1. No category

Udarbejdet af
Udarbejdet for
Gammel Strandvej 1
9000 Aalborg
Tlf.: 22 46 08 85 / 61 14 13 23
Med støtte fra
4.2.6. Klar kommunikation og tilgængelighed ........................................ 13
4.3. Kulturferiepakken .............................................................................. 14
4.3.1. Gennemgang af kulturferiepakken .............................................. 14
1. Indledning ................................................................................................. 1
2. Fremgangsmåde ....................................................................................... 1
3. Målgruppe og turismetendenser ................................................................ 2
3.1. Behovsdrevet turisme ......................................................................... 2
3.2. Overskuelighed og unikke oplevelser .................................................. 2
3.3. Kvalitetstid .......................................................................................... 2
3.4. Pakkeløsninger ................................................................................... 3
3.5. Interessepunkter og målgruppens sammensætning ............................ 3
3.5.1. Målgruppe: Autentisk oplevelse/oplevelser med kultur .................. 4
3.5.2. Målgruppe: Den langsomme ferie/tid til forkælelse ........................ 4
3.5.3. Det sociale element på tværs af målgrupperne ............................. 4
3.6. Opsamling .......................................................................................... 4
5. Temaer i kulturferiepakker ....................................................................... 16
5.1. Gastronomi ....................................................................................... 16
5.2. Specialøl ........................................................................................... 16
5.3. Historisk byudvikling.......................................................................... 17
5.4. Kunst ................................................................................................ 17
5.5. Kunstnere og kunstnerkolonier .......................................................... 18
5.6. Fiskeklynger...................................................................................... 18
5.7. Kirke-tema ........................................................................................ 19
5.8. Anden Verdenskrig............................................................................ 19
5.9. Skandinavisk krigshistorie ................................................................. 20
5.10. Vesterhavet - modstander og medspiller.......................................... 20
5.11. Skibsforlis ....................................................................................... 21
5.12. Arkitektur ........................................................................................ 21
4. Koncept og kommunikation ....................................................................... 6
4.1. Overordnede konceptrammer ............................................................. 6
6. Tre bud på kulturferiepakker .................................................................... 22
6.1. Historisk Helse i Sæby ...................................................................... 23
6.2. I Anden Verdenskrigs fodspor ........................................................... 28
4.1.1. Konceptnavn ................................................................................ 6
6.2.1. Beskrivelse på pakkens forside ................................................... 28
4.1.2. Længden af oplevelsen ................................................................ 6
6.2.2. Tidsplan...................................................................................... 29
4.1.3. Antallet af rejsende....................................................................... 7
4.1.4. Overnatningsmuligheder .............................................................. 7
6.2.3. Turens indhold............................................................................ 29
6.3. Bjesk og Brændevin .......................................................................... 41
4.1.5. Afstande/transport ........................................................................ 9
6.3.1. Beskrivelse på pakkens forside ................................................... 41
4.1.6. Spisesteder .................................................................................. 9
6.3.2. Tidsplan...................................................................................... 41
4.1.7. Samarbejdspartnere ....................................................................10
4.2. Kommunikation ..................................................................................10
6.3.3. Turens indhold............................................................................ 42
4.2.1. Reklame på internettet ................................................................10
4.2.2. Internettet under bestillingen .......................................................11
4.2.3. Brochurer og trykt materiale hos turistorganisationer ...................11
4.2.4. Mobilteknologi i forbindelse med oplevelsen ................................12
4.2.5. Sociale medier ............................................................................13
7. Litteraturliste ........................................................................................... 50
7.1. Rapporter.......................................................................................... 50
7.2. Internetkilder ..................................................................................... 50
give en idé om, hvordan man kan sammensætte kulturferiepakker efter disse
turistbehov, og hvordan den overordnede strategi bør være for at sikre
turistens interesse i Toppen af Danmark med specielt fokus på
kulturoplevelser og bymiljøer i Lysets Land.
Baggrunden for dette idékatalog er Toppen af Danmarks udviklingsprojekt
Naturen+ – et projekt igangsat af Hjørring, Frederikshavn og Læsø
Kommuner, som skal bidrage til udvikling af turismesektoren i Toppen af
Danmark. Et led i Naturen+ omhandler emnet Seværdigheder og Bymiljøer,
God læselyst!
hvor der satses på lokale og autentiske kulturoplevelser på tværs af
destinationerne i Toppen af Danmark. Hensigten med projektet er, ved at vise
de besøgende de unikke oplevelser som området byder på, at tiltrække flere
turister til Toppen af Danmark og samtidig at formidle de mange spændende
og specielle historier, som der findes mange af i Vendsyssel.
Som første led i dette idékatalog vil vi fokusere på den målgruppe, som
Toppen af Danmark ønsker at satse på i forhold til kulturferiepakker.
Toppen af Danmark er allerede en af turisternes mest foretrukne
destinationer, når det gælder ferie. Vi har de lange hvide strande, det
specielle lys som har inspireret mange kunstnere igennem tiden,
sommerlande, spændende shoppingmuligheder og de venlige lokale.
Turisterne har igennem længere tid benyttet sig af de mere traditionelle tilbud,
som Toppen af Danmark's aktører tilbyder; badning ved stranden, besøg på
museer og shopping i gågaderne. Der er dog blandt verdens turister ved at
ske en markant udvikling i opfattelsen af, hvad en "god ferie" skal indeholde.
Denne udvikling er vigtig at tage med i betragtning, når man i fremtiden
udvælger oplevelser, som skal appellere til turisterne.
Vi inddrager forskellige rapporter, som beskriver Toppen af Danmarks turister
og deres ønsker og behov på ferien.
Dernæst indhenter vi ekspertviden på området igennem personer, som har
med kulturelle oplevelser i Vendsyssel at gøre til dagligt. Denne ekspertviden
hentes igennem nogle af de mange museums- og kulturformidlere, som
dagligt beskæftiger sig med kulturformidling og med den målgruppe, som
Toppen af Danmark ønsker at nå.
Vi gør desuden brug af Bunker43's egne erfaringer på kulturområdet igennem
talrige projekter blandt nogle af de mest markante turismeaktører i
Vendsyssel.
Man ser i verden således en klar tendens i retning af, at turisterne
efterspørger unikke afgrænsede oplevelser, som har et gennemgående tema
som fællesnævner1. Turisterne foretager valg af destinationer og oplevelser,
som tydeligt viser, hvad man får for sin tid og penge. Toppen af Danmark og
dennes aktører bør derfor overveje, hvilke oplevelser der er specielle og
På baggrund af ovenstående kommer vi med forslag til et overordnet koncept
for sammensætningen, implementeringen og salget af kulturferiepakker i
Toppen af Danmark. Vi vil desuden lave tre konkrete forslag til
kulturferiepakker, som inddrager forskellige kulturelle oplevelser fra
Vendsyssel i konstellationer, som giver mening for turisten, og som vil få
denne til at vælge Lysets Land som sin næste feriedestination.
unikke for området og sørge for at kommunikere dette klart ud til modtageren
for at appellere bedst muligt til denne. Dette idékatalog skal være med til at
1
Fremtidens rejsebehov – VisitDenmark, 2011
1
behov. Man kan sige, at rejsebehovet er gået fra at være destinationsdrevet til
behovsdrevet2.
Før konceptet for kulturferiepakkerne kan udvikles, er det afgørende at
På grund af den voksende globale velstand er forbrugerne i verden i dag
blevet et selektivt og sofistikeret segment. Turisten ønsker således produkter,
hvor det er meget tydeligt, hvad man får for sin tid og penge. Turisten vil have
specielle, spændende og unikke oplevelser, som de ikke føler, de kan opleve
klarlægge målgruppen for disse – hvem er det, vi vil have til at købe
pakkerne?
Der er fra Toppen af Danmarks side et ønske om at koncentrere sig om
kulturoplevelser i bymiljøer med fokus på lokale, autentiske tiltag. Dette ønske
sætter nogle rammer i forhold til valget af målgruppe og dermed de
virkemidler og temaer, som man skal tage i brug over for målgruppen. I det
følgende vil vi derfor gennemgå en række generelle tendenser for at skabe en
forståelse for den moderne turist.
andre steder. Turisten er meget bevidst om, hvad han/hun vil have og vælger
gerne forskellige ferier, som hver især tilfredsstiller et specielt behov 3.
Mange mennesker i verden i dag oplever en hverdag, der for de flestes
vedkommende består mere og mere af arbejde. Med denne forøgelse af
arbejdsbyrden får man mindre tid til familie, venner og fælles oplevelser med
disse. Mange mennesker føler derfor et vigtigt behov for at komme væk fra
hverdagens stress og jag og tilbringe mere tid sammen med deres familie og
venner i ferien4. Feriepakker er eksempelvis et udmærket redskab til at få
denne sociale begivenhed udfoldet. Man kan her under trygge og afgrænsede
forhold opleve et interessant tema, som er specielt sammensat, så det passer
sammen og underholder mest muligt - uden at man nærmest selv skal
bevæge en finger.
Ifølge rapporten "Fremtidens rejsebehov", udviklet for VisitDenmark i 2011,
drejer ferien sig ikke længere kun om den typiske afslapning ved stranden
eller i sommerlandet. Turisten ønsker nemlig i stigende grad oplevelser, der
bryder med deres hverdag, og som tilgodeser de mange forskelligartede
behov, som turisten har. Afslapning kan være et af disse behov, men der er
mange andre behov, som søges tilgodeset. De samme turister kan således på
et enkelt år tage på vidt forskellige typer rejser. Disse rejser kunne have
forskellige temaer som fx: luksusafslapning i et wellnesscenter i Norge,
bunker-rapelling ved Vesterhavet i Danmark og ølsmagningstur i Tyskland.
Inden for turismesektoren sker der således for tiden et markant skift i
tilgangen til ferier og de oplevelser, de skal byde på. Man er gået fra, at
turisten er drevet af interessen for en destination til at være drevet af turistens
2
Fremtidens rejsebehov – VisitDenmark, 2011
Fremtidens rejsebehov – VisitDenmark, 2011
4
Fremtidens rejsebehov – VisitDenmark, 2011
3
2
Man ser endvidere et behov for afgrænsede og overskuelige pakkeløsninger
blandt forbrugere i dag. Man vil gerne have oplevelser i samlet form, som er
lette at forholde sig til. Oplevelserne er nærmest blevet et produkt, som man
kan tage ned fra hylden og betale for - og det er populært! Dette kommer
specielt til udtryk i produkter fra firmaer som Smartbox og Bellevue Tours, der
har specialiseret sig i netop samlede ferie- og oplevelsestilbud, som man kan
købe i form af fysiske bokse, der findes i supermarkeder og boghandler.
Hangen til denne overskuelige og simple pakkeløsningsform skyldes bl.a. den
stressede hverdag, som mange mennesker føler, at de har nu til dags. I en
travl og hektisk hverdag er pakkeløsninger således en let tilgængelig
valgmulighed, som gør det hurtigt og let at planlægge kvalitetstid med familien
eller vennerne. Man undgår at skulle bruge mange timer på internettet for at
finde frem til noget, man gider, og samtidig at skulle bestille fire forskellige
steder.
I rapporten ”På ferie i Danmark”, udarbejdet for Toppen af Danmark i 2010,
beskrives de typer af mennesker, der holder holder ferie i Danmark. Som man
kan se i skemaet herunder, er der en overrepræsentation af de to målgrupper
”Voksne 40+ uden børn” og ”Børnefamilier”. Det er altså disse målgrupper,
som man skal være specielt opmærksom på, da man ved at appellere til dem
vil ramme flest mulige potentielle kunder.
Turisten ønsker desuden i høj grad specialisering inden for pakkeløsningerne.
Mange turistdestinationer koncentrerer sig derfor nu til dags om konceptferier
med ét emne. En konceptferie kunne fx være maratonløb, som kombineres
med en miniferie, en Anden Verdenskrigs-ferie hvor man besøger historisk
vigtige steder i forhold til krigen, eller gourmet-ferier hvor man smager på et
lands traditionelle mad og vin.
Endnu et vigtigt element i forbindelse med turisters rejser handler om
tilpasning af oplevelser. At pakkeløsningerne er populære blandt turisterne, er
der ikke nogen tvivl om. Man ser dog også en tendens i retning af, at turister
på længere ferieture ønsker at have mulighed for at ændre på nogle af
faktorerne i oplevelserne. Man vil på disse ferier, som typisk varer en uge eller
mere, gerne have muligheden for at vælge og fravælge elementer i sin ferie.
Kilde: På ferie i Danmark – Toppen af Danmark, 2010
3
I rapporten "Profilering af årstiderne", udviklet for Toppen af Danmark i 2012,
nævnes nogle målgrupper, som passer til konceptet med kulturferiepakker5.
Disse målgrupper har en række ønsker og behov, som er nævnt herunder.

Autentiske oplevelser i form af at genopdage og opdatere den danske
kultur og identitet.

At oplevelsen går "under huden", og at gæsten føler, at han/hun har
fået et indblik bag facaden. Dele oplevelsen med rejsefællen.

Et højt serviceniveau og stor imødekommenhed og gæstfrihed blandt
personalet og/eller de lokale.

Nærhed og enkelthed - at være tæt på det lokale (ægte) liv.

Ikke-konstruerede og konstruerede autentiske oplevelser. Ikkekonstruerede er eksempelvis en gåtur i Skagen by med indsnusning
af stemningen, og en konstrueret autentisk oplevelse er eksempelvis
et besøg i museumsbunkerne på Bangsbo Fort i Frederikshavn.

5

Der skal være tale om en helhedsoplevelse - dvs. at der også skal
være mulighed for gastronomiske oplevelser på højt niveau.

Økologi og miljømæssig bæredygtighed.
En tredje målgruppe, "Social ferie/socialt samvær med familie og venner",
fokuserer i modsætning til de andre to målgrupper mere på det sociale
element som en central del af ferien og mindre på selve aktiviteterne. Dog har
vi medtaget målgruppen kort her, da vi kan se et tydeligt behov for at få
integreret sociale elementer i feriepakker generelt. Det sociale optræder altid i
forskelligt omfang på tværs af ferietyper, eksempelvis på wellness-ferier, og
samtidig er det som nævnt et element, der lægges mere og mere vægt på,
når turisterne planlægger deres ferie. Behovet i kulturferiepakker vil hermed
ikke være at integrere det sociale element som omdrejningspunkt, men i
stedet bare at integrere det som dele af feriepakkerne.
Normtilegnelse (især tyskere) - opleve dansk historie og danske
værdier.

Tid til sig selv og sin partner er i højsædet. Fokus er på at øge den
mentale, fysiske og åndelige sundhed på samme tid.

Afslapning og ro er i højsædet. Ønske om højt serviceniveau. "Hive
stikket ud".

Et refugium, hvor man kan trække sig tilbage og lade op.

Skønne omgivelser - inde og ude. Alt skal være meget velholdt gerne med et autentisk præg – f.eks. Læsø Kurbad.

Mulighed for ophold med overnatning såvel som dagsophold.
Profilering af årstiderne – Toppen af Danmark, 2012
4

Samlede pakkeløsninger med indhold, som deler en fælles
temastruktur, interesserer turister.

Det er vigtigt at holde tema-stilen hele vejen igennem, da det er det,
som turisten har valgt produktet ud fra og dermed interesserer sig for.

Det er vigtigt for turisten at få at vide, hvad han og hun får for sin tid
og penge. Når en kulturferiepakke sammensættes, skal den derfor
være præcist beskrevet og afgrænset med en fast pris, så turisten
ikke er i tvivl om indholdet. Det, man skriver i pakkebeskrivelsen, skal
kunne efterleves i selve oplevelsen – ellers skuffes turisten, hvilket
kan være meget svært at rette op på efterfølgende.

Temaet kan have forskelligt indhold, men det unikke, autentiske,
specielle og velfortalte appellerer til mange. Hvis oplevelsens temaer
kommunikeres effektivt, kan man ”overbevise” mange om, at
oplevelsen kunne have interesse for dem, også selvom temaet måske
ikke normalt tiltaler turisten i særlig høj grad.

Nærheden og det enkle er noget, der tiltaler mange turister.

Man bør henvende sig primært til ”Voksne 40+ uden børn” og
”Børnefamilier”, da disse er de største målgrupper.

Feriepakkerne skal enten vare én dag, så turisten kan tilvælge dem,
hvis man har lyst til en impulsiv kulturoplevelse på den ferie, man
allerede er på, eller også skal feriepakken vare en forlænget weekend
– altså max 3 overnatninger.

Det sociale i oplevelsen er et vigtigt element. Kulturferiepakken bør
derfor lægge op til dette i de forskellige elementer, som oplevelsen
skal bestå af.

Hoteller og evt. vandrerhjem er steder, som vil appellere til turisten,
hvis der er tale om et ophold på 2-3 overnatninger.

Restauranter og mad er dele af ferien, som turisten lægger meget
vægt på. Maden skal indtænkes, så det passer til målgruppen,
temaet, tidspunktet på dagen og den geografiske placering.
5
forslag til, hvad man vil kunne kalde det, og hvilken grafisk profil der vil kunne
fungere:
Vi gennemgår i dette afsnit en overordnet plan for, hvordan kulturferiepakkekoncepter skal være sammensat for at have de bedste vilkår og
appellere mest muligt til turisterne.
På baggrund af samtaler med nøglepersoner fra kulturinstitutioner i
Vendsyssel ved vi, at der før har været nogle forsøg med pakkeløsninger,
men det er ikke lykkedes ordentligt at få løsningerne implementeret.
Grundene til dette findes blandt andet i at få åbningstider og koordinering til at
spille sammen mellem de forskellige institutioner og derudover specielt i at
kunne få nok besøgende samlet til rundvisninger og lignende. Dette vil vi
afhjælpe ved at skabe oplevelser, som turisten i højere grad selv kan være
medspiller i. Dog vil der altid være muligheden for at kunne anvende
eksempelvis turistguides i pakkeoplevelserne som en tilkøbsmulighed, da

Lysets Land – TemaTours

Lysets Land – TemaTure

Lysets Land – Kul-tur

Lysets Land – kulTUR

Lysets Land – Opleveren

Lysets Land – Oplevelser

Lysets Land – Unika

Lysets Land – Hemmelige steder

Lysets Land – Vendsyssel Hemmeligheder

Lysets Land – Feriepakker
I dette idékatalog anvender vi som eksempel konceptnavnet TemaTours, som
det ses i logoet herunder:
disse kan give oplevelsen et stort løft, og samtidig støtter man op om de
lokale kulturinstitutioner.
Det er som nævnt et vigtigt element for
Pakkeløsningen må ikke vare
turisten at have en overskuelig, afgrænset
mere end 3 overnatninger, og
pakkeløsning, som holder det samme
temaet skal fastholdes hele
tema hele vejen igennem. Denne
vejen igennem.
temapakkeløsning kan dog kun være i
dens ensartede temaform, hvis man holder længden af den til en begrænset
periode. Grunden til dette er, at turister ikke kan koncentrere sig om ét emne i
For at opnå en genkendelighed og gennemslagskraft i forhold til danske og
udenlandske turister er det vigtigt for Toppen af Danmark at skabe en identitet
omkring konceptet kulturferiepakker – og evt. andre feriepakketilbud. Man bør
længere tid ad gangen - også selvom det er et emne, der interesserer dem
meget. Bliver ferien således længere end en forlænget weekend (omkring 3
overnatninger), vil der træde andre faktorer i kraft i forhold til turisten. Turisten
har nemlig ud over lysten til afgrænsede temaferier også behovet for at kunne
derfor sørge for at kommunikere klart ud, at man har et nyt og interessant
tiltag, som hører under Toppen af Danmarks brand. Navnet på et sådant
produkt kan lyde på mange forskellige måder, men vi har herunder givet nogle
6
tilrette ferien, og dette behov stiger, jo længere ferien bliver. Turisterne, der
opholder sig længere tid på en ferie (omkring en uge eller mere), vil ofte lade
6
sig påvirke af subjektive faktorer som vejr, økonomi, humør osv. Det vil sige,
at turisten vil lade sig påvirke af humøret og måske midt i en oplevelse finde
emnet uinteressant og forlade det. Man kan undgå dette ved at holde
oplevelsen til en afgrænset periode på omkring 2-3 overnatninger.
I rapporten ”På ferie i Danmark” angives
Der skal primært sigtes mod
den gennemsnitlige rejsegruppe-størrelse
familiesammensætninger af
til 3 personer. Man kan dermed se, at
enten 2 eller 4 personer.
børnefamilier præger feriebilledet i
Danmark. Det er dog vigtigt at lægge mærke til, at den andenstørste
turistgruppe, ”Voksne 40+ uden børn”, står for hele 39% af alle besøg. Det er
derfor disse to målgrupper, det vil give mest mening at satse på. En
gennemsnitlig dansk familie har 1,8 børn, norske familier har 1,8 børn i
En god idé vil være at lave både endagspakkeløsninger og pakkeløsninger,
som passer til forlængede weekendture. Endagspakken vil fungere som en
løsning, turisten kan vælge som supplement til den ferie, han/hun allerede er
på. Man vil således, hvis man mangler underholdning midt i sin ferie, kunne
købe en kulturferiepakke, som man kan tage sin familie med på. Den anden
pakkeløsning på max 3 overnatninger er den anden mulighed, som vi mener,
man bør satse på fra Toppen af Danmarks side. Denne løsning er kortvarig
nok til, at turisten ikke begynder at lade sig påvirke negativt af turens fastsatte
rammer, men lang nok til at man vil kunne nå at få formidlet det fastlagte
kulturtema tilstrækkeligt over for turisten. Dermed fastholder man turistens
interesse hele vejen igennem, uden at han/hun begynder at "kede sig" med
det samme tema.
gennemsnit, svenske 1,7 børn i gennemsnit, engelske 1,7 børn i gennemsnit
og tyske 1,3 børn i gennemsnit, og man kan derfor med fordel lave to former
for pakker: Én pakke til to personer (Voksne 40+ uden børn) og én til familier
med fire personer (far, mor og to børn). Der vil selvfølgelig i mange tilfælde
være flere konstellationer, som vil være fornuftige at tage højde for i
oplevelsen og i bookingfasen. Her vil det være nødvendigt at give mulighed
for at lave tilkøb til ekstra personer i kulturferiepakkerne eller at justere antallet
af deltagende personer ned.
Man ser desuden denne tidsafgrænsede tendens blandt nogle af de firmaer,
som beskæftiger sig allermest med formidlingen og salget af denne form for
tilbud: Smartbox. I Smartbox beskæftiger man sig med salg af færdiglavede
pakkeløsninger med forskellige temaer som fx: Vinsmagning, Actiontur og
Wellnessophold. En fællesnævner for disse oplevelser, om de foregår i
Danmark eller i udlandet, er, at de stort set alle indeholder under 3
overnatninger. Mange af Smartbox's oplevelsesture har således navne som
"Romantisk Weekend" eller "Wellness Weekend".
6
I en gæsteundersøgelse lavet for Toppen af Danmark7 svarer 43% af de
adspurgte, at overnatningskvaliteten er en "meget vigtig" grund til valget af
destination. Man vil altså fra Toppen af Danmarks side skulle indtænke en vis
form for standard i de overnatningsmuligheder, som man vælger at gøre brug
af til kulturferiepakkerne. Valget af overnatningsform er forskelligt i forhold til,
hvilket land turisten kommer fra. Som man kan se i skemaet herunder, er
camping for danske turister en populær overnatningsform. Når det gælder
norske og svenske turister, foretrækkes hoteller på ferien. Af tyske turister
foretrækker hele 80% at benytte sig af feriehuse som overnatningsform.
7
Segmentanalyse af potentialet for fugleturisme i Toppen af Danmark, 2010
7
Gæsteundersøgelse 2007-2008 - Toppen af Danmark
Kilde: Gæsteundersøgelse 2007-2008 – Toppen af Danmark
Kilde: Gæsteundersøgelse 2007-2008 – Toppen af Danmark
Det er altså forskelligt, hvilken form for overnatningssted turisten vælger i
forhold til nationalitet. De ovenfor viste grafer tager dog ikke højde for, hvilke
overnatningsformer der foretrækkes, hvis ferien er af kortere form – som den
fx vil være på en kulturferie-weekend i Danmark. Graferne repræsenterer
nemlig også ferie i almindelig forstand – dvs. ferier som varer omkring en uge.
Man vil dog kunne bruge tallene til at se mere generelt, hvilke
overnatning alt efter, hvor lang tid han/hun skal være i Danmark. Der er
således flest turister, som foretrækker hoteller ved 2-3 overnatninger, men
også vandrerhjemmene er populære ved 3-3,8 overnatninger. Det vil altså
typisk være et af disse overnatningssteder, som man burde satse på i forhold
til kulturferiepakkerne.
overnatningsformer de forskellige nationaliteter foretrækker. Desuden kan
man i næste model her se, hvor de personer, som blot vælger én-dagskulturferiepakker, typisk overnatter. Dette vil man kunne bruge i forhold til
markedsføring mv.
Kan man desuden finde et overnatningssted, som har en form for tilknytning til
konceptferien - geografisk, historisk, andet - vil det være en fordel, da
konceptet vil føles mere gennemgående og gennemtænkt. Dog skal man
stadig tage prisen for overnatning i betragtning for at sikre, at ferieturen også
bliver økonomisk attraktiv.
Overnatningsform i forhold til tid kan ses på den følgende graf og er med til at
give et godt billede af, hvordan turisten foretrækker forskellige former for
8
mange forskellige turister som muligt og eksempelvis gør det let at komme til
og fra landet.
Set i forhold til
kulturferiepakker er det
vigtigt at understrege, at
turisterne er villige til at
køre forholdsvist langt
Ifølge rapporten ”På ferie i
Muligheden for at spise dansk mad er
Danmark” er det at spise på
vigtig, specielt for udenlandske
restaurant noget, som turisten gør
turister, men man skal sørge for, at
8
”ofte” , og dette er altså et vigtigt
spisestederne har relevans – både
element for de besøgende. I
temamæssigt, historisk og geografisk.
samme rapport står desuden, at
37% af udenlandske turisters motiv for at vælge Danmark som
rejsedestination er muligheden for at nyde dansk mad9. Man bør derfor i de
sammensatte kulturferiepakker vægte restaurantbesøg højt og bør samtidig
overveje, hvilke restauranter der vil passe godt til målgruppen, og hvilket
tidspunkt af dagen i forhold til, hvor de befinder sig på turen. Er man fx på en
kulturferietur, hvor temaet er ”fiskeri i kystbyerne i Vendsyssel”, vil det være
naturligt at indtænke en frokost, som indeholder forskellige fiskeretter. Dette
vil være med til at højne hele oplevelsen og følelsen omkring hele
temakonceptet. Det er desuden en stor fordel for hele sammenhængen i
turen, hvis spisestedet har en historisk eller geografisk sammenhæng med
kulturferiepakken. Samtidig er man nødt til at inddrage åbningstider inden og
uden for sæsonen, hvis disse er skiftende, og få dette til at passe ind i
pakkeplanen, så pakken kan sælges så meget af året som muligt.
(evt. udflugter på over
50 km) ud fra deres
hotel/feriehus/andet for
at prøve kulturoplevelsen. Som man
kan se på skemaet her,
vil en del turister
bevæge sig inden for 50
km af deres
overnatningssted. Dette
svarer til afstanden fra
Frederikshavn til
Hirtshals (47,5 km) og
Kilde: Gæsteundersøgelse 2007-2008 – Toppen af Danmark
er altså en passende
afstand, når man ser på spredningen af de tilbud, som Toppen af Danmark
tilbyder, der alle ligger inden for overkommelig afstand. Da kulturferiepakkerne
kun er af max 3 overnatningers varighed, skal man eksempelvis ikke satse på,
at turisten ønsker at flytte fra hotel til hotel, da dette vil være for besværligt i
forhold til de få overnatninger, som pakken strækker sig over. Oplevelserne
skal altså ligge inden for køreafstand af et overnatningssted, som geografisk
ligger inden for de sammensatte oplevelsers rækkevidde. Det vil altså være
muligt at sammensætte en række kulturoplevelser på tværs af geografien i
Toppen af Danmark og dermed opnå et grundlag for en større og mere
gennemført oplevelse, som inkluderer flere områder af Vendsyssel.
Det vil være en fordel at lade placeringen af overnatningsstedet være tæt på
8
diverse tilrejsemuligheder, heriblandt færgeovergange, så man tilgodeser så
9
9
På Ferie i Danmark, 2010
På Ferie i Danmark, 2010
For at sikre at satsningen på feriepakkeløsninger fra Toppen af Danmark bliver
modtaget så godt som muligt, er det
vigtigt, at de delelementer, som pakkerne
består af (restauranter, hoteller, kultur-
Samarbejdspartnere skal være
involverede i feriepakkekonceptet, så gæsterne altid får
den oplevelse, de har betalt for.
For at nå turisten bedst muligt både før og under oplevelsen er det vigtigt at
anvende de kommunikationskanaler, som han/hun ofte omgås og er mest
tilpas med. Herunder gennemgås de kommunikationsmidler og -metoder, vi
mener, man primært bør anvende i forbindelse med kulturferiepakkerne for at
opnå den største effekt.
tiltud, kommunikation i forskellige former), forekommer så ensartede og
konsekvente som muligt. Turisten skal altså have en følelse af, at når de
vælger en pakke med temaet ”Kulturoplevelser i Lysets Land”, så har alle
deloplevelser en form for tilknytning og kommunikationsform synligt til fælles.
Langt de fleste af turisterne, som besøger Lysets Land, finder deres
10
informationer og inspiration til ferien på internettet – og i flere tilfælde på de
forskellige turistorganisationers websites. For at nå turisterne og skabe en
interesse omkring kulturferiepakker og derigennem et muligt køb vil man
derfor med fordel kunne satse en del af markedsføringen på internettet i form
af reklamer på forskellige relevante sider.
Det er desuden vigtigt at sørge for, at de samarbejdspartnere, man ønsker at
gøre brug af i kulturferiepakkerne, er af en vis standard. Hvis man skriver i
pakken, at der serveres ”lækre lakseroulader til forret”, kan det ikke nytte
noget, at der bliver serveret halvgamle fish’n'chips i stedet. En dårlig oplevelse
for turisten er meget svær at rette op på, og da det er Toppen af Danmark, der
er den umiddelbare afsender af kulturferiepakkerne, vil flere turister sikkert
forbinde den dårlige oplevelse med dem og deres brand. Det er derfor fra
Toppen af Danmarks side vigtigt fra starten af at klarlægge, hvilke
retningslinjer og forpligtigelser underleverandører har over for Toppen af
Danmark og omvendt, hvilke krav Toppen af Danmark skal opfylde.
Dette kan også gøres på Toppen af Danmarks eget website,
www.toppenafdanmark.dk, via reklamebannere på forsiden, som med
bevægelige elementer og effekter kan gøre turisten opmærksom på de nye
kulturferiepakker. Denne reklame kan desuden indeholde animerede
elementer, hvilket kan tage form af små filmklip, som bevæger sig på
skærmen, og som vil drage den besøgendes blik endnu mere mod reklamen
og altså give indholdet større mulighed for at blive valgt af turisten. Fængende
grafik og levende billeder er vigtige elementer for at fastholde brugeren og
skabe en positiv stemning omkring et produkt som kulturoplevelserne11.
Selvom den gennemgående kvalitet i pakken som nævnt er vigtig, er det også
vigtigt, at man i samarbejde med turismeaktørerne får lavet en god samlet pris
på pakken. Dette kan være en udfordring – men dog ikke en uoverkommelig
én – og man må så vidt muligt forsøge at forhandle sig frem til rabatter de
enkelte steder. Her er det jo samtidig en fordel for de enkelte aktører og deres
område, at de bliver inkluderet i kulturferiepakkerne og dermed har udsigt til
flere besøgende. Fra turistens synspunkt får rabatterne i feriepakken også
stor betydning, i og med at de kan se en ekstra fordel i at vælge pakken frem
for at arrangere turen selv og ende med lidt højere udgifter.
10
Kendskabsanalyse – Lysets Land - 2011
Analyse og Idekatalog – Strategi vedr. digital formidling af naturoplevelser –
Toppen af Danmark - 2012
11
10
til, at det kan hænge sammen med så stor en valgfrihed for turisten.
Valgfriheden for turisten kan desuden også bare ligge i det udvalg af
feriepakker, der måtte komme i Toppen af Danmark med tiden. På denne
måde vil turisten have mulighed for at vælge mellem fx 15-20 forskellige
feriepakker og på denne måde få tilfredsstillet sit ønske om at have valgfrihed
i ferien.
Det er dog vigtigt at understrege, at bannerreklamer skal laves med omtanke,
da de, hvis de laves uhensigtsmæssigt og indeholder for mange hurtigt
bevægende elementer osv., i stedet kan virke forstyrrende og negativt på den
mulige kunde og dermed have den modsatte effekt af det ønskede.
I flere målgruppesegmenter er der også
indikationer på, at man
søger informationer i
brochurer og trykt
materiale, som man fx
finder ved turistkontoret12
– her er der mest tale om
endagsoplevelser på
ferien. Det er derfor en
fordel, at selve kulturferiepakken udformes som en slags reklame i sig selv.
Den skal være indbydende, spændende og appellere til den målgruppe, som i
løbet af en ferie i Danmark har lyst til at prøve en endagsoplevelse, hvor der
er tænkt på det hele. Fordelen ved at lade det trykte materiale fungere både
som reklame og samtidig som selve den informationspakke, man skal have
med rundt på turen, er, at løsningen virker mere som et færdiglavet produkt,
man kan tage ned fra hylden og tage med sig, hvilket appellerer til turisten13.
Turisten skal, ud over at have muligheden for at læse om feriepakken på
Toppen af Danmarks website, også være i stand til at købe pakken online
direkte fra Toppen af Danmarks website. Dette køb skal fungere let og intuitivt
for ikke at skræmme turisten væk fra købet. Når købet er foretaget, og man
får adgang til pakkens indhold, skal man desuden være klar over, at flere
turister kan være interesseret i at kunne printe sin kulturferiepakke og dens
indhold ud derhjemme på egen printer, hvorfor indholdet skal kunne leveres i
et format, som kan gemmes eller printes.
Hvis der er mulighed for det, kan man lade enkelte elementer i pakken være
justerbare på websitet, så turisten selv kan vælge og dermed føler, at han/hun
har været med til at skabe oplevelsen. Dette kunne være et valg mellem tre
hoteller eller tre forskellige restauranter. Dog ligger der en problematik heri, i
og med at man her gør turistens proces med feriepakkekøbet mere
kompliceret, så det vil være vigtigt at holde denne valgfrihed på et begrænset
niveau. Hermed vil man opnå en ligevægt mellem turistens ønske om at
Samtidig vil Toppen af Danmark kunne spare penge på de trykte materialer
ved at lave reklame og produkt i ét.
sammensætte sin egen ferie og ønsket om en enkel og nem pakkeløsning. En
anden problemstilling er den udfordring, der vil ligge i at få flere forskellige
kombinationer af turismeaktører til at spille sammen og tilbyde nok fleksibilitet
12
Analyse og Idekatalog – Strategi vedr. digital formidling af naturoplevelser –
Toppen af Danmark - 2012
13
Fremtidens Rejsebehov - 2011
11
Selvom internettet er et vigtigt redskab for turisterne i den indledende og
planlæggende fase, er brochurer hos turistorganisationer altså stadig en
meget vigtig kommunikationskanal for turisterne, når de først er på ferie. Dette
skyldes også, at de føler, at den er transporterbar og let at hive
frem, hvis man er i tvivl om noget på turen. Man bør derfor
Mobilteknologier som smartphone-applikationer og smartphone-websites er
noget, der har vundet meget frem de seneste par år. Teknologierne har en
række fordele, men også ulemper, som man bør overveje i forhold til
kulturferiepakker i Toppen af Danmark.
stadig satse på at placere brochurer og andet trykt materiale
på de turistdestinationer, hvor man i forvejen reklamerer.
En af fordelene er, at man vil kunne benytte sig af, at mange mennesker nu til
dags har en smartphone med sig på ferie. Hertil kan man udvikle en app, der
kan anvendes til den oplevelse, man har købt. App'en vil fungere ved, at man
først downloader den over internettet og herefter indtaster sit unikke idnummer i denne. Ud fra nummeret finder app'en ud af, hvilken pakkeoplevelse
Hvis man ønsker kulturferiepakkerne eksponeret ekstra i
forhold til andre oplevelser, kan man med fordel benytte sig
af eksempelvis en brochurestander. Denne vil give
mulighed for at samle Toppen af Danmarks produkter ét fysisk
sted og samtidig give muligheden for at vise det store sortiment af
feriepakkeløsninger, som Toppen af Danmark med tiden måske
får. Derudover tiltrækker en enkeltstående brochurestander
selvfølgelig mere opmærksomhed fra turister end en hylde
med blandet brochuremateriale.
man har købt, og den vil efterfølgende hente supplerende lydmateriale (speak
osv.) ned på mobiltelefonen sammen med et eller flere digitale kort over
pakkeoplevelsens område. Når man er ude på oplevelsen, kan app'en ved
hjælp af smartphonens GPS igangsætte speak, supplerende billedmateriale
og tekst, når turisten når til bestemte GPS trigger points14. Derudover kan
turisten løbende se på det downloadede GPS-kort i app'en, så man ikke farer
vild på turen.
I forbindelse med inspirationssøgningen til den næste ferie vil der også være
en del, som finder inspiration og interesse i traditionelle reklamer i
Ulempen ved at satse
på mobilteknologi er, at
udenlandske turister er
meget tilbageholdende
med at anvende 3Gnettet15, der er
nødvendigt for at
downloade materialet til
turistbladene, som udgives
af de forskellige
turistaktører. Man bør
derfor også overveje at
reklamere for
kulturferiepakkerne på
traditionel vis i
turistblade som fx
Toppen af Danmarks
”Ferie på toppen af
Danmark”.
kulturferiepakkerne, da
dette net er meget dyrt
at anvende, når man er
uden for sit eget lands
14
15
12
GPS-koordinater der udløser en bestemt handling i mobilapplikationen.
De sociale medier og rejser – Visitdenmark - 2009
grænser. For at imødegå dette problem kan man opstille trådløse internethotspots, som gør det muligt for turisten at downloade alt materiale gratis
(forudsat at man har et unikt id-nummer) og med meget få handlingstrin for
brugeren. Denne løsning kan dog kun foregå meget lokalt med en rækkevidde
på omkring 10-20 meter fra hotspottet. Det vil således ikke være noget, som
altså sige, at man for at nå målgruppen skal sørge for, at kulturferiepakken og
kommunikationen omkring den er meget klar og intuitiv i alle de
kommunikationsled, som skal bære den frem17.
Et af de steder, hvor det er vigtigt at håndhæve disse parametre, er i den
tidlige udvælgelsesfase, hvor turister vælger og fravælger deres næste
oplevelse eller ferie. Da internettet som sagt er en af turistens mest foretrukne
man kan anvende i stort omfang ud over måske som en service ved
turistinformationernes lokaler.
inspirationskilder, er turistorganisationens website og måden,
kulturferiepakkerne kommunikeres på her, utrolig vigtige elementer. Forvirres
eller påvirkes turisten negativt over kommunikationen på et website, kan det
lynhurtigt betyde fravælgelse af Toppen af Danmark som destination.
For at kunne kommunikere på målgruppens egne præmisser bør man
overveje at benytte sig af sociale medier som fx Facebook. Ved at lade en
turist dele sine positive oplevelser på Facebook vil man kunne sprede
budskabet om kulturferiepakker i turistens eget netværk. Dette vil være et
vigtigt markedsføringstiltag, da personlige influenter som familie og venner er
noget af det, der kan påvirke en købsbeslutning mest16. Man bør derfor
indtænke en række forskellige måder i kulturferiepakkerne, hvorpå man kan få
folk til at dele eller ”like” oplevelserne på Facebook. En af disse kunne være
ganske enkelt at opfordre til det i kulturferiepakken. Hvis turisten har haft en
behagelig tur med en af Toppen af Danmarks kulturferiepakker, vil man også
være interesseret i at dele det med sine venner. En anden og mere
systematiseret måde, hvorpå man kan overtale de besøgende til at dele eller
”like” kulturferiepakkerne, vil være ved at ”lokke” med rabatter på fremtidige
feriepakker fra Toppen af Danmark.
Man skal altså sørge for, at de oplevelser, som man ønsker, at kunden skal
reagere på, er kommunikeret meget klart ud til turisten. Der skal ikke på et
website være nogen ulogisk eller kompliceret menu- eller side-struktur, da
dette vil kunne forvirre målgruppen og hurtigt vil kunne få ham/hende til at
fravælge oplevelsen og søge mod lettere tilgængelige oplevelser. Der er
desuden stadig en del ældre turister (som der bliver flere og flere af), der ikke
er superbrugere af internetsider og strukturen på dem, men som dog trods alt
stadig bruger websites til inspiration. Disse mennesker vil også hurtigt
fravælge en destination/aktivitet på baggrund af et uoverskueligt website.
De afgørende elementer i den klare kommunikation handler ikke kun om
struktur og enkelhed, men også om grafisk genkendelighed. Her er det vigtigt,
at man får skabt en grafisk identitet, hvor specifikke elementer går igen i
samtlige digitale platforme, der anvendes til kommunikationen. Dette kunne
eksempelvis være et Toppen af Danmark-logo, som man kan gøre
genkendeligt i forhold til kulturferiepakker ved at udforme det som beskrevet i
kapitlet ”Overordnede konceptrammer”. På denne måde vil brugeren kunne
genkende afsenderen, og der skabes en rød tråd igennem kommunikationen.
Klar kommunikation og tilgængelighed er vigtige parametre for at nå både
målgruppen ”Voksne 40+ uden børn” og ”Børnefamilier”. Målgrupperne har
nemlig en tendens til at vælge og fravælge forskellige oplevelser på baggrund
af subjektive parametre som humøret og oplevelsens tilgængelighed. Det vil
16
17
De sociale medier og rejser – Visitdenmark - 2009
13
Segmentanalyse af potentialet for fugleturisme i Toppen af Danmark - 2010
at erstatte nogle af disse elementer med ekstramateriale, som turisten får med
sig på turen – eksempelvis en smartphone-applikation eller bare uddybende
papirmateriale.
Visse transportmuligheder udelukker vi som integrerede dele af
kulturferiepakkerne, da det nemt kommer til at begrænse målgruppens
valgmuligheder frem for at øge dem. Ved eksempelvis at integrere
færgeoverfart i en pakke vil man pludselig være nødsaget til at lave forskellige
versioner af pakken målrettet norske og svenske turister, og derudover vil
tyske turister skulle vælge dette element fra. I sidste ende vil dette resultere i
en øget kompleksitet i pakkeudformningerne og dermed modsige det
grundlæggende princip, der består i at gøre det hele enkelt for turisten. Dog
kan man i et online-system automatisk give turisten forslag til færgeoverfarter
eller lignende, som passer til den feriepakke, turisten vælger.
1: Turisten finder en kulturferiepakke på internettet eller hos
turistinformationen i en by
Som det første ser turisten
pakkeoplevelsen på enten Toppen af
Danmarks hjemmeside eller hos en
turistaktør i Vendsyssel. Den fysiske
pakke har en forside, som præsenterer
pakken og dens indhold kort, overskueligt
og indbydende. Turisten beslutter sig for
enten at købe en pakkeoplevelse, som
varer en dag, eller én, som varer flere
Det er et vigtigt element for turisten, at den samlede proces i forbindelse med
inspirationssøgningen og bestillingen af kulturferiepakkerne foregår så enkelt
og overskueligt som muligt. Man bør derfor sørge for, at turisten bliver taget i
hånden fra første øjeblik, han/hun kaster sit blik på www.toppenafdanmark.dk,
og til han efter 3 dages ferie når glad og tilfreds hjem fra ferie i Toppen af
Danmark.
dage. Turisten betaler for oplevelsen og
får derefter et unikt id-nummer, som
han/hun skal gemme. Dette kan eventuelt
både blive udleveret på skrift og på sms –
Desuden er det i kulturferiepakken vigtigt at finde en balance, mht. hvor tæt
pakket hele programmet skal være. Der skal efterlades nok luft i programmet
til, at man ikke føler, at man stresser rundt for at nå det hele, og derudover
muliggør dette jo også, at man som turist kunne blive fristet til at lægge noget
sidstnævnte gennem en online platform
lavet til formålet.
af sin økonomi i det lokale butiksudbud – også selvom man allerede har købt
en feriepakke med alt inkluderet. Dog er det selvfølgelig vigtigt, at man når
hele programmet og dermed får en sammenhængende og spændende
totaloplevelse, så det er nødvendigt at fastlægge en tidsplan for turisten.
Det er vigtigt for turisten, at pakkeløsningerne er færdiglavede, og man derfor
ikke selv skal ind og bestille de forskellige hotelværelser, frokoster,
museumsbesøg osv., men i stedet bare skal bestille og betale ét sted. Derfor
går turisten nu ind på samme website, hvor pakkeoplevelsen blev bestilt, og
indtaster sit unikke id-nummer. Herefter får man mulighed for at vælge en
dato, hvor oplevelsen skal finde sted, og ved hjælp af et par enkelte klik har
Af praktiske årsager og hovedsageligt på baggrund af åbningstiderne hos de
forskellige turistaktører i Vendsyssel er det svært at lave pakker, der foregår
hen over en weekend. Dagspakker vil i mange tilfælde ikke kunne placeres på
søndage og heller ikke kunne strække sig over hele lørdage, da
turistaktørerne enten holder lukket eller lukker for tidligt til, at turisten kan nå
at få det hele med i dagsprogrammet. I disse tilfælde vil det være en god idé
man nu gjort sin pakke klar til brug og fastsat en dato hertil. Man kan få en
email eller sms med dato-informationer efterfølgende, så man husker dem.
Eventuelt kan man også åbne op for muligheden for, at personalet på
14
kulturferiepakkens fysiske købssted kan taste turistens valgte dato ind i et
online system, så turisten kan fastsætte en dato, allerede når pakken købes.
pakkebeskrivelse, som han har enten fra internettet eller fra turistkontoret. I
pakkebeskrivelsen kan man se alt fra klokkeslet, sted og en beskrivelse af
stedet, til hvorfor netop dette sted er relevant og interessant i
sammenhængen. Pakkebeskrivelsen vil desuden på bagsiden have et kort,
som viser alle de vigtige formidlingspunkter på ruten. Med pakkebeskrivelsen i
For at sikre at underleverandører som hoteller og restauranter er forberedte
på turistens ankomst, vil det være en god idé at implementere et system, som
automatisk giver besked og sender booking til de forskellige
underleverandører, så snart en turist har bestilt en kulturferiepakke, hvor
hånden vil turisten således selv kunne bevæge sig ud på oplevelser i
landskabet og følge den foruddefinerede rute. En nærmere beskrivelse af en
komplet oplevelse findes i kapitlet ”Tre bud på kulturferiepakker”.
deres ydelse indgår i. Derudover skal der fremgå på de længere ture på
omkring 2-3 dage, at man skal booke en dato senest X antal dage før
oplevelsesturens start. Dette skal gøres for bedre at forberede de forskellige
aktører og sikre, at der er ledig hotel- og restaurantplads.
Id-nummeret, som turisten har fået udleveret tidligere, anvendes af de
forskellige turismeaktører undervejs til at godkende turisten og klikke dem af i
et simpelt online-system, således at det registreres, at de enkelte elementer i
pakkeoplevelsen er blevet anvendt og dermed ikke kan anvendes igen. Dette
trin kan dog spares de fleste steder, da pakkerejsen allerede via onlinesystemet har booket i kundens navn, men dette bør dog stadig være
tilgængeligt for at give en ekstra følelse af sikkerhed og kontrol i forbindelse
med systemet.
Bestiller turisten en kulturferiepakke på internettet, vil det være fordelagtigt at
give ham/hende muligheden for at printe pakkens indhold ud på turistens
egen printer. På denne måde kan turisten selv medbringe de informationer,
der er nødvendige på turen, og samtidig sparer Toppen af Danmark udgiften
til det trykte materiale selv.
Det vil for nogle af feriepakkernes vedkommende være en fordel at lave
bestillingssystemet på internettet fleksibelt, så turisten har mulighed for at
tilvælge og fravælge forskellige elementer som hoteller og restauranter efter
ønsker og behov. På denne måde får turisten, hvad han/hun ønsker, og
samtidig får de følelsen af, at de selv har sammensat dele af pakken. Denne
løsning bør kun implementeres på online-versionen af pakkebestillingen og
ikke på de trykte brochurer, som befinder sig i turistinformationerne rundt
omkring i Vendsyssel. Muligheden for at ændre på forskellige forhold vil kun
være relevant og økonomisk rentabel at implementere i de længere
feriepakker, og det vil heller ikke for turisten kunne betale sig at ændre på de
korte og ukomplicerede én-dags-oplevelser.
3: Opsamling på oplevelsen
Turisten opfordres i pakkebeskrivelsen til at ”like” oplevelsen og evt. uploade
stemningsbilleder fra turen til Facebook eller Toppen af Danmarks
hjemmeside. Dette er med til at skabe reklame for Toppen af Danmark og
samtidig skabe et levende og dynamisk miljø omkring konceptet
kulturferiepakker. Det at minde de besøgende om deres positive oplevelser i
Toppen af Danmark vil desuden være en meget stor faktor i forbindelse med
at få turisten til at vælge samme destination – og måske oven i købet samme
kulturferiepakkeløsninger – igen18.
2: Turisten ankommer til feriedestinationen
Turisten ankommer til den ifølge feriepakken planlagte feriedestination. Med
sig har turisten medbragt det unikke id-nummer samt den udskrevne
18
15
På ferie i Danmark 2010
Velegnet til: 1 dag
Geografi: Skagen
Målgruppe: Fortrinsvist voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Skagen Havn, Skagen Fiskeauktion, Pakhuset
i Skagen
Da alle mennesker er forskellige, er det svært at ramme temaer, som vil
kunne interessere alle. Nogle af de appellerende elementer, som dog går igen
i mange af turisternes udtalelser i undersøgelser, er, at den unikke,
autentiske, specielle og velfortalte historie virker interessant for mange. De
temaer, som vi har nævnt i dette afsnit, forsøger derfor at overholde denne
generelle regel. Således vil hvert tema kunne appellere til flere turister, end
man normalt ville forvente. I afsnittene herunder forekommer der temaer, som
måske ikke for alle lyder som unikke oplevelser, men vi sætter så i stedet
temaerne i nye sammenhænge og formidler dem på anderledes måder, og på
denne måde bliver oplevelsen alligevel unik og interessant for turisten.
Man vil i denne form for kulturferiepakke kunne formidle den interessante
historie om fiskens vej fra havet og til det middagsbord, hvor man spiser den
ved. Man vil kunne inddrage fiskeriets historie i Skagen – hvilken betydning
det har haft for byen, forskellige fangstmetoder, et besøg på en fiskekutter, et
besøg på Skagens Fiskeauktion og til sidst et besøg i køkkenet for kort at se,
hvordan fisken bliver tilberedt, hvorefter man kan sætte sig til bords og nyde
en fiskeret med en ny og mere fuldendt viden om historien bag. Med denne
form for oplevelse vil man kunne guide de besøgende rundt i Skagen by på
nogle lokaliteter, som ikke bliver set af turisten på en typisk ferie.
Desuden har vi fokus på at anvende temaer, der vil kunne benyttes bredt og
være til rådighed hele året rundt. Vi fravælger således i de nedenstående
temaer tids-specifikke events såsom teaterforestillinger, koncerter og generelt
enkeltstående events, da vi ikke vurderer det til at være økonomisk rentabelt
at satse på sådanne pakker. Fokus er herunder på at lægge grundstenene til
langtidsholdbare, men dog interessante og usædvanlige, kulturferiepakker,
der kan sælges og benyttes det meste af året.
Velegnet til: 1 dag
Geografi: Hjørring
Målgruppe: Voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Bryghuset Vendia
De følgende temaer er udarbejdet på baggrund af samtaler med nogle af de
mest markante kulturinstitutioner i Vendsyssel samt vores egen erfaring inden
for turismen og de forskellige turismeaktører i Vendsyssel.
Dette tema til en kulturferiepakke vil kunne involvere de besøgende ved at
lade dem komme bag facaden på Bryghuset Vendia i Hjørring. Man vil kunne
lade de besøgende høre om bryggeriets historie og smage på de råvarer, som
øllet brygges på. Efterfølgende vil man kunne få forklaret, hvilken type mad de
forskellige øltyper passer godt til. Til sidst vil man kunne sætte sig til rette i
den restaurant, som ligger i forbindelse med bryggeriet, og få serveret en
menu, som passer sammen med nogle af de øl, som man naturligvis får
16
serveret sammen med maden. Derudover vil man eksempelvis kunne få to
liter friskbrygget øl med hjem.
Velegnet til: 1-2 dage
Geografi: Skagen, Strandby, Hjørring
Målgruppe: Børnefamilier
Mulige samarbejdspartnere: Skagens Museum (Malerskole i Skagen), Dot
Vendia-bryggeriet har en mere end 100 år gammel historie, så der er meget
historiemateriale at anvende. Bryggeriet lukkede egentlig i 1989, men i 2006
blev nogle bygninger opkøbt, og Vendia Bryggeri genåbnede med både
restaurant- og bryggerifaciliteter. De gamle bygninger er dog stadig at finde
med en af de to gamle kobberkedler fra 1934.
Keramik, Vendsyssel Kunstmuseum
Man vil i en pakke under dette tema kunne få turisten til at booste sin kreative
side ved en række kulturelle udfoldelser forskellige steder i Vendsyssel. Man
vil kunne starte turen ved Skagens Museum, som afholder malerskole for
børn og barnlige sjæle. Her får man lov til at male et maleri, der kommer i
guldramme, hvorefter man kan tage det med hjem. Når man er færdig på
malerskolen, vil man kunne nyde en frokost på Brøndums Hotel i Skagen.
Velegnet til: 1 dag
Geografi: Sæby
Målgruppe: Voksne uden børn
Efter en herlig middag kan man køre til Dot Keramik, som ligger i nærheden af
Strandby. Her tilbydes smykkekurser for de besøgende, hvor man arbejder
med materialer som læder, sølv, perler og meget mere. Man får efterfølgende
lov til at beholde de smykker, man har lavet. Med denne kreative type
kulturferiepakke bliver folk udfordret til at være kunstnere i Lysets Land – et af
de steder i Danmark, hvor vores mest kendte kunstnere kommer fra. Det er
altså ikke nok bare at se på kunstværkerne – man skal også selv være
producent af dem.
Mulige samarbejdspartnere: Sæby Museum
Dette tema til en kulturferiepakke vil kunne underholde voksne uden børn en
hel dag i Sæby. Byen Sæby har en lang og interessant historie, som man vil
kunne formidle til de besøgende ved at lade dem følge udviklingen både
størrelsesmæssigt, arkitektonisk og industrielt, mens man bevæger sig
igennem byens hyggelige gader. Man vil kunne inddrage nogle af de mange
gamle huse i oplevelsen og desuden indtænke et besøg på det lokale
museum, Sæby Museum, som også har udstillinger, der kan være relevante i
forhold til oplevelsen. Desuden kan man knytte udvalgte restauranter med
historisk relevans til ruten og på denne måde integrere spisningen i hele
temaet. Ønsker man en mere dybdegående oplevelse, kan man desuden
bestille en guide fra Sæby Museum, som vil kunne give én et mere
gennemgående historieforløb af den interessante by.
Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring har også et åbent værksted, hvor man
har mulighed for at afprøve sine kunstneriske evner, og samtidig kan familiens
voksne udforske muséet. Dette ville også være et godt bud på en oplevelse,
der passer ind i temaet og tilgodeser hele familien.
17
kunstnernes fodspor. Her får man mulighed for at udforske kunstnernes
opvækst, stilarter og de reelle omgivelser, som specifikke kunstværker er
lavet i.
Velegnet til: 2-3 dage
Geografi: Sæby, Frederikshavn, Skagen, Løkken, Hjørring
Målgruppe: Voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Nordjyllands Kystmuseum (Sæby Museum,
Hjørring Kommune har desuden produceret en skulpturguide på nettet, hvor
man kan gå på opdagelse i forskellige kunstneres skulpturer i hele
19
kommunen . Her kan man eksempelvis se skulpturer af stenhuggeren Claus
Skagen By- og Egnsmuseum, Bangsbo Museum), Skagens Museum,
Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring Kommune
Ørntoft, der skaber skræmmende og spændende fantasivæsener i granit.
Hele denne kortlægning af de eksisterende skulpturer giver mulighed for at
tage ud på hele ture med udvalgte skulpturkunstværker.
Der har igennem tiderne været en lang række markante kunstnere fra
Vendsyssel. Hvem kan fx sige Skagen uden også at tænke på
skagensmalerne P.S. Krøyer og Michael Ancher? Disse og flere kunstnere
opholdt sig i byerne Sæby, Frederikshavn (Bangsbo Herregård), Skagen og
blandt andet Løkken. Derfra kunne de få fred og inspiration til at producere
deres kunstværker og samtidig være sammen med andre ligesindede kreative
personligheder. Mange turister kender til de kunstværker, som malerne og
digterne producerede i fx Skagen, men en anden interessant vinkel kunne
være at fortælle om den kontekst, værkerne blev lavet i. Hvorfor startede
mange af malerne således med at male bøgetræer i Sæby og Frederikshavn
og senere med at male strande og fiskere i Skagen? Hvilken situation var
Danmark i, og hvorfor havde det indvirkning på de motiver og stilarter, som
kunstnerne i Sæby, Frederikshavn, Skagen og Løkken havde? Man vil i flere
af kunstnernes tilfælde kunne gå i deres fodspor og se de bymiljøer, de
Velegnet til: 1-2 dage
Geografi: Sæby, Frederikshavn, Skagen
Målgruppe: Voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Nordjyllands Kystmuseum (Skagen By- og
Egnsmuseum, Bangsbo Museum, Sæby Museum), Franks Fiskerestaurant,
Pakhuset mfl.
Noget af det ældste bedst bevarede byggeri, der er tilbage i Frederikshavn,
Sæby og Skagen, er fiskeklyngerne. Fiskeklyngerne minder én om en tid,
hvor fiskeriet for alvor var levevejen for hundredevis af mennesker langs
kysten i Vendsyssel. Disse små, gamle huse rummer en lang række
hverdagshistorier, som er både spændende og autentiske. Man kan således
gå en tur i det, der bliver kaldt for Fiskeklyngen på Strandgade i
Frederikshavn, langs Højensvej i Gammel Skagen eller øst for Sæby Kirke på
Strandgade, og få informationer om livet, der var der. Man kan eventuelt
kombinere udflugterne med besøg på Skagen By- og Egnsmuseum eller
Sæby Museum. Som et godt supplement til gåturene kan man desuden lade
opholdt sig i, både under produktionen af kunstværkerne og når de søgte
deres inspiration. Ved at gå bag facaden på disse kendte danske kunstnere
og deres kunstværker kan man således skabe en interessant vinkel i en
oplevelse, som vil appellere og underholde turisten på en anderledes måde
end den, som typisk formidles i forbindelse med kunstnere i Vendsyssel.
I forlængelse af historierne om de mere alment kendte kunstnere fra
Vendsyssel fortæller Vendsyssel Kunstmuseum desuden historier om mere
lokale kunstnere i området omkring Hjørring. Dette gøres gennem projektet "I
sporet på kunsten", der overordnet beskæftiger sig med fire forskellige
kunstnere samt en tur omkring kirkekunst og opfordrer til at træde i
19
18
http://skulpturguide.hjoerring.dk
turisterne spise på fiskerestauranter som Franks Fiskerestaurant i Sæby eller
Pakhuset i Skagen.
Velegnet til: 2-3 dage
Geografi: Frederikshavn, Skagen, Hirtshals
Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Bangsbo Fort, Skagen Bunkermuseum,
Hirtshals Bunkermuseum
Velegnet til: 1-3 dage
Geografi: Sæby, Hjørring, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals
Målgruppe: Voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Sæby Museum
På grund af Hitlers planer om en uigennemtrængelig ”mur” mod de allieredes
angreb på fastlandet under Anden Verdenskrig var hele vestkysten af
Danmark og specielt Nordjylland et vigtigt led i det, som Hitler kaldte for
”Atlantvolden”. Mange byer som Hirtshals, Løkken, Skagen og Frederikshavn
har derfor store, imponerende og interessante bunkeranlæg i eller omkring
byerne, som til sammen fortæller en meget interessant historie om et
tidspunkt i Danmarks historie, der ændrede hverdagen drastisk for alle
mennesker i landet.
I dette kulturferietema vil man kunne fremvise nogle af de flotte og
interessante kirker, som vi har i Vendsyssel. Eventuelt kan man supplere en
sådan tur med en turistguide, der har en mere dybdegående viden inden for
området. I denne type kulturferiepakke kan man fokusere på den funktion,
kirken har haft i forhold til det samfund, den har befundet sig i gennem tiden.
Desuden knytter der sig mindre kendte, men specielle, historier til de
forskellige kirker i Vendsyssel, og dem ville det være interessant at kunne
fortælle undervejs på en kulturferie i de forskellige bymiljøer.
Man vil med denne type oplevelsespakke kunne skabe en speciel og
interessant vinkel på oplevelsen ved at fortælle historien fra de forskellige
parter i krigens side. Man vil således kunne fortælle en personlig historie om
den danske indbygger fra Søndergade i Frederikshavn, som ser den tyske
soldats tilstedeværelse som værende provokerende og stødende, men
samtidig fortælle historien om den tyske soldat, som af sin overordnede får
strenge ordrer på at kontrollere folk ved en kontrolpost og dermed uden
velvilje blive nødt til at skulle forstyrre mennesker på vej til arbejde.
Som eksempel kan nævnes Sct. Catharinæ kirke i Hjørring, der er opkaldt
efter den hellige Catharina af Alexandria, som blev halshugget af kejser
Maxentius i år 307, fordi hun ikke ville afgive sin kristne tro. Alternativt kan
man også med kirketemaet fokusere på de forskellige arkitektoniske stilarter,
der er tydelige i specielt kirkebyggeri, men man ville være nødt til at krydre
dette med fortællinger og utraditionelle indgangsvinkler.
Ved at se krigen fra forskellige vinkler kan man inddrage turisten i en
interessant oplevelse i bymiljøer i Vendsyssel, hvor man forsøger at forklare
de forskellige holdninger og opfattelser, der var under Anden Verdenskrig.
Denne type af oplevelser er noget af det, som turistorganisationerne fortæller,
altid er populære både blandt voksne uden børn, men også i høj grad
børnefamilier.
Sæby Kirke er som et andet eksempel desuden et interessant sted at
inkludere på en bytur med kirketema, blandt andet på grund af dens størrelse,
men også fordi den rummer et stort antal meget specielle kalkmalerier, der
fortæller en række bibelske historier. Dette foregår gennem mange farver,
symbolik og interessante personportrætter.
19
Velegnet til: 1-3 dage
Geografi: Frederikshavn, Hals
Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Bangsbo Museum, Krudttårnet (Bangsbo
Velegnet til: 1-2 dage
Geografi: Skagen, Hirtshals
Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Rubjerg Knude (Vendsyssel Historiske
Museum), Hals Museum
Museum), Hirtshals Museum, Skagen By- og Egnsmuseum
Den interessante krigshistorie, der binder de skandinaviske lande sammen,
kan fungere som et effektivt oplevelsestema i en kulturferiepakke. Dette
feriepakketema vil kunne inddrage interessante lokationer som Krudttårnet i
Frederikshavn samt en udstilling på Bangsbo Museum, som omhandler
forskellige aspekter af krigene. I forbindelse med udstillingen på Bangsbo
Museum er der desuden mulighed for at prøve en digital skattejagt, ”De
Glemte Kriges Sti”20, der formidler netop historien om de mange krige, som de
skandinaviske lande har deltaget i enten mod hinanden eller med hinanden.
Ved at lade de besøgende opleve historien om de skandinaviske krige vil man
kunne formidle den vigtige betydning, Frederikshavn har haft i krigene, og
omvendt, hvilken betydning krigene har haft for Frederikshavn som by.
Byerne langs vestkysten har igennem tiderne altid skulle kæmpe for at
overleve naturens voldsomme kræfter fra Vesterhavet. Samtidig har havet og
fiskeriet forsynet dem med indtægter og en levevej. Ved at lade turisten gå
langs Vesterhavet og mærke sandet under fødderne og vinden i håret og lade
dem besøge den tilsandede kirke eller resterne af Mårup Kirke kan man give
en forståelse for, hvordan Vesterhavet har været en enorm forhindring for
byerne på vestkystens udfoldelsesmuligheder. Når man ved Vesterhavet
forsøgte at bygge noget op, blev det ofte tilsandet i løbet af kort tid eller faldt
måske i havet. Man vil desuden kunne lade turisten besøge nogle af byerne
på vestkysten, hvor man stadig hiver fiskebåde op på stranden som ved
Lønstrup. Man vil desuden kunne inddrage Hirtshals Museum, som har en
interessant udstilling ved navn ”Hirtshals ved Havet”, der netop omhandler det
hårde liv ved Vesterhavet og en bys forsøg på at bygge en havn mod alle
odds for at kunne drive industrifiskeri og dermed opnå velstand. Udstillingen
på Hirtshals Museum indeholder desuden en database,
Hals Skanse, den tidligere forsvarsbebyggelse, har desuden haft betydning i
nogle af de samme skandinaviske krige, så denne kunne også anvendes
under dette tema. Hals Museum formidler desuden om dette, og der er stadig
mange dele af skansen, som man kan se og gå rundt iblandt. Derudover vil
blandt andet restauranten Skovgaards Raaling i Hou være et godt bud på et
spisested i forlængelse af turen. Dette sted har eksisteret gennem mange
skandinaviske krige og holder således til i en af Danmarks ældste privatejede
bebyggelser fra 1552.
20
”skibeterlastetmed.com”, på en touchskærm, som fortæller om nogle af alle de
skibe, der er gået ned i havet ved Jyllands vestkyst – endnu et bevis på de
kræfter som naturen har i dette område. Med denne kulturferiepakke kommer
turisten til at forstå baggrunden for de samfund, der eksisterer på vestkysten.
Til danske og svenske turister
20
Velegnet til: 1-2 dage
Geografi: Frederikshavn, Skagen, Hirtshals
Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Bangsbo Museum, Skagen By- og
Velegnet til: 1 dag
Geografi: Skagen
Målgruppe: Voksne uden børn
Mulige samarbejdspartnere: Skagen By- og Egnsmuseum, Skagens
Egnsmuseum, Skagen Fyr, Pakhuset, Hirtshals Museum, Hirtshals Fyr
Museum, Brøndums Hotel
Den nordlige del af Vendsyssel har et af Danmarks farligste farvande, som
mange skibe igennem tiderne har måttet sande. Igennem tiden er
hundredevis af skibe gået ned med mænd og last, og dette giver anledning til
en lang række spændende historier, som vil være god underholdning for
mange turister. Man kan starte turen på Bangsbo Museum i Frederikshavn,
hvor man har en skibsudstilling, som blandt andet indeholder galionsfigurer fra
skibe, der er forlist i havene omkring Vendsyssel. Man vil kunne fortælle om
sømænd fra Frederikshavn og Hirsholmene, som har kunnet tjene ekstra
penge ved at sejle ud og prøve at slæbe skibe fri, der var stødt på grund på
nogle af de sandrevler, der er langs kysten. Man vil desuden kunne inddrage
et besøg på Skagen Fyr for at vise turisten, hvordan man forsøgte at beskytte
skibene mod de farlige rev omkring Skagens Gren. Turisten vil desuden
kunne besøge Pakhuset på havnen til en frokost, hvor man også kan se
kopier af nogle af de galionsfigurer, som forliste skibe har haft i forstavnen af
skibet. Man vil desuden kunne inddrage Hirtshals Museum, som har en
Skagen er et oplagt sted at udforske forskellige arkitektoniske stilarter
gennem tiden. Inspirerende arkitekter som Ulrik Plesner og Thorvald
Bindesbøll har sat sine tydelige præg på bybilledet tilbage omkring 1900-tallet,
hvor disse interessante personligheders arkitekturstil blandt andet kan ses på
Brøndums Hotel og de charmerende fiskepakhuse. Som en interessant
indgangsvinkel kunne man, udover at vise deres værker og fortælle om dem,
også fortælle om deres liv på et mere personligt plan. Det vil være oplagt at
knytte en turistguide til en sådan kulturferiepakke, men man kan også
anvende smartphone-baseret formidling med billeder, tekst og lyd.
Til spisning (middag eller aften) på denne tur kan man lade specielt Brøndums
Hotel og også en af de mange restauranter omkring havnen være en del af
programmet. Brøndums Hotel vil være den perfekte opfølgning på netop dette
emne, da man på helt nært hold vil sidde i de omgivelser, som Ulrik Plesner
har grundlagt i sin tid.
udstilling, der inkluderer en stor skibsvragsdatabase og en udstilling omkring
Hirtshals Fyr. Denne kulturferiepakke vil inddrage turisten i nogle af de meget
dramatiske og spændende historier, der eksisterer blandt de mange skibsvrag
langs Vendsyssels kyst.
21
Informationerne i kulturferiepakkerne her skal ses som et supplement til den
information, der findes på de forskellige steder, som turisten besøger på sin
tur. Derfor vil man altid kunne finde uddybende eller andre vinkler på turens
besøgssteder undervejs. Desuden giver en turistguide også dybdegående
information i et af pakkeeksemplerne herunder.
Kulturferiepakkerne herunder er udarbejdet på dansk, men vil selvfølgelig i
Pakkeløsningerne i deres fysiske hyldeprodukt-form vil udadtil have en
den endelige udgave skulle udarbejdes i andre sprogvarianter – først og
fremmest på de mest fremtrædende sprog blandt turisterne i Danmark. Det vil
være oplagt, at pakkerne optræder lidt forskelligt på tværs af de forskellige
sprog, da man skal tage udgangspunkt i det enkelte land, man sigter mod, og
hvilke forudsætninger og viden de kommer til Danmark med. Eksempelvis har
forskellige lande varierende tilgange til Anden Verdenskrigs-historien.
forside, som skal være med til at reklamere for pakken ved meget kort at
beskrive, hvad pakken indeholder. Overskriften skal kort og hurtigt fortælle,
hvilken oplevelse man får, hvis man køber pakken. Inde i pakken vil der være
den beskrivelse, som turisten skal have med på selve turen – altså en
forholdsvist detaljeret beskrivelse af de deloplevelser, som pakken består af.
De følgende eksempler på kulturferiepakker vil med Toppen af Danmarks
ønskede justeringer kunne tages i brug og implementeres som en del af
Toppen af Danmarks satsning på området. Efter aftale med Toppen af
Danmark har vi herunder opstillet to kulturferiepakker, som foregår i ét
geografisk område, og en kulturferiepakke, som foregår flere steder på tværs
af geografien i Lysets Land – altså tre pakker ialt. Den første pakkeoplevelse
er konceptualiseret grafisk for at illustrere, hvordan selve pakken kan tage
form. De sidste to pakker vil blot være beskrevet, men vil dog som færdigt
produkt være bygget op efter samme designkoncept.
Det er værd at nævne i forbindelse med pakkeløsningerne her, at priserne
hos forskellige turismeaktører skifter en gang imellem. Her har man
selvfølgelig allerede forhandlet priser på plads til kulturferiepakkerne, men
man skal selvfølgelig være forberedt på at opdatere priserne med tiden og
lægge nye pakkepriser ud til turistorganisationer og på bestillings-websitet. Af
samme grund er det også vigtigt, at man fastsætter en holdbarhedsdato på
kulturferiepakkerne, således at der allerede fra udgivelsen er fastsat en
udskiftningsdato. Herefter kan man så løbende tage priserne op til
overvejelse.
22
23
24
25
26
27
Pakken indeholder:

Denne kulturferiepakke giver en familie mulighed for at opleve historien om
Anden Verdenskrig fra nye og anderledes vinkler på en måde, der både
underholder børn og voksne. Her kommer man desuden vidt omkring i
Vendsyssel og oplever lokale krigstidsfortællinger fra tre forskellige byer –
Frederikshavn, Skagen og Hirtshals. Turen giver både mulighed for at lære en
masse, men også mulighed for at gå på opdagelse selv og være medskaber
af hele oplevelsen.
Ophold på DanHostel i Frederikshavn, 3 overnatninger plus
morgenmad og alt inkl. på værelset
Indlogering sker dagen før turens påbegyndelse, så I er klar til turen
morgenen efter. På den sidste dag checker I ud fra hotellet om
formiddagen. Turen slutter tidligere denne dag, så I har tid til jeres
hjemtur.
1. dag – Frederikshavn


Pakken her begrænses lidt hen over året på grund af åbningstiderne ved de
forskellige turistaktører, men en god vurdering er, at man vil kunne bruge
denne kulturferiepakke både i sommersæsonen og i skuldersæsonerne. Der
er indsat en smule valgfrihed og luft i programmet nogle steder, da vi vurderer
det som en fordel, når vi har at gøre med en familietur, hvor flere personers
behov skal stilles.



Brunch på Restaurant Møllehuset
Besøg på bunkermuseet ”Bangsbo Fort”, der tydeligt vidner om
besættelsestiden
Besøg på Det Jyske Modstandsmuseum
Gåtur i Frederikshavns gader med besøg og gennemgang af
historiske steder i forhold til Anden Verdenskrig
Aftensmad på Restaurant Moby Dick
2. dag – Skagen
 Brunch på Jakobs Café i Skagen
 Gåtur igennem nogle af Skagens gader, hvor der fortælles
spændende krigstidshistorier, der ikke kendes af mange
 Valgfri tur op i Danmarks andenhøjeste fyrtårn, Skagen Fyr – det grå
fyr – hvor der er udsigt ud over den tidligere befæstede kystlinje
 Besøg på Skagen Bunkermuseum
 Udforskning af Skagens befæstningsanlæg langs Grenen
 Aftensmad på De 2 Have
Den 9. april 1940 krydsede tyske styrker den danske grænse og markerede
begyndelsen på Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig.
Med denne pakke får I en række spændende og unikke historier fra en af de
mest markante perioder i Danmarks historie – Anden Verdenskrig. Allerede
fra første dag af invasionen var Nordjylland et meget vigtigt punkt i Tysklands
angrebsplaner, og flere byer fortsatte med at være betydningsfulde for de
tyske styrker igennem hele krigen. Med denne pakke vil I opleve nogle af de
mange spændende historiske steder og personlige fortællinger, som
Vendsyssel har at byde på. Pakken indeholder en sammensat tur, hvor man
ser den tyske besættelsesmagts indvirkning på tre byer i Vendsyssel –
Frederikshavn, Skagen og Hirtshals. Pakken søger at forklare den almindelige
byboers syn på besættelsesmagten under krigen, men samtidig også at have
den menige tyske soldats syn på krigen med.
3. dag – Hirtshals
 Brunch på Café 2
 En tur til Hirtshals Fyr der har en af landets bedste udsigter – ud over
Hirtshals' befæstningsområde samt havet
 En tur til Bunkermuseet Hirtshals
 Udforskning af befæstningsanlægget og løbegravene i Hirtshals
Antal personer: 2 voksne + 2 børn
28
Pris: 5.490 kr.
Varighed: 3 dage
befæstningsområder i Danmark, ”Bangsbo Fort”, som var et af de vigtigste
områder for nazityskerne under Anden Verdenskrig. Ikke langt fra hvor I
sidder nu, har der stået tyske soldater og holdt øje med, hvem der nærmede
sig det vigtige område på de høje bakker syd for Frederikshavn, som bliver
kaldt for Pikkerbakkerne.
Dag 1 – Frederikshavn
11.30–12.40 Brunch på Restaurant Møllehuset
12.40–14.40
14.40–16.00
16.00–16.45
16.45–17.45
17.45–19.30
Besøg på bunkermuséet Bangsbo Fort
Besøg på Det Jyske Modstandsmuseum på Bangsbo Museum
Hindenburg Lager – en fortælling fra en lille pige
Tysk soldat i Frederikshavn – Horst Lange
Aftensmad på Restaurant Moby Dick
Pakken inkluderer:

4 x "Early Brunch"
Dag 2 – Skagen
Punkt 2 – Bangsbo Fort
11.00–12.15
12.15–13.30
13.30–14.45
14.45–16.00
Brunch på Jakobs Café
Krigstidshistorier fra Skagens gader
Tur til udsigtspunktet Skagen Fyr – det grå fyr
Besøg på Skagen Bunkermuseum
Bangsbo Fort ligger en 5 minutters
køretur væk – lige syd for
Frederikshavn. Når I kommer op til
fortet, skal I ud på en historierundvisning med en guide kl. 13. Her
vil I finde ud af, hvorfor de tyske
styrker var så interesserede i
Frederikshavn og Nordjylland generelt
allerede den første dag i krigen. Der vil blive fortalt om, hvorfor tyskerne
placerede de store bunkeranlæg på toppen af bakken, samt om Tysklands
grunde til at angribe Danmark, Danmarks rolle under krigen, hverdagen under
krigen og Frederikshavns rolle under krigen. Der vil efter rundvisningen være
mulighed for at gå rundt i det spændende og helt unikke område på Bangsbo
Fort, hvor de fleste bunkere frit kan udforskes af jer.
16.00–17.45 Udforskning af Skagens befæstningsanlæg langs Grenen
17.45–20.00 Aftensmad på Brøndum Hotel
Dag 3 – Hirtshals
11.00–12.15 Brunch på Café 2
12.15–13.00 Udsigt over befæstningsområdet fra Hirtshals Fyr
13.00–15.00 Besøg på Bunkermuseet Hirtshals og udforskning af
15.00
befæstningsanlæg og løbegrave
Afrejse – tak for denne gang
Pakken inkluderer:
Dag 1 – Frederikshavn
Punkt 1 – Møllehuset
Som det første på turen starter vi med brunch på Restaurant Møllehuset.
Møllehuset ligger kun få hundrede meter fra et af de største
29

Guidet rundvisning kl. 13.00

Adgangsbillet for 4 personer til Bangsbo Forts udstillinger
Punkt 3 – Det Jyske Modstandsmuseum
Frederikshavn var, som I også fik at vide på Bangsbo Fort, under krigen en
vigtig by for den tyske værnemagt. Byen havde med sin store havn og
forholdsvist korte rute til Norge en perfekt lokation til de krigsoperationer, som
tyskerne havde planlagt. Dette gjaldt specielt angrebet på og fastholdelsen af
Norge og det at have befæstede byer som en del af den såkaldte Atlantvold,
som Hitler havde udtænkt som beskyttelse mod de allieredes mulige invasion.
Efter at have fået en grundig introduktion
til Anden Verdenskrig og Frederikshavns
rolle herunder vil vi fortælle jer mere om
modstandsaktiviteten i området.
Frederikshavn havde nemlig en
modstandsbevægelse, der under krigen
både foretog illegalt bladtrykkeri,
sabotage- og spionageaktivitet samt
transport af flygtninge til Sverige. Disse opgaver og aktiviteter blev udført af
modige borgere, der ikke uden videre ville finde sig i nazityskernes
tilstedeværelse. På denne måde foregik alle modstandsaktiviteterne
organiseret og planlagt på hemmelige lokationer rundt omkring i
Frederikshavn. Man skulle dog hele tiden tage sig i agt for de mange stikkere,
der fandtes rundt omkring blandt den danske befolkning og hele tiden
udgjorde en stor trussel på livet for modstandsbevægelsen.
Hvis I går til punkt 4 på
kortet (Skippergade 19 i
Frederikshavn), vil I kunne
se det område, der under
Anden Verdenskrig hed
”Hindenburg Lager”. Der
ligger i dag politistation,
posthus og banegård m.m.,
men under Anden
Verdenskrig var
Hindenburg Lager et
kæmpestort område, hvor soldater, som skulle til og fra Norge med
transportskibe, opholdt sig. Der var plads til flere tusinde soldater i
barakkerne, som var blevet opført her i området.
I skal i bilen igen og køre ned til Bangsbo Museum. Her skal I ind på Det
Jyske Modstandsmuseum og se, hvordan det var at være modstandsmand
under Anden Verdenskrig. Dette foregår i en dyster udstilling, hvor I kan se
rigtige eksemplarer af illegale blade fra krigstiden, våben, flyrester, billeder og
spændende historier samt et oplevelsesrum, hvor I ser en gengivelse af en
våbennedkastningsscene.
En dansk pige ved navn Anne-Margrete Bang boede i Danmarksgade 23 og
kunne derfor se over på Hindenburg-området, hvor de tyske soldater på vej til
Norge opholdt sig. Hun har fortalt om, hvordan hun med faderens kikkert sad
og kiggede ned over Hindenburg Lager og udpegede nogle piger, som var
blevet for venlige over for de tyske soldater – det som man under krigen
kaldte for ”feltmadrasser”. Disse piger var meget upopulære under og lige
efter krigen, da man mente, at de havde forrådt Danmark ved at ”sove med
fjenden”. Disse informationer kunne så videregives til andre, så man vidste,
hvem af de lokale piger man skulle passe på at snakke for meget med, da de
ville kunne stikke én.
Punkt 4 – Hindenburg Lager – en fortælling fra en lille pige
Efter besøget på Bangsbo Fort skal I køre i bil ned til Frederikshavn by. Der vil
være parkeringsmulighed ved Skandiatorv midt i byen eller ved Skippergade
ved busstationen. Bemærk mht. parkering, at bilen skal stå omkring 5 timer
her. Vi skal nu gå en tur ned igennem Frederikshavn og samtidig høre om
nogle af de steder og bygninger, som har haft med Anden Verdenskrig at gøre
i sin tid.
Frederikshavn Havn blev i stor udstrækning brugt af tyske krigsskibe – både
som almindelig krigshavn, men også som en reparationshavn hvor tyske skibe
30
kunne få repareret nogle af de skader, som de pådrog sig på deres missioner.
Under besættelsen havde havnen trafik af tyske transportskibe, tankskibe,
destroyere, minelæggere, forpostbåde, ubåde og andre skibe, så det var en
stor og vigtig havn for tyskerne.
under Anden Verdenskrig. For at forstå krigen er man nødt til at se den fra
forskellige vinkler. Det var nemlig langt fra alle tyske soldater, som ønskede at
deltage i krigen og angribe fremmede lande, men de havde ikke noget valg,
da de fik ordre fra deres overordnede og derfor blev nødt til at adlyde. De
tyske soldater kunne blive sendt mange forskellige steder hen i Europa, hvor
Netop fordi havnen var af så stor betydning for tyskerne, havde man sørget
for at beskytte den så godt som muligt. Besættelsesmagten opførte således
Tyskland førte krig. Et af disse steder var Frederikshavn i Danmark. Flere af
soldaterne var således mange hundrede kilometer væk fra deres familie og
hjemstavn og blev sat til at udføre opgaver, som de måske ikke en gang
havde lyst til.
befæstningsanlæg på havnen. Det blev til 9 svære betonbunkere og et utal af
mindre bunkere. Nord for Hindenburg Lager blev anlagt et kanonbatteri
bestående af fire danske 75mm-kanoner, som tyskerne havde overtaget fra
Danmark under besættelsen. På Nordre Mole i den nordlige ende af havnen
blev opsat en 50mm-kanon til at bekæmpe fjendtlige skibe, der ville entre
havnen. Havneindsejlingen blev forsynet med et stålnet, der kunne lukke for
trafik ind og ud af havnen – også under vandet. Sidst og ikke mindst blev alle
havnekajer mineret, og der blev endda placeret store miner under vandet i og
uden for indsejlingen. Minerne kunne bringes til eksplosion fra en lille bunker
på det ene molehoved og fra en bygning på havnepladsen.
Menneskers opfattelse af forholdene under krigen afhænger som bekendt af
øjnene, der ser. Mens Anden Verdenskrig var ensbetydende med rationering
og varemangel, fik tyske soldater nærmest julelys i øjnene ved mødet med
udbuddet i de danske butikker, der var langt bedre end hjemme i Tyskland.
Hverdagen for en tysk soldat i det besatte Danmark var, sammenlignet med
andre steder hvor man kunne komme hen som tysk soldat under krigen,
således nærmest et himmerige. Det var et slaraffenland af mad, drikke, musik
og andre varer, som man ikke kunne få fat i i Tyskland under krigen. Den
tyske soldat Horst Lange fortæller således: ”Jeg kunne ikke komme mig over
min forbavselse ved mine første besøg i de omtalte musik- og
pladeforretninger. Plader og atter plader, frem for alt et utal af amerikanske og
engelske af enhver art fra de berømte mærker. (...) Det var helt ufatteligt!”
Horst Lange fortæller desuden, at: ”Kød og andre levnedsmidler kunne fås
uden rationeringskort og i tilstrækkelige mængder. Madvarer og tøj var også
det største ønske for soldaterne, så langt kronerne slog til.”
Alle veje, der førte til havnen,
blev spærret med betonmure
(som på billedet der er fra
Tordenskjoldsgade), hvoraf
nogle var indrettet til passage,
der dog kunne lukkes for. Alt
blev indrettet til, at havnen
kunne gøres til en modstandsrede, og det var også tyskernes navn for havnen
– nemlig ”Widerstandsnester Hafen”. Det var altså alt i alt en meget stærkt
befæstet havn og by under Anden Verdenskrig.
Selvom de tyske soldater følte, at der var rigeligt af alt, var rationeringen dog
til at føle på for den danske befolkning, der før krigen havde været vant til
meget bedre forhold. Der blev indført rationering på en lang række varer, for
at de kunne slå til blandt befolkningen. Mange varer udgik af sortimentet, og
man fandt derfor på flere erstatningsvarer af svingende kvalitet for at
imødekomme behovet. En af disse varer var fx kaffe.
Punkt 5 – Tysk soldat i Frederikshavn
Hvis I går til punkt 5 på kortet – Danmarksgade, gågaden – kommer I til at gå
igennem en del af Frederikshavn, hvor der også har været meget tysk aktivitet
31
Som besættelsen udviklede sig
mere og mere voldeligt i
Danmark, blev man nødt til at
foretage foranstaltninger for at
værne sig mod skud og
Gå en tur ned igennem Frederikshavns gågade og se nogle af de mange
spændende forretninger, som byen stadig byder på den dag i dag. Forestil jer
samtidig, hvordan byen har været under Anden Verdenskrig, da byen og
havnen var fyldt med tyske soldater, og man skulle have et adgangskort for
bare at bevæge sig rundt i byen. Vi er lidt heldigere i dag!
vildfarende sprængstykker i
gaderne. Mange forretninger
prøvede derfor med brædder og
Punkt 6 – Aftensmad på Restaurant Moby Dick
plader at dække deres facader
til. Dette var fx tilfældet på
Danmarksgade 64, hvor kaffehandleren havde fundet en kreativ måde at
dække facaden til på, men samtidig have en indbydende forretning. Nu for
tiden ligger der en Danske Bank-afdeling og en Sportmaster-butik.
Kun få minutters gang fra den
havn, som værnemagten under
Anden Verdenskrig brugte til sine
missioner i Kattegat ligger den
hyggelige restaurant Moby Dick.
Restauranten serverer både
skaldyr og oksekød. Om
sommeren er det muligt at sidde i
restaurantens hyggelige
baghave.
Også hos isenkræmmer Victor
Sørensen i Danmarksgade 63
kunne man se, hvordan man
havde sikret sig med små
vinduer, hvor man havde
mulighed for at slå låger for
vinduerne, hvis der var ekstra
meget farlig aktivitet i byen.
Pakken inkluderer:

Det var ikke alle
frederikshavnere, der fandt sig
ubetinget i tyskernes tilstedeværelse. Således fortælles der om, hvordan det
igennem hele besættelsen kom til små sammenstød mellem tyskerne og den
lokale befolkning. Både på gaden og på værtshuse kunne man således se
masseslagsmål, hvor berusede fiskere og tyske marinesoldater lod sig
provokere til at gå i kødet på hinanden. Hos politiet i Frederikshavn blev der
på to et halvt år således registreret i alt 68 sammenstød mellem lokale
borgere og folk fra værnemagten. Så Frederikshavn var i besættelsesårene
langt fra nogen fredens havn.
4 x Moby Dick Buffet
Efter turen
Efter en veloverstået middag kan man med fordel gå en tur ved den hyggelige
havn og se på nogle af de mange spændende skibe, som lægger til ved en af
de mange kaje i havnen dagligt. Nyd at I kan gå rundt i området uden at blive
antastet af en tysk soldat, som vil se jeres adgangspapirer eller råber efter jer,
fordi I er ude efter mørkets frembrud.
32
Dag 2 – Skagen
Punkt 2 – Krigstidshistorier fra en lokal familie
De tyske besættelsestropper ankom til Skagen d. 9. april om eftermiddagen
Efter en veloverstået brunch skal I bevæge jer sydpå ad Skolevej – igennem
og ændrede med et slag den driftige fiskerby. Det store englandsfiskeri, der
havde givet gode penge, stoppede, og selv hjemmefiskeriet truedes, da
tyskerne udlagde miner i Nordsøen. Faren ved at tage på havet blev pludselig
endnu større, og både under og efter krigen blev mange skagenskuttere
minesprængt.
den spændende midtby hvor de tyske soldater i sin tid har patruljeret og
benyttet sig af butikkernes store udbud af varer. Når I når til hjørnet af
Skolevej og Østre Strandvej, skal I stoppe ved det gamle sømandshjem på
Østre Strandvej 2.
Omkring Skagens centrum finder man også spændende fortællinger, hvis
Tyskland havde en interesse i Skagen, da den havde en havn, hvorfra man
kunne sejle til Norge og fortsætte invasionen der. Byen var desuden et vigtigt
punkt i den Atlantvold, som Hitler havde planer om at bygge for at imødegå de
allieredes invasion af det europæiske fastland.
man graver dybere i historien og lytter til folk, der har været her under
besættelsen og har set og mærket nazityskernes tilstedeværelse på egen
hånd. Således kan vi høre historien om en lille familie fra Skagen ikke længe
21
før Anden Verdenskrigs afslutning . Historien fortælles af sønnen Kurt, der
har oplevet de tyske soldaterpatruljer, de militære køretøjer igennem byen og
de illegale radionyheder fra London. De tyske soldater havde blandt andet
fået opsat små mandskabsbunkere inde i byen, hvorfra de patruljerede op og
ned ad gaderne.
Punkt 1 – Brunch på Jakobs Café
I starter med brunch på Jakobs
Café, der ligger centralt i
Skagen. Stedet serverer både
indendørs og udendørs, hvor de
har en hyggelig terasse.
Parkering findes ved Fakta på
hjørnet af Skolevej og Chr. Xs
Vej, og der skal påregnes ca. 3
timers parkering. Herefter
bevæger I jer ned ad Skolevej,
indtil I kommer til Jakobs Café – ca. 150 meters gang fra parkeringspladsen.
Dog skal vi først se lidt længere tilbage i tiden. Som nævnt tidligere skal I
stoppe ved det gamle sømandshjem på Østre Strandvej 2 (punkt 3 på kortet).
Når I når dertil, kan I læse videre her.
Punkt 3 – Om Kurts fars møde med besættelsesmagten
Skagen Sømandshjem, som I ser
her, har eksisteret siden 1909 og
huset mange forskellige
mennesker. Under Anden
Verdenskrig husede stedet også
en del tyske soldater, som blandt
Inkluderet i pakken:

2 x "Stor brunchtallerken"

2 x "Lille brunchtallerken"
andet blev sendt hjem herfra ved
21
Historien heri har sit ophav i fortællinger og billeder fra Skagen
Lokalhistorisk Forening og Skagen By- og Egnsmuseum
33
krigens afslutning. Men mere om det senere. I skal nu bevæge jer østpå ad
Østre Strandvej, indtil I kommer til Holstvej, hvor I skal dreje til venstre. Når I
går hen ad Østre Strandvej, vil det være en god idé at tage en afstikker ned til
havnen, som I har på højre hånd. Her vil I se steder, hvor der har været meget
trafik under krigen – både fra tyskernes og de danske fiskeres side, men også
EMKE blev senere af tyskerne overgivet til Fyr- og Vagervæsenet og
bemandet med personel fra Søværnet. Første fører var søløjtnant Peter
Wethje, som benyttede lejligheden til at smugle jøder og meddelelser til
Sverige. Dette fik dog en brat afslutning, da søløjtnant Peter Wethje og
besætningen i maj 1944 blev arresteret af tyskerne efter at have foretaget en
fra modstandsfolk der har hjulpet med at smugle jødiske flygtninge og
hemmelige informationer ud af landet.
illegal persontransport til Høganäs i Sverige. Søløjtnant Wethje og
besætningen blev fængslet og sendt til Frøslevlejren. Søløjtnant Peter Wethje
blev senere sendt til en koncentrationslejr i Tyskland, hvilket han heldigvis
Mens vi bevæger os østpå tæt på havnen, skal vi tilbage til 1943 og høre
historien om Kurts far, der var fiskeskipper. I starten af 1943 havde han lige
modtaget sin nye kutter EMKE fra Langø Værft, og han befandt sig med
kutteren i Hundested, da tyskerne den 29. august 1943 overtog resterne af
den sænkede danske flåde. Han og besætningen blev samme dag arresteret
af tyskerne, der kom ombord med et hold bestående af en Oberfeldtwebel og
fem menige. Han fik en pistol i nakken med besked om at starte op og sejle
kutteren til Gilleleje.
overlevede. Resten af besætningen forblev interneret i Frøslevlejren indtil
befrielsen.
Punkt 4 – Befrielsen i Skagen
Fra Østre Strandvej drejer I til
venstre op ad Holstvej og
fortsætter, indtil I når til Hotel Petit
Skagen. I står nu på et sted, hvor
der i sin tid var opsat en
tankspærring, som det også ses
på billedet her. Disse var opsat
mange steder rundt omkring i de
forskellige byer, hvor de tyske
soldater patruljerede, og på denne
måde blev byerne til dels afspærrede fra omverdenen. Nogle bygninger her
ser anderledes ud, end de gjorde dengang, men bygningen, der huser Hotel
Petit Skagen, ligger her stadig og ligner stort set sig selv fra dengang.
To dage senere, den 2. september, blev han af tyskerne taget med ind til
København, hvor han fik udleveret en tysk passértilladelse, der gav ham
tilladelse til at rejse hjem til Skagen. Den danske maskinmester ombord
saboterede senere samme dag maskinen ved at hælde sukker i
forbrugstanken, hvilket resulterede i, at kutteren i lang tid måtte ligge inaktiv,
uden at tyskerne kunne bruge den.
Kurts far fik et job som skipper på en anden kutter fra Skagen og fiskede
resten af krigen fra Skagen. De områder, de kunne fiske i, var meget
begrænsede på grund af minefare. Så efter 1943 var han aldrig i Nordsøen,
men fiskede mest i Kattegat, hvor kutterne fra Skagen af og til mødte svenske
fiskekuttere, som de kunne købe snus, tobak og andre rationerede varer af.
Disse møder mellem danske og svenske fiskekuttere blev også brugt til at
overføre informationer og flygtede jøder fra havnene i Sæby, Frederikshavn
og Skagen. Dette vidste tyskerne efterhånden godt, så derfor blev der af og til
Gå mod vest og følg kortet tilbage til parkeringspladsen. På vej tilbage til bilen
og eventuelt på køreturen videre skal I høre om befrielsen den 5. maj set med
Kurts families øjne.
lavet spotcheck i kutterne, før de sejlede på fiskeri, og igen når de kom ind fra
havet. De fandt dog aldrig noget hos Kurts far.
34
Hele dagen d. 4. maj 1945 er der gået rygter rundt i byen om krigens
afslutning, og om aftenen, efter at Kurt er gået i seng, står han op og lister sig
op til stuen og hører med, mens familien samles om radioen. Som så mange
andre dage lyttes der på radioen illegalt til London for at høre sidste nyt fra
krigen. Hele dagen i dag har der stort set ikke været tyskere at se i gaderne,
Pludselig opdagede hun Kurt, der sad i en lænestol og sagde: "Hvad laver du
her, knægt - skulle du ikke være i seng?"
hvor de ellers plejer at marchere ned ad Vinkelvej fra deres mandskabsbunkere for enden af vejen, og stemningen har i det hele taget været speciel.
Mens Kurts far satte øl, snaps og Kijaffa på bordet, kunne Kurt se, at
mørklægningsgardinerne hos Jørgen Ottesens og Peter Madsens forældres
huse på Vinkelvej blev fjernet, og der blev tændt lys i alle stuerne. Senere, da
"Nej", sagde Kurts far, der netop kom ind i stuen med øl, snaps og en flaske
Kijaffa, "han har i dagens anledning fået lov til at være oppe lidt endnu."
Pludselig klokken 20.30 startede oplæser Johannes G. Sørensen
nyhedsudsendelsen, og mens han fortalte en helt masse om krigen, som ikke
sagde Kurt noget, var alle inde i stuen tavse. Kurt stod klar til at løbe
nedenunder, hvis hans mor skulle komme ud.
Kurt kort kiggede ud af vinduet, kunne han se, at alle husene i nærheden
havde fjernet mørklægningsgardinerne og tændt lys i stuerne.
Der blev nu skålet rundt om bordet, og Kurt fik et glas saftevand, så han
kunne skåle med de andre, og fik så besked på at skrubbe i seng, så snart
han havde drukket ud.
Klokken 20.36 lød det pludselig inde fra stuen: "Her er London, her er London
- I dette øjeblik meddeles det, at feltmarskal Montgomery har meddelt den
allierede overkommando, at alle fjendtlige styrker i Holland, Nordvesttyskland
Næste dag listede Kurt og en af hans venner ned i byen, hvor der var lidt
optøjer og hørtes enkelte skud forskellige steder. Nede i byen var de vidne til,
at en flok unge fyre klippede håret af nogle unge piger og jagede dem ned
igennem byen, mens de råbte "feltmadras" og "tyskertøs" efter dem. Der var
og Danmark, herunder Helgoland og de frisiske øer, har overgivet sig til den
21. armégruppe med virkning fra kl. 8 i morgen den 5. maj."
Budskabet blev efterfulgt af tonerne fra kongesangen "Kong Christian stod
ved højen mast", men kongesangen blev nu overdøvet af jubelråb inde fra
stuen, og Kurt kunne høre, at de dansede rundt derinde. Lige som Kurt skulle
til at trække sig tilbage, gik døren op, og onkel Willy stod i døren efterfulgt af
Kurts far.
tale om de piger, som I hørte om dagen før, der var blevet lidt for venlige over
for tyskerne under krigen, og det havde længe vakt vrede blandt modstandsmænd og de andre lokale. Kurt forstod ikke på det tidspunkt, hvad det hele gik
ud på, og hvorfor pigerne fik denne hårde behandling, og det må da også
have været en underlig oplevelse for en lille dreng.
Onkel Willy, der altid havde et godt humør og altid var fuld af narrestreger,
sagde med et stort smil: "Nå, din lille bandit, du lytter nok ved dørene - skulle
du ikke være i seng?"
På denne måde kan man sige, at krigen ikke bare kan gengives sort og hvidt.
Der er mange vinkler på besættelsestiden, og der er sket mange forfærdelige
ting på den tid.
Kurt fik dog i dagens anledning lov til at være lidt længere oppe, og da han
Nogle dage senere har Kurt, under skarpt opsyn af tjenestepigen i huset, stået
ude ved havelågen og set, at der kørte en del lastbiler rundt på Chr. X's Vej
kom ind i stuen, var hans mor i gang med at rulle mørklægningsgardinerne
op. Hun havde stadig ikke set Kurt, som stille listede ind, mens Kurts far og
onkel Willy gik ud for at hente nogle øl og en flaske snaps, der var gemt til
lejligheden.
og Vinkelvej. På ladet var der en masse bevæbnede mænd, nogle i uniform
med hjelm på, og andre civile med en sort blankskygget kasket - alle med
armbind.
35
Derudover kom der de følgende
dage efter befrielsen en masse
ældre tyske soldater gående og
cyklende ned ad Chr. X's Vej på vej
hjem til det sønderbombede
udsigtspunkt, hvor I kan se et meget stort stykke kystlinje og helt ud omkring
Grenen. På denne måde kan I se, hvordan den tyske besættelsesmagt har
bygget bunkere hele vejen rundt langs kysten – en del af det der også kaldtes
for Atlantvolden, som skulle forsvare kystlinjen mod en fjendtlig invasion.
Inkluderet i pakken:
Tyskland. De fleste var belæssede
med deres udrustning - dog uden
våben, men også med en del ting

som de havde stjålet, mens de var
soldater i Skagen. De kom kørende
i hestevogne, i biler og på motorcykler, og nogle havde gamle barnevogne og
trillebøre, som de havde fyldt op med alt muligt, som de kunne bruge, når de
kom hjem. Men de kom ikke så langt, for umiddelbart før de kom til Vester
Opsyn, blev de stoppet af modstandsbevægelsens folk, der undersøgte, om
de havde afleveret alle deres våben, inklusive bajonetter. Derefter blev biler,
Adgangsbillet for 4 personer til Skagen Fyr
Punkt 6 – Skagen Bunkermuseum
For at få både et lokalt og
internationalt perspektiv på
verdenskrigshistorien skal vi nu
køre hen til et lille sted ved navn
Skagen Bunkermuseum ikke langt
fra Danmarks nordligste punkt,
Grenen. Dette er et lidt anderledes
sted, hvor I får en lidt bredere
vinkel på Anden Verdenskrig, men
der fortælles også lokale historier og vises spændende genstande, der er
blevet efterladt efter besættelsestiden. Desuden fortælles de velkendte
fiskerhistorier om transporten af flygtninge og modstandsfolk, og I kan finde
en model over hele befæstningsområdet på Grenen.
motorcykler, cykler, barnevogne og alt det, der ikke var personlig udrustning
og ejendom, taget fra dem, hvorefter de fik besked på at gå de ca. 400 km til
grænsen. Nogle af tyskerne nåede dog at komme afsted, før
modstandsbevægelsens folk var på plads ved Vester Opsyn. De blev dog
hurtigt trætte af at slæbe på udrustningen og de stjålne ting, hvorfor de smed
mange af tingene i grøftekanten mellem Skagen og Frederikshavn.
Punkt 5 – Udsigtspunktet Skagen Fyr – det grå fyr
Tilbage ved bilen skal I køre ud til
punkt 5 på kortet – Skagen Fyr.
Dette fyr fra 1858 er Danmarks
andenhøjeste med en højde på 46
meter, og hvis I har mod på det,
kan I som en del af pakken her gå
ind og op til toppen af tårnet.
Inkluderet i pakken:

Herfra har I det perfekte
36
Adgangsbillet for 4 personer til Skagen Bunkermuseum
Punkt 7 – Udforskning af Skagens befæstningsanlæg
Nu skal I køre en smule længere
dér samarbejdet med de få aktive i modstandsbevægelsens M-gruppe - en
lokal aktiv gruppe der blev kaldt Marling-gruppen, som på daværende
tidspunkt lavede sabotage mod tyskerne.
mod nord og parkere ved den
store parkeringsplads. I befinder
jer meget tæt på Danmarks
nordligste punkt, Grenen. Her har I
Af de mange modstandsfolk, der dukkede op den 5. maj, fortalte Kurts far, var
det kun nogle ganske få, der havde været aktive under krigen. Resten var
medløbere, som, nu da tyskerne havde tabt, var blevet modstandsfolk og kom
nu mulighed for at gå rundt langs
kysten og med egne øjne se
resterne af bunkeranlæggene, der
ligger rundt omkring. Der er mange
forskellige af slagsen, og I kan frit gå på opdagelse rundt i området.
frem i lyset. Kurts far sagde, at han kendte navnene på de fleste aktive og
havde gjort det længe, men det var jo ikke noget, man snakkede om før nu.
Én af dem var, fortalte han Kurts mor og barnepigen, Alex Jørgensen, som
var den sejlmager, Kurts far havde købt udstyr til kutteren hos.
Han fortalte også, at der den 5. maj, dagen efter kapitulationen, var nogle
unge tyske SS-soldater, som var indkvarteret på Sømandshjemmet, der ikke
ville aflevere deres våben og udrustning. De var dog kommet på andre tanker,
da de lokale modstandsfolk truede med at angribe dem. Derudover var der,
Punkt 8 – Aftensmad på De 2 Have
fortalte han, også mange i Skagen, som under krigen havde arbejdet for
tyskerne, enten frivilligt eller tvunget. Sømandshjemmet, der bliver nævnt her,
er det, som I gik forbi tidligere i dag.
I skal nu tilbage til
stedet, hvor I har
parkeret bilen. Samme
sted ligger der en
restaurant ved navn
De 2 Have, hvor I skal
spise aftensmad. Fra
De, som havde været mest
tyskervenlige og havde tjent tykt
på tyskerne, blev sammen med
stikkere hentet i deres hjem og
samlet nede på Brøndums Hotel,
som også havde været okkuperet
af tyskerne under krigen. Her blev
deres identitet undersøgt af politi
og modstandsfolk, hvorefter de
blev kørt til fængslet i Frederikshavn.
denne restaurant er der desuden udsigt ud over befæstningsområdet på
Grenen.
Når I sidder komfortabelt og venter på aftensmåltidet, kan vi jo passende
vende tilbage til Kurts familie og dagene lige efter Danmarks befrielse fra
Nazitysklands besættelsesmagt.
Dagene efter Danmarks befrielse fortalte Kurts far hver aften til aftensmaden
Til formålet havde modstandsbevægelsen lavet et landsdækkende arkiv, som
lå klar til at blive brugt, når krigen sluttede. Desværre blev der i den
forbindelse også taget uskyldige med, som ikke havde gjort noget – noget
om alt det, som skete nede i byen, og Kurts ører stod på stilke for at få det
hele med. Han fortalte, at det nu vrimlede med modstandsfolk, og at der også
var dukket nogle få politibetjente op. De havde, siden tyskerne havde taget
deres kollegaer i september 1944, skjult sig på bondegårdene i oplandet og
37
som man først fandt ud af, da rygterne om dem allerede var spredt ud over
hele byen.
og Vesteuropa. Da kyststrækningen i vest ikke måtte blive for sårbar over for
eventuelle engelske angreb, blev kystbatterier et vigtigt led i forsvaret af
kysten – herunder også i beskyttelsen af havnen i Hirtshals.
Inkluderet i pakken:

4 x 2-retters menu (frit valg mellem 3 hovedretter og 3 desserter –
spørg i restauranten)
Punkt 1 – Café 2
Som det første i dag vil vi invitere
på en lækker brunch på den
hyggelige Café 2. Mens I spiser,
Efter turen
kan I nyde den smukke udsigt ud
over Vesterhavet og Hirtshals
Havn – den samme havn som var
én af grundene til, at den tyske
værnemagt byggede et enormt
bunkeranlæg skjult i klitterne
omkring Hirtshals.
Når I kommer mætte ud fra De 2 Have efter en veloverstået tur i Skagen,
skulle I gerne vide ting om Anden Verdenskrig, som I ikke var klar over før, og
det er måske nemmere at forestille sig, hvordan livet under besættelsen har
været for de lokale i et fiskersamfund som i Skagen. I dag kan I være glade
for, at I rent faktisk kan komme tilbage til DanHostel i Frederikshavn på
mindre end en time i stedet for at blive stoppet af soldater ved en af
vejspærringerne i Skagen.
Inkluderet i pakken:

Dag 3 – Hirtshals
Da Danmark d. 9. april 1940 blev besat af den tyske værnemagt, havde
tyskerne ikke nogen plan om at tildele Hirtshals nogen speciel rolle i
besættelsen af landet. Men da Hirtshals Havn i vinteren 1940/41 lå isfri, til
forskel fra de øvrige havne i Nordjylland, øgedes opmærksomheden omkring
byen, hvor der nu fra havnen blandt andet blev transporteret sild fra Norge til
Tyskland via Hirtshals.
I takt med at Hirtshals Havn fik større betydning for tyskerne, skulle forsvaret
af havnen ligeledes udbygges. Tyskland var dog kommet i besiddelse af så
lange kyststrækninger gennem erobring af land i Nord- og Vesteuropa, at den
tyske flåde hverken havde materiel eller mandskab nok til at beskytte hele
strækningen. Ydermere havde tyskerne planlagt et angreb på Sovjetunionen,
hvilket ville betyde, at langt de fleste tropper ville blive rykket østpå fra Nord38
2 x brunchtallerken (til i alt 4 personer)
Punkt 2 – Hirtshals Fyr
Inkluderet i pakken:

Med maven fuld kan I nu køre
mod sydvest, hvor I på adressen
Fyret 2 finder det imponerende
Hirtshals Fyr. Dette fyr blev under
Anden Verdenskrig brugt af de
Adgangsbillet for 4 personer til Hirtshals Fyr
Punkt 3 – Hirtshals Bunkermuseum og det omkringliggende
bunkerområde
tyske styrker som
observationstårn mod de allierede
– og man kan godt forstå hvorfor.
Fyret er nemlig 35 meter højt og
ligger desuden højt over havoverfladen, så man kan se meget langt fra fyret,
hvilket naturligvis var en fordel for de tyske styrker. De, der har lyst til at se
den imponerende udsigt for enden af de 144 trin, må meget gerne gå op i
fyret. Fra fyret kan man i retningen nordøst se Hirtshals by med havnen, de
mange fiskebåde og havneterminalen for ColorLine, der sejler til Norge. I
retning vest kan man se det smukke Vesterhav, som strækker sig langt ud i
horisonten. Det er denne horisont,
som tyske vagtposter har stået og
spejdet ud over for at udpege
allierede fly og skibe. Mod syd kan
man se det store bunkerområde,
som tyskerne opførte i krigsårene
med over 70 bunkere med
forskellige funktioner. Imellem
mange af bunkerne er der
løbegrave, hvor de tyske soldater
kunne komme forholdsvist sikkert frem og tilbage mellem bunkerne under et
eventuelt angreb. På billedet her kan I se en tysk soldat, som står vagt i
fyrtårnet og kigger i retning nordøst mod Hirtshals by. Han stod altså samme
sted, som I står lige nu, for 70 år siden. Når I har set jer godt omkring fra fyret,
I en mandskabsbunker tæt ved
Hirtshals Fyr har man indrettet et
lille bunkermuseum, der på
simpel, men effektiv, vis fortæller
om det enorme bunkeranlæg, som
de tyske styrker byggede for at
forsvare Hirtshals Havn og som
en del af Atlantvolden. På museet
kan man se, hvordan indretningen
og hverdagen så ud for en typisk menig soldat. Man kan på en række
ophængte plancher se billeder fra området under krigen. Både opbygningen
af bunkerområdet, men også hverdagen er afbildet i de autentiske rum.
Efter besøget på bunkermuseet er
det tid til at bevæge sig ud i
området syd for fyret for på egen
hånd at udforske de mange
spændende bunkere og deres
funktion. Når man langt nok
sydpå, er det muligt at komme
ned på den flotte sandstrand,
hvorfra man kan se, at nogle af de
store, grå betonbygninger fra krigen langsomt er ved at glide i havet.
kan I gå ned fra fyret igen og gå mod Bunkermuseet ca. 200 meter i retning
nordøst i forhold til fyret.
Det lader til, at det hav, som de tyske soldater frygtede, at den allierede
invasion skulle komme fra, og derfor byggede bunkerne ved, omsider er ved
at få tag i de tyske stillinger og hive dem i havet.
39
Efter oplevelsen...
Like os på Facebook og få 10% rabat på din næste ferie!
Hvis du synes godt om Lysets Land TemaTours, hvorfor så ikke dele
det med dine venner på Facebook, så de kan få glæde af samme gode
oplevelser. Vi belønner med 10% rabat på din næste TemaTours ferie!
Gå ind på: facebook.com/tematours
Vi håber, at I på denne tur har fået et indblik i den omfattende og meget
spændende historie, som knytter sig til den vendsysselske kyst i forbindelse
med besættelsen. De tyske styrker byggede på de kun 5 år, de var i landet,
over 7500 bunkere, og mange af disse lå i Vendsyssel. Dette siger noget om
de tyske styrkers frygt for en allieret invasion i Danmark, som så senere skulle
kunne angribe Tyskland ”fra siden”.
Mange af de grå bunkere, som ligger tilbage rundt omkring i landet, har
historier at fortælle. Disse historier minder os om en tid, hvor hele verden var i
krig, og mennesker gjorde forfærdelige ting mod hinanden. Store dele af
befolkninger og samfund blev udryddet eller forfulgt blot på grund af deres
politiske overbevisning eller race.
Det er vigtigt at huske på de
historier og fortællinger, som
bunkerne gemmer på. Kun ved at
huske på det, der skete i fortiden,
vil man kunne undgå krig i
fremtiden.
Vi håber, at I har haft en god tur,
og at I har fået nye og spændende perspektiver på Anden Verdenskrigs
historie. Derudover håber vi, at I i fremtiden endnu en gang vil overveje at
benytte jer af Lysets Land - TemaTours.
Del dine oplevelser med andre!
Har du og din familie haft en god ferieoplevelse og taget billeder
af den? Så kan I uploade billederne til Lysets Lands hjemmeside
og være med i lodtrækningen om en TemaTours-ferie for to
personer. Se mere på www.lysetsland.dk/tematours
40
Hvis man er i bil, bør personen bag rattet ikke drikke alkohol! Alternativt kan
man lade bilen stå og benytte offentlig transport i stedet.
Denne kulturferiepakke giver én mulighed for at opleve Vendsyssels lange
historie omkring brændevinsproduktion og bjeskfremstilling. Samtidig gøres
oplevelsen personlig ved, at man hen mod slutningen af turen er
medproducent i en bjeskfremstilling og får sin helt egen flaske bjesk med
hjem. Dog er der visse nødvendige begrænsninger på denne tur: Grundet
Hirtshals Museums åbningstider vil det kun være muligt at skabe den
komplette oplevelse 2-3 dage om ugen uden for sæsonen, men dog 4-5 dage
om ugen inden for sæsonen (maj-august). Derudover gør åbningstiderne på
Hirtshals Kro det heller ikke muligt at prøve kulturferiepakken i
vintermånederne og frem til påske. Det betyder dog, at pakken stadig kan
opleves ca. fra april og frem til slutningen af november.
Pakken indeholder:

Frokost på Bryghuset Vendia (med valgfri bjesk/brændevin)

Besøg på 3-4 steder i Hjørring hvor brændevinsproduktionen foregik

Krydderurteguide til egen bjeskfremstilling

En tur til Hirtshals Museum hvor du kan lave din egen bjesk og tage
den med hjem

Krydderurtejagt i Lilleheden Klitplantage

Aftensmad på Hirtshals Kro (med valgfri bjesk)
Antal personer: 2 voksne
Pris: 790 kr.
Varighed: 1 dag
Da der på Hirtshals Museum ikke er alkoholbevilling og dermed ingen
mulighed er for at sælge færdiglavet bjesk til de besøgende, får man i stedet –
som en del af entrébilletten – mulighed for at blande muséets bjeskessenser i
en flaske Brøndum-snaps, som man i starten har fået udleveret ved sit besøg
på Bryghuset Vendia. Dette giver desuden den positive effekt, at man under
hele turen kan glæde sig og se frem til, at flaskens indhold bliver til bjesk.
11.30–13.00 Frokost på Bryghuset Vendia
13.00–14.30 Gåtur ud omkring historiske steder i Hjørring:
De tidligere Ths. P. Olesens brænderi, Aktiebrænderiet og
Høyrups brænderi, der alle tre lå op langs Nørregade, samt
Segelckes brænderi på Springvandspladsen.
14.30–16.00 Knap en halv times køretur til Hirtshals Museum, hvor I får lavet
en flaske bjesk – helt efter eget valg af ingredienser – og får
mulighed for at lære meget mere om den lokale kryddersnaps
16.00–17.30 Valgfri aktivitet: Urtejagt i Lilleheden Klitplantage – på jagt efter
ingredienser til egen bjeskfremstilling (ved hjælp af den
vedlagte guide).
Hvis denne aktivitet fravælges, kan man i stedet udforske
Hirtshals på egen hånd.
"Jeg vil nok hellere have et glas brændevin, thi det er for tidligt at drikke øl"
Således lyder det fra Per Degn i "Erasmus Montanus". I 1500-tallet var
brændevinsproduktionen i landet så udbredt, at regeringen måtte gribe ind.
Brænderiet var så populært på den tid, at det i højere kredse ligefrem blev
anset for upassende, hvis man ikke drak sig overordentligt beruset ved
sociale sammenkomster.
17.30–20.00 Aftensmåltid og bjesk på Hirtshals Kro, hvor bjesken har en
lang historie
Denne kulturferiepakke byder på en spændende oplevelse gennem
brændevinens og den vendsysselske bjesks oprindelse og historie. Besøg en
række vigtige historiske steder i Hjørring og afslut med en smagsoplevelse i
Hirtshals, hvor du selv får mulighed for at producere din helt egen bjesk.
41
konsumptionsvæsenet fik ret til at foretage husundersøgelser efter
brændevinsredskaber inden for 2 mils afstand af købstæderne, og man prøver
igennem resten af århundredet at komme de ulovlige brænderier til livs. Det
førte til mange sammenstød mellem øvrighederne og bønderne. Der er også
eksempler på, at bønderne betalte en afgift til tolderen for at få ham til at blive
I Danmark er de ældst kendte redskaber til brug ved destillation fundet ved
udgravning af den nu forsvundne herregård "Bjørnkær" ved Odder. De går
tilbage til slutningen af 1200-tallet, da gården ejedes af Marsk Stig.
væk. Forsvarerne for den fri brænding gjorde gældende, at den rug,
vendelboerne avlede, var så uren og blandet med ukrudtsfrø, at den ikke var
afsættelig. Derimod var den meget anvendelig til brændevinsbrænding.
I løbet af 1500-tallet bredte brændevinstilvirkningen sig ud over hele landet.
Man havde nu fundet ud af at bruge korn som grundlag for tilvirkningen, og
brændevinen blev billigere og en folkedrik i lighed med øl og vin. Det blev så
almindeligt, at regeringen måtte gribe ind. I 1551 forbød man enhver
udtapning af brændevin på helligdage før middag. I 1593 udstedtes et påbud
om, at landsting skal begynde kl. 7 om morgenen, om vinteren dog kl. 8, fordi
Tidligere, da bonden selv måtte brænde, solgte han en del af brændevinen og
fodrede sine svin med masken og tjente derved lidt.
I 1843 kom så plakaten om aflevering af brændevinsredskaber. Der var
fængselsstraf for ikke at følge påbuddet. Dette blev stærkt støttet af
købstædernes brændevinsbrændere, og denne gang lykkedes det at komme
det ulovlige brændevinsbrænderi til livs. Det var dog ikke kun på grund af de
strenge straffe, at bønderne afleverede deres brændevinstøjer. Det var også
fordi, at det hjemmebrændte brændevin ikke længere kunne konkurrere med
det fabriksfremstillede, og kvaliteten af kornet var blevet forbedret, således at
det nu kunne sælges.
kongen havde erfaret, at mange af hans undersåtter blandt både adel,
borgere og bønder mødte drukne og forårsagede tumulter og klammeri. Det
var brændevin, man startede med først på dagen for senere at fortsætte med
øl og vin. I "Erasmus Montanus" siger Per Degn således: "Jeg vil nok hellere
have et glas brændevin, thi det er for tidligt at drikke øl".
Efterhånden som det blev mere almindeligt at drikke brændevin, anskaffede
man på bøndergårdene remedierne til destillation. Brændevinstøjer blev hos
småfolk lavet af træ og pottemagerarbejde, men hos de mere velhavende var
de af kobber. I 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet blev det i højere
kredse anset for upassende, hvis man ikke drak sig overstadigt beruset ved
gæstebud, og dette eksempel blev troligt fulgt af alle samfundsklasser.
I 1816 skal der have været 17 brænderier i Hjørring. I 1835 var tallet
indskrænket til 6 og i 1847 til 4. Disse fire har i sin tid været Thomas P.
Olesens brænderi, Aktiebrænderiet, Høyrups brænderi og Segelckes
brænderi. De tre førstnævnte havde alle til huse på Nørregade, som var en
meget aktiv handelsgade med stor produktion af brændevin.
Da det gik af mode i de højere sociale lag, begyndte regeringen at overveje,
hvordan man kunne modvirke landalmuens tiltagende forarmelse, og der blev
i 1665 indført en skat på brændevinskedler. Senere, i 1672, kom en
bestemmelse om, at man kun måtte brænde til husbehov og ikke sælge, og
kroerne, som skulle sælge brændevin, blev forpligtet til at hente den
brændevin, som de ikke selv brændte, i købstæderne. I 1689 kom en
afgørende ændring, idet købstæderne fik eneret på at brænde brændevin, og
al brænden på landet blev afskaffet.
En ting var dog, hvad der blev forordnet – en anden hvordan det blev
efterlevet. Det blev indskærpet flere gange, således i 1719 da
42
Punkt 1 – Bryghuset Vendia
Nørregade mod nord, indtil I kommer til nr. 30.
Selve bryggeriet Vendia har en lang
Her lå Ths. P. Olesens Gård, opkaldt efter den mest kendte
historie, der strækker sig helt tilbage til
1883, hvor Thomas P. Olesen, der ejede et
brændevinsbrænderi på Nørregade, som
den første var formand for stedet i 36 år. I
ejer af brænderiet. Dette blev oprettet af Thomas
Pedersen, kaldet Thomas Smed.
Han levede fra 1772 til 1850.
Han var en meget driftig mand,
1989 lukkede bryggeriet, og i 2006 blev
nogle af bygningerne genåbnet under
navnet Bryghuset Vendia.
som startede en mængde
virksomheder i Hjørring. Foruden
brænderiet bl.a. en vognfabrik og
et teglværk. Han hjalp i 1830
A.F. Heidemann med oprettelsen af et jernstøberi og oprettede selv i 1843 et
jernstøberi i Nygade – det der senere blev til Brüels Jernstøberi. Heidemanns
jernstøberi leverede i 1845 dampmaskiner til de tre brændevins-brænderier i
Hjørring. De blev brugt helt frem til århundrede-skiftet – den sidste på Ths. P.
Olesens brænderi blev først udskiftet i 1912.
På Bryghuset Vendia starter I med en frokost og en lokalt produceret bjesk
eller øl, og herefter vil I føle jer klar til at tage ud på turen og udforske byen.
Desuden får I udleveret en flaske, som I skal medbringe på resten af jeres tur.
Flasken vil senere blive lavet om til jeres helt egen bjesk.
Pakken inkluderer:

2 x "Dagens højtbelagte" (spørg betjeningen)

2 x 2cl bjesk eller 2 x 0,5l specialøl (andet kan tilkøbes)

En 70cl-flaske som I får med på resten af turen, og som senere bliver
lavet om til jeres egen flaske bjesk
I 1846 blev brænderiet
overtaget af Niels Olesen. Han
ejede en mølle i Lendum. Han
drev både brænderi og
avlsbrug, og han omlagde
brænderiet fra gammeldags
sædbrænderi til
kartoffelbrænderi. Det var også
ham, der byggede de fleste af
de bygninger, der står endnu.
Et ældre bindingsværkshus blev i 1854 afløst af det nuværende grundmurede
forhus, og den søndre sidelænge var færdig i 1857. Her var brænderiet. Det
nordre sidehus var færdigt nogle år senere og indeholdt beboelse, vognhus,
hestestald og pakrum.
Punkt 2 – Thomas P. Olesens brænderi
Vi bevæger os et lille stykke
nordpå op til Østergade,
drejer til venstre ad denne vej
og følger den mod nordvest.
Længere oppe ad vejen
drejer I til højre ad
Strømgade, til venstre ad
Vestergade og til højre ad
Nørregade. Følg højre side af
Hans søn, Thomas Peter Nielsen Olesen, var født i Lendum d. 9/10 1835 og
arbejdede hos faderen, allerede mens han gik i skole. I 1853 opholdt han sig
hos Isidor Henius på Aalborg Spritfabrik for at blive videreuddannet, og
43
Punkt 3 – Aktiebrænderiet
derefter overtog han pladsen som bestyrer hos sin far. Niels Olesen døde i
1861, og Thomas P. Olesen ledede derefter brænderiet og avlsbruget for sin
mor, indtil han selv overtog det i 1866.
Vi bevæger os nu over på den
anden side af Nørregade,
følger den i stedet sydpå igen
og skulle meget hurtigt nå til
nr. 27-29 – det der tidligere
Brænderiet var kendt både i Niels Olesens og Thomas P. Olesens tid for sin
"Kartoffelbrændevin". Det var den, Frederik VII roste, da han på en af sine
rejser spiste på Flauenskjold Kro.
hed nr. 11-13. Her finder I
stedet, der tidligere husede
det såkaldte "Aktiebrænderiet".
I 1887 gik man over til også at fremstille pressegær, som i nogle år var en stor
eksportartikel til England, indtil englænderne selv kom ind på at lave gær.
Thomas P. Olesen var en meget udadvendt mand. Han
var ivrig højremand, og fra 1869 til 1909 sad han i
Hjørring Byråd og havde stor indflydelse på byens
udvikling. Det var også ham, der i 1883 var med til at
oprette bryggeriet "Vendia", hvis formand han var fra
starten og til sin død i 1919. Hans søn, Martin Olesen,
født 1871, der var uddannet cand.pharm., var med i
firmaet fra 1917. I 1918 blev brænderiet overtaget af "A/S De Danske
Spritfabrikker" og nedlagt.
Dette brænderi blev oprettet i 1841 af konsul Lars Schibsbye, der boede på
hjørnet af Nørregade og Store Kirkestræde. Konsul Schibsbye døde i 1853,
og i 1855 ejedes brænderiet af Jens. Chr. Nielsen. Side- og bagbygninger er
opført i 1855 og årene derefter. Brænderiet var i det nuværende nr. 29, og
side- og bagbygningerne bag nr. 27 var indrettet til stald, lo, lade og
vognremise. Disse bygninger står næsten uændrede. Jens Chr. Nielsen døde
i 1874, og hans enke har åbenbart drevet brænderiet videre i nogle år. I 1878
står Christen Andresen som ejer. 1883-84 blev det omdannet til aktieselskab
under navnet "Hjørring Aktie-Dampbrænderi". I 1905 blev brænderiet
overtaget af "A/S De Danske Spritfabrikker" og nedlagt.
En yngre bror til Thomas P. Olesen var C.A. Olesen, der som ung
cand.pharm. kom til Aalborg Spritfabrik og var den ledende kraft ved
oprettelsen af "A/S De Danske Spritfabrikker", hvis direktør han blev ved
stiftelsen i 1881. Dette firma opkøbte efterhånden samtlige brænderier i hele
landet og koncentrerede produktionen på nogle få fabrikker. Fabrikken fik
monopol i 1923, og det blev først ophævet i 1973.
Ths. P. Olesens brænderi havde i 1855 6 mand i arbejde, i 1871 7 mand, i
1872 11 mand og i 1897 16 mand.
44
Punkt 5 – Segelckes brænderi
I 1855 beskæftigede brænderiet 4 mand, i 1871 6-7 mand, i 1881-83 4-5
mand og i 1897 10 mand.
Vi følger nu Nørregade sydpå og drejer til venstre ad Søndergade, hvor vi
Siden 2008 har bygningerne her i stedet huset Håndværkernes Hus, som er
et frivilligt værksted, hvor der bliver lavet meget forskelligt håndværk efter
gamle traditioner. Selvom der ikke er brænderivirksomhed her længere, kan
man stadig i høj grad mærke stemningen i de gamle bygninger.
herefter drejer til højre ad Kongensgade. Følg denne vej sydpå, indtil I
kommer til Hjørring Station, hvor I skal dreje til venstre. På venstre hånd vil I
se stedet, der for lang tid siden husede Segelckes brænderi, som var et af de
helt store brændevinsbrænderier i 1800-tallet og et lille stykke ind i 1900-tallet.
I caféen i Håndværkernes Hus er det muligt at købe et stykke kage eller
lignende til turen, hvis det har interesse.
Brænderiet blev ifølge historien grundlagt omkring 1835 af Lars Schibsbye.
Det blev senere overtaget af Axel Rosenkrantz Segelcke. Han var født d. 21/4
1825 som søn af proprietær Ejlert Bornemann Segelcke, som havde
hovedgården "Kærsgaard" i Tornby Sogn. Axel Segelcke var gift med Marie
Schibsbye, født 18/12 1835. Foruden brænderiet drev han et omfattende
landbrug. Han købte Vittrupgården med 200 tdr. land på "Heden" øst for byen
og døbte den til "Mariespris". Senere købte han yderligere 400 tdr. land på
"Heden" og opførte i 1858 gården "Axelholm". Typograf Carl Glotz fortæller i
Punkt 4 – Høyrups brænderi
Længere nede ad Nørregade finder vi stedet, hvor der engang lå Høyrups
sine erindringer fra 1870'erne, at Segelcke fra toppen af tårnet på brænderiet i
kikkert kunne se, hvad man foretog sig på Axelholm. Carl Glotz fortæller
endvidere, at bygningskomplekset ikke pyntede i kvarteret, da der på den
ubebyggede del af grunden ud mod Springvandspladsen altid lå store
kuldynger.
brænderi. I dag er der dog ikke meget at se her. Dette brænderi blev allerede
nedlagt før 1875, og der er ikke meget information at finde om det. Det lå på
adressen, der hed Torvet 2, hvilket den dag i dag er det, der hedder
Nørregade 14. Det oprindelige sted blev grundlagt i 1808 af købmand
Høgsted, hvorefter Hans Høyrup overtog stedet i 1849. Dette gik herefter
igennem et par familiegenerationer, men tilsyneladende ikke som brænderi
længere end til 1875 – højst sandsynligt som resultat af presset fra den større
brændevinsindustri.
I 1870 blev Obels Tobaksfabrik, der lå øst for brænderiet, nedrevet for at give
plads for Jernbanegade, og hjørnet af Springvandspladsen og Jernbanegade
blev derefter bebygget i 1873. Segelcke døde i 1885, og virksomheden blev
drevet videre af hans enke. Fra 1888 blev der også fremstillet gær og sprit. I
lighed med Thomas P. Olesen eksporterede man en del gær til England i de
år.
I 1894 blev firmaet omdannet til aktieselskab under navnet "Aktieselskabet
A.R. Segelcke Hjørring", og det eksisterede til 1918, da det blev overtaget af
"A/S De Danske Spritfabrikker" og nedlagt umiddelbart efter.
45
forstår jeg til fulde, hvorfor Jeppe drak".
Virksomheden beskæftigede i 1855 5 mand, i 1871 6-7 mand og i 1897 25
mand.
Brændevinsbrænderierne var en af de dominerende grene inden for byens
erhvervsliv i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1868 var de tre store
brændevinsbrændere (hvis vi ser bort fra Høyrup) de højst beskattede i byen
med indtægter på ca. 4000 rigsdaler hver – omtrent det samme som byens
højeste embedsmænd tjente.
I et stykke tid har de gamle bygninger ved Springvandspladsen huset
spillestedet Sysseltinget, men i 2011 måtte det hele lukkes ned på grund af
bygningens hårdt medtagne stand. I dag ser alt anderledes ud, men hvis man
ser på billederne fra brændevinsbrænderiets tid, kan man stadig fornemme
stemningen, når man står på stedet.
På billedet herover, som er taget omkring 1870-1872, ses Segelckes
brænderi på Springvandspladsen set fra Strømgade. I venstre side
ses springvandet med de to petroleumslygter med "Triumfbrændere".
Huset i midten ligger på sydsiden af Søndergade. Den store bygning
i venstre side eksisterer endnu – ombygget til beboelse og
forretninger som Jernbanegade 2.
Punkt 6 – Lav jeres egen bjesk
Når I er kommet tilbage til bilen
eller det transportmiddel, I nu er
ankommet i, skal I køre en lille
tur nordpå til Hirtshals, nærmere
I 1908 lod brænderiet indregistrere en snaps, "Gammel Dansk Snaps". Da
spritfabrikkerne i 1918 overtog brænderiet, overtog de også rettighederne til
dette navn, og det blev genoplivet i 1964, da "Gammel Dansk Bitter Dram"
blev lanceret. En række af
datidens kendte personer,
bl.a. Jeppe Aakjær, Carl
Alstrup, Robert Svendsen og
bestemt Hirtshals Museum.
Køreturen tager ca. 25 minutter,
og der er mulighed for parkering
lige over for muséet.
Gustav Wied, udtaler sig
desuden anerkendende om
Gammel Dansk Snaps. Carl
Alstrup skriver eksempelvis:
Hirtshals Museum er specielt kendt for den vendsysselske kryddersnaps
bjesk, som i bund og grund er brændevin lavet på forskellige klitplanter.
Planter som det er muligt selv at plukke i den danske natur.
"Efter at jeg har smagt
Gammel Dansk Snaps,
46
Pakken inkluderer:
Inde på muséet kan I kigge jer
lidt omkring. Først og fremmest
finder I på muséet en lille
afdeling, der kun omhandler
bjesk og bjeskproduktion i

Hirtshals og omegn gennem
tiden. Hør om den lokalt kendte
og anerkendte Signe Hansen,
Bjesk-essenser af eget valg hvor I får lavet jeres medbragte flaske om
til ægte Hirtshals-bjesk
Punkt 7 – Urtejagt i Lilleheden Klitplantage
Dette er en valgfri aktivitet, der
egner sig bedst til forårs- og
sommer-månederne, men en
hvilken som helst dag med
nogenlunde vejr kan være en god
dag til en vandretur i Lilleheden
Klitplantage, der ligger lige i den
østlige udkant af Hirtshals. Brug det
medfølgende sti-kort, hvis I har
problemer med at finde vej i
terrænet. Lilleheden Klitplantage var et sted, hvor den førnævnte lokallegendariske Signe Hansen kom meget. Her er det muligt både at slappe af
og nyde naturen, men også at finde krydderurter til fremstilling af bjesk, hvilket
selvsagt også var én af grundene til, at Signe befandt sig her fra tid til anden.
der igennem tiden har
produceret utallige bjesker og
bjeskopskrifter. Tidligere, i tiden før den store udbredelse af moderne medicin,
anvendte man bjesk til at kurére alverdens forskellige sygdomme. Man mente,
at bjesk produceret på bestemte plantearter var helbredende og eksempelvis
kunne hjælpe én af med dårligt blodtryk. Det er både blevet betegnet som
"forebyggende medicin" og af Signe Hansen selv som "et kosttilskud". Selvom
nogle af de anvendte plantearter i bjeskfremstillingen faktisk har dokumenteret
medicinsk virkning, understreges det dog, at Hirtshals Museum officielt kun
laver bjesken for den gode smags skyld.
På muséet finder I et bjesk-rum, hvor der
står et stort udvalg af bjesk-essenser med
alle forskellige slags ingredienser fra den
lokale natur. Når I viser jeres personlige
nummer fra denne pakke, får I lov til selv at
vælge ingredienser fra muséets store udvalg
til jeres helt egen flaske bjesk, der blandes
ud fra den medbragte flaske snaps og
muséets bjesk-essenser. Efter turen tager I
denne flaske med hjem og kan nyde indholdet senere til minde om en god tur
igennem Vendsyssels brændevinshistorie. Tiden, der skulle være til overs
efter besøget her, kan I bruge på at udforske muséet eller lade muséets
ansatte gøre jer klogere på bjeskproduktion og bjeskens lokale historie.
Der er altså her ikke kun tale om en
almindelig vandretur i naturen. I skal
finde den inkluderede
bjeskfremstillings-guide frem, hvor I
kan læse alt om de forskellige
krydderurter, og hvordan man
anvender dem til at lave sin egen
bjesk. Derudover kan I læse, hvor I
kan finde de forskellige urter, og
hvilke urter I bedst kan finde på lige præcis det tidspunkt, hvor I er afsted på
turen. Efter dette besøg kan I kalde jer selv kommende bjeskfremstillere, og I
47
tager et lille stykke af den lokale Hirtshals-kultur og Vendsyssels mindre
kendte hemmeligheder med jer hjem.
Hirtshals' historie. En af de
personligheder, der ofte blev serveret
for, og som var en flittig gæst på dette
sted, var den lokale kunstner Lars
Nielsen, der var født i 1893. Lars
Hvis vejret ikke egner sig til dette besøg på det tidspunkt, hvor I er ude på
Bjesk og Brændevin-turen, er I velkomne til at tage forbi denne eller en af de
omkringliggende klitplantager en anden dag. Husk bjesk-guiden og kortet, der
medfølger her – det vil hjælpe jer godt på vej og sikre, at I får en god tur.
Nielsen beskæftigede sig meget ofte
med at portrættere og karikere lokale
kendisser, og når der skulle afregnes på
Held og lykke med jeres egen bjeskfremstilling!
et maleri eller en tegning, foregik dette
ofte delvist i stedets krostue, hvor bjesken traditionen tro var en fast
bestanddel.
Punkt 8 – Aftensmåltid og bjesk på Hirtshals Kro
Den dag i dag kan man desuden se en
stor samling af Lars Nielsens malerier
og karikaturer på kroen. Og det er i
denne selvsamme krostue, at I nu skal
indsnuse næsten 250 års historie,
mærke stemningen og nyde et godt
måltid mad akkompagneret af den
lokale bjesk. God fornøjelse!
Det tidligere Hirtshals Kro er den dag i dag en del af Hotel
Hirtshals. Hirtshals Kro består af både en restaurant
og en pub, hvor sidstnævnte er åben næsten
hele året rundt, mens restauranten er
åben fra påske og indtil vinter. I finder
Hotel Hirtshals og den gamle Hirtshals
Kro på Havnegade i den nordlige ende
af byen, oppe langs havnen.
Hirtshals Kro har i forskellige former eksisteret og udskænket for de lokale helt
tilbage til omkring 1769, men har først
Efter oplevelsen...
fået en reel krobevilling i 1879. På
den tid hed byen ikke Hirtshals, men
Lilleheden. Hirtshals Kro har gennem
tiden været tilholdssted for både
kunstnere, forfattere og fiskere og
desuden den kendte ingeniør Jørgen
Fibiger, der i sin tid stod for det store
havnebyggeri i byen.
I har fået spændende dele af Vendsyssels historie helt tæt på kroppen, og I
har set, hvor meget brændevinsproduktionen har betydet for Vendsyssel, og
specielt området omkring Hjørring, i sin tid. Samtidig tager I et stykke af
Vendsyssels historie og gamle traditioner med hjem.
Det, I tager med hjem, skal ikke bare være brændevin på flaske. Dette skal
have været en anderledes oplevelse, I vil huske, og en oplevelse, der har
givet jer ny viden og forhåbentlig lysten til selv at eksperimentere med den
traditionsrige vendsysselske bjesk.
Bjesken har i meget lang tid været en fast del af Hirtshals Kro, og det har
været serveret i rigelige mængder til digtere, kunstnere og fiskere igennem
48
I kommer hjem med en viden, som mange mennesker normalt ikke får
kendskab til, og I vil kunne bruge denne viden til at holde liv i de gamle
vendsysselske traditioner. Det er nemlig samtidig vores håb, at I fremover vil
hjælpe os med at huske på traditionerne, så de ikke bliver glemt.
Vi håber, I har haft en behagelig tur, og at I i fremtiden endnu en gang vil
overveje at benytte jer af Lysets Land - TemaTours.
Del dine oplevelser med andre!
Har du og din familie haft en god ferieoplevelse og taget billeder
af den? Så kan I uploade billederne til Lysets Lands hjemmeside
og være med i lodtrækningen om en TemaTours-ferie for to
personer. Se mere på www.lysetsland.dk/tematours
Like os på Facebook og få 10% rabat på din næste ferie!
Hvis du synes godt om Lysets Land TemaTours, hvorfor så ikke dele
det med dine venner på Facebook, så de kan få glæde af samme gode
oplevelser. Vi belønner med 10% rabat på din næste TemaTours ferie!
Gå ind på: facebook.com/tematours
49
”Fremtidens rejsebehov”, 2011, Udarbejdet af LIGHTHOUSE CPH A/S
”På ferie i Danmark”, 2010, Udgivet af VisitDenmark
”Gæsteundersøgelse”, 2007-2008, Udarbejdet af Jysk Analyse
”Profilering af årstider”, 2012, Udarbejdet af COWI
”Segmentanalyse af potentialet for øget fugleturisme i Toppen af Danmark”,
2010, Udarbejdet af COWI
"Kendskabsanalyse", 2011, Udarbejdet af TNS Gallup
"Analyse og Idekatalog – Strategi vedr. digital formidling af naturoplevelser",
2012, Udarbejdet af Bunker43
"De sociale medier og rejser", 2009, Udgivet af Visitdenmark
http://skulpturguide.hjoerring.dk
50