyrene væk - vi fandt kun få luseæg. Hvis den gode
indsats fortsætter, kan vi forhåbentlig se frem til et efterår uden kløen…
Vi har ofte børn med ens udseende madkasser og for ikke at skabe forvirring, vil det være
dejligt, hvis I udover navn, også vil sætte et eller andet mærke på, som barnet kan
genkende. Det er især svært for de yngre at tyde bogstavernes forskellighed.
DESVÆRRE havde vi for et par weekender siden meget ubudne gæster - nogen havde brændt
to af vores bænke af i bålhytten og smadret flasker på p-pladsen. Det er rigtig ærgerligt og
utrygt - hvis nogen ved noget om dette, er vi meget interesserede. Vi har endvidere
informeret Bent Betjent herom.
Hørt: - To drenge småsloges lidt, og det blev for meget for den ene, som så sagde truende
”Hvis du ikke holder op, kommer du i mandeklub.......”
- To drenge havde stødt hovederne sammen, og den ene sagde: ”Vi har slået hovederne, men
det er kun mig, der har fået hjerneisning”.
Med venlig hilsen
Medarbejderne i Glesborg Børnehave
Til forældrene i Savværket.
I August kom børnene solbrændte og meget større og dygtigere tilbage fra ferie
efterhånden. Vi lavede fælles mad over bål og blandede børnene fra hele huset med stor
succes. Vi lavede burgerboller på bål og børnene hjalp med at snitte grønsager. De ældste fik
til opgave at være stor ven for de mindste. En opgave de klarede så flot.
Og så fik vi en ny ven! Velkommen til Walthemar og hans familie!!
Tema hos vores største børn, Cykelmyggene, har været STRANDEN, og der er lavet SÅ
meget kreativt og sjovt: Malede fisk, blæksprutter, gopler mm. som hænger ned fra loftet,
skaller er limet på pap, og vi har læst bøger om stranden. Vi har været på ”havets bund” og
hørt lyde fra havdybet, hvallyde, delfinsang osv…….. og selvfølgelig har vi haft cykelture til
stranden!!
Mellembørnene, Græshopperne, er nu 8 børn. Velkommen til Andrea, Kian og Albert! Vi har
lavet ophæng med rønnebær og hyben, og været på trehjuls-cykelture mm.
Vuggestuen har været på en fantastisk tur til søerne ved Hestehaven. Turen gik videre
gennem skoven og op til søen ved kroen.
Der er blevet plukket hyben til kranse og spist brombær, som vi plukkede på vejen.
Vuggestuen nyder deres ture ud i det fri og at undersøge det, de finder. Vi har haft projekt
omkring mariehøns, hvor vi bl.a. har nærstuderet en mariehøne og talt om, hvordan den ser
ud, hvad den spiser og, at den har vinger og kan flyve. Efterfølgende overførte vi projektet
til en kreativ aktivitet, hvor vi klippede, limede og tegnede mariehøns – det var super
hyggeligt.
September startes ud med NATURENS UGE!! – som afsluttes med landsdækkende familiens
dag: NATURENS DAG!! Omtalt i nyhederne…
Her i huset er temaet: BEVÆGELSE I NATUREN.
Fødselsdage: Helena blev 5 år d. 10. august, Torlak blev 5 år d. 6. september, Anders blev 4
år d. 6. september, Emil fylder 4 år d. 23. september og Betina fylder også år d. 23.
september. Et stort tillykke til jer alle!
Vi har ARBEJDSLØRDAG den 21. september, samtidig med Friskolen, og håber på godt
fremmøde, da vi har en del projekter, som vi gerne vil have FORÆLDRE-hjælp til.
INFOBA: Husk at blive logget på! Hvis I har logget på, bedes I udskrive og aflevere
anmodning underskrevet til os i børnehaven, angående billeder vi lægger ud på nettet i
INFOBA. Spørg endelig hvis I mangler hjælp.
Betina skal på sprogvejleder-uddannelse i 5 måneder fra d. 23. september, og vikar for Betina
bliver Sus, som har været leder af Friskolens SFO i en årrække, og som efter dette vikariat
overtager de kommende Tidlig SFO-børn fra d. 1. april. Betina vender tilbage til børnehaven
sidst i februar - efter uge 8.
Isabella som er PAU-studerende her - har sidste dag d. 27. september. Vi har alle sammen
været rigtig glade for Isabella, og ønsker hende et fortsat godt uddannelsesforløb!
I mandags startede Hannah i jobtræning her i Savværket. Hannah skal arbejde her i
Savværket de næste 6 mdr. og vil primært være tilknyttet vuggestueafdelingen.
HUSK at vi har BEDSTEFORÆLDREDAG FREDAG DEN 11. OKTOBER. Vi håber, at I inviterer
bedsterne (eller en god voksen-ven) til denne dag, som er starten på efterårsferien.
En rigtig hyggedag med små aktiviteter, madpakken med, kaffe og kage mm. Arrangementet
er fra kl. 10.00 – 13.00.
Med venlig hilsen
Medarbejderne i Savværket
Børneby-nyt september 2013 - Bønnerup Børnehave.
Så er sommerferien slut, og alle voksne og børn er atter samlet i børnehaven. Det var dejligt
at se jer alle igen, og se hvor meget børnene er vokset bare på 14 dage. Vi har nu ingen
blebørn tilbage i børnehaven, og det er meget mærkeligt. Håber snart der kommer nogle små,
så vi igen får brug for puslebordet ;-)
Emil fylder 5 år den 28. september. Stort tillykke.
Fredag den 16. august blev børnehaven 20 år. Det fejrede vi med forældrekaffe, med kaffe og
3 kagemænd, som næsten blev spist alle sammen. Resten fik vi på cykelturen lørdag. Det var
en rigtig hyggelig dag, og der var stor opbakning fra jer forældre. Tak for en rigtig hyggelig
dag. Vi mistede toppen af flagstangen denne dag, men den har Pia, Kiki og Birgit lavet, så nu
skulle den gerne holde til mange fødselsdagsflagninger endnu.  Tak til Maria og Lauge for
den fine ballon blomst vi fik af jer. Den er bare så fin.
Lørdag den 17. august havde festudvalget arrangeret en fælles cykeltur til Sorte Å. Vi var 28
børn/forældre, der cyklede langs stranden i vældig fart.
Vi legede lidt i skoven, hvorefter vi spiste vores medbragte madkurve nede ved stranden, hvor
børnene og Svend Åge lavede en dæmning ved åen. Vejret var flot og alle havde en sjov og
hyggelig dag.
Tak til festudvalget for det gode initiativ, og tak til Vita (Frederik og Jeppes
mor)”SUPERFOTOGRAFEN” for de flotte billeder.
Lørdag den 7. september var personalet i børnehaven på kursus på Glesborg Skole i ”FRImodellen”.
”FRI” står for Faglig, Refleksion og Indsats. Denne model skal efterfølgende anvendes og
implementeres som en fast del af teamsamarbejdet, bl.a. som et redskab til en endnu mere
systematisk og reflekterende tilgang til teamsamarbejdet.
Torsdag den 5. september havde vi maddag i børnehaven, og menuen bestod af ris og
sammenkogt ret.
Kiki har sidste dag her i børnehaven fredag den 27. september. Vi siger tak til Kiki for en god
praktik, og ønsker hende alt godt videre frem.
Torsdag d. 5. sept. var Birgit og Anette endnu engang på kursus i brugen af Infoba.
Pia holder ferie i uge 38. God ferie til dig og din familie.
Vi er tilmeldt ”De små synger” den 12. september. Her skal vi synge og lave sjov med sang.
Dette er en landsdækkende kampagne, der kører i hele Danmark.
Der kommer kommunalt tilsyn i børnehaven den 16. sept. Jette Marksten (konsulent i skoleog dagtilbudsafdelingen i Norddjurs Kommune) kommer i vores børnehave og observerer
mandag formiddag bl.a. børn og voksnes samspil og ser, hvordan vi arbejder med børnene.
Hun skal derefter have en snak med hver enkelt medarbejder, og derefter tager hun en snak
med ledelsen. Vi glæder os til at møde Jette, som i øvrigt skal rundt i samtlige Norddjurs
Kommunes dagtilbud…
Anette startede på sin vejlederuddannelse den 4. september indenfor IT og mediekultur. Det
betyder, at Anette er på uddannelse hver onsdag frem til januar. Herefter vil hun i alle
Børneby Glesborgs dagtilbud kunne varetage pædagogiske vejledningsopgaver f.eks. i forhold
til brug af IPad og IT i forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde. Pernille
Gyldenvang vikarierer for Anette disse onsdage, fra oktober. Birgit tager lukkevagten alle
onsdage i september.
Sæt allerede nu gerne kryds i kalenderen fredag d. 4. okt. kl. 15.00 – 18.45 hvor vi har
forældrearbejdsdag her i børnehaven.
FOTOCARE KOMMER OG TAGER BILLEDER AF OS MANDAG DEN 21.
OKTOBER. Der kommer et opslag senere ;-)
DAGPLEJERNES NYHEDSBREV SEPTEMBER 2013
***
August er slut, og ligeså er ferie. Og VEJRET kan ingen altså klage over i år, og mon
ikke vi alle er vendt tilbage med fornyet energi af alle disse dejlige solstråler…
herligt.
***
Der er sagt velkommen til nye børn, hos både Lise og Doris og ”på gensyn” til dem der
er startet i børnehaven. Ingen tvivl om, at det er en ny epoke for de små menneskeliv
– både at starte i dagpleje og at komme i børnehave.
***
I skrivende stund, har vi netop overstået vores 3. heldagslegestue. ”Projektet”
evalueres løbende, så alle får det optimale ud af dagen.
***
Vi har sagt ”farvel og nyd dit otium” til vores dagplejepædagog gennem mange år, Kim
Landsholt, og ”goddag og velkommen” til vores nye pædagog, Marie fra Glesborg
Børnehave. Vi glæder os til et kanon godt samarbejde med Marie. Det giver rigtig god
mening for os, at have vores dagplejepædagog lige i nærheden af os og inden for
rækkevidde.
***
I lørdags havde vi sammen med hele vores dagpasningsområde i Børneby Glesborg, en
kursusdag, med ”FRI-MODELLEN” som overskrift. ”FRI” står for Faglig, Refleksion
og Indsats – et redskab til opkvalificering af teamsamarbejdet.
Vi kan også se frem til et spændende arrangement d. 24. sept., hvor vi sammen med
de øvrige medarbejdere i Børneby Glesborg, som en del af Norddjurs Kommunes
fælles kompetenceudvikling, skal til en tema-aften med overskriften ”Den systemisk
anerkendende tilgang”.
Med håbet om, at vi får en herlig sensommer med mange solskinstimer endnu.
Med venlig hilsen
Hanne, Lise, Doris og Inger