1. No category

16. årgang • nr. 3 • september • oktober • november 2011
Aktuel information om
Helsingør Stift
Stiftsbladet
3 Når det knirker
5 Den usynlige kirke
9
hkrb
Nyansatte
præster
• Jørgen Kvist Jensen,
Karlebo pastorat,
Fredensborg provsti
• Detlef von Holst,
Sankt Olai pastorat,
Helsingør Domprovsti
At iscenesætte sig selv, er udfordringen i disse tider, hvor
man let eksponeres alle vegne. De sociale netværk, reality-tv og de allestedsnærværende nyhedsmedier gør, at
det ikke så meget handler om,
hvordan man bliver kendt, som
om hvad man vil være kendt for.
Rebecca Rudd
• Bo Sonn,
Ølstykke pastorat,
Frederikssund provsti
Se mig!
Biskoppen skriver om sommerens tragedie, hvor det
lykkedes en mand at synliggøre sig selv og sine vanvittige ideer, på bekostning af et ufatteligt og meningsløst tab af liv. Læs side 2
I den mere rolige ende af synlighedsdebatten, lyder
den stadige opfordring til kirken: Vær dog lidt mere
synlig! Al denne snak om synlighed får Torben Bramming til at spænde hanen på sin pistol. Han skyder
dog kun med ord. Læs den kradse pen, side 5
Hør mig!
At få sat fokus på dårlige kommunikationsvaner kan
være yderst gavnligt, ikke alene for kirken, men også
for ægtepar hvor forholdet knager. Amalie er uddannet PREP-vejleder, og jeg tog en snak med hende
om, hvorvidt kirken skal blande sig folks private problemer? Og om hvad PREP betyder? Læs side 3
Et af kirkens mere populære tiltag i de seneste år, har
været tilbuddet om Babysalmesang. Men hvornår giver babypludder og kulørte bamser mening i kirkerummet? Pernille Nærvig skriver om, hvad der efter
hendes mening skal til. Læs side 10
Og også denne gang har stiftsbladet et hav af tilbud
om kurser og inspirationsdage til stiftets præster, ansatte og rådsmedlemmer. Kig i kalenderen, side 14-16
God fornøjelse med sensommerens stiftsblad
Redaktøren
Fratrådte
præster
• Mette Møbjerg Madsen,
Ramløse-Annisse pastorat,
Frederiksværk provsti
• Erik Kjær-Pedersen,
Brøndbyøster pastorat,
Glostrup provst
At sætte ordet i sving, og skabe grobund for evangeliet, uden at tabe den hellige, almindelig og usynlige
kirke af syne, er en udfordring, også for redaktøren af herværende blad.
PRÆDIKENENS TEOLOGI
Internationalt åbningsseminar for Center for
Kirkeforskning, Teologisk fakultet, 5. okt. kl.
10.00-16.30
Forsidefoto:
Bynke Maibøll – www.bynke.dk
Forsidefoto nr. 2 ∙ juni ∙ juli ∙ august 2011:
Bynke M
Maibøll
Program:
Professor Dr. George Pattison,
University of Oxford og Christ
Church, adjungeret professor i
systematisk teologi ved Det
Teologiske Fakultet: Preaching as Sacrament
Respons ved professor dr. theol. Arne Grøn og ph.d.studerende, cand. theol. Marlene Ringgard Lorensen.
Professor, Dr. Alexander Deeg, Lehrstuhl für Praktische Theologie, Leipzig: Disruption, initation, and staging. The theological challenge of Christian preaching.
Respons og second opinion ved lektor, dr. theol. Bent
Flemming Nielsen.
Fri debat på dansk/engelsk om prædikenens vilkår,
teologiske egenart og opgave i folkekirken i dag, indledt af sognepræst, lærer i homiletik ved Pastoralseminariet i København, Jan Sievert Asmussen.
»Vi bærer vor sorg
ind i kirkens rum«
Af biskop Lise-Lotte Rebel
»Vi bærer vor sorg ind i kirkens rum«. Sådan
sagde Oslos biskop ved mindegudstjenesten i
Oslo domkirke ved den ubegribelige tragedie,
som ramte Norge en lang fredag i juli. Vi blev
stille og afmægtige, da omfanget af den frygtelige handling tikkede ind på alverdens nyhedsbureauer. Hvad stiller vi op? Hvor går vi hen,
når »grundvoldene vakler« for os?
Når livet gør ondt, så ved vi instinktivt, hvor vi
skal gå hen. Vi går til kirken. Det hus, som ligger
der, – huset som ofte overses, som kan bagatelliseres, det er i den situation det eneste sted at
gå hen. Spontant forventer vi, at der her er et
rum for os, når alle andre rum er blevet for små,
for trange og for smertefulde. Kirkens rum, som
har stået iblandt os skandinaver i mere end tusinde år, åbner sig igen for os. Kun her kan vi
holde ud at være med det liv, som er så uforudsigeligt.
Den ene dag så ubegribeligt smukt. Den næste
så ulideligt smertefuldt.
KIRKENS RUM ÅBNER SIG
Når ordene ikke mere rækker, når stemmen bliver hæs og svag, når der ikke er mere meningsfuldt at sige, så kan det ske, at kirkens rum åbner sig. Da kan det hænde, at gamle stærke ord,
som vi næsten ikke mere troede havde noget at
sige, viser en bærekraft og en styrke, som holder
os oppe. Hvor vi ellers bildte os ind, at det var
os, der skulle mestre og bære ordene. Da kan et
ungt menneske, der kommer fra den mest dramatiske begivenhed i sit liv, lægge røst til de
gamle ord fra en Davidssalme.
Således som det skete i Oslos domkirke, da en af
de unge, der havde gennemlevet mareridtet på
Utøya, stilfærdigt læste de gamle ord: Herren
bevare din udgang og din indgang fra nu og til
evig tid! Og ordene blev virkelige, mere ægte,
mere sande end alt det, vi selv kan diske op
med. Det synes så uendeligt småt, men det er
altid noget stort, når mennesker samles for at
dele og bære sorgen sammen.
Men den onde drage
har kongens ansigt. Det
onde er ikke blot de andre
eller den anden.
I Oslo domkirke sad de høj og lav, konge og borger, til mindegudstjeneste efter den voldsomme
tragedie. I forfærdelsen stilles vi lige, lige for
Gud og derfor også lige for hinanden.
af en drage. Men den onde drage har kongens
ansigt. Det onde er ikke blot de andre eller den
anden. Det onde er også kongen selv.
Sådan er kirkens rum. Det er det rum, hvor vi
kommer som dem, vi hver især er, ingen af os
uden skyld, ingen af os med rene hænder. Vi
kommer ikke for at få medhold i vor berettigede
harme eller vrede. Ikke for at få en politisk peptalk om, hvad vi bør eller burde gøre. Men vi
kommer i vor tomhed med vore åbne, ubesvarede spørgsmål for at høre om ham, der kan
rumme selv os: Den korsfæstede og opstandne
herre, som kender til hele vort menneskeliv.
Selv der, hvor menneskets råb lyder: Min Gud
min Gud, hvorfor har du forladt mig?
Kirkens Herre, Jesus Kristus, gennemlevede
hele vort menneskeliv fra krybbe til kors. Han
kender og deler råbet fra smertens mørke med
os.
Derfor bærer vi vor sorg ind i kirkens rum.
DET ONDE ER OGSÅ OS SELV
I Helsingør domkirke er der flere steder et billede af kirkens navngiver, den norske helgenkonge Olav. Han ses som den vældige krigerkonge, der med sværdet udryddede hedenskabet og indførte kristendommen. Med magt og
vælde – ja, men ser man godt efter, så sker der
ikke en glorificering af kongen i Olai kirke. Kongen er ganske vist afbilledet som en vældig kriger, der tramper det onde ned, det onde i form
3
Kirken og de
knirkende
»Det var ret forskellige par, der meldte sig
»D
til det første kursus« fortæller Amalie. »De
var
va både håndværkere, skolelærere og akademikere,
nogle i klassiske kernefamilier,
de
andre
i sammenbragte familier, og aldersa
an
mæssigt
var de mellem 30 og 50 år gamle.
m
Sådan
set ret forskellige mennesker, men
S
med
m det samme udgangspunkt. At de gerne
n ville prioritere fem aftener i løbet af foråret
å med hinanden for forholdets skyld«.
Interview med sognepræst Amalie Nørgaard
Ranthje af Rebecca Rudd
Jeg mødes med Amalie Nørgaard Rathje på en
trendy fortovscafe på Østerbro. Her er fyldt
med barnevogne og hylende unger. Vi sættes os
ved en af de rød-hvid ternede duge og kigger på
hinanden. Er her for meget larm?
Det er typisk for kvarteret, at de unge familier
fylder meget i gadebilledet. Fædre haster forbi
med farvestrålende klapvogne, mødre jonglerer
med sutteflasker og café latte, mens snakken
går.
Amalie er sognepræst i Farum Sogn og har desuden efteruddannet sig som PREP-vejleder hos
Center for Familieudvikling, hvor hun også har
fungeret som vejleder. Hun har gjort PREPkurset til ét af kirkens mange tilbud til sognets
familier.
»Man får dog ikke
opskriften på et perfekt
og problemfrit forhold –
for det findes ikke«.
»Og ingen af forholdene var mere konfliktramte
end, hvad der er normalt. En vigtig indsigt i
PREP er, at alle normale forhold er præget af
konflikter og uenigheder og er et stadigt arbejde. På et kursus får man indsigt i nogle af de
mønstre, der går igen, og bliver på den måde
bedre til at tackle konflikter sammen. Man får
dog ikke opskriften på et perfekt og problemfrit
forhold – for det findes ikke«.
»Hvordan foregår et PREP-kursus?«
»Et PREP-kursus er bygget op som undervisning med individuelle parsamtaler. Det er på
ingen måde som i gruppeterapi, hvor man skal
fortælle de andre på holdet om sig selv. Kun vejlederen får indblik i forholdets tilstand, og kun
hvis parret ønsker vejledning«. forklarer Amalie, mens vores kaffe bliver serveret.
»Undervisningen er baseret på amerikansk
forskning og kognitiv psykologi. I den første
halvdel af kurset får man indblik i hvilke kommunikationsmønstre, der kan være med til at
nedbryde forhold, og dette punkt er ofte en
øjenåbner. Den sidste halvdel af kurset er undervisning i de ting, der er med til at opbygge et
forhold, og her handler det meget om at italesætte bestemte værdier«.
»Hvorfor syntes du at det er kirkens opgave at holde sådanne kurser?« spørger
jeg Amalie.
»Jeg ser undervisningen i PREP som en diakonal opgave, der har flere aspekter«, svarer hun.
Og forklarer: »I kirken har vi tradition for at
støtte de svageste i samfundet. De svageste udgøres af mange forskellige grupper, og en af
dem er børn, som lever i spændingsfyldte familier. Et PREP-kursus er en håndsrækning til
disse børn og deres forældre, en mulighed for
bedre rammer for et familieliv«.
»Og hvor pokker skulle
vi tale om disse ting, hvis
ikke i kirken?«.
Omkring 15.000 par skilles hvert år, og det betyder at godt 20.000 børn rammes hvert år af
skilsmisse.
»Det er ikke sådan, at PREP er imod skilsmisser
– nogle gange er det simpelthen det, der skal
til«, siger Amalie. »PREP er både for folk, der
ser det livslange forhold som en værdi, eller som
ægteskaber
savner redskaber til at skilles i god ro og orden«.
»Men et PREP-kursus er også et godt forum at
tage nogle værdimæssige og eksistentielle diskussioner med sig selv og sin partner og med
mig som præst«, siger Amalie endvidere. »Konceptet rummer mulighed for at sætte ord på etiske temaer som kærlighed, næsten, forpligtelse,
tilgivelse, sorg, lidelse«.
tyder rent praktisk – det arbejder vi helt konkret med«.
»For kærligheden koster. Vil man bevare kærligheden i et livslangt forhold, må man ofre sig
og give afkald på sig selv mange gange. Det er
svært, og særligt i dag, hvor vi bombarderes
med romantiske og idylliske idealer kombineret
med individets stærke rettighedstænkning«.
»Og hvor pokker skulle vi tale om disse ting,
hvis ikke i kirken?« fortsætter Amalie indtrængende. »Det er emner, der fylder meget i mange
familier, også for dem, som måske ikke kommer
i kirken. Her får jeg som præst en mulighed for
at tilbyde noget værdifuldt og i mine øjne anderledes i forhold til, hvordan psykologer og NLPterapeuter arbejder«.
Amalie giver et eksempel: »En kvinde på kurset,
spurgte mig, hvor længe man egentligt skulle
nøjes – nøjes med en partner, der ikke gad noget, var doven, pirrelig og uengageret. Det havde jeg ikke noget svar på, for nogle gange må det
selvfølgelig være nok. Men jeg sagde til hende,
at for mig var det personligt en stor tryghed at
vide, at min mand har lovet mig, at han vil nøjes. Nøjes med mig – også når jeg er kedelig,
doven og uduelig, for det er jeg nemlig indimellem«.
»Rummet var præget
af dyb koncentration,
intensitet og alvor«.
»PREP er på en måde en modkultur til vores
brug-og-smid-væk mentalitet, som gælder alle
områder i det moderne liv – også kærlighedslivet. Man får sat fokus på værdien af et livsvidne,
og ser på hvilke krav, forventninger og fordomme, vi møder hinanden med«.
»Det minder mig om det kristne vielsesritual?«
»Ja netop, PREP-kurset bliver i mine hænder til
en praktisk bearbejdelse af ordene: vil du elske
og ære i medgang og modgang? Hvad de ord be-
»Men kommer der ikke ting op i sådan
et forløb, der kan være svære at håndtere?«
»Jo, meningen er jo, at de par, der deltager, skal
være nogenlunde psykisk stabile, og ikke slås
med dybereliggende problemer. Det skal man
være meget tydelig omkring. Nogle par får den
indsigt, at de faktisk har dybereliggende problemer– og den indsigt kan sparke dem i gang med
et egentligt terapeutisk forløb i en anden sammenhæng, og det ser jeg som noget positivt«.
»Det var noget helt særligt at undervise de første kursister. Rummet var præget af dyb koncentration, intensitet og alvor. Vi vidste alle
sammen, at det her handlede om noget af det
Hos center for familieudvikling kan man læse
om de forskellige muligheder omkring PREPkurser. www.familieudvikling.dk
allervigtigste i vores liv«, afslutter Amalie og må
skæve til uret. Der skal hentes barn. Udflytterbørnehavens bus ankommer om 10 minutter,
og det er barnets 2. dag med bussen. Bare det nu
er gået godt.
INFO
Center for familieudvikling uddanner
PREP-kursusledere i Danmark og afholder
PREP-kurser for par. Centeret er støttet af
Familiestyrelsen, og par med børn under
18 år kan modtage tilskud til at komme på
kursus. Center for familieudvikling ledes af
psykolog Annette Due Madsen, og teamet
af undervisere består hovedsageligt af
psykologer.
Det koster 12.800,- kr. at blive uddannet
certificeret PREP-kursus leder.
INFO
PREP er forkortelse af Prevention and
Relationship Enhancement Program.
Frit oversat til dansk: Praktiske Redskaber
til et Engageret Parforhold.
Et PREP-kursus er et kursus i kommunikation og konflikthåndtering målrettet parforholdet. Mange par oplever efter nogle
år at komme ind i en negativ spiral, hvor
hverdagsstress og manglende nærvær
skaber utryghed i familien og parforholdet, som i sidste ende kan føre til skilsmisse. Et PREP-kursus kan være med til at
forebygge den negative spiral.
5
Om synlighed i kirken som
det store problem i en usynlig
hellig almindelig kirke
Af Torben Bramming, sognepræst
i Ribe domkirke og Seem kirke
Kirken skal være synlig, mere synlig, end
den var før. Det gælder
på alle områder.
Menighedsrådene skal
afholde et møde, hvor
det fortæller om sine
meritter og visioner.
Menighedsrådene oversvømmes af papir, så
man fra myndighederne kan se og gøre kirkens
økonomi og forbrug synligt.
DEN KRADSE PEN
Kirkerne skal være
ligeså fulde som studiet i
et underholdningsprogram
i TV 2...”
Man forsøger på stifts- og provstiniveau at gøre
kirkens visioner og målsætninger synlige.
Kirken skal spille en større rolle på det sociale
område, så den bliver mere synlig. Kirken skal
have et organ, en synode, der kan tale på kirkens vegne, så den kan blive mere synlig, og politikere, journalister og andre betydningsfulde
mennesker tager den mere alvorlig.
Kirken skal også være mere synlig på nettet og
på Facebook, hvor de unge er, for ellers ser de
den ikke.
flere til at gå i kirke og gøre samfundet
bedre, få dem til at forstå det kristne budskab i en moderne tid, hvor de har vendt
det ryggen.
Kirkerne skal være ligeså fulde som studiet i et underholdningsprogram i TV 2,
og deltagerne skal grine og klappe ligeså
meget i gudstjenesten som til »Hvem vil
være millionær«, for ellers taber vi folk til
andre dele af underholdningsbranchen.
Præsten skal være en slags blanding mellem en entertainer og psykolog med gennemslagskraft i medierne og blandt alle
unge, villig til mængder af tiltag, som gør
kirken synlig, som man kan se i mange
opslag om præstestillinger, som menighedsråd laver rundt om i landet.
Det er en mærkelig trend, som i hvert fald
ikke kommer fra kristendommen, hvor
Kristus siger: lad ikke din venstre hånd
vide, hvad din højre gør; hvis du vil bede,
så gå ind i dit lønkammer, og luk din dør,
og bed til din far, som er i det skjulte –
gør ikke som de hykleriske farisæere, der
gør alt for at blive synlige i deres tro, står
på gadehjørner og beder, og når de giver
og gør noget, er de sikre på, at det bliver
set af mange. Som Jesus siger: de har allerede fået deres løn her på jorden.
»GODMORGEN, PRÆST«
EN OND DRØM
Hvad skal vi så, alle os døbte, der tilhører
den hellige almindelige kirke, der her hos
os for 80%'s vedkommende hedder Folkekirken?
Det går som en ond drøm igennem alle forpinte
kirkefolks nattesøvn, at kirken skal være synlig
for at komme til at betyde mere, fylde mere og
vinde flere ind til kirkelige arrangementer, få
Hver morgen skal du, som er døbt, mens
du sætter håret foran spejlet, se ind i det
og sige: »God morgen, præst«.
Men så er det jo, at man skal på arbejde eller i
skole, og så har man ikke tid til at studere den
hellige skrift eller andre sager, som man burde
gøre.
Ja, nogle gange har man endda så travlt, man
ikke kommer i kirken, og det er jo slemt, når
præster glemmer det. For gudstjenesten om
søndagen kræver, at præsten er der.
Men vi skal også
være klar over, at vi er
almindelige præster alle
sammen og forkynder vores
præst ikke evangeliet, men
en anden religion, så må
han eller hun bare tilbage
og være taxichauffør,
slangetæmmer eller
bankdirektør igen.
Derfor er det sådan i Danmark, at præsterne
ude på det almindelige arbejdsmarked har fået
den ide at ansætte en præst, der er særlig ved, at
hun eller han på fuldtid gør det, som alle burde
gøre: studere Bibelen, Ny Testamente på græsk
og Gammel Testamente på hebraisk.
Så kan ingen bilde nogen noget ind, for hvad vi
ved om Gud kommer derfra.
Det er det lerkar eller de klude, som vores Gud
er svøbt i. Hvad Kristus siger, og hvordan han
viser os Gud, det ved vi derfra.
Da de almindelige præster heller ikke har tid til
at holde gudstjeneste med alt, hvad dertil hører:
prædiken, dåb, nadver, konfirmation, og heller
ikke til vielser og begravelser, så er det, at flere
går sammen om at finde en, som har tid og endda har studeret Guds ord flittigt.
Men vi skal også være klar over, at vi er almindelige præster alle sammen og forkynder vores
præst ikke evangeliet, men en anden religion, så
må han eller hun bare tilbage og være taxichauffør, slangetæmmer eller bankdirektør igen.
VILDSPOR
For vores kirke vokser fra neden, magten og retten til at lave en kirke kommer fra alle almindelige præster. Det er alle døbte, der er kirken.
Sognepræsterne, provsterne og biskopperne er
godt nok specielle, men de er det kun, fordi alle
almindelige præster har sagt, de skulle være det.
De har ingen særlig autoritet, de har ikke nogen
særviden om kristendommen, de er ikke mere
hellige end enhver anden folkekirkedansker.
Derfor skal hverken de eller menighedsrådet
være særlig hellige eller synlige.
Hvem der indgår i den sande kirke, ved kun
Gud, og den ukristelige trend til, at alt skal være
synligt, leder os på vildspor i Folkekirken. Væk
fra studiet af Skriften, som er de ganske vist
gamle klude, som Kristus er gemt i, men stadigvæk de eneste vi har, og som alle almindelige
præster er forpligtet på at studere flittigt.
Folkekirken skal derfor ikke udvikle sig til en
bod på loppemarkedet med en særlig talentfuld
udråber af varerne, som trenden er nu.
BOGANBEFALING
POPULÆRE PRÆDIKENER
Det er sjældent at en prædikensamling opnår at
blive anmeldt i landets store formiddagsaviser,
men samlingen »En åben dør/Hvide marker«
af Johannes H. Christensen fik ikke alene gode
anmeldelser i bl.a. Jyllandsposten (hvor den
tidligere sognepræst i Skovshoved selv er anmelder), men også anmeldelse og et helsidesinterview i Politiken.
Johannes H. Christensen er kendt for sit indgående kendskab til film og litteratur, men også
for sine skarpe holdninger, der leveres uden
skåneærmer. I interviewet i Politiken karakteriserer han det kirkelige landskab på flg. måde:
»Det danske kirkelige landskab kan inddeles i
tre. Det ene er Indre Mission. De lever så at sige
deres eget liv. Inden i samfundet, men også i en
vis forstand uden for det. Så er der Tidehverv
(Søren Krarup m.fl., red.). De lever deres liv i et
frontalt angreb på samfundet. Og så er der
grundtvigianerne. De vil så gerne please de kulturradikale! De vil så gerne anerkendes og vise,
at man godt kan være sjov og have progressive
meninger, selv om man er præst og kristen«.
Prædikensamlingen giver stof til eftertanke, og
mange gode parallelfortællinger hentet fra historiens, filmen og litteraturens verden.
Johannes H. Christensen: »En åben dør/Hvide marker«
Prædikener til hver eneste søn- og helligdag efter første og anden teksterække,
2 bind a hver 448 sider. People's Press 2011
7
FILMANBEFALINGER
Gabrielprisen
Landsforeningens filmpris, er blevet uddelt siden 2003. Prisen støttes af
forskellige kirkelige organisationer.
En jury på 8 medlemmer fra både kirkens og filmens verden udpeger vinderfilmen blandt nordiske film, der har haft premiere i en dansk biograf.
I forbindelse med uddelingen af prisen udarbejdes der undervisningsmateriale.
2007: DRØMMEN
En kompromisløs og fængende film om enerens
kamp mod systemet og
om drømmen om frihed,
lighed og retfærdighed.
Instruktør Niels Oplev.
2011: EN GANSKE RAR
MAND
Hans Petter Molands
film om fristelse i rå
mængder.
2006: ADAMS ÆBLER
2
H sættes det, med Jobs
Her
bog som klangbund, på
b
spidsen:
hvad er godt eller
s
ondt,
og hvem handler i
o
det
d godes eller det ondes
tjeneste?
t
2010:
20
010:
SUPERBROR
SU
Bi
Birger
Larsens
underholdende
u
og tankevækkende
børnek
film Superbror.
2009: DE USYNLIGE
Den norske instruktør
stærke film De usynlige
med danske Trine Dyrholm i hovedrollen. Menneskelige skæbner rulles
op i en indfølte og vedkommende form.
2008: KARLAS KABALE
2
K
Karlas
Kabale, der er instrueret
af Charlotte Sachs
s
Bostrup,
skildrer både
B
børns
og voksnes længsel
b
efter
den perfekte, vidune
derlige.
d
2005: ONDSKAB
Mikael Håfströms filmatisering af Jan Guillous erindringsroman fra tiden på
en benhård kostskole.
2004: FORBRYDELSER
20
RBRYDELSER
Fi
Filmen
er en usædvanlig
fremstilling
af et usædvanfr
ligt
lig miljø - dets indre liv og
dets
de samspil med omverdenen.
Instruktør Annette K.
n
Olesen.
O
2003: MANDEN UDEN
FORTID
»Manden uden fortid« af
Aki Kaurismäki.
NÅR MENIGHEDEN
SKAL I BIFFEN
Af Caja Winterø, Slangerup sogn
Det er ingen selvfølge, at en lille by og et
lokalsamfund har sin egen biograf. Men
det er et stort gode, når det er tilfældet
som i Slangerup. Biografen drives som en
foreningsbiograf af aktive, ulønnede og
filminteresserede mennesker, og både
bygningen og driften afspejler også, at der
hersker en stor lokalpatriotisk følelse i
byen og hos dens indbyggere.
Så det er og har været et stort privilegium
for kirken at have et samarbejde med biografen, særligt i de 3-4 forgangne år, hvor
kirken har været uden menighedshus. For
derigennem er samarbejdet blevet styrket, og biografen har »lagt hus« til adskillige sognearrangementer.
Vi har omkring 100 konfirmander ad gangen, og de kan mageligt være i biografen
med 150 siddepladser, og det har vi benyttet os af indtil flere gange i forbindelse
med konfirmanddage i kirken.
Der har været adskillige aftenarrangementer, et af de mest velbesøgte var til
filmen »To verdener«, hvor folk blev længe efter filmens slutning til debat. Vi har
vist Lutherfilmen, samt bl.a. »The Monastery« – Hr. Vig og nonnen – om den aldrende teolog Jørgen Laursen Vig, hvis
livsdrøm var at lave et russisk-ortodoks
kloster i det gamle slot Hesbjerg på Fyn.
Og vi har haft en kavalkade af svenske film
samt August-filmen »Jerusalem«, og den
næste, vi skal se, er »Guder og mænd«.
Arrangementet annonceres i fællesskab
mellem kirke og biograf. En forestilling
koster ca. 2500 kr. og folk/menigheden
inviteres vederlagsfrit til filmaften med
efterfølgende debat. Der serveres kaffe og
the, og en enkelt gang bød vi på et glas vin.
Et nyt sognehus står for indvielse i Slangerup, men samarbejdet og – kan man
sige – denne form for sognearrangementer, vil vi fortsætte med.
hkrb
Et par uger før jazzfestivalen for alvor blev skudt
i gang, holdt man i Messiaskirken i Charlottenlund en meget speciel koncert med en håndfuld
dygtige jazzmusikere, og kirkens præst, Kristian
Høeg ved mikrofonen.
Mens præsten messede og sang de gamle smukke profettekster på hebraisk, fik komponisten
Katrine Suwalski og hendes kvintet, sammen
med gæstesaxofonisten John Tchicai, det hele
til at gå op i en højere musikalsk helhed.
Ved at lytte til optagelser fra den jødiske bønnesang, der blomstrede mellem de to verdenskrige, blev Suwalski og Høeg inspireret af de
særprægede tonearter og kraftfulde udtryk til et
samarbejde om en komposition, hvor Suwalski
skrev ny musik til udvalgte tekster.
Søndag 20. november gentages koncerten i Messiaskirken kl. 16. Ved samme
lejlighed liveoptages koncerten til udgivelse i 2012.
UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSEN
»Navnet Berakah er hebraisk for velsignelse. Det er det stadige omkvæd i den
første skabelsesberetning i Genesis, at
Gud velsigner det skabte. Det bliver kaldt
frem til væren, idet Skaberen nævner det
ved navn. Tidligt i jødisk tradition blev det
opfattet således, at Gud sang den skabte
verden frem. Hver gang mennesket lovpriser Gud, løsnes sangen, Gud selv har
plantet dybt i det skabte. Menneskets
kreativitet udfolder sig ved at improvisere
videre på de motiver, Gud har givet.
Denne kreative frihed kommer til udtryk i
synagogens bønnetradition, hvor kantoren
improviserer over motiver. Parallellen til
jazz er påfaldende, hvor der improviseres
over riffs«.
Der blev båret albaer og en særlig rumænsk messehagel, dog kun som kostumer.
Kristian Høeg messer Ezekiel på hebraisk.
Komponisten Katrine Suwalski på saxofon.
9
Babyer og salmer
Af Pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk konsulent
Babysalmesang er en af folkekirkens publikumssucceser. Mange kirker i Helsingør Stift
tilbyder babysalmesang – og mange overvejer
at begynde at tilbyde babysalmesang. Og det er
der gode grunde til.
EN INDGANG TIL KIRKEN
Babysalmesang kan ses som dåbsoplæring og er
en fantastisk mulighed for at give små børn og
deres familier et forhold til kirken. Babysalmesang passer godt ind i forældrenes hverdag,
mens de er på barsel, og er en mulighed at få
nogle gode oplevelser sammen. Ofte kommer
forældrene ikke primært, fordi det foregår i kirken, men fordi de gerne vil lave noget med deres
børn. Men babysalmesang åbner kirken for
dem og kan betyde, at de senere fortsætter med
at være en del af kirkens liv f.eks. børnefamiliegudstjenester. Mange steder oplever præsten, at
forældre, der ikke har taget stilling til, om deres
barn skal døbes, efter nogle gange til babysalmesang vil tale med præsten om dåb.
EN INDGANG TIL SALMER OG MUSIK
Babysalmesang giver børnene et umiddelbart
forhold til nogle af de kristne kernesalmer.
Forskning viser, at de salmer og sange, man læ-
rer som helt lille, lagrer sig i hjernen. Salmernes
melodier lagres hos barnet og kobles med stemningen af tryghed og samvær. En mor fra et
hold, fortalte glad, hvordan hun havde været på
biblioteket og låne en CD med salmer, som hele
familien lyttede til. Det var tydeligt, at babyen
holdt af salmen »I østen stiger solen op«, og de
lidt større søskende var begyndt at forlange salmer til godnatsang og sang selv med.
Ikke kun babyerne får noget ud af babysalmesang. Det kan som det ses i eksemplet ovenfor
give noget til hele familien. Også den voksne, der
er med barnet til babysalmesang, kan blive mindet om nogle af ’deres’ gamle salmer igen, som
moren, der fandt sine gamle konfirmationssalmer
frem og spurgte om vi kunne synge og danse dem.
HVAD VIL VI I VORES KIRKE MED
BABYSALMESANG?
Der er forskellige overvejelser, som det kan
være godt at tænke igennem i planlægningen af
babysalmesang.
»Babysalmesang er andet og mere end babyrytmik. Det er og skal være en del af kirkens liv«.
siger Tina Brixtofte Andersen, der arbejder som
religionspædagogisk konsulent i Aarhus Stift,
og blandt andet undersøger mulighederne for at
knytte en tættere kontakt mellem den lokale
kirke og sognets børnefamilier.
»Derfor skal præsten være med til babysalmesang og den uformelle snak over kaffen. Der bliver stillet andre spørgsmål til præsten end til
musikpædagogen, og præsten kan i samtalen
være med til at bygge bro til kirke og kristendom. Præsten er også den, de møder i kirken
ved andre lejligheder til dåb, konfirmation, vielse, begravelser m.m. Præstens rolle hænger
tæt sammen med alle ritualerne, som er det,
mennesker møder, når de kommer i kirke. Derfor er det vigtigt, at præsten bliver den primære
kontakt til babysalmesang – også i forhold til
tilmelding og spørgsmål – fordi mødrene/fædrene oplever at »gå i kirke«, når de er i kirken
sammen med præsten. Når præsten er med, åbner babysalmesang for kontakten til kirken og
dens ritualer på en helt anden måde, end hvis
undervisningen varetages af en musikpædagog.
Vi kan ikke udlicitere kirkens sammenhæng og
funktion til timelønnede«.
HVORDAN OG HVORNÅR?
Babysalmesang foregår efter forskellige
modeller: Et fast hold med tilmelding,
hvor man mødes 10-12 gange á 45 minutter. Eller et mere åbent hold, hvor man
løbende tilbyder 45 minutters babysalmesang på et fast tidspunkt hver uge, og
alle kan komme uden tilmelding. Begge
modeller kan kombineres med kaffe/te og
brød enten før eller efter. Det veksler, om
der tages penge for deltagelse.
Et hold med tilmelding kan give en større
fortrolighed mellem de voksne, men kan
også betyde, at man må sige nej til nogle.
Et åbent hold betyder, at alle kan være
med, men kan også være mere kaotisk,
hvis der kommer mange, og et åbent hold
giver ikke nødvendigvis den samme kontinuitet i forløbet.
Det er svært at fastlægge det bedste tidspunkt for babysalmesang. Babyerne har
sjældent en regelmæssig rytme mht. sovetider – og i hvert fald ikke den samme
– men formiddage er generelt bedst, så
det ikke kommer i konflikt med ældre søskende, der skal hentes i institution. Det
kan betale sig at undersøge, om der lokalt er andre tiltag for babyer og i givet
fald lægge babysalmesang på andre tidspunkter for at undgå konkurrence.
HVEM SKAL UNDERVISE?
Der udbydes kurser i at lede babysalmesang over 6 uger med fire lektioner om
ugen, hvor organister, præster, sognemedhjælpere eller kirkesangere kan deltage.
På disse kurser læres både teori, praksis,
tilrettelæggelse m.v. Der er endvidere udgivet gode materialer til babysalmesang.
I nogle kirker betaler man en professionel
musikpædagog fra Musikkonservatoriet til
at lede babysalmesang. Tina Brixtofte Andersen (se artikel) påpeger en fare for at
babysalmesang kan miste sammenhængen med resten af kirken, hvis undervisningen varetages alene af en timelønnet.
Nogle steder har man gode erfaringer
med to undervisere, både til at synge og
huske tekster og til at pakke rekvisitter
frem og tilbage.
Sjællands Kirkemusik Skole,
www.sjkms.dk tilbyder bl.a.
kurser i ledelse af babysalmesang.
Er der plads til unge i kirken?
Af Mette Frid Darré, Kirkepilotsekretær
Unge har mange ideer og et stort potentiale for at udvikle gudstjenester og
events. SUK, Samtaleforum Unge og Kirke, arrangerer i samarbejde med Brorsons Kirke, Kirkepilotkursus i København den 28.-30. oktober 2011 for unge
mellem 16- 25 år.
Unge er kirkens fremtidige kirkegængere og
derfor en vigtig ressource for menigheden, menighedsrådet og præsterne. Det er derfor vigtigt, at de unge opfordres og støttes af deres
lokale kirke eller forening til at tænke kreativt
og gentænke deres opfattelse af, hvad der kan
lade sig gøre i en kirke. Kirkepilotuddannelsen
har siden 2004 uddannet 100 kirkepiloter. De
har blandt andet afprøvet; rock- og hånd-
boldgudstjenester, natkirke og cafeer i deres
lokale kirke.
I efteråret rejser unge igen til København fra
hele landet for at udvikle og afprøve deres
egne ideer omkring et kirkelig arrangement
eller en event, de kan tage med hjem til deres
sogn, forening eller provsti. I projektweekenden får de unge mulighed for at gennemarbejde deres ideer, og får redskaber og inspiration
fra et professionelt team, så de besidder de
bedst mulige redskaber til at skabe et projekt
fra bunden.
Kirkepiloterne modtager i kursusweekenden
udannelse i: Projektledelse, PR, kreativ idéudvikling og får inspiration gennem foredrag om
teatersport, frivillighed og iværksættelse.
Læs mere om SUK og kirkepilotkurset
på www.ungeogkirke.dk
11
STUDIETUR
Besøg Tanzania – februar 2013
Menighedsrødder, sognemedhjælpere, skole-kirke-konsulenter og præster tilbydes en enestående
mulighed for et møde med en afrikansk kirke helt nede ved græsrødderne.
Af Ida Kongsbak
»Vi følte os aldrig som turister. Altid blev vi
budt velkommen som kære gæster!« Sådan lød
det gang på gang, da en gruppe på 16 fra Rødovre-Hvidovre provsti var på studietur til Karagwe
stift i det Nord-vestligste hjørne af Tanzania –
Karagwe stift er en af Danmissions samarbejdskirker – i efteråret 2010.
I Rødovre-Hvidovre provsti er 6 af provstiets 8
sogne i gang med at samle ind til et udviklingsprojekt i Karagwe via Danmission. Her ønskede
man ikke bare at skulle samle ind, men ville
gerne vide mere om, hvad det er, der samles ind
til. Derfor blev turen arrangeret. En anden årsag til at interessere sig for netop Tanzanias
kirke er, at det i disse år er kirkerne i bl.a. Afrika, der vokser, mens de i Europa skrumper ind.
For alle, der var med på turen, blev det en unik
og meget lærerig oplevelse. Det var enestående
at komme som gæster og blive modtaget i
mange forskellige Tanzanianske hjem. Vi var
på besøg i lerhytter, hvor vi blev beværtede,
mens vi sad i hø på gulvet, og vi var i finere
hjem med kæmpe lænestole og sofaer! Vi var
til søndagsgudstjeneste, hvor vi sad på stole,
mens alle andre i kirken sad i hø på gulvet.
Men hvor kirken var fyldt med mennesker – så
fyldt, at de også stod udenfor, for at få del i
gudstjenesten.
Tur-deltagerne boede på gæstehuse med elektricitet, men der var også overnatninger på steder,
hvor de ikke havde elektricitet endnu. Vi besøgte
forskellige skoler, et hospital, og vi oplevede,
hvordan der arbejdes med det projekt, der støttes
af Danmission. Vi mødte udsendte missionærer.
Over alt blev vi modtaget med enorm stor gæstfrihed. Vi blev bogstaveligt modtaget med sang
og dans og gaver. Vi måtte ofte undre os over,
hvor folk fik livsmodet fra, for vi syntes deres
hverdag er utrolig barsk!
Vi planlægger en lignende tur for deltagere fra
hele Helsingør stift, februar 2013 uge 7 og 8.
I samarbejde med Danmission finder vi et projekt, vi gerne vil være med til at støtte – gerne
noget med børn og uddannelse!
Pris for turen ca. 15.000 kr. –inklusiv en safaritur, så vi får oplevet lidt af Afrikas storslåede
dyreliv.
Et orienterende møde afholdes i januar
2012, og i efteråret 2012 holdes forberedende møder om Tanzanias historie, om
samfund og kirke, og om dagligliv i Tanzania.
Interesserede kan henvende sig til Ida
Kongsbak, sognepræst Avedøre Kirke,
[email protected], / 3678 1587 eller Mette Madsen, sognepræst i Ramløse og Anisse,
[email protected] / 3154 4054
STIFTSKONVENT
En hel del metafysik
og en enkelt
bamsedåb
Hvert år afholdes der stiftskonvent for stiftets
præster, og på konventet sættes både aktuelle og
klassiske teologiske emner på dagsorden af dygk
ttige foredragsholdere.
Årets tema var teologisk autoritet og førte mange
Å
vvigtige diskussioner med sig, på tværs af kirkelige
rretninger og kirke- og bibelsyn.
Her får præster, der til daglig sjældent ser kollegaH
er, mulighed for at møde hinanden på tværs af soger
negrænser, og nye præster bliver budt velkommen
ne
i fællesskabet.
f
Vigtige dage, som mange ser frem til hvert år. Også
Vi
den traditionsrige stiftsrevy med røg både til bide
skop, præst og menighed.
sko
iller
Biskoppen st
spørgsmål
Professor Niels
Grønkjær i disk
ussio
i n
Datoerne for næste stiftskonvent:
Da
11.-13. juni 2012.
R vyholdet synger
Re
o Bamsedåb
om
Fredensborg
Provstis våben
Fredensborg Provsti har som det første provsti i
landet antaget sit eget våben.
Våbenet beskrives heraldisk således: I sølv syv
grønne græske kors, 1,2,1,2,1, en bølget blå sinister flanke.
Våbenet viser provstiets geografiske beliggenhed, grænsende til det blå Øresund og syv grønne kors for provstiets syv sogne, der karakteriseres af skov og natur. I omskriften ses en rose,
der henfører til rosen i Helsingør Stifts våben,
og dermed til provstiets tilhørsforhold. Våbenet er komponeret og tegnet af kgl. våbenmaler
Ronny Andersen i samarbejde med provst
Hans-Henrik Nissen og provstiudvalget.
I forvejen er fire af Danmarks ti stifter våbenførende, Haderslev, Viborg, Ribe og Helsingør.
13
STIFTETS EFTERUDDANNELSE FOR PRÆSTER
LITURGISK LABORATORIUM
Højmessen under lup
Der kan findes flere grunde til at højmessen står svagt.
Det er bydende nødvendigt – både af hensyn til vores kirke- og menighedsopbygning og til
vores pastorale selvforståelse – at vi sætter højmessen under lup med henblik på at fastholde
eller generobre den som en vigtig ytring i kirkens liv.
Tanken med denne studiedag om gudstjenesten er at være optakt til et ’laboratoriearbejde’
med højmessen, hvor man regelmæssigt samles for via konkret gudstjenestepraksis og i
samtalens refleksion over praksis at blive klogere på højmessens potentiale.
Tirsdag d. 20 september 9.45-15.30 i Sognegården, Kirkevej 2, 3460 Birkerød
PROGRAM:
10.00: Velkomst v. teologisk konsulent Jørgen Demant
10.15: Præst og pastoralteolog Fredrik Modeus: Genopdagelse af gudsfolket
12.00: Frokost
13.00: Fredrik Modeus: Gudstjeneste og delagtighed
15.00: Jørgen Demant: Etablering af liturgisk laboratorium i stiftet
EKSISTENSSAMTALEN
(8.-9. november 2011)
Relation – eksistens – identitet – i kristelig udlægning
At opbygge menighed er at opbygge relationer mellem præst og menighed.
Det gælder præstens relation til f.eks. minikonfirmandens mor, konfirmanden, sjælesorgskonfidenten og gudstjenestedeltageren etc.
Hvis samtalen skal føre videre til andre samtaler eller andre relationer hvor præsten skal
udlægge eksistensen, så kræver det at man er i stand til at aflæse eller afkode de
grundlæggende livserfaringer, der er på spil hos det enkelte menneske.
Efterårets to-dages seminar vil at kaste lys over de livserfaringer der tegner den senmoderne
identitetsdannelse, og præsentere fora hvor præsten kan indgå i den solidariske fortolkningsproces i relationen til det andet menneske.
Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, samt sognepræsterne Mikkel Wold,
Christian Juul Busch og Erik Høegh-Andersen
Seminaret finder sted 8.-9. november.
Detaljeret program udsendes senere.
Tilmelding: teologiske konsulent, Jørgen Demant, [email protected]
Sjællands kirkemusikskole
tilbyder kurser i Helsingør Stift:
BABYSALMESANG
med Anne-Mette Riis
6 torsdage fra uge 37, første gang 15. september 2011. Hver gang kl. 10-14
Sted: Ullerød Kirke, Frederiksværksgade 143, 3400 Hillerød
Målgruppe: organister, præster, sognemedhjælpere, kirkesangere og musikpædagoger
Indhold: Kurset vil omfatte teoretisk baggrund for, samt praktisk vejledning i at
lede babysalmesang, med udgangspunkt
i bogen: Salmer i dans og bevægelse
Pris: kr. 3.800 for 24 lektioner
Tilmeldingsfrist: 15. august 2011.
SALMER I DANS
OG BEVÆGELSE
5 mandage fra 12. september 2011. Hver
gang kl. 12-16
Sted: Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej
19, 2900 Hellerup
Målgruppe: organister, præster, sognemedhjælpere, kirkesangere og musikpædagoger
Indhold: Sangens og bevægelsens betydning samt læringsteori, valg af salmerepertoire samt metodik til at starte en sang
mm. For aldersgruppen omkring 9-14 år.
Pris: Kr. 3.000 for 20 lektioner
Tilmeldingsfrist: 15. august 2011.
Se flere kursustilbud og hent tilmeldingsblanket på www.sjkms.dk
DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER
HELSINGØR STIFTS DISTRIKTSFORENING SYD
FYRAFTENSMØDE OM KIRKEN
OG DE NYE MEDIER
KIRKEFUNKTIONÆRERS
ANSÆTTELSESVILKÅR
Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) inviterer til et fyraftensmøde
om kirkens muligheder for at anvende nye medier i deres kommunikation. Direktør Simon Kangas Larsen vil præsentere en række værktøjer fra
DKM målrettet sognenes kommunikation. Herunder en nyere udgave af
DKM’s hjemmesidesystem, et nyt SMS-værktøj, et online kalender- og
bookingsystem samt Snapperklubben.dk – en online dåbsklub for sogne
og familier.
Dette kursus omhandler bl.a.:
– Ansættelse
– Arbejdsbeskrivelse, lønfastsættelse og lønforhandling
– Arbejdsplanlægning, 5-dages uge, arbejdstid
– Procedure i forbindelse med afsked
– Hvad gælder for dem, der ikke er dækket af overenskomster
Stiftet mediekonsulent, Rebecca Rudd vil også være tilstede og give en introduktion til stiftets tiltag på kommunikationsområdet, samt lidt om hvad der
sker i folkekirken generelt.
Fyraftensmødet er for præster, ansatte, MR og frivillige der arbejder med
kommunikation i sogne og provstier.
Kurset henvender sig til kontaktpersoner og administrativt personale samt andre menighedsrådsmedlemmer.
Tid: onsdag den 2. november kl. 16.00-18.30.
Sted: Frederiksborg Slotskirke, Hillerød.
Tid: Torsdag den 6. oktober 2011 kl. 16.30 til 21.30
Sted: Stavnsholtkirke, Stavnsholtvej 25, 3520 Farum
Pris: 450 kr.
Sidste frist for tilmelding: Tirsdag d. 26. september 2011
Det er gratis at deltage. Da der vil blive serveret en sandwich undervejs, er
tilmelding nødvendig på hjemmesiden www.dkm.dk
Bende Kragh, e-mail: [email protected]
Tlf.: 4494 4783 / 2946 5159
Stiftsbladet for Helsingør Stift
Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet
fremsatte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
striktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske
udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca
Rudd (ansv. redaktør).
Redaktion
Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082,
email: [email protected]
Om Stiftsbladet
Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og
andre kirkelige medarbejdere, samt til andre interesserede.
Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bindende
stiftsbidrag.
Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for
Sokkelund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Di-
Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til [email protected].
Meddelelse om flytning eller bestilling af ekstra blade:
Kontakt venligst Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,
tlf. 4921 3500.
Email: [email protected]
Deadline
Næste nr. udsendes 1. december 2011.
Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1.
november 2011.
Layout og tryk:
Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700
15
Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør
ID 42786
K
A
L
E
N
D
E
SEPTEMBER
ONSDAG 7. SEPTEMBER KL. 16.30 TIL 21.00
FYRAFTENSMØDE, FOKUS PÅ FAMILIE, FATTIGDOM
OG JULEHJÆLP
Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup
Tilmelding: Kjeld Thinggaard Kure: [email protected] / 4491 7171
Diakoniudvalget
LØRDAG 10. SEPTEMBER KL. 8.30 TIL 18.00
SENSOMMERTUR TIL NYKØBING FALSTER, KLOSTERKIRKEN, SUNDKIRKEN OG TORKILSTRUP KIRKE
Opsamling ved Islebjerg kirke, Udlejre kirke samt Hillerød
banegård.
Pris: 350,- inkl. frokost. Kirkekassen kan betale.
Tilmelding: Senest den 7. september,
Grethe Bahne Madsen, [email protected] /
4731 6756
Frederiksborg distriktsforening
TIRSDAG 13. SEPTEMBER KL. 9.30 TIL 15.00
INSPIRATIONSDAG FOR ORGANISTER I HELSINGØR
STIFT 2011
Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A, Helsingør
Tilmelding: Morten Bech, email: [email protected]
SØNDAG 18. SEPTEMBER KL. 10.30 TIL 15.00
STIFTSSTÆVNE I VANGEDE KIRKE, YDRE MISSION
Foredrag Rikke Vestergaard: »Svært, men nødvendigt at
slippe« – Mission Afrika
Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte
Tilmelding: kirkekontoret, 39962290 inden 12. sep.
Udvalget for Ydre Mission
TIRSDAG 20. SEPTEMBER
STUDIEDAG FOR PRÆSTER
Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup
Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik
Modeus.
Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød
Tilmelding: Jørgen Demant, [email protected]
Se side 14
R
E
N
·
2
0
1
1
FREDAG 23. SEPTEMBER KL. 9.30-15
INTRODUKTION TIL COOPERATIVE LEARNING
Sted: Tveje-Merløse kirkes sognegård, Gammel Ringstedvej
65, 4300 Holbæk.
Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen, [email protected]
www.kirkeogpædagogik.dk
MANDAG 26. SEPTEMBER KL. 19.00
DEBATAFTEN: »HVORDAN REKRUTTERER VI MEDLEMMER TIL DET KOMMENDE MENIGHEDSRÅD?«
Oplægsholder: Journalist Bo Nygaard Larsen.
Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde.
Tilmelding: Bende Kragh, [email protected] /4494 4783
Helsingør Stifts Distriktsforening Syd
OKTOBER
LØRDAG 1. OKTOBER
LANDEMODE I HELSINGØR DOMKIRKE
Årets taler: Joakim Garff om Søren Kierkegaard.
TORSDAG 6. OKTOBER KL. 16.30-21.30
KIRKEFUNKTIONÆRERS ANSÆTTELSESVILKÅR
Sted: Stavnsholtkirke, Stavnsholtvej 25, 3520, Farum
Se side 15
LØRDAG 8. OKTOBER
KONFIRMAND-EVENT, FRILANDSMUSEET
Tilmelding er overskredet, kontakt Charlotte Chammon,
[email protected] for evt. afbudspladser.
ONSDAG 12. OKTOBER
FORMIDLINGSKURSUS FOR SYGEHUSPRÆSTER
Sted: Herlev Hospital
Tilmelding: Stinna Ahrenst, [email protected]
Læs mere: www.kirkeogpædagogik.dk
NOVEMBER
ONSDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 16.00-18.30
FYRAFTENSMØDE OM KIRKEN OG DE NYE MEDIER
Se side 15
TIRSDAG 8. -9. NOVEMBER
TO-DAGS SEMINAR FOR PRÆSTER
Eksistenssamtalen: Relation – eksistens –
identitet - i kristelig udlægning
Se side 14
ANDRE DATOER
FREDAG 27. – 28. JANUAR 2012
»INSPIRATIONSKURSUS«
Sted: Pharmakon, Hillerød.
Nærmere om programmet i næste nummer af Stiftsbladet.
Distriktsforeningen Sokkelund Herred
L Æ S M E R E O M A R R A N G E M E N T E R N E P Å : W W W. H E L S I N G Ø R S T I F T. D K / K A L E N D E R