nr. 1 / februar 2014 - 76. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur HVORHEN, EUROPA? STORT TEMA OM DEN REGIONALE LØSRIVELSESTRANG “VED MINDRETALLET SELV, HVEM DE ER?” EGON CLAUSEN MED NY BOG 2 nr. 1 / februar 2014 INDHOLD JENS-PETER BONDE: EU SKAL RESPEKTERE NYE STATER Skulle det ske, at skotterne eller katalonerne ved afstemninger beslutter sig for at løsrive sig fra henholdsvis Storbritannien og Spanien, som det kan ske i de kommende år, er EU forpligtet til at tage de nye stater alvorligt, mener Jens-Peter Bonde, der var medlem af Europa-Parlamentet i 29 år. EU har faktisk slet ikke noget valg, siger han. SIDE 8 ER DEN SKOTSKE UAFHÆNGIGHEDSKAMP UGENNEMTÆNKT GAMBLING? Førsteministeren i Skotland, Alex Salmond, har ry for at være en stor gambler. Især hvad angår fodbold og hestevæddeløb. I den seneste tids debat er der for alvor blevet sat spørgsmålstegn ved, om hans rolle i den skotske uafhængighedskamp ligeledes er vovet gambling. SIDE 10 VED MINDRETALLET, HVEM DE SELV ER? Forfatteren Egon Clausen udgiver 27. marts en ny bog om det danske mindretal i dag. Den er baseret på længerevarende ophold og ture i Sydslesvig. GRÆNSEN bringer her et uddrag af bogen. Egon Clausen deltager i de flagsmykkede årsmøder med “danskere, der ikke helt er klar over, hvor mange de er og måske heller ikke, hvem de er.” SIDE 16 LÆS OGSÅ SIDE 4 NYT FRA KULTURENS VERDEN SIDE 6 GRØNLAND – KOLONI? STAT? SIDE 14 KALENDER FOR 1864-MARKERINGER SIDE 22 BØGER SIDE 26 BREVE FRA ET GRÆNSELAND WWW.GRÆNSEN.DK NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT nr. 1 / februar 2014 LEDER DE STORE MARKERINGERS ÅR Af Finn Slumstrup, formand Så er det alvor. 2014 er begyndt, og det har allerede været nævnt i medierne mange gange, at det er de store markeringers år. Det er 200-året for Norges frigørelse fra Danmark. Det er 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. Og så er det jo – ikke at forglemme – 150-året for Anden Slesvigske Krig. Det ligger i sagens natur, at den slags historiske markeringer inviterer til, at man kigger tilbage: Hvad var det egentlig, der skete? Historikerne såvel som oplyste, interesserede borgere giver deres besyv med fra artikler over kronikker til nye bøger. De elektroniske medier kommer på banen. Alle interesserede får en chance for at besinde sig på lange, historiske linjer. Og det er alt sammen både helt fint og aldeles uundgåeligt. Men det er ikke tilstrækkeligt. Specielt når talen falder på 1864-markeringerne, har Grænseforeningen fra første færd argumenteret for, hvor vigtigt det er, at der kommer et markant fremadrettet perspektiv ind. Derfor var det løfterigt, at årets første store markering foregik under overskriften “Det dansk-tyske grænseland – en inspiration for Europa.” Det var på et parlamentarisk møde i den slesvig-holstenske landdags plenarsal i Kiel den 6. januar. Landdagspræsident Klaus Schlie stod side om side med Folketingets formand, Mogens Lykketoft, som indbydere. De to var også talere ved mødet, og det samme var Franz Majcen, landdagspræsident i Steirmark i Østrig. På programmet var der naturligvis også hilsener fra mindretallene i grænselandet, repræsenteret ved formændene Jon Hardon Hansen fra Sydslesvigsk Forening og Hinrich Jürgensen fra Bund Deutscher Nordschleswiger. Det var godt, at der for en gangs skyld ikke var sat spørgsmålstegn ved, om grænselandet nu også kan være en inspiration for Europa. Tiden er inde til, at vi lægger den overdrevne ydmyghed til side og i stedet med stilfærdig selvbevidsthed peger på den historiske proces, grænselandet har gennemgået i hvert fald siden 1955 som en historie, man mange steder i Europa kan tage ved lære af. Virkeligheden er naturligvis ikke så enkel, at man bare kan kopiere det dansk-tyske grænselands erfaringer. For der er ikke to tilfælde, der er ens, når vi taler om problematikken flertal/mindretal. Men der er vokset en grundholdning frem i vort grænseland, og det er dén, der kan tjene som inspiration. En holdning, som tilsiger, at forudsætningen for, at man kan gå fra spændingsfyldt konflikt til mulighedsfyldt samarbejde, er, at alle parter accepterer og respekterer hinandens legitime ret til at være der – og at alle parter respekterer demokratiets spilleregler. Tiden er inde til, at vi lægger den overdrevne ydmyghed til side For os lyder dette efterhånden banalt. Men man skal ikke se langt tilbage i processen for at konstatere, at det ikke altid har været sådan. Og man behøver ikke se sig særligt langt omkring for, at det bliver tydeligt, at der er et godt stykke vej endnu, før denne grundholdning overhovedet bliver forstået: Tænk blot på, hvordan den store mindretalsorganisation FUEV må kæmpe – indtil videre forgæves – for at få EU til overhovedet at anerkende mindretalsproblematikken som relevant. Eller på, hvordan en gammeldags, aggressiv nationalisme i lyset af den økonomiske krise er på fremmarch i adskillige europæiske lande. Jo, der er mange gode grunde til, at vi skal huske også at se fremad i løbet af 2014 – de store historiske markeringers år. 3 4 nr. 1 / februar 2014 NYT FRA KULTURENS VERDEN NY BJØRN NØRGAARD-SKULPTUR I HELLIGÅNDSKIRKEN I FLENSBORG Den danske hovedkirke i Sydslesvig, Helligåndskirken i Flensborg, har fået et stort løft. Den anerkendte danske kunstner Bjørn Nørgaard har skabt glasmosaikker til tre vinduer, der før var tilmurede. Derudover har han bygget en stor skulptur, der står frit i rummet. Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, kalder det i Kristeligt Dagblad en “pinseport” og beskriver den for avisen: “Den store skulptur står frit i rummet, en snes centimeter fra muren. Forsiden mod kirkerummet er opbygget af en lang række menneskeskikkelser og ordet Gud på mange forskellige sprog og giver en babelstårnagtig virkning. Bagsiden er forgyldt og spejler sig i en reflekterende stålplade, som giver en aldeles forbavsende rumvirkning.” De store ændringer blev præsenteret ved en festgudstjeneste i december til stor ros. Alligevel er der en smule malurt i bægeret ifølge Finn Slumstrup. Han forklarer til Kristeligt Dagblad, at omtalen af nyheden har været yderst begrænset: “Der var inviteret vidt og bredt, men det eneste, der kom ud af anstrengelserne, var en artikel i Flensborg Avis og en notits fra JydskeVestkystens lokalredaktion i Tønder.” Pressefotos: Stine Heger ØRKENSØNNEN ASGER REHER: LA Grænsen.dk har interviewet skuespilleren og ørkensønnen Asger Reher. Læs om hans opvækst i det sønderjyske, hans syn på debatten om “udkantsdanmark”, og hvad hans engagement i “Æ Synnejysk Ambassade” går ud på. BENNETGAARDS FREMTID USIKKER Som så mange andre steder er Bennetgaard, der ligger i Københoved og er et rekreationssted for danske sydslesvigere, ramt af finanskrisens udfordringer. Således er de nødvendige fondsmidler ikke længere til rådighed. Dermed er mere end 75 års arbejde truet. “På nuværende tidspunkt er der økonomi til at opretholde driften og sædvanlige aktiviteter i 2014. Herefter vil det være afgørende for fremtidig drift, at der enten tilgår Bennetgaard væsentlig flere midler, eller at der kan indgås samarbejde med nye partnere, der ser muligheder i Bennetgaards rammer. Ellers må Bennetgaard desværre nok ophøre med driften fra 2015,” udtaler formand for bestyrelsen, Birgitte Wind, i en pressemeddelelse. Fortæl kort om din opvækst i det sønderjyske – hvor er du født og opvokset, og hvilken betydning har det haft? “Jeg er født i Aabenraa i 1950 og boede der indtil 1957, hvor vi qua min fars arbejde flyttede til Gråsten. Min far var uddannet murer og blev senere arkitekt, og med denne baggrund blev han branddirektør i Alm. Brand. At bo i en, også dengang, lille by som Gråsten var en dejlig ting. Vi havde jo skov og slot i baghaven og følte vel, at vi var i familie med kongeparret, når de hver sommer residerede på Gråsten Slot. Alle turister- nr. 1 / februar 2014 Foto: Scanpix/Peter Klausen Sønderjyden Asger Reher er først og fremmest kendt som en del af Ørkenens Sønner. På billedet er han dog på egen hånd i en revy som den gammeldags skolelærer, der for længe siden har fået nok af det hele. ER: LAD OS VISE, AT VI ER SØNDERJYDER MED ALT, HVAD DET INDEBÆRER ne så vi bare på og tænkte: ’Ja, kig I bare, men det er vores konge!’ Vi havde jo også en tysk skole, så det tyske sprog var en del af ’byens’ sprog. Vi forstod og talte begge. Det gav også en vis følelse af sammenhold, ikke fjendtlighed: Der var jo kun én sportsplads, så der blev spillet mange ’landskampe’ mellem Danmark og Tyskland.” Du har optrådt overalt i det ganske land – adskiller sønderjysk humor og verdensanskuelse sig markant fra andre dele af landet? “Jeg synes egentlig ikke, at sønderjysk humor er så forskellig fra ditto i andre landsdele. Der er selvfølgelig forskelle i dialekterne, og derfor er nogle mere sindige (det nordlige og vestlige Jylland) og andre kvikkere og rapkæftede (København og omegn) – men alle bunder i vores fælles kultur. Jeg oplever den sønderjyske humor som glad og kvik. Vittigheden i København angående sønderjyder er følgende: ’Hvordan får man fat på en sønderjyde i København? Jo – man ringer til et tilfældigt firma og spørger, om man må tale med chefen!’” Hvad er de største forskelle på Sønderjylland og København? “Generelt er sønderjyder stolte af at være danske. Vi har valgt det i 1920, så det at være dansk, og især sønderjysk, i en grænseregion, giver et sammenhold uden sammenligning med andre danske regioner. Jeg tror, at det tætteste eksempel er bornholmere – de har samme følelse af sammenhold, og begge steder er dialekten en vigtig faktor for det.” I øjeblikket er der gang i debatten om “udkantsdanmark”. Hvad, tror du, er opskriften på en succesfuld fremtid for Sønderjylland? “Jeg bryder mig ikke om ordet udkantsdanmark. Det eksisterer ikke i min ordbog, da der ikke er nogen udkant i Danmark. Jeg er af den mening, at regionerne er alt for store og ikke afspejler landsdelenes egenart. Jeg går mere ind for de gamle amter, hvor Sønderjyllands Amt var for sønderjyder. Her kunne vi videreudvikle vores sprog og kultur. Ikke som en kuriositet; men som en styrke i en landsdel, der igennem århundreder har været nabo til Centraleuropa. Vi forstår hinanden over grænsen på grund af vores fælles historie. Der er desværre en tendens i tiden til at ensrette og glatte forskelle ud. Politisk set er det for at gøre det nemmere for offentligheden at holde styr på os. Men vi mister utrolig meget i egenart, sprog og kulturforskelle på den bekostning. Lad os vise, at vi er sønderjyder med alt, hvad det indebærer.” 5 6 nr. 1 / februar 2014 GRØNLAND – KOLONI? STAT? Da den grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond nytårsaften talte til sit folk, indtog drømmen om et selvstændigt Grønland samt den nyligt oprettede Forsoningskommission dominerende roller. Men er visionen om et selvstændigt Grønland ikke blot en drøm, der negligerer behovet for en vægtig kompagnon i spillet om adgangen til landets naturressourcer, og har Danmark noget at undskylde? Af Christian Krogh Olsen Aleqa Hammonds nytårstale satte fra flere sider gang i spekulationer om, hvorvidt dens betydelige indhold af patos var led i en manøvre, der havde til hensigt at lede opmærksomheden væk fra den uro, der i den seneste tid har hersket i regerings- partiet Siumuts egne rækker. Men i et interview til Weekendavisen kunne landsstyreformanden bekræfte sit håb om et selvstændigt Grønland i hendes levetid: “Det ville være fantastisk at hejse flaget i et selvstændigt Grønland. Jeg kan ikke forestille mig en bedre dag. Kan jeg være et af instrumenterne – I will do it!” udtalte hun. I slipstrømmen af hendes ønske rejser sig dog hurtigt to væsentlige spørgsmål: Kan Grønland trods gode indtægter fra nr. 1 / februar 2014 7 “Grønland skal overveje, om man er interesseret i måske 10.000 arbejdere udefra,” siger professor Søren Bo Nielsen om den mulige grønlandske selvstændighed. fremtidige mineprojekter leve uden det danske bloktilskud på 3,6 milliarder, og vil den grønlandske administration være klædt ordentligt på til alene at håndtere presset fra de mange interessenter, der vil kæmpe hårdt for at tage del i undergrundseventyret? En kommission af danske og grønlandske forskere advarer i en ny rapport, “Til gavn for Grønland”, mod en alt for ensidig satsning på et mineraleventyr: “Der er kun meget få eksempler på, at nationer har været i stand til at opnå øget velstand og økonomisk stabilitet gennem udnyttelse af mineralske råstoffer. Det betyder dog ikke, at en ressourceforbandelse er en uafvendelig skæbne for Grønland. […] Bloktilskuddet fra Danmark virker som en stabilisator på Grønlands økonomi, som mindsker overophedning i tider med store indtægter fra råstoffer, men kompenserer i tider med nedgang i indtjeningen fra råstoffer,” står der i rapporten, der ligger på Københavns Universitets hjemmeside. GRØNLANDSKE MEDBORGERE Foto: Wikimedia Commons/Nanopixi Søren Bo Nielsen, professor ved CBS og medlem af kommissionen bag rapporten, uddyber advarslen i Weekendavisen: “Selv mange miner vil ikke være nok til at gøre Grønland økonomisk uafhængig, medmindre grønlænderne er parat til at tage et ordentligt dyk i levestandarden. […] Grønland skal overveje, om man er interesseret i måske 10.000 arbejdere udefra. Grønlandsk sprog og kultur risikerer at komme under pres. Det skal man gøre sig klart.” Claus Hjort Frederiksen, tidligere dansk finansminister og nuværende folketingsmedlem for Venstre, skrev allerede i november en kronik til Berlingske, hvori han betonede vigtigheden af et dansk-grønlandsk samarbejde omkring Arktis-spørgsmålet: “Vi diskuterer stormagtspolitik, enorme økonomiske interesser og enorme militære interesser i Arktis. Hvem er så de andre aktører? Det er ikke de små drenge i klassen, der er spillere på denne bane.” FORSONING Det sidste punkt i Aleqa Hammonds nytårstale, der findes i en dansk version på Landsstyrets hjemmeside, var reserveret til den storstilede plan om en forsoningskommission, som den grønlandske regering foreløbig har afsat knap 10 millioner kroner over fire år til. Målet med kommissionen, lod hun forstå, bliver “at debattere og behandle de begivenheder, de kolonistrukturer samt de forhold, der i nogle tilfælde eksisterer i Grønland den dag i dag.” I det tidligere omtalte interview til Weekendavisen ovenpå talen, hvor et fortsat dansk bloktilskud også er et emne, uddyber hun: “Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Vi skal ikke gøre Danmark til skurk. Men det er vigtigt, at vi ser på, hvor vores styrke ligger. Hvad der er vores ståsted i vores arbejde på vej mod selvstændighed.” Aleqa Hammond bringer her ømtålelige emner på banen, hvor de fleste nok vil mene, at det officielle Danmarks beslutninger vil have godt af yderligere at blive belyst, men ved at antyde, at Grønland er en tidligere dansk koloni, der stadig mangler at gøre op med visse kolonistrukturer, taler hun sig ind i en debat om, hvor omfangsrig en forsoning i det hele taget bør være. SUNDEST OG BEDST UDDANNET I et essay i dagbladet Politiken gør historiker Thorkild Kjærgaard under overskriften “Landsmænd” op med fortællingen om Danmark som en hård og brutal kolonimagt, som det eksempelvis beskrives i forfatter Kim Leines “Profeterne i evighedsfjorden”. Thorkild Kjærgaard beskriver i stedet en dansk administration, der afstod fra at hævde et voldsmonopol, og han begrunder den lette overgang til kristendom med, at den enkelte grønlænder her fik en mulighed for at slippe ud af anspændt miljø, præget af tabuer, frygt og mistro. “Skønt hyppigt omtalt som koloni har Grønland aldrig været koloni. Grønlænderne blev fra første færd behandlet af Danmark som landsmænd, […] Alt sammen til gavn for Grønland, der i dag fremstår ikke bare som den sundeste, den bedst uddannede, den mest velhavende og den mest selvbevidste af de arktiske nationer, men også som den eneste af de mange amerikanske ’first nations’, som har formået at bevare sit sprog og danne regering.” Med den øgede interesse i den grønlandske undergrund samt den nyoprettede Forsoningskommission kan debatten om Grønlands for- og fremtid kun fortsætte. Christian Krogh Olsen er freelancejournalist og skriver fast om udenlandsstof på GRÆNSEN.DK. 8 nr. 1 / februar 2014 EU SKAL RESPEKTERE NYE STATER Skulle det ske, at skotterne eller katalonerne ved folkeafstemninger løsriver sig fra henholdsvis Storbritannien og Spanien, som det kan ske i de kommende år, er EU forpligtet til at tage de nye stater alvorligt, mener Jens-Peter Bonde, der var medlem af Europa-Parlamentet i 29 år. EU har faktisk slet ikke noget valg, siger han. Af Jens-Peter Bonde Der har været talrige rygter om, at skotter og katalonere vil blive smidt ud af EU, hvis de stemmer for selvstændighed i forhold til Storbritannien og Spanien. Det er hjemmestrikket jura uden hold i Unionstraktaten. Efter Traktaterne har ethvert europæisk land ret til at være medlem i EU, hvis landet opfylder bestemte kriterier. IKKE FOR ALLE Katalonien og Skotland opfylder naturligvis alle kriterier, idet EU’s love gælder i de to regioner med forrang for al regional og national lovgivning. Sådan er det nu, sådan er det, når eller hvis de har stemt for selvstændighed. Det eneste åbne forhandlingsspørgsmål vil være de nye nationers repræsentation i Unionens organer. Skal de behandles som selvstændige nationer og have eget medlem i Kommissionen, Ministerrådet og egne medlemmer i Europa-Parlamentet? Her findes ingen sikkerhed, men dog nogle principper og fortilfælde. Da Tjekkoslovakiet blev opløst i Tjekkiet og Slovakiet, blev de to nye behandlet som selvstændige lande. De fik den repræsentation, der svarede til andre lande med samme befolkningstal. De blev ikke straffet for at splitte sig op. Tværtimod, de fik nu en større samlet repræsentation. Hvis Katalonien og Skotland skulle få en ringere behandling, kan de gå til EUdomstolen og hævde, at de diskrimineres i forhold til andre nationer. Det vil ikke være let at finde juridisk grundlag for at afvise en sådan sag. National diskrimination er udtrykkeligt forbudt i Traktaten. Folkenes selvbestemmelsesret er et internationalt retsprincip, som også anerkendes af EU. Betyder det så, at en hvilken som helst rig enklave kan danne sin egen stat og kræve statslige rettigheder? Kan det rige London City også melde sig ud af Storbritannien og få egen repræsentation i EU og FN? Næppe, for her er der ikke tale om en nation med et folk, som kan skilles ud fra Storbritannien som en særlig national enhed. Skotland kan blive en nation som Danmark og indgå i det nordiske samarbejde og blive repræsenteret i EU på samme måde som Danmark i EU og FN. Med en kommissær, en plads i Ministerrådet og 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet. Denne repræsentation kræver en enstemmig ændring af Traktaterne som enhver ny udvidelse med nye lande. Men udgangspunktet er her, at de nye lande allerede er med i EU. NATIONERNES OG REGIONERNES EUROPA Der findes ingen mulighed for at ekskludere Katalonien og Skotland fra EU, hvis de stemmer for udmeldelse af Spanien og Storbritannien. Deres tilhørsforhold til Spanien og Storbritannien er et spansk og et britisk anliggende, hvor EU er uden kompetence. Den spanske og britiske kompetence rækker imidlertid ikke til at smide de to lande ud af EU, fordi de stemmer for løsrivelse fra Spanien og Storbritannien. De to moderlande vil blive bundet til at finde en løsning, hvis Skotland og Katalonien stemmer for selvstændighed. Hvis selvstændigheden smitter til baskere og andre folkeslag, og der bliver mange mindre nationer i EU, vil det formentlig føre til en generel revision af landenes repræsentation i EU. I de store lande har der været stor modstand mod, at alle medlemslande skulle have en kommissær. Europa-Parlamentet vil igen prøve at få Traktaterne ændret til en forfatning. Tyskland vil have hånd i hanke med de forskellige landes finanslove som en betingelse for fortsatte tyske bidrag til euroens overlevelse. Hvis Skotland og Katalonien stemmer for selvstændighed, kan det føre til en særlig diskussion om, hvordan man skal indrette både nationernes og regionernes Europa. SØNDERJYDERNES FORSTÅELSE EU forbyder enhver diskrimination af nationale mindretal. Jeg anser bestemmelsen for mit svendestykke i EU. Jeg var indbudt til at tale for det tyske mindretal på deres højskole i Sankelmark i Sydslesvig. Jeg skulle tale om landbrugspolitikken i EU og gjorde det på sønderjysk, som er vores fælles sprog mellem danske og tyske i grænselandet. I pausen spiste jeg frokost med Anke Spoorendonk fra det danske mindretals parti og den daværende leder af det tyske mindretal i Nordslesvig, Hans Heinrich Hansen. Foto: Wikimedia Commons nr. 1 / februar 2014 Catalonsk demonstration for selvstændighed i Barcelona. Jens-Peter Bonde Vi blev enige om at formulere et forslag om forbud mod diskrimination af nationale mindretal til Chartret for grundlæggende rettigheder i EU. Jeg var medlem af begge konventer og havde ikke svært ved at få den med. Bestemmelsen blev senere medtaget i Lissabon-traktaten. Som ung dansksindet i Aabenraa havde jeg ikke drømt om, at jeg nogensinde skulle skabe fælles rettigheder for både danske og tyske i grænselandet og for enhver nationalitet i EU. Jeg har ofte talt i andre lande om den eksemplariske måde, vi har løst grænsespørgsmålet mellem Danmark og Tyskland. H.P. Hanssen blev et stort forbillede, fordi han gjorde sig gode venner med de tyske medlemmer af Rigsdagen i Berlin, mens han aldrig veg fra opgaven: at få mine bedsteforældre og de andre dansksindede nordslesvigere tilbage til Danmark. De tysksindede accepterede grænsedragningen, fordi den blev afgjort af vælgerne i tre zoner. H.P. Hanssen ville kun have dem, der følte sig som danske. Han respekterede vore tyske naboer, også da de lå ned efter Første Verdenskrig. Min bedstefar blev såret som tysk soldat under krigen, men jeg har aldrig hørt ham sige et ondt ord om tyskerne. Vi er to forskellige nationer, og vi har det bedst som gode naboer. Sønderjyder forstår principperne om beskyttelse af nationale mindretal, grænser og folkenes selvbestemmelsesret. Født 1948. Forfatter og medlem af Europa-Parlamentet fra 1979-2008. Jens-Peter Bonde repræsenterede Folkebevægelsen mod EF indtil 1992 og blev derefter medstifter af JuniBevægelsen. Han var gruppeformand for Nationernes Europa i parlamentet fra 1997-99. Han har skrevet omkring 60 bøger, blandt andet “EU-Forfatningen – kort fortalt” i 2005 og “Danmarks nedtur” (1981). Kilde: Den Store Danske. 9 10 nr. 1 / februar 2014 ER DEN SKOTSKE UAFHÆNGIGHEDSKAMP UGENNEMTÆNKT GAMBLING? Førsteministeren i Skotland, Alex Salmond, har ry for at være en stor gambler. Især hvad angår fodbold og hestevæddeløb. I den seneste tids debat er der for alvor blevet sat spørgsmålstegn ved, om hans rolle i den skotske uafhængighedskamp ligeledes er vovet gambling. Alex Salmond, lederen af Det Skotske Nationalparti (SNP), har for alvor ført Skotland ind på uafhængighedens vej. Den 18. september næste år skal skotterne nemlig stemme om uafhængighed af Storbritannien. Men hvor skotternes nationale hjerte banker for selvstændighed, frygter mange samtidig de økonomiske konsekvenser af en løsrivelse. Alex Salmond er mere rolig. For en måned siden udgav han en hvidbog, hvoraf det fremgår, at skotterne vil blive mere velhavende, end de er i dag, såfremt de godt fire millioner skotske vælgere stemmer ja til uafhængighed den 18. september. Dog er der en lang række tvivlsomme antagelser i Salmonds beregninger. Blandt andet har Skotland en enorm statsgæld, og hvidbogens forudsigelser bygger på en præmis om, at skotterne skal have en stor del af den lukrative nordsøolie. Samtidig har den britiske premierminister David Cameron offentligt erklæret sin modstand mod Skotlands løsrivelse, og umiddelbart synes den skotske befolkning at stå over for et svært valg ved stemmeurnen. LONDONSK IMPERIALISME Selvom de økonomiske uforudsigeligheder synes at være et af de største forklaringsproblemer for Salmond og Det Skotske Nationalparti, har de til gengæld medvind for den følelse af “londonsk imperialisme”, som mange skotter bærer på. Den venstreorienterede Mark Steward, som er vokset op i Alex Salmonds fødeby, Linlithgow, forklarer over for Berlingske denne følelse: “Man må se dybere end spørgsmålet om økonomi og forstå, at Skotland i århundreder har været en kulturel koloni under London, der stadig agerer som en imperialistisk og undertrykkende magt. Thatchers konservative regering i 1980’erne – en regering vi skotter aldrig havde stemt for – destruerede vores industri.” Især når snakken falder på råstofressourcer føler skotterne sig underkuet, og her udfylder Salmonds skotske nationalparti en vigtig rolle: “Vores systems natur er ejendommelig. Tag Norge – et rigt land med en oliefond – men vi har ingenting, ejer ikke selv olien i vores område. Derudover er skotterne af natur socialdemokratiske. I modsætning til England, hvor alt er polariseret. SNP og Salmond står for det, som Labour skulle have været,” uddyber Mark Steward. Hvorvidt skotterne har tiltro til Alex Salmond og SNP’s forudsigelser for et uafhængigt Skotland, er svært at spå om. At rigtig mange skotter sympatiserer med idéen om løsrivelse, er dog indiskutabelt. Foto: Scanpix/Robert Ormerod/The New York Times Af Johan V. Bendtsen nr. 1 / februar 2014 Et olieraffinaderi lyser himlen op i Grangemouth i Skotland. Ineos, det schweiziske firma, der ejer meget af raffinaderiet, lukkede dele af det ved en strejke. Den krise afslørede Skotlands afhængighed af oliesektoren. En sektor, der har – og får – stor indflydelse på Skotlands mulige uafhængighed af Storbritannien. 11 12 nr. 1 / februar 2014 NYT FRA EUROPA – Redigeret af Christian Krogh Olsen Foto: Lovefromcornwall.co.ud KORNISK MED MODERMÆLKEN Grænsen.dk kunne i december berette om stigende opbakning bag forsøg på at revitalisere det særegne korniske sprog, som i 2009 blev erklæret uddødt – en status, der godt et år senere blev ændret til “kritisk truet” af hensyn til det arbejde, som også den gang blev udført i sprogets tegn. Planen om at revitalisere det korniske sprog, der er nært beslægtet med andre keltiske sprog som walisisk og bretonsk, finder især sin støtte viralt, eksempelvis på hjemmesiden “Crowdfunder”, hvor menigmand opfordres til at bidrage med mere end blot venlige ord. De sidste skud på stammen af projekter, der gennem små og store doFREMGANG FOR nationer har modtaget beløb, tæller ud over oprettelsen af verdens første SAMERNES SPROG fuldtidsbørnehave med kornisk som hovedsprog også en populær børnebog på kornisk samt en ny hjemmeside til præsentation af en ugentlig, kornisk For samerne, en befolkningsgruppe, der nyheds-podcast. spreder sig over fire lande – Norge, Sverige, Finland og Rusland – har den 6. februar siden 1992 fungeret som fælles nationaldag. Dagen markerer et landsmøde afholdt 6. februar 1917, hvor samerne for første gang var samlet på tværs af nationale grænser. Især i Finland har samerne i den seneste tid glædet sig over andet end blot de nationale fejringer. I den finske hovedstad Helsinki, der ligger i den sydlige del af landet og dermed langt fra samisk kerneland, åbnede for nylig en samisksproget børnehave, som et udtryk for, at samer i dag lever mere spredt. Det særegne Da det engelsksprogede finske medie, korniske sprog, Finland.fi, besøgte børnehaven, udtalte en der tales i pædagog: Cornwall i “Vi plejer at sige, at Helsinki er den Storbritannien, største samiske by i Finland, fordi omkring er i fremgang. 1000 samer bor her for at arbejde eller studere.” Senere i interviewet fortæller hun om L€TLAND hverdagen i børnehaven: Den 1. januar 2014 blev Letland indlemmet i eurozonen, da den fælles mønt“Vi taler kun samisk til børnene, spiller fod erstattede den lettiske lat. Letland, der siden 2004 har været medlem af spil, synger sange og lærer dem nye ord. De EU, optager euroen som det fattigste af de dermed 18 lande i samarbejdet. må dog svare på enten finsk eller samisk, Letlands nuværende premierminister, Valdis Dombrovskis, gjorde det som de ønsker.” til et mål med sin regering at møde EU’s økonomiske krav for optagelse, Den finske pendant til Danmarks Radio, men da dette har medført fyringsrunder og lønnedgang i det offentlige Yle, besluttede i december at optrappe fokus samt øget beskatning, har den lettiske befolkning mødt beslutningen med på det samiske spørgsmål med en daglig fem stigende utilfredshed. En meningsmåling kunne i november afsløre, at minutter lang samisksproget nyhedsudsenblot 20 procent af befolkningen direkte bakkede op om europlanen, der delse. En indsats, der allerede har modtaget muligvis af samme grund ikke blev afgjort ved en folkeafstemning. en pris fra en sammenslutning af prominente Utilfredsheden har dog rod i mere end blot økonomien. Mange letter anså samiske organisationer, som i den forbinderes tidligere møntfod som symbol på et Letland, der vristede sig fri af sovdelse udtrykte stor begejstring for den nye jetisk kontrol, hvorimod euroen – endnu et skridt mod vesten – ikke byder satsning. på samme associationer af samme type. nr. 1 / februar 2014 13 GRÆNSEFORENINGEN LANCERER KRONIKKONKURRENCE: FREMTIDSVISION, SLESVIG 2064 Alle unge under 26 år inviteres til at deltage i en kronikkonkurrence, lanceret af Grænseforeningen, Nordisk Informationskontor i samarbejde med Folketingets Præsidium, Sprogforeningen, Sønderjydsk Skoleforening og Dybbøl2014. Vi sætter fokus på, hvordan grænseregionens fremtid ser ud gennem ungdommens briller. Hvad er udfordringerne, og hvad er drømmene? Alle unge kan – på både dansk og tysk – skildre deres vision for fremtidens grænseland i en kronik på max. 5.000 enheder inkl. mellemrum. • Hvordan ser grænselandet ud i 2064? • Hvordan skal regionen udvikle sig, for at du har lyst til at bo der? • Har man lyst til at blive boende som ung? Eller måske flytte tilbage, når man har taget sin uddannelse? • Hvordan med sprogene, behersker vi begge sprog om 50 år? • Hvordan kan grænselandet udvikle sig til regionalt “kerneområde”? Er du under 26 år, kan du deltage i konkurrencen. Send os din personlige beskrivelse af, hvordan du tror og håber, at grænselandet ser ud i år 2064. Førstepræmien er 5.000 kroner, andenpræmien 3.000 kr. og tredjepræmien 2.000 kr. En jury vælger vinderne efter deadline, som er 10. august. Vi trykker løbende kronikkerne på Grænsen.dk. Derudover vil de bedste bidrag blive trykt i GRÆNSEN. Læs mere på Grænsen.dk/kronik, og send dit bidrag til [email protected] inden 10. august. 14 nr. 1 / februar 2014 KALENDER FOR FOR SLAGET VED Grænselandshistorier på Den2Radio “Grænselandshistorier” består af 10 radioudsendelser på Den2Radio. De produceres med støtte fra Grænseforeningen. Jørgen Johansen besøger sammen med Finn Slumstrup en række erindringssteder mellem Kongeåen og Ejderen. Første udsendelse er allerede tilgængelig på nettet og handler om Dannevirke og 150-året for rømningen af Dannevirke d. 6. februar 1864. jUNG zuSAMMEN 2014 Slagtebænk Dybbøl – 150 år efter. 1864 og den danske selvforståelse Tag på højskole i Sønderjylland i dagene omkring 150-året for Slaget ved Dybbøl. Rødding Højskole og Grænseforeningen har i fællesskab sammensat et alsidigt program, bl.a. med foredrag af Tom-Buk Swienty og Inge Adriansen 13.-19. april på Rødding Højskole. Ungdomsmødet jUNG zuSAMMEN inviterer 100 danske og tyske unge ml. 18 og 25 år til at mødes hen over grænsen og arbejde konkret med de muligheder og udfordringer, der ligger i samarbejdet. Højskoleopholdet varer 14 dage og afsluttes med et ungdomsparlament. 20. juli til 2. august på Højskolen Østersøen og Nordsee Akademie Leck. LÆS MERE PÅ Graenseforeningen.dk/markering-af-1864.html nr. 1 / februar 2014 15 R MARKERINGEN AF 150-ÅRET D DYBBØL MØLLE 2014 er – som de fleste nok ved – 150-året for Slaget ved Dybbøl Mølle. Det medfører en lang række begivenheder. GRÆNSEN danner overblikket. Brætspillet 1864 I anledning af 150-året udgiver Grænseforeningen brætspillet “1864. Fra slagmarken på Dybbøl til nutidens dilemmaer.” Et spændende og udfordrende spil, hvor du følger i soldaternes fodspor under tilbagetoget fra Dannevirke til Dybbøl skarpt forfulgt af de østrigske og preussiske soldater. Gennem en quizduel skal du redde flest mulige af dine soldater og oﬃcerer frem til evakuering fra Als. Alle unge under 26 år inviteres til at deltage i en kronikkonkurrence, lanceret af Grænseforeningen, Nordisk Informationskontor, Sprogforeningen, Sønderjydsk Skoleforening og Dybbøl2014. De bedste bidrag trykkes løbende online, og til sommer kåres vinderne. Læs mere på side 13. Et større Danmark Jaruplund Højskole arrangerer i samarbejde med forfatter Egon Clausen et højskoleophold om de fremadrettede perspektiver ved 1864. Dannebrog og Dybbøl var længe de bærende symboler for det danske mindretal syd for grænsen, men i dag gælder det ikke mere, for de gamle kampe mellem dansk og tysk er for længst stilnet af. Foredrag af blandt andre Bo Lidegaard og Mette Bock. 21.-27. juli. Foto: Dybbøl2014/Lene Esthave Kronikkonkurrence: Fremtidsvision, Slesvig 2064 Dybbøl Banke 18. april 150-året markeres med en række arrangementer i Kongeskansen på Dybbøl Banke d. 18. april, hvor blandt andre Dronning Margrethe, statsminister Helle Thorning-Schmidt og oﬃcielle gæster fra ind- og udland deltager. Dagen igennem er der aktiviteter i Dybbøl Skanser. Tyske og danske soldater mindes de tabte med en militær ceremoni ved fællesgravene på Dybbøl Banke. Efterfølgende er der en civil ceremoni i Kongeskansen. Om eftermiddagen er der gudstjeneste i Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Biskop Marianne Christiansen prædiker ved gudstjenesten, som overværes af Dronningen. Dagen sluttes af med et arrangement i Koncertsalen Alsion om aftenen. Programmet for 18. april 2014 bliver opdateret løbende. 16 nr. 1 / februar 2014 DANSKE ÅRSMØDER Forfatteren Egon Clausen udgiver 27. marts en ny bog om det danske mindretal. Den er baseret på længerevarende ophold og ture i Sydslesvig. GRÆNSEN bringer her et uddrag af bogen. Egon Clausen deltager i de flagsmykkede årsmøder med “danskere, der ikke helt er klar over, hvor mange de er og måske heller ikke, hvem de er.” Den 8. juni var der årsmøder for det danske mindretal overalt i Sydslesvig. Det er en fast tradition, at de dansksindede samles en weekend i forsommeren til fællessang, taler, underholdning og musikalske indslag. Om eftermiddagen var jeg til det årsmøde, der blev afholdt ved den danske skole i Jaruplund. På den asfalterede plads foran skolen stod der borde med grønne duge, dækket til kaffebord. Et FDF-orkester fra Kibæk, iført lysende blå uniformer, spillede danske melodier. Dannebrog gik til tops, solen skinnede og Benny Engelbrecht, der er formand for Folketingets Sydslesvigudvalg holdt en tale, hvor han roste sydslesvigerne, men også gav udtryk for en vis bekymring over tilstanden i det politiske liv i Sydslesvig. Årsmøderne er meget populære. Sammenlagt samler de tusinder af deltagere, og populariteten rækker over grænsen. Her kommer medlemmer af Folketinget, ministre, medlemmer af Grænseforeningen og gammeldags nationalister. Her kan man for en stund lade, som om tiden er stået stille. Her kan socialdemokraterne møde den befolkningsgruppe, som de har tabt kontakten til i Danmark. Her kan gammelkonservative politikere paradere under dannebrog. Her kan Dansk Folkeparti tale om genforeningshåbet og Danmark til Ejderen. Her kan SF’ere møde meningsfæller, der er uberørte af dansk realpolitik. Her taler alle om glæden ved sammenhold og samhørighed med det danske. Her mindes man de gamle løfter om, at sydslesvigerne ikke skal blive glemt. Her forsikrer man hinanden om, at den øvrige del af verden har meget at lære af sydslesvigerne, og man husker Poul Nyrup Rasmussens ord om, at “så længe I holder fast i FOTO: Steen Agger/Scanpix Af Egon Clausen De danske årsmøder i Sydslesvig er voldsomt populære. “Her kan man for en stund lade som om tiden er stået stille,” mener Egon Clausen. På billedet ses Slesvig By. nr. 1 / februar 2014 Egon Clausen Født 1940 i Ringkøbing Amt og er forfatter. Fra 1970 til 2005 var han tilknyttet Danmarks Radio. Fra 2005 til 2011 formand i Dansk Forfatterforening for gruppen af faglitterære forfattere. Bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening. Egon Clausen voksede op i Vestjylland og blev uddannet lærer i 1964. Han fik debut som forfatter i 1969. Han har skrevet en række bøger, kronikker og artikler og er nu tilknyttet Den2Radio. 17 18 nr. 1 / februar 2014 os, holder vi fast i jer,” og med hjælp fra det omdelte sanghefte synger man om, at hvis alt skulle gå galt, er der endnu en gud foroven, der råder for Danmarks sag, og flagene blafrer i vinden, og alle lader, som om de er ægte fuldblodsdanskere. Der lyder dog også mere bekymrede udsagn, for det er en del af traditionen, at man også skal huske, at alt ikke er lige godt. Temaet for bekymringsdelen i disse år er, at danskerne nord for grænsen ved mindre og mindre om det danske mindretal, og syd for grænsen klarede de dansksindede sig skidt ved det netop overståede kommunalvalg. Valgdeltagelsen havde været på 46%, og i Flensborg var den helt nede på 35%, men bortset fra en enkelt artikel i JydskeVestkysten havde der ikke stået et eneste ord om det i de danske aviser. Man kunne også konstatere, at de danske skoler og børnehaver var fyldt, Arrangørerne siger, at årsmøderne samler ca. 20.000 dansksindede sydslesvigere, og det skal nok passe, men hvor mange dansksindede der er i alt, ved ingen. Ifølge København-Bonn-erklæringerne af 1955 må det nationale sindelag ikke efterprøves af nogen statslig myndighed, for sindelagskontrol hører ikke hjemme i et demokratisk samfund, og det holder man sig til. Gætte må man dog godt, og siger så, at der nok er sådan cirka 50.000 mennesker, der bekender sig som dansksindede, men det er baseret på et skøn. En af dem, der mener, at tallet er overdrevet, er Bjarne Lønborg, den tidligere redaktør af Flensborg Avis. Han mener, der er omkring 28.000 dansksindede sydslesvigere. Ved de seneste valg til Landdagen og til kommunerne var der 30.000 stemmer på det danske parti, SSW, men dette tal omfatter også frisiske stemmer, så det kan anfægtes. En af dem, der mener, at tallet er alt for højt, er Karin Röh, der er født og opvokset i Slesvig, men som har tilbragt hele sit arbejdsliv som lærer i Danmark. Hun udgav for et par år siden en bog, hvori hun skrev, at det danske mindretal er domineret af danske statsborgere, der er ansat i de danske skoler og foreninger. De har gode velbetalte stillinger, og for at bevare deres status opfører de et skuespil, der hedder Det Danske Mindretal, hvori de menige sydslesvigere er indlagt som statister. Karin Röh mener kort sagt, at den danskhed, man finder i Sydslesvig i dag, er kunstigt skabt og kun holdt i live i kraft af de danske tilskud. Antallet af ægte dansksindede sætter hun til ca. 14.000, og Her kan socialdemokraterne møde den befolkningsgruppe, som de har tabt kontakten til i Danmark. Her kan gammelkonservative politikere paradere under dannebrog men forældrene kom ikke til de danske arrangementer. “De er nydere frem for ydere”, lød det, efterfulgt af en opfordring om vækkelse. “Det danske mindretal skal vække sine egne,” lød det. En ungdomspolitiker sagde ligeud, at de unge i Sydslesvig er upolitiske, dovne og ligeglade med mindretallet. “Al den velfærd og al den ligestilling, som det danske mindretal har opnået i de seneste 60 år, har forkælet os. Alle, og i særdeleshed de unge, bør blive kritiske igen og aktive i foreningerne. Det gælder vores fremtid.” En anden ungdomspolitiker, der havde været på besøg på danske skoler, sagde, at hun var chokeret over, hvor mange danske elever der aldrig har hørt om hverken det danske mindretal i Tyskland eller det tyske mindretal i Danmark. Men så var der kaffe, hjemmebagte kager, fællessang og underholdning. Hele to steder var der højtidelig indvielse af faner, der var skænket af Danmarks-Samfundet, og som sikrer, at ældgamle regler for indvielse af faner bliver fulgt. Det forholder sig således, at selve fanen er fastgjort til stangen med blanke søm, men reglerne siger, at de sidste tre søm ikke skal være slået i på forhånd. Det skal ske som en del af selve indvielsen. Det skete også her. I den store sal på Flensborghus blev en fane båret ind. En hammer og tre søm var parat, og Folketingets formand, der var til stede, blev derefter bedt om at slå de tre søm i stangen. Det første søm var for Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Søm nummer to var for fædrelandet, mens det det sidste og tredje søm var for det lokale distrikt. Derefter rejste alle sig, mens nationalsangen blev afspillet. FOTO: Claus Fisker/Scanpix nr. 1 / februar 2014 Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på besøg hos det danske mindretal i 2009. Men ved det danske mindretal, hvem de er, og hvor mange de er, spørger Egon Clausen? hun spørger: “Hvilke kræfter er det egentlig, der til stadighed vil vedligeholde drømmen om et Danmark til Ejderen, kræfter, som kan få A.P. Møller-fonden til at sponsorere en (…) ungdomsskole og et nyt gymnasium i Slesvig og bilde dronningen ind, at sydslesvigerne, en i grunden tysk befolkning, så smukt forstår at varetage deres danske arv? (…) Nu står de der – skolerne, gymnasierne, bibliotekerne, forsamlingshusene, blandt andet Flensborghus, idrætsklubberne, Danevirkemuseet – med 2.000 stort set danske ansatte – og signalerer danskhed. Og de har brug for at blive befolket, befolket med statister for at legitimere sig selv, stort set uden skelen til sindelag og sprog. Når man nu ikke kan få landet til Ejderen, kan man i hvert fald sætte et stærkt dansk fingeraftryk og bruge nogle oppustede og uspecificerede medlemstal som retfærdiggørelse. Vi har med andre ord at gøre med et kunstigt skabt, et kunstigt vedligeholdt og nu også kunstigt defineret mindretal.” Egon Clausen: I grænselandet. Udkommer 27. marts på forlaget Tiderne Skifter. Medlemmer af Grænseforeningen kan få bogen med rabat til 199 kr. inkl. porto ved henvendelse til [email protected] eller på Graenseforeningen.dk fra den 1. april. 19 20 nr. 1 / februar 2014 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN IGEN LIGESTILLING I SLESVIG-HOLSTEN Den 11. december vedtog regeringsflertallet i den slesvig-holstenske Landdag, at tilskuddet til det danske mindretal skal forhøjes. Dermed har Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) med koalitionspartnernes hjælp formelt sikret nye og højere tilskud til mindretalsorganisationerne. I et fælles oplæg, fremsat af SSW og de to koalitionspartnere, foreslås 75.000 euro bevilliget til det kommende mindretalshus i Flensborg. Derudover skal de danske skoler igen have det samme tilskud per elev, som der ydes til de oﬀentlige, tyske skoler. En række danske og frisiske organisationer kan ligeledes se frem til en hjælpende hånd. Unge aktivister fra mindretallet får bevilget et engangsbeløb på 5.000 euro. Sydslesvigsk Vælgerforenings gruppeformand, Lars Harms, fortæller til Flensborg Avis, at han opfatter aftalen som “socialt retfærdig.” Aftalen, som desuden indbefatter, at der genindføres en professorstilling for mindretalssprog og -pædagogik på Flensborg Universitet, er ifølge Harms udtryk for en progressiv uddannelses- og mindretalspolitik og altså den ligestilling, som er et “grundprincip i mindretalspolitikken i Europa og for ethvert liberalt samfund.” FERIEBØRNSARBEJDET I STÆRK FREMGANG Grænseforeningen har siden 1919 arrangeret ferierejser til Danmark for sydslesvigske skoleelever i alderen 6-14 år. Formålet har været at give børnene et bedre kendskab til dansk sprog og kultur. Men det er blevet stadig vanskeligere at finde danske værtsfamilier, som vil åbne deres hjem i sommerferien, selvom der gøres en ihærdig indsats fra feriekontoret i Sydslesvig, fra Grænseforeningens konsulent og lokalforeningerne. Men nedgangen opvejes af, at antallet af gensidige udvekslinger mellem danske og sydslesvigske skolebørn er firedoblet fra 28 i 2010 til 110 i 2013. Idéen er, at det syd-slesvigske barn besøger en jævnaldrende dansker og går i skole her i en uge, hvorefter det danske barn besøger det sydslesvigske barn på samme betingelser. Denne udveksling har den store fordel, at også andre børn i skoleklassen møder “det fremmede” barn, hvorved det gensidige kendskab til hinanden øges. INVITATION T IL FEST DE 2014 ANDSMØvigs SENDEMen ke krig) i 1864 (2. sles tte ens t og 150-året for krig encecenter, ed – hotel og konfer 10.-11. maj i Vingst VEL MØDT den en. ej 2, 7182 Bredst Vingsted Skovv ming Sendemandsmøde 2014. 10.-11. maj. Vingsted ved Vejle. Pris: 750 kr. alt inklusiv Tilmeldingsfrist: 24. april. Tilmelding via lokalforeningerne eller til [email protected]. nr. 1 / februar 2014 Foto: Lars Salomonsen Ministerpræsident Torsten Albig vil samarbejde med Region Syddanmark om at gøre fælles front og tale med én samlet stemme i København og Berlin, når grænseregionens sag skal fremmes. TORSTEN ALBIG: REGION SYDDANMARK OG SLESVIG-HOLSTEN SKAL TALE MED ÉN STEMME Ministerpræsident i Slesvig-Holsten Torsten Albig (SPD) vil kickstarte væksten i grænseregionen. Det skal ske ved, at Region Syddanmark og SlesvigHolsten taler med én, samlet stemme i henholdsvis København og Berlin. Det var den klare melding fra Torsten Albig ved den slesvig-holstenske regerings nytårsreception i Neumünster 9. januar. Det er bydende nødvendigt, at man forsøger sig med nye fremgangsmåder, når grænseregionens sag skal tales i København og Berlin. Dernæst lagde den slesvig-holstenske ministerpræsident op til, at han og kollegaen, regi- onsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V), fremover drager sammen til hovedstæderne: “Det vil være super, hvis vi sammen troppede op i Berlin for med én stemme at forklare, hvad vi har brug for. Ikke som i dag, hvor kun jeg kommer som ministerpræsident fra en delstat i en føderal tysk struktur. Det ville virke meget stærkere, hvis vi dukkede op sammen,” udtalte Albig efterfølgende til Flensborg Avis. Det er dog langt fra nok til at sikre vækst i grænseregionen, at Albig og Holst møder op sammen i København og Berlin. Ministerpræsidenten efterly- ste ligeledes konkret handling på flere og andre niveauer. Grænseoverskridende udvalg er der, ifølge Albig, nok af. Det ændrer ingenting i praksis: “Vi har brug for flere, der bekymrer sig og gør noget konkret. Vi skal være mere beredvillige på begge sider af grænsen til reelt at løse flere af de praktiske problemer, der forhindrer, at vi kan bruge hinanden mere,” sagde Albig. 21 22 nr. 1 / februar 2014 Livets gang udspiller sig mellem mennesker, men det er på de steder, hvor det særlige, der hændte os, at livet får den scene, der skal til for at gøre det til historie og fortælling. De steder, hvor vi har en historie at fortælle, har derfor ofte en afgørende betydning som pejlemærker for os. Derfor må vi nogle gange tilbage til åstedet, når der skal tages bestik af livet. Oprindeligt betød åsted det sted, “hvortil et forhold eller en begivenhed, der er genstand for en retslig undersøgelse, knytter sig” – gerningsstedet, rent ud sagt. I dag bruges ordet i overført betydning om det sted eller de steder, hvor mit væsen har rod – mit livs gerningssted. Et åsted er i den forstand beslægtet med det gamle ord hjemstavn, som betyder “det sted, man føler, man har hjemme”, hvor “stavn” er afledt af det oldnordiske ord “strofn”, (træ)stub. Hjemstavnen er ikke nødvendigvis ens fødested, men mere at forstå som det sted eller de steder, man følelsesmæssigt er bundet til – hvorfra ens verden går. EN GRÅ FERGUSON MIT LIVS GERNINGSSTED Ove Korsgaard indskriver sig i rækken af store nationale fortællere som Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen, Jens Smærup Sørensen og Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, mener Erik Lindsø, der anmelder Korsgaards nyeste bog om forvandlingen af Danmark fra landbrug til industri. Af Erik Lindsø I bogen “Solskin for det sorte muld” tager Ove Korsgaard læserne med tilbage til sin hjemstavn på Mors og til barndomshjemmet Hvidbjerggard, hvor han voksede op med sine forældre og syv søskende, og hvorfra den nu 70-årige professor, forfatter og højskolemands verden går. Men det er alt andet end en guidet turisttur til øens seværdigheder, vi kommer med på. Stiger man på bogen – og det gør man uvilkårligt – kommer man med Ove Korsgaard til en åstedsforretning, hvor regnskabet over den kultur, han er rundet af, gøres op. Og vær beredt: Det er en stærk og bevægende tur, man kommer med på, og vil være det for alle, der er rundet af den samme kultur, som Ove Korsgaard er – derude på landet dengang, hvor der intet var over, under eller ved siden af dansk landbrug, fordi Danmark som landbrugsland simpelthen var Danmark. Det lyder som en fjern fortid, men det er ikke længere siden end mands minde, at de egne, der nu kaldes udkantsdanmark, summede af liv: Store og små gårde mellem hinanden med karle, piger og varm mad ved langbordet kl. 12. Køer, der nr. 1 / februar 2014 23 Sidste gang jeg besøgte mit barndomshjem på Mors, var der en stilhed, som virkede uvirkelig. Det er den form for stilhed, som historien efterlader, hvor den er ophørt græssede. Mælkekusken, der hentede mælk til egnens mejeri, som sendte hvid røg fra skorstenen som eneste tegn på noget, der kunne ligne industri. Lyden af hammerslag på ambolten i smedjen. Børn, der legede på landsbyens hovedgade, som havde en forretning for snart sagt alt. Bal og gymnastik i forsamlingshuset og bedemøde i missionshuset. Man skal blot sige ordene “en grå Ferguson”, og mere end halvdelen af Danmarks nulevende befolkning kan lugte og høre lyde fra den tid og det liv, som Ove Korsgaard beskriver. Det var dengang, man kaldte en gård for en bedrift. Det er en rammende betegnelse, for en landmand havde kun en bedrift, hvis han hver eneste dag ydede en bedrift. “Solskin for det sorte muld” tog form, da Ove Korsgaard i det tidlige forår 2013 tog hjem til Mors og opdagede et barndomshjem, der havde mistet sin sjæl. Bogen indledes: “Sidste gang jeg besøgte mit barndomshjem på Mors, var der en stilhed, som virkede uvirkelig. Det er den form for stilhed, som historien efterlader, hvor den er ophørt.” Senere uddyber han: “Da jeg kom til Hvidbjerggaard, var jeg ikke en fremmed gæst, men jeg var heller ikke hjemme. Det stuehus, hvori jeg blev født og voksede op, findes stadig. Den kostald, jeg var med til at bygge i 1956, står endnu. Den store have, hvor vi spillede fodbold, findes fortsat. Bygningerne står endnu på stedet, men stedet findes ikke længere som gård. Jorden blev solgt fra i 1999. Dermed mistede Hvidbjerggaard sin sjæl.” DEN SJÆL, SOM ET HELT FOLK KAN MISTE Ove Korsgaard er ud af en slægt af ranke og stolte bønder, der drev det vidt – arbejdsomme og nøjsomme, ansvarlige og samfundsbevidste. Slægtens navne er at finde som aktører og frontfigurer i de folkelige bevægelser på Mors, der skabte friskoler, frikirker, gymnastikforeninger, andelsselskaber og fremdrift på Limfjordsøen. Faderen Axel var modstandsmand under krigen. Han fortalte aldrig om modstandskampen, men det lå som en klangbund i opvæksten på Hvidbjerggaard, at livet i det store fællesskab undervejs fordrer bedrifter af en, der ligger ud over de daglige bedrifter på egen bedrift. Ove Korsgaard indskriver sig i rækken af store nationale fortællere som Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen i forrige århundrede og Jens Smærup Sørensen, Knud Sørensen og Hans Edvard Nørregaard-Nielsen i vores egen tid, som hver på deres måde har formået at riste litterære runer i vores bevidsthed om den arv, vi er rundet af. “Solskin for det sorte muld” er en perle til forståelse af vores nære kulturarv. I fortællingens form genfinder Korsgaard den sjæl, som ikke blot barndomshjemmet på Mors har mistet, men som et helt folk står i fare for at miste. Det helt særlige ved bogen er, at dens fortæller også er forsker med en kolossal viden om netop de folkelige bevægelser. Helt unikt lykkes det for Ove Korsgaard at gøre sin egen enkeltfortælling til en grundfortælling for alle os, der voksede op med den lille grå Ferguson. Det sker ved, at man som læser får lov at blive hovedperson i Korsgaards egen historie. Det er en ganske særlig oplevelse, som bevirker, at vores egen historie bliver nærværende i den store historie. Alt var ikke bedre i de gode gamle dage, sådan som romantikeren henfalder til at konkludere i opgivelsen over sig selv og sin samtid. Men en forsker, der som Ove Korsgaard kan balancere hjerte og forstand, kan med overbevisning fremdrage, at der faktisk var noget, der var bedre i gamle dage. Bogen er smuk læsning, fordi den varmer med genkendelsens glæde. Man bliver stolt over den kultur, vi er rundet af, og den arv, kulturen har givet os med, og som skabte Danmark. Man bliver forstemt, trist og smerteligt ramt ved at konstatere, hvor dårligt vi forvalter den arv, og hvor bidende tæt vi er på helt at sætte den over styr. Vi kommer hele følelsesregisteret igennem i Ove Korsgaards åstedsforretning for til sidst at stå tilbage med en anfægtelse, der ansporer: Vi må lægge os i selen, hvis vores børn skal overtage et samfund ligeså godt, som det vi selv overtog – i ædle fædres spor. Erik Lindsø er forfatter og tidligere redaktør af GRÆNSEN. Ove Korsgaard: Solskin for det sorte muld. Om slægt og folk. Gyldendal. 384 sider. 300 kr. 24 nr. 1 / februar 2014 DET EVIGE TILBAGETOG FRA UNGDOMMENS DRØMME Tom Buk-Swienty er atter bogaktuel. Denne gang med første bind af et tobindsværk om Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, der var forfatter, eventyrer og politiker og deltog i Slaget ved Dybbøl Mølle. Af Knud-Erik Therkelsen Lad mig sige det med det samme: “Kaptajn Dinesen – Ild og Blod” er en yderst læseværdig bog. Tom Buk-Swienty formår igen med næsten dokumentarisk præcision at trække læseren helt tæt på de centrale begivenheder og diskussioner i midten af 1800-tallet. Nogle af begivenhederne har man læst meget om, således Wilhelm Dinesens deltagelse i 8. brigades selvmorderiske fremrykning på Dybbøl den 18. april 1864, mens andre begivenheder som den fransk-tyske krig i 1870-71 og opstanden i Paris i 1871 står mere fjernt. Men med Tom Buk-Swienty, som mesterligt inddrager samtidige breve, dagbøger og andet kildemateriale, kommer læseren helt tæt på. ske Krig. Og alle tre fik nogle af de højeste militære udmærkelser for deres indsats på slagmarken. Alle tre efterlod sig bøger, dagbøger og andre optegnelser, som nøgternt beskriver deres oplevelser. Selv læste jeg for mange år siden Thomas Dinesens beretning “No Mans Land” fra 1929, der sammenfattende for alle tre Dinesen-generationers livssyn slutter med ordene: “Nu vender vi tilbage til den gamle Verden, med dens kendte Love og Vedtægter. Vi skal igen gøre os Sorger og Bekymringer om mange Ting, vi skal have de gamle Skyklapper paa, nu har vi igen en Fremtid som en lammende Byrde paa Skulderen. Det ventes af os, at vi skal tage Interesse i Livets ’Realiteter’, Dagens Politik, vores Aktiers Udbytte, vores Slips’ Farve…. Bag os, uigenkaldeligt bag os, ligger Eventyrskoven, – den virkelige Verden, det virkelige Liv”. Og laget dybere – ja, så er denne familie og dette livssyn det bagtæppe, hvorpå Karen Blixen, der er datter af Wilhelm Dinesen, udfolder sit forfatterskab. Skæbnefortællinger om noget – vel fordi hendes hele verden har været omsluttet af familiemedlemmer, der har turdet gå i tæt dialog med skæbnen, hvilket hun jo også selv gjorde med sin afrikanske farm. “Kaptajn Dinesen – Ild og Blod” er første del af et tobindsværk om Wilhelm Dinesen. Bogen fortæller om Wilhelm Dinesens opvækst, faderen, patriarken og godsejeren A.W. Dinesen hjemme på Katholm Gods på Djursland, den barske omvæltning ved som kun 9-årig at forlade barndomshjemmet for at blive elev på Mariboes Realskole i København og som 16-årig som aspirant på Landkadetakademiet, hvor han i 1861 påbegyndte en officersuddannelse. Allerede som 18-årig, i de skæbnesvangre måneder i slutningen af 1863, blev Wilhelm Dinesen sendt til Altona ved Elben, det danske monarkis allersydligste grænse, og indkvarteret i den gamle kaserne, Den Kongelige Møntbygning, under oberst Scharffenbergs kommando. På trods af familiens afsky for de nationalliberales politik (Danmark til Ejderen) drager både Dinesens fader, A.W. Dinesen, og en bror i krig for fædrelandet. A.W. Dinesen bliver i Slesvig rådgiver for hærens overgeneral de Meza – han var allerede kendt som en heftig kritiker af politikernes overdrevne tillid til Dannevirke-stillingens Kaptajn Dinesen er, ud over fortællingen om hovedpersonen selv, fortællingen om det evige tilbagetog fra ungdommens drømme Går man et lag dybere, trækkes man samtidig ind i en for os moderne velfærdsdanskere foruroligende familiefortælling. Kaptajn Dinesen selv, men også hans far A.W. Dinesen og hans søn Thomas Dinesen, dyrkede krigen. Alle tre generationer meldte sig i deres ungdom frivilligt til krigstjeneste i fremmede lande. Faderen i Fremmedlegionen, hvor han kæmpede i Frankrigs kolonikrig mod Algeriet, kaptajn Dinesen selv på fransk side i den fransk-tyske krig i 1870-71 og sønnen Thomas under canadisk flag på Vestfronten i 1918. Endvidere kæmpede A.W. Dinesen og Wilhelm Dinesen som hhv. artillerikaptajn og løjtnant i 1. og 2. Slesvig- nr. 1 / februar 2014 styrke – mens den ældre bror Laurentzius bliver ordonnansoﬃcer. Juledag 1863 får de danske tropper i Altona ordre til at trække sig nordpå, ud af Holsten, som den danske regering ikke vil kæmpe for. Forstemte og desillusionerede trækker soldaterne sig tilbage, op gennem Holsten til Dannevirkestillingen ved Slesvig. Om morgenen den 31. december red Wilhelm Dinesen fra Gottorp Slot til hovedkvarteret på Prinsens Palæ for at møde sin far, der var tilknyttet overkommandoen. Foran palæet ser Dinesen to uniformerede preussiske oﬃcerer forlade palæet. De havde været der for at aflevere krigserklæringen. En måned senere, efter at Wilhelm Dinesen havde fået sin ilddåb i nogle af forpostfægtningerne ved Dannevirke, mødte han igen sin far, som opsøgte Wilhelm for at sikre sig, at han var uskadt efter de første kampe. Ved afskeden fortæller faderen, at han skal til et vigtigt møde i Prinsens Palæ. Det var det skæbnesvangre møde, hvor de Meza sammen med 11 ledende oﬃcerer besluttede at trække hæren tilbage fra Dannevirke, inden de preussiske og østrigske styrker kunne nå at gennemføre en knibtangsbevægelse og tage den samlede hær til fange. Således bringer Buk-Swientys fortælling om Dinesen os igen helt tæt på de vigtigste begivenheder, her på krigen i 1864. Dagen efter er Wilhelm Dinesen så med i det andet tilbagetog, nu fra Dannevirke til Dybbøl. Undervejs er Wilhelm Dinesens 8. brigade tæt på at blive involveret i Slaget ved Sankelmark, men denne opgave tilfalder 7. brigade, mens Dinesen og hans folk fortsætter tilbagetoget til Flensborg, og efter nogle få timers søvn videre til Dybbøl. Fortællingen fortsætter – og kulminerer med oberst Scharﬀenberg, der midt under slaget på Dybbøl, da de fleste skanser allerede er tabt og de danske enheder under tilbagetog, når frem til sine oﬃcerer og med cigar i munden bjæﬀer: “Fremad, fremad alle mand, fremad”. Buk-Swienty fortsætter: “Til trods for at ingen kan være i tvivl om, at ordren er rent vanvid, er oberstens ord sært forløsende. Tropperne kan ikke holde ud at stå der passivt under al den rummel og bulder. Men adrenalinet gør nu også sit. De danske enheder marcherer ikke frem, de løber frem i en rus; som et enkelt legeme med tanke kun på ét: frem… frem i stormløb går det på hele linjen over stok og sten, gennem moser og vandpytter, over hegn og gærder”. Vi kender resultatet. 8. brigades fremstød er en af heltefortællingerne fra Dybbøl, men også det uden resultat. Det hele ender i tilbagetog, nederlag og den ydmygende Pragfred. Kaptajn Dinesens eventyr fortsætter, først som frivillig i den fransk-tyske krig, hvor tilbagetoget er om muligt endnu 25 mere ydmygende. Vi følger Dinesen som fransk oﬃcer, der under meget dramatiske omstændigheder må flygte til det neutrale Schweiz for siden at vende tilbage til Frankrig, men nu som observatør i den blodige kommunard-opstand i Paris, hvor Dinesen oprøres over den bestialitet, som udfolder sig i det borgerkrigshærgede Paris. “Kaptajn Dinesen” er, ud over fortællingen om hovedpersonen selv, fortællingen om det evige tilbagetog fra ungdommens drømme, der for Dinesen ender tragisk i 1895, da han tager sit eget liv. Men forinden skal vi i bind 2 følge Kaptajn Dinesen som jæger blandt indianere på den amerikanske prærie, inden han vendte tilbage til Danmark og bosatte sig på Rungstedlund, hvor han skrev flere bøger og gjorde en beskeden politisk karriere. Jeg glæder mig til den videre fortælling! Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen. 26 nr. 1 / februar 2014 Mikael Kristian Hansen (red.): Breve fra et grænseland Strandvagt observerer de slesvig-holstenske bevægelser. Statens Museum for Kunst/Teatermuseet i Hofteatret Foto: Den kongelige kobberstiksamling/Teatermuseet i Hofteatret En brevveksling mellem Johan Daniel Bauer og hans søn August Fridolin Bauer under Treårskrigen 184850. Udgivet af Teatermuseet i Hofteatret. 255 sider, ill., 150 kr. Kan bestilles via [email protected] eller tlf. 33 11 51 76. BREVE FRA ET G Da vi rykkede frem til Slesvig, hvilke masser af døde lå der ikke af begge partier, hvilke dynger af våben Nyudgivet brevveksling mellem en ung soldat ved fronten under Treårskrigen og hans far, der sad ængstelig og bange i København, dokumenterer krigens rædsler med helt ny detaljerigdom. GRÆNSEN bringer en smagsprøve på bogens illustrationer og et af brevene. Af Rasmus Vangshardt En af de mest afgørende krige i Danmarks historie er Treårskrigen, også kendt som Første Slesvigske Krig, der udspillede sig fra 1848 til 1850. Hofteatrets nye udgivelse “Breve fra et grænseland” er en brevveksling mellem den forhenværende kongelige skuespiller Johan Daniel Bauer, der sad midt i et koleraramt København, og sønnen August, der skrev breve hjem direkte fra de voldsomme og blodige slag ved Isted og stormen på Frederiksstad i 1850. Vi bringer her det brev, August Fridolin Bauers skrev til sin far, dagen efter at han havde deltaget i Slaget ved Isted. nr. 1 / februar 2014 27 Dagen derpå efter slaget ved Isted 25. juli 1850. Maleri af Jørgen V. Sonne 1876 T GRÆNSELAND Dannevirke den 26. juli 1850. Kære fader. Når du modtager dette mit brev, har alt rygtet om 2 varme dages begivenheder nået dit øre, ja visselig, det var et myrderi uden lige, og vel så blodig som slaget ved Fredericia, men for at begynde med en begyndelse, vil jeg fortælle dig hvorledes det hele gik for sig. Om morgenen den 24. rykkede vi op fra en bivuakstilling ved en by, der hedder Grosssolt, og rykkede syd på mod byen Hostrup, her fik vi ordre øjeblikkelig at trække på feltvagt hen ad en skov ved byen Klappholz og Stenderup, foran hvilke en uhyre hede med lyng og tørvemose udbreder sig. Vore havde ikke så snart udsat forposterne, førend de voldsomt blev beskudte af de fjendtlige, der havde udstillet deres forpostlinie i skovkanten, og som sådan fortrinligt dækkede, vi blev tvende gange nødt til at trække os tilbage, men efter 4 timers voldsom geværild blev de nødt til at trække tilbage gennem skoven. […] En brigade skulle marchere gennem Øvre Stolk og gå mod Isted By og tage den i dens venstre flanke, medens 2 brigader gik vest om og tog samme by i den højre flanke, medens tillige en del af 1. division gik endnu mere vestlig for at afskære en større del af den fjendtlige armé. Planen lykkedes kun til dels, idet den højre flanke trængte betydelig frem, men den venstre flankebevægelse lykkedes ikke vel, thi da vi kom til Øvre Stolk var den besat af 5. bataljon slesvigholstenere samt et batteri, der, da 2 bataljoner af brigaden var fremrykket, brød frem med en voldsomhed uden mage, bønderne fyrede ligeså galt som soldaterne på os, ja endog koner og børn! Notorisk! Her faldt dødelig såret af en sådan kæltrings kugle vor tapre ædle bataljons- nr. 1 / februar 2014 Foto: Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot/Teatermuseet i Hofteatret 28 kommandør Trepka, samt den dygtige flinke kommandør: Oberst Læssøe, Generalmajor Schleppegrell og den fortjenstfulde stabschef kaptajn Kranold. […] Du vil af dette se, hvor blodigt en batalje dette har været, og desværre endnu mere forestår os, jeg skal så hurtigt som muligt meddele dig, når noget sker, det gå som det vil. Når du skriver Richard til, hils ham så mange gange, jeg har knap tid at skrive Eder til kære forældre, endsige andre. I lang tid og ikke siden jeg drog fra Als, har jeg hørt noget hjemmefra, skriv lidt så snart som muligt til din hengivne og kærlige søn August. Med mange hilsner til alle, men især til dig, moder og børnene, slutter jeg i det jeg beder at vi ret snart alle kan gense hinanden i bedre tider Din August. P.S. Det er i grunden noget jaskeri, men du undskylder, du kender min skrivestue, den er simpel. Soldater fordriver tiden i Kær By på Als. Tegnet af F.C. Lund 1850. Her faldt dødelig såret af en sådan kæltrings kugle vor tapre ædle bataljonskommandør Trepka, samt den dygtige flinke kommandør: Oberst Læssøe, Generalmajor Schleppegrell og den fortjenstfulde stabschef kaptajn Kranold nr. 1 / februar 2014 29 Foto: Wikimedia Commons H.D. Kloppenborg-Skrumsager var medlem af landdagen i Kiel, og i perioden efter Genforeningen var han medlem af Landstinget for Venstre. EN STOR PERSONLIGHED – EN STOR FORTÆLLING H.D. Kloppenborg-Skrumsager (1868-1930) var en indflydelsesrig personlighed i Sønderjylland og Sydslesvig. Ny bog tegner et smukt og værdigt billede af hans liv. Af Knud-Erik Therkelsen Det fortælles i Sønderjylland, at da Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager døde, var det en selvfølge, at han skulle i himlen. Så Sankt Peter åbnede Perleporten, straks han så Kloppenborg. Derinde sad Vorherre med Jesus ved sin højre hånd. Da Vorherre så Kloppenborg, rømmede han sig og sagde til Jesus: “Kan du humme dig knægt – der skal være plads til Kloppenborg.” Historien oser af sønderjysk selvbevidsthed – og respekt for KloppenborgSkrumsagers indsats for den sønderjyske sag under fremmedherredømmet frem til Genforeningen i 1920. Alt det kan man forvisse sig om i en lille bog, som hans barnebarn, Jens Skrumsager Skau, har skrevet og udgivet på eget forlag. Bogen var oprindeligt tiltænkt familien, men efter at forfatteren har fået positive tilbagemeldinger, har han besluttet at sælge bogen til interesserede. Det er en fremragende og let læst bog på 100 sider, der nøgternt og uprætentiøst fortæller morfaderens spændende livshistorie. Vi får fortællingen om Kloppenborgs far, der bortførte sin forlovede og giftede sig med hende uden faderens accept. Han gjorde tværtimod alt for at stoppe ægteskabet og formildedes først, da det unge par opkaldte deres anden søn efter ham – Hans Diderik. Og vi får korrigeret fortællingen, om dengang Kloppenborg var soldat ved den kejserlige garde i Berlin og af kejseren selv blev spurgt, hvorfra han stammede. Kloppenborg svarede, at han var dansker. Det svarede kejseren ikke på, men vendte sig kort omkring. Bogen trækker hele tiden linjer fra personfortællingen ud til den store og dramatiske sønderjyske og danske fortælling fra midten af 1800-tallet og frem til 1930. Det ville også være utænkeligt andet, fordi Kloppenborg i kraft af sin personlighed og sit nationale og politiske engagement hele tiden er i begivenhedernes centrum. På Askov Højskole bliver han gode venner med Jeppe Aakjær, under et ophold i København kommer han i tæt kontakt med Georg Brandes, gennem sin hustru Anne Christine får han nære forbindelser til grundtvigske kredse i Danmark, som landdagsmand i den preussiske landdag i årene 1908 til 1918, som agent for det danske efterretningsvæsen, som medlem af den danske delegation ved fredsforhandlingerne i Versailles og så videre og så videre. Bogens udstyr er beskedent, formatet er lille og billederne derfor også; måske for småt til så stor en mand som Kloppenborg-Skrumsager. Men ordene er redelige og ordentlige, det er en godt fortalt historie, der både åbner for en stor personlighed og en stor fortælling om dengang, Sønderjylland var en del af Preussen og siden igen blev en del af Danmark. Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen. Bogen koster 50 kr. og kan erhverves på tlf. 25 30 43 46 eller [email protected]. 30 nr. 1 / februar 2014 DEBAT GRÆNSEFORENINGEN HAR GLEMT GENFORENINGEN SENDEMANDSMØDET ER VIGTIGT I en anmeldelse af lektor Jes Fabricius Møllers bog “Dynastiet Glücksborg” i GRÆNSEN nr.6/2013 hedder det om Christian X: “Christian X, der fulgte, står anderledes monumentalt. Han så sig som aktør på den politiske scene. Det blev et problem i det første årti, da kemien mellem konge og regeringsleder C.Th. Zahle slet ikke passede. Kongen mente at forstå folkestemningen bedre end Zahles smalle, radikale mindretalsregering. Forud for første verdenskrig optrådte kongen på eget ansvar som efterretningsagent for den britiske konge i strid med sin egen regerings tysk-imødekommende neutralitetspolitik. Salget af De Danskvestindiske Øer var han meget imod, og Påskekrisen i 1920 blev også kongens krise og en lærestreg for ham. Herefter indrettede kongen sig helt på at være loyal mod sine regeringer.” Færdig med Chr. X. Det fandt jeg lidt mærkeligt og konsulterede derefter professor Troels Finks bog “Rids af Sønderjyllands historie”. Denne bog slutter med det kendte billede af kongen, der rider over grænsen 10. juli 1920: “Den 6. juli undertegnedes den endelige overdragelsestraktat i Paris, og den 10. juli red kong Christian X over den gamle grænse hjerteligt hyldet af befolkningen. Den 11. juli mødtes kongen med en mange tusindtallig skare fra Sønderjylland og det gamle land til den egentlige genforeningshøjtidelighed på Dybbøl Banke; grev Schack afgav her sønderjydernes troskabserklæring til kong Christian, løftet om at dele onde og gode dage med Danmark, og han sluttede: ’Vi vil være dig gode og trofaste sønner og døtre, Danmark, det lover vi i dag, og det giver vi dig håndslag på kong Christian.’” At man i Grænseforeningens blad lader en anmelder skrive ovenstående, synes jeg er mærkeligt. I min tid kendte alle det i Finks bog bragte billede af Kongen på den hvide hest, og det er vist også uomtvisteligt, at Kongen under besættelsen spillede en væsentlig og betydningsfuld rolle. Genforeningen – troede jeg måske naivt – var fundamentet for Grænseforeningens virke. Hvis ikke, har foreningen så stadig et formål, en opgave? Kan aktiviteterne neddrosles? Peter Michaelsen. Parcelvej 30B, 2840 Holte. Sendemandsmødet er som bekendt Grænseforeningens højeste myndighed, hvor der berettes om årets gang, foreningens økonomi, uddeling af Grænseforeningens Kulturpris og valg af formand og valg til foreningens bestyrelse. Vi har mulighed for at gøre vores indflydelse gældende, og så er det med at være der! I flere år har det været afviklet over en dag, men i år bliver det – efter ønske fra medlemmer – afviklet over to dage. Baggrunden for ønsket er, at der skal være tid til at snakke sammen, og det bliver der rig lejlighed til i løbet af dagene. Sendemandsmødet bliver ikke ligefrem billigere af at vare to dage, men i bestyrelsen forsøger vi at efterkomme medlemmernes ønsker i så høj grad som muligt. Der er mange gode grunde til, at Sendemandsmødet er over to dage i år. Der bliver mere tid til spændende indlæg om mindretallet og politikken og de unges holdninger, og der er ikke mindst valget af ny formand, der påkalder sig megen opmærksomhed. Indtil nu er der én kandidat – Mette Bock – men lokalforeningerne kan fremsende kandidater helt til den 14. marts. På Sendemandsmødet bliver der meget interessant at deltage i. Bestyrelsens beretning skal debatteres, og valget til bestyrelsen er et andet vigtigt punkt på dagsordenen. Det er vigtigt, at sendemændene og øvrige deltagere på forhånd har gjort deres overvejelser om, hvilke emner, de synes, skal drøftes. Der er meget i foreningens arbejde, der kan debatteres. Det er vigtigt at være med til det hele – også om aftenen – og prisen for deltagelse er ikke høj: 750 kr. alt inklusive. Denne pris dækker eftermiddagskaffe, middag, underholdning, orkester, overnatning, morgenmad, formiddagskaffe og frokost. Kom til Sendemandsmødet, og deltag i det hele – det er en stor oplevelse. Jørgen Bruun Christensen, medlem af bestyrelsen og 2. næstformand. nr. 1 / februar 2014 THERKELSENS HJØRNE NÅR LIGHED BLIVER TIL FORSKEL Vi har alle kunnet glæde os over, at de slesvig-holstenske tilskud til de danske skoler i Sydslesvig nu har samme størrelse som tilskuddene til de offentlige skoler. Ligestillingen på skoleområdet er nået – mindretallets kampagneslogan “Vore børn er også 100% værd” brændte igennem. Sådan må det være, når man sammenligner de økonomiske forhold bag skoledrift for hhv. flertallets børn og mindretallets børn i Slesvig-Holsten. Man kunne så spørge, hvordan situationen er inden for mindretallet selv, hvor der jo også er børn med forskellig baggrund. Nogle børn har dansk statsborgerskab – andre, og det er naturligvis langt de fleste, har tysk statsborgerskab. Fra dansk side tilstræbes naturligvis, at børn og unge i mindretallet med tysk statsborgerskab ligestilles med børn med dansk statsborgerskab. Mindretallets unge med tysk statsborgerskab har f.eks. adgang til SU og videreuddannelse i Danmark på lige vilkår med unge danskere. Det samme gælder ikke for efterskoleophold. I Danmark anerkendes efterskoleophold både fagligt og som en væsentlig del af unges dannelse i forhold til at tage ansvar for sig selv og fællesskabet. Det er derfor, at over 40% af en ungdomsårgang i Danmark kommer på efterskole. I Tyskland kendes efterskoleformen slet ikke, og der er derfor en række formaliteter, som for unge i et tysk skolevæsen, inklusiv mindretallets, skal opfyldes, for at den unge kan vende tilbage til det tyske (og mindretallets) skolevæsen. For nogle af mindretallets unge bliver disse formelle barrierer så store, at de fra- vælger et efterskoleophold. Det kræver en virkelig solid indsats fra den unge selv og forældrene at bryde disse barrierer – regelsættet kan studeres nærmere på Skoleforeningens hjemmeside. Økonomisk er der forskel på at være dansk og tysk statsborger, hvis en ung fra mindretallet vil på efterskole. Er man dansk statsborger, søger man efterskolen direkte, og efterskolen er af indlysende årsager meget hjælpsom med ansøgningen. Er man tysk statsborger, skal man inden 1. april søge Skoleforeningen, der efter samme regler som i Danmark formidler tilskud til efterskoleophold i Danmark. Set fra et mindretalsperspektiv har det uvurderlig betydning, at mindretallets unge kommer på efterskole i Danmark. Det er ubetinget godt for mindretallet. Og det er ubetinget godt for danske efterskoleelever at møde unge fra mindretallet. Derfor er det helt afgørende, at Skoleforeningen som mindretallets skolevæsen på alle måder støtter, at børn og unge i mindretallet får oplysning om denne skoleform, at de unge og deres forældre får støtte på deres vej gennem den slesvig-holstenske skolelovgivnings regelsæt, og at sydslesvigske og danske unge ligestilles, når de søger om tilskud. Det er glædeligt, at 28 efterskoler møder op til Efterskolernes Dag på A.P. Møller Skolen den 15. februar. Her har sydslesvigske unge rig mulighed for at orientere sig om mulighederne for et sådant skoleophold i Danmark. Lad os håbe, de benytter sig af det. Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen. 31 KALENDER FEBRUAR 15/2 Efterskolernes dag på A.P. Møller Skolen MARTS 1/3 Lokalforeningsmøde i Jystrup 29/3 Møde i Grænseforeningens bestyrelse APRIL 7/4 Mads Kamp Thulstrups dokumentarfilm “De glemte danskere” har premiere i Dagmarteateret i København. Efterfølgende reception 9/4 Mads Kamp Thulstrups dokumentarfilm “De glemte danskere” har premiere på Flensborghus. Efterfølgende reception 13-19/4 “Slagtebænk Dybbøl – 150 år efter”. Højskolekursus på Rødding Højskole 18/4 Markering af 150-året for Slaget på Dybbøl 25/4 Møde i Grænseforeningens formandskab MAJ 8-11/5 FUEN/FUEV-konference i Flensborg 9/5 Møde i Grænseforeningens formandskab og bestyrelse 10-11/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde i Vingsted 19/5 Møde i Grænseforeningens formandskab 23-25/5 Sydslesvigske årsmøder 32 nr. 1 / februar 2014 LOKALFORENINGER LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på [email protected] eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Næste nummer af GRÆNSEN udkommer 10. april. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være Claus Jørn Jensen i hænde senest fredag d. 21. marts. FOREDRAG OG MØDER Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK “Kreds 20” 27. marts kl. 19.00 Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Årsmøde. Lars Harms fortæller om frisernes historie, kultur, sprog og hverdag. Assens og omegn 13. marts kl. 19.30 Vor Frue Kirkes Hus, Adelgade 18, Assens. Generalforsamling. Derefter kommer hofjægermester Britta Schall Holberg og fortæller om DR’s filmoptagelser på Hagenskov til TV-serien om krigen 1864. Kaffebord. Ejby-Asperup og omegn 5. marts kl. 14.30 St. Landevej 75, 5592 Ejby. Ordinær generalforsamling. Faaborg-Midtfyn 25. marts kl. 19.30 Det gamle Bibliotek, Grønnegade 44, 5600 Faaborg. Generalforsamling. Biolog Claus Paludan fortæller om oprettelsen af naturområdet Bøjden Nor. Fredericia og omegn 19. marts kl. 19.30 Trinitatis Sognegård, Danmarksgade 61. Generalforsamling. Kaffebord, spillemandsmusik og fællessang. Grindsted-Billund 7. marts kl. 19.00 Ungdomsgården Grindsted. SSW i Landdagen i Kiel. Lars Harms fortæller. Haderslev Vesteramt 17. marts kl. 19.30 Rødding Højskole. Årsmøde og generalforsamling. Mette Bock, MF, kandidat til formandsposten i Grænseforeningen, fortæller om Sydslesvig, mindretal og Grænseforeningen. Efter årsmødet generalforsamling. Møde inkl. kaffe 50 kr. Haderslev Østeramt 12. marts kl. 19.00 Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Sangaften eller: “Så syng da Danmark, lad hjertet tale”. Forfatteren Jens Rosendal, Ballum. Tilmelding senest to hverdage inden til: Peter Popp Andersen tlf. 7456 2277, evt. 2240 5277, Finn Lyster tlf. 7452 5979, evt. 2831 4241. Entré og kaffe: 80 kr./120 kr. (medlemmer/ikke-medlemmer). 3. april kl. 19.00 Hoptrup Efterskole. Generalforsamling. Aftenen vil blive indledt med “Causerier, meninger og konkurrencer om Grænselandet”. “Datter Marie og far Georg – To generationer om ungdom, mindretal og sprog”. Efter denne indføring i et spændende emne er der kaffebord (80 kr.). Aftenen afsluttes med generalforsamling. Holsted-Brørup 25. marts kl. 19.00 “Blomsterengen”, Holsted St. Generalforsamling. Derefter en rejsebeskrivelse og billeder fra Sydafrika v. Ellen Marie og Jens Chr. Nielsen. Kerteminde og omegn 17. marts kl. 19.30 Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen underholder Anne og Andrew Bech. Kolding og omegn 5. marts kl. 19.00 Kvarterhuset, Junghansvej 121, Kolding. Generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Efter kaffen vil lederen af Den Slesvigske Samling i Flensborg, Jan P. Jessen, fortælle om den store og spændende samling. Middelfart 9. april kl. 19.30 Kirkehuset, Middelfart. Vi starter med foredrag, så gratis kaffe og derefter generalforsamling, hvor vi bl.a. skal diskutere, om foreningen skal fusioneres med andre foreninger i vores område. Nyborg og omegn 26. februar kl. 19.30 Borgerforeningen i Nyborg. Foredrag ved forstander på Jaruplund Højskole, Dieter Küssner, der viser billeder og fortæller om Emil Nolde. 18. marts kl. 19.00 Anders Draghes gård i Nyborg. Ordinær generalforsamling iflg. lovene. Efter generalforsamlingen er der kaffebord og foredrag. Svendborg og omegn 18. marts kl. 19.30 Sct. Jørgens Sognegård, Brydegårdsvej 15, Svendborg. Barakkerne. Lærer og forfatter Rolf Erbst fortæller fra sin bog “Barakkerne” om livet lige efter krigen. Efter arrangementet afholdes den årlige generalforsamling. Kaffe med brød 50 kr. Tilmelding til Minna Bøgebjerg senest den 13. marts på telefon 62 25 22 23 eller på mail: [email protected]. Tønder Amt 21. februar kl. 19.00 Emmerlev Klev. Pers Awten. Båltale ved lektor Jørn Buch, Haderslev, der ligeledes fortæller og underholder ved det efterfølgende kaffebord på Hohenwarte. Arrangeres sammen med Lokalhistorisk Forening i Højer. 8. april kl. 19.30 Løgumkloster Forsamlingshus. Generalforsamling. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Efter generalforsamlingen fortæller Jens Hjerrild Hansen om sin kajaktur gennem Vadehavet til Holland. Vamdrupegnen 3. marts kl. 19.30 Kirkehuset, Vestergade 53, Vamdrup. Generalforsamling. Efter generalforsamling og kaffebord vil vi se en film om feriebørnsarbejdet gennem tiderne. Vejle og omegn 18. marts kl. 19.00 Bygningen, Ved Anlæget 14 B i Vejle. Generalforsamling. Dagsorden ifølge lovene. Derefter kaffe. Vejle Vesteregn 13. marts kl. 19.00 Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. 1864 set gennem Tine og Herman Bang og derefter generalforsamling. Aftenen begynder med, at lærer Axel Refsgaard fortæller om forfatteren Herman Bang, hans bog Tine og dens beretning om 1864 som oplæg til at se Tine-filmen fra 1964 den 25. marts. Efter kaffen er der generalforsamling ifølge vedtægterne. Kaffe m.m. 50 kr. nr. 1 / februar 2014 25. marts kl. 19.30 Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling. Spillefilmen Tine om 1864 og Slaget ved Dybbøl. Entré og kaffe 80 kr. 3. april-19. oktober Give-Egnens Museum, Donneruplundvej 2, 7323 Give. Udstilling “1864NU” i anledning af 150-året for 1864. Fra torsdag den 3. april til søndag den 19. oktober. En lyd- og lytteoplevelse, der formidler udviklingen af synet på den danske soldat over tid og behandler nyere tids danske krigsdeltagelse. NORDJYLLAND Aalborg 24. februar kl. 19.00 Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Flemming Meyer: Sydslesvig i dag. 17. marts kl. 19.00 Nørre Tranders Kirkecenter, Lemvigvej 100, Aalborg Øst. Thyra Frank: Mit liv – fra vugge til Christiansborg. Vi bliver undtagelsesvis nødt til at tage 50 kr. i entré. 7. april kl. 19.00 Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Spændende foredrag med Mette Bock og generalforsamling. Aftenen afsluttes med generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne. Hjørring kommune 16. februar kl. 14.00 Vrå Sognegård, Sdr. Vråvej 11, Vrå. Danmarks traumatiske nederlag i Anden Slesvigske Krig. Entré 60 kr. inkl. kaffebord. Hvetbo Herred 13. marts kl. 19.30 Jetsmark Sognegård. Tidligere chefredaktør på “Der Nordschleswiger” Siegfried Matlok fortæl- ler. Arrangeret sammen med Jetsmark Menighedsråd. Mariagerfjord 10. marts kl. 19.30 Højvang, Hobrovej 62, Hadsund. Generalforsamling. Dagsorden iflg. vedtægterne. Søren Laursen viser dvd fra årets arrangementer. 19. marts kl. 14.30 Menighedscentret ved Hadsund kirke. Sønderjysk foredrag – 1864-1920. Lektor P.C. Overgaard, Rønde, holder – i 150-året for Slaget på Dybbøl 1864 – foredrag om Sønderjylland i tiden fra slaget på Dybbøl 1864 og til genforeningen 1920. Arrangementet holdes i samarbejde med menighedscentret og koster 20 kr. inkl. kaffe. Thy og Mors 21. marts kl. 19.30 Dueholm Kloster, Dueholmgade 7, Nykøbing Mors. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen viser museumsleder Brian Wiborg rundt på særudstillingen om 1864 i anledningen af 150-året. Pris: 50 kr. inkl. kaffe og kage. Viborgegnen 18. marts kl. 19.30 Viborg sognegård. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen holder tidligere sognepræst og medlem af bestyrelsen Thorben Striib Sparre foredrag om Gotland, et randområde, hvor kulturer mødes. Foredraget er ledsaget af billeder og har titlen: “Om kirkekunst og natur på Gotland”. MIDTJYLLAND Århus og omegn 25. februar kl. 19.30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Min barndom i Agtrup. Arne Ryge Petersen. Traktement: Snitter og øl/vand. Pris 50 kr. 13. marts kl. 17.30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. (Bemærk mødetidspunktet!). Ordinær generalforsamling. Før generalforsamlingen holder sønderjyden og politikeren Bertel Haarder foredrag om sin barndom på Rønshoved Højskole. Traktement: Kaffe/te med brød. Foreningen er vært denne aften. Kreds 21. Grænseforeningerne i Ringkøbing amt 21.-23. februar Ferie for Alle 2014. Messecenter Herning. I 2010 havde Kreds 21 sin debut som deltager i messen “Ferie for Alle”. Man mener, at dette eksperiment faldt så heldigt ud, at Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening vil fortsætte med 5. udgave af arrangementet. Så fredag, lørdag og søndag 21., 22. og 23. februar er vi atter på plads i Messecenter Herning. 7. april 2014 kl. 18.00 Ikast Bio, Strøget 49, 7430 Ikast. Kredsgeneralforsamling. Vi starter med mad, ser en film, og holder så kredsens generalforsamling. Tilmelding direkte til kredsformanden, senest mandag den 31. marts. Alle menige medlemmer af grænseforeningerne i det tidligere Ringkøbing Amt er meget velkomne. Randers og omegn 26. marts kl. 19.30 Helligåndshuset, Lille Sal. Ordinær generalforsamling. Foreningen serverer kaffe og te med brød. Efter kaffen: På baggrund af vort 125-jubilæum i 2014: drøftelse af Grænseforeningens opgave fremover, og medlemmernes ønsker om møder, emner, udflugter m.m. 30. april kl. 13.00 Helligåndshuset, Store Sal. I anledning af Grænseforeningen for Randers & Omegns 125-års-jubilæum indbyder vi til jubilæumsfest. Tilmelding til Ingeborg Grønbæk, Middelbovej 3, 8960 Randers SØ, tlf. 86428081 (el. Erik S. Overgaard, tlf. 32180186) senest 10. april.. Ringkøbing og omegn 6. marts kl. 19.30 Fjordparkens Aktivitetscenter, Holmelunden 10. Museumsinspektør ved Historiecenter Dybbøl Banke Bjørn Østergård. Emne: “Katastrofen 1864 og årsagen til nederlaget”. Tilmelding: [email protected], tlf. 29 26 89 43 senest 3. marts. Pris: 75 kr. Silkeborg-Hammel og omegn 10. marts kl. 19.00 Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg. Foredrag af Rene Rasmussen fra Sønderborg Slot. Om krigen i 1864 og dens følger. “Fra slagtebænk til genforening”. Efter foredraget holdes generalforsamling ifølge vedtægterne. Skanderborg og omegn 26. februar kl. 18.30 Kirkecentret, Skanderup Kirke, Kirkebakken 10, Skanderborg. Vi inviterer igen på sønderjysk grønlangkål med tilbehør, hvorefter provst Anders Bonde med udblik til hverdagens humor vil causere over emnet “Når livet ler, er det sjældent kun for sjov”. Tilmelding til Doris Nielsen tlf.: 86 57 13 61 senest fredag den 21. februar. Entré inkl. spisning 100 kr. 5. marts kl. 19.30 Kirkecentret, Skanderup Kirke, Kirkebakken 10, Skanderborg. Sangaften. Årets første sangaften under ledelse af Johan Herold og under medvirken af lokale kor. Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr. 33 34 nr. 1 / februar 2014 LOKALFORENINGER 7. april kl. 19.30 Kirkecentret, Skanderup Kirke, Kirkebakken 10, Skanderborg. Generalforsamling. Vi forventer deltagelse fra vor venskabsforbindelse i Skovlund-Valsbøl, og efter generalforsamlingen og kaffen vil næstformand i Grænseforeningen, gårdejer Jens Andresen, Branderup, holde foredrag med titlen “En familie på begge sider af grænsen i det 20. årh. Hvordan udvikles danskheden i en tilfældig sydslesvigsk familie i krig og fred?” Skiveegnens Grænseforening 12. februar kl. 19.30 Skive Bibliotek. Forfatteren Erling Jepsen fortæller om sine bøger. Pris: 65 kr. I samarbejde med Skive bibliotek. 3. april kl. 19.30 Resen Sognehus. Generalforsamling og Synnejysk identitet med Jørn Buch. Pris 65 kr. I samarbejde med folkeuniversitetet. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 26. februar kl. 19.00 Seniorcenteret, Anlægsvej 19, Skjern. “1864 – Danmarks skæbneår. Da oldefar var i krig”. Vi synger et par af samtidens sange, ligesom der bliver et godt kaffebord. Pris 75 kr. (børn gratis). 15. marts kl. 14.00 Finderup Efterskole, Herborgvej 7, Finderup, 6900 Skjern. Generalforsamling. Først bliver vi vist rundt og får fortalt om skolen, der henvender sig målrettet til unge med særlige boglige og indlæringsmæssige behov. Vore venner fra Ladelund deltager i generalforsamlingen og orienterer bagefter om, hvad der sker i de danske foreninger der. SJÆLLAND Dianalund og Stenlille 19. februar kl. 19.30 Degneparken i Dianalund. Bjergbestigning i Argentina. Ehm Christensen fortæller om sin tur i bjergene i Argentina. 10. april kl. 19.30 Degneparken i Dianalund. Generalforsamling. Nærmere detaljer følger. Fuglebjerg og Hyllested 2. april kl. 19.30 Cafe “Fuglen”, Byagervej 15, Fuglebjerg. Fællessang, kaffebord og lysbilleder fra Grænseegnen. Guldborgsund 17. februar kl. 19.00 Kulturforsyningen, Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Foredrag af sygeplejerske Claus Bakke. Claus Bakke fortæller om sine sønderjyske rødder og oplevelser gennem livet. Alle er velkomne. 3. marts kl. 18.30 Kulturforsyningen, Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Ordinær generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Efter generalforsamlingen vil greve og direktør Christoffer Knuth holde foredrag om Knuthenborg. Gørlev og Høng 19. marts kl. 19.30 Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen fortæller lokalhistorikeren Jens Birk Kristoffersen om valgmenighedspræst Uffe Hansen. Lolland 17. marts kl. 19.00 Sognets Hus, Kirkestræde 6, 4930 Maribo. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der foredrag ved Ove. H. Nielsen om “Roepigerne” Der opkræves betaling for kaffen. Næstved 26. februar kl. 19.00 Videnscenter for specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved. Generalforsamling. Dagsorden jf. lovene. Efter generalforsamlingen tager vi os et spil Trivial Pursuit om grænseegnen. 19. marts kl. 19.00 Videnscenter for specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved. Eberhardt von Oettingen fortæller om “De sydslesvigske feriebørn”. Roskilde 5. marts kl. 19.00 Syv Sognegård, Skolevej17, 4130 Viby Sj. Forårsmøde. Jeannet Ulrikkeholm fortæller om “Gustav Wieds liv og forfatterskab”. Pris 50 kr. for medlemmer. Andre 75 kr. Sydsjælland-Møn 20. februar kl. 14.00 Møns Folkebibliotek, Møllebrøndstræde 12, Stege. Ordinær generalforsamling. Derefter kaffe og hjemmebag. 10. april kl. 09.00 Lendemark gamle skole, Rødkildevej 9, Stege. Lektør Henning Due Hansen: “1864”, foredrag med efterfølgende diskussion. Arrangement i samarbejde med Møns Kulturhistoriske Forening. Entré 60 kr. Vestsjælland (Kreds 6) 15. marts kl. 09.30 Aktiviteten, Hovedgaden 37, Stenlille. Kredskursus. Emnet er 150-året for 1864. Talere er bl.a. lærer Jørgen Mogensen, Dianalund. Nærmere program fås hos kredsformanden, hvortil tilmelding også skal ske og senest den 5. marts 2013. HOVEDSTADEN Hørsholm 26. februar kl. 19.30 Hørsholm Sognegård. Lektor ved Københavns Universitet Birthe Hoffmann taler om Krigen i 1864 i danske og tyske forfatteres spejl. Efterfølgende afholdes der generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne. Der opkræves 50 kr. ved indgangen for sandwich og vin/vand. 9. april kl. 19.30 Hørsholm Sognegård. “Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Lektor Hans Vammen, Historisk Institut, Københavns Universitet, med udgangspunkt i sin nyeste bog, “Den tomme stat”. Der opkræves 50 kr. ved indgangen for sandwich og vin/vand. Københavns Vestegn 10. april kl. 19.00 Glostrup gamle Præstegård, Hovedvejen 134, 2600 Glostrup. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen serveres en let anretning og et glas vin/vand. Tilmelding på tlf. 44 84 45 27 eller e-mail: [email protected] inden 8. april. Sønderjysk Forening af 1995 14. april kl. 18.30 Arveprins Knuds Kollegium, Jacobys Alle 13, Frederiksberg. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. nr. 1 / februar 2014 TURE/REJSER ARRANGERET AF LOKALFORENINGERNE: Medmindre andet er nævnt, kan du tilmelde dig uanset bopæl eller medlemskab af lokalforeningen. Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK “Kreds 20” 22. april Fælles bustur til de frisiske mindretal i Vesteuropa. Fra tirsdag-lørdag den 22.-26. april 2014. Tilmelding efter først til mølle-princippet til Svend Dam- gaard, [email protected], tlf. 75 51 92 51, mobil 21 85 76 31. Arrangører: SSF Flensborg Amt og Grænseforeningen Kreds 20 Aabenraa 22. maj kl. 14.00 Eftermiddags-/aftentur til Skibelund Krat og Askov Højskole. Tilmelding til Kaj Lassen tlf. 74 67 17 91 eller på mail [email protected]. Christianslyst 23.-27. juni Start sommerferien på Christianslyst. Vi tilbyder dagligt morgenmad, madpakke til frokost og en 2-retters middag kl. 18. Pris 460 kr./61,33 € pr. døgn. (Per person på dobbeltværelse – tillæg 60 kr./8 € for enkeltværelse). Se mere på www.christianslyst.de. GRÆNSEN 75. årgang Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K. Udgiver Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Rasmus Vangshardt [email protected] Tlf. 5074 7069 Udgivelser 2014 Nr. 2 – April Deadline: Fredag d. 21/3. Udgivelse: Torsdag 10/4 Nr. 3 – Juni Deadline: Fredag 23/5. Udgivelse: Torsdag 12/6 Nr. 4 – August Deadline: Fredag 8/8. Udgivelse: Torsdag 28/8 Nr. 5 – Oktober Deadline: Fredag 26/9. Udgivelse: Torsdag 16/10 Nr. 6 – December Deadline: Fredag d. 28/11. Udgivelse: Torsdag 18/12 GRÆNSEN.DK Nyheder og debat på www.grænsen.dk Webjournalist: Johan V. Bendtsen [email protected] GRÆNSEN elektronisk Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din iPad. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Scanpix/ Charlotte Haslund-Christensen Sydvestjylland 26. april kl. 10.00 “Kirkevandring i Sydslesvig”. Denne gang fokuseres på Slesvigområdet, og lokal guide er pastor Chr. Ulrich Terp, Slesvig-Frederiksberg. Der bliver fælles middag undervejs (pris ca. 100 kr. ekskl. drikkevarer), og der afsluttes med kaffe i Vikingetårnet på 22. etage og med en storslået udsigt til Slien og Slesvig By. Tilmelding skal ske senest 20. april til Ib Ansgar Jensen, tlf. 75 14 47 55 eller mail: [email protected]. Programmet forventes afsluttet kl. 16. MIDTJYLLAND Horsens og omegn 3. april kl. 17.00 “Det Lille Teater” i Flensborg med fællesspisning inden forestil- Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Formand Finn Slumstrup [email protected] • Tlf. 2467 8157 Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen [email protected] • Tlf. 2023 1984 Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. lingen ved grænsen. Tilmelding Svend Bonefeld. Også for ikkemedlemmer. Vi skal se “Bølgen”.. SJÆLLAND Gørlev og Høng 14.-16. april kl.10.00 Tre dage, hvor vi går på opdagelse i vores kulturarv fra 1864. Hvad betød det den gang, og hvad betyder det for os i dag? Man bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser. Der er mulighed for overnatning på Danhostel i Kalundborg. Program for højskoledagene og turen til Dybbøl kan bestilles hos Henning Bonde på telefon 58 25 02 58 eller henning. [email protected]. Arrangeres i samarbejde med LOF. Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Ove Nissen, Rungsted Kyst Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Jens Andresen, Branderup Mette Bock, Horsens 35 SPROGHJØRNET Illustration: Niels Poulsen Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138 UNDSKYLD! Undskyld. Det er da ikke så svært at få sagt – eller? “Undskyld” blev kåret som årets ord i 2013 af Dansk Sprognævn og P1-programmet Sproglaboratoriet. I skarp konkurrence med det nye ord “selfie”, som for alvor blev kendt, da statsminister Helle Thorning-Schmidt tog sin mobil frem og netop tog en “selfie” af sig selv sammen med den amerikanske præsident og den engelske premierminister i slutningen af året. Det var overraskende, at “selfie” ikke løb med titlen. Forrige år var årets ord “stenalderkost”, og tidligere har det været ord som “vuvuzela” og “lømmelpakke”. Alle ord, som var nye i det danske sprog. I modsætning til det gamle “undskyld”. Ifølge juryen, der skulle vælge årets ord, er det særlige træk ved “undskyld”, at ikke blot politikere, men også alle vi andre, kunne blive bedre til at sige undskyld. For det er et ord, der kan viske tavlen ren, så vi kan komme videre. Om årets ord er “undskyld” eller “selfie” kommer stort set ud på ét. Såvel brugen af “selfie” som den manglende brug af “undskyld” afspejler den individualisering i samfundet, som medfører, at vores identitet ikke blot kan kobles op på, hvem vi er som mennesker, men hvordan vi forstår at iscenesætte os selv. Inden for kommunikationsfaget taler man om, at “den, der ikke kommunikerer, eksisterer ikke.” Internettet har bidraget til den udvikling, fordi vi i vores travle hverdag efterhånden kun har tid til at følge med i hinandens liv over de sociale medier. Som en anden virksomhed skal vi have et udstillingsvindue over for både venner og arbejdsrelationer, hvor alle kan se, hvor perfekte vi er. Og her er der ikke plads til et “undskyld”. For så viser vi vores fejl og dermed sårbarhed. Førstehåndsindtrykket betyder alt i et samfund, hvor der sjældent er tid til fordybelse. Men sidste års kritik af, at oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen ikke sagde undskyld oven på den såkaldte GGGI-sag, men blot “beklagede”, viser, at der kan gå endnu større skår af os ved ikke at se modparten i øjnene og give en uforbeholden undskyldning. Bliver tavlen ikke vasket ren, vil kritikken leve videre. Mette Kragh Faurholdt er informationschef i Grænseforeningen. Al henvendelse til Grænseforeningen [email protected] • Telefon 33 11 30 63 Af Mette Kragh Faurholdt