SMART Notebook 11 | Mac OS X

Side 1 af 11
For at opnå adgang til data i studiemiljøundersøgelsen skal du have en faglig årsag til at anvende data. Du
skal oprettes som bruger i SurveyXact før du kan få adgang til dataene, da de er placeret her. Læs hvordan
du bliver oprettet som bruger på: http://www.itafdelingen.aau.dk/faelles-it-aau/surveyxact/kom-igang/ .
Når du har fået et brugernavn, eller har du allerede en adgang udfylder du: blanket om adgang til
studiemiljøundersøgelsen og sender den til HR-afdelingen. Når din adgang er oprettet modtager du en mail
med besked herom. Er du eksisterende SurveyXact-bruger vil du herefter kunne se dataene sideordnet dine
andre undersøgelser ved at logge ind som du plejer. Er du ny bruger guider SurveyXact dig igennem
oprettelsen.
Ifm. Studiemiljøvurderingen kan det være relevant at vide, hvordan man trækker tal ud. Denne vejledning vil
guide dig igennem tilpasningen og struktureringen af svarene i SurveyXact på en måde, som imødekommer
dine forskellige behov, idet du ved at følge denne vejledning får muligheden for at trække netop de
oplysninger ud, som er særlig interessante for dig.
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact
Indhold
Åbningsvinduet i SurveyXact ......................................................................................................................... 2
Udvælg en bestemt gruppe studerendes svar ............................................................................................... 2
Markering og visning af relevante Spørgsmål................................................................................................ 4
Frekvenstabeller (simple optællinger) ............................................................................................................ 6
Krydstabeller kan bruges til sammenligning af eksempelvis studienævn ...................................................... 7
Opdel svar eksempelvis i forhold til geografi inden for den samme skole ..................................................... 9
Svarprocenter ............................................................................................................................................... 10
Huskeseddel ................................................................................................................................................ 11
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 2 af 11
Åbningsvinduet i SurveyXact
Når du åbner ”Anonym Studiemiljøvurdering” under studiemiljøvurdering i SurveyXact kommer
åbningsvinduet frem.
Åbningsvinduet viser alle undersøgelsens spørgsmål præsenteret med hhv. spørgsmålsnummer,
spørgsmåls-type og selve spørgsmålet. Til højre ses en række vagmuligheder og indstillinger.
Første spørgsmål (s_11) som spørger til, hvilket semester den studerende går på, er medtaget i
undersøgelsen, da denne information ikke fremgår af STADS. De resterende baggrundsoplysninger, som er
videreført fra STADS, står beskrevet nederst på siden og kan genkendes ved, at spørgsmålsnummeret
begynder med b i stedet for s.
Udvælg en bestemt gruppe studerendes svar
Med menupunktet Tilføj filter i sidepanelet har du mulighed for at filtrere netop de besvarelser ud, der er
interessante for jer. Således kan du eksempelvis vælge, hvilke studerendes svar (fakultetsvis, geografisk
placering eller studienævn) du ønsker en opgørelse over. Således kan du vha. filterfunktionen tage stilling til,
hvad dine resultater helt konkret skal omfatte.
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 3 af 11
Du klikker først på Tilføj filter i sidepanelet. Dialogboksen Filter åbnes.
Du klikker først på rullelisten til venstre og vælger det spørgsmål, som du ønsker at filtrere med. Derefter
klikker du på rullelisten i midten og vælger det relevante regneudtryk, eksempelvis lig med, større end,
mindre end osv. Hernæst klikker du på rullelisten helt til højre, og vælger en svarmulighed fra det valgte
spørgsmål. Du kan på denne måde tilføje yderligere filtre. Når du gemmer og beder om at få vist dine
resultater, får du nu kun besvarelserne fra eks. studerende fra skole= Jura.
Du kan kombinere filtre, fra eksempelvis 2 spørgsmål. Klikker du tilføj filter fremkommer yderligere en række
mage til den første samt en ekstra boks mellem de to linier, hvor du kan indsætte funktionerne AND eller OR:
AND: (betyder, at svarene fra de studerende fra øverste linie, der også lever op til nederste linie, vises eks.
når man ikke ønsker at studerende fra basis besvarelse skal indgå i din skoles svar)
eller
OR (en slags både og, svarene fra dem der opfylder enten første linie eller anden linie vises, hvis man
ønsker at se to grupper samlet, eks. hvordan er det at være udenfor Aalborg Campus? Det er studerende
enten fra København eller Esbjerg).
I nedenstående eksempel er undersøgelsen filtreret ift. spørgsmål b_14, hvilket betyder, at der udelukkende
vises besvarelser fra Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Endvidere er der tilføjet en linje, hvor
alle studerende som går på hhv. 1. og 2. semester er ’sorteret’ fra (dvs. basisuddannelsen), da semester
spørgsmålet siger, at de skal være større end 2. semester. Resultaterne omfatter således kun alle
studerende på Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning, der læser på semestrene på 3.-10. semester.
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 4 af 11
Husk herefter at klikke på Gem for at gemme filtreringsoplysningerne. Filteret indsættes herefter i
sidepanelet, så du er opmærksom på, at et filter er tilknyttet din undersøgelse.
Markering og visning af relevante Spørgsmål
Det næste skridt bliver at markere de spørgsmål i undersøgelsen, som du er interesseret i at vide noget
mere om. Dette gøres ved at sætte flueben i boksen helt til venstre på siden. Herefter kan du vælge,
hvordan du ønsker at få vist resultaterne ved at klikke på funktionen visningsindstillinger i menulinjen øverst
på siden.
I funktionen visningsindstillinger har du mulighed for at vælge, hvordan du ønsker tallene fremvist. Du kan
således vælge mellem nedenstående alternativer under funktionen resultatvisning:
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 5 af 11
Du kan vælge at vise tallene enten i en tabel, som søjlediagram, lagkagediagram eller søjlestak.
Nedenstående er et eksempel på en visning af tallene i et søjlediagram. Søjlediagrammet kan ofte være at
foretrække til visning af resultater, da dette er en overskuelig måde at danne sig et hurtigt overblik over
tallenes fordeling. Men det er helt op til dig, hvordan du vælger at præsentere tallene! Efter du har markeret
dit valg, trykker du på ok.
Du kommer så tilbage til forsiden, hvor du skal trykke på funktionen vis til højre i billedet.
Herefter vil din visning af tallene dukke op i et nyt vindue.
Du kan vælge at eksportere opgørelserne til enten Word, Excel, PowerPoint eller PDF øverst i
visningsruden, alt afhængig af hvordan du foretrækker at arbejde med dine resultater.
Det er vigtig at være opmærksom på, at ovenstående søjlediagram er et eksempel på en fremvisning af
tallene på nogle tilfældigt udvalgte spørgsmål. Skemaet er sendt til alle studerende på en gang og alle
besvarelserne er samlet her. Ønsker du en oversigt over besvarelserne fra en bestemt afgrænset gruppe af
studerende, kan du vælge at ’sortere’ i besvarelserne vha. en række forskellige funktioner i SurveyXact. Det
er også muligt at nuancere opgørelserne af dine besvarelser, så du kan sammenligne forskellige grupper af
studerendes svar. På de følgende sider ser du eksempler på de funktioner, du kan anvende til at strukturere
din analyse.
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 6 af 11
Frekvenstabeller (simple optællinger)
Du kan vælge at præsentere dine tal i en frekvenstabel. En frekvenstabel er en simpel sammentælling af
studerendes svar på i en tabel eller diagram alt efter hvilken visningsindstilling du har valgt. For
undersøgelsens åbne kommentarer gælder det, at de konkrete svar for hver studerende vises. En
frekvenstabel angiver, hvor mange studerende, der har valgt hver af spørgsmålets svarmuligheder.
Endvidere vises den relative svarfordeling af respondenter, der har bevaret et givent spørgsmål i procent, for
hver af de mulige svarkategorier.
Eksempelvis:
Lagkagediagram:
Søjlestak
Når du ønsker at lave en frekvenstabel vælger du den funktion i menulinjen, der hedder frekvens.
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 7 af 11
I åbningsvinduet er Frekvens altid valgt, hvorfor det ikke er nødvendigt at klikke på den. Herefter vælger du
det (eller de) spørgsmål, som du ønsker fremvist i din frekvenstabel. Du klikker derefter på funktionen vis,
hvormed din tabel popper op i et nyt vindue.
Tabel
I tabellen fremvises fordelingen af samtlige af de studerendes svar på spørgsmålet om, hvilke semester de
går på. Du kan naturligvis vælge at tilføje et filter, når du fremviser dine resultater i frekvenstabeller så det
kun er svarene fra de studerende, som du er interesseret i. Proceduren for hvordan du tilføjer et filter, finder
du på side 4.
Krydstabeller kan bruges til sammenligning af eksempelvis studienævn
I SurveyXact er det også muligt at lave en krydstabel. En krydstabel er en grafisk illustration af
sammenhængen mellem to udvalgte spørgsmål. Lidt firkantet kan man sige, at en krydstabel blot er flere
frekvenstabeller sat ved siden af hinanden, dvs. at man kombinerer flere tabeller med hinanden. Du kan
derfor anvende krydstabeller, når du ønsker at sammenligne forskellige studerendes besvarelses af et givent
spørgsmål, eller se på andelen af besvarelser i forskellige svarkategorier.
Der er to forskellige fremgangsmåder, hvorpå du kan lave en krydstabel i SurveyXact. Den anden måde er
beskrevet i næste afsnit
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 8 af 11
I menulinjen øverst på din åbningsside har du mulighed for at vælge mellem forskellige analysetyper, når du
skal fremvise dine resultater. I foregående afsnit så du, hvordan det var muligt at anvende frekvenstabeller
som fremstillingsmetode. Ønsker du derimod at lave en krydstabel kan du vælge krydsfunktionen i
menulinjen. Klikker du på denne, ændrer dit åbningsvindue sig, så du kan vælge at opdele dine spørgsmål i
hhv. rækker eller kolonner.
Når det nye vindue åbnes, vælger du hvilke af undersøgelsens spørgsmål du vil krydse ved at sætte flueben
i boksene til højre. Du kan eksempelvis sætte flueben ved spørgsmål s_1_1 under række og
baggrundsoplysningen køn (b_5) i kolonne rubrikkerne. Herefter klikker du på funktionen vis, hvorved et nyt
vindue popper op med din krydstabel, som eksporteret til word ser sådan ud:
Det er vigtigt, at du her vurderer de omgivelser, hvor du færdes. Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn
om forholdene på din uddannelse - Mine Campusomgivelser er indbydende (på/i Ballerup, Esbjerg,
Kronprinsesse Sofiesvej, Sohngårdsholmsvej, Strandvejen, Aalborg midtby, Aalborg Ø)
Krydset med: Køn
Kvinde
Mand
I alt
7,4%
6,1%
6,8%
Uenig
24,3%
25,3%
24,8%
Enig
48,2%
48,6%
48,4%
Meget enig
12,8%
14,6%
13,6%
Ved ikke
5,6%
3,9%
4,8%
Ikke relevant
1,8%
1,5%
1,6%
I alt
1.073
949
2.022
Meget uenig
I ovenstående krydstabel ser du, hvordan spørgsmålet s_1_1 med dertilhørende svarkategorier er
repræsenteret vertikalt i tabellen, og hvordan alle respondentbesvarelserne til spørgsmålet opdelt i hhv.
mand og kvinde er repræsenteret horisontalt i tabellen.
Du kan også vælge at anvende opdelingsfunktionen i SurveyXact, når du skal lave krydstabeller.
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 9 af 11
Opdel svar eksempelvis i forhold til geografi inden for den samme skole
Når du står under fanebladet Frekvens klikker du på det spørgsmål i undersøgelsen, som du er interesseret i
skal indgå i din krydstabel ved at sætte flueben i boksen til venstre på din åbningside. Med menupunktet
Vælg opdeling i sidepanelet kan du vælge en opdelingsvariabel, hvilket vil sige et bestemt spørgsmål, som
alle opgørelser opdeles efter. Denne funktion kan være god, hvis du ønsker at se på alle svar inden for en
skole, men samtidig skelne mellem studienævn. Dette er et alternativt til en krydstabel til de lukkede
afkrydsningsspørgsmål, men funktionen er genial til at sortere svarene i de åbne kommentarbokse, som man
ikke kan vælge under fanebladet Kryds. Du klikker først på Vælg opdeling i sidepanelet til højre.
Du har nu mulighed for at ’bladre’ mellem alle undersøgelsens spørgsmål (eller baggrundsoplysninger).
Du vælger nu et spørgsmål eller den baggrundsoplysning, som du ønsker at sammenligne svarene i forhold
til.
Når du klikker på ok vil opdelingen indsættes i sidepanelet, så du er opmærksom på, at en opdeling er
tilknyttet din undersøgelse.
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 10 af 11
Alle opgørelser vil nu blive gennemført med en opdeling efter det valgte spørgsmål.
Eksempelvis udvælges spørgsmål s_3; Uddyb gerne din besvarelse om indretning og faciliteter på dit
semester
Svarene på spørgsmålet er herefter opdelt i forhold til de studerendes køn. Du klikker derefter på vis
funktionen øverst til højre i billedet, hvorefter først alle kvindernes svar listes og dernæst alle mændene.
Du kan naturligvis stadig lave krydstabeller og inddele dine åbne svar, selvom du har tilføjet et filter til din
undersøgelse.
Svarprocenter
Man kan beregne svarprocenter, da SurveyXact laver en pudsig opgørelse over svarene.
Som standard vil filteret kun medtage respondenter, som har besvaret spørgsmål i spørgeskemaet, men det
er en funktion man kan slå til og fra.
Fjerner du markeringen, vil alle studerende fra STADS blive medtaget i analysen.
Under baggrundsoplysningerne fra STADS har SurveyXact selv genereret en såkaldt variabel kaldet
statusoverall. Markeres denne under fanen Frekvens og klikkes på vis.
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011
Side 11 af 11
Ser resultatet ud som følger (her med filter):





Ny= studerende, som IKKE har mailadresse i STADS (gyldig eller ugyldig) og derfor IKKE har haft
mulighed for at svare på skemaet
Distribueret= studerende, som har mailadresse i STADS (gyldig eller ugyldig), som ikke har åbnet
spørgeskemaet
Nogen Svar= studerende, som har mailadresse i STADS (gyldig eller ugyldig), som har åbnet
spørgeskemaet og gennemført dele af spørgeskemaet
Gennemført=studerende, som har mailadresse i STADS (gyldig eller ugyldig), som har gennemført
hele spørgeskemaet
Frafaldet= misvisende, da denne altid i dette skema vil være 0
Huskeseddel
At hente oversigter over besvarelser i SurveyXact involverer tre trin:
1. Valg af analysetype (frekvens eller krydstabeller)
2. Valg af spørgsmål
3. Visning af resultat.
Trin 1 indebærer at du vælger mellem en af de præsenterede analysetyper, dvs. frekvens (simpel optælling)
– eller krydstabeller. Trin 2 indebærer, at du vælger de spørgsmål, du er interesseret i at vide noget mere
om. Trin 3 indebærer, at du klikker på funktionen vis for at få fremvist dine resultater, derudover kan du
vælge at tilføje et filter til din undersøgelse eller at lave en opdeling af din analyse i forhold til en af de
relevante baggrundsspørgsmål.
NB! Husk altid at eksportere og gemme dine resultater!
Håber denne brugervejledning bliver anvendelig i dit arbejde med SurveyXact.
God fornøjelse!
Udarbejdet af Nadia Noes Nielsen
Brugervejledning til udtrækning af tal i SurveyXact juni 2011