1. No category

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet
INDHOLD
REDAKTION
04 Leder
UNIVERSITET
05 Politiske vendekåber
Politikerne gør klogt i at tilpasse sig de studerende, når de debatterer på universitetet
08 Studiestøtte vender nederlag til succes
SDU tilbyder med succes vejledning til studerende med psykiske lidelser
10 Med ordets magt
Stemmer på universitet og i erhvervslivet opfordrer til undervisning i retorik på universitetet
12 Tjek på titlerne
Ret op på den akademiske forvirring. Få styr på, hvordan man opnår de forskellige uni-titler
14 Eksperter: Luk nutiden ind i auditoriet
UST sætter fokus på aktiv læring. 500 års forelæsningstradition skal nytænkes for at favne
R
nutidens studerende, mener eksperter
18 Dagssedlen - nu som app
Tre studerende fra teknikum har digitaliseret dagssedlen
10
20
SAMFUND
20 Det perfektionistiske rodehoved
Kom med ind i nissehuset med den finurlige forfatter Rune T. Kidde
28 Osama får hug i Hollywood
SDU-forsker forudser tomme biografsale, hvis drabet på al-Qaeda-lederen bliver filmatiseret
31 »Pop er blevet et bandeord«
23-årige Xander vil forny den fordummende danske pop
34 »Jeg tænker bedst, når jeg kogevasker«
RUST får råd om skriblerier og ironi af ordmesteren Majse Njor
TANKE
36 Slang my bitch up
Yo! My nigga turn tha shit up! Yaw. Baaang. Det handler om slang
38 Klumme: Det udviklingshæmmede ordforråd
Vi kender det alle: Når man opdager, at man har misforstået kendte klichér.
Det har to studerende skrevet en klumme om
36
FANTASTISK FRITID!
SPINNING
Vi har det bredeste udvalg af timer,
og det bedste set-up af instruktører.
SQUASH
Den sundeste og sjoveste sport,
du kan dyrke.
NYHED
Vi har nu også
Kettlebell Crossfit
og Zumba.
FITNESS
Du finder alt, hvad du har brug
for til cardio- og styrketræning.
HOLDTR ÆNING
Vi har alle typer hold – også et til dig
- og naturligvis studierabat.
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK’S HYGGELIGSTE CENTER
LÆ S M E RE P Å W W W .S Q U A S H - FI TN E S S .D K
Ejbygade 4 ∙ 5220 Odense ∙ Tlf 6612 7778 ∙ www.squash-fitness.dk
THE ROLLING STONES
SOME GIRLS,
LIVE IN TEXAS
MANDAG 10. OKTOBER KL. 21.30
Oplev den legendariske The Rolling Stones
koncert fra 1978, der aldrig tidligere har
været offentliggjort.
NFL
LIVE FRA WEMBLEY
SØNDAG 23. OKTOBER KL. 18.45
The Tampa Bay Buccaneers møder
Chicago Bears. Kom med på første
parket, når vi viser årets brag af en
NFL kamp direkte fra Wembley i
London.
TANDLÆGE
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne
www.centrumtandlaegerne.dk
Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11
Odense City
Middelfart
•
•
Grønnegade 16
Teglgårdsparken 100
•
•
tlf.: 66 126 226
tlf.: 64 402 403
REDAKTION
4
De unge
på banen
Så fik det blå hold rødt
kort, og Danmark har fået
en ny regering. Under valgkampen var argumenterne
rødglødende, men kommer vi studerende overhovedet til at mærke, at nye bogstavkombinationer nu har
førertrøjen på? På ægte Olsen Banden-manér har
Helle og Villy en plan: De unge skal med. Hvis den danske fremtid skal score toppoint, skal fokus flyttes fra
efterløn til uddannelse og arbejde til os unge, siger de.
Den plan hepper RUST på. Det lyder alt sammen
vældig fint. Især når S og SF ligefrem giver udtryk for,
at uddannelse er nøglen til, hvad vi skal leve af i fremtiden.
Derfor forventer vi også, at de holder, hvad de lover. Vi håber, at S og SF vil styrke samarbejdet mellem universiteterne og det private arbejdsmarked.
Med kandidatbeviset i hånden skal vi unge ikke møde
et arbejdsmarked, hvor der er dømt time out. For så
siver energien hurtigt ud af ens hårdtjente kvalifikationer, inden man overhovedet har nået at få sat dem
i spil.
Så kære nye regering,
lad ikke taktikken ende som
flotte floskler. Lad jeres ord
blive til virkelighed, så vi
studerende kan føle os som Danmarks fremtid.
Apropos floskler så er sprog og kommunikation
RUSTs tema i oktober.” Slå op på side 10 og læs om
stemmer i universitets- og erhvervslivet, der vil have
undervisning i mundtlighed på danske universiteter.
CBS i København har indført faget, men hvad med
landets andre universiteter? Det er dog ikke kun os
studerende, der skal blive bedre til at fremlægge. Det
skal universiteternes undervisere også. På side 14 sætter RUST fokus på forældede forelæsninger. Hvordan
nytænker man 500 års forelæsningstradition, så den
passer til i dag? Og hvordan er man egentlig en inspirerende forelæser eller bare en god fortæller. RUST
har snakket med forfatteren og multikunstneren Rune
T. Kidde om sidstnævnte. Det kan du læse på side 20.
Mette Serup
Chefredaktør
Maja Mazor
Ansv. chefredaktør
Jasmina Blichert
Redaktør
God fornøjelse.
Anders Dall
Redaktør
Maja Mazor
Niels Christian Buhl
Redaktør
Emma Bech
Redaktør
Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen
Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen
Udgiver Serviceområdet
Kontakt [email protected]
Layout Monica Brix / www.monicabrix.com
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.sdu.dk/rust
Annonceansvarlig Amin Baram, [email protected]
Tryk one2one
Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort
Se alle koncerter på odensesymfoni.dk
Billettelefon 63121314
universitet
5
universitet
6
Under valgkampen drønede politikerne til
debatter på de danske universiteter. Her
gør politikerne klogt i at tilpasse debatten til de studerende uden at fristes af
letsindig fadølspolitik, mener Klaus Levinsen. Ikke alle politikere vil dog vedkende
sig den slags tilpasning.
TEKST Maja Mazor
FOTO Julie Rebecca Schjødt Lybæk-Hansen
S
alen rejser sig, og lydniveauet
stiger markant. Tilhørende
klapper højlydt for første gang.
Den radikale folketingskandidat Camilla
Hersom sætter sig rank ned på sin stol. Der
er knap to uger til folketingsvalget, og vi er til
valgdebat på Syddansk Universitet i Odense.
Den radikale paneldeltager er på hjemmebane
i universitetets auditorier, og det ved hun godt.
Men hun er ikke ene om at skrue op for
lixtallet og kaste sig ud i langhårede debatter
med de andre paneldeltagere. Politikerne ved
nøjagtigt, hvordan de skal gebærde sig i auditoriet, og de forsøger med alle kræfter at fange
publikums dyrebare interesse. Det fortæller
lektor ved statskundskab på Syddansk Universitet Klaus Levinsen:
»Når politikere møder en potentiel vælgerskare, så prøver de at tilpasse sig bedst muligt. Som led i deres valgkampagne forsøger
de at følge den gruppe, de står over for. Så
hvis de er på universitetet, så er de forventeligt forberedt til fingerspidserne på uddannelsespolitiske emner, samtidig med at de er
opmærksomme på, hvordan de fanger deres
tilhørere.«
Universitet er ofte kendt som de Radikales
højborg, og Camilla Hersom fra partiet føler
sig da også ekstra godt tilpas på universitetet.
»Jeg er selv akademiker, så jeg trives et sted
som her. Og er der én ting, man kan sige om
de Radikale Venstres vælgere, så er det, at de
typisk har meget høje uddannelser. Radikal
politik er ikke altid det nemmeste at forstå eller formidle, men det synes jeg godt, at jeg
kan her. Når jeg debatterer på et gymnasium,
gør jeg mig mere umage med at komme med
nogle konkrete emner, hvor jeg på universitetet godt kan være mere abstrakt,« fortæller
hun.
Socialdemokraternes Pernille RosenkrantzTheil og Venstres Bent Soelberg er enige
med Camilla Hersom i, at valgdebatter på universitetet ikke handler om festlig fadølspolitik.
At fange en universitetsstuderende
Men politik på akademikersprog er ikke politikernes eneste gimmick. For selvom de sætter
lixtallet i vejret, så forsøger de også at skille sig
ud. Camilla Hersom starter med at skrive en
masse tal på tavlen:
»Nu skal der quizzes,« bekendtgør hun i sin
taletid i præsentationsrunden. Quizzen ville hun
have undladt alle andre steder, men lige netop
her på universitetet fungerer det, mener hun.
Venstres Bent Soelberg har også sine tricks til,
hvordan han kan fange universitetstilhørere:
»I kender sikkert det at sidde og sove på bagerste række. Jeg kom i hvert fald veludhvilet ud
af universitetet.«
Og det er helt bevidst, at han henvender sig
direkte til de studerende. Han håber på at skrabe
mere sympati sammen ved at fange tilhørende
på den anderledes måde. Men Bent Soelberg er
heller ikke i tvivl om, at han som Venstre-mand
skal kæmpe ekstra meget for sympatien på universitetet.
»Det er klart, at det at samle flere stemmer
til Venstre er mit mål. Det er derfor, at jeg tager
rundt og debatterer. Men jeg tror ikke, at universitetet flyder med Venstre-vælgere, så jeg skal
også kæmpe mere for klapsalverne her. Derfor
prøver jeg at bruge mine egne erfaringer fra universitetsverdenen,« forklarer han.
Klaus Levinsen tror også, at politikerne gør
klogt i at tilpasse sig mulige vælgere. For der kan
hentes stemmer ind hos de unge:
»Jeg tror, at nogle af de studerende kommer
til vælgermødet for at blive mere afklaret. Hvis
man generelt ser på vælgermøder i forsamlingshuse og medborgerhuse, så udgør tvivlerne en
ret stor del af publikum. Jeg tænker, at det er det
samme, der er gældende for universiteterne,« siger han.
Politiske kamæleoner
Bent Soelberg fortæller da også gerne, at han altid ændrer sig, når han er ude til debat.
»Jeg ændrer mig altid i forhold til, hvor jeg er,
og hvem der er tilhørere. Jeg ændrer mit sprog
og min tilgang. Man kan kun få sit budskab ud,
hvis man kan ramme modtageren. Man kan vel
godt sige, at jeg manipulerer med, hvem jeg er.
Men jeg ved selv, hvad jeg står for, og hvordan
jeg skal forklare det. Og det er det vigtigste,«
forklarer han.
Men ikke alle politikere føler, at de ændrer
sig. Det gøre Pernille Rosenkrantz-Theil fra
Socialdemokratiet ikke:
»Jeg håber ved gud ikke, at jeg ændrer mig,
når jeg er ude på universitetet – skulle jeg tage
en fjollet hat på?«
Hun forstår samtidig heller ikke, hvorfor
man skal tilpasse diskussionsemnerne til det
sted, hvor debatten afholdes.
»Jeg vil helst debattere generel politik på
universitetet. Jeg har aldrig forstået, hvorfor
man skal have en meget smal dagsorden. Hvis
man er på Forsvarsakademiet, skal man så kun
diskutere forsvar? Eller kun snakke studenterpolitik på universitetet?« spørger Pernille
Rosenkrantz-Theil.
Klaus Levinsen tror dog, at der kan være en
fordel i at være opmærksom på, hvad der rører
sig:
»Jeg vil mene, at det er klogt at orientere
sig efter det, man tror er potentielle vælgeres
dagsorden. Man kan også sige, at det er uklogt
ikke at tage deres dagsorden med.«
For Bent Soelberg synes nødvendigvis heller ikke, at det hele skal handle om studenterog uddannelsespolitik til valgdebatterne på
universiteterne. Han vil dog gerne debattere
uddannelse, men det bunder udelukkende i,
at det er en af hans mærkesager. Ud over at
debattere bruger Bent Soelberg universitetsbesøgerne til at finde ud af, hvilke meninger der
høster stemmer:
»Det er vigtigt for mig at høre stemningen
på universitetet. Det hjælper mig til at se, hvor
jeg skal lægge mit fokus, når jeg hører, hvilke
spørgsmål der rører sig blandt de studerende.«
For politikernes vigtigste mission i en valgkamp er at samle flest mulige stemmer ind til
deres partier, uanset hvad de siger, forklarer
Klaus Levinsen:
»Jeg tror derfor, at flest politikere siger som
Pernille Rosenkranz-Theil under en valgkamp: ’Jeg er, som jeg er. Jeg er ikke nogen
vendekåbe.’ Mens de måske vil være mere ’ærlige’, når kampen er slut, og der indrømme, at
de måske indrettede sig efter for eksempel universitetets studerende.«
universitet
7
universitet
8
Maria Holler Hune er én af flere professionelle rådgivere, der støtter unge med psykiske lidelser under uddannelsen på Syddansk Universitet
TEKST Bruno Mølgaard Geertsen
ILLUSTRATION Niels Christian Buhl
Det er sidst på eftermiddagen i det lille hyggelige kontor. I vindueskarmen står en enlig
potteplante, og langs væggen er snesevis af
hvide ringbind, bøger og rapporter stablet op
i reolen. Maria og den studerende Maibritt
sidder med henholdsvis en ternet notesblok og
en opslået kalender foran sig. De bruger kun et
lille hjørne af det ellers store skrivebord, mens
de skribler løs. De sidste detaljer i Maibritts læseplan gås igennem. Den er godt struktureret.
Lige til at gå til.
Efter lidt tid er læseplanen på plads, og
Maibritt rejser sig og lægger kalenderen tilbage i tasken. De to kvinder tager afsked med et
smil, velvidende at de mødes igen om 14 dage.
Således slutter endnu en rådgivningssession
for Maria Holler Hune. Hun er projektleder
og én af tre professionelle rådgivere, der yder
støtte til studerende med psykiske lidelser på
Syddansk Universitet. Studiestøtten hjælper
de studerende med at bestå eksamener og gennemføre uddannelsen.
Er ikke dumme
Alle studerende, der har en diagnose på en
psykisk lidelse eller et psykosocialt handicap,
har ret til støtte under deres uddannelse. Støtten bevilges af Uddannelsesstyrelsen i form af
specialpædagogisk støtte, der forkortes SPS.
Det er for eksempel studerende diagnosticeret
med skizofreni, ADHD eller en svær depression. Ofte slås de med indlæringsproblemer,
koncentrationsbesvær eller øget sårbarhed
over for stress. Men de er ikke dumme. Det
er en udbredt misforståelse. De har nøjagtig
samme intellekt som studerende uden psykiske
vanskelligheder.
Et tilbud under opbygning
På Syddansk Universitet har tilbuddet om
specialpædagogisk studiestøtte eksisteret siden
2007. Det er varetaget af Rådgivnings- og
Støttecentret, der har hovedsæde på Aarhus
Universitet. Maria Holler Hune har været ansat siden ordningens start, men dengang var
der ikke fokus på området, husker hun.
»Da havde jeg ikke engang noget kontor.
Der gik jeg rundt med en bærbar og en mobiltelefon og lånte et kontor, når det var muligt.«
I dag er det anderledes ordnede forhold.
Nu er de to fuldtidsrådgivere og én projektleder, hvilket gør, at der er mindre ventetid for
de bevillinger, der kommer ind. Maria understreger dog, at det stadig er et tilbud under opbygning.
Antallet af unge femdoblet
Omkring 100 studerende er i øjeblikket tilknyttet ordningen, hvilket er under én procent
af Syddansk Universitets godt 15.000 heltidsstuderende. Det er fem gange flere end i 2007,
hvor der var cirka 20 unge, og det er der to
årsager til, forklarer Maria Holler Hune.
Syddansk Universitet har skærpet sit fokus
på området, således at tilbuddet i dag er mere
synligt. Eksempelvis informeres der internt
på universitet om ordningen til blandt andre
studievejledere og SU-medarbejdere, men der
er også ekstern kontakt til for eksempel sagsbehandlere i socialforvaltning og socialpsykiatrien.
Derudover er der også kommet relativt flere
unge med psykiske lidelser. Det underbygges
også af en dugfrisk rapport om handicappedes
beskæftigelse fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten viser, at andelen af
handicappede, der har en psykisk lidelse, er
steget fra 6 % i 2002 til 15 % i 2010.
Støtten målrettes den enkelte
Når en studerende søger om støtte på baggrund af en psykisk lidelse, bliver vedkommendes vanskelligheder først afdækket. Herefter sammensættes en individuel støttepakke.
Eksempelvis kan der tilknyttes en faglig
studiestøttelærer. Det er typisk en ældre studerende, der blandt andet kan hjælpe med studiestrategier, og hvordan man forbereder sig
til eksamen. Netop den faglige sparring har bachelorstuderende Maibritt Lund Pilgaard haft erfaring
med. Hun læser dansk med journalistik som
tilvalg, men har i mange år været særlig sårbar
over for stress og er derfor tilknyttet ordningen. Hun forklarer om den faglige studiestøtte:
»Det har været et enormt privilegium, at
vi kan arbejde på netop de problemstillinger,
som jeg har svært ved.«
Nogle studerende med en psykisk lidelse
har også behov for andet end faglig sparring.
De kan for eksempel have vanskeligt ved at
deltage i det normale studiemiljø med andre
studerende. Her tilbyder Maria Holler Hune
og hendes kolleger individuelle rådgivnings-
»Det er fokus på
studieidentitet,
altså at finde balancen mellem at
være studerende
og have en psykisk
lidelse«
forløb, der skal støtte den studerende i at blive
bedre til at indgå i relationer med andre studerende.
»Det går meget på det at mestre at være studerende. Det er fokus på studieidentitet, altså
at finde balancen mellem at være studerende
og have en psykisk lidelse,« forklarer hun.
Mindsker risikoen for frafald
Hvert eneste støtteforløb evalueres grundigt
hvert semester. Både i form af rapporter, men
også på baggrund af de studerendes egne oplevelser. Det er Maria Holler Hune og hendes
kollegaers måde at sikre det optimale forløb
for den enkelte studerende.
Og støtten virker, viser evalueringerne. I
takt med at de studerende indarbejder bedre
studierutiner og får mere struktur på tingene,
begynder de også at bestå eksamenerne.
»De bliver simpelthen bedre studerende,«
forklarer Maria Holler Hune.
Før de får støtte, er risikoen for at falde fra
langt større end for den almindelige studeren-
de. Når så de får støtte, holder de unge ved, og
8-9 ud af 10 af dem ender med at gennemføre
studiet. Det er samme frafaldsprocent som studerende uden psykiske lidelser.
Maibritt Lund Pilgaard er enig. Uden en
rådgiver var hun ikke nået så langt i studiet.
»Jeg tror, jeg var faldet fra og havde fundet
mig et ufaglært arbejde,« fortæller hun.
I dag drømmer hun om et job inden for psykiatrien efter sin bachelor. For eksempel som
skribent på et mindre fagblad. Det er det, hun
virkelig brænder for.
At hun overhovedet tænker så lyst på fremtiden, tilskriver Maibritt Lund Pilgaard den
studiestøtte, hun har fået.
»Det, der har været vigtigst for mig i mit
studieforløb, er Maria og hendes tråd i mig.
Hun har hele tiden en fornemmelse af, hvor
jeg er henne, både psykisk og fagligt,« fortæller
Maibritt Lund Pilgaard afklaret og tilføjer: »Hun er bindeleddet mellem mig og mit
studie.«
Om rådgiverne
Maria Holler Hune er cand.scient.soc. i
Sociologi fra Københavns Universitet og
har siden 2000 arbejdet med unge med
psykiske lidelser.
Alle rådgiverne er omfattet af reglerne
om udvidet tavshedspligt.
SPS på Syddansk Universitet
Der gives også SPS til studerende med andre funktionsnedsættelser, herunder ordblinde og bevægelseshæmmede.
Ønskes yderligere information kan SPSkoordinator Karoline Pinholt kontaktes på
[email protected].
Om skribenten
RUST gør opmærksom på, at skribenten
er ansat som fuldmægtig hos Studiekontoret på SDU. Artiklen er skribentens eksamensopgave på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som diplomjournalist, hvor
målet er at omsætte ens fag til journalistik.
universitet
9
universitet
10
Retorik skal på skemaet på de danske universiteter, så alle
studerende lærer teknikken bag det gode oplæg. Det mener
stemmer i erhvervs- og universitetsverdenen.
TEKST Anders Dall
ILLUSTRATION Niels Christian Buhl
Jamilla Hayat troede ikke, hun kunne lære
det. Stille sig op foran en stor forsamling og
holde en tale. Derfor fik hun et sug i maven,
da hun så retorikfaget Tanke Tale Tekst på sit
skema, da hun startede på Copenhagen Business School. Det betød nemlig, at hun skulle
smide nervøsiteten og lære at skrive og holde
en tale foran et publikum.
»Min første tanke om faget var, at jeg ikke
var så glad for det, fordi jeg ikke kunne lide
at fremlægge. Jeg syntes, det var grænseoverskridende med de mange præsentationer og
oplæg i faget,« siger 27-åige Jamilla Hayat,
der i øjeblikket læser cand.linc.merc på Copenhagen Business School. På bachelordelen
blev hun sammen med alle andre studerende
på Fakultet for Sprog, Kommunikation og
Kultur undervist i Tanke Tale Tekst. Et retorikfag, der lærer de studerende at gå mere
teknisk til værks, når de skal skrive og holde
en tale eller et mundtligt oplæg.
»Det at være dygtig til at holde taler, det
er en teknisk ting. Det er ikke noget man er
født med. Utrolig mange mennesker opfatter
det som noget, man enten er god eller dårlig
til,« forklarer Jonas Gabrielsen, der er lektor i
retorisk kommunikation på Roskilde Universitet.
USA som forbillede
Jonas Gabrielsen oprettede Tanke Tale Tekst
tilbage i 2005, da han var tilknyttet Copenhagen Business School. Ideen til faget opstod
under en rejse til USA. Her opdagede han, at
amerikanske universiteter underviste i ’Public
Speaking’, som netop lærer de studerende at
blive bedre til at gennemskue, forme og holde
taler. Hele tiden med retorikken som samarbejdspartner.
»Det er lige meget, hvad man læser, så skal
man faktisk have træning i retorik på rigtig
mange universiteter i USA. Det er ud fra
devisen om, at de retoriske færdigheder ikke
skal forbeholdes kommunikationsstuderende.
Det er slet ikke kommunikative færdigheder,
det er borgerfærdigheder«, fortæller Jonas
Gabrielsen.
Alle studerende i Danmark kan nok huske,
at de har holdt oplæg i folkeskolen eller på
gymnasiet. Men de færreste har lært teknikken til at holde et oplæg. De ved ikke, hvordan man kan forme sin tale, hvordan man
undgår at snakke for hurtigt, hvordan man
appellerer til folks følelser, og hvordan man
fanger publikums opmærksomhed. Den disciplin kan læres, fastslår Jonas Gabrielsen.
Det kan Jamilla Hayat nikke genkendende
til. Hun erfarede, at retorikfaget Tanke Tale
Tekst slet ikke var så dumt. Selvom hun var
nervøs for at skulle holde en tale foran klassen, lærte hun at styre sin nervøsitet og opbygge sin tale.
»Efter at have haft faget kan jeg jo se, at
det har været rigtig brugbart og nyttigt for en
som mig. Jeg har lært, hvordan jeg formidler
viden, og hvordan jeg kommunikerer overbevisende, det er jo virkeligt vigtigt, både med
hensyn til det videre uddannelsesforløb men
også i arbejdslivet og bare generelt,« siger Jamilla Hayat.
Skal på skoleskemaet
Ifølge Jonas Gabrielsen så burde de danske
universiteter kopiere den amerikanske model
og indføre retorik på skoleskemaet for alle
studerende. De studerende får både gavn af
de retoriske teknikker under uddannelsen og
i deres arbejdsliv, påpeger han.
»Jeg plejer at stille spørgsmålet, om man
kunne forestille sig at være i et arbejde, hvor
man ikke har brug for retoriske og mundtlige
kompetencer. Det kan ingen. Alle kan forestille sig det,« siger han.
Også journalistisk lektor på Syddansk Universitet og master i retorik Lise Lyngbye opfordrer til, at retorik bliver mere synligt på de
danske universiteter.
»Min holdning er helt klart, at det at lære
at formulere sig skriftligt og mundtligt er et
forsømt område i uddannelsessystemet. Det
synes jeg også, man mærker i den offentlige
debat,« siger Lise Lyngbye og understreger:
»Jeg synes, det er en fejl, at retorik ikke tilbydes til universitetsstuderende.«
Det er ikke kun stemmer i universitetsmiljøet, der ønsker mere fokus på retorik. Koncerndirektør og CFO i Coloplast Lene Skole
opfordrer til, at de retoriske færdigheder skal
fylde mere i undervisningen på landets universiteter.
»Jeg tror, det kan betale sig, at man i uddannelsessystemet bruger kræfter på kommunikation, fordi det er afgørende, at fremtidens
ledere udvikler kompetencer på det område,«
vurderer Lene Skole.
Ligesom Jonas Gabrielsen bakker hun op
om, at det ikke kun er kommunikationsstuderende, der skal have undervisning i at tage
ordet i sin magt.
»Jeg synes, det skal tilbydes alle studerende. Det er rigtigt vigtigt, at man aktivt udvikler den del hos de studerende«.
Der er ikke plads nok
På Syddansk Universitet er rektor Jens Oddershede ikke uenig i, at retorik kan gavne de
studerende.
»I princippet kan jeg godt følge argumentationen om, at retorik kan være et nyttigt
emne i mange studier. Hovedproblemet er
imidlertid, hvordan man skaffer plads til det i
studier, hvor der i forvejen tidsmæssigt er dårligt plads til de emner, som studiet skal indeholde. Det er den såkaldte fagtrængsel, som
blandt andet skyldes, at intet studie må indeholde mere end de obligatoriske 60 ECTSpoint per år,« siger Jens Oddershede.
Heller ikke Roskilde Universitet ser ud til
at give plads til retorik som et fællesfag for de
studerende. Jonas Gabrielsen har været fortaler for at indføre sit fag Tanke Tale Tekst på
Roskilde Universitet, men her blev han mødt
med det argument, at de allerede underviste i
retoriske færdigheder.
»De mener, at den kompetence, vi tilbyder
ligger indbygget i deres egne faglige kompetencer. Så det er en kamp på, om man ser
retorik som en egenkompetence, eller om
man ser det som en kompetence, der ligger
indbygget i de andre fag,« siger han.
Tilbage på Frederiksberg glæder Jamilla
Hayat sig over, at hun, på trods af sin skepsis for retorikfaget, nu har lært, hvordan hun
skal holde en tale.
»Det har gavnet mig og klædt mig på til at
klare nogle af de situationer, man bliver udsat
for i løbet af uddannelsen, men også arbejdsmæssigt, hvis man skal holde oplæg over for
nogen eller tale til en forsamling.«
Fem gode taletips
Lektor i retorisk kommunikation Jonas Gabrielsen giver her fem råd til at blive en bedre taler.
Gør det simpelt
En tale er ikke en oplæst tekst, men en særlig form
for kommunikation. Gode taler har få argumenter
og pointer, korte sætninger og lette ord.
Lad publikum være styrepinden
Sats på argumenter, eksempler og ordspil, der
falder i publikums smag – ikke dem, du selv
foretrækker.
Brug eksempler
Det er eksemplerne, man husker, når talen er færdig. Inddrag derfor konkrete episode, konkrete
personer, konkrete beregninger osv. når du taler.
Byg op i kasser
Den gode tale består af en række mindre afgrænsede kasser. Sørg for at samle dine pointer i
kasser, frem for at sprede dem rundt i talen. En
pointe, en kasse.
Brug publikum
Se på publikum, når du taler, fornem, hvor de
er, og om de er med – og vær klar til at korrigere
eller uddybe, hvis de står af.
Læs mere: Jonas Gabrielsen & Tanja Juul Christiansen:
Talens magt. Hans Reitzels Forlag, 2010.
universitet
11
universitet
12
Ret op på den akademiske forvirring:
Tjek på titlerne
De akademiske stillinger klinger af Kloge Åge – og forvirring. RUST
guider dig gennem universitetets hierarki.
TEKST Redaktionen
Studentermedhjælper
Du poster konvolutter, producerer kogekaffe,
kopierer og researcher for én længere oppe i
universitetshierarkiet. Men hold ud, for det er
første trin op ad den akademiske trappe.
Amanuensis
Du har drukket fiskeshots, tonset dig gennem
tørre teorier og taget SU-lån de sidste fem års
tid for at blive kandidat. Klap dig nu selv på
skulderen over din midlertidige ansættelse på
universitetet. Din titel er nu noget så fint og
fancy som amanuensis.
Studieadjunkt/lektor
Dit ugeskema er nu fyldt med undervisning –
men nu er det dig, der står foran de studerende.
Du er auditoriets magtfulde midtpunkt, og du
er godt på vej til den fulde titel som adjunkt.
Adjunkt
Vis, hvad du kan på den akademiske scene, for
nu er du både ansat til at forske og undervise
præakademikere. Men vár dig, for din ansættelse er tidsbegrænset, og du skal yde for at
kunne nyde betegnelsen som fastansat lektor.
Lektor
Har du opnået ’pretty hard to do’ (ph.d.-graden), kan du begrave dig i forskning og undervisning på alle tider af døgnet som fastansat.
Inden da skal du dog have vundet major respekt på universitet – for eksempel hvis du allerede kan kalde dig adjunkt til mellemnavn.
Docent
Dit skæg er langt, du lugter lidt af møl, og
tæerne stikker ud ad hullerne i dine udtjente
Ecco-sko. Du er næsten professor, men du skal
stadig forske lidt mere for at komme op, hvor
det ringer.
Professor
Du har fat i den lange ende, og dine børnebørn snakker ikke om andet end dit forskningsområde. Du har nået toppen af poppen i
den akademiske verden, og du kan egentlig
bare læne dig tilbage og nyde din succes.
MEN, MEN, MEN… Den akademiske verden har hjernevasket dig, og du vil aldrig kunne slippe den igen.
x=26736-13736+606
Så er IAK stadig den billigste
a-kasse for dig.
Klik ind på
iak.dk/blivmedlem
Gratis studiemedlemskab sikrer dig
x=13.607 – det tjener du med et gratis studiemedlemskab af IAK.
Du får altså en måneds dagpenge – i 2011 svarer
det til 13.607 kr. Normalt skal nyuddannede ellers
vente en hel måned, før de kan få dagpenge.
Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed
for dig, som
• studerer til ingeniør
• er under 30 år
• har mindst 1 år tilbage af dit studie
• har et studiejob.
Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse
meget mere om studiemedlemskabet.
dk og
Løs en ligning på iak.
vind biografbilletter
– du har chancen hver uge.
Ingeniørernes A-kasse
universitet
13
Færdig med din
uddannelse inden
for det næste år?
universitet
14
Drop overheads og pulsløse auditorier. 500 års tradition
for forelæsninger bør nytænkes for at favne nutidens studerende, opfordrer eksperter. Rektorkollegiets formand
fastslår, at undervisningen er under udvikling. Men forskning skal fortsat være universitetets primære opgave.
TEKST Mette Serup
ILLUSTRATION Niels Christian Buhl
I renæssancen sad elitens unge bænket i auditorier, mens de lydløst noterede professorens ord.
Siden har undervisningen på universitetet ikke
ændret sig betydeligt. Det har de studerende
derimod. Antallet er mangedoblet, og for flere
virker den akademiske måde at tænke og tale
fremmed. For at håndtere den nye type studerende opfordrer eksperter til en modernisering
af forelæsningerne.
Universitetet skal ligesom folkeskolen og
gymnasiet være parat til at udfordre den traditionelle undervisning, mener Ole Lauridsen, der
er lektor ved Center for Undervisning og Læring
på School of Business and Social Sciences på
Aarhus Universitet:
»Det nytter ikke noget at sige: Sådan gør vi
ikke her. Den går bare ikke, for i dag er det ikke
fint og enestående at komme på universitetet.
Der går alle hen og får en uddannelse.«
Et velkendt problem på universitetet er, at
undervisernes talestrømme virker søvndyssende
på de studerende. Men det er helt naturligt, mener Ole Lauridsen:
»For forelæsninger og det at tale til folk er
simpelthen den dårligst tænkelige måde at undervise og formidle information på. Kun en
femtedel af alle studerende får et læringsudbytte
ved at lytte,« siger han og kommer med sit bud
på årsagen til de forstenede forelæsninger: »Den akademiske verden har altid været og
er i høj grad stadig tilbøjelig til at lukke sig om
sig selv. På en eller anden måde er det fastsat,
at det er gode akademiske dyder at lytte til andre. Det har så kunnet gå i uhyggeligt mange
århundrede, også selvom universiteterne de senere årtier har udviklet sig til andet og mere end
eliteinstitutioner.«
For at fastholde de studerende i nutidens
auditorier opfordrer Ole Lauridsen underviserne til at droppe det kringlede akademikersprog
og aktivere de studerende:
»Nogle af aktiviteterne kan dog virke lidt
poppede. Men hvad gør det egentlig, hvis det
får folk til at lære bedre?« spørger Ole Lauridsen, som dog understreger, at fremtiden ikke skal
byde på akademikere, der ruller rundt i sækkestole eller hopper i hinkeruder. Universitetet skal
derimod bare opdatere sine forældede forelæsninger.
Drop fyldepen og overhead
Smådiskussioner med sidemanden, større caseopgaver og billedrige præsentationer med jævne
mellemrum skal afværge dvaske og uengagerede
studerende, mener Ole Lauridsen. For forskning viser, at koncentrationen allerede daler i auditoriet efter 10-15 minutter og
først stiger igen i de sidste minutter. Den statistik
kræver, at underviseren får rusket op i de studerende og bragt flest mulige af deres sanser i spil.
Overheads,
gennemslagspapir og tavlekridt skal
også arkiveres, hvis det står til
Ole Lauridsen. De nye studerende er vokset op med internettet
og digital undervisning i folkeskolen og gymnasiet. Her er universiteterne nødt til at følge
med, hvis de unge ikke skal opfatte universitetet
som oldnordisk.
De såkaldte smartphones er allerede placeret
i de fleste skoletasker. Til forelæsningerne kan de
bruges til at søge på nettet, tage billeder, optage
videoer og lave afstemninger blandt de studerende. Den mulighed må Danmarks højeste læreanstalter ikke overse, fastslår Ole Lauridsen:
»Vi ser det allerede i folkeskolen, og det når
altså snart universiteterne. Og det nytter ikke
noget bare at afvise det. De videregående uddannelser har at være parate til at bruge dem i
undervisningen.«
Ifølge Ole Lauridsen trænger det højpandede
akademikersprog også til at blive luget for langhårede ordvalg og konstruktioner:
»Man skal ikke have udviklet et akademisk
sprog, hvor det kun er en snæver skare, der forstår, hvad der bliver talt om. Det er i høj grad
med til at ødelægge akademikernes placering i
samfundet. De, der kun kan snakke med sig selv
og til sig selv, vil aldrig nogensinde kunne slå
igennem med deres synspunkter.«
Erfaringerne har vist Ole Lauridsen, at forandringer ikke kræver det store hokus pokus
andet end åbenhed og mod på universitetet. Til
gengæld er de ifølge ham tiltrængte.
»For det nytter altså ikke noget, at vi agter at
uddanne de studerende på basis af vores fortid,
vi skal uddanne dem på basis af deres fremtid.
Vi skal vide noget om, hvor verden bevæger sig
hen,« understreger Ole Lauridsen.
Universitetet udvikler sig
De gammeldags auditorier fyldt med rækker af
studerende og en enkelt forelæser er ikke den
optimale måde at undervise, erkender formand
for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede. Særligt ikke for nutidens studerende. Realistisk er det dog ikke at
ændre undervisningsformen helt:
»Alle ved nok, at der er mere effektive måder
at undervise på, hvis man fik en mere intensiv
undervisning, men det ligger altså ikke inden for
mulighedernes grænser.«
Omvendt er han ikke enig i, at stilstand er
kendetegnet for universitetet. På Syddansk
Universitetet fremhæver Jens Oddershede de
såkaldte clickers, e-learning og it-baseret undervisning som eksempler på nytænkning af undervisningen.
At pædagogikken ikke udvikler sig i det tempo, som nogle måske kunne ønske sig, forklarer
Jens Oddershede med to ting. Dels kræver universitetet ordentlig dokumentation for, at nye
påfund også påvirker indlæringen positivt, og
dels er der økonomien.
»Det er ikke pudsigt, at vi fortsat har et auditorium med mange studerende givet de økonomiske vilkår, vi har,« siger Jens Oddershede.
Det økonomiske argument godtager Ole
Lauridsen dog ikke som undskyldning for de få
ændringer:
»Jeg er klar over, at man ikke frelst kan sige,
at de må stoppe med at holde forelæsninger. Det
kan ikke lade sig gøre. Men inden for forelæsningens rammer kan man faktisk gøre en hel masse
for, at folk lærer mere. Og det er i virkeligheden
relativt få kneb, der skal til,« understreger Ole
Lauridsen.
Forskning i fokus
Pengepungen er ganske rigtigt en del af forklaringen på de passive forelæsninger, mener lektor
Mads Haugsted fra Institut for undervisning og
pædagogik (DPU), Århus Universitet. Priorite-
ring af undervisningen er den anden. For i modsætning til folkeskolen og gymnasiet er universitetet ansvarlig for både at forske og undervise.
Der ligger forklaringen ifølge Mads Haugsted:
»Universitetspædagogikken er voldsomt underprioriteret, fordi man tænker undervisning
sekundært i forhold til forskning. Forelæserne
bliver ikke ansat, fordi de kan formidle. De bliver ansat, fordi de har potentiale som forskere.«
Den prioritering medgiver Jens Oddershede:
»Forskning vægter traditionelt og nok også
stadig højest. Derfor er det hele tiden vores opgave som ledelse at lægge tryk på, at en anden
meget vigtig del også er undervisning, fordi en
forsker altid vil vide, at det er forskningen og antallet af artikler, opdagelser og nybrud, der giver
jobbet som lektor.«
Den opgave skal øverst i bunken på ledelsens
kontor. For ifølge Mads Haugsted er det her, kulturændringen skal udspringe ved at anerkende
undervisning i forhold til forskning. Ved ansættelsesbordet skal universitetet søge forskere med
evnen og lysten til at formidle. Senere skal ledelsen sikre stadig udvikling af undervisningen. Det nuværende system motiverer nemlig ikke
forskerne til at nytænke mødet med de studerende, mener Mads Haugsted:
»Som ansat på et universitet bliver man betalt efter et bestemt system. At skrive i et bestemt
tidsskrift er ranket på en bestemt måde, men det
at forbedre ens undervisning spiller ingenting i
det game.«
De få forandringer af forelæsningerne er
derfor naturlige, når forskerne efter Mads Haugsteds opfattelse kan opleve, at undervisning er
noget, der skal overstås og forskning det eneste,
der kan sende en op ad karrierestigen..
Jens Oddershede erkender, at universitetets
ledelse kan blive langt bedre til at anerkende
undervisning. Både i form af skulderklap og en
bonus på lønsedlen. Omvendt er han uenig i,
at ledelsen ikke arbejder for udvikling af undervisningen. Det såkaldte adjunktpædagogikum,
hvor forskere trænes i at undervise, er blevet
styrket, mens kataloget af efterkurser i undervisning er blevet tykkere. Ved ansættelsesbordet
er universitetet også begyndt at sikre sig, at forskerne har evnen til at omsætte skrivebordets
videnskabelige sprog til et studentervenligt.
I
konkurrence
med Hong Kong
For Jens Oddershede gælder det dog også om at
huske, at universiteterne
indgår i et langt mere kompliceret spil end folkeskolerne og gymnasierne. Syddansk Universitetet konkurrerer for eksempel både med København, Hong Kong og
Washington.
»Vi kan ikke lave en kulturændring kun i
Danmark og ikke internationalt, for hvis alle
universiteter i verden buldrer derud af for at
opdage nye ting og blive klogere, og vi i Danmark siger: Det er vi sådan set ligeglade med, vi
koncentrerer os kun om undervisning – så ryger
vi jo stille og roligt bagud i forhold til de andre,«
siger Jens Oddershede.
Derfor er det for universiteterne vigtigt, at
fagligheden er i fokus:
»Vi skal være fremme med ting, som Danmark kan leve af. Ikke kun de studerende, men
også forskning. Vi har flere missioner, og derfor
er det også sværere at styre,« forklarer Jens Oddershede.
På den ene side vil han derfor gerne styrke
forskernes evne til at forklare og aktivere de studerende i auditoriet. På den anden side vil han
ikke fjerne fokus fra, at forskere skal trække i laboratoriekitlen, nørkle teorier og skrible videnskabelige artikler.
»For den enkelte forsker har næsen nede i
plovfuren for at sikre sig, at man får meriteret sig
universitet
15
universitet
16
forskningsmæssigt. Og det skal de have, for er de
ikke gode til at forske, får de ikke engang lov til
at undervise, for så bliver de ikke ansat.
Derfor kan man ikke prioritere det ene i forhold til det andet, for den svære opgave er, at
man skal prioritere begge dele. Og her er det i
særlig grad ledelsens opgave at sikre, at det sker,«
fastslår Jens Oddershede.
Fremtiden vil dog slet ikke have forskere til
at trække i laboratoriekitlen eller sætte sig til
tastaturet, hvis undervisningen ikke ligestilles
med forskningen. Det
mener formand for studenterorganisationen
Syddanske Studerende Nikolaj Ellekjær.
»For hvis man ikke vægter undervisning højt
nok, risikerer man altså at tabe en hel genereration af fremtidige forskere.«
For universitetets bedste har de studerende
derfor krav på undervisning af høj standard,
fastslår Nikolaj Ellekjær. Kvaliteten og udviklingen af forelæsninger skal ifølge ham testes løbende ved hjælp af fokusgrupper og en skæven
til frafaldsstatistikkerne.
Tænk udgift som indtægt
I stedet for at tænke prioritering og at udgifter
til undervisning sker på bekostning af forskning,
opfordrer Mads Haugsted til at vende det hele
lidt på hovedet. Løsningen er ifølge ham at opfatte penge til pædagogik som en boomerang,
der vender tilbage. Forklaringen på den tanke er
det såkaldte taxametersystem, hvor universitetet
får penge per færdiguddannet studerende. Og
hermed ikke for dem, der dropper ud.
»Og et bevidst fokus på didaktik inden for
de faglige områder vil helt sikkert medføre en
højere gennemførelsesprocent. Så det kan simpelthen betale sig at tænke på den måde.«
For når universitet ikke anerkender undervisning, smitter det af på forskernes engagement i
auditoriet, mener Mads Haugsted:
»Når akademikere ikke er forpligtet til at
tænke i undervisning, kan jeg ikke forestille mig
andet, end at nogle vil springe over, hvor gærdet
er lavest og bare gøre tingene på den måde, som
de har det bedst med og være forholdsvis ligeglad med de studerende, og det kan de sådan set
også godt være, fordi de er ansat som forskere.«
Konsekvensen af den slags undervisning er
ifølge Mads Haugsted klar: De studerende lærer mindre, mens risikoen for frafald stiger. Han
argumenterer dog for, at undervisningen fortsat
skal være forskningsbaseret, men bare mere
målrettet de studerende.
Før Jens Oddershede vil åbne pengekassen,
kræver han dog et bevis for sammenhængen
mellem god undervisning og mindre frafald:
»Man skal først bevise over for mig, at flere
gennemfører ved, at vi putter flere penge i pædagogik. Men det bevis mangler jeg stadigvæk.«
Pligt til modernisering
Trods den lukkede pengekasse fastholder Jens
Oddershede, at universitetet påtager sig ansvaret
for at være tidssvarende og favne den nye type
studerende. En uddannelse på få år giver bare
kun et lille kig til en større udvikling. Omvendt
mener Rektorkollegiets formand også, at universiteterne er til for udvikle elever til studerende.
»Vi skal passe på, at vi ikke gør universitetet til en skole. Dermed ikke sagt at vi ikke
kan gøre det pædagogisk bedre, vi skal bare
passe på med, at vi ikke måler det som en
skole. Vi skal måle det som et sted, hvor der
Maria Andersen, 23 år,
kandidatstuderende i jura
på SDU
Maria Poulsen, 25 år,
kandidatstuderende i økonomi på SDU
Michael Madsen, 28 år,
bachelor i international
virksomhedskommunikation fra SDU
Hvordan vurderer du dine
underviseres evne til at
formidle?
Det er virkelig svingende, men
generelt har niveauet været
okay, hvor underviserne er
gode til at give eksempler. Men
jeg har haft problemer med
eksterne undervisere med meget lidt undervisningserfaring,
hvor de virker til at være ret
dårligt inde i stoffet.
Hvad er for dig den perfekte forelæsning?
Underviseren skal være god til
at inddrage de studerende og
give eksempler og opgaver, så
vi ikke bare skal sidde og lytte
hele tiden.
Hvordan vurderer du dine
underviseres evne til at
formidle?
De har selvfølgelig været forskellige. Men nogle undervisere lirer bare pensum af, som
de altid har gjort uden at tænke
pædagogisk eller svare på vores
spørgsmål. Det er som om, de
ikke kan komme ned på vores
niveau.
Hvad er for dig den perfekte forelæsning?
Underviserne skal være interesserede i en aktiv undervisning,
hvor de studerende deltager
og stiller spørgsmål. Men omvendt skal underviserne ikke
tvinge studerende til at deltage,
det skal være op til den enkelte.
Hvordan vurderer du
dine underviseres evne
til at formidle?
Jeg synes, at niveauet har været meget blandet, men generelt har det været okay højt.
Jeg har også været heldig
med mange unge og engagerede lærere, der er interesserede i at undervise.
Hvad er for dig den perfekte forelæsning?
Helt klart en forelæsning,
hvor underviseren ikke bare
står og kører slides af, men
i stedet laver mange koblinger mellem teori og praksis.
Underviserne skal også være
opdaterede og gode til at relatere til virkeligheden.
Mie Jensen, 23 år,
bachelor i pædagogisk
audiologi fra SDU
Hvordan vurderer du dine
underviseres evne til at
formidle?
Nogle har været fine og engagerede, mens andre undervisere
har gjort stoffet svært at forstå.
Det er tit tydeligt, at nogle bare
underviser, fordi de er forskere.
De giver gentagne de helt samme rutinerede forklaringer. Når
underviserne ikke er gode til at
formidle, kræver det, at vi studerende hjælper hinanden meget.
Hvad er for dig den perfekte forelæsning?
Tingene skal forklares, så alle er
med på, hvad fagtermerne betyder. Men jeg vil generelt meget
gerne være meget mere aktiv i
forelæsninger med flere øvelser
i stedet for bare at sidde og lytte.
bliver taget så meget hånd om en som muligt,
men så skal man også nå til en situation, hvor
den studerende kan forstå noget, uden at det
bliver proppet ind i små stykker,« siger Jens
Oddershede.
Ole Lauridsen er enig i, at de studerende
på universitetet skal forstå det spil, som universitetet er med dets selvstændighed og akademiske tankegang. Til gengæld skal undervisningen ikke fungere som en bremse for at
forstå noget som helst. Derfor opfordrer Ole
Lauridsen universitetet til at tage formidlings-
delen seriøst og nytænke undervisningen:
»Uden tvivl vil der være mange, der rynker
på næsen og siger, at det er uakademisk. Men
måske begrebet akademisk skulle have et serviceeftersyn. For på universitetet drejer det
sig vel om, at folk lærer noget.«
Lektor Jakob Møller-Jensen har udfordret universitetets forudsigelige forelæsninger med de såkaldte clickers – trods presset om
forskning og publikationer. Det har gavnet både de studerende og
ham selv.
TEKST Mette Serup
ILLUSTRATION Niels Christian Buhl
Auditoriet omdannes for en kort stund til et
TV2-studie, mens forelæseren muterer til en
udgave af Hans Pilgård. Anledningen er de berygtede clickers, hvor studerende skal svare på
spørgsmål fra underviseren a la livlinen ’Spørg
Publikum’ i programmet ’Hvem vil være Millionær’. Spørgsmålet kunne lyde: »Hvad bekæmper herbicider?« Svarmulighederne bliver grundigt afvejet med sidemanden inden trykket på den valgte svarkategori.
Lektor Jakob Møller-Jensen fra Institut for
Biokemi og Molekylær Biologi på SDU er en
af de undervisere, der har trodset den gængse
forelæsning med det nye læringsredskab.
»Jeg manglede adspredelse og rytme. Der
skulle bare ske noget for at aktivere undervisningen, og jeg var klar til ny læring,« siger Jakob
Møller-Jensen, der første gange brugte clickers
til et grundlæggende biologikursus for studerende på første semester.
Sidenhen har oplevelsen med det nye redskab været entydig positiv. Konkurrencegenet
prikker til de studerende og gør dem ifølge Jakob Møller-Jensen mere aktive i undervisningen, fordi de kan risikere at skulle bevise deres
viden om et øjeblik. Trods de anonyme svar, vil
de studerende gerne være blandt dem, der har
svaret korrekt. Selv føler han sig også som en
bedre underviser, når han kan kommunikere
med de studerende og på den måde træde ud
af sit fastlagte manuskript. Afhængig af svarene
kan han fortsætte eller forklare pensum endnu
en gang.
En af de studerende, der sidste semester fik
en clicker i hånden til Jakob Møller-Jensens
forelæsninger, var Magnus Malling. Heller ikke
han tvivler på effekten af det nye redskab:
»Det giver afbræk og variation i forhold til
normale forelæsninger. Ved hjælp af clickers
kan de studerende inddrages mere aktivt i forelæsningen, og det er motiverende.«
Fordi afstemningen giver underviseren respons på kvaliteten af undervisningen, strider
det nye redskab heller ikke med Magnus Mallings opfattelse af seriøsitet og akademisk indlæring. Jakob Møller-Jensen forsøger da også
at indgå en stemning af quiz, fredagshygge og
småsludren ved kun at bruge clickers et par
gange i løbet af en forelæsning.
Bedre undervisning
Trods lektor Jakob Møller-Jensens positive erfaringer, er han ikke i tvivl om universitetets prioritering af undervisningen:
»Hvis det en dag strammer til, så er det altså
forskningen, der gælder. Du skal have dine pub-
likationer i orden, og hvis der så er ekstra tid,
kan du bruge den på at udvikle dine pædagogiske kompetencer.«
Den tid valgte Jakob Møller-Jensen at udnytte til at udfordre den traditionelle forelæsning, som han kalder den absolut ringeste undervisningsform. Her var clickers den oplagte
løsning:
»Det er bare et redskab, der gør undervisningen bedre. Ret simpelt i virkeligheden.«
Dog er det ikke bevist, at clickers stimulerer de studerendes indlæring. Selvom det ikke
skulle være tilfældet, vil lektor Jakob MøllerJensen fortsætte med det nye redskab. For ifølge
ham har universitetet et ansvar for at være nytænkende:
»Universitetet er ikke længere en masseuddannelse. De fleste studerende skal ud i samfundet. Det er kun kæmpenørderne, der bliver på
universitetet. Derfor skal vi være mere inkluderende og aktiverende.«
Økonomisk er clickers også en gevinst for
universitetet på grund af taxametersystemet,
hvor universitetet får penge per færdiguddannet:
»For der er altså en unægtelig sammenhæng
mellem god undervisning og mindre frafald,«
siger Jakob Møller-Jensen.
universitet
17
universitet
18
Dagssedlen - nu som app
TRE STUDERENDE FRA TEKNIKUM HAR DIGITALISERET SYDDANSK UNIVERSITET I ODENSES TRADITIONELLE DAGSSEDDEL. NU KAN DEN NEMLIG HENTES
SOM APP TIL MOBILEN.
TEKST Grith Larsen
ILLUSTARTION Niels Christian Buhl
Tre studerende fra Teknikum i Odense har
gjort det meget nemmere at få fat i SDU’s
dagseddel. De har lavet dagseddelen som applikation til iPhone. Dagsedlen uddeles hver
dag på borde ved sofagrupperne og i kantinerne på campus Odense samt Teknikum og
rummer alskens informationer - alt lige fra
legatopslag til arrangementer på universitetet.
Men nu kan informationerne lande direkte på
mobiltelefonen.
Idéen til den digitaliserede dagsseddel opstod, da den 29-årige oplevelses- og læringsteknologistuderende Tommy Otzen sammen
med to medstuderende, Rasmus Petersen og
Simon Pedersen, så, at Blackboard var blevet
tilgængelig som applikation. Derfor arrangerede idémændene et møde med SDU’s it-chef
Kurt Gammelgaard, og det blev startskuddet
til applikationens tilblivelse.
De tre Teknikum-studerende har allerede
flere idéer, de gerne vil føre ud på SDU i
samarbejde med it-chef Kurt Gammelgaard.
Blandt andet vil de gerne gøre det muligt at
betale for kaffen i automaterne over mobilen
eller hente RUST-magasinet i smartphoneformat.
Dagssedlen som applikation forventes at
være tilgængelig fra medio september.
Du kan få et indlæg med på DagSedlen ved at
sende det til Studenterbutikkens mail
[email protected] senest dagen
inden kl. 12.00.
6. okt. kl. 20.00
22. okt. kl. 21.00
Veto
Emma Acs
9. okt. kl. 15.00
King Size Big Band
26. okt. kl. 20.00
Lisa Ekdhal in concert(SE)
13. okt. kl. 20.00
28. okt. kl. 21.00
Veronica Maggio(SE)
Thomas Buttenschøn
14. okt. kl. 21.00
2. nov. kl. 20.00
Bernhoft(NO)
Camille Jones
15. okt. kl. 21.00
10. nov. kl. 21.00
L.O.C.
Sort Sol
I Got You On Tape
Malk de Koijn
21. okt. kl. 21.00
6. okt. kl. 20.00
Kenneth Dahl
Knudsen
7. okt. kl. 21.00
Bekker / Laybourn
8. okt. kl. 10.00
Esben Just
med Gospelkor
9. okt. kl. 20.00
Deadman(US)
11. okt. kl. 20.00
TemaTirsdag:
Shubidua
12. okt. kl. 20.00
Hyperactive Kid(DE)
universitet
Okt.
19
12. nov. kl. 21.00
14. okt. kl. 21.00
Mikael K
& Klondyke
20. okt. kl. 20.00
Louise Dubiel
21. okt. kl. 21.00
Poul Halberg
Powertrio
22. okt. kl. 21.00
Emil de Waal
25. okt. kl. 20.00
PublizJazzService
vol. XII
26. okt. kl. 20.00
Eivør Duo(FO)
27. okt. kl. 20.00
Jens Harman(US)
28. okt. kl. 21.00
Daniel Norgren(SE)
5. nov. kl. 21.00
Zididada
12. nov. kl. 10.00
Dicte
& Claus Hempler
18. nov. kl. 21.00
Marie Key
Hver mandag
Jam
Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk
Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C
SAMFUND
20
Lucy Love har blandt
andet spillet koncerter i
Holland, Belgien, England, Italien, Frankrig og Tyskland, og en
australsk version af hendes seneste album Kilo
er netop blevet udgivet i
Australien og New Zealand.
Han elsker at være på glatis. Angriber kunsten med
humor og leder konstant efter den skæve prik i
tegneserien, eventyret eller operaen.
Han er Rune T. Kidde, forfatter, blind og bor i et nissehus.
TEKST Anders Dall og Maja Mazor
FOTO Marco Bjørslev Jensen
En helårsnisse belurer dig fra vindueskarmens
jungle. Engang var nissen en julenisse, men da
forfatteren Rune T. Kidde fandt ud af, at det
lille byhus få skridt fra Roskilde Station var et
nissehus, fik nissen lov til at fortsætte sin beluren året rundt.
Så snart man træder ind i nissehuset, træder
man ind i Rune T. Kiddes forunderlige fabelverden. Udstoppede dyr, en kæmpe kinesisk
Anders And-vase i bedste Carl Barks-stil og
en gammel bamse, der aldrig slipper øjenkontakten, gør os opmærksomme på, at vi nu er i
en verden langt væk fra bybusser, kebabrestauranter og tandlæger.
Rune T. Kidde holder eventyrlige fortællinger og fabler i en lang snor i det lille nissehus.
Han lader dem suse omkring. Hoppe og flyve.
Nøjagtig som i sit hæsblæsende tankespind.
For intet er permanent i Rune T. Kiddes karriere. Han er en vaskeægte multimand, der
springer mellem kulturens mange scener, og
som konstant forsøger at holde sin hjerne vågen.
Multikunstner
»Det er en fabel om Rasputin. Han var et naturbarn fra Sibirien, som fik en religiøs overbevisning efter at have fået et syn af jomfru
Maria. Derfor kunne han eftersigende helbrede. Han havde helbredende øjne. Men der
findes også et rygte, som siger, at han var en
sort munk, en spion, og en svindler og bedrager,« fortæller Rune T. Kidde om den roman,
han netop har færdiggjort efter to og et halvt
års arbejde. Han valgte at fortælle fabelen om
den mystiske, russiske Rasputin, fordi overleveringerne om den historiske kendis lige netop
er så alsidige:
»Han er virkelig blevet leveret som en
TEKST Jasmina Blichert og Niels Christian Buhl
skurk.
Det tror jeg ikke, at han var. Jeg blev
FOTO Marco Bjørnslev Jensen
dybt fascineret af ham, da jeg begyndte at tage
fat – også selvom det er noget helt andet end
det, de fleste mennesker kender mig på.«
Rune T. Kidde er især kendt for sine humoristiske og sorte børnebøger, hvor han vender de kendte eventyr på hovedet og tilføjer
et twist af moderne magi, så Rødhætte og ulven forvandles til Møghætte og pulven. Men
selvom mange forbinder forfatteren med børnebøgerne, er denne genre bestemt ikke hans
endestation. Han holder nemlig sin hjerne i
gear ved at pendle mellem genrerne.
At vokse op i en bog
Rune T. Kidde kickstartede karrieren som tegneserieforfatter, men i virkeligheden var det et
tilfælde, at det blev tegneserier, som han valgte
at kanalisere sin første skabertrang over. Hans
far var tegner, og han fordybede sig så meget i
tegnekunsten, at Rune T. Kidde beskriver sin
SAMFUND
21
SAMFUND
22
barndom med følelsen af at være vokset op
inde i en bog. Forfatteren ville prøve noget andet, og det var en af grundene til, at han ikke
gik sin fars klassiske illustratorvej.
»Min far var en afsindig dygtig illustrator,
som havde arbejdet med mange store bøger.
Han forsvandt ofte flere måneder ad gangen
ind i sin illustratorverden. Den måde han forsvandt på var alt for fjern fra mig. Så jeg indså
tidligt, at illustrator blev jeg aldrig,« fortæller
Rune T. Kidde.
Han hoppede i stedet på tegneserietogets
nye og kreative miljø i midten af 1970’erne.
Det var samtidig med, at genrens første undergrundshæfter kom frem. På det tidspunkt
havde tegneserier eksisteret i mange år i Danmark, men uden at de var blevet taget rigtig
seriøst.
»Jeg har sgu altid villet skrive, men jeg elskede også at tegne. Det var nok derfor, jeg
tilfældigvis havnede i tegneserieverdenen. Og
så syntes jeg, at det var spændende. Der var
sådan en boblende, gærende energi over miljøet. Det spirede med energi, og jeg syntes, at
kombinationen med tekst og billeder var sjov,«
siger forfatteren og fortsætter:
»Jeg forsøger og har altid forsøgt at holde
kontakt med undergrundsmiljøet. Jeg kan godt
lide at være på kanten og gøre ting anderledes,
end folk normalt gør. Det er med til, at jeg føler
mig levende.«
»Jeg tænker ikke over, at jeg er
blind«
Og levende, det føler Rune T. Kidde sig, på
trods af at han i 1990 mistede synet på begge
øjne på grund af sukkersyge. Det har ikke gjort
humoristen mindre humoristisk. Tværtimod
har det givet ham et nyt syn på livet. Multikunstneren havde nemlig ikke svært ved at forholde
sig til en ny tilværelse som blind. Forfatteren
fortsatte med at skrive eventyr og tegneserier og
fik arbejde i Danmarks Radio. Her lavede han
blandt andet Børneradio på P3. Der er dog en
helt afgørende årsag til, at Rune T. Kidde ikke
gravede sig ned i et dybt hul, da synet forsvandt.
I ungdomsårene led han af dybe depressioner,
som han kæmpede med i 15 år. Det var en langt
hårdere kamp end at blive blind:
»I dag tænker jeg slet ikke over, at jeg er
blind, fordi jeg føler, at mit liv er mere åbent,
end det nogensinde har været. Jeg synes ikke,
der er noget, der hindrer en blind i at leve et
fuldstændig normalt liv.«
Den kinesiske vase
Når du kommer ind i nissehuset og vender
blikket mod højre, så ser du den. Den rammer næsten loftet og optager uanede mængder plads i nissestuen. Den fører tankerne
tilbage til en tur i Kina med Anders And &
Co. Snørklede små mønstre breder sig ud over
hele vasen, og den ligner noget, der bestemt
ikke hører hjemme i Roskilde. Men hjemve er
nok ikke vasens største problem. For faktisk er
den hjemme. Rune T. Kidde plejer at fortælle
journalister, at han har taget den med hjem
fra Kina, men i virkeligheden er den købt i et
havecenter i Roskilde. Så vasen er i sit fædreland og måske fyldt op til randen med Rune T.
Kiddes utallige tanker og erfaringer.
At tolke på andres ord
Men tegneserier og romaner er ikke nok for
manden i nissehuset. En dag besluttede han
sig for at lægge arm med opera, og timingen
var god. Kasper Holten fra den Kongelig
Opera kontaktede i samme øjeblik Rune T.
Kidde for at høre, om han ville skrive en opera. Et projekt, Rune T. Kidde ikke kunne sige
nej til i sin stræben efter at være på glatis og
skabe nye indfaldsvinkler. Og så kom tilbuddet
jo meget belejligt.
»Hver eneste kunstform har sine egne virkemidler og arbejdsmetoder. Det kan være
dybt ubehageligt, når en skuespiller selv tolker
på mine ord, eller når en musiker sætter musik
på mine ting. Men samtidig er det dybt fascinerende, når andre former det om. Det er lige
oplevende hver gang,« siger han.
Spørger man dog Rune T. Kidde om,
hvad hans største udfordring har været, så er
det ikke operaprojektet, men derimod hans
korte karriere som filmskuespiller i Jon Bang
Carlsens film ’Blinde Engle’. Han brugte en
uge på at tænke sin rolle som skuespiller igennem, før han følte, at han kunne takke ja til
projektet.
»Filmskuespiller, det havde jeg gud hjælpe
mig aldrig prøvet, men det var dybt fascinerende. Jeg måtte sætte mig selv fuldstændig til
side og sige: ’Nu er der en, som bestemmer
100 procent over mig.’ Det er jeg jo slet ikke
vant til. Men det er sjovt, når der sker noget
nyt,« forklarer han.
Han havde svært ved at sætte sig selv til
side, men han fandt hurtigt ud af, at det ikke
nyttede noget at blande sig. Han prøvede
også kun en enkelt gang, hvor han dukkede
op til optagelse i fuldstændig rødt tøj. Det
vakte stor forargelse, selvom han selv synes,
det passede godt til handlingen. Når man
spørger Rune T. Kidde om hans præstation
som skuespiller, undskylder han nærmest for
den. Men han gør det uden på forhånd at
have slettet alt håb om en dag at udfordre
faget igen:
»Jeg kunne nok have gjort det bedre som
filmskuespiller. Dog er det jo klart, at første
gang, man laver noget, kan det ikke være
perfekt. Så måske får jeg senere endnu chan-
ce for at vise, at jeg kan gøre det bedre.«
Han har været igennem næsten alle genrer,
og han ynder at sige, at han nu kun mangler
balletten, selvom han faktisk også – dog kun
ganske kort – har prøvet kræfter med dansen
sammen med en instruktør fra Aarhus. Men
selvom Rune T. Kidde er en mand, som kan
starte en strøm af ord om næsten alt, så har
han faktisk ikke andet at sige om balletten
end: »Det var sgu svært.«
Odins fortællerfugle
I hans stue står en sort udstoppet ravn, og på
væggen hænger en ægte ravnefjer. Ravnen
spejder rundt i nissehuset og opsnapper alle
ord, som bliver sagt. Rune T. Kidde købte fuglen i en genbrugsforretning i København. Sådan en havde han altid ønsket sig, fordi det er
en fortællerfugl. Odin havde to ravne. Hugin
og Mugin. De sad på hans skuldre og fortalte
historier fra verden, så Odin altid vidste, hvad
der foregik. Fortællertraditionen betyder meget for Rune T. Kidde, og derfor står ravnen
ham nær.
»Den er jeg stolt af. Jeg har også set dem
i levende live på Grønland. Her fandt jeg ud
af, at indbyggerne betegner ravnen som en
klovnefugl, hvilket er meget, meget skægt, da
vi i Danmark betragter den som en dyster fugl
– nærmest som et varsel,« forklarer Rune T.
Kidde.
SAMFUND
23
SAMFUND
24
Fra Askepot til Klaskepot
Rune T. Kiddes eventyr lever ikke kun i hans
bøger. Der skal pustes nyt liv i dem. Det gør
den langskæggede forfatter, når han rejser
rundt i landet. Her fortæller han om Møghætte
og Pulven og historien om Klaskepot, der er
forfatterens egne versioner af de oprindelige
eventyr. Han er forbløffet over at se, hvor mange mennesker der griber ud efter hans humor,
når han optræder rundt om i landet.
»Det allermest gribende er fornemmelsen
af at kunne samle folk helt fra små børn og til
mennesker på 80 år. Men det kan min humor,
og jeg aner ikke hvorfor. Men jeg er rigtig glad
for det,« siger Rune T. Kidde, der også ser andre fordele ved at fortælle live:
»Det er så dejligt at være sammen med de
mennesker og reagere på dem og deres kommentarer. Hvor er det dog en anden verden
end at sidde og glo ind i en fjernsynsskærm.«
Ifølge Rune T. Kidde døde eventyrerne på
en måde, da de blev skrevet ned. Med ét var
der pludselig kun en rigtig måde at genfortælle
eventyrene på. Det harmonerede hverken med
den ældgamle fortællertradition, hvor eventyrene gik fra mund til øre eller med Rune T.
Kiddes fortællefilosofi.
»Det har været sådan i de sidste tredve år, at
hvis man genfortalte et H.C. Andersen-eventyr og satte et komma forkert, så var man altså
død,« griner forfatteren bag det lange, mørke
skæg.
Han ser ingen problemer i at hugge et gammelt eventyr og omskrive det. Forfatteren har
også et klart formål med at nyfortolke de gamle historier:
»Det er et forsøg på at gøre eventyrerne levende igen og så lave et spejlbillede, så der kan
være mine udgaver og så originalversionen.
De kan sætte hinanden i perspektiv.«
Den helbredelige og uhelbredelige humor
Rune T. Kiddes humoristiske eventyr om Snifhvide, Hærge-Hans og Grimme Grete, Den
dumme, grumme ælling og De tre bukke fra
Brugsen har været med til at forny og rykke
ved grænserne for eventyrgenren. Gendigtningerne af H.C. Andersens og Brødrene
Grimms gamle fortællinger har fået nogle til
at føle sig provokeret. Det kommer dog ikke
bag på forfatteren.
»Jeg prøver hele tiden at gå nogle nye veje
og sætte ting sammen på en anden måde, end
man altid gør. Jeg går til grænsen i det, jeg laver, og jeg kan godt lide det for at pirre nysgerrigheden, men også for at provokere lidt,«
siger multikunstneren, der ikke skal bruge
mange ord på at forklare, hvorfor humor fylder så meget i hans eventyrverden:
»Jamen, den gode humor er jo helbredelig.«
Humoren kan dog også gå over stregen og
sende forkerte signaler. Det gjorde den ifølge
Rune T. Kidde, da Kurt Westergaard blandede humor og ytringsfrihed sammen og lavede
karikaturtegningerne af profeten Muhammed:
»Jeg synes, at han er en klovn. Det er ikke
en særlig behagelig form for ytringsfrihed, hvis
det er sådan, at den skal udforme sig. Det er
helt sikkert med til at lukke sind, og det appellerer jo nærmest til terrorisme og gør ingen
venligt stemt.«
Mallemukken
Oppe under loftet svæver den mågelignende
mallemuk. Som resten af Rune T. Kiddes underfundige samling er der også knyttet en historie til fuglen. Den havnede i nissehuset som
en hævnakt, fordi en mallemuk angreb forfatteren under en rejse på Færøerne.
Jagten på den gyldne ide
Op gennem ungdomsårene arbejdede Rune
T. Kidde på at finde frem til den skæve idé i
sit tegneserieunivers. Nat og dag var han konstant til rådighed for den gyldne tanke, der
kunne sætte ham i gang med en ny historie.
Men den måde at arbejde på blev for meget
for den ambitiøse kunstner:
»Jeg arbejdede i mange år på den måde,
hvor jeg sad og ventede på den gode idé. Lige
meget hvad klokken var, ville jeg være klar,
når ideen kom. Men jeg var simpelthen ved
at slide mig selv op, når jeg arbejdede på den
måde.«
Siden har han lært at sætte sin idéudvikling
i faste rammer, så han bedre kan kontrollere
sit tankespind af ideer, der ikke længere forstyrrer ham om natten.
Når Rune T. Kidde arbejder med sine
eventyr eller tegneserier, arbejder han altid
med to lag. Det dybe og det umiddelbare.
Begge lag skal være en del af fortællingen, og
det er noget, forfatteren er meget bevidst om.
»I virkeligheden har jeg ikke noget imod,
at folk læser det som en god historie uden at
tænke særlig dybt over det. Men jeg har altid
tænkt meget dybt over det, jeg laver, samtidig
med at jeg også har fundet en umiddelbarhed
og en humor, der er totalt nøgen og fri for
fortænkthed. Jeg er meget dobbelt – også som
person. Både meget udadvendt og indadvendt
på en gang,« siger forfatteren og understreger:
»Jeg er nok Danmarks mest perfektionistiske rodehoved. Jeg er meget perfektionistisk,
men det er jo i forhold til mine egne idealer
om, hvad jeg inde i mig selv gerne vil lave.«
Tro mod fortælletraditionen
Netop det at være en god fortæller er på mange
måder essensen af Rune T. Kidde. Han synes,
det er vigtigt at bevare fortælletraditionen:
»Jeg synes virkelig, at fortælletraditionen
er kommet frem igen i Danmark i løbet af
de seneste tyve år. Der er jo næsten fortællerforeninger over hele landet. Samtidig bruger
stand up-komikere, om jeg kan lide dem eller
ej, også en del af fortællekulturen i dag. Og al
respekt for det.«
Men på trods af en stigende fortælletradition i Danmark, så er der et sted, hvor den
SAMFUND
25
SAMFUND
26
ifølge Rune T. Kidde halter: i folkekirken. Og
det er noget af det, som går ham på. Selvom
der stadig er mange gode præster i landet, så
mener han, at folkekirken har mistet det givende i kraft af, at samfundet har ændret sig,
og kirken ikke har fulgt med. Folk har i dag
planlagt hele deres søndag formiddag, så de
kommer ikke og hører Biblens historier, som
ellers er en del af vores fortælletradition. Men
alle præster er heller ikke lige gode til at fange
befolkningen i dagens Danmark, mener Rune
T. Kidde:
»Nogle præster fortæller ikke
levende, de står
bare
og lirer en lektie
af. Så glemmer man, at Biblen
er en fortælling – faktisk jordklodens største
eventyr. Præsterne skal føre tilhørende ind i
historien, så de på egen krop kan føle fortællingerne. Det drejer sig nemlig om billeder på
noget, der kan overføres til vores hverdag. Så
uanset om man kan kalde sig troende eller ej,
så er Biblen et fantastisk billede i al sin opsplittethed. Den er jo censureret, skrevet over hundrede år, kapitler er revet ud og så videre. Men
ikke desto mindre er det en fantastisk historie,
og det er der mange præster, som ikke er gode
til at formidle.«
Sofa-kirkegænger
Rune T. Kiddes meninger om nutidens kirke
og præster er markante, men faktisk giver han
kun sjældent selv kirken et søndagsvisit. Han
hører derimod gudstjenesterne i radioen. Men
det ændrer ikke på det faktum,
at præstens evne til
at
formidle
bestemmer, om han lever
sig ind i fortællingerne eller ej. Det er nemlig som sådan ikke selve kristendommen, der
er essentiel for Rune T. Kidde. Det er i stedet
trygheden ved noget vant.
»Jeg har levet med troen hele mit liv, så for
mig kunne det lige så godt være nogle buddhistiske ritualer, jeg følger. De faste ritualer
giver mig en tryghed. Jeg kan godt lide at høre
morgenandagten. Det er en dejlig måde at
starte morgenen på. Jeg falder til ro et kvarter
i en anden verden og samler i den verden mine
tanker. Her bliver jeg mindet om, at der er noget, som er højere end mig selv,« fortæller han.
Rune T. Kidde er sikker på, at man kan få flere
unge til at gå i kirke, hvis folkekirken gør sig
mere levende, og præsterne samtidig bliver
bedre til at gøre sig fri fra teksterne, så fortællingerne bliver mere livagtige.
»Præcis som den gode lektor, han eller hun
er også gode formidlere,« pointerer han.
At hænge en nisse
Rune T. Kidde har arbejdet med tegneserier,
eventyr, romaner, film og opera. Han springer
rundt mellem genrerne for at føle sig vågen og
arbejder med flere sider af sig selv.
»Det er vigtigt at holde fast i, at vi jo alle
sammen fandeme er mere end én person og
indeholder mange forskellige sider. Så jeg synes også, det er noget med at holde sit hoved
og følelser åbne over for, at man kan gå mange
veje,« siger Rune T. Kidde og uddyber:
»Jeg har gjort det ved at arbejde med mange forskellige ting, så jeg ligesom udfordrer mig
selv hele tiden. Jeg kan godt lide at komme på
glatis og blive sat i nogle situationer og opgaver, som jeg ikke har prøvet at arbejde med
før.«
Helårsnissen står fortsat i vindueskarmen
og lytter med, imens Rune T. Kidde fortæller
om sine fabeldyr, og hvorfor han er så fascineret af nisser, som han kalder pisser i sine julefortællinger. Snakken falder på den omtalte
præst fra Løkken, der blev kendt for at hænge
en nisse uden for sin kirke. En gerning, som
pisserne vil hævne, spår forfatteren:
»Jeg tror, bunden går ud af hans præstestol.«
SAMFUND
27
SAMFUND
28
Osama får hug
i Holly wood
Hollywoods manuskriptgryder har simret siden terrorangrebet
på New York i 2001. Med drabet på Osama Bin Laden begyndte de at
bulderkoge. Men en film om jagten og drabet på al-Qaedas leder får
svært ved at tjene sig hjem, vurderer SDU-forsker.
TEKST Kenneth Skipper
ILLUSTRATION Niels Christian Buhl
Drabet på Osama Bin Laden har føjet et punktum på størrelse med et bombekrater til historien om jagten på terroristen over alle terrorister.
Næsten som et symbol på 10-året for angrebet
på World Trade Center. Terrorlederen døde, da
Navy Seals i lydløse Black Hawk-helikoptere
trængte langt ind i Pakistan, hvor de fandt ham
i hjertet af intet mindre end en militærby.
Den amerikanske befolkning jublede over
drabet, og det samme gjorde Hollywoods
manuskriptforfattere. Instruktøren bag The
Hurt Locker, Kathryn Bigelow, var allerede
i gang med et projekt om jagten på Bin Laden, da virkeligheden overhalede hende indenom. Takket være terrorlederens død kunne
hun endelig smide den længe ventede afslutning i gryden til alle de andre ingredienser.
Men en film om jagten og drabet på hjernen bag 11. september får svært ved at tjene
sig hjem og blive en succes, forudser Thomas
Ærvold Bjerre, adjunkt, ph.d. ved Institut for
Litteratur, Kultur og Medier på SDU.
Mest oplagte skurk siden Hitler
Thomas Ærvold Bjerre mener, Osama Bin
Laden er den mest oplagte skurk siden Hitler.
Hans død giver nemlig forfattere mulighed for
at skrive det fuldendte manuskript lige til at servere for alverdens biografgængere. Problemet
er ifølge forskeren bare, at Bin Laden har påført
amerikanerne et traume.
»Amerikanerne skammer sig over, at han
kunne gennemføre sådan et angreb,« siger
Thomas Ærvold Bjerre om terrorangrebet på
New York i 2001 og leverer endnu en pointe
til støtte for sin påstand om, at en film om alQaeda-lederens død får det svært på det hvide
lærred: »Nok har terroristerne mistet et magtfuldt og vigtigt symbol. Men terroristerne er der
stadig.«
Ifølge Nils Arne Sørensen, lektor ved Historiestudiet på SDU, indeholdt disse film klare
helte og skurkebilleder:
»Filmene blev fortalt på velkendte måder
med velkendte skuespillere og den rette morale,« fortæller han og pointerer, at nutidens krigsfilm om Irak og Afghanistan er anderledes: »De er jo ikke heroiske, men grumt realistiske og desillusionerede.«
Amerikanske krigsfilm giver
underskud
Og måske fordi terrorristerne stadig er der,
giver filmene heller ikke mange penge. Kathryn Bigelow høstede seks Oscars for The Hurt
Locker. Det gør hun måske også med sit næste
projekt, men Oscars er ingen garanti for, at en
film tjener sig selv ind. The Hurt Locker var en underskudsforretning. Det samme var Brian De Palmas Redacted, der er baseret på amerikanske soldaters
voldtægt og senere drab af en pige og hendes
familie og mange andre krigsfilmeksempler.
Det undrer ikke Thomas Ærvold Bjerre.
Amerikanerne er trætte af krig. Selv når krigen
dukker op på CNN, skruer de væk, fortæller
han.
Men sådan har det ikke altid været. Under
Anden Verdenskrig åd amerikanerne den ene
krigsfilm efter den anden i ønsket om at se
deres drenge i heroisk kamp mod nazisterne.
Vietnam opløste krigsidyllen
Thomas Ærvold Bjerre ser også en udvikling
i amerikanernes opfattelse af krig og i krigsfilmen som genre. Fra at udfolde sig på det hvide
lærred i rollen som romantiserende propaganda
skiftede krigsfilmen karakter til rå og ucensureret realisme.
Alt sammen i takt med, at overlevende og
amerikanske soldater vendte traumatiserede
hjem fra krigen i Europa.
I løbet af Vietnam-krigen blev krig endnu
mere virkelighedsnært, da pressen for alvor fik
mulighed for at sende krigens rå virkelighed
hjem i form af levende billeder – som erstatning for soldaterbreve og postkort med skildringer af rædslerne.
»Lige siden har der hængt det dér babykillermærkat ved amerikanske soldater. Og det har
den amerikanske hær været bevidst om,« fortæller Thomas Ærvold Bjerre med blikket skuende
tilbage mod den første Golfkrig.
Dengang blev journalister kørt i busser ud til
kamppladser, der var renset for lemlæstede og
døde kroppe. I stedet for rå virkelighed måtte
journalisterne nøjes med udbrændte tanks som
linseguf, hvilket omverdenen reagerede mod.
Kritikken var massiv og tvang den amerikanske hær til at finde på noget andet. Det skete
under invasionen af Irak i 2003, da det såkaldte
embedment-program kom til verden. Et program, hvor udvalgte journaliser bliver koblet på
militære enheder med frit udsyn til kamphandlingerne. Men for de amerikanske filminstruktører var det stadig ikke godt nok.
Filminstruktørerne reagerede
Især påstanden om masseødelæggelsesvåben i
Saddam Husseins Irak fik ifølge Thomas Ærvold Bjerre filmskabere som Brian De Palma og
Nick Broomfield til at fokusere på krigen i Irak
og på soldaters overgreb på civile. Og netop
filminstruktørernes kritiske linser og krav om
realisme ændrede krigsfilmens udseende, fortæller Thomas Ærvold Bjerre:
»De stræber efter en ekstrem grad af realisme og autenticitet og på at være så dokumentariske og troværdige som muligt. Og en del af
den realisme er at fremstille soldater som unge,
forvirrede knægte og ikke som overmennesker,
der kæmper for Gud og fædreland.«
Alligevel beskylder kritikere de nye krigsfilm,
heriblandt danske Armadillo, for at forherlige
krig. En kritik, Thomas Ærvold Bjerre er uenig
i, fordi de fleste film efter hans vurdering balancerer fint ved på den ene side at vise det dragende ved våben og på den anden side vise de
lemlæstende og dødelige konsekvenser af et liv
som soldat.
»Mange af filmene er desuden fremragende
ved, at de også viser, at soldaterne ikke har det
store kendskab til deres fjende. Men amerikanerne gider ikke mere. Krigen i Afghanistan
har varet i snart ti år, og amerikanerne er trætte
af den. Og så vil man måske bare gerne glemme Bushs løgne,« vurderer han.
På spørgsmålet om, hvilke muligheder
Osama Bin Ladens død giver filmselskaberne,
er han heller ikke optimistisk:
»Der skal nok komme nogle film. Det kan
både være den patriotiske film med den simple
fortælling. Eller den meget kritiske film, der viser, hvordan CIA har dummet sig hele vejen.«
Men selv efterlyser Thomas Ærvold Bjerre
instruktører, der er villige til at afdæmonisere
terroristerne.
SAMFUND
29
SAMFUND
30
Odense:
Esbjerg:
Slagelse:
Jacob Holdt – Faith,
hope & love, et gensyn
med amerikanske
billeder
Agnes Obel
Peter A.G.
4. oktober kl. 20.00
på Tobakken
4. oktober kl. 20.00
Slagelse Musikhus
21. august – 13.november
på Brandts
Torsdagscafé med
konservatoriets
rytmiske studerende
Teater: Mogens og
Mahmoud
13. oktober kl. 19.30
i Vestsjællands Teaterkreds
Ud til Kunsten
– besøg på Galleri
Galschiøt
6. oktober kl. 20.00
på Café Ørsted
7. oktober kl.14.30
på Galleri Galschiøt,
Banevænget 22, Odense N
Suspekt
Karen Mukupa med
band
15. oktober kl. 21.00
på Tobakken
14. oktober kl. 21.00 på
Badeanstalten, Slagelse Musikhus
Svenske Veronica Maggio
Kolding:
Sønderborg:
13. oktober kl. 20.00 på Posten
Omvisning i ”Biennalen
for Kunsthåndværk og
Design 2011” ved
udstillingsleder Axel
Johnsen
Teater: Schaufuss Ballet
med musik af The King
of rock’n’roll
LOC
15. oktober kl. 21.00 på Posten
Uteater/undergrunden
– latter under grunden,
stand-up med fremtidens stjerner
19. oktober kl. 21.00
bag Odense Teater Storscene
I Got You on Tape
21. oktober kl. 21.00
på Posten
8. oktober kl. 14.00
på Koldinghus
Emma Acs
20. oktober kl. 21.00
på Pitstop
Laust Sonne
22. oktober kl. 21.00
på Godset
2. oktober kl. 16.00
i Sønderborg Teaterforening
Foredrag med Pernille
Højmark
5. oktober kl. 20.00
i forsamlingsgården Sundeved
The Storm
13 oktober kl. 21.00
på Sønderborghus
Hvad end vi har lyst eller ej, har vi alle sammen hørt Rasmus Seebachs kalden på dig eller
Nik og Jays tur mod solnedgangen skratte ud
af radioen. Det er pop, som klæber sig til hjernen og ikke volder os kvaler med forståelsen. Men genrens nyeste familiemedlem forsøger at gøre tingene lidt anderledes. Den 23-årige musiker Xanders ambitiøse mål er at synge
budskaber til den danske befolkning med mere
dybde. Ifølge Xander har poppen inden for
det seneste årti udviklet sig til at indeholde
flere uintelligente tekster end intelligente. Det
ærgrer ham, at pop klinger som et skældsord:
»Popmusik skal ikke være et bandeord. Det
er det jo nærmest blevet. Det er det blevet,
fordi teksterne er dårlige, og musikken er uintelligent. Det hele bliver skabt med henblik på
den laveste fællesnævner, hvor jeg håber, at jeg
kan tilføre en smule mere seriøsitet omkring
poppen, så folk går mere op i deres arbejde.
En brandmand går jo også op i sit arbejde. Det
synes jeg også, at en musiker skal.«
Lavpraktiske og uintelligente tekster er gennem
det seneste årti blevet kendemærket for dansk popmusik. I hvert fald hvis man spørger musikeren Xander. Med personlige tekster og et album, der rummer én lang kærlighedsfortælling, forsøger han
at gå over skyer og under vand for at skabe mere
dybde i den danske popmusik.
TEKST Emma Bech & Jasmina Blichert
FOTO Frederik Holmgaard
Det burde ikk’ være sådan her
Sproglige klicheer, ligegyldig hverdagssnak og
banale ord er ifølge Xander det, der karakteriserer den danske popscene. Den slags musik,
vil han ikke være kendt for. Derfor prøver han
at signalere, at pop kan være meget mere. Over
skyer under vand hedder debutalbummet, og
det er netop den rejse, Xander planlægger at
tage sine lyttere med på. Over ulykkelig kærlighed og under lagner for på en eller anden
måde at lande et sted, hvor teksterne rummer
mere dybde.
»Popmusik skal ikke være en undskyldning
for at skrive uintelligente tekster. Der er en milliard tekster derude, som en to-årig ville kunne
forstå. Og det er jo ikke, fordi jeg ikke synes,
at der skal være plads til det. Men det er synd,
at man tror, at publikum er dummere, end de
SAMFUND
31
SAMFUND
32
Alt står på denne mur mellem du og jeg
(Det burde ikk’ være sådan her)
Som en u-u-uendelig forglem mig ej
(Det burde ikk’ være sådan her)
Mit blod er blevet til is.. Se mine hænder..
Hver gang du-du du blinker tænker jeg
(Det burde ikk’ være sådan her)
i virkeligheden er. Og sådan er det lidt blevet
med popmusik,« forklarer Xander og ryster en
smule på hovedet.
Xander forsøger ikke kun at nå ud til lytterne med sine tekster om lagner og glasmure,
men han håber også at kunne inspirere andre
kunstnere:
»Jeg håber på, at min tilstedeværelse og
energi kan sætte tankerne i gang hos nogle
sangskrivere derude. Jeg håber at få dem til at
tænke: Det her er faktisk ret fedt. Jeg tror, at
jeg vil tage mig sammen og skrive noget, der
betyder noget og har en mening.«
Fra tanker til tekst
Når sætninger som ’mit blod er blevet til is’
skal komme fra hovedet til radioen, er det en
længere proces for den 23-årige københavner,
der selv skriver og producerer alle sine musiknumre. Efter akkordrundgange, grundspor og
melodier kommer skriveprocessen. Netop her
er det vigtigt for Xander at give sig god tid.
Her ligger nemlig muligheden for at skille sig
ud fra mængden.
»Når ordene skal fyldes på, så sætter jeg mig
ikke bare og kaster et eller andet ud. Så går
jeg rundt i LANG tid og tænker over, præcis
hvad der skal foregå og hvorhenne. Hvor skal
tekstens historie starte, og hvor skal den slutte?
Der skal være en rød tråd,« forklarer Xander
og filosoferer videre:
»Jeg kan godt lide at tænke. Og det kommer også til udtryk i mine tekster. Det tager
mig lang tid at skrive tingene, men det er den
eneste måde, jeg føler, at jeg rent faktisk kan
komme med noget anderledes, end hvad der
ellers bliver hørt og spillet rundt omkring«.
Den røde tråd og det anderledes twist er,
hvad Xander forsøger at ramme i sit første album fra 2011. Albummet er en fortælling om
en lille dreng, som finder en ødelagt og mis-
brugt pige midt i den kolde virkelige verden. Han giver hende sine øjne og de flygter
sammen i en drømmende parallelverden, hvor
de vokser op sammen. Men som årene går, bliver pigen fristet af verdenen udenfor – den virkelige materielle verden, hvor folk gemmer sig
bag deres masker – og deres naive kærlighed
går i stykker. Hvert nummer er ifølge Xander
fyldt med metaforer og sproglige billeder. Sangskriveren mener nemlig, det er vigtigt, at billederne maler sig, fordi billedrige og
dynamiske tekster er afgørende, hvis man vil
have sine budskaber frem:
»Generelt når jeg skriver, så prøver jeg altid
at skabe et rum, hvor en filmisk situation udspiller sig. Det synes jeg er meget spændende.«
For at undgå usammenhængende og uintelligente sangtekster forsøger Xander at glemme
alt om klichéer og enderim. Samtidig er han
meget bevidst om historiens og fortællingens
handling.
»Jeg bruger lang tid på teksterne. Før jeg
sætter min pen på papiret, så ved jeg, hvor jeg
skal slutte,« siger den unge sanger bestemt og
viser med hænderne, hvordan han kommer
fra start til slut i skriveprocessen.
Den københavnske sangskriver henter
inspiration til sine teksthistorier i sit eget liv,
men forsøger langtfra at portrættere sig selv
gennem fortællingerne. For ham handler det
udelukkende om at fortælle en smuk historie:
»Dem, der kender mig bedst, kan helt sikkert se rigtigt mange ligheder mellem mit eget
liv og drengen i mine tekster. Men for mig er
det ligegyldigt, hvor meget det minder om mit
eget liv, for det er historien, der er det vigtige.«
Musik for min egen skyld
Selvom det kan tage flere måneder for Xander
at vride budskaber og historier ud om parallelverdener og blod, der fryser til is, er han faktisk ret ligeglad med, hvad folk egentlig tænker
Os to og mine lagner
billederne maler sig fordi
jeg ser så meget mere end du aner
prøv engang og luk dine øjne i
og tænk på dig og mig (mig)
jeg tænker på dig og mig (mig)
på dig og mig (mig)
Xander i spindelvæv
Intelligensen bag Xanders tekster kan anmeldere og popelskere virkelig vurdere, når
Xanders næste single første gang ser P3’s spillelister. Han mener nemlig selv, at single nummer tre, Hovedet i spindelvæv, er mere ham
og mere intelligent, end hvad vi før har sunget
med på.
»Det her er første gang, der virkelig kommer noget personlighed ind i det fra min side.
Hovedet i spindelvæv er et rigtig fedt nummer,
hvor man mærker lidt mere, hvem jeg egentlig
er. Det glæder jeg mig rigtig meget til at folk
skal høre,« siger Xander og smiler, imens han
læner sig tilbage i stolen med armene over hovedet.
om ham og hans musik. I Xanders musikalske
verden skriver han kun det, der betyder mest
for ham selv:
»Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg ikke
kan lade være. Jeg har altid tænkt meget på, at
jeg skulle skrive det, der gav mest mening for
mig selv.«
Ifølge Xander jagter han ikke hitlisterne eller
det, folk gerne vil høre. Han mener ikke selv,
han er et billede på musikken og ungdommen i
dag.
»I stedet for at prøve at ramme tiden, som
jeg synes, der er mange, der gør, så har jeg bare
lavet det, jeg følte var smukkest og bedst, og så
har jeg lænet mig tilbage og håbet på, at tiden
så bare ramte mig,« fortæller Xander med et
veltilfreds grin og kører hånden over den nærmest skaldede isse. Han lægger dog ikke skjul
på, at hans to singler Det burde ikk’ være sådan
her og Os to og mine lagner er hans absolut
mindst intelligente numre rent tekstmæssigt.
Xander erkender, at det er nødvendigt at
gøre musik mere spiseligt, hvis det skal spilles i
radioen:
»Det er de to tekstsvageste numre på hele
pladen. Og det giver meget god mening. For
når numre skal spilles i radioen, så skal folk
gerne kun høre det en eller to gange, og så skal
nummeret sidde fast inde i deres hoveder.«
Ligesom Xander ikke forsøger at tilpasse sig
nogen bestemt tid, vil han heller ikke promovere sig selv på sit folkekendte efternavn, Linnet. Han indrømmer dog, at efternavnet har
både plusser og minusser. Det kan nemlig være
svært at gemme sig i mængden.
»Jeg kan ikke blive overset. Lige så snart jeg
udgiver noget, vil folk glæde sig til at høre, om
det nu er godt eller skidt,« fortæller han, mens
han lægger sit ben over kors og tripper afslappet med foden.
Fire hurtige
En god aften er … når jeg har været ude
at spille fodbold med alle vennerne. Og så
spise rigtig god mad med en smuk pige.
Jeg morer mig allermest når … vi
har nogle af vores Fifaturneringer. Mig og
alle mine venner holder Fifaturneringer
en gang imellem med pokaler, præmier og
medaljer og det hele. Det er så grineren. Så
er vi 16 drenge, der sidder og spiller fodbold og Fifa en hel dag. Der morer jeg mig
rimelig godt.
Jeg bryder mig ikke om … stive mennesker, når jeg ikke selv er stiv.
En ven er … altid med mig rundt, når jeg
er ude at spille.
SAMFUND
33
SAMFUND
34
Hvordan er det lige, at forfatter og journalist Maise Njor gør, når hun skriver? Sammen med journalisten Camilla
Stockmann blev hun kendt for sin umiddelbare og ærlige mailkorrespondance, der blev til bogen Michael Laudrups
Tænder. Men kommer hendes idéer ubesværet, eller kæmper hun med indre dæmoner for at få tankestrømmene til
at flyde? Og hvordan er det lige, at hun undgår at blive misforstået i sine direkte og sorte hverdagsbeskrivelser? Vi
besluttede os for at skrive til forfatter, mor og journalist Maise Njor for at høre, hvad hemmeligheden bag hendes
sprog er. Det udartede sig til en lille mailkorrespondance mellem RUST og Maise Njor, hvor vi stillede hende en
række spørgsmål om, hvordan hun egentlig ser på sit eget sprog.
TEKST Maja Mazor og Emma Bech
FOTO og ILLUSTRATION mew.dk og Niels Christian Buhl
Kære Maja,
Jeg glemte lige at høre om den store sammenhæng – om det har noget med Bredsdorffs
bog om ironi at gøre? Nå, men jeg har svaret så godt, jeg kunne – sig til, hvis der skal
uddybes eller noget. God weekend. Gode
spørgsmål.
Bh,
Maise
Hvordan formår du at være ironisk på
skrift uden at blive misforstået? Eller
bliver du faktisk misforstået?
»Jeg prøver egentlig at lade være med at være
ironisk – ironi er på mange måder den lette
løsning. Hvis du siger noget ironisk til nogen,
og de bliver sure, kan du altid sige, at det ikke
var sådan ment. Altså er det en udtalelse med
en nødlem. Dog er det nok bedre at være ironisk, når du taler, for så kan man i det mindste få udredt trådene, hvis den, du
taler med, misforstår dig. Hvis
du er ironisk på skrift, har du
ingen anelse om, om folk
misforstår dig. Og når det
er sagt, så har der gennem
tiden været nogle smukke eksempler på dygtige
forfatteres ironiske beskrivelser. Jeg er bare
slet ikke så dygtig,
og tænker, at ironi
er som lightergas –
brug det forsigtigt.«
Hvornår begyndte du at bruge sproget
– også den ironiske side af det?
»Ironi er jo ikke for småbørn! Man skal være
ret gammel, før man forstår, når en voksen siger ’Flot, hva?’ og mener det modsatte. Men
jeg begyndte nok at lege med sproget ret tidligt
– takket være mine kassettebånd med Shubidua! De er for mig indbegrebet af, hvad det
danske sprog og den danske humor kan, og
jeg bilder mig ind, at man kan høre spor af
dem hos alle mulige andre, bl.a. Bikstok Røgsystem. Her er der også masser af humor og
ironi – frem for alt selvironi, som er normal
ironis fiiine nabo. Selvironi er noget HELT
andet – det er jo tegn på, at man har overskud
nok til at kunne grine af sig selv.«
Er du sjov? Hvis du er, er du så sjovere
på skrift? Og tror du, at det er nemmere at være sjov på skrift end i en mundtlig samtale?
»Jeg tror, jeg siger noget sjovt hver tredje måned. Resten af tiden prøver jeg, for det handler jo om, at man gerne vil give sine omgivelser
den gave, at der skal være en god stemning.
Men samtidig er det en enormt sårbar position
at bringe sig selv i – at sige noget, man selv
synes er sjovt. For tænk, hvis ingen griner! Der
skal altså en ordentlig truck-load selvværd til,
for at man kan sige, at det fandeme VAR sjovt
– det var bare de andre, der ikke havde nogen
sans for humor. Hvis du er sjov på skrift, slipper du for de nervepirrende nano-sekunder,
hvor du venter på applausen! Og desuden har
du mulighed for at skrive om og skrive om,
indtil sætningen falder helt rigtigt – det handler meget om rytme, synes jeg. Og så hjælper
det meget, hvis de sidste ord i en sætning er
en overraskelse, noget, man slet ikke havde
forventet. Jeg har også opdaget det mærkelige
fænomen, som der nok ikke er blevet forsket så
meget i – endnu – at folk altid griner, hvis du
afslutter en sætning med ’. Carl Stegger.’ Prøv
det selv. Virker hver gang.«
Hvad tænker du på, når du skriver?
Kommer alle dine tanker væltende, eller strukturerer du dem, før de bliver
til skrevne ord?
»Nå. O.k., så er det, jeg må komme med et
tip til alle (journalist)studerende: Det absolut
vigtigste redskab i dit arbejde er en vaskemaskine. Brug straks hele din S.U. på at købe én.
For der er intet tidspunkt, man tænker så godt,
som når man står og samler sammen til en kogevask, eller måske både det og en kulørt på
40 grader. Jeg er kvartals-maniker, så fra tid
til anden tager fanden ved mig, og så skriver
jeg alverdens mærkelige ting, som jeg så sletter to dage efter. Eller bruger. Eller skriver om
på. Men jeg kan godt lide bare at lade hjernen køre i frihjul – det skal bare struktureres
bagefter. Faktisk er det, du skriver de første ti
minutter, jo oftest det, der er det væsentlige.
Det bruger jeg meget, hvis jeg har interviewet
nogen – jeg stiller et æggeur til ti minutter til
at finde på en rubrik, så ti minutter til underrubrik. Og lidt længere tid til artiklen... Fx fem
dage!«
Kommer man også længst med ærlighed på skrift? Eller er det okay at justere lidt på den fulde sandhed en gang
imellem?
»Jeg tror ikke, der findes en eneste journalist
i landet, som helt ærligt kan sige, at de ikke
af og til har pyntet lidt på historien. Du må
selvfølgelig ikke skrive, at Lars Løkke sagde ja,
hvis han sagde nej, men måske kan man godt
yde læserne den service at pynte en smule på
farven på aftenhimlen bag ved Lars Løkke.
Desuden er der jo det ved ærlighed, at det
kan godt være, at du synes, du har skrevet den
skinbarlige sandhed om familiens jul i 85, men
du kan være helt sikker på, at din søster ville
beskrive den helt anderledes. Så hvad er ærlighed? Hvad er den fulde sandhed? Det værste,
jeg har gjort, var nok engang, hvor jeg skulle
interviewe en direktør og hans kone, som var
fotomodel. På forhånd sagde mine fordomme
mig, at hun nok derfor var dum som en dør,
men det viste sig, at hun var både klog og vit-
tig, men at direktøren ikke var den mest spidse
pløk på teltturen, så det endte med, at jeg
måtte tage nogle af hendes citater og lægge
i munden på ham. Han skulle jo sige noget i
interviewet. Da han læste det, var han meget
tilfreds og var meget imponeret over, hvor loyalt jeg havde citeret ham. Men generelt er det
nok en meget god journalistisk grundregel at
citere folk for det, de har sagt.
Hvordan udvikler dit skrevne sprog
sig?
»Det bliver meget bedre, når jeg er fuld.
Nåe, du mener på længere sigt, altså over årene?! Så trænger jeg helt ærligt til et ordentligt
spark i røven snart, for jeg synes, jeg trænger til
noget fornyelse. Jeg skriver bedst, sjovest, bruger flest labre og saftige og fuldmodne ord,
hvis der er nogen, jeg gerne vil imponere.
Så jeg har et foto af Stephen Fry på min opslagstavle, og forestiller mig, at han kan læse
dansk.«
Kærlig hilsen
Maja Mazor
redaktør på RUST
»Ja, nu skriver du kærlig hilsen, og der mener
jeg faktisk, nu vi taler om sprog, at man skal
passe på med at være kærlig over for folk, man
ikke har mødt. Det udvander jo den hilsen i en
sådan grad, at man ikke ville vide, hvad man
så skulle skrive til sin bedstemor.«
Maise njor
redaktør
SAMFUND
35
SAMFUND
TANKE
36
Slang my bitch up
Yo! My nigga turn thaT shit
up! Yaw. Baaang. Det handler
om slang. Vi kaster med ord,
som vi kaster med håndtegn. Aristoteles startede
det, jokeren tog det til næste step, og Kidd fortsætter
med at gøre sin ting.
TEKST: Anne Lundbye
ILLUSTRATION: Niels Christian Buhl
»What up homie. Det var total swag i går. Men fuck
hun var en skank,« råber en fyr i drengeflokken. Med
verbale krumspring er han med ét udråbt til gangster
i gruppen. Den grineren type. Den respekterede type.
Hans humoristiske, indforståede indslag har netop tilføjet samtalen en sjat chillness.
Slang. Det er nyt, det er in, og for nogle er det næsten
uforståeligt. Men i virkeligheden startede det hele med
den græske oldie Aristoteles og hans åndsbeslægtede homie Shakespeare, der efter sigende allerede gjorde brug
af slang i sine teaterstykker.
Swag
En måde at bære sig selv på. At gå
på, stå på, sidde på. Den positive
side af selvbevidstheden.
Råb på Ulrik
Den første form for slang i Danmark kan spores allerede i 1680’erne. I Peder
Syvs ordsprogssamling fra 1680’erne finder man blandt andet udtrykket at synge
i kor med den store kande i betydningen at drikke tæt. Den omtalte brandert endte
ofte med, at den stive stodder måtte råbe på Ulrik, et udtryk som er blevet noteret i
1680’erne. Udtrykket kan stadig benyttes i dag og har samme betydning, nemlig
’at kaste op’.
Rapmusik har smittet af på sproget - big time. Rappen blomstrede op i USA i
det herre nice årti, hvor hippier herhjemme slyngede om sig med udtryk som
’knæhøj karse’ og ’bred ymer’. Rappen bounced så nordpå i 1987 i form af MC
Einer.
»Så en dag da jeg dyrked’ noget deft cruzeri
så tænkte jeg, jeg lige ville smutte forbi
men det var åbenbart ikke særlig smart«
MC Einer: Arh dér
Humped
Den handling at gnide på eller mod en
anden persons krop med en vis styrke.
Cunt
Nedsættende betegnelse for kvindens
kønsorganer og bruges også om
kvinder generelt. Anses af mange for
at være den mest anstødelige ord i det
engelske sprog.
»Gold rush.« The golden Age. Her fik rappen sit fatale breakthrough. Rapgruppen Run DMC walked its way og kickstartede dermed den såkaldte guldalder. Guldfesten varede indtil
1990’erne, hvor gangsta-rappen eksploderede. Ord–slang
blev fyret af med same shit raketfart som kuglerne, der ramte
50 cent i 2005. Det var vildt, det var voldsomt, og det voksede.
Ifølge Rolling Stone Magasin var hver ny single, der blev udgivet i denne periode, med til at genopfinde genren.
Bow wow wow Yippee yo yippee yay
Legends som Big Daddy Kane, KRS-one, Rakim og Chuck D
indtog scenen sammen med de mere mainstream artister som
Ice Cube, Ice T, Dr. Dre og Snoop Dog.
»Slip my hoe a forty-fo’ and she got in the back do’
Bitches lookin’ at me strange but you know I don’t care
Step up in this motherfucker just a-swangin my hair
Bitch quit talkin’, crip walk if you down with the set
Take a bullet with some dick and take this dope
from this jet«
Dr. Dre: The Next Episode
I midten af 1990’erne får rap-musikken medvind herhjemme. Mest markant står Østkyst Hustlers med ’Verdens længste
rap’ og Humleriderne med ’Malerhjerne’.
I slutningen af 1990’erne dukker Den Gale Pose op med Jokeren som frontfigur. Deres single ’spændt op til lir’ bliver en
ordentlig syg ørehænger.
»Jeg er oldschool som Donkey Kong og betamax
er mikrofonen åben, så er jeg der straks, for
enhver ka’ se jeg ikke ruller i en Benzo
men jeg ruller over gulvet i et jakkesæt fra Kenzo
stiv pik og håret tilbage så hva’så der«
Den gale pose: Spændt op til lir
Punani
Den mandige diskrete måde at sige fisse
på. Stammer fra Panini Brød. Ponani
er varmt og serveres med to boller.
Hip-hoppen havde fortsat optur ind i 00’erne. I år 2000 solgte Eminem ’The
Marshall Mathers’ i ti millioner eksemplarer i USA. Det blev det hurtigst sælgende album ever.
Graduation frem for gangster
Fra og med 2005 er salget af hiphopmusik i USA for alvor begyndt at aftage.
Nogle mener, det skyldes, at unge fans har bailet og nu downloader musik
ulovligt i stedet for at købe albums og singler legitimt fra butikkerne. Oven i
posen er rapmusikken blevet kritiseret for manglende lyrisk indhold i forhold
til tidligere tiders raptekster.
Branchefolk har dog set Kanye West som chaufføren, der kan lave den u-vending, rapmusikken har brug for. Hans album ’Graduation’ solgte næsten en
million eksemplarer alene i den første uge efter den blev udgivet. Det beviser,
at den melankolske rap er mindst ligeså opperen som gangsterrappen, også når
det kommer til kommerciel succes og cool cash.
Shizzle
Det har to betydninger, ’Sure’ og ’shit’. Det hele
afhænger af den måde, du siger det.
Sure - »For Shizzle« = helt sikkert
Shit - »det er Shizzle« = Det er godt.
SAMFUND
TANKE
37
TANKE
38
Det
udviklingshæmmede
ordforråd
TEKST Cecilie Engholm Skov og Mie Flyttov, journaliststuderende på Syddansk Universitet
»Så sagde jeg bare granalvorligt: Den Glade
Pose.«
Det udbrød én af os (hvis navn skal forblive
ukendt) engang. Bagefter så hun selv det sjove
i at have byttet om på den gale og glade. Hun
vidste dog ikke, at det rent faktisk hedder gravalvorligt og ikke gran. Derefter udviklede samtalen sig til en lang diskussion om, hvor meget
ordsprog og andre talemåder af og til volder
os problemer. For udtrykket ’at være gravalvorlig’ bunder jo i virkeligheden i at alt, hvad
der omhandler grav, begravelse og død, er alvorligt. Hun blev derefter i tvivl, om hun så
også havde misforstået udtrykket ’et gran salt’
med et gram, hvilket hun til sin egen lettelse
dog ikke havde.
Eksemplerne viser, hvordan det sommetider kan være svært at finde hale og hoved – eller hoved og hale – i det danske sprog.
Den evigt voksende orddatabase
’Jamen… Er I ikke journaliststuderende?’ sidder du måske og tænker. Jo, det er vi såmænd,
men alligevel kan det være ligeså svært for os
som for dig at huske alle de forskellige ordsprog og gamle udtryk, som det danske sprog
rummer. Det skyldes blandt andet, at nogle af
ordene, der benyttes i ordsprogene, slet ikke
bliver brugt i hverdagens sprog mere. For ved
DU, hvad et gran salt er? Nej, det tænkte vi
nok. Netop derfor er det nemt at forveksle det
gamle udtryk med et ’gram salt’, fordi det for
mange giver mere mening at sige ’gram’.
Det danske sprog er i konstant udvikling, og
ifølge Dansk Sprognævn vokser orddatabasen
med 7000 ord årligt! Ord som sms-sex, blogger, pulverbrev og metroseksualitet har alle
mindst én ting tilfælles; De har alle set dagens
lys inden for det sidste årti. Det er svært (selv
for os journaliststuderende) at lære så mange
ord hvert eneste år.
OH MY GOD vs. ÅH MIN GUD
At sproget hele tiden formerer sig, skyldes, at
vi snakker mindre formelt, end vi gjorde tidligere. Vidste du, at ordet ’sgu’ oprindeligt er
en sammentrækning af ’så Gud hjælpe mig’
og slet ikke kategoriseres som et bandeord
mere? Derudover bliver vi påvirket af tv, film
og musik, så flere amerikanske og engelske ord
indgår i vores ordforråd. Der høres nu oftere
udbrud som ’Oh My God’ end ’Åh min Gud’,
der stadig fungerer som det danske udtryk.
Nutidens dansk indeholder både låneord og
fremmedord, der indgår i vores talesprog, som
var det naturlige danske ord. I hverdagen tæn-
ker vi for eksempel ikke over, at ’immigration’
og ’affekt’ i virkeligheden er ord, der stammer
fra det engelske sprog.
De fleste af os mener nu alligevel, at vi kan
adskille de engelske ord fra de danske, men
kan vi også skille betydningerne? Vidste du
for eksempel, at det danske ord patetisk faktisk
betyder ’at være højstemt’? Det betyder altså
ikke at være ’latterlig’ eller ’ynkelig’, som det
engelske ord ’pathetic’ oversættes til.
Selvom det danske sprog er under evig udvikling, så fortvivl ej. Det danske sprog uddør
ikke. Ligesom med så meget andet ændres
sproget, så det følger med tiden. Derfor er ændringer i sproget ikke nødvendigvis forkerte,
men snarere en nødvendighed. Men for en sikkerheds skyld, hvis du er i tvivl om, hvorvidt
om du bruger dit sprog, udtryk og ordsprog
rigtigt, så slå dem op. For vidste du, at det er
bedre at tænke, før man taler, og at det er sjovere at blive grint med, end at blive grint af ?
39
Mens jeg skriver denne klumme er valgkampen i fuld gang, og der er valgplakater og meningsmålinger, så langt øjet rækker. Men når du læser den,
har rumlen lagt sig, og Danmark har en nyvalgt regering, som netop nu skal
prioritere mellem de fremtidige opgaver. Hvad er så de vigtigste opgaver på
uddannelsesområdet? Hvor skal den nye minister starte? Det er os studerende, der har vores hverdag på uddannelserne og ved, hvilke problemer
der er størst. Derfor opfordrer jeg alle til at sende deres prioriteringsliste til
Videnskabsministeren på [email protected]. Selv sender jeg tre forslag:
Kære Videnskabsminister.
■Jeg
ønsker uddannelser, hvor vi faktisk har undervisning. På mange af
vores fag er holdene så store og undervisningstimerne så få, at det er
svært at kalde en uddannelse. Som studerende kunne jeg godt tænke
mig at høre, hvor mange timer man skal have for at kunne kalde det en
uddannelse. Hvis du ønsker, at flere skal uddanne sig, må du også sikre,
at der er ordentlige uddannelser.
■Jeg ønsker, at alle har lige adgang til vores uddannelser. I dag skal mange
af os betale tusindvis af kroner for obligatoriske suppleringskurser, hvis
vi ønsker at videreuddanne os, for eksempel på en kandidatuddannelse
på RUC. Når pengepungen afgør, om man kan fortsætte med sin ud-
dannelse, er der ikke lige
adgang. Det er uretfærdigt
for den enkelte og katastrofalt for samfundet, at nogle
fravælger uddannelse på
grund af brugerbetaling.
Den skal derfor afskaffes,
og du må arbejde for lovgivning, der sikrer vores
gratis uddannelse fremover.
■Jeg ønsker, at der er plads til
alle studerende – også dem,
der bliver forsinkede. Derfor er det et stort problem at skære et år af
SU’en, så den forsvinder, hvis vi bliver forsinket. Det vil ramme alle os,
der forsinkes, uanset om det er på grund af studieskift, praktik, sygdom
eller noget helt fjerde. Det vil gå hårdest ud over dem, der har meget få
midler. Hvis du ønsker, at flere af os skal gennemføre vores uddannelse,
må du droppe nedskæringer på SU’en.
Venlig hilsen
Magnus Pedersen, sociologistuderende på Københavns Universitet
FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING
...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT.
Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er
lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet
kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!
Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende
IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.
shc.dk
TANKE
Valget er overstået – hvor skal
ministeren starte arbejdet?