1. No category

Mangfoldighed, gamle kornsorter
og økologisk planteforædling
Fagsamling i Økologisk Spesialkorn
Sigdal, Norge, 9. juli 2011
Anders Borgen
Dagens ensidige satsing på få kornsorter
gjør oss svært sårbare
Det finnes 50.000 spiselige planter, i praksis
dyrkes kun 250, og Dagens ensidige satsing
på få kornsorter gjør oss svært sårbare
Det finnes 50.000 spiselige planter, i praksis
dyrkes kun 250, og 15 prosent av disse
dekker 90 prosent av vår ernæring, advarer
Anders Borgen fra Agrologica Danmark
15 prosent av disse dekker 90 prosent av vår
ernæring, advarer Anders Borgen fra
Agrologica Danmark
Early varieties
Dala 15
Østby
Lv. Dal 15)
Lv. Dal
Øland Standard
Øland 15
Øland Store Kerner
Øland 5
Dalana 14:9
Halland
Dala
Dalana brun:
Dala 16 brun
Dala udvalg
Fylgia rød strå
Kolben
Möystrand
Vår perl
Kärtner Früher
Diamant
Touko
Red Five
Aurore
Ås
Fylgia
Amy
Koga
Gluten
32,6
33,6
32,2
34,9
34,5
36,4
35,5
32,1
34,9
29,9
28,2
28,1
31,1
20,0
31,7
34,1
34,3
33,8
43,3
32,4
32,8
29,2
33,7
26,4
30,9
28,0
30,6
25,2
31,9
indeks volume
0,17
74
0,27
74
0,32
76
0,46
77
0,49
80
0,50
77
0,56
78
0,62
0,69
80
0,73
0,80
89
0,82
80
0,85
77
0,92
83
0,59 78,8
0,45
0,46
0,47
0,50
0,57
0,63
0,71
0,80
0,80
0,80
0,84
0,93
1,00
0,69
80
83
76
83
74
78
79
82
79
82
80
76
79,3
Modern varieties
Selections in landraces
Vårhvede
Toronit
Echo
Dacke
Scalin
Piccollo
SW-45544
Kronjett
Luteus
Fiorina
AC Vista
Casana
Monsun
Gluten indeks volume
30,7
0,73
74
28,8
0,75
64
31,7
0,78
72
32,1
0,87
64
26,9
0,87
75
29,5
0,87
79
30,9
0,91
83
30,2
0,95
80
28,9
0,96
73
31,4
0,96
69
33,3
0,97
74
20,8
1,00
60
29,6
0,89
72,3
Vinter hvede
Squarehead
varieties
Ideal
Squarehead
Wilhelmina
Tystofte Småhvede
Tystofte Stakket
Strubes Squarehead
Tystofte Småhvede II
Ekstra Squarehead
Abed Borg
Abed Storaks
Landraces
Lading Skæghvede
Lys Østpreusisk
Kolbe
Gludon lodden
Skæg Hvid Glatstakket
Øst
Als
Total Gluten Loaf
Gluten indeks volume
18,3
0,27
57
15,6
0,30
70
18,7
0,20
62
14,3
0,97
71
21,1
0,50
65
18,8
0,51
63
16,8
0,61
61
21,9
0,42
60
20,9
0,40
66
21,7
0,51
67
18,8
0,47
64,2
19,9
18,6
24,7
0,33
0,34
0,45
71
70
79
79
23,4
24,5
22,0
22,2
0,38
0,42
0,34
0,38
77
76
60
73,1
Modern varieties
Skagen
Saturnus
Bitop
Pireneus
221.10002
CH Camedo
Forel
HS435-03
Bussard
Runal
Segor
Trirone
Titlis
GoPeg
Sandomir
Elm farm CCP
Total
Gluten
19,5
16,5
23,3
21
17,5
19,5
Gluten
indeks
0,94
0,99
0,94
0,93
0,99
0,99
Loaf
volume
66
66
81
72
64
66
21,5
15,3
18,6
18,6
21,6
18
11,8
23,9
0,97
0,92
0,98
0,96
0,82
0,89
0,84
0,95
19,0
0,9
65
66
72
65
59
64
66
67,1
Total Gluten Loaf
Spelt:
Gluten indeks volume
KVL 2378
86
Spelt lodden Gråsort
19,2 0,86
81
Brun Spelt
23,2 0,54
75
NGB5149
78
Stakket Spelt
27,5 0,24
78
Spelt, Stakket
16,0 0,28
81
Spelt, Ustakket
17,2 0,65
68
Spelt, ustakket, lodden 22,9 0,41
88
Spelt brun Glat
21,6 0,60
70
Hvid spelt
28,8 0,19
89
Blå Spelt
19,0 0,39
89
Spelta Album
25,3 0,22
Spelt
33,0 0,29
84
21,1 0,39
80,6
Wheat:
Landraces
22,2 0,38
73,1
Suarehead varieties:
18,8 0,47
64,2
Modern varieties
19,5 0,92
66,9
Spelt
Gluten quality
in wheat
Udviklingen ud vårhvedes udbyttepotentiale og proteinindhold i de
sidste 100 år ved økologisk dyrkning
180,0
relative yield and protein content
160,0
f(x) = 0,10x - 112,08
R² = 0,02
140,0
relative protein
Lineær regression for
relative protein
relative grain yield
Lineær regression for
relative grain yield
120,0
100,0
80,0
60,0
40,0
f(x) = -0,09x + 271,27
R² = 0,11
20,0
0,0
1880
1900
1920
1940
Year of variety release
1960
1980
2000
Correlation between protein and yield
180
160
R² = 0,10
140
Relative yield
120
100
R² = 0,07
80
60
40
20
Modern rel yield
Lineær regression for
Modern rel yield
Rel-yield.landrace
Lineær regression for
Rel-yield.landrace
rel.yield old
Lineær regression for
rel.yield old
R² = 0,03
0
70
75
80
85
90
95
Relative protein content
100
105
110
115
Zn content as affected by yield and
age
ref: Murphy and Jones 2006
Mineral content in American
conservations varieties
ref: Murphy and
Mineral content i conservations
varieties
ref: Murphy and
Betydelsen av mineraler och
antioxidanter i spannmål
Hans Larsson , SLU
Alnarp
Skillnader i vitamin, mineral och antioxidantinnehåll i 189 jämförande
undersökningar
50
45
40
Antal undersökningar
35
ekologiskt
30
25
konventionellt
20
15
10
5
0
0-10
11 -20%
21-30
31-50
% skillnad
50%
Mineralhalterna i vete minskar
Zink, koppar, krom och järn har minskat
Gödsling med makronäringsämnen speciellt NPK
minskar koncentrationen
Utarmning och utlakning av marken
Sortskillnader (speltvete mer mineralämnen)
Ekologiskt högre halter pga lägre skördar och
mer stallgödsel
Konklusioner från bördighetsförsöken
Stallgödsel medför en berikning av mineraler i
jorden
Växtodling med NPK-gödsling leder till utarmning
Långliggande fältförsök Rothamstead
Försök sedan 1840
Olika gödsling, NPK och stallgödsel
Sorterna har varit de bästa för sin tid
Prover har sparats för senare analys
Konklusioner från Rothamstead
Införandet av kortstråiga högavkastande
vetesorter ca 1970 medförde en drastisk
nedgång i mineralhalter
Minskningen beror delvis på utspädning med den
högre skörden men beror också på att man
förändrat morfologin på växten, ett annat
förhållande mellan halm och kärna
Mineralanalyser gamla sorter
Analyser från Alnarp, Gotland, Uppsala och
Bohuslän
Materialet indelat i grupper: speltvete, primitiva
(enkorn,emmer), lantsorter, gamla sorter(19001960), nyare sorter efter 1970, selektioner
Totalt 630 analyser
Höstråg
Vårråg
Cd
0,008
0,027
Cu
4,1
5,1
Fe
23,9
40
Mg
1081
1256
Mn
14
22
Se
0,027
0,14
Zn
32
36
Konventionellt höstvete
Ekologisk höstvete
%
Cu
3,2
5,1
60
Se
0,016
0,1
625
Fe
28,7
32,5
13
Mg
1000
1252
25
Zn
20,3
38
87
Ca
297
355
24
Mn
21,6
22,5
4
Mo
0,4
1,9
75
P
2850
4266
50
S
1160
1224
6
K
4250
3920
-8
Antioxidanter i säd kompletterar
antioxidanter i frukt och grönt
Finns i bunden form och
blir först aktiva med hjälp
av mikroorganismer i
tarmarna
Barley quality assessment
Barley quality assessment
Udbytte i vårbyg
160
TamTam
140
120
relative yield
100
80
60
40
Landraces
Langeland
Langeland
Langeland
Langeland
Sekskantet
Gotlandsk
Maltasia
TamTam
TamTam
Maltasia
TamTam
Maja
Maja Fero
Imperial
Imperial
Imperial
Imperial
Erhard_F.
Erhard_F.
Erhard_F.
Maja
Maja
Maja
Brage
Maja
Brage
Brage
Maja
Erhard_F.
Sekskantet
Gotlandsk
Gotlandsk
Gotlandsk
Sekskantet
Gotlandsk
Gotlandsk
Rostov
Sekskantet
Rostov
Gl_dansk
Rostov
Gotlandsk
Gl_dansk
Gl_dansk
Gotlandsk
Rex
Rex
20
0
1750
Maltasia
Imperial
Imperial
Archer
Brage
Archer
Archer
Archer
Archer
Archer
Maltasia
Power
Auriga
Power
Fero
Fero
Fero
Auriga
Fero
Auriga
Auriga
Deva
Deva
Deva
Rex
1800
1850
1900
Year of variety release
1950
2000
2050
m
Ta
m
Ta
l
ir a
pe
Im
a
aj
M
m
Ta
m
Ta
l
ir a
pe
Im
a
aj
M
Landsorter
Ældre sorter
Moderne sorter
• Ensidighed er farlig
• Monogen resistens er som en nøgle i en lås
– Texas Male Sterility (T) i majs (Southern
Corn Leaf Blight)
– Bacterial Leaf Blight (Xanthomonas oryzae) i
IR8-ris
– Gulrust i triticale
– Ug99 i hvede
150 år med faldende
mangfoldighed
Fra mange små marker til få store marker
Fra mange sorter til få sorter
Fra landsorter til monokultur
Planternes forædling
•
8000 f.v.t: Fra vilde planter til kulturplanter
•
7500 f.v.t – 1800 e.v.t: Gradvis tilpasning til dyrkning i nye områder
•
1800-1890: Fra mangfoldighed inden for sorten til mangfoldighed
mellem sorter
•
1890-2009: Fra mangfoldighed mellem sorter til ensformighed mellem
sorter
•
Status
–
Af verdens 50.000 spiselige plantearter dyrkes i praksis kun 250
–
15 af disse dækker 90% af vor ernæring
–
Majs, ris og hvede dækker 60% af verdens ernæring
–
Kun hvede, byg, græs og kartofler forædles i Danmark
Udviklingen
•
Sri Lanka
–
–
•
1959: 2000 forskellige sorter af ris
1992: <100 sorter, hvoraf 75 nedstammer fra
samme plante
Dette kaldes den grønne revolution
De 10 største såvarefirmaer
procent af verdensmarkedet
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
År
Planteforædlingen har andre
interesser end vi
Planteforædlingen ejes af såvarefirmaer
Såvarefirmaerne lever af at sælge såvarer og
kemikalier
Såvarefirmaerne modarbejder brug af egen
såvare.
Såvarefirmaerne har en interesse i at sorterne
har en begrænset holdbarhed og er
modtagelige for frøbårne sygdomme
Ensartethedens pris
•
Verden har i den sidste menneskealder mistet 75% af den
genetiske diversitet blandt kulturplanterne som følge af
moderne planteforædling
•
grå havre, nøgen énkorn, amaranth. Vi mister diversitet
•
Vi mister i dag gener langt hurtigere end vi nogen sinde vil
være i stand til at genskabe med bioteknologiske metoder
•
Diversitet kan ikke bevares i en genbank. Vi mister PGR, når
vi ikke bruger dem.
•
Vi har brug for levende systemer til at udvikle PGR
•
Lovgivning forhindrer levende miljøer
Planters anvedelse af fotosyntesen
 Stivelse
 Protein
 Sekundære metabolitter
– Allelopatiske stoffer
– forsvarsstoffer
– farve
– smag
 Halm
 Rødder
 etc.......
Effekten af planteforædling
 Selection for højt udbytte
–
Faldende proteinindhold
–
Faldende mineral indhold
–
Dårligere bagekvalitet
–
Dårligere ukrudtskonkurrence
 Fra polikultur til monokultur
–
Man undgår uønskede linier
–
Faldende udbyttte
–
Flere plantesygdomme
–
Dårligere næringsstofoptagelse
–
Lejesæd
Traditionel forædling
Enkeltplante-selektion
(populationsgenetisk indavl)
Populationsforædling
Masse-selektion
Landsorter i ligevægt
på lavt niveau
Moderne sorter i ustabil
ligevægt på højt niveau
Moderne populationer i stabil
ligevægt på højt niveau
Eksempel på populationsforædling
•
•
•
240 krydsninger mellem 30
stinkbrandresistente bagehvede sorter
Masseselektion på basis af
sygdomsforekomst
Masseselektion for glutenindhold
Andre eksempler
•
Vinterhavre (overvintring/tidlig vækst)
•
Vinterhestebønne (overvintring)
•
Spelt (stinkbrandresistens/bagekvalitet)
•
Purpurhvede (antioksidanter/bagekvalitet)
•
Durumhvede (ukrudts-konkurrence)
•
Gamle sorter (smag, bagekvalitet, maltning, gryn)
•
Hvede til reduceret jordbehandling
•
Hirse, amaranth
•
Nøgen byg og sortbyg
•
Oliehavre
Konklusion
 Den genetiske diversitet falder dramatisk i hele verden
–
Når man går over til kommercielle sorter
–
Når antallet af såsædsfirmaer falder
 Manglen på diversitet truer i dag udbyttestabiliteten
–
På det enkelte landbrug
–
Verdens fødevareforsyning
 Det højere udbytte i moderne sorter er opnået ved et fald i indholdet af
protein, mineraler m.v.
 Forøgelse af diversiteten har højere prioritet end udvikling af nye
renavlede sorter
 Udvikling af moderne landsorter på basis af krydsningspopulationer er
pt. den mest lovende strategi for økologisk planteforædling
 Vi er gået I gang.
Hvem har lyst til at være med?
Tak for jeres opmærksomhed
PS: Sorter med genetisk diversitet kan ikke godkendes i EU,
og det er ulovligt at sælge, bytte eller forære såsæd væk,
som ikke er godkendt.
Så lad være med at sige til nogen hvad det er vi har gang
i.........
http://www.spesialkorn.net/
http://www.holli-molle.no/
http://www.olavsrosa.no/objektinfo.aspx?id=68066
(Volda Elektriske mylne)
http://www.kvittem.no/
http://www.aurion.dk/
http://www.brynildsen.no/