FORTAGET GRøNT
Træer og buske
I
BY OG
IAND
Økologi, fysiologi, morfologi,
klima og dyrkning
AT
POUI ERII( BRANDER
MED VÆSENÎLIGB BTDNAG AF BN¡K NYMANN EN¡KSEN, ¡B ASCEN OLSEN OC JENS THEJSEN
MtLlø
74
Corylus.hassel
\,:
')
\
I
Corylus colurna
træ.
- tyrkisk hassel. Bark på ungt
Foto: Toft-Brander.
Bladene er ru og hårede, de cr breclt
ægformede, omlcing 8-12 crn lange
og cr dobbclt savtakkcde.
Frugterne er tykskallede nØdder,
ongivet af en to- til trebladet hase,
der er længere end nødden.
SORTER
,^/
Ingen narrnesorter er registrerede.
De producerede planter kan være
frøplanter eller kloner, der podes.
C. maximo - storfrugtet hassel
Arten bliver en stor busk eller et lille
træ, 4-8 m højt, og har mcgct tilfælles med C. avellana, men er hØjere
og har større blade. Unge grene er
grålige og har kirtelhår. Nødderne
er store, især hos sorterne. Farven
er ved modenhed brun til svagt purpurfarvet, og hasen er rørformet og
længcrc cnd nøddcn.
SORTËR
Der findes af denne art trrange sorter, sorn dyrkes for frugternes sþld.
Flcrc af sortcrne er megct gamle -
Corylus corlurna hlad
flere hundrede år.
'Cosford' er ret tj¡ndskallet og har
en vis selvbeffugtning og kort hase.
'Lambe¡ts Filbert' cr velkendt og
deraf nav¡ret for gnrppen, Lamberts
nøddcr'. Sortcn er svagtvokscnde og
frugtbar. Frugterne har lange haser.
'Waterloo' er en ny sort fia New Zealand, der har vist positive egenskaber, og som anses fot at være en god
bcstØversort.
Arten har visse steder forvildet sig
i skove og haver.
I egen planteskole er Lars Westergaard i gang med et forædlingsalbcjde og afprøvning af nye numre/
sorter. For nærlnere oplysninger se
www.wcstergaards.dk.
Litteratur
t. (1996): Dyrkning af
hassel. Praktisk Øl<ologi 6:6-7 .
Westergaarcl, t. (1996): De asiatiske
Westergaard,
træhasler. Dansk Dendrologisk
Forcnings Arsskrift, 1996:53-61.
Westergaard, L. (2001): Hasselnødder
før og nu. Gcografisk Haves Ars-
skrift, 2001:28-37.
Westergaard, L.H. og H.L. Pedersen
(2005): Dyrkning af nødder. Flasscl,
valnød og spisekastanie. GrønViden nr. 166, 1.2pp. Danmarks JordbrugsForskning.
75
Crataegus. hvidrjørn
Mal aceae (Pomaceae) . kernefrugtfamil ien
KARAKTERIST¡KA
.
Små træer,
.
¡
stammede
Grene tornede
Hvide blomster, røde eller
sorte frugter
.
¡
.
.
r
.
¡
til tider fler-
Vind- og frostføre
Pionertræer
Tolerant over for salt i luft og
NAVNEAPSEKTER
Narmet hvidtjørn er af gammel nordisk oprindelse fla ordet 'dyrni', som
betyder torn, og som kendetegner
slægten. Hvidtjøm henviser til de
lvide blomster og bruges som del
af navnet for arterne. Ofte bruges i
daglig tale kun betegnelsen tjØrn om
slægten.
gamle tjørn og skriver videre: "Hvidtjørn kan blive meget gamle, op til
3-400 år. De gamle tjørn er beskyttede, og det er helligbrøde at fælde
dem eller på anden måde ødelægge
tjørn. Sygdomme, ildsvåde og andre
ulykker vil overgå den formastelige."
Tjømen besidder således troldomskraft ifølge den danske folketro.
jord
Tåler byklima
KULTURHISTORIE
PROTOTYPEART
Jordbundstolerant
VJ. Brøndegaard nærmer i Folk og
Flora (1987) mere end 50 narme på
C.laevigata
Tåler klipning, kraftig beskæring og sqyning
Formningsegnet.
- almindelig hvidtjøm
- engriflet hvidtjørn.
og
C. monogyna
f.r \:
a
-¡
;Á
,$
- engriflel
hvidtjørn. Meget gammel tjørn Crataegus monogyna
måske roo år. Rønde
335
Tabeller rned informationer om
egenskaber på tværs af slægter
Introduktion
Hensigten med tabellerne er at ftemstille og beskrive viden om egenskaber, som er særligrelevante, når der
skal vælges arter, sorter og frøkilder.
Det være sig til at udfylde bestemte
funktioner eller det værc på en given geografisk og dyrkningsmæssig
lokalitet. Tabellernes hensigt er at
beskrive og flemstille denne yiden
på en let og overskuelig måde. Tabellerne er væsentlig tænkt som et
bidrag om viden til den daglige praktiske brug af bogen, som et opslagsværk. De egenskaber som er opsat i
tabelform, er i de fleste tilfælde dog
også beskrevet i verbal form under
de enkelte arter.
Udsagncnc skal scs som relative
stØrrelser i forhold til hinanden. Når
viden udtrykkes på den måde, her
oftest i tre eller fire-fem niveauer,
kan det let opfattes som nogle konkrete størrelser. Men udsagnene bør
i højere grad opfattes som tendenser,
byggende på den viden og de erfaringer, som bidragsydere og redak[ionsudvalget har. Flere personer har bidraget med dercs viden, de er nævnt
for hver tabel.
I mange af tabellerne er anvendt farvesymboler som prikker.
Farvesymbolerne er dem, som er
kendt ffa traflkþs for at gøre tabellerne let overskuelige.
GRøN PRrKudtrykker det positive,
det ønskelige. Fx i tabellerne om-
kringjordbund udtrykker
grØn stor
Følgende tabeller er udarbejdet:
r Klimarelationer. Ttæer
TABELz Klimarelationer. Buske.
TABEL3 Jordbundsforhold. Træer
TABEL4 Jordbundsforhold. Buske
TABEL5 Det åbne lands plantninger.
TABEL
-TABEL
6
Træer
Det åbne lands planlninger.
tolerance over for de forskellige jordbundstyper. I klimarelationstabellerne udtrykker grøn det positive, fx
stor ftostførhed og vindførhed. I øvrigt er der i de forskellige tabeller redegjort for de enkelte egenskaber.
RØD PRIK betyder tilsvarende det
negative, det dårlige (stop op), for
pågældende egenskab, hvis den er af
stor betydning for plantevalget, altså
TABEL
en advarsel.
TABEL
r3 Vækstformer. Buske
r4 Naturligt hjemmehørcnde
TABEL
r5
TABEL
16 Bytræarboretet, store træer
cul
PRIK
Buske
rABEL7 Byens plantninger. Træer
TABELS Byens plantninger. Buske
TABELg Træers egnethed til beskæ-
ring, klipning og formning
rABELro Buskes egnethed
TABEL
TABEL
n
indenfor arten, eller fordi forskellige
vækstforhold influrerer.
beskæ-
rz Grenstnrkturer
udtrykker på tilsvarende
vis midt imellem de to farver.
To PRtKKER. To grønne prikker betyder ekstra positiv. Hvis der er anvendt fx båcle en grøn og en gul prik,
kan del være udtryk for variationen
til
ring, klipning og formning
l(roneformer
arter
TABELTT
TABEL
r8
Tilpassede arter
Bytræarboretet, store ffæer,
løvspring og løvfald
Løvspring for udvalgte arter
2005-2070.
ß6
Tabel1. Klimarelationer. T¡æer
TABE L
r. KtIMARELATIONER. TRÆER
oo
oo
ao
oo
ooo
oÇ
oo
ooo
oo
o
o
o
a
a
o
o
o
a
o
o
o
o
o
o
o
o
a
o
o
oo
c
c
o
o
o
o
o
a
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
frøplanter
kastanje
Aesculus parvÍflora
frøplanter
busk hestekastanje
Alnus cordata
hjertebladetel
O
o
rødel
O
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
ooo
o
a
o
o
o
a
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
a
o
a
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Acer campestre
navr
udl. frøkilder
Acer campestre
dk. frøkilder
navr
Acer platanoides
udl. frøkilder
spidsløn
Acer platanoìdes
dk frøkilder
spidsløn
Acer
pseudoplatanus
ahorn, ær
frøplanter og sorter
Acer rubrum
rødløn
frøplanter
Acer rubrum
o
o
o
a
o
o
sølvløn
sorter
Aesculus x carnea
O
O
o
o
o
o
o
rød hestekastanje
sorter
Aesculushlppocastanum alm.heste-
frøplanter
Alnus glutinosa
frøplanter
AInus incana
frøplanter
Amelanchier laevîs
kloner og sorter
Betula pendula
dansk oprindelse
gråel,hvidel O
allegheny- O
Þærmrspel
vortebirk O
frøplanter
Betula pubescøns
dansk oprindelse
-U
o
rødløn
sorter
Acer saccharinum
a
o
o
o
o
OO
oo
ooo
aoo
ooo
ooo
o ooo
O
frøplanter
CarpÍnus betulus
avnbøg
t
ægtekastanje
O
frøplanter
Castanea sat¡va
frøplanter
Cdstanea sat¡va
sorter
Coryluscoluma
frøplanter
Corylus colurna
sorter og kloner
ægte
kastanje O
tyrkiskhassel O
tyrkiskhassel O
o
o
a
o
446 ordforklaringer . I
Har et træ meget spidse grenvinkler, eller
er vinklen mellem to hovedstammer meget
spids, kan der i visse tilfælde opstå indgroet
bark med senere flzekning til følge. roto: lens
Thejsen
INDGRoETBART,
kan opstå på forskel-
lig måde, ofte opstår det mellen
gren og stamrne, hvor der er en spids
grcnvinkcl. Hvis grcn og stamme
mødes med bark mod bark, vil der
opstå indgloet bark. Problemet er,
at de yderste barkceller er døde. Det
gør, at der ved tykkelsesvækst ikke
kan dannes levende væv i kløften
mellem glen og stamrne. I stedet
overvokses dct døde væv, hvilket på
et eller andet tidspunk[ vil resultere
i en flækning. Indgroet bark er som
regel et geneLisk fænomen, så hvis
det optræder et sted på et træ, vil
det som regel foltsætte op gennem
kronen.
Der kan godt gå mange år, inden
træet flæld<er, men når der er tale
om et stort træ, kan det blive ganske
farligt. Hvìs der er indgroet bark, vil
træet i flere år stå med en svag åbning i kløftcn. I denne kløft vil der
være mørke, fugtighed og en temperatur, så træet kan finde på at sætte
rØdder i kløften. Når disse rødder
får tykkelsesvækst, vil de yderligere fremskynde en flækning. Slægter, som ofte danner rødder i kløften
med indgroet bark, er Aesculus - he-
- robinie.
stekastanie, Fagus
ogRobinia
bøg, Tilia
-
lit:Ld
tNvastvE ARTER, en ret ny betegnelsc for indførtc artcr, dcr blcdcr sig
uønsket stærkt, og som anses for at
have en uhelclig påvirkning på vore
hjemlige arters konkuûenceevne.
Eksempler på invasive arter inden
for buske og træcr er Rosa rugosa 4mket rose og Pinus mugo - bjergfyr.
Dcsudcn hcnvises til Skov- og Naturstyr-elsens handlingsplan for invasive
arter.
Betegnelsen inasiv kan dog også
med god grund bruges om arter, som
cr hjcmmehørende i Dannark, fx
Popttlustremulø - asp, der i nogle natu¡områder breder sig uhæmmet invasivt - og dermed udkonkurrerer
andre naturligt hjemmehørende ar-
ter i området.
INSEKTBESTøVÌ¡lNc.
Eksempler på træer med insektbestøvning er Tiliø - Iind, Mttlus - æble,
og Acer platanoídes - spidsløn.
Biller, bier, fluer,
nr1¡rer og sommerfugle er eksempler
på insekter, der udfører insektbe-
stØvning. InsektbcstØvcclc plantcr
opnår en bedre ftøproduktion og
større genetisk variation i afl<om end
planter uden insektbestØvnilrg.
Insekternes fordel ved samspillet
er en fødcmæssig gevinst i form af
pollen og nektar. Pollen indeholder
proteiner, vitaminer og mineraler og
er et uundværligt fødeemne for insekternes ¡mgel. Nektar indeholder
sukkcrstoffcr og cr cn vigtig crrcrgi-
kilde for såvel yrgel som de voksne
insckter.
Blomsterplanterne har udviklet
en række mere eller mindre specialiserede tiltrækningsmidler
til
at til-
trække specifikke bestØvere. Specialiseringen omfatter blomstens farve,
der passer til insektets synssans og
blomstcns duft, der passer til inscktets lugtesans. Blomstens udsprings-
tidspunkt passer til insektets aktiveringsperiode, og endelig passer
blornstens form og opbygrring til inscldcts munddcle. Der cr altså cn vis
fonn for specialisering i samspillet
mellem blomsterplante og bestøver
til fordel for begge parter.
J
Der flndcs mange
benævnelser til at beskrive jorden
eller jordbundens beskaffenhed og
JoRDBUNDSTYPER.
dyrlaÍngsegnethed, og for gmncligere studier på området henvises til
andcn litteratur. I denne bog anvendes nogle få udtryk til at beskrive
forskellige arters tolerance overfor
forskellige j ordtyper.
Sandjord erjord, hvor en meget
væsentlig del afjorden er lØs og sandet, og partikler med en kornstør:relse mellen 0,2-2 mm udgør omloing
50% afde faste partikler. Luftkapaciteten er høj, rnen kapaciteten for
vand er lille, og sandjord holder meget dårligt på vand, hvorfor vanding
ofte er nødvencligt. Sandctjord f,ndes især i Vest- og Nordjylland sarnt i
Nordsjælland.
Lerjord har en stor andel meget
snrå partikler, omkring 75% af jorden består af partikler med en kornstØrrelse under 0,02 mm. Lerjord kaldcs også for svær, stiv eller tung jord.
Lerjord har stor vandholdende evne,
men er ofte vanskelig at bearbejde.
Bogens inddeling
Bogen er en opslagsbog og ikke en bog der læses
fra {ørste til sidste side. Bogen består af tre dele.
Den første del, der er den væsentligste, gennemgår
de enkelte slægter med ar1er, sorter og frøkilder.
Inden for hver slaegt beskrives i videst mulig
omfang de egenskaber som er fælles for slægten
og arterne. Under hver art beskrives kun egenskaber som er specifikke for arten. Der er medtaget
nogle betydningsfulde sorter og frøkilder som
anvendes og dyrkes. De mange sorter som findes
inden for nogle arter - og som mest har relevans for
haver - er kun medtaget i begrænset omfang. Stikordene til beskrivelsen fremgår af boksen.
I beskrivelsen er der lagt vægt på at informere om
de egenskaber der er knyttet til dyrkning og brug.
Derimod er der ikke detaljerede anvisninger for de
formål og funktioner planterne kan anvendes til. Det
opfatter vi som planlæggerens og landskabsarkitektens opgave at vurdere ud fra beskrivelsen
af arten, sorten og frøkildens egenskaber. Motivet
er også at undgå at fastlåse eller begrænse anvendelsesmulighederne for de enkelte arter.
Omfang og detaljeringsgrad er ikke lige stor for alle
slægter. Det er bestemt ud fra den viden vi har om
den enkelte slægt gennem forsøg og dyrkningserfaringer her i landet, men også slægtens betydning i det grønne miljø og slægternes anvendelse
spiller en rolle. I nogle tilfælde er fælles egenskaber
for flere slægter samlet delvis under en slægt.
Bogens anden del er en ordforklaring - eller rettere
en leksikalgennemgang og præcisering af
fagområdets termonologi. Den forklarer de fagudtryk som naturligt anvendes inden for fagområderne
og i bogens første del. Behovet for en sådan ordforklaring blev klart under arbejdet med bogen.
F.eks. er der hidtil brugt mange ord om et træs
kroneform. Derfor er der gennem tegninger søgt en
standardisering i beskrivelsen af kroneformer. Et
andet eksempel er brugen af begreberne hæk,
hegn, levende hegn, alle med en forskellig betydning afhængig af brugeren. Det er første gang at
der er beskrevet en sådan komplet terminologi.
Bogens tredje del er oversigtsskemaer og tabeller
der går på tværs af slægter og arter. De kan støtte
brugeren i at foretage et rigtigt plantevalg ud fra en
økologisk, fysiologisk og dyrkningsmæssig synsvinkel, men også for at se hvilke alternative muligheder der er til det pågældende sted. Man kan
f.eks. hurtigt få et overblik over hvllke arter der
klarer sig bedst på en våd jord, en næringsfattig
jord eller under kraftige vindforhold som i Vest
jylland.
SYSTEM TIL BESKRIVELSE AF OEN ENKELTE SUEGT
Emne
slægt og familie
karakteristika
navneaspekter (evt.)
kulturhistorie (evt.)
slægts - eller familiegenskaber (evt.)
prototypeart(er)
Økologi
geografisk/oprindelse/plantesamfund
plantesamfundsmæssigt/plantesamfund
artsvariationen
fiøspiring og spredning
pionerarter
amspil(let)
jord bu n dsfo rhold/jord b u ndskrav
Klimarelationer
frostførhed
vindførhed
lyskrav/skyggetolerance/skyggegivning
byklima (evt.)
Morfologi
højden/bredde
vækstforme
bark
vinterknopper
blade
blomster
frugter
rødder
rodskud
Fysiologi
ungdomsform
højdetilvækst/vækst
daglængde
knophvile
knopbrydning
saftstigning
afmodning
løvspring
løvfald
blomstring
bestøvning
fr ø - og frugtsætning/frugtudv!kling
stressfø lsomhed/fysiologisk stress
allergi og giftighed
rodtrykk og saftstigning
Dyrkning
formeringsmetode/formering
etableringsevne
dyrkning
bymiljø, salt, luftforurening m.v.
konkurrenceevne
beskæring og klipning
produkt
vedligeholdelse
Produkter
Sygdomme og skadedyr
sygdomme
insekter
Arter, sorter og frøkilder
Litteratu r