Rapport fra Justits- og Fødevareministerens arbejdsgruppe vedr. avl af dyr – 25. sept. 2013 Kommentarer fra Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening Vi mennesker har et ansvar Vi mennesker har avlet hunderacer, så de er forskellige både mht. udseende og egenskaber. Det er vores ansvar, at disse særlige kvaliteter ved racerne ikke kommer til at gå ud over hundens velfærd. Hjælper dyreværnsloven? En formulering af generelle avlskrav i Dyreværnsloven kan ikke i sig selv løse alle avlsbetingede problemer. Men det vil sende et vigtigt signal, så mennesker, der avler – og køber – hunde, tager hensyn til hundenes velfærd. Sygdomsregistrering Kun hvis vi ved, hvad hundene fejler, kan vi gøre noget ved problemerne. Dem som møder de syge hunde er dyrlægerne. Derfor er det nødvendigt, at dyrlægerne registrerer, hvad hundene fejler. Registreringen skal ske, så den både giver et samlet overblik over forekomsten af en lidelse og på individniveau, så man kan identificere, hvilken aner (forældre og forfædre), der ligger bag den syge hund. Kun på den måde får man et billede af sundhedstilstanden i hele hundehundepopulationen. Formand for de smådyrspraktiserende dyrlæger, Karina Ryborg, understreger, at dyrlægerne gerne vil medvirke til en sådan registrering, men påpeger, at de nødvendige systemer og databaser endnu ikke er til rådighed. Overtypning/arveligt betingede sygdomme Men hvad er der galt? Der er to forskellige problemstillinger, der skal håndteres forskelligt. Den ene er overtypning – hvor en hund har fået et så specielt udseende, at det er til gene for hunden. Den anden er arveligt betingede sygdomme, som kan plage en bestemt race. Overtypning kan ses med det blotte øje og derfor bør køberne være på vagt over for ekstremer, og lade være med at efterspørge f.eks. flade snuder. Bekæmpelse af arvelige lidelser er sværere. Det kræver, at man ved, hvad hundene fejler og ved, hvilke aner, der er ophav til en aktuelt syg hund. Her bør Videnscenter for Dyrevelfærd spille en vigtig rolle, dels i indsamling af sundhedsoplysninger fra dyrlægerne om alle hunde, dels gennem formidling af viden til opdrættere og hvalpekøbere. Åbenhed om avlen er vigtig Som den eneste hundeorganisation i Danmark har Dansk Kennel Klub (DKK) investeret i en stor database www.hundeweb.dk med tusindvis af oplysninger om de enkelte DKK-stambogsførte hunde – herunder om arvelige lidelser. Det giver opdrætterne en bedre baggrund for at vælge avlsdyr. Men denne indsats omfatter jo kun de hunde, som opdrætterne stambogsfører i DKK. Derfor er dyrlægernes registreringer nødvendige ift. alle øvrige hunde. DKK samarbejder med forsikringsselskabet Agria, som har stillet såkaldte Breed Profiles til rådighed for DKK’s racespecialklubber. Breed profiles er en opsummering af de sygdomme, der hyppigst giver anledning til udbetaling af forsikringspenge inden for hver enkelt race. Hermed kan opdrættere og købere få indsigt i, hvad de især skal være opmærksomme på i de enkelte racer. Stambogen Stambogen er et arbejdsredskab, som hjælper os med at forstå, hvordan vi er kommet frem til den aktuelle hund, vi står med her og nu. Hvis vi ikke kender de forfædre, som på godt og ondt ligger bag den nuværende hund, så kan vi heller ikke se, hvordan evt. arvelige lidelser nedarves og evt. spreder sig. Nogen tror fejlagtigt, at en hund uden stambog er mere sund end en hund med. Det er forkert og betyder kun, at man som opdrætter og køber vælger at befinde i ”(u)lykkelig uvidenhed”. En stambog i Dansk Kennel Klub koster ca. 300 kr. Når stambogsførte hunde ofte er dyrere end andre, skyldes det altså ikke prisen på stambogen, men det bagvedliggende avlsarbejde. Den kritiske forbruger er nøglen Så længe der er købere til næsehornspulver, vil der være krybskytter, som leverer varen. Den parallel kan man godt drage til hundene. Så længe, der er hvalpekøbere, som ønsker at få en overtypet hund, så er der også nogen, som fremavler sådanne hunde – enten her til lands eller uden for landets grænser. Derfor er det vigtigt, at køberne er opmærksomme på, hvad de medvirker til, når de vælger hund. Den kritiske holdning skal gælde både ift. sælgerens udvælgelse af avlsdyr (arvelige lidelser), de vilkår hvalpene har haft hos opdrætteren og selve racens udseende. Det vil kræve, at hvalpekøberne gøres bevidste om problemerne og om deres egen, vigtige rolle som kritiske forbrugere. Beskyttet af købeloven? Skal sælgeren af en hund ikke stå til ansvar for sit ”produkt” på samme måde som en sælger af et køleskab, og kan man ikke ad den vej ”tvinge” opdrættere til levere sunde hunde f.eks. ved at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet, hvis der er noget galt med hunden? Både ja og nej. Det er ligesom med biler – der er forskel på om man køber af en forhandler eller af en privatperson. Hvis man køber en hvalp af en ”professionel” opdrætter, gælder købelovens bestemmelser. Det vil sige, at man kan rejse krav overfor sælger/opdrætter i op til to år, hvis der er noget galt med hunden. Hvis man handler med en privatperson, som bare har et enkelt kuld hvalpe, så gælder købeloven ikke. Det anbefales, at man som køber kræver, at der skrives en købsaftale, ligegyldigt hvem man handler med, ligesom det anbefales, at man i denne aftale betinger sig, at Købelovens bestemmelser er gældende. Undgå modekøb Et godt råd til forbrugeren er at lade være med at anskaffe en modehund. Hvis en hunderace – af en eller anden grund f.eks. pga. en film eller den såkaldte kendis-effekt – danner mode, så stiger efterspørgslen og det kan nemt får nogle uheldige følger for avlen. Der bliver måske avlet på for dårlige forældredyr, eller der importeres (måske endda illegalt) fra lande, hvor hvalpene er vokset op under meget dårlige forhold. I langt de fleste tilfælde vil det være muligt at vælge en anden race, som har de stort set samme kvaliteter som ”moderacen”. Få en pasningsvejledning Erhvervsmæssige sælgere eller opdrættere af hunde, skal iflg. loven udlevere en såkaldt pasningsvejledning til køberne, inden hunden overdrages. Pasningsvejledningen beskriver f.eks. hvor meget pelspleje og motion den specifikke hund må forventes at kræve. Det vil imidlertid være klogt af alle, der står over for anskaffelse af hund, at læse vejledningen, før man kaster sig ud i den konkrete handel – også hvis man køber af en privatperson. Vejledningerne kan man finde på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Skriv Pasningsvejledning hund i søgefeltet. Udstillingsdommernes rolle Hvis dommerne præmierer overtypede hunde på hundeudstillinger, så er opdrætterne tilbøjelige til at fremavle sådanne hunde. Det er Dansk Kennel Klub sammen med især den svenske kennelklub meget opmærksom på. På den baggrund har DKK, dels efteruddannet de danske dommere, dels er der udarbejdet særlige vejledninger, så også udenlandske dommere ved, hvad vi gerne vil have dem til at fokusere på – de såkaldte racespecifikke anvisninger for udsatte racer (Breed Specific Instructions). Er fremtiden DNA-testning? Der arbejdes i disse år intenst for at kunne finde arveligt betingede sygdomme gennem DNA-tests, så man helt kan undgå at anvende forældredyr med diverse lidelser i avlen. Et dansk DNA-register er under opbygning på afdelingen for husdyrgenetik ved Københavns Universitet (tidligere KVL/Landbohøjskolen). Der er allerede DNA-tests tilgængelige for en del arvelige sygdomme, men der er lang vej, før man kan teste for alle relevante lidelser, og derfor er indhentning af viden fra dyrlægerne et centralt omdrejningspunkt i det videre arbejde med avl af sunde hunde.