1. No category

nr. 4 / august 2011 - 73. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Dybbøl Mølle
i hænderne på
den folkelige vilje
Vi hører sammen,
når vi hører noget sammen
Først nordisk,
så dansk
2
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
indhold
tur
Dybbøl Mølle i hænderne på
den folkelige vilje
Foto: Lars Salomonsen
Dybbøl Mølle er ved at synke i grus og må i værste
fald lukke for besøgende. Grænseforeningen går i
spidsen for en landsindsamling, der én gang for alle
skal sikre den løbende vedligeholdelse. Men hvorfor
er Dybbøl Mølle værd at bevare?
side 4
Foto: Lars Salomonsen
Kulturmødeambassadørerne er det eneste
projekt i Danmark, der konsekvent gør op
med en dem og os-tænkning. “Vi vil et os”,
siger Maya Bram Sommer, der leder projektet, som nu for anden gang får sit økonomiske grundlag sikret af
Integrationsministeriet.
side 11
Først nordisk, så dansk
Når man fra Sydslesvig ser nordover, ser man ikke blot Danmark, men hele Norden. En sydslesviger er en blanding af
dansk og tysk, nordisk og europæisk. Denne identitet kan
være vanskelig at forstå i Danmark, men er selve dynamikken i Sydslesvig.
Side 14
Læs også
SIDE 16Litteraturfest i enden af
’den rådne banan’
SIDE 18Linnemann, Jessen og
Sønderjyllands fremtid
SIDE 21Kort Nyt
SIDE 28Bøger
SIDE 30 Debat
Foto: Scanpix
Vi hører sammen, når vi
hører noget sammen
nr. 4 / august 2011
leder
DYBBØL MØLLE
Af Finn Slumstrup, formand
Når Grænseforeningen nu lancerer en
landsindsamling til fordel for Dybbøl Mølle,
så sker det på baggrund af, at formanden
for Dybbøl Mølles bestyrelse, Jens Møller,
og jeg ved et møde på Sønderborg Slot den
16. maj i år gav hinanden håndslag på, at Grænseforeningen i
samarbejde med møllens bestyrelse vil gøre en indsats for at
fremtidssikre møllen økonomisk.
På baggrund af kontakter mellem møllen og Grænseforeningen var behovet for støtte blevet kortlagt, og på møder i
weekenden den 7.- 8. maj gav både Grænseforeningens formandskab og bestyrelse entydig opbakning til, at dette er en
sag, Grænseforeningen bør gå ind i af al kraft.
Umiddelbart kan man blive overrasket over, at der overhovedet er en sag! Jeg mener, Dybbøl Mølle er den nyere
histories vigtigste nationale symbol. Det forekommer ganske
uforståeligt, at møllens vedligeholdelse ikke er sikret som en del af den
samlede kulturarv gennem en fast
bevilling på finansloven.
Men virkeligheden er altså en anden. Bestyrelsen må hoppe fra tue til
tue. Naturligvis kommer der indtægter fra de mange besøgende særligt i
sommerhalvåret, og man skaffer også
indtægter fra anden side, men erfaringen har vist, at der årligt mangler
en kvart million i at tingene blot kan
løbe rundt. Når så der er oparbejdet
en situation, hvor vedligeholdelsesbehovet er synligt for enhver, har
man hidtil kunnet glæde sig over, at
det har været muligt at fremskaffe en generøs fondsbevilling,
som har gjort det muligt at istandsætte møllen. Hvorefter den
skæve rytme kan begynde forfra igen.
Det er uværdigt, at Dybbøl Mølle på den måde skal humpe sig
igennem. Møllen skal løbende vedligeholdes, og ikke med ujævne mellemrum restaureres, fordi forfaldet er blevet for synligt.
Derfor starter vi nu en landsindsamling, hvis mål er, at Dybbøl Mølle skal være økonomisk fremtidssikret, inden vi i 2014
markerer 150-året for stormen på Dybbøl den 18. april 1864.
Målet er at indsamle fem millioner kroner gennem bidrag
fra alle dele af det danske samfund. Fra enkeltpersoner og fra
fonde. Fra erhvervsvirksomheder og foreninger. Og målet på de
fem millioner er valgt, fordi dette beløbs placering i en ny fond
vil kunne give et årligt afkast til møllen på netop den kvarte
million man normalt mangler, for at tingene kan løbe rundt.
Ingen er nærmere til at påtage sig denne opgave end Grænseforeningen. Fra foreningens start i 1920 har Dybbøl Mølle
været en del af os. Ikke blot i hele baggrunden for foreningens
oprettelse, men også ganske konkret: Det var kunstnerægteparret Agnes og Harald Slott-Møller, som i 1920 tegnede
Dybbølmærket, og dette stilrene udtryk for Dybbøl Mølle blev
snart Grænseforeningens logo. Og er det den dag i dag.
Der er allerede nedsat udvalg, som er begyndt at planlægge hvordan 150-året skal markeres. Det vil der utvivlsomt
komme megen debat ud af, og uanset hvilket resultat man
ender med, vil der sikkert hæve sig utilfredse røster, som mener tingene skulle have været tilrettelagt anderledes. Dybbøl
Alle bør kunne enes om, at det er
vigtigt, at møllen er i god bygningsmæssig stand og fremtidssikret
økonomisk. Alt andet vil være uværdigt
og et tegn på, at vi ikke er os vor
historie bevidst. Derfor starter vi
nu en landsindsamling
er et så vigtigt sted i Danmarkshistorien, at det fortsat vækker
stærke følelser.
Men alle bør kunne enes om, at det er vigtigt, at møllen er i
god bygningsmæssig stand og fremtidssikret økonomisk, når
vi når frem til jubilæet. Alt andet vil være uværdigt og et tegn
på, at vi ikke er os vor historie bevidst.
Derfor er landsindsamlingen en nødvendighed, og jeg
opfordrer alle til at støtte den, så indsamlingen kan blive en
ægte folkelig markering.
3
4
nr. 4 / august 2011
sprog og kultur
nr. 4 / august 2011
Dybbøl Mølle
i hænderne på
den folkelige vilje
Dybbøl Mølle er ved at synke i grus og må i værste fald lukke for besøgende. Tidens tand
retter hårdere angreb mod de gamle konstruktioner, end der er pengemagt til at bekæmpe.
Det får Grænseforeningen til at stå i spidsen for en landsindsamling, der én gang for alle
skal sikre den løbende vedligeholdelse.
“Det er et lurmærket dansk symbol,” siger Finn Slumstrup, Grænseforeningens formand.
Men hvorfor er Dybbøl Mølle som symbol så bevaringsværdigt, at det danske folk skal
spytte penge i vingefanget? GRÆNSEN har været på åstedet for at få svaret.
Af Erik Lindsø
5
6
nr. 4 / august 2011
sprog og kultur
En ganske bestemt verslinje sidder så
dybt i mange danskere, at vækker man
dem om natten og siger “tvende gange
skudt i grus”, sætter de sig op og svarer
sporenstregs “atter rejst som møllehus”.
Verslinjen er fra et digt om hændelserne
på Dybbøl i 1864 skrevet af den islandske
præst Thordur Thomasson og opsat på Dybbøl Mølle i 1914 i 50-året for nederlaget.
gaard med på besigtigelse i møllen. Jeg
mener – de giver penge til monumenter
helt ude på De Vestindiske Øer, så burde
de også støtte selve fyrtårnet i nyere
danmarkshistorie,” siger Jens Møller, der
er formand for Den Selvejende Institution
Dybbøl Mølle og desuden, som regionsrådsmedlem (V) i Region Syddanmark,
er formand for Museum Sønderjylland,
der er en fusion af de
sønderjyske museer.
Både kulturministeren
og Dansk Folkepartis
leder viste stor velvilje,
fortæller Jens Møller, og
han forstod på dem, at
flertallet var hjemme.
Men finansministerens
regnedrenge ville det
anderledes.
“Vi kan ikke længere
vente på Christiansborg.
Vi tør ikke lægge vores æg
i deres kurv, så nu tager vi selv både ansvar
og hånd om sagen,” forklarer Jens Møller.
“Det kommer helt sikkert bag på de
fleste, at Dybbøl Mølle ikke er sikret. Jeg
blev selv overrasket, da jeg hørte, at et så
lurmærket nationalt symbol må kæmpe
fra tue til tue for at
kunne eksistere.” siger Finn Slumstrup,
der er formand for
Grænseforeningen.
På spørgsmålet, om
det ikke er for dårligt,
at møllen ikke er på
finansloven, svarer
Finn Slumstrup, at
“det er en diskussion
for sig,” og mener,
som Jens Møller, at
der ikke er tid til at
vente på, at politikerne tager ansvar for møllen.
Jens Møller og Finn Slumstrup er enige
om, at der uden om det politiske vægelsind er en folkelig vilje til Dybbøl Mølle.
foreningens logo, og siden 1920 har man
solgt Dybbølmærker til støtte for det danske mindretal i Sydslesvig.
“Hvis Dybbøl Mølle går i forfald og må
lukke, er der mange danskere, der vil
synes, at det kan vi ikke være bekendt,”
lyder det fra Finn Slumstrup, som kalder
situationen ekstraordinær:
“Dybbøl Mølle skal sikres for fremtiden,
og det er en national opgave, som Grænseforeningen har besluttet at stå i spidsen for.”
Med en storstilet landsindsamling er målet, at man inden 2014 og 150-året for slaget
på Dybbøl har fremtidssikret møllen.
Dybbøl Mølle er flere gange blevet
betænkt med store gaver fra bl.a. A.P. Møllerfonden, når forfaldet blev for tydeligt,
hvorefter møllen er blevet sat flot i stand.
Disse gaver har dog ikke kunnet sikre den
løbende vedligeholdelse, kun de akutte
redninger. Dybbøl Mølle har levet først og
fremmest af entréen fra ca. 20.000 årlige
besøgende. Landsindsamlingen skal sikre
den løbende vedligeholdelse af møllen, så
den altid fremtræder værdigt.
“Dybbøl Mølles bestyrelse vurderer,
at det beløb, der skal til for løbende at
kunne vedligeholde stedet, er i omegnen
af 250.000 kr. om året. Det er Grænsefor-
En national opgave
GRÆNSEN’s udsendte tog til Dybbøl
Banke midt juli. Hundredevis af besøgende i området vidner om, at Dybbøl er
Vi kan ikke længere
vente på Christiansborg.
Vi tør ikke lægge vores æg
i deres kurv
( Jens Møller)
Dybbøl Mølle blev opført i 1774. Den
blev skudt i grus i 1849 under treårskrigen
og igen i nederlagets stund i 1864. Begge
gange blev den genopført. Det gjorde den
også efter brande i 1800 og 1935. Som vi
ser møllen i dag, er det i femte udgave. I
snart 150 år har den stået som et væsentligt dansk symbol.
Nu er Dybbøl Mølle ved igen at synke i
grus, ikke på grund af bål og brand, men
fordi tidens tand retter hårdere angreb
mod de gamle konstruktioner, end der er
pengemagt til at bekæmpe.
“Får vi ikke den nødvendige kapital til
den løbende vedligeholdelse, vil Dybbøl
Mølle om 8-12 år være i et forfald, hvor vi
må lukke den for besøgende, og dens bevarelse vil være truet,” lyder vurderingen
fra Peter Dragsbo, der er overinspektør på
Museet på Sønderborg Slot.
Dømt ude på finansloven
Dybbøl Mølle har høj status i danskernes
bevidsthed, men tilsyneladende ikke en
status, der berettiger den til at komme på
finansloven på lige fod med andre danmarkshistoriske steder og museer.
“Vi har forsøgt, og jeg har haft både kulturminister Per Stig Møller og Pia Kjærs-
Hvis Dybbøl Mølle går i
forfald og må lukke, er der
mange danskere, der vil
synes, at det kan vi ikke
være bekendt
(Finn Slumstrup)
eningens mål at indsamle ca. 5 mio. kr.
til en fond, der så kan give det fornødne
afkast hvert år,” siger Finn Slumstrup.
Erindringssted i forreste række
Dybbøl Mølle har altid været tæt forbundet med Grænseforeningen. Møllen er i
nr. 4 / august 2011
et sted, familien Danmark tager hen, når
man holder ferie.
Besøger man Dybbøl Mølle, fortæller et
skilt med Frisko Is, hvor indgangen er, og
entrébilletten køber man i den hyggelige
souvenirbutik i bunden af møllen.
“Ih dog, det er fuldstændig, som da jeg
var her i min barndom,” udbryder en mor
med sin datter ved hånden. Begge begynder de at kigge efter en bestemt platte
med et billede af møllen, som mormor
har på væggen, og som moren havde med
hjem til hende fra en skoleudflugt for 30
år siden.
“Møllen har hele tiden været et besøgssted. Man kommer, man husker, og man
har en souvenir med hjem. Det er en del
af den modsætning, der er indbygget i
Dybbøl mellem det ufattelige smukke og
fredelige landskab og de uhyggelige ting,
der en gang foregik i dette landskab”, forklarer Peters Dragsbo, da jeg antyder, om
der ikke er gået for meget hyggelig gammel dansk købmandsbutik i mølledriften
og den barske historie.
“De souvenirs, der købes med hjem, har
altid været af blandet smag. Men er Dybbøl Mølle på muslingeskallen, så har man
symbolet med hjem. Det har skolebørn
gjort gennem generationer. På den måde
hænger Dybbøl Mølle jo som symbol i
ufattelig mange hjem – og på den måde
har møllen været med til at bundfælde
Dybbøl som et erindringssted i os.”
Peter Dragsbo har ført to begreber på
banen: symbol og erindringssted.
Men hvorfor egentlig bevare møllen,
hvis den nu helst vil gå i forfald? Den
hænger jo i tusindvis af danske hjem, og
dens betydning kan vel godt leve videre i
erindringen, selv om den synker i grus?
“Meget erindring kan leve i tanken, i
ord og i skrift, men de erindringer, der
virkelig betyder noget, vil vi gerne have
håndgribeliggjort. Det er jo derfor, vi
sender Den Lille Havfrue til Kina og ikke
bare fortællingen oversat til kinesisk,”
forklarer Peter Dragsbo.
“Et erindringssted er derfor et håndgribeligt sted, et monument over noget, der
er sket. Det er født af en bestemt begivenhed, men når den begivenhed kan holdes
i live, så er det fordi, vi fortsat kan bruge
den i dag.”
“Vi bruger den som symbol,” svarer
Peter Dragsbo, da jeg spørger om, hvad
den almindelige dansker bruger møllen
til i dag.
“Det er lidt tåget, hvad den er symbol
for,” lyder svaret, da jeg beder ham forklare det med symbolet.
“Men jeg tror, at de
fleste danskere vil
sige, at Dybbøl Mølle
kan vi ikke undvære.
Et eller andet sted
står den som symbol
for Danmark. Ud
over symbolerne
på staten og kongemagten, som ligger i
København, så er der
intet som Dybbøl,
der er nationalsymbol for hele landet.”
Jeg antyder, om
ikke Himmelbjerget
og Storebæltsbroen
kan have samme
kraft i symbolet.
Men nej, Peter
Dragsbo fastholder,
at Dybbøl Mølle
mere end noget
andet er alle danskeres symbol og i den forstand noget meget
nationalt for os:
“Dybbøl Mølle er et symbol for hele
Danmarks historie. Danmark blev skabt
som nationalstat ud af det, der skete på
Dybbøl”.
7
“Dybbøl Mølle rummer en fortælling,
der først og fremmest er vor egen danske: Historien om en møllerfamilie, der
ønskede at fortsætte deres daglige dont til
trods for den krig, der var i gang uden for
deres dør, en familie, der tog sig omsorgsfuldt af de danske soldater, og som først
ved militært påbud forlod kamppladsen
– i øvrigt som de sidste civile i Dybbøl-
Står Dybbøl Mølle på muslingeskallen, så har man
symbolet med hjem. Det har
skolebørn haft gennem
generationer. På den måde
hænger Dybbøl Mølle jo som
symbol i ufattelig mange hjem
– og på den måde har møllen
været med til at bundfælde
Dybbøl som et erindringssted i os
En møllerfamilie bliver
familien Danmark
Spørger man ind til, hvorfor netop en
gammel mølle kunne blive et sådant
symbol, får man historien om møllerfamilien.
Inge Adriansen er museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot, vores
førende symbolforsker og forfatter til det
store værk om “Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og
mødesteder.” Hun forklarer:
(Peter Dragsbo)
området. Møllerfamilien vendte tilbage
under våbenhvilen, og selvom familien
havde lidt store tab, blev møllen genopbygget, og livet fortsatte nu under et tysk
styre. Ligesom hovedparten af befolkningen i Dybbøl sogn bevarede møllerfamilien samhørigheden med Danmark
gennem de mere end 50 år under tysk
herredømme.”
Også Peter Dragsbo fremhæver møllerfamiliens betydning. Med Dybbøl Mølle
skabes symbolet på Danmark som en
familie:
“Når Dybbøl Mølle bundfældes som så
stærkt et dansk symbol, er det bl.a. på
grund af historien om den meget danske
møllerfamilie, som soldaterne kunne
huske havde hjulpet dem. Møllerfamilien
lavede så også museum og var medvir-
8
nr. 4 / august 2011
sprog og kultur
kende til, at danskerne opfattede møllen
som symbol på, at der trods nederlaget
var en danskhed på stedet.”
“I Dybbøl Mølle overføres den viljestyrke, trofasthed og omsorg, som man
kender i den gode familie, til nationens
liv,” forklarer Peter Dragsbo.
Symbolets kraft
Trofasthed og vilje er begreber, der går
igen, når de to museumsfolk skal forklare
symbolets kraft. Inge Adriansen uddyber: “For mig er Dybbøl Mølle først og
fremmest et symbol på sønderjydernes
store trofasthed over for Danmark. Men
Dybbøl Mølle er også et udtryk for viljen
til at overleve som nationalt mindretal i
en stor og fremgangsrig stat. Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 91 % af befolkningen i Dybbøl sogn for Danmark. Det
giver historien europæiske perspektiver,
eftersom det er hver syvende borger i
Europa, der tilhører et nationalt mindretal.”
For Grænseforeningen er det symbolets
værdi, der spiller en rolle, når man sætter
sig i spidsen for at samle et millionbeløb
ind til selve bygningen.
“Vi vil bevare bygningen for at bevare dens symbolkraft,” siger Knud-Erik
Therkelsen, der er generalsekretær i
Grænseforeningen. Han forklarer møllebygningen som selve brændpunktet
og genopbygget, selve slaget på Dybbøl
havde møllen som centrum, det var møllen,
som preusserne brugte som sigtepunkt,
det var ved møllen 8. brigades modangreb
stoppede, det var møllen Drachmann
besøgte i 1877 osv. Hele områdets karakter
af mindepark koncentreres i møllen, som
så senere, bl.a. ved hjælp af Dybbølmærket
og i forbindelse med de store folkemøder
i 1930’erne, bliver til et nationalt symbol,
som i 1970’erne kan bruges i kampagner
mod EF, og som “maler helt ad Helved’ til”,
når man synes, der er noget
galt i Danmark,” forklarer
Therkelsen.
Dybbøl Mølle som et
europæisk symbol
(Peter Dragsbo)
for hele området og de begivenheder, der
fandt sted.
“Det er i møllen det hele samles, det var
bygningen, der blev skudt i grus to gange
Dybbøl Mølle samler
dermed både en dansk og
en europæisk fortælling i
et og samme symbol
I det materiale, der udsendes i forbindelse med
lanceringen af landsindsamlingen, betoner Grænseforeningen, at Dybbøl
Mølle også har europæisk
betydning. Foreningen skriver:
“Nederlaget på Dybbøl rummer også en
fælles europæisk fortælling: Historien
om den enorme betydning sejren over
Danmark fik for Preussen og få år senere
for dannelsen af et samlet Tyskland, der
igen kom til at spille en afgørende rolle i
begge verdenskrige.”
Foreningens formand, Finn Slumstrup,
forklarer:
“Ligesom nationalstaten Danmark, forstået
som én nationalitet i én
stat, blev grundlagt på
Dybbøl Banke den 18.
april 1864, begyndte også
det moderne Europas tragiske historie her – den
historie, som sluttede i
1945 og førte til et tættere
europæisk samarbejde.
Dybbøl Mølle samler
dermed både en dansk og
en europæisk fortælling i
et og samme symbol.”
Peter Dragsbo er enig i, at Dybbøl rummer begge historier i sig:
“Før 1864 var Danmark et helt andet land
I Dybbøl Mølle overføres
den viljestyrke, trofasthed
og omsorg, som man kender
i den gode familie, til
nationens liv
– en mellemstor europæisk stat, multikulturel og multisproglig, der gik til Elben. I
1864 blev Danmark et helt andet land.”
“Vi tabte et slag og Preussen vandt det
første af tre – siden mod Østrig og Frankrig – som førte til dannelsen af det tyske
kejserrige, som troede det kunne alt. Hele
den historie om Tyskland startede på
Dybbøl, og den fik store konsekvenser for
hele Europa.”
Men giver det nogen mening at fremhæve en europæisk vinkel på den gode
(Finn Slumstrup)
gamle historie, som kun de færreste
kender til? Vel ikke en gang i den tyske
historie bruger man Dybbøl som symbol
på et historisk vendepunkt?
“En tradition kan kun overleve, når vi
forandrer den, og bruger den i nye dagsordener,” svarer Knud-Erik Therkelsen,
der mener, at det er nødvendigt at aktualisere den europæiske vinkel, hvis Dybbøl
skal overleve som symbol.
“Kernen i den nationale historie er, at vi
i nederlagets stund bliver danske i modsætning og afgrænsning til det tyske. Men
den historie holder ikke længere, og vil vi
udelukkende holde os til den, giver det os
i en globaliseret verden en begrænsning i
vores selvforståelse. Den vil fastholde os
i en enklavetænkning, hvor vi ikke vil se
os selv i en større sammenhæng,” forklarer Therkelsen og pointerer, at han ikke
vil erstatte den gammelkendte danske
historie om Dybbøl med den europæiske historie, men at de to historier skal
afbalanceres.
Ingen har monopol på Dybbøl
Peter Dragsbo siger, at en afbalancering
i retning mod det europæiske allerede
nr. 4 / august 2011
9
Kernen i den nationale
historie er, at vi i nederlagets stund bliver danske
i modsætning og afgrænsning til det tyske. Men den
historie holder ikke længere
(Knud-Erik Therkelsen)
er en del af den historie, der fortælles på
Museet på Sønderborg Slot.
“Den europæiske dimension i Dybbøl har hele tiden været der, men den
har været gemt, fordi vi i den grad har
betragtet Dybbøl som et dansk symbol.
Men vi gør i vores fortælling meget ud
af, at Dybbøl Mølle er et erindringssted
både for Danmark og Tyskland – for både
danske og tyske sønderjyder”, siger Peter
Dragsbo.
“For godt nok er møllen et meget dansk
symbol, men fortællingen om Dybbøl er
jo – jeg vil ikke kalde den for multinational og kun europæisk i den forstand,
at 1864-kampene var led i en europæisk
historie – men både tyskere og danskere,
danske og tyske sønderjyder – alle fire
parter har et forhold til møllen. Og det skal
man respektere og hermed forstå, at der
ikke er nogen, der har monopol på Dybbøl. Sønderjyderne kan derfor heller ikke
bestemme over Dybbøl eller tro, de har en
særlig forståelse for stedet”, forklarer Peter
Dragsbo, der er enig med Therkelsen i, at
det er en fornyet brug af et symbol, der er
med til at holde det i live.
“Når den begivenhed i 1864 er levende
i dag, så er det fordi vi kan bruge den. Det
kan nogle gange stritte i flere retninger,
men det er, fordi historien stritter,” siger
Peter Dragsbo, og giver selv et par eksempler:
“I gamle dage blev Dybbøl brugt til
historien om, at Danmarks fremtid ikke
ligger i militære eventyr, og i sårfeberen
fra Dybbøl dannede vi forestillingen om,
“hvad udad tabes, det skal indad vindes”.
Og det fik vi faktisk et udmærket civilt projekt ud af.”
“Men historien om, at vi
lærte af Dybbøl at være et lille
uskyldigt land, er ved at være
glemt. Det er også derfor, vi nu
vader ud i krige igen. Hvorimod tyskerne, der fortsat er
tæt på 1945, er langt mere tilbageholdende, for de ved godt,
hvad krig er. Det har vi glemt,”
forklarer Peter Dragsbo.
Et værksted for dansk
identitet
“Det er ikke noget nyt, at Dybbøl er flere landes og flere identiteters
symbol. Når vi husker Dybbøl meget mere
end tyskerne gør, er det, fordi vi kun har
dette ene symbol på nationale kampe.
Tyskland har fået så mange andre symboler, og derfor ligger Dybbøl nede i tredje
række i den tyske bevidsthed”, forklarer
Peter Dragsbo om forskellen i den danske
og tyske tilgang til Dybbøl i dag.
Peter Dragsbo pointerer, at til historien om Dybbøl og 1864 hører der i dag
tre institutioner med
hver deres historie. På
Historiecenter Dybbøl
Banke kan man få en
levendegjort historie om,
hvad der konkret skete
på Dybbøl Banke den 18.
april 1864 – og den historie fortælles nu også set
fra tysk side. På Museet
på Sønderborg Slot kan
man få trukket de lange linjer, og få
historien på Dybbøl Banke fortalt ind i
den store historie.
Det tredje sted er så Dybbøl Mølle – som
det mest danske på Dybbøl.
“Her står man på selve erindringsstedet, hvor møllen er symbolet på, at man
står på et sted af stor betydning”, siger Peter Dragsbo, der mener, at man også i de
vidtfavnende tolkninger af Dybbøl som
symbol må holde fast i at selve Dybbøl
Dybbøl Mølle er først
og fremmest et symbol
på sønderjydernes store trofasthed over for Danmark
(Inge Adriansen)
10
nr. 4 / august 2011
sprog og kultur
Mølle er symbolet på noget udelukkende
dansk.
“Dybbøl Banke er et europæisk symbol,
men møllen står som det danske symbol
på stedet.”
“Dybbøl Mølle er et ikon. Man husker,
hvordan den ser ud. Den står hvid med
sine vinger. Der står fire kanoner foran,
og Dannebrog vajer fra den store flagstang. Det er hujende enkelt og klart.”
“Dybbøl Mølle er symbolet på det værksted på godt og ondt, hvor dansk identitet
blev skabt. Dybbøl Mølle er det sted, hvor
vi ved lidt mere om, end andre ved, hvorfor vi er danske,” slutter Peter Dragsbo.
Det er en god
tommelfingerregel
altid at være på
vagt, når nogen fra
et politisk parti
stiller sig op foran
et nationalt symbol
og siger noget
(Inge Adriansen)
Dybbøl Mølle
maler …
“Dybbøl Mølle maler helt ad Helved’ til…”, sang John Mogensen i 1971 og
siden ofte i radioen. Erhard Jacobsen svarede igen med, at “Dybbøl Mølle
maler godt nok…”
Dybbøl Mølle er blevet brugt i sange med vidt forskelligt politisk budskab. Venstrefløjens EF-modstandere brugte den som symbolet på den
danskhed, der ville blive løbet over ende af det, vi nu kalder EU. Siden har
Dansk Folkeparti brugt møllen i samme ærinde med indvandringen bygget
oven på truslen.
Samme dag som GRÆNSEN’s udsendte besøgte Dybbøl og Sønderborg
Slot, bragte landsdækkende aviser billeder af Daniel Carlsen, der er formand for Danskernes Parti, fotograferet foran Dybbøl Mølle.
Danskernes Parti er et nyt højreekstremistisk parti, der bl.a. skriver i sit
partiprogram: “Vi vil hjemsende alle ikke-europæiske personer fra Danmark, hvad enten de tidligere har opnået dansk statsborgerskab eller ej.
Derefter vil vi etablere en udlændingepolitik baseret på et etnisk grundlag,
der skal tjene det formål at bevare det danske folk samt sikre vores velstand og fremtid.”
Et højreekstremistisk dansk parti går i medierne med Dybbøl Mølle som
symbol.
Det var ugen efter tragedien på Utøya.
Kan et symbol ikke blive så ladet, at vi skal lade det ligge? Nej, lyder svaret fra symbolforsker Inge Adriansen.
“Uanset, hvor man vender blikket hen på Dybbøl – mod skanserne,
slagmarken, mindestenene eller møllen, så står historierne i kø – vel at
mærke perspektivrige historier – med bud til nutiden. Derfor bliver jeg
ikke foruroliget, kun ærgerlig, når jeg ser politiske aktører, som forsøger at
monopolisere Dybbøl,” siger Inge Adriansen,
“Det er en god tommelfingerregel altid at være på vagt, når nogen fra et
politisk parti stiller sig op foran et nationalt symbol og siger noget,” lyder
det fra Inge Adriansen, der pointerer, at kun ved at vi folkeligt holder fast i
symbolerne, kan vi hindre dem i at blive misbrugt af f.eks. højreekstremister.
“Vi skal tage fællesskabssymbolerne alvorligt, ellers tager ekstremisterne dem,” siger Inge Adriansen med henvisning til sit værk “Nationale
symboler i Det Danske Rige”, hvor hun tager afsæt i et citat af den norske
professor i statsvidenskab Øyvind Østerud: “Det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det.”
“Vi skal som moderate holde fast i symbolerne som udtryk for gode og
sunde værdier. Det vil være alt for letkøbt og en helt afgørende fejl, hvis
vi opgiver symbolerne, fordi den måde, nogle få bruger dem på, giver os
dårlig smag i munden,” lyder det fra Inge Adriansen.
11
Foto: Scanpix
nr. 4 / august 2011
Når vi hører noget
sammen, kommer vi
til at høre sammen
Kulturmødeambassadørerne er det eneste projekt i Danmark, der konsekvent gør op med en dem og os-tænkning.
“Vi vil et os”, siger Maya Bram Sommer, der leder projektet, som nu for anden gang får sit økonomiske grundlag
sikret af Integrationsministeriet.
Af Erik Lindsø
I en Storm P.-flue sidder der to mænd på
en bænk i byens park. En kendis kommer gående forbi, og de følger ham med
øjnene. Da han har passeret, siger den
ene: “Hvordan er han egentlig som menneske?” Og den anden svarer: “Det ved jeg
ikke, som sådan har jeg aldrig mødt ham.”
Møder vi kun hinanden som forbipasserende – på skærmen eller i avisen – ved
vi kun det om hinanden, som vi giver os
ud for eller bliver udgivet som.
Det er på den måde, fordomme opstår.
Sociologen Anthony Giddens forklarer
identitet som den historie, vi har gående
om os selv – og tilføjer, at fordomme er
de historier, vi har gående om de andre –
dem, vi kun kender i forbifarten.
Et fordomsfrit fællesskab opstår, når vi
deler historien om os selv med de andre.
Da opstår, hvad Karen Blixen kalder et
skæbnefællesskab. Når vi hører noget
12
nr. 4 / august 2011
sprog og kultur
samfund gennem styrkelse af sociale og
sproglige kompetencer”. Desuden kan
projektet “bidrage til en styrkelse af netværk, demokratiske kompetencer m.v.,
der kan bidrage til øget deltagelse”.
Spændt ud mellem to visioner
værdifuldt sammen, kommer vi til at
høre sammen. Måske vi aldrig ses igen,
men historierne om os bliver stående
imellem os.
Når du har fortalt mig din historie, kender jeg dig som menneske.
Vi skal lære dem at kende,
som bor i Danmark
Grænseforeningens projekt med Kulturmødeambassadører blev søsat i 2009 med
det formål at øge sammenhængskraften i
det kulturmøde, det danske samfund skal
lære at håndtere. Unge med mindretalserfaringer fra det dansk-tyske grænseland
skal sammen med unge med indvandrerbaggrund med minoritetserfaringer rejse
rundt i Danmark og afholde dialogmøder.
En kulturmødeambassadørs opgave er
at bidrage til en større forståelse og anerkendelse på tværs af forskellige grupper i
samfundet ved at sætte gang i en dialog.
Det gøres konkret på dialogmøderne, ved
at ambassadørerne med deres personlige
historie om livet mellem to kulturer sætter fokus på den sproglige og kulturelle
mangfoldighed i Danmark.
“I dialogen opstår de redskaber og ideer,
der skal til for at håndtere gode, fremtidige kulturmøder og dermed et bedre og
tættere fællesskab i Danmark,” siger Maya
Bram Sommer, der leder projektet.
“Kulturmødeambassadørerne giver bud
på, hvordan vi kan blive bedre til at lære
de danskere at kende, der bor i Danmark.
Danmark i dag er jo en mangfoldighed af
kulturer, og det at være dansker har aldrig
været så broget og uhomogent som nu.
Men på trods af forskelle har vi samme
ståsted: vi bor i Danmark.”
“Kulturmødeambassadørprojektets
primære formål er at skabe øget sammen-
hængskraft i Danmark. Det gør vi blandt
andet ud fra devisen om, at vi sagtens
kan være “både-og” – have et ben i flere
kulturer – samtidig med, at vi er en del af
fællesskabet.”
“På dialogmøderne sætter vi fokus på
de store ressourcer, der er ved at være
flerkulturel og flersproglig – både for
individet, men i høj grad også for det
danske samfund – og det er her, deltagerne fra det danske og tyske mindretal
i grænselandet er et vigtigt bidrag, for de
har lært at gå fra et “dem og os” til et “vi”
– fra konflikt til fredelig sameksistens.”
“Unge fra grænselandet, der er vokset
op med både dansk og tysk kultur, kan
vise indvandrerne, at det har fordele mere
end ulemper at være flerkulturel. Samtidig kan de sammen vise etniske danskere,
at man kan være dansk på mange måder.
Der er mange paralleller at drage mellem
de to grupper, og den erfaringsudveksling, de kan bidrage med, er der stor brug
for i en tid med stor identitetssøgning,”
forklarer Maya Bram Sommer.
Integrationsministeren
som ambassadør
Projektet blev startet i 2009 med en bevilling fra Integrationsministeriet på godt
900.000 kr. og med daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech som
en begejstret fortaler. Ministeriet har
netop bevilget små 600.000 kr., så projektet kan fortsætte. Ministeren hedder
nu Søren Pind, og GRÆNSEN er bekendt
med, at han som sin forgænger er begejstret for projektet.
Integrationsministeriet skriver i begrundelsen, at de støtter projektet, fordi
det er med til at “styrke medborgerskabet
og øge sammenhængskraften i lokal-
I anledning af at Kulturmødeambassadørerne fik fornyet støtten af Integrationsministeriet, blev der den 21. august afholdt
et åbent dialogmøde i Huset i Magstræde
i København. I indbydelsen er Kulturmødeambassadørernes indsats aktualiseret i
lyset af helt aktuelle samfundsforhold:
“Den aktuelle samfundsdebat foldes ud
i spændingen mellem to visioner.
Den ene vision ønsker at fastholde et
monokulturelt samfund og anser indvandring og fremmede kulturers tilstedeværelse som en trussel, der langsomt
vil overtage samfundet. Synspunktet kan
føre til ekstremistiske handlinger, som vi
for nylig har set det i Norge, men det er
samme rationale, som lå bag Osama bin
Ladens og andre islamisters terroranslag
og i øvrigt folkemord i Nazityskland, ExJugoslavien og andre steder.
Den anden vision taler om et flerkulturelt samfund, hvor borgernes forskellighed respekteres samtidig med at der
sluttes op om fælles værdier som demokrati, fælles sprog, retssamfund, ligestilling m.v. Kan denne vision realiseres
i et Europa, hvor 80 % af indbyggerne
identificerer sig med den statsbærende
flertalsbefolkning og derfor ikke behøver
at tage hensyn til etniske mindretal?
Kulturmødeambassadørerne formulerer
sig ikke om de to visioner, men de repræsenterer den femtedel af europæerne, som
ikke tilhører en statsbærende flertal. De har
uventede og inspirerende personlige erfaringer, som kan bidrage til afklaring af, hvor
du står i debatten mellem de to visioner. Er
mange kulturer i et samfund en trussel, en
ressource eller noget midt imellem?”
Hvorfor fremhæve de to visioner, når det
samtidig siges, at Kulturmødeambassadørerne ikke forholder sig til dem?
Spørgsmålet stilles til Grænseforeningens generalsekretær, Knud-Erik Therkelsen, der har formuleret teksten.
“Det er vigtigt med en indsats mellem
nr. 4 / august 2011
de to poler, fordi ingen af polerne rummer
nogen løsning. Løsningen findes i feltet
mellem dem, og det er her, Kulturmødeambassadørerne agerer og har noget at bidrage
med,” svarer Knud-Erik Therkelsen.
Hvad er det for bidrag?
“F.eks. at man sagtens kan leve i det her
land med to ligeværdige sprog, f.eks. et
hjemmesprog og et samfundssprog. I den
første vision forventes det, at man kun
taler et sprog. Nogle kan endda forlange, at
hjemmesproget i familier med indvandrerbaggrund skal være dansk. Men man skal
være stolt af at kunne to sprog og have to
kulturer i sig,” siger Therkelsen, der mener,
at kulturmødeambassadørerne er tættest på
den sidste af de to visioner.
Det ligeværdige møde
er et værdigt møde
Kulturmødeambassadørerne tror på, at
der midt i den kulturelle mangfoldighed,
som er blevet hverdag i Danmark, kan
formuleres et “vi” og et “os” i stedet for et
“dem og os”. Man tror på, at samtalen og
det personlige møde er det middel, der
kan nedbryde polariseringer i samfundet.
“Det er, når vi mødes og taler sammen
i øjenhøjde, at vi finder ud af, at vi kan betyde noget for hinanden. Det er kun i det
personlige møde, at vi kan formulere nye
visioner og fælles værdier,” siger Maya
Bram Sommer.
“Vi vil vende tingene på hovedet og
inkludere den blonde fra det tyske og det
danske mindretal med den mørke med
indvandrerbaggrund fra København. Vi
har meget med at lægge mærke til de synlige forskelle – hudfarve osv. – men når
unge fra grænselandets mindretal fortæller deres historie sammen med indvandrerunge, opdager man, at det er værdierne mere end det synlige, det handler om
– og at forskellene faktisk ikke er så store,
som de ofte bliver gjort til i pressen og af
politikere,” forklarer Maya Bram Sommer,
der har svært ved at genkende det billede,
medierne ofte tegner af en fremmedfjendsk stemning i befolkningen.
“Jeg kan ikke genkende stemningen
fra medierne hos dem, vi er ude hos.
Tværtimod oplever jeg, at der er en stor
vilje blandt danskere til at ville skabe et
“os-samfund” – et både-og i stedet for et
enten-eller”.
“Det kan godt være, at fordommene
eksisterer, men de nedbrydes altså nemt,
når vi mødes ansigt til ansigt. Når vi fortæller for hinanden, bliver vi ligesom lige
meget værd”.
“På dialogmøderne giver vi vores bidrag til at få skrevet ind i den nationale
fortælling, at danskere kan have flere
hudfarver, og at det er i orden at have en
bindestregs-nationalitet – sådan som
man har det i mindretallene i grænselandet,” slutter Maya Bram Sommer.
Læs mere om Kulturmødeambassadørerne på http://ambassador.graenseforeningen.dk/
En deltager på et dialogmøde har beskrevet, hvordan mødet med Kulturmødeambassadørerne fik ham til at reagere på vej hjem.
Det var en af de ganske våde julidage med silende regn. Jeg var på vej hjem med
bussen, og da jeg steg af, bemærkede jeg, at der lige ved stoppestedet sad en person på hug ved sin cykel og med al tydelighed var i færd med at sætte sin kæde
på. Umiddelbart tænkte jeg ikke nærmere over det, for med regn i stride strømme var det bare med at komme hjem så hurtigt som muligt. Da jeg gik forbi og
skævede ned, bemærkede jeg, at farven på hænderne der baksede med kæden
tydede på en oprindelse under sydligere himmelstrøg. Jeg nåede et par skridt
videre ad fortovet, inden det slog mig, at vedkommendevist ikke havde held
med at sætte kæden på. Men også en lille tanke om, at hvis man ikke er vokset
op med at cykle, så er det ikke givet, at man ved, hvorledes man hurtigt sætter
en kæde på en cykel med indvendige gear – således som min far for mere end
20 år siden viste mig det. Derfor vendte jeg om og spurgte, om jeg kunne hjælpe,
hvilket jeg forstod på den afrikanske mand, at jeg meget gerne måtte.
Det viste sig, at han forgæves havde forsøgt at krænge kæden udover kranken,
hvilket er ganske umuligt. Jeg forklarede ham da, imens jeg gjorde det, hvorledes kæden blot skal løftes op på den bageste krank, og cyklen derpå trækkes
baglæns en lille meter.
Det siger sig selv, at han var meget glad og taknemmelig, både over at være
blevet hjulpet og at have lært at sætte en kæde på en – men nok mest af alt at
kunne fortsætte hjemover på cykel.
Jeg fortsatte så videre ad fortovet. Da han cyklede forbi mig, var det med et
stort smil, vink og masser af tak.
FAKTA
13
Æ
Kulturmødeambassadørerne opererer ud fra grundsynspunktet: “En flerkulturel
baggrund er både en personlig ressource og en samfundsmæssig ressource”.
Projektet blev startet i 2009 med støtte fra Integrationsministeriet, TrygFonden og Sydbank. Integrationsministeriet har med en ekstrabevilling på 566.600
kr. sikret, at projektet kan fortsætte i 2012.
Kulturmødeambassadørerne bliver uddannet i at fortælle deres historie og
formidle en demokratisk samtale. Der er ca. 25 ambassadører fordelt på unge
fra det danske, frisiske og tyske i grænselandet og indvandrere fra arabiske og
tyrkiske minoriteter i København.
Der har været afholdt 58 dialogmøder med 1600 deltagere på bl.a. Politiskolen,
sygeplejeskoler, seminarier og højskoler.
Projektleder er Maya Bram Sommer, der er cand. mag. i Kultur- og Sprogstudier, og som har erfaring med mindretalsarbejde i Frankrig og Peru.
14
nr. 4 / august 2011
sprog og kultur
Først nordisk, så dansk
Når man fra Sydslesvig ser nordover, ser man ikke blot Danmark, men hele Norden. En sydslesviger er en blanding
af dansk og tysk, nordisk og europæisk. Denne identitet kan være vanskelig at forstå i Danmark, men er selve
dynamikken i Sydslesvig.
Af Anette Jensen
Sydslesvig ligger meget centralt placeret, både som porten til Norden og til
Europa. Ikke mindst fundet af porten i
Danevirkevolden sidste år er et synligt og
konkret vidnesbyrd om, at når man før
i tiden skulle ind i Norden, så gik vejen
gennem denne port. Og tilsvarende når
man skulle ud i Europa, så passerede man
også gennem porten ved Danevirke. Den
også gennem fælles sprog og historie. Til
de slesvigske krige er der knyttet nordiske navne. I begge krige deltog soldater fra
Norden, ganske vist ikke i det omfang,
man havde håbet på, men navne som Olaf
Rye, Frederik A. Schleppegrell og Hans
Helgesen vidner om især nordmænds
engagement i krigene. Så interessen og
engagementet har gennem historien
været gensidig mellem
Slesvig og Norden.
Også i Sydslesvig i dag
er der en grundlæggende
interesse for det nordiske.
F.eks. er sydslesvigernes
rejselyst i de nordiske
lande uomtvistelig.
Det er en tryghed at
vide, at Norden er vores
bagland. Og det giver os
lige præcis modet og selvbevidstheden til at gå ud
og samarbejde med vore
tyske naboer
sydlige del af Slesvig var med andre ord
flaskehals for alle, der ville passere den
ene eller anden vej.
Sydslesvig – porten til Norden
og til Europa
Sydslesvigerne har orienteret sig i begge
retninger. Ikke mindst er trafikken gået
mod syd.
Man har været vant til igennem historien, at nordboere passerede gennem vores
område, når de skulle ud i Europa. Man
har følt sig beslægtet med folk nordfra
Forkærlighed for det
nordiske
Sydslesvig udgør imidlertid ikke alene en port
til Norden. Vi lever også
ved indgangen til Mellemeuropa. Sydslesvigerne behersker flere sprog, sådan
har det altid været, og vi
betragter det som en fordel og en styrke,
at vi kan begå os både på dansk og tysk,
nogle tillige på frisisk.
Men det måske særligt karakteristiske
er mange sydslesvigeres forkærlighed for
det nordiske, måske endda større end vi
finder den i Danmark.
Hvorfor egentlig det?
En vigtig forklaring kan være, at vi
simpelthen – som danske sydslesvigere
– føler os som en del af den nordiske
familie. Måske skal man nogle gange
uden for sit lands og Nordens grænse for
at blive bevidst om dette fællesskab. Både
det danske parti SSW, som repræsenterer
det danske og frisiske mindretal i landdagen i Kiel samt alle øvrige organisationer i Sydslesvig, har i deres program en
prioritering af det nordiske.
Oprettelsen for godt 10 år siden af min
egen arbejdsplads, Nordisk Informationskontor i Flensborg, er det tydeligste eksempel på, at man også fra det officielle Norden
ønsker en nordisk stemme syd for grænsen.
Vi er i dag godt 25 mio. indbyggere i
Norden tilsammen.
Det er en tryghed at vide, at Norden er
vores bagland. Og det giver os lige præcis
modet og selvbevidstheden til at gå ud og
samarbejde med vore tyske naboer.
I en stadigt mere globaliseret verden er
de nordiske rødder vigtige, og så er det
nordiske islæt yderligere en charme, som
også tyskerne er interesserede i – ikke
mindst på det folkelige og kulturelle plan.
Grænseoverskridende
over flere grænser
I Sydslesvig taler vi ikke alene om en
dansk identitet, men om en nordisk. Vi taler ikke om dansk demokrati, men om det
nordiske demokrati, det nordiske frihedsbegreb og det nordiske menneskesyn. Og
det gør vi ikke, fordi vi lever i konflikt med
det tyske. Nok er der til stadighed sten i
samarbejdet, der skal ryddes af vejen, men
der er for øjeblikket en spændende udvikling i gang i grænselandet.
Der er sket utrolig meget indenfor de
sidste ti år.
Nye grænseoverskridende – også nordiske projekter – har set dagens lys. For syv
år siden blev den succesfulde musikfes-
15
Foto: Lars Salomonsen
nr. 4 / august 2011
Den nordiske folkemusikgruppe Bugge & Jensen ved folkBALTICA 2010.
tival folkBaltica etableret med hovedvægten på nordisk folkemusik. Antallet
af besøgende er steget fra 2.000 ved den
første festival til 6.000 i april i år.
Også Nordisk Informationskontors
og Dansk Centralbiblioteks projekt
litteraturfest.nu – en nordisk grænseoverskridende litteraturfestival – er der stor
interesse for. Festivalen gennemføres
for anden gang i september med besøg af
otte nordiske og to tyske forfattere, som
turnerer i hele grænselandet og læser og
fortæller på både skandinavisk og tysk.
Vi er 15 samarbejdspartnere i projektet,
halvdelen danske, halvdelen tyske.
Det er sådanne projekter, der har fremtiden for sig og er med til at udvikle vores
region.
Sønderborgs ansøgning om at blive
europæisk kulturhovedstad med regionen
som partner og medansøger er også et projekt, som i høj grad styrker vores område.
Særdeles positivt for mindretallet er også
valget af Flensborgs nye danske overborg-
mester, som begår sig lige godt på begge
sprog og i sin valgkamp netop fremhævede det grænseoverskridende samarbejde
som en vigtig brik i forsøget på at skabe
dynamik i området og gøre Flensborg til
omdrejningspunkt for samarbejdet i region Sønderjylland – Schleswig. Også Simon
Faber er særdeles nordisk orienteret.
Jeg får lyst til at minde om Sydslesvigs
forfatter Willy-August Linnemann. Ikke
fordi jeg skal komme nærmere ind på
hans forfatterskab, men han var en stor
fortaler for både det nordiske og det
europæiske. Sådan som Sydslesvig ser ud
i dag, har vi nået noget af det, han slog
til lyd for. (Læs Thue Kjærhus’ artikel om
Linnemann side 18, red).
En blanding af dansk, tysk,
nordisk og europæisk
Når man bor i et grænseområde som Sydslesvig, vil spørgsmål om sprog, identitet
og tilhørsforhold være emner, som til stadighed er under overvejelse. Det gælder
uden tvivl alle befolkninger, som lever
midt i flere kulturer og behersker flere
sprog. Sådan har det altid været i Sydslesvig, og sådan vil det formentlig blive ved
med at være. Bølgerne går ofte højt, når
disse temaer debatteres.
Ofte blander det officielle Danmark sig
i debatten. Sådan skal det også være, men
indimellem har man fornemmelsen af, at
nogle folk ikke forstår problematikken til
bunds eller ikke vil. Når politikere erklærer,
at de er skuffede over Sydslesvig, så har de
politikere ikke begrebet, at det er muligt at
leve med både en dansk og en tysk identitet, en nordisk og europæisk identitet. Dette er realiteterne i et moderne Sydslesvig,
og det er denne forening af det nordiske og
europæiske, det danske og tyske, der skaber
dynamikken og pulsen i Sydslesvig, som
har den heldige geografiske placering stadig
at være porten til Norden og til Europa.
Anette Jensen er leder Nordisk Informationskontor i Flensborg
16
nr. 4 / august 2011
sprog og kultur
Der litteraturfestes i en
I september afholdes der for anden gang en stor litteraturfestival i
grænselandet. Forfattere, litteratur og bøger skal være med til at øge
selvbevidstheden og sætte regionen på landkortet. Man vil gøre op
med metropolens nedsættende forestilling om regionen som en rådden
banan beboet af dummebomber.
Af Erik Lindsø
Når Diamanten i København eller Kunstmuseet Louisiana for enden af whiskybæltet slår på kulturtromme og inviterer
forfattere på besøg, får det flerspaltet
omtale i førende dagblades kultursektioner, og DR2 kigger gerne forbi for at
optage en bid eller to til kanalen for dem,
der vil noget klogere, end det man kan få i
“Aftenshowet” og “Go’ morgen Danmark”.
Det er en skævvredet mediedækning, der
er med til at bekræfte et billede af, at det er
i metropolen, det sner, mens man i provinsen i stigende omfang hygger sig som
“dummebomber i en rådden banan”, som er
de betegnelser, politikere og forskere nogle
gange anvender om udkantsdanmark.
Det er en mediedækning og en opfattelse, der ikke dækker virkeligheden.
Litteraturfest på grænsen
Hvem har i en bred offentlighed hørt om
Litteraturfest.nu? Kun få. Indtil videre har
den kun været omtalt i
Flensborg Avis og hermed
kun formidlet ud til denne
avis’ snævre læserkreds.
Ikke desto mindre er
Litteraturfest.nu en litteraturfestival – og en af de
største i Norden – der for
andet år i træk afholdes i
grænselandet – på kanten
af udkantsdanmark.
Førende nordiske og
tyske forfattere sætter hinanden stævne og møder
deres læsere ved arrangementer i Nibøl, Slesvig,
Husum, Kiel og Flensborg
syd for grænsen og i Ha-
Grænselandet er
bevis på, at der er en frisk
mundfuld at tygge i sig i
enden af det udkantsområde, udenforstående
politikere og forskere
i dumhed har døbt ’den
rådne banan’ befolket af
’dummebomber’
derslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg
nord for grænsen.
“Der er mere mellem himmel og jord,
som kun findes der”, siger Storm P. i en
flue. Underforstået: det er kun ved at gå
på opdagelse i det ukendte, man finder
det, man ikke ved findes. På samme måde
er der mere mellem Ejder og Kongeå, end
vi ved, som er en historie værd. Men man
skal opsøge historierne for at vide, de
findes.
Musik og kultur i enden af
den rådne banan
På samme måde som grænselandet har
født en litteraturfestival, har området
gennem flere år arrangeret folkBALTICA,
som er en international festival for musik
og kultur for landene rundt om Østersøen
med ca. 40 koncerter på 30 scener på 15
lokaliteter på begge sider af grænsen.
folkBALTICA er som litteraturfestivalen en
livsnerve i grænselandet, der får området til at sitre – men uden nævneværdig
mediemæssig bevågenhed.
I uvidenheden om et område vokser
dumheden hos dem, der ikke bor der.
Problemet for et udkantsområde er, når
det er sin egen dumhed, den udenforstående formidler om området.
Grænselandet er bevis på, at der er en
frisk mundfuld at tygge i sig i enden af
det udkantsområde, udenforstående politikere og forskere i dumhed har døbt ’den
rådne banan’ befolket af ’dummebomber’.
Et fyrtårnsprojekt
Anette Jensen, leder af Nordisk Informa-
nr. 4 / august 2011
17
Danske Helle Helle
medvirker ved
litteraturfesten
Den tysk-slesvigske
forfatter Jan
Christophersen, der
for nylig har udgivet
“Snedage” kommer
til litteraturfesten
den af ’den rådne banan’
tionskontor i Flensborg, er ankerkvinde
bag litteraturfestivalen i grænselandet.
For hende er kunst og litteratur vigtig for
udviklingen af et område.
“Litteraturen skal være med til at skabe
entusiasme og inspiration i vores område,” forklarer Anette Jensen.
“Vi vil med litteraturfestivalen bidrage
med et stærkt kulturtilbud i regionen,
som når bredt ud til både unge og den
læsende generation,” siger Anette Jensen,
der kalder litteraturfestivalen et fyrtårnsprojekt, der også indgår i Sønderborgs
ansøgning til Kulturhovedstad 2017.
Fokus på nordisk litteratur
Litteraturfestivalen afvikles i ugen fra 13.
– 17. september. En række prisbelønnede
og aktuelle forfattere besøger grænselandet. Der sættes fokus på det nordiske.
Otte nordiske og to tyske forfattere optræder både på den danske og den tyske side
af grænsen.
Fra Tyskland kommer bl.a. Jan Christophersen, hvis prisbelønnede bog “Snedage” foregår i grænselandet.
Beate Grimsrud er født i Norge, men
bosat i Sverige og var fra begge lande indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2011
for romanen “En dåre fri”.
Danmark er på festivalen bl.a. repræsenteret ved Helle Helle, der blev folkeeje
med beskrivelser af små eksistenser i
provinsen, bl.a. i romanen “Rødby-Puttgarden”.
Jógvan Isaksen er Færøernes krimiforfatter nummer et, og i det taget rummer
litteraturfesten flere forfattere, der har ta-
get den populære krimigenre til sig.
Håkan Nesser fra Sverige er med
sine kriminalromaner en af vor tids
mest læste nordiske forfattere. Også
han deltager.
Forfatterspirer skal gødes
Et nyt tiltag i år er en skrivekonkurrence blandt unge, som blev
udskrevet tidligere på året, og hvor
vinderen kåres ved festivalafslutningen den 17. september.
“Der er allerede nu (15. juli, red.)
kommet 46 danske og 45 tyske
bidrag – meget ligeligt – og iflg.
juryen, som nu sidder med teksterne, er der gode og meget seriøse
bidrag,” forklarer Anette Jensen.
De tre bedste danske og tre bedste
tyske tekster tildeles præmier.
“Vi vil gerne inspirere unge til at
skrive, og det vil have stor betydning for vores område, hvis vi kan
få forfattere til at spire frem,” siger
Anette Jensen, der ser litteraturen
som et godt aktiv, når en egn vil
blinke med nyt liv på landkortet.
Litteraturfest.nu er en ny nordisk litteraturfestival, som finder sted i den
dansk-tyske grænseregion Sønderjylland-Schleswig. Den arrangeres af
Nordisk Informationskontor i Flensborg og Kulturbüro der Stadt Flensburg i samarbejde med biblioteker i
hele grænseregionen. Læs mere om
forfattere og arrangementer på
www.litteraturfest.nu
GrænSeoverSKriDenDe litteraturFeStival
13.-17.
September 2011
ma. 12.9.
17.00
ti. 13.9.
19.00
19.30
On. 14.9.
15.00
19.30
19.30
to. 15.9.
19.30
19.30
19.30
19.30
Fr. 16.9.
19.30
19.30
Lø. 17.9.
13.00
15.00
Jón Kalman Stefánsson (iS)
Helle Helle (DK)
Jan Christophersen (D)
Kjell Westö (Fin)
Jón Kalman Stefánsson (iS)
Jógvan isaksen (Fo)
Maria ernestam (S)
Jógvan isaksen (Fo)
Kjell Westö (Fin)
Jan Christophersen (D)
Jón Kalman Stefánsson (iS)
Helle Helle (DK)
Julia Franck (D)
Helle Helle (DK)
Jan Christophersen (D)
Jógvan isaksen (Fo)
Håkan nesser (S)
Beate Grimsrud (n)
Kjell Westö (Fin)
Maria ernestam (S)
Håkan nesser (S)
Julia Franck (D)
Beate Grimsrud (n)
Maria ernestam (S)
Skrivekonkurrence
„skriv_nu“
Julia Franck (D)
Håkan nesser (S)
Beate Grimsrud (n)
Højskolen Østersøen
aabenraa
ÅbningSarrangement
Haderslev Bibliotek
Stadtbücherei niebüll
Brorsonsminde, ribe
Flensborghus
Kühlhaus, Flensborg
a. P. Møller Skolen, Slesvig
Folkehjem, aabenraa
eCCo Center, tønder
Biblioteket Sønderborg
literaturhaus SchleswigHolstein, Kiel
Stadtbibliothek Husum
Stadtbücherei Kappeln
Flensborg Bibliotek
FeStivaLaFSLutning
Flensborg Bibliotek
Desuden kunstudstilling på Flensborg Bibliotek
Film i 51 Stufen Kino, Flensborg
Se hele programmet på
www.litteraturfest.nu
18
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
Foto: Scanpix
tur
Linnemann, Jessen og
Sønderjyllands fremtid
Ungdomsgenerationen i grænselandet er meget optaget af at finde en
særlig slesvigsk identitet, som ikke er dansk eller tysk, men slesvigsk.
Det er en tanke, som kan finde arvegods hos forfatteren Willy-August
Linnemann og redaktør og journalist Jens Jessen.
Af Thue Kjærhus
Jeg har siden min ungdom i 1970’erne
været optaget af Flensborg-forfatteren
Willy-August Linnemanns (1914-1985)
forståelser af det sønderjyske og slesvigske. Linnemann skrev fra midten af
1950’erne og frem til ca. 1970 en række
kronikker og essays om de sønderjyske
landsdele (Nord- og Sydslesvig) til Berlingske Tidende. De blev senere samlet til en
essaysamling, som Gyldendal i 1972 udgav
med titlen “Sønderjyllands Fremtid”.
Det særlig slesvigske
Linnemanns tilgang til det sønderjyske og slesvigske henter inspiration fra
redaktør Jens Jessens (1854-1906) såkaldte
nemann og Jessen mene, at der eksisterer
et mentalt og kulturelt fællesskab mellem
både tyske og danske slesvigere. Og det
uanset om vi taler tysk, plattysk, sønderjysk eller rigsdansk.
En rød klud
partikulære danskhed. Med partikulær
danskhed menes en danskhed, der er
regionalt er affødt. Jens Jessen forklarer:
“At være dansk betyder for os sønderjyder
at udvikle vore ejendommeligheder, at
holde os til det ægte sønderjyske”.
I den partikulære danskhed skal vi
som sønderjyder altså ikke blive en del af
en almen danskhed, men forstå os som
en del af en særlig slesvigsk kultur. En
almen danskhed var for Jessen og Linnemann en abstraktion på linje med en
almen europæiskhed, som i deres optik
var ren ideologisk tænkning.
Jeg deler synspunktet om den partikulære danskhed. Jeg vil endvidere som Lin-
Tankesættet virker som en rød klud på
rigsdanskere og rigstyskere. Men, hvis
man sætter sig stille og rolig ned og tænker
problemstillingen igennem, så er det vel
forståeligt, at 800 års relativ autonomi fra
det tysk-romerske rige og kongeriget Danmark afspejles kulturelt. Når det er sagt, så
må de unge slesvigere fra Duborg-Skolen,
A.P. Møller Skolen og Sønderborg Statsskole forstå, at tysk kultur var dominerende
i Slesvig i århundreder. Dominansen var
elitær og et overgreb på flertalsbefolkningen, som talte dansk, dvs. sønderjysk.
Når vi fokuserer på det slesvigske, er
det derfor vigtigt at vide, at overklassen
undertrykte flertalsbefolkningen – natio-
nr. 4 / august 2011
nalt, sprogligt og kulturelt. Vi kan altså
ikke historieløst adoptere det slesvigske.
Nationalkamp som klassekamp
Når jeg forsøger at indfange det slesvigske, så må det understreges, at jeg ikke er
neutral. Min mors slægt tilhørte overklassen. De var gejstlige, storbønder og lærde.
De stammede fra Flensborg, hvor min 12.
gange tipoldefar var præst ved Nikolaj
Kirke, og min 12. gange tipoldefar rektor
for Latinskolen i byen. De var uddannede
i Rostock og skrev på plattysk. Slægten
var tysk, dansk og jødisk, men først og
fremmest slesvigsk. Fra begyndelsen af
1840’erne blev slægten delt i en dansk og
tysk slesvigskhed. Begge positioner fik en
fremtrædende rolle i nationalkampen fra
1840 og frem til 1920.
Min fars slægt er fra Visby ved Tønder.
De var almindelige bønder. De så helt
anderledes på nationalkampen end min
mors slægt. Visby-slægten var danske og
havde ingen veneration for det tysk-slesvigske. Min farmors farfar blev fængslet
for nationalpolitiske aktiviteter og sad ni
måneder i et prøjsisk arresthus. Hadet til
prøjserne var markant i flere generationer.
Visby-slægten var aldrig i tvivl om
sindelaget. De indtog en dansk-slesvigsk
position uden noget men. Danskheden
var her noget, man var, og ikke noget man
skulle tilslutte sig!
Jeg opridser disse betragtninger for at
indikere, at nationalkampen var en klassekamp, og at slesvigskheden ikke var en
neutral størrelse. Det var også en kamp
mod den lærde tyske kultur, som undertrykte flertalsbefolkningen.
Når vi i dag taler om det slesvigske, som
mange i den yngre generation i landsdelen er begyndt på, skal man derfor erindre
sig, at det tysk-slesvigske ofte var kulturundertrykkende over for det danske.
Lindemann versus Jessen
Jessen var dansk-slesviger. Han mente,
at nationalkampen skulle tage sit afsæt i
det slesvigske. Når man var bekendt med
det særegne slesvigske – den historie og
kultur, der er knyttet til Slesvig – så var
næste skridt at indse, at det slesvigske var
en dansk kultur, som var blevet tysk via
den slesvigske overklasses kulturpolitik.
Før det skete og frem til midten af det
18. århundrede var skikkene i Sydslesvig
således danske: Madretterne var danske,
efternavnene var danske, markerne havde
danske navne, bynavnene var danske og
sproget var sønderjysk.
Jessen så det slesvigske som det umiddelbare – det samme som det Grundtvig
definerede som almuebevidsthed. Når vi
blev bevidste om det slesvigske, så måtte
vi nødvendigvis bevæge os fra almuebevidsthed (slesvigsk som sådan) til det
folkelige (dansk-slesvigsk). Målet var
derfor at gøre slesvigerne bevidste om deres danske baggrund.
Denne indgang til det
slesvigske var afsættet i min fars Visbyslægt. I min mors
overklasseslægt var
det for rigtig mange
vanskeligt at acceptere, at det slesvigske
nødvendigvis måtte
føre til det danske.
Linnemann havde
ikke blik for disse
klassemæssige effekter på nationalkampen, og han drog andre konklusioner
end Jessen på det slesvigske. Linnemann
levede også i en anden tid. Og vi lever i en
anden tid end Linnemann.
Linnemann drømte om, at Nord- og
Sydslesvig skulle løsrive sig fra Tyskland
og Danmark, ligesom Færøerne havde
autonomi i forhold til det danske. Men
den slesvigske autonomi skulle primært
relateres til det danske og det nordiske.
19
en pligt, at hans børnebørn lærte tysk,
før de kom i skole. Hjemmet var til trods
herfor fyldt med danske symboler. Denne
dobbelthed har både min hustru og jeg
arvet. Og den dobbelthed ønsker vi, at
vore børn viderebringer til nye slægtled,
når de forhåbentlig efter endt uddannelse
finder deres kald i Slesvig.
Linnemann havde visioner for Nord- og
Sydslesvig. Det har jeg også. Jeg ønsker som
Linnemann, at Nord- og Sydslesvig knyttes
tættere sammen. Børnene langs Flensborg
fjord skal gå på Duborg-Skolen. Det vil binde
I den partikulære danskhed skal vi som sønderjyder
ikke blive en del af en almen
danskhed, men forstå os som
en del af en slesvigsk kultur
Jeg, en slesviger
Vi kan stadig lære af både Jessens og Linnemanns opfattelser af den slesvigske
danskhed. Jeg ser således mig selv som
slesviger som Jessen og Linnemann.
Det er her min slægt har udfoldet sig i
århundreder mellem dansk og tysk. Ja,
til tider må jeg indrømme, at jeg forstår
tysk-slesvigere som Siegfred Matlok og
dansk-slesvigere som Anke Spoorendonk
bedre, end jeg forstår rigsdanskere.
Vi har fælles slesvigske erindringsflader. Min kones morfar, Jørgen Kaad, som
var veteran fra Første Verdenskrig, var
dansk helt ind til knoglerne. Alligevel elskede han at tale plattysk. Han så det som
vores slesvigskhed tættere sammen. Vi skal
blive bekendte med, at vi har fælles historie
og på mange måder fælles mentalitet. Flensborg er egnens største by. Det er den uformelle hovedstad for Nord- og Sydslesvig.
Her så jeg gerne som Linnemann etableringen af et klassisk dansk-tysk universitet. Et
universitet, som skal være porten til Skandinavien og Tyskland - kulturelt, sprogligt
og mentalt. Ja, jeg mener, at mellem Ejderen
og Kongeåen skal alle børn fra første klasse
være tosprogede i tysk og dansk.
Thue Kjærhus er forstander på Rønshoved
Højskole
Willy-August Linnemann, 1914 -1985,
dansk forfatter. Som sydslesviger skrev
Linnemann om det sønderjyske grænseland, både som erfaringsrum og som
politisk spørgsmål. Hans forfatterskab
omfatter ca. 40 udgivelser.
Jens Jessen, 1854 – 1906, redaktør af Flensborg Avis, som han førte frem til landsdelens førende dagblad. Han arbejdede
energisk for at støtte den danske bevægelse
især i de truede områder i Mellemslesvig.
20
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
tur
therkelsens
hjørne
Symboler overlever
kun, hvis de forandres
I Erik Lindsøs artikel om indsamlingen
til vedligeholdelse af Dybbøl Mølle siger
Inge Adriansen: “Vi skal tage fællesskabssymbolerne alvorligt – ellers tager
ekstremisterne dem” med henvisning til
et lignende citat af den norske professor
i statsvidenskab Øyvind Østerud: “Det
nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det”.
Og der er virkelig grund til at anklage
de moderate for at have negligeret det
nationale gennem de sidste 30-40 år.
Fortællingen om, hvordan det danske
fællesskab opstod, er blevet nedtonet
i årtiers historiebøger og skoleundervisning, fordi de moderate havde fokus
andre steder. Samtidig var det bøvlet
med denne nationale historie, når nu
vi var nødt til at søge ind i et tættere
økonomisk og politisk samarbejde med
det øvrige Europa.
I stedet fik den nationale historiefortælling lov til at stivne. Nationale
kæmper, ofte præget af høj alder og
erfaring, stod vagt om den i deres øjne
sande og rene fortælling. De historikere,
som gennem forskning nåede frem til
andre opfattelser, blev grundigt uglet
og trak sig med få undtagelser tilbage til
elfenbenstårnet og skrev videre på deres
afhandlinger, som ofte hverken blev
læst eller forstået, i alle tilfælde ikke udbredt. Og formastede nogle sig alligevel
til f.eks. at invitere tyske soldater til
Dybbøl, så blev det bremset af polemiske indlæg med formuleringer som
“støvletramp på Dybbøl” og lignende.
Og således blev den nationale historiefortælling ikke udfordret. Den fastholdt de gamle synsvinkler, de gamle
billeder, de gamle opfattelser og fortalte
historie på datidens præmisser alt
imens økonomiske og politiske forandringer tordnede forbi. Og flertallet, de
ikke specielt interesserede, de moderate, begyndte at negligere det nationale
og lod, hvis Øyvind Østerud har ret,
ekstremisterne monopolisere det.
“Vi skal tage fællesskabssymbolerne alvorligt – ellers tager ekstremisterne dem”
siger Inge Adriansen med henvisning
til, at en ung politiker på den ekstreme
højrefløj lader sig fotografere foran Dybbøl Mølle. Men det kan vi jo kun, hvis
vi tør tilføje symbolerne ny betydning,
hvis vi tør forandre dem en lille smule i
respekt for historien, så de får et relevant
budskab til nutiden. Det er med symboler
som med traditioner – de overlever kun,
hvis de nyfortolkes. Og hvis ikke symbolernes indhold forandres, ender de med
at symbolisere noget, som negligeres og
til sidst ophører med at eksistere.
Og det skulle nødigt ske for Dybbøl
Mølle.
Knud-Erik Therkelsen
Den nationale historiefortælling er ikke blevet udfordret. Nationale kæmper,
ofte præget af høj alder og
erfaring, stod vagt om den
i deres øjne sande og rene
fortælling
kalender
August
26/8: Folkemøde på Ejer Bavnehøj
September
10/9: Indvielse af Istedsløvens
tilbagevenden til Flensborg gamle
kirkegård
11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4.
Emne: Dansk identitet og flydende
kulturgrænser
22-23/9: Seminar for efterskolelærere og lærere fra de danske skoler
24/9: Møde for lokalforeningsformænd øst for Storebølt i Jystrup
26-27/9: Sydslesvigudvalget afholder budgetmøde i Sydslesvig
November
12/11: SSF afholder årsmøde i Husum
13-15/11: Grænseforeningens gymnasielærerkursus på Christianslyst
17-19/11: Sydslesvigsk delegation
besøger København
19/11: SdU afholder Hovedsendemandsmøde på Christianslyst
December
3/12: Grænseforeningens bestyrelse
afholder bestyrelsesmøde
nr. 4 / august 2011
KORT NYT
redigeret af Erik Lindsø
Fem års jubilæum i pantboden
[GOU] står for Grænseoverskridende Ungdom – et bredt
favnende ungenetværk, der har til formål at støtte danskheden blandt unge i Sydslesvig samt at udbrede kendskabet til
det danske mindretal blandt unge i Danmark – og med det
udgangspunkt arbejde for at opbygge et netværk blandt unge
på tværs af nationale grænser.
De seneste fem år har de unge fra [GOU] skaffet midler til
deres arbejde ved at stå for pantboden på Roskilde festivalen.
Det er ikke det reneste arbejde, de 180 deltagere fra 10 forskellige nationaliteter udsætter sig for. Mere end 1½ millioner pantdåser kom der i år ind over disken i [GOU]’s pantbod.
Og dertil alt det andet: Flasker, krus, kander, shotsrør, bærehanke, juicekartoner m.m. Alt blev sorteret og pakket, så det
kunne sendes videre til genanvendelse. Roskilde festivalen
har megen ros til [GOU]. Boden er den af alle pantboder, der
har den højeste omsætning.
Giftelystne danskere slår sig ned i Flensborg
Stramningerne i den danske udlændingelovgivning giver en uventet tilgang til det
danske mindretal. Der er nemlig sket en stigning af danskere, der slår sig ned i Flensborg med en ægtefælle fra et tredjeland, der ikke kan få lov til at bo i Danmark. De tyske
regler om familiesammenføring er lempeligere end de danske. Flensborg Avis 20. juli.
Aldrig før har Flensborg Rådhus oplevet så mange danske statsborgere, der søger
om at få lov til at slå sig ned i byen sammen med deres ægtefælle fra et tredjeland.
Det viser det statistiske materiale fra rådhuset, der netop er blevet offentliggjort. I
2005 fik fire blandede par ja til at bo i byen, sidste år var der i alt 22 ansøgninger, og
alene i årets seks første måneder er der indløbet 28 ansøgninger om fast opholdstilladelse fra danske statsborgere, der gerne vil bo sammen med en ægtefælle fra et
land uden for EU.
21
22
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
KORT NYT
tur
Harald Blåtand taber terræn
Sprogdød er kulturtab
Med hvert sprog dør et uerstatteligt kunstværk. Knap halvdelen af
verdens sprog er i fare for at forsvinde. Sammen med sprogene forsvinder
både identitet, kulturhistorie og måder at beskrive verden på. Derfor er
sprogdøden et kulturtab, vi må hindre hurtigst muligt, siger forskere.
Kristeligt Dagblad 29. juni.
Sidste år anslog Unesco, at der findes omkring 6.700 sprog i verden. Knap halvdelen af dem er i fare for at forsvinde uden den store
bevågenhed. Peter Bakker, der er lingvist på Aarhus Universitet,
underbygger det med følgende statistik: 5 procent af verdens fisk er
truede. Det samme gælder 8 procent af verdens planter og 11 procent
af verdens fugle. 18 procent af verdens pattedyr er truede. Til sammenligning er 40 procent af verdens sprog truede.
“Vi er utrolig bevidste om, at der er mange truede dyrearter. Men
det ser jo langt værre ud for overlevelsen af verdens sprog”, siger
lektoren. (…)
“Hvert sprog er en slags løsning på at kommunikere om verden.
Man kan se det som et kunstværk. Hvis alle disse sprog uddør, er det,
som hvis man smed en bombe på Louvre, og alle de fantastiske værker så pludselig forsvandt. Sprog er som værker,” siger Peter Bakker.
Ole Stig Andersen, der er bestyrer af hjemmesiden sprogmuseet.
dk, påpeger det kulturelle tab, der sker, når et sprog forsvinder: “Når
et samfund taber sit sprog, bliver det fattigere. Det er muligt, at folket ikke kan se det i øjeblikket, men de fortryder det ofte.”
Nu kunne man jo fristes til at spørge, hvad problemet egentlig
er, og ville det ikke bare være lettere, hvis alle talte samme sprog?
“Nej. Sprog er kommunikation og også forestillingsverdener. Når du
mister et sprog, mister du også en måde at beskrive verden på,” siger
Ole Stig Andersen. Desuden ville det være en umulighed. Hvis hele
klodens befolkning talte engelsk, ville det kun kunne lade sig gøre i
en kort periode, forklarer Peter Bakker. (…)
Herhjemme er der også eksempler på, at det danske sprog udvikler sig til noget andet. Som eksempel nævner Peter Bakker, at nogle
unge indvandrere herhjemme sagtens kan tale rigsdansk. Men når
de taler sammen internt, taler de en anden slags dansk for at signalere, at de er anderledes. Og det gør mennesker overalt og altid.
Den slags er dog langt mindre farligt end en decideret udryddelse
af et sprog. Den massive sprogdød har fået lingvister og sprogforskere verden over til at råbe op. Hvert år udarbejder Unesco et verdensatlas over truede sprog for at sætte fokus på sprogdøden, ligesom der
er kommet en international modersmålsdag. (19. februar, red.).
“Harald konge lod gøre disse kumler efter Gorm sin fader
og efter Thyra sin moder – den Harald som vandt sig
Danmark og al Norge og gjorde danerne kristne”. Sådan
står der på den store Jellingsten. Men vel gjorde han ej!
Arkæologiske udgravninger ved Ribe Domkirke viser, at
kristendommen var her allerede i 800-tallet – altså længe
før, der var tænkt på Harald Blåtand. Politiken 3. august.
Fundene tyder på, at Harald Blåtands betydning for
kristendommens udbredelse i Danmark ikke var så
central, som vi er blevet opdraget til at tro gennem
skolernes historieundervisning. Der var snarere
tale om en langstrakt proces, der har bølget frem og
tilbage over flere århundreder.
“I karakteristisk selvbevidst stil skrev han, at
han gjorde danerne kristne, men man skal nok
ikke give Harald Blåtand hele æren, måske var der
kristne i Danmark helt tilbage fra 700-årene”, siger
museumsinspektør og arkæolog Morten Søvsø fra
Sydvestjyske Museer, der sammen med seks andre
arkæologer arbejder på udgravningerne på en
brandtomt ved siden af Ribe Domkirke (…) Morten
Søvsø mener, at de kristne grave i Ribe er udtryk
for, at missionæren Ansgars rejse til Danmark i 826
ikke har været så stor en fiasko, som hidtil antaget
i historieforskningen, og at de bør give historikerne grund til at genoverveje Harald Blåtands betydning for kristendommens indmarch i Danmark.
Brian McGuire er professor i historie ved Roskilde Universitet med speciale i middelalderen, og
han har forsket i Danmarks kristning: “Det har været et nationalistisk selvmål at hævde, at én dansk
konge har kunnet gøre Danmark kristent ved en
politisk beslutning”, siger han.
“Det er en del af den danske identitet at forestille sig, at vi har en dåbsattest, der viser, præcis
hvornår vi blev kristne. Det gør det jo mere overskueligt”, siger han.
Alligevel er der ikke grund til at skrive Harald Blåtand ud af historiebøgerne, mener Brian
McGuire. “Han er vigtig. Han er det gode eksempel,
der blev overbevist om, at det var en stærk og god
religion, der var bedre end det, han havde fra sine
forfædre. Men han er bare en person i et forløb, der
varer flere århundreder”.
Foto: Scanpix
nr. 4 / august 2011
Milliongave til ombygning af Rødding Højskole
For fire år siden var Grænseforeningen
på afgørende vis med til at redde Rødding
Højskole fra lukning, da man skaffede 20
sydslesvigske elever til den tomme skole.
Siden Anja og Mads Rykind-Eriksen blev
ansat som forstandere er skolen gået fra
0 til 75 årselever. Den positive udvikling
anerkendes nu med en milliongave fra
A.P. Møllers fond til ombygning af skolens
undervisningsfaciliteter. Kristeligt Dagblad 15. juli.
For fem år siden kæmpede Rødding
Højskole i Sønderjylland for livet og klarede med nød og næppe skærene, efter
at en lokal indsamling havde indbragt
omkring fem millioner kroner. Nu har
Danmarks og verdens ældste højskole
fået en gave på 20 millioner kroner fra
én giver, A. P. Møller og Hustru Chastine
Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal.
Dermed er den traditionsrige højskole
langt ude over overlevelseskampen og
skal i gang med et større ombygningsarbejde, som skal føre til, at stedets gamle
landbrugsbygninger omdannes til moderne undervisningsfaciliteter.
“Siden vi var økonomisk i knæ i 2006,
er der ydet en stor indsats, og det var
allerede lykkedes at konsolidere økonomien og opnå stigende elevtal. Nu kan
vi gennemføre en tiltrængt forbedring
af bygningsmassen,” siger Rødding Højskoles bestyrelsesformand, Søren Vang
Rasmussen.
Ambitionen er, at den planlagte
ombygning skal begynde sidst på året
og være gennemført i løbet af 2012. Til
den tid vil en række af de bygninger,
som vidner om, at Rødding Højskole
fra grundlæggelsen og helt frem til 1988
drev landbrug, være omdannet til blandt
andet et auditorium og undervisningslokaler for kursister på designlinjen.
23
24
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
KORT NYT
tur
Foto: Scanpix
Aggersborg – sandsynligvis bygget af udenlandske
eksperter, der slog sig ned i Danmark.
Udlændinge formede Danmark
Udlændinge spillede formentlig en langt større rolle end hidtil antaget, da vikingekonger gjorde Danmark til et samlet rige i løbet
af 900- og 1000-tallet. Det antyder ny forskning, som rokker ved
antagelsen om, at de fremmede primært var handelsfolk. Politiken
26. juni.
“Den udenlandske tilstedeværelse har spillet en vigtigere
rolle end hidtil antaget i den tidlige danske statsdannelse i
vikingetiden. Det har været nødvendigt for konger som Harald
Blåtand at kunne støtte sig til udenlandske kræfter, der kun
var loyale og forpligtede over for ham for at forandre et samfund, hvor stormænd traditionelt var den dominerende kraft”,
siger arkæolog og forsker ved Aarhus Universitet og Moesgård
Museum Andres Dobat.
“De klarede sig altså ikke ved, at danskerne samlede sig om
deres konge, men ved at kongen samlede udenlandske aktører
for at kunne gennemtvinge radikale ændringer i opposition til
den traditionelle magtelite. For eksempel de lokale stormænd,
der plejede deres særlige interesser og ikke var interesserede
i en central magt. Det har været en bevidst strategi fra vikingekongernes side, som også er set andre steder. Eksempelvis
blandt de osmanniske sultaner i 1400-tallet.
Forskerne har undersøgt tandemalje fra 48 skeletter, som
tidligere er udgravet ved Trelleborg på Sjælland. Her viste det
sig, at over halvdelen var udlændinge. Det ”underbygger vores
tese om, at den udenlandske tilstedeværelse ikke kun bestod
af handlende. Det var folk, der opholdt sig her mere permanent og var meget indflydelsesrige”.
nr. 4 / august 2011
Jeg bøjer verber, ergo tænker jeg
Sociolog og forfatter Henrik Dahl er klummeskribent i Berlingske.
Den 29. juli giver han et indspark til TV, hvor man er holdt op med
at bøje verber, fordi alting er gået i nutid.
Foto: Scanpix
Grunden til, at jeg ikke ser fjernsyn, er, at det er så ligegyldigt.
Lad gå med, at mindst halvdelen af kanalerne er fyldt op med
programmer, der erstatter indre tomhed med ydre tomgang.
Det er sikkert den bedste løsning, hvis man overvejer alternativerne. Værre er den evige præsens på de såkaldte nyhedsflader. Nu sker der dit og nu har vi et indslag om dat og nu kommer der en kommentar om dut og nu, nu, nu i én uendelighed.
For helvede! Et fuldt udviklet sprog har både imperfektum
og perfektum og pluskvamperfektum og futurum og futurum
exactum og konjunktiv og indikativ og aspekt. Så tag dog
og brug det! Grunden til, at vi har alle disse former af vores
verber, er, at ting er kædet sammen af årsager og virkninger,
eller af handlinger og formål, eller udgør et forløb, eller man
ikke kan være helt sikker, men må bringe sig selv i spil (…) I,
der laver fjernsyn, burde også have vidst, at når vi har glemt at
bruge andre former end præsens indikativ, vil vores evne til
at tænke være gået tabt. Kom så i gang med at bøje verberne
igen!
25
26
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
Foto: Scanpix
KORT NYT
tur
Slut med at være en kålhøgen og dorsk fusentast
Dansk Sprognævn har offentliggjort 43
ord, som man overvejer at lade glide ud af
Retskrivningsordbogen, når næste udgave
udkommer i 2012. Politiken 1. august.
Snart kan man måske ikke længere være
’knibsk’, ’svanger’, ’brødflov’ eller ’dorsk’
på dansk.
De fire ord hører i hvert fald til i udkanten af danskernes ordforråd og er at
finde på den liste, sprogforsker Jørgen
Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn har
lavet over ord, der snart har udtjent
deres opgave i det danske sprog. Sammen med ord som ’charlatan’, ’kanalje’,
’negerbolle’, ’fusentast’ og ’sporenstregs’
bliver de efterhånden brugt så sjældent,
at de risikerer at blive luget ud af de
kommende udgaver af Retskrivningsordbogen. Den dækker nemlig “rigssprogets almindelige ordforråd”, og sådan et
udvikler sig med tiden.
“Der er en række ord, som er røget ud
i periferien af sproget, og som er i fare
for at ryge helt ud. Hvis folk helt holder
op med at bruge dem, så vil man næppe
finde dem i Retskrivningsordbogen
fremover”, siger Jørgen Nørby Jensen.
Danskerne bruger også yderst sjældent
ord som ’trættekær’, ’vindbøjtel’, ’kalas’,
’djærv’ og ’ufortøvet’. Og når det sker, er
det ofte noget, der bliver sagt lidt i sjov.
“Man kan måske godt finde på at sige
’din døgenigt’, men så er det primært i
situationer, hvor man leger med sproget – enten ved at bruge en gammeldags
udtale eller gamle ord som ’fløs’ eller
’fusentast’. Det bliver også indimellem
udnyttet i reklamer, hvor man taler, som
man gjorde for 50 år siden. Og det kan
måske forlænge ordenes liv lidt, at de
bruges, når man leger med sproget” (…)
Mens nye ord oftest nyder stor opmærksomhed, udspiller de forældede
ord deres rolle i stilhed. De bliver bare
sjældnere og sjældnere, indtil de til sidst
bliver strøget i ordbøgerne.
“Der er altid nogen, der synes, det er
synd og skam, når et ord ryger ud, men
til det er der bare at sige: Brug ordene,
for så overlever de”, siger Jørgen Nørby
Jensen.
nr. 4 / august 2011
Disse 43 ord står til at ryge ud af Retskrivningsordbogen:
Bajads – gavtyv, klovn
Blegsotig – trist, uden gennemslagskraft
Brødflov – sulten, småsulten
Charlatan – bedrager
Djærv – bramfri
Dorsk – sløv, doven
Dosmerseddel – huskeseddel
Døgenigt – doven og uduelig person
I dølgsmål – i det skjulte
Fjæle – skjule
Flanere – drive skødesløst omkring
Flottenhejmer – ødsel person med dyre
vaner
Fløs – lømmel
Forfjor – året før sidste år
Forskertse – forspilde
Forsoren – kæk, munter, friskfyragtig
Forvorpen – fræk
Fusentast – letsindig og skrupelløs person
Gebommerlig – kolossal, vældig
Gelassen – overdrevent villig og hjælpsom
Halsstarrig – stædig
Idelig – uafbrudt
Kalas – stor og overdådig fest
Kanalje – fræk og uopdragen person, slubbert
Knibsk – afvisende, snerpet
Knarvorn – gnaven, vrangvillig
Kålhøgen – indbildsk
Langmodig – tålmodig
Misliebig – mistænkelig
Mødig – træt, mørbanket
Negerbolle, negerkys – flødebolle
Obsternasig – trodsig, genstridig
Skellig – gyldig, rimelig
Sporenstregs – øjeblikkelig, straks
Spæge – styre eller tæmme
Svanger – gravid
Sysselsætte – beskæftige
Træsk – lumsk, snu
Trættekær – krakilsk, kværulantisk
Tvætte – vaske
Ufortøvet – øjeblikkelig, straks
Vindbøjtel – person, der skifter standpunkt
efter hvad der betaler sig bedst, pralhals
Ødeland – person, som ødsler sine penge
bort
I IT-firmaet Miracle blev man så kede af, at
kvinder ikke længere skal kunne blive svangre, at man sporenstregs gik i gang med en
redningsaktion: Hver dag rundsender man
tre af de truede ord, som de 135 medarbejdere
skal bruge i deres breve og tekster.
Dagbladet Politiken har lavet en afstemning blandt sine læsere, om hvilket ord af
de 43 der er det mest bevaringsværdige.
8.800 læsere stemte, og “kålhøgen” vandt
med et mulehår over “fusentast”.
Du kan selv være med, hvis du har en
smartphone. “Truede ord” er tilgængelig på
Apples App Store, og du vil hver dag modtage
tre af de truede ord til brug netop den dag.
Kursus på Rødding Højskole den 11.-17. september
Grænseland og globalisering. Dansk identitet og flydende kulturgrænser
- arr. i samarbejde med Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening
For fjerde gang byder Rødding Højskole velkommen til
“Grænseland og globalisering”, hvor Danmark og danskheden
er omdrejningspunktet. Den danske selvforståelse udfordres i
disse år af flydende kulturgrænser. Indvandring og kulturmøde
er blevet det emne, der mere end noget andet, skiller vandene.
Udviklingen har sat nationalstaten under pres og forandring.
Derfor er det vigtigt for os, at finde ud, hvor vi har rod, når
alt er under forandring? Mindretallene er forankrede i det
flerkulturelle og det flersproglige. Kurset sætter fokus på de
værdier og erfaringer, som nationale og etniske mindretal
har at bidrage med, og diskuterer det danske mindretals
selvforståelse set i lyset af det stadig tættere grænseoverskridende samarbejde og de reducerede nationale spændinger.
Medvirkende
Vi inviterer markante personligheder, forskere og formidlere til
at kaste lys over den danske udfordring i mødet med det fremmede. Glæd dig til at møde bl.a. Inge Adriansen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, Henrik Dahl, forfatter og sociolog,
Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører og folketingsmedlem
for Dansk Folkeparti, Jørgen Jensen Hahn, skoleleder i Risum
og formand for det nordfrisiske mindretal, Jørgen Kühl, rektor
for A.P. Møller Skolen i Slesvig, Dieter Küssner, forstander på
Jaruplund Højskole og formand for SSF, Finn Slumstrup,
formand for Grænseforeningen og Uffe Østergaard, professor
ved Handelshøjskolen i København. Vi byder velkommen til en
uge med spændende foredrag, modsætninger og debat.
Kursusværter
Mads Rykind-Eriksen, forstander, Erik Lindsø, redaktør af
Grænsen og Jens A. Christiansen, generalsekretær for Sydslesvigsk Forening.
Pris for Grænseforeningens medlemmer:
3.600 kr. (dobbeltværelse)/ 4.100 kr. (enkeltværelse)
Pris for øvrige deltagere:
kr. 4.100 (dobbeltværelse)/ 4.600 kr. (enkeltværelse).
Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil brochure
Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: [email protected] · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk
Lange kurser: 13, 18 el. 23 uger. Kursusstart 21/8, 18/9 2011 og 7/1, 11/2, 17/ 3 2012. Hovedfag i politik, design, musik og journalistik samt 30 andre fag, studieture m.m.
27
28
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
BØGERtur
Af Erik Lindsø
Bog knækker grænsebomme
Arkæologer og historikere praktiserede
grænseoverskridende samarbejde, længe
før ordet var kendt. Det spor forfølges på
fortrinlig vis af Peter Dragsbo, overinspektør på Museet på Sønderborg Slot, i en
lille bog om danske og tyske bygninger i
Sønderjylland. Bogen overskrider grænsen
mellem dansk og tysk arkitekturhistorie
og beskriver bygninger og arkitektur, som
havde der aldrig været en grænse. I grænselandet har man nemlig ansvaret for begge
nationers kulturarv, forklarer Dragsbo.
I arkitekturhistorien har arkitekturen i
Sønderjylland fra tiden under tysk styre
1864-1920 været sørgeligt glemt eller
forsømt. Fra dansk side har de tyske offentlige bygninger været betragtet som
udanske og uinteressante. Også i Tyskland har man glemt, at vigtige værker
i tysk arkitekturhistorie ligger på den
danske side af grænsen.
Ifølge Peter Dragsbo har vi et ansvar på to
nationers vegne, fordi mange af disse bygninger rummer noget af det bedste i både
tysk/slesvig-holstensk og dansk arkitektur.
Derfor godt med en bog, der kan skabe
opmærksomhed om den fælles kulturarv
– især de offentlige og fælles bygninger:
kaserner, skoler, gymnasier, banegårde,
domhuse, museer osv. I bogen præsenteres
30 bygninger sammen med en gennemgang af arkitekturhistorien i relation til den
nationale historie i Sønderjylland mellem
1864 og 1920. Bogen er ligeså indbydende
som de bygninger, den beskriver.
Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske
og danske bygninger i Sønderjylland 18641920. Udgivet af Museum Sønderjylland.
92 sider, rigt illustreret. 95 kr.
Selvmyndiggørelse
og samfundsengagement
De folkelige bevægelser er en central del
af den danske kulturarv. Bevægelserne
var stærkt medvirkende til en myndiggørelse af borgerne og til at styrke deres
samfundsengagement og dermed bidrage
til at forme det danske samfunds tro på,
at demokrati bæres af samtale og dannelse.
I bogen “Folkelige bevægelser i Danmark” beskriver et dusin forskere
bevægelsernes forskellige udtryk. Bogen
stiller skarpt på de åndelige vækkelser i
1800-tallet, dannelsen af de grundtvigske
retninger og Indre Mission. Bevægelserne udviklede sig også på det erhvervsmæssige område med udviklingen af andelsbevægelsen i alle dens forgreninger
og på det sociale område med oprettelsen
af fagforeninger, afholdsforeninger og
sygekasser. Endelig blev fritiden præget
af folkelige bevægelser med oprettelsen
af foreninger, der organiserede legemsøvelser og sport.
De folkelige bevægelser skabte datidens netværk. Dannelse af netværk synes
også at være vort svar på samfundsforandringerne. I bogen mindes vi om, at den
danske måde at møde udfordringer på er
en arv, som vi løbende bør besinde os at
se i et historisk lys. Bogen er sådan en besindelse. Når man læser den, træder man
fra nutidens skygge ud i historiens lys.
Harry Haue og Michael Tolstrup (red.): Folkelige bevægelser i Danmark. Selvmyndiggørelse og samfundsengagement. Syddansk
Universitetsforlag. 375 sider. 275 kr.
En bogelskers storhed og fald
Lægen Aage Lauesgaard (1868-1958) var
en af de originaler, der var besværlig at
omgås, men uden hvis originalitet alting
bliver ordinært. Han sparede sig til en
pæn formue i sin lægepraksis, og for den
købte han sig bogstaveligt talt fattig i bøger.
Bibliofil må han have været, men det er en
sygdom, der burde prissættes! Den ene bog
greb den anden og tilsammen blev bøgerne
til en enestående kulturel fæstning midt
i Sønderjylland. Han mente, at det bedste
middel mod åndelig armod var “en god
bogsamling i ethvert sønderjysk hjem”.
Aage Lauesgaard stiftede i 1928 “Sønderjysk
Gruppe- og Udlaansbibliotek” eller Bogens
Højskole, som det kom til at hedde. Ideen
var, at man ikke skulle have ejendomsret
over bøger, kun brugsret. Når man havde
købt og læst en bog, skulle den gå videre
til en anden læser. Bogglæden skulle ikke
blot deles med andre, men uddeles. Bogens
Højskole nåede i løbet af få år op på over
100.000 bind til gratis cirkulation.
Grænseforeningen tilbød i 1948 at købe
bogsamlingen og ansvaret for den for
45.000 kr. – ca. 1½ mio. nutidskroner. Men
Lauesgaard var en enspænder, der endte
med at spænde ben for livsværket. Det
er næsten ubærligt at læse, at de fleste af
bøgerne gik tabt.
Det er en i særklasse spændende bog,
lærer og forfatter Lis Mikkelsen fra Toftlund har begået om Aage Lauesgaard.
Vidunderligt at en så spændende historie
er fundet frem om en så frugtbar galning.
Der går ikke mange af hans slags på et
århundrede. Læs den!
Lis Mikkelsen: Bogens Højskole. Forlaget
Neffen. 162 sider illustreret. Pris ikke oplyst.
nr. 4 / august 2011
Midt i en quiztid
Midt i kulturforbistringen
Historien om velfærden
Nissen og julenissen har været kendt
i Danmark fra ældgammel tid, men da
hed den noget andet. Hvad hed den så? a)
Gårdboen? b) Troldepus? c) Klejnmand?
Sådan lyder det ene af 350 spørgsmål
i “Den danske quizbog – det handler om
Danmark”. Vi er midt i en quiztid. Ligesom
madlavning tyranniserer kulturprogrammer på TV, er en lille quiz blevet den lykkepille, programplanlæggere mener kan
gøre det svært fordøjelige fornøjeligt. Selv
P1 har fået en quiz. Og i bogform kan vi nu
også quizze os til danmarkshistorien.
Men lad det være sagt straks: Det kunne
have været meget værre. Og når det nu
skal være, så er det en god bog at blive
klog af, hvis man virkelig kan forestille
sig – og det er lige det – at den danske
familie slukker for fjernsynet, falder ned
omkring sofabordet og far som en anden
Otto Leisner får alle på mærkerne i den
store familiequiz, hvor gevinsten er en
nørdepris i danmarkshistorie.
Det er en flot og indbydende bog, der
tager os med på 20 emneture rundt i danmarkshistorien. Det gode ved bogen er,
at den selv giver det bedste svar på hvert
spørgsmål.
Svaret på ovenstående spørgsmål er a):
“Gårdboen var almindelig kendt i gamle
dage, fordi han hjalp bonden, hvis der var
brug for det. Altså kun hjalp til, såfremt
bonden havde været flink over for gårdboen (…) Gårdboen kunne drille, og den
var ikke stor i størrelse, og man så den
kun et kort glimt…”
Hvordan bliver danskerne opfattet rundt
om i verden? Hvordan bliver vi bedre til
at begå os i udlandet? Hvordan integreres tilflyttere bedre i vores samfund og
på vores arbejdsplads? Det er nogle af de
spørgsmål, som antropologen Dennis
Nørmark giver svar på i bogen “Kulturforståelse for stenalderhjerner – hvordan
vi samarbejder med dem, der ikke er
ligesom os”.
Dennis Nørmark er frisk i replikken,
men også skarp i kommentaren, og de to
evner går godt i spænd i hans pen. Der er
rappe slag til danskerens dårlige manerer
og dovne attitude, når vi står over for en
fremmed – det være en muslim eller en
svensker. Der er morsomme spydigheder
over, hvordan afstanden fastholdes mellem københavnere og vestjyder.
Dennis Nørmark har flere års erfaring
som kulturmøderådgiver i nogle af Danmarks største virksomheder. Dels underviser han udenlandske medarbejdere i
at forstå danskerne, dels underviser han
de danske medarbejdere i at forstå deres
udenlandske kolleger. Det er blandt andet gennem mødet med disse tusindvis
af danske og udenlandske medarbejdere,
deres frustrationer og morsomme oplevelser, han har samlet viden til bogen.
Konklusionen er, at vanetænkning og
manglende kulturel intelligens konstant
ødelægger en masse muligheder. Bogen
kan kunsten at udfordre vanen. Det er ikke
nogen dårlig vane midt i et kulturmøde.
Velfærdsstaten! Det er besværligt med,
men det går ikke uden. Velfærdsstaten
sætter politisk dagsorden. Måske slikker
den sine sår i disse år, men vi kærer os om
den som en menneskeret, vi ikke kan leve
uden. Men hvor kommer den fra, hvor
er den på vej hen og hvorfor ser den ud,
som den gør? Hvad er det egentlig for en
velfærd, der er så navnkundig, at den har
kunnet navngive staten efter sig? At svare
på de spørgsmål er en lang historie. Og
måske derfor har svaret ladet vente på sig,
men nu kommer det – i et stort 6-bindsværk fra Syddansk Universitetsforlag. Første bind på to kilo og 600 sider er landet,
sidste bind sætter punktum i 2014.
“Frem mod socialstaten” er titlen på
bind 1, som dækker perioden 1536-1898
fra den tidlige kirkelige fattigforsørgelse
til og med vedtagelsen af loven om ulykkesforsikring i 1898. Fra reformationen
over oplysningstidens socialreform til
den første parlamentariske socialreform.
Det er historien om den lange rejse ud af
fattigdom. Velfærd er fravær af armod.
Dansk Velfærdshistorie skrives af kompetente forskere, der kan deres metier. Og
tak for det! Desværre svigter forlaget, hvor
forskerens arbejde skal gøres folkeligt tilgængeligt. Det må rettes i de kommende
bind. Udførlige og lange fodnoter kan gå,
men ikke citater på allehånde fremmedsprog. Vi må have lov at forlange en dansk
velfærdhistorie skrevet på dansk.
Jesper Asmussen: Den Danske Quizbog –
det handler om Danmark”. Forlaget Globe.
128 sider, rigt illustreret. 149 kr.
Dennis Nørmark: Kulturforståelse for stenalderhjerner – hvordan vi samarbejder med
dem, der ikke er ligesom os. Det Andersenske Forlag. 351 sider. 299 kr. E-bog: 199 kr.
Dansk velfærdshistorie, bind 1. Frem mod
socialhjælpsstaten. Syddansk Universitetsforlag. 615 sider. 400 kr. (vejl).
29
30
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
debattur
Klap lige hesten…
Jeg kan godt forstå, at det kan være
lettere for nogle sydslesvigere at føle
sig ét med Danmark, når der slet ingen
grænse er. Men jeg forstår ikke, at dansk
grænsekontrol kan være en katastrofe.
Hvorfor skulle det betyde, at nu lukker
Danmark sig? England har mig bekendt
stadig grænsekontrol, men betyder det,
at de er et lukket samfund? Da jeg var
dreng, kørte vi let og elegant frem og tilbage over grænsen, også selv om der var
kontrol. Betød det, at vi dengang var os
selv nok? Betød det en lukket danskhed?
Det virker snarere, som om tanken
om det forenede og centraliserede
Europa er blevet så indbanket, at det
ikke længere tolereres at tale det imod.
Men altså, jeg holder så meget af de andre lande og folk i Europa, at jeg ønsker,
at de kan være frie og selvstændige – og
jeg er ikke engang medlem af Dansk
Folkeparti eller noget andet.
Helge Pahus, Karlslunde.
Indlægget er forkortet af red.
Forsoningshåndtryk
er en gang vås
Der tilstræbes opført et monument på
Dybbøl Banke forestillende et håndtryk som en hilsen ved 150-året for den
preussiske erobring af Slesvig. Initiativtagerne tænker sig et forsoningsmonument over for tyskerne. Det må også
være derfor, de vil hente resterne af det
sejrsmonument, tyskerne placerede i
Skanse 4, og som blev sprængt i stykker efter krigen, op af mergelgraven og
anvende dem ved opførelsen af monumentet.
Det er smagløshed ud over alle grænser. Modvirker en sådan falden på halen
overfor Tyskland anno 2011-14 ikke
netop den forsoning, alle ønsker? Også
fordi monumentet tænkes opført som
modvægt til Dybbøl Mølle, der i forvejen
symboliserer det danske nederlag.
Grænseforeningen støtter opførelsen
af et forsoningsmonument. Er forsoningen mellem Danmark og Tyskland
virkelig så skrøbelig, at man er nødt til
at opføre et monument for den?
Ifølge projektbeskrivelsen skal monumentet være et kæmpe håndtryk ned
gennem Europas historie. Nærmer det
sig ikke vås? Men interessant bliver det
at følge, hvilke tolkninger af det historiske begivenhedsforløb, monumentet i
givet fald vil give anledning til eller blive
fremstillet som værende udtryk for.
For en sikkerheds skyld: Undskyld, at
Danmark tabte krigen.
Ralf Amstrup, Taastrup.
Indlægget er forkortet af red.
Skal Grænseforeningen
regere over 300.000
sønderjyder?
Man må spørge, når vi erindrer, hvad
der er skrevet de sidste måneder, om
Dybbøl og grænsekontrol, om Grænseforeningen (GF) og dens bestyrelse
fortsat har det rette danske-sønderjyske
sindelag. Det kan ikke være GF’s formål
at bidrage til et tysk mindesmærke på
Dybbøl eller at gå ind for tyske soldater i
uniform ved den danske mindehøjtidelighed på Dybbøl.
GF skriver om det i “Vision Slesvig”
2012, en meningsløs og tåbelig vision. Det
må stoppe. Vi har stadig Region Sønderjylland/Slesvig, der er et forum for samarbejde. Knud-Erik Therkelsen har udtalt, at
ingen kender Sønderjylland. Det kan GF
gøre noget ved. Hvem kender Slesvig?
Sønderjyderne og Sydslesvigerne vil
ikke have nyt navn eller begreb for deres
hjemstavn. Og vi ønsker heller ikke nye
mindesmærker for faldne tyske soldater
på Dybbøl. Der er mange tyske min-
desmærker på Dybbøl! De sønderjyske
afdelinger af GF er ligeledes imod. GF har
20 000 medlemmer over hele Danmark,
og så vil GF og dens bestyrelse bestemme
over 300 000 sønderjyder og 50 000 sydslesvigere, som er imod visionen. Sønderjylland er og bliver ved med at være!
Ivar Rasmussen, Sønderborg.
Indlægget er forkortet af red.
Ondets rod
Det må efterhånden stå klart for de allerfleste af Grænsens læsere, at al ondskab i
Danmark stammer fra Dansk Folkeparti.
Det er i hvert fald det budskab, foreningens ledelse og formand gennem længere
tid har doceret. Ikke mindst i Grænsen nr.
3 kammer deres aversion helt over, bistået
af “ekspertudtalelser” indhentet til lejligheden. Årsagen er lovforslaget om øget
kontrol ved landegrænsen. Bladudgaven,
trykt inden den endelige vedtagelse i Folketinget, er endda på forhånd i stand til at
udmale hvilke skrækkelige konsekvenser,
det vil få for Danmarks renommé ude i
den store verden! Alt forårsaget af at enkelte rejsende kan risikere at blive udsat
for en stikprøvekontrol, og fordi farten
ved passage af landegrænsen kortvarigt
skal sænkes til 20-30 km/t. Det påstås
fuldt alvorligt, at disse foranstaltninger
vil skræmme turister væk!
For Grænseforeningens ledelses vedkommende er der nok en løsning på vej
indenfor en kort årrække. Hovedparten
af medlemmerne er sikkert gråtoppede,
og når vi af naturlige årsager eller i protest forsvinder fra kartoteket, kan Finn
Slumstrup og Co. stå behageligt tilbage
med det, de ønsker så brændende: Det
multikulturelle foretagende, som favner
alle – og i bedste teflon-stil glider udenom de medfølgende kendsgerninger.
Hans Kristian Starbæk, Gandrup.
Indlægget er forkortet af red.
nr. 4 / august 2011
lokalforeninger
Lokalforeningerne
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
[email protected]
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg.
Næste nummer af GRÆNSEN
udkommer 14. oktober.
Arrangementer, der ønskes
medtaget i dette nummer,
skal være Claus Jørn i hænde
senest onsdag 28. september.
Sjælland – Bornholm
Gl. Roskilde Amt
Tirsdag 6. september , 10.00: Udflugt til Andelslandsbyen Nyvang,
Oldvejen 25, Holbæk. Vi kører i
egne biler, samkørsel arrangeres.
Mødetid er kl. 10 ved indgangen,
og derefter halvanden times
rundvisning fra hovedbygningen
til smedjen, husmandsstedet
og brugsforeningen. Der er en
kirke, Redningskorpset Zonen,
savskæreri og en stor vognsamling, så der er rigtig meget at se
på. Vi spiser frokost på traktørstedet Madam Blå. Pris 250 kr.
pr deltager for indgangsbillet,
rundvisning og frokost. Betaling
til bankkonto: Reg. nr. 2364 Konto
nr. 5363 299 476 eller ved ankomst
til Nyvang. Tilmelding senest
tirsdag den 30. august til Leif Beck
Rasmussen, Svalevænget 7, 4070
Kirke Hyllinge, tlf. 46 41 46 42,
mobil 51 24 30 11, [email protected]. Gennemføres ved
min. 15 deltagere.
Tirsdag 4. oktober, 19.00: Syv
Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby
Sj. Efteråsmøde. Historikeren,
rektor Jørgen Kühl fra det danske
gymnasium i Slesvig, A. P. Møller
Skolen, fortæller om baggrunden
for, forløbet og resultatet samt
virkningerne af folkeafstemninger i Sønderjylland, som blev
afholdt i 1920. Han kommer ind
på den sindelagsgrænse mellem
dansk, tysk og frisisk, som blev
trukket op efter 1. Verdenskrig.
Desuden vises og forklares en
række udvalgte danske og tyske
afstemningsplakater, og der gives
et udblik til de andre områder i
Europa, hvor der blev gennemført
folkeafstemninger på grundlag af
Versailles-freden fra 1919. Diskussion, fælles kaffebord og hyggeligt
samvær. Pris 40 kr.
Helsingør og omegn
Fredag 2. september: 2.9. til 4.9.
gennemføres sammen med Hillerød GF årets tur til Sydslesvig med
besøg i Landdagen, Ejdersted, Frøslevlejren og Folkehjem. Kontakt
lokalformand Bent Kauffmann på
4825 2511 el. næstformand Niels
Jørgen Heick på 4825 1646
Hillerød
Fredag 2. september: 2. til 4.9. gennemføres sammen med Helsingør GF årets tur til Sydslesvig med
besøg i Landdagen, Ejdersted, Frøslevlejren og Folkehjem. Kontakt
lokalformand Bent Kauffmann på
4825 2511 el. næstformand Niels
Jørgen Heick på 4825 1646
Hørsholm
Fredag 9. september: Studietur til
Sydslesvig. Fra den 9. til den 12.
september arrangerer Grænseforeningen Hørsholm en tur til
Sydslesvig. Deltagerne bor på
Christianslyst, og vi deltager i
festlighederne omkring genopstillingen af Istedløven på Flensborg Gamle Kirkegård. Rundvisning på Dannevirkegården samt
et arrangement på Sønderborg
Slot. Den 9. om aftenen får vi
besøg af Anke Spoorendonk,
medlem af landdagen i Kiel.
Meget mere vil indgå i programmet. Nærmere oplysninger kan
indhentes hos Kirsten Alsing,
Hørsholm Grænseforenings
Kreds 6. Vestsjælland syd
Gørlev og Høng
Fredag 2. september: Efterårsturen til Sønderjylland og Sydslesvig 2011. Turen køres også i år af
AM-Rejser fra Rørby.
Blåtands tid. Den største bro i
Danmark, indtil den gamle Lillebæltsbro blev bygget. Kl. 15 skal
vi være på Knivsberg Jugendhof,
det tyske mindretals samlingssted. Her får vi kaffe og en
orientering om stedet. Videre til
Jaruplund Højskole med indkvartering, middag og aftenkaffe.
Fredag den 2. september: Afgang
Kalundborg Station kl. 9.30.
Afgang Reersø kl. 10.15. Afgang
Gørlev kl. 10.30. Afgang Høng kl.
10.45. Afgang Slagelse kl. 11.10.
– Efter et lille stop ved Lillebælt
– måske med en lille medbragt
mellemmad – fortsætter vi til
Ravning station på den tidligere Vejle-Vandel jernbane. Her
kan vi se et stykke af Ravningbroen, som blev bygget på Harald
Lørdag den 3. september: Morgenmad kl. 8.00. Afgang fra hotellet kl. 9.00. Kl. 10.00: Besøg på
Slesvighus i Slesvig, tidligere
hotel, men nu delvis ombygget til
bibliotek og forsamlingssted for
det danske mindretal. Kl. 12.00:
Afgang til Flensborg, hvor vi skal
på en tur med Henrik Vestergård.
Kl. 17.00: Tilbage til højskolen,
hvor vi får middag og aftenkaffe.
Søndag den 4. september: Mor-
formand, tlf. 4557 1914. Der er få
pladser tilbage.
SÆSON
11-12
SEPTEMBER
Perler for svin - Schwanzen Sänger Knaben
Edith Spurven Piaf
OKTOBER
Edith Spurven Piaf
Elefanten, katten og musen
NOVEMBER
Elefanten, katten og musen
Rødkål og Sauerkraut
Kabaret - fra filmens verden
DECEMBER
Busters verden
JANUAR
Busters verden
FEBRUAR
Cabaret
MARTS
Cabaret
TeaterBanden
APRIL
Kabaret
MAJ
Rødkål og sauerkraut
BILLETTER +49 (0) 461 144 08-0
WWW.DETLILLETEATER.DE
31
32
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
lokalforeninger
tur
genmad kl. 8.00. Afgang fra hotellet kl. 9.15. Vi besøger den danske
kirke i Jaruplund eller Helligåndskirken i Flensborg. Derefter er der
tid til lidt indkøb ved grænsen,
hvorefter det går nordpå. Husk
legitimation/pas! Vi kører til det
gamle Landsting ved Urnehoved.
Vi fortsætter nordpå til Bindeballe
Købmandsgård, nu museum, hvor
man kan købe som i gamle dage
og nyde en kop kaffe, inden det går
ad Sjælland til. Prisen for turen er
2.200 kr. pr. person, der dækker
kørsel, indkvartering, morgenmad
lørdag og søndag, middag fredag
og lørdag, guidet tur i Flensborg
samt kaffe og entreer de nævnte
steder. Drikkevarer er ikke med
i prisen. Tilmelding til Henning
Bonde 58 25 02 58 eller 40 56 37 25.
Kirsten Dziegiel 58 85 96 23. Jon
Mortensen 58 85 90 40. Senest den
20. august.
Onsdag 12. oktober, 19.30: Efterårsmøde på Høng Gymnasium,
Hovedgaden 2, Høng. Den kendte
TV-mand Søren Ryge Petersen, der
er opvokset i Agtrup i Sydslesvig
og student fra Høng Gymnasium,
fortæller: “Erindringer fra min
barndom i Sydslesvig og min skoletid i Høng”. Pris for foredrag med
kaffe/the og kage er 80 kr. Denne
aften arrangeres i samarbejde
med Grænseforeningen, Vestsjællandskredsen og Lokalhistorisk
Forening for Høng Kommune.
Ringsted og omegn
Fredag 2. september: 3-dages tur
til Sønderjylland og Sydslesvig i
samarbejde med LOF. Mogens Larsen gennemgår turen på generalforsamlingen, og senere kan man
læse om turen i LOF’s program og
på www. lof.dk/ringsted.
Mandag 24. oktober, 19.00:
Klostermarkskirken. Syng
dansk-aften. Underholdning ved
sangkor fra Ringsted Musikskole,
kaffebord, fællessang med Aksel
Gran ved klaveret og Peter Lundager som forsanger.
Lolland-Falster
Søndag 11. september, 13.30: Grænseforeningen Lolland-Falster arrangerer søndag den 11. september
kl. 13.30 besøg i Bispegården i Nykøbing Falster efter først til mølle
princippet. Se de smukke stuer i
bispegården og hør om den gamle
biskop D. G. Monrad og hans
spændende og dramatiske karriere
som biskop og politiker. Lektor
Henning Due-Hansen, Nykøbing
Katedralskole vil fortælle om
Monrad, og biskop Steen Skovsgaard vil vise rundt i bispegården
og bispehaven. Af hensyn til
kaffebord er tilmelding nødvendig
og deltagerantallet er begrænset
til 30 personer. Pris inkl. kaffe kr.
50,- Tilmelding til Christa Vægter
senest den 15. august.
Bispegården, Østre Allé 2, 4800
Nykøbing F. Tilmelding kan
også sendes med post til Christa
Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr.
Alslev eller tlf. 54 44 60 31.
Fyn
Kerteminde og omegn
Lørdag 3. september, 8.30: Venskabsbesøg med udflugt til Frederiksstad. Afgang fra Kerteminde
(parkeringspladsen bag rådhuset)
8.30, Munkebo Kirke 8.40, Dalumhallen 9.00, Staurby Skov 9.30. Vi
mødes med slesvigerne til middag
på Gammellund kro, derefter
kører vi sammen til Frederiksstad
med kanalrundfart med dansktalende guide. Efter sejlturen giver
slesvigerne kaffe og et stykke mad,
før vi vender hjemad med et lille
stop ved grænsen. Hjemkomst
Kerteminde ca. kl. 22. Pris 500 kr.
alt inkl. (ikke medlemmer 550 kr.).
Tilmelding senest 15. august til
Poul Erik, 6539 1492 eller Gunvor,
6599 1717 el. 3054 5917.
Onsdag 21. september, 19.30: Festsalen på Kerteminde skole. Kertemindeegnens folkedanseres
spillemandsorkester spiller op til
fællessang med kendte sange og
viser fra Slesvig, Danmark, Norge
og Sverige. Arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden,
Kerteminde/Munkebo. Entré
inkl. kaffe: 40 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikke medlemmer.
Mandag 24. oktober, 19.30: Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Signe Andersen, Hattsted,
Sydslesvig. Signe Andersen er
sydslesviger og er vokset op i Husum og Flensborg. Hun har været
ansat ved Dansk Skoleforening
i Sydslesvig i 40 år, henholdsvis
som lærer ved Husum Danske
Skole og som daglig leder af den
danske voksenundervisning. Som
pensionist er Signe fortsat aktiv i
det danske foreningsliv, bl.a. i SSF
og i Sprogforeningen. Entré inkl.
kaffe: 40 kr. for medlemmer, 50
kr. for ikke medlemmer.
Det nordlige Jylland
Hvetbo Herred
Besøg hos vennerne i Follervig.
Foreningen og dens medlemmer
er inviteret til Sydslesvig i slutningen af september eller starten
af september. Nærmere oplysninger kan fås hos Erik Nielsen
på telefon 98 88 17 75.
Kreds 14. Aalborg
Aalborg Grænseforening
Torsdag 1. september: 1.-4. september: Årets grænselandstur som
efter mange ønsker går til Kalmar
i Sverige – omtalt ved foredraget
den 21 marts. Der er allerede
mange tilmeldinger, så skynd jer.
Mandag 19. september, 19.00:
Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej
100, Aalborg. Foredraget om digter-
præsten Kaj Munk. I samarbejde
med Folkeuniversitetet har Aalborg
Grænseforening inviteret lektor ved
Aalborg universitet, Søren Dosenrode-Lynge, til at fortælle om Kaj
Munk og alle hans digtsamlinger.
Mandag 24. oktober, 19.00: Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg øst (bus 11 og 14 kører direkte
til Trekanten). Anke Spoorendonk.
Anke Spoorendonk voksede op i
nærheden af Slesvig by. Hun læste
tysk og historie på Københavns
Universitet og blev i 1977 lærer på
Duborg-Skolen. Mellem 1990 og
1996 var hun kredsdagsmedlem i
Slesvig-Flensborg kreds, hvor hun
repræsenterede partiet i kulturudvalget. I 1996 blev hun for første
gang valgt i den slesvig-holstenske
landdag i Kiel, hvor hun som
gruppeformand repræsenterede
partiet på alle politiske felter. I den
aktuelle valgperiode er SSW repræsenteret i landdagen med fire
medlemmer. Anke Spoorendonks
fagområder er uddannelses-, kultur- og europapolitikken.
Mariagerfjord
Onsdag 26. oktober, 19.00: Hadsund kulturcenter. Sangaften
med 6 omegnskor og Bjarne Martin. Nærmere i næste nrummer.
Thy og Mors
Mandag 3. oktober, 19.30: Hotel
Vildsund Strand, Stranden 2,
Vildsund. Erik Lindsø, redaktør
af Grænsen, holder foredrag over
emnet: “Livet er i det mindste en
historie værd.” Desuden bliver der
lejlighed til at høre nyt fra Grænseforeningen. Pris 75 kr. inkl. kaffe.
Skive Salling Fjends
Onsdag 14. september, 19.00:
Thise Mejeri ved Mogens
Poulsen. Sundsørevej 62, 7870
Roslev. Kaffe. Pris 60 kr. Alle er
velkomne.
nr. 4 / august 2011
Lørdag 24. september, 7.30: Bus fra
Randers kl. 7.30 fra Elro Arena.
Pause i Chritiansfeld. Besøg på
Danevirke og Danevirkemuseet.
Besøg i Slesvig. Aftensmad på kro.
Pris mm oplyses i en annonce en
måned forud for turen. Tilmelding til Erik Skafte, tlf. 32 18 01 86,
mail: [email protected]. Tilmeldingsfrist den 10.9.2011. Turen
gennemføres i samarbejde med
Randersegnens Amatørarkæologer ved Henrik Kristensen.
Onsdag 5. oktober, 19.00: FOF’s
lokaler, J.V. Martins Plads 1, 8900
Randers C. Informations- og debatdag om tysk og dansk i grænselandet i samarbejde med FOF
Randers. Indlæg ved formanden
for kulturudvalget i Sønderborg,
Stephan Kleinschmidt, valgt på den
hjemmetyske liste og skoleleder på
den danske Jørgensby Skole i Flensborg, Eberhard von Oettingen.
Kreds 18. Århus
Søndag 28. august, 13.30: Folkemødet på Ejer Baunehøj. Kl. 13.30:
Musik ved Hjemmeværnets Musikkorps Århus. Kl. 14.00: Tale ved
energiminister Lykke Friis. Gymnastikopvisning ved Skanderborg
gymnastikforenings rytmepiger.
Tale ved generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen.
Underholdning ved solist Anette
Buonaventzen. Folkedans med
dansere fra Skanderborg og Sydslesvig. Underholdning ved Silas
Emil Bertelsen (guitar) og Lars
Erik Nørlund Mortensen (klaver)
fra Skanderborg Kulturskole
Afslutning, ca. kl. 16.30.
Kreds 19. Region Midtjylland
Søndag 28. august, 13.30: Folkemødet
på Ejer Baunehøj. Kl. 13.30: Musik
ved Hjemmeværnets Musikkorps
Århus. Kl. 14.00: Tale ved energiminister Lykke Friis. Gymnastikopvisning ved Skanderborg gymnastikforenings rytmepiger. Tale ved
generalkonsul i Flensborg, Henrik
Becker-Christensen. Underholdning
ved solist Anette Buonaventzen.
Folkedans med dansere fra Skanderborg og Sydslesvig. Underholdning
ved Silas Emil Bertelsen (guitar) og
Lars Erik Nørlund Mortensen (klaver) fra Skanderborg Kulturskole
Afslutning, ca. kl. 16.30.
Skanderborg og omegn
Torsdag 22. september, 19.30:
Kirkecentret ved Skanderup Kirke.
Højskoleaften med foredrag og
sang ved tidligere forstander på
Seniorhøjskolen i Nr. Nissum,
Erik Sommer. Entré inkl. kaffe/te
og kage 50 kr.
Onsdag 12. oktober, 19.30: Morten
Børupskolens Aula. Sangaften.
Årets anden sangaften under
ledelse af Johan Herold og medvirken af lokale kor. Entré inkl.
kaffe/te og kage 30 kr.
“Kreds 20”.
Søndag 28. august, 13.30: Folkemødet på Ejer Baunehøj. Kl. 13.30:
Musik ved Hjemmeværnets Musikkorps Århus. Kl. 14.00: Tale ved
energiminister Lykke Friis. Gymnastikopvisning ved Skanderborg
gymnastikforenings rytmepiger.
Tale ved generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen.
Underholdning ved solist Anette
Buonaventzen. Folkedans med
dansere fra Skanderborg og Sydslesvig. Underholdning ved Silas
Emil Bertelsen (guitar) og Lars
perler for svin
Fr 02.09.11 • 20:00 • Flensborg
TEATER i sydslEsvig • sEpTEmbER - NovEmbER 2011
Midtjylland Øst
Randers og omegn
Torsdag 8. september, 19.00: Helligåndshusets store sal. Foredrag
ved Nis Hardt, museumsleder ved
Danevirkemuseet: “Danevirke –
Nordens port til Europa”. Arrangeres
i samarbejde med Amatørarkæologisk forening for Randers og omegn.
det lille teater, Marienstr. 20 c
lø 03.09.11 • 20:00 • slesvig
schleiklinikum - Casino stadtfeld, Am Damm 1
Arr.: SSF & SdU
mogens og mahmoud
ma 26.09.11 • 20:00 • Flensborg
stadttheater, Rathausstr. 22
Arr.: SSF
gud bevare danmark
Fr 30.09.11 • 20:00 • slesvig
A.p. møller skolen, Fjordallee 1
Arr.: SSF
Rain man
To 06.10.11 • 20:00 • Flensborg
stadttheater, Rathausstr. 22
Arr.: SSF
sugar - ingen er fuldkommen
sø 30.10.11 • 20:00 • Flensborg
stadttheater, Rathausstr. 22
Arr.: SSF
40+3 - Café Hack
To 10.11.11 • 20:00 • slesvig
A.p. møller skolen, Fjordallee 1
Arr.: SSF
Nolde
ma 28.11.11 • 20:00 • Husum
Husumhus, Neustadt 83
Arr.: SSF
løssalg i alle ssFs sekretariater, Aktivitetshuset,
på tlf. +49 461 14408 125 og ved indgangen
33
34
nr. 4 / august 2011
sprog og kul-
lokalforeninger
tur
Erik Nørlund Mortensen (klaver)
fra Skanderborg Kulturskole
Afslutning, ca. kl. 16.30.
Søndag 16. oktober: Grænseoverskridende otte dages tur til det sorbiske
mindretal. SSF Flensborg amt og
Grænseforeningens Kreds 20/Vejle
amt tilbyder i fællesskab en otte
dages tur til det sorbiske mindretal.
Rejsen finder sted i efterårsferien
16.- 23. oktober. På turen fokuseres
på det sorbiske mindretals aktuelle
vilkår, historie samt kunst og kultur. Med base i Bautzen i Oberlausitz tages på udflugter til Cottbus,
Kamenz/Hoyerswerda, Görlitz og
Dresden. Pris: 499 euro/3.800 kr. pr.
person i dobbeltværelse. Enkeltværelse koster 119 euro/900 kr. ekstra.
Prisen dækker transport, overnatning på hotel i centrum af Bautzen,
halvpension samt alle entreer og
rundvisninger. Ved tilmelding betales et depositum på 100 euro/750
kr. Resten betales senest den 2. september. 50 pladser står til rådighed
– 25 for Grænseforeningens medlemmer og 25 for SSFs medlemmer.
Nærmere oplysninger og bindende
tilmelding for SSFs vedkommende
hos Dansk Sekretariat for Flensborg
Amt på tlf. 0461 14408-155/-156 hhv.
e-mail [email protected].
Grænseforeningens medlemmer informeres yderligere samt
melder sig til hos Svend Damgaard på tlf. 75 519251 hhv. e-mail
[email protected]
Horsens og omegn
Mandag 29. august, 8.00: Udflugt til
Isted Børnehave. Vi kører i private
biler fra parkeringspladsen ved
Lund brugs. Vi har venskabsforbindelse med Isted børnehave, der
lægger et program for os. Tilmelding til Bruno på tlf. 22 85 38 87.
Torsdag 13. oktober, 19.30: Klostergården, Horsens – Kaj Munk. Museumsleder Lisbeth L. Lauersen
fortæller om etableringen m.m.
af Kaj Munk museet. Kirkeligt
Samfund er medarrangør. Pris for
foredrag og kaffebord: 50 kr.
Vejle Vesteregn
Søndag 18. september, 8.00: Besøg
hos venskabsforeningerne i Sydslesvig. Bustur til Lyksborg.
Fredericia og omegn
Fredag 23. september, 11.00:
Udflugt til Istedløven i Flebsorg
og Lyksborg. Rundvisning ved generalkonsul Henrik Becker-Christensen på Den gamle Kirkegård
i Flensborg med Bunsenkapellet,
krigergravene og ikke mindst
Istedløven. Frokost i Flensborg
by. Herefter besøg på Lyksborg
Slot. Afgang kl.9.00 fra Fredericia
Banegård. Transport i privatbiler.
Husk pas og euro til forplejning.
Tilmelding senest 16. september
til Gunhild Pedersen, tlf. 7592
6082, mobil 4140 6082 eller mail
[email protected]
Kolding og omegn
Lørdag 17. september: Gram Slot.
Udflugt i bus. Der bliver rundvisning på slottet og bagefter serveres
der kaffe. Udførligt program
kommer senere. Tilmelding senest
lørdag den 10. september til Jenny
Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79. Arrangører: Lokalhistorisk Forening
for Kolding og Omegn i samarbejde
med Grænseforeningen for Kolding
og Omegn og Foreningen Norden.
Søndag 9. oktober, 14.00: Kvarterhuset, Jumghansvej 121 Kolding.
Kaffebord og musik. Vi begynder
med sønderjysk kaffebord. Tidligere lektor i Kolding, Stig Hansen
vil underholde, spille og fortælle
om musikkens historie. Pris for
kaffebordet: 60 kr. Tilmelding senest lørdag den 1. oktober til Jenny
Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79.
Vamdrupegnen
Lørdag 3. september: Zeppelin,
Snæbel og Grænsemuseet.
Grænseoverskridende cykeltur
omkring Tønder, hvor bl.a. Zeppelin Museet, snæbelprojektet
og Grænsemuseet i Sæd beses.
Medbring selv frokost og kaffe
(husk pas). Afgang fra Brugsens
P-plads i Vamdrup kl. 8.30. (Mødested ved Tønder meddeles ved
tilmeldingen). Tilmelding senest
mandag den 29. august til Kirsten
Wehmüller på tlf. 75 58 33 05.
Midtjylland Vest
Kreds 21. Ringkøbing amt
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
Lørdag 27. august: Udflugt til
Hooge. I år bliver udflugten
centreret om Vadehavet. Først
besøges den enestående borgruin
Trøjborg og derefter fortsættes langs vadehavskysten til
Schlüttsiel, hvorfra færgen sejler
til den lille vadehavsø Hooge.
Under stormflod er det meste af
øen oversvømmet. På øen spiser
vi frokost, og der bliver tid til at
se sig omkring og besøge kirken,
inden vi sejler til fastlandet og
kører til Ladelund og spiser middagen. Pris kr. 500 alt inkl.
Torsdag 29. september, 19.30: Højmarks Forsamlingshus. Foredrag
ved Hanne og Frede Lauritsen,
Ringkøbing. På cykel bliver vi
denne aften taget rundt til mange
spændende steder i grænselandet
– også steder som man normalt
ikke opdager. Pris kr. 60.
Tirsdag 11. oktober, 19.30: Aktivitetshuset, Grønnegade Ringkøbing. Danevirke - porten til
Norden. Nis Hardt var den, der
styrede opbygningen af Dannevirkemuseet. Vi har inviteret
ham til at fortælle om, hvorvidt
Dannevirke ikke var noget tilfældigt bygningsværk, samt hvilken
rolle det har spillet i tidens løb.
Pris 60 kr. Arrangør: Grænseforeningerne for Ringkøbing og
Omegn, Skjern Tarm Videbækegnen og Folkeuniversitetet.
Ringkøbing og omegn
Tirsdag 9. august, 18.30: Museumspladsen. Skovtur og jagthistorier. Bustur. Vi besøger Kjeld
Hansen i jagthytten ved Vemb.
Vandretur i skoven med fortælling om fugle og vildt. Film og
jagthistorier. Øl, vand, kaffe, te
og smørrebrød. Foreningen betaler bussen. Pris for deltagelse 150
kr., der betales i bussen Tilmelding senest 6. aug. på 97 32 09 86.
Tirsdag 20. september, 17.30: Aktivitetshuset, Grønnegade Ringkøbing. Spisning på sønderjysk.
Grønlangkål og krydderskinke,
dessert, øl og vand og en lille
en! En kort generalforsamling.
Derefter underholdning ved
duo Eberhard von Oettingen,
Flensborg: “Rødkål og Sauerkraut”, musik og billeder om livet
i Sydslesvig i dag. Eberhard von
Oettingen er leder af Jørgensbyskolen i Flensborg og tidl. lærer
på Jaruplund højskole. Pris 125
kr. Tilmelding senest 15, sept. til
97 34 60 20 eller 97 38 12 17
Lørdag 24. september: Besøg på
Før. Heldagstur til vadehavsøen
Föhr. Bustur. Særlig planlægning.
En fantastisk oplevelse i Vadehavet. Tilmelding til Peter Johannsen tlf. 97 32 04 35 senest 17. sept.
Tirsdag 11. oktober, 19.30: Aktivitetshuset, Grønnegade Ringkøbing. Danevirke - porten til
Norden. Nis Hardt var den, der
styrede opbygningen af Dannevirkemuseet. Vi har inviteret
ham til at fortælle om, hvorvidt
Dannevirke ikke var noget tilfældigt bygningsværk samt hvilken
eningen-aalborg.dk
Mandag 26. oktober 2009 kl. 19:00:
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg. Flensborgs tidligere provst
Christian B. Karstoft vil holde foredraget: “Ugle Herred, en mini
verden lukket op af sine stednavne”. Læs uddybende på
www.graenseforeningen-aalborg.dk
“Syng Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen
fra museet i Tønder foredrag om:
“Sønderjysk sangtradition og Den
Blaa Sangbog,” som er et stykke
kulturhistorie fra 1880erne til
1946. Ind imellem skal vi synge.
Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.
din lokale bank
en rosen- og skulpturpark. Fredag:
rolle det har spillet i tidens løb.
Profiter
også du
af vores personlige
Byrundtur i Karlstad og mulighed
Pris 60
kr. Arrangør:
Grænseforeningerne
for
Ringkøbing
og
rådgivning med omfattendefor
ogtur med bådbussen. Lørdag:
Omegn, Skjern Tarm Videbækeg- Efter morgenmaden hjemtur via
kompetent
service:
Göteborg – Frederikshavn med
nen og
Folkeuniversitetet.
hjemkomst Rødding 22.30, Gram
lønkonti
22.45, Toftlund 23.00. Pris for
Sønderjylland
turen: Medlemmer 3.250 kr. for
Haderslev Vesteramt
erhvervskonti
ikke medlemmer 3.400 kr. - inkl.
Onsdag 19. oktober: I samarbejde
overnatning med halvpension
med Foreningen
Norden Frøs
grænsependlerkonto
og entré på Mårbacka, rundstykHerred/Haderslev. 19. - 22 okt.:
ker
og kaffe på udrejsen – og et
4-dages tur til
Selma
Lagerlöfs
internationale betalinger
spændende foredrag om Selma
hjemegn omkring Frykensøen i
Lagerlöf af Nanna Drejer 4. okt på
Värmland. Onsdag
afg. Toftlund
kreditkort
Månen i Haderslev. Mad på ud- og
7.30, Gram 7.45, Rødding 8.00. Via
hjemrejse er ikke med i prisen.
Fyn og Sjælland
går
turen
går
forbi
finansiering
Turen gennemføres ved min. 35
Trollhättan og følger vestsiden af
deltagere.
Vänern, sidstinvestering
på dagen nås Ibis
Interessetilkendegivelse snarest
hotel Karlstad City. Middag kl. 20.
muligt, bindende tilmelding
Torsdag: Tur forsikring
rundt om Frykensøen til Mårbacka, Selma Lagerlöfs senest 1. september til kirsten.
fødegård og senere
bolig. Efter fro- [email protected] eller tlf. aften
netbank
7382 0026. Senest 1. sept. deposikost fortsættes til Rottnerros Park,
GRÆNSEN 73. årgang
Tal med
Peder Skrams
Gade 5os
1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
- vi informerer dig gerne!
inspektør Else Marie Dam-Jensen
fra museet i Tønder foredrag om:
“Sønderjysk sangtradition og Den
Blaa Sangbog,” som er et stykke
kulturhistorie fra 1880erne til
1946. Ind imellem skal vi synge.
Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.
Torsdag 3. september: Todages
bustur til Sydslesvig. Vi skal bl.a.
se A.P. Møller Skolen i Slesvig.
nr. 4 / august
2011 35
Nærmere oplysning
følger senere.
Torsdag 29. oktober kl. 19.30: Fritidscentrets store sal. Sange og salmer i grænselandet ved fhv. seminarielektor Edith Aller (teksterne)
og fhv. universitetslektor Sten Høgel
Kreds 16. Viborg-Skive
Skive og omegn
(melodierne). Begge er opvokset i
Mandag 14. september 2009 kl. Sønderjylland. Arrangementet af19.30:
Resen
Kirkevej. evt.
holdes
sammen
med Højskoleforønske
om kørelejlighed
til
tum
på 500
kr. Sognehus,
til Nordea Rødding
Indenrigsminister
Inger Støjberg Dagebøl
eningen.tilKom
syng
med! KloPoulog
Erik
Weber,
Reg.nr
2451 ktonr 6823105335.
(V) taler om “En hverdag bag sterkløften 20, 6340 Kruså, tlf. 74
Christiansborgs
mure”.
Kaffe. 67
Kreds
18. Århus
17 91, E-post:
peweber@mail.
Onsdag
19. oktober: Tur
til Sverige
Pris
60 kr.
Århussenest
og omegn
den 16. august.
19.
– 22-.
Oktober (Efterårsferien): tele.dk
Søndag 30. august kl. 14.00:
Tur til Selma Lagerløfs hjemegn
Grænseforeningen i SkanderSønderborg
Fry-kensøen og Karlstad. Peter
borg arrangerer
for 25.
gang
Lørdag
10. september:
Oplev
Fredslund tlf. 7484 8305 giver
en dag
på Jaruplund
Højskole!
yderligere oplysning. Se ovenfor.
Folkemøde
på Ejer
Bavnehøj.
Den
danske
højskole
Læseneste
nærmere
under
Kort iNyt i
FULD AF SANG OG
Sydslesvig.
Nærmere
om
tid, Tag
Aabenraa
dette
nummer
af
Grænsen.
MUSIK
program
samt
pris
annonceres
i
Lørdag
3.
september:
Heldagstur
klapstol
og
kaffekurv
med.
•
NYT PROFESSIONELT
til den nordfrisiske
vadehavsø
LYDSTUDIE
2 GODE MUSIKLOKALER
Før.• Vi mødes
ved terminalen på
•
FLERSTEMMIG SANG FOR
parkeringspladsen
i Dagebøl. Vi
ALLE
tager
Før igen
17.45.
• fra
MINIKOR
FORkl.
DIG,
DER SkoleVIL MERE
inspektør
Anders Marcussen fra
•
SOLOUNDERVISNING
den• danske
Vyk er guide.
MUSICskole
CLASSi FOR
Pris 30010.kr.KLASSE
pr. person for færge•
GODE FAGLOKALER
billet,
morgenmad
om bord på
SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN
færgen,
bus
på
øen,
middag på
TLF.: 74 65 13 08,
Før [email protected]
og entreer. Drikkevarer for
www.rinkenaes.dk
egen
regning. Tilmelding med
Budstikken samt via mail-listen.
Bindende
tilmelding
senest
2.
Torsdag 17.
september
kl. 19.30:
september.
Vi
kører
i
bus.
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42,
8240 Risskov. Leder af SSW’s by-
• A/S P. Hatten & Co.
Nakskov, Maribo, Nykøbing F.
• Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege
Sønderjyllands historie.
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg
17.-23. januar 2010.
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Union-Bank AG Formand
Region
Syddanmark
Kom og oplev forfatterne bag det nye
tobinds
værk Sønderjyllands Historie.
Ansvarshavende
redaktør
Slumstrup
Große Straße 2 / 24937 Flensburg Finn
Sigridsønderjyske
Andersen,retter,
Agerskov
højskolekursus med foredrag, sang,
udflugter og samtaler om
Erik Lindsø
[email protected] • Tlf. 2467 Et
8157
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
[email protected] •Tel.
Tlf. 2178
7252
Sønderjyllands historie, kultur og Svend
udvikling.
+49
(4 61) 84 14-0 Generalsekretær
Damgaard, Kolding
Ingen anden dansk landsdel har givet
anledning til en så indviklet og blodig historie som
Annoncer
Therkelsen
Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 Knud-Erik
Region Midtjylland
Fridrik Jonsson
[email protected] • Tlf.
2023 1984 Slesvig!
Hertugdømmet
Sven Beiter, Ringkøbing
[email protected] • [email protected]
3336 8425
Karen-Margrethe
Møller, Randers
Grænseforeningens formål
Indkvartering i dobbeltværelser med
eget bad.
Udgivelse
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskRegion
Nordjylland
www.unionbank.de
Læsfor
mere
på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 efter program.
Oplag: 18.000 – 6 gange årligt
heden i grænselandet, særligt syd
grænsen,
Kirsten Haese, Aabybro
Nr. 5 – Oktober
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Deadline: Mandag 3/10. Udgivelse: Fredag 14/10
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Nr. 6 – December
Region Sjælland
Grænseforeningens vision
Deadline: Mandag 5/12. Udgivelse: Fredag 16/12
Lars Bjerre, Næstved
Grænsen nr. 4 august 2009 3 3
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
Nr. 1 – Februar 2012
Henning Bonde, Jyderup
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
Deadline: Mandag 23/1. Udgivelse: Fredag 3/2
Region Hovedstaden
mangfoldighed i en verden under forandring.
Nr. 2 – April 2012
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Deadline: Mandag 26/3. Udgivelse: Onsdag 7/4
Grænseforeningens værdier
Lise Estrup, Ballerup
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
GRÆNSEN i elektronisk udgave
Ressourcepersoner
den danske stats støtte til det danske mindretal
Send din e-mail, og du får tilsendt GRÆNSEN
Knud Enggaard, Skovlunde
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
til at læse på din computer eller din iPad.
Lars Sander, Hørning
interesser.
Tryk
Jens Andresen, Branderup
Grænseforeningen mener og siger:
Jørn Thomsen/Elbo A/S
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
Layout
for alle, også i forholdet til mindretal.
www.prik.dk
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
Forsidefoto
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
Lars Salomonsen
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
bagtanker
Illustration: Niels Poulsen
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42138
De unge, norske socialdemokrater plejer hvert år, når de mødes på Utøya, at synge Nordahl Griegs
“Kringsatt af fiender”. Digtet er fra 1936 med titlen “Til ungdommen”. I 1951 fik det melodi af den
danske komponist Otto Mortensen og blev en kendt fællessang i både Norge og Danmark. Kim Larsen
gjorde i 1979 sangen til dansk folkeeje, og den er med på pladen “Kim i cirkus”. Her vers 2, 6 og 7 ud af
sangens syv vers efter Højskolesangbogen nr. 186.
Her er dit vern mot vold,
her er dit sverd:
troen på livet vårt,
menneskets verd.
For all vår fremtids skyld,
søk det og dyrk det,
dø om du må – men:
øk det og styrk det!
Da synker våpnene
maktesløs ned.
Skaper vi menneskeverd
skaper vi fred.
Den som med høyre arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.
Dette er løftet vårt
fra bror til bror:
vi vil bli gode mot
menskenes jord.
Vi vil ta vare på
skjønnheten, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen!
Al henvendelse til Grænseforeningen
[email protected] • Telefon 33 11 30 63
Vil vil bli gode
mot menskenes jord…