1. No category

Sorø Akademis Skole
- Alment gymnasium og Science-center
Vallerødvænge 23 • 2960 Rungsted Kyst • tlf.: 33 17 96 00 • fax 33 91 96 60 • [email protected] • www.strategisk-netvaerk.dk
Alment gymnasium og Science-center
Redigeret af Søren Carøe
Sorø Akademis Skole
- Alment gymnasium og Science-center
Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk
for Sorø Akademis Skole og Stiftelsen Sorø Akademi
2006
Forord
Side 3
Forord
Denne rapport indeholder resultatet af en strategisk analyse, som Strategisk Netværk har gennemført i januar og februar 2006 for ledelsen på Sorø Akademis Skole med henblik på at udbygge beslutningsgrundlaget for etablering af et science-center.
Baggrunden er følgende:
Sorø Akademis Skole ønsker at etablere et science-center med det formål ”(…) på bedst mulig
måde at opfylde gymnasiereformens krav om studieforberedelse og -motivation samt udvikling af
elevkompetencer og undervisningskompetencer”.1
Ideen om at etablere et science-center stammer fra rektor Vibeke Margrethe Hansen. I foråret
2004 lancerede hun tanken om at renovere den eksisterende mere end 100 år gamle naturfagsbygning. Det var der to grunde til:
•
Dels har skolen en velfungerende naturvidenskabelig afdeling med betydelig elevinteresse og
et højt aktivitetsniveau.
•
Dels ville gymnasiereformen give de naturvidenskabelige fag en klar, obligatorisk indplacering i
det samlede fagudbud uanset studieretning.
Der var derfor behov for at prioritere det naturvidenskabelige undervisningsmiljø, hvilket udviklingen siden har dokumenteret. Skolen har således udbudt fem naturvidenskabelige studieretninger
efter reformen. Endvidere har søgningen til de naturvidenskabeligt tonede retninger været betydelig med et samlet søgetal på 93 elever.
Det nye science-område på skolen skal ikke blot opfattes som et renoverings- eller byggeprojekt,
men som et strategisk skoleudviklingsprojekt, der vil berøre både de naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Etableringen af science-centeret vil gøre det muligt at skabe en mere tidssvarende sammenhæng og synergieffekt mellem naturvidenskabelige og andre
fag, pædagogik, organisation, teknologi og bygningsforhold.
Projektet afspejler først og fremmest et presserende behov for at gennemføre en kraftig renovering, nyistandsættelse og samling af naturfagslokalerne på skolen for at kunne leve op til både krav
og muligheder i gymnasiereformen, når den slår fuldt igennem i 2007. Ideen om at etablere et science-center udspringer således ikke af et ønske om at medvirke til at løse regionens kapacitetsproblemer på gymnasieområdet.
Dertil kommer, at skolen som nævnt ønsker at have en klar naturvidenskabelig profil, der blandt
andet begrundes i gode erfaringer fra et eksisterende og mangeårigt samarbejde mellem Sorø
Akademis Stiftelse og en række forsknings- og undervisningsmiljøer, herunder Center for Skov,
Landskab og Planlægning, Forskningscenter RISØ og KVL. Skolen er medlem af Danske Science
Gymnasier, som er et landsdækkende netværk af gymnasier (stx og htx).
1
Sorø Akademis Skole, Visionsplan, 2005. Visionsplanen er udarbejdet af et byggeudvalg under PR. Udvalget består af
rektor Vibeke Margrethe Hansen samt lektorerne Torben Erntgaard (biologi), Kristian Kjeldgaard Hoppe (fysik), Erik
Kjelsted Jensen (naturgeografi) og Per Præstholm (kemi). Lektor Peter Henrik Rasmussen (matematik) er indtrådt i byggeudvalget i begyndelsen af 2006.
Side 4
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Bestyrelserne for Sorø Akademis Skole samt Stiftelsen Sorø Akademi er præsenteret for de overordnede linier i projektet. Det samme er Undervisningsministeriet. Der er imidlertid behov for at
præcisere projektets konkrete mål, rammer, aktiviteter og tidsplaner i et samlet perspektiv, der indeholder elementer af en forretningsplan.
Derfor besluttede skolens ledelse i slutningen af 2005 at gennemføre en strategisk analyse, der
skulle medvirke til at sikre en fælles opfattelse af behovet for udviklingsprojektet og det videre forløb.
Ved et møde den 20. december 2005 mellem rektor Vibeke Margrethe Hansen, Sorø Akademis
Skole, administrerende direktør Jens Thomsen, Stiftelsen Sorø Akademi, og projektchef Søren
Carøe, Strategisk Netværk, blev der fastlagt følgende omdrejningspunkter for analysearbejdet:
1. Science-centeret skal ”passe” til Sorø:
•
•
•
•
Tilgodese behov og ønsker hos elever og lærere.
Udnytte Sorø Akademis Skoles særlige position som offentlig, statsdrevet (kost)skole og
specielle konstruktion i forhold til Stiftelsen Sorø Akademi.
Være i samklang med den geografiske beliggenhed og det forhold, at en tredjedel af eleverne er kostelever, en tredjedel fra Sorø by og en tredjedel fra det omliggende opland.
Knytte an til Sorø Akademis Skoles historiske tradition, herunder især gymnasieuddannelsens studieforberedende sigte.
2. Prioriteringen af Sorø Akademis Skole som science-center har som mål:
•
•
•
At naturvidenskab fremstår som en naturlig og givende del af almendannelse for alle elever.
At give dygtige og særligt interesserede elever specielle udviklingsmuligheder.
At rekruttere flere afgangselever til en naturvidenskabelig uddannelse.
3. Den strategiske analyse skal:
•
•
•
Bruges som dokumentation og argumentationsmateriale i forhold til Undervisningsministeriet.
Være inspirationsmateriale for lærere og ledelse.
Indgå som baggrundsmateriale for det arkitektoniske arbejde.
4. Den strategiske analyse skal pege på:
•
•
•
Samarbejdsfelter i forhold til virksomheder og omliggende samfund.
Forbindelse mellem skolen og videregående uddannelser.
Best practice for science-gymnasier.
Rapporten er disponeret i fire kapitler:
Kapitel 1: Fra vision til strategi sammenfatter resultatet af analysearbejdet og belyser, hvilke strategiske forudsætninger der skal være til stede for at etablere et bæredygtigt science-center.
Forord
Side 5
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt beskriver mål og rammer for en proces, der skaber
sammenhæng mellem de naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i
forbindelse med etablering og implementering af et science-center.
Kapitel 3: Projektets tids- og handlingsplan giver et skematisk overblik over faser, hovedaktiviteter
samt ansvarsfordeling i udviklingsprocessen.
Kapitel 4: Danske Science Gymnasier i perspektiv indeholder et survey over udvalgte gymnasiers
aktiviteter og erfaringer på science-området.
Derudover indeholder rapporten fire bilag med dels faktuelle oplysninger om Sorø Akademis Skole,
dels to interviewguides og endelig en oversigt over kilder samt interview- og kontaktpersoner.
Den strategiske analyse er gennemført af projektchef Søren Carøe og researcher Signe Boye Nielsen. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyser, konklusioner og forslag.
Den 28. februar 2006
Søren Carøe
Projektchef
Indholdsfortegnelse
Side 7
Indholdsfortegnelse
Forord ………................................................................................................................................... 3
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................ 7
Kapitel 1:
Fra vision til strategi ................................................................................................. 9
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
Pejlemærker for den strategiske analyse..................................................................... 9
De fysiske rammer ..................................................................................................... 10
Søgemønstret til gymnasierne i Vestsjællands Amt................................................... 17
Samarbejdspartnere for et science-center ................................................................. 20
Brobygning mellem science, humaniora og samfundsvidenskab .............................. 23
Kapitel 2:
Koncept for et skoleudviklingsprojekt................................................................... 27
2.1.
2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.3.4.
2.3.5.
2.3.6.
Projektets baggrund ................................................................................................... 27
Skoleudviklingsprojektets mål .................................................................................... 29
Indsatsområder .......................................................................................................... 30
Fag og pædagogik .................................................................................................... 31
Organisation............................................................................................................... 33
IT og læremidler ......................................................................................................... 34
Bygningsforhold ........................................................................................................ 35
Samarbejde med virksomheder og forskningsmiljøer ................................................ 36
Projektledelse............................................................................................................. 37
Kapitel 3:
Projektets tids- og handlingsplan .......................................................................... 39
Kapitel 4:
Danske Science Gymnasier i perspektiv ............................................................... 43
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
Formål og profil .......................................................................................................... 44
Undervisning og efteruddannelse af lærere ............................................................... 46
Den praktiske koordinering og virksomhedskontakten............................................... 47
Øvrige aktiviteter på gymnasierne.............................................................................. 48
Bilag
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 9
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Den strategiske analyse viser, at Sorø Akademis Skole har gode grunde til at arbejde videre med
planerne om at etablere et science-center som ramme om undervisningen i de naturvidenskabelige
fag - i øvrigt uden at gå på akkord med indsatsen på de humanistiske og samfundsvidenskabelige
fagområder:
For det første har skolen en historisk tradition for at fokusere på naturvidenskab, hvilket blandt andet afspejles i den mere end 100 år gamle naturfagsbygning.
For det andet lever traditionen fortsat, idet skolen har en betydelig søgning til de naturvidenskabelige fag.
For det tredje kan skolen bygge videre på det naturvidenskabeligt prægede projektsamarbejde,
som Stiftelsen Sorø Akademi har med blandt andre Center for Skov, Landskab og Planlægning,
Forskningscenter RISØ og KVL.
For det fjerde har skolen hjemme i en kommende regionshovedstad, hvilket giver nærliggende
muligheder for at koble sig på det samarbejde, som den nye Region Sjælland har etableret med
RUC om blandt andet regional udvikling og forskning på sundhedsområdet.
Præmisserne for denne konklusion uddybes i det følgende.
1.1. Pejlemærker for den strategiske analyse
Det særlige ved de gymnasier, som arbejder med science, er, at de fokuserer på:
•
At skabe sammenhæng mellem de naturvidenskabelige fag indbyrdes.
•
At skabe sammenhæng mellem de naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.
•
At stimulere elevernes interesse for at arbejde med naturvidenskabelige problemstillinger gennem en særlig faglig-pædagogisk profil.
•
At koordinere undervisningen ved hjælp af lærerteams – både med hensyn til fagligt indhold og
progression i arbejds- og evalueringsformer.
•
At tilrettelægge undervisningen, så der veksles mellem traditionel klasseundervisning og projektperioder.
•
At tilrettelægge undervisningen, så der veksles mellem undervisning i det enkelte fag, samarbejde mellem fagene, udadvendte aktiviteter og selvstændigt projektarbejde.
•
At tilrettelægge og gennemføre væsentlige dele af undervisningen i de naturvidenskabelige fag
i samarbejde med lokale og især højteknologiske virksomheder, for eksempel ved at inddrage
gæstelærere med specialistviden fra virksomheder og forskningsinstitutioner.
Disse syv fokus- eller indsatsområder har været pejlemærker for den strategiske analyse, fordi de
samtidig udgør de kriterier, som et kommende science-center på Sorø Akademis Skole vil kunne
Side 10
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
dimensioneres efter. Dertil kommer, at skolens visionsplan er meget ambitiøs. Allerede i introduktionen sættes niveauet:
”Samlet set etableres Science-centeret med det sigte på bedst mulig måde at opfylde gymnasiereformens krav om studieforberedelse og -motivation, samt udvikling af elevkompetencer og undervisningskompetencer. Det er en del af visionen for Sorø Akademis Skole at bringe den naturvidenskabelige undervisning i dynamisk kontakt med forsknings- og udviklingsmiljøer i den naturvidenskabeligt baserede industri. Science-centeret på Sorø Akademis Skole skal derfor være et gennemtænkt, inspirerende, veludstyret og attraktivt undervisnings- og studiemiljø for de naturvidenskabelige fag”.1
Mindre vil måske kunne gøre det, men som udgangspunkt er det denne vision, som skolen arbejder på at realisere. Derfor har den været det naturlige udgangspunkt for den strategiske analyse,
som især har fokuseret på følgende spørgsmål:
•
De fysiske rammer: Hvilke bygnings- og indretningsmæssige faciliteter er nødvendige for at
kunne tilbyde en undervisning, som vil fremme opfyldelsen af visionen og understøtte skolens
profil som et nytænkende science-center?
•
Søgningen til gymnasiet: Er søgningen til Sorø Akademis Skole tilstrækkelig til at retfærdiggøre
investeringen i et science-område?
•
Samarbejdet med eksterne parter: Hvilke muligheder har skolen for at etablere et fagligt relevant og vedvarende samarbejde med forsknings- og udviklingsbaserede virksomheder, forskningsinstitutioner o.l.?
•
Det interne samarbejde på skolen: Hvad skal der til for at udbygge det tværfaglige samarbejde
mellem naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag?
De fire spørgsmål har som nævnt udgjort hjørnestenene i den strategiske analyse. Resultatet udfoldes i de følgende fire afsnit.
1.2. De fysiske rammer
Det kan naturligvis overvejes, i hvilken udstrækning det er nødvendigt for Sorø Akademis Skole at
foretage bygningsmæssige ændringer for at kunne arbejde, undervise og kommunikere – også
tværfagligt – fuldt ud på den måde, som de syv indsatsområder implicerer.
Indtil videre har ingen af de nuværende science-gymnasier opført lokaler alene til undervisning i
science-fag.
Rungsted Gymnasium har foretaget en ret stor ombygning af de eksisterende naturvidenskabslokaler. Sct. Knuds Gymnasium i Odense har arbejdet med projekter med et større eller mindre science-indhold siden 1997 og har løbende foretaget visse bygningsmæssige ændringer. Den primære begrundelse har dog været, at lokalerne ikke levede op til lovgivningsmæssige krav om for eksempel udsugning.
1
Sorø Akademis Skole, Visionsplan, 2005.
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 11
Den eksisterende naturfagsbygning på Sorø Akademis Skole er som nævnt over 100 år gammel.
Selv om der i de senere år er foretaget investeringer i det lokale, som benyttes til undervisning i
kemi, er bygningen nedslidt.
Der vil således under alle omstændigheder skulle investeres ganske betydelige beløb i naturfagsbygningen, hvilket dog langt fra vil være tilstrækkeligt for at gøre den anvendelig til de undervisnings- og andre formål, som skolen forestiller sig i sin vision om et science-center.
Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at bygningen er opført i en tidsalder med en helt anden
pædagogisk tænkning og undervisningsfilosofi end i dag.
Sorø Akademis Skole har fire modeller i spil:2
Model 1: Den nuværende naturfagsbygning, der har et areal på ca. 1.000 m2, renoveres. Arkitektfirmaet J. Raaschou-Nielsen A/S har i en vurdering af bygningens vedligeholdelsestilstand konstateret, at der er behov for en akut opretning, som anslås at ville koste godt 3 millioner kr. excl.
moms.
En gennemgribende renovering og ombygning vil ifølge et overslag foretaget af kgl. bygningsinspektør, arkitekt MAA Jens Fredslund, Erik Møllers Tegnestue, koste ca. 10.000 kr. pr. m2, i alt ca.
10 millioner kr. excl. moms. De årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter anslås til 450.000 kr. excl.
moms baseret på 450 kr. pr. m2. Driftsudgifterne alene skønnes til 100-125 kr. pr. m2.3
Model 2: Den nuværende bygning renoveres, og der opføres en tilbygning på 1.000 m2. Det samlede bruttoareal, incl. et eventuelt kælderareal til depoter og teknikrum, for de to bygninger vil udgøre 2.500 m2.
Prisen for renovering og tilbygning skønnes at udgøre 30,3 millioner kr. excl. moms. Dertil kommer
investeringer i løst og fast inventar, som ikke er kalkuleret.
De årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter vil andrage 1 million kr. excl. moms ved 400 kr. pr. m2.
Eftersom halvdelen af arealet er nybyggeri, reduceres prisen pr. m2 til drift og vedligehold med 50
kr.
Model 3: Den eksisterende bygning nedrives, og der opføres en helt ny. Begrundelsen for denne
model er, at den vil tilvejebringe optimale forhold for at undervise, gennemføre projekter, udføre
laboratoriearbejde, samarbejde tværfagligt, udstille, afholde møder og symposier.
Tabel 1.1. på næste side indeholder et forslag til rumprogram udarbejdet af Erik Møllers Tegnestue.
2
Ingen af de fire modeller er dimensioneret i dybden og er heller ikke drøftet i bestyrelserne for Stiftelsen Sorø Akademi
og Sorø Akademis Skole eller i PR. Alle beløb er foreløbige og skønnede. De afspejler naturligvis de valgte forudsætninger og skal efterprøves i forbindelse med en eventuel projektering.
3
Erik Møllers Tegnestue, Modeller for Science-Center, 22. februar 2006.
Side 12
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Tabel 1.1.
Skitsemæssigt forslag til rumprogram for nyt science-center på Sorø Akademis Skole.
m2
i alt
Funktion
Antal
rum
Nettoareal (m2)
Auditorium
1
108
108
Biologi, faglokale
Biologi, klasse-/hjælperum
Matematik, faglokale
Fysik, faglokale
Fysik, klasse-/hjælperum
Kemi, faglokale
Kemi, klasse-/hjælperum
Naturgeografi, faglokale
Klasselokaler
Kontorer
Depoter
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
2
114
60
78
114
60
114
60
78
78
12
24
114
60
78
114
60
114
60
78
156
24
48
Grupperum
Lærerarbejdspladser
6
1
24
42
144
42
I alt
22
Bemærkninger
Plads til ca. 60 elever i
sammenhæng med fællesarealer
Matematik på højniveau
Klasselokale
Almindelige klasselokaler
Placeres eventuelt i kælder
Opdeles i små og store
rum i forbindelse med
fællesarealer
1.200
Note: Faglokalerne til biologi, fysik og kemi har samme areal som tilsvarende lokaler på Nærum Amtsgymnasium.
Kilde: Erik Møllers Tegnestue, Modeller for Science-Center, 22. februar 2006.
Nettoarealet skal ganges med en faktor på 1,7 for at nå frem til bruttoarealet, hvori indgår mure,
gangarealer, toiletter, rengøringsrum og fællesarealer, i alt 2.040 m2, excl. eventuel kælder. Et kælderareal på eksempelvis 500 m2 kan anvendes til fjerndepoter og teknik.
Prisoverslaget er kalkuleret som vist i tabel 1.2. på næste side.
Administrationschef Gert Grevenkop-Castenskiold, Sorø Akademis Skole, har anslået de årlige
udgifter til drift og løbende vedligehold i forbindelse med den nuværende naturfagsbygning til ca.
450.000 kr., altså ca. 500 kr. pr. m2 pr. år.4
Drifts- og vedligeholdelsesudgifterne er en væsentlig faktor i forbindelse med overvejelserne om at
etablere et science-center, fordi de afholdes af Undervisningsministeriet. En ny bygning, der er
næsten dobbelt så stor som den nuværende, vil naturligvis være noget dyrere i drift og vedligehold.
På den anden side vil en bygning, der har lettere tilgængelige arealer, og som baseres på nye
byggematerialer, moderne energisystemer o.l., indebære driftsøkonomiske optimeringsmuligheder,
hvilket alt andet lige lægger en dæmper på stigningen i omkostningerne.
4
Gert Grevenkop-Castenskiold, Opgørelse af driftsudgifter vedrørende Naturfagsbygningen på Sorø Akademis Skole, 8.
februar 2006.
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 13
Det vil naturligvis være nødvendigt at foretage en detaljeret budgetlægning, før det er muligt at
fastlægge omkostningsniveauet endeligt.
Tabel 1.2.
Prisoverslag ved opførelse og indretning af nyt science-center.
Bygning
Bruttoareal (m2)
Kr./m2
Millioner
kr. i alt
Nedrivning af
naturfagsbygning
1.000
500
0,5
Opførelse af nyt
science-center
2.000
15.-17.000
31,6
Eventuel etablering
af kælderareal
1.000
9.000
9,0
I alt
Årlige udgifter til
drift og vedligehold
41,1
3.000
375-400
Bemærkninger
1.200 m2 á 15.000 kr./
800 m2 á 17.000 kr.
(installationstunge arealer)
Depot- og teknikrum
Samlet areal 3.000 m2,
incl. 1.000 m2 kælder
0,9-1,0
Note: Alle beløb er excl. moms. Der er ikke kalkuleret et prisoverslag for løst og fast inventar.
Kilde: Erik Møllers Tegnestue, Modeller for Science-Center, 22. februar 2006.
Arkitekt Jens Fredslund har oplyst, at det vil tage ca. 10 måneder at projektere et byggeri, der opfylder specifikationerne i model 3, og derefter ca. et år at opføre bygningen. Den vil således afhængigt af udfaldet af den videre beslutningsproces tidligst kunne stå færdig ved begyndelsen af
skoleåret 2008/2009.
Arkitektfirmaet har tillige skitseret en fjerde model, der er en variant af model 3, og som indebærer,
at naturfagsbygningen bevares og benyttes til andre formål. Denne model vurderes at koste 40,6
millioner kr. excl. moms, idet udgiften på 500.000 kr. til nedrivning af naturfagsbygningen undgås.
Fordele og ulemper ved de fire modeller kan sammenfattes i følgende punkter:
Model 1: Der en ingen fordele - hverken økonomisk eller med hensyn til efterfølgende anvendelighed som science-center. Lokalerne kan selvfølgelig forbedres og fortsat benyttes til traditionel katederundervisning, men investeringen vil ikke i sig selv fremme planerne om at opbygge et egentligt science-center eller øge mulighederne for tværfagligt samarbejde, projektarbejde o.l.
Derfor vil model 1 heller ikke kunne forstærke det virksomhedsrettede samarbejde eller tiltrække
særligt naturvidenskabeligt interesserede elever eller naturvidenskabeligt uddannede lærere.
Model 2: Denne model vil kunne bruges til at opfylde visionsplanen på det pædagogiske og didaktiske plan, og den vil også kunne skabe rammer for samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner m.v.
Side 14
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Der er imidlertid to ulemper:
Den ene er af økonomisk karakter, idet modellen er forholdsvis dyr såvel i anlæg som drift sammenlignet med investeringen i en helt ny bygning. Ved et møde den 25. januar 2006 med byggeudvalget på Sorø Akademis Skole blev der lagt vægt på, at et nyt science-center får en udformning, så man kommer ind i et samlet - og ikke et opsplittet - område. Det er med andre ord vigtigt,
at investeringen står mål med den pædagogisk-didaktiske nytteværdi.
Den anden ulempe vedrører derfor bygningsmassens indretning. Gymnasiereformen lægger op til,
at undervisningen afspejler nye arbejdsformer i det omgivende samfund, hvilket indebærer, at der
lægges vægt på øget tværfagligt samarbejde, gruppe- og projektarbejde, tids- og stedsforskudt
undervisning o.l. Nye måder at undervise, samarbejde og kommunikere på kræver mere plads næsten 1½ gang så meget pr. person sammenlignet med traditionel undervisning. Dette pladsbehov vil den nuværende model 2 næppe kunne opfylde i samme udstrækning som model 3 og 4.
Model 3: Modellen afspejler de bygningsmæssige aspekter ved skolens vision om et sciencecenter. Den vil gøre det muligt at udvikle og udbygge det tværfaglige samarbejde, anvende moderne undervisningsformer, profilere skolen over for virksomheder og forskningsinstitutioner samt ikke
mindst nye generationer af de bedst kvalificerede naturvidenskabelige lærere, som vil finde det
attraktivt at søge job på Sorø Akademis Skole.
Et veltilrettelagt og helhedsorienteret skoleudviklingsprojekt vil kunne få samme effekt på lærere,
der er uddannet inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige felter.
Modellen har herudover den afgørende fordel, at den åbner op for en betydelig udvidelse af mulighederne for at undervise og samarbejde på i selv de ret små klasselokaler, som findes i andre
bygninger på Sorø Akademis Skole.
Dette perspektiv ved model 3 betyder, at den forebygger en nærliggende risiko for, at en samling
af de naturvidenskabelige fag samt matematik under samme tag et stykke vej fra de øvrige undervisningslokaler opsplitter campus på Sorø Akademis Skole.
En ny science-bygning vil tværtimod kunne få en samlende effekt, fordi den gør det muligt at friholde et antal rum i de øvrige bygninger til gruppebaserede aktiviteter, projektarbejde, studiekredse
o.l.
Rationalet for overhovedet at nytænke lokaleanvendelsen i de eksisterende bygninger på denne
måde skal findes i de muligheder, der opstår ved at kombinere utraditionel bygningsanvendelse,
virtuelle undervisningsformer og nye måder at arbejde på. Denne kobling vil kunne give mere
”rum”, uden at der nødvendigvis skal investeres i dyre mursten - i hvert fald ikke i samme omfang
som ved en traditionel tilgang til ny- og ombyggeri.
"Fremtidens gymnasium og hf har til opgave at skabe nye læreprocesser, relationer og roller. Den
klassiske skole må påbegynde en omstrukturering med henblik på at kunne rumme de nye læringsprocesser og -scenarier, som viden- og netværkssamfundets skole må kunne tilbyde elever,
kursister og studerende".
Citatet stammer fra inspirationshæftet "Fremtidens gymnasium", som Københavns Kommune udsendte i april 2002. Det beskriver i hovedtræk den store udfordring, som hovedparten af landets
gymnasieskoler bliver konfronteret med i disse år. Udfordringen består i at definere, hvad det vil
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 15
sige at være et gymnasium i viden- og netværkssamfundet og på den baggrund vurdere skolens
behov for omstrukturering. Det er en omfattende opgave, fordi skolerne har solide rødder i industrisamfundet, hvilket afspejles i bygningsforhold, lokaleindretning, undervisningsformer, organisation, kultur, klassebegreb, tids- og stedsopfattelse m.m.
Opgaven er samtidig kompleks, fordi alle elementer i skolens system er indbyrdes afhængige og
påvirker hinandens spillerum for forandring. Begge forhold understreger, at det er nødvendigt at
prioritere en helhedspræget, langsigtet og innovativ udvikling, hvis målet er at udvikle viden- og
netværkssamfundets skole.
I den "klassiske" skole er der imidlertid ikke tradition for at gennemføre store omstillingsprojekter,
der involverer hele skolen, og som bygger på en systematisk, sammenhængende planlægning.
Det hænger dels sammen med kulturen, dels med de begrænsede økonomiske midler, der er til
rådighed.
I stedet arbejdes der med løbende fornyelser i form af enkeltstående forsøg, særlige klasser, mindre ombygninger m.v., hvilket blandt andet har den fordel, at projekterne i de fleste tilfælde dels er
økonomisk og organisatorisk overskuelige, dels bygger på frivillig deltagelse. Ulempen kan være
en fragmentarisk udvikling, hvor lejligheden til en gennemgribende forandring af hele systemet ofte
forpasses og dermed også den eksemplariske værdi ved et helskoleforsøg.
De udfordringer, som gymnasieskolerne oplever i overgangen til viden- og netværkssamfundet,
opstår på forskellige områder og mærkes ikke ens. Til gengæld kan et enkelt element blokere for
en hensigtsmæssig udvikling, hvis der ikke findes en samlet løsning på udfordringerne. Det er de
fysiske rammer på Sorø Akademis Skole et illustrativt eksempel på, hvilket er en god grund til at
indtænke de eksisterende bygnings- og lokalemæssige faciliteter i planerne om at etablere et science-center.
Denne indfaldsvinkel indebærer, at Sorø Akademis Skole kan - for at bruge et noget forslidt udtryk
- fremtidssikres i de nuværende meget atmosfærefyldte bygninger på en måde, så der fortsat kan
tilbydes en gymnasieuddannelse, som fuldt ud lever op til viden- og netværkssamfundets undervisnings- og læringsformer.
I bybilledet vil man således se en skole, der i det ydre ikke løber fra sin historie, og som udgør
rammerne for et indre liv præget af en fremtid som uddannelsesinstitution. Lidt banalt udtrykt er her
en mulighed for at give Sorø Akademis Skole en eksemplarisk position i det fremtidige uddannelsesbillede på gymnasieområdet, selv om skolen har til huse i bygninger, hvoraf nogle stammer fra
1628, andre fra 1747, 1826 og 2002. Det er unikt.
Det foreslås derfor at lade skolens skemaplanlægger udarbejde en eller flere skemamodeller, der
tager højde for:
1. De lokalemæssige faciliteter i en helt ny science-bygning, som har de rummæssige specifikationer, der er vist i tabel 1.1.
2. Friholdelse af for eksempel hvert 3. eller hvert 4. af de nuværende undervisningslokaler i de
øvrige skolebygninger.
3. Gymnasiereformens forudsætninger om nye undervisnings- og arbejdsformer, hvilket skolen
allerede er ved at introducere.
Side 16
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Skemamodellerne vil som nævnt kunne bidrage til at belyse skolens bygnings- og indretningsmæssige muligheder for at gennemføre et skoleudviklingsprojekt, der ikke blot henvender sig til de
naturvidenskabelige fag, men også til de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.
Derved bliver science-projektet helhedsorienteret, fordi det synliggør, at skolens vision omfatter
hele Sorø Akademis Skole uanset fagområder.
Model 3 har således potentialet i sig til at anvise nye veje for samspillet mellem bygningsforhold,
undervisning, organisation og teknologi.
Modellen vil i form af et strategisk skoleudviklingsprojekt kunne demonstrere, hvordan en ældre
(for ikke at sige meget gammel) gymnasieskole med dybe rødder i industri- og før da landbrugssamfundet kan omskabes til et innovativt læringsnetværk i vidensamfundet. I dette scenarie virker
moderniserede og utraditionelt indrettede bygningsforhold befordrende på faglig og pædagogisk
nytænkning, organisatorisk udvikling samt omfattende anvendelse af IT.
Model 3 vil eksempelvis gøre det muligt at etablere undervisningsfaciliteter i stil med basecamps
og fagcamps, som begge er tilrettelæggelsesformer, der er velegnede til at fremme ønsker om
øget tværfaglighed, fleksibel anvendelse af forskellige undervisnings- og læringsformer samt intensiv brug af IT:
•
Basecamp: Anvendelse af basecamps indebærer en ny indretning, som er væsensforskellig fra
den traditionelle klasse- og lokaleopdeling. En basecamp er et afgrænset studiemiljø, som er
forsynet med rumlige funktioner, der muliggør en fleksibel tilrettelæggelse af undervisnings- og
arbejdsformer. Den kombinerer faciliteter til faglig fordybelse med mulighederne for traditionel,
lærerstyret undervisning, tværfaglige arbejdsrelationer samt social og faglig netværksdannelse.
En basecamp giver dermed mulighed for at anvende en række forskellige læringsformer og arbejdssituationer for både elever og lærere.
Rummene i en basecamp kan for eksempel indeholde faciliteter til tavleundervisning, studiearbejdspladser til individuel fordybelse eller gruppearbejde, fora for rundbordsdiskussioner, IT-arbejdspladser eller laboratoriefaciliteter. Den kan være forsynet med mobile møbler, så rummene hurtigt kan indrettes til de formål, som de enkelte undervisningssituationer kræver. Styrken
ved at etablere basecamps er, at eleverne bevarer oplevelsen af at have et fast klasselokale
samtidig med, at klasserne deler faciliteter, hvorved der åbnes op for anvendelse af fagligt og
pædagogisk samarbejde. En basecamp kan således være base for flere klasser.
•
Fagcamp: I takt med ønskerne om øget tværfaglighed mellem beslægtede fag er der behov for
at integrere og samtænke indretningen og anvendelsen af faglokaler. Det kan ske ved at etablere fagcamps, hvor hidtil separate faglokaler fra beslægtede fag samles i et åbent fagområde.
Hensigten er, at det åbne fagområde skal fungere som knudepunkt for fagene, og ved at samle
faciliteterne bliver mulighederne for tværfaglighed forbedret. Ligesom i basecamps skal fagcamps skabe et læringsmiljø med faciliteter til at gennemføre forskellige undervisnings- og arbejdsformer som for eksempel tavleundervisning, gruppearbejde og individuel fordybelse.
Ulempen ved model 3 er fortrinsvis af økonomisk karakter. Den er dyrere på kort sigt, men ikke i
længden på grund af dens effekt på anvendeligheden af den samlede bygningsmasse. Investeringen skal naturligvis kalkuleres på baggrund af en nærmere dimensionering af de lokalemæssige
behov.
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 17
Det er imidlertid vigtigt at vurdere investeringen i det perspektiv, der er beskrevet ovenfor, og som
indebærer en udvidelse af kapaciteten i de øvrige bygninger til forskellige undervisningsformål i
overensstemmelse med gymnasiereformen, hvilket formentlig vil kunne gøres for relativt små midler.
Model 4: Denne model har samme fordele som model 3 foruden følgende:
•
Den nuværende naturfagsbygning kan fortsat bruges i byggeperioden. I så fald skal der ikke
bruges midler til at opstille og anvende en eller flere pavilloner til undervisning, mens der ventes på at kunne tage et nyt science-center i brug.
•
Naturfagsbygningen vil efterfølgende kunne anvendes til andre formål – eventuelt i regi af Stiftelsen Sorø Akademi.
•
Skolens omdømme i lokalsamfundet tager ikke skade - ”det er bedre at bygge op end at rive
ned”! Sorø Akademis Skole har af gode grunde en særlig position i Sorø by, og bygningerne er
med til at visualisere positionen over for lokalbefolkningen. Naturfagsbygningen indgår i det
samlede og velkendte bygningskompleks og har en iøjnefaldende - og ikke skæmmende - placering ud mod offentlig vej. Derfor vil en nedrivning måske afføde protester begrundet i bevaringsmæssige e.l. hensyn.
Modellen har ingen særlige ulemper sammenlignet med de øvrige modeller. Det bør dog nævnes,
at det næppe er realistisk at fortsætte med at bruge naturfagsbygningen særligt længe - heller ikke
til andre formål end undervisning - uden en ret gennemgribende og bekostelig renovering.
Svaret på spørgsmålet om beskaffenheden af de fysiske rammer for et kommende science-center
er sammenfattende, at både model 2, 3 og 4 er anvendelige, men at de to sidstnævnte modeller
har flere langsigtede fordele.
1.3. Søgemønstret til gymnasierne i Vestsjællands Amt
Der er generelt efterspørgsel på gymnasieuddannelserne i Danmark. Det gælder også i Vestsjællands Amt. Se tabel 1.3. på næste side.
Ansøgertallet til de offentlige gymnasier i amtet er steget godt og vel 16 pct. fra 2004 til 2005. Det
betyder, at gymnasiefrekvensen er steget fra 30,3 pct. til 33,7 pct., når der alene ses på ansøgertallet til 1.g på gymnasier i Vestsjællands Amt.
Medtages andelen af unge vestsjællændere, som har valgt en almen gymnasial uddannelse på et
gymnasium i Vestsjælland og omgivende amter, steg frekvensen i 2005 til 35,3 pct. mod 31,6 pct. i
2004.5
Særligt Slagelse Gymnasium og Sorø Akademis Skole har haft en stor stigning i antallet af ansøgere. Amtsrådet i Vestsjællands Amt har vedtaget, at der skal optages 28 elever pr. klasse. Den
faktiske gennemsnitlige klassekvotient på de offentlige gymnasier i amtet er 27,7 i skoleåret
2005/2006. På Sorø Akademis Skole medførte fordelingen, at 24 ansøgere skulle flyttes til en anden skole.
5
Vestsjællands Amt, Dagsorden med beslutninger fra mødet i Uddannelses- og kulturudvalget, torsdag den 28. april
2005.
Side 18
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Tabel 1.3.
Historisk har der været en moderat stigende tendens i søgningen til 1.g og 1.hf på gymnasier i
Vestsjællands Amt i årene 2001-2005.
Gymnasium
Stenhus
Slagelse
Sorø
Kalundborg
Odsherred
Haslev
Høng
I alt
I alt 1.g/hf
2001
2002
2003
2004
2005
1.g
236
228
169
168
135
75
-
1.hf
73
103
47
24
21
1.g
269
284
179
182
134
95
-
1.hf
83
79
38
16
25
1.g
214
275
208
201
135
80
-
1.hf
81
106
44
19
26
1.g
247
268
172
179
132
75
-
1.hf
73
85
60
17
25
1.g
247
330
228
162
172
108
-
1.hf
57
76
36
16
16
1.011
268
1.143
241
1.113
276
1.073
260
1.247
201
1.279
1.384
1.389
1.333
1.448
Note: Tabellen viser udelukkende søgetallene til de offentlige gymnasier i amtet. Ansøgere til gymnasieafdelingen på
det private Høng Gymnasium er ikke medtaget, fordi de som betalende elever ikke indgår i fordelingen. HF på Høng
Gymnasium har derimod lovgivningsmæssigt status som et offentligt gymnasium uden elevbetaling. Ansøgere til HF på
Høng Gymnasium er derfor medtaget i opgørelsen. I 2005 er der på Sorø Akademis Skole med Undervisningsministeriets godkendelse sket en udvidelse af kapaciteten, idet der er oprettet syv klasser i 1.g mod tidligere seks.
Kilde: Vestsjællands Amt.
Figur 1.1. viser fremskrivningen af elevbestanden på de offentlige gymnasier i Vestsjællands
Amt i udvalgte år frem til 2015.6
Elevbestanden omfatter elever i såvel 1.g, 2.g,
3.g som 1. og 2.hf.
Selv om prognosen ikke skelner mellem elever i
gymnasiet, henholdsvis HF, er der en klart stigende tendens frem til 2015, hvor der indtræder
et fald. Niveauet er dog fortsat betydeligt højere
end i prognosens udgangsår 2007.
Figur 1.1: Stigende tilgang til de offentlige gymnasier i
Vestsjællands Amt.
Udvikling i elevtal - indekstal med basisår 2007
125
120
120
114
115
110
110
Det fremgår ligeledes af figuren, at Sorø Akademis Skole vil få en forholdsmæssig større andel af elevbestanden end de andre offentlige
gymnasier i amtet.
105
Tabel 1.4. på næste side viser den fremskrevne
elevbestand i nominelle tal fordelt på gymnasier i
årene 2007, 2010, 2012 og 2015.
95
100
100
114
113
109
100
2007
2010
Vestsjællands Amt
2012
2015
Sorø Akademis Skole
Kilde: Strategisk Netværk på basis af oplysninger fra Vestsjællands Amt.
6
Vestsjællands Amt, Dagsorden med beslutninger fra mødet i Uddannelses- og kulturudvalget, torsdag den 13. oktober
2005.
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 19
Tabel 1.4.
Sorø Akademis Skole vil også få fordel af den stigende søgning til det almene gymnasium.
Gymnasium
Slagelse
Stenhus
Kalundborg
Sorø
Odsherred
Haslev
Høng
I alt
2007
2010
2012
2015
994
930
692
456
446
392
222
1.111
1.004
772
522
476
427
245
1.152
1.017
788
548
470
449
258
1.107
979
758
521
448
440
254
4.132
4.557
4.682
4.507
Kilde: Vestsjællands Amt.
Fremskrivningen viser stigende søgning til gymnasierne mange år frem i tiden. Der er ingen aktuelle planer om at udvide gymnasiekapaciteten, heller ikke i form af et offentligt finansieret gymnasium i Ringsted.
Det forlyder, at der er overvejelser om at etablere et gymnasium i Ringsted på privat basis, men
det vil ikke være en trussel mod Sorø Akademis Skole og er heller ikke et argument for ikke at investere i et science-område.
For det første kunne udsigten til et gymnasium - privat eller offentligt - i Ringsted netop være en
yderligere begrundelse for at investere i et science-center på Sorø Akademis Skole med henblik på
at profilere sig over for forældre, der er unge menneskers primære rådgivere i forbindelse med valg
af uddannelse, potentielle elever og naturvidenskabeligt uddannede lærere.
For det andet rekrutteres eleverne på Sorø Akademis Skole som nævnt via tre kanaler: En tredjedel er kostelever, en tredjedel er fra Sorø by, og en tredjedel kommer fra oplandet, det vil sige omkringliggende mindre byer og landområder. Kostskolen og nærheden er således vigtige grunde til
at søge skolen.
Dertil kommer, at Sorø by fortsætter som regionshovedstad i den nye Region Sjælland, hvilket må
forventes at skabe øget aktivitet og derigennem tiltrække personer, som måske også vil bosætte
sig i området.
Regionens befolkning forventes at vokse mere end landsgennemsnittet de næste ti år varierende
fra en vækst på 5-6 pct. på dele af Midt- og Vestsjælland til en tilbagegang visse steder på Lolland.
I den nye Sorø Kommune forventes en befolkningstilvækst på 4,6 pct. frem til 2015.7
En del af væksten vil sandsynligvis være en konsekvens af de stigende ejendomspriser i Københavnsområdet, som tvinger nyuddannede og unge familier til at bosætte sig andre steder.
Konklusionen er derfor, at der vil være tilstrækkelig søgning til Sorø Akademis Skole til at kunne
retfærdiggøre investeringen i et science-center.
7
Det midlertidige vækstforum i Region Sjælland, Region Sjælland – Socioøkonomisk overblik, 2005.
Side 20
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
1.4. Samarbejdspartnere for et science-center
Som tidligere nævnt er virksomhedssamarbejdet et centralt islæt ved de gymnasier, som arbejder
med science. Samarbejdet består i virksomhedsbesøg og praktikophold for både elever og lærere,
forsøgsaktiviteter på virksomhederne samt besøg på skolerne af gæstelærere fra virksomheder og
forskningsinstitutioner.
Der er naturligvis logistiske og tidsmæssige fordele forbundet med at være geografisk tæt ved virksomheder og forskningsinstitutioner. For eksempel nyder Rungsted Gymnasium og Amtsgymnasiet i Sønderborg godt af et samarbejde med virksomheder, der ligger nær ved skolerne. Sorø Akademis Skole har ikke samme nærhed til relevante virksomheder og forskningsinstitutioner.
Det giver ikke mening at etablere et samarbejde, hvis der skal bruges meget transporttid på lejlighedsvise besøg, hvor hovedaktiviteten for det meste består i at orientere om den pågældende virksomhed, uanset hvor fagligt relevant den måtte være.
Ideen må være at etablere, udbygge og fastholde et samarbejde, som giver eleverne dybere forståelse for naturvidenskabernes anvendelse i praksis. Derfor er det vigtigt at kunne udvikle og tilbyde en palet af aktiviteter, som vil udgøre substansen i det udadrettede arbejde.
Det rejser spørgsmålet, hvilke potentielle samarbejdsflader erhvervsstrukturen i Vestsjællands Amt
giver Sorø Akademis Skole.
Det er en almindelig opfattelse, at den vestsjællandske erhvervsstruktur især er præget af små og
mindre virksomheder inden for industri og håndværk samt landbrug. En sammenligning med erhvervsstrukturen i hele landet viser flere nuancer. Se figur 1.2., der viser brancheopdelingen i
Vestsjællands Amt og hele landet.
Figur 1.2: Brancheopdeling i Vestsjællands Amt og i hele landet
10%
Landbrug, fiskeri,
råstofsudvikling 58%
0%
10%
Landbrug, fiskeri,
råstofsudvikling 57%
0%
Industri 3%
Industri 4%
9%
7%
Energi- og
vandforsyning 1%
3%
Energi- og vandforsyning
0%
3%
Bygge og anlæg 7%
11%
58%
Handel, hotel og
restauration 11%
Bygge og anlæg 5%
12%
57%
Transport, post og tele
3%
7%
Finansiering og
forretningsservice 7%
1%
3%
Vestsjællands Amt
Offentlige og personlige
tjenester 10%
Uoplyst 0%
Handel, hotel og
restauration 12%
Transport, post og tele
3%
5%
Finansiering og
forretningsservice 9%
0%
4%
Hele landet
Offentlige og personlige
tjenester 10%
Uoplyst 0%
Kilde: Danmarks Statistik.
Endvidere viser figur 1.3. på næste side virksomhedsstørrelserne i amtet og landet som helhed.
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 21
Figur 1.3: Virksomhedsstørrelser i Vestsjællands Amt og hele landet
10-19 medarbejdere
11%
20-49
6%
50-99 medarbejdere
2%
10-19
medarbejdere
11%
20-49
50-99
medarbejdere medarbejdere
7%
2%
100+
medarbejdere
1%
100+ medarbejdere
1%
5-9 medarbejdere
17%
1 medarbejder
34%
2-4 medarbejdere
29%
Vestsjællands Amt
5-9
medarbejdere
17%
1 medarbejder
32%
2-4
medarbejdere
30%
Hele landet
Kilde: Danmarks Statistik.
Pointen er, at der ikke er afgørende erhvervsstrukturelle forskelle mellem Vestsjællands Amt og
resten af landet. Det er altså ikke erhvervsstrukturen, som vil kunne gøre det vanskeligt for Sorø
Akademis Skole at etablere og udbygge et substantielt fagligt samarbejde med en eller flere relevante virksomheder.
For eksempel viser en SWOT-analyse, at Vestsjællands Amt har styrkepositioner inden for brancherne metalindustri/produktionsteknologi, energi/miljø, fødevarer, medico/sundhed samt bygge og
bolig.8
De branchemæssige muligheder sammenfattes i følgende klyngeanalyse:
”Vestsjælland-Storstrøms området har en række erhvervsområder, der potentielt kan udvikle sig til
eller allerede er kompetenceklynger. Det drejer sig blandt andet om områder inden for fødevarer,
medico/sundhed og miljø. Der er for de flestes vedkommende tale om erhvervsklynger, der potentielt kan blive egentlige kompetenceklynger med national tyngde.
•
Medico/sundhed: Medico og sundhed er et af de største vidensområder i VestsjællandStorstrøm. Videnkoncentrationen findes primært i kraft af sygehuse og social- og sundhedsinstitutioner i amtsligt og kommunalt regi. Klyngen har stort potentiale, men har ikke den store
sammenhængskraft, fordi der er tale om en meget uensartet gruppe af virksomheder.
•
Miljørigtigt byggeri: I Vestsjælland-Storstrøm findes der en række forsøg med miljørigtigt byggeri. Hvis klyngen skal udvikle sig og udnytte det formodede potentiale inden for miljørigtigt
byggeri, kræver det en mere systematisk indsats og etablering af standarder for eksperimentelle byggematerialer og selve byggeriet.
•
Fibre og kompositer: Fiber- og kompositområdet er et potentielt kompetenceområde for Vestsjælland og Storstrøm, blandt andet fordi der i området eksperimenteres med fremstilling og
industriel anvendelse af plantefibre. På den baggrund er der blandt andet planer om at etablere
et fiberteknologicenter i området. Der er et højt niveau af F&U inden for jord- og veterinærvidenskab i området. Det vil dette potentielle kompetenceområde kunne drage nytte af blandt
8
Vestsjællands Amt, Overordnet sammenstilling af relevante SWOT- og kluster-analyser på regions- og amtsniveau for
Øresundsregionens delområder, Arbejdspapir 2005.
Side 22
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
andet via de åbenlyse synergieffekter, der findes mellem denne potentielle klynge og landbruget.
•
De tre miljøcentre: De tre miljøcentre er overskriften på en mulig klyngedannelse mellem aktiviteterne inden for affaldsbehandling, miljø- og energiteknologi i byerne Kalundborg, Korsør og
Nakskov. Et samarbejde mellem de tre centre er under etablering. I første omgang er det med
henblik på erfaringsudveksling og senere med det sigte at etablere et nationalt center for miljøteknologi. Samarbejdet mellem de tre centre er det stærkeste på energi- og miljøområdet i
Danmark, men der er endnu ikke tale om en egentlig kompetenceklynge.
•
Frøavl: Frøklyngen er den eneste egentlige kompetenceklynge i Vestsjælland-Storstrøm. Klyngen har kritisk masse, international tyngde og en høj grad af interaktion og videndeling internt.
Kun i denne klynge er koncentrationen og volumen af virksomheder så stor, at et vedvarende
samarbejde, der inkluderer direkte adgang til og samarbejde med forskning, er blevet etableret.
•
Fødevarer - en styrkeposition: Udover de ovennævnte klynger befinder fødevareområdet sig i
en styrkeposition i forhold til resten af Danmark”.9
Problemet - eller rettere udfordringen - for Sorø Akademis Skole i forbindelse med opbygning af et
praksisnært virksomhedssamarbejde er logistikken. Der er to løsninger:
Skolen bør for det første bygge videre på erfaringerne fra eksisterende projekter, for eksempel
”Fede Tider”, og de samarbejdsrelationer, der er udviklet i den forbindelse, blandt andre med Ankerhus Seminarium, der er en del af CVU-Sjælland, Center for Skov, Landskab og Planlægning,
Forskningscenter RISØ og KVL.
I den forbindelse har skolen en relevant nabo, nemlig Stiftelsen Sorø Akademi, der blandt andet
driver skovbrugsvirksomhed med forsøg og udvikling, og som derfor vil kunne være en attraktiv
samarbejdspartner – eksempelvis sammen med eksterne partnere.
Et nyt veludstyret science-center med laboratorie- og andre faciliteter vil for det andet give mulighed for at tiltrække gæsteundervisere fra både højteknologiske virksomheder, hospitaler i området,
universiteter og forskningsinstitutioner. Derved kan skolen anvende en anden strategi end andre
gymnasier, som har relevante samarbejdspartnere lige uden for både hoved- og bagdøren:
De kan motiveres til at komme til Sorø i stedet, og det vil de gøre, fordi skolen både vil kunne dokumentere erfaring, der er relevant i et naturvidenskabeligt funderet samarbejde, og tilbyde attraktive undervisnings- og laboratoriefaciliteter. Samarbejdet bliver herved til gensidig fordel.
Sorø Akademis Skole kan for eksempel koble sig på det samarbejde, som RUC og Region Sjælland har etableret, og som har til formål at styrke udviklingen i regionen samt forskning og uddannelse på RUC.
Samarbejdet vil kunne have bud til undervisningen i såvel naturgeografi som biologi, fordi aftalen
mellem RUC og Region Sjælland fokuserer på sundhed og regional udvikling, der er de primære
opgaver for den nye region.10
9
Ibid.
Pressemeddelelse offentliggjort på www.regionsjaelland.dk med titlen RUC og Region Sjælland i forpligtende samarbejde.
10
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Skolens centrale geografiske placering på den tværgående akse København - Odense har ligeledes betydning.
Storebæltsforbindelsen har medført en betydelig udvidelse af oplandet, herunder adgangen til relevante og
potentielle samarbejdspartnere i det private erhvervsliv,
i uddannelsessektoren og i forsknings- og udviklingsmiljøer. Det er nemt at komme til og fra Sorø.
Allerede nu beskæftiger skolen for eksempel personer,
der er bosat på Fyn, og som pendler frem og tilbage.
Erfaringen fra andre gymnasier med science-projekter
viser, at det er bedst, hvis der ikke er flere gymnasier,
som samarbejder med samme virksomhed. Grunden er
formentlig, at et godt samarbejde forudsætter en ret
stor indsats af ressourcer. Denne ”barriere” neutraliseres eller får mindre betydning, når samarbejdet ikke
altid behøver at foregå på den pågældende virksomhed, men også vil kunne udfolde sig på et sciencecenter på Sorø Akademis Skole.
Tekstboksen indeholder en oversigt med eksempler på
relevante samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt.
Side 23
NUVÆRENDE OG MULIGE SAMARBEJDSPARTNERE
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
A/S Beauvais
Crispy Food
Eurogran A/S
Faxe Bryggeri A/S
Harboes Bryggeri A/S
Invacare
K-Salat A/S
Lundbeck
MediCosmos
Novozymes
Novo Nordisk
Statoil (raffinaderiet)
•
•
Ankerhus Seminarium/CVU-Sjælland
Center for Skov, Landskab og Planlægning
Danmarks Jordbrugsforskning (Forskningscenter Flakkebjerg)
Dansk Fødevareforskning
Forskerparken CAT
Forskningscenter RISØ
KVL
RUC
Statens Seruminstitut
Hospitaler
•
•
•
•
•
•
•
•
Kilde: Strategisk Netværk.
Som det fremgår, har Sorø Akademis Skole interessante muligheder for at udbygge det eksisterende samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner og bruge det som springbræt til at opbygge kontakter til forsknings- og udviklingsorienterede virksomheder i regionen og andre steder samt hospitaler.
Den nævnte rækkefølge er vigtig, eftersom skolen ikke i øjeblikket har et udbygget samarbejde
med kommercielle virksomheder.
1.5. Brobygning mellem science, humaniora og samfundsvidenskab
På mødet med byggeudvalget den 25. januar 2006 på Sorø Akademis Skole blev det blandt andet
drøftet, hvilken betydning det ville få, såfremt skolen udviklede en særlig naturvidenskabelig profil.
Holdningen var, at der ikke ville være egentlige negative konsekvenser forbundet med en sådan
profil. Det blev tværtimod tilkendegivet, at fokus på science ville styrke skolens profil og tiltrække
elever, som er særligt interesserede i de naturvidenskabelige fag.
De elever, som ikke er specielt interesseret i naturvidenskab, behøver selvsagt ikke at vælge disse
fag. Derudover var synspunktet, at skolens kulturprofil er så stærk, at det blot vil være endnu en
fordel også at have gode science-fag og -lærere.
Et science-center vil komme til at berøre samtlige elever på skolen, fordi alle vil skulle gennemgå
det naturvidenskabelige grundforløb. Dertil kommer, at de oprettede studieretninger bidrager til at
Side 24
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
skærpe den naturvidenskabelige profil, blandt andet fordi skolen allerede nu ligger over landsgennemsnittet i valg af højniveau i fysik og kemi.
Science-centeret vil som tidligere nævnt kunne fremme anvendelsen af nye arbejdsformer og tværfagligt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at det introduceres på den rette måde og bliver et fællesprojekt, som samtlige lærere vil kunne se nytteværdien af. Det er en vigtig grund til at overveje
mulighederne for at friholde et antal lokaler i den nuværende bygningsmasse til andre formål end
klassebaseret og lærerstyret undervisning.
Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt. Science-centeret skal så at sige udvikles og gennemføres
som et strategisk skoleudviklings- og ikke bare et byggeprojekt. Derfor bør byggeudvalget udvides,
så det også har repræsentanter fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.
Et science-område kan i virkeligheden opfattes som et fagcamp. Tilsvarende kunne lærere på de
andre områder forvente et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fagcamp. Det er imidlertid
ikke holdbart, hvis skolens hverdag bærer præg af at være opdelt i mere eller mindre afgrænsede
fagcamps.
Gymnasiereformen prioriterer tværtimod helhed og tværfagligt samarbejde, og denne prioritering
må også være pejlemærket for bygge- og skoleudviklingsprojektet på Sorø Akademis Skole. Udfordringen består derfor i at fastholde og udvikle den faglige identitet i et samspil mellem forskellige
fagområder.
De mange funktionalitetskrav til bygningsforholdene gør det hensigtsmæssigt at prioritere en helhedspræget skoleudvikling med afsæt i et systematisk planlægningsarbejde. Det skyldes blandt
andet, at alle elementer i skolens system er indbyrdes afhængige og påvirker hinandens spillerum
for forandring.
En optimal lokaleindretning forudsætter for eksempel, at de faglige og pædagogiske målsætninger
er præcist beskrevet og kan være styrende for indretningen. En ændret undervisningspraksis stiller
ligeledes andre krav til blandt andet lærernes kvalifikationer, undervisningsmaterialer og skemalægning, som ligefrem kan begrænse forandringernes gennemslagskraft, hvis der ikke tages hånd
om eventuelle udviklingsbehov.
Helhedsperspektivet er særligt vigtigt, når der - som i skolens tilfælde - skal igangsættes et stort
byggeprojekt. Det ses ofte, at konsekvenserne ved en given disponering i et byggeprojekt ikke er
klarlagt i tilstrækkelig grad, når de første og tit uigenkaldelige beslutninger træffes. Herefter vil det
ikke være bygherren, der driver projektet, men byggeriet selv.
Derfor gælder det om fra begyndelsen at få et dækkende overblik over byggeprojektets konsekvenser for helheden, fordi det vil være meget vanskeligt at gennemføre efterfølgende beslutninger
om at disponere anderledes på en konsistent måde.
En samlet plan for de fysiske, uddannelsesmæssige og organisatoriske forandringsinitiativer vil
tillige give alle ledere, lærere og administrative medarbejdere et solidt overblik over processen,
dens milepæle og endemål.
Overblikket er nødvendigt for at undgå en fragmentarisk udvikling, hvor aktiviteterne ikke koordineres, og hvor det derfor er vanskeligt at fastholde de langsigtede mål og disponere ressourcerne. En
Kapitel 1: Fra vision til strategi
Side 25
fælles ledetråd og forståelse for skolens udvikling giver samtidig et godt udgangspunkt for at profilere Sorø Akademis Skole i forbindelse med rekruttering af elever og nye medarbejdere.
Erfaringerne fra andre omfattende skoleudviklingsprojekter viser, at der skal tages højde for seks
markante behov, hvis lærerne skal føle ejerskab til projektet:
•
Behov for tryghed og dialog: Udviklingen må ikke gå hurtigere, end at fodfæstet bevares, så
man til enhver tid ved, hvor man er, og hvor man er på vej hen.
•
Behov for grundig status: Projektets plan og aktiviteter kan først fastlægges og igangsættes,
når der er skabt overblik over skolens eksisterende aktiviteter og opnåede resultater.
•
Behov for klare aftaler og retningslinier: De giver gennemskuelighed og forudsigelighed, men
kræver også holdningsbearbejdning på områder som ansvar, opgaver, mødetider, samarbejde
m.v.
•
Behov for fælles terminologi og referenceramme: Det er vigtigt at udvikle og fastholde enighed
blandt alle lærere om betydningen af de pædagogiske termer i hele skoleforløbet. Det er ligeledes vigtigt ”at få sat virkelighed på ordene".
•
Behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling: Personalets personlige og faglige trivsel
skal tildeles opmærksomhed og ressourcer og prioriteres højere end udbygning af for eksempel IT-platformen.
•
Behov for tid og ressourcer: Når et pædagogisk projekt søsættes, skal der afsættes tid til at
stabilisere det, så hele lærergruppen oplever, at det er relevant og vedkommende. Lærernes
kursusaktiviteter og videreformidling af viden og erfaringer til kolleger kræver tid, plads og penge.
Derfor er det vigtigt at opdele processen i meget overskuelige etaper med få aktiviteter og synliggøre den for alle parter. Aktivitets- og milepælsplanen med ansvars- og opgavefordeling skal også
være tydelig. Lærerne skal kunne se, hvornår der vil blive krævet en arbejdsindsats af dem i projektforløbet, og hvornår de kan arbejde på "normal" vis.
Kapitel 2 uddyber mål og rammer for et sådant skoleudviklingsprojekt.
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt
Side 27
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt
Sorø Akademis Skole er i fuld sving med at gennemføre gymnasiereformen og har i flere år investeret ressourcer i en udbygning af IT-platformen. Dertil kommer arbejdet med Det nye scienceområde, som er beskrevet i visionsplanen.
Derfor er grundlaget til stede for at iværksætte et ambitiøst skoleudviklingsprojekt, som yderligere
skal sikre en tidssvarende sammenhæng og synergieffekt mellem humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag, pædagogik, organisation, IT og bygningsforhold.
Grundlaget for et sådant helhedsorienteret projekt vil være skolens nuværende vision, målsætninger, værdier og traditioner, der tilsammen udstikker retningslinierne for de fremtidige indsatsområder. Det er således et ufravigeligt krav og samtidig altafgørende for skoleudviklingsprojektets succes, at det respekterer og understøtter den kurs, som skolen har besluttet at følge på indeværende
tidspunkt.
Projektet udspringer som nævnt af ønsket om at etablere et science-center og derigennem udvikle
skolens undervisningspraksis i overensstemmelse med gymnasiereformens intentioner, hvilket har
ført til overvejelser om en nødvendig udbygning og modernisering af skolens fysiske rammer - med
særligt fokus på et nyt science-område.
Ved at betragte bygningsforholdene i et helhedsperspektiv bliver det muligt at skabe en arkitektonisk løsning, som vil være en aktiv ressource i skolens bestræbelser på at opfylde sine uddannelsesmæssige og etiske målsætninger samt sikre elevernes trivsel.
Dette kapitel indeholder et forslag til, hvordan skoleudviklingsprojektet kan gribes an. Det er vigtigt
at understrege, at projektet tager afsæt i skolens eksisterende struktur og drift som udbyder af en
kvalitetspræget gymnasieuddannelse. Endvidere redegøres der ikke for de driftsmæssige konsekvenser af projektet, herunder indvirkningerne på skolens driftsområder.
2.1. Projektets baggrund
Sorø Akademis Skole har igennem de senere år oplevet en stigning i elevantallet, og prognoser
over søgemønstret fra Vestsjællands Amt tyder på yderligere tilgang i de næste mange år.
Fremgangen er naturligvis positiv, fordi den voksende søgning afspejler, at undervisningen og miljøet på skolen forbindes med høj kvalitet og efterstræbelsesværdige værdier.
Der er mange faktorer, som har betydning for kvaliteten af de ydelser, der udbydes på skolen.
Nogle af de mest iøjnefaldende er skolens fysiske rammer og faciliteter, som spiller en væsentlig
rolle for læringsmiljøet, det sociale liv og elevernes trivsel. Mange af bygningerne er imidlertid meget gamle, og deres indretning determinerer i vid udstrækning deres funktionalitet og formål, hvilket
ofte er en hæmsko for forandring og nye anvendelsesformer.
Den nuværende lokaleindretning på skolen understøtter især den traditionelle klasseundervisning,
hvor lærerens formidling af det faglige stof og dialog med eleverne er omdrejningspunkt. Det er
imidlertid en undervisningskultur, som sammen med de overordnede uddannelsesmål er under
kraftig forandring i disse år, hvilket uddannelsesdirektør Jarl Damgaard, Undervisningsministeriet,
pointerede, da han åbnede konferencen om Det Virtuelle Gymnasium den 21. januar 2002:
Side 28
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
"Fagligheden overlever ikke ved at sidde stille og vente. Der skal en kulturrevolution til, for at fagligheden og indhold fortsat kan være i centrum. En kulturrevolution, der gør eleven mere ansvarlig
for sin egen læring, giver læreren helt nye muligheder for at udfordre eleven, og som udfordrer
regler og vilkår for undervisningen".
Der er derfor behov for at skabe tidssvarende rammer for undervisningen, så det bliver muligt at
anvende forskellige elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer.
Et nyt science-center på Sorø Akademis Skole skal blandt andet give mulighed for at veksle mellem forskellige pædagogiske metoder som eksempelvis større holdforelæsninger, gruppearbejde
og individuel fordybelse ved at indbygge en udpræget fleksibilitet i den fysiske indretning og inddrage lokaler i den gamle bygningsmasse. Rummene skal desuden kunne anvendes til forskellige
formål som undervisning, udstilling af elevarbejde, stormøder m.v.
De mange funktionalitetskrav til bygningsforholdene gør det hensigtsmæssigt at prioritere en helhedspræget skoleudvikling med afsæt i et systematisk planlægningsarbejde.
Figur 2.1. illustrerer, hvilke indsatsområder der kan
indgå i Sorø Akademis Skoles udviklingsprojekt.
Figur 2.1: Indsatsområder i udviklingen af sciencecenteret på Sorø Akademis Skole.
Projektet bør omfatte det samlede uddannelsesudbud på Sorø Akademis Skole, nemlig 10. klasse
og gymnasiet.
Projektplan
Sorø Akademis Skole
Det skal ske for at sikre en rød tråd på tværs af de
to uddannelsesområder, idet det vel også er væsentligt at kunne tilbyde elever i 10. klasse muligheder for at deltage i brobygningsprojekter med
science-fag som omdrejningspunkt.
Projektledelse
Det bør således være et succeskriterium, at de nye
undervisningsfaciliteter medfører en markant - og
positivt oplevet - ændring i skolens liv.
Virksomhedssamarbejde
Bygningsforhold
IT og læremidler
Organisation
Fag og pædagogik
En anden grund er, at aktiviteterne på de seks indsatsområder vil påvirke alle skolens elever og lærere uanset klassetrin og uddannelse.
– Alment gymnasium og
Science-center
Kostskole, gymnasium og 10. klasse
Et væsentligt formål med gymnasiereformen er at
skabe sammenhæng og progression i de faglige
krav på langs af hele uddannelsessystemet og at
fokusere yderligere på udvikling af faglige, almene,
sociale, kulturelle og personlige kompetencer.
Sorø Akademis Skoles
værdier og målsætninger
Kilde: Strategisk Netværk.
Reformen stiller naturligvis også Sorø Akademis Skole over for nye krav og udfordringer, som projektet bør tage højde for og imødekomme. Det gælder i særdeleshed bygningsindretningen, der
har mange år på bagen.
Det vil derfor være en udfordring at udtænke nye måder at bruge rummene på, så lærere og elever
kan forfølge nye faglige og pædagogiske uddannelsesmål. Det kan eventuelt ske som foreslået i
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt
Side 29
kapitel 1 ved at friholde et antal lokaler i de bestående bygninger og inddrage dem til elevstyrede
aktiviteter e.l. i takt med etableringen og ibrugtagningen af et science-center.
I det følgende skitseres skoleudviklingsprojektets mål og indsatsområder.
2.2. Skoleudviklingsprojektets mål
Projektet strækker sig over tre skoleår fra 2006-2009, hvorefter det skal være indarbejdet i driften.
Denne årrække er valgt for eksemplets skyld. Den dækker den periode, hvor science-centeret skal
planlægges, projekteres og opføres. Dertil kommet et år, hvor centeret har været i drift.
Forudsætningen for denne tidsplan er, at der træffes beslutning om at igangsætte projektet ikke
meget senere end medio 2006.
Det er vigtigt, at mantraet for skoleudviklingsprojektet ikke bare er science og et science-center,
men lige så meget humaniora og samfundsvidenskab og koblingen mellem de tre fagområder. Det
er grunden til, at den strategiske analyse fokuser på Sorø Akademis Skole både som alment gymnasium og science-center.
Det er ligeledes vigtigt at understrege, at vision og mål ikke kolliderer eller konkurrerer med skolens eksisterende målsætninger. Projektet skal derimod forbedre mulighederne for at realisere ambitiøse mål på det uddannelses- og undervisningsmæssige samt personalepolitiske område.
Skoleudviklingsprojektets overordnede – og indtil videre meget kvalitative - mål, som samtidig afspejler de forventede resultater, kan eksempelvis beskrives som følger:
•
Sorø Akademis Skole kendetegnes af et moderne læringsmiljø. Organisation, bygningsforhold
og IT-faciliteter har gennemgået en målrettet forandring for at kunne understøtte en faglig og
pædagogisk videreudvikling af skolens undervisnings- og evalueringspraksis på alle klassetrin.
Fokus for indsatsen er en gymnasieskole, som tilbyder eksemplarisk undervisning i såvel humanistiske, samfundsvidenskabelige som naturvidenskabelige fag.
•
Sorø Akademis Skole er en lærende organisation med åbenhed over for videndeling, erfaringsudveksling og kvalitetssikring. Lærerne indgår i et forpligtigende samarbejde om at tilrettelægge og afvikle undervisningen - også på tværs af klassetrin for at sikre en smidig overgang
mellem de forskellige uddannelsesniveauer.
•
Bygnings- og lokaleindretningen giver fleksible udfoldelsesmuligheder for såvel fysiske som
virtuelle undervisningsaktiviteter på alle klassetrin. Der er skabt inspirerende fagområder for
både elevernes og lærernes eksperimentelle videnproduktion, arbejdsfællesskaber og formidling. De fysiske rammer understøtter desuden en fuld integration af ekstrascolære aktiviteter,
som foregår uden for normal skoletid, i skolekonceptet.
•
Elever og lærere har overalt adgang til IT-udstyr og Internettet, som til enhver tid kan understøtte alle undervisnings- og arbejdsformer. Al information om undervisning og ekstrascolære
aktiviteter foreligger elektronisk. Det samme gør dokumentation for elevernes arbejde, proces,
refleksion og evaluering.
•
Læringsmiljøet er afvekslende og udfordrende. Undervisning, faglig vejledning og evaluering
afspejler, at der er stor opmærksomhed om den enkelte elevs progression og læreprocesser i
Side 30
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
forbindelse med hans eller hendes videntilegnelse, færdighedstræning og kompetenceopbygning.
•
Eksterne ressourcer og samarbejdsrelationer inddrages i vid udstrækning i læringsmiljøet. Derfor samarbejder elever og lærere - både nationalt og internationalt - med andre uddannelsesinstitutioner, universiteter, erhvervsliv og kulturinstitutioner om videnproduktion og -deling.
•
Sorø Akademis Skole er eftertragtet som kostskole, fordi eleverne bor under hjemlige forhold,
hvor faciliteter, fritidsliv og voksenkontakt tilpasses fleksibelt i takt med deres opvækst og vekslende behov. Dageleverne tilbydes et alsidigt og attraktivt fritidsliv, hvilket skaber endnu bedre
vilkår for fællesskabet på skolen.
Med afsæt i visionen og de overordnede mål vil det være muligt at konkretisere, hvilke delmål skolen bør forfølge i forbindelse med gennemførelsen af skoleudviklingsprojektet.
2.3. Indsatsområder
Projektplanen bør ligeledes omfatte og beskrive initiativer på de seks indsatsområder, der gensidigt øver indflydelse på hinanden, og som har betydning for at kunne realisere vision og målsætninger vedrørende science-centeret og relationerne mellem de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag:
•
Fag og pædagogik, herunder fagpakker, tilrettelæggelse og afvikling af undervisning, skemastruktur, ekstrascolære aktiviteter, evalueringspraksis og progression.
•
Organisation, herunder ledelse, kultur, teamsamarbejde, lærernes kompetenceudvikling og videndeling.
•
IT og læremidler, herunder netmiljø, digitale læremidler, IT-udstyr og netværk.
•
Bygningsforhold, herunder det nye science-område samt anvendelse af lokaler i den eksisterende bygningsmasse til for eksempel elevstyrede aktiviteter.
•
Virksomhedssamarbejde, herunder videreudvikling af eksisterende relationer med forskningsmiljøer og opbygning og fastholdelse af kontakter til virksomheder med forsknings- og/eller udviklingsopgaver, som er relevante for science-projekter.
•
Projektledelse, herunder projektstyring samt intern og ekstern markedsføring.
Der er ikke tale om, at der skal ske gennemgribende forandringer på alle indsatsområder. For eksempel er Sorø Akademis Skole af gode grunde langt i arbejdet med at implementere gymnasiereformen, ligesom der i de senere år er investeret betydelige beløb i ny teknologi.
Det er imidlertid vigtigt at synliggøre, at initiativerne er tænkt ind i en sammenhæng, så der ikke
opstår uforudsete og uhensigtsmæssige følgevirkninger. Dermed understreges behovet for at planlægge det samlede skoleudviklingsprojekt ud fra en driftsmæssig synsvinkel.
Hvis projektet skal lykkes, er det nødvendigt at forankre det bredt i organisationen. Et fælles ejerskab forudsætter, at alle medarbejdere kender og har haft indflydelse på projektets mål og indsatsområder samt forstår deres egen rolle i processen.
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt
Side 31
Derfor afspejler indsatsområderne et forsøg på at skabe balance mellem på den ene side faste
pejlemærker, der nødvendigvis må opstilles for at sikre fremdrift og holde projektet på rette kurs,
og på den anden side åbenhed og fleksibilitet, så ledelse og lærere i fællesskab kan fortolke, prioritere og tilpasse målene undervejs i forhold til den daglige praksis.
I det følgende uddybes de enkelte indsatsområder med forslag til delmål til drøftelse, prioritering og
præcisering i den samlede lærergruppe. Det vil ligeledes være nødvendigt at udarbejde en detaljeret statusbeskrivelse af de områder og delmål, der opnås enighed om, og som vil være styrende
for, hvilke initiativer der skal sættes i gang.
2.3.1. Fag og pædagogik
Gymnasieelevernes kompetencer og udvikling fra elev til studerende spiller en central rolle i gymnasiereformen. Når begrebet kompetence vinder frem på bekostning af kvalifikationer, hænger det
sammen med en opfattelse af, at der er behov for at være kvalificeret i en bredere betydning end
tidligere.
Det er ikke længere tilstrækkeligt at beherske et givent fagligt område. Der stilles krav om at kunne
bringe den samlede kapital af viden, kunnen, erfaringer, holdninger og personlige egenskaber i spil
i forhold til situationer, som er usikre og uforudsigelige, og hvor der ikke altid er et endeligt facit
eller et på forhånd fastlagt pensum.
Når elevernes kompetenceudvikling sættes på gymnasiets dagsorden, påvirkes hele læringsmiljøet. Det fordrer for eksempel en reformulering af de faglige mål og evalueringskriterier, og i undervisningen skal der skabes situationer, arbejdsmåder og omgangsformer, som giver eleverne mulighed for at opøve forskellige kompetencer.
Det første indsatsområde i planen beskriver derfor, hvordan Sorø Akademis Skole kan fremme en
undervisningspraksis, der i højere grad virker befordrende for især gymnasieelevernes kompetenceudvikling.
De opstillede forslag til faglige og pædagogiske delmål repræsenterer en naturlig udvidelse og
tilpasning af skolens nuværende praksis, som i forvejen forandres løbende. Delmålene beskrives
under fem overskrifter, men initiativerne er indbyrdes forbundne og vil derfor formes i en dialektisk
proces.
De fem punkter er som følger, idet det understreges, at de alene skal opfattes som eksempler:
Fag
• Den faglige udvikling i gymnasieuddannelsen vil afspejle intentioner og ændringer i gymnasiereformen.
• De enkelte fags kernefaglighed fortolkes og synliggøres for at give mere tid til fordybelse samt
elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer. Der tages afsæt i Undervisningsministeriets
hæfter om kernefaglighed.
• Der udvikles og udbydes fagpakker efter det første gymnasieår, hvor eleverne vælger en klynge af fag på højniveau. De tværfaglige grænseflader giver mulighed for at koordinere og gå i
dybden med arbejdsmetoder, undervisningstimer, projektemner m.v. på tværs af fagene, og
eleverne får et stærkere udgangspunkt for efterfølgende studievalg.
• Elever i 10. klasse har mulighed for at følge en række gymnasiefag, som de kan overføre, når
de påbegynder gymnasieuddannelsen, for eksempel biologi og kemi.
Side 32
•
•
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Der udvikles et idékatalog for, hvordan ekstrascolære aktiviteter samt eksterne samarbejdsrelationer og ressourcer kan integreres i undervisningen.
De ekstrascolære aktiviteter og idrætsundervisningen afvikles regelmæssigt, og det stimulerer
elevernes fysiske trivsel og loyalitet over for trufne valg.
Pædagogik
• Ledelse og lærere på alle uddannelsesniveauer udvikler en fælles referenceramme med hensyn til kompetencer, progression, tværfaglighed og de pædagogiske læringsrum.1
• I hvert fag tilrettelægges en varieret brug af undervisnings-, trænings- og studierummet i løbet
af et uddannelsesår.
• Undervisningen struktureres som en kombination af en række faglige og metodiske tilrettelæggelsesformer med varierende pædagogiske principper, rollefordelinger, holdstørrelser og kommunikationsformer - også på tværs af 10. klase og gymnasiet.
Progression
• De uddannelsesmæssige og etiske forventninger til elevernes progression og kompetenceudvikling fra grundskole til gymnasieniveau præciseres og synliggøres. Beskrivelsen omfatter både faglige og almene kompetencer samt grundlæggende arbejds- og studieteknikker. Der kan
for eksempel nedsættes et ”søjleudvalg”, jf. figur 2.1., for indsatsområdet Fag og pædagogik.
Udvalget varetager opgaven på basis af indstillinger fra ledelsen og lærergruppen og drøfter
løbende specifikke problemstillinger med henblik på at sikre en smidig overgang mellem de
forskellige uddannelsestrin.
• Der udarbejdes en kompetenceplan for den enkelte gymnasieklasse. Planen skal sikre systematik i elevernes opbygning af faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. Den skal
blandt andet afspejle, at eleverne i løbet af de tre år får erfaring med forskellige undervisningsog arbejdsformer samt eksamens- og prøveformer.
• Eleverne lægger en personlig studieplan med udviklingsmål og uddannelsesønsker, herunder
valg af fagpakker og valgfag, ekstrascolære aktiviteter m.v.
Evaluering
• Den enkelte elev tilknyttes en faglig mentor, som vejleder og udfordrer eleven i forhold til vedkommendes udviklingsmål, udbytte af undervisning m.v. Der er udarbejdet klare retningslinier
for mentorordningen.
• Eleverne udvikler og vedligeholder en personlig portfolio og logbog til brug for selvevaluering
og refleksion over faglige læreprocesser. Portfolioen indeholder blandt andet studieplan, karakteroversigt, udtalelser, udvalgte opgaver og diplomer i forbindelse med ekstrascolære aktiviteter.
• Elever og lærere drøfter faglige emner samt evaluerer og stiller forslag til undervisningen på
intranettet.
Organisering af undervisning
• Der indføres studieværkstedstimer, som bruges til tværfaglig undervisning i studie- og arbejdsteknikker, herunder IT-kvalifikationer, og mentorsamtaler.
• Der planlægges længerevarende projektperioder på de tre årgange, hvor eleverne fordyber sig
individuelt eller i grupper i tværfagligt eller særfaglige emner.
1
Lektor Erik Prinds, Viborg Amtsgymnasium, har i bogen Rum til læring (1999) beskrevet tre læringsrum, hvor undervisningen tilrettelægges og afvikles forskelligt, og hvor lærernes og elevernes roller og arbejdsopgaver veksler. De tre rum
er undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. Se også Strategisk Netværk, Det Virtuelle Gymnasium –
Det almene gymnasium i viden- og netværkssamfundet, Vision og strategi, Undervisningsministeriet (2001).
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt
•
•
Side 33
En fleksibel skemastruktur giver lærerne bedre mulighed for at holde undervisningsfri i en periode, hvor de udvikler nye undervisningsforløb, læremidler, metoder, værktøjer m.v. Skemastrukturen gør det ligeledes muligt at holde foredrag og forelæsninger for flere hold.
Udførlig information om undervisningen i de enkelte fag formidles elektronisk i fagnettet for at
give eleverne optimale muligheder for at overskue og tilrettelægge arbejdet. Det drejer sig
blandt andet om fagets bekendtgørelse, kernefaglighed, foreløbig arbejdsplan for året, forventninger til elevernes faglige udvikling, undervisnings-, arbejds- og prøveformer m.v. Fagnettet
danner desuden rammen om elevernes aktuelle arbejde, hvilket gør det lettere at arbejde uden
for skolen i perioder, enten hjemme eller i udlandet.
2.3.2. Organisation
Skolens ledelse og lærere er selvsagt centrale aktører, når det drejer sig om at udmønte skoleudviklingsprojektets vision og mål i praksis. Det forudsætter således en målrettet organisatorisk udvikling at skabe en eksemplarisk gymnasieskole med en stærk profil inden for både humanistiske,
samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag.
Derfor vil det være naturligt at sætte fokus på ledelse og kultur, lærernes samarbejdsformer og
kompetenceudvikling samt videndeling. Med hensyn til dette indsatsområde handler det om at stimulere og justere kursen for den igangværende udvikling.
Det er afgørende for projektets succes, at rektor og den øvrige ledelse er udfarende, engagerende
og vedholdende fra start til slut. Gennem deres eget eksempel og ved at udfærdige præcise aftaler
om lærerteams, kompetenceudvikling, arbejdstid, løn m.m. samt afsætte timer til udviklingsarbejde
skal de fremme værdier og holdninger, der underbygger en innovativ og samarbejdsorienteret skolekultur.
Klare retningslinier og aftaler er nødvendige for at skabe rammer for et inspirerende og udfordrende læringsmiljø, som alle medarbejdere er trygge ved. Det er desuden vigtigt, at ledelsen kan finde
den rette balance mellem udvikling og stabilitet, så hverken skoleorganisationen eller den enkelte
medarbejder overbelastes af for mange aktiviteter.
Skoleudviklingsprojektet indebærer en forandret undervisningspraksis og nye arbejdsgange, hvilket blandt andet fordrer et tæt teamsamarbejde. Lærerne skal dels planlægge og afvikle en del af
undervisningen i fællesskab, dels udveksle og nyttiggøre hinandens viden, erfaringer og undervisningsmateriale. Derudover er der behov for at tilrettelægge og afsætte ressourcer til systematisk
kompetenceudvikling, som giver lærerne optimale forudsætninger for at udføre deres arbejde.
Forslag til organisatoriske delmål præsenteres under de følgende fire punkter:
Ledelse
• Rektor tager i samarbejde med den øvrige ledelse initiativ til at løse fire hovedopgaver i projektet: 1) Gøre status over skolens afsæt for at virkeliggøre vision og målsætninger for projektet,
2) præcisere og beskrive projektets delmål samt aktivitets- og tidsplaner, 3) iværksætte projektet, herunder skabe bred opbakning og involvering, inspirere og yde sparring til lærerne, 4)
evaluere, dokumentere og synliggøre projektets resultater samt justere mål, aktiviteter og milepæle. Alle lærere og administrative medarbejdere involveres og medvirker til at løse opgaverne.
• Der nedsættes et udvalg, der løbende koordinerer, evaluerer og synliggør projektets fremdrift i
forhold til aktivitets- og tidsplaner og resultater, herunder indvundne erfaringer og eventuelle
Side 34
•
•
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
problemstillinger. Udvalget indgår i den eksisterende søjlestruktur og modtager input fra de andre søjler og de enkelte lærerteams.
Arbejdstids- og lokallønsaftalerne understøtter og fremmer lærernes teamsamarbejde samt
motiverer til at igangsætte projekter og kompetenceudvikling.
Eksterne specialister indbydes til at holde foredrag og yde konkret sparring til ledelse og lærere
inden for fag og pædagogik, organisation samt IT og læremidler.
Lærerteam
• Der udarbejdes retningslinier, som giver skolens ledelse og personale en fælles forståelse af
rammerne for og indholdet i de enkelte lærerteams arbejde. Retningslinierne skal blandt andet
fastlægge teamets opgaver, ressourcer, varighed, antal medlemmer og ansvarsflader i forhold
til ledelsen og de øvrige kolleger, der underviser klassen.
• Der nedsættes et lærerteam for hver enkel klasse på skolen. Lærerteamet har fokus på klassens trivsel samt tager initiativ til og koordinerer varierende undervisningsaktiviteter, der fremmer elevernes faglige, almene, sociale og personlige kompetenceudvikling. Det vil ligeledes
være oplagt, at lærerteamet formulerer og følger op på klassens kompetenceplan.
• Der frigives timer til ad hoc team, hvor lærerne kan udvikle tvær- eller særfaglige undervisningsforløb, IT-baseret undervisningsmateriale, skolebaseret efteruddannelse m.v.
Lærernes kompetenceudvikling
• Der gennemføres en behovsanalyse, som skal afdække lærernes behov for blandt andet faglig,
pædagogisk og IT-relateret kompetenceudvikling. Analysen udspringer dels af medarbejdersamtaler, dels af indstillinger fra det enkelte lærerteam.
• På baggrund af behovsanalysen udarbejdes en samlet kompetenceplan, hvor lærernes individuelle udviklingsplaner er afstemt i forhold til skolens og projektets målsætninger. Planen omfatter både skolebaseret kompetenceudvikling og eksterne kurser.
• Lærerne har mulighed for at specialisere sig inden for særlige arbejdsområder, som interesserer dem, eller hvor de har stor erfaring og kompetence. Foruden at fungere som underviser kan
lærerne for eksempel opbygge en profil som faglig mentor eller udvikler af digitale læremidler
og undervisningsforløb.
• Lærere med særlig viden og erfaring på et område afholder interne studiekredse eller udfører
sidemandsoplæring.
Videndeling
• De enkelte lærerteam bidrager aktivt til erfaringsudveksling, refleksion og problemløsning på
møderne i PR.
• IT-søjleudvalget etablerer og vedligeholder virtuelle konferencer eller tænketanke, hvor lærerne
kan drøfte og udveksle erfaringer og materiale i relation til fag, undervisning, IT, lærerteam, efteruddannelse m.v.
• Lærere, der har deltaget i eksterne kurser, forpligter sig til i deres personlige udviklingsplan at
videreformidle ny viden til kolleger i for eksempel lærerteamet, PR eller inden for fagområdet.
2.3.3. IT og læremidler
Den høje prioritering af elevernes progression og kompetencer indebærer som nævnt et nyt syn på
organiseringen af den faglige undervisning i gymnasiet. De to traditionelle komponenter klasseundervisning og selvstændig forberedelse er under forvandling - både i relation til indhold og den indbyrdes sammenhæng.
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt
Side 35
Undervisningen struktureres i stedet som en kombination af en række tilrettelæggelsesformer med
varierende pædagogiske principper, rollefordelinger, holdstørrelser og kommunikationsformer med
større vægt på elevernes aktive engagement, refleksion, samarbejde, videnproduktion og formidling. I dette læringsmiljø indgår IT som et alsidigt og dynamisk værktøj.
Lærere og elever skal fremover have adgang til en bred vifte af elektroniske værktøjer og kontaktmuligheder, så de får flere valgmuligheder, når de tilrettelægger undervisnings- og læreprocessen.
Eleverne kan for eksempel få adgang til skolens ressourcer på en langt mere fleksibel måde: De
kan kommunikere med lærerne uden for den skemalagte tid, finde supplerende litteratur om et
emne i undervisningen, få umiddelbar respons på øvelsesopgaver samt diskutere og samarbejde
uden nødvendigvis at være til stede i samme rum.
Det sidste vil eksempelvis gøre det lettere for dag- og kostelever at samarbejde om træningsøvelser, mindre opgaver, projekter m.v. Skolens tids- og stedbundne rammer får dermed reduceret
betydning til fordel for aktiviteter, der befordrer elevernes arbejde og læring uanset tid og sted.
IT-platformen på Sorø Akademis Skole er allerede nu ganske solid med hensyn til netværksadgang, et særdeles omfattende netmiljø, fagprogrammer, elektroniske ordbøger m.m.
Netmiljøet vil kunne indrettes til at understøtte samarbejde på tværs af hele skoleorganisationen og
med delvis ekstern adgang. Kernen i netmiljøets funktionalitet vil kunne blive en fælles database
med historik, hvilket vil gøre det muligt at følge skolens og elevernes udvikling dag for dag. Netværkets funktionalitet kan stilles til rådighed for den enkelte bruger via et personligt, webbaseret
skrivebord, der afspejler brugerens behov og de dertil hørende rettigheder til at læse og oprette
informationer.
Delmålene for IT og læremidler sigter derfor på at fastholde den positive udvikling. De beskrives
under følgende overskrift:
Udvidelse af skolens IT-platform
• På alle klassetrin integreres og anvendes IT som værktøj i de sammenhænge, hvor IT med
fordel understøtter pædagogiske, organisatoriske og administrative formål.
• Alle medarbejdere, elever og i en vis udstrækning forældre samt andre eksterne aktører med
relevant interesse har adgang til skolens intranet med dertil hørende faciliteter, uanset hvor de
befinder sig, idet der er forskellige adgangsniveauer for forskellige grupper.
• Det digitale netmiljø rummer de nødvendige funktionaliteter som for eksempel kalender, skema, opslagstavle, vidensøgning, lagring af filer i mapper/biblioteker og informationsudveksling,
ligesom det giver adgang til de almindeligste programtyper (tekstbehandling, regneark, præsentation, billedbehandling og hjemmesideredigering).
• Der findes de nødvendige fagspecifikke programmer og multimedieprodukter samt adgang til
databaser. IT-søjlen prioriterer faggruppernes ønsker.
• Der gennemføres et internt efteruddannelsesprogram for alle ansatte, når skolens IT-udstyr og
netmiljø er fuldt udviklet.
2.3.4. Bygningsforhold
Bygningsforholdene er i bogstaveligste forstand rammen om Sorø Akademis Skoles skoleudviklingsprojekt. Der er således en tæt vekselvirkning mellem den bygningsmæssige indretning og
elevernes trivsel og udvikling i forhold til skole, hjem og fritid.
Side 36
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
De fysiske faciliteter bør derfor indrettes med henblik på at fremme de uddannelses- og undervisningsmæssige målsætninger udover at skabe inspirerende arbejdsbetingelser for lærere og andre
medarbejdere.
I det følgende er der opstillet en række delmål, som beskriver, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem udvikling af en ny undervisningspraksis og et nyt koncept for indretning af undervisningsbygninger. Delmålene beskrives under følgende punkter:
Nyt science-center og modernisering af eksisterende faciliteter
• Indretningen af den nye science-bygning indtænker elevernes brug af lokaler og studiecentre,
herunder fælles undervisning og arrangementer på tværs af fagene.
• Der etableres åbne studiecentre i såvel science-bygningen som i en eller flere af de eksisterende bygninger. Studiecentrene understøtter undervisnings- og arbejdsformer, der med fordel
kan lægges uden for det traditionelle klasse- eller faglokale. Centrene råder således over god
plads, mobile møbler og rumdelere, fagsamlinger samt IT-faciliteter, der giver mulighed for at
veksle mellem individuel fordybelse, træningsøvelser, gruppearbejde, foredrag eller forelæsninger for en større elevforsamling m.v. I studiecentrene skiftes eleverne desuden til at udstille
deres arbejde.
• I tilknytning til science-områdets studiecenter er der indrettet et lokale med udstyr, som gør det
muligt for elever og lærere at samarbejde synkront med forskellige eksterne samarbejdsrelationer. Et studiecenter kan ligeledes have køkken- og værkstedsfaciliteter, hvor de sidstnævnte
anvendes til elevernes praktiske indlæring af det teoretiske stof.
• Science-centeret indeholder alle nødvendige instrumenter, apparater og teknologi til lærernes
og elevernes eksperimenterende arbejde med fysik, kemi og biologi. Den teoretiske undervisning og elevernes træning i sciencefagene foregår i nogle tilfælde i de almindelige klasselokaler eller et af studiecentrene. Særlige instrumenter og materialer aflåses, så eleverne også har
adgang til science-centeret uden for skemalagt undervisning under hensyntagen til skolens regelsæt.
• Klasselokalerne indgår i et tæt samspil med studiecentrene. Lokalerne kan både bruges separat og åbnes op, så de udgør et fællesrum til større holdforelæsninger, tværfaglige forløb eller
studieværkstedstimer. Lokalerne har plads til elevernes bærbare pc’ere og enkelte stationære
pc’ere, og den mobile indretning giver mulighed for en smidig omstilling af undervisningen.
• Lærernes fælles forberedelseslokale ligger i forlængelse af et studiecenter og er indrettet med
mobile møbler, rumdelere, planter og arkivskabe. Rummet kan derfor tilpasses fleksibelt til individuel fordybelse, teamsamarbejde og eksperimenterende udviklingsarbejde.
2.3.5. Samarbejde med virksomheder og forskningsmiljøer
Sorø Akademis Skole har ikke umiddelbart adgang til virksomheder, som det vil være relevant at
samarbejde med i forbindelse med udvikling af science-centeret. Dels har man ikke erfaring med et
sådant samarbejde, dels er der ikke højteknologiske o.l. virksomheder i umiddelbar nærhed. Kontakten og samarbejdet skal derfor udvikles og udbygges efter en nøje plan, der indeholder svaret
på følgende spørgsmål:
•
Hvordan kan Sorø Akademis Skole og virksomheder og forskningsinstitutioner øge kendskabet
til hinandens læringsmiljøer?
•
Hvilke gensidige fordele vil et samarbejde have?
Kapitel 2: Koncept for et skoleudviklingsprojekt
Side 37
•
Hvordan kan det tættere samarbejde organiseres – for eksempel i form af partnerskaber og
netværk?
•
Hvilket beredskab og hvilke kompetencer skal Sorø Akademis Skole have for at kunne opbygge og vedligeholde et relevant fagligt samarbejde med eksterne parter?
Der findes ingen standardsvar på disse spørgsmål. Samspillets og samarbejdets karakter må tilpasses de involverede fag og virksomheder. I nogle tilfælde vil det være relativt enkelt at opbygge
en frugtbar relation, i andre tilfælde vil man støde ind i udfordringer, som kræver mere kreative
løsninger. Det er kendetegnende for de gymnasier, der har gode erfaringer med virksomhedssamarbejdet, at rektor spiller en ledende rolle.
Delmålene for indsatsen kan eksempelvis være følgende:
Start med det nære
• Stiftelsen Sorø Akademi driver en virksomhed med opgaver og funktioner, som er relevante for
undervisningen i kemi, biologi og naturgeografi. Det afdækkes, hvordan skole og virksomhed
kan samarbejde, og hvad samarbejdet skal bestå i.
• Det er vigtigt at tænke virksomhedskontakten ind i en bredere kontekst. Skolen behøver ikke
nødvendigvis fokusere udelukkende på kommercielle videnproducerende virksomheder. Der
kan bygges videre på det samarbejde, som Stiftelsen Sorø Akademi har med KVL, Center for
Skov, Landskab og Planlægning samt Forskningscenter RISØ. Også her er det vigtigt at gøre
sig klart på forhånd, hvad samarbejdet skal bestå i, og hvordan det kan udfolde sig på en hensigtsmæssig måde.
• På kort sigt vil det være relevant at drøfte mulige samarbejdsflader med erhvervsråd og -centre
i Vestsjællands Amt. På grund af strukturreformen vil det ligeledes være hensigtsmæssigt at
søge kontakt til det kommende vækstforum, som etableres pr. 1. april 2006 i forlængelse af Det
midlertidige vækstforum i Region Sjælland.
Fortsæt med …
• Hospitaler (Ringsted, Korsør, Slagelse) RUC, Forskerparken CAT.
• Udvalgte virksomheder, der opfylder kriterierne for samarbejde fastlagt i planen.
2.3.6. Projektledelse
Skoleudviklingsprojektet er ambitiøst og omfattende, og det er derfor en vigtig opgave for ledelsen
og administrationen at støtte processen ved at skabe overblik og sammenhæng for alle involverede, dokumentere og synliggøre resultater samt nyttiggøre dem i forhold til den eksterne profilering.
De mange aktiviteter skal styres, så projektets tidsplan og budget overholdes, og alle aktiviteter
gennemføres som planlagt.
Delmålene præsenteres under følgende to punkter:
Projektstyring og information
• Der anvendes et digitalt projektstyringsværktøj til at skabe overblik over og koordinere de mange aktiviteter. Hele skolen medvirker i den løbende opdatering af systemet, og al information
om projektet og dets forløb er dermed tilgængeligt virtuelt for alle deltagere og skolens interessenter. Det drejer sig for eksempel om økonomi, tilpasninger af tidsplanen, oversigt over bemanding af projektets aktiviteter, statusrapporter m.v. Desuden synliggøres den pædagogiske
Side 38
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
udviklingsproces. Der foregår således en omfattende videndeling i kraft af det digitale projektstyringsværkstøj.
Markedsføring
• Der gennemføres en markedsanalyse, som blandt andet resulterer i oplysninger, der kan anvendes til at præcisere indholdet i og retningen for samarbejdet med virksomheder, udviklingsog forskningsinstitutioner. Markedsanalysen vil ligeledes kunne give oplysninger, der kan bruges til at udarbejde målgruppeprofiler af tidligere og nuværende elever på skolen. Ved hjælp af
elevprofilerne tegnes et billede af fremtidige målgrupper, som informationsindsatsen og markedsføringen af skolen kan rette sig imod.
• Der udarbejdes en markedsføringsstrategi, som beskriver, hvordan Sorø Akademis Skole kan
profilere sig aktivt over for relevante målgrupper.
Kapitel 3: Projektets tids- og handlingsplan
Side 39
Kapitel 3: Projektets tids- og handlingsplan
Skoleudviklingsprojektet indebærer en lang række materielle og immaterielle forandringer, som
stiller store krav til økonomi, planlægning og ikke mindst de mennesker, der involveres. Projektets
omfang gør det således hensigtsmæssigt at opdele implementeringen i faser, så processen bliver
overskuelig for alle parter. I det følgende præsenteres et forslag til indholdet i disse faser.
Det er imidlertid kun muligt at uddybe aktiviteterne i den første fase, hvilket skyldes, at der - med
afsæt i indstillingen hos såvel bestyrelsen for Stiftelsen Sorø Akademi som Undervisningsministeriet - vil skulle foregå en intens drøftelse mellem især skolens ledelse og lærere, hvor mål, delmål
faser og aktiviteter præciseres, prioriteres og suppleres eller udelades.
Denne drøftelse er som tidligere nævnt vigtig, fordi projektet påvirker lærernes arbejdsplads og
undervisningspraksis. Hvis de ikke føler ejerskab for planen, vil det være vanskeligt at gennemføre
forandringerne.
En måde at gøre det på fra starten er at inddrage dem i arbejdet med at skabe overblik over skolens hidtidige og igangværende aktiviteter og de foreløbige resultater, som er grundlaget for at
kunne udarbejde en detaljeret aktivitets- og milepælsplan for projektets videre forløb.
Det rejser spørgsmålet, hvor mange aktører der er i projektarbejdet, og hvilke roller de forventes at
spille. Umiddelbart kan peges på følgende, idet der (indtil videre) ses bort fra bestyrelserne for Stiftelsen Sorø Akademi og Sorø Akademis Skole samt stiftelsens administration, som ikke er direkte
involveret i det fagligt-pædagogiske arbejde:
•
Ledelsesgruppen bestående af rektor, inspektorer og administrationschef
•
Pædagogisk Råd
•
Søjleudvalg (Se figur 2.1. i kapitel 2, eksempelvis en Pædagogisk søjle, en Organisationssøjle,
en søjle for IT og læremidler, en Bygge-søjle, en Virksomhedssøjle e.l. Der kan eventuelt etableres færre søjleudvalg, som varetager flere funktioner)
•
Projektledelse
•
Samarbejdsudvalg
•
Elevråd
Følgende rollefordeling kan tænkes:
Ledelsesgruppen, der som dagligt ansvarlig for skolens drift og udvikling skal tage stilling til projektets målsætninger og aktiviteter, vurdere og justere (del)projekters retning og forløb samt gennemføre aktiviteterne på de forskellige indsatsområder ved hjælp af for eksempel relevante søjleudvalg
og enkeltstående personer. Ledelsesgruppen får afgørende betydning som ansvarlig for projektets
overordnede fremdrift, herunder indfrielse af mål, resultater og budgetter, samt som formidler af
ideer, planer og information.
Side 40
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Pædagogisk Råd, der inddrages i projektet som forum for udveksling af ideer og erfaringer. PR
medvirker ved beslutninger om mål og rammer for projektaktiviteter og vurderer forløb og resultater.
Søjleudvalg, som - afhængig af emne - bliver hovedhjørnestene og drivkræfter i projektarbejdets
gennemførelse på det konkrete og praktiske plan.
Projektledelsen får en særlig funktion som projektkoordinator og dermed forbindelsesled mellem
ledelse og medarbejdere i projektforløbet. Udvalget kan således blive den dagligt ansvarlige ”forretningsfører”, organisator af arbejdet og formidler af information under ansvar over for ledelsesgruppen.
Samarbejdsudvalg og elevråd, der inddrages i dialogen om behov, ønsker og muligheder, og som
får medindflydelse på de konkrete udviklingsaktiviteters indhold og gennemførelse
Projektet kan afvikles i tre hovedfaser med varierende tidsudstrækning og overlappende aktiviteter.
Igangsætningen af faserne vil imidlertid ikke foregå kronologisk. Nogle aktiviteter vil skulle starte
og forløbe simultant, andre successivt. De tre faser præsenteres i det følgende:
1. Projektetablering: I den første fase skal projektet forberedes på skolen. Der er således en lang
række aktiviteter, som skal være gennemført, og aftaler, der skal være indgået, før en faglig,
pædagogisk, organisatorisk og bygningsmæssig udvikling kan iværksættes. Foruden den økonomiske afklaring er en af de vigtigste opgaver i den første fase at udarbejde en aktivitets- og
milepælsplan for projektets videre forløb. Tabel 3.1. på side 42 indeholder en aktivitets- og
tidsplan for den første fase, som forventes at vare et år, blandt andet som følge af sagsbehandling i Undervisningsministeriet, projektering af byggeriet og tilrettelæggelse af mål og
rammer for det samlede skoleudviklingsprojekt.
2. Skolebyggeri: I den anden fase påbegyndes byggeriet af science-centeret, eksisterende undervisningslokaler istandsættes med henblik på at kunne anvendes som for eksempel studiecentre e.l., og der arbejdes på at skabe en ny undervisningspraksis. Fasen tager sin begyndelse i løbet af skoleåret 2006/2007. Lærerne vil endnu ikke have optimale rammer for at tilrettelægge og afvikle undervisningen, så den til fulde tilgodeser elevernes progression og kompetenceudvikling, men det vil være naturligt at starte processen og skabe forandringer, der fører
frem til virkeliggørelse af såvel vision som mål for skolens udvikling. I den anden fase vil der
især være fokus på delmålene i fag og pædagogik samt organisation. Desuden sker der en løbende udvikling af lærernes kompetencer samt skolens IT-platform og digitale læremidler.
3. Skoleudvikling: I den sidste fase udfoldes skoleudviklingsprojektet i takt med færdiggørelsen af
science-centeret og ibrugtagningen af nyindrettede lokaler i de eksisterende bygninger. Der er
således udviklet optimale rammer for den virksomhedsrettede indsats såvel som det tværfaglige samarbejde mellem de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag.
Sorø Akademis Skole er gennem processen ved at udvikle sig til en eksemplarisk gymnasieskole, der kombinerer utraditionel bygningsanvendelse og nye måder at undervise på i et tværfagligt samarbejde mellem gymnasiefagene. Det eksemplariske udfoldes, når hele skolen er
involveret i at udvikle et nyskabende læringsmiljø.
Kapitel 3: Projektets tids- og handlingsplan
Side 41
Det vil være hensigtsmæssigt at foretage såvel en løbende som en afsluttende evaluering af projektet.
Formålet med den løbende evaluering er at reflektere over og synliggøre, hvordan processen forløber, og om planlagte aktiviteter er gennemført på en tilfredsstillende måde til den fastsatte tid begge dele med henblik på at tilrettelægge det videre forløb i den kontinuerlige udviklingsproces.
Evalueringen skal bidrage til organisatorisk læring på skolen og give grundlag for at vurdere, hvorvidt der fortsat skal fokuseres og anvendes ressourcer på de samme indsatsområder, eller om der
skal prioriteres anderledes i lyset af den aktuelle situation.
Den afsluttende evaluering har til formål at vurdere projektet i sin helhed, og der kan for eksempel
gennemføres en tematisk analyse med fokus på målepunkter som kompetencer, progression, læringsmiljø, virtualitet, organisatorisk læring, proces m.m.
Det er ligeledes væsentligt, at skolen løbende kommunikerer med såvel sin egen bestyrelse som
bestyrelsen for Stiftelsen Sorø Akademi, forældrekredsen, elevrådet, PR og andre relevante interessenter om skoleudviklingsprojektet for at informere om dets status og sikre opbakning til det
fortsatte arbejde.
Derudover er det oplagt at informere skolens øvrige netværk og omverden om projektet dels for at
rekruttere nye elever og lærere, dels for at tiltrække eksterne samarbejdspartnere, som vil medvirke til at udvikle fremtidens undervisning. Det kan for eksempel ske via forældrekredsens netværk,
lokale og regionale medier m.v.
Side 42
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Tabel 3.1.
Foreløbig tids- og handlingsplan for 1. fase i skoleudviklingsprojektet på Sorø Akademis Skole.
Projektetablering
Ansvarlig
3.
kvt.
1. Bestyrelsernes indstilling foreligger.
2. Undervisningsministeriets indstilling foreligger.
3. Ledelse, lærere, administrativt personale og
elevråd drøfter udviklingsprojektets vision,
overordnede mål og delmål i forhold til nuværende praksis.
4. På baggrund af skolens drøftelser udarbejdes
en detaljeret aktivitets- og tidsplan for projektets faser.
5. Der etableres søjleudvalg.
6. Projektets økonomiske grundlag udregnes både samlet og for hver fase.
7. Myndighederne foretager sagsbehandling.
8. Byggeprojektet planlægges, og der indgås kontrakt med arkitekt og entreprenør.
9. Der afholdes pædagogiske temadage, hvor ledelse og lærere drøfter faglige og pædagogiske
temaer samt lærerteams. Temaerne skal skabe
en fælles referenceramme, retningslinier og
enighed om centrale begreber.
10. Skolens IT-platform udbygges.
11. Der udvikles eller indkøbes et projektstyringsværktøj, som justeres i forhold til projektet og
den vedtagne aktivitets- og tidsplan.
12. Der gennemføres en markedsanalyse, som resulterer i en markedsføringsstrategi.
13. Arbejdstids- og lokallønsaftalerne præciseres i
forhold til udviklingsplanen.
14. Lærernes kompetencer og udviklingsbehov afklares, og der udarbejdes en samlet kompetenceplan.
15. Der etableres lærerteams.
2006/2007
4.
1.
kvt.
kvt.
2.
kvt.
JT/VMH
VMH/JT
Ledelse
Ledelse
Ledelse/PR
Ledelse/JT
JT/VMH
Ledelse/JT
Rektor/
Pædagogisk
søjle
Ledelse/
IT-søjle
Ledelse/
IT-søjle
Ledelse
Ledelse
Ledelse/PR
Ledelse/PR
Note: Aktiviteter, der vedrører skolens drift, er ikke beskrevet i planen. Byggeprojektet detailplanlægges senere.
Der anvendes følgende forkortelser: JT = Jens Thomsen, VMH = Vibeke Margrethe Hansen, Ledelse = Ledelsen for
Sorø Akademis Skole, PR = Pædagogisk Råd.
Kilde: Strategisk Netværk.
Kapitel 4: Danske Science Gymnasier i perspektiv
Side 43
Kapitel 4: Danske Science Gymnasier i perspektiv
Danske Science Gymnasier (DASG) er et nyetableret netværk, som består af 25 almene og tekniske gymnasier. Se
tekstboks.
Netværkets mission er:
•
•
At udvikle nye undervisnings- og læringsmetoder samt
nye undervisningsmaterialer på grundlag af fagdidaktiske forskningsresultater og nye fagligt pædagogiske
ideer.
At støtte lærernes kompetenceudvikling gennem afholdelse af kurser, seminarer og konferencer.
DASG har følgende mål:
•
At øge interessen for matematik og naturvidenskabelige
fag.
•
At sætte fokus på matematisk og naturvidenskabelig
almendannelse.
•
At motivere unge for en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse.
Netværkets aktiviteter har form af projekter, som påbegyndes i skoleåret 2006/2007. De enkelte gymnasier skal være
med til at bidrage til den fagligt-pædagogiske udvikling af
matematik og de naturvidenskabelige fag. Nogle af medlemsgymnasierne har allerede opbygget en stor erfaring
inden for det naturvidenskabelige område, som de bygger
videre på i projekterne.
Danske Science Gymnasier
Region Hovedstaden
Allerød Gymnasium
Helsingør Gymnasium
Gl. Hellerup Gymnasium
Rungsted Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Teknisk Gymnasium Hamlet
Virum Gymnasium
Region Sjælland
Himmelev Gymnasium
Kalundborg Gymnasium og HF-kursus
Sorø Akademis Skole
Region Syddanmark
Amtsgymnasiet i Sønderborg
Odense Tekniske Gymnasium
Rosborg Amtsgymnasium
Sct. Knuds Gymnasium
Svendborg Gymnasium
Region Midtjylland
Amtsgymnasiet i Hadsten
Holstebro Gymnasium
Holstebro Tekniske Gymnasium
Horsens Amtsgymnasium
Ikast Gymnasium
Randers Tekniske Gymnasium
Risskov Gymnasium
Århus Tekniske Gymnasium
Region Nordjylland
Aalborghus Gymnasium
Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus
Kilde: Strategisk Netværk.
I forbindelse med den strategiske analyse er der gennemført interviews med rektorerne og en projektkoordinator fra seks gymnasier, der har haft særligt fokus på det naturvidenskabelige område i
nogle år, og som er medlemmer af Danske Science Gymnasier. Formålet med interviewene har
været at få indblik i, hvilke tiltag der er i gang og derigennem få inspiration til, hvilken profil Sorø
Akademis Skole med fordel kan satse på i forbindelse med opbygning af science-centeret.
De interviewede personer er:
•
Rektor Birgitte Vedersø, Amtsgymnasiet i Sønderborg
•
Rektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium
•
Rektor Kirsten Schiellerup, Allerød Gymnasium
Side 44
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
•
Projektleder Lisbeth Randers, Kalundborg Gymnasium
•
Rektor Mads Peter Villadsen, Rosborg Amtsgymnasium
•
Rektor Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium
•
Rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds Gymnasium
Alle på nær Kalundborg Gymnasium er blandt stifterne af Danske Science Gymnasier.
•
Rungsted Gymnasium og Rosborg Amtsgymnasium hører til initiativtagerne på feltet, da de
startede et forsøg i august 2003. Initiativet kom fra blandt andre Dansk Industri og Frederiksborg Amt og er blevet støttet af Undervisningsministeriet. Projektet indebar blandt andet, at der
blevet oprettet særlige sciencelinier på skolerne. De to skoler har haft fælles målsætninger,
men strategierne har været forskellige i forbindelse med gennemførelsen af projekterne.
•
Kalundborg Gymnasium er en del af en større indsats på det naturvidenskabelige område på
Kalundborgegnen, som også omfatter 16 folkeskoler. Projektet startede i efteråret 2004 og kaldes Science Team K. Det er sponsoreret af Lundbeckfonden.
•
Amtsgymnasiet i Sønderborg er blevet science-gymnasium med støtte fra Sønderjyllands Amt
og virksomheder i området. Gymnasiet har et omfattende samarbejde med de lokale virksomheder.
•
Sct. Knuds Gymnasium har kørt forskellige forsøg inden for det naturvidenskabelige område
siden 1997 og har en skarp naturvidenskabelig profil.
•
Allerød Gymnasium er som science-gymnasium med i et projekt, der medfinansieres af den
Europæiske Socialfond, og som handler om innovation og science. Projektet er startet i skoleåret 2005/2006 og fokuserer på at udvikle elevernes innovative kompetencer inden for naturvidenskab. Projektet er forholdsvis nystartet, og derfor er der ikke opsamlet så mange erfaringer
endnu.
Tabel 4.1. på næste side giver overblik over de seks gymnasiers aktiviteter og fokusområder.
4.1. Formål og profil
Formålet med projekterne på de enkelte gymnasier er naturligt nok at skærpe interessen for naturvidenskab. Rektorerne forsøger gennem science-projekter at motivere de unge til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse efter gymnasiet. Derudover kan det være et formål at medvirke til at
udvikle regionen.
Det gælder blandt andre Rungsted Gymnasium og Amtsgymnasiet i Sønderborg. I Sønderborg
håber rektor, at eleverne kan se muligheder i regionen og vil vende tilbage for at finde arbejde efter
endt uddannelse. I Frederiksborg Amt drejer det sig mere om at tiltrække virksomheder, som beskæftiger sig med det naturvidenskabelige område.
Kapitel 4: Danske Science Gymnasier i perspektiv
Side 45
Tabel 4.1.
Karakteristik af seks gymnasier med sciencelinier og -projekter.
Gymnasium
og projektstart
Fokus
Samarbejde
Virksomheder
Koordinering
Uddannelsesinstitutioner
Allerød
Gymnasium
(2005)
Udvikle elevernes
innovative kompetencer inden for science
Blandt andre Novo
Nordisk, Carlsberg,
Delta, Novozymes,
Haldor Topsøe, Siemens
To koordinatorer, der
står for intern koordinering og kontakt til
virksomheder
Kalundborg
Gymnasium
(2004)
Midler til nyt udstyr og
nye undervisningsformer, videndeling,
efteruddannelse af
lærere, netværk mellem uddannelsesinstitutioner
Blandt andre Lundbeck, Novo Nordisk,
Energi E2, virksomhedsbesøg og forsøg
på virksomheder
Samarbejde med
universiteter, besøg
på H.C. Ørsted Ungdomslaboratorium
En koordinator på
gymnasiet med ansvar
for virksomhedskontakt, netværk, presse
m.v. Lærerne arrangerer selv virksomhedsbesøg
Rosborg
Amtsgymnasium
(2003)
Sciencelinier, blandt
andet bioteknologi,
virksomhedssamarbejde
Blandt andre Lego og
Grundfos, virksomhedsdatabase, ad hoc
og længerevarende
samarbejde med virksomheder, erhvervspraktik
Samarbejde med
SDU
Projektet koordineres
af en styregruppe,
ledelsen tager den
første kontakt til virksomhederne
Rungsted
Gymnasium
(2003)
Sciencelinier, virksomhedssamarbejde,
modernisering af
naturfagslokaler i
2003
Blandt andre Chr.
Hansen, Novozymes,
Danisco, Haldor Topsøe
Forsøg på H.C. Ørsted Ungdomslaboratorium
En science-koordinator står for etableringen af kontakterne.
Derefter arrangerer
faglærerne besøgene
Amtsgymnasiet
i Sønderborg
(2003)
Regionsudvikling
gennem virksomhedssamarbejde, nyt
udstyr
Blandt andre Danfoss,
Siemens, Sauer Danfoss, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik
Samarbejde med
SDU, afdelingen i
Sønderborg
Styregruppe med
rektor og virksomhedsledere, som fastlægger mål og tager
stilling til budget og
regnskab, en koordinator, der har en væsentlig opgave med at
motivere lærerne, og
lærerne, der står for
virksomhedskontakten
Sct. Knuds
Gymnasium
(1997)
Forsøg med bioteknologi som valgfag,
eksperimentelt tilrettelagte projekter,
ombygning af lokaler i
1999
Virksomhedsbesøg,
erhvervspraktik, lærere
i virksomhedspraktik
Samarbejde med
SDU, har etableret
ungdomslaboratorium
på SDU og gennemfører brobygningsprojekter
To lærere fungerer
som koordinatorer,
rektor leder og fordeler
arbejdet og er kontaktperson
Note: Alle gymnasier har som mål at øge elevernes interesse for naturvidenskab, men prioriteringen af midler kan være
forskellig, for eksempel satser nogle mere på virksomhedssamarbejde end andre. Sct. Knuds Gymnasium bruger ikke
betegnelsen science-gymnasium, men har gennemført science-relaterede forsøg siden 1997.
Kilde: Strategisk Netværk på basis af interviews med repræsentanter fra gymnasierne.
Side 46
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Størstedelen af gymnasierne profilerer sig med at være et science-gymnasium og bruger det til at
tiltrække elever. Rektor på Sct. Knuds Gymnasium har bemærket, at størstedelen af de elever, der
søger dette gymnasium, er drenge, hvilket kan hænge sammen med den stærke naturvidenskabelige profil, som er opbygget.
Kalundborg Gymnasium har dog valgt ikke at bruge betegnelsen science-gymnasium som en del
af sin profil ud fra den betragtning, at en stærk naturvidenskabelig profil kan skræmme elever væk.
Da det er det eneste gymnasium i området, og eleverne ikke har andre alternativer nær ved, skal
de opleve, at gymnasiet er for alle.
4.2. Undervisning og efteruddannelse af lærere
Størstedelen af gymnasierne har oplevet en stigning i antallet af elever, som har valgt naturvidenskabelige fag, efter at den naturvidenskabelige profil er styrket. På Amtsgymnasiet i Sønderborg
vælger flere elever end landsgennemsnittet naturvidenskabelige fag på højniveau. Samme gymnasium har valgt ikke at have specifikke sciencelinier, fordi science bliver opfattet som et generelt
indsatsområde på skolen. Alle elever oplever, at de går på et science-gymnasium, ikke mindst nu,
hvor matematik og fysik er obligatorisk for alle.
På Rungsted Gymnasium blev der også før reformen arbejdet med særlige studieretninger, og der
har blandt andet været en biologisk-kemisk, henholdsvis en fysisk-kemisk science-studieretning.
Der bliver gjort meget ud af det tværfaglige aspekt, så de naturvidenskabelige problemstillinger ses
i sammenhæng med samfundsvidenskab og humaniora.
Derudover har Rungsted Gymnasium moderniseret sine naturvidenskabslokaler. På Rosborg
Amtsgymnasium opereres med en bioteknologisk og en matematisk-fysisk linie. Sct. Knuds Gymnasium har ligeledes bioteknologi på skemaet, da det kan vælges på højniveau.
Kalundborg Gymnasium og Amtsgymnasiet i Sønderborg har i forbindelse med projekterne fået en
del nyt udstyr, hvilket anses for at være altafgørende for at kunne fange og fastholde elevernes
interesse for naturvidenskab.
Science-gymnasiet skaber behov for at efteruddanne lærerne, blandt andet for at de kan få inspiration til dels nye undervisningsformer og metoder til at gøre undervisningen spændende, dels måder at integrere virksomhederne i undervisningen på. På Amtsgymnasiet i Sønderborg er efteruddannelsen hovedsagligt intern. Lærerne samles og viser, hvad de har arbejdet med eleverne om,
og på den måde kan de blive inspireret af hinanden.
Herudover har lærerne været på virksomhedsbesøg, hvor de har kunnet få inspiration til deres
undervisning. De har også haft besøg af foredragsholdere. På Allerød Gymnasium er efteruddannelsen ligeledes intern, men med ekstern hjælp. Rungsted Gymnasium og Rosborg Amtsgymnasium afholder efteruddannelse sammen, hvor både naturvidenskabslærere og lærere tilknyttet science-klasserne er med. Efteruddannelsen vedrører således også de humanistiske og de samfundsvidenskabelige lærere.
Kalundborg Gymnasiums lærere efteruddannes sammen med de folkeskolelærere, som også er
med i projektet Science Team K. På Sct. Knuds Gymnasium foregår en del af lærernes efteruddannelse i virksomhederne, hvor de kommer i praktik. Det giver dem et indblik i, hvilke naturvidenskabelige kvalifikationer virksomhederne efterlyser hos deres medarbejdere, og hvordan den naturvidenskabelige viden bliver brugt i praksis.
Kapitel 4: Danske Science Gymnasier i perspektiv
Side 47
Næsten alle gymnasier har bemærket, at fokus på science har skabt en del intern debat, fordi lærerne i de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag oplever, at fokus bliver taget væk fra deres
fagområder. Enkelte skoler lægger også vægt på andet end den naturvidenskabelige profil, hvilket
hjælper på forståelsen for, at der satses på science. Rektorerne har ligeledes prøvet at skabe opbakning til science-projekterne ved at fremhæve, at de midler, som er givet til de naturvidenskabelige fag, skaber mere luft i budgettet til de andre fag.
4.3. Den praktiske koordinering og virksomhedskontakten
Det kræver en vis koordination at få projekterne og forsøgene til at fungere. Der skal koordineres
indadtil i forhold til fag og lærere og udadtil i forhold til virksomhederne. De seks sciencegymnasier har forskellige måder at koordinere projektet og virksomhedskontakten på.
Flere af gymnasierne har en optimal geografisk placering i forhold til virksomhederne. Rungsted
Gymnasium og Allerød Gymnasium har fordel af at være placeret blandt Nordsjællands mange
højteknologiske virksomheder. Amtsgymnasiet i Sønderborg har store virksomheder som Danfoss
liggende lige i nærheden, og der er via et tæt samarbejde med virksomhederne skabt gode muligheder for eleverne. Rosborg Amtsgymnasium ligger derimod et stykke vej fra de store virksomheder med forsøgs- og udviklingsafdelinger og bruger således tid og ressourcer på at transportere
eleverne frem og tilbage.
Amtsgymnasiet i Sønderborg har nedsat en styregruppe, der består af rektor, skolens tidligere bestyrelsesformand og fem topchefer fra virksomheder i lokalområdet. Styregruppen har stået for
igangsætningen af projektet og er nu ansvarlig for budget, regnskab og målopfyldelse. Der er en
fast koordinator på skolen, som fungerer som indpisker og motiverer lærerne. Lærerne står selv for
virksomhedskontakten, så den bliver direkte og personlig.
Gymnasiet har som målsætning, at alle elever i 1.g skal igennem et science-forløb, hvor der indgår
virksomhedsbesøg. Det samme gælder elever i 2.g med naturvidenskab på højt niveau. Derudover
er det muligt for elever i 3.g med naturvidenskab at komme i praktik på en virksomhed, hvor de
senere kan bruge besøget til at skrive deres større skriftlige opgave. Det er som nævnt lærerne
selv, der kontakter virksomhederne med henblik på at aftale og tilrettelægge virksomhedsbesøg og
projekter, eftersom de har nemmere ved at forklare, hvad de gerne vil opnå.
Sct. Knuds Gymnasium har to koordinatorer, der står for den praktiske koordinering. Rektor fungerer som kontaktperson på projekterne. Gymnasiet er blandt andet med i et projekt, hvor eleverne
kan komme i praktik på en virksomhed. Derudover opererer gymnasiet som tidligere nævnt også
med, at lærerne kan komme i praktik i virksomhederne.
På Allerød Gymnasium blev der først nedsat en styregruppe, som bestod af lærere fra både de
naturvidenskabelige, de samfundsfaglige og de humanistiske fag. Gruppen diskuterede, hvordan
projektet skulle gribes an. Efter projektet var gået i gang, blev styregruppen nedlagt, og i stedet
blev der tilknyttet to koordinatorer, som begge er naturvidenskabslærere.
Den ene håndterer projektet internt på skolen og står for den innovative del af projektet, og den
anden tager sig af kontakten ud af huset. Han står både for den indledende kontakt og den administrative del af kontakten. Skolen sigter mest efter langvarige samarbejdsprojekter. Det er en målsætning, at eleverne på de naturvidenskabelige studieretninger bruger en dag på en virksomhed
hvert semester. Rektor har overvejelser om at gendanne styregruppen for at få en mere målrettet
indsats.
Side 48
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
På Rosborg Amtsgymnasium står ledelsen for den indledende kontakt til virksomhederne. Hvis de
reagerer positivt, kan lærerne derefter selv kontakte dem. Skolen arbejder med flere slags virksomhedskontakter: Dels ad hoc kontakter til mindre virksomheder, hvor eleverne kan komme på
virksomhedsbesøg, dels længerevarende samarbejdsaftaler, som kræver meget af begge parter
og involverer laboratorieforsøg, endelig praktikophold for eleverne på udvalgte virksomheder. Målsætningen er, at alle elever én gang om året skal i berøring med virksomheder.
Kalundborg Gymnasium er i en særlig position, da skolen er en del af et projekt, der også omfatter
flere folkeskoler. Projektet koordineres af en repræsentant fra Dansk Naturvidenskabsformidling og
en lærer på gymnasiet. Koordinatoren på gymnasiet har 20 timer om ugen til koordinering og står
for alt det praktiske arbejde med at arrangere besøg, efteruddannelse og styrke netværket. Koordinatoren er dansklærer og har ikke noget at gøre med naturvidenskab, hvilket hun mener er en
fordel, da hun således er neutral. Derudover er rollen som koordinator også et formidlingsjob.
På Rungsted Gymnasium har virksomhedssamarbejdet en central placering i science-gymnasiet.
Alle de matematiske klasser i 1.g har haft et to dages ophold på en virksomhed, hvor de arbejder
med naturvidenskabelige problemstillinger. Rungsted Gymnasium har etableret et netværk af virksomheder, som står til rådighed for besøg fra skolen. Derudover kommer elever med naturvidenskab på højniveau på 1-3 dages virksomhedsbesøg, som er målrettet særlige emner på et højt
fagligt niveau. Der er en science-koordinator på gymnasiet, som koordinerer projektet. Koordinatoren etablerer virksomhedskontakterne, og derefter kontakter faglærerne selv virksomhederne for at
arrangere besøg.
Alle de interviewede understreger, at der skal følges godt op på virksomhederne, da der er et stykke vej fra idé til handling. Det sker, at virksomhederne alligevel ikke har mulighed for at yde så meget, som de har lovet. Det er dog kendetegnende, at virksomhederne gerne vil være med i projekterne, som de ser mange fordele ved.
4.4. Øvrige aktiviteter på gymnasierne
Udover den almene naturvidenskabsundervisning beskæftiger science-gymnasierne sig også med
andre aktiviteter. De fleste af gymnasierne gør meget ud af at opfordre deres elever til at deltage i
diverse naturvidenskabelige konkurrencer og har stor succes med det. Derudover afholdes forskellige udstillinger på skolerne.
Amtsgymnasiet i Sønderborg har mange naturvidenskabelige aktiviteter i gang udover den almene
undervisning. En del af skolen fungerer som et slags eksperimentarium med guldfiskedam, rodzoneanlæg og paraboler. På den måde får de naturvidenskabelige emner og problemstillinger liv.
Skolen deltager også i Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor der kommer 5-6 klasser fra områdets
folkeskoler på besøg. Skolen omdannes ved den lejlighed til et stort eksperimentarium.
Allerød Gymnasium har ingen synlige indikatorer på, at skolen er et science-gymnasium, og det
samme gælder Rosborg Amtsgymnasium, som ikke har egnede lokaler til at lave permanente udstillinger.
Bilag 1: Kort og godt om Sorø Akademis Skole
Side 49
Bilag 1: Kort og godt om Sorø Akademis Skole
Dette bilag belyser Sorø Akademis Skoles historie og værdigrundlag og indeholder tillige oplysninger om elevernes valg af naturfag.
1. Skolens historie og uddannelsesmuligheder
Sorø Akademis Skole har en lang historie præget af skiftende tider med lukninger og genåbninger.
Bygningernes historie går helt tilbage til 1140, da benediktinermunke grundlagde et kloster. Selve
skolen blev grundlagt i 1586 af Frederik II i de gamle klosterbygninger.
Skolens elever var dengang 30 adelige og 30 borgerlige drenge. I 1623 føjede Christian IV en
overbygning til skolen – et akademi. Her kunne unge adelsmænd få en videregående uddannelse
uden at skulle drage udenlands. Skolen lukkede dog igen i 1638 og akademiet i 1665.
I 1747 åbnede Frederik V’s akademi i klosterbygningerne, og der blev opført flere bygninger, men
nedgangstider lukkede akademiet igen i 1798. Det tredje akademi åbnede i 1826. Sorø blev et
kulturcentrum for den danske guldalder, og blandt andre B.S. Ingemann og Carsten Hauch underviste på akademiet. For få elever førte dog til lukning af akademiet i 1849, og skolen overtog bygningerne.
Skolen blev drevet som privatskole frem til 1958, hvor staten overtog driften. Sorø Akademis Skole
er således nu en offentlig, statsdrevet skole og den eneste med den ejerform i landet. Den huser
kostskoleelever og dagelever fra 1.-3.g og tilbyder 10. klasse på kostskolen.
Stiftelsen Sorø Akademi stiller bygningerne til rådighed og afholder anlægsudgifterne ved opførelse af nye bygninger. Undervisningsministeriet betaler for driften af skolen. Stiftelsen har som hovedformål at drive Sorø Akademis Skole og er desuden ansvarlig for Sorø Klosterkirke, Akademihaven samt en række fredede bygninger og andre kultur- og naturværdier i og omkring Sorø.
Skolens hovedopgaver er:
•
At undervise frem til studentereksamen
•
At undervise frem til 10.klasses afgangseksamen
•
At drive en kostskole
I dag har Sorø Akademis Skole 489 gymnasieelever. Heraf er 127 kostskoleelever. En tredjedel af
eleverne er kostskoleelever, en tredjedel fra Sorø by og en tredjedel fra omegnen. Kosteleverne
betaler 35.000 kr. om året for at bo på skolen. Udover gymnasieeleverne er der 15 pladser i 10.
klasse, som kun er beregnet for kostskolelever. Klassen fungerer som forberedelse til gymnasiet.
Kosteleverne har forskellige grunde til at vælge en kostskole. Omkring 20 elever har forældre, der
bor i udlandet, ligesom en del kommer fra ø-samfund eller fjernere egne af Danmark. De skal under alle omstændigheder på gymnasiekostskole, da de ikke kan bo hjemme i gymnasietiden.
Side 50
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
En anden ret stor del elever har taget 9. eller 10. klasse på en efterskole og er på den måde allerede rejst hjemmefra. Når de skal i gymnasiet, er det naturligt for dem at vælge en gymnasiekostskole, fordi de ønsker at bevare deres selvstændighed.
Endelig bor nogle elever på kostskolen på grund af vanskelige omstændigheder i hjemmet. Ingen
elever er placeret på skolen af det offentlige system – alle har truffet et selvstændigt valg af Sorø
Akademis Skole.
Skolen beskæftiger nu 84 medarbejdere. Lærerkollegiet består af 55 lærere, hvoraf syv er kostskolelærere og tre er inspektorer.
2. Skolens vision og værdigrundlag
Skolens mission er at varetage undervisning frem til studentereksamen. Undervisningen skal udgøre en helhed og sikre, at eleverne opnår almendannelse og generelle studiekompetencer med
henblik på at gennemføre en videregående uddannelse. Skolens vision indeholder følgende elementer:
•
Udvikling og ændring af de fysiske rammer for undervisningen med henblik på gymnasiereformen og skolens profilering i relation til studieretninger.
•
Fortsat fokusering på IT via fastsættelse af milepæle for øget anvendelse af skolens konferencesystem og virtuelle arbejdsformer.
•
Prioritering af pædagogiske indsatsområder, herunder udarbejdelse af retningslinier for teamog fagsamarbejde samt kvalificering af lærerne via efteruddannelse.
•
Anvendelse af nyformulerede studie- og ordensregler, der med afsæt i skolens værdigrundlag
følger og fastholder den enkelte elev i uddannelsesforløbet.
•
Etablering af system til løbende, formaliseret evaluering af undervisningen.
Skolens værdigrundlag er baseret på:
•
Fælles ansvar
•
Gensidig respekt
•
Samlende traditioner
•
Hensyntagen til den enkelte inden for fællesskabets rammer
Skolens brugere har et fælles ansvar for, at skolen fungerer så godt som muligt på alle områder.
Eleverne skal udvise almindelig god opførsel samt overholde de etiske og demokratiske spilleregler, som samfundet bygger på. Det forventes, at alle eleverne bidrager aktivt i fagene, og at de er
velforberedte, seriøse og deltager i undervisningen på en konstruktiv og socialt ansvarlig måde.
Eleverne skal være med til at skabe et godt indlæringsklima og give plads til hinanden. Det forudsættes endvidere, at de udviser respekt for andres synspunkter og forskelligheder.
Bilag 1: Kort og godt om Sorø Akademis Skole
Side 51
Skolens lange historie betyder, at der er mange traditioner, som går langt tilbage. De samlende
traditioner er med til at styrke glæden, trivslen og fællesskabet på skolen.
3. Valg af naturvidenskabelige fag
Sorø Akademis Skole har i skoleåret 2005/2006 oprettet tre naturvidenskabeligt rettede studieretningsklasser med 28 elever i hver. Se tabel 1.
I to af disse klasser har alle eleverne
matematik på A-niveau, fysik på Bniveau og kemi på C-niveau som
studieretningsfag samt biologi på Cniveau som obligatorisk fag.
Tabel 1.
Studieretninger og klasser i 2005/2006.
I en klasse har alle biologi på A-niveau,
matematik på B-niveau og idræt på Bniveau som studieretningsfag samt
kemi C og fysik på C som obligatoriske
fag.
Naturvidenskab
Moderne sprog og musik
Samfundsvidenskab
Studieretninger
Klasser med 28 elever
3
3
1
Kilde: Sorø Akademis Skole.
Den samfundsvidenskabelige studieretning har matematik på B-niveau som studieretningsfag og
kemi og fysik på C-niveau som obligatoriske fag for alle elever. I de tre sprogligt rettede studieretninger har alle matematik, fysik, biologi og naturgeografi som obligatoriske fag på C-niveau.
Eleverne skal udover deres studieretningsfag også have valgfag. Ud fra
de foreløbige valg vil der blive oprettet
yderligere ti hold inden for de
naturvidenskabelige fag.
Før gymnasiereformens ikrafttræden
pr. 1. august 2005 var Sorø Akademis
Skole en 6-sporet skole med typisk tre
matematiske klasser og tre sproglige
klasser. Biologi og geografi på Cniveau var obligatorisk for alle elever.
De matematiske klasser havde kemi
på C-niveau samt fysik og matematik
på B-niveau som obligatoriske fag. De
sproglige klasser havde matematik på
C-niveau via faget naturfag.
Det er muligt at vurdere, om der er sket
en udvikling i elevernes naturvidenskabelige niveau før og efter
gymnasiereformen ved at sammenligne fordelingen af de nuværende
elever i henholdsvis 3.g og 1.g på de
naturvidenskabelige fag. Se tabel 2.
Tabel 2.
De nuværende 1.g-klasser får et højere niveau i de
naturvidenskabelige fag.
Naturvidenskabelige fag
Elevtal
Nuværende
3.g
Matematik A
Matematik B
Matematik C
Kemi A
Kemi B
Kemi C
Biologi A
Biologi B
Biologi C
Fysik A
Fysik B
Fysik C
Naturgeografi B
Naturgeografi C
Kilde: Sorø Akademis Skole.
55
42
71
22
9
53
13
155
15
69
10
158
Nuværende
1.g
68
72
56
8
31
73
35
17
116
13
67
116
56
28
Side 52
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Tabellen viser, hvordan de nuværende elever i 3.g, henholdsvis 1.g fordeler sig på fag og niveauer. Der er tale om både obligatoriske fag og valgfag i et fuldt gymnasieforløb.
Fordelingen viser, at flere elever vil få en studentereksamen i 2009 med naturvidenskabelige fag
på et højere niveau end før gymnasiereformen. Det gælder især i fagene matematik, biologi og til
en vis grad naturgeografi. I kemi er der øget tendens til at vælge niveau B og C, hvorimod det for
fysiks vedkommende er det obligatoriske C-niveau for alle elever, der gør den store forskel.
Bilag 2: Spørgeguide til interviews med rektorer
Side 53
Bilag 2: Spørgeguide til interviews med rektorer
Denne spørgeguide indeholder en bruttoliste med spørgsmål, der er anvendt i forbindelse med
interviews med rektorerne eller projektansvarlige på Allerød Gymnasium, Helsingør Gymnasium,
Kalundborg Gymnasium, Rosborg Amtsgymnasium, Rungsted Gymnasium, Sct. Knuds Gymnasium og Sønderborg Amtsgymnasium.
Formålet med interviewene har været at få oplysninger om dels de projekter, som de pågældende
gymnasier har gennemført eller er i færd med at gennemføre, herunder især hvilke erfaringer der
er opnået, dels årsagen til deres interesse for at engagere sig på science-området.
Projektets formål og fokus
1. Hvad er formålet med projektet?
2. Hvad er de overordnede mål for projektet?
3. Er der et specifikt fokus for projektet? Er det virksomhedsbesøg? Er der specielle undervisningsformer? Projekter?
4. Hvordan blev det vedtaget at gymnasiet skulle være et science gymnasium?
Undervisningen
5. Er der specifikke sciencelinier for eleverne? Hvilket fokus har de?
6. Hvordan arbejder de naturvidenskabelige fag sammen med de andre fag?
7. Hvordan kommer tværfagligheden til udtryk i undervisningen?
8. Er der fokus på specifikke fag eller er det alle de naturvidenskabelige fag?
9. Hvilke arbejdsformer bruges der i de naturvidenskabelige fag?
10. Bliver lærerne efteruddannet?
Skolen som Science-gymnasium
11. Hvordan bliver projektet koordineret i praksis?
12. Er der opbakning fra alle lærere? Blev de orienteret gennem processen?
13. Hvad er kendetegnende for ------- gymnasium som Sciencegymnasium? Hvad kan I?
14. Hvordan oplever eleverne, at ----- er et science gymnasium?
15. Hvor stor en rolle spiller Science-gymnasiet i skolens profil?
Side 54
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Samarbejde med virksomheder og institutioner
16. Hvordan passer skolen som science-gymnasium ind i lokalområdet?
17. Har skolen et samarbejde med videregående uddannelser/forskningsinstitutioner? Hvilke, hvorfor og hvordan?
18. Indgår der virksomhedsbesøg? Hvad opnår I ved de virksomhedsbesøg? Hvilken slags virksomheder drejer det sig om?
19. Hvordan indgås og koordineres virksomhedskontakten?
20. Hvilket indhold har samarbejdet med virksomhederne? Hvor aktive er virksomhederne selv?
Generelt
21. Foregår der aktiviteter der berører hele skolen?
22. Hvordan sikres videndeling internt på skolen?
23. Har projektet været evalueret? Hvor ofte bliver det evalueret?
24. Har du nogen gode råd til Sorø?
25. Andet?
Bilag 3: Spørgeguide til interview med byggeudvalg
Side 55
Bilag 3: Spørgeguide til interview med byggeudvalg
Denne spørgeguide blev anvendt i forbindelse med et møde den 25. januar 2006 med byggeudvalget på Sorø Akademis Skole om science-centeret.
Projektets formål og fokus
1. Hvad er formålet med projektet for skolen?
2. Hvad er formålet med projektet for eleverne?
3. Hvad er de overordnede mål for projektet?
4. Hvordan kan det bedømmes, om målene er nået?
5. Hvad er fokus for projektet?
6. Hvor stort fokus skal der være på virksomhedskontakten?
7. Hvordan skal fokus være på udviklingen og udbud af naturvidenskabelige fag?
Metoden
8. Skal der være fokus på naturvidenskab for alle elever uanset linievalg? Det vil sige på grundforløbet?
9. Skal der være specifikke science-linier som eleverne kan vælge efter første halvår?
10. Hvilket fokus skal eventuelle science-linier have? (Rungsted Gymnasium har for eksempel biologi-bioteknologi og fysik-kemi).
11. Hvordan forestiller skolen sig sammenhængen mellem science-fagene og andre gymnasiale
fag?
Lærerne
12. Skal lærerne efteruddannes? Hvis ja, gælder det alle naturvidenskabslærerne?
13. Hvordan skal arbejdet koordineres i praksis? Skal der være en styregruppe?
14. Er der opbakning fra alle lærere? Er de orienterede? Hvilken rolle får lærerstaben i forbindelse
med gennemførelsen af projektet?
15. Hvordan forestiller byggeudvalget sig, at processen kommer til at forløbe?
Sorø Akademis Skole som science-gymnasium
16. Hvad kan Sorø Akademis Skole, som de andre gymnasier ikke kan?
Side 56
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
17. Hvordan vil det komme til udtryk over for eleverne, at Sorø Akademi er et science-gymnasium?
18. Hvor stor en rolle skal et science-center spille i skolens profil? Hvilke fordele, hvilke ulemper
(tiltræknings-, henholdsvis ”skræmme”-effekt …)?
19. Hvordan passer skolen som science-gymnasium ind i lokalområdet? Er der ”noget” åbenlyst,
som skolen skal satse på?
Samarbejde med andre institutioner og virksomheder
20. Forestiller skolen sig et samarbejde med videregående uddannelser/forskningsinstitutioner?
Hvilke, hvorfor og hvordan?
21. Skal der indgå virksomhedsbesøg? Hvad vil skolen opnå ved virksomhedsbesøg? Hvilke virksomhedstyper, -størrelser, brancher vil være relevante? Hvordan udvikles, udbygges og fastholdes virksomhedskontakten? Hvordan ”sælger” skolen budskabet over for virksomhederne?
22. Hvilket indhold skal samarbejdet med virksomhederne have, og hvordan forestiller skolen sig,
at det vil folde sig ud? Hvilken rolle skal skolen, henholdsvis virksomhederne spille? Hvad får
skolen ud af virksomhedssamarbejdet? Hvad får virksomhederne?
23. Hvor aktive forventes virksomhederne selv at være? Skal der være undervisning på virksomhederne?
24. Hvordan skal besøgene indgå i undervisningen? Som led i projektforløb eller erstatning for
klasseundervisning?
25. Har skolen kontakt på nuværende tidspunkt til (oplagte) virksomheder?
26. Har skolen erfaringer med virksomhedssamarbejde?
27. Hvornår påbegyndes kontakten med virksomhederne, hvordan vil den foregå, og hvem koordinerer den?
Undervisningen
28. Skal undervisningen struktureres anderledes end nu?
29. Skal der indgå andre undervisningsformer?
30. Hvordan vil tværfagligheden komme til udtryk i undervisningen?
31. Har skolen allerede nu ideer til projekter, som eleverne kan arbejde med?
32. Hvordan vil skolen fastholde fokus på alle fire fag?
33. Hvordan kan eleverne motiveres til at vælge science-linier efter grundforløbet?
34. Skal der foregå aktiviteter som berører hele skolen? Eksempelvis eksperimentarium.
Bilag 3: Spørgeguide til interview med byggeudvalg
Side 57
35. Hvilke specielle aktiviteter kan eleverne deltage i udover undervisning? Eksempelvis konkurrencer?
Generelt
36. Hvad satser skolen på at få ud af et medlemskab af Danske Science Gymnasier (DASG)?
37. Hvad kan skolen tilføre Danske Science Gymnasier?
38. Hvordan kan videndeling sikres bedst muligt? Både med henblik på DASG og internt på Sorø.
39. Hvordan skal projektet evalueres og hvor ofte?
40. Er der udarbejdet en aktivitets- og tidsplan?
Bilag 4: Kilder
Side 59
Bilag 4: Kilder
Dokumentarisk materiale vedrørende gymnasier
•
Amtsgymnasiet i Sønderborg, Amtsgymnasiets scienceprojekter 2004-2006: Mål, faser, budget
og evaluering, maj 2005.
•
Amtsgymnasiet i Sønderborg, Midtvejsevaluering scienceprojekt skoleåret 2004-2005.
•
Carl P. Knudsen, Almendannelse og naturvidenskab, april 2003.
•
Dansk Industri og Frederiksborg Amt, Projektskitse til ”HI SCI” – et nyt science gymnasium,
maj 2002.
•
Dansk Naturvidenskabsformidling, ”Aktiv Naturvidenskab” – en regional indsats for at øge interessen for fysik og kemi blandt børn og unge, oktober 2002.
•
Erik Møllers Tegnestue A/S, Forslag til rumprogram for Science-Center, 22. februar 2006.
•
Erik Møllers Tegnestue A/S, Modeller for Science-Center, 22. februar 2006.
•
Erik Prinds, Rum til læring, CTU 1999.
•
Folder om Danske Science Gymnasier, november 2005.
•
Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune, Science and Learning in North Zealand – A part of
the Øresund Region, 2005.
•
Gert Grevenkop-Castenskiold, Opgørelse af driftsudgifter vedrørende Naturfagsbygningen på
Sorø Akademis Skole, 8. februar 2006.
•
Jakob Schiødt, Helsingør Gymnasium, Samarbejder mellem virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner og Helsingør Gymnasium, 2004.
•
Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, Fremtidens Gymnasium & HF
– Udvikling af programgrundlag, in_situ arkitekter maa, 2002.
•
Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, Rummene i fremtidens gymnasium og hf, 2002.
•
Mogens Hansen, Fremtidens lærerkompetencer – dannelse og kompetencer, Undervisningsministeriets Tidsskrift Uddannelse nr. 10, 2002.
•
Mogens Hansen, Status for scienceforsøget på Rungsted Gymnasium, 2003.
•
Mogens Hansen, Statusrapport efter første år af forsøg med sciencegymnasium på Rungsted
Gymnasium, 2004.
•
Mogens Hansen, Evaluering af scienceforsøg på Rungsted Gymnasium, februar 2005.
Side 60
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
•
Mogens Hansen, Sciencegymnasium – et uddannelsestilbud på Rungsted Gymnasium.
•
NOVA 5 arkitekter, Pilotprojekt for skolebygningers indretning, 2002.
•
Rungsted Gymnasium, Forsøgsansøgning vedr. etablering af et sciencegymnasium på Rungsted Gymnasium og Rosborg Amtsgymnasium og HF, 2003.
•
Sorø Akademis Skole, Årsrapport 2004.
•
Sorø Akademis Skole, Visionsplan, 2005.
•
Sorø Akademis Skole, Phønix – Kontaktblad for Sorø Akademi, december 2005.
•
Strategisk Netværk, Det Virtuelle Gymnasium – Det almene gymnasium i viden- og netværkssamfundet, Vision og strategi, Undervisningsministeriet, 2001.
•
Strategisk Netværk, Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium – Status og perspektiver,
1. faglige rapport, Undervisningsministeriet, 2001.
•
Strategisk Netværk, Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium, 2. faglige rapport,
Undervisningsministeriet, 2001.
•
Strategisk Netværk, Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium, 3 faglige rapport, Undervisningsministeriet, 2001.
•
Undervisningsministeriet, Skolebyggeri nu og i fremtiden, 1998.
•
Undervisningsministeriet, Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen. BEK nr. 1348
af 15. december 2004.
•
Undervisningsministeriet, Studieretninger i det almene gymnasium (stx) januar 2006, februar
2006.
•
Undervisningsministeriets Tidsskrift Uddannelse, Naturvidenskab – fra folkeskole til voksenliv,
nr. 6, 2005.
•
Vestsjællands Amt, Dagsorden med beslutninger fra mødet i Uddannelses- og kulturudvalget,
torsdag den 28. april 2005.
•
Vestsjællands Amt, Dagsorden med beslutninger fra mødet i Uddannelses- og kulturudvalget,
torsdag den 13. oktober 2005.
•
Vibeke Margrethe Hansen, Klare mål 2005, 17. januar 2005.
•
Vibeke Margrethe Hansen, Det nye Science område på Sorø Akademis Skole, Oplæg til Stiftelsens bestyrelse til møde den 6. april 2005.
•
Vibeke Margrethe Hansen, Nedsættelse af byggeudvalg, 7. september 2005.
Bilag 4: Kilder
Side 61
•
Vibeke Margrethe Hansen, Innovation og kreativitet – Undervisning i naturvidenskabelige fag i
det almene gymnasium, november 2005.
•
Vibeke Margrethe Hansen, Resultatkrav 2005 og 2006, 6. oktober 2005.
•
Vibeke Margrethe Hansen, Notat om faktuelle oplysninger vedrørende Sorø Akademis Skole,
9. februar 2006.
•
Vibeke Margrethe Hansen, Kort redegørelse for forløbet med Science, 2. januar 2006.
Dokumentarisk materiale vedrørende erhvervsstrukturen og andre forhold
•
Amtsrådsforeningen, Amterne i tal 2005, 2005.
•
Arbejdsmarkedsrådet i Vestsjællands Amt, Arbejdsmarkedsredegørelse 1. kvartal 2006.
•
Det midlertidige vækstforum i Region Sjælland, Region Sjælland – Socioøkonomisk overblik,
oktober 2005.
•
Nellemann Konsulenterne, Kompetenceregnskab for Vestsjælland-Storstrøm området, Vestsjælland-Storstrøm Kompetencekomiteen, 2003.
•
Pressemeddelelse offentliggjort på www.regionsjaelland.dk med titlen RUC og Region Sjælland i forpligtende samarbejde.
•
Region Sjælland, Vækstbarometeret, nr. 1-3, 2005.
•
Sekretariatet for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, Erhvervsredegørelse for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, 2003.
•
Sekretariatet for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, Strategi for VestsjællandStorstrøm Erhvervssamarbejdet, 2004.
•
Sekretariatet for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, Handlingsplan 2004 for indsatsområdet innovativt samspil, 2004.
•
Vestsjællands Amt, Erhvervspolitik, 2001.
•
Vestsjællands Amt, Erhvervspolitik for Vestsjællands Amt – Midt i Danmark mellem broerne,
2001.
•
Vestsjællands Amt, Redegørelse vedrørende Regionplan 2001-2012.
•
Vestsjællands Amt, Overordnet sammenstilling af relevante SWOT- og kluster-analyser på regions- og amtsniveau for Øresundsregionens delområder, Arbejdspapir marts 2005.
•
Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, Strategi for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, marts 2004.
Side 62
Sorø Akademis Skole – Alment gymnasium og Science-center
Interviews
Der er gennemført interviews med følgende personer:
•
Lektor Kristian Kjeldgaard Hoppe (fysik), Sorø Akademis Skole.
•
Lektor Per Præstholm (kemi), Sorø Akademis Skole.
•
Lektor Peter Henrik Rasmussen (matematik), Sorø Akademis Skole.
•
Lektor Torben Erntgaard (biologi), Sorø Akademis Skole.
•
Rektor Vibeke Margrethe Hansen, Sorø Akademis Skole.
•
Rektor Birgitte Vedersø, Amtsgymnasiet i Sønderborg.
•
Rektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium.
•
Rektor Kirsten Schiellerup, Allerød Gymnasium.
•
Koordinator Lisbeth Randers, Science Team K, Kalundborg Gymnasium.
•
Rektor Mads Peter Villadsen, Rosborg Amtsgymnasium.
•
Rektor Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium.
•
Rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds Gymnasium.
Kontaktpersoner
Nedenstående personer har bidraget med forskellige oplysninger uden at have deltaget i egentlige
interviews:
•
Rektor Erik Steengaard, Haslev Gymnasium & HF.
•
Rektor Henrik Toft Jensen, Roskilde Universitetscenter.
•
Rektor Klaus Eusebius Jakobsen, Herlufsholm Skole.
•
Uddannelsesdirektør Jarl Damgaard, Undervisningsministeriet.
•
Kgl. bygningsinspektør, Arkitekt MAA Jens Fredslund, Erik Møllers Tegnestue.
•
Administrerende direktør Jens Thomsen, Stiftelsen Sorø Akademi.
•
Direktør Frits Mønsted, Erhvervs- og Videncenter Vestsjælland.
•
Erhvervschef Niels Larsen, Kalundborgegnens Erhvervsråd.
Bilag 4: Kilder
•
Erhvervskonsulent Per Anders Foss, Vestsjællands Amt.
•
Områdedirektør Peter Sørensen, EUC Nordvestsjælland.
Side 63