1. No category

Gøgleren Thomas Skov:
»Jeg oprettede en konto under navnet
Birgitte med lyst hår og store bryster.
Så skrev jeg til Niels Allan fra skolen.
Han blev ret vild med mig.«
RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET
UNIVERSITET
1
INDHOLD
REDAKTION
04 Leder
UNIVERSITET
05 Leg og lær med video og YouTube
Video og YouTube styrker idrætstimerne på SDU.
05
08 Computernørder, og hva’ så?
SDU’s S7LAN-party er populært.
10 »Vi surfede rundt i kælderen«
Ph.d. og lektor Anna Vibeke Lindø studerede på
SDU, dengang Facebook, Wikipedia og Twitter
lød som russiske fremmedord.
12 Eksamen går online
Gå til eksamen med nettet ved hånden.
14 Øksedrab gør studielivet lidt lettere
SAMFUND
Verbale øretæver gør World of Warcraft-spillere
bedre til at håndtere virkeligheden.
19 Social cyberskovtur
RUST fangede Thomas Skov til en sludder om
sociale medier, stalking og den falske Birgitte.
19
25 Vis mig dit yndlingssite
I en fotoreportage fremviser seks SDU-studerende deres yndlingshjemmeside.
28 En blogger bekender
Mød bloggeren Anne Sophia Hermansen, der
debatterer puddelmænd, lavkultur og ikke mindst
bloggens fremtid.
31 Morten han gi’r aldrig op
TANKE
Videodagbøger på Facebook skal brande Morten
Remars musikprojekt.
36 Sådan sammensætter du den perfekte
statusopdatering
En guide til succes på Facebook.
38 SU – en investering i fremtiden
Debatindlæg af Mikkel Zeuthen fra Danske Studerendes Fællesråd
38
^
+*#4&'6$4'&'56'7&8#.)#(6+/'4X
1)&'6$'&56'5'6g72#(+05647-6?4'4T
'0570&'56'1)5,18'56'52146X
&7-#0&;4-'T
+*#4071)5Í
'66.'$'..4155(+6
1)7/$#T
7(+0&'4#.6X*8#&&7*#4$47)
(146+.%#4&+1g1)56;4-'64=0+0)T
+*#4#..'6;2'4*1.&h1)5Í'66+.&+)
g1)0#674.+)8+5567&+'4#$#6T

´ T g T ,$;)#&'HVIFFN&'05'V.(JJEFKKKLV999T537#5*g(+60'55T&-
7$1'/*(
+DUGX´ORPPHVPHUWHUµ"
GAVEKORT
TIL GODE FILMOPLEVELSER
KØBER DU ONLINE ELLER I BILLETSALGET
www.bio-gavekort.dk
YLJLU·
EHG¡YHOVHQRJ
U¡QWJHQELOOHGHUQH
JUDWLVWLO
VWXGHUHQGH
PRODUCERET AF ZENTROPA ENTERTAINMENTS16 APS MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V. KONSULENT MOLLY MALENE STENSGAARD CO-PRODUCERET AF TV 2 DANMARK OG FILM I VÄST AB V. TOMAS ESKILSSON OG MED STØTTE FRA NORDISK FILM & TV FOND V. HANNE PALMQUIST DANSK BIOGRAF DISTRIBUTION NORDISK FILM BIOGRAFDISTRIBUTION A/S - ET EGMONT SELSKAB, INTERNATIONALT SALG TRUSTNORDISK APS ©ZENTROPA ENTERTAINMENTS16, 2010
ARTWORK: STARFIGHTERS · STILLFOTO: ROLF KONOW
PRGIRUHYLVQLQJDIJ\OGLJWVWXGLHNRUW
&HQWUXP7DQGO JHUQH
ZZZFHQWUXPWDQGODHJHUQHGN
Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11
2GHQVH&LW\ ‡
0LGGHOIDUW
‡
*U¡QQHJDGH
7HJOJnUGVSDUNHQ
‡
‡
WOI
WOI
REDAKTION
4
LEDER
Dengang blækpennen skulle fyldes, og nettet
var noget, man fiskede med, skulle man selv
huske det hele. I dag ved man alt – bare man
ved, hvor man skal lede. Google og Wiki er din
viden anno 2011.
Men world wide web byder også på virusser,
beskidte knægte og falske oplysninger. Derfor
er februar 2011 internationalt udråbt til at
sætte fokus på sikkert internet.
Den nye RUST-redaktion byder dig velkommen. RUST vil som altid være et magasin
spækket med sprudlende artikler og debatter
fra SDU, verden lige udenfor og virkeligheden
langt borte. Alt samlet i fire sektioner: Redaktion, Universitet, Samfund og Tanke – RUST.
Vi glæder os vanvittigt til at udgive Dan-
World
Wide
Web
Vi debuterer med et magasin om world
wide webs utallige muligheder. På side 5 kan
du læse om idrætsundervisning på youtube,
mens side 10 byder på en helt anden verden:
En studietid før internettet. På side 19 tager
Thomas Skov os med på en tour de sociale
medier med alt fra Arto og DKBN til grønlangkål.
marks bedste universitetsmagasin. Men vi vil
minde jer om, at magasinet tilhører os alle.
Derfor opfordrer vi jer til at skrive artikler, tage
billeder og tippe os med historier. Sker der
noget opsigtsvækkende, grotesk eller hylende
morsomt på dit studie – så mail os.
Mette Serup
Sætter artiklerne dine tanker i gang, og får du
appetit på at vide mere – så google svaret.
God fornøjelse – vi glæder os til at høre fra jer!
Maja Mazor
Vi undskylder for et par ups’ere i decemberudgaven:
Sutteflasker og studiebøger svinger: Der er ikke tale om karrierecenteret, men om vejledercenteret.
Undervisning iført headset og med webcam: Anette Grønning er ikke lektor, men adjunk.
Mette Serup
Ansv. chefredaktør
Maja Mazor
Chefredaktør
Jasmina Blichert
Redaktør
Anders Dall
Redaktør
Niels Christian Buhl
Redaktør
Emma Bech
Redaktør
Forsidefoto DR Type 1/Agnete Schlichtkrull
Udgiver Serviceområdet
Kontakt [email protected]
Layout Monica Brix / www.monicabrix.com
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.sdu.dk/rust
Annonceansvarlig Amin Baram, [email protected]
Tryk one2one
Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Leg
& lær
med video og YouTube
DIGITALE MEDIER ER EN VIGTIG DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ IDRÆTSSTUDIET
PÅ SDU I ODENSE. VIDEO OG YOUTUBE STYRKER NEMLIG INDLÆRINGEN, MENER
BÅDE LEKTOR OG STUDERENDE.
TEKST Anders Dall
FOTO Anders Dall
Du tror, du har udført slaget perfekt. Du
føler, det ikke bliver meget bedre, selv om
din underviser retter på din bevægelse. Du
mener, du rammer bolden præcis der, hvor
din underviser har sagt, du skal ramme den.
Så ser du slaget. Denne gang ikke for dit indre, men på video og du må erkende, at du
alligevel ikke strækker armen højt nok, når
du rammer bolden. Videoen har givet dig et
læringsgennembrud.
Video styrker idrætstimerne på Syddansk Universitet i Odense. Det mener både
idrætsstuderende samt lektor og ph.d. Lars
Elbæk, som i december afsluttede sin ph.d.afhandling om digitale værktøjer i idrætsundervisningen. Han mener, at videomediet
kan styrke indlæringen af en bevægelse, når
eleven selv kan se den på video. Samtidig
skaber videooptagelsen et fælles
udgangspunkt for
lærer og elev, og
det er vigtigt, når
der skal rettes på
bevægelser
og
øvelser.
»Man
kan
mærke, der er
ting, som bliver
mere tydelige for en, og det bliver nemmere
at gå ind og rette uden at fornærme,« siger
Lars Elbæk.
På SDU gør han og de andre undervisere
meget ud af, at de studerende bruger videoanalyseprogrammer,
så de studerende også
selv kan inddrage det,
når de skal ud og undervise.
»Det giver en
meget bedre forståelse, når man
ser det visuelt«
DE LÆRER, NÅR
DE SER SIG SELV
Signe Asferg Andersen er 24 år og i gang
med sin kandidat i
idræt på SDU. Hun fremhæver videoanalyse
som et vigtigt læringsredskab og har haft
stor gavn af det digitale værktøj både som
UNIVERSITET
5
UNIVERSITET
6
studerende, men også når hun arbejder som
instruktør i gymnastik.
»Video kan være med til at skabe overensstemmelse mellem det, man tror, man laver
med kroppen, og det, man rent faktisk laver,«
siger Signe Asferg Andersen og uddyber:
»Når jeg normalvis retter fejl på mine gymnaster og siger, at de skal strække armene, er
det ikke altid, at der sker noget, når de laver
bevægelsen igen. De ved ofte ikke, hvor deres
arme er, eller hvad de laver. Derfor svarer de
mig ofte, at deres arme da er strakte. Men på
videoen kan de se, hvordan deres arme ikke er
strakte,« fortæller Signe Asferg Andersen.
Men det er ikke kun videoanalyser, der er
en del af idrætsundervisningen. Underviserne
bruger også videotjenesten YouTube, når de
underviser eleverne.
YOUTUBE ER OGSÅ LÆRING
Lise Hansen på 22 år har netop afsluttet sit
første semester på idræt. Hun forklarer, at de
har brugt YouTube til at se på forskellige stilarter inden for blandt andet dans og kampsport.
Det har givet et bedre indblik i dansene, end
hvis man skulle læse om dem.
»Det giver en meget bedre forståelse, når
man ser det visuelt,« understreger Lise Hansen.
Signe Asferg Andersen har som studerende også brugt YouTube i undervisningen på
SDU.
»Vi så nogle professionelle svømmere på
YouTube for at nærstudere deres bevægelser,
hvorefter vi selv skulle svømme og efterligne,«
påpeger Signe Asferg Andersen.
Det sociale netværk kan også bruges, når
en opgave skal afleveres. Lars Elbæk fremhæver, at studerende for eksempel kan lægge en
videosekvens fra en øvelse ud på YouTube og
med en taleboble forklare et specielt bevægelsesmønster.
»På den måde kan det også bruges som et
interessant analyseværktøj i undervisningen,«
slutter Lars Elbæk.
Jan Brønd kan med videooptagelsen af øvelsen vise eleven, hvad hun
gør forkert.
3. feb. kl. 20.00
UNIVERSITET
Feb.
7
18. feb. kl. 21.00
Nabiha
Mani Spinx
4. feb. kl. 21.00
23. feb.kl. 20.00
Melissa Horn(SE)
Meshell Ndegeocello(US)
8. feb. kl. 20.00
24. feb. kl. 20.00
Jimmy Jørgensen
COMBICHRIST(US/NO)
10. feb. kl. 20.00
25. feb. kl. 21.00
The Malpractice
Kira and the Ghostriders
12. feb. kl. 21.00
26. feb. kl. 21.00
Sing Sing Sing
Valravn
17. feb. kl. 20.00
4. marts kl. 21.00
Carpark North
Dana Fuchs(US)
2. feb. kl. 20.00
12. feb. kl. 21.00
Songwriters Circle
3. feb. kl. 20.00
Nikolaj Nørlund
(solo)
13. feb. kl. 14.00
Mads Kjølby Trio
5. feb. kl. 21.00
B-Rockman
15. feb. kl. 20.00
Katrine Madsen Kvartet
6. feb. kl. 15.00
Tema Tirsdag
Ølsmagning med Mik Schack
17. feb. kl. 20.00
Tip Toe Big Band
11. feb. kl. 21.00
The Bad Plus(US)
18. feb. kl. 21.00
Steen Rasmussen
feat. Josefine Cronholm
Ole Frimer Trio
12. feb. kl. 10.00
25. feb. kl. 21.00
T
UDSOLG
Teitur (solo)
26. feb. kl. 10.00
Peter Belli
26. feb. kl. 21.00
Surf In Stereo
3. marts kl. 20.00
Murder
9. marts kl. 20.00
Figurines
26. marts kl. 21.00
Sylvester Larsen
Hver mandag
Jam
Tony Joe White(US)
Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk
Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C
UNIVERSITET
8
Computernørder,
og hva’ så?
CREWET BAG S7LAN SØRGER FOR TURNERINGER I COMPUTERSPIL, COLA I VOLDSOMME MÆNGDER OG NYE VENSKABER. DET SKER, NÅR DE HVERT EFTERÅR
HOLDER LAN-PARTY FOR SDU’S STUDERENDE. I EFTERÅRET DELTOG 120 I DET
POPULÆRE EVENT.
TEKST Maja Mazor
FOTO Jonas Camillus Jeppesen
S7LAN-crewet gør klar til weekendens computermaraton på Syddansk Universitet i Odense.
120 borde er slæbt til fredagsbaren, utallige
liter kold cola står parat, og en aftale med det
lokale pizzeria er i hus. S7LAN er klar til deres årlige LAN-party. En hel efterårsweekend
dyster universitetetsstuderende mod hinanden i computerspil
som Worms og The
Sims. Men selvom
computere er essensen af LAN-party, så
handler det om meget andet end computere.
Jonas C. Jeppesen
er datalogi- og fysikstuderende. Han
var med fra S7LANs
spæde start, spiste fire hele pizzaer til efterårets
LAN-party og er ikke i tvivl om, hvad S7LAN
rent faktisk står for:
»S7LAN handler ikke om at spille computer. Det handler om, at man kan gå rundt
mellem de andre. Se kammeraterne dyste på
storskærm, slå sig ned med en film eller bare
snakke med hinanden. Pointen er, at det skal
være hyggeligt.«
VO K S E V Æ R K
FOR S7LAN
Ved efterårets store
LAN-party deltog
studerende fra alle
universitetets
fakulteter, og selvom
størstedelen kommer
fra den naturvidenskabelige afdeling,
er der plads til alle.
S7LAN har en enkelt pige i crewet,
men faktisk var 18 ud af de 120 deltagere piger, hvilket er mange i forhold til pigers generelle interesse for et LAN-party.
»S7LAN handler ikke om at
spille computer. Pointen er,
at det skal være
hyggeligt«
I 2007 besluttede en gruppe datalogistuderende at starte S7LAN. Første plan var bare at
afholde et LAN-party for deres studiekammerater, men hurtigt fik de fornemmelsen af, at
andre også gerne ville være med. I forlængelse
af vokseværket blev S7LAN godkendt som officielt studiestartsarrangement. Det betyder, at
crewet nu får en del hjælp fra universitetet til
at klare det store LAN-party.
»Universitetets hjælp er et must, hvis vi skal
blive ved med at holde efterårets LAN-party,«
forklarer Anders Knudsen, som er datalogistuderende og også en del af S7LAN. Hele
crewet er tilfredse og stolte over universitetets
opbakning til arrangementet.
LAN-PARTY FYLDER FRITIDEN
Udvidelsen og de 120 tilmeldte har betydet, at
crewet må bruge store dele af deres fritid på
at få styr på hele begivenheden. Op til selve
begivenheden brugte de op mod fem timer om
dagen på at få kontrol over slagets gang.
»Vi bruger voldmeget tid, men det går ikke
ud over noget fagligt. Det er nok mere kæresten, som ender med at lave aftensmad lidt for
mange dage i træk. Jeg tror, hun til sidst var meget træt af S7LAN,« siger Jonas C. Jeppesen.
Under selve weekenden fik crewet heller ikke meget tid til selv at dyste. De måtte
bruge størstedelen af tiden på at få det hele til
at glide. Derfor bliver omdrejningspunktet for
forberedelserne til næste efterårs LAN-party
også, at planlægning
og fornøjelse skal gå
op i en højere enhed.
»Det vigtigste, vi
har lært, er nok, at
vi havde planlagt
alt for mange turneringer fra start. Al
vores tid gik med at
styre showets gang.
Der var hele tiden en
stram tidsplan, som
skulle overholdes. Vi
havde alt for travlt og kunne slet ikke slappe
af,« fortæller Anders Knudsen.
Men selv om det tager lang tid, så nyder
crewet at bruge tid foran computerne. De er
enige om, at de gør et fedt stykke arbejde.
Det var deltagerne også. Da crewet efterfølgende tjekkede deltagernes evalueringerne,
var begejstringen stor: 100 procent svarede, at
de ville deltage næste gang, og at de alle ville
anbefale eventen til deres venner. Opbakning
betyder meget for crewet bag S7LAN. Det betyder nemlig, at folk accepterer deres passion.
LAN FOR ALLE
»Vi er nørder, men vi møder ikke specielt
mange fordomme. Men det at være computernørd er nu heller ikke anderledes end det at
være fodboldnørd,«
fortæller Jonas C.
Jeppesen og Anders
Knudsen.
De håber på, at
også andre studerende på SDU vil lave
fællesarrangementer,
som ikke nødvendigvis handler om øl og
damer.
»Det ville give et
bedre internt studiemiljø på studiet og på hele SDU,« tror Jonas C.
Jeppesen. Han håber, at flere nye også vil melde
sig til næste efterårs LAN-party. Hvis man er
ukendt inden for LAN-universet, er hans råd:
»Find én, du kender, som har prøvet det
før og tag med ham eller hende. Hvis du så
ikke synes, det er sjovt, kan du altid tage hjem
igen.«
»Vi bruger voldmeget tid, men
det går ikke ud
over noget
fagligt«
S7LAN-crewet
UNIVERSITET
9
UNIVERSITET
10
»Vi surfede rundt i
kælderen«
STUDIELIV UDEN INTERNET? JA! DER ER FAKTISK STUDERENDE, DER HAR
GENNEMFØRT EN UDDANNELSE PÅ SDU UDEN AT KENDE TIL INTERNETTET.
DE SURFEDE I STEDET RUNDT BLANDT BOGHYLDERNE I KÆLDEREN,
FORTÆLLER 61-ÅRIG PH.D. OG LEKTOR.
TEKST Morten Hjortshøj
FOTO Stock exchange
Ingen Google, ingen Wikipedia, ingen Blackboard og ingen Facebook. Studielivet var i
sandhed anderledes, da man studerede på
SDU, før computerne og internettet gjorde
deres indtog i 1990’erne. Det er ikke let for
den 61-årige ph.d. og lektor Anna Vibeke
Lindø at huske tilbage på en studietid, hvor
fingrene var fedtet ind i slettelak fra håndskrevne afleveringer, og hovedet var fyldt
med tanker om andet end Facebook-venner,
online søgemaskiner og skemaændringer på
Blackboard.
BIBLIO-HVAD-FOR-NOGET?
»Jeg gik meget rundt nede på biblioteket og
surfede rundt mellem hylderne, som man i
dag surfer rundt på nettet. I dag oplever jeg,
at rigtig mange elever slet ikke ved, at biblioteket findes,« fortæller lektoren, der sågar var
til eksamen i bibliotekssøgning. Her fik hun
udleveret en liste over bøger i biblioteket, der
skulle findes til censor.
Anna Vibeke Lindø studerede dansk på
SDU i Odense i årene 1984-88. I hendes studieperiode blev tiden ikke brugt bag computerskærmen, men med næsetippen dækket af
tryksværte fra bøgernes sider. Enten derhjemme eller på institutbiblioteket i kælderen på
SDU i Odense, som mange af de studerende
benyttede flittigt.
BARE ÆRGERLIGT!
Anna Vibeke Lindø er i dag underviser på Institut for sprog
og kommunikation på SDU i Odense. Hun kan ikke undvære
internettet og glæder sig over, at det giver hende muligheden
for at have langt mere kontakt til sine studerende uden for undervisningstiden, end hun havde med sine undervisere.
»Undervisningen var dengang tilrettelagt på en helt anden
måde. Når man kom til undervisningslokalet på universitet, var
der nogle gange en seddel på døren, der fortalte dig, at undervisningen var aflyst. Det var bare ærgerligt. Sådan er det
jo heldigvis heller ikke i dag,« konstaterer hun og henviser til,
at nutidens SDU-studerende konstant bliver opdateret med
skema- og lokaleændringer via studieportalen Blackboard.
FÆRRE FRISTELSER
Men studielivet uden internet var ikke uden fordele, mener
lektoren. Der var ikke nogen sociale medier som Facebook og
Twitter, der kunne forstyrre undervisningen. Samtidig behøvede de studerende ikke at være nær så kritiske over for det, de
læste. Man stolede nemlig på det, der stod i biblioteksbøgerne.
Der var derfor også færre elever, der blev fristet til at snyde
med opgaverne og kopiere fra andre tekster, da surfingen stadig
foregik i kælderetagen.
»Vi havde slet ikke den fristelse hængende over hovedet på
samme måde. Det er meget lettere at komme i uføre i dag.
Samtidig skal man nu forholde sig langt mere kritisk til det,
man læser. Internettet har givet nogle helt andre og større udfordringer, end dem vi stod over for som studerende,« vurderer
Anna Vibeke Lindø.
UNIVERSITET
11
UNIVERSITET
12
Eksamen går online
SMID DINE OVERTEGNEDE EKSAMENSNOTER I SKRALDESPANDEN. JURIDISK INSTITUT PÅ SDU HAR SUCCESFULDT GENNEMFØRT FLERE EKSAMENER MED FULD
ADGANG TIL BÅDE FACEBOOK OG GOOGLE. JURIDISK STUDIELEDER
MENER, AT ONLINE-EKSAMEN ER FREMTIDEN.
TEKST Emma Bech
FOTO Niels Christian Buhl
Sveden drypper fra panden, mens du febrilsk
bladrer får at finde lige præcis dén sætning,
der vil give dig svaret. Dette eksamensscenarie er velkendt for mange studerende. Men
nu skal svedeturene være historie. Juridisk
institut på Syddansk Universitet har nemlig
givet fuld adgang til internettet under nogle
eksamener. Det er en succes. Studieleder af
juridisk institut, Ole Hammerslev, er positiv
over for udviklingen og tror, at det vil brede
sig til flere universiteter og fakulteter.
En eksamen, der nu er blevet connected
med internettet, er de jurastuderendes første
eksamen i juridisk metode. Før i tiden lignede
denne eksamen alle andre. 310 studerende
var spærret inde i SDU’s terminalrum kun
med adgang til egne noter og to websider:
Folketingets hjemmeside og retsinformation.
Da flere kommende jurister fik plads på studiet kunne terminalrummene ikke rumme de
mange studerende. De var nødt til at medbringe egen computer. Ole Hammerslev tog
sammen med andre lektorer fra jurastudiet
beslutningen om at give fuld adgang til både
Wikipedia og Hotmail.
»Vi overvejede, om man kunne åbne for
specifikke sider ligesom i terminalrummene,
men det kan ikke lade sig gøre. Der vil altid
være nogle, som har en Mac, hvor det ikke
virker, eller én med besværlig software. Så
vi blev nødt til at åbne for nettet,« siger Ole
Hammerslev.
Studielederen er meget positiv over for
brugen af internet under eksamen. Han synes, det vigtigste er at sætte de jurastuderende
i situationer, der
minder om virkeligheden. På
den måde bliver de rustet til
branchen.
»De studerende sidder ikke hjemme og
laver opgaven, fordi vi synes, det er vigtigt,
de bliver presset i vores lokaler. Det er sådan,
deres virkelighed kommer til at se ud. I fremtiden kommer de til at sidde på et lille kontor,
og så kommer der en eller anden advokat ind
og siger, vi vil gerne have det her inden for 4
timer,« siger den juridiske studieleder.
den eller andre uden for eksamenslokalet. Til
gengæld skal alle studerende aflevere deres
opgave i et program, der hedder
Safeassignment.
Programmet gennemsøger internetsider og eksamensopgaver for kopier af andre opgaver og kopier fra internetsider. Ole
Hammerslev fortæller, at de ikke har oplevet
snyd ved en interneteksamen endnu, men i
princippet kan de ikke vide sig sikre.
»Det er en succes«
FACEBOOK FRISTER TIL SNYD
Fri adgang til den trådløse verden åbner ikke
kun for mere information, men også for fora
som Facebook og Skype. Denne informationskilde frister mange til at snyde. Universitetet kan ikke lukke for de populære kommunikationssider. De kan heller ikke forhindre,
at de studerende kommunikerer med hinan-
NETTET LOKKER TIL GOOGLING
En eksamen med forbindelse til World Wide
Web lyder umiddelbart som et nemt 12-tal,
men Ole Hammerslev frygter, at de studerendes karakterer bliver dårligere, fordi de
fristes til at google et spørgsmål i stedet for at
søge i de databaser, de kender. Han er af den
overbevisning, at en googling tit resulterer i
forkerte eller ufuldendte svar.
»Jeg tror, det sværeste for de studerende er
selvdisciplinen til ikke bare at google svarene,
men i stedet bruge retsinfo. Det virker, som
om unge mennesker bliver afhængige af det,
og internettet kan meget let distrahere,« siger
Ole Hammerslev.
FREMTIDEN ER DIGITAL
Eksamen og internettet er et godt match, og
Ole Hammerslev tror på, at dette makkerpar
vil danne ramme om fremtidens eksamener.
Han påpeger, at interneteksamen kræver
enormt meget arbejde fra universitetets side,
fordi hele eksamenssystemet skal renoveres.
Alt fra teknik til eksamensspørgsmål skal
igennem forandring. Ole Hammerslev mener,
at fremtiden vil byde på helt nye eksamensformer i kølvandet på digitaliseringen. Han
tror på, at elever ligesom nettet vil brede sig
ud over landegrænserne, og at det snart vil
være muligt at tage eksamen i et andet land
eller hjemme hos sig selv.
»Jeg tror, fremtiden er en mobil verden,
hvor de studerende ikke nødvendigvis er
bundet til de campusser, de er tilknyttet. Stedet mister betydning, og nettet bliver betydningsfuldt,« afslutter studieleder Ole Hammerslev.
UNIVERSITET
13
UNIVERSITET
14
Øksedrab letter
studielivet
VERBALE ØRETÆVER I HEADSETTET OG VIRTUELLE ØKSEDRAB GØR STUDIELIVET LIDT LETTERE. I HVERT FALD HVIS MAN SPILLER WORLD OF WARCRAFT. NU
VIL SDU-FORSKER UNDERSØGE HVORFOR.
TEKST Kenneth Skipper
FOTO Stock exchange
I 2007 spillede otte millioner mennesker World of Warcraft. Et internetbaseret rollespil,
hvor spillerne straffes med skideballer, når de
svigter deres kampgrupper.
I dag, tre år senere, er tallet vokset til 13
millioner. Stadig flere melder sig til tjeneste i
den virtuelle krig, hvor alt handler om loyalitet
og nedslagtning af trolde.
Spillerne selv mener, at de verbale øretæver
gør dem bedre til at håndtere virkeligheden.
En påstand, der godt kan vise sig at være
rigtig, mener Mark Thornberg-Pedersen,
ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet.
Han forsker lige nu i, hvordan World of Warcraft kan bruges i undervisningen og styrke
gruppearbejdet.
Han undrer sig over, at spillerne accepterer
den hårde tone, når noget går galt.
»Fænomenet kan muligvis forklares ved
glæden af at have en funktion, som er vigtig
for de andre spillere,« siger Mark ThornbergPedersen.
SENDTE SINE ELEVER I KRIG
Mark Thornberg-Pedersen er tidligere gymnasielærer på VUC i Sønderjylland.
Her sendte han sine hf-elever ind i World
of Warcrafts forunderlige krigsverden for at
udkæmpe strategiske slag under ledelse af generaler og officerer.
Eleverne arbejdede sammen i grupper,
hvor alle havde en rolle at udfylde. Mark
Thornberg-Pedersen ville undersøge, om det
teamwork, der er en del af rollespillet, kunne overføres til
arbejdet med gruppeopgaver.
Forsøget viste, at de yngre studerende havde nemmere ved at
tage imod gruppeøvelsen med
World of Warcraft end de ældre.
22-årige Morten Porsing læser hf i Svendborg. Han tror
på, at spillernes loyalitet over for
hinanden og den rå tone fra World of Warcraft kan bruges i undervisningen. I fire år var
hans eneste mission i livet rollen som kriger i
World of Warcraft.
KRIG ER AFSTRESSENDE
Da kampene gik hårdest for sig, spillede han
ti timer om dagen. Dengang var han placeret
lige under sin gruppes general, eller guildmaster, som det hedder på Warcraft-sprog.
Morten Porsing var officer, og han er udmærket klar over, at det interaktive rollespil
tog overhånd.
Alligevel mener
han, at sammenholdet og
den strategiske
opgaveløsning i
World of Warcraft lærte ham
noget, han kan
bruge på hf og
på universitetet efter sommerferien. Her tænker
Morten Porsing på evnen til at håndtere stress.
»Alt handler
om loyalitet og
nedslagtning
af trolde«
For World of Warcraft handler i høj grad
om at bevare overblikket, når det interaktive
lokum brænder. Spillerne orienterer sig i forhold til fjenden, men også i forhold til de medspillere, der er en del af deres sammenhold, og
som gerne skulle overleve. Samtidig mener
forskeren Mark Thorn-Pedersen også, at en
fordel ved spillet er, at det gør nogle spillere
bedre til mundtlig engelsk. Det er Morten Porsing uenig i.
SPROGET TAGER SKADE
Han mener ikke, at World of Warcraft kaster
et ret flot engelsk af sig. Og slet ikke når det
kommer til den skriftlige side af sagen.
Når spillerne skriver til hinanden, bruger de
forkortelser, og det skader sproget, siger han og
forklarer, at en vending som ’looking for’ koges
ned til det mere simple ’LF’. ROFL betyder
’rolling on floor laughing’. Bliver man træt af
sine medspillere, kan man bare skrive ’STFU’
i stedet for ’shut the fuck up’.
For skideballer er der masser af. Især når
spillerne begår fejl, der rammer ens gruppe.
Så fyger det med verbale øretæver, og det har
Morten Porsing det fint med.
»Spillerne må sige fra, hvis tonen bliver for
hård,« mener han. Han sagde selv fra, da rollen som nummer to på den militære rangstige
fik medspillerne til at ringe til ham i tide og
utide.
Selv om den hårde
tone og tilværelsen
som virtuel kriger i
World of Warcraft
kan virke uforståelig, mener Mark
Thornberg-Pedersen, at spillet styrker den enkelte spillers identitet.
kret funktion i et fællesskab, hvor der er mulighed for at få ros,« siger han.
Om to år skal han igen udsætte studerende
for World of Warcraft,
men før han når så langt,
er der en helt anden opgave at løse. Resultatet
af forskningsprojektet
afhænger nemlig af, om
han kan få fat på World
of Warcraft-spillere, der
vil lade sig filme, når de spiller.
Filmoptagelserne skal fortælle forskeren noget om spillernes adfærd. Problemet er bare,
at spillerne er sky og opfatter spillesituationen
som meget privat.
Mark Thornberg-Pedersen håber dog selv
på, at foråret vil bringe flere spillere frem i
lyset til gavn for hans forskningsprojekt. Han
mener, at forskningsprojektet kommer spillerne til gavn.
Selv håber han på at kunne påvirke den
gængse undervisningspædagogik og lærernes
holdning til computerspil.
»Spillerne må
sige fra, hvis
tonen bliver
for hård«
VIRTUELT KRIGSSPIL RUMMER
VÆRDIER
Det voldelige rollespil giver den enkelte spiller mulighed for at teste sin egen identitet
og relationer i forhold til andre. Det er vigtigt i et menneskes udvikling. Han pointerer
samtidig, at spillerne bliver målt på deres
bedrifter og ikke på, hvem de er som privatpersoner.
Spillerne kan muligvis ikke selv sætte ord
på, hvad det betyder for dem. Men det kan
Mark Thornberg-Pedersen:
»Det gavner mennesker at have en kon-
UNIVERSITET
15
UNIVERSITET
16
ODENSE:
Ni store danske designere
Torsdag den 4. februar kl. 20
Munkemøllestræde 20, 5000 Odense C
Arrangement hver torsdag
Abba Mania
Off the Hook Thursday #8
Onsdag den 2. februar kl. 14.30-16.30
Trapholt
Mani Spinx
Fredag den 25. februar kl. 20
Comwell Kolding Teater
Torsdag den 3. februar kl. 20
Posten
SØNDERBORG:
Dansk Støtte Rock 2011
Lørdag den 5. februar kl. 21
Posten
Quiz-aften
Hver torsdag kl. 20
Den Smagløse Café
ESBJERG:
Big Fat Snake
Torsdag den 3. februar kl. 20
Sønderborghus
Le Freak
Fredag den 25. februar kl. 21
Sønderborghus
Love
Teitur
Tirsdag den 1. februar kl. 19.30
Sønderborg Teater
Tirsdag den 8. februar kl. 20
Tobakken
SLAGELSE:
Comedy Zoo on tour
Onsdag den 23. februar kl. 19.30
Musikhuset Esbjerg
Carpark North
Fredag den 25. februar kl. 21
Tobakken
KOLDING:
Kira and the Ghost Riders
Fredag den 18. februar kl. 21
Godset
The Kenneth Bager Experience
Lørdag den 5. februar kl. 21
Badeanstalten, Slagelse Musikhus
Karen Mukupa
Fredag den 11. februar kl. 21
Badeanstalten, Slagelse Musikhus
Falch og Krebs – akustisk
Tirsdag den 22. februar kl. 20
Slagelse Musikhus
RUSTOGRAMMER
TEKST Emma Bech og Mette Serup
UNGE SKIPPER FORSIKRINGEN
Når der kun er råd til pasta med tun og papvin, dropper mange unge
indboforsikringen. Tal fra Forsikring og Pension viser, at 3 ud af 10
mellem 21 og 24 år ikke har en indboforsikring. De fleste har lige
forladt de trygge omgivelser hos mor og far og er startet på en uddannelse. »Vi har en formodning om, at det skyldes flere ting. På den ene
side, så er forsikringer og pension bare ikke noget, de unge tænker så
meget over. Mange unge forbinder det at have en forsikring med at
være dyrt og tænker også, at de ikke har så meget af værdi – så de
har ikke brug for en indboforsikring,« siger Riccardo Krogh Pescatori,
konsulent i Forsikringsoplysningen til Metrostudie.
GODT RYGTE LOKKER HISTORIESTUDERENDE
Historiestudiet på SDU har oplevet en fordobling af studerende, der
søger studiet som førsteprioritet. Studiet har arbejdet intensivt med
kvalitetskontrol af undervisningen og en finpudsning af studiemiljøet.
»Noget af det, vi hører fra de studerende, er, at medier som Twitter
og Facebook får større og større betydning, når unge skal vælge et
studium. Her deler de erfaringer med hinanden. Og den eneste måde
at blive anbefalet på er, at man gør sig fortjent til det – og det gør man
ved, at man leverer en vare, der rent faktisk er i orden,« siger Per Andersen, der er studiechef på SDU, til Metrostudie.
DANSKE STUDERENDE STRYGER GENNEM SYSTEMET
Glem alt om snøvlende danske studerende. En ny analyse viser, at
danske universitetsstuderende er de næsthurtigste til at gennemføre
deres uddannelse. Analysen sammenligner 27 OECD-lande. Kun de
japanske studerende får regnet, læst og skruplet sig hurtigere gennem
uddannelsen. »Af en eller anden årsag har der bredt sig en stemning
af, at danske studerende ikke er gode. Men de er både dygtige og dedikerede og får også gjort deres uddannelse færdig,« siger formanden for
Danske Universiteter, Jens Oddershede, til Ungnet.dk.
SMS-REMINDER SKAL SIKRE EKSAMENSTILMELDING
Det skal være slut med elever, som ikke får tilmeldt sig et hold i tide.
Det humanistiske fakultet på SDU vil fremover sende de glemsomme
elever en sms for at minde dem om at melde sig til eksamen. Hvert
år glemmer mange studerende nemlig at tilmelde sig et hold og dermed også eksamen. Denne forglemmelse giver eksamenskontoret en
kæmpe arbejdsbyrde, når den stressende dag nærmer sig, og alle studerende skal have en plads foran eksamensbordet. Over 3000 humaniorastuderende har i år fået en sms i indbakken. Er reminderen en
succes, vil sms’en sprede sig til andre fakulteter.
UNIVERSITET
17
UNIVERSITET
18
SDU BLIVER KUN EKSTRA PROPPET I 2011
Det er kun i år 2011, at der skal være plads til 400 ekstra i auditoriet.
Det udtaler Jens Oddershede, som er formand for Rektorkollegiet, til
DR Nyheder. Det lå ellers fast, at den nye slanke linje skulle være at
klemme 400 ekstra studerende ind på landets universiteter. Jens Oddershede har imidlertid slået hånden i bordet og sagt, at hvis regeringen fortsætter med at reducere i pengene til den enkelte studerende,
så vil de ikke være med til en lignende aftale til næste år. Tanken bag
udvidelsen af elevstaben var at sikre flere unge en videregående uddannelse. Formanden siger, at universiteterne i princippet kan optage
så mange elever, de har lyst til. Men jo flere elever, der skal nære sig
på regeringens reducerede støtte, desto dårligere bliver uddannelsen
for alle elever. Jens Oddershede er begejstret over for tanken om flere
unge med en videregående uddannelse og håber, at regeringen vil
stoppe slankekuren og ikke reducere yderligere i elevstøtten.
VERDENSNYT TIL AVISLÆSERE
Bangkok Post, Die Presse, Arab News, ABC, La Stampa og Al Medina
lyder eksotisk og fremmed. Men det er blot nogle af de aviser, du nu
gratis kan læse på din computer med Syddansk Universitets biblioteks
hjemmeside. Biblioteket har tegnet et abonnement hos Press Display,
der tilbyder 1700 aviser fra 90 forskellige lande på i alt 44 sprog. Biblioteket håber, at forskere og både danske og udenlandske studerende
vil få glæde af den nye mulighed. Du får adgang til de internationale nyheder ved at finde Press Display i databaselisten på bibliotekets
hjemmeside, mens de enkelte kilder findes i A-Z-listen over elektroniske tidsskrifter.
REJSEGILDE I SLAGELSE
Efter nytår kunne de studerende i Slagelse myldre ind på et helt nyt
Campus Slagelse. De 6000 kvadratmeter byder både på mere plads,
lokkende faciliteter og en tiltrækkende placering lige ved stationen.
»Alle andre afdelinger af universitetet fortæller os, at med så gode
lokaliteter og en så god placering lige ved stationen vil vi kunne få
mange flere studerende end de 827 dagstuderende, vi i øjeblikket har,«
sagde campuschef på Syddansk Universitet, Lars Reuter, under rejsegildet. Det skriver Sjællandske.
CAND.HEST.HUSDYR
Heste, katte og hunde kommer på skoleskemaet i 2011 med en ny
kandidatuddannelse i husdyrvidenskab. Antallet af danskere med kæledyr boomer lige nu, men der er stor mangel på viden om dyrs velfærd og behov. Den kommende studieleder for husdyrvidenskab, Chris
Knight, fortæller til metrostudie.dk, at de studerende vil lære ting, som
for eksempel hvordan man genoptræner et handicappet dyr eller forbedrer føden, så familiekatten kan leve sundere og længere. De første
18 cand.hest.husdyr-studerende begynder til sommer på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) i København.
GRØNLANGKÅL, PUK ELGÅRD OG EN
FIKTIV BIRGITTE. THOMAS SKOV FRA
DET NYE TALKSHOW PÅ DR1 TOG RUST
MED PÅ EN TURBULENT RUNDTUR I DE
SOCIALE MEDIERS UNIVERS.
TEKST Mette Serup og Maja Mazor
FOTO Privatfotos (hentet fra Facebook)
»Fuck, jeg er lige ved at vælte hele Aftenshowet, hæng lige på et øjeblik,«
siger Thomas Skov. Heldigvis handler det kun om en reklame med Aftenshowet, som er på afveje. Nu kan vores rejse ind i Thomas Skovs
forunderlige tankegang om sociale medier sætte i gang.
Arto var starten på Thomas Skovs eventyr med de sociale medier.
Dengang internettet spærrede for fastnettelefonen, minutprisen var
ubetalelig, og hjemmesiden loadede med samme hast som kaffemaski-
nens bryggen.
»Jeg oprettede en konto under
navnet Birgitte med lyst hår og store bryster. Så skrev jeg
til Niels Allan fra skolen. Han blev ret vild med mig, for han vidste ikke
helt, hvordan han skulle nærme sig en kvinde. Det var egentlig lidt synd.
Men han fandt aldrig ud af, at det var mig,« siger Thomas Skov.
Efter Arto holdt han sig et par år væk fra livet i cyberspace, indtil
muligheden for at kontakte kendte mennesker opstod. Myspace bød på
en helt ny og spændende verden.
»Jeg skrev til Jøden. Det var vildt fedt, og han svarede mig,« fortæller
Thomas Skov tydeligt stolt.
»JEG GOOGLER DIG«
»Jeg kunne faktisk godt finde på at stalke nogle på nettet. Lige nu googler
jeg faktisk dig (Maja Mazor, red.). Du løb 5 kilometer på 37 minutter til
Eventyrløbet i 1999. Men den sidste, jeg stalkede, var Per fra Journalisthøjskolen. Han skriver nogle helt vilde og nørdede ting om tennis. Det er jeg
ret fascineret af,« siger Thomas Skov.
SAMFUND
19
SAMFUND
20
Puk Elgårds mands har også været blandt ofrene for hans nysgerrighed.
Som journalist bruger Thomas Skov også
flittigt nettet:
»Når man skal finde oplysninger om mennesker, googler man dem og tjekker, om de
har Facebook. Og det har rigtig, rigtig, rigtig,
rigtig mange. På den måde er det faktisk meget smart. Hey, nu glemte jeg helt jeres spørgsmål?«
Internettets port til alverdens oplysninger
bruger han ikke kun, når det handler om
arbejde og studie. Thomas Skov logger ind
på Facebook, han scroller ned over startsiden, indtil han finder noget opsigtsvækkende.
»Her er der en, som skriver: ’Har voldsom
tryggen mod ribbenene. Går ud fra, at det
er forstørret lever.
Hjælp mig!’ Wow,«
tænker han højt.
»Det synes jeg
måske, er meget
spændende. Ej, nu
kigger jeg lige lidt
mere. Hun er fra
1994. Så er hun 16.
Det er tidligt at have
en forstørret lever,«
konkluderer
han.
»Bom,« så er han
væk fra pigens profil
igen.
Thomas Skov bliver også selv googlet. Det gør hans mor nemlig. Og han selv.
poster billeder af alt fra småting i byen til en
håndboldkamp og en portion grønlangkål.
»Vi kan blive venner på Facebook, så kan I
selv se grønlangkålen. Faktisk har jeg jo snakket mere med jer, end jeg har med mange andre af mine Facebook-venner. Det er ret fedt,«
siger Thomas Skov, som er hurtig til at invitere
sine nye Facebook-venner til at tjekke sine profilbilleder ud.
»Prøv at klikke på nummer 11.«
Med stor overraskelse må vi konstatere, at
nummer 11 byder på en nøgen Thomas Skov
siddende på et toilet med en cigaret i munden.
»Det er grænsen. Hertil og ikke længere.
Billedet er sjovt, fordi jeg ikke ryger. Det er tre
år gammelt fra dengang, jeg gik på Journalisthøjskolen. Jeg ville nok ikke lægge det ud i
dag, men det generer mig ikke,« siger Thomas
Skov og tilføjer:
»Men min grænse
er nok også lidt større end andres.«
Tå l e g r æ n s e n
for pinligheder var
allerede markant anderledes, da han var
barn. Her var det
allerbedste at løbe
splitterragende Hans
Jørgen rundt i den
lille by. Det, syntes
kammeraterne, var
meget mærkeligt.
»Men så længe
det ikke er kriminelt, har jeg ikke noget imod
at lave sådan noget,« røber Thomas Skov.
»Så skrev jeg til
Niels Allan fra skolen. Han blev ret
vild med mig, for
han vidste ikke
helt, hvordan han
skulle nærme sig
en kvinde«
TAKNEMMELIG FACEBOOK-VEN
Interviewet melder intet om Thomas Skovs
Facebook-venskab med hans mor. Til gengæld bliver han yderst taknemmelig, når
andre sender en venneanmodning:
»Jeg siger bare ja. Det er sødt, når folk
spørger, om man vil være venner. Det er meget
sødt. Så kan jeg ikke sige nej. For så er det nok,
fordi de synes, at jeg er sød, og så er de søde.«
Thomas Skov har fået skrabet sig hele 2634
virtuelle venner sammen, som sommetider opdaterer om alverdens mærkværdigheder. Specielt holder han af opdateringer om ting som
mælkekvoter, hvor han tænker:
»Hold kæft, hvor kom den fra?«. Desværre
må han dog sande, at vennerne ikke skriver så
mange opdateringer som tidligere.
Ikke kun utallige venner, men også billeder
pryder Thomas Skovs Facebook-profil. Han
EN KENDIS MED WIKI
Under rejsen i cyberspace støder RUST på et
Wikipedia-indlæg om følgesvenden Thomas
Skov.
»Den er meget uskyldig, det er fint. Men
hey, kan man gå ind og rette i den? Det kan
man da godt, kan man ikke? ’Ud over at være
fra Herning, er han også en utrolig flot fyr og
usædvanligt godt begavet.’ Men hvordan kan
man gemme det? Nej øv, man skal logge ind.
Det må jeg kigge på i aften,» siger Thomas
Skov.
Wikipediaen vækker dog hverken stolthed
eller kendisfølelser hos ham.
»Jeg ville være stolt, hvis jeg havde reddet et
barn eller sådan noget. Men det er jo ret let at
lave sådan en. Man kan jo egentlig selv oprette
den. Har I lavet den?,« spørger Thomas Skov.
»Ej, vi har to fælles venner på Facebook,« udbryder han pludselig midt i det hele.
Selv om Thomas Skov både surfer på Facebook og findes på Wikipedia, har han ikke fået
nok. Det sidste nye er iTunes’ sociale netværk
Ping. Her kan man kommentere og anmelde
vennernes musikvalg. Det har dog ikke fået
ham til at iscenesætte sig selv med et underground og eksotisk musikvalg.
»Jeg downloader det samme crap, som jeg
altid har gjort. Ej, jeg downloadede faktisk for
nylig noget kirkekor. Men det var mest, fordi
jeg har haft en fantasi om nonner,« afslører
Thomas Skov.
Twitter får også jævnligt besøg af Thomas
Skov. Selv guloggratis.dk har de sidste dage
været godt besøgt, fordi han skulle finde billige plader
til en nyindkøbt afspiller. For at holde sig ajour på nyhedsfronten klikker journalisten sig ind på stort set alt. B.T., DR,
Børsen, Berlingske, Ekstra Bladet og ikke mindst Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.
EN SELVOPFYLDENDE PROFETI
Internettet fylder meget, både til networking, stalking og downloading.
Det værste scenario, Thomas Skov kunne forestille sig at vågne op til,
ville være en hverdag uden internet.
Som en selvopfyldende profeti forsvinder pludselig internetforbindelsen og adgangen til Skype.
Hurtigt har RUST dog igen kontakt til sin skræmte rejseven:
»Ej, internettet forsvandt, lige efter at jeg havde sagt, at det ville være
det værste. Hvor vildt.«
Selv om internettet er essentielt for den tidligere praktikant, er han
efter eget udsagn ikke afhængig:
»Alle, der er afhængige af noget, siger, at de godt kan styre det, men
jeg kan altså godt.«
Faktisk er han sikker på, at en måned uden internet vil være sundt for
de fleste danskere.
Som en sidste hjemmeside besøger vi RUSTs egen hjemmeside. Her opdager Thomas Skov stolt, at han
skal overtage Michael Bertelsens plads
på forsiden.
»Bertelsen er en flot fyr. Han er blevet pænere med alderen,« siger han og er heller ikke i
tvivl om sit eget forsidepotentiale:
»Når man kigger på mig, tænker man: ’Det er
svært at blive pænere.’ Ej, det sagde jeg ikke højt. Men
jeg taber ikke håret. Det gør ingen i min familie, det er
meget rart. Men det bliver gråt. Men der går nok 40 år
endnu.«
Som en afsluttende markering af de sociale mediers uendelige oplysninger og muligheder understreger Thomas Skov:
»Det er godt, at vi er blevet Facebook-venner. Det her interview er næsten overflødigt, fordi I bare kan finde alt inde
på Facebook.«
Engelsk Korrektur
Til opgaver og ansøgninger på engelsk.
Engelsk korrektur af opgaver og ansøgninger på
engelsk udføres af dygtige og omhyggelige
amerikanske topstuderende, der enten læser
engelsk sprog, engelsk litteratur eller
journalistik.
Leveringstiden er kort, og kvaliteten er høj.
Brug rabatkoden SDU, og få 5 % rabat i 2011.
Priser:
Timepris: 139,Mindstepris: 95,Eller få en fast og aftalt pris på et givent stykke
arbejde.
Anders Nielsen: [email protected]
Mere information på www.engelskkorrektur.dk
SAMFUND
21
SAMFUND
22
SKAT – jeg gør det selv!
SKAT, DET ER ONSDAG – OG JEG GØR DET SELV! MULIGVIS ER DET IKKE ONSDAG, MEN DERFOR ER DET STADIG EN FORDEL AT KUNNE KLARE NOGLE TING
SELV. VED AT TASTE SELV HOS SKAT SLIPPER MAN NEMLIG FOR ET ORDENTLIGT SKATTESMÆK, NÅR ÅRET ER OMME.
TEKST Anne Lundbye
FOTO Niels Christian Buhl
SKAT. Har du hørt ordet før? Ikke som i
»skaaaaat« - et ord, der typisk bliver brugt i
parforhold, hvor to individer er reduceret til
ét, og hvor de flittigt benytter sig af flertalsformen »vi«. Men ordet SKAT, der vedrører
den enkeltes økonomi.
D. 20. december var fristen for at ændre i
sin forskudsopgørelse, hvis det skulle virke fra
d. 1. januar 2011. Men det kan stadig nås.
Oversat til dansk betyder det, at man via tastselv skal indberette den forventede indtægt
for 2011 i sin skattemappe.
Men det er åbenbart ikke helt så nemt,
som det måske lyder. For de unge drukner i
hovedkort, bikort og fradragsprocenter. De
sidder i en søvndyssende tilstand med tomme
blikke foran computerskærmen, når skatteoplysningerne skal indberettes via tast-selv..
»De unge er ikke bange for selve systemet,
men for hvad man skal putte i de tomme felter,« fortæller Susanne Lassen, der er med-
arbejder i markedsføringsafdelingen i SKAT.
Hun fortæller, at mange af de unge tror, at
skattesystemet kører af sig selv, men det gør
det ikke.
»Det er især væsentligt, at de unge mennesker tjekker op på fejl. De får nyt arbejde, der
bliver ændret i SU’en og så videre. Det er alt
sammen ændringer, som kan resulterer i forkerte oplysninger. Så det er vigtigt at ændre
i forskudsopgørelsen,« understreger Susanne
Lassen.
Selvom der muligvis findes hjemmesider,
der har en mere sexet klang end tastselv.skat.
dk, er det ikke desto mindre af væsentlig betydning, at siden får et lille visit i ny og næ.
Ellers kan det ende med, at en stor del af
SU’en ryger til skattefar, som det er tilfældet
for 21-årige Janne Nygaard.
»Skylder SKAT 10.000 – ups er vist ikke
dækkende her«. Sådan lyder Janne Nygaards
Facebook-opdatering. Hun har for første
gang i tre år tjekket sin forskudsopgørelse via
SKATs tast-selv-service.
Til sin store skræk fandt hun ud af, at hun
formentlig kommer til at skylde SKAT mange penge. Janne Nygaard tjente i 2010 nemlig
mere end den forventede årlige indkomst. Da
hun ikke selv havde ændret i sin forskudsopgørelse, benyttede SU – ligesom arbejdspladsen – automatisk hendes hovedkort. Det betyder, at Janne Nygaard hver eneste måned har
betalt for lidt i SKAT, og at hun formentlig
får et skattesmæk i år.
Som det ser ud nu, kan Janne Nygaard
regne sig frem til, at hun skylder skattevæsenet 10.000 kroner – mindst. RUST giver hermed en lille opfordring til, at du inden længe
lægger vejen forbi din skattemappe og tjekker
din forskudsopgørelse (læs: forventet indkomst for 2011). Så hvis du taster selv, nupper
skattefar ikke de penge, du kunne fyre af på
rejser, mode og Roskilde Festival.
FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING
...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT.
Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er
lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet
kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!
Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende
IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.
shc.dk
>_gå nye veje.
Sæt dine spor.
Når du vælger cand.it. efter din bachelor,
tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi
inden for det område, du brænder for,
hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på
www.cand-it-vest.dk
SAMFUND
24
Virksomheder vilde med
grønne hjemmesider
DANSKE VIRKSOMHEDER VISER INTERESSE FOR GRØNNE, CO2-NEUTRALE
HJEMMESIDER. OVER 1.000 DANSKE VIRKSOMHEDER HAR ALLEREDE TILMELDT
SIG MILJØINITIATIVET »INGENCO2.DK«.
TEKST Paul Sauer
ILLUSTRATION Niels Christian Buhl
Internettet sviner. Hver gang vi tænder computeren og besøger vores
favorit-hjemmeside, er vi med til at udlede endnu mere kuldioxid i
atmosfæren.
Nu findes der dog over 1.000 hjemmesider, som den miljøbevidste
internetsurfer roligt kan besøge.
Antallet af virksomheder, der betaler miljøinitiativet »ingenCO2.
dk« for at få deres hjemmesider gjort grønne og CO2-neutrale, er
nemlig steget markant - og stigningen fortsætter.
Ifølge Morten Nielsen, som er medstifter af ingenCO2.dk, er det
både små og store virksomheder, der viser interesse.
»Vi er meget tilfredse. Det var svært at vide på forhånd, hvor stor
interessen ville være, så det er positivt at se, at mange virksomheder
vil bakke op,« fortæller Morten Nielsen.
MILJØBEVIDST MARKEDSFØRING
IngenCO2.dk startede i 2009 og har lige siden tilbudt virksomheder
at købe CO2-kvoter svarende til den kuldioxid, som hjemmesiden
og dens besøgende udleder.
Til gengæld får virksomhederne et mærkat til deres egen hjemmeside, som fortæller, at hjemmesiden er CO2-neutral.
Morten Nielsen fortæller, at IngenCO2.dk ikke har haft et svulstigt reklamebudget, som kunne lokke kunderne til. Det er i stedet
den simple tilgang, der har givet pote.
»Det er nemt for virksomhederne at deltage, og samtidig er der
jo også meget fokus på klimatemaet,« forklarer Morten Nielsen.
At der er øget fokus på klimatemaet har Mette Ósland Pedersen
også mærket. Hun startede for 3½ år siden internetbutikken »Ko
og Ko«, hvorfra hun sælger økologisk børnetøj.
»Interessen stiger, og folk er meget mere krævende. Mange har
et lille forhånds-kendskab til tingene, og derfor vil de gerne vide
noget mere,« siger
Mette Ósland Pedersen.
For hende betyder det meget,
at hun kan bruge initiativer som ingenCO2.dk til at signalere miljøbevidsthed over for sine kunder.
»Jeg valgte ingenCO2.dk, fordi det er et godt initiativ.
Men det er også et spørgsmål om, at jeg er nødt til at kunne
bruge det markedsføringsmæssigt,« forklarer Mett
Mette Ósland
Pedersen.
VINDMØLLER ELLER LUFTKASTELLER
Blandt internetbutikkerne har der dog været diskus
diskussion omkring, hvorvidt et initiativ som ingenCO2.dk ove
overhovedet
har en reel virkning på miljøproblemerne.
Mette Ósland Pedersen er medlem af et stort fforum for
danske internetbutikker, hvor butiksejerne blandt aandet har
diskuteret, om miljøinitiativet bare er en let måde for butikkerne at hive penge op af lommen på folk.
Kritikken bliver dog afvist af Morten Nielsen.
»Vi har indtil videre reduceret med ca. 10.000 ttons CO2
og været med til opførelsen af nye vindmøller. D
Derudover
er vi med til at øge fokus på CO2-temaet, og d
det er vigtigt,« understreger Morten Nielsen.
Mette Ósland Pedersen stiller sig da også uforståe
uforstående over
for sine kollegers kritik af miljøinitiativet.
»Det er et spørgsmål om at CO2-neutralisere sin hjemmeside, og det synes jeg da ikke, at nogen kan være
utilv
freds med,« slutter Mette Ósland Pedersen.
Side: www.pitchfork.com
Navn: Lasse
Uddannelse: Medievidenskab
Begrundelse: Min favoritmusikside med fyldestgørende anmeldelser og gode bedømmelser. Også mange interessante artikler fra
alle musikkens hjørner. Det er her, jeg opdager størstedelen af det
musik, jeg hører.
Vis mig dit
yndlingssite
FOTOGRAFEN MARCO BJØRSLEV JENSEN HAR BEDT SEKS STUDERENDE VISE
DERES YNDLINGSHJEMMESIDE TIL RUST
SAMFUND
25
SAMFUND
26
Side: www.politiken.dk
Navn: Siri
Uddanelse: Journalistik
Begrundelse: Fordi jeg synes, det er den
mest overskuelige danske nyhedsside på nettet.
X
W Side: www.soundvenue.dk
Navn: Allan
Uddannelse: Engelsk
Begrundelse: Jeg bruger musikportalen, fordi
den fokuserer på alternativ og i mine øjne interessant musik, som ikke altid får spalteplads på andre
hjemmesider. Den musikalske viden er forrygende,
og siden er meget ambitiøs omkring nye tiltag inden
for musikkens verden.
SAMFUND
27
S
S
Side: www.filmz.dk
Navn: Jannik
Uddannelse: Medievidenskab
Begrundelse: Der er daglige
nyheder fra filmverdenen. Både
dum sladder og gode anmeldelser.
Side: www.facebook.com
Navn: Christina
Uddannelse: Psykologi
Begrundelse: Jeg elsker at stalke folk, og så bruger jeg det rigtig meget til at snakke med mine
venner og holde kontakten.
W Side: www.google.dk
Navn: Sandra
Uddannelse: Medicin
Begrundelse: Jeg bruger både Google privat og i forbindelse med
job og uddannelse. Der er efterhånden internet overalt inden for meget kort rækkevidde. Derfor er det nærliggende at bruge Google som
opslagsværk.
En blogger
bekender
PUDDELMÆND, DANSK SELVFEDME, KLOVN, SPELTMØDRES MEKKA OG SEXISTISKE OSTE. PÅ BLOGGEN KARRIEREKVINDENS BEKENDELSER SÆTTER ANNE SOPHIA
HERMANSEN ALT TIL DEBAT. VIRKELIG.
TEKST Mette Serup og Maja Mazor
FOTO Pr-foto, Liberal Alliance
Fra lejligheden på Østerbro i København gør
bloggeren Anne Sophia Hermansen oprør
med 70’ernes feminisme og folk, der hellere
vil have samtalekøkken end samfundsengagement. Men besværet med at adskille brandet
Anne Sophia Hermansen og personen Anne
har fået hende til at tage bloggens fremtid op
til overvejelse. De spydige kommentarer gør
heller ikke bloggerlivet nemmere:
»På nettet er der mange, som slipper den
indre neanderthaler løs og skriver, så kun Mugabe kan formodes at sympatisere med deres
crazy synspunkter,« siger Anne Sophia Hermansen.
Hele bloggerkarrieren startede ved et tilfælde. Et essay om manden i 30’erne i Berlingske
Tidende skabte vild debat, og det blev fulgt
op af flere essays og debatindlæg. Da Anne
Sofia Hermansen fik tilbudt bloggen på berlinske.dk, fik hun mulighed for at kommentere
dagsaktuelle emner. Hvad bloggen giver Anne
Sophia Hermansen i dag, kan hun godt blive i
tvivl om. Den giver hende i hvert fald ikke det
samme som tidligere:
»Faktisk har jeg ændret mit syn så meget på
min blog, at jeg overvejer at ændre dens form
eller måske helt at stoppe. Det sidste bliver
nødvendigt, hvis ikke jeg får fokus drejet væk
fra min person.«
KVINDER TIL DEBAT
Debatterne skal ikke dreje sig om hende, men
i stedet om muligheden for at se verden lidt
anderledes eller måske bare få et godt grin.
»Overordnet har jeg ønsket at gøre op
med den feminisme, der har hersket siden
70’erne, og som fortolker ligestilling derhen, at kvinder skal have særrettigheder.
Hvorfor skal de have adgang til bestyrelser, når de aldrig har styret en virksomhed? Hvorfor skal kvindelige forskere belønnes for at være kvinder? Og hvorfor er
det et problem, at chefen er en mand,
hvis han er dygtigst? Køn er ikke en kompetence, det er et biologisk faktum,« slår
Anne Sophia Hermansen fast med
liberal klang.
Anne Sophia Hermansen har aldrig lagt skjul
på sine blå standpunkter, som hun ikke
frygter, at læseren
vil blive skræmt
væk fra skærmen af. Hun
opfordrer derimod alle til et
stærkt samfundsengaAnne Sophia Hermansen
gement:
Blogger på berlingske.dk
»Jeg tror,
Pressechef i den finansielle sektor
vi
længe
Mag.art. i litteraturhistorie
har levet i
Smagsdommer på DR2
den vildFast gæst i Søndagsfrokosten på P1
FA K TA :
SAMFUND
28
farelse, at det er småtabuiseret at diskutere
politik og religion – i bedste fald var det noget, man gjorde i 70erne. Men helt ærligt, er
det ikke på tide, vi begynder at beskæftige os
med noget af det, der betyder noget? Dropper
realityprogrammerne og opdateringerne på
Facebook og træder ud i verden for at forholde
os lidt til, hvad vi egentlig selv bidrager med.«
Heldigvis oplever hun, at 90’ernes desinteresserede ironi og 00’ernes friværdi-verdenssyn
er ved at blive erstattet af en samfundsmæssig
ansvarlighed. Danskernes debatlyst har overrasket hende:
»Jeg holder af, at vi er ca. 5 millioner mere
eller mindre kvalificerede statsministre.«
EN BLOGGER I BEVÆGELSE
Selv føler hun sig klart kvalificeret til sprede
fængende og markante synspunkter i kraft af
sin professionelle baggrund og uddannelse.
Men hun er ikke sikker på, at hun altid har ret
i sine domme:
»Jeg har længe været en sucker for lavkulturelle produktioner som Paradise Hotel og X
Factor og været opstemt af Klovn, men enten
har kulturradikalismen indhentet mig, eller
også er jeg bare begyndt at kede mig. På den
led kan jeg allerede nu se tilbage på indlæg, jeg
ikke ville skrive igen i dag. Fint, at folk hænger
mig op på gamle synspunkter, men jeg forholder mig retten til at blive klogere.«
Den samfundsengagerede blogger holder
sig opdateret om begivenheder både i lille
Danmark og i den store verden. Det giver hende inspiration til at sprede perspektivet ud og
debattere kongehuset i England, feminisme i
Tyskland og den danske singlekultur.
De provokerende indlæg skaber bestemt
også debat på bloggen. Underlødige kommentarer kyler hun dog direkte i spamfilteret, hvis
»Køn er ikke en
kompetence, det
er et biologisk
faktum«
folk kun har haft behov for at tømme deres
personlige skraldespand. På et tidspunkt opdagede hun en kvinde, der tilsvinede hende
under syv forskellige identiteter.
»Jeg listede hendes pseudonymer på et af
indlæggene og bad om at få en forklaring på
skizofrenien. Det blev hun så vred over, at hun
skrev til Berlingskes debatredaktion og anklagede mig for at have udleveret personfølsomme oplysninger,« fortæller Anne Sophia Hermansen.
VENLIG I VIRKELIGHEDEN
Hun bliver fysisk utilpas af ordet iscenesættelse, men er alligevel ikke i tvivl om, at det
netop er det, hun gør på bloggen. Anne Sophia Hermansen vil dog påstå, at hun er lidt
sødere i virkeligheden og betydeligt mindre
provokerende. Med tiden er det blevet et problem for hende at holde brandet Anne Sophia
Hermansen adskilt fra sin privatperson.
»Forleden var der en sælger af Hus Forbi,
som råbte ad mig på Strøget. Jeg smilede ellers venligt til ham, men ville ikke købe hans
blad, og så skreg han efter mig, at han vidste, hvem jeg var og ville ringe til DR. Der er
sikkert dem, som elsker den slags og at blive
genkendt, men jeg er ikke en af dem,« siger
Anne Sophia Hermansen.
Selvom hun for fremtiden vil forsøge at
skelne mere mellem sit privatliv og den Anne
Sophia Hermansen, som optræder med skarpe meninger, så fortryder hun ikke bloggen.
»Fortrydelse er for tøsedrenge. Skulle jeg
fortryde noget, er det, at jeg ikke har fået civiliseret kommentarsporet fra starten og hældt
de værste tosser ud. Men det var en erfaring,
jeg måtte gøre mig,« forklarer hun.
Hvordan hendes blog vil udvikle sig i fremtiden, har hun svært ved at forudse:
»Men jeg kan sige, at min blog er i et vadested, fordi jeg er det.«
SAMFUND
29
SAMFUND
30
Morten han gi’r
aldrig op
VIDEODAGBØGER OM OP- OG NEDTURE SKAL HYPE MORTEN REMARS MUSIKPROJEKT. MANDEN BAG 80’ER HITTET JONATHAN JAGER EN PLADEKONTRAKT,
FOR AT DET SKAL LYKKES, SKAL HAN SKABE EN HISTORIE, SOM KAN BRANDE
PLADEN. DEN HISTORIE UDSPILLER SIG LØBENDE PÅ FACEBOOK.
TEKST Anders Dall
FOTO Anders Dall
»God morgen og velkommen til min videodagbog .«
Sådan møder man Morten Remar i hans
første videodagbog på Facebook-siden »Morten Remars musikeksperiment.« I videodagbøgerne, som
løbende skyller ind
på Facebook-siden,
snakker han om
skrivestress, forklarer
hvorfor han synger
på engelsk på den
nye plade og spiller
små bidder af sine
sange. Alle tanker
omkring tilblivelsen
af hans album tikker
frem på Facebooksiden i form af korte videodagbøger.
I 2004 gjorde pressen musiklivet surt for
Morten Remar og hans band Back to Back.
De udgav albummet Popficktion, men udgivelsen fik aldrig fat i danskerne, fordi den manglede en uundværlig ingrediens. Presseomtale.
Den manglende pressedækning drænede bandet for energi, og de
gik hver til sit. Seks
år senere er Morten
Remar igen klar til
et albumprojekt, og
denne gang knytter
han en historie til
projektet, som skal
brande hans album
og gøre det interessant for både pladeselskab og presse.
Morten Remars projekt pladekontrakt
2011 er skudt i gang.
Morten Remars idé bag projektet er at
skabe opmærksomhed omkring hans musik,
og målet er en pladekontrakt og presseinte-
»Forestil dig et rør,
hvor der kan komme ti kugler i ad
gangen, men der er
altså 100, der gerne
vil igennem det
rør. Det sker bare
ikke«
resse. Videodagbøgerne skal skille ham ud
fra mængden af musikbands, der kæmper om
synlighed i en benhård musikbranche, fortæller Morten Remar.
»Forestil dig et rør, hvor der kan komme ti
kugler i ad gangen, men der er altså 100, der
gerne vil igennem det rør. Det sker bare ikke,«
filosoferer Morten Remar. Han ved godt, han
er nødt til at være ærlig omkring hele processen – også når det går dårligt.
»DET ER JO IKKE INTERESSANT FOR
FOLK, HVIS JEG IKKE ÅBNER DØREN
ORDENTLIGT.«
Morten Remar er hverken Thomas Helmig eller TV2, som automatisk får pressens opmærksomhed. Han har heller ikke et kendisansigt
og en mediepersonlighed som Amalie fra Paradise Hotel, der via sin kendisfaktor har fået
en pladekontrakt. Morten Remar har været
væk længe fra den danske musikscene, og hvad
gør man så for at blive set af pladeselskaber og
FAKTA:
Født 9. maj 1960
Fik sit musikalske gennembrud i 1989 med landeplagen Jonathan
Startede sit videodagbogsprojekt på Facebook den 19. november 2010
Arbejder i DR Byen som journalist på P3 web, tilrettelægger på DR2 Temalørdag
og som vært på P1-programmet Videnskaben Kort
SAMFUND
31
SAMFUND
32
pressen? Man lukker folk ind i den albumproces, der normalt holdes lukket.
»Jeg prøver at skabe en historie ved at
lægge de her videodagbøger ud på Facebook, og jeg ved ikke, hvordan det ender.
Normalt holder alle folk kortene helt ind til
kroppen og viser ikke noget. Jeg vil prøve at
gøre det omvendt. Jeg vil åbne den proces
op og fortælle, hvordan mit forløb er,« fortæller Morten Remar.
Han er godt klar over, at han risikerer at
skulle forholde sig til afslag fra pladeselskaber, men det er en del af præmissen, forklarer han.
»Jeg bliver nødt til at fortælle, hvis jeg får
et afslag fra et pladeselskab. Selvom det ikke
er særlig fed reklame, så er det en del af virkeligheden. Hvad gør man så, hvem snakker man så med?« spørger Morten Remar.
Succeskriteriet er en pladekontrakt
Morten Remar lægger ikke skjul på, at suc-
ceskriteriet er en pladekontrakt, så han kan
udgive sit album og komme på tour. Han er
»Normalt holder
alle folk kortene
helt ind til kroppen og viser ikke
noget. Jeg vil
prøve at gøre det
omvendt«
ikke i tvivl om, at hans videodagbøger kan
give ham den historie, som kan fange pressens opmærksomhed, så det ikke ender på
Morten Remar er på jagt efter
pladekontrakt og presseomtale.
samme måde som Back to Back-pladen fra
2004.
»Når jeg står med mit album, så har jeg
merværdi i at gå til pressen, fordi jeg har den
her historie, og jeg har lagt de her videoer ud.
Jeg har faktisk fået en fangruppe. Der er noget
interesse omkring det her,« pointerer Morten
Remar, som fortæller, at 800 Facebook-brugere i løbet af Facebook-sidens første tre uger
har klikket sig ind på den mest sete videodagbog. Det er Morten Remar godt tilfreds med.
Skulle det værste ske, at pladekontrakten udebliver, så har han en plan b. Så udgiver han
selv pladen, men så bliver den kun udgivet på
nettet, forklarer han.
»Jeg ved, det bliver til noget. Jeg kan jo godt
udgive det selv, men så bliver det på nettet. Det
vil ikke ende med, at det ikke bliver udgivet.
Det ville være meningsløst,« slutter Morten
Remar, som i uge 8 går i studiet for at indspille
pladen.
CARMINA
SAMFUND
33
BURANA
ra
f
ter
et
l
Bil
Carl Nielsen Salen
Odense Koncerthus
Onsdag 16. februar · 2011 · Kl. 21.00
Torsdag 17. februar · 2011 · Kl. 19.00
odensesymfoni.dk
r
k
3
g
-o
e
i
d
5
STubat 6
d
Me gera
un
5
Billettelefon 63121314
SAMFUND
34
TEKST Niels Christian Buhl
VIDEODAGBØGER OM OP- Er
OG
SKAL
HYPE
REMARS
»Selvom man
som deltagerMUSIKfærdes på samdet NEDTURE
de lunkne dåseøl, den
beskidte
badesø, MORTEN
me område som en masse andre, så er opleveldet brede musikudvalg eller måske noget helt
PROJEKT. MANDEN BAG 80’ER
HITTET JONATHAN JAGER
EN PLADEKONTRAKT,
serne individuelle, og alle har forskellige histofjerde?
FOR AT DET SKAL LYKKES, SKAL
HAN
SKABE
ENFestival,
HISTORIE,
SOM
KAN
BRANDE
rier at fortælle.
Vi vil
vise vores
publikum, hvor
De fleste, der
har været
på Roskilde
nuanceret den her feeling er,« fortæller han.
vil kunne nikke genkendende til, at der hviler
PLADEN. DEN HISTORIE UDSPILLER SIG LØBENDE PÅ FACEBOOK.
TEKST: Anders Dall
FOTO: Anders Dall
en helt særlig atmosfære over Dyrskuepladsen,
når den i begyndelsen af sommeren danner
bopæl for over 100.000 glade festivaldeltagere.
Men hvad er det helt præcis, der skaber denne
atmosfære, som festivalen selv har døbt ”the
orange feeling”? Og hvad denne feeling går ud
på? Det skal en ny kampagne forsøge at finde
svaret på.
I løbet af februar lancerer Roskilde Festival
på sin hjemmeside en kampagne med navnet
”Share the feeling”. Over fire uger vil sidens
brugere kunne dele oplevelser fra festivalen,
udveksle tips og tricks til den perfekte festival
og komme med deres bud på, hvad ”the orange feeling” er.
Hver uge vil et nyt emne være til debat,
og som afslutning på hvert emne vil de bedste indlæg blive kåret. Den første uge i kampagnen skal publikum give deres bud på den
bedste koncertoplevelse på festivalen, og forfatterne bag de bedste bud præmieres med festivalbilletter og adgang til at overvære en af
årets store koncerter fra sidelinjen på Orange
Scene.
De mange små historier, der i løbet af
kampagnen finder vej til hjemmesiden, vil
forhåbentlig kunne give et billede af, hvad
den orange følelse dækker – eller snarere, kan
dække – over. Det håber i hvert fald festivalens
pr- og marketingschef, Jon Laursen.
Selv mener Jon Laursen, at festivalens særlige feeling blandt andet skabes af det store antal frivillige, der hjælper til før, under og efter
den ugelange fest.
»Den store grad af frivillighed betyder, at
folk føler sig som en stor del af festivalen. Derfor er de meget deltagende, og med den deltagelse er de med til at skabe den her unikke
stemning. Hvis vi eksempelvis erstattede de
frivillige campingvagter med professionelle
vagter, ville det skabe en helt anden stemning.«
DOT, DOT, DOT…
Prikker. Masser af orange prikker. Det visuelle
udtryk, der knytter sig til årets festival, og som
hen over foråret vil spire frem på plakater og
i annoncer, er en eksplosion af prikker. Udtrykket stemmer godt overens med ”Share the
feeling”-kampagnen, idet hver af de orange
prikker symboliserer en festivalgænger og hans
ellers hendes individuelle oplevelse af festivalen. Jon Laursen udtrykker det på følgende
måde:
»Hver dot er alle de elementer, som er med
til at skabe den her specielle feeling – the orange feeling. Det er en feeling, som er skabt af alle
deltagere. Det er summen af alle.«
35
AF SYDDANSKE STUDERENDE
Syddanske Studerende fik endnu et fremragende valg i 2010. Vi stillede op på alle fakulteter, og fik 16 ud af 17 pladser.
Trods flere systemfejl er valget veloverstået.
Det var to dage med masser af sne og halvtomme gange på universitetet, hvilket nok
også var grunden til, at stemmeprocenten kun
nåede op på 12,77%. Syddanske Studerende
tog 1704 stemmer, de borgerlige fik 405 og
Anders Almtoft fra Sønderborg fik 33 stemmer.
De to bestyrelsespladser gik igen i år til Syddanske Studerende, hvor Freja Brandhøj og
Henrik Bjerregaard blev valgt ind.
KORT OM DE TO KANDIDATER
Freja Brandhøj er netop gået af som formand
for Syddanske Studerende. Nu er hun i stedet
blevet valgt ind i universitetsbestyrelsen med
574 personlige stemmer. Hun er oprindelig fra
Sønderborg, har gået på højskolen for politik i
Esbjerg og været ved gardehusarregimentet i
Slagelse. Hun læser lige nu statskundskab på
5. semester og har netop sagt sit job op som
foredragsholder for at bruge tiden på bestyrelsesarbejdet.
»Det er helt fantastisk at blive valgt ind med
så mange personlige stemmer, det har været
en fed oplevelse at være ude og snakke med så
mange studerende. Der har været mange inputs og gode diskussioner, og jeg er helt sikker
på, at Syddanske Studerende kan løfte opgaven.«
Henrik Bjerregaard er 24 år og læser HA
på SDU i Kolding. Han vil repræsentere de 4
mindre campusser i SDU’s bestyrelse, så deres
stemme også bliver hørt. Henrik er lige nu ved
at afslutte sin praktikperiode på Christiansborg.
SYDDANSKE STUDERENDE VIL I 2011
KÆMPE FOR:
• Et pædagogisk CV. Der skal opstilles krav om,
at man ikke kun skal fremsende et fagligt
CV, men også et pædagogisk CV. Samtidig
skal evalueringerne tages alvorligt, og un-
derviserne skal på kurser i pædagogik, brugen af slides etc.
• Socialt miljø. Det sociale miljø på de 5 campusser skal optimeres. Hvis vi har et godt
socialt miljø, skaber vi bedre rammer for de
studerende, og flere færdiggør deres uddannelse. Alle skal tilbydes en rustur, vejledning
og øvelsestimer.
• SU og uddannelseskvalitet. Gennem DSF vil vi
kæmpe for at bibeholde SU’en og uddannelseskvaliteten. Vi vil samtidig kæmpe for,
at de færdiguddannede, der søger til udlandet inden for 3 år, ikke kommer til at betale
deres SU tilbage.
Læs mere på syddanskestuderende.dk
TANKE
Syddanske Studerende
vandt valget stort
TANKE
36
INGEN KAN NÆGTE, AT FACEBOOK-OPDATERINGER UDEN LIKES OG KOMMENTARER ER DET MEST VANÆRENDE SCENARIO FOR EN UNG ANNO 2011. SPECIELT
IKKE HVIS OPDATERINGEN FLASHER VELOVERVEJEDE TANKER OM DIN UNDULATS DØD, SORTSTEGTE POMFRITTER OG KATASTROFALE KÆRESTESORGER.
DERFOR SERVICERER RUST NU ALLE SINE LÆSERE MED EN SUBLIM GUIDE TIL
UENDELIGE LIKES OG KOMMENTARER.
TEKST Jasmina Blichert
FOTO Facebook
FORTÆL ALT
»Blev skudt i hjertet. Er helt knust. Det gør så ondt indeni mig. Verden er
helt tom uden dig.«
Selvfølgelig er det vigtigt, at du som statusholiker tager alle
dine venner med på en tur gennem dit følelsesregister. Lad dem
vide statussen i dit forhold, hvordan dine tømmermænd skrider
frem, og hvad du f.eks. planlægger at spise til aftensmad. Dine
venner kan ikke leve uden de informationer. Ha’ dog in mente, at
du kan ende med at blive offer for verdens falske sympatier. Men
who cares? Du vil helt sikkert blive kommenteret og »it’s better to
lose a lover, than to love a loser.«
VÆR ORIGINAL
Tænk nyskabende og belær dine venner:
»Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne.«
Det gælder om at vække dine venners opmærksomhed og pirre dem med lokkende opdateringer som: »Jeg synes, det er skræmmende, hvad man nogle gange kan finde i sit navlehul.« Eller: »Hvis du
hører ordene: ’Gæt hvad jeg har i hånden’ - så vil du ikke vide det.«
Hvis du ikke kan finde på noget sjovt, så fortæl om dine pinlige handlinger. Eller brug Facebook som hittegodskontor og efterlys dine tabte trusser fra lørdag nat eller »kan nogen hjælpe mig
med at finde min husnøgle til Grønnegade nr. 19. Sidst set ved midnatstid og
er altså begyndt at fryse lidt nu?« Så skal du nok få indhentet nogle
likes.
37
TANKE
SKRIV I NUET
Det vigtigste med statusopdateringer er aktualitet
og nærvær. Gør det klart over for dine venner, at du
er hurtig på tasterne og overhovedet ikke lader dem
slippe for nogle informationer om, hvad du laver i
nuet. I stedet for at sidde på kummen og skrige din
stemme ud, så brug det sociale netværk:
»EMERGENCY: Er der nogen på toilettet ved kiosken
på Bellevue Strand? Så smid lige en rulle toiletpapir over
sidste bås. Jeg venter. Tak!«
HUSK HØJT HUMØR OG HUMOR
Den sorte humor hitter. Beskriv for eksempel hvad
der ligger på bordet foran dig eller stil spørgsmål
til dine venner. Så er du næsten garanteret kommentarer:
»Har I lagt mærke til, at folk, der snorker, altid falder i
søvn først?«
Hvis du er helt blank for idéer og aldrig har prøvet at blive liket, så brug en klassiker. Stjæl fra dine
venner, din familie og personer
omkring dig. Fang pick-up-lines. Hvis ikke du selv
er sjov, kan det være, dem omkring dig er det.
»Søren prøver at skifte sin adgangskode på Facebook til
’penis’, men den bliver ved med at sige, den er for kort.« Den
slags opdateringer vil højst sandsynligt ikke vække
en kæmpe latter, men mon ikke den kan få et par
personer til at smile?
PRØV POESI
Poesi kan også skaffe likes. Det skal dog være inspirerende og fængende, som »Kebab, dürüm og falafel, jeg
spiser dig uden min gaffel.«
Og så er der selvfølgelig også de statusopdateringer, der opstår helt af sig selv, når du lige
glemmer at trykke på den lille log-off-knap i højre
hjørne. »Hej Anna. Det er farmor. Jeg kan ikke finde ud
af at logge af din profil. Kan du hjælpe mig?« Godt nok
er du ikke selv forfatteren, men du bliver liket. Også
selvom du pludselig har fået klamydia og gonore på
Facebook, uden du selv var klar over det.
Og husk så bare på: Hvad du deler med verden,
deler den med dig.
Share løs.
TANKE
38
SU – en investering i
fremtiden
AF MIKKEL ZEUTHEN, AFGÅENDE FORMAND, DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Mathias Sommer påstår i sit debatindlæg ’Afskaf SU’en og red Danmark’, bragt i RUST
december 2010, at danske studerende er uansvarlige og umotiverede. Et resultat af SUsystemet, som han mener burde afskaffes og
erstattes med billige statslån og fjernelse af
topskatten.
I Danmark har vi mange muligheder, men
de er ikke ubegrænsede. Hvis man vil studere i
en af de større byer og samtidig bo i nærheden
af sit studie, så skal man have pengepungen i
orden.
SU’en blev indført i 1970 for at sikre, at
alle havde adgang til uddannelse uanset social
placering. Og det har faktisk virket så godt, at
Danmark i dag har den højeste sociale mobilitet af alle OECD-lande og i det hele taget
har en større andel unge med en videregående
uddannelse end de fleste andre lande.
Men derudover, hvori ligger så den egentlige investering i samfundet, når det gælder
SU?
Ifølge tal fra DEA (erhvervslivets tænketank)
og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tjener
udgifterne til universitetsuddannelser sig selv
ind mange gange, og hver kandidatgrad giver
over et helt arbejdsliv i gennemsnit 8 mio. kroner i overskud, når alle udgifter til SU, undervisning, tabt arbejdsfortjeneste osv. er trukket
fra. Flere færdiguddannede betyder således
flere penge til staten.
Hvis der bliver skåret i SU’en, risikerer vi,
at færre vil tage en videregående uddannelse,
og mange studerende vil blive nødt til at arbejde væsentligt mere og derved bruge mindre
tid på studiet.
Det er vigtigt at huske på, at politikerne altså ikke giver os SU, fordi de synes, det er synd
for os! SU’en kan snarere betegnes som en social kontrakt, hvor samfundet betaler os for, at
vi til gengæld kan koncentrere os om studiet.
I løbet af efteråret stod cirka 20 organisationer, heriblandt Danske Studerendes Fællesråd, bag initiativet ’Unge ta’r Ansvar’, hvor
budskabet om at investere i fremtiden helt forudsigeligt af nogle blev kritiseret for at være et
udtryk for en forkælet krævementalitet. Én af
parolerne var ’Nej til forringelser af SU’en’.
Det er jo ikke at kræve, når man ytrer ønske
om at bevare noget, man har haft i 40 år, og
som i et dyrt dansk samfund holder sammen
på studieøkonomien, mens man yder sit for at
kunne betale samfundet tilbage senere. Kampagnen gik på, at det er uansvarligt at skære
ned på det, der skal bære fremtidens velfærdssamfund, og at det er ansvarligt at investere i
det. Vi var rigtig mange unge, der tog ansvar
for fremtiden ved at vise, at vi gerne vil bidrage
til fremtidens store udfordringer, men så kræver vi til gengæld et stop for nedskæringer på
SU og uddannelse.
Og hvis Mathias Sommer ikke mener, han
har brug for SU’en, og den gør ham doven og
umotiveret, så er han jo mere end velkommen
til at framelde sig SU’en. Men det har du vel
forhåbentlig allerede gjort, for ellers skriger
dobbeltmoralen da højlydt til himlen…
39
INTERNETGIGANTEN GOOGLE HAR SIDEN 1998 VÆRET HELE VERDENS
INFORMATIONSLIVLINE. MED OVER 200 MILLIONER FORESPØRGSLER HVER
ENESTE DAG ER GOOGLE VERDENS STØRSTE SØGEMASKINE. MEN HVILKE
ORD TASTER DANSKERNE IND I SØGEFELTET?
TEKST Grith Larsen
FOTO Google
Hvad hedder hovedstaden i Kasakhstan, hvor
lang tid varede 30-års-krigen, og hvordan binder man et slips? Alt det og meget mere kan
internettets svar på oraklet i Delfi fortælle dig.
Antallet af Google-søgninger er steget med
305 % de seneste fem år. Hvert år sladrer vores virtuelle ven i nøden om, hvad danskerne
søger mest på.
Inden RUST afslører de mest googlede ord
i Danmark i 2010, får du først top fem over
de mest googlede danskere, de mest googlede
danske nyheder og top fem over danske søgninger, der er steget mest det foregående år.
Kronprinsesse Mary troner sig til femtepladsen over mest googlede danskere. Selvom
de fleste nødig vil indrømme, at de ser Paradise Hotel, afslører Google noget andet: Paradise Hoteldeltageren, Amalie Szigethy, indtager
nemlig fjerdepladsen. På tredjepladsen flyver
Lene Espersen ind, mens andenpladsen brystes af Anni Fønsby. På førstepladsen har danskerne sagt velkommen til Medina, der er den
mest søgte danske person på Google i 2010.
På nyhedsfronten tager Helle ThorningSmiths skattesag femtepladsen. Finhvalen fra
Vejle strander på fjerdepladsen, mens endnu
en politiker og i øvrigt den tredje mest googlede dansker, Lene Espersen, igen lander på en
tredjeplads. Den islandske askesky hoster sig
op på en andenplads. Førstepladsen over de
mest googlede nyheder er jordskælvet i Haiti.
På listen over søgninger, der er steget mest
i 2010, ræser Bilbasen ind på en femteplads.
Fjerdepladsen går til cyberlegepladsen Gratis
Spil, mens tredjepladsen tildeles Elgiganten. I
stedet for at kigge ud af vinduet klikker danskerne dmi.dk ind på en andenplads. Førsteplad-sen over de søgninger, der er steget mest,
er vores alle sammens ekstra sæt øjne i form af
Google Street View.
Men hvilke ord har vi danskere overordnet
set googlet mest det forgangne år? Femtepladsen goes to Google Translate, der can help you
med at translate engelske words. Søgehøjdespringeren dmi.dk fastfryser sig til en fjerdeplads. Tredjepladsen er interessant. Den går
nemlig til Google selv. Andenpladsen går til
overspringshandlingernes slikbutik: YouTube.
Førstepladsen over de mest googlede ord går
ikke overraskende til det virtuelle, sociale netværk Facebook.
Hvis du nu er en af de få danskere, der
endnu ikke ved, hvad Google er, kan du passende google dig til det.
TANKE
Danskerne googler
’google’ på