Vær sikret, hvis uheldet er ude – både før og under din
N VVM for forlængelse af Vesterholmvej Oktober 2011 2 VVM for forlængelse af Vesterholmvej VVM for forlængelse af Vesterholmvej Indhold 1.0 Baggrund, lovgrundlag og proces...................................................... ....................................................4 2.0 Ikke teknisk resume...............................................................................................................................5 3.0 Beskrivelse af projektet...........................................................................................................................8 3.1 Nuværende forhold...................................................................................................................8 3.2 Beskrivelse af 0-alternativ........................................................................................................9 3.3 Beskrivelse af hovedalternativ og løsningsmuligheder...........................................................9 4.0 Planforhold...................................................................................................................15 5.0 Trafik................................................................................................................................16 5.1 Trafikale konsekvenser 0-alternativ.......................................................................................16 5.2 Trafikale konsekvenser hovedforslag......................................................................................17 6.0 Støjpåvirkning..................................................................................................................20 6.1 Forudsætninger...........................................................................................................20 6.2 Støjpåvirkning fra hovedalternativ.........................................................................................21 7.0 Landskab og kulturmiljø.......................................................................................................................22 7.1 Fredning om Gødstrup Sø.......................................................................................................22 7.2 Landskabelige værdier............................................................................................................23 8.0 Vandmiljø..........................................................................................................................26 8.1 Næringsstoffer og organisk stof..............................................................................................26 8.2 Hydraulisk påvirkning............................................................................................................27 8.3 Vandløb..............................................................................................................28 8.4 Krydsning af Herningsholm Å i ådalen...................................................................................28 8.5 Miljøfarlige stoffer..................................................................................................................29 8.6 Overvågningsprogram Vandmiljø..........................................................................................30 9.0 Grundvand, vandindvinding og okker.................................................................................................32 9.1 Nuværende forhold.................................................................................................................32 9.2 Forslag 5A bro over jernbanen...............................................................................................32 9.3 Forslag 5B tunnel under jernbanen.......................................................................................33 9.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................................33 9.5 Overvågningsprogram...............................................................................................34 10.0 Jordforurening og råstofbehov.............................................................................................................35 10.1 Jordforurening.................................................................................................35 10.2 Råstofforbrug..........................................................................................................................35 11.0 Natur............................................................................................................................37 11.1 Bilag IV-arter..........................................................................................................................37 11.2 Natura 2000-områder............................................................................................................39 11.3 Faunapassager og forbindelsesliner, herunder afværgeforanstaltninger.............................39 11.4 Overvågningsprogram.................................................................................................39 12.0 Mennesker, sundhed og samfunds/socioøkonomiske virkninger......................................................40 12.1 Menneskers sundhed..............................................................................................................40 12.2 Samfunds/socioøkonomiske virkninger.................................................................................40 13.0 Kumulative effekter..............................................................................................................................41 14.0 Afværgeforanstaltninger og Overvågningsprogram............................................................................42 14.1 Afværgeforanstaltninger........................................................................................42 14.2 Overvågningsprogram.................................................................................................42 15.0 Mangler i vidensgrundlaget.................................................................................................................43 3 Indhold 1.0 Baggrund, lovgrundlag og proces 22. juni 2011. Der indkom 19 bemærkninger i debatperioden. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010). Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af lov om planlægning (bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009). Reglerne om VVM betyder, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en VVM-tilladelse udarbejdet ud fra en VVM-redegørelse og et tilhørende tillæg til kommuneplanen. Herning Kommune har vurderet, at projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 11d - Anlæg af veje, hvorfor projektet er blevet screenet. Med baggrund i projektets omfang, placering og trafikale påvirkning skal der derfor gennemføres en vurdering af anlæggets virkning på miljøet - en såkaldt VVM. Som følge heraf indledte Herning Kommune en VVMog miljøvurderings proces for forlængelsen af Vesterholmvej mod vest. Miljøvurderingen følger Lov om miljøvurdering af planer og programmer (bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Loven omfatter vurdering af planer og programmer, der ‘fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet’. På baggrund af screening af projektet blev det vurderet, at der skulle udarbejdes en VVM-redegørelse på baggrund af VVM-bekendtgørelsen. Samtidig er kommuneplantillægget blevet screenet efter reglerne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og det blev vurderet, at der skulle udarbejdes en miljøvurdering af planen. På baggrund heraf og i overensstemmelse med lovgivningen på området er nærværende redegørelse udarbejdet. Formålet med en VVM-redegørelse er at give det bedst mulige grundlag for en offentlig debat om projektforslaget og dets virkninger på miljøet samt at kunne indarbejde miljøhensyn i beslutningen om projektets realisering. Projektforslaget er i VVM-redegørelsen blandt andet vurderet med hensyn til: • Trafik • Støj • Grundvand • Natur • Landskab En VVM-redegørelse giver dermed en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, og danner grundlag den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen, forslag til kommuneplantillæg og forslag til VVM-tilladelse vil efter en foreløbig vedtagelse i Herning Byråd blive sendt i offentlig høring i otte uger hos borgere, relevante myndigheder og andre interesserede. Efter endt høring vil Herning Kommune gennemgå de indkomne bemærkninger og eventuelt justere plangrundlaget og VVM-tilladelsen. Herefter skal plangrundlaget politisk behandles og endeligt vedtages af Herning Byråd, inden projektet for forlængelsen af Vesterholmvej kan igangsættes. Miljøvurderingen indledtes med en scoping, hvor det blev fastlagt, hvilket emner vurderingen skulle dække. I den sammenhæng blev de relevante myndigheder hørt. Herefter offentliggjorde Herning Kommune et debatoplæg, hvor i der blev indkaldt idéer og forslag til arbejdet i en 4 ugers debatperiode fra 25. maj 2011 til 4 VVM for forlængelse af Vesterholmvej 2.0 Ikke teknisk resume I denne rapport beskrives hvordan Vesterholmvej kan forlænges således at der skabes forbindelse til regionshospitalet DNV Gødstrup samt omfartsvej vest om Herning. Forlængelse af Vesterholmvej vil betyde kortere rejsetider og ambulancetider til regionshospitalet samt en aflastning af trafikken gennem Tjørring. Den samlede vurdering er, at projektet kan gennemføres uden væsentlige eller uacceptable miljøpåvirkninger, da der kan etableres de nødvendige afværgeforanstaltninger. 2.1 Beskrivelse af projektet og 0-alternativ På baggrund af de bindinger, som eksisterende boliger i Tjørring, fredning af Gødstrup Sø samt placeringen af regionshospitalet DNV Gødstrup giver, er der kun fastlagt èn linjeføring af forlængelsen af Vesterholmvej. Der er dog indenfor denne linjeføring i alt seks løsningsmuligheder ved krydsning af eksisterende veje og stier mm. • Forslag 1 A: Ved den eksisterende sti- underføring under Vesterholmvej ved busslusen på Knuthenborgvej etableres og tilsluttes ny stiunderføring under Rosenholm- vej. Forslag 1B: Krydsning af Rosenholmvej foretages i niveau med vejen. • Forslag 2A: Holstebrovej krydses med en niveaufri stiunderføring, der på strækningen mellem Holstebrovej og Bytoften holdes i afgravning. Forslag 2B: Holstebrovej krydses i niveau. • Forslag 3A: Den eksisterende dobbeltrettede sti langs Bytoften og Tjelevej føres niveaufrit under forlængelsen af Vesterholmvej. Forslag 3B: Den eksisterende dobbeltrettede sti langs Bytoften og Tjelevej føres over for- længelsen af Vesterholmvej i niveau. N Tjø Vild bje ng rri rgv ej ga d ve Ho gh rup in vej rn de He A= 24 8,R 87= ì A= 21 4,0 0 vej p stru 1450 1400 1350 1300 0 125 0 120 50 11 00 11 0 5 10 0 0 10 50 9 1550 1500 Gød Bas sum går dve j Figur 2.1 Oversigtskort. 5 Redegørelse 250 200 0 50 0 45 0 40 0 35 300 Bassumgårdvej 300 0 295 0 290 0 285 0 280 0 275 0 270 0 265 0 260 0 255 0 250 0 245 0 240 0 235 0 230 0 225 0 220 0 215 0 2 10 0 205 0 200 0 195 0 190 0 185 0 180 0 175 0 1700 1650 1600 90 85 0 0 0 48,8Forslag 4A/4B =685,0 R 7 ru st el H A=2 ej pv ej rov Forslag 5A/5B eb Forslag 6A/6B ,00 14 =2 00A , 10 =5 Forslag 2A/2B lst Ho R =ì R 80 0 75 0 j 70 0 65 60 0 55 0 0 oltve 150 100 50 ì R= Gødstrup Sø 0 Å Gø dst olm Forslag 1A/1B Forslag 3A/3B Næsth ej lmv rho te Ves For følgende øvrige boliger langs forlængelsen af Vesterholmvej vurderes der også behov for støjreducerende foranstaltninger, idet støjberegningen viser en overskridelse af grænseværdierne: • Forslag 4A: Overføring over jernbanen. Forslag 4B: Underføring under jernbanen. • Forslag 5A: Der etableres en underføring af Bassumgårdvej for gående og cyklister under Vesterholmvej. Forslag 5B: Der etableres ikke en underføring af Bassumgårdvej under Vesterholmvej. • Forslag 6A: Der underføres en dobbeltrettet stiforbindelse vest for adgangsvejen til regionshospitalet. Forslag 6B: Stisystemet krydser forlængelsen af Vesterholmvej i niveau med vejen. 2.1.1 0-alternativet 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Det vil sige, at forlængelsen af Vesterholmvej ikke etableres, og brugen af arealerne inden for projektområdet fortsætter som hidtil. I 0-alternativet forudsættes, at den vestlige omfartsvej, der forbinder rute 18 nord for Tjørring med rute 15 vest for Snejbjerg, er etableret. Desuden forudsættes regionshospitalet i Gødstrup fuldt udbygget. 2.2 Planforhold Linjeføring føres gennem kommuneplanramme 41.R1 og 41.R2 samt byplanvedtægt nr. 21. 2.3 Trafik Ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej vil trafikken bedre kunne fordele sig i vejnettet. Der vil komme færre køretøjer gennem bl.a. Tjørring Dette vil kunne måles i kortere rejsetider og rejselængder. 2.4 Støjpåvirkning Boligerne på Blomstertoften og St. Lundgård Vej langs forlængelsen af Vesterholmvej vurderes at blive belastet over grænseværdien på 58 dB for boligområder. Der skal derfor etableres støjreducerende foranstaltninger langs Vesterholmvej på dette stykke. 6 • Bassumgårdvej nr. 13, 15, 16 • Gødstrupvej nr. 38 • Helstrupvej nr. 55, 64 2.5 Landskab og kulturmiljø Ved den valgte linjeføring, hvor vejen føres over jernbanen, får vejen indvirkning på udsynet fra Bassumgårdvej 13 og 15, idet vejen ligger på en dæmning og de to boliger ligger så tæt på vejen, at der skal laves en støjskærm. Dette betyder at de to boliger får udsyn til en støjskærm mod nord. Ved en overføring vil dæmningen ligeledes medvirke til at fjerne indblik til Gødstrup Sø fra den i masterplan planlagte nye by Helstrup syd for vejen. Ved en underføring forventes ingen yderligere begrænsning af indblik mod Gødstrup Sø. Dog er landskabet i området fladt og indblik mod søen vil under alle omstændigheder være begrænset. 2.6 Vandmiljø Etableringen af forlængelsen af Vesterholmvej forventes at få en positiv indvirkning på næringsstofudvaskning da der primært inddrages landbrugsjord ved etableringen. Det forventes ligeledes at vejen kan afvandes uden væsentlig påvirkning af Herningsholm Å. Dette forudsætter dog, at der etableres de i VVM rapporten beskrevne renseforanstaltninger i form af bla. regnvandsbassiner/forsinkelsesbassiner. 2.7 Grundvand, vandindvinding og okker Forlængelsen af Vesterholmvej forventes ikke at have betydning for grundvandet eller for Gødstrup vandværk. Dette er under forudsætning af, at forlængelsen af Vesterholmvej ved den endelige projektering placeres mindst 25 m fra eksisterende grundvandsboring. Hvis vejen placeres indenfor 25 m zonen af den eksisterende grundvandsboringen skal der laves afværgeforanstaltninger, således vejen ikke udgør en risiko for vandværkets grundvandskvalitet. Af mulige afværgeforanstaltninger kan være, at der som minimum ikke må ske nedsivning af vejvand i 25 meters VVM for forlængelse af Vesterholmvej beskyttelseszonen, eller at der skal etableres en ny boring længere væk fra vejen. En underføring ved jernbanen vil betyde, at der forventeligt skal foretages en permanent grundvandssænkning. I dette tilfælde risikeres en større udvaskning af okker, hvorfor der ved valg af tunnel under jernbanen skal tages forholdsregler for at sikre der ikke sker yderligere okkerudledning. 2.8 Jordforurening og råstofbehov I forhold til jordforurening er der ikke registreret arealer, der er kortlagt som forurenet eller muligvis forurenet. I forbindelse med skitseprojekterningen og visualisering er der skabt et overblik over det forventede råstofbehov. Beregningerne skal betragtes som et overslag der bruges til grundlag for udpegningen af områder hvorfra råstofferne skal hentes. 2.9 Natur I forhold til naturpåvirkningen skal der tages særligt hensyn til odder ved Herningsholm Å, og der skal sikres passage i form af tørre banketter langs åen under broen. Der skal desuden etableres paddepassager og sikres faunapassager for vildt og andre smådyr, hvis der opstilles hegn langs forlængelsen af Vesterholmvej. 2.10 Mennesker, sundhed mm. Lokalt vil forlængelsen af Vesterholmvej betyde øget støjpåvirkning af enkelte boliger, men herudover har projektet ikke væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed. 2.11 Kumulative effekter I forhold til kumulative effekter på baggrund af forlængelsen af Vesterholmvej, byggeriet af regionshospitalet DNV Gødstrup, den vestlige omfartsvej og den nye by Helstrup skal der opstilles et overvågningsprogram for vandmiljø og natur. 7 Redegørelse 3.0 Beskrivelse af projektet Projektet omhandler en forlængelse af Vesterholmvej fra Tjørring mod vest ud til det kommende regionshospital samt dertil hørende cykelstier. Vejen etableres som en 2-sporet landevej med dobbeltrettet cykelsti på vejens nordlige side. Hastigheden på vejen fastsættes til 80 km/t. Udgangspunktet for projektets linjeføring ligger fast i øst, ved krydset Holstebrovej / Vesterholmvej, mens den kommende tilslutning til omfartsvejen i vest i skrivende stund er uvis, da den afhænger af den endelige placering af omfartsvejen vest om Herning. Projektet er derfor afgrænset til at omfatte forlængelsen af Vesterholmvej fra Tjørring i øst og til arealet for det nye regionshospital i vest. Tilslutning af Vesterholmvej til den vestlige omfartsvej belyses derfor ikke i denne VVM-redegørelse. Vejdirektoratet er ved at udarbejde VVM redegørelse for Rute 18, motorvej mellem Herning og Holstebro. Den vestlige omfartsvej er en del af dette arbejde. Fredningsnævnet for den vestlige del af Midtjylland, har truffet afgørelse i forhold til fredningssagen vedrørende Gødstrup sø, hvormed linjeføringen syd om Gødstrup Sø forventes at ligge fast. Projektområdet gennemskæres af jernbaneforbindelsen mellem Herning og Holstebro. Forbindelsen forløber vest om Gødstrup sø og krydser områdets veje/ baneoverskæringer i niveau. I den vestlige del af projektområdet er den primære vejforbindelse den nord/sydgående Gødstrupvej, der forbinder lokaltrafikken mellem Tjørring og Snejbjerg. Trafiktællinger for området viser følgende trafik på et gennemsnitsdøgn (årsdøgntrafik, ÅDT): Vej Tællinger, ÅDT Årstal Holstebrovej nord for Vesterholmvej 11.300 2007 Holstebrovej syd for Vesterholmvej 12.000 2007 Vesterholmvej øst for Holstebrovej 5.800 2009 Vildbjergvej vest for Holstebrovej 1.700 2004 Gødstrupvej syd for Helstrupvej 900 2000 Helstrupvej syd for Gødstrupvej 300 2009 ~500 --- Bassumgårdsvej (skøn) 3.1 Tabel 3.1 Talte trafikmængder i området omkring forlængelse af Vesterholmvej. Nuværende forhold Området omkring den nye del af Vesterholmvej, anvendes hovedsageligt til landbrug og fritliggende boliger i det åbne land. Projektområdet afsluttes nær Gødstrup by, som er den primære bebyggelse med 3040 ejendomme. På nuværende tidspunkt er der særligt i morgenspidsbelastningstimen kapacitetsproblemer og kødannelser gennem Tjørring med forsinkelser til følge. Derudover er der ikke i dagens situation problemer med fremkommeligheden indenfor projektområdet. Trafikalt set er området præget af et net af mindre veje, alle med en vejbredde på 6 meter eller derunder, der primært skal sikre vejadgangen til områdets ejendomme og marker. Ingen af vejene i området har faciliteter til cyklister eller gående. I Byplanvedtægt nr. 21 fra 1970 for Tjørring, er der sikret en korridor til en fremtidig forlængelse af den eksisterende Vesterholmvej. På daværende tidspunkt ønskede man at sikre en yderligere vejforbindelse til Vildbjerg by. Dette blev aldrig realiseret, men der er holdt fast i vejreservationen, for at sikre muligheden for en forlængelse af Vesterholmvej mod vest. Mod øst ligger Holstebrovej, der er en primær vejforbindelse til og fra Herning by fra Tjørring, Aulum, Vildbjerg og Holstebro. Vesterholmvej er en ringforbindelse, der forbinder Holstebrovej med de øvrige indfaldsveje som Gullestrupvej og Viborgvej. 8 VVM for forlængelse af Vesterholmvej 3.2 Beskrivelse af 0-alternativ Herefter etableres dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af Vesterholmvej som krydser Holstebrovej. Her er følgende muligheder: 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Det vil sige, at forlængelsen af Vesterholmvej ikke etableres, og brugen af arealerne inden for projektområdet fortsætter som hidtil. I 0-alternativet forudsættes, at den vestlige omfartsvej, der forbinder rute 18 nord for Tjørring med rute 15 vest for Snejbjerg, er etableret. Desuden forudsættes regionshospitalet i Gødstrup fuldt udbygget, med en forventet trafik på ca. 13.000 daglige ture. 3.3 Beskrivelse af hovedalternativ og løsningsmuligheder Projektet opstiller et hoveforslag til linjeføring af forlængelsen af Vesterholmvej. Der er ingen alternativer, ud over 0-alternativet, da linjeføringen er bundet af de eksisterende forhold, samt at forlængelsen skal starte i krydset Holstebrovej/Vesterholmvej, krydse Herningholms å, igennem et fastlagt tracé i det fredede område omkring Gødstrup Sø og krydse jernbanen for at ende ved området for det kommende regionshospital. Der er dog en række forskellige variationsmuligheder, når vejen skal krydse de eksisterende veje, stier mm. VVM-redegørelsen belyser i det følgende en række variationsmuligheder. Den anførte kilometrering tager sit udgangspunkt i km 0.000 ved Holstebrovej og forløber mod vest til km 3.000, se Figur 3.3 side 8-9. Den vejtekniske beskrivelse for hovedforslaget tager sit udgangspunkt ca. 200 meter øst for Holstebrovej, da den kommende cykelsti skal kobles på det eksisterende stinet i Tjørring. Her er følgende muligheder: Forslag 1A: Ved den eksisterende stiunderføring under Vesterholmvej ved busslusen på Knuthenborgvej etableres og tilsluttes ny stiunderføring under Rosenholmvej. Forslag 1B: Krydsning af Rosenholmvej foretages i niveau med vejen. Evt. bussluse på Rosenholmvej lukket for almindelig trafik mod syd. 9 Forslag 2A: Der etableres dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af Vesterholmvej frem mod Holstebrovej. Km 0.000: Holstebrovej krydses med en niveaufri stiunderføring, der på strækningen mellem Holstebrovej og Bytoften holdes i afgravning. Forslag 2B: Der etableres dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af Vesterholmvej frem mod Holstebrovej i niveau med vejen. Km 0.000: Holstebrovej krydses i niveau og der etableres dobbeltrettet cykelsti der på strækningen mellem Holstebrovej og Bytoften holdes i niveau med vejen. Km 0.080: Bytoften og Tjelevej forlænges som busveje til et signalreguleret kryds på Vesterholmvej. Signalanlægget etableres med busdetektering så kun busser kan aktivere anlægget fra sidevejene. Krydset samordnes med signalanlægget i krydset Holstebrovej/ Vesterholmvej. Forslag 3A: Den eksisterende dobbeltrettede sti langs Bytoften og Tjelevej føres niveaufrit under forlængelsen af Vesterholmvej og tilsluttes den dobbeltrettede sti på nordsiden af vejen. Derved skabes et sikkert og trygt stisystem for områdets lette trafikanter. Forslag 3B: Den eksisterende dobbeltrettede sti langs Bytoften og Tjelevej føres i niveau på tværs af forlængelsen af Vesterholmvej og tilsluttes den dobbeltrettede sti på nordsiden af Vesterholmvej. Km 0.080 – 0.400: Dobbeltrettet fællessti (gang og cykelsti) på nordsiden af Vesterholmvej. Stien lægges i niveau med kørebanen men på ydersiden mod nord ind imod boligerne nord for en eventuel støjafskærmning. Km 0.400: Underføring af den eksisterende rekreative stiforbindelse med tilslutning til fællesstien langs Vesterholmvej. Tilslutningen udføres med ramper for at imødekomme niveauforskellen. Underføringen har ligeledes til formål at fungere som sikker skolevej til Lundgårdsskolen. Redegørelse Vild bje Gø dst r up vej rgv ej Gødstrup Sø Næst 300 0 295 0 290 0 285 0 280 0 275 0 270 0 265 0 260 0 255 0 250 0 245 0 240 0 235 0 230 0 225 0 220 0 215 0 210 0 205 0 2000 195 0 190 0 185 0 180 0 175 0 1700 1650 1600 holtv ej R =ì Forslag 6A/6B Forslag 5A/5B tr st Gød s el H ej rupv Figur 3.3 Oversigtskort 10 VVM for forlængelse af Vesterholmvej Bas 1500 j ve p u 48,8Forslag 4 7 1550 A=2 sum går A= 24 8,R 87= ì A= 21 4,0 0 Forslag 3A/3B 0 51 = R ,00 14 2 0A= ,0 90 0 85 0 80 0 75 0 70 0 65 60 0 55 0 0 ej rov eb rdv ej Redegørelse lst 0 85,0 R=6 Ho 11 0 ì R= 0 50 0 45 0 40 0 35 300 250 200 150 100 50 e ad dg ve Ho Å Bassumgårdvej ng rri lm 1450 1400 1350 1300 0 125 0 120 50 11 00 11 0 5 10 0 0 10 50 9 Tjø ho ng ni r He 4A/4B N te Ves vej m l o rh Forslag 1A/1B Forslag 2A/2B r. Skitseprojektering, Vesterholmvejs forlængelse Herning Kommune 1 2011-05-11 Kim Grarup, Benjamin Meredin Stig Grønning Søbjærg Km 0.400 – 2.500: Dobbeltrettet fællessti i nordsiden af Vesterholmvej. Km 0.600: Underføring af eksisterende åløb (Herningsholm Å) med faunapassage. Km 0.850: Underføring af eksisterende grøft, der rørlægges og udføres som paddepassage. Forslag 5A: Der etableres en underføring af Bassumgårdvej, for gående og cyklister, under Vesterholmvej. Den underførte stiforbindelse tilsluttes den dobbeltrettede cykelsti langs Vesterholmvej ved hjælp af ramper. Forslag 5B: Der etableres ikke en underføring af Bassumgårdvej under Vesterholmvej. Fra km 2.400: Vesterholmvej udvides til 2 spor i hver retning for at øge kapaciteten gennem krydsene. Km 1.000: Bassumgårdvej lukkes for biltrafik. GåenDette notat enforlængelsen vejteknisk beskrivelse af Vesterholmvejs de og cyklister føresindeholder op på fællessti langs af Vesterholmvej ved hjælp af ramper. forlængelse på baggrund af skitseprojektering gennemført af RamKm 2.500: Adgangsvej til kommende regionshospital nord for Vesterholmvej og Helstrup mod syd. bøll, dateret 9. maj 2011. Vesterholmvej udvides til 2 spor i hver retning frem Km 1.650: Vesterholmvej krydser jernbanen. Her er mod krydset. Eksisterende Gødstrupvej syd for Vefølgende løsningsmuligheder: sterholmvej forlægges ca. 200 meter syd for krydset Der kan senere i VVM-processen blivesåledes indarbejdet fauvejen kan ledesyderligere vinkelret på krydset. Den dobbeltrettede fællessti føres mod nord ad Gødstrupvej. Forslag 4A: Overføring over jernbanen. Parallelt med napassager end de her beskrevne. jernbanen er der mulighed for, på den østlige side, at sikre adgangen til markerne nord for Vesterholmvej, Km 2.900: Adgangsvej til kommende regionshospived at der etableres en markvej langs med jernbanen. mod nord. I forbindelse medvedlagt: etablering af det Broen skal laves så som detnotat findes hensigtsmæsSom bilag tilbred dette er følgende tal tegningsmateriale signalregulerede kryds, påbegyndes stiforbindelse sigt for at gøre bygværket mere transparent. x P-TV-3100-Vesterholmvej-20110427-tværprofil til Helstrup for gående og cyklister. Der er følgende løsningmuligheder: x 4B: Underføring P-TV-1100-Vesterholmvej-20110509 Forslag under jernbanen. Parallelt med jernbanen undersøges muligheden for at føre en Forslag 6A: Der underføres en dobbeltrettet stiforbinmarkvej så adgangen til markerne nord for Vesterdelse vest for adgangsvejen til regionshospitalet. holmvej sikres. Tværprifil Forslag 6B: Stisystemet krydser forlængelsen af VeKm 1.925: Bassumgårdvej lukkes for biltrafik. Her er Følgende tværprofil er anvendt for Vesterholvejs fra st.med sterholmvej i niveau forlængelse med vejen. Krydset etableres følgende løsningsmuligheder: plads til bløde trafikanter. 0/400 til st. 2/400: Figur 3.3 Primært tværprofil for forlængelsen af Vesterholmvej. Figur 1: Primært tværprofil for Vesterholmvejs forlængelse. 12 VVM for forlængelse af Vesterholmvej På strækningen fra st. 0/000 til st. 0/400 er tværprofilet ændret fra dobbeltrettet cykelsti i nordsiden til enkeltrettet cykelsti i begge vejsider. Fra st. 2/400 og videre mod vest er tværprofilet ændret, Dato Ram Olof DK-8 T + F + www Km 3.000: Forlængelsen af Vesterholmvej etableres indtil dette punkt. Som følge af projektet er det nødvendigt at foretage en udbygning af broen hvor Bassumgårdvej krydser Herningholms Å. Dette skal gøres da den nuværende bro ikke kan bære tung trafik. Dette skal gøres inden Bassumgårdvej lukkes for biltrafik. 3.3.1 Tværprofil Tværprofilen for forlængelsen af Vesterholmvej består på hele strækningen af ét kørespor i hver retning på 3,5 meters bredde. Der etableres dobbeltrettet fællessti på 3 meters bredde i vejens nordside adskilt fra kørebanen af 3 meter forstærket rabat. Tværprofilen udgør i alt 17,5 meter i bredden og er illustreret på Figur 3.3. Mellem Holstebrovej og Bytoften afviges der fra det illustrerede tværprofil, idet den dobbeltrettede fællessti lægges i afgravning langs vejen. Tilsvarende ændres tværprofilet i forbindelse med kryds og krydsende stier. 3.3.2 Afvanding Der er 2 mulige løsninger til afvandning af forlængelsen af Vesterholmvej. I begge forslag vil vandet blive ledt ud fra vejen i en åben grøft, eller opfanget via rendestensbrønde. Overfladevandet neddrosles/tilbageholdes og renses i bassin med sand- og oliefang for at minimere belastningen af recipienterne. Forslag 7A: Vandet fra den del af vejen der ligger øst for Herningholms å, ledes ned til en af de 2 regnvandsbassiner der ligger på nord og sydsiden af vejen mellem Herningholms Å og boligområdet. På strækningen fra toppen af jernbanebroen (Km 1.650) og øst på til Herningholms Å kan det gamle åleje bruges til regnvandsbassin, hvorefter vandet ledes ud i Herningholm Å. Dette gøres for at få neddroslingen af overfladevandet til at falde bedst ind i de naturlige og eksisterende omgivelser. På strækningen vest for jernbanebroen bliver der placeret et regnvandsbassin syd for vejen ved Gødstrupvej og vandet ledes derfra i rør ud til Gødstrup sø. Forslag 7B: De 2 regnvandsbassiner vest for Herningholm Å erstattes af et infiltreringsanlæg (nedsivning) på et areal mellem forlængelsen af Vesterholmvej og Gødstrup sø. Denne løsning kræver at der udarbejdes en konkret undersøgelse af nedsivningspotentialet i området for at få afklaret, om der kan nedsives. Herning Kommune ejer ikke jorden mellem vej og sø så et infiltreringsanlæg forudsætter, at der kan indgås en frivillig købsaftale med lodsejeren. Figur 3.4 Eksisterende regnvandsbassiner Figur 3.5 Nye regnvandsbassiner 13 Redegørelse 3.3.3 Tilslutning til omfartsvej vest om Herning Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at afklare hvordan forlængelsen af Vesterholmvej skal forbindes med omfartsvejen vest om Herning. Dette forventes først fastlagt med udarbejdelsen af en anlægslov for motorvej mellem Holstebro og Herning. 3.3.4 Byggepladstrafik til regionshospital Forlængelsen af Vesterholmvej skal fungere som byggepladsvej under opførelsen af det nye regionshospital DNV Gødstrup. Byggeriet af hospitalet forventes dog påbegyndt inden færdiggørelsen af forlængelsen af Vesterholmvej, hvorfor Bjalderbækvej og Gødstrupvej forventes benyttet som byggepladsvej i en periode. 14 VVM for forlængelse af Vesterholmvej 4.0 Planforhold I forbindelse med VVM for forlængelsen af Vesterholmvej udarbejdes ligeledes kommuneplantillæg nr. 77, hvori retningslinjer for vejens udformning fastlægges. Kommuneplantillæg nr. 77 er en konkretisering af kommuneplantillæg nr. 30 for Regionshospital vest for Herning. I kommuneplantillæg nr. 30 blev de overordnede behov for infrastrukturudbygningen beskrevet. Linjeføringen føres gennem kommuneplanramme 41.R1 og 41.R2, hvorfor teksten i disse rettes, således det fremgår at vejen placeres gennem områderne. 41.R1 er Tjørrings afgrænsning mod vest og er i dag et større offentligt friareal, hvor der ikke må opføres bebyggelse. 41.R2 er ligeledes et større offentligt friareal som adskiller Blomstertoften og St. Lundgård vej. 41.B13 En del af projektområdet ligger inden for byplanvedtægt nr. 21. Byplanvedtægten er den plan, hvormed størstedelen af Tjørring er udlagt. Projektet er i overensstemmelse byplanvedtægtens bestemmelser, da området heri er udlagt til fremtidig vej. 41.OF1 41.R6 41.B14 41.B12 41.B1 41.BL2 41.B11 41.O 41.BL1 41.OF4 41.B10 41.B2 41.OF6 41.OF8 41.OF2 41.E6 41.E1 54.OF1 4 41.B7 59.R9 41.E7 41.E4 41.E9 41.R2 59.BL7 41 41.B3 41.R1 41.C2 41.B8 41.OF3 41. 41.E3 41.B9 41.E2 41.B4 41.OF7 Figur 4.1 Kommuneplanrammer 15 Redegørelse 13.R21 13.B9 5.0 Trafik 5.1 De trafikale vurderinger, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende rapport, tager alle udgangspunkt i år 2020 hvor regionshospitalet vil være fuldt udbygget. 0-alternativet beskriver den situation der opstår i år 2020, hvis forlængelsen af Vesterholmvej fra Holstebrovej til det kommende regionshospital ikke etableres. Det forudsættes at det kommende regionshospital samt den vestlige omfartsvej er etableret. Vurderingerne er foretaget med Herning Kommunes trafikmodel der er opbygget og kalibreret til at beskrive de nuværende forhold. Trafikmodellen er kapacitetsafhængig med mulighed for omlægninger som følge af fremkommelighedsproblemer og forsinkelser på vejnettet. De fremtidige trafikbelastninger for den nordvestlige del af Henring forventes i år 2020, på baggrund af Herning kommunes trafikmodel, at være, som vist i tabel 5.1, hvis forlængelsen af Vesterholmvej til det nye regionshospital ikke etableres. 0-Alternativet og hovedalternativet er indarbejdet i trafikmodellen, der samtidig er fremskrevet til år 2020-niveau. De trafikale vurderinger er gennemført på baggrund af trafikmodelberegninger for de to alternativer. Trafikale konsekvenser 0-alternativ Der forventes ikke at ske betydelige trafikstigninger på Holstebrovej eller de mindre veje i området syd for Gødstrup sø i år 2020, i forhold til de talte trafikmængder i dagens situation, som anført på side 7. 5.1.1 Fremkommelighed Vej 0-alt ÅDT år 2020 Holstebrovej nord for Vesterholmvej 12.500 Holstebrovej syd for Vesterholmvej 12.000 Vesterholmvej øst for Holstebrovej 8.500 Vildbjergvej vest for Holstebrovej 2.700 Gødstrupvej syd for Helstrupvej 400 Helstrupvej syd for Gødstrupvej 200 Bassumgårdsvej (skøn) Vesterholmvej øst for Gødstrupvej Trafikken til og fra regionshospitalet vil primært blive afviklet via den vestlige omfartsvej med trafikmængder på mellem 6-9.000 køretøjer pr. døgn. Da den vestlige omfartsvej forventes anlagt som motorvej eller motortrafikvej vurderes fremkommeligheden at være tilstrækkelig. Fra “zone” til regionshospitalet Rejsetid/længde Herning by, Torvet 12 min 31 sek 12,5 km Herningmotorvejen, fra Århus (kommunegrænse) ~600 --- 16 min 5 sek 25,7 km Holstebrovej, fra Holstebro (kommunegrænse) 16 min 28 sek 24 min 8 sek 19,3 km Vesterholmvej øst for vestlig omfartsvej 9.800 Karupvej, fra Viborg (kommunegrænse) Vestlig omfartsvej nord for regionshospitalet 6.600 Videbækvej, fra Ringkøbing (kommunegrænse) 16 min 20 sek Vestlig omfartsvej syd for Vesterholmvej 8.800 Midtjyske motorvej, fra Vejle (kommunegrænse) 17 min 3 sek Tabel 5.1 Forventede trafikmængder i år 2020 ved 0-alternativet. Tallene er beregnet med Herning Kommunes trafikmodel. 16 27,8 km 19,2 km 29,0 km Tabel 5.2 Rejsetider i 0-alternativet til regionshospitalet fra udvalgte områder. Tallene bygger på Herning Kommunes trafikmodel. VVM for forlængelse af Vesterholmvej den sydlige del af vejen bliver belastet mest, når forlængelsen af Vesterholmvej etableres. På de øvrige veje vurderes der i 0-alternativet ikke yderligere problemer med fremkommeligheden i spidstimerne i forhold til dagens situation. I tabel 5.2 er rejsetider og rejselængder mellem udvalgte zonerelationer med tilknytning til regionshospitalet opstillet på baggrund af Herning Kommunes trafikmodel. Rejsetiderne indeholder såvel rejsetiden på strækningerne samt forsinkelser gennem kryds. Tallene er estimeret ud fra Herning Kommunes trafikmodel, hvorfor de er behæftet med usikkerhed, i forhold til de reelle rejsetider og -længder. Foruden trafik til og fra regionshospitalet vil etableringen af forlængelsen af Vesterholmvej også resultere i en udveksling på ca. 2.000 køretøjer pr døgn mellem den vestlige omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej – trafik der ikke er hospitalsrelateret. Vej 0-alt. ÅDT, 2020 Forslag, 2020 Forskel Holstebrovej nord for Vesterholmvej 12.500 13.000 +500 Holstebrovej syd for Vesterholmvej 12.000 14.700 +2.700 Vesterholmvej øst for Holstebrovej 8.500 9.900 +1.400 Vildbjergvej vest for Holstebrovej 2.700 2.400 -300 Gødstrupvej syd for Helstrupvej 400 700 +300 Helstrupvej syd for Gødstrupvej 200 400 +200 Bassingårdsvej (skøn) ~600 ~50 -550 Vesterholmvej øst for Gødstrupvej --- 6.500 +6.500 Derimod forventes der betydelige ændringer i trafiktallene i forhold til 0-alternativet, idet en stor del af trafikken fra Herning by vil kunne benytte Vesterholmvej. På den eksisterende del af Vesterholmvej øst for Holstebrovej ventes trafikken at stige med 1.400 køretøjer pr. døgn (16%). Vesterholmvej øst for vestlig omfartsvej 9.800 7.700 -2.100 Vestlig omfartsvej nord for regionshospitalet 6.600 6.100 -500 Ifølge trafiktallene for hovedalternativet er det primært den sydlige del af Holstebrovej, der vil opleve en stigning i trafikken. Stigningen ventes at være på 2.700 køretøjer pr. døgn (23%). På den nordlige del af Holstebrovej er trafikstigningen på 500 køretøjer (0,5%). Forskellen skyldes, at langt hovedparten af Herning ligger syd for Vesterholmvej, hvorfor også Vestlig omfartsvej syd for Vesterholmvej 8.800 6.600 -2.200 5.2 Trafikale konsekvenser hovedforslag Etableringen af forlængelsen af Vesterholmvej sammenholdes med 0-alternativet, hvor vejen ikke etableres. Regionshospitalet forventes fuldt udbygget ligesom den vestlige omfartsvej forudsættes etableret. De fremtidige trafikbelastninger for den nordvestlige del af Herning forventes i år 2020, på baggrund af Herning kommunes trafikmodel, at være som vist i tabel 5.3, hvis forlængelsen af Vesterholmvej til det nye regionshospital etableres. Der forventes ingen forskel i trafiktallene hvad enten vejen føres over eller under jernbanen, idet den skiltede hastighed og afstanden mellem Holstebrovej og den vestlige omfartsvej vil være den samme. Tabel 5.3 Forventede trafikmængder i år 2020 ved hovedforslaget. Tallene er beregnet med Herning Kommunes trafikmodel. 17 Redegørelse Etableringen af forlængelsen af Vesterholmvej vil aflaste Tjørring Hovedgade. Trafikken vil dog, isoleret set, bliver erstattet af overflyttet trafik fra andre dele af vejnettet hvormed den samlede belastning vil være uændret. Ændringerne på de øvrige veje i det åbne land vurderes kun at være mindre eller ubetydelige og skyldes primært vejlukninger som følge af forlængelsen af Vesterholmvej. 5.2.1 Fremkommelighed Ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej vil trafikken bedre kunne fordele sig i vejnettet og der vil komme færre køretøjer gennem bl.a. Tjørring og på den vestlige omfartsvej. Fra “zone” til regionshospitalet 0-alt. Forslag Forslag Rejsetid/ længde Rejsetid/ længde Rejsetid/ længde Hurtigste rute Korteste rute 12 min 31 sek 11 min 12 sek 11 min 12 sek 12,5 km 7,7 km 7,7 km Herningmotorvejen, Århus 16 min 5 sek 16 min 4 sek 18 min 3 sek 25,7 km 25,7 km 20,5 km Holstebrovej, Holstebro 16 min 28 sek 16 min 24 sek 16 min 24 sek 19,3 km 19,3 km 19,3 km Karupvej, Viborg 24 min 8 sek 23 min 29 sek 24 min 46 sek 27,8 km 27,8 km 23,5 km 16 min 20 sek 16 min 2 sek 16 min 2 sek Herning by, Torvet Videbækvej, Ringkøbing Midtjyske motorvej, Vejle 19,2 km 19,2 km 19,2 km 17 min 3 sek 17 min 2 sek 21 min 6 sek 29,0 km 29,0 km 26,8 km Tabel 5.4 Rejsetider og rejselængder ved hovedforslaget til regionshospitalet. 18 Tabel 5.4 viser forventede rejsetider og rejselængder på baggrund af Herning Kommunes trafikmodel opstillet med udgangspunkt i fremkommeligheden fra kommunegrænsen til regionshospitalet. For hovedalternativet er der angivet værdier alt efter om den rejsende prioriterer den hurtigste rute eller den korteste rute højest. Dette gør ingen forskel for 0-alternativet. Rejsetiderne indeholder såvel rejsetiden på strækningerne samt forsinkelser gennem kryds. Tallene er estimeret ud fra Herning Kommunes trafikmodel, hvorfor de er behæftet med usikkerhed, i forhold til de reelle rejsetider og -længer. Valget af rute gennem vejnettet vil altid være en kombination mellem rejsetid og rejselængde, der vægter forskelligt for den enkelte trafikant. Eksempelvis vil det i forhold til regionshospitalet i lægekrævende situationer ofte være rejsetiden, som er afgørende for rutevalget, mens det for besøgende måske i højere grad vil være rejselængden, der vægter mest. Som det fremgår af tabel 5.4, vil der ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej kunne opnås tidsbesparelser på 0-79 sekunder. De største tidsgevinsterer findes for trafik fra Herning by, hvilket samtidig udgør en stor mængde borgere i forhold til Herning Kommunes samlede befolkning. Såfremt rutevalget prioriteres efter rejselængden kan der ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej opnås besparelser på 0-5,2km. Besparelserne er størst for trafikanter fra Aarhus mens også trafikanter fra Herning by opnår en betydelig kortere rute. 5.2.2 Afværgeforanstaltninger Da trafikbelastningen langs Holstebrovej allerede i dagens situation er høj, er det vigtigt, at krydset Holstebrovej/Vesterholmvej dimensioneres med tilstrækkelig kapacitet til at afvikle den fremtidige trafik. Ved etablering af den vestlige omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej bør det overvejes at trafiksanere Tjørring Hovedgade og derved nedbringe trafikmængden gennem byen. Tjørring Hovedgades profil er smallere end resten af Holstebrovej med facader og butikker på begge sider af vejen. Vejen egner sig derfor ikke VVM for forlængelse af Vesterholmvej til bære en stigende trafikmængde. Det er vigtigt, at trafikafviklingen og signalindstillingerne løbende vurderes og om nødvendigt justeres langs Holstebrovej for at sikre en god fremkommelighed ved etableringen af forlængelsen af Vesterholmvej. 5.2.3 Overvågning Trafikmængderne og fremkommeligheden skal løbende vurderes i forhold til de opstillede og forventede trafiktal ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej. Det foreslås, at overvåge trafikudviklingen ved hjælp af løbende trafiktællinger og køregistreringer langs Holstebrovej. Trafiktællingerne kan desuden kombineres med hastighedsmålinger, der kan være et udtryk for om fremkommeligheden opretholdes på samme niveau som i dag. 19 Redegørelse 6.0 Støjpåvirkning Støjpåvirkningen som følge af etablering af forlængelsen af Vesterholmvej er vurderet på baggrund af de forventede fremtidige trafikmængder. Der er kun gennemført støjberegninger for Forslag 5A (overføring af vejen over banen). Der er ikke udarbejdet støjberegninger for 0-alternativet, idet der i dagens situation ikke er trafik af betydning i området. Støjbelastningen for Forslag 5B (underføring under banen) vurderes at være mindre end for hovedalternativ 5A, hvorfor dette ikke er beregnet. 6.1 Vejoverflader er regnet som lydreflekterende, og de øvrige overflader er regnet som lydabsorberende arealer. Beregningerne er udført i beregningsprogrammet SoundPLAN version 7.0 med beregningsmodellen “Nord 2000 Road” for vejtrafikstøj og med updaten fra d. 10.12.2010. Der er regnet med 4 vejrklasser. Vejstøjen vurderes i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007 “Støj fra veje”, hvor der eksempelvis er fastsat en grænseværdi på Lden 58 dB for boligområder. Forudsætninger Trafikken er fordelt i lette og tunge køretøjer i henhold til vejkategori jf. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4, 2006 ” Støjkortlægning og støjhandlingsplaner”. De forudsatte hastigheder er uændret i forhold til dagens situation, mens der på forlængelsen af Vesterholmvej er forudsat 80 km/t. Forlægn i forbind Sygehu Fremtid Støjkort 1,5 Tjørring Gødstrup Sø Tjørring Års stø Forlægning af Vesterholmsvej Ld i forbindelse med Gødstrup Sygehus 5 5 Fremtidige situation Støjkort 1,5 meter over terræn 6 6 Ov Årsdøgnmiddel støjniveau Lden dB(A) 53 < 58 < 63 < 68 < Gødstrup Sø <= 53 <= 58 <= 63 <= 68 Figur 6.2 Forventet støjkonsekvensområde 1,5 m over terræn Oversigt Liniekilde, vej 20 VVM for forlængelse af Vesterholmvej Vejbane Bygning 0 1 Område Grænseværdi Rekreative områder i åbent land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden 53 dB Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Lden 58 dB Hoteller, kontorer mv. Lden 63 dB Tabel 6.1 Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. 6.2 6.2.1 Afværgeforanstaltninger For at afværge den forøgede støjpåvirkning for boligerne på Blomstertoften og St. Lundgårdvej foreslås der etablering af støjskærm både på den nordlige og sydlige side af vejen. Støjskærmen bør etableres i et transparent materiale for at minimere skyggevirkningen mest muligt. Der skal ligeledes opstilles støjskærm ved boligerne på Bassumgårdvej nr. 13, 15, 16 på Gødstrupvej nr. 38, samt på Helstrupvej nr. 55, 64. Det fastlægges først ved den endelige projektering, hvorvidt der benyttes jordvold eller hegn til skærmning af støj. Støjpåvirkning fra hovedalternativ På både Holstebrovej og den eksisterende del af Vesterholmvej vurderes støjbelastningen at ligger over grænseværdierne på 58 dB for boligområder og 63 dB for kontorer ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej. Støjbelastningen vurderes imidlertid allerede i dagens situation at ligge over grænseværdierne, idet trafikvæksten på vejene ikke vurderes stor nok til at give en hørbar ændring i støjniveauet. Grænsen for det hørbare vurderes at ligge på ændringer over 2 dB. Boligerne på Blomstertoften og St. Lundgård Vej langs forlængelsen af Vesterholmvej vurderes at blive belastet over grænseværdien på 58 dB for boligområder. Der skal derfor etableres støjreducerende foranstaltninger langs Vesterholmvej på dette stykke. 6.2.2 Overvågning Som dokumentation for støjafskærmningens ønskede effekt udarbejdes der supplerende støjberegninger med den valgte støjafskærmning. Beregningen skal udarbejdes på baggrund af det endelige projekt for vejens forløb og støjskærmens placering. Den løbende vurdering af områdets støjpåvirkning følges gennem trafiktællinger og hastighedsmålinger på forlængelsen af Vesterholmvej. Derved kan det vurderes, om trafikken udvikler sig som forventet. Er dette ikke tilfældet gennemføres supplerende støjberegninger til kontrol af støjniveauet og eventuelle nødvendige tiltag for at kunne overholde de vejledende støjgrænser gennemføres. For følgende øvrige boliger langs forlængelsen af Vesterholmvej vurderes der også behov for støjreducerende foranstaltninger, idet støjberegningen viser en overskridelse af grænseværdierne: • Bassumgårdvej nr. 13, 15, 16 • Gødstrupvej nr. 38 • Helstrupvej nr. 55, 64 Da det fredede område langs forlængelsen af Vesterholmvej syd for Gødstrup sø ikke er udpeget af Herning Kommune som et rekreativt område, skal der ikke etableres særlige foranstaltninger. 21 Redegørelse 7.0 Landskab og kulturmiljø I dette afsnit beskrives de visuelle konsekvenser for landskabet ved anlæggelsen af Vesterholmvejs forlængelse. Vejen skal anlægges gennem den sydlige del af fredningen ved Gødstrup Sø, og i fredningskendelsen fra 2011 er det fastlagt, hvor vejen kan placeres. 7.1 Fredning om Gødstrup Sø Gødstrup sø er den 24. juni 2011 blevet fredet med det formål at sikre og udvikle Gødstrup Sø og omgivelsernes rekreative kvaliteter, herunder bl.a. at udvikle støttepunkter for friluftslivet. Fredningsafgørelsen fastlægger samtidigt hvor i området der kan laves en forlængelse af Vesterholmvej. 7.1.1 Fra fredningskendelsen: og fortsætter ad denne til den slår et skarpt knæk mod øst og fortsætter ad Vildbjergvej, som danner den nordlige grænse. Efter ca. 500 meter fortsætter fredningsgrænsen sydøst på og løber langs bebyggelsen. Efter ca. 1,5 km og omtrent ved bebyggelsens slutning fortsætter fredningsgrænsen mod syd ad et skel og støder til en østvestgående markvej. Denne følges vestpå, indtil denne støder til Bassumgårdvej, hvor grænsen går udenom en landbrugsejendom, men ellers følger Bassumgårdvej sydpå til lige inden denne krydser jernbanen, som danner den sydvestlige grænse, se figur 7.1. Gødstrup Sø er en lavvandet sø på 46 ha beliggende nordvest for Herning i Storeåsystemets øvre del. Den har en gennemsnitsdybde på 1,8 meter og søen er på det dybeste sted ca. 4 meter. Søvolumen er beregnet til 831.000 m³ og vandets opholdstid i søen er ca. 1 år. Det område, der er fredet, afgrænses i sydvest af jernbanen op mod Gødstrup landsby. Her fortsætter fredningsgrænsen øst mod Gødstrup og løber langs søbredden, hvorefter den går op til Gødstrupvej Figur 7.1 Fredning Gødstrup Sø 22 VVM for forlængelse af Vesterholmvej Storåsystemet, som løber ud i Nissum Fjord, er omgivet af marker, levende hegn, enge, skov og krat. Gødstrup Sø og det omgivende landskab er af helt særlig betydning i kraft af den landskabelige sammenhæng med Herningsholm å og dennes rekreative værdier. Dette unikke naturområde tæt på Herning by spiller med sin uberørte karakter en helt særlig rolle i forhold til Herning. Det betyder blandt andet, at der i dag ikke må bygges broer eller andre former for anlæg på den enkelte private grund og ud i søen. Formålet med dette er på sigt at sikre søbreddens naturlige og uforstyrrede form. 7.2 Landskabelige værdier Tjørring er placeret på en bakkeø, og landskabet vest for Tjørring med Herningsholm og Gødstrup ligger lavere end Tjørring. Syd for Gødstrup Sø stiger landskabet igen, og fra Bassumgårdvej kan man i dag se ned over Gødstrup Sø. Vest for Tjørring er landskabet udover Gødstrup Sø og Herningsholm Å primært præget af landbrugsdrift med dyrkede marker, gårde og nedlagte landbrug. Landskabet fremstår fladt og veksler mellem åbne marker og mindre landskabsrum afgrænset af levende hegn og beplantning omkring ejendomme og moser/ vandhuller. Ved forslag 5A, hvor forlængelsen af Vesterholmvej føres over jernbanen, sker en opdeling af landskabet med Gødstrup Sø nord for vejen og fladt terræn, primært landbrugearealer, syd for vejen. Dæmningen har en samlet længde på ca. 600 meter og på det højeste punkt en højde på ca. 8 meter over terræn og vil fremstå meget markant i det flade landskab. Der vil heller ikke længere være indkig til Gødstrup Sø syd for Vesterholmvejs forlængelse. Jernbanen ligger i dag også på en mindre dæmning, men den fremstår ikke markant i landskabet og hindrer heller ikke indkigget til søen. Ved forslag 5B, hvor forlængelsen føres under jernbanen, vil der ikke ske en ændring af de landskabelige Vejbane Dæmning Figur 7.2 forlængelsen af Vesterholmvej set fra sydøst ved Jernbaneoverskæring. 23 Redegørelse forhold, og de landskabelige værdier forringes ikke i forhold til i dag. Herning Kommune har i forbindelse med placeringen af Regionshospitalet ønsket at se hospitalets placering i forbindelse med en kommende byudvikling i området. Der er derfor udarbejdet en masterplan for en ny bydel, Helstrup, og der vil være større mulighed for indkig til Gødstrup Sø fra Helstrup, hvis Vesterholmvejs forlængelse føres under jernbanen. Ved forslag 5A hvor forlængelsen af Vesterholmvej føres over jernbanen, sker en opsplitning af landskabet, med Gødstrup sø nord for vejen og fladt terræn, primært landbrugsarealer, syd for vejen. Anlægget får en højde på ca. 8 m, der gør at indkigget til Gødstrup Sø, fra området syd for forlængelsen af Vesterholmvej forsvinder. Den eksisterende jernbane, der ligger på en dæmning 2 meter over det øvrige terræn, skaber allerede en lignende barriere. En overføring af vejen over jernbanen, vil dog gøre denne barriere langt mere markant. Ved forslag 5B hvor forlængelsen af Vesterholmvej føres under jernbanen, vil der ikke sker en ændring af de landskabelige forhold. Herved forringes de landskabelige forhold ikke i forhold til i dag, og der vil være større mulighed for indkig til Gødstrup Sø fra den nye by Helstrup. Landskabspåvirkningen vil være størst for ejendommene beliggende på Bassumgårdvej 13 og 15, da det forventes at deres udsyn mod nord, udelukkende bliver til forlængelsen af Vesterholmvej. Ved disse to ejendomme viser støjberegninger endvidere, at der skal opsættes støjafskærmning omkring vejen, i en højde af 2 m, hvilket yderligere vil medvirke til en landskabelig påvirkning. Det er i forhold til landskabspåvirkningen ikke relevant at lave egentlige afværgeforanstaltninger eller udforme et overvågningsprogram. Figur 7.3. Indblik mod Gødstrup Sø mellem Bassumgårdvej 13 og 15. 24 VVM for forlængelse af Vesterholmvej Landskabet er en blanding af store åbne flader og landskabsrum i mindre skala. Der er mange levende hegn, der vil kunne være med til at mindske den visuelle effekt, som forlængelsen af Vesterholmvej vil give. Der vil, hvis det udnyttes rigtigt, kunne blive gode rekreative muligheder for lokalområdet. Om det eksisterende landskab er følgende vigtigt at bibeholde, se figur 7.4: 1 Landskabeligt er det vigtigt at bevare den beplantning af grantræer ved Bassumgård- vej, der ligger i synsfeltet, når man kommer fra øst mod vest. Denne vil afskærme udsy- net ved Forslag 4A hvor der etableres en bro over jernbanen. Mose og tilhørende bevoks- ning skal ligeledes bevares. 2 Ramperne til jernbanebroen skal kamufleres med beplantning. Der skal derfor forud for byggetilladelse laves en visualisering af Forslag 4A hvor ramper, støjskærm og be- plantning indgår således indvirkning på det omgivne landskab minimeres. 3 Værdifulde hegn for området. De markerede hegn ses som værdifulde rumskabere i land- skabet og skal bevares, også af hensyn til brydningen af vejforløbet rent visuelt. Dog kan hegnet som vejføringen skærer direkte igennem undværes, hvis de øvrige bevares. 3 1 1 2 3 Figur 7.4 Beplantning Korttitel: Afdeling: 25 indtil: Ajourført Redegørelse Målforhold: Herning kommune Torvet 7400 Herning Tlf.nr: 96 28 28 28 Fax.nr: 96 28 80 19 1 : 15000 Dato: 15-09-2011 Bemærk matrikelkort er kun til oversigtsformål 8.0 Vandmiljø I dette afsnit beskrives de mulige påvirkninger af vandmiljøet, der er identificeret som følge af forlængelse af Vesterholmvej. 8.1 Næringsstoffer og organisk stof Forlængelse af Vesterholmvej vil medføre en stigning i afstrømningen af overfladevand/regnvand i forhold til den nuværende naturlige afstrømning. På baggrund af en forventning om, at der etableres ca. 2,9 km ny vej og sti, med 3 m stibredde og 8 m vejbredde asfalteres i alt ca. 31.900 m2. Med supplerende tilslutningsanlæg vurderes maksimalt 35.000 – 40.000 m2 at blive lagt under asfalt. Overfladevand fra dette befæstede areal vil nedsives langs vejen i vejgrøfter og/eller strømme til Gødstrup sø og/eller Herningsholm Å. Ud fra den betragtning af, at størstedelen af de arealer der inddrages til vej, i dag anvendes til landbrug, vil det forventes at næringsstoftilførslen til Gødstrup sø og/eller Herningsholm Å reduceres i forhold til de nuværende forhold. Dette er dog vurderet uden egentlige masseberegninger. Den forventede reducerede udledning af næringsstoffer er ydermere baseret på at der etableres regnvandsbassiner med rensning i form af sand/oliefang. Rensegraden i sådanne bassiner er 20 % for nitrat(N) og 60 % for phosphor(P). Figur 8.1 Foreslået placering af lille vådområde ved nordlige regnvandsbassin ved Blomstertoften 26 Projektet vil således have en positiv påvirkning af Nissum Fjord med hensyn til kvælstof og fosfortilførsel og bidrage til at habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus for naturtypen 1150(Kystlaguner og strandsøer) og for flere af de arter af fugle, på udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord, der er afhængige af ålegræs og anden undervandsvegetation. Det vurderes ligeledes at projektet ikke vil belaste Gødstrup sø eller Herningsholm Å med næringsstofferne N og P. 8.1.1 Afværge foranstaltninger Der bør gennemføres foranstaltninger, der kan sikre en optimal løsning i forhold til fosfor og kvælstof ved forlængelse af Vesterholmvej. Der er forskellige muligheder for at reducere belastningen med næringsstoffer, eksempelvis: • Etablering af regnvandsbassiner med rens- ning i form af sandfang, evt. med mulighed for udfældning af P om nødvendigt. • Etablering af vådområder, som vandet risles over inden udledning. • Nedsivning af overfladevand i vejgrøfter. Disse tiltag kan indgå som afværge foranstaltninger til at nedbringe udledning af fosfor og kvælstof til recipienterne. Figur 8.2 Muligt overrislingsområde VVM for forlængelse af Vesterholmvej 8.2 Hydraulisk påvirkning Ved befæstelse af ca. 35.000 – 40.000 m2 forventes en stigning i afstrømningen af regnvand/overfladevand som følge af projektet. Nærrecipienterne er Gødstrup sø og Herningsholm Å. Dette kan eksempelvis sikres ved følgende foranstaltninger: • Udledninger neddrosles svarende til den naturlige afstrømning (1,6 l/s/ha) eksempel- vis ved etablering af regnvandsbassiner. Såfremt der etableres udledning til recipi- ent, skal der forud herfor søges tilladelse hos Herning Kommune. Gødstrup sø har hydraulisk kapacitet til at modtage overfladevand fra forlængelsen af Vesterholmvej. Søen har ikke betydelig tilførsel af vand forud for projektet. • Begrænsning af hyppighed af overløbshæn- delser og overløbsvandføring ved fornuftig dimensionering af regnvandsbassiner og over- risling af recipientnære arealer jf. nedenfor. I første planperiode er der i vandplanerne foreslået fældning af fosfor med Aluminiumsklorid, men det vil ikke være muligt at få søen i god økologisk tilstand inden 2015 jf. Miljømålsloven og de statslige vandplaner. Krav om målsætningsopfyldelse forventes derfor udsat. Den nærliggende indsats overfor søens nuværende tilstand vil derfor være en reduceret belastning af næringsstoffer fra det landbrugsprægede opland. • At vandet ledes til et lavere liggende vådom- råde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at vandet risles over vådområdet. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt, hvis vand- standen kan styres, så vandstanden særligt i vinterhalvåret er høj og gradvist tørlægges i sommerhalvåret. (Hvis vejvand blandes med andet drænvand skal man være opmærk- som på kvaliteten af dette og på evt. synergier ved samlede løsninger). 8.2.1 Afværge foranstaltninger Herningsholm Å er i forvejen hydraulisk belastet på grund af urbanisering og øget nedbør generelt. Der arbejdes i disse år på projekter, som kan dæmpe den hydrauliske belastning ved store regnskyl og tilbageholde næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Metoden er først og fremmest etablering af regnvandsbassiner samt naturprægede og styrede oversvømmelser af lavtliggende arealer (vådområder). Det foreslås at der foretages afledning af overfladevand til eksisterende regnvandsbassiner fra den østlige del af Vesterholmvej (øst for Herningsholm Å). De eksisterende bassiner skal udvides til rette kapacitet og det nuværende våde område, se figur 8.1, kan anvendes til overrisling og fjernelse af næringsstoffer. Samtidig vil området kunne anvendes som opmagasinering af regnvand ved store regnhændelser i stedet for direkte nødoverløb til Herningsholm Å. På den vestlige strækning foreslås overfladevandet ledt til Herningsholm Ås gamle nu lukkede tilløb til Gødstrup Sø (Herningsholm Å blev mellem 1992 og 1995 lagt tilbage i sit oprindelige løb nord om Gødstrup Sø). Her vil der være mulighed for at rense og neddrosle med udløb til Gødstrup sø og/eller Herningsholm Å. Foranstaltningen vil kræve etablering af et forbassin samt sand- og oliefang. Eventuelt kan arealet syd for søen etableres som et vådere overrislingsområde til rensning af overfladevandet: Figur 8.3 Okker potentielle områder 27 • Lokal nedsivning af overfladevand • Etablering af trug i vejkanten til opmagasiner- ing og nedsivning af overfladevand Redegørelse 8.3 Vandløb 8.3.1 Sandvandring og okker Linjeføringen krydser Herningsholm Å, som er B3 målsat i henhold til Regionplan 2005 fra Ringkøbing Amt. Målsætningen er ikke opfyldt på grund af spildevand og dårlige fysiske forhold i vandløbet. Herningholm Å er på strækningen kanaliseret med langsomt flydende vand. På strækningen op- og nedstrøms Vesterholmvejs krydsning ligger vandløbet på en DVFI 4 (Dansk Vandløbs Fauna Indeks). Vandløbsmålsætningen B3 berettiger en DVFI på 5 - der er derfor ikke målsætningsopfyldelse. Der findes ingen rentvandsarter i vandløbet, dog heller ikke store populationer af de forureningstolerante arter. Vandløbet er på strækningen påvirket af udledning af organisk materiale. Ved gennemgang af registreringer fra Herningsholm Å for rødlistearter (udrydelsestruet arter) er der kun fundet vårfluen Oecetis testacea, der er fundet på station 5420009, i Sinding 50 m. opstrøms A18. Den blev fundet den 16/04-2007. Det vurderes ikke sandsynligt at etablering af forlængelsen af Vesterholmvej vil få negativ indflydelse på artens udbredelse i vandløbet. Ved elfiskeundersøgelser er der ved Lundgårdskolen de seneste år fundet følgende arter: • I 2011 blev der fanget aborre, gedde, strøm- skalle og ål. • I 2010 blev der fanget aborre og grundling. • I 2009 blev der fanget en del fisk, som aborre, gedde, grundling, skalle, strømskalle og ål. • I 2008 blev der fanget aborre og grundling. • I 2007 blev der kun fanget aborre. Fiskebestanden ved Lundgårdskolen har aldrig været tilfredsstillende. 28 Langs vandløbet er arealerne registreret som okkerpotentielle klasse 1. Det betyder at der er stor risiko for udledning af jern til nærmiljøet ved sænkning af grundvandsspejlet. Vejanlægget skal placeres på en dæmning over ådalen så projektet forventes ikke at påvirke okkerudledningen. Der kan dog i anlægsfasen være behov for grundvandssænkning, hvilket kræver en tilladelse fra Herning Kommune. Ifølge bilag til Regionplan 2005 (bilag III-vandløb) må grænseværdierne for ferrojern (vintergennemsnit) på 0,5 mg/l ikke overskrides ved administration af okkerloven ved udledning til B3 målsatte vandløb. Der skal i anlægsfasen tages højde for sandvandring ved gravearbejde samt en begrænsning af dette. Sedimentbassiner kan etableres forud for udløb i recipient. Det vurderes, at sandvandring og okkerbelastning af nedstrøms recipienter ikke vil stige som følge af projektet. 8.3.2 Afværge foranstaltninger Der skal etableres sandfang/sedimentbassiner ved en vurderet risiko for sandvandring i vandløbet. Derudover skal der udfældes jern ved grundvandssænkninger, forud for udledning af grundvand til Gødstrup Sø eller Herningsholm Å. Ved gennemførsel af drænprojekter må der ske en forøgelse af ferrojernindholdet på maksimalt 0,1-0,2 mg/l jf Regionplan 2005 fra Ringkøbing Amt. 8.4 Krydsning af Herningsholm Å i ådalen Der skal tages højde for faunakorridorer i området. Ådalen langs Herningsholm Å er efterhånden den sidste nogenlunde intakte spredningskorridor mellem den Blå Ring omkring Herning by og det åbne land uden om byen. Ved etablering af en vejdæmning over ådalen er det derfor vigtigt at der etableres gode og funktionelle faunapassager langs åen. VVM for forlængelse af Vesterholmvej Bilag IV arten odder findes i området. Denne art er særlig beskyttet og projektet må ikke forringe levevilkårene for odder (og andre bilag IV arter). Der skal derfor etableres faunapassage langs vandløbet. Ved anvendelse af denne afværgeforanstaltning vurderes vejanlægget, ikke at påvirke odderen idet fiskebestanden i Herningsholm Å ikke ændres (Se også kapitel 11.0 Natur). • NPE (Nonylphenol (+ethoxylater)) er nonion- iske tensider, dvs. overfladeaktive stoffer, som stammer fra affedtningsmidler, rengørings- og vaskemidler mfl. Stofferne mistænkes for at have en østrogenlignende effekt. Nedbrydningen af NPE resulterer i større østrogeneffekt fra nedbrydnings- produkterne. 8.5 • LAS (Linære Alkylbenzen Sulfonater) er anioiniske tensider, dvs. overfladeaktive stoffer, som anvendes i bl.a. vaske- og rengøringsmidler. LAS er toksisk for akva- tiske organismer. • DEHP er blødgørere, som i store mængder anvendes til PVC, lak, lim og maling. DEHP er kræftfremkaldende på dyr og mistænkes for at have en østrogenlignende effekt. Miljøfarlige stoffer Etablering af vejarealer og cykelsti i forbindelse med forlængelsen af Vesterholmvej vil som tidligere nævnt (afsnit 8.1) medføre en stigning i afstrømningen af overfladevand. Der må forventes en øget belastning fra området med miljøfarlige stoffer i forhold til den nuværende situation i området. Typiske koncentrationer af tungmetaller i afstrømmet regnvand fra veje fremgår af tabellen nedenfor. Stof Interval (μg/L) Antal lokaliteter Antal prøver Ca 131-480.000 32 82 Cd <0,05-2.000 100 427 Co 0,086-6,7 13 13 Cr <0,05-210 73 298 Cu <0,5-1.250 106 724 Ni <0,02-436 66 324 Pb <0,5-6.400 122 1.015 Pt <0,02 5 5 U 0,2-0,4 2 2 Zn 1,73-25.000 112 868 Tabel 8.4 Sammenfatning af litteraturens værdier for metalkoncentrationer i separatkloakeret regnvand fra veje (IDA, spildevandskomiteen, 2006, Miljø og Regnvandssystemer erfaringer og anbefalinger). Urbanisering kan også give anledning til øget tilførsel af organiske miljøfarlige stoffer som eksempelvis PAH, NPE, DEHP og LAS: • PAH (Poly Aromatiske Hydrocarboner) er tjærestoffer, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. PAH’er kræftfremkaldende. 29 De organiske og uorganiske miljøfarlige stoffer er især forbundet med udledninger fra separatkloakerede udledninger, selvom der er en vis tilbageholdelse i bassinernes sediment. Generelt kan det dog konkluderes, at erfaringerne med de organiske miljøfremmede stoffer, herunder effekt i vandmiljøet, er begrænsede. Miljøstyrelsens undersøgelse af miljøfarlige stoffer i regnvandsbassiner tyder på en stor tilbageholdelse af sedimenterbart stof i regnvandsbassiner over en lang årrække (Miljøstyrelsen, 2003, Tilbageholdelse af sedimenterbart stof og miljøfremmede stoffer i regnvandsbassiner i afløbssystemer). I et beregningseksempel, som skønnes at dække de mest normale tilfælde, er følgende tilbageholdelsesgrader fundet for det sedimenterbare partikulære materiale i 5 forskellige bassiner, se tabel 8.5. Bassin størrelse Tilbageholdelse [%] Størrelse Aflastninger [mm] pr. år Cd Cu Ni Pb Zn PAH* 84 83 78 86 88 87 20 3 15 7 81 79 73 83 84 84 10 13 74 72 64 76 77 78 6,5 22 65 63 54 67 67 69 4 34 52 50 41 55 53 57 Tabel 8.5 Tilbageholdelse af sedimentbart partikulært materiale i 5 forskellige størrelser af regnvandsbassiner. (Efter Miljøstyrelsen, 2003). *Der findes 13 forskellige typer. Redegørelse Det fremgår, at der er god tilbageholdelse i bassinerne af både tungmetaller og PAH på partikulær form. Set i den totale massebalance for bassinerne, som både omfatter det opløste og det partikulære stof, så betyder tilbageholdelsen på grund af sedimentation en yderlig reduktion på ca. 50 % af udledningen af stof til recipienten. Tri-Consult har på baggrund af data fra vandløb i Danmark beliggende i oplande med landbrugsdrift vurderet, at der i dag tabes 0,671 kg/år (uspecificeret) pesticider i forbindelse med landbrugsdrift. Landscentret har vurderet, at der ikke tabes pesticider til vandløbene fra landbrugsdrift. Der er ingen data fra Herningsholm Å eller andre vandløb i området, der kan verificere, om der er pesticider i vandløbene og i givet fald hvilke eller mængde. Pesticider har forskellig styrke og effekt på dyre- og plantelivet og kan derfor ikke vurderes alene ud fra en samlet tilførsel. Data baseret på vandløb i andre dele af landet er ikke umiddelbart til at overføre til projektområdet, men det vurderes som sandsynligt, at der reelt er et tab af pesticider fra nuværende landbrugsdrift. Det er ikke muligt at vurdere, om den nuværende eller fremtidige tilførsel til vandløbene har en negativ påvirkning af miljøet. Der må dog forventes et fald i forbruget af pesticider i området hvis landbrugsdriften udgår, og projektet vil sandsynligvis resultere i færre pesticider i Herningsholm Å og tilført til Nissum Fjord. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive afledt andre typer af miljøfremmede stoffer fra området end de ovenfor nævnte. Akut forgiftning eller langtidseffekter på dyr og planter i vandmiljøet kan forekomme ved stigende koncentrationer af ammonium, metaller og organiske forbindelser som følge af urbanisering. 8.5.3 Afværgeforanstaltninger Der forventes en større tilførsel af miljøfarlige stoffer som følge af afledningen af overfladevand fra vejen m.m., som kan være i konflikt med de kommende vandplaners krav om god kemisk tilstand og Herning Kommunes egen Naturpolitik. De negative indvirkninger på miljøet skal afbødes, og dette kan eksempelvis ske ved følgende tiltag: • Overfladevand fra befæstede arealer skal passere olieudskillere/sandfang inden videre bortledning, uanset om der er tale om over- risling af vådområder, direkte udledning til recipient eller nedsivning (grundvands- sikring). Såfremt der etableres udledning til recipient, nedsivning mv., skal der forud her- for søges tilladelse hos Herning Kommune. • Begrænse anvendelse af sprøjtemidler i områ- det. • Jævnlig oprensning af regnvandsbassiner for at begrænse ophvirvling af sediment indehol- dende miljøfarlige stoffer. • Opdeling af regnvandsbassiner i flere sektion- er, så der sker en gradvis rensning gennem disse. 8.6 Overvågningsprogram Vandmiljø Der skal på baggrund af forlængelsen af Vesterholmvej, byggeriet af regionshospitalet DNV Gødstrup, omfartsvejen vest om Herning og den nye by Helstrup laves et samlet overvågningsprogram for vandmiljøet omkring Gødstrup Sø og Herningsholm Å. Denne overvågning skal sikre, at der kan opstilles afværgeforanstaltninger, hvis der opstår kumulative effekter på baggrund af de tre projekter. 8.5.2 Samlet vurdering Etablering af vejen må forventes at give anledning til en øget belastningen fra området med miljøfarlige stoffer i overfladevandet, men det er ikke muligt at kvantificere belastningen med de tilgængelige data. Det forventes, at der vil kunne tilbageholdes en væsentlig del af de miljøfremmede stoffer i de grøfter, regnvandsbassiner og/eller nedsivningsområder/vådområder, der skal etableres i forbindelse med projektets gennemførelse. 30 Uanset hvilke afværgeforanstaltninger der vælges, vil det være hensigtsmæssigt, at der etableres et moniteringsprogram i forbindelse med Herningsholm Å, således at åens tilstand ved én eller flere målestationer overvåges både før gennemførelsen af projektet og i en årrække efter projektets etablering. Målestationerne foreslås placeret opstrøms og nedstrøms det projekterede område såvel som i vandløbet inden for projektområdet. Herved er det muligt at vurdere vandløbets tilstand inden en evt. påvirkning og efter som dokumentation for at valgte løsninger virker efter hensigten. Overvågningen bør tænkes ind i processen VVM for forlængelse af Vesterholmvej med gennemførelsen af planen og skal iværksættes sammen med Herning Kommunes myndighedsafdeling. Specielt vil det være hensigtsmæssigt med en hurtig etablering af målestationer inden projektets opstart, idet der er tale om vurdering af biologiske systemer, hvor bl.a. faunabedømmelser skal planlægges efter årstiden. Herved sikres referencetilstanden inden projektets gennemførelse. Data fra overvågning i Herningsholm Å kan suppleres med data fra overvågningsstationer i Storå-systemet, der indgår i den nationale overvågning. 31 Redegørelse 9.0 Grundvand, vandindvinding og okker Vurderingerne i forhold til VVM for forlængelsen af Vesterholmvej tager udgangspunkt i Vandforsyningsloven LBK nr. 635 af 07/06/2010, Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/06/2010 samt Bekendtgørelse nr. 1000 af 26/07/2007 om ”Udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land”. 9.1 Nuværende forhold Den projekterede forlængelse af Vesterholmvej ligger pt. udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Forlængelsen af vejen går igennem indvindingsoplandet til Gødstrup Vandværk, der indvinder fra en boring. Omkring vandværksboringen er der en beskyttelszone på 300 m (se figur 9.1, den lilla cirkel). Som noget nyt er fredningsbælte omkring vandværksboringer ændret fra 10 meter til 25 meter. Det projekterede vejforløb ligger ca. 25 meter fra indvindingsboringen til Gødstrup Vandværk. Naturstyrelsen Vestjylland er i gang med at lave en geologisk og en hydrogeologisk kortlægning af området omkring Gødstrup Vandværk. Kortlægningen forventes at være færdig i 2012/2013. Resultatet af kortlægning kan være, at udstrækningen af indvindingsoplandet til Gødstrup Vandværk ændres, desuden kan der blive udpeget et OSD-område samt nitratfølsomme indvindingsområder. 9.2 Forslag 4A bro over jernbanen Det vil med stor sandsynlighed blive nødvendigt at lave en midlertidig grundvandssænkning i anlægsfasen, i forbindelse med etablering af en bro over jernbanen. Grundvandssænkningen vurderes ikke at udgøre et problem for vandindvinding til Gødstrup Vandværk. En bro over jernbanen vurderes umiddelbart at være en mere skånsom løsning over for grundvandet og vandmiljøet generelt, i driftsfasen. Figur 9.1 Grundvandboringer 32 VVM for forlængelse af Vesterholmvej Det er med stor sandsynlighed ikke nødvendigt at lave en permanent grundvandssænkning, hvis der etableres en bro over Herningsholm Å. Skulle det blive nødvendigt med en permanent grundvandssænkning vurderes det ikke at udgøre et problem for vandindvindingen til Gødstrup Vandværk. 9.3 Forslag 4B tunnel under jernbanen I anlægsfasen kan der blive tale om at lave midlertidige grundvandssænkning henholdsvis ved jernbanen, hvis der skal laves en tunnel under denne, og ved vandløbet Herningsholm Å, hvis der skal laves en bro over denne. Eventuelle grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet de to steder vurderes ikke at udgøre et problem for vandindvindingen ved Gødstrup Vandværk. Vejtracé ligger i en afstand af ca. 25 meter fra indvindingsboringen til Gødstrup Vandværk. I henhold til miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/06/2010 skal der etableres et 25 meters fredningsbælte omkring vandværksboringer til almen vandforsyning. I fredningszonen må der ikke sprøjtes, gødes eller dyrkes. Desuden må der ikke være grundvandsskadelige aktiviteter i denne zone. Der må derfor ikke ske nedsivning af vejvand i denne zone. I beskyttelseszonen uden for 25 meters fredningsbæltet skal der helst ikke ske nedsivning af vejvand. I denne zone kan der evt. laves midlertidige opsamlingsbassiner. Ved en permanent vej vil der ved en mulig tunnel under jernbanen, med stor sandsynlighed blive behov for en permanent grundvandssænkning. En permanent grundvandssænkning vurderes ikke at udgøre et problem for vandindvindingen til Gødstrup Vandværk. En permanent grundvandssænkning kan dog medføre at de øvre jordlag iltes og dermed bidrager til okkerdannelse lokalt. Okker skal helst undgås i vandmiljøet, hvorfor en permanent grundvandssænkning kan betyde et behov for bortgravning af de jordlag der kan medføre okkerdannelse. I området omkring Gødstrup Vandværk vurderes der at være en naturlig nedadrettet grundvandsgradient mellem de øvre og de dybe grundvandsmagasiner. Det betyder at forskellige stoffer fra jordoverfladen kan sive ned mod de dybere magasiner. I det boringsnære 33 område vil pumpning i vandværksboringen ofte skabe en nedadrettet grundvandsgradient. Ved en permanent vej tæt ved vandværksboringen kan uheld på vejene udgøre en risiko for vandindvindingen på grund af risikoen for nedsivning af miljøfremmede stoffer. Inden for fredningsbæltet (25 meter) må der ikke være grundvandsskadelige aktiviteterherunder nedsivning af vejvand. I den resterende del af beskyttelseszonen (300 meter) bør der ud fra et grundvandsmæssigt synspunkt helst ikke ske nedsivning af vejvand. 9.4 Afværgeforanstaltninger Forlængelsen af Vesterholmvej forventes ikke at have betydning for grundvandet eller for Gødstrup vandværk. Dette er under forudsætning af at forlængelsen af Vesterholmvej ved den endelige projektering placeres mindst 25 m fra eksisterende grundvandsboring. Hvis vejen placeres indenfor 25 m zonen af den eksisterende grundvandsboringen skal der laves afværgeforanstaltninger så vejen ikke udgør en risiko for vandværkets grundvandskvalitet. Af mulige afværgeforanstaltninger kan være at der som minimum ikke må ske nedsivning af vejvand i 25 meters beskyttelseszonen eller at der skal etableres en ny boring længere væk fra vejen. Ejendommen Bassumgårdvej 11, Herning har en privat drikkevandsboring. Boringen anvendes også til markvanding. En mulig grundvandssænkning ved jernbanen, midlertidig som permanent, må ikke medføre en væsentlig påvirkning af drikkevandsboringen på ejendommen. Ved en permanent grundvandssænkning er det ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger så længe grundvandssænkningen er på et niveau hvor drikkevandsboringen på ejendommen Bassumgårdvej 11, Herning ikke påvirkes i væsentlig grad. Der vil ligeledes ikke være behov for afværgeforanstaltninger så længe der ikke sker en iltning af de okkerdannende jordlag. Kan dette ikke undgås skal de okkerdannende jordlag bortgraves. Bortgravne jordlag kan for eksempel bruges i støjvold eller lignende. I forhold til kommunens oplysninger er der ingen vandindvindingsboringer i nærheden af Hernings- Redegørelse holm Å, der vurderes at kunne blive påvirket af en mulig permanent grundvandssænkning. 9.5 Overvågningsprogram Det vurderes ikke at være nødvendigt med et grundvandsovervågningsprogram. Hvis der sker uheld på forlængelsen af Vesterholmvej i beskyttelseszonen omkring vandværket bør der ske en monitering i overvågningsfilteret i vandværkets boring. Hvis der etableres nedsivning af vejvand i hygiejnisk zone bør der også laves et moniteringsprogram for udvalgte stoffer. 34 VVM for forlængelse af Vesterholmvej 10.0 Jordforurening og råstofbehov 10.1 10.2.1 Råstofberegning Der er ikke foretaget en nærmere jordbundsanalyse. Det må forventes at ikke alt jord kan genindbygges idet nye vejanlæg. Endvidere passeres nogle blødbundsområder og mængderne i forbindelse med udskiftning af disse er skønnet. Jordforurening Der er ikke registreret arealer, der er kortlagt som forurenet eller muligvis forurenet i henhold til Lov om forurenet jord nr. 370 af 2. juni 1999, jf. lovbek. nr. 1427 af 4. december 2009, hvorfor emnet ikke behandles yderligere. Hvis der under bygge- og/eller anlægsarbejder konstateres en ukendt forurening i jorden, skal arbejdet standses straks, og Herning Kommune skal kontaktes. Forpligtigelsen påhviler ejendommens/matriklens ejer og/eller den, som udfører eller lader arbejdet udføre. Det er i forhold til jordforurening ikke relevant at lave egentlige afværgeforanstaltninger eller udforme et overvågningsprogram. De opgjorte mængder bygger på den nuværende tracéring af vejen, dvs. den i VVM-redegørelsen viste linjeføring, der ikke er optimeret i forhold til jordbalancen. Mængderne vil desuden kunne variere på baggrund af senere geotekniske undersøgelser. Der skal ved forlængelsen af Vesterholmvej anlægges følgende: • Ca. 30.000 m2 vejbelægning og • Ca. 22.000 m2 forstærket rabat. • Ca. 11.000 m2 fællessti Inkl. mængder i yderrabatter skal der anvendes: • Ca. 13.000 m3 stabilgrus 10.2 Råstofforbrug I forbindelse med skitseprojekterningen og visualiseringen er skabt et overblik over det forventede råstofbehov. Beregningerne skal betragtes som et overslag der bruges til grundlag for udpegningen af områder, hvorfra råstofferne skal hentes. Beregning er foretaget med udgangspunkt i en overføring over jernbanen, da der her er det største behov for råstoffer. Region Midt der er myndighed i forhold til udpegning af råstofområder er orienteret om det forventede behov for råstoffer. På baggrund af den endelige projektering anvises områderne, hvorfra råstofudgravningen skal foretages. Det tilstræbes ved udpegningen at finde råstofdepoter som betyder, at transporten bliver så lille som muligt. Overskudsjord søges ligeledes benyttet lokalt fx ved etablering af støjskærm. Det er i forhold til råstof forbrug ikke relevant at lave egentlige afværgeforanstaltninger eller udforme et overvågningsprogram. 35 • Ca. 54.000 m3 bundsikring Der skal afgraves ca. 100.000 m3 råjord og tilsvarende indbygges ca. 100.000 m3 egnet råjord eller friktionsfyld. Hvis kun 2/3 af jorden kan anvendes skal der bortkøres ca. 33.000 m3 råjord og tilsvarende indkøres ca. 33.000 m3 egnet råjord/friktionsfyld. Der skal afrømmes ca. 24.000 m3 muld og kun ca. 10.000 m3 skal anvendes igen. Dermed er der ca. 14.000 m3 muld til overs. Der skønnes et behov på ca. 12.000 m3 udskiftning i forbindelse med blødbund. Dvs. af der skal bortskaffes ca. 12.000 m3 blødbund og tilkøres ca. 12.000 m3 friktionsfyld, hvor en given andel kan tænkes at være letfyld, fx Lecanødder. Redegørelse Da den endelige projektering af vejen endnu ikke er foretaget, kan det præcise råstofbehov endnu ikke beregnes. Derfor er der ikke foretaget en endelig udpegning af råstofområde til brug for projektet, ligesom der ikke er foretaget en CO2 beregning af transportbehov i forbindelse med transport af råstoffer. 36 VVM for forlængelse af Vesterholmvej 11.0Natur Linjeføringen af forlængelsen af Vesterholmvej fremgår delvist af og er delvist fastlagt i fredningskendelsen for Gødstrup Sø fra den 24. juni 2011. Den korteste afstand fra den nye vej til søen er ca. 300 m. Linjeføringen er valgt så den passerer uden om de to § 3 arealer der forefindes inden for projektområdet. Korteste afstand fra vejbelægningen med den projekterede linjeføring til de to § 3-arealer er henholdsvis ca. 7 og 12 meter. Afhængigt af udformningen af vejprofil, sti og eventuelle vejgrøfter mm. vil det dog kunne blive nødvendigt at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, idet f.eks. en drænende grøft placeret mindre end 10 m fra en fugtig naturtype vil kunne påvirke tilstanden i området. Den nødvendige afværgeforanstaltning vil i givet fald være at der skal udlægges erstatningsarealer svarende til 2 gange den/det påvirkede/inddragne naturs areal. Erstatningsarealer skal udlægges i tilknytning til eksisterende naturarealer i området. Dette vil passende kunne gøres i nogle af de dyrkede småarealer der fremover kommer til at ligge mellem den nye vej og eksisterende § 3 områder. De to § 3 områder der passeres i kort afstand syd for Gødstrup Sø er en lille mose, og øst for søen den sydlige ende af et større sammenhængende engareal. Mosen har et areal på knap 1 ha med en kunstig sø på ca. 1500 m2 inklusive to små øer. Mosearealet er bortset fra de to små øer groet til med birk, pil og rødel. Søen der er anlagt før 1987. Søen er meget næringsrig med betydelig algevækst fordi den bruges til udsætning og fodring af ænder. Flere af de omkringliggende arealer er drænet. Engområdet er det sydlige hjørne af et større sammenhængende § 3-område langs Herningsholm Å. På den sydligste parcel tages der høslet. Arealet, der er tørt, afgrænses mod nordvest af en lav ådalsskrænt og mod sydøst af en grøft. Arealet, hvor der slås hø, er helt domineret af mosebunke. Længere mod nord findes der endvidere Lysesiv, Fløjlsgræs, Agertidsel, Skræppe og pil samt enkelte Kærgaltetand. N Der skal meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til krydsning af Herningsholm Å, både det nuværende naturgenoprettede løb og det gamle gravede tilløb til Gødstrup Sø. Der skal ligeledes gives dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16 om å-beskyttelseslinjer, da vejen skal passere igennem åbeskyttelseslinjen. Sydvest for jernbanen er der registreret et dige der er beskyttet af museumslovens § 29a. Diget er imidlertid, ifølge luftfotos, fjernet før 1995. Afhængigt af Kulturarvsstyrelsen stillingtagen i sagen, skal der eventuelt meddeles dispensation så den nye vej kan føres gennem diget. 2 900 2 850 278500 2 0 2 700 266050 2 0 2 550 245500 2 0 2 400 233050 2 0 2 250 212500 2 0 2 100 200050 1 0 1 950 189500 1 0 1 800 1770500 16 160500 1550 1500 1450 14000 13500 13 50 12200 1 1500 1 10 0 A 1 0500 =2 1 0 50 4R8= 1 9 A ,8ì 7 =2 14 ,00 0 5405000 43500 3050 2 00 2 50 1 00 1 50 0 ì R= 04,00 2,01 0 = A51 R= A=2 48,8 5,00 7 R=68 9 8 0 850 75000 670 0 56505000 0 R =ì Figur 11.1 §3 arealer, Orange: Mose, Grøn: Eng 37 11.1 Bilag IV-arter Mulige Bilag IV-arter i området omfatter Odder, Sydflagermus, Vandflagermus, Damflagermus, Birkemus, Spidssnudet frø, Løgfrø, og Grøn kølleguldsmed. Markfirben og Stor vandsalamander er ikke kendt fra området. De relevante arter er vurderet i det følgende: • Odder findes langs Herningsholm Å både opstrøms og nedstrøms, hvor den nye vej krydser åen. Det er derfor nødvendigt at der her sikres gode passagemuligheder for Redegørelse odderen i form af tørre banketter langs åen under forlængelsen af Vesterholmvej. Odde- ren vil normalt ikke svømme under en bro, og vil derfor, hvis der ikke er banketter eller lignende, i stedet gå over vejen med risiko for at blive kørt ihjel. Hammerum, Rind og Vildbjerg. Artens ynglelokalitet(er) i området er ikke kendte. Med de mange nye søer der er etableret i Herning området indenfor de seneste år, må artens fourageringsmuligheder i denne pe- riode være forbedret. • Tre arter af flagermus er kendt fra området, Sydflagermus, Vandflagermus og Damflager- mus. Ingen af disse vurderes at blive berørt negativt af vejprojektet. • Sydflagermus er en af Danmarks mest al- mindelige flagermus arter. I Herning er den blandt andet observeret fouragerende ved de høje træer ved udløbet fra Gødstrup Sø hvor Herningsholm Å krydser Gødstrupvej. Arten er knyttet til bygninger som den både bruger til ynglekolonier og til overvintring. Det vurderes at arten ikke vil blive påvirket negativt af den nye vej. • Birkemus er ifølge Dansk Pattedyratlas fra 2007 ikke kendt fra området. Ifølge ”Pro- jekt Birkemus”, der er publiceret i januar 2011 er der imidlertid angivet en mulig observation i 2001 ”Nær Gødstrup Sø ved Tjørring, nord- vest for Herning”. Observationen er ikke efter- følgende bekræftet. Den nærmeste anden observation af birkemusen er fra 2009, hvor den blev observeret ved Gryde Å i Holstebro Kommune ca. 33 km mod nordvest. • Vandflagermus forekommer ifølge Dansk Pattedyratlas fra 2007 næsten overalt i Dan- mark og er en af de mest almindelige flager- mus arter i Danmark. Arten overvintrer i stort tal i Kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg, men bruger også andre lokaliteter. Ynglelo- kaliteterne er ofte i hule træer. Arten træffes i sommerhalvåret sjældent i huse. Arten kan ses jage over vandfladen i Herningsholm Å og over områdets søer. Arten er i området afhængig af at der findes gamle hule træer, hvor den kan etablere ynglekolonier. Det beskrevne vejtrace konflikter hverken med mulige ynglelokaliteter eller med fourage- ringsområder. Birkemusen er et nataktivt dyr der går i vinterdvale. De foretrukne levesteder er områder med tæt bundvegetation og en vis fugtighed. Reder til yngel og overvintring fin- des ifølge projektet typisk i forbindelse med diger og skrænter, dels fordi det giver en vis sikkerhed i forhold til oversvømmelser i de fugtige områder og måske fordi de, hvor jor- den er i omdrift pløjes væk. Da der ingen steder langs vejtracèet findes områder, hvor der både er tæt vegetation med en vis fugtighed og diger eller skrænter, vurderes det usandsynligt at etableringen af den nye vej vil medføre forringelser for en eventuel bestand af Birkemus i området. Tværtimod kan der argumenteres for at lave vejdæmninger kan være mulige rede-/ dvalesteder, hvor de øvrige forhold for birke- musen er opfyldt. • Spidssnudet frø findes formodentlig i områ- det. Spidssnudet frø yngler i mange typer af vandhuller, men er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode leveste- der på land. Gode levesteder vil her være § 3 områderne nord for den nye vej samt måske de ekstensivt drevne arealer øst for Hernings- holm Å. Disse arealer berøres ikke eller i meget begrænset omfang. Gødstrup Sø, der kan være yngleområde for arten, berøres ikke af den nye vej, men vejen kan måske være en hindring for at nogle frøer, der i forbindelse med yngleperioden vandrer til/fra søen. Da en stor del af de arealer der afskæres er mark- • Damflagermus angives i Dansk Pattedyr Atlas fra 2007 at have en isoleret, men stabil bestand i Jylland, der helt overvejende over- vintrer i kalkgruber ved Mønsted og Daug- bjerg ca. 35 km nordøst for projektområdet. Ynglekolonier etableres i huse med en af- stand på makimalt 10-12 km fra de områder (søer), hvor arten fouragerer. Dette giver i forhold til Gødstrup Sø og Fuglsang Sø mulighed for placering af ynglekoloni(er) i et stort område i og omkring Herning, inklu- sive blandt andet omegnsbyerne Sunds, 38 VVM for forlængelse af Vesterholmvej jord, der i forvejen ikke er interessante som levested for frøer, vurderes projektet ikke at påvirke spidssnudet frø negativt. • Løgfrøen er nataktiv og findes oftest på san- dede jorder, hvor den i dagtimerne ligger ned gravet. Ynglevandhuller skal være uden fisk og med høje sommertemperaturer (Vandhul- ler uden skyggende træer). Arten er ikke kendt fra projektområdet og ingen af de eksi- sterende vandhullerne langs den nye vej vurderes at opfylde artens krav til ynglelokali- teter. • Grøn Kølleguldsmed lever som larve i store vandløb med god vandkvalitet. Larven er knyttet til sandbund hvor den lever nedgravet. Den voksne guldsmed fouragerer primært i omgivelserne langs åerne, men kan trække længere væk. Grøn Kølleguldsmed findes i Herning Kommune i Karup Å, Skjern Å og i Storå. Nærmeste nedstrøms lokalitet er i Storå ved Hodsager ca. 20 km ned langs Her- ningsholm Å og Storå. Grøn Kølleguldsmed vurderes ikke at blive påvirket negativt af den nye vej. 11.2 Natura 2000-områder og krydsningen af jernbanen, på begge sider af Herningsholm Å. Behovet vil afhænge af udformningen af broen over Herningsholm Å og hvilke andre forbindelser der etableres. Flagermus der trækker langs Herningsholm Å forventes ikke at blive påvirket af en ny bro over åen. De trækker i forvejen, tilsyneladende problemløst, under andre broer i området. Ådalen langs Herningsholm Å vil fremadrettet, med udbygningen af det nye regionshospital og de mange sideløbende projekter, blive den centrale forbindelseslinje mellem den Blå Ring omkring Herning By og naturområder udenfor byen. Det er vigtigt at der med vejprojektet er særligt fokus på denne problemstilling. Projektet kræver at der meddeles tilladelse til den nye vej i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 24. juni 2010 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land. Det bemærkes at VVM-pligtige anlæg ikke kan godkendes, før der endeligt er vedtaget et kommuneplantillæg for anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. 11.4 Der er ingen Natura 2000-områder i nærheden af projektet. Nærmeste områder er Oustrup Hede ca. 8 km mod nord, Nørlund/Harrild Hede ca. 18 km mod sydøst og Skjern Å (Rind Å) ved Arnborg ca. 16 km mod syd. Projektområdet ligger opstrøms Nissum Fjord. På grund af afstanden og projektets begrænsede omfang, vil der ikke ske nogen negativ påvirkning af de naturtyper og arter der er udpegningsgrundlag for de nævnte områder. 11.3 Faunapassager og forbindelsesliner, herunder afværgeforanstaltninger Foruden odder findes der både ræv, hare og hjortevildt m.m. i området. Hvis der opsættes hegn langs vejen skal der etableres funktionelle faunapassager på passende steder. Overvågningsprogram Herning Kommune udfører allerede systematisk registrering af beskyttede dyr og planter med henblik på at registrere og beskytte bestandene. I henhold til Herning Kommunes vedtagne naturpolitik foreligger der en omfattende indsatsplan for beskyttelse og udvikling af såvel naturtyper som sjældne og truede arter. Der skal på baggrund af forlængelsen af Vesterholmvej, byggeriet af regionshospitalet DNV Gødstrup og den nye by Helstrup laves et samlet overvågningsprogram for dyr og planter i området mellem Snejbjerg og Tjørring med særligt fokus på Herningsholm Å samt den økologiske korridor. Denne overvågning skal sikre at der kan opstilles afværgeforanstaltninger, hvis der opstår kumulative effekter på baggrund af de tre projekter. For frøer og tudser vurderes der at være et behov for faunapassager på strækningen mellem Tjørring 39 Redegørelse 12.0 Mennesker, sundhed og samfunds/socioøkonomiske virkninger Det er i forhold til luftforurening ikke relevant at lave egentlige afværgeforanstaltninger eller udforme et overvågningsprogram. 12.1 12.2 Samfunds/socioøkonomiske virkninger Menneskers sundhed Lokalt vil forlængelsen af Vesterholmvej betyde øget støjpåvirkning af enkelte boliger, se kapitel 7. Der skal etablers støjafskræmning omkring vejen, de steder hvor de vejledende støjkrav ikke kan overholdes. Herudover har projektet ikke væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed. Forlængelsen af Vesterholmvej skal fungere som ambulancevej, hvilket vil forkorte køretiden til hospitalet for dele af befolkningen i og omkring Herning, se endvidere Kapitel 5.0 Trafik. Dette må ses som en positiv indvirkning på menneskers sundhed. Projektet har ingen direkte samfunds/socioøkonomiske indvirkninger. Projektet udarbejdes dog i forbindelse med etablering af Regionshospital DNV Gødstrup, hvorfor Herning som samlet område må forvente positiv udvikling på baggrund af de nye arbejdspladser. Ekspropiation behandles ikke her da eventuelle ekspropiationer fastlægges politisk og ikke ud fra et miljøhensyn. 12.1.1 Luftforurening Motorkøretøjers udstødning bidrager til luftforureningen bl.a. med kvælstofdioxid (NO2), kulmonoxid (CO), kulbrinter (HC), partikler og svovldioxid (SO2). Hvoraf den vigtigste forureningskomponent fra trafikken er kvælstofdioxid (NO2). Luftforureningen er afhængig af forskellige kørselsmæssige faktorer. En stigning i transportarbejdet vil forøge luftforureningen fra motorkøretøjerne. Luftforureningen er endvidere afhængig af kørselsmønster og hastighed. Et ujævnt kørselsmønster vil øge luftforureningen. Lave hastigheder giver megen udstødning på grund af dårlig udnyttelse af motoren. Med stigende hastighed falder udstødningen for at nå et minimum for de fleste forureningskomponenter omkring 70 km/t. Herefter stiger udstødningen igen som følge af et øget brandstofforbrug pr. km. Efter trafikberegningerne vil der være en uændret trafikbelastning gennem Tjørring hvorfor også luftforureningen i området vil være uændret. Der forventes en års døgn trafik ÅDT på 6.500 biler fra den kommende vestlige omfartsvej, og dermed sker en stigning af luftforureningen i området omkring forlængelsen af Vesterholmvej. Den jævne kørsel på forlængelsen af Vesterholmvej i forhold til Tjørring hovedgade, vil dog betyde at de biler, der bliver flyttet fra Tjørring Hovedgade, vil forurene mindre. 40 VVM for forlængelse af Vesterholmvej 13.0Kumulative effekter Generelt er de enkelte påvirkninger ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej begrænsede eller har en karakter der kan afhjælpes ved etablering af de foreskrevne afværgeforanstaltninger. Det vurderes, at de enkelte påvirkninger samlet set ikke udgør en øget (kumulativ) belastning. Det er i forhold til kumulative effekter indenfor projektet ikke relevant at lave egentlige afværgeforanstaltninger eller udforme et overvågningsprogram. I forhold til kumulative effekter på baggrund af forlængelsen af Vesterholmvej, byggeriet af regionshospitalet DNV Gødstrup, den vestlige omfartsvej og den nye by Helstrup skal der opstilles et overvågningsprogram for vandmiljø og natur. Overvågningen skal sikre, at der kan opstilles afværgeforanstaltninger, hvis der opstår kumulative effekter på baggrund af de fire projekter. Overvågningsprogrammets udforming skal tages til revision forud for henholdsvis VVM-tillaldelse for forlængelsen af Vesterholmvej, VVM-tilladelse for regionshospitalet DNV Gødstrup og vedtagelse af Kommuneplan eller Kommuneplantillæg der giver mulighed for lokalplanlægning for Helstrup by. Revision af det nødvendige overvågningsprogram skal sikre stillingstagen til de kumulative effekter af de fire projekter. 41 Redegørelse 14.0 Afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram I dette kapitel er samlet en oversigt over de nødvendige afværgeforanstaltninger og overvågningsprogrammer nævnt i VVM-redegørelsen. 14.1 Afværgeforanstaltninger 14.1.1 Trafik Der er i forhold til de ændrede trafikstrømme ikke behov for egentlige afværgeforanstaltninger i forhold til trafikken, men der vil være behov for, over tid, at nedbringe trafikken gennem Tjørring By, da der er butikker på begge sider af Tjørring Hovedgade og vejen derfor ikke egner sig til en større trafikmængde. Forlængelsen af Vesterholmvej forventes ikke at have betydning for grundvandet eller for Gødstrup vandværk. Dette er under forudsætning af at forlængelsen af Vesterholmvej ved den endelige projektering placeres mindst 25 m fra eksisterende grundvandsboring. Hvis vejen placeres indenfor 25 m zonen af den eksisterende grundvandsboringen skal der laves afværgeforanstaltninger af forskellig slags så vejen ikke udgør en risiko for vandværkets grundvandskvalitet. Af mulige afværgeforanstaltninger kan være at der som minimum ikke må ske nedsivning af vejvand i 25 meters beskyttelseszonen eller at der skal etableres en ny boring længere væk fra vejen. 14.1.5 Natur Det er nødvendigt at der sikres gode passagemuligheder for odderen i form af tørre banketter langs Herningsholm Å under forlængelsen af Vesterholmvej. 14.1.2 Støjpåvirkning Der skal etableres støjafskærmende foranstaltninger omkring vejen, ved boligerne på Blomstertoften og St. Lundgårdvej, samt på Bassumgårdvej nr. 13, 15, 16 på Gødstrupvej nr. 38 samt på Helstrupvej nr. 55, 64. For frøer og tudser vurderes der at være et behov for faunapassager på strækningen mellem Tjørring og krydsningen af jernbanen, på begge sider af Herningsholm Å. 14.1.3 Vandmiljø Ligeledes skal der, hvis der opsættes hegn, etableres funktionelle faunapassager på passende steder. Afledning af overfladevand fra den østlige del af forlængelsen af Vesterholmvej skal ske til eksisterende regnvandsbassiner, som udvides til rette kapacitet. Overfladevand fra vejens vestlige del føres i et, på nuværende tidspunkt lukket tilløb til Gødstrup Sø. Dette bruges således som regnvandsbassin. Alternativ løsning hertil vil være etablering af et overrislingsområde nord for forlængelsen af Vesterholmvej hvor overfladevandet kan nedsives. Der skal desuden etableres sandfang/sedimentbassiner ved en vurderet risiko for sandvandring i Herningsholm Å og derudover skal der udfældes jern ved grundvandssænkninger, forud for udledning af grundvand til Gødstrup sø eller Herningsholm Å. I forhold til miljøfarlige stoffer skal det desuden sikres at overfladevand fra befæstede arealer passerer olieudskillere/sandfang inden videre bortledning, uanset om der er tale om overrisling af vådområder, direkte udledning til recipient eller nedsivning (grundvandssikring). 14.1.4 Grundvand 42 14.2 Overvågning 14.2.1 Trafik Der vil blive foretaget løbede trafiktællinger og køregistreringer ved forlængelsen af Vesterholmvej og den vestlige omfartsvej. Disse kombineres med hastighedsmålinger for at få større viden om fremkommeligheden på strækningen. Dermed opnås en viden om, hvad der skal gøres, for at kunne opretholde fremkommeligheden på samme niveau som i dag. 14.2.2 Støjpåvirkning Som dokumentation for støjafskærmende foranstaltningers ønskede effekt udarbejdes der supplerende støjberegninger med den valgte støjafskærmning. Beregningen skal udarbejdes på baggrund af det endelige projekt for vejens forløb og støjskærmens placering. Den løbende vurdering af områdets støjpåvirkning følges gennem trafiktællinger og hastighedsmålinger VVM for forlængelse af Vesterholmvej på forlængelsen af Vesterholmvej og Holstebrovej. Derved kan det vurderes, om trafikken udvikler sig som forventet. Er dette ikke tilfældet gennemføres supplerende støjberegninger til kontrol af støjniveauet, hvorefter de nødvendige tiltag gennemføres. 14.2.3 Vandmiljø Uanset hvilke afværgeforanstaltninger der vælges, vil det være hensigtsmæssigt, at der etableres et monitoreringsprogram i forbindelse med Herningsholm Å. Monitoreringsprogrammet sikrer at åens tilstand overvåges både før gennemførelsen af projektet og i en årrække efter projektets etablering. Målestationerne foreslås placeret opstrøms og nedstrøms det projekterede område, såvel som i vandløbet inden for projektområdet. Herved er det muligt at vurdere vandløbets tilstand inden en evt. påvirkning og efter som dokumentation for at de valgte løsninger virker efter hensigten. Overvågningen bør tænkes ind i processen med gennemførelsen af planen og skal iværksættes sammen med Herning Kommunes myndighedsafdeling. Specielt vil det være hensigtsmæssigt med en hurtig etablering af målestationer inden projektets opstart, idet der er tale om vurdering af biologiske systemer, hvor bl.a. faunabedømmelser skal planlægges efter årstiden. Herved sikres referencetilstanden inden projektets gennemførelse ligeledes. 15.0 Mangler i vidensgrundlaget Da den endelige projektering af vejen endnu ikke er foretaget, kan det præcise råstofbehov endnu ikke beregnes. Derfor er der ikke foretaget en endelig udpegning af råstofområde til brug for projektet, ligesom der ikke er foretaget en CO2 beregning af transportbehov i forbindelse med transport af råstoffer. I forbindelse med råstofbehov, er der desuden ikke set på forskellen mellem bro og tunnel ved jernbanen. Der er i forbindelse med vurderingen af den forventede næringsstoftilførsel til Gødstrup Sø og Herningholm Å ikke udarbejdet egentlige massebergninger. 14.2.4 Natur Herning Kommune udfører allerede systematisk registrering af beskyttede dyr op planter med henblik på at registrere og beskytte bestandene. I henhold til Herning Kommunes vedtagne naturpolitik foreligger der en omfattende indsatsplan for beskyttelse og udvikling af såvel naturtyper som sjældne og truede arter. 43 Redegørelse 44 VVM for forlængelse af Vesterholmvej
© Copyright 2024