Contrast 33 med badeplatform Jeg har forlænget vores Contrast 33 med en badeplatform på 50 cm i længden. Det løfter samtidig hækken 10 cm således, at den kommer fri af vandet. Den er monteret på samme måde, som forlængelsen på Contrast 36, og det er jo fint beskrevet på hjemmesiden. Jeg har brugt den gamle badestige og blot svejst en bøjning på den. Den kan vippes ned af en der ligger og svømmer i vandet. Vi har sejlet med forlængelsen siden sommeren 2005. Det er alle tiders til tursejlads, på de lange stræk ligger gummibåden der, og forlængelsen giver også båden et fint slip. Til kapsejlads under DH regelen 2011 straffer forlængelsen 11,6 sek. på ”generel sømiletid”. Det ser ud til at passe med den ekstra fart som forlængelsen giver i normalt vejr. Forlængelsen vejer knap 30 kg. Resten af det oprindelige agterspejl er malet med en polyuretanlak fra Jotun i nøjagtig den farve, som gelcoaten har. Det har jeg gjort for at slette sporene fra det gamle navn, og hvad der ellers var af reparationer på spejlet. Cockpitafløbene har jeg valgt at føre ud gennem bunden i den forreste del af forlængelsen, i to skråt bagudstillede glasfiberrør. Derfor ses ingen afløb i spejlet. Jeg har formen til forlængelsen og jeg vil gerne sælge nogle. Der er lagt flere billeder af byggeprocessen ind på hjemmesiden, i Galleriet. Pris: Ud over selve forlængelsen er der andre omkostninger, der skal medtages eller overvejes. Jeg har givet mit bedste gæt på nogle af priserne. Jeg har sorteret dem således, at de bliver mere og mere usikre nedefter. De mere fingernemme vil kunne komme ud at sejle for ca. 20.000 kr. Selve montagen tager ca. 37 timer for en erfaren mand, hvis han har en hjælper til rådighed. Det er inklusiv optagning og søsætning, men ikke afrigning og tilrigning. Badeplatform inklusiv cockpitafløb Bolte til agterspejl Polyesterlim til flangen på platformen 2 kg Glasfiber, polyester, gelcoat og hærder Teaktræ til trædeflade, 4 tuber gummi til pålimning og fugning Fugemasse til kant på flange, f.eks. hvid sikaflex Trin på agterspejl Maling til gammelt agterspejl Vandliniemaling Ændring af badestige, Bøjninger 320 kr. dertil påsvejsning Varme Bundbehandling Nyt navn Fragt Ruller, tape, handsker, slibepapir, dragter og åndedrætsværn Leje af værksted Montage på værft: 37 timer plus en hjælper i samme tidsrum Kørsel med vognmand Med sejlerhilsen Tom Winther Hansen Harebakken 26 3390 Hundested tlf. 47938785; 51898294 [email protected] Kr. 13000 Kr. 500 Kr. 125 Kr. 500 Kr. 1000 Kr. 125 Kr. 395 Kr. 135 Kr. 395 Kr. 1000
© Copyright 2024