I Ansøgning om fripladstilskud for sko|eåret.2013/14
ANTIDOTER Antidotberedskab i Danmark 2009 - 11. udgave Arbejdsgruppen for Antidotberedskab i Danmark Antidoter 2009 (11)final Antidoter: Antidotberedskabet i Danmark. Udgivet af Arbejdsgruppen for Antidotberedskab i Danmark.1. udgave: 2009 Redaktion: Farmaceut Hanne Nielsen, Sygehusapoteket, Region Sjælland Ledende overlæge Jens Tingleff, Akutafdelingen Køge Sygehus, Region Sjælland Farmaceut Anne Skyggedal, Sydvestjysk Sygehusapotek, Region Syddanmark Overlæge Claus Wahlgreen, Anæstesiafdelingen Svendborg Sygehus, Region Syddanmark Farmaceut Hilde Omestad, Hospitalsapoteket Århus, Region Midtjylland Overlæge Jens Møller, Medicinsk afdeling, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland Beredskabskonsulent Bo Elbæk Pedersen, Præhospitalt Århus, Region Midtjylland Ledende overlæge Jørn Munkhof Møller, Akut- og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland Farmaceut Mette Juul-Gregersen, Sygehusapoteket, Region Nordjylland Overlæge Steen Barnung, Traumecentret Rigshospitalet, Region Hovedstaden Farmaceut Karin Herkell, Region Hovedstadens Apotek, Region Hovedstaden Overlæge Gesche Jürgens, Klinisk Farmakologisk afdeling/Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden Overlæge Peter Jacobsen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling/Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden Overlæge Niels Ebbehøj, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling/Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden Farmaceut Ph.D. Lotte CG Høgberg, Anæstesiologisk afdeling/Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden Antidoter 2009 (11)final 2 FORORD Denne håndbog beskriver principperne for antidotbeholdninger på danske sygehuse. Disse skal både sikre den daglige behandling af patienter med almindelige forgiftninger og adgang til antidoter mod sjældne forgiftninger. Desuden er der taget højde for de ekstraordinære behov til behandling af mange patienter ved de mest sandsynlige masseforgiftninger. Ved valget af lægemidlerne er der taget hensyn til evidens for deres effekt og til behandlingstradition. Organisationen er bygget op med henblik på størst mulig omkostnings-effektivtet ved koncentration af kostbare og sjældent brugte antidoter på 2 lagre i landet og ved udveksling af informationer om beholdninger, som vil lette brugen af antidoter på tværs af regioner og sygehuse. Basislager Hver skadestue/akutmodtagelse i landet, som modtager forgiftningspatienter, er forpligtet til at ligge inde med et ensartet basissortiment af antidoter til behandling af forgiftninger, som forekommer hyppigt og/eller kræver omgående behandling. Speciallager Sjældent anvendte og/eller særligt kostbare antidoter findes på speciallagre på Rigshospitalets Traumecenter og Aarhus Universitetshospital, skadestuen. Ved behov rekvireres de særlige antidoter herfra ved telefonisk henvendelse. Suppleringslagre Suppleringslagre til brug ved ulykker eller andre begivenheder med mange tilskadekomne findes på den største skadestue i hver af regionerne. Udover denne ekstra kapacitet kan brug af antidoter på tværs af sygehusene fungere som et ekstra lager. Omkostningsbegrænsning Indholdet i alle lagertyper indgår i den almindelige cirkulation af lægemidler, således at nyanskaffelse i størst muligt omfang sker i takt med brug og ikke pga. overskridelse af udløbsdato. Tilladelsespræparater Den ledende overlæge på hver skadestue er ansvarlig for indhentning af de nødvendige tilladelser fra Lægemiddelstyrelsen til at rekvirere og anvende ikke-registrerede lægemidler. For speciallagrenes vedkommende indhentes tilladelserne af den overlæge, som har ansvaret for lageret på henholdsvis Rigshospitalets Traumecenter og Aarhus Universitetshospitals skadestue. De ikke registrerede præparater kan udleveres til brug på andre sygehuse, hvorfra man har en pligt til efterfølgende at oplyse om brugen og om evt. komplikationer under behandlingen. Information om lagrene Oversigt over placering af basislagre og speciallagre findes på Giftlinjen, Bispebjerg Hospital samt på regionernes sygehusapoteker. Henvendelse kan rettes hertil, hvis der lokalt ønskes oplysning om, hvorfra et antidot kan rekvireres. Anvendelsesforeskrifter Foruden en oversigt over de tre typer lagres indhold og dimensionering indeholder bogen anvendelsesforskrifter for de enkelte antidoter. Redaktion Håndbogens redaktion udgøres af en arbejdsgruppe nedsat af sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner på et møde den 7. december 2007. Arbejdsgruppen består af sagkyndige fra landets 5 regioner og den landsdækkende døgnbemandede forgiftningsrådgivning på Bispebjerg Hospital, Antidoter 2009 (11)final 3 Giftlinjen. Bogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Giftlinjen og redaktionsgruppen. Sekretariatsfunktionen er varetaget af Giftlinjen. Bogen er en fortsættelse af tidligere udgaver af Håndbog for Antidotberedskabet i Storkøbenhavn. Den nærværende udgave er tilpasset forholdene i landet som helhed herunder den nye regionsopdeling. Bogen er opdateret med hensyn til nye og udgåede antidoter. Denne 1. udgave af en landsdækkende antidothåndbog er 6. udgave i forhold til den tidligere håndbog for Hovedstadsregionen. Bogen findes kun i en elektronisk form, som kan nås på www.sygehusberedskabet.dk. Bogen bliver løbende opdateret, og evt. udskrifter fra bogen bør kontrolleres for opdateringer før brug. Redaktionen af håndbogen modtager gerne kommentarer, rettelser og forslag til forbedringer, som efter redaktionel behandling kan indgå i kommende revisioner af bogen. Spørgsmål om forgiftninger, herunder om brug af antidoter, kan rettes til forgiftningsrådgivningen på Bispebjerg Hospital, GIFTLINJEN. Telefon for sundhedsfagligt personale, myndigheder og tilsvarende: 3531 5555. Antidoter 2009 (11)final 4 Indholdsfortegnelse: Forord 3 Basissortiment på alle skadestuer/akutmodtagelser 6 Sortiment i specialdepoterne på Rigshospitalet og Århus Hospital 7 Sortiment i suppleringslagre i hver region 7 Leverandører af ikke registrerede præparater 8 Leverandører af medicinsk udstyr 8 Antidotoversigt 9 Anvendelsesforskrifter for antidoter 11 Antidoter 2009 (11)final 5 Basissortiment af antidoter på alle skadestuer/akutmodtagelser som modtager forgiftningspatienter Indholdsstof Acetylcystein konc. til inf. 200 mg/ml, 100 ml htgl Aktivt kul granulat til mikstur, plastflaske 50 g Atropin SAD inj. 1 mg/ml, 1 ml amp. Atropin SAD inj. 1 mg/ml, 3 ml amp. Biperidin inj. 5 mg/ml, 1 ml amp. Calgonate gel 2,5 %, tube 25 g ELLER Calciumgluconat gel 2,5 %, tube 25 g * Calciumsalt inj. 0,23 mmol/ml, 10 ml amp. ELLER Calciumsalt inj. 0,5 mmol/ml, 10 ml amp. Deferoxamin inj. subst., htgl. 500 mg Diazepam inj. væske (emulsion) 5 mg/ml, 2 ml amp. Flumazenil inj. 0,1 mg/ml, 5 ml amp. Folininsyre inj. 10 mg/ml, 10 ml htgl. Glukokortikoid inh. pulver 400 mikrogram/dosis Glukokortikoid inh. 0,5 mg/ml, 2 ml ampul Hydroxocobalamin inf.subst., htgl. 5 g ** Ipecacuanha syrup, 7% (v/v) 15 ml flaske * Methylthioninium chloride 5 mg/ml, 5 amp. Naloxon inj. 0,4 mg/ml, 1 ml amp. Natriumpolystyrensulfat pulver 454 g Natriumsulfat pulver 30 g Phentolamin mesilat inj. 10 mg/ml, 1 ml amp. * Physostigmin inj. 0,4 mg/ml, 5 ml amp. * Phytomenadion inj. 10 mg/ml, 1 ml amp. Protamin inj. 10 mg/ml, 5 ml amp. Pyridoxinhydrochlorid inj. 25 mg/ml, 30 ml htgl. Tiosulfat inj. 150 mg/ml, 10 ml amp. Handelsnavn Acetylcystein SAD Carbomix Atropin ”SAD” Atropin ”SAD” Akineton Minimal beholdning 3 htgl. 10 flasker 10 amp. à 1 ml 30 amp. à 3 ml 5 amp. HF-antidotgel 4 tuber Calciumgluconat “B. Braun” 10 amp. Calciumchlorid SAD #) Desferal/Desferin Stesolid Flumazenil Calciumfolinat Flere produkter Flere produkter Cyanokit Ipecavom Methylthioniniumchlorid Proveblue® Naloxon ”Braun” Resonium Natriumsulfat Phentolaminmesilat ELLER Rogitin Anticholium Konakium Novum Protaminsulfat Pyridoxin Skanderborg Tiosulfat Skanderborg 5 amp. 20 htgl. 25 amp. 20 amp. 5 htgl. 5 pulverinhalatorer 40 amp. 3 htgl. 4 flasker 10 amp. 20 amp. 1 pakning 1 pulver 2 amp. 10 amp. 5 amp. 1 amp. 7 htgl. 60 amp. *) Præparatet er en ikke-registreret specialitet, hvis anvendelse kræver Lægemiddelstyrelsens tilladelse. #) alternativt præparat: Calcium-Sandoz inj. 9 mg/ml (0,22 mmol/ml), 10 ampuller à 10 ml. **) Ældre præparat med hydroxocobalamin htgl. 2,5 g x 2 pr. pakning + medfølgende solvens Antidoter 2009 (11)final 6 Antidotsortiment i specialdepoter på Rigshospitalets Traumecenter (tlf. 35 45 31 93) og Aarhus Universitetshospital, Fælles Akut Afdeling, skadestuen (tlf. 78 46 27 17). Andre skadestuer og hospitalsafdelinger kan ved behov rekvirere nedenstående præparater. Region Hovedstadens Apotek/ Hospitalsapoteket i Århus sender regning på det rekvirerede til det pågældende sygehus. Modtager betaler transport. Indholdsstof Antidigitalis fab-fragment *, htgl. 40 mg Dimercaptopropansulfonat inj. 50 mg/ml, 5 ml amp.* Dimercaptoravsyre kapsler 200 mg, 15 stk.* Ethanol, sterilfiltreret inf. konc. 99,9 %, 100 ml htgl. Ferriferrocyanid pulver 4,5 g Fomepizole Opi konc. til inf., 5 mg/ml, 20 ml amp.* ELLER Fomepizole Injection X-Gen til inj., 1 g/ml, 1,5 ml ampul Hugormegift antiserum * konc. til inf. 4 ml/htgl. OG konc. til inf. 100 mg/htgl. Hydroxocobalamin inf. subst., htgl. 5 g ** Methionin pulver 2,5 g Natriumcalciumedetat inf. konc. 100 mg/ml 50 ml/htgl.* Obidoxim* inj. væske 250 mg/ml, amp. 1 ml * # Penicillamin tabletter 250 mg, 100 stk. Pralidoxim pulver til inj., htgl. 200 mg x 10 * # Silibinin inj. subst. 350 mg htgl. x 4 * Handelsnavn DigiFab Dimaval Succicaptal Ethanol Berlinerblåt Fomepizole Opi ELLER Fomepizole Injection Viperfav OG ViperaTAb Cyanokit Methionin Toxogonin Distamine Contrathion Legalon SIL Minimal beholdning 20 htgl. 60 amp. 135 kapsler 20 htgl. 20 pulvere 225 amp. ELLER 15 amp. 6 htgl. OG 4 htgl. 30 htgl. 10 pulvere 5 htgl. 400 amp. 100 tbl. Se obidoxim 16 htgl. Botulinum antitoxin findes kun på Statens Seruminstitut, se anvendelsesforskrift side 18. *) Præparatet er en ikke-registreret specialitet, hvis anvendelse kræver Lægemiddelstyrelsens tilladelse #) Alternativt præparat. **) Ældre præparat med hydroxocobalamin htgl. 2,5 g x 2 pr. pakning + medfølgende solvens Antidotsortiment til katastrofebrug i suppleringslagre i hver region. Indholdsstof Atropin injektionsvæske 1 mg/ml Antidoter 2009 (11)final Handelsnavn Atropin Skanderborg Beholdning 100 htgl. à 10 ml 7 Leverandører af ikke-registrerede præparater Generisk navn Antidigitalis Fab-fragment Dimercaptopropansulfoat Præparat DigiFab Producent/grossist BTG International Inc. Dimaval Swedish Orphan Biovitrum Dimercaptoravsyre Succicaptal Swedish Orphan biovitrum Fomepizolsulfat Opi-Pharmaceuticals/ Ipecacuanha Fomipizole Opi ELLER Fomepizole Injection Viperfav OG ViperaTab Ipecavom syrup Swedish Orphan Biovitrum Elpen Pharmaceutical Co Obidoxim Toxogonin Merck Phentolamin Skanderborg Apotek Physostigmin Phentolaminmesilat ELLER Rogitin Anticholium Pralidoximmethysufat Contrathion Laboratoires Serb Silibinin Legalon SIL Madaus Hugormegift antiserum Swedish Orphan Biovitrum Sanofi Pasteur Paladin Labs Inc. Dr. F. Köhler Chemie Leverandør Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice Telefon 70 26 30 16 Statens Seruminstitut Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice 32 68 32 68 70 26 30 16 Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice Nomeco Sygehusservice 70 26 30 16 70 26 30 16 70 26 30 16 70 26 30 16 70 26 30 16 70 26 30 16 70 26 30 16 70 26 30 16 70 26 30 16 Leverandør af medicinsk udstyr Generisk navn Calgonate Præparat HF-Antidotgel Antidoter 2009 (11)final Producent/Grossist Calgonate Corp., USA/ Emergo Europe, Holland Leverandør Fisher Scientific Biotech Line, Kamstrupvej 91, 4000 Roskilde Telefon 70279920 8 Minimal Indholdsstof Acetylcystein Aktivt kul Handelsnavn Acetylcystein SAD Atropin Biperiden Botulinum antitoxin §) Calciumgluconat Calciumsalte Paracetamol Folininsyre Glukokortikoid til inhalation Htgl. 100 ml Stuetemperatur Granulat til mikstur Plastflaske 50 g Stuetemperatur 10 plastflasker Injektionssubstans Htgl. 40 mg Digitalisglykosider Atropin SAD Acetylcholinesterasehæmmere (AChE-inhib.) Atropin Skanderborg Akineton Acetylcholinesterasehæmmere (AChE-inhib.) Antipsykotika Botulisme 1 mg/ml 5 mg/ml Calgonate Gel **) HF-antidotgel *) Flussyre, hud Calciumantagonister, flussyre, oxalsyre Calciumgluconat „B.Braun“ Desferal/Desferin 40 mg Injektionsvæske Enhed Opbevaring Køleskab beholdning 3 htgl. 20 htgl. Placering !!) Basis 1 x 100 ml Basis 1 x 50 g Special 10 amp. à 1 ml og Basis 30 amp. à 3 ml 100 amp. Stuetemperatur Supplering à 10 ml Stuetemperatur 5 amp. Basis SSI Amp.1 ml og 3 ml Stuetemperatur 1 mg/ml Mindste pakningsstørrelse 1 x htgl. à 40 mg 10 x 1 ml og 10 x 3 ml Injektionsvæske Amp. 10 ml Injektionsvæske Amp. 1 ml 2,5 % Gel Tube 25 g Stuetemperatur 9 mg Ca /ml (0,23 mmol Ca2+/ml) 0,5 mmol Ca2+/ml Injektionsvæske Amp. 10 ml Stuetemperatur 500 mg Pulver til inj/inf. væske Htgl. 500 mg Stuetemperatur 20 htgl. Basis 10 htgl. à 500 mg 4 tuber Basis 5 x 1 ml 1 x 25 g Jernforgiftning 10 amp. 5 x 10 ml Basis 5 amp. 10 x 10 ml 5 mg/ml Injektionsvæske Amp. 2 ml Stuetemperatur 25 amp. Basis 25 x 2 ml Dimaval*) 50 mg/ml Injektionsvæske Stuetemperatur 5 x 5 ml Tungmetaller 200 mg Kapsler Special 15 stk. Ethanol sterilfiltreret Berlinerblåt Flumazenil Toksiske alkoholer Thallium Benzodiazepiner Folinsyreantagonister, methanol 99,9 % 0,1 mg/ml Infusionskoncentrat Oralt pulver Injektionsvæske Stuetemperatur Stuetemperatur Stuetemperatur 60 amp. 9 blister-pakn. à 15 kapsler. 20 htgl. 20 pulvere 20 amp. Special Succicaptal*) Amp. 5 ml Blisterpakning 15 stk. Htgl. 100 ml Pulver 4,5 g Amp. 5 ml Special Special Basis 1 x 100 ml 1 x 4,5 g 5 x 5 ml 10 mg/ml Injektionsvæske Htgl. 10 ml Køleskab 5 htgl. Basis 1 x 10 ml 5 mg/ml Konc. til infusion Amp. 20 ml Stuetemperatur 225 amp. Special 5 x 20 ml Amp. 1,5 ml Stuetemperatur 15 amp. Special Calciumfolinat Fomepizole Injection XGen *) Flere produkter Stuetemperatur Toksiske alkoholer Luftvejsirritanter Viperafav *) Hugormegift antiserum 1 g/ml Konc. til infusion 400 mcg/ dosis 0,5 mg/ml Inhalationspulver 100 doser Inhalationsvæske Amp. 2 ml 4 ml Infusionssubstans Htgl. 4 ml Køleskab 6 htgl. Special 2 x 4 ml 100 mg Pulver til inf.væske 1 htgl. 100 mg Køleskab 4 htgl. Special 2 x 100 mg Pulver til inf.væske 1 htgl. 5 g Stuetemperatur 3 htgl. Basis 1x5g Stuetemperatur 5 x 100 doser Basis 40 amp. Antidoter 2009 (11)final Cyanokit Cyanid 5 ml sterilt vand samt 90 ml sterilt vand Opløses i 100-250 ml isotonisk glucose eller isotonisk NaCl infusionsvæske 1 x 100 doser 20 x 2 ml Hugormegift ViperaTab *) Hydroxocobalamin 4 ml sterilt vand 5 x 10 ml Centralstimulantia, Chloroquin, AChE-hæmmere Tungmetaller Stesolid Solvens 5 % Glucose eller isotonisk NaCl 2+ Fomepizole Opi *) Fomepizolsulfat 200 mg/ml Konc. til infusionsvæske DigiFab *) Diazepam Dimercaptopropansulfonat Dimercaptoravsyre (Succimer) Ethanol Ferriferrocyanid Flumazenil Lægemiddelform Binding af gift Calciumchlorid SAD Deferoxamin Styrke Carbomix m.fl. Antidigitalis Fab-fragment Atropin Anvendelse 4 ml konc. i 100 ml 0,9% NaCl infusionsvæske 100 mg pulver opløses i 100 ml 0,9% NaCl infusionsvæske Minimal Indholdsstof Handelsnavn Anvendelse Hydroxocobalamin Cyanokit Ipecacuanha Ipecavom Cyanid Provokation af opkastning L-Methionin Methionin Methylthionin Naloxon Natriumcalciumedetat Opbevaring beholdning !!) Pulver til inf.væske 1 htgl. 5 g Stuetemperatur 30 htgl. Special 1x5g 7% Syrup Flaske 15 ml Stuetemperatur 4 flasker Basis 2 x 15 ml Paracetamol 2,5 g Pulver til oral opløsning 10 pulvere Stuetemperatur 10 pulvere Special 1 x 2,5 g Metylthioniniumchlorid Proveblue® Methæmoglobindannere 5 mg/ml Injektionsvæske Amp. 10 ml Stuetemperatur 10 amp. Basis 10 x 10 ml Evt. glucose 50 mg/ml (5 %) Naloxon "B. Braun" Opioider 0,4 mg/ml Injektionsvæske Amp. 1 ml Stuetemperatur 20 amp. Basis 10 x 1 ml og 10 x 3 ml Hvis inf. 500 ml NaCl Resonium Hyperkaliæmi Natriumsulfat Natriumsulfat Obidoxim #) Toxogonin *) Bariumforbindelser Acetylcholinesterasehæmmere (AChE-inhib.) Natriumpolystyrensulfonat Distamine Penicillamin Physostigmin Phytomenadion Mindste pakningsstørrelse Enhed Tungmetaller Phentolamin Placering Lægemiddelform Natriumcalciumedetat Phentolaminmesilat *) Rogitin® Anticholium *) Konakion Novum Styrke 100 mg/ml Infusionskoncentrat Pulver til oral/rektal suspension Oralt pulver 5 htgl. Special 1 x 50 ml 1 g (10 ml) opløses i mindst 125 ml isotonisk NaCl eller isotonisk glukose infusionsvæske Stuetemperatur 1 dåse Basis 1 x 454 g Laktulose Stuetemperatur 1 pulver Basis 1 x 30 g Stuetemperatur 400 amp. Special 5 x 1 ml Htgl. 50 ml Stuetemperatur Dåse 454 g Pulver 30 g 250 mg/ml Injektionsvæske Amp. 1 ml 250 mg/tbl Tabletter 100 stk. Adrenerge agonister 10 mg/ml Injektionsvæske Amp. 1 ml Køleskab 2 amp. Basis 5 x 1 ml Anticholinergika Antikoagulantia (vit. K-antagonister), salicylater Acetylcholinesterasehæmmere (AChE-inhib.) 0,4 mg/ml Injektionsvæske Amp. 5 ml Stuetemperatur 10 amp. Basis 5 x 5 ml 10 mg/ml Injektionsvæske Amp. 1 ml Stuetemperatur 5 amp. Basis 5 x 1 ml 2% Pulver til injektionsvæske Htgl. 200 mg Stuetemperatur Alternativ til obidoxim Special 10 htgl. à 200 mg Kobberforgiftning Stuetemperatur 100 tbl. Special 2 x 100 tbl. Pralidoximmethylsulfat #) Contrathion *) Protamin Protaminsulfat "Leo Pharma" Overdosering af heparin 10 mg/ml Inj./inf. væske Amp. 5 ml Stuetemperatur 1 amp. Basis 5 x 5 ml Pyridoxinhydrochlorid Pyridoxin (Skanderborg) Isoniazidforgiftning, gyrometrin (Stenmorkel) 25 mg/ml Injektionsvæske Htgl. 30 ml Stuetemperatur 7 htgl. Basis 10 x 30 ml 350 mg Pulver til infusionsvæske Special 4 htgl. à 350 mg Basis 10 x 10 ml Silibinin Legalon SIL *) Amatoksin Htgl. 350 mg Stuetemperatur 16 htgl. Tiosulfat Cyanid, iodspiritus 150 mg/ml Injektionsvæske Amp. 10 ml Stuetemperatur 60 amp. (Skanderborg) !!) SSI (Statens Serum Institut), Special (Specialdepot, Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital), Basis (Basissortiment, alle skadestuer), Supplering (Suppleringslager). *) Ikke registreret antidot. **) Medicinsk udstyr.§) Udleveres kun fra Statens Serum Institut (SSI).#) Alternative muligheder. Thiosulfat Antidoter 2009 (11)final Solvens 200 mg opløses i 10 ml solvens samt 100-150 ml isotonisk NaCl Opløses i 35 ml isotonisk glucose eller 35 ml isotonisk NaCl infusionsvæske 10 ANTIDOTER Anvendelsesforskrifter Anvendelse af "ikke-registreret specialitet" kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse: Sundhedsstyrelsen Udleveringstilladelser Axel Heides Gade 1 2300 København S E-mail: [email protected] Tlf.: 72 22 74 00 (mandag – fredag kl. 10 – 15) Fax: 44 88 91 17 Hjemmeside: http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/godkendelse-og-kontrol/udleveringstilladelser Antidoter 2009 (11)final N-ACETYLCYSTEIN Antidot mod paracetamol Præparat: N-acetylcystein (NAC)/Acetylcystein ”SAD”. Infusionskoncentrat 200 mg/ml. Indikation: Paracetamolforgiftning. Brugsvejledning: Behandlingen indledes umiddelbart ved mistanke om akut forgiftning (>6 gram; ved børn >125 mg/kg). Behandlingen indledes umiddelbart ved mistanke om længerevarende overdosering, dvs. flere døgn (>4 gram/døgn i ≥2 døgn; ved børn >90 mg/kg/døgn i ≥2 døgn). Der gælder de samme stopregler for børn og voksne. Børn som vejer >50 kg betragtes som voksne. Dosering 1: Bolus over 4 timer: 200 mg NAC/kg legemsvægt Blandingsvejledning til voksne og børn >50 kg: NAC stamopløsning (200 mg/ml) tilsættes i en mængde på 1 ml/kg legemsvægt til isotonisk glukose eller natriumklorid. Samlet volumen 500 ml. Dosering 2: Efterbehandling over 16 timer: 100 mg NAC/kg legemsvægt Blandingsvejledning til voksne og børn >50 kg: NAC stamopløsning (200 mg/ml) tilsættes i en mængde på 0,5 ml/kg legemsvægt til isotonisk glukose eller natriumklorid. Samlet volumen 1000 ml. Børn <50 kg Ved behandling af børn som vejer <50 kg skal der bruges mindre væskemængde end til voksne for at undgå overhydrering. Behandlingsskema for børn <50 kg Dosering og tid N-acetylcystein (200 mg/ml) Blanding (brug isotonisk glukose) Færdig koncentration i blandingen Indløbshastighed Bolus over 4 timer 200 mg/kg, sv.t. 50 mg/kg/time over 4 timer 10.000 mg (50 ml) NAC blandes i 150 ml isotonisk glukose 50 mg/ml 1 ml/kg/time Efterbehandling over 16 timer 100 mg/kg, sv.t. 6,25 mg/kg/time over 16 timer 3.125 mg (15,7 ml) NAC blandes i 6,25 mg/ml 484,3 ml isotonisk glukose Stopregel 1 Antidoter 2009 (11)final 1 ml/kg/time Hvis der i blodprøverne efter 16 timers NAC‐behandling ikke er tegn på hepatocellulær skade (P‐ALAT <70 U/L), samt en P‐Paracetamol <0,150 mmol/L, stoppes behandlingen med NAC (efter i alt 20 timers behandling). Hvis der efter 16 timer er tegn på hepatocellulær skade (P‐ALAT >70 U/L) og/eller en P-Paracetamol >0,150 mmol/L fortsættes behandlingen med NAC ved gentagelsen af Dosering 2. Blodprøver (samme som ved behandlingsstart) måles hver 8. time. 12 Stopregel 2 Når der i 3 på hinanden følgende målinger (med mindst 8 timers interval) er stigende koagulationsfaktorer (faldende INR) eller stationært niveau, og samtidig normal eller faldende P‐ALAT, kan behandlingen stoppes. Særlige problemstillinger • Gravide: Behandles ligesom ikke‐gravide • Vægt >110 kg: NAC doseres = vægt 110 kg • Risikopatienter som fx kroniske alkoholikere eller malnutrierede patienter. Grænsen for påbegyndelse af NAC behandlingen er hos disse patientgrupper lavere (indtagelse af >4 gram paracetamol) Biokemisk monitorering: P‐Paracetamol, hæmoglobin, leukocyter, thrombocyter, kreatinin, natrium, kalium, total CO2, amylase, glukose, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og INR (koagulationsfaktor II‐VII‐X). Blodprøver tages initialt ved indlæggelsen. Er der normal P‐ALAT og INR i disse prøver gentages alle prøverne 20 timer efter at NAC‐behandlingen er påbegyndt. Hos 90 % af patienterne kan stopregel 1 herefter anvendes. Andre patienter følges med blodprøver yderligere 3 gange i døgnet. Bivirkninger: Utilpashed og anafylaktisk reaktion oftest i form af urticaria og hudkløe, sjældnere bronkospasme, angioødem og hypotension. Ved udløsning af en anafylaktoid reaktion med urticaria, kløe, rødme og blodtryksfald under NAC‐behandlingen anbefales: • Pausering af NAC‐infusionen • Indgift af antihistamin fx clemastin 1‐2 mg intravenøst • Indgift af methylprednisolon 80 mg intravenøst • Genoptagelse af NAC‐infusionen efter 10‐15 min NAC er kun kontraindiceret ved svære anafylaktiske symptomer, der ikke kuperes med ovennævnte behandling. I så fald er Methionin alternativ antidot, se denne. Acetylcysteinbehandling kan medføre et isoleret fald i koagulationsfaktor II-VIIX (stigende INR), som i øvrigt ikke (længere) har leverpåvirkning som følge af paracetamolforgiftning. Litteratur: 1. Guideline inklusive referencer fra arbejdsgruppen nedsat af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi vedr. Behandling af paracetamol forgiftning http://www.mit.dsgh.net/images/stories/dsgh/guidelinefiles/pcm%20guideline%20040113.pdf 2. Institut for Rationel Farmakoterapi 18. februar 2013. Behandling af paracetamol forgiftning – en ny guideline. http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2013/behandling_af_para cetamolforgiftning__en_ny_guideline.htm 3. Acetylcystein ”SAD”. http://pro.medicin.dk. Maj 2013. Antidoter 2009 (11)final 13 AKTIVT KUL Adjuvans til gastro-intestinal dekontaminering Præparat: Aktivt kul/medicinsk kul (f.eks. Carbomix granulat). Granulat 50 g til opslæmning i 400 ml vand. Indikation: Forgiftning og formodning om indtagelse af et giftstof, der vil medføre betydende forgiftning, og som bindes til kul. Kontraindikationer: Ubeskyttede luftveje. Behandlingen gennemføres med anæstesiologisk assistance. Indtagelse af letflydende petroleumsprodukter (aspirationsfare) og ætsende stoffer. Brugsvejledning: Voksne og børn 12 år: 50 g (100 g ved stor giftindtagelse, evt. delt i 2 doser). Granulatet opslæmmes i 400 ml vand og drikkes eller instilleres via sonde. Regelmæssig omrystning er nødvendigt for at undgå bundfældning og tilstopning af evt. sonde. Børn < 12 år: 1 g/kg. I stedet for opslæmning kan granulatet evt. drysses på is eller yoghurt. Bivirkninger: Kvalme, opkastning og aspiration. Ved gentagen indgift kan der udvikles obstipation, evt. ileus. Referencer: Antidoter 2009 (11)final 1. Norit Carbomix. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Norit Carbomix. Produktresumé, Sundhedsstyresen/Lægemiddel-styrelsen, september 2013. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Activated Charcoal. Kap. A2 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 14 ANTIDIGITALIS FAB Antidot mod digitalisglykosider Præparat: Digoxin Immune Fab (Ovine), (DigiFab®) Pulver til injektionsvæske 40 mg. Indikation: Forgiftning med digitalisglykosider. Absolut behandlingsindikation: Indtagelse af >10 mg digoxin for voksne eller >4 mg (>0,3 mg/kg) for børn P-digoxin >5–7 nanomol/l målt 6-8 timer efter indtagelsen P-kalium >5,5 mmol/l (hvis anden årsag til hyperkaliæmi kan udelukkes) eller Alvorlige kardielle manifestationer. Overvej behandling ved hæmodynamisk ustabilitet, hastigt progredierende forgiftning, kendt hjertesygdom eller nyreisufficiens. Brugsvejledning: 40 mg substans (sv.t. 1 hætteglas) binder ca. 0,5 mg digoxin. Dosis, beregnet som antal hætteglas, ved kendt indtagelse (biotilgængelighed er ca. 80 %) eller intravenøs injektion, kan beregnes ved: Dosis ved peroralt indtaget digoxin: Dosis (antal hætteglas) dosis indtaget (mg) 0,8 0,5 (mg/hætteglas) Dosis ved intravenøst doseret digoxin: Dosis (antal hætteglas) dosis indtaget (mg) 0,5 (mg/hætteglas) Dosis hvor S-digoxin foreligger: Dosis (antal hætteglas) s digoxin nmol/L 780 ng/nmol 5 L/kg kropsvægt (kg) 10 6 0,5 (mg/hætteglas) 6 (Forklaring: Vddigoxin = 5 L/kg, Mwdigoxin = 780 g/mol, 10 ~ omregningsfaktor ng til mg) Ved kliniske tegn på akut svær forgiftning og/eller ukendt digoxinmængde gives først 400 mg (10 hætteglas) under omhyggelig monitorering af patientens basale vital parametre, og herefter yderligere op til 400 mg under fortsat monitorering. Dosis gælder voksne og børn – med særlig opmærksomhed på risiko for volumen overload i små børn. Indholdet i hvert hætteglas opløses i 4 ml sterilt vand ved forsigtig blanding. Denne opløsning kan blandes op i et passende volumen isotonisk NaCl-infusionsvæske. Dosis infunderes over 30 min. Dosis gentages efter 2-4 timer, hvis der fortsat er kliniske forgiftningstegn. Kontrol af Se-Kalium. Bivirkninger: Antidoter 2009 (11)final Hypokalæmi, nedsat inotropi og arytmigennembrud. Allergiske inkl. anafylaktiske reaktioner forekommer sjældent. 15 Referencer: Antidoter 2009 (11)final 1. Ekbom P, Hilsted L, Kjeldsen K. Digoxinforgiftning - indikation for antidotbehandling. Ugeskr læger1999; 161: 5038-39. 2. DigiFab® product monograph, BTG International Inc., 2011. 3. Digoxin (forgiftninger). www.pro.medicin.dk, marts 2014. 4. Howland MA. Antidotes in depth: Digoxin-specific antibody fragments. Kap. A20 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 16 ATROPIN Antidot mod acetylkolinesterasehæmmere Præparat: Atropin SAD (atropinsulfat). Injektionsvæske 1 mg/ml, 1 ml og 3 ml. Indikationer: Atropin er et antikolinergikum, som anvendes ved forgiftning med acetylcholinesterasehæmmere – organophosphat og insektmidler og kemiske kampstoffer (nervegift) samt carbamatinsektmidler. Endvidere ved forgiftning med ß-receptorblokerende lægemidler, calciumantagonsiter, digoxin og muskarinholdige svampe. Brugsvejledning: 1. Forgiftning med organophosphater (inkl. insektmidler og nervegas) samt carbamat. Det er ofte nødvendigt med meget store doser atropin ved behandling af organophosphatforgiftning, formentlig især insektmidler og i mindre grad nervegifte. Dosis voksne: Ved usikker diagnose gives testdosis på 1 mg. Opstår der ikke anticholinerge tegn, gives 2-5 mg langsomt i.v. eller i.m. Dosis børn: 0,05 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. eller i.m. Behandlingen fortsættes med 5-10 minutters interval, indtil hypersekretionen i bronchier og øvre luftveje ophører, systolisk BT er over 80 og puls >80. 2. Medicinsk induceret bradykardi med f.eks. ß-blokker: Dosis voksne: 0,5-1 mg langsomt i.v. Dosis børn: 0,02 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. 3. Forgiftning med muskarinholdige svampe: Dosis voksne:0,5-1 mg langsomt i.v eller i.m. Dosis børn: 0,02 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. eller i.m. Dosis titreres frem til den ønskede effekt. Bivirkninger: Referencer: Antidoter 2009 (11)final Relativ overdosering: Takykardi, excitation, konfusion, mundtørhed, blussen, urinretention. Ved mistanke om glaukom kan nødvendig behandling gennemføres efter drypning af øjnene med pilocarpin 2%. 1. Atropin »DAK«. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2009. 2. Atropin. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 3. Micromedex2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371:597-607. 5. Howland MA. Antidotes in depth: Atropine. Kap. A34 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 17 BIPERIDIN Antidot mod antipsykotika Præparat: Biperidin (Akineton). Injektionsvæske 5 mg/ml. Indikation: Gives mod ekstrapyramidale bivirkninger ved overdosering med antipsykotika, f.eks. phenothiazin-, tioxanten-, og butyrophenoderivater, metoclopramid, tiethylperazin. Brugsvejledning: Dosis voksne: 5 mg (1 ml) langsomt i.v. eller i.m. Kan gentages. Dosis børn: 60 mikrogram/kg. Bivirkninger: Antikolinerge: Mundtørhed, akkomodationsforstyrrelse, takykardi, urinretention m.fl. Svimmelhed, søvntrang, konfusion. I større doser CNS-stimulerende virkning. MAO-hæmmere øger den antikolinerge effekt. Referencer: Antidoter 2009 (11)final 1. Akineton®. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2007. 2. Akineton. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 18 BOTULINUM ANTITOXIN Antiserum mod botulisme Præparat: Polyvalent antitoksin mod toxiner fra Clostridium Botulinum. Indikation: Forebyggelse af botulisme efter udsættelse for Botulinum toksin. Bør gives så tidligt i forløbet som muligt. Brugsvejledning: Antitoksinet findes kun på Statens Seruminstitut, og udleveres efter aftale med vagthavende i Afd. for Infektionsepidemiologi. Denne kan kontaktes på tlf. 32683038 i dagtiden og på tlf. 41317404 udenfor almindelig arbejdstid. Produkt og sammensætning kan ændres, og SSI vejleder i den enkelte situation om indikation og behandling. Bivirkninger: Artsfremmet serum med risiko for immunologiske reaktioner. Transmission af infektiøse emner, inkl. ukendte. Referencer: 1. Goldfrank LR, Geyer HL. Antidotes in depth: Botulinum antitoxin. Kap. A8 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Teknisk datablad for Botulinum Antitoxin, batch S(BOT)-4-005 fra Scottish National Blood Transfusion Service, Protein Fraction Centre, Edinburgh. 2007. Antidoter 2009 (11)final 19 CALCIUMGLUCONAT Antidot mod flussyre Præparat: Calgonate® ELLER Calciumgluconat (H-F antidot gel). Gel 2,5 %. Indikation: Kutan eksponering for flussyre. Brugsvejledning: Førstehjælp er øjeblikkelig skylning med rigeligt vand. Herefter tørres huden og H-F-antidot gel påføres på de udsatte områder i rigelige mængder og gnides ind i huden. Påfør gelen igen hvert 10. til 15. minut. Behandlingen fortsættes til mindst 15 minutter efter smertefrihed. Et depot af gelen kan efterlades under en forbinding i 24 timer. Bivirkninger: Ingen. Referencer: 1. Trevino MA, Herrmann MD, Sprout WL. Treatment of severe hydrofluoric acid exposures. J Occop Med 1983; 25: 861-3. 2. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008 (Giftinformationscentralen Sverige). 3. Segal EB. First aid for a unique acid, HF: A sequel. Chemical Health and Safety. 2000;7:18-23. Antidoter 2009 (11)final 20 CALCIUMSALTE Antidot mod calciumblokkere, fluorid og oxalat Præparat: Calciumgluconat “B. Braun” injektionsvæske. 1 ml indeholder 94 mg calciumgluconatsv.t. 9 mg calcium sv.t. 0,23 mmol calcium. ELLER Calciumchlorid “SAD” injektionsvæske. 1 ml indeholder 73,5 calciumchloriddihydrat sv.t. 20 mg sv.t. 0,5 mmol calcium. SAMT Calcium brusetabletter (Calcium-Sandoz). Brusetabletter med 500 mg sv.t. 13 mmol calcium/brusetablet. Indikation: Forgiftning med calciumantagonister, fluorid- og oxalatforbindelser, kalium og magnesium samt hypocalcæmi ved forceret diurese. Brugsvejledning: Oral forgiftning med fluorid og oxalatforbindelser: Som akut 1. hjælp kan oral indgivelse af en hvilken som helst atoksisk calciumforbindelse, f.eks. Calcium-Sandoz brusetabletter: 5–10 g calcium. Forgiftning med calciumantagonister og flussyre. Calciumgluconat: 90-180 mg calcium (10-20 ml) i.v. Børn 2,25 mg calcium (0,25 ml) pr. kg i.v. Calciumchlorid: 100-200 mg calcium (5-10 ml) i.v. Børn 4-12 år: 2-4 mg calcium (0,1-0,2 ml) pr. kg i.v. Dosis gives langsomt i.v. (over 5 min). Kan gentages efter behov. Øjen eksponering med flussyre: Skylning med 1 L isotonisk natriumchlorid, Ringer lactat eller postevand (skylletid 30-75 min). Førstevalgsbehandling er den væske hvor behandling hurtigst kan iværksættes. Calciumsalte har tendens til at virke irriterende i øjet og anvendelse af calciumholdige injektionsvæsker til øjenskylning rekommanderes derfor ikke. Bivirkninger: Calciumchlorid er kraftigt vævsirriterende. Ved digoxinforgiftning kan calciumtilførsel medføre øget tendens til rytmeforstyrrelser. Kontrol: S-calcium, EKG. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk. Marts 2014. 2. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008 (Giftinformationscentralen Sverige). 3. Howland MA. Antidotes in depth: Calcium. Kap. A30 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011 4. Hack JB, Woody JH, Lewis DE, Brewer K, Meggs WJ. The effect of calcium chloride in treating hyperkalemia due to acute digoxin toxicity in a porcine model. Clin Toxicol 2004; 42: 337-42. 5. Caravati EM. Acute hydrofluoric acid exposure. Am J Emerg Med. 1988;6:143-150. Antidoter 2009 (11)final 21 DEFEROXAMIN Antidot mod jernforbindelser Præparat: Deferoxaminmesilat (Desferal eller Desferin). Injektionssubstans i hætteglas, 500 mg deferoxaminmesilat, beregnet til injektion efter opløsning. Indikation: Akut jernforgiftning. Behandlingsindikation ved akut jernoverdosering: Symptomer på alvorlig systemisk jernforgiftning (hypotension, shock, acidose, sløvhed m.v.) eller P-jern >60 µmol/l samt tegn på systemisk forgiftning eller P-jern >90 µmol/l. Brugsvejledning: 1 g injektionssubstans deferoxaminmesilat opløses i 10 ml sterilt vand. Opløses herefter i 90 ml isotonisk natriumklorid- eller glukoseinfusionsvæske, svarende til 10 mg/ml (1 % opløsning) og gives kontinuerligt i.v. i sidedrop. Ved behandlingsstart: Infusionshastighed børn og voksne: 15 mg/kg/time svarende til 105 ml/time ved 70 kg legemsvægt. Så hurtigt situationen tillader, oftest efter 4-6 timers behandling, reduceres infusionshastigheden til: 5 mg/kg/time svarende til 35 ml/time ved 70 kg legemsvægt. Maksimal døgndosis voksne: 6 g. Makismal døgndosis børn: 80 mg/kg/døgn. Behandlingen kan som regel standses i løbet af det første døgn. Kun i meget sjældne tilfælde vil der være indikation for behandling ud over 24 timer. Kontrol: Behandlingsophør kan ske når: Pt. er uden symptomer på systemisk jernforgiftning (vigtigst) og S-jern er <60 mikromol/l og Der ikke er metabolisk acidose Rtg.-oversigt over abdomen er normaliseret, hvis der initialt påvistes jerntabletter og Urinfarven normaliseres, hvis denne initialt var roséfarvet efter start af antidotbehandlingen. Bivirkninger: Svimmelhed, hypotension, kramper, påvirkning af lever- og nyrefunktion, forandringer i blodbilledet, hududslæt, ototoxicitet. Ved for hurtig i.v.infusion: Hypotension med kollaps. Ved behandling af akut jernforgiftning med i.v.-infusion 15 mg/kg legemsvægt/time i mere end 1 døgn er der set udvikling af akut lungeskade med dødelig udgang. Bivirkningerne er dosisafhængige. Referencer: 1. Jern (forgiftninger). www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Deferoxamine. Kap. A7 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (11)final 22 4. Desferal®. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013. Antidoter 2009 (11)final 23 DIAZEPAM Antidot mod centralt virkende sympatomimetika, chloroquin m.fl. Præparat: Diazepam (Stesolid). Injektionsvæske (emulsion) 5 mg/ml, 2 ml. Rektalvæske og suppositorier à 5 og 10 mg pr. dosis. Indikation: Central sympatomimetisk overstimulering med cocain, amfetamin m.fl. Krampefremkaldende stoffer, MAO-hæmmere, antidepressiva. Chloroquinforgiftning. Brugsvejledning: Voksne: 10 mg i.v. eller 20 mg rektalt, gentaget efter behov. Børn: 2,5-5 mg rektalt. Dosis kan være betydeligt højere, f.eks. ved chloroquinforgiftning: 2 mg/kg som infusion over 30 min. initialt fulgt af 1-2 mg/kg/døgn. Bivirkninger: Respirationsdepression. Lokalirritation (flebitis). Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Hoffman RS, Nelson LS, Howland MA. Antidotes in depth: Benzodiazepines. Kap. A24 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (11)final 24 DIMERCAPTOPROPANSULFONAT Antidot mod bly-, arsen- og kviksølvforbindelser Præparat: Natrium-2,3-dimercaptopropan-1-sulfonat (Dimaval). Injektionsvæske 50 mg/ml. Indikation: Forgiftning med arsen-, bly- og kviksølvforbindelser. Kan overvejes ved forgiftning med andre tungmetaller (antimon, cadmium, krom, cobalt og guld). Ved blyforgiftning med akut encephalopati anvendes dimercaptopropansulfonat sammen med natriumcalciumedetat. Dimercaptopropansulfonat anvendes ved beskadiget mave-tarmslimhinde, opkastningstendens eller svært medtaget almentilstand. Ved lettere akutte forgiftninger og ved subakut-kroniske forgiftninger anvendes dimercaptoravsyre (DMSA-kapsler). Kontraindikation: Bør ikke anvendes ved forgiftning med arsin (arsenbrinte/AsH3). Brugsvejledning: Dosis voksne: 1. døgn: 250 mg i.v. x 6. 2. døgn: 250 mg i.v. x 3-4. Derefter 250 mg i.v. hver 6.-8.-12. time afhængig af blodkoncentration og urinudskillelse. Dosis børn: 1. døgn: 5 mg/kg i.v. x 6. Doseringsinterval derefter som hos voksne. Det kompleksbundne metal udskilles primært renalt, og reduktion af dosis skal overvejes ved nedsat nyrefunktion. Overgang til peroral behandling med dimercaptoravsyre (DMSA) når det er muligt. Dimercaptopropansulfonat kan også gives i.m. Bivirkninger: Hududslæt. Kvalme, svimmelhed, svaghedsfølelse. Stigning i ALAT. Blodtryksfald og bronchospasme er beskrevet ved i.v.-injektion. Ved i.m.-injektion risiko for lokale nekroser. Kontrol: Blodtryk, leverfunktion, ved langtidsbehandling S-kobber og S-zink. Koncentrationen af det aktuelle metal i urin eller blod. Der er markant tendens til reboundfænomen ved behandlingsophør. Referencer: 1. Jekat FW, Kemper FH. DMPS. CEC/UNEO/ILO/WHO/IPCS- monografi. Münster 1989. 2. Howland MA. Antidotes in depth: Succimer (2,3-Dimercaptosuccinic acid). Kap. A27 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. Mückter H, Liebl FX, Hunder G, Walther U, Flicht B. Are we ready to replace dimercaprol (BAL) as an arsenic antidote? Hum Exp Toxicol 1997; 16: 460-5. 4. Unithiol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. Antidoter 2009 (11)final 25 DIMERCAPTORAVSYRE Antidot mod en række tungmetaller Præparat: Meso-2,3-dimercaptoravsyre, succimer (Succicaptal). Kapsler 200 mg. Indikation: Forgiftning med bly-, kviksølv- og arsenikforbindelser. Kan overvejes ved forgiftning med kobber, antimon, vismut, cadmium og guld. Kontraindikationer: Bør ikke benyttes ved forgiftning med organiske tinforbindelser. Brugsvejledning: Dosis børn og voksne: 10 mg/kg hver 8. time i 5 døgn, evt. længere afhængig af blodkoncentrationen og urinudskillelsen. Ved behandling ud over 5 døgn reduceres dosis til 10 mg/kg hver 12. time. Bivirkninger: Hyppigst er kvalme, opkastning og diaré. Endvidere ses let forhøjede transaminaser, hududslæt, fald i hæmoglobin, neutropeni og hypertermi. Kontrol: Hæmoglobin, leukocytter, trombocytter og leverfunktion. Adækvat diurese skal foreligge under behandlingen. Jævnlig kontrol af tungmetalkoncentrationen i blodet. Referencer: 1. Howland MA. Antidotes in depth: Succimer (2,3-Dimercaptosuccinic acid). Kap. A27 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Succimer. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008 (Giftinformationscentralen Sverige). Antidoter 2009 (11)final 26 ETHANOL Antidot mod methanol og ethylenglycol Præparat: Ethanol (ethanol vandfrit). Infusionskoncentrat, ethanol 99,9%, sterilfiltreret. Indikation: Forgiftning med methanol eller ethylenglycol. Se også Fomepizole Opi (fomepizolsulfat). (Fomepizol er 1. valgsbehandling ved forgiftning med ovenstående toksiske alkoholer. Hvis Fomepizol ikke haves i umiddelbar nærhed, anvendes Ethanol til start af behandling indtil Fomepizol modtages og behandling hermed startes). Brugsvejledning: Dosering børn og voksne: Ethanolinfusion: Ethanol 10 % v/v i glukose 5 % (100 ml 99,9 % ethanol blandes med 1000 ml glukose 5 %). Bolus: 10 ml/kg legemsvægt infunderes over ca. 30 minutter. Vedligeholdelsesbehandling: 1,5 ml/kg/time, startes samtidig med bolusindgiften. Alkoholpromillen skal være 1-1,3 (22-28 mmol/l), KONTROLLERES! OBS: Ethanolinfusionsvæsken bør ikke blandes i pvc-beholdere da blødgørere ekstraheres. Brug glasflaske eller beholdere af polypropylen. Ved dialyse øges infusionshastigheden til 3 ml/kg/time eller dialysevæsken tilsættes 1 mg ethanol/ml. Hos alkoholikere skal vedligeholdelsesdosis ofte øges. Vær opmærksom på, om patienten tager Antabus eller andre lægemidler med antabuslignende virkning eller har leversygdom. Bivirkninger: Rus. Specielt børn har tendens til hypoglykæmi og CNS-depression. Hypotension og respirationsdepression er beskrevet. Behandlingen kan være vanskelig at styre, S-ethanol skal monitoreres. Kontrol: Hyppig kontrol af S-ethanol og blodsukker især hos børn. 2+ Osmolalitetsgap, aniongap, syre-, base- og elektrolytstatus inkl. Ca og Cl -. Hgb., leukocytter, trombocytter, koagulationsfaktorer, kreatinin, carbamid, kreatininkinase. S-methanol. Referencer: Antidoter 2009 (11)final 1. Howland MA. Antidotes in depth: Ethanol. Kap. A32 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Methanol; Ethylene Glycol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 27 FERRIFERROCYANID Antidot mod thalliumsalte Præparat: Ferriferrocyanid (Berlinerblåt). Pulver 4,5 g. Indikation: Forgiftning med thalliumsulfat. Binder thalliumsalte i mave-tarmkanalen. (der foreligger ikke dokumentation for effekten af behandlingen). Aktivt kul anvendes, hvis ferriferrocyanid ikke er tilgængeligt. Brugsvejledning: Dosis voksne og børn: 150 – 250 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser. Gives som kapsler eller blandet i føde. Ved udtalt dyspepsi kan doseringen ske via duodenalsonde med pulveret opslæmmet i 50 ml mannitolinfusionsvæske (Mannitol 150 mg/ml) til voksne. Af hensyn til risiko for elektrolytforstyrrelser reduceres mængden af mannitol til børn. Bivirkninger: Dyspepsi og moderat hypokaliæmi er beskrevet. Kontrol: Behandlingen fortsættes, til thalliumudskillelsen i urin er under 0,5 mg/døgn. Referencer: 1. Howland MA. Antidotes in depth: Prussian Blue. Kap. A29 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (11)final 28 FLUMAZENIL Antidot mod benzodiazepiner Præparat: Flumazenil (Flumazenil). Injektionsvæske 0,1 mg/ml. Indikation: Benzodiazepinforgiftning, revertering af benzodiazepininduceret anæstesi/sedering, truende respirationsinsufficiens. Behandlingen er ofte overflødig pga. forgiftningernes godartede forløb. Bør ikke bruges ved blandingsforgiftninger, specielt når benzodiazepin har terapeutisk virkning overfor stoffer, der indgår i forgiftningen, f.eks. stoffer der sænker krampetærsklen, giver serotoninsyndrom eller er kardiotoksiske. Kramper og abstinenssymptomer kan udløses ved behandling af personer med kronisk BZ-misbrug. Brugsvejledning: Benzodiazepinforgiftning: Dosis voksne: 0,3 mg langsomt i.v., evt. efterfulgt af 0,3 mg med 1 minuts interval, højst 2 mg i alt. Ved resedation kan fornyet injektion eller infusion af 0,1–0,4 mg/time være nødvendigt. Dosis børn: Dosis ikke fastlagt, start med 0,01 mg/kg evt. fulgt af flere mindre doser. Max. 1 mg i alt. Effekten af flumazenil aftager efter minutter til timer afhængigt af de indtagne/indgivne doser af henholdsvis benzodiazepin og Flumazenil, hvilket medfører risiko for tilbagevenden af bevidsthedssvækkelse og respirationspåvirkning. Ophævelse af anæstesi/sedation: Dosis voksne: 0,2 mg langsomt i.v., kan gentages til ønsket effekt, max. indgift i alt: 1 mg. Bivirkninger: Kvalme, opkastning, hovedpine, svimmelhed. Risiko for kramper og kardiotoksiske effekter ved samtidig forgiftning med tricykliske antidepressiva og kramper hos tilvænnede patienter. Referencer: 1. Howland MA. Antidotes in depth: Flumazenil. Kap. A23 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Flumazenil. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (11)final 29 FOLININSYRE Antidot mod folinsyreantagonister og methanol Præparat: Folininsyre (Calciumfolinat), levofolininsyre (Isovorin®). Injektionsvæske 10 mg/ml. Indikation: Forgiftning med methanol og folsyreantagonister (methotrexat, MTX). Anvendes som led i højdosis methotrexatbehandling. Brugsvejledning: Methanolforgiftning: Dosis voksne: 50 mg i.v. 6 gange dagligt (sv.t. hver 4. time) i 1-2 døgn. Dosis børn: 1 mg/kg legemsvægt i.v. 6 gange dagligt (sv.t. hver 4. time) i 1-2 døgn. Methotrexatforgiftning: Behandlingen indledes hurtigst muligt og inden for 24 timer (helst inden for 1 time). Der gives Calciumfolinat i mindst samme mængde som den optagne (ca. 50 %) methotrexatdosis. Dosis voksne: Ved ukendt, men formodet svær overdosering gives Calciumfolinat 200 mg i.v. x 4. Ved moderat overdosering 50 mg i.v. x 4. Dosis børn: Formodet svær overdosering 50 mg i.v. x 4, moderat overdosering 15 mg i.v. x 4. Behandlingen fortsætter, til se-methotrexat er under 0,01 mikromol/l eller i 3-5 dage, hvis se-koncentration ikke foreligger. Ved knoglemarvsdepression behandles indtil denne ophører uanset S-methotrexat. OBS! Foretrækkes rent levofolininsyre (Isovorin), den aktive form af folininsyre, halveres dosis. Folininsyrebehandling under methotrexatbehandling, herunder behandling af overdosering er en opgave for den behandlingsansvarlige afdeling, da behandlingseffekten som regel ønskes opretholdt. Bivirkninger: Feber er beskrevet ved injektionsbehandling. Ved høje doser ses gastro-intestinale symptomer, kramper og psykiske forstyrrelser. Allergiske reaktioner ses sjældent. Maskering af megaloblastær anæmi forårsaget af vitamin B12 mangel. Folininsyre bør ikke gives intratekalt. Referencer: 1. Calciumfolinat; Isovorin®. Produktresuméer, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013. 2. Howland MA. Antidotes in depth: Leucovorin (Folinic acid) and folic acid. Kap. A13 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. Methanol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (11)final 30 FOMEPIZOLE Antidot mod ethylenglycol og methanol Præparat: Fomepizolsulfat (Fomepizole Opi) Koncentrat til infusionsvæske 5 mg/ml. ELLER Fomepizole Injection (X-Gen Pharmaceuticals) Injektionskoncentrat 1 g/ml. (OBS højere styrke end ovenstående) Indikation: Forgiftning med ethylenglycol eller methanol. (Fomepizol er 1. valgsbehandling ved forgiftning med ovenstående toksiske alkoholer. Hvis Fomepizol ikke haves i umiddelbar nærhed, anvendes Ethanol til start af behandling indtil Fomepizol modtages og behandling hermed startes). Brugsvejledning: Fomepizolsulfat (Fomepizole Opi): Produktet opløses i mindst 100 ml steril 0,9 % NaCl-infusionsvæske eller 5 % glukoseinfusionsvæske og dosis infunderes i.v. i løbet af 30 minutter. Fomepizole Injection (X-Gen Pharmaceuticals): OBS! Højere styrke end Fomepizole Opi. Produktet fortyndes i mindst 100 ml steril 0,9 % NaCl-infusionsvæske eller 5% glucoseinfusionsvæske og dosis infunderes i.v. i løbet af 30 minutter. Dosis voksne: Mætningsdosis på 15 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 10 mg/kg hver 12. time i alt 3 gange. Derefter 15 mg/kg hver 12. time, indtil osmolalitetsgab <20 mOsm/kg vand. Dosis børn: Som voksne, begrænset erfaring. Dosis øges ved hæmodialysebehandling ved at reducere intervallet mellem Fomepizole Opidoserne til 4 timer. Ved dialysestart: < 6 timer siden sidste dosis gives næste dosis på det planlagte tidspunkt (6 timer). Derefter hver 4. time. Behandlingsvarighed: Indtil osmolalitetsgap er < 20 mOsm/kg, pH er normaliseret, S-methanol er under 6 mmol/l respektive S-ethylenglycol <3,2 mmol/l*), og/eller anion gap er 12-16mmol/L. Dette kan vare op til 3 (5) døgn uden dialyse. *) S-ethylenglycol måles på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. Bivirkninger: De almindeligste bivirkninger er: Hovedpine, utilpashed, svimmelhed. Desuden mavesmerter, hududslæt, forhøjede transaminaser. Kontrol: Osmolalitetsgap, aniongap, S-methanol/S-ethylenglycol, syre-, base- og elektrolytstatus. Referencer: 1. Methanol; Ethylene Glycol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Jacobsen D, McMartin KE. Antidotes for methanol and ethylene glycol poisoning. Clin. Toxicol 1997;35:127-43. Antidoter 2009 (11)final 31 3. Howland MA. Antidotes in depth: Fomepizole. Kap. A31 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Hovda KE et al. Utredning av metabolsk acidose av ukjent årsak. Tidsskr Nor Lægeforen. 2004;124:3203-3205. 5. Hovda KE et al. Anion and osmolal gaps in the diagnosis of methanol poisoning: clinical study in 28 patients. Intensive Care Med. 2004;30:1842–1846. 6. Fomepizole OPi, Summary of Product Characteristics. Opi, Frankrig. 2001. 7. Fomepizole Injection, X-Gen, Summary of Product Characteristics. X-Gen Pharmaceuticals inc., USA. 2014. Antidoter 2009 (11)final 32 GLUKOKORTIKOID TIL INHALATION Forebyggelse af lungeskader fra luftvejsirritanter Præparat: Beclometason, budesonid m.fl. Inhalationsvæske til nebulisator 0,5 mg/ml Inhalationspulver 400 g/dosis. Indikation: Forebyggelse af lungeskade efter udsættelse for luftvejsirritanter (ammoniak, chlor, nitrøse gasser). Behandlingen iværksættes, hvis der er eller har været intensiv hoste, dyspnoe, bronchial obstruktion eller mere udtalte luftvejssymptomer. Efter udsættelse for nitrøse gasser og andre gasser med lav vandopløselighed og ringe advarselsegenskaber behandles der, hvis der skønnes at have været væsentlig udsættelse, uanset om symptomerne er beskedne. Brugsvejledning: Der vælges et potent præparat, f.eks. Budesonid 400 g/dosis. Initialt gives 10 effektive doser. Efter hver inhalation holdes vejret i 10 sekunder og trækkes derefter et par gange inden næste inhalation. Der kan gives yderligere 4-5 inhalationer op til 4 gange i løbet af det første døgn efter massiv udsættelse. Administrering med nebulisator: Budesonid inhalationsvæske 0,5 mg/ml, dosering 8 ml (0,5 mg/ml) tilsættes beholderen og inhaleres som ovenfor. Halv dosis kan gives yderligere 2-3 gange i løbet af nogle timer og 46 gange i løbet af det første døgn. Behandlingen, især inhalatorerne, medfører irritation af luftvejene, og det kan være nødvendigt først at behandle med beta-2-agonistinhalation. Bivirkninger: Irritation af luftveje. Referencer: 1. Wang J, Zhang L, Walther SM. Administration of aerosolized terbutaline and budesonide reduces chlorine gas-induced acute lung injury. J Trauma 2004; 56: 850-62. 2. Förgiftningar – Behandlingsanvisningar och antidotlista. Särtryck ur Läkemedelsboken 2007/2008, Giftinformationscentralen, Sverige. 3. Chlorine gas; Nitrogen dioxide; Ammonia. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. Nelson LS, Odujebe OA. Simple asphyxiants and pulmonary irritants. Kap. 124 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (11)final 33 HUGORMEGIFT ANTISERUM Præparat: 1. Viperfav®: Antiserum F(ab’)2 fragmenter fra hest mod hugormegift. 4 ml koncentrat til opløsning i infusionsvæske. 2. ViperaTAb®: Antiserum Fab fragment baseret på fåreserum. 100 mg pulver til opløsning i infusionsvæske. Indikation: Hugormebid med alvorlige eller recidiverende systemiske manifestationer eller ved hurtigt progredierende lokale manifestationer, som forventes at gribe over på truncus. En 2. dosis kan gives ved vedvarende eller recidiverende alvorlige systemiske effekter 1-2 timer efter første dosis. Eller fortsat progredierende lokal hævelse jf. ovenfor. Antiserum er antagelig effektivt, selv om infusion sker mere end 24 timer efter biddet. Viperfav ® er førstevalgsbehandling; ViperaTAb® anvendes ved mistænkt eller erkendt allergi overfor hest. Brugsvejledning: 1. Viperfav®: 4 ml opløsning blandes med 100 ml 0,9% NaCl og infunderes langsomt indledningsvist (15 dråber/min); Total infusionstid er 1 time – se tillige indlægsseddel. 2. ViperaTAb®: Dosis børn og voksne: 200 mg (2 hætteglas). Indholdet af 2 hætteglas (dvs. 200 mg i alt) blandes i 100 ml isotonisk natriumklorid infusionsvæske og gives som i.v.-infusion over 30 minutter – se tillige indlægsseddel. Til trods for at hyppigheden af serumsyge er lav, bør alle patienter, som har været behandlet med antiserum, følges op med klinisk kontrol inkl. urinstatus ca. 2 uger efter behandlingen. Bivirkninger: Referencer: Antidoter 2009 (11)final Allergiske reaktioner, men sjældnere end for antisera med ikkeaffinitetsoprensede Fab-fragmenter. Spørg om allergi, specielt mod heste ved Viperfav® ! 1. ”Förgiftningar”. Behandlingsanvisningar och Antidotlista. Särtryck ur Läkemedelsboken 2007/2008. 2.Jacobsen P, Hein HO. Behandling af hugormebid – et nyt antiseru baseret på affinitetsoprenset F(ab) ovint immunglobulin. Ugeskr. Læger 1995; 157: 2025-6. 3. Viperfav® – Summary of Product Characteristics, Sanofi Pasteur 2012. 4. ViperaTAb – Produktsammenfatning, MicroPharm Ltd, 2012. 34 HYDROXOCOBALAMIN Antidot mod cyanidforbindelser Præparat: Hydroxocobalamin (Cyanokit). Infusionssubstans 5 g. Ældre pakninger, 2,5 g kan stadig findes på lager. Dosering som nedenfor. Indikation: Akut cyanidforgiftning. Eneste relevante præparat ved formodning om cyanidforgiftning ved udsættelse for brandrøg. Brugsvejledning: 5 g hydroxokobalamin opløses i 200 ml isotonisk natriumchloridopløsning. I mangel af NaCl kan isotonisk glucose 50 mg/ml eller Ringer laktat anvendes. Dosis børn og voksne: 70 mg/kg i.v. Infunderes over 15 minutter. Startdosis for voksne er 5 g hydroxocobalamin. Kan gentages 1 gang, med langsommere infusionshastighed: 15 minutter - 2 timer, afhængigt af den kliniske tilstand. Der bør ikke gives andre lægemidler eller i.v.-væsker i samme i.v. linje under infusionen. Behandlingen efterfølges af tiosulfatbehandling ved alvorlig forgiftning og ved forgiftning med cyaniddannende (cyanogene) forbindelser. Bemærk, at der er uforligelighed mellem hydroxocobalamin og thiosulfat: Ikke samtidig administration. Bivirkninger: Urin, sved, tårer og andre sekreter bliver brunlig-røde efter indgift af Cyanokit, farven kan holde sig i dage - uger. Desuden er beskrevet kvalme, opkastning, hypertension, hovedpine og svimmelhed. Allergiske reaktioner fra hud inkl. urticaria. Anafylaksi er set ved langtidsbehandling af B12mangel. Misfarvning af serum kan medføre falsk forhøjede analyseværdier af især kolorimetriske laboratorieanalyser. Billirubin, ASAT, kreatinin og magnesium. Kontrol: Syre-basestatus, laktat. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Produktresumé 21/12 2011: fra http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR__Product_Information/human/000806/WC500036429.pdf 3. Hydroxocobalamin; Cyanide. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. Howland MA. Antidotes in depth: Hydroxycobalamin. Kap. Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 5. Hydroxocobalamin, Poisindex management. Micromedex 2011. http://www.micromedex.dk Antidoter 2009 (11)final 35 IPECACUANHA Adjuvans: Brækning Præparat: Ipecacuanha (Ipecavom). Syrup 7% (v/v). 1 ml indeholder alkaloider sv.t. 1,4 mg emetin. Indikation: Ipecacuanha bør ikke være rutinebehandling af nogen forgiftning. Det kan anvendes, når den indtagne gift ikke bindes til kul, og patienten forventes at udvikle betydende symptomer, f.eks. ved jern- eller lithiumforgiftning. Kul bør være første valg i de tilfælde, hvor giften adsorberes hertil. Ventrikelaspiration bruges ved livstruende forgiftninger. Kontraindikationer: Svækket svælgrefleks, bevidsthedssvækkelse, risiko for snarlig bevidsthedssvækkelse eller kramper. Indtagelse af ætsende stoffer, batterier, skarpe genstande eller opløsningsmidler. Almen svækkelse. Alder under 6 mdr. Brugsvejledning: Der gives 5 ml til børn mellem 6 og 12 måneder, 10 ml til børn mellem 12 og 18 måneder, 15 ml til børn over 18 måneder og 30 ml til voksne. Effekten indtræder inden for 30 minutter hos de fleste, men kan være forsinket. Ved manglende effekt kan dosis gentages 1 gang efter 30-40 minutter. Børn på 6-12 mdr. bør kun have 1 dosis. Bivirkninger: Vedvarende opkastning og diarré. Displacering af giften til tyndtarmen. Anden peroral behandling herunder kul forsinkes. Aspiration til luftvejene, elektrolytforstyrrelser, bevidsthedssvækkelse og kardiotoksicitet er sjældne bivirkninger. Referencer: 1. Howland MA. Antidotes in depth: Syrup of Ipecac. Kap. A1 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (11)final 36 METHIONIN Antidot mod paracetamol Præparat: Methionin (L-methionin). Pulver 2,5 g. Indikation: Paracetamolforgiftning, hvor N-acetylcysteinbehandling ikke er mulig. Indikationen bør drøftes med hepatologisk specialafdeling. Brugsvejledning: Dosis voksne: 2,5 g udrørt i vand eller juice, drikkes. Ved opkastning gentages dosis og f.eks. Primperan kan forsøges som antiemetikum. Dosis gentages efter 4, 8 og 12 timer. Dosering til børn som vejer under 40 kg: 0,2 g/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser. Methioninbehandlingen fortsættes styret af koagulationsfaktorer (INR) efter samme kriterier som ved N-acetylcysteinbehandling. Methionin har begrænset effekt efter 8-10 timer. Kontrol: Koagulationsfaktorer. Referencer: 1. Vale JA, Meredith TJ, Goulding R. Treatment of acetaminophen poisoning. The use of oral methionine.Arch Intern Med 1981; 141:394-6. 2. Meredith TJ, Jakobsen D, Haines JA, Berger J-C. Antidotes for poisoning by paracetamol. IPCS/EC. Evaluation of antidotes series, vol.3. Cambridge: Cambridge University Press 1995. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 4. Buckley N, Eddleston M. Paracetamol (Acetaminophen) poisoning. Clin Evid. 2007;12:pii:2101. Antidoter 2009 (11)final 37 METHYLTHIONIN Antidot mod methæmoglobindannere Præparat: Methylthioninium chloride (Proveblue®, NordMedica); Injektionsvæske 5 mg/ml. Indikation: Forgiftning med methæmoglobindannende stoffer, f.eks.: Nitritforbindelser, anilin, chlorat og nitrobenzen. Methylthionin gives når methæmoglobinkoncentrationen i blodet er over 30 %, ved lavere niveauer ved anæmi eller betydende symptomer. Bør ikke gives til personer med Glukose-6-phosphatdehydrogenase (G6-PD) mangel. Brugsvejledning: Dosis voksne og børn >3 mdr.: 1-2 mg/kg i.v. (sv.t. 0,2-0,4 ml/kg af 5 mg/ml injektionsvæske) injiceres over 5 minutter. Dosis børn <3 mdr.: 0,3-0,5 mg/kg (sv.t. 0,06-0,1 ml/kg af 5 mg/ml injektionsvæske) injiceres over 5 minutter. Dosis kan gentages efter 1 time. Dosis kan opblandes i 50 ml glucose 50 mg/ml (5%) opløsning til injektion for at nedsætte lokal smerte ved injektion. Den samlede indgift bør ikke overstige 7 mg/kg. Anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion, dosisnedsættelse til <1 mg/kg er nødvendig. Bivirkninger: Kvalme, opkastning, hovedpine og svimmelhed. Desuden forekommer dyspnø, paræstesier, brændende fornemmelse i munden og tremor. Serotonin syndrom. Methæmoglobindannelse kan ses ved stor dosis (> 7 mg/kg), Hæmolyse ses især hos patienter med G-6-PD mangel Kontrol: Methæmoglobin 1 time efter injektionen. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Methylene blue. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Methylene blue. Kap. A41 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Proveblue® Methylthioninium chloride prescribing information, NordMedica, 2012. 5. Bukcley N et al. Serotonin syndrome. BMJ. 2014;348:g1626. Antidoter 2009 (11)final 38 NALOXON Antidot mod opioider Præparat: Naloxonhydrochlorid (Naloxon ”B. Braun”) Injektionsvæske 0,4 mg/ml. Indikation: Overdosering med opiater og partielle opiatantagonister. Brugsvejledning: Dosis voksne: 0,8 mg i.v., kan gentages 2-3 gange med 2-3 minutters interval ved fortsat respirationsinsufficiens. Ved kortvarig effekt af injektion kan infusion overvejes. 2 mg Naloxon opløses i 500 ml isotonisk natriumklorid eller glucose infusionsvæske (4 mikrogram/ml). Infusionshastighed: Tilpasses respons på den tidligere givne bolusdosis. Start med 10 mikrogram/kg/time, og juster efter respons. Dosis børn: 10 mikrogram/kg i.v. Hvis i.v.-adgang er umulig, gives 0,2 mg (60 mikrogram/kg legemsvægt) intramuskulært. Bivirkninger: Tremor, ildebefindende, opkastninger. Abstinenser hos opioidafhængige. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Naloxon. Instruks – Giftinformationscentralen, Sverige, 2008. Antidoter 2009 (11)final 39 NATRIUMCALCIUMEDETAT Antidot mod blyforbindelser Præparat: Natriumcalciumedetat (natriumcalciumedetat). Infusionskoncentrat 100 mg/ml. Indikation: Blyforgiftning med akut blyencephalopati: Bruges sammen med dimercaptopropansulfonat (Dimaval). I andre situationer foretrækkes dimercaptoravsyre. Brugsvejledning: 1 g (10 ml) natriumkalciumedetat opløses i mindst 125 ml isotonisk natriumklorid eller isotonisk glukose infusionsvæske. Dosis voksne og børn: 12,5 mg/kg i.v. hver 6.time. Indgives over 15-20 minutter. Behandlingen fortsættes i 5 døgn, hvorefter der holdes mindst 2-4 døgns pause. Bivirkninger: Nefrotoksisk. Kontrol: Daglig kontrol af elektrolytter, kreatinin og karbamid. Urinprotein. Desuden S-Zn2+ og Se-Ca2+. Blykoncentrationen i blod følges, men er pga. forsinkede analysesvar ikke egnet til akut behandlingsmonitorering. Reboundfænomen efter afslutning af behandling. Referencer: 1. ”Förgiftningar”. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008. 2. Edetate calcium disodium; Lead. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Edetate calcium disodium (CaNa2EDTA). Kap. A28 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (11)final 40 NATRIUMPOLYSTYRENSULFONAT Antidot mod kalium Præparat: Natriumpolystyrensulfonat (Resonium). Pulver 100 g. Indikation: Hyperkaliæmi. Resoniumbehandlingen er ét af flere mulige behandlingsprincipper ved hyperkaliæmi. Brugsvejledning: Oral administration: Resoniumpulveret opslæmmes i vand, drikkes eller indgives gennem ventrikelsonde. Oral dosis voksne:15 g 3-4 gange daglig. Rektal administration (retentionsklysma): Anvendes i de tilfælde, hvor patienten er forkvalmet eller har opkastninger. Rektal dosis voksne: 30 g Resonium opblandes i 200 ml 1 % methylcelluloseopløsning eller i 200 ml lactulose 667 mg/ml. Opløsningen skal blive i tarmen i minimum 30 minutter (gerne op til 9 timer) evt. med ballon-rektalkateter. Doseringen gentages hver 2. time ved pkaliumværdier over 7 mmol/l, til p-kalium er <5mmol/l. Dosis børn: Initialt 1 g/kg legemsvægt fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelse 0,5 g/kg legemsvægt fordelt på flere doser. Ved rektal behandling gives mindst samme dosis som oralt. Bivirkninger: Ved relativ overdosering: Hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, obstipation. Kontrol: P-kalium, elektrolytter, EKG. Behandlingen skal afbrydes, så snart p-kalium er < 5 mmol/l. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Resonium. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2010. 3. Sodium Polystyrene Sulfonate; Potassium; Lithium. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. Antidoter 2009 (11)final 41 NATRIUMSULFAT Antidot mod bariumforbindelser Præparat: Natriumsulfat (natriumsulfat). Pulver 30 g. Indikation: Forgiftning med opløselige bariumsalte (danner tungtopløseligt bariumsulfat salt). Brugsvejledning: Dosis voksne: 30 g. Dosis børn: 250 mg/kg. Pulveret opløses i et glas vand og drikkes. Bivirkninger: Virker lakserende. Det kan ikke anbefales at anvende natriumsulfat som laksantia ved forgiftning, især i forbindelse med kulindgift. Kontrol: Elektrolytter, obs. bariumforgiftning medfører ofte svær hypokaliæmi. Referencer: 1. Natriumsulfat. Felleskatalogen, Norge, 2013. 2. Olson KR, ed. Poisoning & Drug Overdose. McGraw Hill 2007. Antidoter 2009 (11)final 42 OBIDOXIM Antidot mod acetylcholinesterasehæmmere af organophosphattypen (insektmidler og nervegifte) Præparat: Obidoxim (Toxogonin). Injektionsvæske 250 mg/ml. Indikation: Forgiftning med acetylcholinesterasehæmmere (AChE) af organophosphattype, både insektmidler og kemiske kampstoffer. Obidoxim reaktiverer AChE. Hovedeffekten er på den neuromuskulære overgang, men virker også synergistisk med atropin på cholinerge effekter og har formentlig også en vis effekt på forgiftningsmanifestationer i CNS. Effekten varierer med tid efter forgiftningen og type organophosphat. Brugsvejledning: Optimal dosis er ukendt, og flere dosisregimer findes, de fleste med højere dosering end anført i indlægssedlen. Dosis voksne: 250 mg injiceres intravenøst over 5-10 minutter. Dosis børn: 4 mg/kg. Efter bolus kan behandlingen fortsætte som i.v. infusion af 0,5 mg/kg/time (voksne og børn). Initial dosis kan gives IM og evt. gentages 2 gange med 2-timers intervaller. Behandlingsmålet er øget muskelkraft og ophør af fascikualtioner, der normalt indtræder efter 10-40 minutter. Sker dette ikke indenfor 1 time er behandlingen formentlig ineffektiv, ofte pga. irreversibel hæmning (”aldring”) af enzym-organophosphatkomplekset, og kan afbrydes. Vedligeholdelsesbehandling over en uge er kontroversiel. Bivirkninger: Kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser. Svimmelhed, varmefølelse og takykardi. Cholestatisk ikterus er beskrevet i flere tilfælde efter totaldoser over 3 g. Referencer: 1. Nerve agent antidotes; Organophosphates; Military nerve agents; Obidoxime. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Thiermann H, et al. Cholinesterase status, pharmacokinetics and laboratory findings during obidoxime therapy in organophosphate poisoned patients. Hum Exp Toxicol 1997; 16: 473-80. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Pralidoxime. Kap. A33; Suchard JR. Chemical weapons. Kap. 131 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Toxogonin®. Specifications of Product Characteristics. Merck-Serono 2012. 5. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371: 597607. Antidoter 2009 (11)final 43 PENICILLAMIN Antidot mod kobberforgiftning Præparat: Penicillamin (Atamir) Tabletter à 250 mg. Indikation: Kobberforgiftning. Ved penicillinallergi bør penicillamin ikke anvendes. Brugsvejledning: Dosis voksne: 20-30 mg/kg fordelt på 3-4 doser, dog højst 2 g/døgn. Dosis børn: Initialt 10 mg/kg fordelt på 3-4 doser, gradvist stigende til 20-30 mg/kg. Højst 1 g/døgn. Dosis indtages mindst 1 time før eller 3 timer efter måltider. Bivirkninger: Allergiske reaktioner hos 25% af penicillinallergikere, hududslæt, kvalme, opkastning, nefrotoksicitet, knoglemarvspåvirkning. Sjældent: påvirket leverfunktion. Graviditet: Langtidsbehandling af patienter med Wilsons sygdom har været forbundet med medfødte misdannelser. Kontrol: Koncentrationen af det aktuelle metal i blod eller urin. Hæmoglobin, leukocytter, differentialtælling, trombocytter, kreatinin. Referencer: 1. Copper. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Nelson LS. Copper Kap. 93 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGrawHill, NY, 2011. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (11)final 44 PHENTOLAMIN Antidot mod sympatikuspåvirkning af blodkar. Præparat: Phentolaminmesilat injektionsvæske 10 mg/ml (Regitin inj.væske). ELLER Rogitine® (phentolamine mesylate) injektionsvæske 10 mg/ml. Indikation: Behandlingsrefraktære vasospasmer ved forgiftning med MAOhæmmere, kokain, adrenalin og sekalealkaloider. Hvis vasospasmer ikke forsvinder ved sedering, afkøling eller volumenekspansion, kan alfablokker forsøges. Iskæmisk hjertesygdom er kontraindikation. Brugsvejledning: Om muligt foretrækkes direkte intraarteriel (IA) injektion. I modsat fald kan phentolamnin administreres i.v. i gentagne refrakte doser på 1-2½ mg. Bivirkninger: Arytmi, hypotension, akut myocardieinfarkt. Referencer: 1. Phentolamine. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Prosser JM, Hoffman RS. Cocaine Kap. 76 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (11)final 45 PHYSOSTIGMIN Antidot mod antikolinergika Præparat: Physostigmin (Anticholium). Injektionsvæske 0,4 mg/ml. Indikation: Anvendes primært til diagnostik af antikolinerg forgiftning. Kan anvendes til behandling af svær antikolinerg forgiftning med agiteret delirium, urinretention, betydende sinustakykardi eller hypertermi. Tilstanden kan ofte håndteres med almen, symptomatisk behandling, inkl. diazepam. Virkningen af physostigmin er kortvarig, 20-60 min. Brugsvejledning: Testdosis voksne: 1 mg fortyndet i 10 ml 5 % glucose eller isotonisk natriumchlorid gives langsomt i.v. (5 min.) Dosis børn: 0,02 mg/kg langsomt i.v. (5 min.), dog højst 0,5 mg ad gangen. Dosis kan gentages 2-3 gange med 5–10 minutters interval. Bør ikke anvendes ved forgiftning med cykliske antidepressiva eller ved EKG-forandringer suspekte for TCA forgiftning (breddeøgede QRSkomplekser). Atropin bør være tilgængeligt ved alvorlige bivirkninger – bradycardi, bronchokonstriktion m.v. Bivirkninger: Bradykardi, A-V blok, asystoli, kvalme, opkastning, diaré, bronkospasme, øget luftvejssekretion. Risiko for kramper ved for hurtig i.v.-indgift. Kontrol: Patienten bør monitoreres kardialt under behandlingen pga. risiko for arytmier. Referencer: 1. Anticholinergic poisoning; Physostigmine. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Howland MA. Antidotes in depth: Physostigmine salicylate. Kap. A12 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (11)final 46 PHYTOMENADION Antidot mod bl.a. coumarinderivater Præparat: Phytomenadion (Konakion Novum). Injektionsvæske 10 mg/ml. Indikation: Forgiftning med coumarinderivater, f.eks. orale antikoagulantia og rodenticider (”superwarfariner”). Forebyggelse af og behandling af hypoprotrombinæmi ved salicylatforgiftning. Brugsvejledning: Ved alvorlig eller forventet alvorlig forgiftning, dvs. ved fald i koagulationsfaktor II-VII-X på 15-20 %-enheder eller stigning i INR til over 1,5 på 1 døgn eller spontane blødninger gives phytomenadion i.v. Dosis afpasses efter INR / faktor II-VII-X. Dosis voksne: 10-20 mg x 2-4 langsomt i.v. dgl. Dosis børn: 5-10 mg x 2-4 langsomt i.v. dgl. Væsentlig større doser kan være påkrævet ved manifest blødning. Ved mindre alvorlige forgiftninger: Fald i koagulationsfaktor II-VII-X <15-20 %-enheder på 1 døgn eller terapeutisk overdosering kan phytomenadion administreres p.o. Orale vitamin K1 præparater (phytomenadion) kan også anvendes. NB! Ikke vitamin K3 (menadion). Hvis antikoagulationsbehandling skal opretholdes, skal dosis være lille f.eks. 1-2 mg som engangsinjektion. Profylaktisk phytomenadionbehandling anbefales ikke ved accidentel indtagelse af rodenticider, da der normalt ikke indtræder et betydende fald i koagulationsfaktorer, hvorfor billedet sløres. Ved væsentlig blødning suppleres behandlingen med friskfrosset plasma eller koagulationsfaktorkoncentrat. Ved forgiftning med store doser antikoagulantia-rodenticider, kan det være nødvendigt at give phytomenadion i uger eller måneder. Kontrol: INR (koagulationsfaktorer) dagligt. INR / koagulationsfaktorer følges dagligt 2-3 døgn efter endt phytomenadionbehandling, ved massiv overdosering evt. længere. Referencer: 1. Konakion Novum. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2010. 2. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Vitamin K1. Kap. A16 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (11)final 47 PRALIDOXIM Antidot mod acetylkolinesterasehæmmere af Organophosphattypen. Alternativ til obidoxim (Pralidoxim) Præparat: Contrathion (pralidoximmethylsulfat). Pulver 200 mg pralidoximbase med 10 ml solvens. Indikation: Forgiftning med Acetylkolinesterasehæmmere af organophosphattype herunder insektmidler og militære nervegifte . Effekten afhænger af forbindelsens kemiske konfiguration, men i praksis baseres behandlingen på den kliniske effekt. Brugsvejledning: Optimal dosis er ukendt, og flere dosisregimer findes, de fleste med højere dosering end anført i indlægssedlen. Anbefalet dosering:200 mg pralidoximbase opløses i 10 ml solvens. Dosis voksne og børn: Initialdosis er 30 mg/kg (op til 2 gram) infunderet i.v. over 30 min. Efterfulgt af kontinuert infusion på 8-10 mg/kg/time. time (op til 650 mg/time). Ved behov for væskerestriktion kan dosis gives i 5 % opløsning over 15-30 min. Intramuskulær injektion kan bruges ved manglende IV-adgang: 1 gram pralidoxim opløses i 3 mL sterilt vand eller isotonisk saltvand. Behandlingen bør iværksættes hurtigst muligt, da effekten aftager med udvikling af irreversibel binding mellem organophosphat og acetylkolinesterasen (”aldring”). Processen er afhængig af den aktuelle forbindelse, men i praksis behandles alle. Behandlingen fortsættes indtil 1 døgn efter ophør af symptomer og atropin ikke længere er nødvendigt. Ved forgiftning med lipofile organofosfater kan behandling være indiceret længere end 1 uge. Ved udeblivende klinisk effekt kan behandlingen afbrydes. Maksimal dosis for voksne er 12 gram/døgn. Behandlingsmål: Øget muskelkraft, ophør af fascikulationer. Bivirkninger: Smerter på injektionsstedet. Forbigående forhøjelse af transaminaser og creatininphosphokinase (CPK). Synsforstyrrelser, svimmelhed, sløvhed, kvalme, takykardi. Referencer: 1. Nerve agent antidotes; Organophosphates; Military nerve agents; Pralidoxime. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Howland MA. Antidotes in depth: Pralidoxime. Kap. A33; Suchard JR. Chemical weapons. Kap. 131 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371: 597607. 4. Contrathion 2 per cent. Summary of Product Characteristics. SERB Laboratories. 2002. Antidoter 2009 (11)final 48 PROTAMINSULFAT Antidot mod heparin Præparat: Protaminsulfat (Protaminsulfat Leo Pharma). Injektionsvæske 10 mg/ml. Indikation: Heparinoverdosering (manifest blødningstendens). Kontraindikation: Overfølsomhed over for protaminsulfat. Brugsvejledning: Protamin ophæver heparins hæmning af koagulationsfaktorer i løbet af 5-15 minutter. 1 mg protaminsulfat ophæver den antikoagulerende virkning af ca. 100 anti-Xa IE lavmolekylært heparin (LMH). Neutraliseringen er kun delvis og er præparatafhængig (50-80%), se producentens retningslinier. Neutraliseringen bliver ikke mere effektiv af at øge dosis udover det anbefalede. Er der gået mere end ½ time efter i.v.-heparinindgift, halveres protaminsulfatdosis. Dosis skal også halveres, hvis heparin er givet subkutant. Da protaminsulfat har kortere halveringstid end heparin, kan reboundfænomen opstå. Bemærk: Der bør højst gives 50 mg protaminsulfat/ injektion. Bivirkninger: Protaminsulfat virker antikoagulerende, når der ikke er heparin tilstede, hvorfor der kun skal doseres tilstrækkeligt til at neutralisere heparin. For hurtig i.v.-administration af protaminsulfat kan medføre histaminfrigørelse med hypotension, bradykardi, blussen, åndenød og urtikaria til følge. Allergiske reaktioner. Kontrol: Aktiveret partiel tromboplastintid (APTT) 15 minutter efter injektionen. Referencer: Antidoter 2009 (11)final 1. Heparin. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Protamine. Kap. A17 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 49 PYRIDOXIN Antidot mod isoniazid Præparat: Pyridoxinhydrochlorid (pyridoxin). Injektionsvæske 25 mg/ml. Indikation: Forgiftning med isoniazid, hydrazin, monomethylhydrazin (MMH) og Stenmorkel (Gyromitra esculenta). Brugsvejledning: Isoniazidforgiftning: Pyridoxin gives intravenøst i samme mængde i gram som den indtagne mængde isoniazid i gram, også selv om patienten er symptomfri. Dosis voksne: Er den indtagne mængde isoniazid ukendt og patienten symptomfri, gives 2-3 g pyridoxin i.v. Har patienten kramper, gives 5 g pyridoxin i.v. Dosis kan gentages, hvis kramper recidiverer. Dosis børn: 70 mg/kg, gentages ved udebleven effekt, op til 5 gram. Stenmorkelforgiftning: Dosis børn og voksne: 25 mg/kg i.v., profylaktisk. Kan gentages om nødvendigt. Højeste døgndosis er 15-20 g. Den valgte dosis pyridoxin gives via infusionspumpe over 15-30 minutter. Ved kramper kan infusionshastigheden øges til 500 mg/min. Bivirkninger: Referencer: Antidoter 2009 (11)final Pyridoxin er neurotoksisk og kan medføre perifer neuropati ved stor engangsdosis og ved store doser givet over længere tid. Kramper hos nyfødte efter langvarig behandling af mater under graviditeten. Pyridoxin er kraftigt lokalirriterende og gives langsom i.v. evt. fortyndet 1:5 i sterilt vand. 1. Isoniazid; Mushrooms-Monomethylhydrazine. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Pyridoxine. Kap. A15 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Intox, Giftinformationscentralens informationsdatabas för sjukvården: http://www.giftinfo.se/ 50 SILIBININ Antidot mod amatoksiner Præparat: Silibinin (Legalon Sil), pulver til infusionsvæske (528,5 mg pulver pr. hætteglas sv.t. 350 mg silibinin). Indikation: Forgiftning med amatoksinsvampe – især grøn og hvid fluesvamp. Pga. den høje behandlingspris bør der foreligge velbegrundet mistanke om amatoksinindtagelse. Brugsvejledning: Indholdet i et hætteglas (350 mg) opløses i 35 ml isotonisk glukose eller natriumklorid, herved fås en koncentration på 10 mg/ml. Dosis børn og voksne: 5 mg/kg infunderes i.v. over 1 time, efterfølges af kontinuert infusion 20 mg/kg/døgn til voksne og børn. Behandlingen fortsættes indtil 3 døgn (4 døgn) efter indtagelsen. Bivirkninger: Varmefølelse i ansigtet, kvalme, diaré, mavegener. Referencer: 1. Mushrooms-cyclopeptides. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Ganzert M, Felgenhauer N, Schuster T, Eyer F, Gourdin C, Zilker T. Knollenblätterpilzvergiftung – Silibinin und Kombination von silibinin un Penicillin im Vergleich. Deutsch Med Wochenschr 2008; 133:2261-67. 3. Mengs U, Pohl RT, Mitchell T. Legalon®SIL: The antidote of choice in patients with acute hepatotoxicity from amatoxin poisoning. Current Pharmaceutical biotechnology. 2012;13:1964-1970. Antidoter 2009 (11)final 51 THIOSULFAT Antidot mod cyanforbindelser, iodspiritus Præparat: Natriumthiosulfat (Tiosulfat). Injektionsvæske 150 mg/ml. Indikation: Cyanidforgiftning: Anvendes efter hydroxocobalamin (Cyanokit). Forgiftning med cyanogene forbindelser, f.eks. nitroprussid, amygdalin eller acrylonitril. Ved kliniske tegn på cyanidforgiftning suppleres med Cyanokit som gives før thiosulfat. Oral thiosulfat kan overvejes ved forgiftning med iodspiritus. Brugsvejledning: Cyanidforgiftning: Dosis voksne: 80 ml i.v. over 10 minutter. Dosis børn: 2,75 ml (375 mg)/kg i.v. over 10 minutter. ½ dosis kan gentages efter 30-60 min hvis symptomer vedvarer eller kommer tilbage. Iodspritforgiftning: Dosis voksne: 15 ml p.o. evt. gentaget. Dosis børn: 0,2 ml/kg/dosis evt. gentaget. OBS! Cyanokit og thiosulfat er inkompatible og må ikke gives i samme i.v. adgang. Bivirkninger: Referencer: Antidoter 2009 (11)final Kvalme og opkastning. 1. Cyanide. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Natriumthiosulfat. Forgiftninger. Felleskatalogen, Norge. 2013. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Sodium thiosulfate. Kap. A39 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 52 Log for revidering: 1. revision, 19. april 2010: Forord og ipecacuanha. 2. revision, 31. maj 2010: deferoxamin. 3. revision, 26. august 2010: silibinin, hugormegift antiserum; 20. september 2010: Ethanol og acetylcystein blanding; 8. oktober 2010: calciumfolinat og protaminsulfat pakninger. 4. revision, 4. april 2011: mængde af fomepizol, dimercaptopropansulfonat og dimercaptoravsyre; 4. april 2011: sammensætning af redaktionsgruppen, nyt antiserum mod hugormegift: Viperfav. 5. revision, 19. september 2011: Diazepam: ”emulsion” tilføjet i tabel over antidoter i basislager. 6. revision, 19. december 2011: Methylthioninchlorid erstatter methylenblåt; 21. december 2011: Hydroxocobalamin i ny pakning samt ændret behandlingsvejledning. 7. revision, 2. maj 2012: Opdateret redaktionsgruppe, ændring af navn og telefonnumre til antidotlageret på Aarhus Universitetshospital. 8. revision, 7. januar 2013: Anvendelsesforskrifter Proveblue (methylthionium chloride) pg DigiFab (digoxin immune Fab) tilføjet. 9. revision, 25. maj 2013: Anvendelsesforskrift for N-acetylcystein og Hugormegift antiserum revideret, opdateret redaktionsgruppe. 10. revision, 21. maj 2014: Opdateret redaktionsgruppe. Referencedel i alle anvendelsesforskrifter opdateret. N-acetylcystein, revideret til format som øvrige antidoter. Antidigitalis Fab fragment, antal lagerført mængde øges til 20 htgl., samt brugsvejledning opdateret. Calgonate erstatter Calciumgluconat gel 2,5 %, anvendelsesforskrift calciumgluconat revideret. Fomepizol opdateret mht. nyt præparat samt anion gap og behandlingsvarighed. Naloxon, Natriumcalciumedetat, Natriumpolystyrensulfonat, Obidoxim, Physostigmin, Phytomenadion, Pralidoxim, Pyridoxim og Thiosulfat brugsvejledninger opdateret. 11. revision, 9. december 2014: Calgonate leverandør opdateret. Penicillamine og Phentolamine produkter opdateret. Silibinin brugsvejledning korrigeret. Digibind og Metylthioniniumchlorid, Skanderborg, udgået. Antidoter 2009 (11)final 53
© Copyright 2024