Vil du være med til at skabe FREMTIDENS SKOLE
…og priserne rasler ned. Professor Marc Fontoynont (og Mona Lisa) tager imod lysrevolutionen med et smil. Side 22 FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN EN ER GI Rift om kursus i energirenovering En ny uddannelse til BedreBolig-rådgiver handler bl.a. om at genkende kundetyper. Er boligejeren en Egon Olsen eller en Yvonne? Side 10 Nyhedsbladet Dansk Energi NR. 3 · 26. februar 2014 Velkommen til Rasmus Helveg Petersen Side 2 Sæt strøm på skibene Side 4 Himmelvid forskel på lysløsninger – hvad vælger du? SIDE 6 Bruger du dine målerdata smart? CGI er eksperter indenfor smart metering – og har foretaget markante investeringer i smart teknologi, der allerede i dag supporterer en række europæiske energi- og forsyningsselskaber. Besøg cgi.dk/energi og læs om vores kåring som markedets førende leverandør af Smart Grids – eller kontakt Christina Jørgensen på 25 18 89 02 og hør mere. FOTO: NILS ROSENVOLD FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN LED-kvaliteten stiger LEDER FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN ’Det er nu, at de store investeringer skal lægges, for at vi kan reducere CO2-udledningen massivt’ Af Anders Stouge / vicedirektør / Dansk Energi Kære Rasmus Helveg Petersen Udvikling i atmosfærens CO2-koncentration (ppm) 410 390 370 350 330 310 290 2010 2000 1990 1980 1970 1960 1950 1940 1930 1920 1910 1900 1890 1880 270 KLIMA-PROBLEMER. Udledningen af CO2 stiger år for år, og koncentrationen i atmosfæren nærmer sig nu 400 milliontedele (ppm). Ifølge FN’s klimapanel er de atmosfæriske koncentrationer af CO2, metan og lattergas steget til niveauer, der er uden fortilfælde gennem de seneste 800.000 år eller mere. CO2-koncentrationen er steget med 40 procent siden industrialiseringens begyndelse – primært pga. udledninger fra fossile brændstoffer og sekundært fra udledninger pga. ændringer i udnyttelsen af landjorden (bl.a. skovfældning). Havene har opsuget ca. 30 procent af den menneskeskabte kuldioxidudledning, og det har ført til en forsuring af oceanerne. KILDE: IPCC Velkommen som klima-, energi- og bygningsminister – og velkommen tilbage, fristes man til at sige. Du har som tidligere energiordfører en bundsolid baggrund, som vi ser frem til at nyde godt af. Du har selv i 2012 været med til at træffe nogle ambitiøse og vidtrækkende beslutninger om, hvordan vi skal investere massivt i at modernisere og omlægge hele vores energisystem. Vi er i gang, så det er nu, at planerne for alvor bevæger sig fra papir til praksis. Det er nu, at de store investeringer skal lægges, for at vi kan reducere CO2-udledningen massivt - gennem vindenergi, ved at gå fra kul til biomasse på kraftværker og ved at energieffektivisere. Det er nu, at vi skal udnytte den grundsten til et smartere energisystem, der er lagt med regeringens beslutning om fjernaflæste elmålere til alle. Og det er nu, at vi skal træffe holdbare beslutninger, der værner mod at underminere kvaliteten af vores energiinfrastruktur, som er rygraden i ethvert højproduktivt samfund. Hvad skal der til? Ingen er i tvivl om, at energisystemet 31,4 TWh I 2013 eksporterede Tyskland knap 70 TWh el. Importen blev på knap 40 TWh, så eksportoverskuddet blev på rekordstore 31,4 TWh. Det svarer til næsten hele Danmarks forbrug. Det tyske elforbrug lå på i alt 560 TWh i 2013. Vindkraften dækkede 47,2 TWh (8,4%), og solceller stod for 29,7 TWh (5,3%). Vindkraften gav mindst i juli, hvor solen havde sin smukkeste stund. EN ER GI 2 Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: 35 300 470 E-mail: [email protected] ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 CO2-udledninger gør. Derfor skal der tænkes internationalt i alt fra fælles og ambitiøse EU-mål, globale klimaaftaler (om muligt) til nye transmissionsforbindelser samt hul igennem på eksisterende udlandskabler. En energikommission Energiforliget løber til 2020, men det får betydning i mange, mange år frem. Derfor er det allerede nu, at vi skal tænke i næste skridt. De beslutninger, vi træffer, skal passe til målene for tiden efter 2020. Danmark har historisk set haft stor gavn af den brede opbakning til energipolitikken. Forliget i 2012 blev rost af landbrug, industri og mange, mange andre. Det skete blandt andet, fordi fundamentet var solidt. Det bør det næste forlig også være. Derfor anbefaler vi i Dansk Energi, at du nedsætter en energikommission, som – med det lange lys tændt – kan skabe et solidt grundlag og overblik over vores energisystem. Uanset om det er morgendagens beslutninger eller det lange seje træk, ser energisektoren frem til at bidrage til den politisk ønskede omstilling af energisystemet. Der er udfordringer, men de matches så rigeligt af store potentialer. Vi ser frem til det videre arbejde. Politisk Tvekamp Per Clausen vs. Lars Chr. Lilleholt Regeringen er på vej med en klimalov – er det et skridt i den rigtige retning for Danmark? Side 20 KILDE: FRAUNHOFER INSTITUTE FOR SOLAR ENERGY SYSTEMS 109. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) 35 300 400 www.danskenergi.dk kræver lang planlægning. Det lever i lang tid og er kapitaltungt. Rettidig omhu samt sunde, stabile vilkår er et must. For at undgå stilstand og økonomisk uføre er her tre centrale principper, som bør være omdrejningspunktet i den kommende tid: Solide rammer: Med energiforliget fik sektoren solide, langsigtede rammer med et bredt flertal bag. De rammer skal udfyldes med øje for, at sektoren fortsat understøtter konkurrenceevnen. For uanset om det gælder tårnhøj leveringssikkerhed eller de internationalt, konkurrencedygtige priser på el, så er energi en del af fundamentet for meget produktion i Danmark. Simpel regulering: Energiområdet kan fremstå kompliceret, men vi står os faktisk bedst med gennemsigtig regulering. Uanset om det er rammerne for fremtidens elmarked, reguleringen af elnetselskaber eller indsatsen for at modernisere vores energisystem, så er simpel regulering ofte bedre. Det øger muligheden for investeringer og for at flere engagerer sig – hvilket præcis er det, som vi har brug for på energiområdet. Internationalt udsyn: Hvis vi tænker for nationalt, ender det galt. Energi flyder over grænser - ganske som Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 1.098 kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: 96 44 45 05 Fabriksvej 6, 9490 Pandrup E-mail: [email protected] Telefon: 96 44 45 05 E-mail: [email protected] Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S’ Mediaservice Telefon (+45) 76 10 11 56 E-mail: [email protected] Layout og opsætning WOER|GREGORIUS ApS Telefon: 33 32 44 42 www.gregorius.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. www.kls.dk Kontrolleret oplag 3.344 eks. i perioden 1.7. 2012-30.6. 2013 ISSN: 1903-7503 No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. KORT NYT Følg dem på Twitter… Per Clausen @PerClausen3 Så får vi en klimalov med pligt til at fastlægge konkrete mål og et uafhængigt klimaråd. God dag for os alle. #dkpol Konservative @KonservativeDK 6. feb. DI kalder vores nye #klimalov glædelig på grund af hensynet til arbejdspladser! #dkpol http://ow.ly/2baZvJ Ulrich Bang @ulrichbang #dkpol Myter om energi og konkurrenceevne: For 92% af tysk industri udgør energiregning kun 1,6% af omkostningerne uk.mobile.reuters.com/article/idUKL5… IEA @IEA A golden age of gas does not imply a golden age for humanity. While natural gas is the cleanest fossil fuel, it is still a fossil fuel Vibeke Agerdal @VibekeAgerdal Produktionen af elbiler stiger med 67 procent i 2014. Håber også #elbilerne rammer DK marked #dkgreen. http://ing. dk/166218 via @ingdk Maria van der Hoeven @VanderHoeven_M The big problem for EU competitiveness is not #renewable subsidies but cost of #natgas, which is much higher than US Christiana Figueres @CFigueres I salute @FrankJensenKBH for goal of making Copenhagen CO2-neutral capital by 2025 http://bit.ly/1fRwWkt #climateambition #JoburgC40 Martin Lidegaard @martinlidegaard Suggesting colleagues that #euco in March must go for ambitious climate&energy targets. Important for climate & competitiveness #GAC #dkpol The Climate Group @ClimateGroup London gets its first fleet of electric taxis, backed by Warren Buffett: http://ow.ly/txOGc @RT_com (Sheila Sund) pic.twitter.com/ldWdTM06xs Klimarapport på dansk ‘Det er ekstremt sandsynligt, at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede’. Det fremgår af en ny, dansk udgave af første del af FN’s Klimapanels (IPCC) femte hovedrapport ’Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag - sammendrag for beslutningstagere’. Sammendraget opsummerer hovedbudskaberne fra IPCC’s 1.500 sider store statusrapport om Jordens klimaændringer. - Udgivelsen gør den meget efterspurgte viden om fortidens, nutidens og fremtidens klima lettere tilgængelig for danskerne - både politikere, undervisere, journalister og borgere, siger Jens Hesselbjerg Christensen, forskningsleder for Danmarks Klimacenter på DMI og hovedforfatter på den IPCC-rapport, der ligger bag sammendraget. Læs mere på www.dmi.dk Elbil runder to milepæle Når Insero Live Lab i Horsens og hjemmeplejen i København tester elbilen Nissan LEAF, så er de langt fra alene. Den populære elbil har netop rundet to milepæle – en for Nissan Nordic Europe og en globalt. Efter at have været til salg i lidt over to år i et område, der omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland og de tre baltiske lande, er Nissan LEAF nu solgt i 10.000 eksemplarer. - Vi ser, at Norge er kommet rigtig langt, når det drejer sig om regeringsinitiativer til fremme af salget af nul-emissions-biler. Og LEAF har klaret sig godt hele vejen igennem - senest med en 3. plads på listen over de mest solgte personbiler i 2013, siger kommunikationsdirektør Taina Erkkilä fra Nissan. Globalt har Nissan LEAF været til salg i tre år, og eksemplar nummer 100.000 er nu blevet solgt til en engelsk kunde. LYS TIL DET SIXTINSKE KAPEL. Belysningsproducenten Osram skal sammen med en række partnere nu udstyre Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten med en ny type LED-løsning med 7.000 lys. Efter 500 år vil detaljerne i kunsthistoriske mesterværker dermed træde stærkere frem. Den kunstbevarende lysinstallation vil ifølge Osram muliggøre et markant klarere lys med højere belysningsværdier. Belysningsstyrker bliver på ca. 50 til 100 lux (tidligere 5 til 10 lux). Den nye LED-løsning forventes af bruge 60 procent mindre strøm end den tidligere lysinstallation. Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af kunstneren Michelangelo, der færdiggjorde værket i 1514. Projektet med titlen LED4Art er støttet af EU’s Subsidy Program for Information and Communication Technology, der skal vise nye muligheder for LED-teknologi og dermed opnå en hurtigere markedsindtrængning. Læs mere på www.osram.dk Velkommen i klubben, TDC! Energiselskabernes fiberbredbåndsselskab, Waoo!, glæder sig over, at TDC, der ejer det gamle danske kobbernet, nu slår ind på et spor, hvor man giver kunderne, hvad man lover i form af hastighedsgaranti på internetforbindelser. Waoo! finder det positivt, at TDC nu endeligt støtter op om en mere retvisende markedsføring. - Vi indførte total hastighedsgaranti for både upload og download allerede i 2011, og vi er rigtig glade for, at den øvrige branche nu følger efter. Det er vores klare oplevelse, at kunderne sætter pris på garantien, som vi nu har haft over tre år, siger adm. dir. Jørgen Stensgaard fra Waoo! Waoo! er særligt glad for, at udmeldingen ser ud til at gøre en ende på den ’op til’ markedsføring, som har været udbredt selv efter, at regeringen i ’Forbrugerpolitisk eftersyn 2012’ opfordrede til et generelt opgør med den type markedsføring. - Vi glæder os over, at det initiativ, som Waoo! tog i 2011 med indførelsen af hastighedsgaranti på internetforbindelser, nu bliver fulgt af TDC. Det vil forhåbentlig gøre udbuddet mere overskueligt, og vi glæder os til at byde endnu flere TDC-kunder velkommen hos Waoo!, når det går op for dem, at den ’op til’ hastighed, de blev stillet i udsigt, nu veksles til en lav garanteret hastighed, siger Jørgen Stensgaard. Læs mere på www.waoo.dk Læs mere på www.newsroom.nissan-europe.com/dk VERDENS STØRSTE CSP-ANLÆG. I Californiens Mojave-ørken tæt på grænsen til Nevada har NRG Solar, Google og BrightSource Energy indviet et koncentreret solkraftværk på 392 MW. CSP-anlægget oplyses at komme til at producere, hvad der svarer til elforbruget i 94.400 amerikanske hjem. Solkraftværket består af ca. 300.000 computerstyrede spejle, der reflekterer solstråler til kedler og turbiner i et stort tårn. The Ivanpah Solar Electric Generating System, som det hedder, er (som det femte CSP-anlæg) støttet under et statsligt låneprogram. Strømmen er afsat på langsigtede kontrakter til energiselskaberne Pacific Gas & Electric og Southern California Edison. Indvielsen falder sammen med en ekstrem tørkeperiode i Californien. FOTO: CHRIS CARLSON/AP PHOTO/ POLFOTO. ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 3 POLITIK OG REGULERING Sæt strøm til skibene Lovforslag fra regeringen åbner for, at NOx-forureningen over byerne kan reduceres ved at bruge strøm fra land frem for dieseltunge generatorer på skibe i havnen. København er klar til at gribe muligheden – og i Esbjerg er det lokale energiselskab ved at afsøge mulighederne. AF JAKOB ULLEGÅRD Røgen stiger op fra skorstenene på de krydstogtskibe, der lægger til kaj ved København. De skal nemlig producere strøm til at holde deres mikrosamfund i gang, og det sker oftest med dieselgeneratorer. Resultat: NOx-partikler og meget andet sendes ind over byen. Sådan behøver det ikke at være. En række havne verden over tilbyder havnestrøm, så skibene kan koble sig på det lokale elnet. Den mulighed har ikke været attraktiv i Danmark grundet en massiv elbeskatning. Det ændrer sig formodentlig nu. Regeringen vil nemlig – ganske som det er sket i Tyskland og Sverige – sænke beskatningen af havnestrøm massivt til EU’s minimumssats. Det vil pludselig gøre havnestrøm relevant, og det overvejes allerede i København, Esbjerg og flere andre havnebyer. Positiv samfundsøkonomi LANDSTRØM KLAR TIL BRUG. I 2011 brugte skibene i Gøteborg Havn over 6.000 MWh. Det tal steg til over 10.000 MWh i 2012. FOTO: GÖTEBORGS HAMN 4 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 - Det er en rigtig god idé, at regeringen laver det her om. Der er intet tab af skatteprovenu, for vi kan alligevel ikke beskatte krydstogtskibenes brændstof. Til gengæld åbner man for, at vi kan mindske udledningen af NOx og andre partikler til luften over flere danske byer, fortæller Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi. Sammen med selskaber som Schneider Electric og ABB har Dansk Energi regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser af en konkret case med en ny kaj til krydstogtskibe i Nordhavnen. Her viser tallene et samfundsøkonomisk overskud ved havnestrøm på 22 mio. kr. Det giver et fingerpeg om potentialet. Et potentiale, som den ansvarlige borgmester i København, Morten Kabell (EL), også har øjne for: - Jeg er stærk tilhænger af, at krydstogtskibe skal anvende landstrøm, når de ligger i Københavns Havn frem for at lade dieselmotorerne køre derudad for af holde skibets aircondition i gang. Dieselbenzinen forurener vanvittigt meget og er medvirkende årsag til, at 500 københavnere hvert år dør for tidligt af luftforurening. Med landstrøm kan vi tilslutte miljøvenlig strøm i stedet, siger han. Morten Kabell ser den foreslåede ændring af beskatningen som en forudsætning. Endvidere skal regeringen i hans optik også arbejde for internationale regler for havnestrøm. Teknik- og miljøborgmesteren vil nu udnytte Københavns Kommunes ejerandel i By & Havn til at sætte gang i udviklingen: - Jeg vil stille et forslag i Borgerrepræsentationen om, at vi skal tilbyde landstrøm for krydstogtskibe og andre skibe i Københavns Havn. Jeg forventer flertal bag det, da det er mindre end et halvt år siden, vi vedtog en ren luft-plan for København. Jeg vil samtidig opfordre regeringen til at kontakte den internationale maritime organisation, IMO, for at få lavet internationale regler, så fx alle havne i Nordeuropa stiller krav om landstrøm, fortæller Morten Kabell. Også fra den anden side af byrådssalen finder man ideen om havnestrøm værd at gå videre med. Pia Allerslev, kultur- og fritidsborgmester og leder af Venstre, siger: - Venstre er positiv overfor at se på de nye muligheder, som lovforslaget fra regeringen giver. Hvis luftforureningen kan nedbringes på en omkostningseffektiv måde, så skal der selvfølgelig kigges på det. Det må bero på en politisk forhandling. Ikke kun i København Der er potentiale for havnestrøm flere steder i landet. Fx er energiselskabet SE ved at afsøge mulighederne i Esbjerg. - Vi synes, at der er interessante perspektiver i havnestrøm, da vi derved kan udnytte kapaciteten i vores net endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at den afledte effekt med lavere NOx- og CO2-udledninger gør det ekstra interessant for lokalområdet at koble skibene på elnettet, fremfor at de producerer el med olie eller diesel på skibene, fortæller Ole Fruekilde Madsen, koncerndirektør for SE Energi & Klima. Nu ser SE frem til at blive konkret i forhold til Esbjerg og andre steder i regionen. - På Esbjerg Havn har vi f.eks. et rederi, der har udvist interesse for at benytte sig af havnestrøm. Rederiets skibe anløber regelmæssigt, og energiforbruget vurderes til ca. 8 GWh årligt, mens skibene ligger i havn. Vi ser med andre ord store muligheder for at tilbyde havnestrøm i vores forsyningsområde, hvor ikke blot Esbjerg Havn, men f.eks. også havnen i Aabenraa og færgerne til de mange syddanske øer rummer store muligheder, siger Ole Fruekilde Madsen. Lovforslaget om havnestrøm er netop nu i høring. LÆS MERE PÅ www.onshorepowersupply.org og www.folketinget.dk Gode svenske erfaringer Gøteborg Havn har i årevis arbejdet for havnestrøm, hvilket blev fremmet af, at den svenske stat i 2011 besluttede at sænke deres elafgifter for havnestrøm til EU’s minimum. Målet er, at alle kajanlæg i 2015 tilbyder havnestrøm. Det er især den tilbagevendende trafik, som har stor glæde af havnestrømmen. I 2011 reducerede brugen af havnestrøm NOx-udledningen over Gøteborg med 80 tons. I 2012 steg denne miljøgevinst til 130 tons. Læs mere på www.goteborgshamn.se Fremtidens belysning Innovative LED løsninger med fokus på kvalitet, økonomi og miljø Belysning er med til at skabe sikkkerhed, tryghed og fremkommelige omgivelser og bringer byer til live om natten. Gadebelysning kan være med til at understøtte stemningen og oplevelsen i en by. Det er derfor vigtigt, at æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Hos LITE har vi udviklet PRIMO serien, hvor design og funktionalitet går op i en højere enhed. LITE PRIMO er i yderst høj kvalitet. Det har en overlegen optik og avancerede dæmpningsfunktioner med fjernstyringsenhed, der gør det muligt at anvende dagslysregulering. Med disse egenskaber i LITEs gadearmatur kan det samlede elforbrug reduceres med op til 70%. LITE PRIMO er udviklet til boligkvarterer, mindre og større indfaldsveje, parkeringsarealer samt motorveje. Det har et design, der integreres i omgivelserne på en harmonisk måde. Med PRIMO serien kan byen gøres mere indbydende og være på forkant med bæredygtig belysning, der samtidig reducerer vedligeholdelses- og energiomkostninger. Ønsker I at vide mere om LITEs PRIMO serie, kontakt da LITE A/S på tlf. 88 72 88 00. Læs mere, omkring LITEs gadearmatur og hvor vi allerede har monteret LITE PRIMO, på www.lite-led.dk. Lighting the future www.lite-led.dk ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 5 BELYSNING 6 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 BELYSNING Lys gør en masse ved mennesker Gadelys for milliarder INTERVIEW: Direktør Anne Bay fra Dansk Center for Lys fastslår, at mere bevidst brug af lys kan forbedre folkesundheden. AF JESPER TORNBJERG FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN LED-belysning inde i bygninger giver mulighed for at komme tæt på det sundeste lys: Dagslyset med dets rigt varierede blanding af bølgelængder. - Med LED står vi midt i et teknologispring. Det er en megatrend, der kan give enorme elbesparelser og mange andre fordele. Med LED har vi fået en lyskilde, der kan give os det spektrum, vi vil. Teknisk kan vi fx manipulere lyset til at ligne dagslys eller glødepærelys, siger Anne Bay. Lys på supersygehuse Lys gør noget ved mennesker, og det handler ikke kun om, hvordan vi ser ud i forskelligt lys. Lys påvirker også vores humør, vores døgnrytme med søvn, stressniveau og aktivitet - og i sidste ende vores helbred. Direktør Anne Bay fra Dansk Center for Lys i Stenløse ser det som en vigtig mission at gøre danskerne klogere på, hvordan lys kan bruges med omtanke i hjem og på arbejdspladser. Forskningsresultater fra det seneste tiår viser, at det er nogle celler i øjnene, der styrer vores døgnrytme. Det er især den blå ende af spektret, der påvirker, fortæller Anne Bay, der mener, at den viden kan være guld værd ikke mindst for psykiatriske afdelinger på hospitaler, intensivafdelinger og plejehjem med demente beboere, men også for indeklimaet og trivslen på skoler og arbejdspladser. - Kombinationen af forskningen i lysets påvirkning og lysrevolutionen med LED-pærernes udbredelse giver fantastiske muligheder, vurderer Anne Bay. Hun påpeger, at Fakta om Dansk Center for Lys Foreningen blev stiftet i 1948 med det formål at udbrede kendskabet til godt og hensigtsmæssigt lys i Danmark. Videndeling blandt professionelle med interesse for belysning er fortsat et af hovedformålene sammen med networking og at se lys i praksis via arrangementer. Derudover arbejder Dansk Center for Lys med standardisering og politisk interessevaretagelse – herunder at skabe offentlig fokus på lys. Øjenafdelingen på Glostrup Hospital forsker i sammenhænge mellem lys og helbred, og ifølge Anne Bay vil det være fint, at de nye erkendelser bliver spredt via videnskabelige artikler til lægekorpset, så der - forhåbentligt - kommer en efterspørgsel fra den side på sund belysning bl.a. på Danmarks nye supersygehuse. Dansk Center for Lys er i dialog med arkitekter og ingeniørfirmaer som COWI, Rambøll, Grontmij og ÅF Lighting, men faren ved store byggerier er altid, at bygherrerne i den sidste ende leder efter besparelser på anlægsbudgettet. Ifølge Anne Bay vil det imidlertid være ærgerligt, hvis det betyder, at der vælges discountløsninger på belysning. - Lyskvaliteten er altså meget vigtig. Belysningen skal være i orden! fastslår Anne Bay fra Dansk Center for Lys, hvis fem ansatte ’lever’ af kontingenter fra 950 personlige medlemmer, indtægter fra arrangementer og bidrag fra forskningsprojekter – herunder Dansk Energis ELFORSK-program, der gennem de seneste mange år har understøttet udviklingen af et dansk LED-miljø. Dansk Center for Lys og ELFORSK har en fælles interesse i at sprede viden om LED og andre nye lysløsninger og bringe de energieffektive teknologier i anvendelse. Derfor indgår Dansk Center for Lys nu i et ELFORSK-støttet SBi-projekt, der skal formidle viden om dynamisk lys på arbejdspladser. Dynamisk lys handler om, at den enkelte person på en arbejdsplads skal kunne få godt arbejdslys såvel som velvære af at regulere lysintensitet og farvetemperatur (fra det rødlige over til det blålige skær). Makeup udsat for dagslys Anne Bay understreger, at ’det gode lys’ også er vigtigt i private sammenhænge. De fleste mennesker bliver påvirket af vinterens mangel på dagslys og har brug for hjælp fra et godt kunstlys. Belysning i boliger skal tjene forskellige formål, så derfor er det ikke en voldsom god idé blot at gå efter elbesparelser, når der købes armaturer og pærer, påpeger Anne Bay. - På et spisebord er det vigtigt at kunne se nuancer. Farvegengivelsen er derfor helt afgørende. I en garage eller en gang, der ikke bliver brugt ret meget, kan en billig lampe med ringere farvegengivelse mere være på sin plads, mener Anne Bay og nævner - med et smil - at dårlig belysning i badeværelser især for mange kvinder kan gøre en stor forskel, når makeuppen efterfølgende bliver udsat for dagslys. Anne Bay påpeger også, at ens øjne typisk bliver mere lyskrævende med årene. Som tommelfingerregel skal en 40-årig have dobbelt så meget lys som en 20-årig, og fra 40 til 60 år fordobles behovet en gang til. - Jeg håber, at flere vil begynde at sætte sig ind i hvilke muligheder, LED-teknologien giver, siger Anne Bay og erkender, at belysningens teknologiske muligheder for de fleste er knap så interessant som eksempelvis smartphones. Dialog med supermarkeder Markedet for LED udvikler sig med lynets hast, og som forbruger kan det være svært at skelne mellem skidt og kanel. DTU Fotonik har med støtte fra ELFORSK lavet et måleprogram og starten på en positivliste for LED-pærer, men det er endnu ikke lykkedes at finde penge til at vedligeholde listen. - Det er også næsten en uoverkommelig opgave at måle sig igennem alle de nye produkter, for det tager flere måneder at gøre det seriøst, og der kommer hele tiden nye produkter. Kvaliteten for LED stiger år for år, og hvis EU’s regler for forbrugerprodukter holdes, så er det OK, siger Anne Bay, der er i dialog med supermarkedernes indkøbere for at forsøge at sikre, at kvaliteten holder. Også IKEA, der har et mål om kun at sælge LED-produkter fra 2016, er en del af dialogen. LÆS MERE PÅ www.centerforlys.dk og http://iet.jrc.ec.europa.eu/energyefficiency Fakta om LED LED står for light-emitting diode. De første menneskeskabte lysdioder blev lavet i 1962, men et egentligt gennembrud har ladet vente på sig. Lysdioder har først vundet indpas i lommeregnere, digitale armbåndsure, måleinstrumenter, radio- og tv-apparater og biler, men nu kan dioderne levere lys i alle regnbuens farver og er efterhånden alle vegne og til næsten alle anvendelser. Siden 2008 er prisen på LED-produkter faldet med ca. 85 procent, vurderer det amerikanske energiministerium. Læs mere på www.energy.gov/energysaver/articles/led-lighting og http:// energy.gov/articles/history-light-bulb Forbud mod gammel teknologi sætter gang i udbredelsen af LED til gadelys. Københavns Kommune har bevilget en kvart milliard kroner til ny belysning. AF JESPER TORNBJERG Kviksølvdamplamperne, som anvendes i stor stil i dansk gadebelysning, skal udfases ved udgangen af 2014. Derfor har en række kommuner - bl.a. København - fået travlt med at skifte til mere moderne belysningsanlæg med LED. Københavns Kommunes borgerrepræsentation har i december 2013 bevilget 261 mio. kr. til udskiftning af gadebelysning. Bevillingen dækker udskiftning af ca. 20.000 af kommunens ca. 44.000 lyspunkter, 8.000 ældre master og samtlige af kommunens 1.140 tændskabe, der styrer tænding af gadebelysningen. Projektet skal udføres over de næste to år af den franske belysningsentreprenør Citelum, der i et udbud slog to danske konsortier og et italiensk firma. Udførelsen skal ske i et bredt samarbejde ifølge en Belysnings-Masterplan, der netop i disse dage er til behandling på rådhuset i København. Masterplanen beskriver, hvordan lyssætningen optimeres bedst i forhold til vejklasser, byrumstyper og bydelenes karakter. Eksempelvis kan løsningerne tage særlige hensyn i områder, hvor der er problemer med utryghed, oplyser kommunen. Belysningsløsningerne kan også forbedre forholdene for cyklister og fodgængere, og på den måde give bedre trafiksikkerhed og få flere til at gå og cykle. Belysnings-Masterplanen beskriver også etableringen af et kommunikationsnetværk, så kommunen kan styre dæmpningen af lyset henover natten og overvåge de enkelte lyskilders tilstand. I alt dækker fornyelsen ca. 300 km af byens veje og stier. Aftalen med Citelum omfatter også varetagelse af drift og vedligeholdelse af vejbelysningen i 12 år frem til 2025. Samtidig sikrer Københavns Kommune sig en garanteret energibesparelse, så forbruget til gadebelysning bliver mere end halveret fra 19 GWh 2010 til 8,3 GWh 2016. Dermed bidrager investeringen også til kommunens mål om i 2025 at være verdens første CO2-neutrale hovedstad. LÆS MERE PÅ www.citelum.com og www.kk.dk ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 7 BELYSNING LED-løsninger på et sølvfad På EL & TEKNIK 2014 kan energirådgivere og andre ansatte i energiselskaber få en opdatering på, hvad der rører sig inden for belysning, overvågning, eldistribution, elteknik, intelligente installationer, smartgrid, solceller, fibernet mm. AF JESPER TORNBJERG Energirådgivere, installatører og andre med interesse i energieffektiv belysning og mange andre tekniske emner kan få masser af inspiration på Danmarks største elfagmesse, EL & TEKNIK, den 6.-8. maj i Odense. Messen afvikles hvert andet år, og ikke mindst inden for LED er der sket rigtig meget siden sidst, vurderer direktør Willy Goldby fra VELTEK, der arrangerer messen sammen med Dansk Energi. - På messen får man serveret en række praktiske løsninger på et sølvfad og i øjenhøjde. Det er løsninger, der kan bruges i virkeligheden i morgen. LED er virkelig trådt i karakter, og det vil man kunne se på messen, hvor vi kan præsentere en masse lyskilder og styringssystemer, der er supergode, siger Willy Goldby og påpeger, at LED’erne efterhånden er ved at tage over for såvel glødepærer, halogenpærer som sparepærer. SPOT ON. Belysning fyldte meget på EL & TEKNIK 2012 – og vil gøre det igen på messen i år. Direktør Willy Goldby fra VELTEK lover, at mange tusinde gæster vil få serveret en række praktiske løsninger på et sølvfad. ARKIVFOTO: JOACHIM RODE Dog vil der fortsat være anvendelser, hvor alternativerne (fx tynde lysstofrør) vil være mere attraktive i en del år frem. - Men det vil ikke undre mig, hvis LED generelt har overtaget om fem år, siger Willy Goldby, der selv har en fortid som direktør i Phillips. De skal bl.a. vænne sig til ikke at tænke i watt, men i lumen, der er et mål for den samlede mængde lys, en lyskilde udsender, siger Willy Goldby og nævner, at mens man tidligere fx efterspurgte en pære på 40 watt, så skal man nu lede efter en med 400 lumen. Kendt for kvalitet Fuldt hus i Odense Med ca. 170 tilmeldte udstillere tegner Odense Congress Center til at blive fyldt op under EL & TEKNIK 2014. Willy Goldby er sikker på, at der vil blive lanceret en masse nyheder bl.a. inden for LED og KNX, der er verdens eneste åbne standard til bolig- og bygningsautomation. På det professionelle marked for belysning – til industrier, kontorer, sygehuse, kommuner mm. – ser Willy Goldby en tendens til, at de fleste producenter af armaturer designer LED-lyskilder ind i den samlede løsning. Dermed bliver det sværere at skifte belysning, men kunderne kan se frem til lang levetid. På det almindelige forbrugermarked forudsiger Willy Goldby ekstrem hård konkurrence i de kommende år. Mange nye spillere – herunder elektronikgiganten Samsung – sender nu produkter på markedet. - Udviklingen går rigtig stærkt, og det har branchen slet ikke været vant til. Det tricky bliver nu at få forbrugerne til at følge med. Ifølge Willy Goldby har der været en del LED-produkter på markedet af ringe kvalitet, men ’kvaliteten er blevet god’. Inden for de næste 1-2 år vil priserne falde kraftigt, forventer han. Nyhedsbladet: Tidligere lovede mange fabrikanter en levetid på 50.000 timer, men nu ser det ud til, at timeantallet er reduceret i hvert fald for nogle produkter… - LED’erne bliver testet via forcerede forløb, så der er en usikkerhed. Levetiden for LED er meget, meget lang, og jeg vil tro, at de seriøse forhandlere er på sikker grund i deres angivelser, siger Willy Goldby fra VELTEK, der anbefaler, at man køber produkter fra virksomheder, der er kendt for kvalitet. VELTEK er en af Danmarks største tekniske brancheorganisationer og repræsenterer over 100 virksomheder med en samlet omsætning på ca. 25 mia. kr. LÆS MERE PÅ www.elogteknikmessen.dk www.veltek.dk LED spreder sig som ringe i vandet AF MANFRED SCHOU, INGENIØR LED-lamper er nu for alvor kommet om bord på skibe. Rederiet DFDS Seaways skifter almindelige lamper ud med LED på rederiets omkring 50 fartøjer. Jens Grauballe Eriksen, maskinchef på Sirena Seaways, der sejler på ruten Esbjerg-Harwich, øser velvilligt af erfaringerne: - LED er enestående, og der er penge at spare ved at udskifte almindelig belysning med LED, siger maskinchefen og henviser til fordelene: Lavt energiforbrug, lang levetid, ufølsomhed over for rystelser og vibrationer samt retningsbestemt lysudsendelse. Hertil kommer, at LED-lamper tænder øjeblikkeligt og er kolde, så man kan tage på dem med fingrene. Eneste minus er høj pris. - Det er ikke gjort med blot at udskifte lamper. Der er andre hensyn at tage for at få et godt resultat. Lys er ikke bare lys, siger Jens Grauballe Eriksen og henviser til, at der ved siden af det kunstige dagslys, der er rart til ophold og arbejde, også er det varme røde lys til hygge og afslapning samt det kolde hvide lys, der bruges i lager- og maskinrum. Lyset karakteriseres ved farvetemperaturen, der måles i grader Kelvin. Dagslys har 2.700 grader Kelvin, varmt rødt lys omkring 2.000 grader og koldt hvidt lys over 4.000 grader. 8 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 Disse tal er anført på lampens emballage. Det ser tosset ud, hvis en ny lampe lyser helt anderledes end de øvrige, siger Jens Grauballe Eriksen. Han peger på, at rederiet lægger vægt på en harmonisk belysning til gavn for passagerer og besætning. Ved siden af farvetemperaturen skal lysets styrke vælges med omhu. Lumen er mål for lysudbyttet, mens watt er mål for, hvad det koster i elforbrug. Her er LED anderledes end glødelamper, energisparepærer og halogenspots. De tre sidste udsender lys i alle retninger, hvorfor der er brug for reflektorer og lampeskærme, mens LED lyser i én bestemt retning. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne de lumen, der står angivet på lampepakningen. - Man må prøve sig frem, siger Jens Grauballe og fremhæver farvegengivelsen som vigtigt. Farvegengivelsen er lampens evne til at gengive farver i forhold til dagslys. Sagt populært: Virker personen overfor ligbleg, eller er maden på tallerkenen ikke appetitvækkende, fordi farven på de røde tomater og grønne agurker virker forkert? Farvegengivelsen måles i Ra, som er anført på lampens emballage. Dagslys har Ra 100, og lampens Ra-værdi bør ikke være under 80. VOGNDÆK MED GOD BELYSNING. Alle lamper lyser ens. Belysningen er væsentlig for sikkert arbejde på vogndækket uden buler og skrammer i lakken på de tæt parkerede biler og trailere. Udskiftning af lamper kræver en lift, så løsninger med lang levetid er at foretrække. FOTO: DFDS SEAWAYS - Når en lampe er gået eller begynder at blinke, skal den skiftes. Ellers vil det se sjusket ud. Om bord på et skib skal passagerer og besætning føle, at alt er i bedste orden og at sikkerheden i top, siger Jens Grauballe. Udskiftning er dyrt i mandskab, og der skal ofte bruges stiger og på vogndækket lift. Rederiet DFDS Seaways har en erklæret politik om at spare på energien og skåne miljøet. På alle skibene kigges energiforbruget efter i sømmene, og der iværksættes energibesparende foranstaltninger. Resultatet rapporteres kvartalsvis til rederiet. Skibet med bedste resultat belønnes med en præmie. - Skibene kommunikerer indbyrdes, så erfaringerne bogstavelig talt spredes som ringe i vandet, fortæller Jens Grauballe Eriksen. LÆS MERE PÅ www.dfdsseaways.dk BELYSNING Nyt lys styrker økonomien Falkonercentret sparer 100.000 kWh årligt med ny belysning. Med hjælp fra Energi Nord bliver den ATP-ejede ejendom energioptimeret - og dermed en bedre forretning. AF JESPER WITH, JOURNALIST Falkonercentret på Frederiksberg rykker nu energimæssigt op i en højere liga. ATP Ejendomme har som led i et bæredygtighedskoncept i flere år arbejdet med at opgradere samtlige sine ejendomme. Turen er nu kommet til Falkonercentret, hvor effektiv belysning er udvalgt som et af tre indsatsområder, der med relativt kort tilbagebetalingstid bidrager til at styrke bygningens økonomi. - Vi har nærmest ingen positive erfaringer med at få belysning til at bidrage væsentligt til reduktion af energiforbruget, men her vil de anbefalede tiltag medføre store elbesparelser og være tilbagebetalt på under fire år. Det glæder os, da installeringerne samtidig giver en langt bedre lyskomfort, siger Thomas Joensen, der er projektchef hos ATP Ejendomme. Som led i et samarbejde mellem ATP Ejendomme og Energi Nord er centret, der blev færdigbygget i 1959, blevet energiscreenet. Centret rummer et 16-etagers hotel, konferencecenter, erhvervslokaler og parkeringskælder. Energi Nords rådgivere har leveret en række anbefalinger, hvoraf ATP Ejendomme har valgt at igangsætte tre projekter, der alle har en tilbagebetalingstid på 2-4 år. Ud over belysning handler det om at installere effektive pumper og forbedre ventilationen. system, som er grundlaget for at kunne fastsætte energiforbruget på ATP’s ejendomme, og som giver ATP Ejendommes bæredygtighedsingeniør adgang til parametre, som han aldrig har kunnet måle på før. På den måde kan man sammenligne bygninger, der minder om hinanden og derfor burde have nogenlunde identisk forbrug. Det giver ATP et langt bedre overblik og mulighed for hurtigt at sætte ind med tiltag, hvor de giver størst effekt. - Man trimmer først bygningen, så alt overflødigt energiforbrug skæres væk. Derefter bliver alarmer sat op på grundlastforbruget, så en alarm går i gang ved pludseligt forhøjet forbrug, siger Steen Sømod. Det gør, at man hurtigt kan reagere og rette op på skaden, så et ventilationsanlæg ikke kører skævt i ugevis, uden at man opdager det, eller at der er en vandlækage et sted, hvor man ikke kan se det. - Den type samarbejde mellem os som energirådgivere og kunder i ATP’s størrelse får vi stadig flere af. Vi samarbejder fx med pensions- og revisionsselskaber, større private virksomheder og boligforeninger, fortæller Sten Søemod fra Energi Nord, der ejes af HEF og Nord Energi (tidligere ENV og ESV). Billigere LED Thomas Joensen peger på, at LED er kommet så langt ned i pris, at man for første gang kan opnå en overskuelig tilbagebetalingstid på et belysningsprojekt. For ATP Ejendomme, der ikke er produktionsvirksomhed og derfor må betale fuld energipris, betyder energibesparelserne, at den kommercielt udfordrede ejendom med Thomas Joensens ord ’sendes i en fornuftig retning’. En af udfordringerne i Falkonercentret er, at der hidtil ikke har været forbrugsmålere opsat, så man har kun en årlig aflæsning at gå ud fra. Man kender derfor ikke brugernes adfærd i løbet af året, men forbruget kan variere temmelig meget efter, hvor mange konferencer der eksempelvis er afviklet. - Fremover bliver belysningen CTS-styret, så der bliver langt bedre overblik over forbruget, og der kan sættes hurtigt ind ved udsving, siger Thomas Joensen. Tilskud fra rådgiver Energi Nord arbejder tæt sammen med ATP Ejendommes bæredygtighedsafdeling om at finde egnede energibesparelsesprojekter på alle selskabets ejendomme, hvorefter man udarbejder en prioriteret liste over anbefalinger. - Vores beregninger for Falkonercentret viser en samlet energibesparelse på de tre projekter på ca. 700.000 kWh. Vi giver så et tilskud til gennemførelsen i forhold til besparelsens størrelse og indberetter den til Energistyrelsen, siger Steen Sømod, der er energirådgiver hos Energi Nord. Energiselskabet driver det energistyrings- LÆS MERE PÅ www.atpejendomme.dk og www.energinord.dk SAMLET BESPARELSE. Den beregnede el- og varmebesparelse for Falkonercentrets tre projekter er ca. 700.000 kWh, hvoraf belysningen står for de 100.000 kWh. Indsatsen fører samlet til en CO2-reduktion svarende til ca. 200 tons. FOTO: ATP EJEMDOMME. DCL’S LYSKURSER GIVER UVILDIG VIDEN OM LYS Grundkursus i lys med fokus på LED 11. marts 2014 i København 30. september 2014 i Odense Kursus i Dialux - Beregning af belysning Lys indendørs 6. maj 2014 i København Lys udendørs 21. oktober 2014 i København Yderligere information og tilmelding: www.centerforlys.dk ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 9 ENERGIRENOVERING Spot Egon og Yvonne! En del af en ny uddannelse til BedreBolig-rådgiver handler om at lære at genkende kundetyper. Er boligejeren en Egon Olsen eller en Yvonne? Vurderingen spiller en stor rolle for, hvordan rådgiveren skal tackle boligejere, når de skal sælge en energirenovering. AF TORBEN SVANE CHRISTENSEN, JOURNALIST Rådgivning om energirenovering af huse og bygninger handler i høj grad om kommunikation, så det emne er en vigtig del af en ny og eftertragtet uddannelse som BedreBolig-rådgiver. Og derfor sidder håndværkere, arkitekter og ingeniører i et lokale hos Byggecentrum i Middelfart og lytter til Rikke Schack, kommunikationskonsulent fra Grøn Erhvervsvækst, der bl.a. underviser i kundetyper: - Kender I Yvonne fra Olsen Banden som type? Hun ved, hvad hun vil have, og hun kan godt lide at tinge om prisen, fortæller Rikke Schack. Nogle af tilhørerne nikker. Hver af bandens medlemmer repræsenterer en kundetype, som deltagerne kan støde på, når de skal ud at rådgive om energiforbedringer. Egon har altid en plan klar, og han ved nok, hvad han snakker om. Keld er den forsigtige, der skal overbevises, mens Benny er den hurtige og flegmatiske type, som er let at rive med, men hvor planerne tit ikke bliver til noget. Lyt til kunderne Deltagerne får også at vide, at det betyder rigtig meget, hvordan de optræder overfor kunden, når de skal ud at give rådgivning. - I skal lytte til kunden. Jeg har selv prøvet at få et tilbud fra et firma, der lå meget langt fra det, vi havde snakket om. Så jeg valgte et andet firma, siger Rikke Schack. Når deltagerne har bestået fagkurser indenfor klimaskærm, installationer og vedvarende energianlæg, skal de til den endelige eksamen, hvor de skal interviewe en ’boligejer’ og udføre en energigennemgang af et hus. Derefter skal de lave en rapport med forslag til energiforbedringer, men der bliver også i bedømmelsen kigget på, hvordan de opfører sig over for ’boligejeren’, og om de har tænkt boligejerens ønsker ind i rapporten. Populær uddannelse Der er 25 deltagere på hvert grundkursus, og der har været meget stor søgning på uddannelsen. Ca. 2.000 var inde på hjemmesiden, da uddannelsen, som Energistyrelsen står bag, blev slået op. Der var kun 125 pladser på den første fase af uddannelsen, KURSUSLEDER. Lotte Lindgaard Andersen, projektchef fra Grøn Erhvervsvækst, mener, at det gode ved uddannelsen er, at den er fleksibelt opbygget, så deltagerne kan vælge til. Rikke Schack i baggrunden gøre sig klar til at fortælle om Olsen Banden. FOTO: NILS ROSENVOLD 10 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 Lenni F. Brødsgaard Kristensen, indehaver af Brødsgaard Byggeri i Årslev: Jeg ser det som en overbygning på det, jeg allerede gør. Jeg håber da også, at det kan føre til flere opgaver. Jeg tror, at med det her stempel, så får mit firma mere pondus. Jeg håber, de får BedreBolig godt markedsført, så det får en effekt. FOTO: NILS ROSENVOLD ENERGIRENOVERING Energihåndværkere øger omsætningen Deltagerne på uddannelsen får et stempel på deres viden, markedsføring og en gratis uddannelse. Styrken i forbindelse med BedreBolig er, at det har en lokal forankring, fordi kommunerne er med Lotte Lindgaard Andersen, projektchef, Grøn Erhvervsvækst Bo Bechfeldt, projektleder fra Frederikshavn Forsyning: Jeg er taget på kursus, fordi det er kompetencegivende, og vi bliver en del af den markedsføring, der bliver lavet i forbindelse med BedreBolig i vores kommune. Jeg synes, at jeg har fået meget ud af det, og der skal arbejdes videre på det, når jeg kommer hjem. FOTO: NILS ROSENVOLD men det blev udvidet til 150, fortæller Lotte Lindgaard Andersen, projektchef fra Grøn Erhvervsvækst. - Det gode ved uddannelsen er, at den er fleksibelt opbygget, så deltagerne kan vælge til. Der er deltagere med forskellige faglige baggrunde, som vi har blandet ved bordene. Det giver gode dialoger på tværs af faggrænser. Deltagerne har da også allerede efterlyst et lukket forum på nettet, hvor de kan fortsætte med at udveksle erfaringer, fortæller hun. Ni udvalgte kommuner (Esbjerg, Fredensborg, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Morsø, Næstved, Odense, Roskilde og Skanderborg) har udarbejdet handlingsplaner for udrulningen af BedreBolig og gennemfører i øjeblikket informationsmøder for byggebranchen, energiselskaber, finanssektoren og ejendomsmæglere i deres områder. Efter planen præsenteres BedreBolig for boligejere i de enkelte kommuner i starten af marts. For at en virksomhed kan godkendes som Anders Larsen, medejer af tømrer- og snedkerfirmaet Ole Larsen og Sønner i Odense: Jeg er med for at få den brede pallette, som uddannelsen tilbyder. Jeg tror, det kan være med til at give mig et skub i den rigtige retning. Jeg tror også på, at vi kan ramme bredere hos nye kunder, og det vil give flere spændende opgaver. Jeg kan godt lide at være frontløber. FOTO: NILS ROSENVOLD BedreBolig-rådgiver, skal virksomheden have ansatte, som opfylder ordningens kompetencekrav. De skal have bestået en prøve og et optagelseskursus. Det er også en betingelse, at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ. - Deltagerne på uddannelsen får et stempel på deres viden, markedsføring og en gratis uddannelse. Styrken i forbindelse med BedreBolig er, at det har en lokal forankring, fordi kommunerne er med, siger Lotte Lindgaard Andersen. Tilbagemeldingerne fra de første hold er positive, og Energistyrelsen anvender nu evalueringerne til at kvalificere næste uddannelsesrunde yderligere. - Kursisterne har især mange spørgsmål til rådgiveransvar og certificering i forbindelse med BedreBolig. Energistyrelsen vil indarbejde svar på dette i den vejledning, som kommer i løbet af marts 2014, siger Lotte Lindgaard Andersen. De godkendende kontrolinstanser og certificerende organer deltager inden for de kommende uger i et kursus hos ByggeCentrum, hvor de får viden om BedreBolig. Godkendte kontrolinstanser kommer til at fremgå på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside (www.sik.dk). Første uddannelsesrunde for BedreBolig-rådgivere bliver afsluttet i marts 2014, og de næste hold starter i forsommeren 2014. Her står der allerede 200 på venteliste, oplyser fuldmægtig Kåre Groes fra Byggeri og Energieffektivisering i Energistyrelsen. BedreBolig er en del af regeringens Vækstplan DK. T e n r enter e j T 4-sferencec ne n r ø kon k s ur velse t a n i gi Om Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at håndværkere med en særlig uddannelse inden for energiområdet har øget deres omsætning med 29 procent sammenlignet med traditionelle håndværkere, skriver Lean Energy Cluster i en pressemeddelelse om initiativet Grøn Erhvervsvækst, der genne flere år har satset på at uddanne håndværkere i at bygge og renovere energieffektivt. Håndværkere i Kolding, Middelfart og Odense Kommune har gennemgået en særlig uddannelse og har efterfølgende fået et diplom på, at de er ’Energihåndværkere’. Det har øget deres omsætning med 29 procent til forskel fra andre håndværkere i landet, hvor billedet er status quo. Grøn Erhvervsvækst er fra årsskiftet blevet en del af klyngen Lean Energy Cluster. Grøn Erhvervsvækst fokuserer på at efteruddanne energihåndværkere og lave aktiviteter, der hjælper boligejere med at styre deres energiforbrug. Foreløbig har de skabt 165 nye jobs og en gevinst til samfundet på 38,5 mio. kr., fordi en lang række håndværkere er i job frem for at være ledige. De 165 årsjobs svarer til 110 mio. kr. i meromsætning for virksomhederne. Hertil kommer 38,5 mio. kroner i positiv samfundseffekt. Det vil sige, at hver af de håndværkere, der får nyt arbejde til 275.000 kr., skaber positive dønninger i samfundet for 233.700 kr. Pengene kommer i form af sparede dagpenge og tjent indkomstskat. Indsatsen har sat gang i energirenoveringsopgaver i syv syddanske kommuner. Fremover vil langt flere kommuner i hele Danmark få mulighed for at være med, da Lean Energy Cluster er en national cleantechklynge. LÆS MERE PÅ www.BedreBolig.dk LÆS MERE PÅ www.leanenergy.dk dagmøde 529,kursusdøgn 1.439,i delt dobb. værelse kursusdøgn 1.689,i enkeltværelse Vi er Danmarks mest fleksible og pålidelige konferencecenter, hvor kundernes individuelle ønsker og behov opfyldes af engagerede medarbejdere, der er vant til at have mange bolde i luften. Vi leverer komplette løsninger til alle typer af arrangementer, store som små. Vi tilbyder gratis parkering og internet på hotellet. Prøv også vores aktive TIMEOUT pausekoncept. Velkommen til VINGSTED hotel & konferencecenter - en verden af uanede muligheder i naturskønne omgivelser! ny EnErgI I uNIkkE omGIVElSEr vingsted.dk VINGSTED hotel & konferencecenter ligger centralt placeret i den smukke Vejle Ådal i hjertet af Danmark. ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 11 TRENDS Elproduktion i Tyskland i 2013 (TWh) Månedlig elproduktion fra vind og sol (TWh) 150 8 140 7 120 6 100 5 80 4 60 3 40 2 December Oktober November Sol September Vind August Vandkraft Juli Sol Juni Vind Maj Naturgas April Kul Marts Brunkul Februar Atomkraft Januar 1 20 KUL PÅ. Det tyske elforbrug lå i 2013 på 560 TWh, og der blev eksporteret flittigt. Produktionen blev især dækket af kul, atomkraft og vind. Produktionen fra naturgasfyrerede kraftværker var 10,5 TWh lavere end året før. MERE VE. Elproduktionen fra vindmøller og solceller i Tyskland stiger kraftigt i disse år. De to energikilder supplerer hinanden ganske godt hen over året. Vindkraften dækkede 8,4 procent af årsforbruget og solceller 5,3 procent. KILDE: FRAUNHOFER INSTITUTE FOR SOLAR ENERGY SYSTEMS KILDE: FRAUNHOFER INSTITUTE FOR SOLAR ENERGY SYSTEMS Kul og kvoter presser tyske elpriser AF PETER MEIBOM, ANALYSECHEF, DANSK ENERGI I de seneste år har der været en tydelig tendens med faldende tyske elspotpriser, der gradvist nærmer sig prisniveauet på det nordiske elspotmarked. De finansielle årskontrakter på elmarkedet indikerer, at markedsaktørerne har en forventning om, at denne tendens forsætter (jf. figur 1). Parallelt med de faldende priser på det tyske marked har der været en massiv kapacitetsudbygning af vedvarende energikilder (VE) i Tyskland, primært solceller og landbaseret vindkraft. Solcellekapaciteten er fra 2011 til 2013 øget med 11.700 MW til 35.700 MW, mens landbaseret vindkraft tilsvarende er øget med 3.300 MW til 32.000 MW. Det er således nærliggende at drage den konklusion, at det overvejende er VE-udbygningen, der har medført lavere priser i Tyskland, men den udgør kun en del af forklaringen. En anden væsentlig bidragsyder til lavere elpriser i Tyskland er vækst i billig kulkraft. De tyske priser har traditionelt været forankret i et termisk elsystem, hvor gaskraft i høj grad har været prissættende. Det nordiske elsystem er derimod et vandkraftbaseret system, hvor elpriserne afhænger af fyldningsgraden i de nordiske vandreservoirer. Faldende produktion fra gas PETER MEIBOM: Kulfyret elproduktion er - med de seneste års kollapsede CO2-kvotepriser og fald i kulprisen - blevet særdeles profitabel. FOTO:THOMAS STEEN SØRENSEN Elpriser i Norden og Tyskland (EURO/MWh) Tysk elproduktion og nettoeksport (ETWh/år) Udviklingen i markedsforventningen til næste års priser Kulkraft, gaskraft, vind og sol 55 300 50 250 45 200 40 150 35 100 30 25 Spænd mellem kul og gas marginal Nordisk systempris - førstkommende år Tysk Elpris - førstkommende år Marginal pris for kulkraft Jan. 2012 Maj. 2012 Sept. 2012 Jan. 2012 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 2011 2012 2013 50 0 Maj. 2012 Sept. 2012 Jan. 2012 FIGUR 1. Udviklingen i finansielle årskontrakter på elmarkedet. De marginale omkostninger for kulkraft og gaskraft er vist ift. udviklingen i førstkommende årskontrakt for Norden og Tyskland. Kurverne er beregnet som 4 ugers rullende gennemsnit. Marginalomkostningen for kulkraft og gaskraft inkluderer brændsels- og CO2-omkostninger. 12 I det nordiske system er elprisen typisk afledt af billigste alternative omkostning (ofte kulkrafts marginalomkostninger) ved ikke at anvende vandressourcerne. Historisk har de nordiske elpriser derfor ligget lavere end de tyske elpriser. Et faktum som også har været afspejlet i markedets forventninger (jf. figur 1). Kulfyret elproduktion er - med de seneste års kollapsede CO2-kvotepriser og fald i kulprisen - blevet særdeles profitabel. Kulfyret elproduktion i Tyskland er således steget fra 238 TWh/år i 2011 til 255 TWh/år i 2013. Forskellen (17 TWh/år) svarer til knap halvdelen af Danmarks årlige elforbrug (jf. figur 2). Omvendt er gasfyret elproduktion faldet med ca. 13 TWh i tilsvarende periode. Produktion fra vind og sol er i perioden steget med knap 9 TWh på årsbasis. Når der produceres mere el fra kulkraft og mindre fra gaskraft - vil den tyske elpris Kulkraft Gaskraft Vind og sol Export FIGUR 2. Udvikling i tysk kulkraft, gaskraft, vind, sol samt nettoeksport i perioden 2011-2013. Gaskraft, kulkraft, vind og sol udgør ca. 2/3 af den samlede tyske elproduktion. naturligt nærme sig de marginale omkostninger ved kulkraft. I figur 1 er de markedsbaserede forventninger for de marginale omkostninger for kulfyret og gasfyret kraft vist i forhold den nordiske og tyske elpris. Det ses, at forventninger til de fremtidige tyske priser bevæger sig fra gaskraftmarginalen mod kulkraftmarginalen. VE har imidlertid også bidraget til øget prispres, da VE prioriteres i elsystemet, dvs. at det altid bliver afsat på markedet og dermed fortrænger anden produktion. Solceller producerer hovedsageligt midt på dagen, hvor størstedelen af forbruget ligger. I disse timer er det hovedsageligt dyr el fra gasfyrede værker, som fortrænges, og dermed falder elpriserne. Enorm tysk eksport Tysklands stærke transmissionsforbindelser til omverdenen begrænser omfanget af produktion, som VE fortrænger. I perioden fra 2011 til 2013 er Tysklands nettoeksport således seksdoblet – fra 6 TWh til over 30 TWh (jf. figur 2). Den imponerende eksportstigning er sket i en periode, hvor der samtidig har været pæn nedgang i det tyske elforbrug. Tyskland eksporterer den største mængde el i dagtimerne. Årsagerne er, at det er særdeles lukrativt at producere el - på billige brunkul - i Tyskland og eksportere denne til nabolande, hvor elprisen i dagtimerne ofte prissættes på baggrund af dyrere stenkul eller gasfyret kraft. Historien er altså tosidet. VE har medvirket til at sænke de tyske priser, men en væsentlig faktor er skiftet fra gasfyret til billigere kulfyret produktion. VE har fortrængt dyrere spidslastproduktion, men billig kulkraft i Tyskland er blevet en profitabel forretning at eksportere til nabolandene. En højere CO2-kvotepris vil gøre det mindre attraktivt at fyre med kul i Tyskland, øge priserne og sikre bedre rammer for eksport af el baseret på nordisk VE. ’Skurken’ er derfor i høj grad den lave CO2-kvotepris og den lave kulpris. KORT NYT OM TEKNOLOGI Rapport om kabler NY ELBIL SNART PÅ MARKEDET. Elbilen DENZA får verdenspremiere på 2014 Beijing Auto Show. Bag elbilen står Shenzhen BYD Daimler New Technology Co., der er joint venture etableret af BYD Auto, som er førende inden for Kinas elbilindustri, og Daimler. Dette joint venture, som blev etableret i 2010, koncentrerer sig om F&U inden for ny energi til biler og specialiserer sig i at levere miljøvenlige biler af høj kvalitet, der er sikre og nemme at bruge. Læs mere i Jespers Blog på side 22. FOTO: PR-FOTO. I dag er der over 18.000 km APB-kabler i drift i Danmark ved systemspændingerne 10-20 kV, og det må forventes, at mange af dem vil være i drift i mange år fremover. Tidligere har det ofte været forsøgt at undgå at blande APB-kabler med PEX-kabler. I dag er det dog ikke længere tilladt at anvende bly i landkabler ved spændinger under 100 kV, og APB-kabler må derfor ikke anvendes ved fx nyanlæg eller udskiftning af ældre kabler. Skal en ny netstation indsløjfes i et eksisterende APB-kabelsystem, eller skal en del af et APB-kabelsystem udskiftes med et nyt kabel, dikterer reglerne derfor, at man skal bruge PEX-kabler. Fremover må det derfor forventes, at PEX-kabler i stigende grad anvendes i oprindelige APB-kabelsystemer. Se resultaterne fra de statistiske analyser i DEFU-rapport ’RA589 – PEX-kabler i oprindelige APB-kabelsystemer – betyder det noget for APB-kablers pålidelighed?’ Læs mere på www.danskenergi.dk Måling af spændingskvalitet Dansk Energi Forskning & Udvikling har udgivet den tredje i en serie af rapporter om målinger af spændingskvalitet i elnettet. Anvendte måleinstrumenter er beskrevet i detaljer i den første rapport i serien, som primært har fokuseret på målinger på mellemspændingsniveau. I den anden rapport i serien er der fokuseret på at foretage målinger fra det yderste kabelskab på en lavspændingsudføring til så tæt på transmissionsniveau som muligt, og i en kæde af målinger. Områderne, der er analyseret, dækker 1) bynet med høj kundetæthed samt S-tog/metro, 2) landnet med lav kundetæthed og lange, ældre, kabelstræk, 3) bynet med mellemhøj kundetæthed og lokal kraftvarme og 4) bynet med mellemhøj kundetæthed og sporadisk til høj tæthed af varmepumper og solceller. Sidstnævnte er behandlet i den nye rapport, RA 586. Læs mere på www.danskenergi.dk Gasdreven lastbil i Skive Danmarks første gasdrevne lastbil ruller nu ud i Skive som et bevis på, at også tunge køretøjer kan blive grønnere. Lastbilen er specialbygget til kommunen og produceret af Iveco, der i november 2013 modtog en europæisk pris for bæredygtig transport. Det er Skive Kommunes Vej- og Parkafdeling, der har investeret i en 6 meter lang og 12 tons tung lastbil, der kører på naturgas i stedet for diesel. ’Vores nye lastbil på gas er endnu et skridt på vejen til at gøre Skive Kommune CO2-neutral i 2029. I første omgang vil CO2-besparelsen være beskeden ved at skifte fra diesel til naturgas. Men senere skal lastbilen – ligesom alle vores andre nye gaskøretøjer – jo i stigende grad over på biogas, som er CO2-neutralt. Og så bliver klimagevinsten til at tage at føle på’, siger Skives borgmester, Peder Chr. Kirkegaard (V), i en pressemeddelelse. Skive har også fået leveret en 3.500 kg gasdrevet Iveco Daily-varevogn fra Thybo Biler, som i samarbejde med kommunen og HMN-koncernen har etableret en gastankstation i byen. Læs mere på www.skive.dk og www.naturgas.dk Software fra fly til energi Horsens-virksomheden DSE Airport Solutions har skiftet navn til Insero Software. Navneskiftet er et udtryk for, at selskabet er blevet en del af Insero-koncernen, der ejer 51 procent af virksomheden. Insero Software har netop færdiggjort en løsning for Flyvevåbnet og Naviair, der sikrer en effektiv koordinering mellem flere danske lufthavne. I projektet har Insero Software udviklet og integreret et værktøj, som hjælper lufthavne med at koordinere flytrafikken i forhold til hastighed, højde og destination. Fra at skulle opnå telefonisk kontakt, når et fly skifter kontrolzone, styres det hele nu automatisk via en computer. Næste skridt bliver at udbrede teknologien til lufthavne på det internationale marked – og sprede erfaringerne med software til energibranchen. - Vi udvikler software til intelligent styring af forskellige energiteknologier, og vi vil være blandt de første på markedet, der har et konkret bud på fremtidens smartgrid, siger adm. dir. Anders Midtgaard fra virksomheden, hvis teknologi testes i regi af Green Tech Center i Vejle. Læs mere på www.insero.dk Dansk elforsyning i topklasse Innovationspris til superlederprojekt Det danske elsystem kommer fornemt ud i en international undersøgelse af forsyningssikkerhed foretaget af sammenslutningen af europæiske energireguleringsmyndigheder (CEER), der har sammenlignet strømudfald i 24 lande i de seneste fem år. Ifølge opgørelsen er Danmark kun overgået af Luxembourg og ligger foran både Tyskland, Holland og Schweiz samt de nordiske naboer. CEER opgør ’nedetiden’ via det internationale System Average Interruption Duration Index (SAIDI), som måler den gennemsnitlige årlige afbrudsvarighed pr. elforbruger. Danmarks nedetid er på 22 minutter årligt fra 2008-2012. Helt i bunden af listen ligger bl.a. Letland og Polen. Det lettiske net har en årlig nedetid på ca. 13 timer. - Strøm i stikkontakten er ikke noget, som er givet. Fejl i elnettet og strømafbrud for elforbrugere vil forekomme før eller siden. De danske netvirksomheders målrettede indsats med at kabellægge de mest sårbare dele af eldistributionsnettet har haft en stor, positiv effekt på vores leveringssikkerhed, siger chefkonsulent i Dansk Energi Peter Hansen. Nexans har modtaget en prestigefyldt pris uddelt af RWE, Tysklands næststørste energileverandør, til innovative leverandører. Nexans har fået udmærkelsen for sin indsats i AmpaCity-projektet, som omfatter installation af et HTS-kraftkabel (højtemperatur-superleder) i Essen. Projektet skal påvise superlederes evne til at lede strøm med minimale tab. Ifølge Nexans er det 1 km lange HTS-kabel verdens længste superledende kraftkabel – og det første, der er installeret i en bykerne. ’Denne innovationsudmærkelse kroner et mangeårigt og produktivt samarbejde mellem RWE og Nexans, og den cementerer vores verdensførende position inden for superlederudstyr til strømforsyning’, siger Frank Schmidt, som er chef for dette forretningsområde i Nexans, i en pressemeddelelse. Læs mere på www.nexans.com Læs mere på www.danskenergi.dk ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 13 TEKNOLOGI OG INNOVATION KLAR, PARAT, KØR. Projekt VICTORIA præsenteres for pressen i Málaga. Den store elbus fra det kinesiske firma BYD skal nu ombygges til trådløs opladning. De festklædte herrer er fra venstre direktøren for Endesa, borgmesteren i Málaga og direktøren for energiforeningen i Andalusien. FOTO: ENDESA Forsøg med trådløs overførsel af el Induktiv opladning af kinesiske elbusser skal afprøves i Spanien. Infrastrukturen er dyr, men der kan være penge at spare på stærkt trafikerede ruter. AF MANFRED SCHOU, INGENIØR Spanien går nye veje med opladning af store elbusser. I Málaga skal en elbus fra den kinesiske virksomhed BYD ombygges til trådløs opladning i et projekt med navnet VICTORIA. Elbussen oplades uden brug af ledninger, stikkontakter og strømaftagere. I stedet anvendes spoler anbragt i bunden af bussen og under asfalten. Sidstnævnte er i forbindelse med elnettet og skaber et magnetfelt, som spolen i bussen kan aftage som ladestrøm. Altså induktiv opladning. En effekt på 3 kW kan efter sigende overføres 20 cm med et tab på mindre end ti procent. Opladning foretages på tre måder: Ved endestationer, stoppesteder og under kørsel. Formålet er at øge køredistancen på elbussen, men man kan også køre en given distance med et mindre batteri. Her er der penge at spare. For det første koster det energi at køre rundt med et fire tons tungt batteri. For det andet betyder batterivægten færre betalende passagerer i bussen. - En almindelig dieselbus har en totalvægt på 16,5 tons og kan befordre 72 passagerer, mens elbussen vejer 18 tons og kun kan transportere 61 passagerer, påpeger regionschef Henrik Thomsen fra Arriva i Danmark. Projektet udføres på linje 16, som er ti km lang og går parallelt med kysten igennem det centrale Málaga. Infrastrukturen er dyr, men ikke nødvendigvis uden fremtid i Danmark. - Det ser lovende ud, og vi er meget interesserede i at afprøve teknologien. Infrastrukturen er uhyre kostbar, så kun meget stærkt trafikerede ruter kan komme på tale, men til gengæld kan et mindre batteri give plads til flere betalende passagerer, siger teknisk chef i City-Trafik, Michael Stubtoft Petersen. Deltagere i det spanske projekt er energiselskabet Endesa, det kommunale transportselskab i Málaga, Universitetet i Málaga plus flere firmaer og organisationer. Budgettet er på 28 mio. kr. EU giver tilskud. Kørsel skal starte i december 2014. LÆS MERE PÅ www.emtmalaga.es og www.endesa.es 14 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 GRØN TRANSPORT TIL ALLE. Et vellykket forsøg med eldrevne delebiler i Paris har overbevist alle om, at grøn transport har et sandt potentiale i byernes by. Så nu skal både taxaer, busser, lastvogne og udbringningsbiler konverteres til el. FOTO: RENAULT Elektriske Paris For to år siden lancerede man i Paris verdens største forsøg med eldrevne delebiler - et forsøg, der har overgået alle forventninger. Bystyret vil nu udvikle brugen af eldreven transport hos både private og professionelle. AF PERNILLE CHRISTIANSEN, JOURNALIST, PARIS Den franske hovedstad har sat grøn transport på dagsordenen. Fremover skal pariserne have adgang til en palet af miljøvenlige transportmidler inden for så forskellige kategorier som taxaer, busser, cykler og personbiler. Det vellykkede delebilsforsøg Autolib (omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 14/2013, red.) har bevist, at grøn transport har et sandt potentiale i Paris, lyder argumentet fra viceborgmester med ansvar for byudvikling og arkitektur, Anne Hidalgo fra Parti Socialiste. Paris ønsker især at give udbringninger af varer et grønt løft. I dag foregår 99 procent af dem nemlig i dieselkøretøjer som varevogne og scootere. Inden 2017 skal den andel nedbringes til 50 procent, ligesom alle professionelle i besiddelse af lastbiler på op til 26 tons skal opmuntres til at investere i elektriske køretøjer eller hybridvogne. Også taxaerne skal overtales til at hoppe med på den grønne bølge. Et forslag vedtaget i juni 2013 og gældende fra og med september samme år lover nemlig at øge miljøbonussen ved køb af en taxa, der er enten eldreven eller hybrid. Bystyret i Paris tilbyder helt konkret alle taxaejere at fordoble GRØN STIL. Viceborgmester Anne Hidalgo vil fremme miljøvenlig transport og vil tredoble forbruget af vedvarende energi i løbet af de næste ti år ved bl.a. at satse på biomasse og varmepumper. den bonus, som den franske stat giver dem ved køb af en miljøvenlig bil: 4.000 euro for hybridbiler og 7.000 euro for elbiler. Man kunne imidlertid indvende, at hvis en eldreven taxa kører 250 km om dagen, skal den typisk oplades fire gange, hvilket er tidsrøvende. Ikke desto mindre har 1.200 chauffører allerede udskiftet deres taxa med en mere miljøvenlig. Når de grønne taxaer skal oplades, kan de ligesom alle andre elbiler og hybridkøretøjer benytte et netværk af opladningsstationer. I løbet af 2014 vil det blive øget til at omfatte 700 offentlige stationer, hvoraf størstedelen tilhører Autolib, men som kan benyttes af en hvilken som helst elbil. Stationerne skal ideelt set stilles gratis til rådighed om natten for alle private og professionelle ejere af genopladelige køretøjer - i hvert fald hvis det står til Anne Hidalgo. Genvælges hun til byrådet her i slutningen af marts, lover hun nemlig at gøre Paris til en af verdens ledende byer inden for bæredygtig transport. Målet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 25 procent og halvere brugen af diesel inden 2020 - ikke bare ved at anspore private og professionelle til at vælge elkøretøjer og hybridbiler, men også ved fx at gøre busserne grønnere. Paris’ første eldrevne bus har siden oktober 2013 kørt på en rute på 8 km, så også den del af fremtiden er i gang. TEKNOLOGI OG INNOVATION Brint tilbyder fleksibel lagring Partnerskabet for Brint & Brændselsceller og Dansk Energi får støtte til et større udredningsarbejde om mulighederne for at indpasse brint i energisystemet. AF JESPER TORNBJERG Lige nu kører der blot 17 brintbiler rundt i Danmark, og de serviceres af blot to tankstationer – en i København og en i Holstebro. - Jeg regner med, at der er ti stationer i Danmark i 2015. Brintbilerne har allerede en rækkevidde på ca. 600 km på en tank og en køreradius, der kontinuerligt øges med den teknologiske udvikling, så til den tid vil rækkevidde ikke være et kritisk parameter for teknologien, siger direktør Aksel Mortensgaard fra Partnerskabet for Brint & Brændselsceller. Sammen med Dansk Energi, Ea Energianalyse og en række øvrige interessenter har Partnerskabet for Brint & Brændselsceller netop fået bevilget knap tre millioner kroner fra Energistyrelsens energiforskningsprogram, EUDP, til et ambitiøst udrednings- og analyseprojekt. For at sikre, at resultaterne bliver objektive og kan anvendes i flest mulige sammenhænge er Klima-, Energi- og Bygningsministeriet med i en følgegruppe. Med projektet skal parterne gøre status og kigge nøgternt ind i fremtiden. Ambitionen er at opnå enighed om grunddata, om hvilke brintteknologier der kan erstatte hvilke eksisterende teknologier (og til hvilken pris hvornår), og hvilke fordele for samfundet det kan udløse. - Vi kommer til at se på brintteknologierne i en bred, energi- og samfundsmæssig sammenhæng, siger analysechef Peter Meibom fra Dansk Energi. Uforudsigelig el Analyserne skal kunne bruges til at inspirere Energistyrelsens teknologikatalog og til at udarbejde et Roadmap frem til 2020 og videre frem til 2050, hvor det danske samfund skal være frit for brug af fossile brændsler. Allerede i 2020 skal der være 50 procent vindkraft i elsystemet, og udbygningen stopper næppe med det: - Vindkraft og el fra solceller er uforudsigeligt, så energikonvertering fra en type energi til en anden og lagring af energi bliver stadig mere nødvendigt, siger Aksel Mortensgaard og påpeger, at brint BRINT I MULIG NØGLEROLLE. Figuren fremhæver elektrolyse-, brintog brændselscelleteknologiernes rolle i værdikæden fra produktion til forbrug. udmærker sig ved at være en uhyre fleksibel energibærer. Brint kan fremstilles ved elektrolyse, når prisen på el er lav – og returneres som el af en brændselscelle, når elprisen er høj. Brint kan også bruges til at opgradere biogas til metan og dermed blive indsluset til gasnettet. Brint kan også sammen med forgasningsgasser indgå i syntetiske brændstoffer bl.a. til transportsektoren. Involveret i udviklingen af de mange processer er bl.a. Haldor Topsøe (som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 2/2014). Milliardinvesteringer I Danmark har virksomheder og offentlige programmer siden 2001 investeret over 3 mia. kr. i udvikling af brint- og brændselscelleteknologier. Det offentlige har bl.a. bidraget via bevillinger fra EUDP, Det Strategiske Forskningsråd, Energinet.dk, Højteknologifonden og Trafikstyrelsen. Danmark kar klare OK til biogasstøtte EU-kommissionen har accepteret, at driftsstøtte til brug af biogas til elproduktion og opgradering til naturgasnettet kan kombineres med anlægstilskud til biogasanlæg. En juridisk uklarhed om energiaftalens biogasstøtte er dermed væk. Energiaftalens støttesatser til biogas til elproduktion og opgradering blev statsstøttegodkendt af EU-kommissionen i november 2013. Godkendelsen var betinget af, at støttemodtagerne ikke samtidig modtog investeringsstøtte til de samme udgifter. Den betingelse gælder fortsat, men EU-kommissionen har nu accepteret Danmarks fortolkning af, hvornår der er tale om ’de samme udgifter’. Biogasanlæg vil dermed kunne få energiaftalens forhøjede støttesatser, selvom de har fået investeringsstøtte fx fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram eller EUDP. - Det glæder mig, at der nu er klarhed om energiaftalens forhøjede støtte til el og opgradering. En lang række eksisterende og planlagte biogasanlæg kan nu komme ud af ventepositionen og blive klar til at tage investeringsbeslutninger, siger klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). Læs mere på www.ens.dk kompetencer, men udviklingen - ikke mindst hvad angår biler - foregår i andre lande. - Teknologierne virker, men priserne skal ned – dét er branchens største udfordring. Priserne på brintbiler falder allerede, og den tendens vil blive forstærket, når en række bilfabrikker sætter køretøjerne i serieproduktion, siger Aksel Mortensgaard, der forventer pænt mange nye modeller på markedet i årene 2015-17. Priserne for en stor mellemklassebil vil typisk ligge på mellem 300.000 og 600.000 kr., lyder forventningen. Asiatiske fabrikanter som Hyandai, Toyota, Honda og Nissan fører an, men også eksempelvis tyske Daimler rører på sig. Inden for tankstationer er tyske Linde, franske Air Liquide og danske H2Logic godt med – senest med en ordre på levering af en station til Hamborg. lige syd for grænsen rykker Tyskland. Shell, Total, Daimler, Air Liquide, Linde og OMV har under H2Mobility-initiativet aftalt at etablere op mod 400 brinttankstationer frem mod 2023 til en samlet investering på 2,6 mia. kr. Om alt går vel, vil planen sikre minimum ti tankstationer i hver af de større tyske byer. I 2023 kan der være under 90 km mellem brinttankstationer på det tyske motorvejsnet. I England er der planer om over 1.000 tankstationer frem mod 2030, og staten Californien diskuterer et forslag om en årlig investering på 110 mio. kr. frem mod 2023 i etablering af et netværk af brinttankstationer. LÆS MERE PÅ 400 tyske tankstationer Udviklingen er i høj grad international, og www.hydrogennet.dk www.now-gmbh.de Ingen udfordringer er for store - eller for små. Jeg kan hjælpe jer! Mit fundament er en mangeårig erfaring som leder indenfor energiområdet, hvor jeg bl.a. har arbejdet med: • Forretningsudvikling • Risikostyring • Energihandel og regulatoriske forhold. Ved løsning af opgaverne kan jeg trække på et stærkt netværk i energiverdenen. Jeg arbejder indenfor 2 hovedområder: • Udvikling af jeres forretning fra ide til implementering. - Konkrete projekter følges helt til dørs. Centervej 2A DK- 6000 Kolding [email protected] www.wicon-consulting.dk +45 27 11 04 71 Leif Winum Cand. oecon. • Analyser af rammer og trends på energimarkederne. - Rådgivning indenfor el, fjernvarme og naturgas. ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 15 2030: The Rumble in the Jungle AF ULRICH BANG Marts måneds politiske diskussioner mellem de 28 EU-lande om mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi, energieffektivitet, energipriser og meget andet rammes fint ind af overskriften på den legendariske boksekamp i det daværende Zaire mellem George Foreman og Muhammed Ali i oktober 1974. Første omgang er, når klimaministrene den 3. marts drøfter EU-kommissionens 2030-pakke fra den 22. januar med særlig vægt på CO2 og en reform af CO2-kvotesystmet. Gongongen til næste omgang er dagen efter, den 4. marts, når energiministrene tager sagen op, inden boksehandskerne gives videre den 20.-21. marts til stats- og regeringscheferne. Her skal Merkel, Hollande, Tusk, Helle Thorning og alle de andre forsøge at opnå enighed om nye energi- og klimapolitiske mål. Der er dog meget, som taler for, at sidste omgang ikke bliver før topmødet i juni, da en enighed i marts synes urealistisk rent tidsmæssigt. Landene er simpelthen ikke klar med positioner så tidligt. Fronterne er trukket op, hvor Tyskland, Frankrig, Storbritannien sammen med bl.a. Holland og de nordiske lande arbejder for en ambitiøs pakke. Modsat slås Polen støttet af en række østeuropæiske lande for at begrænse ambitionerne. På ægte EU-manér, så handler de første slagudvekslinger om, hvorvidt man overhovedet skal blive enig nu, eller om man ikke skal vente til 2016, når man kender udfaldet af FN’s klimamøde i Paris (COP21). Polen er fortaler for at vente. Det spegede spil bliver ikke mindre speget af, at Storbritannien har stillet sig i det polske ringhjørne, når det handler om mål for fx vedvarende energi. ULRICH BANG er EU-chef for Dansk Energi og skriver i hvert nummer af Nyhedsbladet en personlig klumme fra Bruxelles. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Med premierminister Cameron i det blå hjørne mener briterne ikke, at VE-mål skal besluttes i EU. Den slags skal udelukkende være et nationalt anliggende. Hvorfor er det så vigtigt med mål for 2030? Det er jo om 16 år! Sagen er, at 2030-mål giver retning for investeringer efter 2020 – dels i form af hvilken CO2-kvotepris, der kommer, og dels i forhold til hvilke mål og instrumenter der skal fremme vedvarende energi og energieffektivitet. I løbet af de næste par år begynder man at planlægge de kraftværker, som skal bygges efter 2020, da det er mia. store anlæg, som tager 2-10 år at opføre alt efter hvilken teknologi, man vælger. Derfor er 2030-dagsordenen presserende i dag. Samtidig skrottes der løbende gamle udtjente kraftværker, som skal erstattes af nye. Derfor er klarhed over de politiske rammer afgørende. Et kraftværk producerer i 25-50 år, så det er beslutninger i dag, der afgør vores landsigtede klimaudledninger. Forslaget fra EU-kommissionen er i den forstand ikke ambitiøst nok, mener vi i Dansk Energi. Særligt i forhold til vedvarende energi er der med forslaget kommet betydelig usikkerhed ind, da det er noget uklart, hvordan kommissionen vil sikre, at EU’s bindende mål om mindst 27 procent VE i 2030 skal indfris, når der ikke skal være bindende mål på de enkelte lande i første omgang. Det er ukonkret - og uambitiøst. De 27 procent kommer så at sige af sig selv i det scenarie, som EU-kommissionen har lagt frem. Det har stor betydning for Danmark og andre lande med en stor industri indenfor vedvarende energi. Helt konkret vil Danmarks eksport indenfor VE-teknologier stige med 5 mia. ved et 30 procent VE-mål, hvis vi kan opretholde samme markedsandel som i dag. Det svarer til et par tusinde danske jobs i de eksportrettede virksomheder. Politik er det muliges kunst, og noget tyder på, at der ikke er tilfredshed hele vejen rundt med det, som blev fremlagt af EU-kommissionen. Knap var blækket tørt på udspillet, før energikommissær Oettinger gik på talerstolen i industriorganisationen BusinessEurope og frejdigt sagde, at han mener, at 40 procent er urealistisk. Derfor havde han arbejdet for 35 procent. Så meget for kollegial opbakning. Udmeldingen hænger måske sammen med, at Oettinger efter sigende ikke kan komme tilbage i tysk politik eller få en ny kommissærpost af Merkel, når han efter planen afslutter sit embede til november i år. Så Oettingers udfald har måske mere karakter af en ansøgning til at optræde i en ny arena, efter denne embedsperiode er slut! Hver gang trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin og 3x2 billetter til Energimuseet. Vindere fra nr. 2/2014: Bent Henriksen, Tranbjerg Henrich Leist, Stouby Jens Jakobsen, Juelsminde Claus Genz, Them Hans Jørgen A. Jacobsen, Vordingborg Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: [email protected] Skriv “Energi-X” på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 10/3-2014. 16 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 INTERNATIONALT UDSYN Et marked på 260 mia. euro… plus/minus det løse EU’s energieffektiviseringsdirektiv skaber nye markedsmuligheder i EU’s 28 medlemslande. Ikke mindst Polen og Tyskland er interessant set med danske eksportøjne. Internationale talere til Danmark Danske og internationale talere er på programmet, når Dansk Energi den 22. april inviterer en event om ’New Global Trends in Energy Efficiency Finance’. Mød bl.a. partner Mark Fulton fra ET-Advisors og vicedirektør Gunnar Betz fra Berlin Energy Agency. Læs mere på www.danskenergi.dk/uddannelse AF JESPER TORNBJERG milliardindtægter de kommende år, konkluderer Rasmus Tengvad. FO TO :C OL OU R BO X Energieffektive pumper, termostater, isoleringsmaterialer, lavenergivinduer, energimålinger og analyser… Markedet for rådgivning og energieffektivt udstyr kommer til at vokse eksplosivt i en række EU-lande i de næste seks år. Beregninger foretaget af konsulent Rasmus Tengvad fra Dansk Energi viser, at krav fra artikel 7 i EU’s nye energieffektiviseringsdirektiv vil skabe investeringer for rundt regnet 260 mia. euro i perioden 2014 til 2020. Artikel 7 forpligter de europæiske energiselskaber til hvert år frem til nytår 2020/21 at realisere energibesparelser, der svarer til 1,5 procent af deres salg af energi. Vurderingen fra Dansk Energi er, at danske energiselskaber og rådgivere står særdeles godt rustet på det nye, spændende marked, for artikel 7 er næsten en kopi af de danske regler, der har fungeret fint her i landet i en årrække. Den polske børs De andre EU-lande skal altså indføre systemer, der minder om ’den danske model’, eller et alternativ med samme effekt. Polen er et eksempel på det første. - I Polen er der nu ca. 2.000 forpligtede parter, og der er oprettet en børs for energibesparelser. Systemet er lidt mere bureaukratisk end i Danmark, og markedet er forholdsvis umodent, men man burde kunne lave gode forretninger i Polen, hvis man finder nogle gode partnere at arbejde sammen med, vurderer konsulent Jacob Høgh fra Dansk Energi. I Danmark er ca. 500 virksomheder inden for el, fjernvarme, naturgas og olie forpligtet til at finde betydelige energibesparelser hvert år. Selskaberne kan sammen med deres kunder enten selv sørge for, at besparelserne bliver gennemført, eller de kan købe besparelserne af virksomheder, håndværkere eller mellemmænd på markedet. - I Polen består de forpligtede af aktører på energibørsen; nærmere bestemt el- og gasleverandører, fjernvarmeleverandører med en kapacitet på mere end 5 MW, store slutbrugere og mæglere, som agerer på energibørsen, fortæller Jacob Høgh. 20 procent i 2020 Energieffektiviseringsdirektivet blev vedtaget under det danske EU-formandskab i 2012. Her lykkedes det daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) at få sat mere handling bag EU’s mål om 20 procent forbedret energieffektivitet i 2020. Med direktivet forpligter hvert medlemsland sig til at fastsætte årlige mål for energispareindsatsen. De fleste lande har nu meldt deres planer ind til EU-kommissionen, der er i fuld gang med at oversætte dokumenterne til engelsk. Direktivet forpligter ikke de enkelte lande på det samlede EU-mål, men der er bindende mål i de enkelte artikler, og de fastlægger en bund for indsatsten i Europa. Et af målene er det nævnte fra artikel 7. Et andet handler om energirenovering af statslige bygninger, og også dét vil skubbe til markedet for energibesparelser. Tysk firedobling Tyskland er EU’s største marked for energibesparelser, og tyskerne er ved at opskalere. Markedet er i gang, men tyskerne opfylder kun en fjerdel af det, de skal, så vi ser ind i en firedobling af indsatsen. - Setuppet i Tyskland er et andet end i Danmark, men der er enorme muligheder for danske virksomheder, hvis de kender deres besøgelsestid, siger konsulent Tina Sander fra Dansk Energi. I Tyskland hviler ansvaret for energibesparelser i høj grad på forbrugernes eget initiativ. Helt centralt står Energi- og Klimafonden KfW’s støtteprogrammer, der retter sig mod energieffektiv renovering af boliger og energieffektivt boligbyggeri. KfW tilbyder hjælp til finansiering og tilskud til boligejere/bygherrer, der renoverer eller bygger over dagens lovmæssige standard. KfW er ikke forpligtet til at opnå en vis markedsandel eller energibesparelse. - Dermed mangler ordningen en drivkraft, der kan sikre, at en vis mængde af besparelser nås inden for en defineret tidshorisont, påpeger Tina Sander. Også tysk industri er ved at få øjnene op for, at de kan hente konkurrencefordele ved at være mere energieffektive. I et interview med Nyhedsbladet Dansk Energi (se side 24) påpeger adm. dir. Michael Mikkelsen fra Scanenergi, at tyske virksomheder nu ikke alene fokuserer på deres bygningers klimaskærm, men også begynder at analysere, hvad der er at hente på adfærdsændringer og processer. - En vigtig del af Energiewende er at reducere energiforbruget. Det mærker vi tydeligt, og det kan vi tjene penge på, siger Michael Mikkelsen fra Scanenergi, der i øvrigt lige har ansat tre medarbejdere i Polen. Vurderingen fra Dansk Energi er også ganske entydig: Det nye direktiv er en unik mulighed for danske teknologivirksomheder, private rådgivere og energiselskaber til at udnytte den viden og knowhow, som vi i Danmark har opbygget gennem de seneste 20 år. - EU’s energisparemål vil kunne sikre danske rådgivere og teknologivirksomheder Hvad med 2030? Mens EU-landene er i fuld gang med at finde ud af, hvordan de skal leve op til 2020-kravene, foregår der også et politisk spil om, hvad der skal ske på længere sigt. EU-kommissionen foreslår, at EU i 2030 reducerer udledningen med drivhusgasser med 40 procent og øger andelen af vedvarende energi med mindst 27 procent. Kommissionen har ikke endnu givet et bud på, hvad der skal ske inden for energieffektivisering. Kommissærerne afventer en evaluering af de foreløbige erfaringer, men et flertal i EU-parlamentet presser på for et tredje mål. Udviklingen følges meget nøje af Dansk Energi og mange af de virksomheder, der gør forretninger på området – herunder Danfoss: - Vores bekymring er, at der ikke kommer et mål for energieffektivitet, men vi håber på en modig proces, siger portfolio delevelment director Henrik Bjerregaard fra Danfoss. Han påpeger, at 40 procent af EU’s energiforbrug foregår i bygninger, ligesom der er enorme samfundsværdier bundet i bygningsmassen. - Et energisparemål for 2030 kan være med til at sikre værdierne og mange lokale jobs, vurderer Henrik Bjerregaard. Også klima- og energimedarbejder Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd håber på et ambitiøst mål. - Energibesparelser er enormt omkostningseffektive, siger han og nævner, at et mere effektivt energiforbrug styrker konkurrenceevnen, bidrager til jobskabelse, mindsker EU’s import af brændsler og reducerer udledningen af klimagasser. - Det er ærgerligt, at energieffektivitet altid kommer som nr. 3, når vi diskuterer det her, konstaterer Søren Dyck-Madsen. LÆS MERE PÅ www.danskenergi.dk Konference om tysk industri Onsdag den 12. marts afvikler DanskTysk Handelskammer med flere en konference i København om energieffektivitet i industrien. Hvis man vil vide mere om de danske og tyske udviklinger og løsninger inden for området, er der her en chance for en transnational drøftelse og muligheder for at networke med specialister. Læs mere på www.handelskammer.dk/dk ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 17 INTERNATIONALT UDSYN DRAGE-ENERGI. Enhver, der har forsøgt at holde en drage oppe i luften, ved, at der er tale om stærke kræfter. Linernes holdbarhed er da også en af de kritiske punkter for det italienske projekt. Italienere vil lave strøm fra drager Fantastisk eller fantasteri? KiteGen har indgået aftale med kemikoncern om at teste flyvsk teknologi i Saudi-Arabien. AF BJÖRN FORSMAN, JOURNALIST At udvinde vindenergi ved hjælp af flyvende drager kan lyde som en utopi, men nu vil en saudiarabisk kemikoncern udnytte teknikken i et projekt. Efter ti års udviklingsarbejde begynder drageflyvere fra virksomheden KiteGen i Torino så småt at få luft under vingerne. Sjældent har udtrykket ’højtflyvende planer’ passet så godt i en energisammenhæng, for når det gælder den italienske innovatør Massimo Ippolito og KiteGen, så kan det tolkes både bogstaveligt og billedmæssigt. Ippolito mener nemlig, at den teknologi, som han og hans medarbejdere har udviklet og patenteret – udvinding af vindenergi i høj højde ved hjælp af drager – på sigt er den eneste vedvarende energiteknik, der kan dække menneskehedens behov for store mængder ren el til en rimelig pris. 18 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 Højt at flyve I sin enkleste form bygger konceptet på, at man lader en bueformet 100-150 kg vinge af halvhårdt komposit svæve højt oppe i luften. Vingen trækker i to 16-18 mm tynde styreliner, og nede på jorden overføres kraften til en generator. Når vingen når sin maksimale højde, justeres forholdet mellem linerne, så vingen taber højde – for så at blive strammet op igen. Denne styring koster energi, men... Energitilførslen svarer til en eller to procent af den energi, som produceres, men det afgørende er, at justeringen foregår så hurtigt som muligt. Indrulningen koster jo tabt produktionstid, påpeger Marcello Corongiu, der er en af KiteGens ingeniører. Teoretisk set kan en vinge flyve i op mod 9.000 meters højde, men i praksis forventer italienerne en arbejdshøjde på mellem 300 og 2.000 meter. Flere vinger kan kobles på et anlæg, og nede på jorden styres dragerne via en svingarm på toppen af en kuppelformet bygning. Inde fra bygningen, der også huser generatoren og et reservekraftanlæg, styres linerne af et sofistikeret kontrolsystem, som blandt andet modtager information fra sensorer på vingen. Test i ørkenen Om teknologien vitterligt kan flyve – så at sige – skal nu testes sammen med den saudiske kemikoncern SABIC. Sammen har de planer om et anlæg i MW-størrelse i Jubail ved Den Persiske Bugt – et anlæg, der også skal udnytte overskydende kuldioxid fra processerne (carbon capture and utilization). Forudsætningen er dog, at KiteGen kan leve op til en række præstationskrav og sandsynliggøre, at dragerne til demonstrationsprojektet også kan præstere det, selskabet lover. KiteGen skal derfor rebe sejlene og finpudse teknologien, så den kan flyve over den saudiarabiske ørken. Fordelene ved drageteknologien er, at det blæser mere vedholdende og stærkt højt oppe i luften end nede på jorden, og at der kræves færre materialer end for almindelige vindmøller. Vores teknologi afmaterialiserer vindkraften, lyder det fra KiteGen, der regner med at have et produkt klar til verdensmarkedet om fire år… om alt går vel. Anlægget fra KiteGen kan blive en del af Saudi Arabiens massive investeringsplaner inden for vedvarende energi bl.a. til afsaltning af vand. LÆS MERE PÅ www.kitegen.com INTERNATIONALT UDSYN Nyt bud på kollektiv transport i storbyer EL TIL TRANSPORT: Svævebaner flytter tusindvis af ski-entusiaster i bjergene og er installeret i storbyer som New York, Barcelona og Rio. Også Toulouse og Paris vil med på vognen… AF PERNILLE CHRISTIANSEN, JOURNALIST, PARIS Fortove, cykelstier, veje, togskinner og undergrundsbaner okkuperer allerede de fleste kvadratmeter af den jord, vi går og står på. Derfor vender stadig flere storbyer blikket mod himlen, når de vil udvide deres netværk af transportmuligheder. Nu skal svævebanen nemlig gøre vores liv lettere og hjælpe os med at komme fra det ene sted til det andet. Svævebanen omfavnes i stigende grad af byer, der ønsker at udvide deres udbud af offentlige transportmidler. For udspændt over husenes tage gør den det muligt for enhver at deplacere sig hurtigere end med sporvogn, bus eller bil. Dermed har svævebanen en række logistiske fordele og kan hjælpe med at løsne op for trafik, der cirkulerer dårligt. For eksempel har svævebanen kapacitet til at transportere mellem 2.000 og 7.000 passagerer pr. time, hvilket sikrer et optimalt flow i selv de mest tætbefolkede områder. - Svævebanen er en god løsning til byer, der vil komplettere deres allerede eksisterende transportnet, forklarer Edouard Dovillaire, underdirektør hos Poma, som er et af de ledende navne inden for kabeltransport. Billigere end sporvogne Den nye transportform er tilmed interessant fra en økonomisk vinkel, idet prisen for at opføre en kilometerlang svævebane er det halve af en kilometers sporvognsskinner og det kvarte af en kilometerlang bro. Derudover rummer svævebanen også miljømæssige gevinster. I kraft af at være eldrevet er den CO2-venlig, ligesom den kan være med til at mindske luftforureningen i storbyen ved at få byboerne til at lade bilen stå. Fra et brugermæssigt synspunkt er svævebanen blandt andet interessant, fordi den er mildere og mere behagelig end for eksempel busser, der tit og ofte må nødbremse eller svinge skarpt i deres forsøg på at zigzagge gennem trafikken. Samtidig er risikoen for uheld på sit laveste, hvilket gør svævebanen til en yderst sikker form for transport. På vej mod global succes Svævebanen er rykket ind i adskillige storbyer verden over. I New York transporterer den op til 125 passagerer ad gangen fra Manhattan ved 59th Street over East River til Roosevelt Island. I Barcelona hæver den sig fra bymidten op til Castell de Montjuïc. Og i Rio forbinder den 12 favelas med hinanden og med storbyens centrum. Nu kommer den nye transportform muligvis også til Paris, hvor man på længere sigt vil lade et udbygget netværk af svævebaner dække hele byen. Projektet dirigeres af FREMTIDENS BY. I samarbejde med Poma og Dassault Systèmes har Eiffage efter længere tids forskning præsenteret et bud på en bæredygtig by anno 2030. Arbejdet er bl.a. inspireret af erfaringer fra New York City, hvor en svævebane transporterer op til 125 passagerer fra Manhattan over East River til Roosevelt Island. ILLUSTRATION: EIFFAGE Poma, og første skridt bliver efter planen at opføre en svævebane mellem Gare de Lyon og Gare d’Austerlitz, så togrejsende ikke længere skal tilbagelægge de godt 500 meter mellem de to banegårde til fods. I ét med bybilledet Men som enhver anden transportform har også svævebanen sine ulemper. For den har unægteligt en visuel indvirkning på bybilledet, og kun de færreste synes om at se kabiner svæve frem og tilbage over deres hustage. Hvis svævebanen rykker ind i den franske hovedstad, skal der derfor gøres en stor indsats for, at den integreres i landskabet og falder i ét med de parisiske kulisser. Derfor har Poma foreslået at kamuflere pylonerne og give dem multiple funktioner for eksempel ved at transformere dem til cykelparkering eller installere systemer i dem til at opfange energi. Gøres det rigtigt, rummer svævebanen et hav af muligheder. Faktisk spås den nye transportform så gode fremtidsudsigter, at indbyggerne i Toulouse frygter for en ejendomsinflation, når byen får sin egen svævebane inden 2017. Vilde planer Den stigende interesse har givet østrigske Wolfgang Lehrner en idé: Han vil forbinde Wien og Tokyo med en svævebane, der skal gå over Dubai og Bangkok. Her er tale om intet mindre end en 12.000 kilometer lang rejse tilbagelagt over 12 dage. Det ambitiøse projekt skal efter planen igangsættes i 2015 og skønnes at løbe op i 22 milliarder euro. Svævebanen, som skal gå igennem 34 byer, forventes at stå færdig 30 år senere, og prisen for en billet er allerede fastlagt. En plads i kabinen vil kunne købes for samme pris som en flybillet på første klasse, forklarer Lehrner. ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 19 Fast panel MF Villum MEP Bendt Bendtsen Christensen (LA) (K) MF Per Clausen (EL) MF MF Lars Christian Steen Gade (SF) Lilleholt (V) MEP Morten Messerschmidt (DF) MF Andreas Steenberg (R) MEP Britta Thomsen (S) POLITISK TVEKAMP: Regeringen er på vej med en klimalov – er det et skridt i den rigtige retning for Danmark? JA Klimaloven sikrer fire vigtige formål Klimalov kan koste job og konkurrenceevne PER CLAUSEN (EL) LARS CHR. LILLEHOLT (V) Aftalen om klimaloven ligger i naturlig forlængelse af den plan, som S, EL, RV og SF fremlagde allerede før sidste valg. Det var en plan, som skulle sikre, at Danmark inden 2050 var uafhængig af fossile brændstoffer, og at vi i 2020 havde reduceret Danmarks CO2-udslip markant. Med energiaftalen fra marts 2012 reduceres Danmarks CO2-udslip med 34 procent i 2020 i forhold til 1990. Det er et meget strengt reduktionskrav, der gør Danmark til et af de lande i verden, der gør mest for klimaet og satser mest på grøn energi. Med denne plan sendte den daværende opposition et klart signal om, at et nyt flertal og en ny regering ville føre en langt mere ambitiøs klima- energi- og miljøpolitik end den daværende VK-regering. Det lever den nye aftale om en klimalov op til. Klimaloven sikrer opfyldelsen af fire vigtige formål: 1. Den er vores bidrag til at sikre, at vores børn og børnebørn får gode muligheder for at leve et liv, hvor klima- og andre miljøkatastrofer ikke begrænser deres muligheder mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke lade miljø- og klimaregningen ligge i børneværelset. 2. V i påtager os vores ansvar for at reducere CO2-udslippet i den rige verden. Det giver plads til, at de fattige lande kan få mulighed for en økonomisk og social udvikling, som giver dem de samme muligheder, som vi har. 3. V ed at gå foran med et godt eksempel styrker vi Danmarks muligheder for at påvirke de internationale klimaforhandlinger i EU og FN. Det skaber også gode betingelser for, at Danmark kan indgå i et forpligtende samarbejde med andre lande, som er indstillet på at gå i spidsen for at løse klimaudfordringen. 4. V i styrker markant de dele af det danske erhvervsliv, som leverer løsninger, der kan reducere vores ressourceforbrug, styrke omstillingen til vedvarende energi eller på anden måde reducere CO2-belastningen. Med efterspørgsel og udviklingsmuligheder i Danmark styrkes disse virksomheder, når de skal afsætte deres produkter og deres viden internationalt. Hermed kan der skabes i titusindvis af nye arbejdspladser i Danmark. Det er dog ikke nok for regeringen. Sammen med partierne EL, SF og K vil regeringen i den netop vedtagne klimalov pålægge virksomhederne og forbrugerne flere byrder og omkostninger. Klimaloven skal reducere CO2-udledningen med yderligere seks procentpoint for at nå målet i regeringsgrundlaget om at reducere CO2-udledningerne med 40 procent i 2020. Det ligger markant over Danmarks internationale forpligtelser, og dermed går Danmark alt for langt foran resten af verden med nye strenge klimakrav. For at nå målene i klimaplanen skal regeringen gøre brug af et rædselskatalog af virkemidler. Kataloget er blevet kritiseret massivt og rammer især transport og landbrug. Jeg er meget bekymret for, hvad det er for nogle af redskaberne i virkemiddelkataloget, som regeringen vil hive fat i for at nå de meget skrappe mål, som der er skrevet ind i klimaloven. Spørgsmålet er, hvem der skal rammes? Vil regeringen afskaffe pendlernes skattefradrag? Det vil give en pendler, der har 30 km til arbejde, et skattesmæk på 5.000 kr. om året. Eller vil regeringen hæve afgiften på kunstgødning eller sænke kvælstofnormen for landbruget? Det risikerer at begrænse produktionen og koste jobbet for ikke bare landmanden men også slagteriarbejderen, mejeristen og smeden. Det Europæiske Miljøagentur påpegede i en rapport fra november 2013, at lige knap hver tredje EU-land med deres nuværende indsats for klima- og energipolitikken næppe vil leve op til deres klimaforpligtelser om at nå de fælles EU-mål. Danmark lever allerede mere end op til EU’s mål, og vi har i forvejen påtaget os nogle af de strengeste reduktionskrav i EU. I stedet for at fokusere på at ligge forrest i førerfeltet om EU’s klimamål burde vi tænke på de danske arbejdspladser. Danmark er ikke en isoleret ø men en del af en globaliseret verden, hvor vi i fællesskab skal håndtere klimaudfordringerne. Derfor skal vi arbejde for at få de andre EU-lande med til at opfylde deres forpligtelser i stedet for at piske os selv endnu hårdere. Særligt når der er danske arbejdspladser på spil. Lars Chr. Lilleholt er medlem af Folketinget og Venstres klima- og energiordfører. Klimaloven fastslår vores målsætninger både på kort og langt sigt og vil sikre, at fremtidige regeringer kommer med planer for CO2-reduktion med et tiårs perspektiv hvert femte år. Vi får et uafhængigt klimaråd, der løbende følger udviklingen og kommer med input til, hvordan målsætningerne kan opfyldes. Klimaloven kan dog ikke stå alene. Vi mangler stadig, at regeringen sætter gang i de initiativer, der skal sikre, at vi lever op til målsætningen i 2020. Regeringen kunne have taget fat på dette i finansloven for 2014 sammen med Enhedslisten, men valgte i stedet at indgå en aftale uden klimavisioner med VK. Nu er det sidste udkald for regeringen, hvis den skal levere. Derfor ser jeg frem til at indgå aftaler med regeringen, der kan sikre dette. Per Clausen er gruppeformand for Enhedslisten. Han er ordfører på energi, klima & miljø, dyrevelfærd, fødevarer, landbrug & fiskeri samt medier. 20 NEJ ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 er leverandører t Vi er leverandører til den danskeVienergibranche ViViererleverandører til danske energibranche Få ny inspiratio Få ny inspiration, læs, klik ind og se mere. Vi er leverandører leverandører til den den danske energibranche Få ny ny inspiration, inspiration, læs, læs, klik klik ind ind og og se se mere. mere. Få Få ny inspiration, læs, klik ind og se mere. Din teleoperatør til fjernaflæsning Din teleoperatør til fjernaflæsning teleoperatør til fjernaflæsning Dinteleoperatør teleoperatørtil tilfjernaflæsning fjernaflæsning Din Din teleoperatør til fjernaflæsning Dækker to netværk i Danmark Dækker to netværk i Danmark Dækker to netværk i Danmark Dækkerto tonetværk netværk Danmark Dækker i iDanmark Brugervenlig online administration Brugervenlig online administration Brugervenligonline onlineadministration administration Brugervenlig Skræddersyede løsninger til energibranchen Skræddersyede løsninger tiltilenergibranchen Skræddersyedeløsninger løsningertil energibranchen Skræddersyede energibranchen Kontakt osospå 70 22 20 45 Kontakt på 70 22 20 45 Kontakt os på 70 22 20 45 Kontakt os på 70 22 20 45 eller via www.simservice.dk eller via www.simservice.dk eller via via www.simservice.dk www.simservice.dk eller Best Best M2MM2M Award, SIMagine 2011 Award, SIMagine 2011 BestM2M M2MAward, Award,SIMagine SIMagine2011 2011 Best Løfter højt og rækker vidt… Løfterhøjt højt ogrækker rækker vidt… Løfter Løfter højtog og rækkervidt… vidt… • DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde ••• DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde fra9til103meter. DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde fra9til103meter. fra9til103meter. • Liftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske. fra9til103meter. Liftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske. Liftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske. •••• DanilifterendanskproduceretliftogdermedproduceLiftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske. Danilifterendanskproduceretliftogdermedproduce••• Danilifterendanskproduceretliftogdermedproduceretsomsolidtdanskhåndværk. Danilifterendanskproduceretliftogdermedproduceretsomsolidtdanskhåndværk. retsomsolidtdanskhåndværk. retsomsolidtdanskhåndværk. - -“A“Akey keyindustry industryplayer” player” keyindustry industryplayer” player” - - “A“Akey Se mere på www.danilift.dk Semere merepå påwww.danilift.dk www.danilift.dk Se Se mere på www.danilift.dk NÆRKONTAKT NÆRKONTAKT BLIV’ SET! Talmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergiSnakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi Snakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi Mine ydelserMed dækker blandt andet: sektoren. 15 udgivelser af Nyhedsbladet Dansk sektoren. Med 15 udgivelser afaf Nyhedsbladet Dansk sektoren. Med 15 udgivelser Nyhedsbladet Dansk • Energi,hjemmesideogdagligenyhedsbreve(energi.dk) Evalueringaflønsomhedeniforretningen Energiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale. Energiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale. • Effektiveogsikreforretningsprocessermed kandufåbranchenitale. performancemåling Effektivrisikostyringibådeengros-og detailforretningen Systemimplementeringogprojektledelse Niels Hass MargretheAngel Angel Margrethe RosendahlsA/S’Mediaservice AngelsMedia Læs mere på silius.eu AngelsMedia E-Mail:[email protected] Kontakt: Flemming Silius NielsenTelefon:70228484 Telefon:70228484 Telefon:+4576101156 Email:[email protected] Email:[email protected] Mail: [email protected] | Tlf: 22 52 63 90 | Web: silius.eu energypeople people energy people energy people energy specialisterinden indenfor for ViVi ererspecialister specialister inden for Vi er for Vi er energibesparelser og og energibesparelser og energibesparelser og energibesparelser energikommunikation. energikommunikation. energikommunikation. energikommunikation. Vi kan: Web, presse,it-værktøjer, it-værktøjer,apps, apps,sociale socialemedier, medier, kan: Web, presse, apps, sociale medier, ViVikan: kan: Web, presse, Vi Web, presse, it-værktøjer, apps, sociale medier, publikationer, PR, industri-processer,biomasse, biomasse, klimaklimapublikationer, PR, industri-processer, biomasse, publikationer, PR, industri-processer, publikationer, PR, industri-processer, biomasse, klimaklimaog energistrategier, energiledelse,bygninger, bygninger,fjernfjernog energistrategier, energiledelse, bygninger, fjernog energistrategier, energiledelse, og energistrategier, energiledelse, bygninger, fjernvarme, kurser, ecodesign, bæredygtighed,køb køb og og salg salg varme, kurser, ecodesign, bæredygtighed, køb varme, kurser, ecodesign, bæredygtighed, varme, kurser, ecodesign, bæredygtighed, køb og og salg salg energibesparelser ogmeget megetmere. mere. afaf energibesparelser og meget mere. af energibesparelser og af energibesparelser og meget mere. kontakt: Jan Viegand, 20 8580 8094, 94,[email protected] [email protected] kontakt: Jan Viegand, 20 85 80 94, [email protected] kontakt: Jan Viegand, 20 85 kontakt: Jan Viegand, 20 85 80 94, [email protected] eller Peter Maagøe, 21 70 0308, 08, [email protected]. eller Peter Maagøe, 21 70 03 08, [email protected]. eller Peter Maagøe, 21 70 03 [email protected]. eller Peter Maagøe, 21viegandmaagoe.dk 70 03 08, [email protected]. viegandmaagoe.dk viegandmaagoe.dk viegandmaagoe.dk Ringtil tilEbbe EbbeKlarskov Klarskov Ring til Ebbe Klarskov Ring Ring––til Ebbe Klarskov Foren enbedre bedre For en bedre – For –powerløsning For en bedre powerløsning powerløsning powerløsning Nyt navn - nytænkning TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriaxE&Eharfokuspåatudvikleogproducereudendørs kapslinger ogtavleanlæg tavleanlæg tilbeskyttelse beskyttelse afbl.a. bl.a. dørs kapslinger og til af TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriax Enclosures & Energy har skiftet navnaf til dørs kapslinger og tavleanlæg til beskyttelse bl.a. netværksudstyr. netværksudstyr. dørs kapslinger og tavleanlæg til beskyttelse af bl.a. Triax Systems. netværksudstyr. netværksudstyr. Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuVitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuVitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuVi tilbyder rådgivning, montering af udstyr elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuelleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt og individuelle løsninger af metalskabe i høj programafløsningersomproducerespåegenfabrik. programafløsningersomproducerespåegenfabrik. elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt programafløsningersomproducerespåegenfabrik. kvalitet. Vi har et bredt program af løsninger Viforhandler forhandler desuden omfattende sortimentaf afududprogramafløsningersomproducerespåegenfabrik. som produceres på et egen fabrik sortiment Vi Vi forhandlerdesuden desudenet etomfattende omfattende sortiment af udstyrtil tilindustrien, industrien,elforsynings elforsynings-og ogvindmøllebranchen: vindmøllebranchen: styr styrtilindustrien,elforsynings-ogvindmøllebranchen: Vi forhandler desuden et omfattende sortiment af udGIS-anlæg,power power- ogdistributionstransformere, distributionstransformere,kobkobGISanlæg, GIS-anlæg, power-og og distributionstransformere, kobstyrtilindustrien,elforsyningsogvindmøllebranchen: Triax Systems - vi har løsningen lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. GISanlæg, power og distributionstransformere, koblingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. www.triax.dk www.triax.dk www.triax.dk Triax Systems A/S • +45 70 20 80 81 • www.triaxsystems.dk www.triax.dk annonce 86x95mm.indd 1 Dækker to netværk i Danmark Løfter h Vi er leverandører t Brugervenlig online administration Brugervenlig online administration Løfter Skræddersyede løsninger til energibranchen Skræddersyede løsninger til energibranchen • Danilift fra9til • Dani • Liftene fra9 • • Danilift Liften retsom • Dani Få ny inspiratio Vi er leverandører Kontakt Kontaktos ospå på70 7022 2220 2045 45 eller via www.simservice.dk Danmarks største lagerførende leverandørafaf eller via www.simservice.dk Danmarks største lagerførende leverandør Få nyafaf inspirat Danmarksstørste størstelagerførende lagerførendeleverandør leverandør Danmarks rets Krympeprodukter Krympeprodukter Se mere p Krympeprodukter Krympeprodukter Se mer Best Best M2MM2M Award, SIMagine 2011 Award, SIMagine 2011 - -“A“Akey keyindustry industryplayer” player” 24 03 03 00 ••www.gd.dk www.gd.dk 7624 0300 00 www.gd.dk 76 76 24 03 00 • •www.gd.dk Lad din din NÆRKONTAKT Lad Energihandelsvirksomheder opnår øget værdiskabelse, bedre risikostyring, overblik og fundament til lønsom Tegn en annonce – så og få kontakt Tegn enen annonce – –så får du Tegn annonce får dukontakt kontakt vækst • • Få ny inspirat EbbeKlarskov Klarskover erHoltabs Holtabs Ebbe Klarskov er Holtabs Ebbe nye sælger og repræsentant for nye sælger og repræsentant for Ebbe Klarskov er Holtabs nye sælger og repræsentant for vores virksomhed i Danmark. vores virksomhed i Danmark. nye sælger og repræsentant for vores virksomhed i Danmark. Nordensledende ledende ViVi ererNordens Nordens Vi er vores virksomhed iledende Danmark. leverandør transformerleverandør transformerleverandør afafaftransformerVi er Nordens ledende stationer og lavspændingsstationer og lavspændingsstationer og lavspændingsleverandør af transformertavleanlæg. tavleanlæg. stationertavleanlæg. og lavspændingstavleanlæg. energiudgift energiudgift Din teleoperatør til fjernaflæsning Energihandelsvirksomheder opnår øget værdiskabelse, bedre risikostyring, overblik til lønsom Tegn en annonce – så og fårfundament du kontakt vækst Dækker to netværk i Danmark Snakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi Dækker to netværk i Danmark Mine ydelser dækker blandt andet: sektoren.Brugervenlig Med 15 udgivelser af Nyhedsbladet Dansk online administration • Evalueringaflønsomhedeniforretningen Brugervenlig online administration Energiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale. • Effektiveogsikreforretningsprocessermed Skræddersyede løsninger til energibranchen Skræddersyede løsninger til energibranchen performancemåling • Effektivrisikostyringibådeengros-og detailforretningen Kontakt • Systemimplementeringogprojektledelse Kontaktos ospå på70 7022 2220 2045 45 Din teleoperatør tilblive fjernaflæsning blive tilen en til V indtægt indtægt en Cronbo en Cronb ene Løfter eneh Løfter • Vi Danilift kan: Vi kan: We fra9til publika • Dani publikatio og en •ogLiftene fra9 energ varme, • • Danilift varme, ku Liften a retsom • Dani eller via Margrethe Angel eller viawww.simservice.dk www.simservice.dk Læs mere på silius.eu AngelsMedia Kontakt: Flemming Silius Nielsen se mere på cronborg.dk ellerTelefon:70228484 rets kontakp Se mere kontakt: eller Pe Se mer se mere på cronborg.dk eller ring påBest 8651 8800 M2M Award, SIMagine 2011 - -“A“Akey Email:[email protected] Best M2M Award, SIMagine 2011 keyindustry industryplayer” player” ring påtlf. tlf. 8651 8800 eller Peter Mail: [email protected] | Tlf: 22 52 63 90 | Web: silius.eu NÆRKONTAKT Skal denne Skal denne Skalplads denne Skal denne plads plads plads være din? være din? være din? være din? Energihandelsvirksomheder opnår øget værdiskabelse, bedre risikostyring, overblik til lønsom Tegn en annonce – så og fårfundament du kontakt vækst V TriaxE&Eharfokuspåatudvikleogproducereuden- TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenSnakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi dørs kapslinger og tavleanlæg til beskyttelse af bl.a. Mine ydelser dækker blandt andet: dørs kapslinger ogudgivelser tavleanlæg tilNyhedsbladet beskyttelse afDansk bl.a. sektoren. Med 15 af netværksudstyr. • Evalueringaflønsomhedeniforretningen netværksudstyr. Energiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale. Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividu- en ene en ene • Effektiveogsikreforretningsprocessermed Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuelleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt performancemåling elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt programafløsningersomproducerespåegenfabrik. • Effektivrisikostyringibådeengros-og programafløsningersomproducerespåegenfabrik. detailforretningen Vi kan: Vi kan: We publika publikatio og en og energ varme, varme, ku a Ring 76 10 11 56 Ring 70 22 84 84 Ring 76 10 11 56 Ring 70 22 84 84 Margrethe ellerEller skriv til Margrethe Angel Angel styrtilindustrien,elforsyningsogvindmøllebranchen: skriv til Niels Hass Vi forhandler desuden et omfattende sortiment af ud- • forhandler Systemimplementeringogprojektledelse styrtilindustrien,elforsynings-ogvindmøllebranchen: Vi desuden et omfattende sortiment af udGIS-anlæg, power- og distributionstransformere, kob- Læs mere på silius.eu www.holtab.dk •+45 +45 30 70 28 39 www.holtab.dk 30 70 28 39 www.holtab.dk ••+45 30 70 28 39 på [email protected] AngelsMedia Eller skriv til Niels Hass lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. GISanlæg, power og distributionstransformere, på [email protected] skriv til Margrethe Angel kobKontakt:eller Flemming Silius NielsenTelefon:70228484 [email protected] lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. påpå [email protected] www.triax.dk Email:[email protected] Mail: [email protected] | Tlf: 22 52 63 90 | Web: silius.eu www.triax.dk kontak kontakt: eller Pe eller Peter www.holtab.dk • +45 30 70 28 39 03-09-2013 13:49:48 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 21 Jespers Blog UGENS PORTRÆT Mona Lisa smiler i hans lys AF JESPER TORNBJERG Dagslys er hot blandt arkitekter, når de kreerer nye bygninger, men de burde interessere sig mere for, hvordan kunstigt lys kan bruges aktivt for at understøtte funktioner og æstetisk udtryk. Det er baggrunden for en ny bevilling på knap 1,7 mio. kr. fra Dansk Energis ELFORSK-program til et projekt, der skal gennemføres i et samarbejde mellem SBI-Aalborg Universitet, Henning Larsen Architects, Rambøll og Dansk Center for Lys. Projektleder er den 57-årige professor (med særlige opgaver), civilingeniør Marc Fontoynont fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København. Den franske professor, der har været med til at sætte lys på maleriikonet Mona Lisa på Louvre i Paris hele to gange (2005 og 2013) og er lidt af en kosmopolit, har arbejdsmæssigt til huse i en bygning i den københavnske sydhavn – en nyere bygning, der til fulde dokumenterer, at de potentialer, moderne belysning rummer, ofte ikke tages alvorligt. Marc Fontoynont erkender, at belysningen hos SBi er noget i retning af gennemsnitlig og smiler lidt af paradokset… vel vidende, at vi på globalt plan står over for en veritabel lysrevolution, der kommer til at ændre vores syn på lys radikalt. Rejs til Kina! Kolossalt udbud Lad os starte med udbudssiden. Op gennem det 20. århundrede dominerede en række standardiserede produkter (glødepærer, halogenpærer mm.). Phillips, Osram og Generel Electric drev ensretningen, der gjorde det forholdsvis let for lampefabrikanter at lave noget, der matchede. Nu kan også små og mellemstore virksomheder overalt i verden købe halvledere og lave LED-lyskilder i mange forskellige former til mange forskellige funktioner uden at bekymre sig ret meget om standarder. - Fra at have tre forholdsvis konservative virksomheder har vi nu mange tusinde og et totalt rod! konstaterer Marc Fontoynont og påpeger i samme åndedrag, at priserne på LED rasler ned. LYSETS MESTER. ’Jeg har arbejdet med lys siden jeg læste på Berkeley University i Californien i starten af 1980’erne. Lys er universelt, lys er smukt, og belysning involverer forskere som mig, designere, fotografer, filmskabere og i stigende grad også fx øjenlæger og psykiatere’, lyder det entusiastisk fra Marc Fontoynont. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN muligheder for den måde, bygninger bliver bygget og indrettet – og for den måde, der skal tænkes forretning i denne tumultariske tid. Sammen med Servodan fra Sønderborg var Marc Fontoynont for nogle år siden (’too early, too expensive’) med til at lave kunstige vinduer, hvor LED-billeder på en væg simulerede årstidernes skiften i et virtuelt vindue med 3D-effekt. Mere jordnært vil den nye LED-teknologi kunne give fx Metrostationer noget, der ligner dagslys. Kulturen ændrer sig Også på efterspørgselssiden sker der markante ændringer. Ifølge Marc Fontoynont er ’visualiseringskulturen ved at ændre sig’. LED’erne har vokset sig store via mobiltelefoner, tv-apparater og biler til egentlig belysning. LED er nu efterhånden alle vegne og bliver brugt til at understrege stemninger ved musikshows, fremme købelysten i forretninger og forskønne torve, slotte, bydele osv. Et af de emner, der optager franskmanden, er, hvad belysning koster, og hvad vi er villige til at betale. Et af de mange billeder, han ivrigt viser på sin computer under interviewet, viser et rum med priser på lyskilder. Professoren hylder dagslys, men… - Kombinationen af el fra solceller på taget og LED inde i bygningen er ved at kunne konkurrere med dagslys, konstaterer Marc Fontoynont, der prompte har en følgeslutning: LED kan simulere dagslys, så snart er kunstigt dagslys lige så billigt som almindeligt dagslys sendt ind gennem et vindue. Den slags erkendelser kan give nye 22 ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 Dansk løsning på midtvejskrise Marc Fontoynont har uddannet sig på skoler i Lyon, Paris og San Francisco, har rådgivet i USA, Japan, Korea, Kina og mange andre steder i verden, har drevet flere virksomheder i Frankrig – og bor nu i København sammen med sin hustru og det ene af sine tre børn. - For et par år siden var jeg i en midtvejskrise. Jeg var 56 år og kunne fortsætte til min pensionering, men trængte til at udfordre mig selv, fortæller Marc Fontoynont, der valgte Danmark/Norden, hvor ’design og bæredygtighed ligger i generne’, og hvor der ikke er én stor spiller på lysmarkedet, men rum for udvikling af små og mellemstore virksomheder. Livsstilen finder han behagelig, men… - Jeg er overrasket over, at miljøet er meget dansk. Der er mange, der ikke ved ret meget om, hvad der foregår internationalt. Jeg troede også, at meget gik hurtigere, end det gør. Det er først her efter næsten to år, at tingene begynder at ske. Danmark er et lille land, hvor man kæmper om forskningsmidler med folk, man møder hver uge, siger Marc Fontoynont. Noget af det, der nu vitterligt sker, er bl.a. et samarbejde med Albertslund Kommune/Gate21 om et europæisk belysningsprojekt og oprettelsen af en nordisk masteruddannelse i lysdesign på Aalborg Universitet (læs mere på www. light.aau.dk) med start til september. Ja, og så er der det ELFORSK-støttede projekt om, hvordan man kan visualisere forskellige muligheder for energieffektiv belysning. På sin computer viser Marc Fontoynont her en række billeder fra Christianshavn Torv i forskellige belysninger. Om alt går vel, har arkitekter, lysdesignere, ingeniører og beslutningstagere snart et værktøj, de kan benytte, når de skal vælge belysningsanlæg og lysscenarier, der er tilpasset brugernes behov – og som understøtter det design, der vælges for butikker, operationsstuer, plejehjem, bygninger, pladser eller andet med behov for lys. - Vi vil forsøge at undersøge en række supereffektive lysløsninger – fx belysning i kontorer med blot tre watt pr. kvadratmeter. Udfordringen er at sikre, at sådanne installationer accepteres af brugeren, er praktisk muligt og er til at betale, siger Marc Fontoynont. LÆS MERE PÅ www.sbi.dk og www.elforsk.dk Kina er et spændende og anderledes land, og der er mange gode grunde til at gæste landet som turist. For forretningsfolk bl.a. inden for energi er der mindst 1,3 mia. grunde til - med åbne sanser og uden fordomme - at sætte sig ind i, hvad der foregår i ‘Riget i Midten’. Læste du interviewet med Mads Møller fra Grontmij om et byudviklingsprojekt i sidste nummer? Lad mig citere: ‘Vi står over for et paradigmeskift fra, at vi lærer fra os, til at vi lærer af kineserne. Derfor er det her projekt også strategisk vigtigt for os i Grontmij, da kineserne i disse år udvikler løsninger, vi kommer til at implementere i Europa de kommende år’. Man skal ikke have befundet sig ret mange sekunder i Beijing, Shanghai eller andre millionbyer, før det står klart, at Kina rykker. Der er byggekraner overalt, og infrastrukturen (veje, tog, fly, eltransmission…) bliver forbedret dag for dag. Man skal heller ikke indånde mange kubikcentimeter luft, før det står klart, at udviklingen langt fra er bæredygtig. Den uhæmmede vækst i antal skorstene og udstødningsrør giver åndenød, invaliderer og dræber. Det ved den kinesiske regering alt om, så den satser også massivt på øget energieffektivitet og vedvarende energi. Regeringen i Beijing ved også, at den har brug for teknologi, så den samarbejder med de bedste i klassen. På nogle områder er det danske eksperter, og denne udveksling af ideer og teknologi kan vi ikke understøtte nok. Danmark har - ligesom Grontmij - en strategisk interesse i at være til stede på verdens folkerigeste marked, der kommer til at præge det 21. århundrede på godt og ondt. Kineserne giver verden billig elektronik, hvad enten det drejer sig om solceller, invertere, lysdioder (LED)… fortsæt selv. Kvaliteten er måske ikke altid i top, men udviklingsviljen og innovationskraften er enorm. Det næste bliver måske elbiler og -busser. I København testes nu kinesiske elbusser, og inden længe lancerer Shenzen BYD Daimler Technology elbilen DENZA. Det kinesisk-tyske firma har netop valgt ABB til at udrulle, hvad der kan blive verdens største hurtigladenetværk til elbiler. Udover at levere ladere med tilhørende mobilapp’s mm., så skal ABB også arbejde sammen med DENZA om at understøtte udviklingen af en af Kinas syv nye strategiske industrier. Med andre ord skal de støtte Kinas indsats for at øge bæredygtig transport og dermed mindske luftforureningen i byerne. Samarbejdet om elbiler viser noget om, hvad der skal til for at skabe succes i Kina: Langsigtet og jævnbyrdigt samarbejde, der giver løsninger på nogle af de udfordringer kineserne deler med mange andre. DENZA-elbilen er designet til at kunne køre over 200 km på en opladning. Hvis den kan, sættes en ny standard for elbiler til almindelige mennesker – og kineserne har udviklet en løsning, ‘vi kommer til at implementere i Europa de kommende år’. Send navnestof til Annette Bull på [email protected] NAVNE Dødsfald Direktør i KPMG Jacob L. Hansen - tidligere formand gennem 16 år i Danske Elværkers Forening, nu Dansk Energi - er død. Han blev 80 år. Interessen for energipolitik bragte Jacob L. Hansen ind i bestyrelserne for NESA og ELKRAFT, og i 1978 blev han den første politisk valgte formand for DEF. Det var i en tid med stærkt stigende politisk interesse for elsektoren, så Jacob L. Hansen var hyppigt i medierne på branchens vegne. I 1994 trak Jacob L. Hansen sig tilbage fra formandsposten og blev udnævnt til æresmedlem for sin indsats. Jacob L. Hansen var landmandssøn fra Sønderjylland, men via en stilling som portør i DSB endte han i hovedstadsområdet, som han kom til at præge med en politisk karriere som medlem af Københavns Amtsråd for Socialdemokratiet fra 1970 og 23 år frem. Thomas Hoffman-Bang er ansat som direktør og senior partner i KPMG. Han har tidligere været direktør i NKT, som han forlod ved udgangen af august 2013 som en del af en ny ledelsesstruktur efter 13 år hos selskabet. Thomas Hofman-Bang har tidligere været ansat hos Ernst & Young. Ændringer hos Energinet.dk Læs mere på www.kpmg.dk Markedschef Sammentænkning og udvikling er nødvendigt, når Danmark går mod et energisystem med færre fossile brændsler og mere vind, biomasse m.m. Derfor laver den statsejede systemoperatør Energinet.dk nu en organisationsændring og udvider koncernledelsen. Energisystemerne skal smelte mere sammen og i fremtiden have meget mere glæde af hinanden. Vores udviklingsafdeling fokuserer allerede i dag på sammentænkning, ikke bare mellem el og gas, som vi har ansvaret for, men også på fjernvarme og transport. Men der er behov for endnu mere sammentænkning. Derfor forankrer vi nu Udvikling i koncernledelsen, siger Peder Ø. Andreasen, adm. dir. i Energinet.dk. Udviklingsdirektør Dorthe Vinther og direktør for Elmarked, Søren Dupont Kristensen, bliver nu en del af koncernledelsen for Energinet.dk, der fremover har fem afdelinger: Udvikling, Anlæg El og Gas, Elmarked, Eldrift og Gasmarked og -drift samt centrale stabe for økonomi, jura og it. Heidi Borum Oberneuwirther (51 år) er tiltrådt som markedschef hos Jysk Energi, hvor hun skal beskæftige sig med området for privatkunder og mindre erhvervsdrivende og desuden beskæftige sig med marketing. Jysk Energi er et datterselskab hos det nordvestjyske energiselskab NOE i Holstebro. Heidi Borum Oberneuwirther kommer fra Energi Nord i Aalborg, hvor hun som salgs- og kundeservicechef stod i spidsen for det kundecenter, som i fjor vandt prisen som ’Danmarks bedste Kundeservice’ i kategorien ’Telefonisk kundeservice’. Heidi Borum Oberneuwirther er bankuddannet og har også arbejdet som exam. assurandør. Siden 2001 har hun beskæftiget sig med ledelse, salg og kundeservice hos Scanenergi, E.ON, Nordjysk Elhandel, Energi Nord og nu Jysk Energi i Holstebro. Læs mere på www.jyskenergi.dk Lars Kragh er tiltrådt som adm. direktør i KHR Arkitekter A/S, der har mere end en finger med i spillet i forhold til byggeri af energikrævende bygninger som for eksempel Odense Universitetshospital og Frederiksberg Centret. De seneste tre år har Lars Kragh drevet egen rådgivende ingeniørvirksomhed og har siden starten af 2013 samtidig været bestyrelsesformand for KHR Arkitekter. Lars Kragh har arbejdet som koncerndirektør i Carl Bro (nu Grontmij) frem til 2004, som adm. direktør i Leif Hansen Engineering (nu Orbicon) frem til 2010 og siden da i eget firma. Lars Kragh besidder derudover bestyrelsesposter inden for rådgiversektoren og inden for ejendomsbranchen. Læs mere på www.danskenergi.dk Læs mere på www.khr.dk Ulf Rytter Jensen er tiltrådt som afdelingsleder hos Verdo Energirådgivning. Han er uddannet ingeniør og har 12 års erfaring fra proces- og energitekniske virksomheder inden for henholdsvis fødevarer og olie/gas. De seneste fire år har han været ansat i et energiselskab som fagansvarlig ingeniør. Ulf Rytter Jensen får ansvaret for den daglige ledelse af Verdos Energirådgivning, hvor han sammen med afdelingen skal sikre kunderne en kompetent, troværdig og innovativ rådgivning. Læs mere på www.verdo.dk 31. marts-3. april 2014 The 12th International Conference on Developments in Power System Protection http://conferences.theiet.org/dpsp/index.cfm Tivoli Hotel and Congress Centre, København 28.-29. april 2014 Euroheat & Power www.euroheat.org Bruxelles, Belgien 6.-8. maj 2014 EL & TEKNIK 2014 www.elogteknikmessen.dk Odense Congress Center 11. juni 2014 Energiens Topmøde: Ny energi – nye muligheder www.danskenergi.dk TAP1, København 18. juni 2014 EnergiForsk14 – informationsdag www.eudp.dk Torvehallerne, Vejle 23.-27. juni 2014 The EU Sustainable Energy Week (EUSEW) www.eusew.eu Bruxelles, Europa KHR Arkitekter styrker ledelsen Philip J. Douglass er tiltrådt som konsulent i Dansk Energi Forskning og Udvikling (DEFU). Han har lige afsluttet sin ph.d. fra DTU, hvor han har forsket i algoritmer til styring af belastninger. Desuden har Philip J. Douglass mange års erfaring med udvikling af software til computersystemer i telekommunikationsbranchen. Hans viden indenfor IT, telekom og de seneste smartgrid-teknologier bliver brugt i DEFU’s forskningsprojekter vedrørende bl.a. smarte varmepumper i distributionsnet og nettets kommunikation med decentrale kraftvarmeværker. Afdelingsleder KONFERENCER, MESSER & EVENTS 26.-27. november 2014 Energy Europe www.energyeurope.dk Bella Center, København Læs mere på www.energinet.dk Ingeniør i Dansk Energi KALENDER 2014 Nyt medlem af Energitilsynet Cand. polit. Peter Skak-Iversen er udpeget til medlem af Energitilsynet, hvor han afløser akademiøkonom Lis Holst, som har nedlagt sit hverv som medlem på grund af jobskifte. Adm. direktør Annette Timmermann Jensen er udpeget som ny suppleant. Hun har bl.a. været adm. direktør i den tidligere interesseorganisation for elnetselskaberne, ELFOR. I dag driver Annette Timmermann Jensen egen rådgivervirksomhed inden for ledelse. Omstil til fremtiden. Giv dit selskab en rådgiver, som styrker forretningen. Se hvordan på energi.deloitte.dk Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited KURSER & SEMINARER 4. marts 2014 1 års dag for DataHub – datakvalitet www.danskenergi.dk/Uddannelse/Kurser/ Administration_Oekonomi/1304.aspx Middelfart 5.-6. marts 2014 Lovregulering af energivirksomheder www.danskenergi.dk/Uddannelse/Kurser/ Jura/3418.aspx Nyborg 6. marts 2014 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde www.danskenergi.dk/Uddannelse/Tekniske_ kurser/Installatoerer/5625.aspx Kolding 10.-11. marts 2014 Elmontør B www.danskenergi.dk/Uddannelse/Tekniske_ kurser/Montoer/5430.aspx Kolding 26.-27. marts 2014 Erfa-Seminar 1 www.sonlinc.dk Svendborg Læs mere på www.energitilsynet.dk ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014 23 5 minutter EFTERLYSNING! Adm. dir. Michael Mikkelsen fra Scanenergi har en bøn til uddannelsesinstitutionerne om at få lavet målrettede uddannelser fx til energioptimeringsingeniør. FOTO: SCANENERGI OM MIN FORRETNING Fakta om Scanenergi Ejerform: Aktieselskab ejet af 17 energiselskaber Omsætning (2012): 768 mio. kr. Resultat af primær drift: 57 mio. kr. Egenkapital: 265 mio. kr. Antal ansatte: 160 Hovedkontor: Ikast (samt afdelinger i Kolding og København) Hjemmeside: www.scanenergi.com Energioptimering – og intet andet AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad optager dig mest lige nu? - At få dimensioneret vores forretning i forhold til de segmenter, vi betjener, siger adm. dir. Michael Mikkelsen fra Scanenergi, der de seneste år har udviklet sig fra at være et rent elhandelsselskab til at fokusere på energioptimering bredt set. For Scanenergi drejer energioptimering sig om at servicere små og store virksomheder, så de på den ene side køber energi til den rette pris og med den rette risikoafdækning, og på den anden side ikke bruger mere energi end højest nødvendigt. Forretningen fokuserer altså på elhandel, energibesparelser og - som et tredje ben energimåling og databehandling. Udgangspunktet er det danske marked, og her har Scanenergi bl.a. Arla, Aalborg Portland, Dansk Supermarked, LEGO og jernstøberiet Vald. Birn på referencelisten. Nærmarkedet er udvidet til Norden og Tyskland med den tilføjelse, at Scanenergi også ’følger kunden’ længere væk. - Når vi har indgået en aftale med en koncern, analyserer vi hvilke tiltag, der bedst kan betale sig, og så gennemfører vi energioptimeringerne fra toppen. Dermed får kunden mest værdi for pengene, påpeger Michael Mikkelsen. Den strategi har foreløbig bragt rådgivere fra Scanenergi til Polen, Portugal, England, Slovenien, USA og Mexico. Engagementet i Mexico drejer sig om at energioptimere en Danfoss-fabrik i Monterrey, og aftalen i Portugal handler om at assistere Uniser, der ejer et bryggeri dér sammen med Carlsberg. Den seneste rammeaftale med Imperial Tobacco tilføjer yderligere lande til den globale liste. - Vi har oparbejdet værdifulde erfaringer fra bryggerier og fødevarebranchen, og det skal vi - sammen med andre lignende kompetencer - bringe videre til andre projekter og skalere op, lyder visionen fra Michael Mikkelsen. For at det kan lade sig gøre, bruger Scanenergi meget tid på ’strategisk rekruttering’ både i Danmark og i de lande, selskabet opererer i. I Polen er der aktuelt ansat tre lokale energirådgivere. - Vi må bare erkende, at hvis vi skal ret meget udenfor Norden, er det svært at finde kvalificerede folk på det specialiseringsniveau, hvor Scanenergi arbejder. Derfor opretter vi puljer af potentielle medarbejdere i de enkelte lande og forsøger at holde gode kandidater ’ved lige’ med kontakt og kommunikation, fortæller Michael Mikkelsen, der erkender, at der er rift om de dygtige – og at man næsten skal hyre dem, inden man får brug for dem. Presset kommer bl.a. som følge af EU’s energieffektiviseringsdirektiv, der pålægger alle 28 medlemslande at lave strategier. Derudover er der også andre motiverende faktorer – fx har Tyskland besluttet at afvikle atomkraften inden 2023. - Tyskerne er godt klar over, at det ikke går bare at skifte til vindmøller og solceller. En vigtig del af Energiewende er at reducere energiforbruget. Det mærker vi tydeligt, og det kan vi tjene penge på, siger Michael Mikkelsen, der har en klar fornemmelse af, at ‘Vi fokuserer på at identificere, prioritere og implementere energioptimeringer i tæt samarbejde med vores kunder, ligesom vi prissikrer deres energiforbrug. Samtidig hjælper vi gerne med at finansiere projekterne, så gevinsten bliver til noget’ Michael Mikkelsen, adm. dir., Scanenergi tyske virksomheder nu ikke alene fokuserer på deres bygningers klimaskærm, men også begynder at analysere, hvad der er at hente på adfærdsændringer og processer. Besparelser på 25-30 procent på energiregningerne er bestemt ikke unormale, og den slags styrkelse af konkurrenceevne og klimaregnskab er sød musik i direktørers ører. Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Det er helt klart at få vores udenlandske del op i gear. Vi skulle gerne ramme en omsætning i udlandet på 350-400 mio. kr. om fem år. Nationalt har vi en pæn markedsandel, og vi håber på at lade omsætningen stige med ti procent om året, siger direktøren. Scanenergi har købt Danfoss Solutions i Kolding og har nu 160 ansatte. Michael Mikkelsen regner med, at firmaet bliver stadig mere effektivt i sine arbejdsgange, så der ikke bliver tale om en lineær sammenhæng mellem antallet af jobs og vækst i økonomien. - Men jeg vil ikke blive forundret, hvis vi er 50 flere om 3-5 år. Opgaverne er der – der er rigeligt at tage fat på, siger han. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - At vi ikke kan skaffe de fornødne medarbejdere til at varetage de opgaver, vi har i ordrebogen og dermed udvikle virksomheden videre. Ja, det er i høj grad en bøn til uddannelsesinstitutionerne om at få lavet målrettede uddannelser fx til energioptimeringsingeniør, siger Michael Mikkelsen. Han påpeger, at en virksomhed som Scanenergi hvert år besøger mange forskellige typer virksomheder med vidt forskellige behov. Energirådgiverne skal derfor have en solid teknisk baggrund samtidig med, at de kan arbejde på tværs af hoveddisciplinerne. - Maskinmesterskolerne er ved at have indset, at det her er kommet for at blive. Jeg håber, at andre uddannelsesinstitutioner følger efter. Jeg vil også gerne opfordre folk til at dygtiggøre sig ved at tage supplerende uddannelse, så de får sammensat en bred kompetent profil, der kan lede et energioptimeringsprojekt, siger Michael Mikkelsen fra Scanenergi, der ’gerne tager praktikanter ind og viser dem, hvad man skal beherske’.
© Copyright 2024