Vadehavet og marsken Natur- og kulturvandringer Vadehavet og marsken er et af de mest fascinerende naturområder i Danmark. 5. – 11. juli 2015 Vadehavet og marsken Natur- og kulturvandringer 5. – 11. juli 2015 Mads Rykind-Eriksen Fire dage med heldagsture, hvor vi en af dagene besøger de nordfrisiske øer Amrum og Föhr og oplever den helt enestående vadehavsnatur syd for grænsen. højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi. Kursusvært Vadehavet og marsken er et af de mest fascinerende naturområder i Danmark, der i 2014 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste som Nationalpark Vadehavet. Området er kendt for sit rige plante- og dyreliv og for sin barske natur med stormfloder og oversvømmelser. Digerne er et synligt bevis på menneskernes bestræbelser på at kontrollere naturkræfterne. På dette kursus er vi én dag på højskolen, hvor skal vi høre om områdets natur og om de mennesker, der i århundreder har beboet disse egne. Derefter har vi fire dage med heldagsture, hvor vi en af dagene besøger de nordfrisiske øer Amrum og Föhr og oplever den helt enestående vadehavsnatur syd for grænsen. På denne tur ser vi også de karakteristiske frisiske gårde placeret oppe på et varft for at sikre dem mod især efterårsmånedernes stormfloder. De tre øvrige heldagsture går til den danske del af Vadehavet. Den første dag kører vi med traktorbussen til Mandø, ser øen og hører dens historie. Herefter fortsætter vi ud til Koresand, Danmarks største sandørken på 25 km2, hvor vi blandt andet skal se sæler. Den anden dag sejler vi til Fanø, besøger den historiske skipperby fra 1300-tallet Sønderho, hører om livet på øen og dens udfordringer som en af Danmarks mindste kommuner samt vandrer igennem øens hede- og klitlandskaber. Den tredje dag tager vi til Ribe, marskens hovedstad, og fortsætter til Ballum. Her ser vi den smukke landsby og dens velbevarede huse med udsigt over Vadehavet til Rømø. Sidste stop er ved Ballum Enge, hvor vi får historien om tidligere tiders arbejde med først at bevande marsken til brug for studedriften og senere arbejdet med at afvande marsken for at kunne dyrke korn. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Vadehavscenteret. Tilmelding Pris: 4.500 kr. (tillæg 700 kr. for enkeltværelse). Tilmelding via vores hjemmeside: www.rhskole.dk (under Korte kurser) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284. Kursusvært Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi. Medvirkende ·· Dark Blome, naturvejleder. ·· Carl C. Christiansen, filminstruktør. ·· Erhardt Ehmsen, født og opvokset i Ballum. Har stået for restaureringen af bevandingsmøllerne ved Ballum Enge. Formand for Møllelauget. ·· Erling Jepsen, forfatter til bl.a. ”Kunsten at græde i kor” (2002) og “Frygtelig lykkelig” (2004), der begge foregår i Sønderjylland. ·· Flemming Just, direktør for Sydvestjyske Museer. ·· Klaus Melbye, naturvejleder og leder af Vadehavscentret. Kursusprogram Søndag den 5. juli Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe. Kl. 16.30: Velkomst og rundvisning v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 19.30-21.00: ”Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melbye. Mandag den 6. juli Kl. 9.30-12.00: ”Ribe - marsken hovedstad” v/ Flemming Just. Kl. 14.00-16.30: “Stormfloder og orkan – en del af egnens identitet” v/ Klaus Melbye. Kl. 19.30-20.30: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen. Tirsdag den 7. juli Kl. 9.00-17.30: Heldagstur. Vi kører til Mandø Ebbevej, hvor vi går en digetur, inden vi tager traktorbussen til Mandø. Her skal vi se øens særprægede natur, gå på havets bund og opleve Vadehavets plante- og dyreliv samt gå en tur rundt i den lille by og se kirken. Herfra tager vi traktorbussen videre ud til Danmarks største sandørken på 25 km2, Koresand, hvor vi bl.a. skal se sæler. Turledere: Klaus Melbye og Mads Rykind-Eriksen. Kl. 19.30-21.00: ”Historier fra hovedstolen. Forfatteren og livshistorien” v/ Erling Jepsen. Onsdag den 8. juli Kl. 8.45-19.00. Heldagstur til Fanø, der med sine knap 3000 indbyggere er blandt de absolut mindste kommuner i Danmark. Øen hører til Vadehavets klitøer og har to landsbyer, Sønderho og Nordby, som begge er skipperbyer fra Fanøs storhedstid. Vi skal se Sønderho og høre om byens historie. Bagefter vandrer vi ud i den omkringliggende natur og det meget dynamiske område kaldet Hønen, hvor vi ser ud over en af Vadehavets nyeste øer. Har man sagt Fanø, har man også sagt klit og hede. Vi besøger den gamle fuglekøje, der tidligere blev brugt til at fange vildænder i, og oplever det storslåede landskab med hede og klitter. I løbet af dagen skal vi desuden møde en lokal engageret fannike og politi ker, der giver sit bud på Fanøs fremtid. Turledere: Klaus Melbye og Mads Rykind-Eriksen. Kl. 19.30-21.00: ”Vadehavet og marskens natur fortalt gennem film, billeder og musik” v/ Carl C. Christiansen. Torsdag den 9. juli Kl. 7.10-21.30: Heldagstur. Vi kører til Dagebüll i Sydslesvig, hvorfra vi sejler vi til Amrum, en af Vadehavets tyske klitøer. Ved ankomsten tager vi en bus til den nordligste landsby, Norddorf, hvor vi møder naturvejlederen Dark Blome. Han vil tage os med på en meget speciel vadevandring over havbunden til marskøen Föhr. Iført shorts eller badebukser skal vi vandre 6 km på havbunden, og krydse en vadehavs-pril, som er en rende i Vadehavet. Det bliver en oplevelse af de store. Når I kommer hjem, kan I sige, ”at vi gik fra én ø til en anden”. Ønsker man ikke gåturen, kan man sejle til Föhr og besøge byen Wyk på egen hånd. Vi mødes alle på kunstmuseet, der Nordküste, og ser udstillingen, inden vi tager færgen tilbage til fastlandet. Kl. 20-21.00: Caféaften med sang og fortælling sammen med de parallelle kurser v/ Mads Rykind-Eriksen m.fl. Fredag den 10. juli Kl. 8.30-17.00: Heldagstur. Vi kører til Danmarks ældste by Ribe, der i århundreder var centrum for den indbringende marsk- og vadehavshandel. Byens rigdom afspejler sig i prægtig kirkebyggeri, fornemme købmandsgårde og velholdte bin dingsværkshuse. Vi går en tur i middelalderbykernen, hvor vi ser Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Desuden besøger vi Ribe Kunstmuseum med dens enestående samling af guldaldermalerier, der bl.a. fortæller områdets historie. Efter frokost kører vi sydpå til Ballum, hvor vi går en tur rundt i den lille landsby, hvis smukke marsk huse ligger fuldstændig intakt rundt om den gamle middelalderkirke,- alt sammen muliggjort ved en stor donation til renovering på 20 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden. Vi fortsætter til Ballum Enge. Her møder vi Erhardt Ehmsen, der både fortæller om bevandings møllerne, som opførtes i 1840 for at skaffe vand til studene, og om afvandingen af samme område i 1973 i forbindelse med overgangen til kornavl. Bagefter går vi hen til de gamle varfter ved Misthusum og hører historien om den nu forsvundne landsby, der over flere omgange blev skyllet bort ved de voldsomme stormfloder. Turleder: Mads Rykind-Eriksen. Kl. 19.00: Festmiddag og afslutningsaften. Lørdag den 11. juli Kl. 9.00: ”Se hvilken morgenstund”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Derefter afrejse. Alle dage er der morgenmad kl. 8.00-8.45, morgensang kl. 9.00-9.30, frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00. www.rhskole.dk Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · [email protected] · Tlf: 74 84 22 84 · www.rhskole.dk
© Copyright 2024