1. No category

DEBRA EnergiNyt
Energibranchen.dk
Fagbladet for servicebranchen for energianlæg · Nr. 1 · Marts · 2012
INdividuel opvarmning eller fjernvarme · 8
Forbrugerne i
total vildrede
Markkonrol i DEBRAS KS-service· 10
Forbedret kvalitet
af hovedeftersyn
Træpiller · 21
Få ren CO2-samvittighed
med et pillefyr
DEBRA, Dansk Energi Brancheforening
Gammel olie
på nye flasker
Electro Oil har siden 1964 forsynet Danmark med
varme. Til morgenbadet, i køkkengulvet, under
opvasken. I begyndelsen med maskiner så store
som traktorer. I dag med højtydende kedler,
solfangere, varmepumper og solceller.
Tiderne skifter. Teknologien overgår sig selv.
Hensynet til miljøet er i dag et andet. Vores navn
skal naturligvis afspejle disse forandringer. Fortælle
hvem vi er, på samme måde som vores produkter.
Olien er ikke længere svaret på alle opvarmnings
drømme. Nye energikilder er kommet til. Derfor
skifter vi nu navn fra Electro Oil til Electro Energy.
Ud over navnet har vi også fået et nyt logo og
nogle lidt andre farver. Lad os bare kalde det en
ny frisure. For i virkeligheden er disse forandringer
kun et udtryk for en smule forfængelighed.
Electro Energy adskiller sig, på de væsentlige
punkter, nemlig ikke, fra den virksomhed som var i
går. Service er forsat den del af vores arbejde der
optager os mest. Og vores produkter af stadig af
samme høje kvalitet. Fra oliereservedele til
solcelleanlæg. Fra Glostrup til Nr. Sundby.
I forbindelse med at vi skifter navn, har vi, sammen med nogle af vores mange gode leverandører, fremtryllet ekstraordinært gode priser på
udvalgte kvalitetsprodukter, fra vores velkendte
oliekedler til vores helt nye solcelleanlæg. Alt
sammen for at levere stabile og miljøvenlige
energiløsninger.
Ring 43 44 18 00 og hør nærmere eller læs videre
på electro-energy.dk
Indhold
Fjernvarme vs.
naturgas
Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Branche­forening
4 Forbedret kvalitet
af hovedeftersyn
Side
I de seneste par år har rapporter fra Dansk Fjernvarme og
energiudspil fra regeringen peget på, at det i stor udstrækning var samfundsøkonomisk fordelagtigt at nedlægge naturgasforsyningen og erstatte den med fjernvarme.
Det har reelt medført, at mange kommuner allerede har konverteret naturgasområder til fjernvarme eller har planer om
det.
Men nu er der kommet et modspil i form af en rapport fra
Energinet.dk, som konkluderer, at det kun for to procent af
naturgasforbruget til opvarmning og varmt vand giver samfundsøkonomisk overskud at omstille til fjernvarme.
For ikke mindre end 89 procent af forbruget er det mest
effektivt at forblive på naturgas, og for ni procents vedkommende kan en elvarmepumpe være fordelagtig.
Energinets.dk’s analyse viser, at ud fra en privatøkonomisk
vurdering vil 77 procent af de naturgasforsynede boliger fortsat anvende naturgas i 2030, 11 procent har med fordel kunnet skifte til en varmepumpe, og kun to procent beregnes at
skifte til fjernvarme.
Så selv om Danmark skal af med naturgassen på længere sigt
for at blive uden fossilt brændsel, er det efter Energinet.dk’s
analyser ikke sikkert, at det er fornuftigt på kort og mellemlangt sigt, hvis samspillet mellem de forskellige energisystemer skal være optimalt.
Vi skal fra DEBRA’s side opfordre energipolitikerne til - her
på falderebet før et nyt energiforlig – at indrage Energinet.
dk’s analyseresultater i deres overvejelser, så vi ikke inden
for en kort årrække låser flere danske energiforbrugere fast i
et energisystem, som afskærer dem fra at vælge andre mere
effektive energiteknologier i fremtiden.
Giv i stedet naturgassen en primær rolle i at nå målet om et
CO2-neutralt energisystem på længere sigt.
Det vil der både være fornuft og god økonomi i.
- læs også artiklen ”Individuel opvarmning eller fjernvarme”
her i bladet
Side6
Forbrændingskvalitet
med stor spredning
Side6
Side7
Hvor gamle er oliekedlerne
og -brænderne?
Side
Hvornår bør olieslangerne
udskiftes?
7
Side
Side
8 Forbrugerne i total vildrede
9 Fakta om fjernvarmepriser
kontra individuel opvarmning
Side10
Side12 Her er de hyppigste årsager
til skader ved olieudslip
Side
Side
14 Kalkudfældning kan drille
varmtvandsvekslere
Side
16 Energimålingerne tager
fart i eftersynsordningen
Side
18 Køb de rigtige træpiller
Side
Side
20 Brænderstatistik
Side
21 Få ren CO2-samvittighed
med et pillefyr
Side
23 Kursuskalenderen
Side
12
Side18
Side16
Energibranchen.dk
Udgiver:
Dansk Energi Brancheforening
Paul Bergsøes Vej 6,
2600 Glostrup
Telefon: 7741 1535
www.energibranchen.dk
Annoncer:
Dansk Energi Brancheforening
Redaktionsudvalget
Erik L. Clément, Bosch A/S,
Henning Søegaard, Weishaupt A/S,
Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael
Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin
Sørensen, HS-Tarm, Peter Abell, Electro-Oil
Int. A/S, Allan Nikolaj Jørgensen, DONG
Energy A/S og Jørgen K. Nielsen, Dansk
Energi Brancheforening.
Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard
Redaktionen afsluttet 16. marts
Forside: Decentralt fjernvarmeværk.
Foto: Dansk Fjernvarme
Næste nummer
Udkommer medio juni 2012
Redigering og layout:
Helge Lynggaard
Pressebureauet Århus
Grønnegade 80, 8000 Århus C
Telefon: 86 19 37 11
Email: [email protected]
Tryk
Centraltrykkeriet Skive
ISSN: tryk: 2245-2389; elek.: 2245-2400
01 ·12 | Energibranchen.dk 3
Markkontrol
Forbedret kvalitet
af hovedeftersyn
Årets markkontroller i Debras KS-ordning for olieservice viser klare forbedringer på nogle områder, men i 40 procent af tilfældene har inspektørerne givet bemærkninger
Af Jørgen K. Nielsen,
Danske Energi
Brancheforening
”Fint arbejde”, kunne der noteres
ved cirka 60 procent af kontrolbesøgene, da Debra i efteråret
gennemførte den landsdækkende
markkontrol af udførte hovedeftersyn.
Det er en klar forbedring i forhold til året før.
Markkontrollen gennemføres af
Debras KS-inspektører. Alle montører hos de deltagende servicefirmaer får kontrolleret to udførte
hovedeftersyn.
Kvaliteten af det gennemførte
hovedeftersyn vurderes ved nærmere inspektion af olieinstallation, brænder, kedel og røgveje.
Desuden foretages røggasmålinger, som sammenholdes med servicemærkatets måleresultater.
Særlige observationer noteres
og dokumenteres om muligt med
fotos.
Markkontrollerne viste en tilfredsstillende kvalitet af servicearbejdet, som det ses af tabel 1.
Ved ca. 60 procent af kontrolbesøgene var der ingen eller kun en
enkelt mindre bemærkning. Det
Omfang af mest forekommende bemærkninger
Kontrol
Vurdering
- gennemsnit
Kontrol
Oliebrænder
(elektroder, blæser, brænderhoved mv.)
2,9
Installation
(olierør, komponenter, el)
2,8
Kedel
(fyrrum, røgveje, lågepakninger)
2,8
Karakterskala:
1 - uacceptabel
2 - acceptabel
3 - tilfredsstillende
Tabel 1: Kvalitet hovedeftersyn
4 01 ·12 | Energibranchen.dk
ligger ti procent-point højere end
året før.
Der blev dog konstateret en
række specifikke forhold ved
de sidste 40 procent kontrolbesøg, som har givet anledning til
%-andel
%-andel
af
af
kontrolbe- kontrolbesøg
søg
2011
2010
Ikke fastspændt komponent
(primært flowkontrol)
12%
3%
Brænderrør/-hovedet ej
renset eller defekter
10%
4%
Elledninger defekte
6%
<2%
Dårlig forbrænding, der
kræver opfølgning
6%
7%
Røgkasse ej renset
5%
12%
Returrør ej afblændet
4%
4%
Røgkanal ej renset
3%
9%
Kedel/fyrboks tilsodet/ej
renset
3%
3%
Tabel 2: Kontrol hovedeftersyn
Defekt, tilsodet brænderhoved.
bemærkninger fra inspektørerne.
De mest forekommende forhold er listet i tabel 2.
De senere års ”topscorer”,
manglende rensning af røgkasser
og røgkanaler, er mere end halveret.
Til gengæld er omfanget af
ikke-fastspændte komponenter,
mangelfuld rensning af brænderen og ulovlige elledninger steget
væsentligt.
Der er konstateret uacceptabel,
dårlig forbrænding, som kræver
opfølgning ved seks procent af
kontrollerne, lidt lavere end i
2010. Til gengæld var der et par
tilfælde med over 2.000 ppm CO
– se særlig rubrik om forbrændingskvalitet.
Udover ovennævnte er der i op
til to procent af kontrollerne registreret følgende forhold:
•Komponent, der sveder/-
Tilsodet, urenset oliedyse.
Mangelfuld rensning af dysestok.
lækker
•Olieslanger, som burde skiftes
•Defekt isoleringssten i fyrrum
•Komponenter mangler, f.eks. smeltesikring, filter
Opfølgning i servicefirmaet
Alle kontrolrapporter inkl. tilhørende bemærkninger og fotobilag
er sendt til de respektive servicefirmaer i KS-ordningen. Det giver
firmaet mulighed for at følge op
på observationer fra de enkelte
kontroller.
Opfølgning fra KS-ordningen
Generelt er der fra DEBRA’s
side fulgt op vedrørende forbrændingskvalitet med fokus på
CO-indhold og sikker forbrænding. Det forventes at resultere
i krav i Bygningsreglementet til
CO-indhold ved olieforbrænding.
Gennemsnittet af værdierne for
Klemt olieslange – bør skiftes.
Oliefilter ligger løst på gulvet.
30 procent oliekedler er fra før 1978.
01 ·12 | Energibranchen.dk 5
Markkontrol
Forbrændingskvalitet med stor spredning
forbrændingskvalitet ligger stort set
som i 2010.
Måling
Gennemsnit
Mindst
Højst
Som det ses, har der dog været ganske stor forskel på indstillingsværdiO2 %
6,4
1,1
15,0
erne for O2, ligesom der har været stor
Røgtemp. 0C
171
38
356
spredning på røgtemperaturer og røgtab.
Det er ikke vurderet, om værdierne
Røgtab %
8,3
0,8
34
kan forbedres i de enkelte tilfælde, da
Sodtal
0,5
0
8
inspektørerne ikke stiller på brænderen.
Der har ikke uden årsag været markante
CO ppm
75
0
2.260
afvigelser mellem måledata på servicemærkatet og inspektørens målinger.
Tabel 3. Forbrændingskvalitet 2011.
Der har ved kontrollerne været en
fremtid, da der er risiko for, at CO’en
punkt, så det bør forsøges at ændre på
række tilfælde med dårlig forbrænding,
hurtigt kan stige.
luftindstillingen. En høj CO kan dog
som er listet i tabel 4.
DEBRA anbefaler, at der skal
også skyldes defekter ved brænderen,
I 11 tilfælde, svarende til seks protages affære med det samme, hvis
som så skal udbedres.
cent af kontrollerne, var forbrændingen
CO-indholdet er over 1.000 ppm.
Er CO over 500 ppm, bør der gøres
så dårlig, at der skal følges op på det fra
noget ved forbrændingen i nærmeste
servicefirmaet, og i fem af disse situationer er der straks
Heraf med
Opfølgning
tilkaldt en tekniker
Antal
sodtal over 1
påkrævet
Situationer med dårlig forbrænding
fra servicefirmaet.
Antal
Antal
Som udgangspunkt
bør CO-indholdet
CO-indhold: Over 2.000 ppm
2
2
2
ligge under 100 ppm,
CO-indhold: 1.000 - 2.000 ppm
3
1
3
så er CO mellem 100
og 500 ppm, kan
CO-indhold: 500 -1.000 ppm
3
3
3
forbrændingen ikke
CO-indhold: 200 – 500 ppm
16
3
3
betragtes som optimal.
CO-indhold: 100 -200 ppm
39
0
0
Er CO over 200
I alt
63
9
11
ppm, nærmer vi os
brænderens kipTabel 4.
Kun fem procent af
oliekedlerne har
varmeautomatik
Næsten hver
fjerde kedel har
røgtab over ti pct.
Hvor gamle er
oliekedlerne
og -brænderne?
Kun på ti kedler var der monteret
varmeautomatik, som kunne regulere
fremløbstemperaturen. Heraf var faktisk
kun fire automatikker i funktion. På de
resterende blev fremløbstemperaturen
indstillet manuelt på kedeltermostaten.
Den gennemsnitlige indstilling af fremløbstemperaturen var på ca. 60 °C. Et
naturligt valg, da det samtidig er kedeltemperaturen, som skal være med til at
sikre varmtvandstemperaturen.
DEBRA’s markkontroller viser, at 25 procent af
kedlerne har et røgtab, der
er højere end lovkravet på
maks. 10 procent.
Kun i få tilfælde vil en
manglende kedelrensning medvirke til det høje
røgtab, så kun en ny kedel
kan afhjælpe problemet.
DEBRA har i årets kontrolrunde registreret alderen på såvel kedlerne som
brænderne. For de kedler, hvor der ikke
har været et synligt mærkeskilt, er alderen vurderet ud fra fotos af kedlerne.
Den gennemsnitlige alder på oliekedlerne kan således fastslås til at
være cirka 25 år. Cirka 30 procent af
de besøgte kedler er fra 1977 eller tidlidgere. Oliebrændernes gennemsnitlige
alder er registreret til ti år.
6 01 ·12 | Energibranchen.dk
Hvornår bør olieslangerne udskiftes?
DEBRA har i årets kontrolrunde sat
fokus på olieslanger og har registreret
deres indstemplede årstal. I alt blev der
registreret årstal på 163 olieslanger.
Den gennemsnitlige alder på disse
slanger var seks år. Af de 163 olieslanger var 22 fra år 2000 eller før.
Ved 36 installationer kunne inspektøren ikke konstatere olieslangernes
alder, hvilket højst sandsynligt skyldes
ældre slanger. Disse vil ganske givet
være fra før år 2000.
Samlet set vil således 58 ud af 199
olieslanger være fra før år 2000, svarende til at ca. 30 procent af olieslangerne
er over 12 år gamle.
I syv tilfælde har inspektøren givet
bemærkninger om olieslangernes tilstand, som kunne give anledning til at
overveje en udskiftning. Det har dels
handlet om fem slanger med skader på
armering, dels to gamle, stive slanger
uden årstal.
12 procent af alle olieudslip
skyldes en utæt olieslange
Ifølge EOF er utætte flexslanger en af
de hyppigste skadesårsager, der i 2011
har været årsag til mindst syv skader
(mindst 12 procent af samtlige skader),
anmeldt i tankejerforsikringen.
Flere af de syv skader er desværre ret
omfattende, og gennemsnitsudgiften til
oprensning bliver ca. 650.000 kr.
Det er EOF’s opfattelse, at skadeshyppigheden står i misforhold til, at
flexslangen er en mindre komponent i
et oliefyrsanlæg.
På baggrund heraf vil det nok være
værd for olieservicefirmaerne at overveje en hyppigere udskiftning af olieslangerne, end der foretages i dag.
Godt argument for at skifte slangen
De ovennævnte skader i 2011 med
utætte slanger synes at være et godt
argument over for kunden til at få
skiftet gamle slanger, og flere servicefirmaer råder nu kunden til at få skiftet
slanger, når de er fem-syv år gamle.
Interesseret i
DEBRAS KS-ordning?
Vil I have tjek på jeres servicekvalitet, og hvor det eventuelt halter med
kvaliteten?
Kan I se værdien i at kunne reklamere med, at jeres oliefyrsservice er
kvalitetssikret?
Så kontakt Dansk Energi
Brancheforening på tlf. 7741 1535
eller send en mail til [email protected] og få nærmere oplysninger om KS-ordningen.
Modernisér og profitér nu: Kondenserende teknik
fra Viessmann med solvarmeintegration
Den effektive løsning: Den kondenserende oliekedel
Vitorondens 200-T kombineret med Viessmann Vitosol 200-F
solfanger. Fordelene ved denne kombination, som er afstemt
perfekt til hinanden, er en tydelig nedsættelse af varmeomkostningerne og et betydeligt mindre CO2 udslip.
www.viessmann.dk
Individuelle løsninger med effektive systemer til
alle former for energi og anvendelsesområder.
Viessmann A/S · 2640 Hedehusene · Tel. 4655 9510 · [email protected]
Combi-Oil-Solar_185x131_DK.indd 1
24.02.12 09:04
Fjernvarme
Forbrugerne i total vildrede
Individuel opvarmning eller fjernvarme? Forbrugerne i områder, hvor
der er mulighed for fjernvarme og naturgas, er i total vildrede. Dansk
Fjernvarmeforening udtaler, at fjernvarme er grønnere og billigere end
individuel naturgas- eller varmepumpeopvarmning. EnergiNet.dk og
HMN mener til gengæld, at individuel naturgasopvarmning er billigere
for slutkunden og samfundet. Hvad skal slutkunden tro på?
Af Brian Nielsen
produktchef
Robert Bosch A/S
Når man besøger Energistyrelsens
hjemmeside under fjernvarme,
står der:
”Fjernvarme er ofte billigere
end individuel opvarmning. Kun
en procent af fjernvarmekunderne betalte i 2010 mere, end det
ville koste at producere varmen
med et oliefyr ifølge en opgørelse
fra Dansk Fjernvarme. Hvis der
sammenlignes med varmeprisen
fra et individuelt naturgasfyr,
betaler fire procent af fjernvarmekunderne mere for deres varme.”
De slutkunder, der læser det,
vil naturligvis tro at Energistyrelsen har ”blåstemplet” fjernvarmerapporten, og dermed er
valget jo nemt.
Men er det sandt?
Fjernvarme er ikke
bare fjernvarme
Når fjernvarmeforeningen vælger
at lave en gennemsnitlig økonomisk varmebetragtning, er det
misvisende og useriøst.
Vælger man at spørge beboerne
i Hjortekær og Kongens Lyngby,
om de mener, at de små 40.000
kr., som de skal betale for at
opvarme et hus på ca. 130 kvadratmeter er billigt, er jeg sikker
på, at svaret er nej.
For bedst at kunne synliggøre,
hvor store udsving fjernvarmepriserne kan have, kan vi kigge på
Bornholm, som har otte mindre
fjernvarmeværker. Det dyreste
værk er Østermarie med 37.025*
kr., og det billigste værk ligger i
8 01 ·12 | Energibranchen.dk
En sammenligning af individuel opvarmning og fjernvarme skal gøres med
udgangspunkt i et aktuelt tilbud fra det lokal fjernvarmeselskab.
Aakirkeby og skal have 15.119*
kr. for at opvarme de samme 130
kvadratmeter.
Skulle en kunde i Østermarie
vælge at installere en jordvarmepumpe med en COP på 3,3 og
en elpris på 2,05 kr. vil de selvsamme 130 kvadratmeter kunne
opvarmes for 11.244 kr. svarende
til en besparelse på 25.781 kr. pr.
år.
* Priserne er taget fra
Energitilsynets prisoversigt fra
december 2010.
Æbler skal sammenlignes
med æbler
Når fjernvarme skal sammenlignes med individuel opvarmning,
skal det gøres med udgangspunkt
i et aktuelt tilbud fra det lokale
fjernvarmeselskab. Der er mange
velfungerende og billige fjervarmeværker i Danmark, især de
fjernvarmeværker, som ligger i
udkantsdanmark, og som benytter
afgiftsfrit biobrændsel, har nogle
meget attraktive priser. Dog kan
luft/vand- og jordvarmepumper
producere varmen til en tilsvarende lav
pris, og nogle gange endog billigere end
de allerbedste værker.
Skulle den selvsamme kunde vælge
at montere et 6 kW solcelleanlæg, vil
den samlede økonomi blive markant
lavere end fjernvarme. En samlet løsning, som ikke vil være mulig, hvis
kunden vælger fjernvarme.
Kigger vi på centralerne i udkanten
af storbymiljøet, er det min erfaring, at
de gasdrevne fjervarme-centraler er 5 til
20 procent dyrere end individuel naturgasopvarmning. Det kan kun konstateres ved at lave en konkret sammenligning mellem den lokale fjernvarmepris
og naturgasprisen i området.
Desuden er det min oplevelse, at
naturgasselskaberne kan lave attraktive
fastprisaftaler på levering af naturgas,
som igen øger prisforskellen til fjernvarmen.
Energitilsynet har udarbejdert en
”prisliste” fra fjervarmeværker fordelt
over hele Danmark, hvor det er muligt
at få et hurtigt overblik over energipriserne.
Fjernvarme er baseret
på affaldsforbrænding
Udsagnet er jeg blevet mødt med mange
gange, og ja, fjernvarme baseret på
dansk affaldsforbrænding er samfundsmæssigt og slutbrugerøkonomisk en
Brændsel/Energi
Andel i procent
Naturgas
30
Kul
24
Træ
15,6
Halm
8
Affald
6,5
rigtig god ide. Når det er sagt, bør man
stille spørgsmål ved den samfundsmæssige gevinst, idet nogle energiselskaber
vælger at transportere over 100.000 ton
affald fra England til Danmark, blot
fordi danskerne ikke producerer tilstrækkelige mængder affald.
Vælger man at kigge på Energistyrelsens energistatistik for 2010,
viser det sig, at affaldsforbrænding til
fjernvarme udgør under syv procent og
har været stabil over de sidste otte år.
Naturgas i fjernvarmeværkerne er steget over de sidste otte år. Kulforbruget
er faldet og blevet udskiftet med biobrændsel som træ og halm.
Decentrale kraftvarme- og varmeværker i naturgasområder kan kun
skifte til andet biobrændsel, hvis det
kan påvises, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvilket det aldrig kan
blive, da biobrændsel er afgiftfritaget og
naturgas er afgiftsbelagt. Kort sagt køber
decentrale fjernvarmeværker i naturgasområder gassen på samme vilkår som
andre forbrugere i samme område, og
det betyder, at en evt. besparelse i forhold til individuel opvarmning skal ske
med ”stordriftsforhold”.
Fjernvarme og centrale
energireducerende tiltag
Skulle en kunde ønske at reducere
energiudgifterne til opvarmning og
varmt brugsvand kan det ske ved
eksempelvis at installere et solvarmeanlæg. Eller ved at installere varmepumper til at producere billig varme
i overgangsperioden. Størstedelen af
fjernvarmeværkerne har fjernet denne
mulighed for deres kunder ved at
opdele varmeprisen i ”abonnement” og
”forbrugt varme”.
På denne måde kan fjernvarmeværket gøre alle investeringer i reducerende energitiltag til en økonomisk dårlig
forretning.
Tager vi et ældrehjem på 4.000 kvadratmeter bolig og fællesområde, vil
mange fjernvarmeværker opkræve 7,00
til 9,00 kroner pr. kubikmeter opvarmet område. Derudover kommer leje
af energimåler. Det betyder, at ovenfortsætter
Fakta om fjernvarmepriser kontra individuel opvarmning
Hvis vi sammenligner fjernvarmepriser fra Energitilsynets prisoversigt fra
december 2010, inkl. en 2,1 procent
prisstigning i 2011 (iflg. fjernvarmeprisrapporten 2011) uden at skele
til, om fjernvarmen kommer fra biobrændsel, kul, naturgas med mere, så
er faktum, at en gasinstallations årlige
forbrug vil være billigere end fjernvarme i 66 procent af tilfældene. beregnet
med en standardpris på 8,69 kr. pr.
kubikmeter naturgas.
Skulle kunden vælge at købe gassen
det billigste sted ifølge gasprisguiden.
dk, vil 78 procent af de individuelle
naturgasopvarmninger være billigere
end fjernvarme.
Vælger vi at sammenligne fjernvarme med varmepumper, vil 86 procent
kunne opvarme deres bolig billigere
med en luft/vandvarmepumpe end
med fjernvarme. Tager vi en jordvarmepumpe og anslår en COP på 3,5
med en elpris på 2,10 kr., vil 96 procent af alle boliger blive opvarmet billigere med jordvarme end fjernvarme.
Faktum er, at det er yderst sjældent, man vil opleve, at fjernvarme
er en slutbrugerøkonomisk attraktiv
opvarmningsform. Langt størstede-
len af kunderne vil kunne opvarme
deres bolig billigere med individuel
opvarmning via kondenserende naturgaskedler eller varmepumper.
Kigger vi på miljøet, er fjernvarme
forbundet med store energitab på
grund af de lange jordledninger.
Individuel opvarmning med kondenserende naturgaskedler eller varmepumper har ikke disse massive tab,
og benytter dermed totalt set mindre
energi, som i sidste ende betyder mindre udledning af CO2.
01 ·12 | Energibranchen.dk 9
Fjernvarme
Jordvarmeanlæg
nævnte ældrehjem ville skulle betale
små 100.000 kr. i faste omkostninger
for fjernvarmen, uanset om man bruger varme eller ej.
Resultatet er, at kunden er låst fast
på fjernvarme og har lille eller ingen
økonomisk interesse i at investere i
grøn teknologi som solvarme, jordeller luft/vand varmepumper, træpillekedler eller andre biokedler.
Vælger kunden derimod at installere en individuel kondenserende
naturgaskedel, kan kunden investere i
alternativ energi eller bedre isolering
uden at blive økonomisk straffet.
Sparer over
150.000 kr. hvert år
I Nordsjælland ligger et større ældrehjem, som tidligere brugte ca. 280.000
kubikmeter naturgas hvert år, Det var
nærliggende for denne kunde at skifte
sine kedler ud med billig og grøn
fjernvarme.
Kunden valgte at tage et møde med
fjernvarmeselskabet, som kom med
forskellige løsningsforslag.
Kunden havde svært ved at gennemskue, hvad der skulle betales pr.
mWh., hvad volumenafgiften var pr.
Ældrehjem i Nordsjælland fik en økonomisk besparelse på 150.000 kr. hvert år ved at installere
induviduelle Buderus kedler i stedet for fjernvarme.
kubikmeter bolig og hvor stor energimålerafgift, afkølingsafgift etc. var.
Kunden valgte at kontakte Bosch
termoteknik for et uforpligtende
møde. Bosch’ beregninger viste, at
individuelle Buderus kondenserende
naturgaskedler var ca. 100.000 kr. billigere pr. år end fjernvarmen. Kunden
kunne ikke tro, det var rigtigt, fjernvarme var jo altid billigst, havde de
både fået fortalt og læst!
Derfor valgte kunden at sende alle
beregningerne til en uvildig rådgiver
fra Alectia. Deres konklusion var klar:
En økonomisk besparelse på 150.000
kr. hvert år ved at installere individuelle, kondenserende Buderus kedler
kontra fjernvarme.
Kunden har i dag fået installeret
nye Buderus kondenserende gaskedler, som sparer 16 procent i forhold til
det eksisterende kedelanlæg. Desuden
fik kunden en bedre fastprisaftale på
deres naturgasleverancen med det
lokale naturgasselskab.
Fremtidsperspektivet
Kigger vi lidt ud i fremtiden, vil det
intelligente elnet ”SMART GRID”
blive en del af alle boliger. Det vil
betyde, at overløbsstrøm fra vores
mange vindmølleparker og solcelleanlæg skal afsættes i danske hjem. Alle
undersøgelser peger på, at varmepumper bliver en stor del af løsningen på
dette, ergo billigere strøm på nogle
tidspunkter af døgnet. Dette giver igen
mulighed for individuelle opvarmningssystemer til at justere investeringer i den retning, hvor det gavner mest
for den enkeltes økonomi.
På samme tidspunkt vil det blive
sværere for fjernvarmeværker, som har
kombineret el- og varmeproduktion at
holde prisen nede. Andelen af elpro-
10 01 ·12 | Energibranchen.dk
duktion via grønne teknologier som
vindmøller og solceller er voldsomt
stigende. Det betyder, at gasmotorerne,
som producerer el og varme på samme
tid, vil få færre driftstimer, og dermed
bliver det økonomisk sværere at få
tilbagebetalingstiden på den samlede
investering af fjernvarmeværk og net
til at hænge sammen.
Da al fjernvarme er ”hvil i sig
selv”-økonomi, betyder det, at kun de
forbrugere, som er tilsluttet fjernvarmeværket, kan betale regningen. Dette
scenarie er på ingen måde overdrevet,
men faktisk hvad der er sket med de
meget dyre barmarks-værker, som i
dag bliver drevet af blandt andet EON,
og som har stavnsbundet husejere,
der i god tro valgte at lade deres huse
blive opvarmet med fjernvarme fra
disse værker.
Individuel opvarmning giver mulighed for at afvente situationen og agere
på en måde, som passer bedst til
netop kunden.
Kunden kan derefter vælge at lave
investeringer med enten et hurtigt
økonomisk afkast eller en mere langsigtet grøn løsning med større investering og lavere varmeregninger hver
måned.
En individuel opvarmning er lig
med valgfriheden til at træffe individuelle varmeløsninger, som passer til
netop kundens situation.
GAS
Inklusiv
gra
klimasty tis
ring
ENERGIMÆRKE
A
TI
S
4 ÅR
Kondenserende
væghængt
gaskedel
Med eller uden
indbygget
varmtvandsbeholder
WGB E er en videreudvikling
af den velkendte WGB kedel.
Kedlen er stadig med den
samme kendte brugerflade,
men nu endnu mere energirigtig. WGB E kedlen er med
en UPM (permanent magnet
motor) pumpe, hvilket giver den
et væsentligt reduceret energiforbrug.
AN
GAR
At kedlen er kondenserende
betyder, at den udnytter den
energi, der normalt ville forsvinde op igennem skorstenen
og ud i den blå luft. Naturgassen udnyttes dermed optimalt
og gevinsten er et lavere
energiforbrug, mindre miljøforurening og en lavere varmeregning.
BAXI kedler fra
Find din lokale BAXI forhandler på
www.hstarm.dk
Gas 263x185.indd 1
28-02-2012 08:52:44
01 ·12 | Energibranchen.dk 11
Olieudslip
Her er de hyppigste årsager
til skader ved olieudslip
Oliefyret tegner sig for 33 procent af skaderne, men der er markant
færre skader fra overjordiske tanke og ledninger
Af Anders Riber Høj,
projektchef,
Energi- og Olieforum
Alle villaolietanke har siden
2000 været omfattet af en tankejerforsikring, som Topdanmark
administrerer på vegne af olieselskaberne.
De konkrete skadestilfælde
håndteres af Oliebranchens
Miljøpulje, OM, som også løbende udarbejder opgørelser over
skadesårsager.
OM har opgjort, at siden
2009 har antallet af skader ligget
på lige under 80 skader pr. år.
Antallet er dermed faldet med 60
% siden 2003 og svarer til ca. 0,3
skader pr. 1.000 villaolietanke.
For at identificere skadesårsager, der eventuelt vil kunne
forebygges yderligere, har EOF
gennemført en systematisk analyse af skadesårsagen i samtlige
58 skader i perioden 1. -3. kvartal
2011.
Opgørelsen over skadesårsager
fremgår af nedenstående tabel.
Oliefyret er den største synder
Oliefyret var i 2011 kilden til
hele 33 % af olieskaderne (19
skader). Andelen er højere end
tidligere, hvilket dog især skyldes, at der ses markant færre
Skadesårsag ved olieudslip 1. - 3. kvartal 2011
Oliefyret
- heraf
- heraf
- heraf
- heraf
- heraf
- heraf
utæt flexslange
utæt samling i oliefyr
utæt oliefilter/glas
utæt pumpe
utæt ventil
uidentificeret utæthed
Ledninger
Antal
19 skader
7
3
2
1
1
5
Andel
33 %
16 skader
28 %
7 skader
12 %
Olietank, nedgravet
1 skade
2%
Påfyldning
3 skader
5%
7 skader
12 %
5 skader
9%
-
-
-
heraf utæt fødeledning/kobberrør
heraf utæt samling/ventil ved tank
heraf utæt/defekt påfyldningsrør
Olietank, overjordisk
-
-
–
-
-
heraf utæt ståltank
heraf utæt plasttank
heraf nedgravet ståltank
heraf ældre påfyldningsskade
heraf lejers spild ved selvhenterordning
Hærværk, tyveri m.v.
-
-
heraf hærværk og tyveri
heraf påkørsel (ukendt skadevolder)
Afvist dækning
-
-
-
-
-
heraf
heraf
heraf
heraf
heraf
utæt ulovlig ledning
utæt ulovlig overjordisk ståltank
afblændet men ikke tømt nedgravet tank
spild ved overhældning til ulovligt opstillet tank
gammel forurening uden relation til anlæg
12 01 ·12 | Energibranchen.dk
11
3
2
4
3
1
2
1
6
1
1
1
1
1
1
skader fra overjordiske tanke og
ledninger efter indførelsen af
sløjfningsterminerne fra 2008.
Den hyppigste skadesårsag
ved oliefyret var utætte flexslanger, der i perioden var årsagen
til mindst syv skader (udgør 12
procent af samtlige skader). Flere
af de syv skader var desværre
relativt omfattende, og gennemsnitsudgiften til oprensning blev
ca. 650.000 kr.
Skadeshyppigheden står i misforhold til, at flexslangen er en
mindre komponent i et oliefyrsanlæg.
EOF har derfor taget initiativ
til en dialog med brancheorganisationerne for at få reduceret
risikoen for skader forårsaget af
utætte flexslanger.
Der er i dag ikke lovkrav til
udskiftning af flexslanger, og producenterne er tilbageholdne med
at give håndfaste anvisninger om
flexslangernes maksimale levetid.
Der har været anbefalinger
fremme om, at slangerne blev
skiftet efter behov eller efter ca.
fem-seks år. Dette sker dog ikke
altid, og oplysninger fra branchen
indikerer, at de installerede flexslanger har en gennemsnitsalder
på ca. seks år.
I en enkelt større skadesag
viste den utætte flexslange sig
at være 13 år gammel, uanset at
der var årligt serviceeftersyn på
anlægget. Også i andre sager har
der været tale om ældre slanger.
Der er grundlag for tiltag, der kan
sikre en rettidig udskiftning af
slangerne, så skader på grund af
for gamle slanger kan reduceres.
Ældre, utætte kobberrør bidrager
mest til ledningsskader
Ledningsskaderne udgør 28 procent (16
skader), hvoraf 2/3 skyldtes utætte kobberrør. De fleste af de utætte kobberrør
har været ældre ledninger, nedgravet
under boliger.
I betragtning af at olieledninger ofte
ligger nedstøbt i eller under gulv og har
en betydelig udstrækning, er skadesantallet dog relativt moderat.
Der anses således ikke at være
anledning til nye skadesforebyggende
tiltag end de skridt, der allerede i dag er
taget i olietankbekendtgørelserne, hvor
der bl.a. stilles krav om udskiftning af
nedgravede, ældre olieledninger samtidig med tankudskiftning.
Oliefyr var i 2011 kilden til flest sager om olieudslip.
duktionsfejl og dækkes af tankproducenterne. Dette indikerer, at sløjfningsterminerne i olietankbekendtgørelserne
har været effektive.
Sløjfning af gamle tanke
reducerer skader markant
Hærværk ved tyveri hyppig
årsag til oliespild
Tankskaderne er i 2011 faldet til et
meget moderat niveau (14 procent / otte
skader), hvoraf halvdelen skyldes pro-
Hærværk, tyveri mv. er i 2011 en relativt hyppig årsag til oliespild (12 procent / syv skader). I flere tilfælde har
der været boret hul i opstillede overjordiske tanke, med akutte oliespild på
terræn til følge.
Hærværk/tyveri er et alment samfundsmæssig problem, hvorfor skaderne
kun i et begrænset omfang kan forebygges via branchetiltag.
Øvrige årsager optrådte i 2011 kun i
begrænset antal.
Kalkudfældning
Kalkudfældning kan drille
varmtvandsvekslere
Der findes acceptable løsninger,
der er biligere for slutbrugeren
end løbende at skifte varmtvandsveksleren
Af Erik L. Clément,
teknisk chef,
Robert Bosch A/S
Varmt vand er måske ikke en
livsnødvendighed, men en komfort, som vi helst ikke vil undvære og betragter som en selvfølge,
når vi åbner for hanen med varmt
brugsvand. Men kalk i vandet
kan være en modspiller, der skal
tages hensyn til.
De senere års effektivitetskrav
har medført, at der er kommet
flere mindre vekslere til produktion af varmt vand i kedlerne.
Især unitter med indbygget
varmtvandsbeholder er i nogen
udstrækning opbygget med de
såkaldte ladepumpesystemer, der
producerer det varme vand uden
Generalforsamling
og årsmøde i
Dansk Energi Brancheforening
torsdag 10. maj 2012
Generalforsamlingen i Danske Energi Brancheforening
holdes på Severin Kursuscenter i Middelfart
torsdag 10. maj 2012.
Efter generalforsamlingen, der starter kl. 15.00, vil
programmet byde på et par højaktuelle indlæg
af interesse for energibranchen.
Om aftenen er der middag, og der vil være mulighed
for overnatning.
Nærmere invitation til årsmødearangmentet udsendes
primo april.
anvendelse af
en spiral i varmtvandsbeholderen.
Skal tage
hensyn til
vandets hårdhedsgrad
Hårdhed (°dH)
Inddeling i Danmark
0–4
Meget blødt
4–8
Blødt
8 – 12
Middelhårdt
12 – 18
Temmelig hårdt
18 – 24
Hårdt
Systemet fungerer optimalt, hvis
man tager hensyn til hårdhedsgraden (kalken) i det kolde brugsvand, der ikke bør være højere
end 18, målt efter den tyske
inddelingsgrad, °dH, (Deutsche
Härte), der anvendes i Danmark.
I store dele af landet, især
Jylland og Fyn, ligger hårdhedsgraden på et acceptabelt niveau,
mens hovedstadsområdet kan
være svært ramt med hårdheder
over 18 °dH. Kalkudfældningen
sker i veksleren, når det kolde,
kalkholdige vand bliver påvirket
af en høj temperatur fra kedlen.
Kalkudfældningen og dermed
forstoppelsen afhænger af, hvor
høj temperaturen er, hvilken størrelse veksleren har, og hvor kalkholdig vandet er.
Hvis der allerede er blevet
monteret et produkt med veksler,
og brugsvandet har en høj hårdhedsgrad, findes der acceptable
løsninger, der er billigere for
slutbrugeren end at være tvunget
til løbende at skifte varmtvandsveksleren.
Polyfosfater ser ud til at virke
På det danske marked tilbydes
14 01 ·12 | Energibranchen.dk
der flere forskellige produkter
mod kalk, men ikke alle holder,
hvad de lover.
Produkter, der anvender fosfater, herunder polyfosfat (uorganisk kalkbinder), ser ud til at
virke godt. Polyfosfat findes i en
række mineraler i naturen og er
et vigtigt grundstof for alle dyr og
planter.
I forbindelse med kalk anbefales det, at polyfosfatet tilsættes
løbende og doseret. Med optimeret dosis og beskaffenheden af
fosfatet bliver evnen til kalkudfældning reduceret, og i mange
tilfælde forhindret, Fordi fosfatet
ændrer strukturen i kalken, så
den bliver blødere og lettere at
bortlede.
Et eksempel på ovenstående er
3Ms SF18-S, der sælges gennem
forhandler.
Enheden monteres på koldtvandstilgangen med ventiler,
så kunden selv kan udskifte
fosfatenheden, der sidder skruet
direkte på T-stykket. For optimal
virkning anbefaler 3M, at plastbeholdere, HF 18-S, udskiftes min.
én gang om året.
Milton Grant - kondenserende oliekedel
A
Brug den nye Milton Grant 20
som døråbner...
og kom ind i varmen hos dine kunder!
Med Milton Grant 20 præsenterer vi nu en kondenserende oliekedel, der med
en række stærke salgsargumenter bliver dit og forbrugernes foretrukne valg:
Milton Grant 20 fylder minimalt og giver kunden mere plads i bryggerset
• Kvaliteten er i top og sikrer lang holdbarhed
• Kompakt, effektiv og lydsvag
•
Diskret og moderne design
• Suveræn varmtvandskomfort og præcis varmestyring
• Kan placeres uafhængigt af gammel skorsten
•
Milton A/S
Kornmarksvej 8 -10 · 2605 Brøndby
Telefon 4697 0000 · Telefax 4697 0001
e-mail: [email protected] · www.milton.dk
Forstand på varme!
Milton A/S har siden 1970
leveret kvalitetsprodukter til
fagfolk. Brændere, kedler,
varmepumper, solvarme,
varmluftblæsere, strålevarmepaneler og gasradiatorer.
Energimålinger
Energimålingerne tager
fart i eftersynsordningen
Nu over 8.000 indrapporteringer af energimålinger på oliefyrede
anlæg
Det er nu godt og vel et år siden,
at bekendtgørelsen om den nye
eftersynsordning kom på gaden,
og kravet om registrering og årlige
energimålinger ved oliekedler
trådte i kraft.
Efter en langsom start ser det
nu ud til, at indrapporteringen af
udførte energimålinger tager fart.
Ifølge SEEB - Energistyrelsens
sekretariat for eftersynsordningen
- ser status for indrapportering af
kedelregistreringer og energimålinger således ud:
Periode
De største af serviceudbyderne
er endnu ikke begyndt systematisk at indrapportere energimålinger, men de første forventer at
komme i gang inden for kort tid.
Men det vil under ingen omstændigheder være muligt at nå de
lovpligtige energimålinger på alle
oliekedler inden bekendtgørelsens frist 1. juni 2012.
En tredjedel af oliekedlerne er
ineffektive
Kedelregistreringen viser, at ca.
Indrapporteringer
Hele 2011
3.700
Januar – 8. marts 2012
4.750
I alt
8.450
Årlig energimåling af
oliefyrede kedelanlæg
Hvert år skal oliefyrede anlæg have foretaget en energimåling af
en teknisk ekspert. Energimålingen omfatter:
•Forbrændingslufttemperatur
•Røggastemperatur
•Sodtal
•Iltindhold
•Kulilteindhold (kun for anlæg med blåflam-
mebrændere)
•Beregning af røgtab
Den tekniske ekspert skal indberette måleresultaterne til
Energistyrelsen. Ved første energimåling skal den tekniske ekspert
desuden indberette adresse, kedeltype, -alder og ydelse.
De indberettede data bruges til at identificere ineffektive kedler.
16 01·12 | Energibranchen.dk
25 procent af kedlerne er fra før
1978.
Desuden viser energimålingerne, at omkring otte procent af
kedlerne har et røgtab over ti procent eller et sodtal over 1. Det vil
de sandsynligvis også have ved
næste årlige energimåling.
Samlet set vil således en
tredjedel af kedlerne blive klassificeret som ineffektive og få et
påbud fra Energistyrelsen om at
få gennemført et energisyn, senest
ved førstkommende årlige energimåling.
Energisynet ikke klart endnu
SEEB-sekretariatet har i nogen
tid arbejdet på beregningsprogrammet, som skal bruges i forbindelse med energisynene på
oliekedler.
Supplerende er der udarbejdet
oplæg til instrukser for udførelse af energisyn og vejledning
i indrapportering, brug af bereg-
ningsprogrammet og generering af
energirapport til kunden.
Beregningsprogrammet testes
for tiden sammen med repræsentanter for branchen, men er ikke
helt funktionsklart i skrivende
stund. Der dog stadig håb om, at
det bliver klart i løbet af foråret.
Kvalificerende
kursus i energisyn
Inden for AMU-regi arbejdes der
parallelt med udvikling af et kursus, som kan kvalificere de tekniske eksperter til at udføre og indrapportere energisyn og betjene
beregningsprogrammet.
Kurset vil muligvis blive
obligatorisk for at kunne udføre
energisyn.
Der har været planlagt et pilotkursus i uge 13, men det er indtil
videre rykket til uge 19, da beregningsprogrammet ikke er klar til
brug endnu.
Energisyn af ineffektive
oliefyrede kedel- og varmeanlæg
Ineffektive oliefyrede kedelanlæg skal have
foretaget et éngangsenergisyn efter pålæg fra
Energistyrelsen.
Ved energisynet beregner den tekniske ekspert
kedelanlæggets årsvirkningsgrad og kommer med
forslag til forbedring af anlægget eller udskiftning
af kedlen eller overgang til anden type varmeforsyning.
Eftersynet foretages ved hjælp af et webbaseret
beregningsprogram, udviklet af Energistyrelsen.
Du kan stadig nå at tilmelde dig
Gastekniske Dage 15-16 maj 2012
på www.gasteknik.dk
Dansk Gas Forening
Gastekniske Dage
2012
Se fuldt program på www.gasteknik.dk
Årets emner:
Produktion af grøn gas
Sikkerhedsstyrelsen
Gasmålere og -afregning
Biogas
Transportsektoren
Balancering af
energisystemer
Gastransmission og distribution
Kraftvarme
F-gas
Gasinstallationer
Gaskvalitet
Dette års Sponsorer
01 ·12 | Energibranchen.dk 17
Træpiller
Køb de rigtige træpiller
Der er i dag ingen krav til dokumentation af kvaliteten af træpiller. Det er helt
frivilligt, om producenter og forhandlere af træpiller vælger at få deres produkt
kvalitetstestet. Det betyder, at man som forbruger skal se sig godt for, når man
køber træpiller til sit pillefyr.
Som forbruger skal man kigge sig godt
for, når man køber træpiller til sit pillefyr, for der er endnu ingen krav til
kvaliteten af træpillerne.
Det betyder, at det i dag er helt frivilligt, om forhandlere og producenter
vælger at få kvaliteten testet.
– Hvis kvaliteten af træpillerne er
dårlig, risikerer man et meget højere
forbrug af træpiller end nødvendigt.
Der er flere tegn på en dårlig kvalitet.
For eksempel at træpillerne smuldrer,
at man ofte skal fjerne aske, eller der
dannes slagger i biobrændselsanlægget.
Det hindrer en optimal drift. Det kan
derfor være en fordel at købe piller af
god kvalitet, for det giver ofte den bedste fyringsøkonomi i længden, siger
laborant på Teknologisk Institut Torben
Brødsgaard.
Svært marked
Det kan dog være et svært marked at
navigere rundt i for forbrugerne, fordi
der ikke er klare regler på området.
- Det er derfor, vi begyndte den her
frivillige kvalitetssikring af biobrændsel på Teknologisk Institut i 2004. Og
heldigvis får vi et stigende antal henvendelser fra forhandlere, som gerne vil
have pillerne kvalitetstestet.
Hold øje med kvaliteten
Pillerne bliver testet efter en fælleseuropæisk CEN-standard, der blandt andet
sætter rammer for pillernes holdbarhed
samt indholdet af aske og vand.
– Vi tester pillerne for at se, hvor stor
en andel, der er rent træ. Hvis der er
affaldsprodukter i træpillerne i form af
for eksempel sand eller bark, viser det
sig i form af aske. Oplever man, at træpillerne efterlader store mængder aske,
betyder det, at der er et stort spild, og at
18 01 ·12 | Energibranchen.dk
kan ødelægge anlægget ved for eksempel at sætte sig i brænderhovedet.
Derudover tester vi indholdet af vand
i pillerne, samt hvor holdbare de er.
Pillerne skal helst være faste og smuldre
så lidt som muligt, så man ikke står tilbage med en stor bunke savsmuld.
Millimeterpræcis
Til gengæld har det ifølge Torben
Brødsgaard mindre betydning for
brændværdien, hvilken type træ pillerne er lavet af:
– Det vigtigste er, at man får købt den
type brændsel, som passer bedst til det
anlæg, man har.
I øjeblikket er det træpiller i størrelsesordenen seks til otte mm, der fungerer bedst til de mindre biobrændselsanlæg, som typisk står i de private hjem.
På hjemmesiden www.teknologisk.
dk under fanen ”laboratorier” og herefter ”kvalitetssikring af træpiller” kan
du se en liste over virksomheder, der
har fået deres træpiller analyseret hos
Torben Brogaard er laborant på Teknologisk
Instituts laboratorium, hvor de tester kvaliteten Teknologisk Institut. Du kan også med
fordel spørge din lokale installatør til
af træpiller.
råds, når du skal vælge træpiller.
der er andet i pillerne end træ, forklaArtiklen er lånt fra forbrugermagasinet
rer Torben Brødsgaard og fortsætter:
”Ren1ergi”, nr. 1, 2012
- Vi kigger desuden efter slaggedanTekst og foto: Trine Møller Pedersen og
nelse. Slagger dannes, når asken smelAnne Korntved Petersen
ter sammen og bliver helt hård. Slagger
Tjek på kvaliteten
De optimale værdier for træpiller er:
Mekanisk stabilitet: 97 procent
Indhold af aske: under 0,5 procent
Indhold af vand: under 10 procent
Brændværdi: ca. 4,8 kWh/kg
- svarende til: ca. 17,5 MJ/kg
+45 48 25 31 11
Professionelt udstyr
Hvis kalken blokker
og det varme vand stopper
Ring til vores
ekspert Harry, og
få råd og vejledning
om kemi og pumper
til VVS-branchen.
Cillit – Udsyringsanlæg der fås i to størrelser kan løse de fleste opgaver, hvor pladevekslere,
varmtvandsbeholdere eller rørsystemer skal renses kemisk for kalkbelægninger. Cillit
afkalkningsmidlerne i de gule 20 kg dunke vælges ud fra hvilke materialer de skal anvendes på,
f. eks. er det vigtigt at rustfrie materialer ikke påvirkes af saltsyreholdige væsker. Inden man
bortskaffer brugt afkalkningsvæske skal syrekraften neutraliseres bort med Cillit Neutra, og hvis
man har behov d.v.s hvis man har afkalket en beholder som ikke han tømmes fuldstændigt kan
man med Cillit Naw neutralisere evt. syrerester inde i beholderen inden den tages i brug.
VVS-NR. Stor maskine: vvs-nr. 379811 040 – Lille maskine: 379811 020
Cillit-FFW/TW 379811 810 – Cillit KW-kalkløser 379811 830 – Cillit Naw 379811 840 – Cillit Neutra 379811 850
Kondensatpumpe
Iltbinder og
pH-buffer
Tilsættes anlægsvandet i
varme- og solfangeranlæg.
Ny forbedret formulering!
Binder nu 2 x mere ilt!
Beskytter effektivt imod
iltkorrosion og stabiliserer
anlægsvandets pH-værdi.
VVS-NR. 379811 888
Cillit-PVR 25 l
Blue Max kondensatpumpe Plus er en nydesignet
kompakt pumpe til bortpumpning til nærmeste
afløb af kondensvand fra kedler eller drypvand fra
sikkerhedsventiler, klima- og køleanlæg m.m.
Nu med 4 x 28 mm tilgangshuller – samt adapter for
ø19 mm, ø32 mm og ø40 mm tilslutning.
Der medfølger seks meter 3/8” pumpeslange.
Blue Max Plus tåler syreholdige væsker. Automatisk
start og stop via den indbyggede flyderkontakt.
Forberedt for tilslut af ekstern signalgiver ved overløb.
Ring til vores kundeservice for flere oplysninger.
VVS-NR. 379811 080
Cillit-PVR er en rensevæske
udviklet specielt til rensning
af industripladevekslere for
kalk- og korrosionsbelægninger
i form af rust- og sort
magnetitbelægning.
Veksleren renses uden
adskillelse, ved recirkulation af
ufortyndet Cillit-PVR gennem
vekslerens belagte side.
VVS-NR. 379811831
Wendt & Sørensen A/S
leverer kemikalier og pumper til
industrien og VVS-branchen til
rensning af bl.a. pladevekslere,
rørvekslere og varmtvandsbeholdere.
Alle vores pumper har magnetkobling, der adskiller elektronikken
fra de aggressive væsker der cirkuleres.
Vi har forhandlet de gule Cillitkvalitetsprodukter siden 197o og
vi formidler gerne vores praktiske
erfaringer videre.
Wendt&Sørensen
Vølundsvej 18, 34oo Hillerød
Tlf. 48 25 31 11, [email protected]
www.w-s.dk
Brændermarkedet
Solgte og registrerede gaskedler
500 gaskedler blev ikke registreret i 2011
Antallet af ikke-registrerede kedler er
faldet i forhold til 2010 og udgør for 2011
knapt tre procent.
DEBRA
Solgte og registrerede, installerede gaskedler
Solgte/registrerede
gaskedler
2011
2010
2009
Solgte
20.200
21.000
24.500
Registrerede i alt
19.700
19.400
24.200
500
1.600
300
3 pct.
8 pct.
1 pct.
Afvigelse
Afvigelse i procent
Opgørelsen dækker 97 pct. af gaskedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, februar 2012
Lille stigning i antal installerede, registrerede gaskedler
Gaskedelmarkedet i 2011
Det samlede antal af registrerede,
installerede gaskedler er steget
med knapt to procent i 2011 i forhold til 2010. Det er interessant,
at antallet af nyinstallationer er
steget. Det kan muligvis skyldes
omstillinger fra olie.
Hele
landet
DEBRA
Traditionelle Kondenserende
kedler
kedler
Samlet antal
Heraf
Heraf
nyinstallationer udskiftninger
2011
50
20.150
20.200
5.000
15.200
2010
100
19.750
19.850
3.850
16.000
Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW, 2010 og 2011.
Gasbrændere 2011
Oliebrændere 2011
Fortsat stigning i gasbrændermarkedet
Kraftig tilbagegang i oliebrændermarkedet
Gasbrændermarkedet er steget 33 procent henover 2011 dog
med en lidt mindre procentvis stigning for de større gasbrændere.
DEBRA
I 2011 er der solgt 32 procent færre villaoliebrændere end
samme periode i fjor. Årsagen er helt sikkert, at de fleste
oliekedler i dag sælges med en integreret brænder. Salget af
større brændere er faldet med cirka otte procent.
DEBRA
Solgte
gasbrændere
Under 60 kW
Over 60 kW
Samlet antal
Solgte
oliebrændere*
Under 60 kW
(villabrændere)
Over 60 kW
Samlet antal
2011
135
585
720
2011
5.980
1.020
7.000
2010
95
445
540
2010
9.220
1.100
10.320
Antal solgte gasbrændere.
20 01 ·12 | Energibranchen.dk
* Opgørelsen omfatter kun salget af løse oliebrændere.
Få ren CO2-samvittighed
med et pillefyr
Diskussionen om miljøvenlighed i forhold til træpiller
går af og til højt, og kritikere mener, at pillerne ikke er
så miljøvenlige, som de bliver gjort til.
Den uafhængige energianalysekonsulent Hans
Henrik Lindboe, der er civilingeniør og partner i Ea
Energianalyse, fortæller her, hvorfor du kan have ren
CO2-samvittighed med et pillefyr.
Når du fylder dit nye pillefyr op med
træpiller for første gang, kan du glæde
dig over, at du ikke kun gør noget godt
for privatøkonomien, men også for miljøet.
Fyring med træpiller er nemlig en
CO2-neutral energiløsning.– den helt
grundlæggende årsag til dette er, at træ
opsuger CO2.
Derfor er der betalt for den CO2udledning, der sker ved afbrænding,
og dermed påfører man ikke miljøet en
merbelastning, forklarer Hans Henrik
Lindboe.
Årsagen til CO2-diskussionen i forhold til træpiller bunder primært i, at
blandt andet tænketanken CONCITO
har sat spørgsmålstegn ved, om træerne
også kan nå at opsuge så meget CO2,
som der udledes.
I en rapport fra 2011 beskrives det, at
det kan tage hundreder af år for træer
at opsluge CO2, som det tager væsentligt færre år at afbrænde. Dette gælder
især, når man fælder urskov til produktion af træpiller.
Ansvarligt fældet
Man skal derfor sikre sig, at man køber
træpiller fra træ, der er dyrket og fældet ansvarligt, påpeger Hans Henrik
Lindboe, der henviser til, at der fra EU’s
side er politisk fokus på området.
- Det er en fin tommelfingerregel
som forbruger, at man kan være tryg,
hvis man bestiller træpiller, som er
produceret i EU. Her er det generelt
sådan, at der ikke bliver tæret unaturligt på skovenes ressourcer, siger
Hans Henrik Lindboe, der tilføjer, at
EU-Kommissionen i 2010 udgav en rapport, der påviser, at træ fra Europa, der
dyrkes bæredygtigt, stort set kan regnes
for at være CO2-neutralt.
Hans Henrik Lindboe forklarer, at
der i disse år er generel vækst i de europæiske skove.
- Det indikerer jo, at man ikke netto
fjerner mere træ fra skoven, end der
plantes, og derved bidrager de europæiske skove faktisk til at opsuge CO2 fra
atmosfæren. Desuden kan man sagtens
forestille sig, at en øget efterspørgsel
efter flis og træpiller ligefrem kan
medvirke til, at der bliver plantet flere
træer. Og når man planter træer, som
man ellers ikke ville have plantet, så
opsuges der endnu mere CO2, og det
skal man også tage med i betragtning
i forhold til CO2-diskussionen, siger
Hans Henrik lindboe.
Ansvarligt forarbejdet
Et andet kritikpunkt mod træpiller er,
at der også udledes CO2 i forbindelse
med produktionen af træpiller. Dels
fældning af træer og dels forarbejdningsprocessen.
– Her skal man tænke på, at det er
et vilkår, som gælder for alle former for
energiproduktion.
En vindmølle producerer også meget
miljøvenlig energi, men vi udleder også
CO2, når vi fremstiller møllen. Her er
fortsætter
01 · 12 | Energibranchen.dk 21
Internetkontakter
www.mmmmmm.dk
www.electro-oil.dk
www.gastech.dk
www.energicomfort.dk
www.ok.dk
- fordi kvalitet altid betaler sig
www.mmmmmm.dk
www.viessmann.dk
www.danskvarmeservice.dk
www.hfas.dk
Tegn en ”WEB - Logo” annonce
Kontakt enten Dansk Energi
Brancheforenings sekretariat på
tlf. 77 41 15 35 /[email protected]
det afgørende at huske på,
at det enkelte EU-land har
kvoter for udledning af CO2,
hvor udledning i forbindelse
med transport tælles med.
Det betyder, at den CO2,
der udledes ved produktion
og transport af træpiller i EU,
indgår i regnskabet et andet
sted i systemet. Derfor er det
OK at betragte europæiske
træpiller som CO2-neutrale,
siger Hans Henrik Lindboe.
Certificering ville
stoppe diskussion
Han mener, at det burde
være mere overskueligt for
forbrugeren at vælge træpiller og få klar besked om
CO2-udledningen ved at lave
en form for certificering for
bæredygtigheden eller en
Svanemærkning af træpiller.
En opgave, der skal løses på
EU-niveau, da kun et internationelt system har reel
effekt på længere sigt.
- Det kan kun gå for lang-
22 01·12 | Energibranchen.dk
www..milton.dk
www.mmmmmm.dk
eller
redaktør Helge Lynggaard på
­86 19 37 11 /[email protected].
Industri- og strålevarme
Telt- og stålhaller
Stillads- og liftudlejning
Badebroer
Industri- og strålevarme
Telt- og stålhaller
Stillads- og liftudlejning
Badebroer
somt, for det er meget
kompliceret som forbruger at sætte sig ind
i. Og det er ærgerligt,
hvis en komplieret
diskussion om CO2 og
bæredygtighed skaber
usikkerhed hos den
enkelte forbruger, som
gerne vil gøre noget for
miljøet.
Hvis man producerer og fælder ansvarligt, er der tale om et
forsvindende lille tal i
CO2-udledning, siger
Hans Henrik Lindboe.
I forbindelse med
energiforhandlingerne i 2011 har
Biokedel med brændselsmagasin og transportrør til træpillerne.
blandt andet Dansk
Skovforening og de danArtiklen er lånt fra
der er en oplagt mulighed
ske Skovdyr-kerforeninger
forbrugermagasinet
for at øge produktionen af
henvendt sig til regeringen
”Ren1ergi”,
for at gøre opmærksom på, at biobrændsel uden at forringe
nr. 1, 2012
naturværdier.
der er tilgængelige ressourTekst: Trine Møller Pedersen
cer i de danske skove, som
Forbrugermagasinet kan henikke bliver udnyttet i dag –
tes på www.tekniq.dk
foreningerne mener derfor,
Kalenderen
Efteruddannelser for service- og installationsvirksomheder
– certifikatuddannelser og andre aktuelle kurser i
foråret 2012. Oplysningerne stammer fra skolernes og EVU’s
hjemmeside, www.vvskurser.dk. Det anbefales dog altid at kontakte den enkelte skole ved planlægning af kursusforløb.
Olieområdet
Varighed
Startdato
EUC Syd (Tønder)Eftersyn/reparation på oliekedler under 100 kW
15 dage
04.06
Tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dkOliefyrsmontør over 120 kW (100 kW)
10 dage
29.10
15 dage
03.09
15 dage
09.05
1 dag
03.05
Kursus
AMU HoverdalEftersyn/reparation på oliekedler under 100 kW
Tlf.: 9734 8011 www.hoverdal.dk
Selandia (Slagelse)
Oliefyrsmontør under 120 kW
Tlf.: 5856 7195 www.selandia-ceu.dk Tankinstallationer under 6.000 l
Gasområdet
Construction Collage Aalborg
Forkurser til certifikatkursusforløb
2-5 dageKontakt skolen
Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkA-certifikat kursusforløb
16 dage
07.05
2-5 dage
29.05
EUC Syd (Tønder)
Forkurser til certifikatkurser Tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dkA-certifikat kursusforløb 16 dage
Certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW 16 dage
Selandia (Slagelse)
Forkurser til certifikatkurser
Tlf.: 5856 7195, www.selandia-ceu.dkA-certifikat kursusforløb 22.08
19.04
2-9 dage
13.06
16 dage
15.06
Certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW16 dageKontakt skolen
Syddansk Erhvervsskole
Tlf.: 6313 6413, www.sde.dkA-certifikat kursusforløb
16 dage
16.05
TEC Teknisk Erhvervsskole Center A-certifikat kursusforløb
16 dage
23.05
A-certifikat kursusforløb
16 dage
26.03
A-certifikat kursusforløb
16 dageKontakt skolen
Gladsaxe, tlf.: 3817 7000 www.tec.dk
Uddannelsescenter Herning
Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dk
Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød
Tlf.: 4829 0000 www.esh.dk
Biobrændselsområdet
EUC Sjælland (Næstved)Biobrændsel – KSO-certifikat
3 dage
16.04
3 dage
02.05
3 dage
07.05
Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk
Uddannelsescenter Herning
Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dkBiobrændsel – KSO-certifikat
Construction Collage Aalborg
Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkBiobrændsel – KSO-certifikat
Konferencer, temamøder, kurser o. lign.
DEBRA
Årsmøde og generalforsamlingSeverin, Middelfart
Dansk Gasteknisk Center - DGC
Kurser og temadage om gasteknik, sikkerhed, Sjælland, Jylland, FynKontakt DGC
Tlf.: 2016 9600 www.dgc.dk
miljøforhold mm. Årsprogram fås hos DGC
10.05
01 · 12 | Energibranchen.dk 23
Varmekompetence
Et samarbejde der kan ses
på bundlinjen
Gastech-Energi er specialister i naturgaskedler, varmepumper og løsninger
med solenergi. Vi forhandler Geminox
gaskedler samt varmepumper fra CTC
og IDM.
Gastech-Energi leverer varmeløsninger til
boliger og erhvervsvirksomheder.
Vi leverer lynhurtigt og kan tilbyde markedets bedste service- og tryghedsaftaler. Det
betyder tilfredse kunder, mindre bøvl og en
sjovere hverdag for dig.
Vores engagement slutter ikke, når produkterne er leveret. Service er et nøglebegreb
for os, og derfor tilbyder vi også et omfattende uddannelsesprogram og attraktive
servicepakker til de installatører, vi samarbejder med.
Online service
Når du samarbejder med os, får du også
adgang til vores extranet. Det er en online
service, som du kan bruge til at holde dig
opdateret om de nyeste produkter. Samtidig kan du drage fordel af vores salgs- og
marketingsupport.
Vi stiller store krav til os selv og til de produkter og løsninger, vi leverer. Derfor stiller
vi også store krav til vores samarbejdspartnere. Er du parat til at leve op til det, kan vi
love dig et fagligt udfordrende og udbytterigt samarbejde.
Kontakt os på telefon 87 42 59 59, eller
send en mail på [email protected]