1. No category

Nr. 2
juni
2010
13. årgang
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 1
Chefredaktør og ansvarshavende:
Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen
Redaktion:
Peter Lindstrøm og Jens Møller.
Grafisk konsulent: Finn Hillmose.
Venneforeningen’s blad
Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.
ISSN: 1603-5933
Fregatten PEDER SKRAM’s Venner:
www.pederskramsvenner.dk
Email: [email protected]
Bestyrelse:
Formand:
Kommandørkaptajn Leif Rostgaard
Sørensen
Tlf. 49 14 15 39
Email: [email protected]
Bestyrelsesmedlemmer:
Peter Lindstrøm
Tlf. 49 14 73 87
Email: [email protected]
Kontor:
Elefanten, Nyholm,
1439 København K.
Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683280
Sekretærer:
Erik Nygaard og Adam Pomykala.
Email: [email protected]
Næstformand:
Seniorsergent L. O. Nielsen
Email: [email protected]
Webmail: [email protected]
Tlf. 22 32 60 04
Kasserer:
Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj
Tlf. 56 14 02 36
Email: [email protected]
Suppleanter:
Jens Møller
Email: [email protected]
Kurt Terkelsen
Email: [email protected]
Adam Pomykala Sekretær
Erik Nygaard Sekretær
Email: [email protected]
Fregattens adresse:
Fregatten PEDER SKRAM
Elefanten 2, Nyholm,
1439 København K
www.pederskram.dk
Email: [email protected]
Telefoner:
Fregatten: 32 57 13 16
Radiodivisionen OZ1RDN:
http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk
Email:
[email protected]
Leder: Kaj Nielsen OZ9AC
Email: [email protected]
Henvendelse om særarrangementer kan
ske på email [email protected]
Eller på telefon 32 57 13 16, hverdage
mellem 1000 og 1400.
2 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Redaktionelt
S
å blev det sommer igen, selv om det i
skrivende stund (12. MAJ) er regnvejr,
og ca. 6 grader uden for.
Samtidig med at dette blad er ”på gaden”,
starter besøgssæsonen på PEDER SKRAM,
det bliver en lang sommerperiode helt frem
til d. 5. SEP, med forhåbentlig rigtigt mange
besøgene, ikke mindst i forbindelse med Søværnets 500 års jubilæum d. 10 AUG.
Du kan læse et udførligt program for jubilæet fra side 16. Vi på redaktionen, har også arbejdet rigtigt hårdt på bladets næste
nummer, der udkommer på jubilæumsdagen. Vi glæder os meget til at præsentere
et flot blad på over 100 sider, med en masse læseværdige artikler, om Søværnets historie gennem 500 år.
I dette blad har Jens Møller ”gjort det igen”,
denne gang med en interessant historie om
krydserkorvetten VALKYRIEN, der i sin lange levetid på 35 år deltog i mange historiske togter på samtlige de store verdenshave.
God fornøjelse med bladet.
Indhold:
3.
Redaktionelt.
4.
Formanden har ordet.
5.
Hilsen fra Fonden.
6-15. Krydserkorvetten
VALKYRIEN.
16-18. Søværnets jubilæum.
19.
”Faldskærmen”.
20-21. Bladet ”SØVÆRNET”.
22-23. Nyt fra teknisk team.
24.
Nyt fra Radiodivisionen.
25.
Fra kontoret.
26.
Åbningstider og priser.
26.
Generalforsamling 2010
Forsiden:
I anledning af Hendes Majestæt
Dronningens fødselsdag
d. 16 APR var alle flag hejst
på fregatten.
Foto:
www.pederskram-tecteam.dk
På redaktionens vegne
Peter Lindstrøm.
49 14 73 87
Email:
[email protected]
Blad nr.
Deadline
Udkommer
3-2010
OBS! 1. maj 2010
10 august 2010
4-2010
1. november 2010
december 2010
1-2011
1. februar 2011
marts 2011
2-2011
1. maj 2011
juni 2011
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 3
Formanden har ordet
D
en 1. juni indledte PEDER SKRAM sommerens åbningsperiode, der som bekendt
er udvidet til at vare frem til den 5. september. Kustodevagten er nu på plads,
men det har kostet bestyrelsens kustodekoordinator en del vanskeligheder at skaffe
den fornødne bemanding. Bestyrelsen efterlyser derfor fortsat flere medlemmer, som
vil virke som kustoder om bord i PEDER SKRAM i fregattens åbningsperioder. Send en
mail eller ring og hør nærmere.
Ved Fondens Repræsentantskabs årlige møde fredag den 23. april noterede bestyrelsens formand, kontreadmiral Niels Mejdal, at det samlede besøgstal i 2009 blev
7.520, det hidtil højeste antal. Der har blandt andet været en stigning i særarrangementer og rundvisninger. Mejdal udtrykte sin anerkendelse af ”Teknisk Team”, der
udover ”Teknisk Leder” består af 10-12 frivillige fra Venneforeningens medlemskreds.
Holdet har arbejdet særdeles ihærdigt med vedligeholdelsesarbejder og istandsættelse af adskillige rum, således at fregatten nu fremtræder i flot stand med flere og flere
rum åbne for besøgende. Sidste sommer blev O-rummet åbnet. Rummet kan nu vises frem med en rimelig realistisk lyd- og lyskulisse. Ved en reception fredag den 21.
maj åbnedes modelsamlingen i nye og bedre omgivelser på forreste banjedæk.
Teknisk Team hører gerne fra medlemmer, som vil afse lidt fritid og deltage i det omfattende arbejde med at vedligeholde PEDER SKRAM.
I bestræbelserne på at forbedre formidlingen af fregatten som museumsskib har Fonden indkøbt et ”Audioguide”-system, hvor de besøgende får udleveret en audioradio.
Ved hjælp af stregkoder kan den besøgende aktivere oplysninger på et antal positioner om bord.
Som tidligere omtalt, fejrer Søværnet den 10. august 2010 sit 500 års jubilæum.
Et omfattende program markerer begivenheden, (se detaljerne på
www.flaaden500.dk) og her i bladet på side 16.
Medlemsbladets efterårsudgave udgives omkring jubilæumsdagen som et jubilæumshæfte med betydeligt flere sider end normalt (se omtalen på side 17). Med
hjælp fra et af vore medlemmer, som er professionel layouter, er redaktionen nu
i færd med at opsætte artiklerne fra et stort antal personer.
Venneforeningen tilstræber at fastholde eller forøge det nuværende medlemstal
(ca. 500). Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at anbefale Venneforeningen til
familie, venner, kollegaer etc.
Leif Rostgaard Sørensen
Formand
4 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Nyt fra Fonden
Kære venner.
S
å er vi i gang med fulde omdrejninger. 2010 skal være året, hvor fregatten
får gode besøgstal, god omtale og forsvarlig økonomi. Det er mål, som kræver indsats fra os alle. Kustoderne gør deres ved at åbne allerede 1.juni og holde åben i alle dagene frem til 5. september. Og så kommer Kulturnatten og
skolernes efterårsferie. De frivillige gør deres ved året rundt at arbejde med at
istandsætte og vedligeholde fregatten. Og andre tager deres tørn med guidede
rundvisninger og særarrangementer. Intet er for stort, og intet er for småt, for i
fællesskab er vi på vej mod noget holdbart.
Med åbningen d. 1. juni er vi på on-line med vores dankort-terminal, billetpriserne er sat lidt op for første gang i mange år, og jeg håber, at vort ambitiøse
projekt med audio-guide til de besøgende har overstået børnesygdommene og
er fuldt operativt. Og så har vi indkøbt nye ”professionelle” radioer, som giver
sikker kommunikation, hvis noget uventet skulle ske i åbningsperioden. Alene
disse ting gjorde vort årlige kustodetræf d. 21. maj til en livlig forestilling.
Og hvordan markedsfører vi så PEDER SKRAM? Sammen med Statens Forsvarshistoriske Museum annonceres efter bedste evne om ”Skibene på Holmen” (fregatten PEDER SKRAM, ubåden SÆLEN og missilbåden SEHESTED).
Det koster mange penge, men der er andre muligheder. De mange særarrangementer giver mulighed for den direkte mund til øre kommunikation, og heldigvis
ser vi en stigning i antal og omfang på dette vigtige indtjeningsområde. D. 23.
april var der stor konkurrence for spejderpatruljer fra hele landet, og PEDER
SKRAM var en vigtig del i konkurrencen. Gratis ja, men vi får annonce og god
omtale i deres landsdækkende blad. Og netop disse unge er interessant for fregatten. Ugen efter var der udgivelse af bogen om ”Danmarks største Søhelte”.
Agterdækket var fyldt med VIPs og andet godtfolk. Søværnets Tamburkorps
underholdt, og Flådens jubilæums-øl kunne præsenteres for første gang. Forsvarets Mediecenter og to blade var til stede, og allerede et par dage senere
var der et flot indslag på forsvarskanalen.dk. Stort og småt – der må arbejdes
med det hele. Ugen efter – d. 6. maj brugte Nordjyske Stiftstidende fregatten til
fotoserie og interview med forfatter mv. Leif Davidsen – betaling; god omtale
og ”faktaboks” i artiklen.
Og sådan er der heldigvis mange eksempler på, at PEDER SKRAM kan få gratis
markedsføring. Jo flere vi er, der omtaler fregatten over for venner og familie,
jo flere besøgende vil vi få. Og selv om sidste år markerede det højeste antal
besøgende – 7.200 – i registreringens historie, så er der brug for forbedring,
hvis driftsøkonomien skal være i balance.
God sommer til alle vennerne.
Niels Mejdal
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 5
Af Jens Møller
Krydserkorvetten VALKYRIEN var på
mange måder et bemærkelsværdigt
skib i den danske flåde. Da skibet
blev søsat i 1888 vakte det opmærksomhed i alle de største flådenationer. Det var bygget efter de mest
moderne principper for sin tid, og var
i sin lange levetid på 35 år deltager i
mange historiske togter på samtlige
de store verdenshave.
S
kibsbetegnelsen krydser blev indført i
flådelisterne omkring 1865. Skibstypen
overtog fregatternes rolle som vagthund og
spejder for de store flådeeskadre. Indtil
1884 var krydsere alle forsynet med dampmaskineri og fuld sejlrejsning. Under sejlads ved hjælp af både skrue og sejl kunne
disse skibe kommer op på en hastighed af
ca. 13 – 14knob, og var dermed velegnet til
indsamling af informationer omkring fjendens dispositioner. Efterhånden kom dampdrevne linieskibe og senere slagskibe op på
samme hastigheder og nytænkning måtte
til. I 1884 kom svaret omkring nytænkning
fra værftet Armstong i Elswick i England.
Den chilenske flåde bestilte en helt nyudviklet krydser ved navn ESMERALDA. Dette
skib blev hermed forbillede for alle senere
nybygninger af krydsere. ESMERALDA var
på ca. 3.000 tons og kom ved prøverne op
på den formidable hastighed af 18,3 knob.
For at opnå denne fart blev skibet bygget
uden master og rigning. Ligeledes blev
sidepansret sparet væk, idet moderne artilleri var datidens panserstål langt overlegen,
så derfor blev den eneste beskyttelse et
hvælvet panserdæk. Disse betydelige
vægtbesparelser blev brugt til kraftigere
artilleri, 2 stk. 254mm og 6 stk. 150mm kanoner. Desuden kunne man forøge vægten
af maskineriet således, at man kunne få
flere kedler og 2 dampmaskiner.
Tekniske data:
Krydserkorvet, fra 1909 benævnt som
krydser.
Bygget på orlogsværftet 1886 –1890
Længde: 85,8 meter
Bredde: 13,2 meter
Dybgang: 5,5 meter
Deplacement: 3.020 tons
Besætning: 309 mand
Maskineri:
Damp, 5.300 Hk.
2 skruer.
Fart 17,5 knob.
Aktionsradius 3.900 sømil ved 10 knob.
Armering : (oprindelig)
2 stk. 21 cm kanoner
6 stk. 15 cm kanoner
4 stk. 57 mm patronkanoner
8 stk. 37 mm rekylkanoner
2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 i stævnen)
1 stk. 38 cm torpedorør (agter)
2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 midtskibs)
fjernet i 1913.
Fra 1915:
2 stk. 15 cm Kanoner
6 stk. 75 mm Patronkanoner
2 stk. 57 mm Patronkanoner
2 stk. 37 mm Revolverkanoner
2 stk. 38 cm Torpedorør (2x1) (i stævnen)
1 stk. 38 cm Torpedorør (agter)
Desuden:
4 stk. Linseprojektører, senere udskiftet
med:
2 stk. 45 cm Spejlprojektører, og i 1913
udskiftet med:
2 stk. 90 cm Projektører.
2 stk. torpedobåde af 2. kl (nr. 10 og 11)

6 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
den historiske udvikling af krigen 1864.
Under denne krig var
den danske flåde teknisk og kvantitativt
fulgt særdeles godt
med udviklingen, og
efter krigen fortsatte
man denne politik. I
de næste mange år
byggede dansk udenrigspolitik på at holde
Danmark
neutralt.
Dette krævede både
en stærk hær og en
stærk flåde, idet man
som bekendt skal være i stand til, at forsvare sin neutralitet –
ellers er den ikke meget værd. Således
overvejede englænderne i 1890’rne at
foretage en landgang
ved Esbjerg, med
henblik på at ødelægge den nyanlagte tyKrydserkorvetten VALKYRIEN.
ske Kieler-kanal. OpeI baggrunden Flådens leje med oplagte orlogsskibe.
rationen blev opgivet
fordi man vurderede,
at det danske forsvar
var så stærkt, at man
kunne nedkæmpe den
Hermed blev ESMERALDA det første skib først invasionsbølge, eller i det mindste formed 2 skruer, hvilket gav den høje topfart. sinke operationen så meget, at tyskerne
Endelig fik man også vægt til ekstra kulbe- kunne nå at mobilisere sine styrker til forholdninger, hvilket gav en betydelig for- svar af kanalen.
øgelse af aktionsradius.
Den tekniske udvikling fortsatte med ubønItalien og Japan bestilte straks lignende hørlig kraft, men den danske flåde blev,
krydsere hos Armstrong, medens man i som sagt, holdt ganske godt forsynet med
Tyskland og Østrig kopierede ESMERALDA. nye skibe. I de 20 år fra 1890 til 1910 forOgså i Danmark kopierede man dette skib måede man at tilføre flåden de nødvendige
ved bygningen af krydserkorvetten VALKY- skibe til håndhævelse af neutraliteten og
RIEN, som dog var noget mindre, men el- beskyttelse af minefelterne. Bygningen af
lers i alle detaljer en kopi af det engelske panserskibe kulminerede med de 5 skibe,
skib.
IVER HVITFELDT, SKJOLD, HERLUF TROLÅrsagen til at man i Danmark kastede sig LE, OLFERT FISCHER og PEDER SKRAM.
over en så stor og kompliceret opgave, at Yderligere 3 krydsere HEKLA, GEJSER og
bygge et skib som VALKYRIEN, skal ses i HEIMDAL tilgik fra 1892 til 1898.

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 7
DYKKEREN umiddelbart efter søsætningen i
La Spezia den 18. juli 1909.
De var bygget efter samme principper som
VALKYRIEN, men var dog væsentlig mindre, med et deplacement
på
ca.
1.300tons. Torpedoer og miner blev færdigudviklet og tilgik i stort tal, idet disse
våben var særdeles velegnede i danske farvande. Torpedobåde fulgte samtidig i en
lind strøm med bygning af i alt 28 skibe.
Ved forsvarsordningen af 1909 købte man
en u-båd DYKKEREN i Italien og bevilligede
yderligere 6 dansk udviklet u-både af Havmanden-klassen til bygning på Orlogsværftet. Yderligere bevilligede man bygning af 9
torpedobåde og indkøb af en større beholdning af kabelminer og 48cm torpedoer. Helt
fremsynet begyndte Marineministeriet i
1910, 6 år efter Ellehammers flyvning at
undersøge mulighederne for indkøb af flyvemaskiner. I 1912 skænkede den meget
flyveinteresserede Generalkonsul Ludvigsen
et fly til marinen. Da alle fartøjer i flåden er
navngivet, blev dette fly helt traditionelt
døb GLENTEN. I april 1913 indkøbte Marineministeriet to franske 2-sædet Donnet-
Krydserfregatten FYEN
Leveque flyvebåde, der fik navnene MAAGEN og TERNEN.
Med indførelsen af søminer og torpedoer
fik man også mulighed for effektivt og billigt at spærre de danske bælter for gennemsejlads. Dette betød udvikling af helt
nye skibstyper i form af minelæggere, minestrygere og torpedobåde. Til trods for
alle disse moderne ideer og udvikling, troede nogen dog stadig på sejlskibene. En af
disse personer var Marineminister Kommandør N. F. Ravn, som i 1880 gennemtrumfede bygningen af krydserfregatten
FYN. Skibet var bygget af stål og med moderne maskineri og artilleri, men på grund
af rigningen var artilleriet opstillet i kassematter og kanonporte langs skibssiden,
hvilket gav store begrænsninger i både
sideretning og højderetning. Den tunge rigning bevirkede, at der kun var vægt til en
maskine og begrænsede kullagre. Mandskabsmæssigt var det også et meget dyrt
skib, idet det alene til ”sejls rigning” krævede en fuldbefaren mandskabsstyrke på 410
mand. Det var derfor flådens dyreste skib
at holde i søen og var følgelig ikke ude at
sejle ret mange gange. Det fungerede herefter ret hurtigt kun som kaserneskib, hvilken funktion det iøvrigt havde helt frem til
1962.
Tegningerne til VALKYRIEN blev kongeligt
approberet d. 8. august 1885. Tegningerne
var udført af chefen for Orlogsværftets
konstruktionskontor F. L. M. Ortmann og
daværende Premierløjtnant George William
Hovgaard (han blev senere Professor ved
Institute of Technology i Massachusetts).
Den 27. Oktober 1886 blev kølen strakt på
Orlogsværftet i København, og skibet blev
søsat 8. September 1888. Efter værftsprøverne hejste skibet kommando d. 4. Juni
1890 og kom straks i eskadre frem til d. 25.
september.
Byggematerialet var det nymoderne stål.
Skibet var som ESMERALDA helt uden sidepanser, men havde ligeledes et hvælvet
panserdæk. Skibet var samtidigt konstrueret med den helt nye opfindelse i form af
en vædderstævn (som dog aldrig fik
8 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010

Søsætningen af krydseren VALKYRIEN,
8. september 1888, fra Marsmarken på Nyholm i København, til højre i billedet ses Mastekranen
nogen større indflydelse på søkrigsførelsen). Panserdækket strakte sig fra stævn til
stævn og havde samme tykkelse overalt på
64mm. Det var konstrueret af 2 stålplader
af 25,5mm og med en plade på 25mm som
underlag. Midtskibs lå det 25cm over vandoverfladen (fult lastet) og i borde 1,20cm
under vandlinien. Under maskinrum,
fyrpladser og magasiner var der dobbeltbund. Over panserdækket var skibet inddelt i 83 vandtætte rum.
Skibet var i lighed med ESMERALDA udstyret med 2 skruer, hvilket selvfølgelig krævede 2 maskiner. Disse maskiner, der blev
bygget hos Burmeister og Wain, bestod af
2 sæt, liggende, høj – og lavtryks maskiner
i hvert sit maskinrum, hvilket bevirkede at
både kedler og dampmaskiner fyldte meget
i bredden, således at maskinrummene lå i
forlængelse af hinanden. Årsagen til, at
man valgte liggende maskiner, var den ringe dybgang på 5,5 meter, som var et krav
for at skibet kunne operere i de indre danske farvande. Der var 6 lave kedler med
hver 2 fyrpladser, ligeledes i forlængelse af
hinanden på grund af bredden. Angivelsen
af maskinkraften og farten på forceringsprøverne varierer, uvist af hvilken grund, i
logbøgerne med 2 værdisæt på henholdsvis 4.500 IHK og 16,5Knob og 5.300 IHK
og 17,5Knob. Det er dog den sidste værdi
der altid opgives i flådelisterne, så det er
formodentlig den rigtige. Byggeprisen var
3.391.500Kr.
Bevæbningen var moderne og som samtiden krævede meget omfattende. Hovedarmeringen bestod af 2 stk. 21cm L/35 kanoner og 6 stk. 15cm L/35. Sekundær armeringen bestod af 4 stk. 57mm kanoner og 8
stk. 37mm revolverkanoner (ammunitionen
var anbragt i et magasin med 8 skud), 2
stk. 8mm Mitrailleuser (den franske betegnelse for maskingeværer som blev brugt på
den tid) og endelig 5 stk. 38cm torpedoer
fordelt på 2 stævnapparater og 2 dobbelte
torpedokanoner (igen datidens betegnelse
for torpedorør) anbragt midtskibs i hver
side. Desuden 4 stk. linse projektører. De
21cm kanoner var anbragt for og agter i
diametral-planet og de 15cm kanoner var
anbragt i reder langs siden. Skudhastigheden var for de 21cm 1 skud hvert 3. minut
og for de 15cm 1 skud i minuttet. Rækkevidden for de 21cm var 8.700m og for de
15cm 8.000m. Ammunitionsophejsningen
fra magasinerne skete gennem 6 stålrør –
3 for og 3 agter – med en pansertykkelse
på 32mm. Skibet var ligeledes udstyret
med et pansret kommandotårn i den bagerste del af den åbne bro. Pansertykkelsen var 114mm rent panserstål fra Creusot
og med en inderhud på 76mm støbt stål.
Fra kommandotårnet førte et pansret rør
(76mm) ned under panserdækket, til beskyttelse for ledninger og meddelelsesmidler.
VALKYRIEN var oprindelig udrustet med to
små 2. Klasses torpedobåde Nr.10 og 11,
der var bygget hos Thornycroft i 1888. De
var på 17tons og løb 15,5knob. Dette arrangement var meget pladskrævende og
var ikke specielt vellykket og ophørte efter
1893. I stedet medførte man to mindre
dampbarkasser. Trådløs telegraf blev installeret i 1903, med en spinkel ”Gniststang” på fortoppen. Denne udrustning
blev senere udbygget med høje ”Radiostænger” med radio-ræer og fire antennetråde. Ved Midelhavstogtet i 1913 lykkedes det med denne udrustning, en nat i
Adriaterhavet at opnå forbindelse med radiostationen på Orlogsværftet i København
– en på det tidspunkt opsigtsvækkende

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 9
begivenhed. Som skoleskib i 1915 blev skibet udstyret med Bramræerne fra INGOLF,
komplet med trædetorve og sejl og vanter,
således at eleverne kunne få en undervisning i sejls rejsning som sig ”hør og bør”
for en rigtig sømand. Kadetofficeren var
meget hurtig til at genopdage de gamle
stroppeture med at jage kadetterne op i
masten 5-10 gange. Til brug for værnepligtige og befalingsmænd bibeholdt man de
oprindelige lejdere på bagsiden af masten.
Farven på skibet vekslede meget igennem
tiden. Oprindelig var skibet med sort skrog
og gul overbygning. På togt til troperne var
det som regel hvidmalet, og i de sidste år
almindelig marinegrå farve.
VALKYRIEN fulgte dermed opskriften fra
Armstong til punkt og prikke, og var derfor
lige som ESMERALDA, i stand til at undvige
alle større krigsskibe, og kunne til gengæld
klare sig over for mindre skibe – altså en
rigtig og moderne krydser. Som de andre
panserdæk krydsere blev VALKYRIEN ret
hurtigt forældet, idet der ca. 10 år efter
blev uviklet mere modstandsdygtig panserstål, samt nyt hurtigt skydende artilleri med
mere slagkraftige pansergranater. Først i
1913 blev VALKYRIENS artilleri opdateret.
De 2 21cm kanoner blev erstattet af 2 nye
hurtigskydende 15cm kanoner fra Bofors
(det var i øvrigt reservekanonerne fra panserskibet PEDER SKRAM). De gamle 15cm
kanoner i siderederne blev ligeledes udskiftet med moderne 75mm hurtigskydende
kanoner, med enhedsammunition. Igen i
1915 skete der nogle ændringer i forbindelse med, at skibet udgik af Sikringsstyrken
og primært gjorde tjeneste resten af krigen
som øvelsesskib for Kadetskolen og Konstabelskolen.
Både den danske hær og flåde var således, i forbindelse med Forsvarsordningen af
1909 særdeles veludrustet ved krigsudbruddet i 1914, og det lykkedes derfor at
holde Danmark ude af denne kæmpe konflikt og katastrofe.
VALKYRIEN var nok et af de skibe i den
danske flåde som kom mest omkring i verdenen, ikke blot på grund af sin lange kar-
Panserskibet IVER HVITFELDT
1887 - 1919
riere på 35 år, men også fordi skibet var
særdeles egnet til repræsentation. Det blev
derfor flittigt brugt. Efter værftprøverne i
1890 gik de næste 3 år med øvelser i danske farvande. Herefter gik det stærkt med
togterne. 4. Juni til 25. September 1893
eskorterede den kongeskibet DANNEBROG
(den gamle hjuldamper 1880-1930) til England med kongefamilien der skulle til bryllup for Hertugen af York. Var i forlængelse
heraf på togt til Madeira. Indgik i 1896 i
eskadre sammen med panserskibet IVER
HVITFELDT i forbindelse med prins Carls
giftemål med prinsesse Maud. Var herefter
udrustet de efterfølgende somre for øvelser
i hjemlige farvande.
12. oktober 1899 – 31. Juli 1900 var skibet
på det berømte togt til østen for, at vise
det danske flag med prins Valdemar som
chef (søn af Chr. 9, gift m. Dronning Louise
og med sønnerne Aage, Axel, Erik, Viggo
og datteren Magrethe). Dengang kunne
man bruge flådens skibe til promovering af
private handels-projekter. Bl.a Det Store
Nordiske Telegraf-Selskab og det af H.N.
Andersen nystiftede selskab Østasiatisk
Kompani, ØK var ivrige partnere i togtet.
Afgang København 12. oktober 1899 med
stop i Plymouth, Algier, Malta, Kreta, og
ankomst Port Said 14. november. 21. November videre via Aden, Colombo, Singapore. Juleaften i Singapore fik hver mand
ombord et indrammet tryk af Prinsesse Maries gouache (vandfarve tegning) af VALKYRIEN i hvid silhuet, under en ridende valkyrie med skjold og lanse (se næste side).
Ankomst i Bangkok 29. December, hvor

10 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Portræt af Marius Emil Andersen. Gast
om bord på krydserkorvetten VALKYRIEN
på togtet til Dansk Vestindien i 19011902.
den lå i Menamflodens munding til 10. Januar 1900. Prinsen besøgte her i Bankok,
Kong Chulalongkorn af Siam. Herefter videre til Saigon i Fransk Bagindien og Hongkong, Foochow (Futchoufu) og Shanghai i
Kina. Ved indsejlingen til Hongkong stillede
lodsen det berømte spørgsmål på pidgin
engelsk: ”You come take piece of country”.
24. januar ankomst til Yokohama og Tokio i
Japan. Prins Valdemar var her gæst hos
Mikadoen (kejseren af Japan). 24. marts
videre til Kobe og Nagasaki og herefter
hjemrejse via Batavia i Hollandsk Ostindien.
Herefter turen tilbage til Middelhavet via
Piræus og Gibraltar. Videre via Le Havre
med ankomst København 31. Juli 1900.
Togtet var en enorm succes ikke blot for
den danske flåde, men også handelsmæssigt. Især fik 2 firmaer cementeret deres
mangeårige engagementer i østen, ØK i
Thailand og Store Nord i Kina.
Fra d. 16. Oktober 1901 til 5. Juni 1902 gik
turen til Vestindien. Via Falmouth, cadiz og
Madeira til Sct. Thomas i Dansk Vestindien.
Her var der besøg på Jamaica, og Haiti. På
dette togt indlagde VALKYRIEN og dens
besætning sig hæder for deres resolutte
optræden i forbindelse med den store vul-
kanulykke på øen Martinique. D. 8.maj
1901 gik vulkanen Mont Pélé uden for byen
Sct. Pierres i udbrud. De efterfølgende
jordskælv, askeregn og lava dræbte omkring 30.000 mennesker i byen. VALKYRIEN lå i havn i Sct. Thomas med dampen
oppe, fordi man skulle på øvelse næste
dag, så skibet kunne sejle med meget kort
varsel, således at VALKYRIEN var et af de
første skibe der kom frem til øen for at yde
førstehjælp. De sidste timer inden ankomsten til Martinique sejlede skibet i askeregnen, der var så tæt at den gjorde dag til
nat. Sejladsen måtte det sidste stykke foregå under langsom fart, idet man sejlede
gennem tusinder af lig og enorme mængder af forkullet tømmer og andre vragrester
VALKYRIEN på St. Thomas red 1902. 
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 11
Krydseren GEJSER 1893 - 1932,
Bemærk torpedorøret i stævnen.
(episoden er skildret meget dramatisk i jule
-hæftet ”Dannebrog” fra 1912). Besætningen gik øjeblikkelig i gang med at yde førstehjælp, men det var en uoverkommelig
opgave. Først efter ankomst af franske og
amerikanske flådefartøjer og mange civile
skibe begyndte man at få blot nogenlunde
styr på situationen. Hjemkomst via Azorerne og Dartmouth til København d. 5. Juli
1902. Året efter indgik skibet i eskadre med
krydserne GEISER og HEIMDAL, 8 torpedobåde, 3 kanonbåde og 6 patruljebåde.
Fra VALKYRIENS togt 1919.
Lastning af kul i Leith. "Kullene styrtes".
Øvelser i hele perioden blev kun afbrudt af
et besøg i Bergen.
Hermed var VALKYRIENS æra som egentlig
krigsskib slut. I næsten 10 år lå den oplagt
i flådens leje i København. I 1909 ændrede
man klassifikationen fra krydserkorvet til
krydser, men det fik ingen praktisk betydning. Skibet blev herefter overført til reserven. I august 1914 havde man udset VALKYRIEN til at repræsentere Danmark ved
den internationale flåderevy ved Panama
Kanalens åbning i 1914. Som en generalprøve udrustede man derfor skibet til et
togt i Midelhavet 1913-14. D. 1. November
1913 afgang fra København via Plymouth
og Cadiz til Algier. Herfra til Malta, Pola og
Venezia. Videre til Napoli og Villefranche,
Marseille og Gibraltar. På grund af krigsudsigterne opgav man togtet til Panama og
fra krigsudbrudet i 1914 til maj 1915 henlå
skibet ved dokøen som kasserne – og skoleskib for konstabelelever og maskinkonstabler. Fra 10. maj 1915 udrustet som
skoleskib for ingeniørelever og konstabelelever. Skibet tilbragte hele sommeren med
at sejle rundt om Læsø. På lige datoer
rundt om øen med solen, og på ulige datoer rundt om øen mod solen. I ugevis kunne
skibet også ligge med ankeret helt i bund i
Kalø vig for at spare på de dyrbare kul.
Den 19. August 1915 vågnede den københavnske befolkning til lyden af et drama
der udspillede sig lige uden for byen ved
Saltholm. I løbet af natten forsøgte 2 engelske u-både E-8 og E-13, at snige sig
igennem Øresund for at komme ind i Østersøen for, at angribe tyske skibe. Uheldigvis
løb u-båden E-13, under kommando af
Den engelske ubåd E-13

12 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Den tyske torpedobåd G 132
kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, på grund
ved den sydøstlige del af Saltholm. Skibet
kunne ikke komme fri ved egen hjælp.
Grundstødningen skete inden for dansk territorialfarvand. Episoden blev observeret af
det danske vagtskib kanonbåden FALSTER.
Kort tid efter udsendte Flådens Overkommando følgende forholds-ordre til Defensionseskadren:
”Hvis det er en tysk u-båd og andre tyske
fartøjer vil assistere, skal der protesteres,
men foreløbig ikke anvendes andre midler.
Hvis det er en engelsk u-båd, skal det forhindres, at tyske fartøjer bemægtiger sig
den eller angriber den. Først anvendes protest, derefter hvis dette ikke respekteres,
anvendes de til rådighed stående midler”.
Denne ordre blev kl. 08.00 samme morgen
bekræftet af chefen for Flådens Overkommando, viceadmiral O. Kofoed-Hansen.
Chefen for Defensionseskadren, kontreadmiral Evers beordrede torpedobåden NARVALEN til stedet, hvor chefen premierløjtnant J.A. Thiele fik skabt kontakt til ubåden. 1. Eskadre bestående af panserskibet PEDER SKRAM, krydseren GEJSER og
nogle torpedobåde lå for anker ved Skovshoved, men blev nu beordret til stedet.
Yderligere 3 torpedobåde SØULVEN, TUMLEREN og STØREN kom nu frem til stedet.
VALKYRIEN havde dagen før afholdt skydeøvelser ved Stevns og lå nu for anker i Køge Bugt. Den blev nu beordret til at læggesig på vagt ved Drogden for at forhindre
eventuelle tyske skibe i at angribe. Under
sejladsen over Køge Bugt kom et par tyske
jagere i betænkelig nærhed, så nerverne
kom lidt på højkant. Kl. 08.45 lagde NARHVALEN sig på siden af u-båden og efter
aftale med chefen skulle NARHVALEN frag-
te næstkommanderende for u-båden, løjtnant Paul Eddis over til det danske vagtskib
FALSTER der lå på den modsatte side af
Saltholm. Tyske torpedobåde lå længere ud
og observerede og alt åndede tilsyneladende fred og ro. Man kunne dog observere at
kanonerne var nu var bemandet på de tyske skibe.
Kl. 09.28 rapporterede chefen for SØULVEN, at to tyske torpedobåde, G-132 under
kommando af Leutnant zur See Grev von
Montgelas sammen med G-134 satte farten
op. Der var nu ingen tvivl om at de ville angribe. Til trods herfor holdt de danske skibe
sig passivt. G-132 affyrede en torpedo,
men den tog bunden og eksploderede tæt
på u-båden. Begge torpedobåde begyndte
nu at beskyde u-båden med maskinkanoner
og den værgeløse u-båd blev hurtigt skudt
i brand. Samtidig strømmede giftig gas fra
ud i båden og chefen Geoffrey Layton beordrede de overlevende til at forlade skibet.
De danske skibe foretog sig intet, selvom
kanonerne var bemandet. Dette til trods
for, at marinens stabschef tildligere havde
sendt en ny forholdsordre der direkte gav
ordre om at beskytte u-båden og endte
med: ”om nødvendigt med våbenmagt”.
Først efter at nogle engelske søfolk begyndte at svømme ind mod Saltholm vågnede den danske eskadre op. SØULVEN
kappede ankerkæden og sejlede for fuld
fart imellem tyskerne og u-båden og man
fik samtidigt sat en redningsbåd i vandet
for at hjælpe de engelske søfolk. Skydningen ophørte øjeblikkeligt. Ligeledes STØREN sejlede imellem og begyndte at samle
overlevende op. De to tyske torpedobåde
afbrød angrebet og sejlede sydover for fuld
kraft. VALKYRIEN skiftede kurs mod torpe-

S/S VIDAR 1915 - 1940
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 13
dobådene, som satte farten yderligere op
og forsvandt sydpå.
15 mand af den engelske besætning omkom og de blev senere på dagen bragt ind
til Holmen. De 14 overlevende søfolk med
kaptajnløjtnant Layton i spidsen, blev interneret og måtte se i øjnene, at de skulle tilbringe resten af krigen i Danmark. Layton
og hans næstkommanderende løjtnant Paul
Ellis ville det anderledes. De flygtede ganske enkelt fra interneringslejren og kom via
Sverige og Norge tilbage til England. De 15
kister med de omkomne blev, efter en sørgehøjtidlighed bragt ombord på DFDS skibet S/S VIDAR og sejlet til England. (se billedet forrige side) De øvrige englændere
blev frigivet da krigen sluttede. Vraget af E13 blev bjærget og bragt ind til holmen.
Efter krigen blev vraget ophugget efter aftale med englænderene.
Som skoleskib havde VALKYRIEN beholdt
sin smukke hvide tropemaling. Den blev
der brug for i efteråret 1915. Den 8. November 1915 afgik skibet til Dansk Vestindien under kommando af kommandør H.
Konow. Det blev et togt med af en meget
lang varighed, næsten 2 år, frem til 9. Maj
1917. Den 230 mand store besætning fik
en central rolle i sidste akt af den danske
tropekoloni’s historie. Togtet er særdeles
godt beskrevet i mange dagbøger og erindringer og da fotografiapparater nu var
mere tilgængelige, blev det også særdeles
godt dokumenteret. Den danske regering
havde længe puslet med tanken om at sælge øerne til højestbydende, men det blev
aldrig gennemført. En af de lokale landarbejdere, David Hamilton Jackson organiserede i 1914 til 1915 de sorte landarbejdere,
og i 1915 begyndte de at strejke for bedre
løn og forhold. De panikslagne plantageejere sendt telegram til regeringen om, at få
et krigsskib til øerne for, at dæmpe gemytterne. Især på St. Croix var situationen ved
at udvikle sig i alvorlig retning.
Først efter overdragelsen af øerne til amerikanerne kunne man begynde at tænke på
at sejle hjemad igen. Efter plantageejernes
Henri Konow, 18621939, dansk søofficer,
viceadmiral, chef for
flåden 1923-27. Efter
det såkaldte Påskekup
imod den radikale regering Zahle i april
1920 udnævntes Konow til forsvars- og
udenrigsminister i det
kortlivede forretningsministerium Liebe.
Han tilhørte regeringens hårde kerne, der dels
ikke ønskede at forhandle,
dels var indstillet på at bruge militær magt,
hvis det kom til uroligheder.
mening var det nødvendigt at give de sorte
”en ordentlig overhaling” samt at man under ingen omstændigheder skulle forhandle. VALKYRIEN’s besætning kom, under det
lange ophold, tæt på lokal befolkningen og
samfundet. De blev ret hurtigt konfronteret med, at det ikke var et tropeparadis
med eksotiske frugter, svajende palmer og
dansene sorte, som de var havnet i. Besætningen begyndte at opfatte og forstå den
kulturelle kløft imellem befolkningsgrupperne, de var havnet midt i. En slags forståelse med den sorte landarbejder befolkning
voksede langsom frem. Dette frembragte
samtid en større utilfredshed med skibets
officere, som de mente levede i sus og dus
med alle deres privilegier. Det lille stykke
Danmark der lå for anker ud for Charlotte
Amalie var på sin vis, lige så klassedelt som
det koloni samfund de var sendt ud til.
Foruden de interne skærmydsler, tærede
de uvante klimatiske forhold på helbred og
tålmodighed. Chefen kommandør Henri Konow måtte i januar 1917 meddele marineministeriet, at besætningen begyndte at
gøre et slapt og medtaget indtryk. Det hører med i billedet, at meget af det der foregik, også var i modstrid med hans egne
holdninger. Det skulle dog blive meget
værre for den stakkels mand, for guvernør
Helweg-Larsen forlod pludseligt sin post da
salget nærmede sig realiteter. Kommandør
Henri Konow måtte således også over-

14 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Fra VALKYRIENS togt 1919. Kadetterne fotograferet efter lastning af kul i Leith. Fra venstre:
Larsen, R. S. Steensen, Arendrup, TopsøeJensen, skibskatten, H. K. H. (Krp. Frederik) og
Mads.
tage posten som guvernør, ad interim, og
det var ham der ledede overdragelses ceremonien da USA d. 31. Marts 1917 overtog
øerne. Herefter var opgaven løst og den
31. Marts 1917 kunne VALKYRIEN endelig
forlade øerne. Den 10. Maj kunne han, efter en hurtig rejse over atlanten, endelig
ved ankomsten til Holmen, slå stop på maskintelegrafen.
Under et ophold i Bordeaux måtte togtet
afbrydes for at hente sønderjydske og dermed tidligere tyske krigsfanger i Alexandria. Man måtte stoppe i Gibraltar for at
laste ekstra køjer, sengetøj og proviant. I
alt 121 sønderjyder blev blev bragt ombord
i Alexandria og yderligere 44 i La Valetta på
Malta. Skibet var nu fyldt til bristepunktet,
så det var hurtig sejlads hele vejen hjem.
28. Oktober gik turen igen til Bordeaux for,
at hente 135 sønderjydske krigsfanger der.
Den 1. Juni 1921 indgik skibet under Kongeflag i en kongedeling sammen med krydseren HEIMDAL og inspektionsskibet FYLLA. Rejsen gik til Færøerne, Island og
Grønland. Det var til denne rejse at rygesalonen blev monteret agter. Fra Island gik
rejsen, for kongefamiliens vedkommende,
videre med D.F.D.S´s skib S/S ISLAND. De
tre eskorteskibe VALKYRIEN, HEIMDAL og
FYLLA fik fri manøvre syd om Island og
fortsatte herfra til København D. 17. Maj til
d. 15.september 1923 stod VALKYRIEN ud
på sit sidste togt som skoleskib for kadetter. Efter manøvre i hjemlige farvande gik
turen via Falmouth til Tenerifa. Tilbage til
Danmark hvor man afsluttede med skydninger ved Tynø og i Køge Bugt. Tilbage i
København med ankomst 15. September.
Efter kommandostrygning lå VALKYRIEN
under Skibsdivisionen til 1. November
1923.
Udgået af flådens tal 5. Oktober 1923 derefter solgt til ophugning hos Petersen og
Albeck i Odense. Ophugningen tilendebragt
foråret 1924.
Dette var så den lakoniske afslutning, på
beretningen om det ærefulde, begivenhedsrige og lange liv for det gode skib VALKYRIEN.
Fotos: Marinens bibliotek og OrlogsmuHerefter blev skibet oplagt på Holmen, men seet’s arkiver.
genrustet for et kadettogt og udlandstogt
fra d. 14.maj til d. 18. September 1919. Jens Møller
Det var på dette så kendte togt de 3 prinser Frederik, Knud og Valdemar var med.
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 15
■
Søværnets 500 års jubilæum.
F
låden fejrer sit 500-års jubilæum tirsdag den 10. august 2010, men i løbet
af året bliver der mange andre ting at fejre.
For det første havde Hendes Majestæt
Dronningen rund fødselsdag den 16. april
2010. Dernæst fejrer Flådestation Korsør
50-års jubilæum i maj 2010. Så følger alle
jubilæumsfestlighederne, som kort beskrives i det følgende. Dernæst fejrer flåden
den 4. oktober 2010, 300-årsdagen for slaget i Køge Bugt. Søværnet håber selvfølgelig, at disse begivenheder giver anledning
til, at man markerer eller fejrer dem lokalt.
Hvorledes markeres flådens jubilæum?
Mange af detaljerne er selvfølgelig ikke på
plads endnu. På selve jubilæumsdagen,
som er tirsdag den 10. august 2010, forventes flåden at udføre paradering for Hendes Majestæt Dronningen, som vil være om
bord i kongeskibet DANNEBROG. Det vil
finde sted i nærheden af København.
I weekenden forinden - den 7. og 8. august
2010 – forventes flådens skibe at aflægge
besøg i deres respektive adoptionshavne
rundt om i landet.
Torsdag den 12. august kommer der stort
flådebesøg i København. Der forventes deltagelse af mange udenlandske
orlogsskibe, og skibene vil blive fordelt over mange forskellige kajstrækninger i byen. Under flådebesøget fra torsdag
den 12. til mandag den 16.
august 2010 vil der blive afholdt forskellige former for
koncerter og andre festligheder nær skibene. Desuden vil
der blive arrangeret besøg om
bord i nogle af dem.
Chefen for Søværnets Operative Kommando vil være vært
for en flådekonference i København, hvor et stort antal
udenlandske flådechefer vil
være repræsenteret. I perio-
den fra august til oktober 2010 planlægges
havnerundfarter og rundvisninger på de
historiske områder på Holmen, hvor deltagerne også vil kunne følge udviklingen i Københavns havn, hvor flåden med sin base
og sit værft i mange hundrede år var byens
største arbejdsplads.
I Frederikshavn arbejder arrangørerne af
“Tordenskiolddagene” på at få besøg af et
antal såkaldte “replica-skibe”, det vil sige
nybyggede efterligninger af sejlskibe fra
1600-tallet til 1800-tallet. Måske kan besøget udvides til andre danske havne, hvis
økonomien tillader det.
Jubilæet vil også blive markeret ved udstillinger, og i løbet af 2009 og 2010 vil der
blive udgivet et ret stort antal bøger med
relation til flåden. Nogle af bøgerne vil beskrive flådens historie, men Søværnets
Operative Kommando har lagt stor vægt på
også at bruge lejligheden til at informere
om Søværnets virke i nutiden og i fremtiden. Der vil således også komme bøger om
søværnets dagligdag i danske farvande, på
Færøerne og i Grønland samt om den mere
krigsmæssige indsats under fremmede
himmelstrøg, hvor Søværnets skibe og personel deltager internationale operationer.
Sidst men ikke mindst vil Troels
Kløvedal producere et antal TVudsendelser, hver på en times
varighed, om flådens historie.
Temaet er, at Danmark igennem historien har været en søfartsnation med rige indtægter
fra havet og fra søhandel, og at
landet har haft en stærk flåde
til at beskytte sine vitale interesser. De fem udsendelser vil
blive transmitteret af DR TV
omkring selve jubilæet, og det
bliver nogle udsendelser, man
kan glæde sig til.
Første udsendelse kommer d.
10 AUG.

16 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Venneforeningen deltager også.
I Venneforeningen fejrer vi også Søværnets
Jubilæum. Vi udgiver et flot og udvidet blad,
med en masse artikler om Søværnet igennem de 500 år der er gået siden d. 10 august 1510. Bladet vil blive på over 100 sider,
og vil være ”på gaden” d. 10 august 2010.
Dette blad vil erstatte det blad der normalt
udkommer 1. september. Jubilæumshæftet
tilsendes alle Venneforeningens medlemmer. Ekstra eksemplarer kan bestilles via
internettet, eller købes i PEDER SKRAM’s
billetkontor.
I anledning af jubilæet
Marinehistorisk havnerundfart
Alle mandage fra d. 7 JUN til d. 30 AUG
Med afgang fra Nyhavn kl. 1930
Nærmere oplysninger:
Www.canaltours.dk
1. JUN udsender Post Danmark 5
jubilæumsfrimærker med flådemotiver.
Mange bogudgivelser i løbet af jubilæumsåret:
14. JAN ”Grønlandssejlerne”, af Per Herholdt Jensen. Forlaget Nautilus.
29. JAN ”Admiral Søren Norby”, af Niels H. Kragh-Nielsen. Statens
Forsvarshistoriske Museum, skrift nr. 10.
29. APR ”Danmarks største søhelte”, af Thomas Lyngby, Søren Mentz,
Søren Nørby og Jakob Seerup. Gads Forlag.
26. MAJ ”Dansk Orlogsheraldik”, af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvarshistoriske Museum.
1. JUN ”Dansk Orlogshistorie 1510-2010 ”, af Hans Christian Bjerg.
Statens Forsvarshistoriske Museum.
4. JUN Landsdækkende avistillæg ”Danmarks Flåde i 500 år”, udgives af
Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Danmarks
Marineforening.
4. OKT ”Flådens skibe gennem 500 år.”, af Hans Christian Bjerg. Statens
Forsvarshistoriske Museum.

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 17
Her er programmet for begivenhederne
omkring Søværnets 500 års jubilæum.
AUG 2010
Sted
5
Det Kongelige Bibliotek
7- 8
Udstilling om Flåden og København
i 1700-tallet
Søværnets enheder besøger adoptionsbyer.
10
1200 til 1800
Holmen
10
1400 til 1600
Københavns Havn
10
Kl. 1000
Begivenhed.
Søværnstræf.
”Sail - Past” for Hendes Majestæt dronningen.
Holmens Kirke, København Selskabet ”Tordenskiold - Venner lægger
krans ved Søheltens statue.
10
København
Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og
DFDS Canal Tours, for personel i uniform.
10
Københavns Havn
Reception for inviterede gæster på Kongeskibet Dannebrog.
11 - 14
Københavns Havn
Udenlandske enheder ankommer.
14
København
Diverse udflugts og sportsarrangementer
for besætninger fra sejlende enheder.
14
København
Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og
DFDS Canal Tours, for personel i uniform.
14
1500 til 1530
Københavns Havn
14
2000 til 0200
Nyholm
15
0900 til 1200
Søredningsdemonstration ved LYNX
helikopter.
Fest for Søværnets personel.
Holmens Kirke, København Kirkemarch og flådegudstjeneset
15
1000 til 1700
Københavns Havn
Åbent skib, og udstilling på kajen langs
danske enheder.
16
Københavns Havn
Udenlandske enheder samt DANEX enheder
afsejler.
16
Københavns Havn
Søværnets Tamburkorps spiller på kajen.
3 SEP
Orlogsmuseet
Udstilling om ”Pirater, fribyttere og kapere i
danmarkshistorien.”
18 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
■
”Faldskærmen”.
Af Ulrik Wesche.
P
å patrulje med korvetten BELLONA (Chef
OK Poul Garde) i foråret 1975 manglede
russerne øjensynligt “noget” udenfor i missilskydefeltet ved “Brystvorten“ (Brysterort
på tysk - Mys Taran på Russisk - nordenden
af hvad der engang hed Kurland). Skydefeltet var aflyst langt ud internationalt farvand
og vi lå som vanligt nysgerrigt og lurede i
kanten af samme felt rimeligt tæt på kysten
(indenfor sørettens regler) for at opfange
Korvetten BELLONA 1957-1981
aktivitet uden samtidigt at have for store
(Foto fra orlogsmuseets arkiv)
chancer for at få noget i hovedet selv. Der
var et rend af fly af typerne Mail og May (NATO betegnelse) hydroaeroplaner
(vandflyvere, eller Søluftfartøjer, henholdsvis propel og jet) og det var ikke os de ledte
efter… Vi havde for længe siden brudt cover, for vi skulle jo også se noget. Det må have
været en fredelig patrulje på det tidspunkt for jeg var ikke i O-rummet, men gik brovagt.
Pludselig så jeg tilfældigt fra styrbord brovinge noget meget stort, hvid og orangefarvet
lige under skibet et par meter nede i havet. jeg slog straks stop - for det var ikke til propelbrug. Vi listede hen til det igen, mens vi prøvede at se ud som om at vi ikke gjorde
noget særligt. Vi med et entrédræg og derefter et spil hægtede vi fra styrbord sidedæk
hvad der viste sig at være en faldskærm stor nok til at pakke korvetten ind i. Den halede
vi stille meget læææænge indtil vi fik fat i ophængningsgrejet, der var af superkvalitet
rustfrit stål og det der hang ved. Det var meget tungt og var noget 4-5 meters missillignende - som man ikke kunne være sikker på var ufarligt. Det baksedes ombord under
udøvelse af alle kneb til ikke at se for påfaldende ud fra flyverne. “Dimsen = den nemme
ting” parkeredes under styrbord brovinge op ad en lejder under prusten og stønnen,
udenfor forvalterens lukaf, idet den var alt for stor til at komme om læ og hvis den havde
tænkt sig at ryge i luften skulle den jo heller ikke fordæmpes for meget… Hele faldskærmen røg om læ efterhånden, som den hånd over hånd kom om bord. Hvad sådan én
kan holde af vand! Af uransagelige årsager blev vi ikke forstyrret i vor virksomhed - og så
kunne det jo især være en fælde! Missildimsen tjekkede vi med alt hvad vi havde ombord af elektronisk udstyr - for udsendelser af en hver slags - inkl. intendant Ovesens
transistorradio, der før havde vist sig som meget følsom overfor alt muligt i de højere frekvenser. Vi kunne ikke detektere elektroniske udsendelser, mekaniske lyde med stetoskop eller noget som helst. Men flyverne fortsatte eftersøgningen og efterhånden udviste
de megen interesse for vor styrbord side, hvor der jo nu “lå en presenning og flød“. Vi
rapporterede fangsten hjem til SOK i Århus og blev kort efter kommanderet til København med det samme. Vi var på slutningen af patruljen, men vi plejede ellers at liste
langs med kysten hjem med de store telelinser klar. På Bradbænken stod en lastbil, kraner og ”blå briller” klar og i Værløse stod en amerikansk Hercules med varme motorer.
Tingesten viste sig, som jeg erindrer det, at være andet trin af en telemetrisk missilmåldrone til at skyde antiluftmissiler efter, og i familie med de rigtige skarpe missiler. Vi
fik en del ros for fangsten, idet den var af meget højere teknisk kvalitet end det man var
vant til at se fra den kant - det kunne vi også godt selv se. Grejet var derfor ukendt i vesten på det tidspunkt.
Hvordan flyene kunne undgå at se den kæmpe “selvlysende” faldskærm i ret fladt vand,
er mig stadig ubegribeligt…
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 19
■
Bladet ”SØVÆRNET”.
S
øværnets personaleblad
”SØVÆRNET”, som hidtil er udkommet som en meget flot tryksag fire
gange om året, er nu blevet elektronisk.
Bladet vil nu kun udkomme i en elektronisk udgave, (e-magasin) og blad
nr. 1 - 2010 kom omkring 1 APR.
Bladets form er ny - med både tekst,
tv, og radioindslag.
Det er foreløbig en forsøgsordning som
skal gælde to udgaver af bladet, og
man vil så til sommer vurdere om ordningen skal være permanent.
Indholdet i første blad starter med et
video indslag af chefen for SOK Niels
Wang hvor han blandt andet kommer
ind på:

Flådens 500 års jubilæum

Forsvarsforliget

Debatten om isbrydene

ABSALONs deltagelse i NATOs stående maritime styrke.
Bladet indeholder blandt andet også en historie med tilknytning til Fregatten
PEDER SKRAM, hvor viceadmiral Jørgen Bork i tre radioindslag fortæller om
oplevelser i fregatten:
’Det var meget tæt på.’
Denne sætning bruger
viceadmiral Jørgen Bork
mange gange, når han
fortæller om sin tid som
chef på PEDER SKRAM
fra 1975 til 1977.

20 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Hør admiralen fortælle om:
HAVNEMANØVRE PÅ HUDSON - FLODEN
PEDER SKRAM var det første skib i verden af sin størrelse, som
både kunne sejle på diesel og gasturbiner. Selvom det ikke var
meningen, at man skulle bruge turbinerne under havnemanøvre, fik
Jørgen Bork alligevel brugt dem på Hudson-floden under USA’s 200
års jubilæum. Det blev en havnemanøvre, som amerikanerne og de
andre nationers flåder sent vil glemme.
EN FARLIG BUNKRING
Som andre skibe skulle PEDER SKRAM engang imellem have tanket
olie, mens skibet lå på havet. Jørgen Bork husker især en episode,
hvor det nær var gået galt, da et hollandsk forsyningsskib gjorde klar
til at overføre olie til PEDER SKRAM.
DEN GANG LONDON BESKØD PEDER SKRAM
Hør Jørgen Bork fortælle historien om dengang, da det engelske skib
HMS LONDON sendte en salve af fosformissiler direkte mod PEDER
SKRAM. Det skete under en øvelse i Den Engelske Kanal.
Du kan læse (og høre) bladet på internettet ved at bruge denne adresse:
Www.forsvaret.dk derefter vælger du Søværnet og klikker på billedet
af bladet i højre side.
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 21
■
Fregattens tekniske team har haft
en travl vinter.
P
å hjemmesiden: www.pederskram-tecteam.dk kan man bl.a. læse følgende:
Vi havde fået samlet to piskeantenner med forstærkere og al tilbehør.
Forstærkerne var sat på plads med en lastvognkran, men opsætningen af selve antennerørene var en hel anden og mere kompliceret sag.
Heldigvis var der hjælp at hente fra Københavns Brandvæsen der regelmæssig bruger
PEDER SKRAM i deres kontinuerte uddannelse af røgdykkere.
Pionertjenesten havde fået en ny kran/lift. Et teknisk vidunder der passende blev afprøvet for første gang under en øvelse på PEDER SKRAM. Man slår en strop omkring en 9 m
lang antenne, hejser den op i 30 m´s højde og smut - så sidder piskeantennen på plads i
forstærkeren bag skorstenen på øverste dæk.
Elementært! Bare man har grejet og folk der kan den slags ting.
Tak til Pionertjenesten.
Renovering af vaskeriet.
Siden midt november har Knud knoklet på med at bringe
det gamle vaskeri i pæn stand. Tidligere har vi benyttet
vaskeriet til at opbevare diverse ikke registrerede reservedele, men efterhånden som vi har fået bragt orden i
Central Stores er rummet blevet tømt og vi har kunnet
begynde at klargøre rummet.
Knud har vasket og vasket, skåret rustne rør ned og renset de rustne skotflader. Nu er han begyndt at male skotter og loft og når det er slut skal gulvet lige have en omgang.
Vi har længe haft to af de gamle vaskemaskiner i rummet, men nu er det også lykkedes at få en original centrifuge og endnu en vaskemaskine, De to "nye" er nu sat
ind, da malearbejdet nu er tilendebragt og så er vaskeriet
næsten færdigt og ser ud næsten som det så da skibet
strøg kommando.
Renovering af Artilleri værkstedet:
Knud gået igang med at gøre værkstedet til et sted vi kan vise
publikum her i 2010. Der blev båret 30 liter gammel smøreolie , samlet op fra dørken, i land. Det var en masse dunke
med alle type olie i - de blev også båret i land af Knud! Der er
nu en større oprydning igang, og det skal nok blive godt.

22 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Status for Maskinrum K (dieselrum)
Jens m.fl. har i det sidste år ryddet op renset og gjort
ved i det store Dieselrum. Nu er vi kommet så langt at
vi har bestilt en ekstern smed til at rette afgangsforholdene til.
Vi har nemlig haft det problem at en syv meter lang
næsten lodret lejder var den eneste adgangsvej til
rummet. Det kan vi ikke byde vore gæster og det vil
være alt for farligt at sende folk op og ned ad en sådan lejder. Vores eksterne smed har nu skåret lejdeSkot mod gearrum J hvor platforren midt over og er ved at bygge en platform i et par
men bygges.
meters højde hen over hjælpehakkeren. Vi skal så have lavet en ny lejder (det bliver nok resten af det vi har taget af hovedlejderen) der skal
ende nede mellem styrbord Diesel og hjælpehakkeren. Der bliver ikke helt så meget
plads som vi kunne ønske, men når vi får fjernet en ventillationsskakt så bliver det, omend stadig lidt kompliceret, nemmere at komme op og ned til rummet. Stativer og ophæng til platformen er sat op nu mangler vi bare dørkplader, maling og at sætte trappen
fast. Så kan vi få skåret ventillationsskakten ned og "wupti" så kan dieselrummet i princippet ses.
Om vi når det til 1. juni er lidt for tidligt at sige endnu, men vi håber.......
Flytning og ny opbygning af modelsamlingen
Modelbyggerguppen af 1999 har i de sidste
par år haft deres modeller af flådens skibe
1960-1990 i scala 1:35 udstillet i den gamle
SAM central på bådedækket.
Pladsen er efterhånden blevet for lille og vi
har derfor besluttet at flytte samlingen til
bedre forhold på banjerdækket forude om
styrbord.
Ebbe Talleruphuus har gennem de sidste par
måneder opbygget den nye udstilling.
Resultatet er et imponerende smukt skue
som skal ses i virkeligheden.
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 23
■
N
Radiodivisionen melder:
år dette læses, er sæson 2010 igang. I bladets marts udgave 2010 konkluderede jeg, at solcyklus 24 var igang, og dette ville forøge solpletantallet
med bedre HF radioforhold til følge. I skrivende stund, slutningen af april måned,
kan det konstateres, at efter et højere solpletantal tidligere på året, er det nu
igen på 0 (nul), og HF radioforholdene er som følge deraf meget varierende.
Der pågår for øjeblikket reparation af den automatiske antennetuner, SRM 102A,
som der har været problemer med i længere tid.
Der er håb om tilgang af et eller flere PA-trin m.m., men på grund af forsvarets
økonomiske situation genbruges ældre kommunikationsudstyr i den udstrækning, det er muligt, hvorfor tilgangen til museumsformål er minimal.
Radiostationen ombord i PESK har været igang i slutningen af marts måned og
igen i april - alt fungerede efter hensigten, undtagen ovennævnte antennetuner,
der blev afviklet både SSB og CW forbindelser.
I vagtlisten, der er udsendt, er der nu tre telegrafister, der har valgt faste vagtdage. Hermed vil jeg opfordre jer til at kigge i jeres kalendere for at finde de dage, I kan tage vagter ombord. Meddel mig datoerne på en af nedennævnte email adresser.
På gensyn ombord.
Med venlig hilsen
Kaj Nielsen
Leder af Radiodivisionen OZ1RDN
e-mail: [email protected]
[email protected]
S
å blev det endeligt så godt vejr at
det var muligt at få taget toppen
af den styrbords midskibs antennetuner. Fejlen ser ikke ud til at være så
alvorlig som frygtet. Der er ummidelbart 2 problemer.
1. Spolen var kørt ud over det ene endestop og derfor brugtes kun ca 1/2 af
spolen. Denne blev bragt i korrekt position og så derefter ud til at virke OK
igen.
2. Kondensatoren arbejder meget
trægt, det kan forhåbentligt klares
med at smørre tandjul med noget specielt smørremiddel. Dette skal nu indkøbes og så
skal vi lige have en Fredag med godt vejr, så bliver vores automatiske antennetuner forhåbentlig så god som ny. Samtidig blev det konstateret at varmen ikke fungerede ordentligt, men det var hurtigt ordnet ved at sætte en ledning på igen.
Jan
www.pederskram-techteam.dk
onsdag d. 31 MAR 2010
24 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Fra sekretærerne og kassereren:
Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende
nye medlemmer velkommen i Venneforeningen:
Flemming Slot Nielsen
Hellerup.
Niels Freddy Hermansen
Ikast.
Erling Worm
Horsens.
Kent Leth
Randers.
Frank M. Jensen
Hvidovre.
Anders Berg Mortensen
Assens.
Vi takker nye og gamle medlemmer for deres medlemsindbetaling
for året 2010.
Desværre mangler der stadig indbetaling fra enkelte af vores medlemmer,
de vil i nærmeste fremtid få en rykker.
Der er dog indgået nogle betalinger, som vi ikke kan registrere på grund af
manglende medlemsnummer eller navn.
Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at ved evt. indbetaling via netbank skal der ved kontooverførsel benyttes:
Reg.nr.: 9570 og Kontonr.: 06 83 280
og som info til modtager venligst påfør medlemsnummer, navn og evt.
adresse (især hvis denne er ny).
Modtager du en rykker og mener du, at du allerede har betalt, bedes du
venligst kontakte os, så vi kan få gjort fejlen god igen.
Med venlig hilsen
Erik Nygaard, Adam Pomykala og Børge Raasthøj.
[email protected]
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 25
Åbningsperiode og priser - 2010
Åbningstider
PEDER SKRAM har åbent for besøg
i perioden 1. juni til d. 5 september,
samt skolernes efterårsferie 16-24 oktober.
Alle dage fra klokken 11 til 17.
Kulturnatten d. 15. oktober er der åbent kl. 1800 til 2400.
Billetpriser
Voksen fregatten PEDER SKRAM: 60kr.
Barn fregatten PEDER SKRAM: 30kr.
Voksen fællesbillet PEDER SKRAM,
Missilbåden SEHESTED og U-båden SÆLEN: 90kr.
Barn fællesbillet PEDER SKRAM,
Missilbåden SEHESTED og U-båden SÆLEN: 50kr.
Husk! GENERALFORSAMLING 2010
Sæt X i kalenderen lørdag den 18 SEP 2010 kl.1100.
Årets generalforsamling er berammet til en lørdag formiddag
for at gøre det muligt at deltage også for de medlemmer,
som ikke bor i Københavns nærområde .
Tanken er at runde mødet af med en
fælles frokost (max kr.: 120.- pr. person).
Bestyrelsen skal hermed erindre om, at eventuelle forslag, som
ønskes behandlet på generalforsamlingen, i henhold til
Venneforeningens vedtægter må være bestyrelsen i hænde
i skriftlig form senest 1 juli 2010.
En egentlig indkaldelse til generalforsamlingen med dagsorden,
mødested, tilmelding til spisning etc. vil i overensstemmelse med
vedtægterne blive udsendt i medlemsbladets næste udgave.
Venlig hilsen
Leif Rostgaard Sørensen
Formand
26 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Åbningstider i 2010:
PEDER SKRAM har åbent for besøg
i perioden 1. juni til d. 5 september, samt skolernes efterårsferie 16-24 oktober.
Alle dage fra klokken 11 til 17.
Kulturnatten d. 15. oktober er der åbent kl. 1800 til 2400.
* Havnebus
Du kan også benytte:
DFDS Canal Tours - Grøn/Blå rute:
Vandbusserne sejler i ring med flg. stoppesteder:
Nyhavn - Nordatlantisk Brygge - Operaen - Elefanten/Batteriet
Sixtus - Den Lille Havfrue
- Søfortet Trekroner - Halvandet - Langelinie - Amaliehaven Havnegade - Nyhavn
- Christianshavns Torv - Den Sorte Diamant - Islands Brygge Fisketorvet Shoppingcenter/Havnebad
- Marriott Hotel - Gammel Strand - Havnegade - Nyhavn
Du kan læse mere her:
http://www.canaltours.dk/DCT/DA/Waterbus/Green/
En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 901 eller 902.
Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige Bibliotek hver 20
min., - stå af ved Holmen Nord, Alm. HT billetter eller klippekort gælder.
Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra
Vesterport st. og Hovedbanegården.
(Fregattens telefonnr. i åbningsperioden: 32 57 13 16)
Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 27
Returadresse:
Fregatten PEDER SKRAM.s Venner
Elefanten 2, Nyholm,
1439 København K.
Returneres ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.
Model af depotskibet ÆGIR (Modelsamlingen på PEDER SKRAM)
Redaktion:
Peter Lindstrøm
og Jens Møller.
Tryk:
Forsvarets
trykkeri,
FLS Korsør.
28 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010