Eksperimenterende flet Tekstilt forår på Rødding Højskole Ugen vil veksle mellem instruktioner og eksperimenterende arbejde og munde ud i et par konkrete, færdige produkter. 16. – 22. maj 2015 Eksperimenterende flet Tekstilt forår på Rødding Højskole 16. – 22. maj 2015 Jette Mellgren Vi vil dykke ned i forskellige fletteteknikker, der, alt efter målet, giver åbne eller lukkede flader – rummelige eller udtryksfulde skulpturer. Fletter “ Jeg er optaget af at udfordre flettehåndværket og nysgerrig efter at eksperimentere med teknik og materiale. “ Kurvemageri er traditionelt knyttet til brugsværdi og funktion, men flettehåndværket er i dag vokset ud over kanten og sætter nu udtryk over funktion. På dette kursus vil vi arbejde eksperimenterende – kombinere flettehåndværket med overraskende og sjove materialer og sætte udtryk og detaljer under lup. Vi vil anvende en vifte af såvel naturlige som kunstige materialer: Diverse græsser, bark, stængler og grene i kombination med ledninger, plastikposer, stofrester, papir, metal m.v. Vi vil dykke ned i forskellige fletteteknikker, der, alt efter målet, giver åbne eller lukkede flader – rummelige eller udtryksfulde skulpturer. Ugen vil veksle mellem instruktioner og eksperimenterende arbejde og munde ud i et par konkrete, færdige produkter. Underviser og kursusvært: Jette Mellgren, fletter Jette er optaget af at udfordre flettehåndværket og nysgerrig efter at eksperimentere med teknik og materiale. Hun ynder at sætte det gamle håndværk ind i nye sammenhænge – anvende kunstige og genbruge lige materialer, der i hendes produkter kommer i nyt selskab med gamle, kendte teknikker – og præsentere flet som kunst: I skulpturprojekter som bl.a. ”NATUR-lighed”, 2014, ”Læ & Leben”, 2013 og ”Mellem Himmel & Hav”, 2011. Jette arbejder internationalt som partner i flere EU-projekter om kurvemageriets kulturhistorie og som mo derne, kunstnerisk udtryk. Hun har siden 2009 medvirket i et Danida-udviklingsprojekt i Uganda, der omhandler demokrati og håndværk. Hun har i 2014 udgivet bogen ”Flettekultur i Uganda”, ”Flet & Bindinger” i 2013, ”FLET med naturens materialer” i 2009 og ”Pilehegn” i 2007. Læs mere på www.jettemellgren.dk og www.fletvaerket.dk. Medvirkende · Anne Mette Larsen, væver. Har udstillet i både ind- og udland og har modtaget flere legater og priser. Vinder af Biennaleprisen i 2011 for værket ”More Asphalt to Ukraine – The Movie”, der består af en animationsfilm og to vævede tekstiler. Læs mere på www.annemettelarsen.dk · Anja Rykind-Eriksen: forstander for Rødding Højskole, kunsthistoriker og væver. · Mads Rykind-Eriksen: forstander for Rødding Højskole, cand. mag. i historie og filosofi. Materialeudgift Der kan købes materialer (forventet udgift: 300 – 500 kr.) direkte af underviser. Materialeliste udsendes før kursusstart. Tilmelding Pris: 4.500 kr. (tillæg 700 kr. for enkeltværelse). Tilmelding via vores hjemmeside: www.rhskole.dk (under korte kurser) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284. Kursusprogram Lørdag den 16. maj Kl. 15.00 - 16.30: Ankomst, kaffe og indkvartering. Kl. 16.30: Velkomst og rundvisning v/ Anja & Mads Rykind-Eriksen. Kl. 19.30 - 21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Jette Mellgren. Onsdag den 20. maj Kl. 9.30 - 10.00: Fælles inspiration til dagens tema. Kl. 10.00 - 12.00: Værksted. Kl. 13.00 - 14.00: Fælles gåtur i området. Kl. 14.00 - 16.30: Værksted. Kl. 19.30 - 21.00: Åbent værksted med vejledning. Søndag den 17. maj Kl. 9.30 - 10.00: Fælles inspiration til dagens tema. Kl. 10.00 - 12.00: Værksted. Kl. 13.00 - 14.00: Fælles gåtur i området. Kl. 14.00 - 16.30: Værksted. Kl. 19.30 - 21.00: ”Auf der anderen Seite”. Østeuropa set gennem tekstile briller. v/ Anne Mette Larsen. Torsdag den 21. maj Kl. 9.30 - 10.00: Fælles inspiration til dagens tema. Kl. 10.00 - 12.00: Værksted. Kl. 13.00 - 14.00: Fælles gåtur i området. Kl. 14.00 - 16.30: ”Udstillingsæstetik” v/ Jette Mellgren. Kl. 19.00: Afslutningsfest. Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister på skolen. Derefter ostebord og festhygge. Mandag den 18. maj Kl. 9.30 - 10.00: Fælles inspiration til dagens tema. Kl. 10.00 - 12.00: Værksted. Kl. 13.00 – 14.00: Fælles gåtur i området. Kl. 14.00 - 16.30: Værksted. Kl. 19.30 - 21.00: Åbent værksted med vejledning. Tirsdag den 19. maj Kl. 9.30 - 10.00: Fælles inspiration til dagens tema. Kl. 10.00 - 12.00: Værksted. Kl. 13.00 - ca. 17: Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag. Kl. 19.30 - 21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen. Fredag den 22. maj Kl. 9.00: Morgensang og derefter afrejse. Alle dage er der morgenmad kl. 8.00-8.45, morgensang kl. 9.00-9.30, frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00. Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer. Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgeltønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret - et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m. Skolens bygninger har sjæl - både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspire rende undervisningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, teater, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design. www.rhskole.dk Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · [email protected] · Tlf: 74 84 22 84 · www.rhskole.dk
© Copyright 2024