Produktblade - Den Unge Gartner A/S
Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark FødevareErhverv 2009 Indhold Forord . ................................................................................................. 4 Indledning . ........................................................................................... 5 Kort om den økologiske frugt, grønt - og bærsektor .............................. 7 Arealer . ........................................................................................................................................................7 Udenrigshandel . ...........................................................................................................................................8 Sammenfatning ............................................................................................................................................9 Vidensyntesen og forskning i frugt, grønt og bær .................................. 10 Grønsagsproduktion .....................................................................................................................................10 Frugt- og bærproduktion ..............................................................................................................................11 Væksthusproduktion . ...................................................................................................................................12 Sammenfatning ............................................................................................................................................13 Lovgivning om økologisk produktion . .................................................... 14 Generelt .......................................................................................................................................................14 Frø og udsæd ...............................................................................................................................................14 Vækstmedier til bede og væksthuse . ............................................................................................................15 Gødning generelt . ........................................................................................................................................16 Gødning i væksthuse ....................................................................................................................................17 Plantebeskyttelse ..........................................................................................................................................17 Nye danske initiativer ....................................................................................................................................20 Praksis for godkendelse i Danmark ................................................................................................................21 Sammenfatning ............................................................................................................................................21 SWOT analyse fra Fødevareøkonomisk Institut . ...................................... 23 Sammenfatning ............................................................................................................................................24 Tilskudsordninger i Danmark kontra udlandet . ....................................... 25 Sammenfatning ............................................................................................................................................28 Markedsføring . ..................................................................................... 30 Afsætningskanaler ........................................................................................................................................30 Pris og konkurrenceevne ...............................................................................................................................31 Salg og mærkning af økologiske varer . .........................................................................................................32 Struktur i detailhandelen ...............................................................................................................................34 Producentorganisationer ...............................................................................................................................35 Overgang til kvalitetsfødevarer – potentiale ..................................................................................................36 Sammenfatning ............................................................................................................................................38 Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 2 Økologisk frugt og bær produktion ....................................................... 40 Nuværende dyrkningsomfang .......................................................................................................................40 Rammevilkår .................................................................................................................................................40 Dyrkningsmæssige aspekter ..........................................................................................................................41 Ønsker fra erhvervet vedrørende plantebeskyttelsesmidler ............................................................................43 Alternative plantebeskyttelsesmidler og teknologi . .......................................................................................45 Sammendrag ................................................................................................................................................47 Økologisk Grøntsagsproduktion . ........................................................... 49 Nuværende dyrkningsomfang .......................................................................................................................49 Rammevilkår .................................................................................................................................................49 Dyrkningsmæssige aspekter ..........................................................................................................................50 Teknologiske muligheder ..............................................................................................................................52 Sammendrag ................................................................................................................................................54 Økologisk væksthusproduktion . ............................................................ 56 Nuværende dyrkningsomfang .......................................................................................................................56 Rammevilkår .................................................................................................................................................56 Dyrkningsmæssige aspekter ..........................................................................................................................57 Teknologiske muligheder ..............................................................................................................................59 Sammendrag ................................................................................................................................................60 Samlet konklusion ................................................................................. 62 Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 3 Forord I juni 2008 udgav ICROFS (tidligere FØJO) en ”Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter”. Vidensyntesen, der var bestilt af Fødevareministeriet, undersøgte muligheder og barrierer for fortsat vækst i den økologiske sektor. Nærværende rapport tager afsæt i syntesen og kan opfattes som en yderligere belysning af den økologiske frugt, grønt og bær sektor. Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Institut har i juni 2009 udarbejdet en SWOT analyse der sammen med vidensyntesen har indgået som baggrundsinformation for nærværende arbejde. Denne rapport er udarbejdet i forlængelse af aftalen fra 2008 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en revision af økologipakken. Af aftalen fremgår det blandt andet, at parterne er enige om at iværksætte et arbejde i 2009 med henblik på at analysere rammevilkårene for produktion af økologisk frugt, grønt og bær. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under det økologiske fødevareråd. Arbejdsgruppen har bestået af: Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, Poul Rytter Larsen, økologisk frugtproducent, Lars Holdensen fra Plantedirektoratet, Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen, Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer, Niels Halberg fra ICROFS samt Ole Bloch Engelbredt fra Gartnerirådgivningen. Arbejdsgruppen har været sekretariatsbetjent af Anders Larsen og Rasmus Ørnberg Eriksen fra FødevareErhverv. I rapporten fremhæves en række af de rammevilkår, som de danske jordbrugere producerer under. Det er ikke alle rammevilkår, der medtages da der fokuseres på at afdække de områder, hvor en særlig indsats fra erhvervet eller fra Fødevareministeriet evt. vil kunne medvirke til øget produktion og/eller bedre konkurrenceevne for sektoren. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 4 Indledning Efterspørgslen på økologiske fødevarer stiger – både i Danmark og i mange andre lande. Den øgede efterspørgsel og den stigende internationale handel med økologiske produkter giver både nye muligheder og nye udfordringer. I forhold til produktionen af økologisk frugt, grønt og bær, er den danske produktion stadig af meget beskedent omfang og importen har gennem en årrække været stigende, også i forhold til produkter der dyrkningsmæssigt kan produceres i Danmark. Højværdiafgrøder, som spisekartofler, grøntsager samt frugt og bær, udgjorde i 2006 kun henholdsvis 0,7, 0,8 og 0,2 pct. af det økologiske areal. Med afsæt i et ønske om at styrke rammevilkårene for den danske økologiske frugt, grønt og bær produktion, har den nedsatte arbejdsgruppe udarbejdet en rammevilkårsanalyse af den økologiske primærproduktion. Analysen skal bidrage til at belyse fremtidsmuligheder samt forsøge at bedømme hvilke barrierer, der er mest presserende i forhold til at øge en bæredygtig vækst i sektoren. Med henblik på at sikre det fornødne overblik og grundlag for analysen, valgte arbejdsgruppen, at opdele analysen i følgende tre sektorer, ”Frugt og bær”, ”Frilandsgrøntsager” samt ”Væksthusgrøntsager”. Af nedenstående fremgår en præcis beskrivelse af arbejdsgruppens kommissorium. Formål Jævnfør Kommissoriet for rammevilkårsanalysen er formålet at fremme initiativer, indenfor de eksisterende rammer i landdistriktsprogrammet og de økonomiske rammer for regeringens Grøn Vækst udspil, der • Styrker de nævnte sektorers konkurrenceevne • Styrker værditilvæksten i sektorerne Analysen skal endvidere bidrage til et strategisk overblik over hvilke sektorer eller driftsgrene af økologien, hvor man kan skabe størst økonomisk vækst og miljø for pengene. Opgaver I forhold til formålet beskrives konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt mellem Danmark og konkurrerende EU lande, herunder en gennemgang af: • tilladte hjælpestoffer og betingelser for at anvende disse, herunder godkendelsesprocedurer for plantebeskyttelses- og plantestyrkendemidler i Danmark og konkurrerende EU lande samt mulighederne for at få godkendt midler, der øger dyrkningssikkerheden Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 5 • tilskudsordninger til frugt, bær og grønt • praksis og erfaringer med teknikker til opbevaring af høstede produkter som kan have betydning for lagerfasthed og forsyning med produkter fra danske producenter • væsentlige konkurrenceparametre i forhold til konventionel produktion Derudover skal analysen: • Beskrive dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning • Gennemgå fokus i forskningsprojekter vedrørende frugt, bær og grøntproduktion. • Gennemgå sortsudvikling og forhold omkring sortsafprøvninger. • Belyse mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. • Se på muligheder for samspil mellem driftsformer • Tage de formodede klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende 10-20 år, i betragtning • Pege på mulige fremtidige indsatsområder • Undersøge forskellige markedsføringsstrategier – herunder markedsføringen af særlige sorter De enkelte elementer i kommissoriet er belyst med en vægt svarende til arbejdsgruppens vurdering af de væsentligste muligheder og udfordringer. Indenfor de tre hovedområder ”Frugt, og bær”, ”Frilandsgrøntsager” samt ”Væksthusgrøntsager er der fokuseret på udvalgte kulturer og eller temaer indenfor dyrkningen af disse. Det er kulturerne æbler og pærer, jordbær og solbær, gulerødder, løg og kartofler, tomater og agurker, der er behandlet mest indgående i analysen. Udvælgelsen afspejler kulturernes relative betydning inden for den pågældende produktion samt de dyrkningsmæssige og afsætningsmæssige forhold, der har størst betydning i de pågældende kulturer. Det er overordnet plantebeskyttelsesmidler og sorter indenfor frugt og bær, gødskning, sorter, og overdækning af vintergrøntsager indenfor frilandsgrøntsager, gødning, afgrænsede bede og sygdomsbekæmpelse samt energieffektivisering og besparelse inden for væksthuse. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 6 Kort om den økologiske frugt, grønt - og bærsektor Detailomsætningen af økologiske frugt og- grønt har i lighed med den resterende økologiske sektor været i rivende udvikling. Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i 20081 og segmentets pct. vise andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i 2008. Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske grøntsager. Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i 2008. Der henvises til bilag 1 for en detaljeret gennemgang af omsætningen i detailhandelen. Arealer Af nedenstående tabel fremgår en oversigt over de økologisk dyrkede frugt, grønt og bær arealer i 2008. Areal Antal bedrifter Pct. økologisk Æbler 286 172 16 Pærer 25 22 6 Kirsebær 71 14 0,5 Solbær 48 22 2 Jordbær 59 38 5 Ca. 1700 450 14 Tomat 4,4 16 20 Agurk 3,1 7 28 Salat 0,5 2 4 Svampe 0,1 2 8 3 14 28 Frugt Bær og busk Frilandsgrøntsager (samlet) Væksthus Andre grøntsager Arealer med frugt og bær. Plantedirektoratet, 2008. Data inkluderer alle indberettede arealer og bedrifter under omlægning. 1 Kilde Danmarks Statistik Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 7 Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer med æbler og pærer været stigende fra 2005 til 2008. For bær produktionen, er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær. For kirsebær er arealet næsten halveret fra perioden 2005-2008. Ifølge Frugttræplantagetællingen i 2007 fra Danmarks statistik var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede produktion. (kilde: Frugttræplantagetællingen, Danmarks Statistik 2007) For frilandsgrøntsagerne går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til 2005. Udviklingen tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele. I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning i areal fra 2005 til 2008. Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i 2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet med agurker har i samme periode varieret fra 3,4 ha i 2005 til 3,1ha i 2008 til. I 2009 har 8 bedrifter indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion. Frem til 2009 har blot 0,5 ha været indberettet med salat. I 2009 har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha. Udenrigshandel I forhold til import og eksport har Danmark udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk frugt og grønt. På grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder, ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget af grøntsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks mest importerede økologiske grøntsager. Det er samtidig grøntsager, der også produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler, blomkål og broccoli. (se bilag 1) Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion, ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året. Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter. På frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge importprodukt, Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 8 foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner, nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris. Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har svært ved at konkurrere. En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler – og de frosne eller forarbejdede produkter – jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene handler konkurrencen først og fremmest om pris. Nederlandene og Italien udgør de to største eksportører af frugt og grønt til Danmark. Opmærksomheden henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Nederlandene en række varer til Danmark, der har oprindelse uden for Nederlandene f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder for frugt og grønt udgøres i aftagende rækkefølge af Sverige, Tyskland og Storbritannien. Ifølge SWOT analysen fra Fødevareøkonomisk Institut er det karakteristisk, at den danske produktion af økologisk frugt, bær og grønt ikke kan følge med den markedsvækst, der findes på flere udenlandske markeder. Der kan derfor foretages en nærmere identifikation og analyse af de kritiske parametre, hvor den danske økologsike frugt, bær- og grøntsektor har oplagte svagheder og forbedringsmuligheder – set i forhold til relevante konkurrentlande. Sammenfatning I forhold til økologisk frugt, grønt og bær er der samlet set tale om et marked i vækst. Der er en stigende tendens til at danske producenter er presset på pris også i sæsonen. Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dette er i modsætning til den økologiske frugtimport hvor en betydelig del udgøres af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler – og de frosne eller forarbejdede produkter – jordbær, hindbær, æblesaft mv. Overordnet set er den danske gartnerisektor presset af globaliseringen og den samlede import af økologisk frugt og grønt er stigende. For så vidt, der kan drages paralleller mellem konventionel og økologisk avl er specielt gartnerier med væksthuse samt frugt og bær hårdt presset på indtjeningen. Nederlandene og Italien er de to største eksportører til Danmark af økologisk frugt og grønt. De vigtigste eksportmarkeder for frugt og grønt udgøres af Sverige, Tyskland og Storbritannien. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 9 Vidensyntesen og forskning i frugt, grønt og bær Fødevareministeriet bad i 2007 det daværende Forskningscenter for Økologisk Jordbrug om at udarbejde en vidensyntese om fremtidens økologiske sektor i Danmark med fokus på muligheder og barrierer for en markedsbaseret vækst i økologisk produktion, forarbejdning og markedsføring set i lyset af den stigende forbrugerefterspørgsel. Nedenfor er summeret en række af hovedkonklusionerne fra Vidensyntesen fra juni 2008 i forhold til frugt, grøn og bær tilføjet en perspektivering af hvor forskning og udvikling yderligere kan bidrage til øget omlægning og vækst. Der er i afsnittet under de enkelte driftsgrene særligt fokus på potentialet i øget samspil mellem de økologiske driftsformer. Der henvises til bilag 7 for en nærmere gennemgang af FØJO projekter relateret til økologisk frugt, grønt og bær. Grønsagsproduktion Ifølge vidensyntesen er de væsentligste barrierer for grøntsagsdyrkningen; Udfasningen af den konventionelle husdyrgødning, de store investeringer i specialmaskiner og udstyr samt at hver grøntsag har sin problemstilling og at det derfor er omfattende, at få tilstrækkelig viden til en bred udvidelse af grøntsagsavlen. Hvad angår udfasningen af husdyrgødningen har grøntsagerne som højværdiafgrøde en mulighed for at betale for økologisk husdyrgødning. Samtidigt ligger der allerede en række forskningsresultater omkring anvendelse af efterafgrøder, som kan bringes i spil. Ny forskning kan øge dyrkningssikkerheden, kvaliteten og konkurrencedygtigheden ved at: • Bidrage til udvikling af produktionssystemer til flere konkrete afgrøder med optimal udnyttelse af sædskifte, grøngødning og efterafgrøder, herunder brug af beslutningsstøttesystemer (IKT) til forbedret sædskifte og gødningsplanlægning • Udvikle nye innovative produktionssystemer og blandingskulturer samt kulturtekniske foranstaltninger til at reducere sygdomme og skadedyr samt til at øge næringsstofforsyning fra rodzonen • Udvikle og demonstrere smart, innovativ anvendelse af automatisering og robotter til ukrudtsbekæmpelse og andre arbejdstunge opgaver samt vandingsstrategier som mindsker brugen af vand (og energi) • Udvikle alternative vinteropbevaringsmuligheder til gulerødder og andre rodfrugter Samspil mellem driftsformer Indenfor grønsagsavl, som kan indgå i sædskiftet vil fordelen med et samspil mellem driftsformer først og fremmest være mulighed for et bedre sædskifte for grøntsagsavlerne og lettere adgang til økologisk gødning og fordelen Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 10 for malkekvægsbedrifterne (som der typisk samarbejdes med) for at få en højere betaling pr. hektar. (og tildels bekæmpelse af ukrudt ved at have en renset rækkeafgrøde inde) En del grøntsagsavlere f.eks. gulerods- og salatavlere praktiserer allerede denne løsning. Forskning kan bidrage til at udvikle denne type samarbejde ved at: • Samle resultater fra allerede i gangværende producenter og gøre det tilgængeligt for andre både i forhold til de dyrkningsmæssige perspektiver og i forhold til hvordan samarbejde kan foregå mellem bedrifter i et økonomisk og managementmæssigt perspektiv • Udvikle nye modeller for moderne økologiske landbrugsbedrifter inden for den ny landbrugslov, der kan fungere som attraktive fremtidsløsninger og som inkluderer forskellige former for samarbejde f.eks. matrix drift og som både har juridiske, organisatoriske, erhvervsøkonomiske og agronomiske aspekter og projekter, og som udvikles i tæt samarbejde med landmænd og virksomheder (vertikal og horisontal integration) Frugt- og bærproduktion Ifølge vidensyntesen er den største barriere for frugtproduktionen dyrkningssikkerheden. Der er derfor både brug for en kortsigtet indsats for at løse konkrete problemer ved dyrkningen og investering i en langsigtet forskningsindsats med udvikling af resistente og robuste sorter, opsamling af viden om langsigtede konsekvenser af forskellige dyrkningssystemer og videreudvikling af systemerne på baggrund af disse. Inden for frugt er der allerede et vist forskningsgrundlag til stede, som også har ført til etableringen af en række modelplantager. Disse kan være grundlag for at undersøge de mere langsigtede virkninger af forskellige bekæmpelsesstrategier. Forskningen kan derfor forbedre dyrkningssikkerheden ved: • Opsamling af grundlæggende viden om den langsigtede konsekvens af forskellige økologiske dyrkningsstrategiers indflydelse på skadedyrs og nyttedyrs populationsudviklingen, betydningen af jordbehandling og gødningstildeling samt risikomanagementstrategier (sortsvalg, robuste/ resistente sorter, højt og lavt bekæmpelsesniveau med godkendte midler osv.) • Konkrete forbedrede værktøjer til bekæmpelse af alvorlige skadevoldere i både frugt- og bærdyrkningen. Herunder forebyggelsesstrategier som sortsvalg, dyrkningsstrategier, fremme af nyttedyr, gødningstildeling, beskæring og andre dyrkningsmæssige tiltag, som kan minimere angreb af skadedyr og svampesygdomme samt udvikling af biologisk, fysisk og anden alternativ bekæmpelse af skadevoldere • Udvikling af dyrkningskoncepter for enkeltafgrøder herunder mindre kulturer, som også inkluderer dyrkningsmetodens indflydelse på smag og produktkvalitet og eventuelt forarbejdningsegenskaber samt høstmetoder og lagring tilpasset specifikke koncepter og afsætningsformer for et forbedret markedspotentiale Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 11 Samspil mellem driftsformer. Især frugtproduktion, hvor plantagen dyrkes i mange år kan opfattes som et monokultursystem. Udvikling af frugtproduktionen i et samspil med andre produktioner vil i teorien både kunne optimere udbyttet i det biologiske system og sprede den økonomiske risiko. Der har været lavet forsøg med kyllingeproduktion og frugtavl og en del ægproducenter er i gang med at plante frugtplantager, som hønsene har adgang til. Andre muligheder er ekstensiv frugtavl kombineret med afgræsning som i de traditionelle ciderplantager, eller enkelte rækker som skel af højværdiafgrøder som kirsebærtræer. Der er dog også klare barrierer i forhold for sådanne systemer, idet det kan være svært, at have en specialiseret viden og fokus på flere områder og fordi investeringer i f.eks. mekanisk ukrudtsbehandling og kølefaciliteter kræver en vis volumen. Forskning kan bidrage med: • Viden om og demonstration af nye systemer, og hvordan alle elementer kan optimeres i et samspil, både kvaliteten af de forskellige produkter, dyrevelfærden, næringsstofferne, naturen og biodiversiteten samt den samlede økonomi • Udvikling af modeller for bedriftssamarbejder indenfor frugt- og bæravlen Væksthusproduktion Vidensyntesen har ikke forholdt sig til økologisk væksthusproduktion. Der har kun været et enkelt forskningsprojekt om væksthusproduktion i FØJO / ICROFS regi og der er således mange områder som forskning vil kunne bidrage til. Forskning vil kunne bidrage med : • Bedre forståelse af væksthusproduktionen som et højtydende biologisk system • Ud fra en større forståelse af sammenhængene i systemet at sikre den bedste udnyttelse af de tilstedeværende og tilførte ressourcer; jord/dyrkningsmedie, vand, energi, gødning osv., således at det medfører et både robust og højtydende system i forhold til afgrødernes modtagelighed for sygdomme, spisekvalitet samt økonomi og arbejdskraftforbrug • Dokumentation, udvikling og forbedringer af dyrkningspraksis i de større nuværende økologiske væksthuskulturer tomat, agurk, peber og salat med inddragelse af: Klimastyring, gødningstildeling og -udnyttelse, forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, herunder svampesygdomme, optimal vanding i forhold til vækst, smag og lavt vandforbrug samt brug af IKT til at understøtte management på disse områder Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 12 Sammenfatning Ny forskning i grøntsager skal øge dyrkningssikkerheden, kvaliteten og konkurrencedygtigheden ved fokus på: • Optimal udnyttelse af sædskifte, grøngødning og efterafgrøder • Innovative produktionssystemer og blandingskulturer samt kulturtekniske foranstaltninger til at reducere sygdomme og skadedyr samt til at øge næringsstofforsyning fra rodzonen • Udvikling og smart, innovativ anvendelse af automatisering og robotter til ukrudtsbekæmpelse mm. og IKT til beslutningsstøtte • Opsamling, videreudvikling og formidling af eksempler på samdrift og organisering af denne Ny forskning i frugt og bær skal øge dyrkningssikkerheden ved at: • Undersøge langsigtede virkninger på kulturene af forskellige dyrknings og bekæmpelsesstrategier • Udvikle konkrete forbedrede værktøjer til bekæmpelse af alvorlige skadevoldere i både frugt- og bærdyrkningen • Analysere og demonstrere metoder til synergi mellem frugtproduktion og anden produktion Ny forskning i væksthusproduktion bør fokusere på at: • Opnå en bedre forståelse af væksthusproduktionen som et biologisk dyrkningssystem • Optimere dyrkningen i dette system på parametre som energi, gødning, vandforbrug, klimastyring og håndtering af sygdomme og skadedyr Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 13 Lovgivning om økologisk produktion Generelt Frugt, grønt- og bærproduktionen er overordnet reguleret af Rådets Forordning (EF) Nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser (til Rådets Forordning), som nærmere beskrevet i Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion, september 2009. Reglerne for økologisk produktion er således overordnet set ens i samtlige EU-lande. Det er ikke tilladt at have strengere nationale særregler for økologisk produktion, men medlemslandene kan på deres eget område anvende strengere regler, hvis disse regler også anvendes på ikke-økologisk produktion. Private økologiske kontrolorganer må dog ligeledes gerne fastsætte supplerende og skærpende regler for produktionen, som en forudsætning for at de, ud over det fælles europæiske Ø-mærke, kan markedsføres med kontrolorganets mærke. I Danmark er al økologisk produktion omfattet af offentlig kontrol og varerne kan bære det danske ø-mærke. Det samme kan økologiske varer fra udlandet, hvis den sidste del af forarbejdningen eller pakningen foregår og kontrolleres i Danmark. Reglerne foreskriver, at det kun er produkter fra bedrifter der er autoriserede til økologisk produktion, og hvor jorden har gennemgået en omlægningsperiode på to år, der må sælges som økologiske fødevarer. Videre gælder der særlige regler for anvendelse af gødning, plantemateriale, foder og plantebeskyttelse i økologisk produktion. Væksthusproduktionen er ikke specifikt reguleret i forordningerne, men følger de generelle regler der også gælder for planteproduktion på friland. Det har givet rum for de enkelte medlemslandes individuelle nationale fortolkninger af en række forhold. De mest centrale forskelle gengives herunder. Regulering af væksthusproduktionen forventes at blive taget op af EU-Kommissionen i løbet af 2010 med henblik på at overveje uddybende beskrivelse af reglerne. Frø og udsæd Som udgangspunkt skal alle økologer i EU anvende økologisk frø og udsæd (herunder også vegetativt formeringsmateriale) til deres økologiske produktion. Alle medlemslande har en database, der viser hvilket økologisk frø og udsæd, der udbydes. Da mængde og antallet af økologiske sorter er begrænset, er der i økologiforordningen givet dispensationsmuligheder til brug af ikke-økologisk ubehandlet frø og udsæd. Der kan i medlemslandene gives dispensation hvis: Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 14 a. ingen sort af de arter brugeren ønsker at anvende er registreret i databasen, eller b. ingen leverandør kan levere materialet inden såning og plantning, når brugeren har bestilt materialet i rimelig tid, eller c. den sort brugeren ønsker at anvende, ikke er registreret i databasen, og brugeren kan godtgøre, at ingen af de registrerede alternativer inden for samme art er egnede, og at tilladelsen derfor er af afgørende betydning for hans produktion, eller d. det kan begrundes med, at materialet skal anvendes i forbindelse med forskning, test som led i små markforsøg eller sortsbevarelse godkendt af den kompetente myndighed i medlemsstaten. Lovgrundlaget for brug af frø i den økologiske produktion er således ens i EU. Dog må man gå ud fra, at der er visse forskelle i praksis vedrørende tilladelser til brug af ikke-økologisk frø, da det altid forudsætter en konkret vurdering af behovet. Videre er der forskel på, hvor meget økologisk frø og plantemateriale, der udbydes i de forskellige lande og dermed også på behovet for tilladelser til brug af ikke-økologisk materiale. Forskelle i udbud og dermed adgang til anvendelse af økologiske og ikkeøkologiske frø kan virke konkurrenceforvridende. Dette skyldes især, at økologisk frø oftest er betydeligt dyrere end ikke-økologisk frø, samt at nyere sorter (med bedre resistens eller højere udbyttepotentiale) oftest først udbydes i økologisk kvalitet med flere års forsinkelse. Dette er en særligt stor udfordring i salat, hvor nye sorters resistens overfor svampesygdomme hurtigt nedbrydes. Væksthusgartnere oplever ind imellem vanskeligheder med at få adgang til planter i passende tid, da planterne skal bestilles, før det er muligt at søge dispensation. For grøntsagsafgrøder kan der først søges dispensation efter den 15. januar, men væksthusproducenterne skal bestille planter af bestemte sorter senest i 1. uge af december året inden, hvis de skal være sikre på, at få leveret planterne til tiden, oplyser erhvervet. Indkøbet er allerede for længst planlagt i praksis, idet der allerede er kontakt mellem gartnerne og udbyderne af frø og planter i januar/februar måned året inden etablering. Det sker, for at udbyderne ved, hvilke sorter gartnerne skal have planter fra. Primede (forbehandlede, så de spirer hurtigere) frø skal ligeledes bestilles tidligt. Reglerne rummer ikke mulighed for at anvende ikke økologiske træer og buske i forbindelse med ny- og genplantning af frugttræer og –buske på økologiske arealer, hvis de er frøformerede. Der kan dog søges om tilladelse til anvendelse af vegetativt formeringsmateriale (i form af barrodsplanter podet på en grundstamme), hvis økologisk materiale ikke er til rådighed. Vækstmedier til bede og væksthuse Ifølge EU reglerne bygger den økologiske produktion på principper om, at der skal anvendes jordtilknyttet afgrødedyrkning. I Danmark fortolkes dette krav således, at økologisk væksthusproduktion enten kan foregå i bundjorRammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 15 den eller i bede bestående af et vækstmedie, der kan sidestilles med økologisk jord. Vækstmedierne må bestå af spagnum, ler, stenmel, kalk, samt økologisk jord og økologisk gødning. Alle afgrøder kan dyrkes i disse medier, uden at planterne har kontakt med jordbunden i væksthuset. I Sverige er det tilladt at anvende ikke-økologisk gødning i vækstmedierne, mens man i andre lande mener, at man slet ikke kan dyrke økologiske produkter, uden at de har kontakt med bundjorden. Der gælder dog en undtagelse for pottekulturer, hvor planten sælges på rod sammen med dyrkningsmediet, f.eks. udplantningsplanter, krydderurter og prydplanter. I Nederlandene tillader man kun i begrænset omfang brug af spagnum i vækstmedier. I bl.a. Danmark og i Sverige kan den normale omlægningstid bortfalde i væksthuse, hvis dyrkningen sker i vækstmedier, der er godkendt til økologisk produktion, forudsat at planterne står i afgrænsede bede eller potter, der ikke har kontakt til bundjorden. I Nederlandene er der mulighed for at få nedsat omlægningstiden til 6 måneder, hvis jorden har været dækket af et vandtæt materiale mindst to år forud for omlægning til økologisk produktion, og overdækningen stadig forefindes inden omlægning, så dets beskaffenhed kan kontrolleres. I andre EU-lande, herunder UK, nedsættes omlægningstiden ikke selvom arealet har været overdækket med et vandtæt materiale. Gødning generelt I EU’s økologiregler (jf. Kommissionens Forordning nr. 889/2008) er mængden af tilladt kvælstof fra husdyrgødning fastsat til 170 kg N/ha, med henvisning til nitratdirektivet. Producenter, der søger Miljøbetinget tilskud (MB-tilskud, fremover kaldet ekstensiveringsstøtte), må maksimalt tilføre 140 kg N/ ha eller maksimalt 75 % af afgrødens kvælstofkvote. En række specificerede ikke-økologiske gødningsmidler må ifølge EU-reglerne anvendes i den økologiske produktion, hvis der ikke er tilstrækkeligt økologisk gødning på markedet. I Danmark vurderes det, at der generelt er mangel på økologisk gødning, og derfor tillades det indtil videre, at økologiske producenter på friland må bruge op til 70 kg total-N/ha fra ikke-økologisk gødning årligt. Nogle medlemslande stiller særlige krav til kvaliteten af den anvendte ikkeøkologiske husdyrgødning, med f.eks. forbud mod brug af gødning fra minkfarme, burhøns, dyr på spalter, flydende husdyrgødning eller fra anden intensiv husdyrproduktion. Herhjemme må gødningen ikke stamme fra jordløse brug (bedrifter uden jordtilliggende). Brug af gødningsmidler, der indeholder animalske restprodukter (f.eks. blodog benmel), er overordnet reguleret af Biproduktforordningen (EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002). I Danmark har vi skærpede regler på området i kraft af ”Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige betingelser for anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold”, der bla. forbyder brug af blod- og Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 16 benmel i gødningsmidlerne. Der arbejdes i øjeblikket på at ophæve bekendtgørelsen og lempe de danske regler. Gødning i væksthuse Væksthusproduktionen er ikke specifikt reguleret i EU’s økologiregler. Det har medført, at det er forskelligt, hvor meget gødning, medlemslandene tillader anvendt i de enkelte væksthuskulturer. Dog må maksimalt 170 kg N/ ha komme fra husdyrgødning, med mindre der er tale om afgrænsede bede uden forbindelse til bundjorden. I Danmark og i nogle af de andre EU-lande tages der udgangspunkt i nationalt fastsatte kvælstofnormer for hver enkelt kultur ved beregningen af, hvor meget ikke økologisk kvælstof, der må anvendes i økologiske væksthuskulturer. I dansk økologisk væksthusproduktion tillades det, at op til 25 % af afgrødens kvælstofnorm dækkes af tilført ikke-økologisk gødning, uanset om der dyrkes i bundjorden eller i afgrænsede bede. I praksis gødes der langt under kvælstofnormen i de åbne systemer, idet der oparbejdes en forfrugtsværdi i jorden, oplyser Økologisk Landsforening. De danske regler indebærer således, at der i økologisk væksthusproduktionen kan anvendes forholdsvis store mængder kvælstof også fra ikke-økologisk gødning. F.eks. kunne de økologiske tomatavlere i 2009 tilføre 2350 kg N/ha ifølge kvælstofkvoterne. Af denne mængde kunne 587 kg N tilføres i form af ikke-økologisk gødning og heraf maksimalt 170 kg N i form af husdyrgødning. I f.eks. Nederlandene og i Storbritannien er der ikke specifikke begrænsninger på den mængde ikke-økologisk kvælstof, der må anvendes i væksthusene, så længe kvælstofnormerne overholdes, og mængden af N fra husdyrgødning ikke overstiger 170 kg N/ha. I stedet stilles der minimumskrav til anvendelsen af økologisk gødning i væksthuse. I Nederlandene skal mindst 45 kg N/ha af den samlede anvendte mængde være økologisk, mens man i andre lande, herunder Storbritannien kræver, at minimum 30 % af gødningsinputtet er økologisk. Plantebeskyttelse Tilladte midler Som udgangspunkt må der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler i økologisk jordbrugsproduktion. Dog kan der i tilfælde, hvor jordbrugeren har vurderet, at der er akut fare for afgrøden, anvendes plantebeskyttelsesmidler på økologiske arealer, herunder arealer, hvor omlægningen er påbegyndt. Plantebeskyttelsesmidlerne skal dels være godkendt af Miljøstyrelsen til den relevante afgrøde og anvendelse, og dels skal aktivstoffet være tilladt af EU til anvendelse i økologisk produktion. Langt størsteparten af de plantebeskyttelsesmidler, der er tilladt i konventionel produktion, må ikke anvendes i økologisk produktion. Der er dog enkelte undtagelser bestående af ”naturlige produkter”, som enten er af mineralsk oprindelse, er udvundet fra planter, eller består af mikroorganismer. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 17 Inden danske økologiske jordbrugere kan anvende plantebeskyttelsesmidler, der er baseret på disse stoffer/mikroorganismer, skal de aktive ingredienser, kaldet aktivstofferne, have gennemgået en grundig EU risikovurdering, (eller som minimum være i proces) med henblik på optagelse på bilag I til Pesticiddirektivet (Direktiv 91/414). Dette bilag udgør EU’s positivliste over alle EU godkendte aktivstoffer til brug i så vel konventionel som økologisk avl. Er et aktivstof ikke på listen eller under vurdering til listen, må det ikke anvendes i EU. Efter EU-godkendelse skal plantebeskyttelsesmidlerne, som er baseret på et af disse aktivstoffer, risikovurderes og godkendes af Miljøstyrelsen på lige fod med alle andre plantebeskyttelsesmidler. Bilag 2 i økologiforordningen (Kommissionens forordning 889/2008) angiver hvilke aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der til visse formål kan tillades anvendt i økologisk jordbrug inden for fællesskabet. I bilag nr. 5 til rapporten er indsat tabel 5.2., der angiver de stoffer, der indgår i bilag 2 i økologiforordningen, deres mulige anvendelse og status i Danmark samt angivelse af, hvilke midler erhvervet finder vil have størst betydning, og som derfor ønskes markedsført i Danmark. Kommende regelændringer I forbindelse med at EU’s direktiv om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler (91/414) erstattes af Europaparlamentets og Rådets Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der blev vedtaget i september 2009 (forordning nr. 1107/2009), vil der løbende blive indført en række ændringer. Bl.a. opdeles aktivstoffer i tre kategorier, ”almindelige stoffer”, ”lavrisikostoffer” og ”basisstoffer”. De første to kategorier af stoffer skal gennemgå den sædvanlige EU risikovurdering og efter optagelse på positivlisten skal midlerne der indeholder stofferne dernæst godkendes i de enkelte medlemsstater. For midler der indeholder lavrisikostoffer kræver forordningen, at den nationale godkendelsesproces maksimalt må tage 6 måneder, hvorimod tidsfristen er 12 måneder for de almindelige stoffer. Listen over lavrisikostoffer ventes blandt andet at omfatte feromoner og mikroorganismer. Basisstoffer er stoffer, der f.eks. markedsføres som levnedsmidler. De markedsføres ikke som plantebeskyttelsesmidler, men de har dog en effekt som plantebeskyttelsesmidler og kan anvendes som sådan. Eksempelvis kan nævnes mælkepulver, sennepspulver, bagepulver, kaffe mv. Der vil i løbet af de næste par år blive etableret en EU-liste over basisstoffer. De vil kunne anvendes som plantebeskyttelsesmidler, uden at denne anvendelse kræver en national vurdering og godkendelse. Stoffer på denne liste vil dermed, så snart de er nævnt på EU-listen over basisstoffer, frit kunne anvendes uden en forudgående dansk godkendelse. Som følge af den nye forordning vil Europa blive inddelt i 3 zoner. En ansøger kan søge om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel i flere lande i en zone samtidigt, hvorefter kun et af landene udfører en risikovurdering (der er dog indbygget en kommenteringsrunde for andre lande indenfor zonen). De øvrige lande kan derefter godkende midlerne på baggrund af den vurdering der er foretaget i det ene land i zonen. Danmark indgår i den nordlige Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 18 zone sammen med Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. Hermed kan administrationen forenkles, hvilket formentlig vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at søge deres midler godkendt i hele nordzonen samtidig, frem for kun enkelte lande i zonen, hvormed der i fremtiden evt. kan komme flere plantebeskyttelsesmidler på det danske marked, inkl. midler, der er tilladt anvendt i økologisk avl. Danske forhold Status er og har i mange år været, at avlere i en række EU-lande har haft adgang til flere af de midler, der er listet på bilag 2 i økologiforordningen (889/2008), end danske avlere har. Det kan både hænge sammen med myndighedernes vurdering af midlerne, herunder særlige forhold i Danmark som berettiger en restriktiv vurdering f.eks. grundvandsbeskyttelse, men det skyldes også – og måske især, at det danske marked er så lille, at firmaerne ikke har fundet det interessant, at bekoste en ansøgning om tilladelse til markedsføring i Danmark. Eksempler på aktivstoffer der er godkendt i en række EU-lande, men ikke til økologisk produktion i Danmark: • • • • • Azadirachtin (ekstrakt fra Neem planten) Pyrethrin I og II Kvassin/Kvassamarin (stoffer fra Kvassia planten) Kaliumbikarbonat (bagepulver) Feromoner (stoffer, der bevirker at sommerfuglehanner – eks. Æbleviklere - ikke kan lokalisere hunner, hvormed den næste generation i marken reduceres) • Svovlkalk og • Kobber Udover ovennævnte midler har enkelte lande heriblandt Tyskland etableret en kategori, som de kalder ”plantestyrkere”. Plantestyrkere betragtes i disse lande ikke som egentlige plantebeskyttelsesmidler, og optages derfor, efter en kortfattet risikovurdering, på en national positivliste over plantestyrkere, som kan anvendes – også af økologer, hvis stofferne vel at mærke fremgår af økologiforordningens bilag 2. De danske producenter har ved flere lejligheder fremsat ønske om, at der etableres en lignende ordning, som den der kører i Tyskland. Erhvervet ønsker derigennem, at få adgang til at anvende en række mere alternative produkter som markedsføres som levnedsmidler, men som dog har en vis effekt som plantebeskyttelse, f.eks. mælkepulver, sennepspulver og diverse planteolier. Som det fremgår af ovenstående redegørelse for kommende regelændringer, så forventes en række alternative produkter, fx levnedsmidler, at komme ind under kategorien ”Basisstoffer”, som introduceres med den nye pesticidforordning. Disse vil ikke forudsætte en tilsvarende langvarig og omkostningstung proces forud for tilladelse til anvendelse som plantebeskyttelsesmiddel. Miljøstyrelsen er enig med erhvervet i, at den nye forordning vil Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 19 åbne mulighed for anvendelse af f.eks. levnedsmidler som plantebeskyttelsesmidler. Økologisk Landsforening bemærker dog, at basisstofferne kun må anvendes i den form, som de sælges som til levnedsmiddel. For at de har effekt som plantebeskyttelsesmidler forudsættes det i nogle tilfælde, at der tilsættes klæbemidler, spredemidler, særlige pakningsstørrelser mm. Der er derfor risiko for, at de nye muligheder under den kommende pesticidforordning alligevel ikke får nogen betydning i praksis for erhvervsproducenter. Nye danske initiativer Blandt andet for at imødekomme nogle af de største barrierer for forøgelse af listen over plantebeskyttelsesmidler, der kan anvendes i økologisk avl i Danmark, er der med Grøn Vækst aftalen forsøgt indført nogle nye initiativer. Der er bl.a. afsat ressourcer til en ekstra medarbejder i Miljøstyrelsen, hvis funktion bliver at fokusere på vurdering og godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler. For at sikre, at de relevante midler søges godkendt, skal der etableres en god kontakt til erhvervet med henblik på i samarbejde at identificere, hvilke alternative plantebeskyttelsesmidler, der kan være relevante for erhvervet, herunder især det økologiske erhverv, og efterfølgende samarbejde med potentielle ansøgere med henblik på, at hjælpe sådanne firmaer med den praktiske proces omkring færdiggørelse og indsendelse af ansøgning om godkendelse af alternative midler. Det forventes endvidere at blive muligt, at søge om medfinansiering af evt. manglende studier, fx effektivitetsstudier for de pågældende plantebeskyttelsesmidler. Med Grøn Vækst bliver der etableret et nyt afgiftssystem, som sikrer, at de mest miljø- og sundhedsmæssigt belastende plantebeskyttelsesmidler pålægges den højeste afgift. En række af de midler, der vil være til rådighed for økologisk produktion, må forventes at ligge i den lave ende for så vidt angår afgiften. Det kan øge efterspørgslen efter sådanne midler, og øge chancen for, at firmaer vælger at søge sådanne midler godkendt i Danmark. Endvidere kan de øgede afgifter anspore flere bedrifter, til at omlægge til økologisk produktion. Initiativerne der iværksættes med Grøn Vækst – herunder øget fokus på og ressourcer til godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler, samt indførelse af et nyt differentieret afgiftssystem – vil, sammen med de kommende ændringer i EU reguleringen, afhjælpe en del af de problemer, som erhvervet har peget på for så vidt angår plantebeskyttelsesmidlerne. Effekten vil dog først for alvor begynde at indtræde om ca. 3 år. Grøn Vækst initiativet iværksættes fra primo 2010, men først i løbet af 2011-2012 vil økologerne formentlig få glæde af eventuelt nye plantebeskyttelsesmidler der er ansøgt og godkendt på baggrund af dette initiativ. Fødevareministeriet igangsætter også en række andre initiativer som følge af Grøn Vækst, herunder en samling af den danske forskningsindsat under Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (kendt som GUDP), samt en række nye initiativer under Landdistriktsprogrammet. Disse initiativer forventes også at komme den danske økologisektor til gode. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 20 Praksis for godkendelse i Danmark Reglerne vedrørende plantebeskyttelse er ens for alle EU-lande. Dele af erhvervet finder, at administrationen i Danmark, af de generelle regler omkring plantebeskyttelse herunder ukrudtsbekæmpelse, er meget inkluderende. Alle metoder, bortset fra jordbehandling og sædskifte og lignende, der anvendes til at beskytte planten eller vegetabilske produkter mod ukrudt eller skadegørere, betragtes som plantebeskyttelsesmidler/metoder, der skal godkendes af Miljøstyrelsen. Rådsforordningen for økologisk jordbrugsproduktion beskriver, at ukrudtsbekæmpelse skal ske gennem beskyttelse af naturlige fjender, valg af arter og sorter, sædskifte, dyrkningsmetoder og termiske processer. Rådsforordningen definerer ikke nærmere, hvad der forstås ved dyrkningsmetoder og termiske processer. Der er ikke en positivliste med andre metoder/ teknikker, der må anvendes til ukrudtsbekæmpelse, ligesom der er for plantebeskyttelsesmidler. Det betyder, at der vil kunne være forskelle på, hvordan de administrerende myndigheder i de enkelte lande vil forholde sig til nye teknikker til ukrudtsbekæmpelse. Aktuelt har Plantedirektoratet spurgt EU-Kommissionen, hvordan den mener at medlemslandene bør administrere reglerne i forbindelse med anvendelse af UV lys til svampebekæmpelse og ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug. På baggrund af denne forespørgsel blev dette drøftet og besluttet at UV lys til svampebekæmpelse i fx løg ikke skal betragtes som plantebeskyttelsesmiddel og dermed ikke er godkendelsespligtigt. I Nederlandene anses anvendelsen af UV-lys for at være en fysisk/ mekanisk metode, hvorved det umiddelbart er tilladt. Det samme vil efter beslutningen i EU være muligt i alle andre medlemslande. Sammenfatning Området frø og udsæd er reguleret af EU’s forordning for økologi. Økologireglerne pålægger at anvende økologisk frø- og udsæd, hvis det er til rådighed. Ordningen er imidlertid baseret på en konkret bedømmelse af behovet for at anvende ikke økologisk frø- og udsædsmateriale, hvilket vil give forskelle i de enkelte medlemslande. Erhvervet har derudover oplyst, at det er vigtigt at få adgang til de ønskede sorter, hvis produktionen skal kunne opretholdes. EU’s økologiregler rummer ikke mulighed for at plante ikke økologiske frugttræer og buske formeret fra frø, men der kan søges om tilladelse til at anvende ikke-økologisk vegetativt formeringsmateriale bestående at podede barrodsplanter. Den manglende specifikke regulering i EU’s økologiregler af væksthusproduktionen, har ført til forskellige fortolkninger i de enkelte EU-lande, blandt andet vedrørende anvendelse af vækstmedier og gødning. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 21 Nitratdirektivet stiller umiddelbart økologisk væksthusproduktion i bundjord sværere end produktion i afgrænsede bede, idet produktion i afgrænsede bede med recirkulering er undtaget fra nitratdirektivet, mens gartnere, der dyrker i bundjord, maksimalt må bruge 170 kg N fra husdyrgødning/ha. Danmark er et meget lille marked for de plantebeskyttelsesmidler, der dels er tilladte at anvende i økologisk produktion, og samtidig er egnede til anvendelse i produktion af frugt, bær og grøntsager i væksthus og på friland. De firmaer, der markedsfører plantebeskyttelsesmidlerne, har derfor ikke været særligt interesserede i, at søge godkendelse til markedsføring i Danmark. Og det har medført, at antallet af tilladte midler er lavere herhjemme, end i de syd- og mellemeuropæiske lande. Med de kommende ændringer af EU-reglerne vedrørende godkendelse af pesticider vil Danmark indgå i den nordlige af de 3 EU zoner. Dette forventes at lette godkendelsesprocessen så der på sigt, vil være flere godkendte midler, der kan anvendes i dansk økologisk produktion. Det er dog usikkert hvilke betingelser, der vil være for anvendelse af såkaldte ”basisstoffer”, når de nye regler træder i kraft. Konkrete problemstillinger og ønsker til plantebeskyttelsesmidler for de enkelte kulturer, beskrives nærmere i kapitel 9-11. Med Grøn Vækst øges fokus på bæredygtig-, herunder økologisk jordbrugsproduktion. I forlængelse heraf vil der opstå nye muligheder for at opnå støtte til at igangsætte miljøforbedrende tiltag på de danske jordbrug, herunder ikke mindst i den økologiske sektor. Det anbefales, at; • Danmark (særligt Plantedirektoratet) aktivt bidrager med inputs, når Kommissionen i 2010 påbegynder udarbejdelse af uddybende regler for økologisk væksthusproduktion, og i den forbindelse også fremfører behovet for at justere nitratdirektivet, for så vidt angår dyrkning i åbne faste huse • Plantedirektoratet sammen med erhvervet fortsætter arbejdet med at søge at forbedre frødatabasen, med hensyn til at kunne vurdere behovet for at give dispensation til at anvende ikke økologisk frø i grøntsagsproduktionen • Miljøstyrelsen og dens samarbejdspartnere prioriterer en smidig godkendelsesproces for nye midler, særligt de mindst miljøbelastende • De danske myndigheder følger med i arbejdet vedrørende etablering af en EU-liste over basisstoffer under de kommende pesticidregler, herunder for at sikre klare anvendelsesbetingelser Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 22 SWOT analyse fra Fødevareøkonomisk Institut Med henblik på at yderligere at kvalificere et beslutningsgrundlag i forhold til den økologiske frugt, grønt og bær sektor, har FødevareErhverv bedt Fødevareøkonomisk Institut om at udarbejde en SWOT analyse1 af sektoren. Det fremgår af analysen at den danske økologiske sektor for frugt, bær og grønt samt den tilhørende forsynings-, afsætnings- og forarbejdningsled på den ene side står med en solid placering, erfaring og kompetence. Der er opbygget en betydelig infrastruktur, og sammen med kompetencer inden for produktionsstyring og sporbarhed m.m. er der komparative fordele at udnytte. Samtidig peger analysen på en betydelig markedsvækst - især sammenlignet med den konventionelle del af produktionen og afsætningen - som kan danne grobund for både vækst og indtjening i fremtiden. På den anden side identificeres der også konkurrencemæssige ulemper - bl.a. i form af høje omkostninger og manglende teknologi og udnyttelse af stordriftsfordele. Dertil peges videre på et stigende konkurrencepres fra udlandet - med udgangspunkt i lavere omkostninger. Den relative prisforskel mellem økologiske og konventionelle varer spiller en betydelig rolle for afsætningen. Analysen påpeger endvidere et behov for harmonisering af mulighederne for at benytte de fælles EU-regler fuldt ud. Der er ikke tale om danske særregler, men danske producenter er, som følge af de høje omkostninger forbundet med godkendelse af blandt andet plantebeskyttelsesmidler, begrænset i brugen af visse midler, der kan øge blandt andet dyrkningssikkerheden. Blandt økologiske dyrkere er der en vis modstand mod anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. På den ene side kan det betragtes som en “devaluering og udhuling” af den ”danske økologi”, som måske vil medføre en mindre efterspørgsel efter danske økologiske varer. På den anden side kan manglende udnyttelse af mulighederne under EU reglerne resultere i dårligere dansk konkurrenceevne, lavere vækst og stigende import af økologiske produkter. Også spørgsmålet om teknologianvendelse, stordrift og kommercialisering nævnes på den ene side at kunne være i modstrid med den økologiske ide. På den anden side kan det være afgørende for at sikre sektoren en fornøden international konkurrenceevne. I begge tilfælde vurderes det, at manglende udnyttelse af EU reglerne og for stor modstand mod teknologi, kommercialisering og stordrift på længere sigt vil hæmme den danske økologiske sektor så meget, at varerne vil komme til Danmark under alle omstændigheder - i form af import, og at de danske eksportmuligheder langt fra udnyttes optimalt. Som mulige indsatsområder for sektoren peger analysen på lige mulighed for anvendelse af EU godkendte plantebeskyttelsesmidler til økologisk drift i EU 1 SWOT analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats) Oversættes til; Styrker, Svagheder, muligheder og trusler. Analysen bruges ofte som en simpel, overskuelig og meget anvendelig model inden for strategiudvikling Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 23 og Danmark. Videre påpeges behovet for en øget teknologiudvikling - og anvendelse, med henblik på at effektivisere og billiggøre de arbejdskrafttunge processor. Der peges endvidere på behov for evt. yderligere analyser af konkurrence parametre i forhold til vigtigste konkurrencelande. Understøtning af fælles tiltag inden for produktudvikling, markedsføring, teknologianvendelse m.m. i producentorganisationer og -sammenslutninger anbefales i forhold til at øge markedsstyrken fra detailhandelen over mod producenterne. Øget f&U, innovation m.v. herunder i forhold til planteforædling, hvor nye sorter beregnet til økologisk produktion udvikles. Også inden for planteernæring, plantebeskyttelse m.m. er der konkrete behov for at udvikle og formidle ny viden. Styrket samarbejde mellem producenter nævnes også som en parameter, idet flere store aftagere af økologisk frugt, bær og grønt påpeger, at for ustabile forsyninger, for lille sortiment og for uensartet kvalitet er kritiske parametre. Endelig peger rapporten på muligheden for offentlig støtte med henblik på at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele m.m. som den konventionelle sektor har anvendt sig af i mange år. Grundet den globale økonomiske situation, er det p.t. svært at skaffe den fornødne kapital. Sammenfatning Samlet set peger rapporten fra Fødevareøkonomisk Institut på en række styrkepositioner, der kan danne afsæt for yderligere vækst. Under en samlebetegnelse udgør globaliseringen dog væsentlige problemer, også for den økologiske sektor. På den ene side er der et udtalt behov for effektiviseringer via anvendelse af teknologi, stordrift m.v. På den anden side, er der behov for at fastholde økologiske principper og standarder for kvalitet, der i sidste ende udgør forbrugerens ekstra betalingsvillighed. Der er tale om en balancegang, der skal understøttes af forskning, innovation og udvikling. I forhold til afsætningen peges endvidere på nye tiltag samt behov for at øge markedsstyrken fra detailhandelen mod producenterne. Det anbefales at; • Øge fokus på udnyttelse af stordriftsfordele • Fokusere mere på de teknologiske muligheder, der kan øge produktivitet og desuden forbedre arbejdsmiljøet • Øge samarbejdet producenter imellem med henblik på at sikre volumen og pålidelig afsætning til detailhandelen • Opfordre til og understøtte deltagelse i producentorganisationer, der kan øge markedsstyrken fra detailhandelen mod producenterne • Fortsætte fokus på forskning og udvikling Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 24 Tilskudsordninger i Danmark kontra udlandet Regler om tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift, er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 1698/20051. Af denne fremgår, at betalinger for miljøvenligt landbrug kun ydes for forpligtelser, der er mere vidtgående end fastsat i EUregi eller national lovgivning. Heraf følger, at niveauet for tilskudssatser varierer landene imellem afhængig af det nationale lovgrundlag ift. miljøbeskyttelse. De konkrete økologi tilskudssatser i de enkelte lande afhænger således af den relative forskel til den konventionelle modpart, i den pågældende driftsgren og land. Større relative krav til økologisk dyrkning, og højere nationalt omkostningsniveau for økologisk drift medfører således højere tilskudssats. Landenes tilskudssatser er derfor ikke direkte sammenlignelige. Det følger af ovenstående at øgning af tilskudssatser til ”miljøvenligt jordbrug” efter Rådsforordning 1698/2005 ikke lovligt kan anvendes som et positivt incitament til at øge det økologiske areal. Beregninger skal i henhold til loven udføres af 1 RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 25 institutioner med den fornødne faglige ekspertise. I Danmark udføres beregningerne af Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet. Af nedenstående tabel fremgår tilskudssatser for udvalgte lande og udvalgte driftsgrene. Data stammer fra et igangværende forskningsprojekt, ”Support of organic farming in Europe”, der forventes publiceret i starten af 2010. Land / drift Kr. pr. ha. Landbrug Grønsager / urter Væksthusgrøntsager Frugtplantager År 1 - 2 1800 1800 0 1800 År 3 - 5 850 850 0 850 Frankrig År 1 - 5 1500 2600(6700)1 0 6700 Tyskland År 1 - 2 1100-2400 2300-6700 0-40.865 3700-10.400 År 3 - 5 900-1550 2000-4100 0-33.435 3100-6400 Italien År 1 - 5 750-4000 1900-4500 0 2300-6700 Polen År 1 - 2 1450 2000-2700 0 1400-3100 År 3 - 5 1350 1800-2250 0 1150-2650 Sverige År 1 - 5 1050-4100 4100 0 6200 Nederlandene År 1 - 5 0 0 0 0 Danmark Tilskud til omlægning til økologisk jordbrugsdrift. Tallene er afrundet op til nærmeste 50 kr. Omregnet til fra Euro til D.kr. kurs 743. Kilde Nieberg H., Sanders, J., Schwarz G. (2009): Support of organic farming in Europe. 1. udgave. Johann Heinrich von Thünen-Institut, Federal Research Institute for Rural Areas, Forestry and Fisheries, Germany. Udvalgte lande. 1 Frankrig har to tilskudssatser for grøntsager og urter. Den høje sats er for ”mere blandede og diversificerede kulturer i mindre mængder” Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 26 Af nedenstående tabel fremgår tilskudssatser til vedligeholdelse af økologiske arealer, i Danmark er tilskuddet benævnt Miljøbetinget Tilskud (MB). Land / drift Kr. pr. ha/år Landbrug Grøntsager / Urter Væksthusgrøntsager Frugtplantager Danmark 750 750 0 750 Frankrig 0-750 0-1100 (0-6700)1 0 0-4400 Tyskland 850-1550 2000-3100 0-26000 3100-6400 Italien 750-3650 1850-4450 0 1900-6700 Polen 1350 1850-2250 0 1150-6650 Sverige 1050 4100 0 0 Nederlandene 6200 0 0 Tilskud til vedligeholdelse af økologiske arealer. Tallene er afrundet op til nærmeste 50 kr. Omregnet til fra Euro til D.kr. kurs 743. Kilde Nieberg H., Sanders, J., Schwarz G. (2009): Support of organic farming in Europe. 1. udgave. Johann Heinrich von Thünen-Institut, Federal Research Institute for Rural Areas, Forestry and Fisheries, Germany. Udvalgte lande. Det fremgår af tabellerne, at flere lande i modsætning til Danmark benytter differentierede tilskudssatser afhængig af driftsgren. Flere lande, f.eks. Sverige, opdeler endvidere tilskudssats afhængig af afgrøde. Beregningerne for omlægningstilskud og miljøbetinget tilskud i Danmark er baseret på udregninger på landbrugsbedrifter, der arealmæssigt udgør den største driftsgren i Danmark. Kompensationssatsen for den miljøvenlige drift afspejler derfor ikke nødvendigvis de ekstra omkostninger, der er forbundet med omlægning eller drift af f.eks. frugtplantager, gartnerier eller væksthuse. Overvejelser om anvendelse af differentierede satser i Danmark, skal ses i lyset af de administrative omkostninger forbundet hermed og omkostningseffektiviteten i forhold til ”mest miljø for pengene”. Ud over de nævnte tilskudssatser, kan der i nogle lande opnås yderligere tilskud til certificering. I Danmark er certificering (Ø-mærket) gratis for producenten. Ø-mærket er et statsligt kontrolmærke, der kan påsættes varer, der lever op til EU’s økologiforordning. Det gælder både dansk producerede varer og udenlandske importerede varer. Omkostninger forbundet med certificeringen og kontrol afholdes p.t. af staten. Omkostninger til certificering og kontrol beløber sig p.t. til ca. 34 millioner kr. årligt. I Danmark finansieres økologikontrollen og Ø-mærket af staten. Det kan opfattes som en styrke, idet specielt små økologiske avlere bebyrdes forholdsvis hårdt af omkostningerne ved certificering på et privat marked. Det stats1 Frankrig har to tilskudssatser for grøntsager og urter. Den høje sats er for ”mere blandede og diversificerede kulturer i mindre mængder” Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 27 lige Ø-mærke, er et kontrolmærke og ikke et kvalitetsmærke. Det indebærer, at det ikke muligt, at opstille specielle krav, der adskiller sig fra økologiforordningen, som forudsætning for at måtte bruge mærket, f.eks. at mærket kun kan påsættes æbler, hvor der ikke er anvendt kobber. Det økologiske Fødevareråd har traditionelt støttet en strømligning af de økologiske regler og en yderligere udbredelse af det fælleseuropæiske økologimærke og marked. Det fremgår af gennemgangen, at Nederlandene ikke udbetaler tilskud til økologiske produktion og videre at Tyskland, som det eneste land i undersøgelsen, udbetaler tilskud til væksthuse. I forhold til Nederlandene kan der opnås et basistilskud til certificering, der p.t. udgør ca. 4800 kr. pr bedrift. Der kan endvidere opnås en række fradrag og gunstige afskrivningsregler for miljø- og klimavenlige investeringer. Desuden er der er i Nederlandende specifikke krav til mængden af økologisk mad der serveres i statslige kantiner. På baggrund af blandt andet information fra den Danske ambassade, er der ikke fundet belæg for at konstatere at Nederlandene generelt har bedre rammevilkår i forhold til danske økologiske producenter. I forlængelse af anbefalingerne fra SWOT analysen kan det dog overvejes, at lave en dyberegående komparativ analyse af udvalgte lande, her vil Nederlandene være oplagt, idet de udgør en væsentlig konkurrent. En retvis sammenligning bør også indeholde elementer som tilskud under Innovationsloven, Gartneriordningen etc. Det er samtidig værd at bemærke, at produktionen at frugt og grønt i Nederlandene, allerede tilbage i midten af 60’erne, steg markant i forhold til den danske. En komparativ analyse bør således ikke begrænses til forskelle i tilskud. Der henvises til bilag 6 i forhold til tilskudsordninger etc. for dansk økologi. Den endelige forskningspublikation vedrørende tilskudssatser sendes til orientering i Det Økologiske Fødevareråd, når den foreligger. Sammenfatning Støttesatser til økologisk jordbrug varierer landene imellem. I henhold til gældende lovgivning i EU, kan der kun ydes tilskud til de omkostninger, der er forbundet med den miljøvenlige drift og som rækker ud over national lovgivning. Tilskudssatser kan således ikke lovligt bruges som et positivt økonomisk incitament, til at øge det økologiske areal. Tilskudssatserne er i Danmark udregnet på baggrund af landbrugsbedrifter og afspejler således ikke nødvendigvis de omkostninger, der er forbundet med økologisk drift af f.eks. æbleplantager. I forhold til det danske Ø-mærke, er det på den ene side en væsentlig fordel, at det betales af staten. Da økologimærket er et kontrolmærke, er det på den anden side ikke muligt, at stille specielle nationale krav til anvendelsen af mærket. Det er f.eks. ikke muligt, kun at påføre mærket varer af dansk oprindelse. Data for tilskudssatserne stammer fra et igangværende forskningsprogram, der forventes afsluttet og publiceret i starten af 2010 hvorefter den forelæg- Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 28 ges Det økologiske Fødevareråd. Det er ikke muligt at konkludere, at nogle lande systematisk har bedre økonomiske rammevilkår. Det anbefales fremadrettet at: • Undersøge muligheder og begrænsninger i forhold til differentierede tilskudssatser i Danmark – undersøgelsen bør forholde sig til, i hvilke sektorer vi får ”Mest miljø for pengene” • Diskutere behovet for komparative analyser i forhold til væsentlige konkurrerende lande, herunder Nederlandene. Analysen bør foruden tilskudssatser, afskrivningsregler, lånevilkår etc. forholde sig bredere til konkurrenceevne Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 29 Markedsføring Afsætningskanaler Forbrugerne indkøb af økologisk frugt, bær og grøntsager sker primært igennem detailleddet, dvs. supermarkedskæder og gennem abonnementssalg. Detailleddet og abonnenter antages til sammen at stå for 80-90 % af markedet, hvor abonnementssalget udgør 30-40%. Det øvrige marked – catering og gårdsalg m.m. deles om de resterende 10 – 20 %. Nogle kommuner gør en stor indsats for at få økologi i daginstitutionerne, ligesom Fødevareministeriets gentagne initiativer for udbredelse af frugtordninger i de danske skoler har en vis effekt. Endnu er det dog ikke noget, der påvirker salgstallene særligt meget. Økologisk Landsforening anslår, at 15 – 20 % af den økologiske grønsagsproduktion markedsføres gennem producentorganisationerne GASA Århus (GASA nord grønt)og GASA Odense, mens producentsammenslutningen Biodania formidler30-40% af grøntsagsproduktionen. Herudover er der større og (især) mindre producenter, der ikke har noget tilhørsforhold til en sammenslutning af producenter. De sælger selv direkte til detailhandlen, grossister og cateringvirksomheder eller ved direkte salg til slutbrugeren. De repræsenterer formentlig omkring 3-5 %. Det anslås fra branchen selv, at omkring 40 % af den samlede økologiske produktion af frugt, grønt og bær markedsføres gennem en godkendt producentorganisation. Dette er dog meget forskelligt fra afgrøde til afgrøde. Eksempelvis er tallet langt højere fsva. gulerodsproduktionen. Ligeledes samarbejder en lang række producenter i sammenslutninger, hvor der er højere grad af selvbestemmelse og også mindre markedsføringsmæssig effekt af samarbejdet. Se mere om forskel mellem producentorganisationer og producentsammenslutninger i afsnit 8.3. For den resterende produktions vedkommende (den der ikke sælges igennem en eller anden form for sammenslutning af producenter) gælder, at størstedelen sælges direkte til detailbutikker eller –kæder. I disse tilfælde er leverandørerne oftest meget store producenter (så som nogle af de store tomat- og agurkeavlere). En mindre, men absolut væsentlig del af salget sker fra relativt små producenter, der leverer til lokale grønthandlere eller købmandsbutikker, eller de sælger direkte salg fra stalddøren. På grund af varierende bedriftsstørrelser, antal produkter, afsætningsmetode osv. er producenternes markedsføringsmæssige udfordringer meget forskellige. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 30 Pris og konkurrenceevne Ifølge visse dele af erhvervet har prisen en helt dominerende betydning i detailhandlen. Der er en relativt stor avance men også høj omsætningshastighed af frugt og grønt. Men der er også ofte et stort spild, fordi holdbarheden er kort. Det økologiske sortiment omfatter derfor ofte kun de 10 – 15 basisvarer, der sælger bedst, eksempelvis æbler, appelsiner, bananer, citroner, kartofler, gulerødder, løg, salat, tomater, agurker mm. Mindre afgrøder som f.eks. selleri rosenkål, fennikel, rød- og hvidkål, pastinakker, selleri, div. salat, og radiser m.m. fås ofte kun i en konventionel variant, da spildet ellers bliver endnu større. Sæsonvarer som jordbær, majskolber, broccoli, div. kål etc. har en plads, såfremt prisedifferencen mellem økologisk og ikke-økologisk ikke er for stor. Ifølge enkelte producenter har man oplevet, at udenlandske producenter ind imellem sender meget billige produkter til landet, fordi de har overskud i forhold til den planlagte afsætning på deres eget hjemmemarked. I stedet for at presse prisen hjemme, vil de hellere sælge produktet til Danmark til en lavere pris. Det er en strategi, der til tider kan lægge et stort prispres på de danske producenter, idet det danske forbrug ikke er større, end at det stort set vil kunne opfyldes med opkøb af overskudsproduktion fra udlandet. Ovenstående kan være afgørende for om eksempelvis den danske produktion af friske jordbær er rentabel et konkret år, da sæsonen starter tidligere i Mellem- og østeuropa. Hvis der fra start er rigelige mængder sydpå, vil overskuddet sendes nordpå og dermed presse priserne ned på de første danske jordbær. Omkostninger til aflønning af arbejdskraft og adgang til arbejdskraft, der har kompetence eller vilje til at udføre til tider meget fysisk krævende arbejde er ofte en udfordring, særligt for de arbejdskrævende produktioner af frugt og grøntsager. Det gælder både under dyrkning (lugning, hakning mm.) og i forbindelse med høst (håndplukning). Derfor kan danske producenter ikke få en rentabel produktion af de særligt arbejdstunge afgrøder, hvis afgrøderne skal sælges til ligeså lave priser, som eksempelvis de polske jordbæravlere sælger til. Det er derfor afgørende, at de kan sælges til en højere pris end de tilsvarende produkter fra udlandet. For andre grøntsagers vedkommende har de danske producenter en meget effektiv produktion, hvor maskiner og udstyr har erstattet størstedelen af den menneskelige arbejdskraft. Herved reduceres omkostningerne til et minimum og produktionen er herved fortsat prismæssigt konkurrencedygtig. Men det er en forudsætning, at de danske producenter til stadighed har fokus på at reducere produktionsomkostningerne og lave en produktudvikling og en dyrkningsform, der adskiller danske varer fra dem, som indkøberne kan få fra udlandet. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 31 Salg og mærkning af økologiske varer Salget af økologiske varer i Danmark er højt og stadig stigende. Der er derfor stigende efterspørgsel efter kvalitetsprodukter og nye velsmagende økologiske produkter. Det er et fint udgangspunkt, som ikke mindst skyldes ihærdig markedsføring fra detailhandelens side. Dansk frugt og grønt har et ry som både friske, velsmagende og uden pesticidrester. Det er vigtigt at opretholde dette ry, for at sikre, at danske forbru- gere fortsat vil prioritere køb af danske produkter højt. Det danske røde økologimærke, Ø-mærket, er et statsligt kontrolmærke, som dokumenterer, at de pågældende produkter er underlagt dansk økologikontrol. Mærket har en høj troværdighed blandt danske forbrugere og næsten alle kender det. Det er derfor det mærke, som forbrugerne går efter, når de køber økologiske varer. Ø-mærket er dog ikke dokumentation for oprindelsen, da også udenlandske produkter kan mærkes med det danske Ø-mærke, hvis de er underlagt den danske økologikontrol, eksempelvis ved pakning i Danmark. Netop fordi Ø-mærket har denne høje troværdighed opfattes det, specielt indenfor frugtavlen, som en svaghed, at udenlandsk frugt i vid udstrækning mærkes med Ø-mærket, efter at varen har været håndteret på et dansk økologikontrolleret pakkeri. Dyrkningssikkerheden for danske frugtavlere er væsentligt ringere end for de udenlandske avlere, særligt fordi man ikke har adgang til at bruge de samme effektive plantebeskyttelsesmidler, som man kan i andre lande, se mere herom i kapitel 5, samt 10-12. Derfor høster danske producenter lavere udbytter og en større andel med ”skønhedspletter”. Da en profilering af den danske produktion som et særligt højkvalitetsprodukt, sammenlignet med økologiske varer fra andre lande, ikke er mulig via Ø- Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 32 mærket, skal der noget andet til, for at sikre den nødvendige merværdi, der opvejer de lavere udbytter i de danske frugtplantager. Fra 1. juli 2010 bliver det obligatorisk, at sætte det fælles europæiske økologilogo på samtlige økologiske produkter produceret i Europa. Mærket kan også påsættes varer fra lande udenfor Europa, forudsat at det fremgår af mærkningen, hvilket kontrolorgan, der har kontrolleret oprindelsen. Flere detailkæder er begyndt at anvende deres egne økologimærker eller brander varen via leverandørernes navn, herunder COOP med mærket änglamark og andre med særlige brands fra leverandøren, eksempelvis Urtekram eller Aurion. Det sker for, overfor forbrugerne, at fremhæve netop de økologiske produkter, som disse butikker markedsfører, som særlige økologiske kvalitetsprodukter med god smag, på samme måde som mærkerne Blomsten og Svanen signalerer hensyntagen til miljø ved fremstilling osv. Med deres særlige mærker ønsker butikkerne, at fremhæve deres kæde og deres økologiske produkter som særligt gode og unikke for disse butikker og samtidig opretholde den nødvendige merpris. Efterspørgslen efter varer ”med en historie” og varer, der adskiller sig fra mængden som særlige kvalitetsfødevarer, som smager og ser anderledes ud, er stadig stigende. Ovenstående er netop beviser på, at også detailhandelen er klar over dette. Et andet tegn er, at antallet af gårdbutikker er steget betydeligt igennem de seneste år. Forbrugerne kan tage ud på landet og købe en lang række friske, lokalt produceret frugt, grøntsager og bær. For disse produkters vedkommende er prisen ikke den væsentligste faktor, men derimod bevidstheden om, at man hér køber et helt særligt produkt, som man ved (evt. af erfaring) eller tror, er af en sort med en rigtig god smag, der er produceret under gode arbejdsvilkår, lille miljøbelastning, uden pesticidrester osv. For yderligere at imødekomme dette forbrugerønske -også i detailbutikkerne, kan man på mærkningen/indpakningen beskrive sort, oprindelsessted (gård/ by/region) og land samt produktionsmetode eller lignende. Eksempler på god ”personlig markedsføring” er mælkekartoner med billede af den familie, som har passet de køer, der har produceret mælken i kartonerne. Det samme kunne med fordel i endnu højere grad overføres til frugt og grøntsagsmarkedet, og måske medvirke til at løse den udfordring, der ligger i at markedsføring af danske økologiske æbler og pærer til en merpris, som er beskrevet tidligere i dette kapitel. Faste aftaler mellem detailkæder og producentorganisationer vil kunne lette samarbejde om markedsføring og udvikling af nye produkter til forbrugerne. Fra nogle danske producenters side er der udtrykt ønske om, at høstdato og pakkedato burde fremgå på grøntsager i butikkerne. Årsagen til ønsket var særligt, at de i visse tilfælde havde oplevet, at deres varer lå for længe/for varmt i butikkerne, og derfor ikke virkede attraktive for forbrugerne. Derfor faldt salget. Ved at sætte dato på de økologiske varer, kunne man øge fokus på friskhed. Samtidig ville man kunne adskille friske varer fra de varer, der er behandlet med særlige overfladebehandlinger eller lagret ved lave temperaturer, evt. med tilsætning af modningshæmmende produkter. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 33 Detailhandelen har ikke nødvendigvis et ønske om at fremhæve denne forskel. De vil gerne tilgodese alle forbrugeres ønsker, og tilbyder derfor også billige konventionelle produkter som i visse tilfælde har været opbevaret i en længere periode forud for salg. Det kan dog ikke afvises, at danske økologiske friske grøntsager ”direkte fra mark til mund”, ligesom 24-timers mælk, kan blive et særligt højkvalitetetsmærke i sæsonen. Eksporten af dansk økologisk frugt, grønt og bær er beskeden, ikke mindst på grund af, at de ikke kan konkurrere på prisen. Det er således kvaliteten de skal sælges på. Men det forudsætter, at de udenlandske indkøbere (og forbrugere) anerkender, at der er tale om særlige kvalitetsprodukter. Et godt eksempel er danske gulerødder, der er meget populære i Italien, fordi de er friske og smager godt, også når de leveres i det tidlige forår. Det skyldes, at producenterne kan lade gulerødderne stå på marken til de skal sælges, i modsætning til i sydeuropæiske, hvor gulerødderne er nødt til at ligge på køl om vinteren (ellers rådner de). Både erhvervet selv og Fødevareministeriet gør en stor indsats for eksporten af økologisk frugt og grønt, blandt andet på verdens største økologimesse, BioFach i Tyskland. På messen i 2008 blev Danmark udnævnt til Årets Økologiland 2009, blandt andet fordi vi har en stor produktion og en stadig stigende afsætning af økologiske produkter i Danmark. Struktur i detailhandelen Købermagten, markedsmagten hos gartnerisektorens kunder, i detailhandelen forventes at stige i de kommende år i takt med detailhandlens øgede konsolidering, globalisering og samarbejde via globale strategiske alliancer. 5 detailkæder har i dag via alliancer over 50 pct. af dagligvaremarkedet i Europa, og denne andel forventes at stige til 80 pct. i 2015. Dermed øges detailhandlens markedsmagt i forhold til indkøb af varer, blandt andet fra gartnerisektoren. Ændringerne i købervirksomhedernes størrelse kan medføre, at den danske frugt- og grøntsektor kommer under øget økonomisk pres, ikke mindst fra store udenlandske producenter eller producentorganisationer, der har større produktion kan tilbyde bredere sortiment. Fælles tiltag inden for produktudvikling, markedsføring, teknologianvendelse m.m. i producentorganisationer og -sammenslutninger kan derfor være en hensigtsmæssig eller nødvendig vej at gå, for at sikre overlevelse. Andre muligheder for erhvervet er at søge et større samarbejde med detailleddet, for derigennem at opnå status som en uundværlig leverandør og samarbejdspartner - og ikke kun en tilfældig leverandør. Eksempelvis kan der etableres et længerevarende strategisk samarbejde med detailkæder om produktudvikling. Tiltag som “Category management”, “Efficient Consumer Respons” m.m. kan udvikles, således at gartnerierhvervet/gartneri-engrosled- Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 34 det står som ansvarlig for supermarkedskædernes frugt- og grønsagsafdelinger m.m. En yderligere udfordring er anvendelsen af ”private labels”, der i stigende grad anvendes af detailkæder. Dermed undertrykkes fremstillingserhvervenes egne mærkevarer, hvorved det frygtes at kunne blive vanskeligere for gartnerierhvervet, at fastholde høje priser på egne unikke kvalitetsprodukter. Detailhandlen sætter deres egne standarder og kan nemmere skifte leverandører (på tværs af landegrænser), for at få de billigste leverancer. Detailhandelen vil gerne markedsføre særlige økologiske kvalitetsprodukter, også selvom de er dyrere, så længe forbrugerne køber dem. Det kan også være med til at trække nye kunder til. Men ofte vil det forudsætte, at der er tale om store mængder af de pågældende produkter, da de ellers vil blive ”døgnfluer” i en supermarkedskædes sortiment, og dermed ikke være værd at ofre mange kræfter på at markedsføre. Så detailhandelen opfordrer til øget samarbejde mellem producenter, både i forbindelse med produktion og markedsføring Producentorganisationer Under EU’s markedsordning for frugt og grønt (en del af fusionsmarkedsordningen) kan der ydes tilskud til godkendte producentsammenslutningers/producentorganisationers driftsfonde1. Under disse driftsfonde kan der etableres flerårige programmer med henblik på at styrke medlemmernes produktion og afsætning –ikke mindst i forhold til salg til store aftagere, herunder supermarkedskæder. Budgettet for driftsfonden kan i alt modsvare op til 4,1 % af producentorganisationens årlige omsætning. Tanken bag EU-støtte til producentorganisationer er, at man herved kan koncentrere udbuddet og fremme pris og konkurrenceevne hos producenter af frugt og grøntsager. Det er et krav til medlemmerne af producentorganisationerne, at alle deres produkter skal markedsføres gennem organisationen, krav til organisering og demokratisk medindflydelse. Det betyder, at både det kvantitative udbud og bredden af sortimentet er kendt og kan være langt større, end i de mere uformelle samarbejdsrelationer. Endelig tilbyder EU at støtte aktiviteter i organisationen, der fremmer konkurrenceevne og generelle miljøforbedringer i produktionen. Producentorganisationer kan opnå tilskud fra EU til finansiering af 60 % af omkostningerne til ovennævnte programmer, forudsat at de vedrører økologisk produktion (normalt 50 %) som skal have til formål at; • • • • planlægge produktionen af frugt og grønt forbedre produktkvaliteten øge produkternes handelsværdi fremme miljøforbedringer og miljøvenlig produktion 1 Når der i rapporten skrives ”producentorganisationer” menes der EU-godkendte producentorganisationer. Andre organisationer betegnes som producentsammenslutninger. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 35 I Danmark er i alt 8 producentorganisationer godkendt under markedsordningen for frugt og grønt, hvorved de kan søge om EU-tilskud til driftsprogrammer. Andre sammenslutninger af producenter kan ikke opnå støtte til de nævnte aktiviteter med henblik på at fremme konkurrenceevnen. De eksisterende producentorganisationer markedsfører både økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt med de fordele og ulemper, der kan være forbundet hermed. Mens det kan være en logistisk og salgsmæssig fordel, at have et meget bredt produktsortiment, kan det måske være en markedsføringsmæssig ulempe, ikke at kunne fremhæve økologiske produkter som en særlig høj kvalitet i markedsføringen, for det kunne måske være på bekostning af salget af de konventionelle produkter (som der er flere af), se også kapitel 9.1. Producentorganisationen GASA Nord Grønt markedsfører op imod 40 % af den danske produktion af, bær og grøntsager, oplyser de. Organisationen har for nylig etableret en underafdeling, som planlægger udelukkende at markedsføre økologisk bær og grøntsager, og har som mål at samle størstedelen af de danske økologiske produkter i denne organisation. Den nye afdeling vil også omfatte producenter og sammenslutninger af producenter, der ikke tidligere har været med i en godkendt producentorganisation (under EU’s markedsordning for frugt og grønt). Dermed øges samarbejdet mellem de økologiske producenter, både hvad angår produktion og markedsføring og flere økologiske producenter vil være omfattet af producentorganisationens mulighed for at opnå tilskud til aktiviteter, der både har til formål at forbedre konkurrenceevnen og mindske miljøbelastningen. Formålet med at udskille denne økologiske produktion i en separat afdeling er dels, at opnå adgang til at søge EU-tilskud til særlige økologiprojekter (kun godkendte producentorganisationer kan opnå tilskud –økologi 60 %) og dels, at samle en stor andel af de danske økologiske producenter med henblik på, at kunne tilbyde et større og mere varieret udbud af økologiske produkter over en længere periode i løbet af året, end det ville være muligt at gøre, hvis kvantiteten var mindre. Herved vil eksempelvis supermarkedskæder, idet de kan købe alle økologiske produkter samme sted, have lettere ved at få fyldt hylderne med (danske) økologiske varer. Producenternes logistiske og markedsføringsmæssige udgifter vil falde, samtidig med at det formentlig vil være lettere at opnå priser, der er tilstrækkeligt høje, til at dække produktionsomkostningerne og sikre fortsat konkurrencedygtighed i den danske produktion af frugt og grønt. Markedsføring af dansk økologisk frugt sker i øjeblikket i et samarbejde mellem flere producentorganisationer, organiseret under paraplyorganisationen Dansk Frugtavlere. Denne produktionsgren er således ikke organiseret gennem GASA Nord Grønt. Overgang til kvalitetsfødevarer – potentiale I den globale konkurrence, er fokus på yderligere fremstilling af kvalitetsfødevarer med særlige egenskaber en oplagt mulighed i Danmark, idet det vil Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 36 blive stadig vanskeligere at konkurrere på prisen med bulkvareproduktion fra lavtlønslande. Dog vil der muligvis være enkelte undtagelser, i tilfælde hvor høj specialisering og mekanisering kan erstatte de fleste medarbejdere. Den økologiske sektor har derfor især et stort potentiale i forhold til at øge værditilvæksten og udvikle fødevarer af høj kvalitet, ved at levere produkter baseret på en særligt hensynsfuld produktionsform og markedsføre disse igennem hele værdikæden. Produktionsmetoder spiller en vigtig rolle for mangfoldighed i smag og kvalitet af danske råvarer. Ved økologisk produktion af frugt og bær, grøntsager og kartofler er det muligt at opnå en differentieret produktion af specialafgrøder. Mangfoldighed og smag handler blandt andet om, at få et bredere udvalg af forskellige sorter og arter med variationer i smag, udseende, anvendelsesmuligheder, historie, mv. Variation i smagsoplevelser vil i langt højere grad end i dag kunne anvendes i et kvalitetskoncept for friske frugter og bær og grøntsager. Som en mulighed kan konceptet vedr. lokale varer - både i betydningen “egns-specifikke varer” (egnsspecialiteter) og i betydningen “lokalt dyrket” - videreudvikles. Dette kan være et initiativ, der understøtter en markedsdrevet udvikling og en styrkelse af hele sektoren. Gårdbutikker, madmarkeder m.m. er eksempler på dette. Ifølge ICROFs Videnssyntese er økologi stærkt underrepræsenteret i ”foodservice”-sektoren. Der vurderes derfor at være stort potentiale i at brede lignende initiativer ud, så det fungerer i forhold til foodservice (storkøkkener, restauranter, institutioner, virksomheder m.fl.). Der er nogle logistiske udfordringer m.m., men der er betydelige muligheder for, ad denne vej at knytte forbrugere og avlere tættere på hinanden. Både ved direkte salg fra gårdbutikker og ved salg i supermarkeder, er der stigende interesse for ”historien bag produktet”. Øget fokus på branding har stort potentiale. Der ligger en merværdi i produkter, der på emballagen fortæller om avleren/produktet. Nogle avlere har deres produkter i emballager, som ikke ”vækker” forbrugerens interesse i forhold til nydelse, æstetik og convenience. Som eksempel kan nævnes kartofler fra Samsø, der har opnyet et godt ry, en stor interesse i befolkningen. Øget samarbejde med detailhandelen om udvikling af nye produkter og markedsføring af disse bør således have et stort potentiale. Økologisk Landsforening oplyser, at dens markedsafdeling tilbyder bistand til afsætningsrettede aktiviteter. Behovet fra producenternes side er netop, at kunne tilbyde detailhandelen nogle implementerbare løsninger, hvad angår salg og markedsføring af økologiske frugt og grøntsager. Opsummering af de afsætningsfremmende tiltag, som Økologisk Landsforening kan bistå med: • Anvise/ rette produkter/sortimentsoplæg til detailhandelen Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 37 • Kontakter til de rette gartnerier/pakkerier • Viden om emballage (antal stk./kilo, poser, varedeklaration m.m.) • Seneste nyt om forskningsresultater (eks. Seneste publikation fra Fødevarestyrelsens rapport om pesticidrester i fødevarer) • Storytelling til brug på emballagen, tilbudsavisen, annoncering, PR m.m. • Forslag til in store løsninger (skilte, displays) • Rådgivning ift. emballagefri økologi, regler for adskillelse • Ekstra virkemidler i form af videofilm i butikken, foldere om økologi • Events, kampagner og aktiviteter i butik (smagsdemonstrationer m.m.) De ovenstående punkter er oftest baseret på et samspil mellem producenterne og Økologisk Landsforening. I det daglige samarbejde mellem detailhandelen og avlerne foregår kontakten direkte mellem dem, men ofte inddrages Økologisk Landsforening i samarbejdet, når detailhandelen efterspørger nye tiltag såsom nye sorter og forslag til aktiviteter, markedsføringskampagner m.m. Landbrug & Fødevarer oplyser, at afdelingen Projekt- og Udviklingskonsulenterne tilbyder bistand til fødevareproducenter i forhold til: • Idéudvikling, matchmaking og fundraising til igangsættelse af markeds-, koncept-, og produktudviklingsprojekter • Udvikling af virksomhedens innovationsstrategi • Bistand til en styrkelse af innovationsrammer og –processer • Initiering og koordination af netværkssamarbejde, både på tværs og i de forskellige brancher Konkret arbejdes der f.eks. med en forskningsplan for økologiske industribær samt gennem afsætningsfremme for frugt og grønt via ”6 om dagen” og via værdikæden f.eks. Danish Berry Board. Desuden bistås virksomheder både individuelt og i grupper i forhold til markedsføring (kvalitetsfødevareordningen) og til produktudvikling, oplyser Landbrug & Fødevarer Sammenfatning Størstedelen af den danske økologiske produktion af frugt, grønt og bær markedsføres gennem detailhandelen og ved abonnementer. Den resterende del markedsføres ved direkte salg enten gennem en gårdbutik eller ved salg til lokale købmænd eller supermarkeder. Omkring 40 % af den samlede produktion af frugt, bær og grøntsager markedsføres af producenterne gennem EU-godkendte producentorganisationer. En mindre del af sektoren ernærer sig ved salg til mindre butikker eller direkte til forbrugerne. De har ikke væsentlige markedsføringsmæssige udfordringer, hvorfor nedenstående fokuserer på de større og store producenters udfordringer. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 38 Der ligger ifølge Vidensyntesen uudnyttede muligheder i øget udvikling i forhold til foodservicesektoren. Dette er ikke analyseret nærmere i denne rapport, da den er fokuseret på primærproduktionen. Men det er formentlig et område, hvor primærsektoren ved at øge samarbejdet med forarbejdningssektoren kunne opnå betydeligt større afsætning. På baggrund af ovenstående anbefales det, at: • Producenter øger organiseringen gennem EU-godkendte producentorganisationer og dermed opnår bedre konkurrencesituation • Producentorganisationer søger at indgå mere forpligtende samarbejder med detailsektoren for at sikre afsætning, udvikling af nye produkter, stærke brands og rimelige priser, til glæde for begge parter • Kompetencer i Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer inden for markedsføring udnyttes Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 39 Økologisk frugt og bær produktion Nuværende dyrkningsomfang Arealer med økologisk frugt og bær (ha), 1999 - 2009 1999 2005 2006 2007 2008 2009 Æbler 74 173 165 204 286 298 Pærer - 6 9 8 25 24 Solbær 81 56 39 40 48 30 Jordbær 49 66 57 59 59 64 Tal fra Plantedirektoratet baseret på den årlige indberetning. Oplysninger fra 2009 er fra endnu ikke offentliggjort statistik. Detaljerede oplysninger om arealer findes i bilag 10. Frugt I 2008 blev der dyrket økologisk frugt på i alt 340 ha, svarende til 8 % af det samlede areal med frugt (ca. 4200 ha). Æbler og pærer er de dominerende afgrøder med henholdsvis ca. 16 % (286 ha) og ca. 6 % (25 ha) af det samlede areal med de to afgrøder. I 2008 var i alt 172 bedrifter registreret som producenter af æbler og 25 bedrifter som pæreproducenter. Af disse bedrifter er dog kun ganske få fuldtidsjordbrug. Ifølge erhvervet selv, er der reelt kun to økologiske æbleproducenter beskæftiget med denne produktion på fuld tid, og som har en egentlig kommerciel produktion. Mindre afgrøder er kirsebær med ca. 7 ha, hyld med ca. 7 ha og hassel med ca. 5 ha. På ovenstående baggrund vil der i den efterfølgende beskrivelse af rammevilkår tages udgangspunkt i produktionen af æbler og pærer. Bær Den økologiske dyrkning af bær udgjorde under 4 % af den samlede danske produktion i 2008. Jordbær og solbær og varde største afgrøder med hhv. 59 ha og 48 ha fra 60 producenter i 2008, mens der dyrkedes ribs og blåbær på hhv. 34 og 13 ha. Det samlede areal med økologiske bær udgjorde i 2008 ca. 181 ha. Arealet med æble og jordbær er steget i 2009, mens arealet med solbær er reduceret med ca. 37 %. Rammevilkår Der er generelt gode afsætningsmuligheder for frugt i Danmark. Der er en efterspørgsel efter dansk frugt og salget er primært begrænset som følge af manglende udbud. Markedet for bær er også gunstigt i forhold til højværdi produkter. Dog er det ofte vanskeligt for producenterne at skaffe den volumen som detailhandelen kræver. Danmark kan ikke konkurrere på pris i proRammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 40 duktion af bær til industriel forarbejdning. De væsentligste konkurrenter på dette marked er Polen og Tyskland, hvor produktionsomkostningerne (særligt til løn) er lavere. På trods af en dansk forbrugerpræference for danske varer, er prisspændet til konventionelle og udenlandsk økologiske produkter en afgørende parameter for salg. Den danske produktion af frugt og bær er meget lille, sammenlignet med produktionen i andre EU-lande, ligesom også den konventionelle produktion kun imødekommer en mindre del af den stigende efterspørgsel efter æbler og pærer herhjemme. Ifølge Danmarks statistik blev der i 2006 importeret økologiske æbler til en værdi af ca. 22,4 mio. kr. Der er en række årsager til, at den danske produktion er begrænset; • Der er for stor risiko for at miste hele høsten eller træerne på grund af et skadedyrsangreb, eks. fra rød æblebladlus • Adgangen til at anvende plantebeskyttelsesmidler ved angreb af skadevoldere er stærkt begrænset i forhold til andre lande i Europa. Det skyldes primært, at Danmark på grund af produktionens størrelse, er mindre interessant for virksomheder, der markedsfører plantebeskyttelsesmidler, idet der er relativt store udgifter forbundet med godkendelse af midlerne • På grund af de høje omkostninger og relativt lave udbytte af fejlfri frugter (uden skurv, orm osv.) skal prisen på danskproduceret frugt være en del højere, end prisen på de samme produkter fra udlandet • Med en lille produktion er det kun muligt at imødekomme butikkernes og forbrugernes ønske om frisk økologisk frugt og bær i en kort periode af året. Udenlandske producenter/virksomheder kan levere hele året (hvis sortimentet omfatter varer fra den sydlige halvkugle) • Den lille produktion og korte salgsperiode medfører, at omkostninger til pakning, transport og markedsføring udgør en større del, end hvis mange producenter samarbejdede om produktion og salg (gennem en producentorganisation) • Danmark ligger klimatisk ved den nordlige grænse for produktion af visse typer af frugt. Det betyder, at vækstsæsonen er relativt lang. Hermed er der en længere periode hvor sygdomme og skadedyr kan begrænse udbytterne, men til gengæld opnås produkter af høj smagsmæssig kvalitet • Produktionsomkostningerne til lønninger, køb af jord, udstyr, gødning, plantebeskyttelsesmidler mm. er meget høje, sammenlignet med flere af de lande vi konkurrerer med Dyrkningsmæssige aspekter Plantebeskyttelse Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler har været kilde til megen debat inden for frugtavlen, hvor sygdomme og skadedyr ikke kan bekæmpes ved jordbehandling og hyppige sædskifter. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 41 Som udgangspunkt er det målsætningen, at der slet ikke skal anvendes plantebeskyttelsesmidler i økologisk produktion. Det danske økologiske erhverv har derfor ikke været ubetinget glad for EU-listen over tilladte bekæmpelsesmidler. Efter nogles opfattelse er den for lang allerede og erhvervet har I mange år haft en intern debat om, hvilken rolle plantebeskyttelsesmidler kan spille, for at sikre en dansk økologisk frugtavl. Resultatet af drøftelserne i erhvervets organisationer er blevet, at sprøjtefri produktion skal have en meget høj prioritering i udviklingsarbejdet inden for økologisk frugtavl. På den anden side er der også en erkendelse af, at det kan være nødvendigt, at få adgang til nogle af de midler, som må anvendes af udenlandske kollegaer. Det er nødvendigt for: • at opnå den fornødne dyrkningssikkerhed til, at der kan være en erhvervsmæssig økologisk produktion af dansk frugt, • at opnå lige konkurrenceforhold overfor udenlandske kollegaer. Den nuværende situation medfører, at der importeres store mængder økologisk frugt, som Danmark selv kunne have produceret, hvis danske økologer havde adgang til de samme midler, som deres udenlandske kollegaer, mener erhvervet. Økologisk Landsforening vurderer, at danske avlere i så fald potentielt kunne producere 4 – 5 gange mere økologisk frugt, end de gør i dag. Sortsvalg Udvikling og valg af de rette sorter har stor betydning for at styrke frugt- og bærsektorens vækst, øge dyrkningssikkerheden samt sikre den ydre og indre kvalitet. Der er behov for modstandsdygtige, robuste og velsmagende sorter, som trives under danske forhold. I mange tilfælde er det heller ikke ideelt, at starte en økologisk produktion op, ved at omlægge en eksisterende konventionel plantage, hvor sortsvalget ikke er egnet til økologisk produktion. Producenterne vil derfor oftest være nødsaget til, at rydde plantagen, og plante en ny med de sorter, der er bedst egnede. Der kan være behov for, at afsætte ressourcer til, at følge med i udenlandske forædlingsprogrammer og afprøvninger, og gennem nært samarbejde med disse, udvælge sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under danske økologiske forhold. Disse sorter kan hjemtages, opformeres og dyrkes under produktionslignende forhold en årrække og sortens potentiale evalueres, samtidig med at avlerne løbende kan følge arbejdet og udvælge de for dem gode sorter. På længere sigt kan der også igangsættes nationale forædlingsprogrammer, hvis mål direkte er at udvikle sorter til dansk økologisk produktion. Igangsætningen af sådanne programmer er tidskrævende og må forventes for træfrugt som æbler og pærer, at tage 15- 20 år, før de første sorter er ude i produktion. Se bilag 9 for yderligere information om sorter. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 42 Ønsker fra erhvervet vedrørende plantebeskyttelsesmidler I forlængelse af drøftelserne vedrørende plantebeskyttelsesmidler i økologisk frugtavl, har Økologisk Landsforening på vegne af de danske økologiske frugtavlere udtrykt ønske om at følgende 5 aktivstoffer, der pt. er godkendt til økologisk produktion i henhold til økologiforordningen, og som anvendes i økologisk produktion i mange EU-lande, bør være tilladte i Danmark: • • • • Azadirachtin (Ekstrakt fra Neemtræ) til bekæmpelse af røde æblebladlus Kalium bikarbonat (bagepulver) til bekæmpelse af meldug Feromonforvirring til forebyggelse af indflyvning af viklere Calciumpolysulfid (Svovlkalk) til at forebygge og behandle angreb med meldug og skurv • Kvassia til bekæmpelse af æble bladhveps I løbet af de seneste par år har firmaerne bag disse stoffer imidlertid skullet ansøge om at få disse stoffer optaget på bilag I til EU´s direktiv 91/414 på lige fod med alle de mere traditionelle kemiske stoffer der indgår i plantebeskyttelsesmidler. I den forbindelse er der mange firmaer, der enten har valgt ikke at indsende den påkrævede omfattende EU-ansøgning, eller som har trukket deres ansøgninger tilbage, hvis de var mangelfulde, hvorfor EU-godkendelse ikke har kunnet opnås. Hermed er det muligt, at det af de ovenstående 5 udpegede midler, fremover kun er feromoner, der vil kunne anvendes som plantebeskyttelsesmiddel i EU. Dog har ansøgeren af Azadiractin nu på ny søgt stoffet optaget på bilag I, hvorfor der er chance for at dette optages i løbet af 2010. Grøn Plantebeskyttelse ApS under Dansk Landbrugsrådgivning har udpeget nedenstående 6 andre stoffer og mikroorganismer, som også kan være interessante med henblik på at sikre øget dyrkningssikkerhed og konkurrenceevne i den danske produktion. Erhvervet er ved at afklare sin politiske holdning til disse stoffer: 1. Pyrethrin. Aktivstof udvundet fra Chrysanthemum (Er godkendt til brug i private haver). Miljøstyrelsen mangler supplerende informationer i en ansøgning som styrelsen tidligere har modtaget for at kunne foretage sagsbehandling i forhold til erhvervsmæssig anvendelse på friland 2. Bacillus subtilis. Aktivstoffet er en bakterie, der er optaget på bilag 1 i dir 91/414 i 2007 til bekæmpelse af en række svampe- og bakteriesygdomme i bl.a. frugttræer og frugtbuske samt til salat. Aktivstoffet indgår i midlet Serenade Aso, som kan søges godkendt til brug i Danmark 3. Aureobasidium pullulans. Aktivstoffet er en svamp, der kan anvendes mod lagersygdomme. Organismen er søgt optaget på bilag 1 i 91/414. EU´s risikovurdering er endnu ikke færdig. Når vurderingen er afsluttet, kan der søges som provisorisk godkendelse i Danmark (maksimal periode på 3 år). Når organismen er optaget på bilag I, kan der søges egentlig godkendelse i Danmark Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 43 4. Adoxophyes orana granulovirus. Aktivstoffet er en virus, der er søgt optaget på bilag 1 i dir. 91/414. EU- risikovurderingen pågår. Miljøstyrelsen har i september 2009 modtaget en ansøgning om provisorisk godkendelse af dette middel (provisoriske godkendelser gives for en maksimal periode af 3 år). Vurderingstiden i Miljøstyrelsen er normalt op til 1 år. Så snart virusset er optaget på bilag I kan en egentlig godkendelse søges (denne gives for en periode af 10-15 års varighed) 5. Kaliumiodid, kaliumthiocyanate, lactoperoxidase. Der er tale om tre aktivstoffer. Det ene af aktivstofferne er et mælkeenzym. Ingen af disse er dog søgt optaget på bilag 1 i 91/414 6. Natriumklorid. Anvendes som udtyndingsmiddel i æbler. Aktivstoffet er ikke søgt optaget på bilag 1 i dir. 91/414, så det kan ikke søges godkendt i Danmark endnu. Midlet er således heller ikke optaget i økologiforordningen. NaCl vil muligvis blive betragtet som et basisstof i henhold til den nye pesticidforordning Af ovennævnte aktivstoffer vurderes det muligt, at de fire første vil kunne opnå en godkendelse til brug i Danmark. Såfremt godkendelsen sker i form af en gensidig godkendelse, kræves det, at Miljøstyrelsen kan godkende det andet lands vurdering og derefter lægge denne vurdering til grund for en dansk godkendelse. De to sidste midlers status i forhold til direktiv 91/414 er uafklaret. Økologisk Landsforening har under drøftelserne om øget adgang til plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologisk produktion lagt vægt på, at der ikke automatisk er et ønske om, at få adgang til samtlige de stoffer, der ifølge økologiforordningen kan tillades til økologisk produktion. Udgangspunktet er, at der skal anvendes så få hjælpestoffer som muligt. Konkret har det især været kobber, som erhvervet ikke ønsker at anvende, på trods af at kobber er godkendt som aktivstof i økologiforordningen. Kobber anses for at være uforeneligt med de økologiske principper, da det er et bredspektret bekæmpelsesmiddel, og samtidig et tungmetal, der foruden at ophobes i dyr og også kan være skadeligt for vandmiljøet. Erfaringer fra udlandet viser, at der kan opnås samme dyrkningssikkerhed med andre midler end kobber, jf. rapport fra Økologisk Landsforening 20051. Således arbejdes der både fagligt og politisk på at udfase anvendelsen af kobber i den europæiske økologiske produktion. Der er ikke foretaget vurderinger af andre stoffer, på samme måde som der har været med kobber, men Økologisk Landsforening peger dog på, at anvendelsen af rotenon også umiddelbart anses for at være uønsket i den danske økologiske produktion. Spinosad er optaget for nyligt, men Økologisk Landsforening er i gang med at vurdere, om foreningen ville kunne støtte, at det tillades på friland. 1 Maren Korsgaard, 2005. Rapport om økologiske plantebeskyttelsesmidler i økologisk produktion af frugt, bær og grøntsager i Danmark. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 44 Alternative plantebeskyttelsesmidler og teknologi Foruden de stoffer, der karakteriseres som egentlige plantebeskyttelsesmidler, har erhvervet fremsat ønsker om, at der gives adgang til at anvende en række levnedsmiddelprodukter, som f.eks. mælkepulver, sennepspulver og diverse planteolier. Erhvervet mener, at disse produkter burde kunne godkendes efter andre kriterier end egentlige plantebeskyttelsesprodukter, evt. som såkaldte basisstoffer. Basisstoffer vil, ifølge oplægget til den kommende pesticidforordning, ikke forudsætte en så lang og kompliceret godkendelsesproces forud for anvendelse. Der er allerede en praksis for at arbejde med midler, der i enkelte andre lande kaldes plantestyrkende midler, og som gennemgår en anden godkendelsesprocedure end egentlige plantebeskyttelsesmidler. Denne praksis anvendes blandt andet i Tyskland og Østrig, i Tyskland under de enkelte tyske delstatsmyndigheder. Dette system har givet udenlandske avlere lettere adgang til anvendelse af midler, end danske avlere har. Plantestyrkere betragtes i de lande, som opererer med denne kategori ikke som egentlige plantebeskyttelsesmidler, og kan derfor efter en kortfattet risikovurdering frit anvendes – også af økologer. UV-lys er et andet alternativ til de traditionelle plantebeskyttelsesmidler, som det økologiske erhverv har set på. Visse avlere har påpeget et ønske om at kunne anvende UV-lys. Der er endnu ikke danske erfaringer med anvendelse af UV-lys. Metoden anvendes i Nederlandene til svampebekæmpelse i den økologiske grønsagsproduktion. Status er at Kommissionen for nyligt har besluttet at UV-lys ikke skal betragtes som plantebeskyttelsesmiddel og dermed ikke er omfattet af denne regulering og frit kan anvendes til bekæmpelse af fx svampesygdomme. Der er behov for at reducere forbruget til arbejdskraft. Den teknologiudvikling der foregår indenfor f.eks. præcisionsudstyr til plantning og såning, ukrudtsbekæmpelse, husdyrgødnings placering, plukke og høstmaskiner samt beslutningsstøtte system/varsling baseret på klimadata til brug mod æbleskurv og æblevikler generelt, er relevant for den økologiske produktion. Eftersom den danske produktion er så lille, anbefales det, at holde øje med udenlandsk teknologi og overføre dette til danske forhold i stedet for at afsætte store resurser til ny udvikling nationalt. Indlagring og opbevaring efter høst -frugt I dag er det muligt at opbevare danske kernefrugter, så de kan forsyne det danske marked fra høst indtil december/januar måned. Ved at udvikle og forbedre forholdene omkring høst og indlagring vil denne sæson kunne udstrækkes til maj måned ligesom i den konventionelle produktion. Det er forhold som kølekæde, luftkvalitet, mindst mulig håndtering og at få slået skadegørende svampe på frugten ihjel, der har betydning for produkternes holdbarhed. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 45 Det er meget varierende, hvor gode køleforhold de enkelte avlere har adgang til. Nogle avlere har kølefaciliteter ved plantagen og kan dermed sikre en hurtig nedkøling. Andre avlere får først frugten på køl, når den indlagres på samlelagrene. Der er i dag fælleslagre ved Odense, i Kværndrup og i Sakskøbing. Der er ingen samlelagre i Jylland, men flere jyske avlere er medlem af fælleslageret i Kværndrup. Større frugtavlerne er typisk organiseret omkring fælleslagrene således, at de afregnes i et puljeafregningssystem. Den enkelte avler er derfor afhængig af den kvalitet, som kollegaerne indleverer. De mindre avlere, der ikke har egne lagerfaciliteter, har en tilbøjelighed til at lade frugten stå, indtil der er en lidt større mængde, de kan sende med fragtmanden, da det er dyrt at få fragtet frugten. Dette er en væsentlig udfordring. Hurtig nedkøling af frugt og bær efter plukning er afgørende for såvel den tid, som varen kan lagres, og den holdbarhed, som produktet har i butikken og hos forbrugeren. Det anses for urealistisk, at alle avlere bygger egne kølefaciliteter. Etableringsomkostningerne til dette er for store. Hvis frasorteringen skal nedbringes, så avlerne får den bedste afregning og holdbarheden skal forlænges, er det nødvendigt at sikre en god disciplin og logistik omkring transport til fælleslagre. En anden afgørende faktor for frugtens holdbarhed på lager er de svampe, som findes uden på frugten ved høst. Disse vil angribe frugten under lagringen. Derfor er der stor interesse for at se på tekniker, der kan slå disse svampe ihjel. Pt. er det især følgende teknikker, der arbejdes med på forskningsmæssigt niveau: • Dypning i varmt vand – Teknikken anvendes bl.a. i Tyskland og Nederlandene til æbler umiddelbart før indlagring, hvor æblerne dyppes i ca. 50 grader varmt vand i ca. 180 sekunder. Teknikken kan eliminere 85% af de tab, der skyldes Gloeosporium råd. Teknikken er dog bedst egnet til de æbler, der plukkes i de våde perioder og sorter som Ingrid Marie og Topaz hvor der er store lagertab. I Danmark er der interesse for at undersøge, om den kan anvendes ved indlagring, ved at dyppe æblerne, efter de er samlet i storkasserne (270 – 400 kilo). Der mangler fortsat undersøgelse af, hvilke temperaturer og hvor lang tid, der er nødvendig for mange af de typisk danske sorter • UV-belysning. Teknikken kunne tænkes anvendt direkte i plantagen f.eks. i forbindelse med, at æbler og pærer lægges på et transportbånd under plukning, da hele overfladen skal belyses. Teknikken kan ikke anvendes, når frugterne er samlet i lagerkasserne, da det ikke vil være muligt, at komme til hele overfalden • Inden for salatproduktion er der arbejdet med tilsætning af ozon i vaskevandet. Dette kunne evt. også anvendes til frugt I plantagen er der interesse for at have en strategi og teknikker til indsamling af inficeret materiale for at nedbringe svampetrykket i plantagen. Æbleskurv sidder i bladene, det er derfor vigtigt at sørge for at bladene hurtigt nedbrydes efter løvfald eller sørge for at de bliver samlet op. Det vil kunne være muligt at bruge en maskine til at indsamle bladene, når de falder af træerne. HyRammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 46 giejne metoder vil også kunne anvendes til at nedbringe risikoen for Nectria galligena (frugttrækræft) og lagersvampe som f.eks. Monilia fructigenum (gul monilia) eller Botryosphaeria obtusa. For at få den fulde indsigt i metoderne, er der behov for mere forskning. Der er endvidere interesse for, at se på introduktion af nyttesvampe, der kan konkurrere mod skadegørende svampe og insekter. Indlagring og opbevaring efter høst - Bær Det er ikke lykkedes at få en systematisk afdækning af området. Generelt kan det dog konstateres, at den del af bærproduktionen, der går til industriel produktion og til frysebær ikke har problemer med lagring og holdbarhed. Indenfor bær til frisk salg, er det særligt vigtig, at få bærrene på køl umiddelbart efter plukning. Der er avlere, der har udviklet mobile kølevogne, så bærrene kan sættes på køl allerede ude i marken. Der er endvidere forsøg i gang på forskningsmæssigt plan med dypning af jordbær i varmt vand, som også forventes at kunne have gode resultater. For yderligere generelle oplysninger om frugt og bær produktion henvises til bilag 2. Sammendrag Ser man på hele gartnerierhvervet, er der en tydelig strukturudvikling i retning af færre, men større bedrifter. Denne udvikling er mindre tydelig i produktionen af frugt og bær, fordi langt størstedelen har produktionen som bierhverv. I forhold til økologisk æbleproduktion er der p.t. kun to fuldtidsavlere. Den største trussel mod en dansk økologisk frugt og bær produktion er angreb af skadedyr og sygdomme, der medfører lave udbytter og høj procentdel frasortering. De umiddelbare problemer med ukrudt og næringsstoffer synes mindre, selvom her også er udfordringer, ikke mindst høje priser på gødning til anvendelse i frugtplantager. Omvendt er gødningsbehovet i plantager sammenlignet med anden planteproduktion begrænset. Hvis arealerne skal øges, forudsætter det, at økologiske og konventionelle producenter tror på, at der er økonomiske muligheder i økologisk produktion af frugt og bær. Det er derfor nødvendigt at øge dyrkningssikkerheden i produktionerne. Det kan ske ved øget adgang til plantebeskyttelsesmidler, der kan give den fornødne dyrkningssikkerhed til at producenterne fortsætter i erhvervet og der kan rekrutteres nye producenter samt medvirke til at øge andelen af frugt, der kan sælges som 1. kvalitet og dermed til en højere pris. De nye EU-regler og en øget fokus fra dansk side på hurtig sagsbehandling, jvf. Kapitel 5, ventes at øge harmoniseringen i forhold til, hvilke midler der kan anvendes herhjemme, sammenlignet med Nederlandene, Tyskland og andre EU-lande. Øget markedsføring af frisk, økologisk frugt og grønt blandt andet med argumenter om, at de er uden indhold af sprøjterester og uden anvendelse af kobber, kan medvirke til at sikre tilstrækkelig høj efterspørgsel og tilstrækkelig høj afregningspris af danske produkter. Æbler og pærer opfattes af manRammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 47 ge som meget danske frugter, og smagskvaliteten af danskproducerede æbler og pærer er anerkendt af forbrugerne. Det kan fremhæves yderligere. Evt. kan andelen af salg ved selvpluk eller direkte salg fra plantagerne minimere visse omkostninger og øge prisen pr. stk.Det anbefales, at myndighederne: • Sikrer smidig håndtering i forbindelse med godkendelse af nye midler, særligt de midler, der i de kommende EU-regler vil blive beskrevet som mindre miljømæssigt belastende. Det anbefales, at erhvervet: • Sikrer det interne samarbejde mellem producenter med henblik på at sænke omkostninger til markedsføring, lagring, pakning og transport, herunder gennem producentorganisationerne. Ved at have flere store producenter nær hinanden kan man købe og anvende udstyr og maskiner sammen og dermed minimere etablerings- og investeringsomkostninger til den enkelte produktion • I endnu højere grad fokuserer på markedsføring af danske kvalitetsprodukter og samarbejde med aftagere i form af detailkæder mm. evt. i samarbejde med Økologisk Landsforening, både for at sikre stabil afsætning, men også med henblik på at sikre tilstrækkeligt høje priser • Er opmærksom på international forædling mod mere resistente/tolerante sorter, der kan medvirke til øgede udbytter af fejlfrie produkter Det anbefales, at forskningen: • Fokuserer på udvikling af ny teknologi, herunder eksempelvis lugerobotter mm. Det forudsætter dog internationalt samarbejde, og indsats fra virksomheder da den europæiske økologisektor er et lille marked for nye maskiner o.lign. Økologisk Landsforening beder endvidere om, at Danmark er opmærksom på, hvordan anvendelsen af kvassia håndteres i det øvrige EU, når kvassiamidler ved udgangen af 2011 ikke længere må anvendes i EU. Økologisk Landsforening føler sig ikke forvisset om på baggrund af tidligere divergens i håndteringen af regler for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, at kvassia vil udgå af produktionen i de konkurrerende lande. Der er behov for en undersøgelse af, hvorvidt den tyske praksis med en særlig national regulering af såkaldte plantestyrkere, kan afløses af listen over basisstoffer i EU’s pesticiforordning. Erhvervet ønsker at få adgang til en tilsvarende ordning, som den der gælder i Tyskland. Erhvervet anbefaler, at Danmark går sammen med Tyskland om at tilvejebringe en tilfredsstillende juridisk løsning for gruppen plantestyrkere. Der er især inden for frugtavlen mulighed for, at udstrække sæsonen for dansk frugt ved at forbedre teknikkerne til at bekæmpe lagersvampe ved indlagring. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 48 Økologisk Grøntsagsproduktion Nuværende dyrkningsomfang I 2008 dyrkedes ca.1700 ha med økologiske frilandsgrønsager (uden kartofler). De væsentligste frilandsgrønsagskulturer er gulerod, løg, salat, porre, diverse rodfrugter, blomkål, broccoli, dybfrostærter, porre, salat, og sukkermajs. Gulerodsproduktion topper den økologiske frilandsproduktion med ca. 706 ha i 2009, hvilket udgør ca. 36 % af den samlede danske gulerodsproduktion. ARDO laver ærter til dybfrost, som tegner næststørste produktion med ca. 244 ha i 2009. Arealet med løg er næsten fordoblet siden 2005 og ligger i 2009 på 114 ha. Løgproduktionen er p.t. fordelt på få store avlere. Arealet med salat er i 2009 næsten firdoblet siden 2005, hvoraf 5 producenter, står for 89 % af den danske produktion af frilandssalat. Pga. salats korte vækstsæson kan salat dyrkes op til 2½ hold på samme sted pr. år. Arealer med økologiske frilandsgrønsager (ha), 1999-2009 1999 2005 2006 2007 2008 2009 Blomkål - 11 7 23 22 22 Broccoli - 22 29 22 44 51 Gulerod 373 418 507 569 607 706 Løg 83 67 61 122 134 114 - 10 19 43 25 50 50 27 27 25 49 41 Rødbede - 38 32 29 42 46 Salat - 30 38 53 82 113 Sukkermajs - 27 23 30 56 44 Ærter, konsum - 246 5 111 252 244 Pastinak Porre Tal fra Plantedirektoratet baseret på den årlige indberetning. Oplysninger fra 2009 er fra endnu ikke offentliggjort statistik. Detaljerede oplysninger om arealer findes i bilag 10. Rammevilkår Den danske produktion af frilandsgrøntsager er især rettet mod hjemmemarkedet. På nær kartofler, løg, gulerødder og salat, er eksport af danske økologiske grøntsager begrænset eller fraværende. Kun få indkøbere repræsenterer de danske supermarkedskæder, som nærmest sidder enerådig på det totale indkøb til supermarkedskæder. Der foregår desuden ofte skifte blandt indkøberne, så en relation er umuligt at bygge op. Derfor opfatter avlerne at Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 49 fokus ved salg til supermarkedskæder næsten udelukkende er på pris. Der er lavet tiltag til at samle gulerodsproduktionen, for at sikre og forbedre udbud af økologiske gulerødder, samtidigt med at avlerne har forbedret udgangspunkt for forhandling med større aktører på markedet. Produktion af frilandsgrøntsager har generelt en professionel opsætning, hvor de grøntsagstyper der produceres i større omfang, ligger hos relativ få specialiserede avlere. Disse avlere afsætter deres varer primært gennem en salgsorganisation. Derudover er der mange grønsagsavlere med en bred vifte af kulturer, der afsætter deres varer til grossister, butikker, gårdbutikker, m.m. Udbytter ligger for nogle kulturer tæt på højde med niveauet for konventionelle (ca.85 % i gulerødder), mens andre ligger væsentlig lavere (ca.50 % i løg og kartofler). Dette er delvis afhængigt af management, men også af sygdomme i marken eller på lager. Tidlig på sæsonen, inden de danske grøntsager er klar, er især Italien eksportør til Danmark. Generelt forventer avlerne positive konsekvenser af klimaforandringerne, men skadedyrsniveau og -sammensætning, samt sygdomskomplekser kan ændre / trække ned. Men avlerne skal være forberedt på klimaekstremer med store mængder nedbør og tørke. De økologiske avlere peger på en række barrierer i forhold til en øget udvikling af sektoren: • Det er svært som nyetableret mindre producent, at få del i markedet for grøntsager, idet de etablerede avlere sidder tungt på markedet • Det kan være meget omkostningskrævende at komme i gang med en grønsagsproduktion og svært at finansiere driftsudvidelser, da bankerne kræver en større del af egenfinansiering og er væsentlig mindre risikovillige end tidligere • Minimumssatser for modtagelse af diverse investeringstilskud opfattes af avlerne problematisk for især mindre producenter pga. minimuminvesteringskrav samt omfattende administrative krav • Gartnerne oplever konkurrenceforvridende forskelle i forhold til brug af plantebeskyttelsesmidler, gødningsstoffer, tilskudsordninger og regler vedrørende brug af frø og formeringsmateriale – forskelle gartnerne forsøger at anvende konstruktivt, idet det har vist, at danske forbrugere bakker op om dansk produceret økologi, og er mere skeptiske ved udenlandske produkter • Udfasning af konventionel husdyrgødning kan udgøre en væsentlig barriere for grøntsagsproduktionen i fremtiden Dyrkningsmæssige aspekter Gødskning af grøntsager En optimal næringsstofforsyning af grøntsager er afgørende for en tilfredsstillende kvalitet af varen. Grøntsager af dårlig kvalitet har ingen markedsværdi. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 50 I Danmark er udbuddet af koncentreret husdyrgødning, eksempelvis pelleteret hønsemøg, ret begrænset, hvilket ifølge erhvervet betyder, at prisen er op imod tre gange så høj herhjemme sammenlignet med priserne i Sverige og Nederlandene. Desuden er brug af koncentrerede gødningsmidler, der indeholder animalske restprodukter – såsom blod- og fjermel - , generelt ikke tilladt i hht. Biproduktsforordningen. Brug af disse rene eller kombinerede gødningsmidler af dels husdyrgødning, vegetabilsk gødning og animalske restprodukter er udbredt i de øvrige EU-lande, jf. kapitel 5.4. Udfasning af konventionel af gødning Der er fra Økologisk Landsforening og fra Landbrug & Fødevarer stillet forslag om en langsigtet udfasning af brug af ikke-økologisk gødning. Mængden af tilladt ikke-økologisk gødning skal ifølge forslaget gradvist reduceres fra år 2015 for at være endelig udfaset i 2021. En god næringsstofforsyning på økologiske bedrifter kan opnås gennem et samarbejde mellem husdyrbrug og planteavlsbrug. Husdyrbrug har ofte især N-overskud i sædskiftet i kraft af kløvergræsmarker og import af foder og et fhv. lille næringsstofeksport, hvor rene planteavlsbrug har et underskud. Hermed kan der ved samarbejde opnås et mere stabilt sædskifte hos begge parter, samt en bedre næringsstofudnyttelse. Den geografiske fordeling af den økologiske animalske produktion medfører dog en regional skævvridning af tilgængeligheden af økologisk gødning, som vanskeliggør samarbejde mellem planteavlere og bedrifter med husdyr øst for Lillebælt. Transportafstand har stor betydning for, om det er økonomisk rentabelt at modtage husdyrgødning fra en anden bedrift. Dette medfører at udfasning af konventionel husdyrgødning medfører væsentlige større produktionsændringer for især de N-krævende kulturer øst for Lillebælt, da grønsagsbedrifter oftest er specialiserede bedrifter uden husdyr. Mange steder i landet overvejes etablering af biogasanlæg, hvor restproduktet vil have en rigtig god gødningsværdi. Forudsat at interessen for at etablere biogasanlæg også fører til dannelse af rent økologiske anlæg, er det muligt, at det indenfor en overskuelig fremtid vil blive rentabelt at transportere økologisk afgasset gødning over længere afstande, og dermed, at behovet for anvendelse af ikke-økologisk gødning vil falde af den vej. Der vurderes samtidig et stort potentiale i en bedre udnyttelse af gødning og forfrugt. Dette kræver at der er udarbejdet et operationelt beslutningsstøttesystem, som kan hjælpe producenterne med at planlægge deres dyrkning og gødskning bedre. Hvis disse kan kobles med sensorsystemer eller andre løsninger som muliggør løbende monitering af bla. kvælstofstatus i marken, vil det markant kunne forbedre udnyttelsen af den begrænsede gødningsressource, der er tilgængelig i økologisk dyrkning og samtidig forbedre miljøet ved at reducere udvaskningen af nitrat. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 51 Udfasning af konventionel halm Økologisk Landsforeningen og Landbrug & Fødevarer har også lagt op til i en beslutning om at udfase anvendelse af konventionel halm. Uden et alternativt system til konventionel halm, vil dette kunne reducere produktionen af vintergulerødder væsentligt og danske vintergulerødder kan forventes at blive afløst af gulerødder importeret fra Sydeuropa og Nederlandene. Produktion af økologiske gulerødder til vinterbrug foregår for 90 % vedkommende som halmdækkede gulerødder direkte på såstedet i Jylland på sandjord. Kun gulerødder dyrket på jorde uden sand, kan opbevares i kølehuse. Der bruges primært konventionel halm til dækning (op mod 60 tons/ha). De påkrævede halmmængder overstiger langt, hvad der forventes af avlerne, at kunne blive tilvejebragt fra økologiske marker inden for en realistisk afstand. Der findes p.t. ingen alternativ til dette system, men der er indledt et arbejde til formålet – dog uden at der er peget på konkrete forslag. Det må forventes, at et nyt system bør have samme risikodækning som det nuværende, hvis produktionen som minimum skal fastholdes på nuværende niveau. Overdækning med halm anses af avlerne som den eneste aktuelle mulighed, hvis danskere skal kunne spise danske økologiske gulerødder udenfor sæsonen. Sortsvalg Økologiske avlere skal bruge økologisk udsæd. Samtidig er vigtigt for økologer at have adgang til de nyeste sorter med gode resistens- og andre egenskaber. Nogle af de nye sorter bliver først tilgængelige som økologiske flere år efter de kommer på markedet som konventionelle. Mere fleksible regler for brug eller afprøvning af nye sorter anses af visse avlere for at være ønskeligt. Systematisk værdiafprøvning af de mest betydede afgrøder gennemført af Institut for Haveproduktion i Årslev ophører ved udgangen af 2009. For at styrke den økologiske grønsagsdyrkning er dyrkningssikkerheden, udbytte, ydre og indre kvalitet afgørende sortskriterier. Der lægges vægt på, at avlerne har sorter til rådighed, som egner sig til de danske dyrkningsmetoder-og vilkår, herunder klimaforskelle (selv i Danmark), jordtypen, høsttidspunktet og høstmetoden, er modstandsdygtige over for de mest betydende skadevoldere, og også gerne må smage godt. Derudover ønskes også sorter der er mere konkurrence dygtige over for ukrudt med en hurtig fremspiring og god og dyb rodudvikling. Der peges fra flere sider på at dette kan sikres ved at afsætte ressourcer til at følge med i udenlandske frøfirmaers sortiment gennem nationale afprøvninger, placeret flere steder i Danmark, så der tages højde for bl.a. klima og jordbundsforhold. Der henvises til bilag 8 for yderligere information om sorter. Teknologiske muligheder Da ukrudtsbekæmpelse i økologiske grøntsager, frugt og bær næsten udelukkende foregår mekanisk, termisk eller ved håndkraft, og er både dyrere og mindre effektiv end kemisk bekæmpelse, er en øget fokusering på udvikling af teknik oplagt. Yderligere brug af teknologi kan endvidere forbedre arbejdsmiljøet. I grøntsagsproduktionen findes der i dag en vifte af maskiner Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 52 udviklet til mekanisk og termisk ukrudtsbekæmpelse i grønsagsproduktion. Problemet er dog langt fra løst, så her er der muligheder for videre teknologisk udvikling. På længere sigt kan lugerobotter blive en vigtig løsning, men på kortere sigt er det traditionel teknisk udvikling, der er realistisk. Der bliver i et mindre omfang anvendt plastdækning af jorden, og i større omfang fiberdug- og insektnetdækning af kulturen. Udstyr til dækning af fiberdug, plast og insektnet er meget lidt udviklet og er temmelig arbejdskrævende, både ved pålægning og aftagning. Mere effektivt udstyr til at udlægge plast og netdækning, og til f.eks. at fjerne netdække midlertidigt for at muliggøre ukrudtsbekæmpelse, vil fremme muligheden for at bruge netdække til at undgå insektangreb i afgrøderne. Manglende teknologi synes ikke at være den afgørende begrænsning på udviklingen af økologisk grønsagsdyrkning, men der er potentialer på området. Der peges især på: • Arbejdsbesparende og arbejdsmiljøforbedrende teknologiske løsninger til ukrudtsbekæmpelse • Udvikling omkring redskabsstyring og faste kørespor i markerne • Sensor systemer og beslutningsstøttesystemer til bedre styring af gødskning • Tekniske metoder til at sikre fysisk beskyttelse af afgrøderne imod skadedyr • Udvikling af sortermaskiner der kan frasortere grøntsager med skader fra sygdomme Brug af teknologi kan anvendt optimalt reducere behovet for dyr arbejdskraft og dermed forbedre konkurrenceevnen. Tilskud til udvikling gennem projekter betragtes af gartnerne som et positivt bidrag til konkurrenceevnen for de danske økologiske producenter af frilandsgrøntsager. Indlagring og opbevaring efter høst Der er stor spredning i behov og form for opbevaring blandt producenter af frilandsgrøntsager, ved hvilken temperatur og i hvilken tidsramme. De fleste produktioner fordrer kølerumsopbevaring i kortere eller længere tid, og derfor har producenterne oftest eget kølekapacitet, men der er også producenter uden kølekapacitet. Opbevaringstiden strækker sig fra få timer til flere måneder. For de grøntsager der ikke tåler frost – såsom salat, slutter sæsonen på friland når frosten sætter ind. Gulerødder på sandjord opbevares under plast og halm på såstedet, hvor de tages op i løbet af vinteren. Der er ønske om udfasning af konventionel halm inden 2021, og derfor skal der sættes fokus på alternative dækkemetoder for gulerødder, idet gulerodsdækning kræver store mængder halm, som ikke kan skaffes af økologisk kvalitet. I Lammefjorden med dyndjord opbevares gulerødderne på køl, hvilket dog har vist sig ikke at være muligt på sandjord, da holdbarheden ikke er tilstrækkelig pga. sår på gulerøddernes overflade efter optagning. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 53 Flere andre vinterkulturer opbevares på friland på plantestedet såsom porre, grønkål, rosenkål. Kun i perioder med udsigt til streng frost i længere perioder høstes porre til salg i denne periode. I varme somre og forår kan flere hold salat eller andre sommergrøntsager løbe sammen, hvorved der kortvarigt vil være et pres på markedet. Bedre køleteknik eller viden om lagring vil kunne forhindre, at sådanne situationer udmønter sig til et problem. Desuden reduceres nettoudbyttet på kølelager – for nogle kulturer som f.eks. løg temmelig drastisk pga. lagersygdomme. Gråskimmel i løg smitter ikke på lager, når halsen på løg er snøret ind. Brug af ethylen er i Nederlandene blevet fremhævet med en effekt på svampesygdomme. Den bliver dog først og fremmest brugt som spirehæmmer. For løg der er nedkølet til 0 grader, er spiring ikke et problem, men for de løgavlere, der ikke opbevarer løg på køl, kan brug af ethylen måske forlænge holdbarheden. Gartnere med sommerproduktion anser generelt ikke opbevaring som et problem, og anser muligheder for at udvide sæsonen i begge ender af året som marginalt. Gartnere med lagring af frilandsgrøntsager hen over efterår og vinter, har meget fokus på lagersygdomme. Det europæiske regelsæt tillader ethylen til eftermodning af bananer, kiwifrugter og kakifrugter; eftermodning af citrusfrugter, hvis det er et led i en strategi til forebyggelse af skader på citrusfrugter forårsaget af bananfluer. Det er også tilladt til blomsterinduktion af ananas og hindring af spiring i kartofler og løg. Spiring af løg styres primært vha. temperatur. Ethylen er tilladt ifølge de nederlandske regler for økologi og bliver også anvendt der. I Danmark har en avler bedt Plantedirektoratet om at tage stilling til brug af ethylen til lagring af løg. Miljøstyrelsen er i færd med at undersøge sagen og vil tage kontakt til Kommissionen for at få sagen afklaret. For yderligere generelle oplysninger om produktion af frilandsgrøntsager henvises til bilag 3. Sammendrag Generelt anfører avlerne, at der er udfordringer ved produktion af økologiske frilandsgrøntsager, men at der er en meget professionel tilgang til dyrkning. Avlerne fremhæver, at adgang til markedet og indsatsen for en øget markedsføring er de væsentligste betingelser for en positiv udvikling af den økologiske frilandsgrønsagsproduktion. Udfasning af brug af konventionel gødning vil føre til regional ændring af struktur, hvor det bliver meget svært at opretholde økologisk grønsagsproduktion øst for Lillebælt. Erhvervet mener, at økologer i andre EU-lande i kraft af andre lovgivninger end økologiforordningen har større produktionsrammer, herunder lettere ad- Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 54 gang til godkendte plantebeskyttelsesmidler, samt gødningsstoffer. Disse vilkår bør harmoniseres, mener erhvervet. Det anbefales, at erhvervet: • Generelt fokuserer på at øge nettoudbytterne, for at sænke CO2 fodaftrykket som forventes at komme til betyde meget i den fremtidige produktion, men også for at få en forbedret økonomi, idet tab i marken og på lager kan være betydelige • Prioriterer at udnytte den viden om grøngødning, sædskifte og efterafgrøder, der eksisterer • Sætter fokus på større skadevoldende vildt som råger, kronvildt, råvildt m.m., som påfører gartnerisektoren store omkostninger årligt • Øger samarbejdet mellem husdyrproducenter og grønsagsproducenter, for at opnå en synergieffekt, både vedrørende gødning og sædskifte • Finder alternative systemer for halmdækkede gulerødder • Prioriterer efteruddannelse og rådgivning, for at styrke avlernes individuelle konkurrenceevne Det anbefales at forskningen: • Udvikler og afprøver nye teknologier, gerne i samarbejde med udenlandske forskningsinstutioner, som kan benyttes til den danske økologiske produktion • Udvikler arbejdsbesparende og arbejdsmiljøforbedrende teknologiske løsninger til ukrudtsbekæmpelse • Udvikler sensorsystemer til styring af gødningstildeling • Udvikler tekniske metoder til fysisk beskyttelse mod skadedyr • Udvikler sorteremaskiner, der kan frasortere grøntsager med skader fra sygdomme Det anbefales, at myndighederne: • Overvejer at foretage komparative analyser af rammevilkårene for produktionen i udvalgte lande, f.eks. Nederlandene i lyset af vedholdende forlydender om bedre politisk bestemte rammevilkår • Økologisk produktion er i høj grad afhængig af forædling med nye resistenser mod sygdom og forbedring af smag. De nyeste sorter udbydes oftest først efter de har været på markedet som konventionel i nogle år. Forædling skal sikres uden anvendelse af GMO. Der er ønske om et mere fleksibelt regelsæt til at afprøve eller anvende nye sorter i større målestok, selvom de ikke udbydes som økologisk, hvis de vurderes til at have afgørende egenskaber til at sikre økologisk produktion (såsom løgskimmelresistente løgsorter). Indenfor smallere kulturer er der oftest ikke mange ressourcer til at udvikle nye resistenser/egenskaber • Der laves ikke længere officielle sortsafprøvninger i Danmark. Derfor peger erhvervet på behovet for at opbygge et nyt vurderingsgrundlag eller system til at understøtte den danske frødatabase Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 55 Økologisk væksthusproduktion Nuværende dyrkningsomfang I 2008 blev der dyrket økologiske væksthusgrøntsager på i alt 11,1 ha. Målt på areal er de vigtigste enkeltafgrøder tomat, agurk og salat med henholdsvis ca. 40 % (4,4 ha), 28 % (3,1 ha), og 4 % (0,5 ha) af det samlede økologiske areal. Dertil kommer en meget lille produktion af svampe (1 %). Kategorien ”andre grøntsager”, bestående af salatprodukter, radiser, rodfrugter med top, snackpeberfrugter etc. udgør resten. Generelt er der i 2009 sket en stigning i det økologiske væksthusareal. I 2009 blev der indberettet 18,5 ha økologisk væksthusareal, fordelt med 5,6 ha tomater, 3,7 ha agurk, 5,3 ha salat, og 4 ha med øvrige grønsager. Arealet med økologiske tomater har stort set været stigende siden 2005 og er i perioden øget med 180 %. Arealet med agurkeproduktion har været mere stabilt, og har i den samme 5-årige periode ligget på mellem 3,1 og 3,7 ha. Produktion af salat i væksthus, der første gang er registreret i 2007, er med to nye producenter for alvor kommet på banen i 2009. Arealer med økologiske væksthusgrøntsager (ha), 1999 - 2009 2005 2006 2008 2009 Tomat 2 1,7 3,7 4,4 5,6 Agurk 3,4 3,6 3,2 3,1 3,7 1999 Salat 2007 0 0 0,4 0,5 5,3 Svampe 0,2 0,2 0,1 0,1 - Andre Grøntsager 8,8 6,3 2,9 3,0 4,0 5,4 Tal fra Plantedirektoratet baseret på den årlige indberetning. Oplysninger fra 2009 er fra endnu ikke offentliggjort statistik. Detaljerede oplysninger om arealer findes i bilag 10. Rammevilkår Økologisk væksthusproduktionen er hårdt presset som følge af international konkurrence. Nederlandene og Spanien betragtes som de vigtigste konkurrerende lande. Spanien er vigtigst i ydersæsonerne, idet deres produktion er lille om sommeren pga. varme. Nederlandene har en stor produktion og er i høj grad konkurrencedygtige på lave priser. De har kun et lille hjemmemarked og er derfor afhængig af eksport. Den danske væksthusproduktion er karakteriseret ved et forholdsvist højt teknologisk niveau og god robusthed overfor skadedyr og sygdomme. Sæsonnen for dansk væksthusprodukter går fra 1. april til 1. november. I modsætning til salat og peberfrugt er Danmark i denne periode selvforsynende med økologiske tomater og agurker. Der er en rimelig dyrkningssikkerhed i kulturerne. I gennemsnit høster gartnerne ca. 75 % af potentialet i økologiske kul- Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 56 turer. I tomater og agurker høstes mellem 2/3 og ¾ af udbyttet i ikke økologiske produktioner. På sigt kan klima ændringer betyde mindre energiforbrug, men også flere skadedyr i produktionen. Gartnerne peger på følgende vigtige årsager til at den danske produktion endnu kun har en beskeden størrelse: • Danske væksthusgrøntsager har meget svært ved at konkurrere på pris. Det skyldes høje udgifter til energi, afgifter og løn • Der er stor variation i udbuddet på markedet, hvilket medfører en usikker afsætning • Afsætningen afhænger af den relative prisforskel til konventionelle produkter. Det er derfor en udfordring, at prisen på konventionelle grøntsager falder, så prisforskellen mellem økologiske og konventionelle produkter stiger • Der er store udgifter til etablering af et økologisk væksthus og omlægningstiden af bundjorden i eksisterende væksthuse er 2 år. Videre er det vanskeligt at få finansieret sine investeringer. Det kan samtidigt være vanskeligt, at afhænde et økologisk væksthus • Det store danske forbrug af energi er ikke kun problematisk i forhold til lønsomheden, den er ligeledes problematisk i forhold til klima og evt. klimamærkning. Ifølge ICROFS vidensyntese så udleder økologiske drivhustomater ca. 1,5 gange mere CO2 pr. kilo tomater i forhold til konventionelle. Dette resultat hænger snævert sammen med det lavere udbytte. Omlægning til vedvarende energikilder vil vende billedet, da de økologiske gartnere ikke bruger kunstgødning • Blandt andet som følge af det aftagende engelske marked for økologiske grøntsager kombineret med en stor nederlandsk produktion, har de danske avlere over en periode oplevet en reduceret markedspris på deres varer • Der er problemer med at bekæmpe enghave tæger, bænkebidere og agurkesyge (mycospirellae) og meldug, derimod oplever gartnerne ikke ukrudststyring som et stort problem • Begrænsede muligheder for at afprøve nye sorter • Der kan forventes at komme yderligere udfordringer i forhold til at skaffe den fornødne gødning til brug i væksthusene, hvis ikke-økologisk husdyrgødning udfases. Væksthussektoren er dog betalingsstærk sammenholdt med planteavlsbruget, idet der produceres højværdiafgrøder i væksthusene • Det er svært at skaffe arbejdskraft. Der anvendes primært østeuropæiske medarbejdere, da det er meget svært at få danske medarbejdere Dyrkningsmæssige aspekter Plantebeskyttelsesmidler Gartnerne kan håndtere skadedyr og sygdomme, men der er stadig meget begrænsede muligheder for at forebygge eller bekæmpe bænkebidere, engRammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 57 havetæger, agurkesyge (mycospirellae) og meldug. Bænkebidere og enghavetæger kan kun bekæmpes ved indsamling. Bænkebidere er ikke et problem hvert år, men når de optræder, kan de gnave alle planter over ved roden. Enghavetæger flyver ind udefra i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Indflyvning inden 1. juli er et begrænset problem, men indflyvning efter 1. juli efter omplantning kan tage 1/3 af høsten. De kan holdes ude ved hjælp af gardiner, men det ødelægger klimaet og koster derfor dyrt i energiforbrug. Der findes ikke nogen nyttedyr, der kan bekæmpe dem. Gartnerne står uden midler til at bekæmpe agurkesyge. Det konventionelle landbrug anvender et systemmiddel, det er derfor kun den økologiske sektor, der efterspørger et middel. Gødning Hvis tilladelsen til at anvende ikke økologisk husdyrgødning bortfalder og såfremt nitratdirektivets bestemmelse om, at der maks. må anvendes 170 kg Husdyrgødning N/ha i gartnerier, der dyrker i bundjord, fastholdes, forventer Økologisk Landsforening, at der vil opstå et større behov for at få adgang til vegetabilske restprodukter eller produkter fra biproduktforordningen. I forhold til konkurrencen om næringsstoffer står væksthusproduktionen dog relativt stærkt, idet der produceres højværdiafgrøder. De nuværende regler for import af ikke økologisk kvælstof anses af Økologisk Landsforening som utroværdige overfor forbrugerne, idet de muliggør en uforholdsmæssig stor kvækstofforsyning fra ikke økologisk kvælstof. Importen er baseret på kvælstofnormen for konventionelle væksthusgrøntsager, hvor 25 % af denne norm må tildeles som ikke økologisk kvælstof. Når den i praksis faktiske tildelte mængde normalt ligger langt under normen, så vil 25 % af normen kunne udgøre en relativ stor andel af den tildelte gødning. Gartnerne peger endvidere på, at de nuværende regler omkring gødning gør det mere interessant at købe gødning fra et gødningsselskab end direkte fra en landmand, hvor gartneren først selv skal kompostere gødningen. Når der indkøbes fra et selskab hæfter gartneren ikke for afvigelser mellem afgivet mængde og faktisk modtaget mængde eller kvælstoftab under kompostering. Denne problemstilling bliver mere relevant, hvis der fastsættes en gødningsnorm, der lægger sig tæt op ad det reelle behov i en væksthuskultur. Afgrænsede bede Der foreligger en politisk beslutning i Danmark, der gør det muligt, at dyrke alle afgrøder i afgrænsede bede, og der har i 2009 været en relativ stor tilgang af økologisk væksthusareal ad den vej. Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Økologisk Landsforening er enige om, at det kun bør være tilladt at dyrke i afgrænsede bede, når der er tale om krydderurter, udplantningsplanter og prydplanter. Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer er dog åbne for at overveje sagen igen, hvis der under forsøg fremkommer positive dyrkningsresultater med hensyn til indholdsstoffer og CO2-regnskab i forbindelse med dyrkningen i afgrænsede bede. Baggrunden for organisationernes indstilling er dels principperne for økologi, ifølge organisationernes tolkning af Rådsforordningen, dels en bekymring Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 58 for, at det kan påvirke den ernæringsmæssige værdi af afgrøderne negativt. Organisationerne forudser derudover, at der også muligvis vil være et større behov for at anvende flere af de gødningsstoffer, der er nævnt på bilag 1 i rådsforordningen, og som i princippet jf. rådsforordningens kun bør anvendes undtagelsesvist, hvis næringsstofferne mangler på trods af, at der dyrkes efter de økologiske principper. Sortsvalg Økologiske avlere skal bruge økologisk plantemateriale. Reglerne om krav til blandt andet økologiske tomat- og agurkeplanter giver begrænsede muligheder for at afprøve nye sorter, der enten kan være mere robuste overfor eksempelvis skimmel, eller som detailhandlen gerne vil have på markedet. Der er derfor et ønske om at finde en model for forvaltning af reglerne, der er mere fleksibel i forhold til mulighederne for at få adgang til konventionelt plantemateriale, uden at det går ud over arbejdet for at få stadigt flere økologisk sorter på markedet. I lighed med de økologiske frilandsavlere, er der også udtrykt et behov for at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for sortsvurderinger. Producenterne oplyser endvidere, at sortsforædlingen i retning af at få større udbyttere udvikler sig så hurtigt, at en sortsvurdering bør forældes efter 5 år. De sorter, der var egnede for 5 år siden er muligvis blevet uinteressante, idet udbyttepotentialet er blevet forhøjet på senere tilkommende sorter. Der henvises til bilag 8 for yderligere information om sorter. Der er således ønske om pragmatisk administration af reglerne i forhold til anvendelse af konventionelt plantemateriale, jf. kapitel 5.2. Indlagring og opbevaring efter høst Gartnere har normalt eget kølerum. Væksthusgrøntsager er dog ikke lagervarer og opbevares max. 2 døgn på gartneriet. Væksthusprodukter er heller ikke plaget af lagerbårne sygdomme. Indlagring og opbevaring anses derfor ikke som et problem. Fragt af produkter foregår med selvstændige vognmænd, som gartneren selv bestiller. Teknologiske muligheder Den væsentligste udfordring i væksthusområdet generelt er at reducere udgifter til arbejdskraft og energi samt at forbedre produktiviteten gennem mere viden om gødningsstrategier. Opvarmning og klimastyring udgør 90 % af gartneriernes energiforbrug, hvoraf 25-35 % går til klimastyring. Der bør derfor fokuseres på, at begrænse energiforbruget, gøre klimastyringssystemerne mere energieffektive og opbygge en energiforsyning gennem egnede vedvarende energikilder. En af de muligheder, som er spændende men endnu er meget umoden er opsamling af overskudsvarme fra væksthusene og lagring i jorden, så den kan genanvendes i huset. I dag lukkes overskudvarme ud ved at åbne vinduerne. Gartnerne er endvidere interesseret i teknik, der kan måle vand- og iltindhold i jorden, således at de kan optimere deres jordbearbejdning og vanding herunder tidspunkter og mængder. Det kan både reducere energiforbruget, forRammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 59 di en stor del af overskudsvarmen stammer fra opvarmning af husene for at affugte dem og det kan have betydning for frigivelse og udnyttelse af næringsstoffer og dermed øge udbyttet. Endelig er der er en vis interesse for at effektivisere ukrudtsbekæmpelsen for eksempel gennem fladedampning eller UV lys. For yderligere generelle oplysninger om produktion i væksthuse henvises til bilag 4. Sammendrag De væsentligste udfordringer for den økologiske væksthusproduktion er relativt høje omkostninger - forbundet med både drift og etablering/omlægning, samt usikre afsætningsforhold kombineret med et internationalt prispres. Hvis produktionen af økologiske væksthusgrøntsager skal øges, er der behov for en øget produktivitet i produktionen. Dette både af hensyn til lønsomheden og krav om reduceret klimapåvirkning. Det er endvidere en forudsætning, at der er tiltro til stabile afsætningsmuligheder samt den nødvendige merpris for produktion. Der peges endvidere på vigtigheden af, at tilliden til den danske produktion opretholdes. En række af branchens organisationer mener, at dyrkning i afgrænsede bede ikke lever op til principperne for økologisk produktion. Væksthusgartnerne finder det afgørende at sikre lønsomhed og øget produktion. Dette kan ske ad flere veje. Blandt andet kan udbytterne øges ved at optimere gødningstildelingen. Gartnerne vurderer således, at udbyttet vil kunne stige fra 75 % af det økologiske potentiale til 95 % af det økologiske potentiale, ved at fokusere på næringsstofforsyningen. Den rigtige gødningstildeling har ikke tidligere været i tilstrækkeligt fokus. Erhvervet finder det vigtigt, at finde en måde, at gøre det nemmere at komme i gang med nye væksthuse, uden at fravige de økologiske principper. Det er ligeledes vigtigt, at tilvejebringe muligheder for at omlægge eksisterende væksthuse. Økologisk Landsforening påpeger et behov for at nitratdirektivet ændres, så begrænsningen på 170 kg total husdyrgødning N/ha ikke gælder væksthuse, der dyrker i bundjord. Økologisk Landsforening ønsker desuden en diskussion af en nærmere fastlagt kvælstofnorm for økologiske grøntsager i forbindelse med, at EU-kommissionen i 2010 forventes at fremlægge forslag om særlige økologiregler for væksthusproduktion. Endelig ønsker Økologisk Landsforening overvejelser om, hvordan tilstrækkelig viden om nye sorters egnethed herhjemme kan sikres, i form af et kvalificeret system for sortsafprøvning og med en forældelse af afprøvede sorter på 5 år Det anbefales, at erhvervet: • Øger fokus på at optimere gødningstildelingen og produktiviteten Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 60 • Undersøger perspektiverne i UV-lys og evt. overfladedampning i forhold til en effektiv ukrudtsbekæmpelse • Anvender økologisk frø og plantemateriale såfremt der er muligt og at de efterspørger økologisk frø mm. af de nye sorter med sygdomsresistens, forbedret smag og sorter med særlig form, f.eks. klasetomater etc. så det sikres, at de ønskede sorter laves økologiske • Fokuserer på energibesparelser og udvikling af mere energieffektive klimastyringssystemer og vedvarende energikilder. • Undersøger potentiale i helt nye arter som f.eks. squash • Vurderer potentiale i plantebeskyttelsesmidler som eksempelvis vegetabilske olier, herunder rapsolie mm. Effektiviseret og forbedret klimastyring til reduktion af energiforbrug mm. Videre anbefales det, at Plantedirektoratet: • Undersøger mulighederne for at afkorte omlægningsperioden f.eks. til 6 måneder, hvor jorden har været overdækket i mindst to år forud for økologisk dyrkning i jorden og hvor det kan dokumenteres, at der har været en IP-grøntsagsproduktion Videre anbefales det, at forskningen: • Optimerer dyrkningen i dette system på parametre som energi, gødning, vandforbrug, klimastyring og håndtering af sygdomme og skadedyr. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 61 Samlet konklusion Salget af økologiske fødevarer har samlet set oplevet en markant vækst over de senere år. I forhold til frugt, grønt og bær efterkommes efterspørgslen i stigende grad med import. For en række af produkternes vedkommende (blandt andet æbler og pærer), er der tale om produkter, der i større udstrækning kan produceres i Danmark, hvis de rette rammevilkår er til stede. Med afsæt i dansk frugtavls og gartnerierfaring samt forbrugerpræference for dansk produceret frugt, grønt og bær, kombineret med gode klimabetingelser for produktion af høj kvalitet, burde der således være basis for en øget dansk produktion. Den nuværende fokus på sunde produkter, som mange forbinder økologi med, er en konkurrencefordel i forhold til konventionel produktion og kan udgøre en platform for øget omlægning til økologisk jordbrug. Det forudsætter dog økologisk dyrkningssikkerhed og en effektiv produktion. Lønomkostningstunge erhverv som frugt, grønt og bær sektoren er dog presset af globaliseringen, i høj grad som følge af konkurrerende landes lavere lønninger. Den relativt lille økologiske sektor gør det desuden uattraktivt for virksomheder at afsætte ressourcer til at få godkendt alternative plantebeskyttelsesmidler til salg i Danmark, hvilket mindsker driftsikkerheden og hæmmer konkurrenceevnen i forhold til udlandet. Sektoren er dog på visse punkter fanget i et etisk dilemma. Plantebeskyttelsesmidler ses af dele af erhvervet helst udfaset. Omvendt vil den danske økologiske produktion af frugt formentlig ophøre, hvis der ikke er adgang til visse af de midler, som konkurrerende producenter har adgang til. Sammenlignes rammevilkårene i forhold til tilskud til økologisk produktion EU landene imellem, giver det ikke et entydigt billede. Med afsæt i et endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt om arealbaserede tilskud til økologi, kan der dog konstateres variation i niveauerne i de enkelte medlemslande. Lande, der i modsætning til Danmark, anvender differentierede støttesatser, har typisk adgang til et højere tilskud for frugt, grønt og bær produktion. Desuden kan der i visse lande opnås tilskud til certificering. En reel sammenligning landene imellem forudsætter, inddragelse af forskelle i afskrivningsregler for investeringer, generelle tilskud, tilskud til markedsføring, samt omkostninger forbundet med certificering, der i Danmark betales af staten. Forhold som tilgængelige midler under Innovationsloven, Gartneriordningen etc., holdt op mod andre landes muligheder, skal i givet fald også inddrages, herunder også det forhold, at Nederlandene ikke udbetaler arealbaserede tilskud til økologisk drift. På den anden side har Nederlandene specifikke krav til mængden af økologisk mad, der serveres i statslige kantiner. I lyset af ovenstående kan det overvejes at undersøge muligheder og barrierer i forhold til at anvende differentierede støttesatser i Danmark. Endvidere kan komparative analyser til vores største konkurrenter overvejes. Idet væksten i produktionen af frugt og grønt i Nederlandene steg markant i forhold til den danske produktion allerede tilbage i midten af 60’erne, bør flere for- Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 62 hold inddrages, idet tilskudssatser etc. næppe kan forklare forskellene i produktionens udvikling. Med henblik på at styrke værditilvæksten peger branchen, i forhold til alle analyserede driftsgrene, på behov for sortsafprøvning. De rigtige sorter øger dyrkningssikkerheden, udbytterne samt den indre og ydre kvalitet. På kort sigt peges på ressourcer til at følge med i udenlandske firmaers nye sorter og sammen med dem, de danske avlerorganisationer inden for frugt og grønt rådgivningen at udvælge sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under danske økologiske forhold. Sorterne hjemtages og deres egnethed til dyrkning afprøves flere steder i landet. Egentlig forædling kan overvejes på længere sigt. Fremadrettet anbefales det endvidere generelt for sektoren at; • Fokusere på at øge udbytterne og dermed forbedre økonomien samt nedbringe CO2 belastningen pr. produceret enhed • Fokusere på de teknologiske muligheder til at øge produktiviteten • Øge samarbejde producenter imellem med henblik på at sikrevolumen og pålidelig afsætning til detailhandelen • Fokusere yderligere på udnyttelse af stordriftsfordele – Specielt for dem, der leverer til store aftagere • Opfordre og understøtte deltagelse i producentorganisationer, der kan øge markedsstyrken fra detailhandelen mod producenterne • Fortsætte fokus på forskning og udvikling Den økologiske frugt-, grønt- og bærsektor er relativt lille i Danmark. Det statistiske grundlag for produktions- og regnskabsanalyser er p.t. fraværende. Hermed har det ikke været muligt at pege på hvilke sektorer, der har den største værditilvækst eller potentiale for samme. På baggrund af oplysninger om arealer kan det dog konstateres, at frilandsgrøntsagerne har oplevet den største vækst og udgør klart det største økologiske areal, mens arealet med frugt og bær samt væksthus er beskedent. Fremadrettet vil det være relevant, at tilvejebringe statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for økonomiske vurderinger på området. F.eks. gennem myndighedsaftale med Danmark statistik. Faktuel viden om økonomien i de enkelte driftsklasser, suppleret med information om omkostningseffektiviteten i forhold til at sikre ”mest miljø for pengene”, udgør et vigtigt fremadrettet beslutningsgrundlag. Nedenfor gennemgås anbefalingerne i forhold til de analyserede driftsgrene: Frugt og bær Markedet er gunstigt idet afsætningen på det danske marked sjældent er problemet. Der er p.t. to fuldtids økologiske æbleavlere i Danmark, mens de øvrige har andre primærerhverv. Antallet afspejler konsekvenserne af meget store etableringsomkostninger kombineret med meget lille dyrkningssikkerhed. Produktionen er endvidere i hård konkurrence med udlandet. Den væsentligste udfordring for økologisk frugt- og bærdyrkning herhjemme er, at øge udbytterne og sikre større dyrkningssikkerhed, specielt i forhold til skadevoldere i produktionen. Konventionelle plantager kan omlægges, forudRammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 63 sat sorten er egnet til sprøjtefri dyrkning. Nyetableringer er dyrkningsmæssigt ofte optimale, men væsentligt dyrere at etablere. Det anbefales fremadrettet at erhvervet: • Øger/fastholder samarbejde producenterne imellem, blandt andet via anvendelse af mulighederne under ordningen for Producentorganisationer • I endnu højere grad fokuserer på markedsføring af danske kvalitetsprodukter og samarbejde med aftagere i form af detailkæder mm. • Øge brugen af teknologi. Avlerne peger blandt andet på robotteknologi og behov for undersøgelse af anvendelse af UV-lys Det anbefales videre, at myndighederne (Miljøstyrelsen): • Prioriterer godkendelse af de af branchen udvalgte plantebeskyttelsesmidler, for dermed at opnå dyrkningssikkerhed og volumen i produktion • Prioriterer hurtig sagsbehandling af nye midler, særligt de midler, der betragtes som mindst miljøskadelige Det skal bemærkes, at ovenstående forudsætter, at der er virksomheder, der ønsker at markedsføre de pågældende midler herhjemme. Det bemærkes videre, at øget brug af plantebeskyttelsesmidler er kontroversielt blandt økologer. Uden adgang til brug af de i EU godkendte midler, vil økologisk æbleproduktion kun kunne eksistere som en mindre produktion, uden erhvervsmæssig betydning for producenten, eksempelvis hvor det udgør en lille del af en blandet bedrift, som derfor kan bære udeblivende høst. Ny forskning i frugt og bær skal øge dyrkningssikkerheden ved at: • Undersøge langsigtede virkninger på kulturerne af forskellige dyrknings og bekæmpelsesstrategier • Udvikle konkrete forbedrede værktøjer til bekæmpelse af alvorlige skadevoldere i både frugt- og bærdyrkningen • Analysere og demonstrere metoder til synergi mellem frugtproduktion og anden produktion • Belyse potentiale i nye teknologier Frilandsgrøntsager Adgangen til markedet fremstår for gartnerne som den vigtigste udfordring. Gartnerne oplever en detailhandel, der alene fokuserer på pris. Stigende fokus på lokalt producerede varer til hjemmesalg med fokus på historie og nærområdet, er en mulig fremadrettet strategi. En anden strategi, der blandt andet efterleves af gulerodsproducenterne, er stigende organisering (producentsammenslutning). Det giver eftertragtet volumen samt bedre udgangspunkt for forhandlinger med større aktører på markedet. Udfasning af konventionel husdyrgødning samt halm fremstår endvidere som en udfordring. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 64 Fremadrettet anbefales det, at erhvervet: • Samarbejder om en fokuseret indsats i forhold til udfasning af konventionel gødning – ifølge Vidensyntesen er dette den største udfordring i sektoren. Udfordringen er specielt problematisk for bedrifter øst for Storebælt • Samarbejder om at finde alternative metoder i forhold til udfasningen af konventionel halm i gulerodsdyrkningen samt undersøgelser af potentialer for samspil mellem driftsformer • I samarbejde med erhvervets organisationer og producentorganisationerne øger fokus på markedsføring – både til lokal/regional afsætning og til større aftagere i Danmark og udlandet • Finder metoder til at undgå skadevoldere som råger, kronvildt råvildt m.v. som påfører store skader • Øger fokus på teknologi til ukrudtsbekæmpelse • Øger fokus på at øge kvaliteten og udbytterne, hvilket forbedrer økonomien og CO2 regnskabet • Prioriterer at udnytte den viden om grøngødning, sædskifte og efterafgrøder, der eksisterer Det anbefales videre, at ny forskning i grøntsager skal øge dyrkningssikkerheden, kvaliteten og konkurrencedygtigheden ved fokus på: • Optimal udnyttelse af sædskifte, grøngødning og efterafgrøder • Innovative produktionssystemer og blandingskulturer samt kulturtekniske foranstaltninger til at reducere sygdomme og skadedyr samt til at øge næringsstofforsyning fra rodzonen • Udvikling og smart, innovativ anvendelse af automatisering og robotter til ukrudtsbekæmpelse mm. og IKT til beslutningsstøtte • Opsamling, videreudvikling og formidling af eksempler på samdrift og organisering af denne Set ud fra en økonomisk synsvinkel er en væsentlig del af omkostningerne i frilandsgrøntsagerne afhængige af aktiviteten (variable). Dette må anses som en væsentlig fordel i forhold til blandt andet æbleplantager samt væksthusgrøntsagsproduktion, med betydelige faste omkostninger, uanset aktivitetsniveau. Dyrkningssikkerheden og udbytterne er endvidere relativt høje sammenlignet med konventionel produktion. Frilandsproduktionen er på ovenstående baggrund mindre risikabel at etablere og /eller udvide i forhold til frugtplantager samt væksthuse. Det afspejler sig i arealudbredelsen samt antallet af fuldtidsavlere. Væksthusproduktion Den danske væksthusproduktion er karakteriseret ved et forholdsvist højt teknologisk niveau og god robusthed overfor skadedyr og sygdomme, selvom der dog er interesse for at finde metoder til at bekæmpe bænkebidere, enghavetæger, agurkesyge og meldug. Markedet er vanskeligt for de danske producenter som følge af et meget stort internationalt pres på priserne. De væsentligste udfordringer er relativt høje omkostninger - forbundet med Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 65 både drift og etablering/omlægning, samt usikre afsætningsforhold. Specielt energiomkostninger er høje for væskthusproduktion. Fremadrettet anbefales, at erhvervet: • Øger produktiviteten via fokus på gødnings- vandings- og jordbearbejdningsstrategier • Fokuserer på energibesparelser og udvikling af mere energieffektive klimastyringssystemer og vedvarende energikilder • Undersøger perspektiverne i UV-lys og evt. overfladedampning i forhold til en effektiv ukrudtsbekæmpelse Videre anbefales det, at myndighederne: • Prioriterer godkendelse af midler til forbedrede bekæmpelsesmetoder eks. til bænkebidere, enghavetæger, agurkesyge og meldug, f.eks plantebeskyttelsesmidler baseret på mikroorganismer, vegetabilske olier og lignende. • Via plantedirektoratet undersøger mulighederne for at omlægge eksisterende væksthuse samtidig med, at der dyrkes i bundjord ved at nedsætte omlægningstiden til 6 måneder, hvis der har været IP produktion i huset og bunden har været afdækket de sidste 2 år forud for omlægning Endelig anbefales det, at ny forskning i væksthusproduktion fokuserer på at: • Optimere dyrkningen i dette system på parametre som energi, gødning, vandforbrug, klimastyring og håndtering af sygdomme og skadedyr • Opnå en bedre forståelse af væksthusproduktionen som et biologisk dyrkningssystem Dyrkning i afgrænsede bede er kontroversielt i erhvervet. Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Økologisk Landsforening mener, at det kun bør være tilladt at dyrke i afgrænsede bede, når der er tale om krydderurter, udplantningsplanter og prydplanter. Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer er dog åbne for at overveje sagen igen, hvis der under forsøg fremkommer positive dyrkningsresultater med hensyn til indholdsstoffer og CO2-regnskab i forbindelse med dyrkningen i afgrænsede bede. Andre segmenter i erhvervet ser dyrkning i afgrænsede bede som en kilde til øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne. Afslutningsvis ønsker Økologisk Landsforening, at der i forbindelse med kommissionens kommende arbejde med uddybende regler til økologisk væksthusproduktion, arbejdes aktivt for at ændre nitratdirektivets ordlyd med maksimalt 170 kg. N (husdyrgødning) pr. ha. Foreningen ønsker endvidere, at der arbejdes for fastsættelse af en specifik kvælstofnorm for økologisk væksthusproduktion. Rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 66
© Copyright 2025