1. No category

Fregatten
Nr. 3
september
2011
14. årgang
PEDER SKRAMS
Venner
Venneforeningens blad
Venneforeningens blad
Fregatten PEDER SKRAM’s
Bestyrelse
Venner
Formand
Kommandørkaptajn
Leif Rostgaard Sørensen
Tlf. 49 14 15 39
Email: [email protected]
Næstformand
Seniorsergent L. O. Nielsen
Tlf. 22 32 60 04
Email: [email protected]
Kasserer
Kaj Aage Sørensen
Tlf. 61 70 86 13
[email protected]
Sekretærer
Erik Nygaard og Adam Pomykala.
Email: [email protected]
Bestyrelsesmedlemmer
Peter Lindstrøm
Tlf. 49 14 73 87
Email: [email protected]
Jens Møller
Email: [email protected]
Kurt Terkelsen
Email: [email protected]
Adam Pomykala.
Suppleanter
Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj
Email: [email protected]
Erik Nygaard Sekretær
Email: [email protected]
Fregattens adresse
Fregatten PEDER SKRAM
Elefanten 2, Nyholm,
1439 København K
www.pederskram.dk
Email: [email protected]
Venneforeningens blad
Radiodivisionen
OZ1RDN
http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk
Email
[email protected]
Leder: Kaj Nielsen OZ9AC
Email: [email protected]
Venneforeningen’s blad
Chefredaktør og ansvarshavende
Kommandørkaptajn
Leif Rostgaard Sørensen
Redaktion
Peter Lindstrøm og Jens Møller
Email: [email protected]
Layout og billedredaktion
Finn Hillmose. Email: [email protected]
Eftertryk er tilladt med tydelig
kildeangivelse.
ISSN: 1603-5933
Fregatten
PEDER SKRAM’s Venner
www.pederskramsvenner.dk
Email: [email protected]
Kontor
Elefanten 2, Nyholm,
1439 København K.
Email: [email protected]
Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683280
Tryk
Forsvarets Trykkeri, FLS Korsør.
Næste blad udkommer
1. december 2011.
Deadline den 1. november.
Telefon
Fregatten: 32 57 13 16
Henvendelse om særarrangementer kan ske på
Telefon 32 57 13 16, hverdage mellem 10 og 14.
Email [email protected]
DER
RAM
nske Flåde har
avnet PEDER
r dem alle tre har
sær, som skibsog historisk,
iode i flådens
e af de tre skibe,
museumsskib ved
lm og er dermed
eftertiden.
allet blev artillemåtte regne med i
gel var kanonerne
e sider, og skød
orte i skibssiden.
mært en masonstruerede den
ans imidlertid en
var blevet benyttet
g flåde, hvor en rund
en kortløbede morterene var meget
til søs, monteres
elt konstruerede
ækkevidde, men
rhed, og var bedst
stationære mål på
øbede bombekanon
lt i skibssiden, og
e længere ud, og
hed end en kanon
ns indså også, at et
endigt til beskyttelse
rig var man hurtige
med disse kanoner
and var holdningen
metoder var ”ufine”,
st øjnene. Under
m en russisk flådeunder kommando af
amp med en tyrkisk
ver traditionelle ka-
Fra redaktøren
Peter Lindstrøm
N
u er sommersæsonen for besøg på PEDER
SKRAM slut, og på side 5 ser Niels Mejdal
tilbage på den forløbne tid med en vis tilfredshed,
han fortæller også om at fregatten igen er begyndt
at skyde! Læs mere på side 5.
4
5
D
6
ette blad er præget af nye orlogsskibe, der er en
beretning om Søværnets nyeste fregat PETER
WILLEMOES der har været på sin første militære sejllads. Frank Horn har sammen med fregattens tekniske
team besøgt en anden af Søværnets nye fregatter,
IVAR HUITFELDT i Korsør .
7
8
O
g så har vi en beretning om nye orlogsskibe til
forskellige udenlandske flåder, denne artikel
har vi fundet på en interessant hjemmeside:
”http://damskibsselskab.dk”, der bestyres af Lars
Engelbrecht Rohde.
20
22
F
ra ”Bladet Søværnet” bringer vi en artikel med
overskriften ”Ekspert i søkrigshistorie”, om Søren
Nørby. Søren er en god ven af Venneforenings blad,
han har skrevet en del artikler til bladet, og han har
altid været meget flink til at levere billeder fra forsvarets
bibliotek, når vi har haft behov for det, (tak til Søren
for den hjælp).
1908
1866
24
26
Indhold
Formanden har ordet
Nyt fra Fonden
ved Niels Mejdal
Indkaldelse til
generalforsamling
Ny fregat på sin første
militære sejllads
Tre skibe med navnet
PEDER SKRAM,
af Jens Møller
Nye orlogsskibe fra
alverdens flåder.
Søren Nørby,
”Ekspert i
søkrigshistorie”.
Besøg på fregatten
IVAR HUITFELDT,
af Frank Horn.
Nyt fra Radiodivisionen og kontoret
1965
Af Jens
Møller
J
ens Møller har været i arkiverne og som sædvanlig lavet en meget fin og grundig historie om Søværnets tre skibe med navnet PEDER SKRAM.
D
usk lige foreningens generalforsamling
lørdag den 24. september.
Læs mere på side 6.
I
I
God fornøjelse med bladet
noner var de russiske skibe udrustet med
bombekanoner, og efter 3 timers kamp
havde russerne totalt ødelagt den tyrkiske
eskadre, hvor alle skibe blev sænket eller
skudt i brand, og ca. 3.000 mand omkom.
Mange kunne nu ”se lyset”, og flådemagterne begyndte at eksperimentere med
disse kanoner samt panser til beskyttelse.
e første krigsskibe med dampmaskine
og skrue var en realitet før Krimkrigen.
I første omgang ombyggede man eksisterende linjeskibe og fregatter, men ret hurtigt byggede man helt nye og større skibe,
idet maskineriet var meget pladskræven-
H
de. Efter Krimkrigen var franskmændene
blevet nervøse for de russiske bombekanoner og udførte i 1855 en del eksperimenter med jernplader som beskyttelse
mod bomberne. Disse eksperimenter faldt
positivt ud og i 1859 søsatte franskmændene det første søgående panserskib,
panserfregatten LA GLOIRE. Den var
enorm - 5.620 tons, 89m lang og maskineriet bestod af en 2-cylindret dampmaskine
på 900HK, hvilket gav en hastighed på
13,1knob. Den var dog stadig fuldrigget
med 3 master. Armeringen bestod af 36
stk. 16cm riflede, forladet bombekanoner.
Skibet var bygget af træ, men beskyttet
af et panser af 100mm smedejern, der
dækkede skibssiderne fuldstændigt ned til
vandlinjen. Samme år blev to søsterskibe
NORMANDIE og INVINCIBLE søsat.
Yderligere 2 skibe blev søsat året efter.
England var admiralitetet nu overbevist
om, at noget måtte gøres for ikke at
miste overmagten og konstruktionschef
Admiral Sir Baldwin Wake-Walker fik
bevilliget £357.751,- (ca. 23 mio. £ i dag)
til bygning af to panserfregatter. Da man
i England havde stor tilgang til jern og
store erfaringer i støbning, besluttede
man at bygge skibene udelukkende af
jern, forstærket af et panser omkring batteridækket. De to Panserfregatter HMS
Peter Lindstrøm
Fra midten af 1500-tallet blev artilleriet en faktor
man måtte regne med i kampe til søs.
Her kanondækket fra den franske La Gloire, 1859.
WARRIOR og HMS BLACK PRINCE
hejste kommando i 1862. De var på
9.210tons, var 116m lange og udstyret
med 1 dampmaskine med 10 kedler der
udviklede 1.250NHK, hvilket gav en hastighed af 14,1knob. Skibene var ligeledes
med fuld sejlrigning. Armeringen bestod
af 26 stk. 68pd. forladekanoner og 10 stk.
110pd. bagladekanoner. Skibene blev en
sensation, men udviklingen gik så hurtigt,
at disse skibe snart blev forældet. HMS
WARRIOR udgik i 1873, og skibet henlå
nu som flydende kullager og fra 1929 som
olielager under navnet HMS OIL FUEL
HULK C77 (den leverede olie til ca. 5.000
skibe). I 1979 blev den reddet fra ophugning og er nu bevaret som museumsskib i
Portsmouth.
Forsiden
Danmark fulgte man udviklingen og
i 1850 blev det besluttet, at bygge 4
skruefregatter og 4 skrue-korvetter, alle
af træ. Fregatterne NIELS IUEL, SJÆLLAND, JYLLAND og PEDER SKRAM
blev søsat 1855 til 1861. Korvetterne
THOR, HEJMLAL, DAGMAR og DIANA
blev søsat 1851 til 1864. I 1858 besluttede man desuden, at ombygge lineskibet
SKJOLD til skruelinjeskib og fregatten
TORDENSKJOLD til skruefregat. NIELS
IUEL og SJÆLLAND fik maskineri fra
Maudslay Sons & Field i England og de ►
Venneforeningens blad
Forsvarets nye fregat
PETER WILLEMOES (F362)
på sin første prøvetur.
Foto: Forsvaret.
Venneforeningens blad
Formanden har ordet
Af kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen,
formand for Fregatten PEDER SKRAM´s Venner
En flot indsats
N
år disse linier læses, er fregattens
sommerperiode afsluttet. Der har
været åbent i week-enderne i juni, i skolernes sommerferie og igen i weekenderne i
august.
J
eg vil gerne fremhæve den flotte indsats, som Teknisk Team har præsteret. Holdets 16 medarbejdere tilbringer
næsten al deres fritid ved fregatten. De
har sørget for, at fregatten fremtræder i
præsentabel stand, hvilket giver sig udslag
i rosende bemærkninger fra mange af
de besøgende. Men de sørger også for,
at arbejdet med at bringe fregatten i fuldt
udrustet stand fortsættes med fuld styrke.
Et særligt indsatsområde er den tidligere
”Rensestation”, som er under omdannelse
til et udstillingsområde. Endnu en gang:
min uforbeholdne anerkendelse af denne
indsats.
L
ad mig også udtrykke min anerkendelse af vagternes indsats. Trods den
forlængede åbningsperiode er det lykkedes den nye ”Vagtkoordinator” (Kurt Terkelsen) at udarbejde holdbare vagtlister.
Og vagterne har – passende iført den nye
beklædning – sørget for, at de besøgende
har følt sig vel modtaget om bord.
D
et nye Audio Guide system, hvor de
besøgende via en lille radio kan høre
orienteringer om indretning og funktioner
i de enkelte områder om bord, har været
i brug hele sommeren. Der har været lidt
tekniske problemer med genopladningen,
men de besøgende har alle erklæret sig
tilfredse med de udlånte ”Audio Phones”.
D
ansk Biblioteks Central har udsendt
en ”Lektørudtalelse”, hvori Venneforeningens Jubilæumshæfte omtales
Venneforeningens blad
Stemningsbillede fra kajen ved fregatten.
Foto: Finn Hillmose.
særdeles rosende. Dette har ført til, at adskillige biblioteker og boghandlere landet
over har bestilt et antal hæfter.
S
om det fremgår af Venneforeningens
hjemmeside, kan man fortsat erhverve
Jubilæumshæftet ved køb i billetkontoret
eller ved bestilling via hjemmesiden. Hæftet vil være en læseværdig og kærkommen gave til marineinteresserede venner
og bekendte.
S
om det fremgår af annonceringen på
side 6 afholdes Venneforeningens
årlige generalforsamling lørdag den 24.
september 2011. Som sædvanligt lægger
bestyrelsen op til et hyggeligt frokostarrangement. Sæt kryds i kalenderen. Kom og
vær med til at præge Venneforeningens
fremtidige aktiviteter.
Leif Rostgaard Sørensen
Formand
Af formanden for Fonden Peder Skram,
kontreadmiral Niels Mejdal
En sommeråbning med udfordrende vejr
år har vi haft åben i det, der svarer
Imed
til ni uger. Men hvilke uger! Dage
bagende sol og hedebølger, men
desværre endnu flere dage med kulde,
blæst og regn. De gode besøgsdage
– dem med tørvejr og en let skyet himmel – har været alt for få. Og alligevel
er det lykkedes at nå stort set samme
besøgstal som sidste år. Når sæsonen
er slut efter skolernes efterårsferie til
oktober, må vi i fællesskab se på, om
der skal justeres lidt på åbningsperioden i 2012. Vejret i påsken 2011 var jo
alle tiders for en museumsfregat.
i har jo satset meget på at få vores
V
audioguide-system op at stå.
Investeret omkring 150.000 kr. og brugt
mange timer til oversættelse, indtaling
og skiltning samt ikke mindst udvikling
og fremstilling af en imponerende ladestation. Men nu virker det. Ikke mindst
takket være kustodernes aktive medvirken. Personligt har de afprøvet systemet og flittigt instrueret de besøgende i
systemets rette brug. Helt enestående,
at vi kan tilbyde de besøgende en
individuel og gratis rundvisning på mere
end to timer.
kke kun vejret har drillet, men også
Iteriet
den omfattende renovering af BatSixtus har præget sommeren.
”Vores kaj” – Elefanten har det meste af
tiden været en byggeplads og kun tilladt
passage til fods eller cykel. Derfor har
vi måtte udsætte ombordtagning af de
to store Seasparrow belysningsradarer.
Kranen kunne bare ikke komme til. Det
samme gælder kikkertsigterne til 127
mm pjecen. Heldigvis tror jeg, at mens
du læser dette, er det hele på vej om
bord.
g så er fregatten igen begyndt at
O
skyde. Fregatten er stolt over, at
Søværnet har valgt at bruge Peder
Skram til afgivelse af salutskud for ”flaget op og ned”, mens Sixtus kanoner
er under en tiltrængt renovering. Tænk
sig, at vi bestemmer, hvornår solen må
gå ned i København. Desværre må vi
vige pladsen i løbet af september.
Også de mindre ting tæller. Og de
besøgende kan nu fornøje sig med
lyden af sonarens pingen i sonarrummet og lidt fotoshow på et par gamle
TV-skærme.
et meget ambitiøse formidlingsproD
jekt, der finansieres af Arbejdsmarkedets Feriefond og laves i samarbej-
det med Orlogsmuseet, udvikler sig
OK. Ikke hurtigt, men af høj kvalitet.
Det første udstillingsrum i den gamle
gasrensestation er under opstilling.
Fem paneler med bagbelyste tekster,
et par billedskærme og heldigvis også
lidt udstillingsgenstande. Næste fase
bliver at få lavet helt ny skiltning, rundviserguide og en lidt justeret folder. Så
også på kulturnatten og i efterårsferien,
bliver der masser nyt at opleve på den
stolte fregat.
Foto: Frank Horn
Venneforeningens blad
Herved indkaldes til ordinær
GENERALFORSAMLING
Lørdag den 24. september 2011 kl. 1100
i Marineforeningens lokale
Takkeladsvej, opgang 3, på Holmen
Dagsorden
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Forslag.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
7. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af 2 revisorer.
9. Eventuelt.
Mød op til generalforsamlingen, få indflydelse og kom med gode
idéer til foreningen ”PEDER SKRAM’s Venners” fremtidige virke.
Deltag i den efterfølgende spisning og få en hyggelig stund med
”PEDER SKRAM s Venner”.
Buffet inkl. 1 øl eller vand, pris kr.: 120.00.
De der ønsker at deltage i spisningen må senest
søndag d. 18 september 2011 tilmelde sig hos:
Kaj Aage Sørensen, tlf.: 61 70 86 23 eller
email: [email protected]
Venlig hilsen
Leif Rostgaard Sørensen,
Venneforeningens blad
Ny fregat
på sin første
militære sejlads
I uge 26 fik forsvaret
overdraget den nye fregat
PETER WILLEMOES, der nu
indgår i flådens tal. Ugen efter
var det så tid til skibets første
sejlads som militært skib.
Fotos
Forsvaret.
øværnets nyeste fregat PETER
S
WILLEMOES har været på sin første
sejlads som militært skib. Efter overdra-
gelsen til forsvaret, der fandt sted uge 26,
er skibet blevet udrustet med det mest
nødvendige udstyr, og derfor var det tid for
både skib og besætning at stå til søs.
Og glæden og stoltheden var stor blandt
besætningsmedlemmerne, da PETER
WILLEMOES sejlede sine første sømil som
militært skib. Det er nemlig ikke mange,
der får lejlighed til at opleve den første
selvstændige sejlads med et helt nyt skib i
deres militære karriere.
Fredag den 13. maj 2011 blev den anden fregat
af IVER-kl. F362 PETER WILLEMOES navngivet af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Nåede næsten 30 knob
Besætningen er klædt på
Under sejladsen skulle manøvredygtighed,
nyudviklede procedurer og alt det nye grej
afprøves. Og hastighedstesten viste, at fire
hovedmotorer med i alt 44.000 hk fordelt
på to skruer næsten kan få et 5500 ton
tungt skib op på en hastighed på 30 knob.
Sejladsen gav besætningen en god mulighed for at lære skibet at kende, og sikre
sig at de kan håndtere skibet.
Til stor glæde for besætningen var der en
række specialister, der har arbejdet med
fregatterne, med på sejladsen, som besætningen lærte meget af.
For skibschef KK Kristian Haumann blev
sejladsen et positivt bekendtskab med flådens nye stolthed. Han ser nu frem til den
næste periode med PETER WILLEMOES
”Efter denne vellykkede første sejlads er
vi som besætning klædt rigtig godt på til
den kommende periode, hvor alt det militære udstyr skal installeres om bord, og
der skal gennemføres en lang række testsejladser,” siger Kristian Haumann.
■
Venneforeningens blad
PEDER
SKRAM
1866
Tre skibe i den Danske Flåde har
siden 1860 båret navnet PEDER
SKRAM. Fælles for dem alle tre har
været, at de hver især, som skibstype, både teknisk og historisk,
indledte en ny periode i flådens
historie. Det sidste af de tre skibe,
ligger i dag som museumsskib ved
Elefanten på Nyholm og er dermed
blevet bevaret for eftertiden.
ra midten af 1500-tallet blev artilleF
riet en faktor man måtte regne med i
kampe til søs. Som regel var kanonerne
opstillet i borde i begge sider, og skød
igennem huller eller porte i skibssiden.
Ammunitionen var primært en massiv jernkugle. I 1820 konstruerede den
franske general Paixhans imidlertid en
bombekanon. Bomber var blevet benyttet
tidligere, både i hær og flåde, hvor en rund
bombe blev affyret fra en kortløbede morter af stort kaliber. Morterene var meget
tunge og måtte derfor, til søs, monteres
midt på dækket i specielt konstruerede
skibe. De havde stor rækkevidde, men
meget dårlig træfsikkerhed, og var bedst
egnet til beskydning af stationære mål på
land. Paixhans´s langløbede bombekanon
blev anbragt traditionelt i skibssiden, og
kunne skyde en bombe længere ud, og
med større træfsikkerhed end en kanon
med fuldkugle. Paixhans indså også, at et
metalpanser var nødvendigt til beskyttelse
af træskibene. I Frankrig var man hurtige
til at eksperimentere med disse kanoner
og panser, men i England var holdningen
i Royal Navy, at disse metoder var ”ufine”,
og man lukkede bevidst øjnene. Under
Krimkrigen i 1853 kom en russisk flådestyrke på 6 linjeskibe under kommando af
Admiral Nakhimov, i kamp med en tyrkisk
flåde på 14 skibe. Udover traditionelle ka-
Venneforeningens blad
noner var de russiske skibe udrustet med
bombekanoner, og efter 3 timers kamp
havde russerne totalt ødelagt den tyrkiske
eskadre, hvor alle skibe blev sænket eller
skudt i brand, og ca. 3.000 mand omkom.
Mange kunne nu ”se lyset”, og flådemagterne begyndte at eksperimentere med
disse kanoner samt panser til beskyttelse.
e første krigsskibe med dampmaskine
D
og skrue var en realitet før Krimkrigen.
I første omgang ombyggede man eksisterende linjeskibe og fregatter, men ret hurtigt byggede man helt nye og større skibe,
idet maskineriet var meget pladskræven-
Fra midten af 1500-tallet blev artilleriet en faktor
man måtte regne med i kampe til søs.
Her kanondækket fra den franske La Gloire, 1859.
1908
1965
Af Jens
Møller
de. Efter Krimkrigen var franskmændene
blevet nervøse for de russiske bombekanoner og udførte i 1855 en del eksperimenter med jernplader som beskyttelse
mod bomberne. Disse eksperimenter faldt
positivt ud og i 1859 søsatte franskmændene det første søgående panserskib,
panserfregatten LA GLOIRE. Den var
enorm - 5.620 tons, 89m lang og maskineriet bestod af en 2-cylindret dampmaskine
på 900HK, hvilket gav en hastighed på
13,1knob. Den var dog stadig fuldrigget
med 3 master. Armeringen bestod af 36
stk. 16cm riflede, forladet bombekanoner.
Skibet var bygget af træ, men beskyttet
af et panser af 100mm smedejern, der
dækkede skibssiderne fuldstændigt ned til
vandlinjen. Samme år blev to søsterskibe
NORMANDIE og INVINCIBLE søsat.
Yderligere 2 skibe blev søsat året efter.
England var admiralitetet nu overbevist
Imiste
om, at noget måtte gøres for ikke at
overmagten og konstruktionschef
Admiral Sir Baldwin Wake-Walker fik
bevilliget £357.751,- (ca. 23 mio. £ i dag)
til bygning af to panserfregatter. Da man
i England havde stor tilgang til jern og
store erfaringer i støbning, besluttede
man at bygge skibene udelukkende af
jern, forstærket af et panser omkring batteridækket. De to Panserfregatter HMS
WARRIOR og HMS BLACK PRINCE
hejste kommando i 1862. De var på
9.210tons, var 116m lange og udstyret
med 1 dampmaskine med 10 kedler der
udviklede 1.250NHK, hvilket gav en hastighed af 14,1knob. Skibene var ligeledes
med fuld sejlrigning. Armeringen bestod
af 26 stk. 68pd. forladekanoner og 10 stk.
110pd. bagladekanoner. Skibene blev en
sensation, men udviklingen gik så hurtigt,
at disse skibe snart blev forældet. HMS
WARRIOR udgik i 1873, og skibet henlå
nu som flydende kullager og fra 1929 som
olielager under navnet HMS OIL FUEL
HULK C77 (den leverede olie til ca. 5.000
skibe). I 1979 blev den reddet fra ophugning og er nu bevaret som museumsskib i
Portsmouth.
Danmark fulgte man udviklingen og
Iskruefregatter
i 1850 blev det besluttet, at bygge 4
og 4 skrue-korvetter, alle
af træ. Fregatterne NIELS IUEL, SJÆLLAND, JYLLAND og PEDER SKRAM
blev søsat 1855 til 1861. Korvetterne
THOR, HEJMLAL, DAGMAR og DIANA
blev søsat 1851 til 1864. I 1858 besluttede man desuden, at ombygge lineskibet
SKJOLD til skruelinjeskib og fregatten
TORDENSKJOLD til skruefregat. NIELS
IUEL og SJÆLLAND fik maskineri fra
Maudslay Sons & Field i England og de ►
Venneforeningens blad
PEDER
SKRAM
Fortsat fra forrige side
øvrige otte fra Baumgarten og Burmeister. 9 af disse skibe var udrustet i krigen
1864. I 1862 besluttede man i Marineministeriet, at fregatten PEDER SKRAM
skulle færdigbygges som panserfregat,
samt at Danmarks sidste linjeskib, DANNEBROG ligeledes skulle ombygges
til Pantserbeklædt* Corvet med lukket
Batteri”. I skrivelse af 25.9.1862 meddeler
Marineminister Steen Bille: ” Til De Herrer
Baumgarten & Burmeister. I nærværende skrivelse bedes De levere 200tons
pantserplader* til pantsercorvetten* DANNEBROG. De nødvendige skabeloner for
bøjning af pladerne vil blive udleveret fra
Holmen”. DANNEBROG blev d.21.maj
1863 placeret i den nye tørdok på Holmen
og arbejdet med at skære øverste dæk
ned og montere de 114mm tykke panserplader begyndte i november 1863. Panseret strakte sig i hele skibets længde, fra
batteriets overkant til 1,25m under vandlinjen. I lyset af krigstruslerne blev arbejdet
forceret og det lykkedes at færdiggøre
ombygningen således, at DANNEBROG
kunne hejse kommando d.30. marts 1864.
Under krigen var den underlagt Nordsøeskadren, men var for det meste stationeret i Kattegat for at opfange en eventuel
østrigsk gennemtrængning. I 1865 blev
den omklassificeret som pantserfregat*.
1860 var alle skibe udrustet med
Iblevndtil
glatløbede forladet kanoner. Kanonerne
inddelt efter vægten af kuglen i pund.
Det oprindelige drivmiddel i kanonen var
Sortkrudt (75% salpeter, 15% kul og 10%
svovl). Det havde en meget høj forbrændingshastighed i den proces, hvor det går
fra fast stof til en gas med stort rumfang.
Det var i virkeligheden en slags sprængstof. Kanonerne måtte derfor gøres så
stærke, at de kunne tåle trykket ved eksplosionen. Derfor var godstykkelsen på
kanonen enorm, især bagtil og samtidig
måtte løbet være relativt kort, idet krudtet
ellers ville brænde op inden kuglen forlod
løbet. Resultatet var ringe skudvidde og
stor vægt. Brunkrudt fremkom omkring
1863. Det brændte langsommere (80%
-17% -3%) og gav derfor mulighed for
10 Venneforeningens blad
længere, tyndere og riflede kanoner, og
dermed større skudvidde og mindre vægt.
I 1888 opfandt Nobel Nitroglycerin-krudtet
og dermed startede udviklingen af langtrækkende bagladet kanoner.
Udviklingen gik nu stærkt. Det var hurtigt
at ombygge eksisterende træskibe med
et panser, men af vægtmæssige årsager
kunne man ofte kun dække det område
af skibet hvor kanonerne var opstillet, og
disse skibe blev derfor benævnt ”Kasematskibe”. Omkring 1860 fik to ingeniører,
Captain Cole i England og den svenske
ingeniør John Ericsson i USA, uafhængigt af hinanden den samme ide. De ville
anbringe artilleriet i drejelige pansertårne
eller panserkupler, anbragt på dækket i
midteraksen. Forskellen var at Cole som
grundlag brugte en traditionel søgående
panserfregat som udgangspunkt, mens
John Ericsson tegnede et helt nyt skib
– en Monitor. Denne Monitor havde et
meget lavt fribord, ca. 80cm. Der var kun et
drejeligt kanontårn med to stk. glatløbede
11in. Dahlgrens bombekanoner samt et
styrehus på dækket. Dette lavtliggende
skib, udgjorde et meget lille mål, og han
kunne koncentrere et tykt panser omkring
vitale dele som skibsside, styrehus og
kanontårn. Skibet var dog med sine dårlige
sejlegenskaber kun egnet til kystforsvar.
Begge disse skibstyper fik efterfølgende
betydning for den danske flåde.
amerikanske borgerkrig (1861-1865)
Isenden
måtte Nordstaterne opgive flådebaNorfolk i Virginia. Dampfregatten
USS MERRIMACK var nedbrændt til
vandlinien, men Sydstaternes parlament
besluttede at ombygge vraget til en
pansret kasematfregat, men tilpasset til at
opererer på lavt vand i floder og kystområder. Resterne af skrog og maskineri
blev ombygget således, at det nye dæk lå
ca. 1m over vandet, og ovenpå byggede
man en pansret kasemat med indfaldne
sider. Denne kasemat havde 10 kanonporte med plads til 2 stk. 6in. og 2stk. 7in.
riflede kanoner samt 6 stk. 9in. glatløbede
kanoner. Styrehuset befandt sig forrest i
kasematten. Skibet var færdigt i 1862 og
fik navnet CSS VIRGINIA. Kønt var det
ikke med sit utroligt klodsede og skumle
* Citat med oprindelig stavemåde.
MONITOR og VIRGINIA
udseende. I Washington, bestilte man
omgående en Monitor hos Ericsson og
efter kun 120 dage hejste den kommando
d.25. februar 1862 under navnet USS
MONITOR. Ni jernstøberier var involveret.
Skibet havde et deplacement på 987tons,
52m. lang, 13m bred og dbg. 3,2m. En
dampmaskine med 2 kedler udviklede
320HK og gav en hastighed af 8knob.
Besætningen var på 59 mand.
Disse to skibstyper havde hver deres fordele og ulemper. Ericssons skib kunne kun
medføre 2 kraftige bombekanoner, men var
kraftigt pansret og udgjorde et meget lille
mål. Omvendt havde VIRGINIA mange kanoner i den store kasemat, men udgjorde
et stort mål og man havde dårligt udsyn
fra styrehuset. En stor del af kanonerne
kunne sættes ud af spillet, hvis en granat
trængte gennem pansret ind i kasematten.
De to skibe mødtes d. 9. marts 1862 i det
berømte slag i bugten ved Hampton Roads
ud for Norfolk, der nu var under belejring
af Nordstatsstyrkerne. Det lykkedes ikke
for nogen af parterne at overvinde modstanderen. Den mindre og mere mobile
MONITOR med sit roterende kanontårn
var i stand til at udmanøvrere VIRGINIA,
men ingen af skibene led afgørende skade
på grund af deres panser (MONITOR var
kun blevet udrustet med massive fuldkugler som ikke gjorde større skade inde
i kassematten). Begge sider hævdede at
have sejret, men taktisk havde VIRGINA
ikke evnet at ændre Unionens blokade.
USS Monitor sank d. 31. december 1862
under bugsering ud for Cape Hatteras. I
1972 blev vraget lokaliseret og flere dele,
herunder kanontårnet, blev hævet og er nu
udstillet på museum i Norfolk.
havde Captain Cole tegnet sit før
I101859
ste ”Kuppelskib” på 9.200 tons med hele
drejelige tårne, hver med to stk. 42pd.
kanoner. Det var faktisk en ”Dreadnout”,
50 år før HMS DREADNOUT blev bygget.
Først i 1863 fik han overbevist admiralitet
og 1864 blev Englands første tårnskib
HMS PRINCE ALBERT søsat. Det var
på 3.880tons og udstyret med 4 stk. 9inc.
riflede forlader kanoner i 4 drejelige tårne
anbragt i midteraksen. Den var 83m lang,
15m bred og udstyret med 4 kedler der
drev et maskineri på i alt 2.128HK, hvilket
gav en fart på 11knob. For en sikkerheds
skyld blev den dog udrustet med 2 master
med skonnert rigning. Skibet blev hurtigt
overhalet af den tekniske udvikling og sat i
reserve i 1873. Da skibet var opkaldt efter
Dronning Victoria´s gemal Prince Albert,
forblev skibet i flådelisten længe efter at
det var forældet. Det blevt solgt til ophugning i 1899, og blev med sine 33 års tjenestetid, det næstældste skib i Royal Navy.
et danske marineministerium havde
D
allerede i sommeren 1862 taget kontakt til Captain Cole vedrørende bygning
af et panserskib med 2 drejelige tårne
hver med 2 stk. 60pd. glatløbede bombekanoner, og d.28.august fik Napier and
Sons i Glasgow kontrakt på bygningen
af panserbatteriet ROLF KRAKE. Prisen
var £71.200. Skibet var således det første
tårnskib der blev konstrueret efter Coles
principper og vakte berettiget opsigt. I
1864 viste skibet sin værdi ved kampene
i Alssund under den prøjsiske overgang til
Als. Kommunikations problemer bevirkede imidlertid, at ROLF KRAKE trak sig
tilbage, hvorved invasionen lykkedes med
katastrofale følger for Danmark.
eg kan lige nævne et tredje panserskib
J
fra denne periode – Pantserfregatten*
DANMARK. I maj 1862 underskrev Syd-
staterne en kontrakt med værftet James
& George Thomson i Clyde ved Glasgow
om bygning af en panserfregat bygget
helt i jern, med byggenr. 61, til levering i
juni 1863. Det kneb for Sydstaterne med
betalingen, og i november 1863 måtte
de trække sig ud af projektet. Værftet
forpligtigede sig til ikke, at videresælge til
Nordstaterne og Preussen fik nu interesse
for skibet. Derfor opkøbte det danske
Marineministerium No.61 for at forhindre
den i at falde i preussernes hænder. Den
fik navnet DANMARK og blev søsat d. 23.
februar 1864. Da Danmark på det tidspunkt var i krig med Preussen, blev skibet ►
Venneforeningens blad
11
PEDER
SKRAM
Fortsat fra forrige side
pålagt en arrest af de engelske myndigheder. I juni 1864 tillod englænderne dog
at skibet kunne afhentes uden armering,
og d. 30.august 1864 blev Orlogskapitain
O.C. Pedersen og besætning beordret til
at rejse til Clyde med NIELS IUEL. Han
havde året i forvejen hentet panserbatteriet ROLF KRAKE i Clyde så han kendte
turen. Tørdokken på Holmen var for kort,
så skibet måtte færdigudrustes på værftet
i Horten i Norge. Data for skibet var:
Længde 82m. bredde 15,1m. og dybgang
5,9m. og hastigheden var 8,5knob. Skibet
var kun udrustet en gang i 1869 og blev
sat i reserve 1893. Det udgik i 1900 og
blev ophugget 1907.
anserfregatten PEDER SKRAM blev
P
kølstrakt d. 19.maj 1859 som den
sidste af de fire Skruefregatter bygget
af træ. Dimensioner og bevæbning var
planlagt som for JYLLAND, men hurtigt
begyndte overvejelser omkring færdiggørelsen af skibet. En pansring af skibet ville
være nemmere at tilvirke inden skibet var
PEDER
SKRAM
saluterer ved
anløb Sct.
Pedersborg
i forb. m.
prinsesse
Dagmars
bryllup med
Storfyrst
Alexander.
12 Venneforeningens blad
færdiggjort og d. 29. april 1862 standsede
man arbejdet for, at omarbejde tegningerne med henblik på at færdiggøre den
som panserfregat. Tegningerne hertil blev
udarbejdet af Fabriksmester Otto Suenson. Materialerne blev bestilt og d. 17. juni
1863 blev arbejdet genoptaget. Nye problemer kom dog i vejen i form af truende
politiske forviklinger med Preussen, og
man måtte derfor prioritere ombygningen
af DANNEBROG. Først da den var blevet
klar, kunne man tage fat på færdigbygningen af PEDER SKRAM.
fter 5 år på stablen – størstedelen
E
af tiden under tag – blev PEDER
SKRAM omsider søsat d. 18. oktober
1864. Panserpladerne var leveret af John
Brown & co. i Sheffield, og bøjningen
og tilpasningen af pladerne blev udført
af Baumgarten og Burmeister. Ialt 134
jernplader skulle bøjes og vægten var
467tons. Ligesom DANNEBROG var
PEDER SKRAM pansret med 114mm
smedejern, og pansret gik i hele skibets
længde fra batteriets overkant til 1,25m.
under vandlinjen. Eneste forskel var, at
PEDER SKRAM fra begyndelsen var konstrueret som skrueskib og dermed havde
fået et mere tilspidset agterparti. Dette
gav bedre sejlegenskaber, men forhin-
drede skydefrihed agterud. På de sidste
10m af batteridækket bøjede man derfor
pansret 90 grader i begge sider, tværs ind
mod midten af skibet. Derved opstod en
tværgående panservæg, og agter herfor
et åbent dæk. Her byggede man en hytte
af jern i tilpas afstand fra rælingen, så der
blev skydefrihed fra 2 porte, i den agterud
vendte panserside. I hytten fik chefen sin
beboelse og kontor m.m.
Både kedler og den 2-cylinder dampmaskine med ekspansion, var bygget
af Baumgarten & Burmeister. Det var
den kraftigste maskine der indtil nu var
installeret i noget danskbygget skib. Den
udviklede 1.680 IHK som med en nyudviklet 4-bladet skrue gav en hastighed på
over 11knob, hvilket var 3knob mere end
DANNEBROG. Kulbeholdningen gav en
aktionsradius på 6 etmåls sejladser ved
10knob (et ”etmål” er den afstand, et skib
tilbagelægger med en given hastighed,
f.eks. 10knob, inden for et døgn). Derudover var skibet bygget med fuldrigning,
hvilket gav gode egenskaber ved sejlads
for sejl. Deplacementet var på 3.379tons
og besætningen kunne, trods fuldrigningen,
holdes på 450 mand. Bevæbningen var det
mest moderne man på det tidspunkt kunne
fremskaffe og bestod af 6 stk. 8in. og 8 stk.
6in. riflede forladerkanoner. Som noget helt
nyt kunne ammunitions-magasinerne sættes under vand.
EDER SKRAM blev afleveret fra
P
Orlogsværftet i sommeren 1866, og
var umiddelbart efter på sit første togt 5.
juli til 20. oktober. Her eskorterede den
nye panserfregat kongeskibet SLESVIG,
med prinsesse Dagmar ombord til Sct.
Petersborg. Fregatten tilbragte en uge i
Sct. Petersborg hvor den deltog i festlighederne ved prinsessens bryllup med den
russiske tronfølger Storfyrst Alexander.
Sommeren 1867 på togt som eksercerskib
hvor man deltog i den engelske flåderevy
på Spithead. Sommeren 1870 i eskadre
med DANNEBROG og LINDORMEN.
1876-78 var den til hovedeftersyn og blev
herefter oplagt i reserve og i 1885 udgik
den af flådens tal. Pansret blev afmonteret og brugt ved Københavns Sø og
Landbefæstning (Vestvolden). Kedler og
maskine blev solgt. Årsagen til den korte
karriere for de tre skibe DANNEBROG,
DANMARK og PEDER SKRAM var deres
store dybgående og store kulforbrug.
PEDER SKRAM kunne lige akkurat passere Drogden ved daglig vande, hvis man
lempede de agterste kanoner forefter. I
1888 blev det bestemt at ophugge PEDER
SKRAM, men det trak ud, idet den i de
efterfølgende år blev brugt som mål ved
forsøgsskydninger. I 1897 sank den i Flådens Leje, men blev hurtigt hævet og gik
endelig til ophugning.
TEKNISKE
DATA
TEKNISKE
DATA:
Deplacement: 3.379tons.
Deplacement:
3.379tons.
Længde69,0m.
69,0m. Bredde:
15,1m.
Længde
Bredde:
15,1m.
Dybgang:6,6m.
6,6m.
Dybgang:
Maskineri:Baumgarten
Baumgarten & Burmeister
Maskineri:
& Burmei-2 kedler,
ekspansion,
ster1 to-cylinder
2 kedler, dampmaskine
1 to-cylindermed
dampma1.650IHK,
1 skrue.
skine
med ekspansion,
1.650IHK, 1
Fart: Fart:
11,0knob.
Aktionsradius:
6 etmål ved
skrue.
11,0knob.
Aktionsradius:
10knob.
Rigning:
Fuldrig.
6 etmål
ved
10knob.
Rigning: Fuldrig.
Armering:66 stk.
stk. 8”
Armering:
8”Forladekanoner
Forladeka- 8 stk.
6” forladekanoner.
noner
8 stk. 6” forladekanoner.
Panser:114mm
114mm smedejern.
Panser:
smedejern.
Besætning:450mand
450mand.
Besætning:
fter den katastrofale fredsaftale i Wien
E
d. 31. oktober 1864 indså man dog,
at oprustning og vedligehold af hær og
flåde stadig var nødvendig. I flåden fulgte
man nogenlunde med således, at flåden
i 1914 kunne udrustes til beskyttelse
af bælterne, men landmilitært blev en
uforholdsmæssig stor del af ressourcerne
brugt på Københavns nye landbefæstning
(Vestvolden). For flådens vedkommende
byggede man i 1868–70 to panserbatterier; LINDORMEN efter samme principper som ROLF KRAKE, og GORM som
en større og mere søgående version af
Ericssons MONITOR. 1872–86 byggede
man fire skibe, hvor det første Panserbatteriet ODIN var en hybrid af en Monitor og
et Kasematskib. Efterfølgende byggedes
1878 – 86 tre tårnsskibe, HELGOLAND,
TORDENSKJOLD og IVAR HVITFELDT
delvis efter Ericssons principper, men
med højt fribord. Derved blev de bedre
søgående og kunne operere i alle indre
danske farvende, men udgjorde et større
mål. I 1896 søsattes endnu et skib, Panserbatteriet SKJOLD, med henblik på at
indgå som støtteskib i Københavns søforsvar. Data for SKJOLD var: deplacement
på 2.195tons, 69,4m. lang, 11,6m bred og
dybg. 4,2m. Hastigheden var 13,4knob ►
Venneforeningens blad
13
PEDER
SKRAM
Fortsat fra forrige side
og besætningen 138 mand. Bevæbningen
var moderne bagladerkanoner fra Krupp:
1 stk. 240mm L/40 og 3 stk. 120mm L/40
agter. Med SKJOLD vendte man tilbage til
Ericssons principper for en Monitor med
lavt fribord. Heldigvis var man så fornuftige at forsyne den med en høj stævn og
bak, hvorved den kunne besejle alle indre
danske farvande. SKJOLD dannede hermed grundlag for de næste panserskibe af
HERLUF TROLLE – klassen. Rigsdagssamlingen i 1892 bevilgede midler til bygning af et panserbatteri, der skulle være en
videreudvikling af SKJOLD. Det var derfor
med en hvis optimisme, at regeringen
fremsatte forslag til bygning af et panserskib på 3.500tons. Forslaget led alligevel
en krank skæbne i rigsdagen, hvor det
blev afvist og i stedet bevilligede man kun
midler til en minekranbåd. Uanset dette
lod regeringen Orlogsværftet udarbejde
tegninger til et panserskib der skulle bygge
på erfaringerne med IVER HUITFELDT og
SKJOLD. Projektet blev udarbejdet under
ledelse af direktør for Orlogsværftet J. C.
Tuxen og underdirektør H. Vedel, samt
kontorchef Ortmann fra Marineministeriet.
Projektet blev endeligt approberet i aug.
1896 og kølen blev lagt 20.juni 1897.
ed dette nye skib, der fik navnet
M
HERLUF TROLLE, blev grunden
lagt til en helt ny æra for danske panser-
skibe. Efter alle mulige svinkeærinder med
forskellige typer, størrelse og bevæbning,
kunne man med denne vellykkede konstruktion endelig skabe en homogenitet
for panserskibene. I alt 4 skibe - HERLUF
TROLLE, OLFERT FISCHER, PEDER
SKRAM og NIELS IUEL blev planlagt og
godkendt til bygning over de næste 10 år.
NIELS IUEL blev dog forsinket på grund
af krigen 1914-18, og den blev først søsat
d. 3.juli 1918 og hejste kommando d.25.
maj 1923, nu efter et totalt ændret design.
Fra 1888 - 97 blev der desuden bygget 4
krydsere VALKYRIEN, HEKLA, GEJSER
og HEJMDAL. Ved søværns-ordningen
af 1909 blev der yderligere bevilliget 6,3
mill. kr. til bygning af 10 torpedobåde og 7
ubåde. Løbende blev der desuden indkøbt
et større lager af miner og torpedoer.
Panserskibet PEDER SKRAM blev bygget
som den sidste af Herluf Trolle klassen.
De 3 skibe var stort set ens, men grundet
den tekniske udvikling i de 9 år byggeriet
stod på, blev der alligevel mindre forskelle.
Disse gik især på den tekniske udvikling
inden for panser og artilleri, især de erfaringer man indhøstede efter den russiskjapanske krig. Skibene blev oprindelig
klassificeret som Panserskibe, men fra
1910 klassificeret som Kystforsvarsskibe,
1925 som Orlogsskibe og til sidst fra ca.
1935 som Artilleriskibe. PEDER SKRAM
blev søsat 2.maj 1908 og hejste kommando 24.aug. 1909. Maskineriet bestod
af to opretstående tregangs maskiner der
var placeret i hvert sit rum. De fik damp fra
seks kulfyrede vandrørskedler, ”Thornycroft hurtigkedler”, bygget på Orlogsværftet og stod på to fyrplatforme ligeledes i
Panserskibet PEDER
SKRAM blev bygget
som den sidste af
Herluf Trolle klassen.
14 Venneforeningens blad
hvert sit rum. Maskineriet udviklede 5.400
IHK ved 16,0 knob. Besætningen var på
278mand. Byggeprisen var ca. 7 mill.
kroner.
Hovedartilleriet bestod af 2stk. 240mm
/L43 på for – og agterdæk, samt 4stk.
150mm /L50 kanoner placeret i kasematter i de fire hjørner af overbygningen, alt
leveret af Bofors. De 240mm kanoner
havde væsentlig større skudhastighed og
rækkevidde end i de to forrige skibe; 3 skud
i minuttet, rækkevidde 15.200m (3.700m
længere end i Herluf Trolle). Ammunitionsbeholdningen var 80 skud pr. 240mm og
165 skud pr. 150mm. Rørlængde for de
240mm var 10,8m, vægt 22.500kg. Vægt
af granat: 170kg for brisant, 215kg for
panserbrydende, drivladning 52,7kg, mundingshastighed 804/905m pr. sek. Som
noget nyt blev kanonen leveret med gyroskopsigte. Til orientering kan jeg nævne, at
den første kanon Bofors leverede af denne
type til PEDER SKRAM, stadig står i sin
prøveaffutage på Bradbænken ud mod
bassinet ved Mastekranen. Denne kanon
blev brugt til prøve og indskydning på Amager Fællede og den indgik efterfølgende
som reservekanon.
EDER SKRAM gik straks ind i en
P
travl periode, med prøvetogter i 1909
og i 1910 i sommereskadre med sine 2
søsterskibe med efterfølgende besøg
i Bergen og Stockholm. 15.maj 1912 i
eskadre med Kongeskibet DANNEBROG
og OLFERT FISCHER til Travemünde
for at afhente den afdøde kong Frederik
d.8´s båre tilbage til København. Officerer
fra alle skibe bar kongens båre ombord
mens mandskabet, under våben, dannede spalier i land. Under hjemrejsen
stødte tre tyske krydsere til eskadren ved
Gedser Rev, hvor de afgav sørgesalut
og sluttede op agten for eskadren, som
de herefter fulgte et stykke op i Øresund.
Senere på sommeren i eskadre med
OLFERT FISCHER gennem Kielerkanalen til Hook van Holland for skydeøvelser
der. OLFERT FISCHER sejlede videre til
flåderevy ved Spithead. De samledes igen
ved Skagen for manøvrer. Inden sommereskadren i 1913 var PEDER SKRAM igen
i Hook van Holland og Rotterdam. Foråret
1914 besøg i Kalmar og indgik herefter
d. 31.juni 1914 i sikringsstyrken da denne
blev formeret i lyset af den truende krig.
middelbart så situationen ikke for godt
U
ud i 1914. For hærens vedkommende
var de fleste midler gået til Københavns
befæstning, men de sidste par år før
krigen var der dog sket en vis opgradering
i Jylland. For flåden vedkommende var det
katastrofalt, hvis man kun så på de skibe
der var til rådighed. Søværnsloven af 1909
talte om 12 større skibe: 8 kystforsvarsskibe og 4 krydsere, 24 torpedobåde og
et antal ubåde samt 2 store mineskibe.
Problemet var, at der i de efterfølgende år
aldrig var blevet sat tilstrækkelige midler af
til finansieringen af denne plan. Det eneste der var til rådighed i 1914 var derfor
4 panserskibe, 3 små krydsere af ældre
dato samt 15 torpedobåde og 7 u-både.
Heldigvis blev manglerne til dels ophævet
af den tekniske udvikling inden for nye
våben som miner og torpedoer således,
at en effektiv spærring af bælterne kunne
etableres og forsvares. Samtidig opstod
en enighed blandt danske og svenske
politikere, at spærringen af Øresund var
en fælles forpligtigelse hvilket bevirkede,
at man fra dansk side kunne forstærke
styrken i Storebælt. Man kunne således
forsvare sig formelt eller efter bedste
evne, men man havde ingen sikkerhed
for konsekvenserne. Den dansk-svenske
neutralitetspolitik byggede i høj grad på
forståelse fra stormagterne og ud fra, at
alle skulle kunne leve med deres naboer
på begge sider af konflikten.
1.august 1914 begyndte Tyskland en
mobilisering og erklærede Rusland krig.
Marineministeriet beordrede d. 2.august
udlægning af miner i Københavns nordre
spærring. Om aftenen havde den tyske
gesandt grev Brockdorff Rantzau et møde
med den danske udenrigsminister Scavenius, hvor gesandten erklærede, at Tyskland
ville støtte en dansk neutralitet under forudsætning af, at man spærrede bælterne
med miner og ville forsvare dem mod
gennemsejling for alle parter i konflikten.
Det var en omskrivning af de gamle ord:
”Man kan kun være neutral, hvis man er i
stand til at forsvare sin neutralitet”. Nu gik
begivenhederne stærkt, med forhandlinger
til begge sider i konflikten, heriblandt den
senere så berømte henvendelse fra kong
Chr. d.10 til King George d.5 i England for,
at indhente hans støtte til udlægningen af
minerne. Holdningen fra England blev positiv og udlægning af minerne i Storebælt ►
Venneforeningens blad
15
PEDER
SKRAM
Fortsat fra forrige side
begyndte d. 6. august, og den 11.
august i den sydlige del af Øresund i
samarbejde med svenskerne. Regeringen udskrev ordre om indkaldelse
af 1.600 mand til flådens sikringsstyrke og 1.300 mand til søbefæstningen,
samt en enkelt årgang til landbefæstningen. Politisk var De Radikale stadig
i tvivl, og Marineminister P. Munch
udsendte derfor en forordning om,
”- at i intet tilfælde må der skrides til
angreb uden regeringens ordre”. Til
dette svarede Chefen for Søværnet Viceadmiral Kofoed-Hansen: ”Ethvert angreb
på Danske styrker vil blive imødegået med
alle til rådighed stående midler”. På kopien
har han skrevet en påtegning: ”Nogle timer
senere sendte ministeren mig en mundtlig
meddelelse, at skrivelsen ikke vil blive
besvaret”! Næste dag blev der indkaldt
16.000 mand til hæren øst for Store Bælt
og 2.500 mand vest for. General Gørtz
forlangte en egentlig mobilisering, men
dette blev afslået af regeringen efter pres
fra de Radikale. To dage efter blev der dog
indkaldt yderligere 6.000 mand til hæren i
Jylland og 900 mand til Flåden.
rlogsværftet i København må have
O
været Danmarks travleste arbejdsplads i disse dage. Alle ikke udrustede
skibe skulle genudrustes og genforsynes.
Der skulle modtages, iklædes og fordeles nye besætninger. De skibe som var
i tjeneste anløb værftet for supplering af
krigsforsyninger. Hele denne proces blev
overstået på mindre end to døgn. Flådens
skibe samledes efterhånden ude i sundet
og i løbet af natten til d. 6.august afgik
skibene til deres stationer – 1. Eskadre i
sundet og 2. Eskadre i Storebælt. Lillebælt
blev kun holdt under observation idet vi
må huske, at hovedparten af Lillebælt var
under tysk herredømme, med grænsen
lige syd for Kolding.
Det kan lyde som et paradoks, at det
lykkedes at forsvare neutraliteten i de fire
år krigen varede, men det var samspillet
mellem de moderne våben som miner,
torpedoer, panserskibe, torpedobåde og
16 Venneforeningens blad
PEDER SKRAM (Udsnit af maleri af Chr. B. Olsen).
u-både der gav resultatet. Stormagternes
slagskibe var med ”Dreadnought-skibene”
vokset til en størrelse, hvor man ikke
turde løbe risikoen at sende dem gennem
disses forsvarskæder i de snævre sunde
og bælter. En fjendtlig styrke måtte derfor
først sende en styrke af krydsere, destroyers og minestrygere frem for at rydde minebælterne, men de danske styrker havde
med miner, torpedoer, torpedobådene,
u-bådene og panserskibene med kraftigt
artilleri gode muligheder for at nedkæmpe
netop denne styrke.
I disse 4 år vekslede PEDER SKRAM
mellem de 2 eskadre. Det var en triviel
tid for mandskabet, med lange perioder
til søs, hvor man sejlede stille omkring for
at spare på de dyrbare kul. Kun et par enkelte gange om ugen fik man ”fri øvelse”
for træning af besætningens færdigheder. Landlov fik man kun ca. hver 3. uge
enten i Nyborg, Korsør eller Helsingør.
København blev kun anløbet når skibet
skulle til eftersyn. Jeg kan i den forbindelse huske, at min gamle morfar fortalte,
at han aftjente sin værnepligt i hæren i
1909-10, men blev genindkaldt i 1914 til
flåden. Årsagen var, at han i mellemtiden
var blevet uddannet som mejerist, og
derfor havde et godt kendskab til dampmaskiner. Han tilbragte de næste par år
ombord på PEDER SKRAM, hvor han
sejlede vandet tyndt mellem de to bælter.
Orlov var sjælden, idet skibene kun havde
korte besøg i Nyborg eller Korsør, idet de
ofte lå i beredskab ved Agersø lige syd
for Korsør for, at være tæt på minespærringerne. Her kunne de få forsyningerne
af kul og proviant med pramme fra Korsør.
I 1920 var skibet i eskadre til Sønderborg
ved genforeningen og ydede assistancer
ved afhentningen af sønderjyske krigsfanger. Fra 1923 til 1934 lå PEDER SKRAM
som stamskib, men kom i 1934 i skoledeling med NIELS IUEL og i 1935 i eskadre
med tre torpedobåde af den nye Glenten-klasse som eskorte for kongeskibet,
der bragte kronprins Frederik til bryllup i
Stockholm. Herefter gik PEDER SKRAM
igen i reserve.
august 1939 blev PEDER SKRAM
Iprøve
igen udrustet og under en fuldkraftskom det gamle skib op 15,9 knob,
hvilket kun var 0,1 knob mindre end ved
prøverne i 1909. Indgik i sikringsstyrken
med NIELS JUEL. Der var kun foretaget
mindre moderniseringer, med montering
af 40mm og 20mm luftværnskanoner,
bl.a. i de to markante tidligere projektørreder på siden af broen. Dannede eskadre
med NIELS JUEL med station i Århus.
Forlagt til Vesterhavet for at observere
tyske malmtransporter fra Norge. Den
9.april 1940 opholdt PEDER SKRAM sig
i Frederikshavn, men blev fra 13. april
1940 til 11. juni 1941 oplagt i Horsens. En
kort genudrustning i 1942 hvor den deltog
med NIELS JUEL i fægtnings-skydninger
i Smålandsfarvandet. Herefter igen oplagt
på Holmen som kommandoskib for Kystflåden. 29.august 1943 udsendte admiral
Vedel fra PEDER SKRAM det kendte
signal om sænkning af flådens skibe. Vi
kender jo alle det dramatiske billede af
PEDER SKRAM der ligger kæntret ved
mastekranen. Dette billede blev iøvrigt vist
i store dele af den internationale presse
og var, efter sigende, medvirkende til at de
allierede nu fik et mere positivt indtryk af
Danmark og optog os som allieret i krigen.
29. august 1943.
kibet blev hævet af tyskerne og slæbt
S
til Kiel, hvor det indgik i ”Kriegsmarine” under navnet ADLER. De fire 15cm
kanoner blev udtaget og genbrugt i et tysk
batteri ”Pælebjerg” i Fanø Klit-plantage.
ADLER blev herefter opankret i Kielerfjord
som stationært skoleskib og ”Flakschiff”
for luftværnspersonel. I april 1945 blev
skibet sænket, denne gang af engelske
fly, men blev senere hævet og bugseret
til København. Her lå den som vrag ved
Hønsebroen, til den i 1949 blev solgt til
H.J. Hansen i Odense for ophugning.
To dele fra skibet blev dog bevaret. Det
pansrede kommandotårn blev lagt ved
Søofficersskolen som en slags bunker og
senere solgt til Risø. Formasten med den
markante ildlederstation bevarede firmaet
som vartegn ved indsejlingen til Odense,
hvor den stadig kan ses.
TEKNSIKE DATA
TEKNSIKE
DATA:
Deplacement:
3.785tons,
Deplacement:
3.785tons,
længde: 87,4m. bredde:
15,7m.
længde:
87,4m.
dybgang:
5,0m. bredde: 15,7m.
dybgang:
Maskineri:5,0m.
6 vandrørskedler samt
Maskineri:
6 vandrørskedler
samt
2 opretstående
3-gangs dampmaskiner,
2 opretstående
3-gangs
dampmaskiner,
Thornycroft, bygget
på licens
på Orlogsværftet,
Thornycroft,
bygget på licens på Orlogs1 skrue.
værftet,
1 skrue.
Hastighed
16,0knob
Hastighed
16,0knob
og aktionsradius
2.620sm
ogved
aktionsradius
2.620sm ved 9knob.
9knob.
Armering:
stk.240mm/L43
240mm/L43
- 4150mm/
stk.
Armering: 22stk.
- 4 stk.
150mm/L50
10 stk. 75mm/L55
- 3 stk.
L50 - 10 stk. -75mm/L55
- 3 stk. 450mm
450mm
torpedorør. Panser: 195mm i
torpedorør.
side
og 190mm
kanon
Panser:
195mm ipå
side240mm
og 190mm
på –
samt
kommandotårn.
240mm
kanon – samt kommandotårn.
Besætning:
278mand.
mand.
Besætning: 278
REGATTEN HDMS F352 PEDER
F
SKRAM var, i lighed med de to første
”Peder Skram–skibe”, med til at sætte nye
standarder for skibe, både i den danske
flåde og internationalt. Jeg vil i det følgende kun hæfte mig ved nogle få punkter
af dette sidste skibs historie – som nok er
kendt for de fleste.
Ved fredslutningen i 1945 var den danske hær og flåde ikke eksisterende. Der
ventede derfor en kæmpe opgave med, at
opbygge et nyt forsvar. Penge var der ikke
mange af, men det lykkedes dog på kort tid
at opbygge en styrke i søværnet til minerydning og inspektion. Man fik hurtigt aftale
med englænderne om leje af minestrygere,
en korvet af Flower-klassen og to fregatter ►
Venneforeningens blad
17
PEDER
SKRAM
Fortsat fra forrige side
af River-klassen. Desuden købte man 19
ex-tyske motortorpedobåde til en fordelagtig pris (US$ 42.500,-) af amerikanerne. I
1949 blev Danmark, sammen med Norge
medlem af Nato, og det betød at man i de
kommende år i 1950´ne modtog i alt 21
nye enheder som amerikansk våbenhjælp.
Mange ældre enheder måtte man forudse
ville blive udfaset inden for ca. 10 år, og i
1959 indgik Danmark og andre Nato lande
en aftale om våbenhjælp, den såkaldte
”Cost-sharing” aftale. Den betød at USA
betalte halvdelen af alle nye våbenleverancer. Med forsvarsforliget i 1960 blev det besluttet at bygge et stort antal nye enheder
i form af fregatter, minelæggere, u-både,
motortorpedobåde, inspektionsskibe m.m.
I alt 25 enheder blev leveret under denne
aftale, heriblandt de to fregatter PEDER
SKRAM og HERLUFT TROLLE. Det kan
ses i flådens bevillinger der 1961-70 steg
fra 177mill. til 420mill. årligt.
DMS F352 PEDER SKRAM blev
H
søsat fra Helsingør Skibsværft
d.2.maj 1965 og jeg var så heldig at
overvære søsætningen. På værftet var
man ikke vandt til søsætning af et så langt
og slankt skib, så det tog uventet for hurtig
fart gennem vandet med kurs lige mod
færgehavnen. Kun en hurtig fører af en
slæbebåd hindrede et sammenstød med
en af færgerne. Disse to skibe vakte især
opsigt p.g.a. deres maskineri med Gasturbiner, samt deres indbyggede muligheder
for løbende modernisering i takt med,
at nye våbensystemer blev udviklet. I de
franske og engelske søværn havde man
eksperimenteret med gasturbiner, men
de var aldrig rigtigt slået an. Hovedårsagerne var, at de brugte enorme mængder
af brændstof, hvorfor det var nødvendigt
med diesel maskiner til krydsfart - det såkaldte CODOG system (Combined Diesel
or Gas). Ved overgangen fra det ene system til det
andet set
var fra
det var nødvendigt at
Fregatten
standsemastekranen.
maskinerne, hvilket var omstændigt og maskineriet
fik herved meget stor
Foto: Finn Hillmose.
volumen. Systemet i Peder Skram-klassen var det nye CODAG system (Combined Diesel and Gas) kombineret med
18 Venneforeningens blad
vendbare propeller, styret af et hydraulisk
system udviklet af Karlstadts Mekaniska
Verkstad (KaMeVa). Det var nu ikke længere nødvendigt at standse maskinerne
ved manøvre, idet hastighedsændringer,
stop og bak, skete automatisk ved at ændre stigningen på propelbladene; samme
system som på Turbo-Propfly. Disse fly
kan endog udføre bakkemanøvre på
jorden. Turbinerne var fra Pratt & Whitney,
samme type som på DC-8 fly. Systemet
var så hurtigt reagerende, at skibet på
prøveturen gik fra 30knob til stop på mindre end 35 sekunder med et løb på kun
290m. En af de første der kom på broen
var kokken, som udtalte sin uforbeholdne
mening om denne form for ”uvarslede
manøvre”, samt lidt mere generelt om
priserne på porcelæn.
pgaverne for alle disse nye skibe
O
var betinget af Warszawa-pagtens
aggressive planer, der blev udviklet fra ca.
1960 og fremefter til murens fald i 1989.
Strategien gik ud på, at sikre en gennemsejling af bælterne ved, at nedkæmpe
forsvaret på Sjælland. Polske og østtyske
tropper skulle landsættes på Lolland,
Falster og Sydsjælland. Natos svar på
dette var, nok engang, at spærre bælterne
for gennemsejling ved udlægning af miner.
Samtidig skulle et modstød med enheder
fra den danske og vesttyske flåde sættes
ind i Østersøen, til nedkæmpelse af fjendens invasions-flåde. Nato styrken skulle
angribe på lang afstand med Harpoon
missiler, og torpedobådene skulle gå ind
på tæt hold for, at sænke overlevende fartøjer med torpedoer. Udviklingen af disse
nye våben-systemer gjorde det nødvendigt at ombygge PEDER SKRAM og HERLUFTROLLE med Harpoon sømåls missiler og Sea Sparrow luftmåls missiler, samt
opdatering af varsling - og styresystemer.
Ombygningen begyndte med HERLUF
TROLLE i 1975-77 og PEDER SKRAM fra
1977-79. Samtidig indgik fra 1975-1977 ti
nye motor-missil både af Willemoes-klassen og tilsammen udgjorde disse skibe
nu en slagkraftig styrke i Nato-flåden.
Desværre faldt begge fregatter for et massehysteri, skabt af den socialdemokratiske
forsvarspolitiske ordfører Knud Damgaard,
som med baggrund i Falklands-krigen
argumenterede for, at fregatterne ikke ville
kunne overleve mere end 4 timer i Østersøen. Han så bevidst væk fra, at analysen
Et prægtigt museumsskib på rette sted. Foto: Finn Hillmose.
blot beskrev dette som en mulighed, men
at fregatterne under alle omstændigheder
ville havde fuldført deres opgaver. Situationen blev skærpet af ”Fodnote-politiken”
op igennem firserne, og 5. juli 1990 var
det endegyldigt slut for fregatterne. Vi kan
så glæde os over, at HDMS F352 PEDER
SKRAM stadig ligge på sin plads ved
Elefanten som museumsskib. Jeg havde
i den forbindelse en oplevelse sidste
sommer, hvor jeg kom ”i snak” med en
tysk turist der besøgte PEDER SKRAM.
Han havde sejlet som maskinmester i
den østtyske marine i 1980´erne bl.a. på
Osa-klasse missilbåde. Ved vor gennemgang af skibet, våbensystemerne og
den elektroniske del sammenlignede han
med de østtyske skibe og systemer. Hans
reaktion var: ”Vi havde ikke fået mange
chance mod jer”.
eg skal afholde mig fra yderligere
J
beskrivelse af F-352 PEDER SKRAM.
Skibet og historien er kendt af de fleste,
mange med aktiv tjeneste ombord. Mange
har også skrevet om fregatterne, senest
på fortræffelig vis i bogen af Søren Nørby
fra 2006.
Epilog.
Disse tre skibe var som sagt repræsentanter for tre forskellige skibstyper, der hver for
sig indledte en helt ny teknisk og historisk
epoke i den danske flådes historie. Alle tre
skibe blev udviklet med baggrund i de tre
militære katastrofer, der ramte Danmark i
1807, 1864 og i 1940. To gange, i 1807 og
i 1940 blev den danske flåde oven i købet
totalt udslettet, og måtte genopbygges fra
grunden. Skibene med navnet PEDER
SKRAM, havde ikke alle samme historisk
betydning, men de var alle tre lige vigtige
brikker i den tekniske udvikling igennem
mere end hundrede år.
■
Kilder: R. Steen Steensen: Vore Panserskibe samt Flåden gennem 475 år. Ole Lisberg Jensen: I skyggen af Tyskland. Halfdan
Barfod: Den danske flåde i fortid og nutid. Egon Eriksen og Ole
Franzen: Dansk artilleri. Taschenbuch der Kriegsflotten 1915.
TEKNISKE DATA
Deplacement: 2.371tons (1965)
2.425tons (1977), længde: 112,6m.
bredde: 12,0m. dybg. 5,2m.
Maskineri: CODOG med 2 stk. Pratt & Whitney
GT4A-3 Gasturbiner i alt 44.000HK.
Fart: 32,7knob. Desuden til krydsfart 2 stk.
GM Diesel motorer 2-takt GM.16-567D3,
i alt 4.800HK. s. Fart ca. 15 knob, 2 VP Propeller
m. Ka-Me-Va.
Armering: 1965 - 4 stk. 127mm/DP-kanoner
(fra 1977 kun 2stk.) - 4 stk. 40mm/LV. - 2stk.
20mm. LV (1981). 8 stk. DB.
Fra 1970 yderligere 4stk. 533mm torpedorør
(2x2) og fra 1977 missiler med
1 stk. Sea Sparrow Mk.29 Launcher (1x8)
luftværn plus 8 stk. Harpoon SSM (2x4) sømål.
Besætning: 207 mand (1965) –
180 mand (1977).
Venneforeningens blad
19
SKJOLD-Klassen
Nye orlogsskibe
Byggeprogrammerne i alverdens flåder rummer
mange nye skibe. Her er nogle eksempler.
Med tilladelse fra Webmaster Lars E. Rohde, http://dampskibsselskab.dk
I modsætning til Danmark satser
nordmændene stadig på små,
hurtigtgående missilbåde,
trods rygter om det modsatte. Her
er den nye SKJOLD under fart.
Norsk fregat af den nye
NANSEN-klasse
Fakta
Klassen har et deplacement på
260 tons. Længde: 47,5 meter.
Bredde: 13,5 m.
Topfart: Næsten 60 knob.
Bevæbning: Sømåls-missiler,
Mistral SAM, 76 mm multirollekanon. Besætning: 16.
Foto:Sjöforsvaret.
NANSEN-Klassen
Fakta
Deplacement: 5.121 tons.
Totallængde: 132 meter.
Bredde: 16,80 meter.
Besætning: 120 mand.
Fart: 26 knob.
Bevæbning: 1 76 mm OTO
Melara Super Rapid kanon,
4 12,7 mm MG, 4 324 mm TR
(Stingray LWT), dybdebomber,
ESSM Mk-41 VLS (32 missiler),
8 NSM SSM.
FREMM-Klassen
FREMM-fregatterne er resultatet
af et fransk-italiensk samarbejde.
Fakta
Deplacement: 5750 tons.
Længde overalt: 139 meter.
Bredde: 19 meter.
Dybgang: 5 meter. Fart: Over 27 knob.
Rækkevidde: 6000 sømil ved 16 knob.
Besætning: 145. Bevæbning: Aster 15”
eller Aster 30” sø til luft-missiler,
Exocet MM40 Block 3” antiskibs-missiler,
1x127 mm kanon af italiensk fabrikat,
torpedoer. Helikoptere: 2 stk. NH90.
20 Venneforeningens blad
Magdeburg - nummer to i korvetserien
af Braunschweig-klassen.
BRAUNSCHWEIGKlassen
Fakta
Deplacement: 1.840 tons.
Længde: 89,12 meter.
Bredde: 13,28 meter.
Fart: 26 knob.
Rækkevidde: 2.500 sømil ved 15 knob.
Bevæbning: 1 76 mm kanon, 2 27 mm
maskinkanoner, missiler (RBS 15MK3)
og minelæggerkapacitet.
Skal erstatte missiltorpedobådene
af Tiger-, Gepard- og Albatrosklasserne.
Foto: Deutsche Marine.
Korvet af SIGMA-klassen
Sigma-klassen (her Kri Diponegoro bygget
i Holland til den indonesiske flåde).
Fremtidens tyske fregatter
af F125-klassen
Fakta
Foto: Deutsche Marine.
Deplacement: ca. 5.600 tons. Længde: 143 meter.
Bredde: 18 meter. Dybgang: 5 meter.
Fart: 28 knob med gasturbiner. Rækkevidde: 4.000 sømil.
Bevæbning: 8x AGM-84 Harpoon eller RBS 15 Mk3,
2xRAM, 1 155 mm kanon (test m. panserhaubitzer),
2x27mm CIWS (Rheinmetall).
Bemanding: 150 mand. Helikoptere: To MH-90.
Skibene skal erstatte fregatterne af Bremen-klassen.
Fakta
Deplacement: 1692 tons.
Totallængde: 90,71 meter.
Bredde: 13,02 meter.
Dybgang: 3,6 meter. Topfart: 28 knob. Rækkevidde: 3.600 sømil ved 18 knob. Bevæbning:
2 x MBDA Mistral Tetral
(sø til luft-missil), 4 x MBDA Exocet MM40
Block II anti-skibs-missil, 1 Oto Melare 76 mm
og 2 x 20 mm Denel Vektor G12 og torpedoer.
Fakta
Den svenske
korvet Visby
Længde: 72 meter.
Bredde: 10,40 meter.
Deplacement:
650 tons.
Dybgang: 2,40 meter.
Bevæbning: 57 mm
kanon, RBS Mk II
sømåls-missiler,
antiubåds-torpedoer,
forberedt for SAM.
Besætning:
28 officerer og
16 værnepligtige.
Foto: Sveriges Marine.
Venneforeningens blad
21
30.000 billeder: Alle billederne i Forsvarets Biblioteks digitale
billedarkiv har været igennem Søren Nørbys hænder. Blandt
andet dette kort fra Store Nordiske Krig, der viser Carl XII, da
han bliver ramt af et kardæskskud fra artilleriet på Frederiksteen.
Kortet er tegnet af oberst Tönstedt, der personligt deltog i kampen.
Ekspert i søkrigshistorie
Ekspert i søkrigshistorie
Han har læst alle bøger om
kan afhænge af en enkelt begivenhed”,
japanske og tyske krigsskibe.
siger Søren Nørby.
Han kender historien om de
temmen er dyb med en rungende
danske søhelte på fingrene, og
tone, der opsluges mellem reolerne og
hans speciale er den danske
bøgerne og
i lokalet.
Sørenkrigsskibe.
Nørby smækker
Han flådes
har læst
alle i bøger
om japanske
tyske
sænkning
august 1943
sine lange ben i de sorte Lundhags trekog
det
danske
u-badsvåben.
Han kender historien om de danske
søhelte
på fingrene,
kingbukser
op på sofabordet
og lægger
Søren Nørby er historiker og
fødderne
i
de
mørke
kondisko
over kors,
og hans
speciale
er den danske flådes
sænkning
i
august
ekspert
i søkrigshistorie.
mens han gør sig det behageligt i den lave
S
lænestol.
HanNørby
er klar til ater
fortælle om,
1943Tekst
og og
det
danske ubådsvåben.
Søren
foto: Redaktør Pernille Kroer, hvorfor søkrigshistorie er blevet hans levebladet ”Søværnet”.
historiker
og ekspert i søkrigshistorie.
vej. Trods sine kun 35 år er han allerede
forfatter til godt en halv snes bøger og et
halvt hundrede artikler om hovedsagligt
ed sine 192 centimeter dukker Søren
dansk søkrigshistorie. Men som hovedbeTEKST OGNørby
FOTO:
KROERda han
perPERNILLE
automatik nakken,
skæftigelse underviser han i krigshistorie
træder ind i det lavloftede aflange lokale
på Søværnets Officersskole, og i sin funkpå førstesalen
i Forsvarets
Bibliotek.
Vi Nørby
er
tion
bibliotekar ved
Forsvarets
Bibliotek,
Med sine
192 centimeter
dukker
Søren
perafautomatik
nakken,
da han
i en af de rødpudsede længer på Kastelhjælper
han
de
studerende
ved
Søværtræderlet,
ind
i det
lavloftede
lokale på førstesalen i Forsvarets Bibliotek. Vi
hvor
biblioteket
har tilaflange
huse. I lokalet
nets og Flyvevåbnets Officersskoler med
er i engiver
af de
rødpudsede
Kastellet,litteratursøgning.
hvor biblioteket
har til administrerer
huse. I
bøgerne
i de tæt længer
pakkede på
reoler
Desuden
væggene
ogi på
af lokalet en
lokaletlangs
giver
bøgerne
detværs
tæt pakkede
reolerhan
langs
væggene
og på
tværs af
bibliotekets
digitale
billedarkiv.
som fornemmelsen
af at have af
vatat have vat i ørene.
lokaletakustik,
en akustik,
som fornemmelsen
i ørene.
ed
en næsten autistisk
hukom”Krig er”Krig
jo en
historisk
begivenheder
kan ligge
med
er fantastisk
jo en fantastisk
historiskting.
ting. Afgørendemelse
rummer han i hovedet stort
minutters
mellemrum,
og krigens
afhænge
enkelt knapt
begivenhed”,
Afgørende
begivenheder
kan liggeudfald
med kan set
hvert ogaféten
af arkivets
30.000
siger Søren
Nørby.
minutters
mellemrum, og krigens udfald
billeder. Hver især fortæller billederne
Stemmen er dyb med en rungende tone, der opsluges mellem reolerne og
22 Venneforeningens blad
bøgerne i lokalet. Søren Nørby smækker sine lange ben i de sorte Lundhags
trekkingbukser op på sofabordet og lægger fødderne i de mørke kondisko over
M
M
en bid af historien om Danmark, sådan
Som for eksempel admiral Vedel, der viste
som århundreders krige har formet vores
mod og lederskab, da han den 29. august
nation. Og det er netop krigshistorien,
1943 tog beslutning om sænkningen af den
og særligt søkrigshistorien, som Søren
danske flåde. Hvis han ikke havde udvist
Nørby interesserer sig for. Måske fordi det
denne beslutsomhed, ville Danmark have
næsten stod skrevet
haft sværere ved
i kortene, da Søren
”Krig er jo en fantastisk historisk efter krigen at blive
Nørby blev døbt, at
ting. Afgørende begivenheder kan regnet som allieret
han en dag skulle
og senere at komme
ligge med minutters mellemrum,
blive en af landets
med i NATO, er Søren
og
krigens
udfald
kan
afhænge
af
eksperter i søslag.
Nørbys påstand.
en enkelt begivenhed”
”Tordenskiold er
Søheltene og
vores absolut største
Søren
søhelt, men han var jo hverken diplomat
eller leder. Han var efter min mening en
Med et navn, der til forveksling ligner
navnet på Kong Christian II’s nådesløse flå- psykopat, der piskede og overfusede sine
folk. Han blev en helt, fordi det gik ham
dechef, Søren Nordby - manden, der i uset
godt. Men havde vinden vendt, havde han
grad drev pirateri for den danske konge i
måske tabt, og så havde han ikke været
Østersøen, og som plyndrede og afbrændafbildet på tændstikæskerne i dag”, mener
te store dele af Skåne, Halland og Blekinge
Søren Nørby.
– ja, så var det Søren Nørbys forældre,
der knyttede ham til dansk søkrigshistorie
Historien i nutid
allerede, mens knægten lå i vuggen.
Hvad enten Søren Nørby underviser i
”Da jeg startede på historiestudiet, vidste
søkrigshistorie, holder foredrag eller skriver
jeg ikke, at mit speciale skulle blive søkrig.
bøger og artikler om samme, hænger han
Men sådan blev det. Jeg interesserer mig
altid historien op på kilder, men helst ikke
særligt for tiden efter industrialiseringen,
kun de skriftlige.
hvor krigene er med panser og kanoner,
torpedoer og missiler. Og så har jeg en
”Det er jo fantastisk, når vi har godt skriftligt
svaghed for U-både. Det er jo helt imod
kildemateriale, men jeg vil aldrig kunne
den menneskelige natur, at man tager
læse mig til, hvad nulevende personer,
mennesker og propper dem ind i et stålrør
som har været med i begivenhederne, kan
og sænker det ned i vandet. Hvorefter
fortælle. Derfor er det skægt, når jeg holder
besætningen må leve sammen på så trang
foredrag i en marineforplads i lang tid. Og krigsskibene er jo fede! Der er ”Jeg vil aldrig kunne læse ening om for eksempel
flådens sænkning, og der
ikke noget flottere end en mig til, hvad nulevende
fregat, der går gennem
personer, som har været så er én, der rejser sig
og siger, at han var med
vandet med 30 knob. Der med i begivenhederne,
dengang! Så får vi nuancer
er noget … potent, hedder kan fortælle”
i historien, som vi aldrig ville
det vel … over et krigskunne få, hvis vi kun brugte de skriftlige
skib”, siger Søren Nørby, der også i sin
kilder”, siger Søren Nørby, der lige nu er inundervisning på Søværnets Officersskole
volveret i en bog om korvetterne af NIELS
lægger hovedvægten på tiden efter induJUEL-klassen, som blev udfaset for bare et
strialiseringen. Her er det ham magtpåligpar år siden:
gende, at nutidens kadetter bliver bekendt
”Vi skriver korvetternes historie allerede
med, hvad man har gjort i de seneste
nu, fordi vi kan tale med dem, der har sejlet
moderne krige, så Danmarks kommende
med dem. Dét bliver historien bedre af!” ■
officerer lærer af deres forgængere.
”I 1800-tallet havde man god tid, fra man
så fjenden i horisonten, til man skulle træffe Læs mere:
en beslutning. Men teknologien gør, at man
Forsvarets Bibliotek: www.fak.dk/bibliotek
i moderne krig skal tage afgørende beslutForsvarets Biblioteks digitale fotoarkiv:
ninger meget hurtigt”, konstaterer Søren
foto.fak.dk/fotoweb/
Nørby. Derfor er rigtige søhelte, ifølge
Søren Nørbys hjemmeside:
Søren Nørby, gjort af et beslutsomt stof.
www.noerby.net
Venneforeningens blad
23
Af Frank Horn
Besøg på fregatten
IVER HUITFELDT i Korsør
Hvem vil ikke gerne se den sidste
nye fregat? Det var vi nogle fra
fregatten PEDER SKRAM der godt
ville, og derfor drog en række af
PESK’s medarbejdere, nærmere
betegnet ”Teach Team”, afsted til
Korsør torsdag den 9. juni. Invitationen var kommet i stand ved Fonden
PEDER SKRAMS mellemkomst.
el ankommet til Korsør havde Fonden,
V
Niels Mejdal, sørget for frokost i Flådestationens cafeteria. Efter frokosten sam-
ledes vi ved IVER HUITFELDTs faldereb.
Skibets navigationsofficer, en ung løjtnant,
havde på eget initativ påtaget sig at vise
os rundt. Vel vidende at mange andre nationer, som for eks. USA og England, har
langt større skibe, så gjorde IVER HUITFELDT alligevel indtryk på os. Det danske
søværn har aldrig før ABSALON og ESBERN SNARE haft så store fartøjer, og nu
er yderligere tre nye fregatter kommet til. I
øvrigt har FMT udgivet en fyldestgørende
folder om klassen som også indeholder en
del tekniske informationer.
i fik set meget, men der var også
V
meget vi ikke fik set, for i de næste
mange måneder skal skibet færdigud-
rustes af forsvarets værksteder, så i en
24 Venneforeningens blad
del af de rum vi kom igennem blev der
arbejdet ihærdigt, men nogle rum var stadig helt tomme. Vi begyndte rundgangen i
Helikopterhangaren, derfra gik vi videre til
torpedo og missildækket som også endnu
var helt tomt. Når skibet er udrustet råder
det over 8 forskellige våbensystemer som
kan imødegå enhver tænkelig situation.
Officers og mandskabsbeboelserne så
vi ikke. I stedet kravlede vi opefter, ind på
broen, som syntes kæmpestor, og med alt
det nyeste i navigationsudstyr. Det samme
gjaldt O – rummet hvor alle pultene var
ens i betjeningen. Videre gik rundgangen
til maskinkontrolrummet, hvor mange af de
instrumenter vi kender fra PESK’s kontrolrum var erstattet af skærme.
ovedmaskinrummene – 2 stk., var
H
udrustet med i alt 4 stk. 20 cyl. MTU
motorer som kan give skibet en fart af
+ 28 knob. Desuden er der, til skibets
forbrug af strøm, 4 stk. Caterpillar motorer
med en effekt på henholdsvis1360 kW og
920 kW. Som tidligere maskinmand kunne
jeg godt blive lidt misundelig på dem der
skal betjene maskineriet. Skibet er jo nyt
og det kunne vi tydeligt se i kabys og
pantry, alle potter og pander strålede om
kap. Skottet i officersmessen var helt bart,
men kommende besøg her og der vil nok
hurtigt råde bod på det.
IVER HUITFELDT
Maskinkontrolrummet, hvor
mange af de instrumenter vi
kender fra PESK’s kontrolrum
var erstattet af skærme.
i kiggede også ind i det der til sin
V
tid skal være motions og vægtløftningsrum, og jeg lagde også mærke til at
skibet medfører et antal cykler til brug for
besætningen. FUT* er jo for længst blevet
et vigtigt element hvis man for eks. skal
på en 6 måneders piratjagt i Adenbugten.
Vi kom gennem flere rum som nærmest
må betegnes som storesrum til tovværk
og anden udrustning. Besætningen var
kun til stede i beskedent omfang, men er
*
Fysisk uddannelse og træning.
Broen synes
kæmpestor.
normeret til 103 personer. Jeg kan dog
forestille mig, at der må finde en masse
skoling sted samtidig med færdiggørelsen
af skibet. Jeg har ladet mig fortælle, at der
af sparehensyn kun skal uddannes besætninger til de to af fregatterne, ak ja!
■
å var rundturen forbi, Niels Mejdal
S
takkede navigationsofficereren for
omvisningen og forærede ham PEDER
SKRAM’s våbenskjold som sikkert vil blive
ophængt i officersmessen.
Det var en yderst interessant tur.
Det imponerende
maskinrum.
Venneforeningens blad
25
Radiodivisionen melder
Kaj Nielsen, leder af Radiodivisionen OZ1RDN
[email protected] og [email protected]
den netop afsluttede sommeråbning
Idelser,
er der afviklet et større antal radioforbinselvom radioforholdene ikke har
været de bedste.
Som det har kunnet læses bl.a. i dagspressen, er solens aktivitet ikke som tidligere i historien - og det bliver interessant
at følge udviklingen af dens aktivitet i de
kommende år.
Den sidste åbningsperiode i 2011 begynder med Københavns Kulturnat fredag
den 14. oktober og slutter søndag den
23. oktober. Kulturnatten plejer at være et
tilløbsstykke, hvilket gør det spændende at
være på vagt denne aften.
Der er udsendt opdaterede vagtplaner i
takt med, at tilmeldingerne ændrede sig.
Bemandingen har indtil nu været acceptabelt, men den har i perioder været lidt tynd
på lørdage og søndage.
Teknisk er der
afhjulpet fejl på
et par modtagere og en
styresender.
eknisk er der afhjulpet fejl på et par
T
modtagere og en styresender - efter
skybruddet med kraftig torden lødag den
2. juli kan det ikke med sikkerhed fastslås,
om den defekte transistor i styresenderen
skyldes en induceret spænding fra et lynnedslag tæt på skibet.
Der er tilgået en ruseantenne, som vil
indgå i reservebeholdningen.
Nyt fra kontoret
For informationer om Radiodivisionen med
bl.a. de opdaterede vagtplaner se:
http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk
Erik Nygaard og Kaj Aage Sørensen
[email protected]
Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende
nye medlemmer velkommen i Venneforeningen:
Rainer Closter Jespersen, Lyngby.
Svenn Storgaard, København S.
Michael Kisby Strøm, Lyngby.
Jan Borup Jakobsen, Måløv.
Grete Holm Rasmussen,
Hørsholm.
Marie og Klaus Steiness-Illum,
Hørsholm.
26 Venneforeningens blad
Bjørn Lindberg, Gentofte.
Vagn Ingemann, Gentofte.
Palle Redder Madsen,
København Ø.
Per Vad, København NV.
Knud Hammer, Munkebo.
Jens Bering, Hirtshals.
g
ø
s
Be
Fregatten
PEDER SKRAM
Fregatten ligger ved Elefanten på Marinestation København, Nyholm.
Havnebus
Åbningsperiode og priser 2011
PEDER SKRAM er åben næste gang
fredag den 14. oktober, Københavns kulturnat,
kl. 1800 til 2400. Derefter lørdag den 15 til
søndag d 23 oktober, alle dage kl. 1100 til 1700.
Desuden er fregatten åben for rundvisninger året
rundt efter nærmere aftale.
Billetprisen er 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn.
Desuden kan der købes en fælles billet der
gælder til fregatten, ubåden og missilbåden.
ꜛ
Besøg også:
Rigets flag, Batteriet Sixtus,
hovedvagten Under kronen,
Mastekranen,
ubåden SPRINGEREN,
samt Torpedomissilbåden
SEHESTED
ꜛ
ꜛ
Kør ad Kløvermarksvej
En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 90 eller
902. Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige
Bibliotek hver 20 min. Stå af ved Holmen Nord.
Alm. HT billetter eller klippekort gælder.
Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra
Vesterport Station og Hovedbanegården.
Fregattens telefon i åbningsperioden: 32 57 13 16
Venneforeningens blad
27
Returadresse:
Fregatten PEDER SKRAM.s Venner
Elefanten 2, Nyholm,
1439 København K.
Returneres ved varig adresseforandring med oplysning om ny adresse.
Foto: Frank Horn
Da batteriet Sixtus fortiden er under renovering,
sker saluteringen for Rigets Flag morgen og
aften fra PEDER SKRAM her i sommer.
28 Venneforeningens blad